EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 76
Offentligt

Dato

6. december 2017

Notat til Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (energi) den 18. december 2017

Dagsorden

Forordningsforslag om forvaltningssystemet for Energiunionen



Generel indstilling

Side

Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energi (revi-

sion af VE-direktivet)

Generel indstilling

Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet

Generel indstilling

Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elektricitet

Generel indstilling

Forslag til revision af direktiv om fælles regler for det indre marked for

naturgas (”gasdirektivet”)



Tidlig forelæggelse

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/57

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

1. Forordningsforslag om et forvaltningssystem for Energiuni-

onen

KOM(2016) 759

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 30. november 2016 et forslag til en forordning om et

forvaltningssystem for Energiunionen som en del af Kommissionens såkaldte Vin-

terpakke.

Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at:

strømline og integrere eksisterende planlægnings-, rapporterings- og moni-

toreringsforpligtelser inden for energi og klima.

ii.

fastlægge en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og Kommis-

sionen for at sikre at Energiunionens målsætninger, særligt 2030-målene

indenfor energi og klima, opnås.

iii.

give Kommissionen bemyndigelse til at foretage videre foranstaltninger, så-

fremt målene for 2030 ikke ser ud til at blive nået i 2024.

I forslaget fokuserer Kommissionen på, at medlemsstaterne skal udarbejde færdige

nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest 1. januar 2019, og

at der herefter skal udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år. Et udkast skal

ifølge forslaget leveres senest den 1. januar 2018. Medlemsstaterne forpligtes lige-

ledes til at udarbejde statusrapporter for implementeringen af disse nationale pla-

ner. Kommissionens instrumenter for vurdering og monitorering af medlemsstater-

nes planer er ligeledes indeholdt i forslaget.

Regeringen hilser formålet med Kommissionen forslag om et forvaltningssystem for

Energiunionen velkommen og støtter etableringen af et forvaltningssystem, der kan

bidrage til implementering af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse af

EU’s klima-

og energipolitiske pejlemærker og målsætninger under Energiunionens

fem dimensioner.

Forslaget vurderes ikke at påvirke dansk ret. Forslaget vurderes at have mindre

statsfinansielle omkostninger.

Det estiske formandskab har sat forslaget om et forvaltningssystem på dagsorde-

nen for energirådsmødet den 18. december 2017 til generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 759 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et forvaltningssystem for energi-

unionen. Forslaget er den 10. januar 2017 oversendt til Rådet i dansk sprogversion.

Side 2/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det besluttet at etablere

en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, som er en

af fem strategiske hovedprioriteter for den nuværende Kommission.

Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,

KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1)

Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3)

reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af udledning af CO2

og andre drivhusgasser og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover

indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunionen.

Forslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen har til formål at etablere en

monitorerings- og planlægningsmekanisme, der sikrer, at relevante energirelatere-

de aktiviteter i Europa samlet set bidrager til EU’s overordnede mål i regi af Energi-

unionen. Dette vil hovedsageligt blive udmøntet via nationale energi- og klimapla-

ner, som skal dække Energiunionens fem dimensioner.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 191, 192 og 194 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindeli-

ge lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifice-

ret flertal.

Det estiske formandskab har på basis af drøftelserne i rådsregi udarbejdet et kom-

promisforslag, der på enkelte områder adskiller sig fra Kommissionens oprindelige

forslag. Ændringerne er beskrevet i afsnit 9 om forhandlingssituationen.

Det estiske formandskab har sat forslaget om et forvaltningssystem på dagsorde-

nen for energirådsmødet den 18. december 2017 til generel indstilling.

3. Formål og indhold

Ifølge Kommissionen er forordningsforslagets overordnede formål at sikre, at der

etableres et forvaltningssystem for Energiunionen, som hviler på to grundpiller:



Strømlining og integrering af eksisterende planlægnings-, rapporterings- og

monitoreringsforpligtelser indenfor energi og klima, og

fastlæggelse af en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og

Kommissionen

–

med tæt inddragelse af øvrige EU-institutioner

–

med det

formål at nå Energiunionens målsætninger, særligt 2030-målene indenfor

energi og klima.

Det væsentligste indhold af forordningsforslaget er følgende:

Strømlining og ophævelse af mere end 50 eksisterende individuelle plan-

lægnings-, rapporterings- og monitoreringsforpligtelser indenfor energi og

klima (31 lægges sammen og 23 ophæves).

ii.

