EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 83
Offentligt

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

ORDFORKLARING

Graddage:

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været. Et døgns

graddage er forskellen mellem døgnets gennemsnitstem-

peratur og 17 °C. Er døgnets gennemsnitstemperatur fx 4

°C, er der 13 graddage i det pågældende døgn. Døgn med en

gennemsnitstemperatur over 17 °C tæller ikke med. Årets

graddage indes ved at tage summen af de enkelte døgns

graddage.

Gasår:

Et gasår er deineret som perioden fra den 1. oktober til den

30. september.

Én Nm

(normalkubikmeter) er den mængde gas, som ved

0 °C og et absolut tryk på 1,01325 bar, fylder 1 kubikmeter.

Normalår:

Normalåret er deineret som og udregnet til 3.113 graddage.

Bionaturgas:

Bionaturgas er opgraderet biogas tilført gasnettet.

Forsidebillede: På billedes ses en sluse ved gas krydset i Egtved (hjertet i det danske

gastransmissionssystem). Slusen bruges til at rense og inspicere transmissionsled-

ningerne ved at sende en ”gris” gennem ledningerne.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

INDHOLD

Gasforsyningssikkerhed .......................................................................................16

1.1 Gasforsyningssikkerhed i Danmark ..........................................................................16

1.2 Gasforsyningssikkerhed i europæisk kontekst......................................................16

1.3 Gasforsyningssikkerhedsforordningen ....................................................................16

1.4 Dokumentation af forsyningssikkerheden ..............................................................20

1.5 Beredskab og øvelser ....................................................................................................23

Det forgangne år .....................................................................................................24

2.1 Forsyningssikkerhedshændelser ..............................................................................24

2.2 Gasforbrug ........................................................................................................................24

2.3 Gasleverancer fra Nordsøen........................................................................................24

2.4 Anvendelse af transmissionsnettet...........................................................................25

2.5 Tilslutning af biogasanlæg ...........................................................................................25

2.6 Anvendelse af gaslagre.................................................................................................26

2.7 Gaskvalitet.........................................................................................................................27

2.8 Gasmarkedet ....................................................................................................................27

2.9 Hændelser og øvelser ...................................................................................................28

Den kommende vinter............................................................................................29

3.1 Kapacitetsbestillinger ....................................................................................................29

3.2 Kubikmetergrænsen ......................................................................................................29

3.3 Gaskvalitet i den kommende vinter ...........................................................................31

3.4 Distribution og dimensionering ..................................................................................32

Den fremadrettede udvikling ...............................................................................34

4.1 Genopbygning af Tyra-komplekset 2019-2022......................................................34

4.2 Gasleverancer til Danmark ..........................................................................................35

4.3 Forbrugsudvikling i Danmark og Sverige ................................................................36

4.4 Gaslagerkapacitet ...........................................................................................................37

4.5 Infrastruktur efter 2017 ................................................................................................38

4.6 Infrastruktur i Europa ....................................................................................................40

4.7 Gasmarkedsudvikling ....................................................................................................41

4.8 Transmissionstarifer ....................................................................................................42

4.9 Informationssikkerhed ..................................................................................................43

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

SAMMENFATNING

Gasforsyningssikkerheden

i Danmark er høj. Løbende

udbygning og optimering af

infrastrukturen og driften

har betydet, at de tekniske

risici i forhold til forsynings-

sikkerheden er minimale.

Der har således aldrig væ-

ret hændelser i det danske

gastransmissionssystem,

som har medført afbrud af

forbrugere.

Danmark har historisk set været og er

stadig nettoeksportør af gas set over

hele året. Store dele af den gas, der pro-

duceres i Nordsøen, kan leveres enten

til Holland eller Danmark. Det er alene

aktørernes kommercielle dispositioner,

som afgør, hvor gassen leveres.

Gasleverancerne fra Nordsøen til de

danske og svenske gasforbrugere

kan suppleres med importeret gas

fra Tyskland i grænsepunktet Ellund

og med lagret gas. Selvom Danmark

er nettoeksportør af gas, importeres

der gas fra Tyskland i nogle perioder

af året, fx hvis aktørerne kan opnå en

prisgevinst. Den samlede lagerkapaci-

tet er ca. 890 mio. Nm

, hvilket svarer

til ca. en tredjedel af det årlige danske

gasforbrug.

Tilslutningen af biogasanlæg og

opgraderet biogas til gasnettet fort-

sætter med at stige. Der er tilsluttet 21

biogasanlæg, hvoraf det ene er tilsluttet

direkte til transmissionsnettet. Opgra-

deret biogas udgjorde ved udgangen af

2017 ca. 5 pct. af det samlede danske

gasforbrug.

Vurdering af gasforsyningssikker-

heden i Danmark

Energinet vurderer, at det danske

gastransmissionssystem er robust

over for tekniske hændelser – selv ved

høj gasefterspørgsel. Vurderingen er

endvidere, at der er rigelige forsynings-

muligheder fra Nordsøen, Tyskland og

fra gaslagrene. Energinet varetager

gasforsyningssikkerheden ved bl.a.

indkøb af lagerkapacitet, som kan

anvendes i en nødforsyningssituation.

”Ingen forsyningssikker-

hedshændelser i gasår

2016-2017”

REDEGØRELSE FOR

GASFORSYNINGS-

SIKKERHED 2017

Forsyningssikkerheden for det

danske gassystem vurderes på

baggrund af Bekendtgørelse om

varetagelse af naturgasforsy-

ningssikkerheden. Redegørelsen

er en årligt tilbagevendende

rapportering fra Energinet til

Energistyrelsen og aktørerne

i gassektoren. Rapporten

redegør både for udviklingen i

gasforsyningssikkerheden og

kommende initiativer inden for

gasforsyningssikkerhed.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

Danmark står imidlertid overfor en periode på et par år, hvor

gasleverancen fra den primære forsyningskilde, Nordsøen,

reduceres væsentligt. Årsagen hertil er, at Tyra-komplekset

skal genopbygges i perioden 2019-2022. De danske og

svenske gasforbrugere vil forsat kunne forsynes med gas i

hele perioden, men forsyningen afhænger af optimal udnyt-

telse af import- og lagerkapaciteten. Systemet bliver derfor

mere sårbart og mindre leksibelt. Dette kan blive kritisk for

forsyningen ved fx usædvanlig høj efterspørgsel eller ved

tekniske hændelser i infrastrukturen.

Energinet udfører løbende analyser af forsyningssituationen

og gaslagrenes status for at forebygge en krisesituation.

Vurderingen er, at det er nødvendigt, at aktørerne agerer

hensigtsmæssigt under genopbygningen af Tyra, så risikoen

for, at afbryde gasforbrugerne reduceres.

Den nuværende analyse er baseret på en genopbygnings-

periode fra december 2019 til marts 2022. Mærsk har i en

besked til gasmarkedet (REMIT) fra den 24. november 2017

meddelt, at Tyra-komplekset lukker fra den 1. november

2019, og at der atter kommer gas fra Tyra den 1. juli 2022.

Ændringen forventes ikke at ændre de overordnede konklusi-

oner i analysen, som opdateres i begyndelsen af det nye år.

Energinet vurderer, at gasforsyningssikkerheden efter gen-

opbygningen af Tyra igen vil være meget høj. Det forventes,

at produktionen af gas fra Nordsøen efter genopbygningen vil

være højere end før nedlukningen. Derudover er der adgang

til stor importkapacitet fra Tyskland.

Energinet vil samarbejde tæt med interessenterne for at

sikre bedst mulig udnyttelse af den kapacitet, der bliver til

rådighed i genopbygningsperioden.

Aktuelle begivenheder

Nedskrivning af lagervolumen

Det danske gaslagerselskab, Gas Storage Denmark, har i

2017 nedskrevet den samlede lagervolumenkapacitet i de

danske lagre. Volumenkapaciteten er nedskrevet i begge

lagre med ca. 120 mio. Nm

sammenlagt.

Volumenkapaciteten i Lille Torup gaslager blev nedskrevet,

da den ene kaverne står vandfyldt efter vedligehold. Den

vandfyldte kaverne skyldes, at Natur- og Miljøklagenævnet

har omstødt en tidligere godkendelse, af at udlede vandet

i Limfjorden. Volumenkapaciteten i Stenlille gaslager blev

nedskrevet på baggrund af en udtrækstest.

KUBIKMETER-

GRÆNSE

For gasåret 2017/2018 er

grænsen for beskyttede kunder

3,2 mio. Nm

/år. Det betyder i

praksis, at industrivirksomheder

og gasfyrede kraftvarmeværker

er beskyttet såfremt de har et

årligt gasforbrug på under 3,2

mio. Nm

/år.

Ny gasforsyningssikkerhedsforordning

De europæiske landes gasinfrastruktur

er indbyrdes forbundet, og de leste

lande er afhængige af importeret gas.

Danmark er det eneste land i EU, der

fortsat er nettoeksportør af gas.

Forordningen for gasforsyningssikker-

hed foreskriver bl.a., hvilke kunder, der

skal kunne forsynes med gas, hvis der

opstår en forsyningskrise, og hvordan

en krisesituation håndteres. Forord-

ningen er netop blevet revideret. Den

reviderede forordning trådte i kraft den

1. november 2017. En række elementer

i forordningen implementeres løbende i

de efterfølgende 18 måneder.

Den reviderede forordning lægger

op til, at landene i højere grad skal

være solidariske og hjælpe hinanden

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

i tilfælde af forsyningskriser. Der pågår et arbejde med at

undersøge, hvordan forordningen kommer til at påvirke den

danske gasforsyningssikkerhed.

Analyser af den europæiske gasforsyning

Sammenslutningen af europæiske gas-TSO’er, ENTSOG, har

for første gang i år gennemført simuleringer af forsynings-

og infrastrukturafbrydelser i Europa. Simuleringen er et af

de nye tiltag i den reviderede forordning. De kompetente

myndigheder skal tage højde for resultaterne af simulerin-

gerne, når der udarbejdes risikovurderinger, forebyggende

handlingsplaner og nødplaner. Simuleringerne foretages

hvert fjerde år.

Resultaterne fra SoS-simuleringen viser, at alle lande er

i stand til at forsyne gasforbrugerne i en kold vinter med

usædvanlig høj efterspørgsel. ENTSOG vurderer imidlertid at

Danmark og Sverige som de eneste lande, ikke kan forsyne

gasforbrugerne ved usædvanlig høj efterspørgsel en enkelt

dag og i en 2-ugers periode uden ekstra tiltag. Simuleringen

løber over ire år og bygger på reducerede leverancer fra

Nordsøen, men inkluderer ikke ekstra uafbrydelig kapacitet

i Ellund fra 2019 og reduceret gasforbrug under genopbyg-

ningen af Tyra. ENTSOGs simulering viser dermed et mere

negativt billede end Energinets egne analyser.

ENTSOG udgiver ydermere hvert år en vurdering af den

europæiske forsyningssituation for den kommende vinter.

For vinteren 2017-2018 vurderer ENTSOG, at ingen af de

europæiske lande vil være truet af forsyningssvigt. Enkelte

lande kan imidlertid opleve udfordringer med at forsyne

gasforbrugerne eller levere leksibilitet i systemet i perioder

med udsædvanligt høj efterspørgsel. Dette gælder ikke

Danmark og Sverige.

En gassektor i forandring

I forbindelse med børsnoteringen af DONG Energy (nu

Ørsted) har Energinet overtaget selskabets distributionsnet

og etableret distributionsselskabet Dansk Gas Distribution

A/S (DGD). Efterfølgende er det blevet foreslået, at alle

distributionsnet i Danmark skal samles i et statsligt ejet

selskab. Der blev indgået en politisk stemmeaftale i maj 2017

om, at der skulle indledes forhandlinger med HMN GasNet

og NGF Nature Energy Distribution. Disse forhandlinger er

påbegyndt, men endnu ikke afsluttet.