Fastsættelse af målsætning om, at medlemsstaterne skal udarbejde færdi-

ge nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest 1. janu-

Side 3/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

ar 2019. Herefter skal der udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år,

som ligeledes skal være gældende for en tiårig periode. Bilag 1 indeholder

en bindende skabelon for, hvordan planerne skal udarbejdes, og som foku-

serer på en række elementer, såsom politikker, tiltag og det analytiske fun-

dament. Udarbejdelsen af planerne skal ligeledes gennemgå en konsulte-

rende proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne på baggrund af

udkast til disse, som skal leveres til Kommissionen senest 1. januar 2018.

Andre medlemsstater vil også kunne kommentere på udkast til planer in-

denfor rammerne af den regionale konsultation. Planerne skal opdateres

senest 1. januar 2024 (stadig med et 2030-perspektiv).

iii.

En forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde og rapportere langsig-

tede lavemissionsstrategier i et 50 års-perspektiv til Kommissionen. Her-

med videreføres og udbygges den gældende forpligtelse til 2050 i monite-

ringsmekanismeforordningen (artikel 4 i 525/2013/EC).

En forpligtelse for medlemsstaterne til hvert andet år at udarbejde status-

rapporter for implementeringen af de nationale energi- og klimaplaner

–

fordelt på de 5 dimensioner i Energiunionen

–

gældende fra 2021 og frem-

ad. I statusrapporterne er medlemsstaterne ligeledes forpligtet til at rappor-

tere hvert andet år på deres nationale klimatilpasning, planlægning og stra-

tegier, hvilket er i overensstemmelse med Parisaftalen.

En beskrivelse af de monitorerings- og vurderingsinstrumenter, som Kom-

missionen har til at følge medlemsstaternes fremskridt i relation til de mål,

der sættes i de nationale energi- og klimaplaner. Herunder beskrives pro-

cessen for Kommissionens anbefalinger til medlemsstaterne for så vidt an-

går ambitionsniveauet i og implementering af planerne, således at de fast-

satte mål kan opnås. Ydermere etableres en ramme for en samlet vurde-

ring af de første nationale planer for at identificere en eventuel manglende

opfyldelse af EU-målene som helhed. Denne skal muliggøre, at Kommissi-

onen kan komme med anbefalinger, tage handling på EU-niveau eller an-

mode om foranstaltninger fra medlemsstaterne, hvis vurderingen af frem-

skridtet indikerer, at EU’s 2030-energi-

og klimamål ellers ikke vil blive op-

fyldt.

En forpligtelse for medlemsstaterne til at etablere nationale systemer for

drivhusgasopgørelser, politikker, tiltag og fremskrivninger senest pr. 1. ja-

nuar 2021. Med forslaget er Kommissionen forpligtet til at etablere tilsva-

rende systemer på EU-niveau. Disse krav er en videreførsel af tilsvarende

krav i moniteringsmekanismeforordningen (artikel 5, 6 og 12 i

525/2013/EC).

Mekanismerne og principperne for samarbejde og støtte imellem med-

lemsstaterne og EU samt en beskrivelse af Det Europæiske Miljøagenturs

rolle ift. at støtte op om Kommissionens arbejde. Der er tilsvarende be-

iv.

vi.

vii.

Side 4/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

stemmelser i den gældende moniteringsmekanismeforordning (artikel 23

og 24 i 525/2013/EC).

viii.

Etablering af en energiunionskomité, som erstatter den klimakomité (Cli-

mate Change Committee), der blev etableret i artikel 8 i beslutning

93/389/EEC, artikel 9 i beslutning 280/2004/EC og artikel 26 i forordning

(EU) 525/2013.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til:

1) at foretage ændringer i bilag 1 for at tilpasse dette til ændringer af bl.a.

EU’s energi-

og klimapolitiske rammer, 2) ændre i dele i bilag 3, ved at tilfø-

je eller slette substanser på listen over drivhusgasser, samt supplere den-

ne forordning ved at vedtage værdier for de medregnede drivhusgassers

globale opvarmningspotentiale samt angive de opgørelsesretningslinjer,

der gælder i overensstemmelse med relevante beslutninger vedtaget under

FN’s klimakonvention eller Parisaftalen, 3) fastsætte de nødvendige be-

stemmelser for at medlemsstater kommer med finansielle bidrag til opret-

telse og drift af en finansieringsplatform på EU-niveau, 4) fastsætte regler

om indhold, struktur, format og indsendelsesproces for de oplysninger, som

relaterer sig til de nationale systemer for drivhusgasopgørelser, samt krav

om oprettelse, drift og funktion af de nationale og EU’s systemer for driv-

husgasopgørelser, 5) oprette og føre registre, som skal redegøre præcist

for de nationalt fastsatte bidrag i henhold til artikel 4(13), og for de interna-

tionalt overførte kvoter og kreditter i henhold til artikel 6 i Paris-aftalen.

Det forslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016

om brug af delegerede retsakter, bl.a. at eksperter udpeget af medlemssta-

terne skal konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til

at vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af

Europa-Parlamentet og Rådet.

Forslaget lægger op til, at der skal vedtages implementerende retsakter i

relation til: 1) fastsætte regler om struktur, format, tekniske detaljer og ind-

sendelsesproces for de oplysninger, som relaterer sig til den toårige status-

rapportering vedrørende de integrerede nationale energi og klimaplaner, 2)

fastsætte regler om struktur, format og indsendelsesproces for de oplys-

ninger som relaterer sig til den toårige rapportering vedrørende klimatilpas-

ning, klimabistand til ulande og anvendelse af auktioneringsprovenuet fra

salg af kvoter under kvotedirektivet eller tilsvarende beløb, 3) fastsætte

regler om struktur, tekniske detaljer, format, indsendelsesproces samt de

tidsmæssige rammer for samarbejde og koordinering for de oplysninger

som relaterer sig til den årlige rapportering vedrørende tilnærmede driv-

husgasopgørelser for det forudgående kalenderår samt drivhusgas- og

LULUCF-opgørelser for det forrige kalenderår, 4) fastsætte regler om de

tidsmæssige rammer, procedurer og konsultations-bestemmelser for gen-

nemførelse af grundige evalueringer af medlemsstaternes drivhusgasopgø-

relser, 5) fastsætte den samlede drivhusgasudledning for hver medlems-

ix.

xi.

Side 5/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

stat for relevante år efter grundig evaluering af opgørelsen fordelt på ETS,

non-ETS og LULUCF, 6) fastsætte regler om struktur, format og indsendel-

sesproces for de oplysninger som relaterer sig til de nationale systemer for

politikker, tiltag og fremskrivninger.

xii.

Kommissionen skal senest 28. februar 2028 aflægge rapport til Europa-

Parlamentet og Rådet om forvaltningssystems anvendelse, bidrag til sty-

ring af Energiunionen og overensstemmelsen mellem forvaltningssyste-

mets planlægnings-, rapporterings- og monitorerings bestemmelse og øvrig

regulering fra EU, UFCC og Parisaftalen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) forventes at

vedtage sin betænkning den 11. december 2017.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at da flere elementer i Energiunionen vedrører målsætnin-

gerne på EU-niveau, er det på EU-niveau, at der behov for en indsats for at sikre

gennemførelsen af disse mål. Det er ligeledes på EU-niveau nødvendigt at sikre en

sammenhæng i energi- og klimapolitikken i EU og på tværs af medlemsstaterne,

samtidig med at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne.

Kommissionen anfører endvidere, at de fleste af de energiudfordringer, som EU

står overfor, ikke kan imødekommes gennem ukoordinerede nationale foranstalt-

ninger. Det samme gælder for klimaændringer, som er naturligt grænseoverskri-

dende, og dermed ikke kan løses ved lokale, nationale eller endda EU-indsats ale-

ne.

Endelig anfører Kommissionen, at det er nødvendigt med en indsats på EU-niveau

for at strømline eksisterende planlægnings-, rapporterings- og monitoreringsforplig-

telser, da de eksisterende krav er etableret i EU-regulering, hvorfor disse kun kan

ændres og/eller ophæves gennem et lovforslag på EU-niveau.

Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder på det grundlag, at nær-

hedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget berører ikke umiddelbart gældende dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Side 6/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedrørende rapporteringskrav og monitorering lægges der op til at samle, udvide

og strømline gældende rapporteringskrav under Energiunionen. Udvidelsen omfat-

ter især et nyt krav om udarbejdelse af integrerede nationale energi- og klimapla-

ner. Dette kan medføre statsfinansielle og administrative konsekvenser i størrel-

sesorden 4 årsværk og 2 mio. kr. til konsulenter. Omfanget af et øget ressource-

træk kan først endeligt vurderes, når forslaget er endeligt fastlagt. De rapporte-

rings- og monitoreringskrav, der indgår i forslaget vurderes at være uundgåelige.