DONG Energy og A.P. Møller - Mærsk, der begge har været

med til at opbygge det danske opstrømssystem, har i 2017

frasolgt olie- og gasaktiviteter til henholdsvis schweiziske

INEOS og franske TOTAL S.A. Ifølge Energi-, Forsynings- og

”Det vil fortsat være mu-

ligt at forsyne de danske

og svenske forbrugere

med gas under genopbyg-

ningen af Tyra, hvor den

primære forsyningskilde

i genopbygningsperioden

bliver Tyskland.”

Klimaministeriet vil Total overtage alle

Mærsks forpligtelser – herunder den

fulde genopbygning af Tyra.

Kommende begivenheder

Genopbygning af Tyra-komplekset

Mærsk meldte ud i april 2016 at

Tyra-komplekset er sunket og at der

skal indes en løsning som involverer

enten permanent eller midlertidig

nedlukning. DUC (Dansk Undergrunds

Consortium) og den danske stat indgik

den 22. marts 2017 en aftale om, at

Tyra-anlæggene i Nordsøen skal gen-

opbygges. Mærsk har senere meldt ud,

at den danske gasproduktion reduce-

res betragteligt i perioden 2019-2022,

hvor genopbygningen inder sted.

Det vil fortsat være muligt at forsyne de

danske og svenske forbrugere med gas

under genopbygningen af Tyra, hvor

den primære forsyningskilde i genop-

bygningsperioden bliver Tyskland.

Det danske gassystem bliver væsentligt

mindre leksibelt og mere sårbart

under genopbygningen. Det betyder,

at import- og lagerkapaciteten skal

udnyttes optimalt for at reducere

risikoen krisesituationer.

Fælles balanceområde

Danmark og Sverige

Energinet og Swedegas har i 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

FOTO

Måle og reguleringsstation i Egtved. Der indes 42 måle og reguleringsstationer tilknyttet det danske gastransmissionsnet. På stationerne nedreguleres tryk, gassen måles og

odoriseres inden den sendes til distributionsnettet. Ved odorisering tilsættes sporstof, der sikre at eventuelle utætheder kan lugtes.

færdiggjort en cost-beneit-analyse af

en fælles balancezone for Danmark

og Sverige. På baggrund af analysen

besluttede selskaberne i foråret 2017

at fortsætte projektet. Projektet skal

gennemføres frem mod foråret 2019.

Projektet er i tråd med tankerne i

EU om regional udvikling og sam-

menkobling af markeder på tværs af

landegrænser.

Projektet vil understøtte forsyningssik-

kerheden i Danmark og Sverige, fordi

det er en forudsætning, at linepack i

det svenske gassystem øges. Dermed

vil der være mere gas til rådighed i

systemet til at forsyne de danske og

svenske gaskunder.

Baltic Pipe

Energinet og Gaz-System er i løbet af

2017 kommet langt i det fælles Baltic

Pipe-projekt, der skal forbinde det

”Det forventes, at yder-

ligere 10-15 biogasanlæg

kobles til gasnettet i løbet

af 2017 og 2018”

danske og polske gasmarked direkte

med de norske gasfelter.

Projektet har en positiv efekt for

de danske gaskunder. Øgede gas-

mængder i det danske gassystem

forventes at give mere stabile

gastarifer, og derudover vil adgangen

til en ekstra forsyningskilde styrke

forsyningssikkerheden.

Selskaber i gasmarkedet har i efteråret

2017 afgivet bindende bud og sikret sig

kapacitet i Baltic Pipe. Det står derfor

klart, at efterspørgslen er tilstrækkelig

stor til, at fortsætte arbejdet med det

tekniske og økonomiske beslutnings-

grundlag for en investeringsbeslutning.

Den nye infrastruktur forventes i drift

fra oktober 2022, hvis der træfes

endelig investeringsbeslutning om at

gennemføre anlægsarbejdet. Endelig

investeringsbeslutning forventes i 2018.

Grøn omstilling

Det forventes, at yderligere 10-15

biogasanlæg kobles til gasnettet i løbet

af 2017 og 2018. Hvis projekterne

realiseres fuldt ud, forventes opgra-

deret biogas at udgøre ca. 10 pct. af

det danske gasforbrug allerede ved

udgangen af 2018.

Tilførslen af opgraderet biogas til

gasnettet skaber nogle nye udfordrin-

ger. Eksempler herpå er håndtering af

iltindholdet i gas på tværs af grænser

og udvikling af gasnettet for at kunne

håndtere en øget tilførsel af opgraderet

biogas.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

MARKEDET SIKRER FORSY-

NINGSSIKKERHEDEN UNDER

GENOPBYGNING AF TYRA

Tyra-platformen i Nordsøen

skal efter planen genopbyg-

ges, forventeligt i perioden

2019-2022. Selvom platfor-

men står for omkring 90 %

af den danske Nordsø-gas-

produktion, vil de danske

og svenske gasforbrugere

stadig have gas i hanerne

under den midlertidige ned-

lukning. Gassen vil i perio-

den blive leveret fra Tysk-

land og de danske gaslagre.

Da Mærsk Oil på vegne af DUC (Dansk

Undergrund Consortium) den 22. april

2017 indgik en ny Nordsø aftale med

den danske regering, gav det travlhed

hos Energinets Gas TSO, som har til

huse i Ballerup.

– Aftalen betød, at Mærsk (læs: nu Total)

ik et incitament til en fuld genopbygning

af platformskomplekset. Vi ser nu ind

i en forventelig 2-3-årig periode reelt

set uden gas fra Nordsøen. Og som

hovedansvarlig for den danske gasfor-

syningssikkerhed er et midlertidigt stop

for 90 % af den danske gasproduktion

ikke bare endnu en dag på kontoret,

siger Claus Møller Petersen, som er

projektleder på Energinets Tyra-projekt.

Som det ser ud nu, får de danske

gasforbrugere naturgas fra Nordsøen

og Tyskland, men når Tyra-feltet skal

genopbygges, vil 90 pct. af gassen fra

Nordsøen være trukket ud af ligningen.

Men dette scenarie holder ikke Claus

Møller Petersen vågen om natten:

– Der vil fortsat være tilstrækkelig

kapacitet i gassystemet til at forsyne

det danske og svenske gasmarked. Den

primære forsyningskilde i genopbyg-

ningsperioden bliver gas fra Tyskland

kombineret med forsyninger fra de

danske gaslagre i Stenlille og Lille Torup.

Det danske gassystem er oprindeligt byg-

get til at have én primær forsyningskilde.

I dag har Danmark to: Nordsøen og

Tyskland. Falder en stor del af produk-

tionen i Nordsøen bort, vil gassystemet

vende tilbage til en situation med én

primær forsyningskilde – Tyskland.

Vi forbereder os på et

worst case scenarie

Når Danmark går fra to til én primær

forsyningskilde i genopbygningsperi-

oden, mister gassystemet leksibilitet.

Men der skal opstå en ekstraordinær

kold og længerevarende vinter – alter-

nativt en teknisk hændelse – før den

danske gasforsyning vil komme i

problemer.

HVORFOR SKAL

TYRA-ANLÆGGET

GENOPBYGGES?

Tyra-komplekset har siden

1987 været den vigtigste

forsyningskilde til danske

og svenske gasforbrugere.

Nedlukningen skyldes, at

Tyra-komplekset siden etab-

leringen er sunket ca. 5 meter.

Der er voksende risiko for,

at en 100årsbølge kan have

alvorlige konsekvenser for

platformskomplekset. Derfor

skal Tyra genopbygges, hvis

der fortsat skal hentes gas op

i den danske del af Nordsøen.

Tyra-komplekset ejes af DUC,

hvilket står for Dansk Under-

grunds Consortium.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

– Som ansvarlig for den danske gasforsyningssikkerhed

skal vi være forberedt på et worst case scenarie. Og derfor

undersøger vi forskellige muligheder for at sikre gas til

forbrugerne i tilfælde af en alvorlig hændelse, fortæller Claus

Møller Petersen.

Hvilke mulige tiltag Energinet vil tage for at sikre en forsat

høj forsyningssikkerhed af gas under genopbygningen af

Tyra, analyseres i projektet og vil blive vurderet grundigt

inden endelig beslutning. Men allerede nu er det igangsat, at

Energinet bl.a. fremrykker planlagt vedligehold af kompres-

sorstationen i Egtved.

Markedsaktører spiller en afgørende rolle

Aktørerne på det danske gasmarked spiller en afgørende rol-

le, når det kommer til at have en høj forsyningssikkerhed for

gas i genopbygningsperioden. Derfor har Energinet inviteret

alle transportkunder til at deltage i en såkaldt user group.

Her udarbejder de sammen med Energinet mulige tiltag, som

kan gøre det attraktivt for transportkunderne at udnytte det

”For at opretholde en høj

gasforsyningssikkerhed

er det nødvendigt, at

markedsaktørerne sørger

for at udnytte kapaciteten

i gaslagrene ved at fylde

dem op i sommerperioder-

ne, så der er gas at tage af

i vinterperioderne”

danske gassystem og sikre forsyningen

af gas op til, under og efter genopbyg-

ningen af Tyra-platformen.

– For at opretholde en høj gasforsy-

ningssikkerhed er det nødvendigt, at

markedsaktørerne sørger for at udnytte

kapaciteten i gaslagrene ved at fylde

dem op i sommerperioderne, så der

er gas at tage af i vinterperioderne, og

derudover at udnytte forbindelsen fra

Tyskland optimalt fortæller Christian

Rutherford fra Energinet.

Tro på markedet

På det første user group-møde den 30.

marts 2017 havde Christian Rutherford

ingen forslag til tiltag med. De frem-

mødte transportkunder blev i stedet

delt i 3 grupper, hvor de skulle drøfte og

notere forslag til værktøjer, der kunne

bruges for at sikre den bedst mulige

udnyttelse af den kapacitet, der bliver

til rådighed i vedligeholdelsesperioden.

Markedsaktørernes ideer blev efter

mødet koblet med ideer fra Energinet.

Disse tiltag blev fremlagt på et nyt user

group-møde den 4. oktober 2017, hvor

15 ud Energinets samlede kundegrup-

pe på lidt over 20 transportkunder

var repræsenteret. På dette møde

præsenterede Energinet listen over

HVOR KOMMER GASSEN FRA

UNDER GENOPBYGNINGEN

AF TYRA?

Gassystemet er oprindeligt bygget til at have

én primær forsyningskilde: Nordsøen. Siden er

rørledningerne til Tyskland blevet udbygget, så

der i dag er to store forsyningsveje. Gassystemet

vender tilbage til en situation med én primær

forsyningskilde. Forsyningen fra Tyskland suppleres

med opgraderet biogas og gas fra gaslagrene.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

Projektleder Claus Møller Petersen og gruppeleder Christian Rutherford fra Energinets Gas TSO forbereder sig – sammen med andre medarbejdere i Energinet – på nedlukningen

af Tyra-platformen i 2019-2022. De arbejder på at analysere forskellige typer af tiltag, som Energinet kan tage i brug i genopbygningsperioden.

mulige tiltag og forbedringer, og disse

blev debatteret.

– Markedsaktørerne havde svært ved

at forestille sig, at noget ville gå galt.

De tror på, at markedet kommer til at

fungere, hvis de får de rigtige prissig-

naler, og lowet går den rigtige vej. Men

de gik med på udfordringen og kom op

med en række ideer og initiativer, vi kan

trække på alt afhængig af situationen,

fortæller Christian Rutherford.

Sammen sikrer vi den bedst mulige

udnyttelse af gaskapaciteten

I første kvartal af 2018 vil Energinet

tage en sidste runde med markedet,

inden de relevante tiltag efterfølgende

anmeldes til Energitilsynet, som de

værktøjer, der skal sikre gasforsynin-

gen i vedligeholdelsesperioden.

Så selv om gasforsyningen fra Nord-

søen midlertidigt lukker i perioden

2019-2022, og forsyningen skulle blive

”Aktørerne på det danske

gasmarked spiller en afgø-

rende rolle, når det kom-

mer til at have en høj for-

syningssikkerhed for gas i

genopbygningsperioden”

udfordret, vil markedets aktører og

Energinet sammen sikre den bedst

mulige udnyttelse af gaskapaciteten.

Sideløbende vil Energinet forebygge

et øget kriseniveau ved løbende at

analysere forsyningssituationen og

trække på de nye metodeværktøjer.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

BIOGAS STYRKER

FORSYNINGSSIKKERHEDEN

Biogas gør gassen grønnere

og så bidrager den til for-

syningssikkerheden. 5 % af

gassen i det danske gassy-

stem kommer fra biogas og

i 2020 vil det tal være steget

til minimum 10 %.

På en mark i Bevtoft i Sønderjylland

ligger Danmarks største biogasanlæg.

Anlægget omdanner hvert år 540.000

tons gylle, halm og andre restprodukter

til cirka 21 millioner kubikmeter

opgraderet bionaturgas. Det svarer til

energiforbruget i 15.000 husstande

eller 570 bybusser.

”Sønderjysk Biogas’ anlæg i Bevtoft

er ikke kun det største biogasanlæg i

Danmark, det er også det eneste anlæg,

som sender gas lavet af halm, gylle

og afald ud på transmissionsnettet”,

fortæller Jeppe Bjerg, chefanalytiker i

Energinets Gas TSO.

Biogasanlægget har siden den 7. juli

2016 været tilsluttet det overordnede

danske gastransmissionsnet, hvori det

kan sendes ud i de regionale gasdistri-

butionsnet, lagres eller eksporteres

direkte til Tyskland eller Sverige.

Biogassen bliver, populært sagt, sendt

direkte ud på gassens motorvejsnet.

Forsyningssikkerhed og grøn gas

For at kunne sende biogas, som har et

tryk på 3,5 bar, ud på transmissions-

nettet, skal trykket hæves til ca. 70 bar.

Denne trykstigning sker på Energinets

kompressor- og målerstation i Bevtoft,

som i 2016 blev etableret til formålet.

Energinet varetager forsyningssikkerhe-

den og arbejder for at indpasse vedva-

rende energi i det danske energisystem.

Og i eksemplet fra Bevtoft slår man

ifølge Jeppe Bjerg to luer med et smæk:

”De mængder biogas, som an-

lægget sender ud på henholdsvis

distributions- og transmissionsnettet,

bidrager sammen med de andre

biogasanlæg lidt til gasforsyningssik-

kerheden i Danmark. Biogasanlægget

forsyner 15.000 husstande med energi

hvert år, og samtidig reduceres Dan-

marks CO

-udslip med 51.000 tons.”

Bedre gødning og mindre CO

Biogasanlægget indfanger gyllens

drivhusgasser, og tilbage står man med

en gødning fyldt med næringsstofer.

Herved skaber anlægget både en bedre

gødning til afgrøder og en formindskel-

se af landbrugets klimabelastning.

Netop landbruget er en af tre ikke-kvo-

tebelagte sektorer. De to andre er biler

og boliger, som ifølge EU’s klimamål i

2030 skal beskære deres CO

-udslip

med 39 procent i forhold til 2005.

”Biogasproduktionen reducerer

landmændenes CO

-udledning og den

fortrænger brugen af fossile brændsler

i varme- og transportsektorerne og i

industrien”, siger Jeppe Bjerg.

”Energinet varetager

forsyningssikkerheden og

arbejder for at indpasse

vedvarende energi i det

danske energisystem”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

FOTO

BIOGASANLÆG SOM ER TILSLUTTET GASSYSTEMET

Siden 2011 er der tilsluttet 21 opgraderingsanlæg til gasnettet. Anlæggene har

en samlet kapacitet på 100 millioner Nm

/år. Tilførslen af biogas til gassystemet

stiger støt og udgjorde i 2017 5 % af gasforbruget. Energinet har p.t. kendskab til

ca. 10 projekter med opgradering af biogas, som muligvis realiseres inden for de

næste par år. Det er forventeligt, at langt de leste opgraderingsanlæg fortsat vil

blive sluttet til distributionsnettene.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

Afdelingsleder Christian Meiniche Andersen og chefanalytiker Jeppe Bjerg i Energinets Gas TSO arbejder – sammen med andre medarbejdere i Energinet – på at udvikle det

danske gassystem til den grønne omstilling. Stigningen i mængden af opgraderet biogas, der tilføres gasnettet skaber nye muligheder i Danmark og på tværs af grænserne og nye

udfordringer for Energinet.

det kræver, enten at der indes en

løsning for de tyske ”særligt følsomme

forbrugere”, eller at man fjerner ilten

fra den gas, som transporteres til

Tyskland.

Gassens motorveje

bryder sig ikke om odorant

Fra naturens side er naturgas næsten

lugtfri, men af sikkerhedsmæssige år-

sager tilsætter man lugtstofet odorant.

Det er et meget kraftigt og markant

lugtstof, som sikrer, at et eventuelt

gasudslip kan registreres hurtigt af de

personer, der måtte være i nærheden.

”Vi tilsætter bionaturgassen odorant

på vores måler- og regulatorstationer,

inden den ledes ud i distributionsnettet.

Den odorantholdige gas kan dog ikke

sendes tilbage på transmissionsnettet,

og derfor kan vi ikke umiddelbart vende

gassens low fra distributionsnettet til

”30 år ud i fremtiden fore-

stiller vi os, at grøn gas

bruges til transport, indu-

stri og hurtigt regulerende

elproduktionsanlæg”

Biogas i 2050

Både Energistyrelsens energiscenarier

og gasinfrastrukturanalyse forudser, at

biogas i metaniseret form spiller en rolle

i Danmarks grønne energimiks i 2050.

Fremtidens 100 pct. CO

-neutrale gasnet

repræsenterer en stor værdi og en mulig

ressource for forsyningssikkerheden:

”30 år ud i fremtiden forestiller vi os, at

grøn gas bruges til transport, industri og

hurtigt regulerende elproduktionsanlæg.

Det danske naturgasnet og dets gaslagre

vil være en hensigtsmæssig infrastruk-

tur også i 2050”, siger Jeppe Bjerg.

Og noget tyder på, at gassens fremtid

er grøn. En ny rapport fra Green Gas

Initiative (GGI) viser en vækst på 50

% over de sidste tre år i mængden af

biogas i gasnettene i Danmark, Sverige,

Tyskland, Frankrig, Holland, Schweiz og

Belgien.

transmissionsnettet, fortæller Christian

Meiniche Andersen.

Som det er nu, er der derfor en del ud-

fordringer forbundet med at transpor-

tere bionaturgas i større mængder på

transmissionsnettet, men det arbejder

vi på at løse – dels ved at se på mulige

tekniske løsninger til håndtering af ilt

og odorant, dels ved at arbejde med

harmonisering af gaskvalitetskravene

på tværs af grænsepunkterne.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

1. GASFORSYNINGSSIKKERHED

Naturgas er en vigtig del

af det danske energimiks

og anvendes både til privat

opvarmning, i industrien og

til produktion af el og fjern-

varme. En del af de danske

naturgaskunder er sårbare

overfor svigt i gasforsynin-

gen, fx private husholdnin-

ger på en kold vinterdag.

Sårbare naturgaskunder

skal derfor være sikret gas i

de tilfælde, hvor der ikke er

tilstrækkelig gas i systemet.

1.1 Gasforsyningssikkerhed

i Danmark

Energinet har som transmissionssel-

skab ansvaret for at varetage gasforsy-

ningssikkerheden i Danmark. Mere spe-

ciikt har Energinet ansvaret for sikring

af tilstrækkelig kapacitet i transmis-

sionssystemet, herunder udveksling

af gas med det europæiske marked,

gas fra Nordsøen, kapaciteten til og fra

lagrene og til distributionssystemerne.

Tilgængelighed af gas på det danske

marked er markedsaktørernes opgave,

både ved normal drift (normalsitu-

ationen) og i krisesituationer. Om

nødvendigt kan Energinet bidrage til

tilgængeligheden af gas ved anven-

delse af reserveret lagervolumen og

udtrækskapacitet, hvis markedsaktø-

rerne ikke selv er i stand til at sikre

tilstrækkelig gas på markedet.

1.2 Gasforsyningssikkerhed

i europæisk kontekst

Forsyningssikkerheden inden for

gassektoren er i stigende grad påvirket

af europæisk regulering, da EU-landene

har en fælles udfordring ved at forbruge

langt mere energi, end der produceres i

EU. Det er en strategisk udfordring, der

er blevet særligt synlig i en periode, hvor

der er anstrengte politiske relationer

til Rusland, der er EU’s største forsy-

ningskilde. I 2016 importerede EU ca. en

tredjedel af sit gasforbrug fra Rusland.

EU-forordningen om foranstaltninger

til opretholdelse af naturgasforsy-

ningssikkerhed (herefter benævnt

Forordningen) danner rammen for det

fælles samarbejde. Ved at skabe større

solidaritet på tværs af grænserne er

det muligt at reducere sårbarheden i

det europæiske gassystem.

Det grundlæggende element i Forord-

ningen er, at et velfungerende indre

marked skal opretholdes i situationer

med forsyningsknaphed. Dermed bidra-

ger markedet, på nationalt, regionalt og

europæisk plan, til at styrke forsynings-

sikkerheden i hele EU.

1.3 Gasforsyningssikkerheds-

forordningen

Formålet med Forordningen er at

understøtte, at alle de nødvendige

foranstaltninger tages for at sikre

gaskunderne en konstant forsyning af

gas på meget kolde dage og i tilfælde af

en afbrydelse i gassystemet.

1.3.1 Kriseniveauer og

beskyttede kunder

Forordningen deinerer både beskytte-

de kunder og kriseniveauer.

1.3.1.1 Kriseniveauer

Når normalsituationen ikke kan

opretholdes og der er risiko for, at der

ikke er nok gas i systemet til at forsyne

gaskunderne, er der tale om en forsy-

ningskrise (krisesituation). Eskalerin-

gen af en forsyningskrise er opdelt i tre

kriseniveauer: Early Warning, Alert og

Emergency. Erklæringen af det enkelte

kriseniveau afhænger af, hvor meget

gas der er tilgængeligt i systemet, og

af, om markedet selv er i stand til at

håndtere krisen.

Energinet kan erklære Early Warning

og Alert, hvis der er risiko for, at en

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

hændelse fører til en forringet forsy-

ningssituation.

NY GASFORSYNINGS-

SIKKERHEDSFORORDNING

I HOVEDTRÆK

1. november 2017:

Forordningen trådte i kraft.

ENTSOG har gennemført krisesimuleringer på tværs

af EU.

December 2017:

Kommissionen skal ofentliggøre juridiske ikke-

bindende retningslinjer for tekniske, retlige og

inansielle ordninger for solidaritetsforpligtigelser.

Tre måneder efter, at Forordningen er trådt i kraft:

Medlemslandende giver meddelelse til Kommissio-

nen om deres deinition af beskyttede kunder.

Tolv måneder efter, at Forordningen er trådt i kraft:

Gasselskaberne skal oplyse den kompetente myndig-

hed om deres gaskontrakter, hvis de udgør mere end

28 pct. af det samlede nationale gasforbrug.

1. oktober 2018:

De kompetente myndigheder meddeler Kommissio-

nen den første fælles risikoanalyse i de pågældende

risikogrupper og de nationale risikovurderinger.

1. december 2018:

De kompetente myndigheder skal have fastsat de

nødvendige foranstaltninger (tekniske, retlige og

inansielle ordninger) for at sikre, at der kan leveres

solidaritetsgas i forbindelse med et medlemslands

ønske om at modtage solidaritetsgas.

Atten måneder efter, at Forordningen

er trådt i kraft:

Medlemslandene skal have fastsat sanktionsregler,

der imødeser situationer, hvor gasselskaberne

ikke informerer de kompetente myndigheder i

overensstemmelse med den i Forordningen fastsatte

oplysningspligt.

• Early Warning erklæres, hvis der

er formodning om, at en hændelse

vil føre til en forringet forsyningssi-

tuation, som kan føre til Alert eller

Emergency.

• Alert erklæres ved en hændelse,

som vil resultere i en betydeligt

forringet forsyningssituation, men

hvor markedet selv er i stand til at

håndtere situationen uden at der

anvendes ikke-markedsbaserede

værktøjer.