Man vil imidlertid fra dansk side forsøge at tilpasse gældende nationale rapporte-

ringer, så de svarer til kravene i forvaltningssystemet for derved at minimere for-

øgelsen af det samlede ressourceforbrug. Administrative og statsfinansielle udgif-

ter vedrørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt indenfor ressortmi-

nisteriets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil kunne få positive samfundsøkonomiske

konsekvenser. Kommissionen vurderer bl.a., at forslaget vil påvirke virksomheder,

og i særdeleshed små og mellemstore virksomheder positivt, da planlægning for

Energiunionen frem mod 2030 vil forbedre investorsikkerhed og -gennemsigtighed.

Gevinsterne herved er dog svære at kvantificere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets skønnes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens forslag for et forvaltningssystem for Energiunionen har været sendt

i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkom-

met høringssvar fra:

Dansk Byggeri (DB) er positive overfor forslaget om integrerede energiplaner ift.

energiunionens 5 dimensioner, at der fastsættes retningslinjer, så medlemslande-

nes planer bliver sammenlignelige, og at planerne er integrerede, da de forskellige

dimensioner indbyrdes påvirker hinanden.

DB mener, at det er vigtigt, at energieffektivisering ikke linkes til ”dekarbonisering”,

da fokus bør være på alle omkostningseffektive energibesparelser, og ikke kun de,

som giver en CO2-fortrængning. DB finder det beklageligt, at medlemslandene i

deres fastsættelse af mål for energieffektivitet kan tage højde for deres andel af

vedvarende energi, a-kraft og CO2-lagring i energiforsyningen, og opfordrer Dan-

mark til at arbejde for, at dette ikke bør spille en rolle i forhold til energieffektivitets-

målet. DB ser ligeledes gerne bindende nationale mål, og ikke alene vejledende

mål, som foreslået af Kommissionen.

Side 7/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

DB finder det positivt, at det sikres, at offentligheden skal have effektiv mulighed for

at deltage i forberedelsen af udkast til energiplaner. DB finder det ligeledes fornuf-

tigt, at der er indlagt skabeloner til planer ind, samt at der skal laves opdateringer af

planerne. DB støtter, at Kommission vil fremsætte forslag indenfor øget energief-

fektivisering i bygninger mv. i 2024, hvis det vurderes, at EU samlet set ikke vil nå

2030-målet for energieffektivitet. DB havde i tillæg også gerne set, at Kommissio-

nen havde indgået forhandlinger med de medlemslande, som vurderes ikke at bi-

drage nok til det fælles mål.

Dansk Energi (DE) bakker op om en mere strømlinet tilgang til udarbejdelse af

nationale energi- og klimaplaner, som kan skabe investorsikkerhed, såfremt disse

bliver tilstrækkeligt detaljerede og sammenlignelige. DE finder det derfor fornuftigt,

at der skal udarbejdes planer for udbygningen af VE, delt op på de enkelte sektorer

og teknologier.

DE så gerne, at der havde været indarbejdet et historisk element i planerne. Her

foreslår de, at Kommissionen kunne udarbejde en vurdering af nationale potentialer

for de forskellige VE-teknologier og offentliggør disse, hvilket kunne gøre det nem-

mere for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne at evaluere ambitionsniveauet i

de nationale planer.

DE mener, at det ift. energieffektivitet vil være gavnligt at inkludere et krav om, at

medlemslandene skal vurdere effekten af energibesparelser på EU’s bidrag til op-

fyldelse af det overordnede CO2-reduktionsmål i 2030. DE mener ligeledes, at

medlemslandene ift. sikring af et velfungerende indre marked bør redegøre for,

hvordan man vil sikre øget regionalt samarbejde mellem TSO’er. Her vil særligt

fremdriften i udvikling af de nye regionale operationscentre (ROC) være relevante.

Dansk Industri (DI) hilser overordnet Vinterpakken velkommen og vil gerne opfor-

dre til, at der afholdes en række dialogmøder om pakkens forskellige initiativer efter

nytår.

DI bakker op om at styrke sammenhængen på tværs af indsatsområderne i EU’s

energi- og klimapolitik, og er enige i, at dette gøres bedst i en forordning i stedet for

et direktiv. DI finder det endvidere positivt, at der kommer en samlet gennemsigtig

opfølgning på EU’s 2030-mål

og instrumenter. Dertil mener DI, at der bør være en

balance mellem detailstyring på den ene side og rum til markedsbaseret energipoli-

tik på den anden. DI vil ligeledes gerne opfordre til, at der opstilles nogle parametre

for at redegøre for den energimæssige konkurrenceevne.

DI er glade for, at der sigtes på en hurtig proces for udformning af de nationale

energi- og klimaplaner, og ser derfor gerne, at man fra dansk side relativt hurtigt

sikrer en god proces for arbejdet, som sammentænkes med arbejdet om en kom-

mende dansk energiaftale. DI finder det vigtigt, at man fra dansk side vil kunne

redegøre for, hvordan evt. supplerende mål understøtter ønsket om en fælles EU-

koordineret indsats og optimering på tværs af EU-landenes grænser for at sikre

Side 8/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

størst mulig omkostningseffektivitet og klimaeffekt for ressourceindsatsen. Det er

ligeledes vigtigt, at kommende initiativer baseres på tekniske og økonomiske po-

tentialer samt vurdering af sammenhænge til de omkringliggende landes energisy-

stemplanlægning.

Ift. energieffektivisering, er det vigtigt for DI, at de enkelte elementer tænkes ekspli-

cit ind i energisystem-konsekvenser. Hertil er DI positive overfor, at der lægges op

til, at medlemslandene kan medtage hensyn til omkostningseffektive potentialer,

forventede økonomisk udvikling, energimæssig samhandel, teknologiudvikling og

hidtidig indsats. Vedrørende forsyningssikkerheden foreslår DI, at der redegøres

for, om tiltagene i forordningsforslaget sikrer omkostningseffektiv og konkurrence-

dygtig energiforsyning. Ift. det indre energimarked, er det vigtigt for DI at fastholde

dansk pres på interconnectivity mv. DI støtter, at Kommissionen får mandat til aktiv

opfølgning og konkret rådgivning omkring medlemsstaternes nationale planer.

DI mener, at der skal være en tæt indsatskoordinering mellem EU-niveau og natio-

nalt niveau, når det gælder den langsigtede klimaindsats.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter, at alle rapporteringskrav samles i en selvstæn-

dig forordning, hvor gyldigheden strækkes udover året 2030, om end det kunne

gøres mere konsekvent på alle parametre. DØR støtter ydermere, at der fokuseres

på, at nationale delmål på de fem dimensioner i energiunionen skal flugte med

IPCC og EU’s mål for 2050, samt at Kommissionen får mandat til at identificere,

hvor medlemsstaters planer, handlinger og status ikke samlet set og hver for sig

fører til en overholdelse af fælles mål for EU og nationale målsætninger. DØR me-

ner, at EU bør påtage sig en reduktionsforpligtelse i den høje ende af Parisaftalens

80-95 pct.

DØR mener, at der mangler en stærkere konsekvens ved manglende opfyldelse af

målsætninger, og mener, at Danmark bør arbejde for at forbedre handlemuligheder

–krav.

Dette gælder f.eks. i henhold til sikre, at medlemsstaternes nationale

bidrag når mindst 27 pct. VE i 2030.

DØR mener, at der burde tænkes mere i, hvordan de absolutte eller relative mål i

de fem dimensioner understøtter hinanden, således at regulering indrettes efter

dette. De mener ydermere, at diversificeret energimiks kan føre til nye afhængig-

heder, herunder bl.a. i form af øget brug af biomasse.

Forburgerrådet TÆNK (FT) hilser Vinterpakken velkommen og er positive over for,

at Kommissionen i sine forslag sætter forbrugeren i centrum for overgangen til et

renere og mere bæredygtigt energimarked, men siger samtidig, at det er vigtigt, at

forbrugeren reelt bliver aktive og involverede medspillere.