I Early Warning og Alert er markedet

selv i stand til at håndtere krisesitua-

tionen og Energinet kan gøre brug af

en række markedsbaserede værktøjer,

der skal støtte markedet. Forværres

krisesituationen i en sådan grad, at

markedet ikke selv er i stand til at

håndtere krisen, kan Energinet erklære

Emergency.

• Emergency erklæres ved en hæn-

delse, hvor alle relevante mar-

kedsbaserede værktøjer er blevet

anvendt, og hvor gasforsyningen

fortsat er utilstrækkelig til at opfylde

gasefterspørgslen.

I Emergency får Energinet adgang til

”ikke-markedsbaserede værktøjer”, der

skal hjælpe med at opretholde forsy-

ningen til beskyttede kunder.

1.3.1.2 Beskyttede kunder

Uanset kriseniveau er beskyttede

kunder ifølge Forordningen sikret

gasforsyning. Alle private kunder er

beskyttede. Det er muligt at inkludere

andre kundegrupper for at opnå bedst

mulig beskyttelse af gasforbrugere. I

Danmark har Energistyrelsen besluttet

også at give små og mellemstore

virksomheder, fjernvarmeinstallationer

og vitale institutioner som skoler og ho-

spitaler status som beskyttede kunder.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

XXXXREDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

DANSK OG EUROPÆISK LOVGIVNING

OM GASFORSYNINGSSIKKERHED

BEKENDTGØRELSE AF LOV OM NATURGASFOR-

SYNING (NATURGASFORSYNINGSLOVEN)

Energinets opgaver

Af Naturgasforsyningsloven, primært §12, stk. 1, fremgår det,

at et transmissionsselskab skal:

• I fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af

biogas til naturgaskvalitet, distributionsnet og forbrugere,

• sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra

transmissionsnettet,

• varetage forsyningssikkerheden i Danmark,

• samarbejde med andre transmissionsselskaber med

henblik på en efektiv udveksling af naturgas,

• udarbejde planer for det fremtidige behov for

transmissionskapacitet,

• sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det

samlede naturgasforsyningssystem, så den fysiske

balance i nettet kan opretholdes.

Energinets beredskab

Energinet har i henhold til Naturgasforsyningsloven ansvar for

at have et passende beredskab. Det betyder, at Energinet skal:

• Udarbejde risiko- og sårbarhedsanalyser.

• Forebygge, hvor det er muligt.

• Udarbejde beredskabsplaner.

• Øve de væsentlige elementer i beredskabet.

• Evaluere og lære af øvelser og hændelser.

Som transmissionssystemoperatør har Energinet endvidere

en koordinerende rolle i sektoren både i dagligdagen og

under kriser.

Beskyttede kunder

Bekendtgørelsen indeholder en beskrivelse af beskyttede

kunder i Danmark, i henhold til forordning om foranstaltnin-

ger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.

FORORDNING 2017/1938 OM

FORANSTALTNINGER TIL OPRETHOLDELSE

AF GASFORSYNINGSSIKKERHEDEN

Forordningen opstiller primært en retslig ramme for:

• Beskyttelse af bestemte kundegrupper.

• Deinition af forsyningsstandard og kriseniveauer.

• Ansvarsfordeling, solidaritet, planlægning og koordinering,

såvel hvad angår forebyggende tiltag som reaktionen på

konkrete afbrydelser af forsyningerne på medlemsstatsni-

veau, regionalt niveau og EU-niveau.

• Udarbejdelse af risikovurdering, forebyggende handlings-

plan og nødplan, herunder fastlæggelse af ekstraordinære

foranstaltninger, der kan indføres, når markedet ikke

længere kan levere de påkrævede gasforsyninger.

• Velfungerende indre marked, selv i situationer med

forsyningsknaphed.

BEKENDTGØRELSE OM VARETAGELSE AF

NATURGASFORSYNINGSSIKKERHEDEN

Energinets

opgaver

• Varetage de overordnede planlægningsmæssige og

operative opgaver i forbindelse med varetagelsen af na-

turgasforsyningssikkerheden efter Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse

af naturgasforsyningssikkerheden.

• Overvåge naturgasforsyningssikkerheden. Til dette formål

udarbejder og indsender Energinet hvert år en forsynings-

sikkerhedsrapport til Energistyrelsen.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

Ifølge Forordningen skal de beskyttede kunder kunne

forsynes med gas i minimum 30 dage ved afbrydelse af den

største enkeltstående gasforsyningsinfrastruktur. I Danmark

omfatter det afbrud på Tyra-Nybro-sørørledningen. Perioden

er udvidet til 60 dage, hvilket er den forventede reparations-

tid for sørørledningen.

I en krisesituation, hvor Energinet erklærer kriseniveauet

Emergency, kan forsyningen til de kunder, der ikke er

beskyttede kunder, blive afbrudt. Ikke-beskyttede kunder er

typisk store virksomheder, der bruger meget gas og dermed

overstiger kubikmetergrænsen for beskyttede kunder.

Behovet for afbrydelse af ikke-beskyttede kunder vil afhænge

af den konkrete situation og vil ske med minimum tre dages

varsel for at give mulighed for kontrolleret nedlukning af

processer, der anvender naturgas.

Grundet den forskel, som de to kundegrupper kan opleve i

Emergency, er der forskellige tarifer relateret til forsynings-

sikkerhed. Én for de beskyttede kunder og en lavere tarif for

ikke-beskyttede kunder.

1.3.2 Europæisk eller regional forsyningskrise

Kriseniveauerne kan også anvendes ved europæiske eller

regionale forsyningskriser. Det er Europa-Kommissionen,

som træfer beslutning om kriseniveauer på EU- eller

regionalt niveau. Når Energistyrelsen har modtaget besked

fra Europa-Kommissionen, sendes beskeden videre i det

danske system. Herefter håndterer Energinet situationen ud

fra den danske model til sikring af gasforsyningssikkerhed

(herefter benævnt den danske forsyningssikkerheds-

model).

Ved en erklæret krisesituation på EU- eller regionalt niveau

vil forpligtelsen til at sikre nødforsyning til de danske

beskyttede gasforbrugere blive reduceret fra 60 til 30 dage,

som er Forordningens minimumsforpligtelse.

”Forordningen stiller krav

om, at den enkelte med-

lemsstat skal udarbejde

en række dokumenter

til håndtering af

krisesituationer”

Ved en nationalt erklæret krisesituation

kan der opstå kapacitetsbegrænsnin-

ger for at sikre gas til de beskyttede

kunder. Ved en forsyningskrise på

EU- eller regionalt niveau må Danmark

ikke bruge værktøjer, der uberettiget

indskrænker gasstrømmen på det indre

marked. Den europæiske solidaritet

sikrer, at gasstrømmene ikke begræn-

ses ved Emergency på EU-niveau.

1.3.3 Revision af gasforsynings-

sikkerhedsforordningen

Forordningen er blevet revideret i

løbet af 2016-2017. Den nye udgave

af Forordningen trådte i kraft den 1.

november 2017.

Et centralt element i den reviderede

forordning er et styrket solidaritets-

princip. Revisionen bygger dermed

på en mere regional tilgang til forsy-

ningskriser, hvor kravene til at hjælpe

nabolande med forsyning af beskyttede

kunder er blevet større. Dette kan ske

ved at frigøre gasmængder fra nabo-

lande til landet i krise ved afbrydelse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

af ikke-beskyttede kunder. Dette skal ske ved økonomisk

kompensation.

Der skal i løbet af 2018 forhandles interregionale aftaler.

Desuden skal der udarbejdes regionale risikovurderinger,

som skal sikre bedre koordination på tværs af landene.

Danmark er placeret i følgende grupper: ”Danmark”, ”Norge”

og ”Østersøområdet”. Danmark er forpligtiget til at indgå

aftaler med Tyskland og Sverige. Sverige er ifølge Forordnin-

gen undtaget fra at yde solidaritet til Danmark.

1.4 Dokumentation af forsyningssikkerheden

Forordningen stiller krav om, at den enkelte medlemsstat

skal udarbejde en række dokumenter til håndtering af krises-

ituationer. Dokumenterne er med til at sikre en ensartet

håndtering af forsyningskriser i EU.

• Risikovurdering: dokumentation for opfyldelse af infra-

struktur- og forsyningsstandarderne og grundlag for den

forebyggende handlingsplan.

• Forebyggende handlingsplan: foranstaltninger, som er

nødvendige for at afbøde de konstaterede risici.

• Nødplan: foranstaltninger, som skal træfes for at elimi-

nere eller afbøde konsekvenserne af en afbrydelse af

gasforsyningen.

1.4.1 Risikovurdering

I henhold til forordningen om gasforsyningssikkerhed skal

der foretages en fuldstændig vurdering af de risici, som

påvirker gasforsyningssikkerheden i Danmark. Den seneste

risikovurdering for det danske og svenske gasmarked gælder

for perioden 2017-2018.

Der skal foretages en vurdering af gasinfrastrukturens evne

til at dække den samlede gasefterspørgsel, når den vigtigste

infrastruktur i gassystemet svigter (N-1). I Forordningen

deineres dette som afbrydelse af den største gasinfrastruk-

tur på en dag med usædvanlig høj efterspørgsel.

Ud over N-1-hændelsen skal det også vurderes, om de be-

skyttede kunder kan forsynes i en periode på mindst 30 dage

i tilfælde af en hændelse under gennemsnitlige vinterforhold.

Der er, som foreskrevet i Forordningen, foretaget koordine-

ring af risikovurderinger med myndighederne i nabolandene,

dvs. det tyske Bundesnetzagentur, den svenske Energimyn-

dighet og Energistyrelsen.

”Udfald af leverancer fra

Nordsøen har også stor

forsyningssikkerheds-

mæssig betydning og kan

i risikoanalysen sammen-

lignes med manglende

leverancer fra Tyskland”

1.4.1.1 Risikovurdering af det danske

og svenske gasmarked

For det danske og svenske marked

viser risikovurderingen for 2017-2018,

at de scenarier, der har størst konse-

kvens for forsyningen, er:

• EU-gasforsyningskrise med konse-

kvens for leverancerne fra Tyskland.

• Nøddriftsstop på Stenlille Gaslager.

Udfald af leverancer fra Nordsøen har

også stor forsyningssikkerhedsmæssig

betydning og kan i risikoanalysen sam-

menlignes med manglende leverancer

fra Tyskland.

I forbindelse med analyse af konse-

kvenserne af en større hændelse og/

eller længerevarende højt forbrug i

gassystemet er det konkluderet, at:

• Leverancer fra Tyskland: Forsy-

ningssikkerheden i det danske

transmissionsnet er med udvidelsen

af Ellund-Egtved-gasledningen og

Egtved-kompressorstation vurderet

til at være så robust, at forsynings-

svigt fra Nordsøen ikke vil medføre

forsyningssvigt. Udelukkende i

tilfælde af en EU-forsyningskrise,

hvor al gasforsyning er påvirket, kan

der opstå gasmangel på det danske

gasmarked.

• Nøddriftsstop på Stenlille gaslager: I

tilfælde af et nøddriftsstop på Sten-

lille Gaslager under ekstraordinært

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

højt gasaftag kan det i yderste tilfælde blive nødvendigt

at anvende de markedsbaserede værktøjer i forsynings-

sikkerhedsmodellen. Det skyldes, at der i situationer

med ekstremt gasaftag og forsyningssvigt fra Stenlille

Gaslager opstår en laskehals i transmissionsnettet

mellem forsyningskilderne i vest og gasforbrugerne i øst.

Det vurderes, at det ikke vil blive nødvendigt at erklære

Emergency og dermed få adgang til ikke-markedsbasere-

de værktøjer.

Det skal bemærkes, at risikovurderingen endnu ikke inde-

holder vurdering af forsyningssituationen, når Tyra forventes

ude af drift i perioden 2019-2022.

1.4.2 Forebyggende handlingsplan

Den forebyggende handlingsplan indeholder en beskrivelse

af de værktøjer, som er nødvendige for at afbøde de konsta-

terede risici. Den forebyggende handlingsplan indeholder:

• Resultaterne af risikovurderingen.

• Nødvendige værktøjer, mængder og kapaciteter samt det

nødvendige tidsbehov, der skal til for at opfylde standar-

derne for infrastruktur og forsyning.

• Forpligtelser, som naturgasvirksomhederne og andre er

pålagt med henblik på sikker drift af gassystemet.

• Beskrivelse af samarbejde med andre medlemsstater.

• Oplysninger om eksisterende og kommende infrastruktur,

som har betydning i krisesituationer.

• Oplysninger om ofentlige serviceforpligtelser, som

vedrører gasforsyningssikkerhed.

Fremover skal der i de enkelte landes plan indarbejdes

regionale afsnit.

1.4.3 Nødplan

Nødplanen indeholder:

• Deinition af roller og ansvarsområder.

• Detaljerede procedurer og foranstaltninger, som skal

følges for hvert kriseniveau, herunder ordninger for

informationsstrømme.

• Beskrivelse af værktøjer og samarbejde med andre

medlemsstater og naturgasvirksomheder for hvert

kriseniveau.

• Beskrivelse af de rapporteringsforpligtelser, som

pålægges naturgasvirksomheder på Alert- og

Emergency-niveauerne.

• Beskrivelse af mulige værktøjer, som kan anvendes til at

forsyne gaskunder i tilfælde af Alert og Emergency.

Fremover skal der i de enkelte landes plan indarbejdes

regionale afsnit.

”Energinet understøtter

forsyningssikkerheden ved

brug af den danske forsy-

ningssikkerhedsmodel”

Ved Emergency vil der ikke automatisk

ske en afbrydelse af gas til de danske

ikke-beskyttede kunder. Der kan

anvendes en pro rata-model, hvor

ikke-beskyttede kunder i Danmark og

Sverige kan afbrydes delvist, såfremt

der er gas i overskud efter forsyning af

de beskyttede kunder.

1.4.4 Den danske

forsyningssikkerhedsmodel

Gasmarkedet spiller en væsentlig

rolle for den danske gasforsynings-

sikkerhed. Energinet understøtter

forsyningssikkerheden ved brug af den

danske forsyningssikkerhedsmodel.

Forsyningssikkerhedsmodellen er

bygget op ud fra rammerne i Forord-

ningen. Overordnet set er intentionen at

undgå situationer, hvor markedet ikke

kan levere gas til kunderne.

Modellen indeholder konkrete værktø-

jer, som Energinet kan anvende for at

øge sandsynligheden for, at markedet

fortsat vil kunne forsyne kunderne i

en situation med forsyningsknaphed.

Anvendelsen af værktøjer afhænger i

høj grad af, hvilken situation der skal

håndteres. Valg af værktøjer afhænger

derfor af både værktøjets efekt og

omkostning. Derudover er det forskel-

ligt, hvornår de enkelte værktøjer må

anvendes.

De tilgængelige værktøjer under Early

Warning og Alert skal støtte markedet

i selv at kunne håndtere en krisesitua-

tion og forsyne de danske gaskunder.

Hvis markedet ikke selv er i stand til

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

FIGUR 1: VÆRKTØJER I DEN DANSKE FORSYNINGSSIKKERHEDSMODEL

Kriseniveauer

Normal

Early Warning

Alert

Emergency

Bu er, Fordeling og udtræk mellem de to lagre, Systemoperatørlager,

Afbrydelig kapacitet i transit/entry punkterne, Reduceret kapacitet, Balancegas

Øget ubalancebetaling

Kommercielt afbrydelige kunder,

Reduceret kapacitet til Sverige

Nødlager og nødudtræk,

Fyldningskrav, Hel eller

delvis afbrydelse af ikke-

beskyttede forbrugere

at håndtere en krisesituation, så kan det blive nødvendigt at

erklære Emergency. I Emergency har Energinet mulighed

for at anvende ikke-markedsbaserede værktøjer for at sikre

forsyninger til beskyttede kunder, og som absolut sidste

udvej kan det blive nødvendigt at afbryde ikke-beskyttede

kunder helt eller delvist.

Det har naturligvis stor betydning for Energinets vurdering af

situationen, under hvilke øvrige omstændigheder hændelsen

indtræfer. Det vil være mere alvorligt, hvis en hændelse op-

står om vinteren end om sommeren, da forbruget i Danmark

og Sverige er meget temperaturafhængigt.

1.5 Beredskab og øvelser

På energiområdet er beredskabets formål at sikre oprethol-

delse og videreførelse af de væsentligste dele af samfundets

energiforsyning i krisesituationer. Beredskab adskiller sig

dermed fra begrebet forsyningssikkerhed ved ikke at være

rettet mod normalsituationen og ved primært at være rettet

mod potentielle krisesituationer.

I gassektoren fokuserer beredskabet også på sikkerheden

for omgivelserne og dermed ikke alene på opretholdelse af

forsyningssikkerheden. Naturgas kan eksplodere og brænde,

og det er vigtigt for beredskabsarbejdet at forebygge og

reagere hurtigt, så ulykker kan inddæmmes.

Beredskab i den danske el- og gassek-

tor er organiseret i forhold til sektoran-

svarsprincippet. Det betyder, at den

aktør, der til dagligt har ansvaret for en

given sektor, også har det i tilfælde af

en krise.

Beredskabshændelser er sjældne,

men kan få meget store konsekvenser

for samfundet, hvis der ikke reageres

hurtigt og hensigtsmæssigt. Bered-

skabshændelser kræver ofte samar-

bejde med andre uden for gasforsy-

ningssektoren, fx politi, brandvæsen og

beredskab.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

2. DET FORGANGNE ÅR

Forsyningssikkerheden har

været høj i det forgangne

år, da der har været rigeligt

med gas i systemet til at

forsyne gasforbrugerne.

I 2017 er den samlede

danske gaslagervolumen

blevet nedskrevet. På trods

af dette udgør den samlede

lagervolumen stadig om-

kring en tredjedel af det år-

lige gasforbrug i Danmark.

2.1 Forsyningssikkerhedshændelser

I det forgangne år har der ikke været

erklæret Early Warning, Alert eller

Emergency. De eneste to hændelser

var i 2013, hvor der blev erklæret Early

Warning i marts og april.

2.1.1 IT-hændelser

Der har i det forgangne år ikke

været nogen IT-hændelser i gassy-

stemet, som havde konsekvenser for

gasforsyningen.

2.2 Gasforbrug

Efter at have været faldende i mange

år, har gasforbruget siden 2014 været

relativt stabilt, men svagt stigende

i 2015 og 2016, jf. igur 2. I 2016 lå

gasforbruget på ca. 2.593 mio. Nm

og i 2017 forventes forbruget lige-

ledes at ligge i omegnen af de 2.600

mio. Nm

2016 var lidt varmere end gennemsnit-

tet med tre procent færre graddage

end et normalår. 2017 tegner også til at

blive et varmt år. I de ni første måneder

af 2017 har der været to procent færre

graddage end i et normalår.

2.2.1 Maksimalt døgnforbrug

Temperaturen har stor betydning

for det maksimale døgnforbrug

og dermed for belastningen af

transportsystemerne.

I de ni første måneder i 2017 har det

maksimale døgnforbrug i Danmark

været 16,7 mio. Nm

. Det var den 5.

januar 2017, hvor døgnmiddeltempera-

turen var -5,8 °C.

For vinteren 2017-2018 er det maksi-

male døgnforbrug beregnet til ca. 19,2

mio. Nm

/døgn ved en døgnmiddeltem-

peratur på -13 °C, som er den dimen-

sionerende 20-års vintertemperatur i

henhold til statistik fra DMI.

2.3 Gasleverancer fra Nordsøen

Hovedparten af den gas, som leveres i

Danmark, kommer fra danske gasfelter

i Nordsøen. Gassen fra de danske

felter føres i land i Nybro igennem to

sørørledninger og afsættes til forbrug

i Danmark og eksporteres til Sverige

FIGUR 2: ÅRSNETTOPRODUKTION

FRA NORDSØEN FORDELT PÅ FLOW,

2012-2016

Mia. Nm

-1

2012

2013

2014

2015

2016

94%

93%

77%

89%

97%

Graddage i procent af normalår

Eksport til Holland

Eksport til Tyskland

Eksport til Sverige

Forbrug i Danmark

Import fra Tyskland

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

TABEL 1: KAPACITETER OG UDNYTTELSE I TRANSMISSIONSSYSTEMET

Punkt

Nybro

Lille Torup Gaslager

Stenlille Gaslager

Den danske Exitzone

Ellund

Dragør Border

Entry

Injektion/

udtræk

Injektion/

udtræk

Exit

Entry/

Exit

Kapacitet

Mio. Nm

32,4 2

3,6/

8,0 3

4,8/

8,2 3

25,5

10,8 4/

20,0

8,6 1

Maks low

2014

Mio. Nm

16,2

3,4/

4,5

4,4/

7,8

16,9

4,6/

6,0

6,1

Maks low

2015

Mio. Nm

14,6

3,5/

7,3

5,4/

7,8

5,4/7,8

4,2/

7,0

6,2

Maks low

2016

Mio. Nm

13,2

3,7/

7,5

4,8/

6,8

17,5

4,8/

9,3

6,0

Note 1: Det svenske system kan dog ikke modtage disse mængder ved det forudsatte minimumstryk i Dragør på 44 bar. Den

uafbrydelige kapacitet er angivet til 7,2 mio. Nm3/døgn

Note 2: Samlet kapacitet på modtagerterminalerne i Nybro. De mulige leverancer er i dag mindre, idet der er kapacitetsbergæns-

ning i Tyra-Nybro-ledningen på ca. 26 mio. Nm3/døgn, og der ikke kan leveres væsentlige mængder fra Syd Arne-ledningen

Note 3: Garanteret kapacitet. Det danske lagerselskab dimensionerer den kommercielle injektionskapacitet konservativt ift. tryk i

transmissionsnettet. Når trykket i transmissionsnettet engang imellem stiger, så er det muligt at injicere mere gas i lagrene end

den angive injektionskapacitet.

Note 4: Ved brændværdi på 11,2 kWh/Nm3

og Tyskland. Der eksporteres desuden naturgas direkte fra

Nordsøen til Holland. Danmark er fortsat nettoeksportør

af gas, men i perioder i løbet af året, vender lowet, og der

importeres naturgas fra Tyskland. Årsproduktion fordelt på

low og import er vist i igur 2.

Leverancerne til Nybro var ca. 3.636 mio. Nm

i 2016 og

oversteg dermed det danske og svenske gasforbrug på ca.

3.466 mio. Nm

. I 2016 var der derfor nettoeksport af gas fra

Danmark til Tyskland.

I de første ni måneder af 2017 har leverancerne været ca.

2.463 mio. Nm

. Leverancerne forventes at blive ca. 3.400

mio. Nm

for hele 2017.

2.4 Anvendelse af

transmissionsnettet

Flowretningen mellem Tyskland og

Danmark har over vinteren 2016-2017

primært været nordgående. I 2016 var

det de færreste af de maksimale døgn-

mængder, der nærmede sig kapacitets-

grænserne i transmissionssystemets

entry- og exitpunkter og for lager.

2.5 Tilslutning af biogasanlæg

Biogas kan opgraderes og tilføres gas-

nettet som bionaturgas. Siden det før-

ste demonstrationsanlæg blev tilsluttet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

3. DEN KOMMENDE VINTER

Der forventes at være rige-

lig kapacitet i systemet til at

forsyne de danske gasfor-

brugere, hvis den kommen-

de vinter bliver meget kold.

Det samlede forsyningsbil-

lede i Europa tegner også

godt forud for den kom-

mende vinter. Det er kun i et

tilfælde, hvor vinteren bliver

usædvanlig kold, at enkelte

lande – ekskl. Danmark og

Sverige – kan opleve redu-

ceret leksibilitet i systemet.

3.1 Kapacitetsbestillinger

Transportkunder skal bestille kapa-

citet i nettet hos Energinet, når de vil

transportere gas i transmissionsnettet.