FT er positive overfor forordningsforslaget om et forvaltningssystem og ser især de

nationale energi- og klimaplaner som værdifulde samt mener, at medlemsstaterne

bør bruge disse til at fastsætte de vigtigste målsætninger ift. 2030 energieffektivi-

tetsmål. FT savner dog eksplicitte krav om rapportering af de leverede fordele for

Side 9/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

forbrugere gennem den energieffektivitet, der kræves af forordningsforslaget. FT

savner ligeledes sanktionsmuligheder ved manglende opfyldelse af nationale mål

og fælles EU-mål. FT mener, at Danmark bør gå ind i forhandlingerne med det

klare sigte at forbedre EU’s sanktionsmuligheder for at opnå fælles EU-

målsætninger. FT så ydermere gerne, at medlemsstaterne definerer kriterier for

energifattigdom og for eventuel afbrydelse af el til disse kunder i kritiske perioder.

Medlemsstaterne kunne med fordel rapportere disse i de nationale energi- og kli-

maplaner.

FT støtter, at Europa-Kommissionen presser på for udrulningen af intelligente må-

lere. FT mener, at specifikationen af smart-meter funktionaliteterne er et positivt

skridt, men forvaltningssystemet kunne med fordel indeholde flere kontrolforpligtel-

ser.

NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-

holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.

hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).

VedvarendeEnergi (VE) mener, at det er vigtigt, at energiunionen sikrer en hurtige-

re omstilling til vedvarende energi, og de mener derfor, der skal stilles vidtgående

krav til de lande, der ikke omstiller til vedvarende energi eller gennemfører energi-

besparelser i tiltrækkeligt tempo. Dette gælder ligeledes for manglende overholdel-

se af mål om energieffektivisering og reduktion af drivhusgasser.

VE mener, at de foreslåede nationale energi- og klimaplaner samt de langsigtede

planer skal opdateres hvert 5. år for at stemme overens med Paris-aftalens be-

stemmelser, og de mener, at EU bør påtage sig en reduktionsforpligtelse i den høje

ende af Paris-aftalens 80-95 pct.

Vindmølleindustrien (VMI) mener, at en integreret og horisontal tilgang til forvalt-

ning og indrapportering er afgørende for opnåelse af 2030-målene. VMI mener, at

Kommissionens virkemidler i denne henseende skal styrkes og bør være en blan-

ding af dialogbaseret incitamenter og mere håndfaste instrumenter. VMI mener, at

de foreslåede gap-filler virkemidler skal iværksættes i tide, så manglende indsats

kan rettes op.

VMI mener, at det er vigtigt, at rammerne for indholdet i medlemsstaternes nationa-

le planer og medlemsstaternes rapportering iværksættes hurtigst muligt, og er der-

for positive overfor den tidsplan der er indeholdt i forordningsforslaget. VMI er lige-

ledes positive overfor, at planerne sigter ud over 2030.

VMI mener, at den regionale koordinering af medlemsstaternes indsats er vigtig.

De finder, at rapportering om målsætningen for forskning og udvikling bør tillægges

høj prioritet. Derudover mener VMI, at det er positivt, at medlemsstaterne skal tage

højde for kapacitet,

der er nær ’end-of.life’ i deres planer for fremtidig udbygning og

potentialet for re-powering. Ydermere finder VMI indregning af indsatsen på EE i de

nationale indsatser for VE vigtig.

Side 10/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

WWF Verdensnaturfonden (WWF) bemærker, at man finder det fornuftigt at samle

alle rapporteringskrav i en selvstændig forordning, og finder det ligeledes rigtigt at

lade forordningens gyldighed og rapporteringskrav gå længere end 2030.

WWF mener, at 2050-mål bør fremgå eksplicit af forordningen, og vil i den sam-

menhæng opfordre regeringen til at arbejde for, at energi- og klimaplaner opdate-

res på baggrund af Paris-aftalen,

således at der skabes et overblik over, om EU’s

mål flugter med Paris-aftalen.

WWF opfordrer regeringen til at arbejde for, at redskaberne bliver så stærke som

muligt til at sikre, at EU’s medlemslande rent faktisk leverer nationale bidrag til, at

EU-målene for vedvarende energi og energieffektivitet nås. Ikke mindst i form af

stærkere sanktionsforanstaltninger, end der lægges op til i forslaget.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Det Økologiske

Råd, VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden.

Det Økologiske Råd (DØR) henviser som supplement til deres tidligere hørings-

svar, at det er vigtigt, at der afsættes tid til en stakeholderhøring på de nationale

klima- og energiplaner og de langsigtede lavemissionsstrategier.