Kapacitet kan bestilles som års-,

kvartals-, måneds-, dags- og within

day-produkter.

Årskapaciteter for gasår 2017-2018:

• Ellund Exit,

eksport af gas til Tysk-

land: Der er solgt årskapacitet på

ca. 10.000 kWh/h. Året før blev der

ikke solgt årskapacitet. Den samlede

kapacitet til salg ved Ellund Exit er 10

mio. kWh/h.

• Ellund Entry,

import af gas fra Tysk-

land: Der er ikke solgt årskapacitet,

ud over kapaciteten fra de lange

Open Season-kontrakter

på ca. 3,1

mio. kWh/h. Den samlede kapacitet i

Ellund Entry er 7,7 mio. kWh/h.

• Dragør Exit,

eksport af gas til

Sverige

: Der er solgt årskapacitet på

ca. 0,9 mio. kWh/h, hvilket er mindre

end året før, hvor der blev solgt 1,1

mio. kWh/h. Den samlede kapacitet

til salg ved Dragør Exit er ca. 3,7 mio.

kWh/h.

Energinet har udbygget transportforbindelsen fra

Ellund i nordgående retning. Forud på udbyg-

ningen udbød Energinet kapacitet i en udbuds-

runde (Open Season) for at fastslå interessen for

projektet. Under Open Season skal selskaberne

afgive økonomisk forpligtende bud, og de kan

dermed sikre sig kapacitet på forbindelsen.

Punktet Dragør er forbundet til det svenske

transmissionssystem. Punktet anvendes primært

til eksport af gas til Sverige, men kapacitet kan

også bestilles kommercielt i modlow, fra Sverige

mod Danmark.

• Nybro,

som er forbundet med sørør-

ledningerne fra Nordsøen: Salget er

steget til 3,6 mio. kWh/h sammenlig-

net med 3,1 mio. kWh/h året før. Den

samlede kapacitet til salg ved Nybro

Entry er 16,5 mio. kWh/h.

• Exitzonen,

levering af gas til danske

slutkunder (distributionsområderne):

I de første ni måneder i 2017 er der

bestilt lidt over 3 mio. kWh/h. Sidste

år var årsbestillingerne i Exitzonen

ca. 6,3 mio. kWh/h. Kapacitet kan

bestilles året rundt (kalenderåret).

Derfor vil en del af årskapaciteterne

først blive bestilt ved udgangen af

året. Det er dog forventet, at den

samlede solgte kapacitet vil være

markant lavere på grund af ændrin-

gen i kapacitetstarifen mellem korte

og lange produkter. Der udbydes over

12 mio. kWh/h ved Exitzonen.

• BNG-entry,

biogas opgraderet til

naturgaskvalitet ført ind i transmis-

sionssystemet: Der er solgt over

200.000 kWh/h, hvilket er mere

end en fordobling i forhold til sidste

gasår, hvor årskapaciteten var ca.

84.000 kWh/h.

3.2 Kubikmetergrænsen

Hvilke kunder der er beskyttede,

afgøres af den kubikmetergrænse, som

Energistyrelsen hvert år fastlægger og

ofentliggør.

For gasåret 2017-2018 er grænsen for

beskyttede kunder 3,2 mio. Nm

/år. Det

betyder i praksis, at industrivirksom-

heder og gasfyrede kraftvarmeværker

er beskyttede såfremt de har et årligt

gasforbrug på under 3,2 mio. Nm

/år.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

ENERGINETS WINTER OUTLOOK

2018-2019

Til vurdering af forsyningssituationen i den kommende vinter foretages en robust-

hedsvurdering af gassystemet. I denne vurdering ses der på, hvorvidt kapaciteter-

ne i systemet er i stand til at sikre leverancerne til forbrugerne på døgnniveau for

vinteren 2018-2019. Winter Outlook-vurderingen anvendes til at vurdere kapacite-

ten i gassystemet baseret på en vinterdag med -13 °C.

Vurderingen viser, at der er rigelig kapacitet i gassystemet til at opfylde efter-

spørgslen på en meget kold dag.

Vurderingen for gasår 2018-2019 er:

• Samlet transport: Den samlede nettotransport er estimeret til 25,0 mio. Nm

døgn.

• Exitzonen: Forbruget i Danmark udgør 19,1 mio. Nm

/døgn. For Exitzonen svarer

aftaget til Energinets forventninger ved en døgnmiddeltemperatur på -13 °C.

• Ellund: I Ellund importeres netto 0 mio. Nm

/døgn, dvs. import og eksport

udligner hinanden.

• Dragør: I Dragør eksporteres 5,9 mio. Nm

/døgn.

• Lager: Det samlede lagerudtræk forudsættes at udgøre 16,2 mio. Nm

/døgn

fordelt med 8,2 mio. Nm

/døgn i Stenlille og 8,0 mio. Nm

/døgn i Lille Torup. Der

anvendes en optimeret fordeling af lagerudtrækket for at opnå det højest mulige

tryk i nettet.

• Nybro: Leverancerne i Nybro forudsættes at udgøre 8,8 mio. Nm

/døgn.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

3.3 Gaskvalitet i den kommende vinter

Energinet forventer, at gaskvaliteten den kommende vinter vil

være baseret på en blanding af gas fra Nordsøen, Tyskland

og bionaturgas.

Den kommende vinter forventer Energinet, at gaskvaliteten

varierer på følgende måde:

• Wobbe-indekset for den danske

nordsøgas forventes at variere fra

14,7 kWh/Nm

til 15,5 kWh/Nm

• Wobbe-indekset for importeret gas

fra Tyskland, forventes at være lave-

re end for dansk nordsøgas. Energi-

net skønner, at Wobbe-indekset for

gassen fra Tyskland i gennemsnit vil

RISIKOVURDERING AF

DET EUROPÆISKE GASMARKED

To gange om året udarbejder ENTSOG prognoser for forsyningssituationen i Europa for den

kommende sommer og vinter (Summer Supply Outlook og Winter Supply Outlook).

Herudover skal ENTSOG – som noget nyt med baggrund i den reviderede forordning – hvert

fjerde år udarbejde en analyse af forsyningssikkerheden i Europa, for at identiicere, hvor og

hvornår, der kan opstår problemer med at forsyne gasforbrugerne.

ENTSOGs prognose for den kommende vinter:

• Ved en kold vinter er ingen af de europæiske lande truet af forsyningssvigt.

• Ved en 2-ugers-periode med usædvanlig høj efterspørgsel i en kold vinter kan enkelte

opleve væsentlig lavere leksibilitet i gassystemet. På en enkelt dag med usædvanlig høj

efterspørgsel i en kold vinter risikerer Bosnien at måtte afbryde gasforbrugerne.

• Ved indgangen til gasår 2017-2018 er lagerfyldningen i Europa på laveste niveau i fem år.

ENTSOGs simulering af gasforsyningssikkerheden i Europa:

• Ved en kold vinter er ingen af de europæiske lande truet af forsyningssvigt.

• Ved en 2-ugers-periode og en enkelt dag med usædvanlig høj efterspørgsel i en kold

vinter kan Danmark og Sverige risikere at måtte afbryde nogle af gasforbrugerne.

• Ved udfald af Ellund og usædvanlig høj efterspørgsel i en 2-ugers-periode eller en enkelt

dag kan Danmark og Sverige risikere at måtte afbryde en større del af gasforbrugerne.

Resultatet af ENTSOGs simulering kan ikke umiddelbart sammenlignes med Energinets

egne analyser. Årsagen hertil er, at ENTSOGs simulering løber over ire år og dermed bygger

på reducerede leverancer fra Nordsøen. Til gengæld tager simuleringen ikke højde for, at

der fra 2019 udbydes ekstra uafbrydelig kapacitet i Ellund og at forbruget forventes at falde.

Desuden er ENTSOGs simulering uden ekstra tiltag i Danmark og Sverige. ENTSOGs simule-

ring viser dermed et mere negativt billede end Energinets egne analyser.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

være 14,7 kWh/Nm

med en variation fra 13,9 kWh/Nm

til

15,5 kWh/Nm

• Wobbe-indekset for opgraderet biogas tilført gassyste-

met forventes at være lavere end for dansk nordsøgas.

Opgraderet biogas ligner kemisk naturgas og består typisk

af en blanding af metan og CO

. Bionaturgas har typisk

et Wobbe-indeks, der ligger i den laveste halvdel af det

tilladte variationsrum i Gasreglementet, dvs. fra 14,1 kWh/

til 14,8 kWh/Nm

3.4 Distribution og dimensionering

Leverancerne til hver enkelt måler- og regulatorstation

(M/R-station) i transmissionssystemet og til de enkelte

forbrugere skal opretholdes i normalsituationer såvel som

i krisesituationer ved meget lave døgnmiddeltemperaturer.

Dette sikres ved analyser af systemerne og ved vurdering

af naturgasaftaget fra hver M/R-station. Vurderingerne er

foretaget af distributionsselskaberne og Energinet i fælles-

skab. Stationskapaciteterne vurderes at være tilstrækkelige

til at dække forsyningsbehovet for vinteren 2017-2018.

Analyserne inkluderer de tre største distributionsselskaber

NGF Nature Energy Distribution A/S, Dansk Gas Distribution

A/S og HMN GasNet P/S.

3.4.1 NGF Nature Energy Distribution A/S

De M/R-stationer, der forsyner NGF Nature Energy Distri-

bution, vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til at dække

forsyningsbehovet for vinteren 2017-2018.

NGF Nature Energy Distributions forventede kapacitetsbehov er

beregnet ud fra erfaringstal og kundernes kapaciteter. Dernæst

har NGF Nature Energy Distribution reguleret tallene med

hensyntagen til samtidigheden af forskellige typer af forbrug.

Der arbejdes aktivt med trykket i fordelingsledningerne for

at skabe leksibilitet til biogasproduktionen. Trykket ændres i

fordelingsledningerne fra 18 bar i vinterperioden mod 13 bar

i sommerperioden.

3.4.2 Dansk Gas Distribution A/S

M/R-stationerne og distributionssystemerne i Dansk Gas

Distributions område vurderes at have tilstrækkelig kapacitet

til at dække forsyningsbehovet for vinteren 2017-2018.

Dansk Gas Distributions forventede kapacitetsbehov er bereg-

net ud fra eksisterende og nye kapaciteter i det underliggende

distributionsnet. Der foretages løbende analyser af gasforbru-

get, eksempelvis forbrugernes overgang fra gas til fjernvarme.

Der er ikke tilsluttet nye opgraderings-

anlæg for biogas til distributionsnettet

i 2017. Totalt er ire biogasanlæg

tilsluttet med en aftalt kapacitet på

godt 5.500 Nm

/time bionaturgas.

Herudover er der indgået aftale med

opgraderingsanlæg med en samlet

kapacitet på ca. 8.250 Nm

/time, som

forventes tilsluttet distributionsnettet i

2018.

I september 2016 overtog Energinet

DONG Energys distributionsnet og

etablerede distributionsselskabet

Dansk Gas Distribution A/S. Der er

politisk lagt op til, at Energinet på sigt

skal overtage distributionsnettene fra

NGF Nature Energy Distribution A/S og

HMN GasNet P/S.

3.4.3 HMN GasNet P/S

M/R-stationerne og distributionssyste-

merne i HMN GasNets bevillingsområde

vurderes at have tilstrækkelig kapacitet

i vinteren 2017-2018.

HMN GasNet har siden 2014 modtaget

opgraderet biogas. Der er tilsluttet 10

opgraderingsanlæg til HMN GasNets

distributionsnet pr. 1. september. Kon-

traktmængden for de idriftsatte anlæg

udgør 71 mio. m³/år. Dette svarer til en

maksimal leverance på ca. 8.100 m³/

time. Leveringen fra anlæggene i det

sidste år har været på 54 mio. m³.

Efter 1. september forventes yderligere

10 anlæg under etablering/udvidelse.

Kontraktmængden for anlæg, der er

under etablering udgør 63 mio. m³/år.

Dette svarer til en maksimal leverance

på ca. 7.200 m³/time.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

EN GASSEKTOR I FORANDRING

Gassektoren er under forandring. Distributionsnettene skal

samles i et statsligt ejet selskab, og der er sket en udskiftning

af de oprindelige aktører i den danske gassektor.

I forbindelse med børsnoteringen af DONG Energy (nu Ørsted)

blev det politisk besluttet, at selskabets distributionsnet

skulle sælges til Energinet. Energinet overtog DONG Energys

distributionsnet den 30. september 2016 og etablerede

distributionsselskabet Dansk Gas Distribution A/S (DGD).

Med udgangspunkt i analysen ”En efektiv gassektor”

udarbejdet af Energistyrelsen foreslog regeringen i deres

forsyningsstrategi fra september 2016, at der skal arbejdes

på at konsolidere gassektoren. En række folketingspartier

blev i en stemmeaftale fra den 30. maj 2017 enige om, at

der skulle indledes forhandlinger med HMN GasNet og NGF

Nature Energy Distribution. Disse forhandlinger er påbegyndt

og endnu ikke afsluttet.

En anden konsekvens af børsnoteringen af DONG Energy er

frasalget af selskabets sørørledninger. Det fremgår af aftale-

teksten om børsnotering af DONG Energy, at sørørledninger-

ne skal forblive statsligt ejet og forsøgt solgt til Energinet.

I løbet af 2017 er der sket en udskiftning af aktive selskaber

i den danske del af Nordsøen, med en indtræden af nye og

store udenlandske selskaber. Hovedaktører i Nordsøen, der

har været med til at opbygge det danske opstrømssystem,

har frasolgt eller undersøger muligheden for at frasælge

deres olie- og gasaktiviteter. Både DONG Energy og A.P.

Møller – Mærsk har solgt olie- og gasaktiviteter. DONG Energy

meddelte salget af DONG E&P A/S til schweiziske INEOS den

24. maj 2017 (salget blev gennemført den 29. september

2017), mens A.P. Møller – Mærsk meddelte salget af Mærsk

Olie & Gas A/S til franske TOTAL S.A. den 24. august 2017.

Slutteligt har Hess også meldt ud at de ser på mulighederne

for frasalg af deres aktiviteter i Danmark.

Salget af A.P. Møller – Mærsks olie- og gasaktiviteter til TOTAL

S.A. sker op til en periode med nye udfordringer for det

danske gasmarked, hvor Tyra-platformen i 2019-2022 skal

genopbygges, og den danske gasproduktion derfor reduceres

mærkbart i perioden. TOTAL har meldt ud, at de overtager de

aftaler, Mærsk har indgået med den danske stat.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

4. DEN FREMADRETTEDE

UDVIKLING

Den fremadrettede udvik-

ling af forsyningssituationen

analyseres for at vurdere,

hvad, der kan påvirke forsy-

ningssikkerheden på læn-

gere sigt. Analysen bidrager

til at identiicere, hvorvidt

yderlige tiltag skal iværk-

sættes. Udgangspunktet er

udviklingen i forsyningen

af gas og efterspørgslen på

det danske og svenske mar-

ked, men udvikling i lager-

og infrastrukturkapacitet

har også betydning.

4.1 Genopbygning af

Tyra-komplekset 2019-2022

Mærsk har på vegne af DUC meldt ud,

at Tyra-komplekset skal genopbygges

for at sikre gasproduktionen i mange

år frem. Genopbygningen kommer til

at reducere produktionen væsentligt,

da 90 pct. af den danske gasproduktion

kommer igennem Tyra-komplekset.

Det er i en historisk kontekst bemær-

kelsesværdigt, at en så stor del af

gasforsyningen til et marked tages ud i

en længere periode. Genopbygningen af

Tyra forventes udført i 2019-2022.

Under genopbygningen af Tyra bliver

Danmark og Sverige afhængige af

importeret gas fra Tyskland og udnyt-

telse af begge de danske gaslagre. For

at sikre forsyningen af gas til de danske

og svenske forbrugere er det nødven-

digt, at markedsaktørerne udnytter

importkapaciteten og lagervolumenka-

paciteten optimalt.

For at støtte markedsaktørerne følger

Energinet løbende forsyningssituatio-

nen og sikrer, at nye informationer om

udviklingen tilgår markedsaktørerne.

På den måde giver Energinet et fælles

informationsgrundlag til markedsak-

tørerne, der kan tage de nødvendige

forholdsregler for at forebygge eventu-

elle kritiske forsyningssituationer.

Den seneste analyse af forsyningsbil-

ledet under genopbygningen af Tyra er

foretaget i august 2017: energinet.dk/

Gas/Tyra/Forsyningsbilledet. Analysen

viser, at danske og svenske gasforbru-

gere fortsat vil forsynes med gas under

genopbygningen af Tyra-komplekset.

Gassystemet bliver imidlertid mere

sårbart og mindre leksibelt i tilfælde

af, at efterspørgslen er usædvanlig

høj eller at der indtræfer en teknisk

hændelse, som kan reducere forsynin-

gen til forbrugerne.

Analysen er baseret på oplysninger

om, at der ikke leveres gas via Ty-

ra-Nybro-sørørledningen i perioden

december 2019 - marts 2022. Mærsk

har i en besked til markedet (REMIT)

den 24. november 2017 meddelt, at

Tyra-komplekset lukker fra den 1.

november 2019, og at det forventes, at

der atter kommer gas fra Tyra den 1.

juli 2022.

TSO-Gas i Energinet har siden den

første udmelding fra DUC i april

2016 arbejdet med forberedelserne

af gasmarkedet og systemdriften til

håndtering af situationen.

Der arbejdes på at analysere forskellige

typer af tiltag som etablering af mere

fysisk kapacitet, fx en udvidelse af

udtrækskapaciteten i Lille Torup, en

udvidelse af lagervolumen i Stenlille

og udvidelse af importkapaciteten fra

Tyskland.

Andre tiltag vil være styrket information

til og dialog med markedsaktørerne, fx

regelmæssig systeminformation, som de

kan agere på samt mulighed for tættere

markedsovervågning og incitamentsre-

gulerende markedstiltag. Konkret vil der

blive afholdt Emergency workshops med

markedsaktørerne for at styrke viden om

mekanismerne i en nødforsyningssitua-

tion. På Ellund – som bliver den primære

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

både fra Nordsøen og fra Tyskland. Under genopbygningen

af Tyra, bliver den primære forsyningskilde Tyskland (Ellund).

Desuden er lagrene i denne periode en nødvendig forudsæt-

ning for, at forsyningen af markedet kan følge med sæsonef-

terspørgslen og at gasforbrugerne kan forsynes med gas i

tilfælde af udfald af Ellund. Energinet skal sikre forsyningen

af beskyttede kunder i op til 30 dage ved svigt af den største

forsyningskilde, jf. Forordningen, under genopbygningen af

Tyra.

Den ene kaverne i Lille Torup vil fortsat stå vandfyldt under

genopbygningen af Tyra-komplekset. Lagervolumenkapaci-

teten i Lille Torup er dermed reduceret med ca. 60 mio. Nm

Lagervolumen i Stenlille er også blevet nedskrevet med ca.

60 mio. Nm

. Derudover vil arbejdsvolumen i lagrene falde i

størrelsesordenen 10-12 pct., svarende til ca. 100 mio. Nm

når lagrene i 2020 bliver fyldt med gas fra Tyskland med

en lavere brændværdi end gas fra Nordsøen. Den samlede

arbejdsvolumen i lagrene vil dermed være lavere under

genopbygningen af Tyra sammenlignet med i dag.

Lagerkapaciteten under genopbygningen af Tyra er et

centralt element i sikring af forsyningen og de nævnte

reduktioner i lagervolumen er således en ekstra udfordring.

4.5 Infrastruktur efter 2017

Energinets investeringer i importkapaciteten fra Tyskland

har de seneste år forbedret den langsigtede danske gasfor-

syningssikkerhed. Men på længere sigt, når leverancerne fra

Nordsøen bliver tiltagende mindre, kan forsyningssituationen

blive mere sårbar. Derfor kan det være nødvendigt at

etablere ny eller udbygge eksisterende infrastruktur for at

opretholde forsyningssikkerheden.

Energinet arbejder i øjeblikket på at undersøge muligheden

for at etablere en forbindelse fra de norske gasfelter

igennem Danmark og videre til Polen – det såkaldte Baltic

Pipe-projekt.

Derudover bidrager Energinet til at løfte opgaven med at

sikre, at den stadigt stigende biogasproduktion bedst muligt

kan tilføres naturgasnettet.

4.5.1 Baltic Pipe

Baltic Pipe-projektet omfatter en etablering af en forbindelse

mellem de norske gasfelter i Nordsøen til det danske

gassystem og videre gennem Østersøen til Polen.

Selskaberne på gasmarkedet har i efteråret 2017 afgivet

bindende bud og sikret sig kapacitet i Baltic Pipe. Det

”Lagerkapaciteten under

genopbygningen af Tyra

er et centralt element i

sikring af forsyningen og

de nævnte reduktioner i

lagervolumen er således

en ekstra udfordring”

står derfor klart, at efterspørgslen

er tilstrækkelig stor til, at fortsætte

arbejdet med det tekniske og øko-

nomiske beslutningsgrundlag for en

investeringsbeslutning. Den danske

energi-, forsynings- og klimaminister

vil træfe den endelige investerings-

beslutning for projektet ved udgangen

af 2018.

Baltic Pipe-projektet har opnået

PCI-status (Projects of Common

Interest), hvilket betyder, at projektet

har fælles europæisk interesse, da det

vil bidrage til diversiiceringen af den

europæiske gasforsyning og integratio-

nen af de europæiske markeder.

Polen er ligesom andre lande i Central-

og Østeuropa overvejende afhængig af

gas fra Rusland. Baltic Pipe-projektet

vil give Polen, Danmark og andre lande

i regionen adgang til norsk gas. Baltic

Pipe vil desuden give Danmark indi-

rekte adgang til det globale marked for

lydende naturgas (LNG) via den polske

modtagerterminal.

Adgangen til to alternative forsynings-

kilder vil overordnet set øge forsy-

ningssikkerheden i Danmark. Det skal

nu undersøges, hvordan Baltic Pipe

vil påvirke den danske forsyningssi-

tuation i relation til EU’s reviderede

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

AIMS

Forebyggende

vedligehold

Indvendige

inspektioner

Udvendige

inspektioner

Katodisk

beskyttelse

forordning, hvor bl.a. kravene til solidaritet mellem EU-

landene skærpes.

Danmarks interesse i Baltic Pipe-projektet er endvidere

at sikre lave og stabile gastarifer i årene fremover. I de

kommende år forventes det, at det danske gasforbrug vil

falde. Det betyder, at der langsomt bliver færre forbrugere til

at dække omkostningerne til drift og vedligehold af gasnettet.

Bygges Baltic Pipe, er det forventet, at gaslowet i de danske

rør tredobles, hvilket vil medføre, at tariferne kan holdes i ro

eller reduceres.

4.5.2 Biogasanlæg og netudbygning

I juli 2016 blev det første biogasanlæg tilsluttet direkte til det

danske transmissionsnet. Anlægget er tilsluttet ved Bevtoft i

Sønderjylland. De leste tilslutninger af biogasanlæg sker på

distributionsnettet.

I takt med, at lere biogasanlæg tilsluttes distributionsnettet,

er der lere tilfælde, hvor produktionen af biogas overstiger det

lokale gasforbrug. Der er derfor behov for at kunne tilbageføre

biogas fra distributionsnettet til transmissionsnettet for at an-

vende biogassen i et større område. Det aføder behov for en

række mindre forstærkninger af gastransmissionssystemet.

Konkret forventes det, at der er behov for tilbageførsel ved

tre M/R-stationer: Aalborg, St. Andst og Midtfyn. Hvert projekt

gennemføres i tæt samarbejde med distributionsselskaberne.