VedvarendeEnergi har generelt henvist til deres tidligere høringssvar. Vedvaren-

deEnergi har desuden fremhævet, at kravet om diversificering af energimikset kun

bør opfyldes ved energieffektivisering og VE, og at import af biomasse ikke svæk-

ker forsyningssikkerheden.

WWF Verdensnaturfonden

støtter DØR’s bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne i Rådet har fokuseret på en række elementer i forslaget, hvoraf særligt

følgende kan fremhæves:

Der er generelt støtte fra medlemsstaterne til forslaget om, at der skal udarbejdes

nationale energi- og klimaplaner. Tidsfristerne for planernes udarbejdelse har dog

givet anledning til drøftelse, og formandskabet lægger op til en væsentlig udskydel-

se af fristen. Formandskabet har i sit seneste kompromisforslag foreslået at udsky-

de fristen for udarbejdelse af udkast til energi- og klimaplaner til 31. december

2018, idet medlemsstaterne dog opfordres til at komme med deres udkast så tidligt

som muligt.

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til at bevare den nuværende

klimakomité og ikke erstatte den med en energiunionskomité som foreslået af

Kommissionen. Dette er afspejlet i formandskabets kompromistekst.

Side 11/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Kommissionens forslag til monitorerings- og rapporteringsforpligtelser har desuden

modtaget generel støtte blandt medlemsstaterne, dog har fokus været på, at der

sikres en passende balance mellem de administrative omkostninger ved øget moni-

torering og afrapportering samt behovet for at sikre en implementering af energi-

unionens fem dimensioner.

Et flertal af medlemsstaterne har været modstandere af den lineære indfasning af

VE-målet, som Kommissionen lagde op til i sit forslag. Det estiske formandskab har

i sit kompromisforslag i stedet lagt op til en kurvet indfasning af VE-målet med del-

mål (referencepunkter) i 2023 og 2025, som i begyndelsen giver medlemsstaterne

større fleksibilitet i deres VE-udbygning. De nøjagtige delmål i hhv. 2023 og 2025

er fortsat genstand for drøftelse.

En stor gruppe af medlemsstater ønsker, at der i forordningen indarbejdes en klar

metode for, hvilke objektive kriterier der skal anvendes som grundlag for at vurdere

medlemsstaternes bidrag til VE-målet. Spørgsmålet er væsentligt, da det har be-

tydning for at kunne udstede henstillinger til medlemsstaterne, der ikke vurderes at

yde et rimeligt bidrag til VE-målet Der er delte meninger blandt medlemsstaterne til,

hvad de objektive kriterier skal omfatte, og hvordan de eventuelt skal vægtes.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser de overordnede formål med forslaget velkommen og støtter etab-

leringen af et solidt forvaltningssystem, der kan bidrage til implementering af et

indre marked for energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima-

og energipolitiske pej-

lemærker under Energiunionens fem dimensioner og de vedtagne mål for 2030 for

vedvarende energi og energieffektivitet. Regeringen støtter i den forbindelse op om

de målsætninger, der er fastsat i forhold til alle fem dimensioner i energiunionen.

Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på,

at EU’s medlemsstater sam-

let set bidrager til at opfylde målene med energiunionen, samt blotlægger, hvor

EU’s medlemsstater kan samarbejde mere om den energipolitiske udvikling i højere

grad end tilfældet er i dag, og samtidig identificere eventuelle problemområder.

Regeringen finder, at det er i dansk interesse, at forvaltningssystemet sikrer indfri-

else af de kollektive EU-mål på energi- og klimaområdet, og at alle medlemsstater

bidrager hertil på rimelig vis. Det vil både bidrage til indfrielsen af VE-målet og sam-

tidig mindske risikoen for, at der senere vil skulle fordeles en regning for at dække

en eventuel manko.

Regeringen lægger i den forbindelse betydelig vægt på, at der tages højde for en

ambitiøs tidlig indsats

–

dvs. medlemsstater, som overopfylder deres VE-mål for

2020, har et ambitiøst 2030-mål og/eller en tidlig implementering af det nationale

bidrag til EU’s mål for den samlede VE-andel

for 2030. Regeringen lægger ligele-

des vægt på mekanismer, som sikrer, at alle lande på fair vis bidrager til indfrielsen

af det fælles VE-mål

–

og arbejder for, at det er lande, som ikke har leveret et til-

strækkeligt ambitiøst bidrag, der skal levere yderligere bidrag, såfremt der opstår

en eventuel manko.