Der er fokus på at få opgraderet biogas, så den kan tilføres

naturgasnettet og hermed udnyttes bredere. Det er Ener-

ginets ansvar og opgave sammen med andre aktører at

fremme tilførslen af opgraderet biogas til gasnettet. Dette

omfatter, ud over den fysiske etablering af tilslutningsanlæg,

også den markedsmæssige understøttelse, hvor udvikling

af regler for transport med biogas og certiikathåndtering er

aktuelle redskaber til opgaveløsningen.

Energinet har i 2017 igangsat arbejdet med at styrke den

fælles netplanlægning med distributionsselskaberne

med henblik på at sikre samfundsøkonomisk efektive

løsninger og netforstærkning. I overensstemmelse med

Energistyrelsens udmelding om

principper for omkostningsfordeling

ved tilslutning samarbejdes der med

netselskaberne for at sikre fælles

beslutningskriterier for tilslutningsaf-

gørelser, ensartede servicestandarder

mm.

4.5.3 Transmissionsnettets tilstand

Gasinfrastrukturen er underlagt et

omfattende Asset Integrity Manage-

ment System (AIMS) for at understøtte

en sikker og omkostningsefektiv

drift af gastransmissionssystemet.

Mange serviceeftersyn på gasanlæg

er bestemt ved lov og bliver udført i

henhold til denne.

I 2016 blev TSO-GAS certiiceret under

ISO 55001 Asset Management-

system. Asset Management har tre

fokusområder:

• Risikobaseret tilgang: Vi er afhængi-

ge af vores anlæg, og fejl kan have

store konsekvenser.

• Efektivitet: Fokus på at gøre tingene

mere efektivt og hele tiden forsøge

at forbedre det, vi gør.

• Systematik: Understøtte efektive

arbejdsgange og gennemskuelighed

og reducere risikoen for fejl.

Samlet forventes denne tilgang at styrke

planlægningen af tiltag og investeringer,

efektivisere vedligeholdelsesomkost-

ningerne og i sidste ende styrke for-

syningssikkerheden ved altid at have

rettidige foranstaltninger på plads.

4.6 Infrastruktur i Europa

ENTSOG udgiver hvert andet år en

tiårig netudviklingsplan, Ten Year

Network Development Plan (TYNDP).

Planen giver overblik over de langsig-

tede udfordringer for det europæiske

gassystem frem til 2035. I TYNDP-ar-

bejdet analyseres forsyningssikkerhe-

den og udviklingen i det europæiske

gasmarked.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

FORBRUG OG PRODUKTION I

EUROPA PÅ LÆNGERE SIGT

Efterspørgsel

Det europæiske forbrug af naturgas har været

faldende frem til 2014 med en svag stigning i 2015.

I TYNDP 2017 falder det europæiske gasforbrug i

tre ud af de undersøgte ire fremtidige scenarier.

Udviklingen i efterspørgslen er forskellig fra land til

land – fx er Danmark et af de lande, der har kraftigst

faldende efterspørgsel.

Produktion og import i Europa

Forsyningen i Europa sikres gennem landenes

egenproduktion, import fra især Rusland og Norge,

import af LNG og gas i lagrene.

Det antages i TYNDP 2017, at den europæiske egen-

produktion af naturgas udgør knap 120.000 mio. m

i 2017. Egenproduktionen forventes at falde til godt

50.000 mio. m

i 2035. Det øger formentlig behovet

for import til det europæiske gasmarked.

Den seneste udviklingsplan blev udgivet

i april 2017 (TYNDP 2017). ENTSOG er

allerede nu i gang med den kommende

plan (TYNDP 2018), da ENTSOerne for el

og gas (ENTSO-E og ENTSOG) fremover

skal følge den samme tidsplan for

TYNDP.

Som led i arbejdet med udgivelse af

den kommende TYNDP har ENTSOerne

i løbet af 2017 arbejdet sammen om

at udvikle scenarier, der skal bruges i

analyserne i TYNDP 2018.

ENTSOGs TYNDP indeholder ét dansk

projekt, Baltic Pipe-projektet, der også

har PCI-status.

4.7 Gasmarkedsudvikling

4.7.1 Fælles balanceprojekt

med Sverige

I løbet af det sidste år har Energinet

og Swedegas, den danske og svenske

gas-TSO, arbejdet med et projekt om at

sammenlægge de to balanceområder

Danmark og Sverige til ét fælles

område (se også Energinets System-

plan 2016). Formålet med projektet

er bl.a. at skabe et større markeds-

område, hvor der opnås synergier og

besparelser i driften af det samlede

dansk-svenske system.

For at kunne træfe beslutning om

projektet har Energinet og Swedegas i

fællesskab udført en cost-beneit-ana-

lyse, hvor også markedsdeltagerne i

Danmark og Sverige blev inddraget til

kommentering. På baggrund af denne

analyse blev det i foråret 2017 beslut-

tet, at projektet skal gennemføres frem

mod foråret 2019.

4.7.2 Overleverancegebyr

I februar 2017 indførte Energinet et

mere lempeligt princip for overleveran-

cegebyr – for overleverance mod Exit-

zonen over den bookede kapacitet i det

enkelte gasdøgn. Gasleverandørerne

TWh

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2020

2025 CBG 2025 GBC 2030 ST

Import Norge

Egenproduktion EU

Bionaturgas produktion

Historisk gennemsnitligt

forbrug

2030 DG

Forbrug elproduktion

Forbrug transport

Forbrug industri

Forbrug husholdninger

og erhverv

Noter: Figuren er baseret på data fra ENTSO-ernes TYNDP 2018

Scenario Report fra 2017. Søjlerne henviser til forskellige scenarier:

CBG Coal Before Gas, GBC Gas Before Coal, ST Sustainable Transition

og DG Distributed Generation.

uus

¡2 e

¡ 2

REDEGØREL

R Y N NG

ERHED 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

skal nu kun betale et døgnprodukt for timen med det højeste

aftag i stedet for at betale for alle timer med overleverancer.

Det nye princip giver transportkunderne mere leksibilitet,

idet et højere aftag end antaget på bookingtidspunktet ikke

bliver strafet, men blot koster et døgnprodukt.

4.8 Transmissionstarifer

Energinets økonomi er baseret på et hvile-i-sig-selv-princip.

Det betyder, at indtægter og udgifter skal balancere. Diferen-

cer i indtægter og udgifter kaldes over- eller underdækning,

og overføres til det kommende års budget. Hovedparten af

indtægterne bliver opkrævet via tariferne.

Transmissionstariferne fastsættes, så de dækker omkost-

ninger til drift af transmissionssystemet, netudbygning og

gasforsyningssikkerhed.

4.8.1 Den nuværende metode

Energinet ik i 2016 godkendt en justering af tarifmetoden,

der trådte i kraft med gasåret 2017-2018. Metoden kan

betragtes som en uniform metode, hvor der er et ekstra

element (kapitalomkostningerne ved Ellund-Egtved-udvidel-

sen) som fordeles således:

• En tredjedel af CAPEX-omkostningerne for kompressoren

pålægges Ellund Entry.

• En tredjedel af CAPEX-omkostningerne for kompressoren

og to tredjedele af rørdubleringen pålægges Exitzonen og

Dragør Exit.

• En tredjedel af CAPEX-omkostningerne for kompressoren

og rørdubleringen allokeres til nødforsyningstarifen.

4.8.2 Fortsat stigning i transporttarifer

I de seneste år er transporttariferne steget. Det skyldes

indregning af mindre overdækning og mindre mæng-

der af transporteret gas. På længere sigt forventes

ansporttariferne fortsat at stige,

hvis de transporterede gasmængder

fortsætter med at falde.

4.8.3 Samme niveau

for nødforsyningstarifer

Ud over transporttarifen betaler

slutkunderne også nødforsyningsta-

rifer. Slutkunderne er opdelt i to

kundegrupper:

• Ikke-beskyttede kunder: Ca. 47 store

industrivirksomheder og centrale

elværker, som tilsammen aftager ca.

22,6 pct. af det årlige gasforbrug i

Danmark.

• Beskyttede kunder: Ca. 400.000

privatkunder, ofentlige virksomhe-

der, kraftvarme- og fjernvarmevær-

ker og mindre virksomheder, som

tilsammen står for ca. 77,4 pct. af

forbruget.

Der er forskel på sikkerheden i leveran-

cen til de to kundegrupper under Emer-

gency, og derfor er der to forskellige

tarifer – én for de beskyttede kunder

og en lavere tarif for ikke-beskyttede

kunder.

De samlede omkostninger til værktøjer,

som kan anvendes under Emergency,

bliver fordelt i et 85/15-forhold mellem

beskyttede og ikke-beskyttede kunder.

Der vil fortsat være forskellige nødfor-

syningstarifer for de to kundetyper.

I 2016-2017 var den vægtede nød-

forsyningstarif 0,0011 kr./ kWh, og i

2017-2018 er den 0,00047 kr./kWh.

Årsagerne til det konstante niveau er et

resultat af modsatrettede tiltag:

• Fald i de samlede om-

kostninger til indkøb af

forsyningssikkerhedsværktøjer.

• Indregning af større overdækning.

• Fald i mængder

¢t

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017

¤ o©¨§¦o¥¤£

4.8.4 Harmonisering af tarifstrukturer

i Europa (ny metode)

Den fælles europæiske tarifnetværkskode blev ofentlig-

gjort medio marts 2017. Målsætningen er at styrke det

indre gasmarked ved at harmonisere tarifstrukturerne på

tværs af landegrænserne, øge transparensen og sænke

transaktionsomkostningerne for brugerne. Tarifmetoden

skal fortsat understøtte et konkurrencedygtigt dansk

gastransmissionssystem.

I 2017 og 2018 vil Energinet udvikle den nuværende tarif-

metode, så den opfylder betingelserne i den europæiske

netværkskode.

Den nye metode ventes implementeret den 1. oktober 2019.

4.9 Informationssikkerhed

Øget anvendelse af IT har skabt store udviklingsmuligheder

i energisektoren både forretningsmæssigt og teknologisk.

Anvendelsen af IT er en af de væsentlige forudsætninger

for at drive et energisystem omkostningsefektivt og

forsyningssikkert.

Den større afhængighed af IT betyder også, at gassystemet

bliver mere sårbart, hvis der opstår IT-forstyrrelser eller fejl i

systemerne. Et moderne energisystem skal være designet og

planlagt til at forebygge og modstå cyberangreb og dermed

kritiske situationer for energiforsyningen.

Informationssikkerhed deineres som alle de sikkerhedsfor-

anstaltninger, der har til formål at beskytte informationsak-

tiver, hvad enten det er fysiske, elektroniske eller mundtlige

informationer.

Energinet har tre mål for informationssikkerhed: Tilgæn-

gelighed, integritet og fortrolighed. Alle tre mål er vigtige.

Særligt er dataintegritet og tilgængeligheden af kritiske

styringssystemer afgørende for forsyningssikkerheden.

Historisk set har brister i informationssikkerhed eller

IT-oppetid ikke haft alvorlige konsekvenser for den danske

gasforsyning.

IT er i dag vital for driften af energisystemerne, og trussels-

billedet har ændret sig markant over de seneste år. Derfor

ser Energinet det som væsentligt, at der er vedtaget en ny

bekendtgørelse om IT-beredskab for el- og naturgassektorer-

ne, som medfører fokus på implementering af sikkerhedsfor-

anstaltninger i hele værdikæden.

erhed er en strategisk

indsats, og Energinet har igennem

lere år haft særligt fokus på at sikre

forsyningskritiske IT-systemer og

træne beredskabssituationer, hvor

systemerne er utilgængelige. Der er

løbende foretaget forskellige former

for test af systemerne, kontrollerede

hackerangreb og informationskampag-

ner internt i Energinet.

MÅL FOR INFORMA-

TIONSSIKKERHED:

• Tilgængelighed: Sikre, at

systemer, data og informatio-

ner er tilgængelige, når der er

brug for det.

• Integritet: Sikre, at data og

informationer er fuldstæn-

dige, troværdige og ikke er

blevet forvansket af utilsigtede

ændringer.

• Fortrolighed: Data og informa-

tioner kan have en fortrolighed,

der kræver, at de skal beskyt-

tes mod uvedkommende.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Energinet’s Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2017

Tonne

Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

[email protected]