Side 12/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

I den forbindelse arbejder regeringen for, at det bliver klarere defineret, hvordan

Kommissionen konkret skal anvende de af formandskabet forslåede objektive krite-

rier i sine henstillinger til medlemsstaterne.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at medlemsstaterne sikres mest mulig flek-

sibilitet ift. indfrielsen af VE-mål. I den forbindelse arbejdes der for, at Danmark ikke

som følge af forvaltningssystemet forpligtes til en mere ambitiøs VE-udbygning,

end hvad der ville følge af en fremskrivning af den nuværende byrdefordeling for

VE-målet for 2020.

Som et led i ønsket om at sikre medlemsstaterne mest mulig fleksibilitet lægger

regeringen derudover betydelig vægt på, at Kommissionen i statusrapporter og

løbende vurderinger af medlemsstaternes ikke stiller krav om en lineær indfasning

af VE-andele frem mod 2030, men at vurderingerne tager højde for, at medlems-

staterne på passende troværdig vis kan sandsynliggøre en målopfyldelse, herunder

med henvisning til reguleringsmæssige tiltag og/eller planlagt VE-udbygning.

I forhold til

EU’s fælles energieffektiviseringsmål på 30 pct. i 2030,

som også er

omfattet af forvaltningssystemet, arbejder regeringen for, at forvaltningssystemet

bidrager til, at EU når sine mål for energieffektivitet, herunder det overordende mål i

2030. Envidere kan regeringen tilslutte sig, at Kommissionen undervejs skal evalu-

ere fremskridt og kan tage nye initiativer, såfremt EU ikke ser ud til at nå det over-

ordende EE-mål.

Regeringen lægger generelt vægt på udbygning af energiinfrastruktur i Europa, da

det kan være med til fremme det indre marked, øge forsyningssikkerheden og

fremme integration af vedvarende energi. Regeringen støtter derfor en forøgelse af

EU’s interkonnektionsmål fra 10 pct. i 2020 til 15 pct. i 2030. En forøgelse af målet

lægger i forlængelse af Det Europæiske Råds beslutning fra 2014

om EU’s klima-

og energipolitik for 2030, hvor der blev lagt op til, at der skulle ses på en forøgelse

af målet. Den danske interkonnektionsniveau, der pt. er på 50,6 pct. lægger højt

over EU’s nuværende 2020-mål

og det foreslåede 2030-mål.

Regeringen lægger endelig vægt på, at det sikres, at forslaget får en passende

balance mellem de administrative omkostninger ved øget monitorering og rapporte-

ring samt behovet for at kunne sikre implementeringen af de fem dimensioner i

energiunionen, således at meromkostninger som følge af forslaget reduceres mest

muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

23. juni 2017 til orientering.

Side 13/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

2. Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende

energikilder (revision af VE-direktivet)

KOM(2016) 767

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til revision af VE-

direktivet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn

er ”Clean Energy for all Europeans”.

Formålet med forslaget er at tilpasse rammerne for vedvarende energi i EU’s med-

lemsstater frem mod 2030. Herunder fastsætter revisionen et bindende mål for VE-

andelen for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030, mens de gældende natio-

nale mål for VE-andelen i 2020 fastholdes som nationale minimumsandele efter

2020.

Forslaget indeholder bl.a. principper for støtte til elektricitet fra vedvarende energi-

kilder samt et krav om åbning af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder for

anlæg i andre medlemsstater. Dertil kommer krav vedrørende forbrugeres ret til

egetforbrug og salg af elektricitet, herunder igennem såkaldte energifællesskaber.

Forslaget medfører, at de nationale krav om 10 pct. VE i transportsektoren erstat-

tes af et iblandingskrav til brændstofleverandører. Derudover indeholder forslaget

bæredygtighedskriterier for bioenergi.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forven-

tes at kunne få væsentlige økonomiske konsekvenser, særligt i kraft af forslaget om

leverandørkrav på transportområdet og et fælleseuropæisk VE-mål.

Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget til revideret VE-direktiv

velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og klar europæisk ramme, som kan

sikre opfyldelsen af EU-målet på mindst 27 pct. vedvarende energi i energiforbru-

get i 2030.

Det estiske formandskab har sat forslaget til et revideret VE-direktiv på dagsorde-

nen for energirådsmødet den 18. december 2017 til generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 767 af 30. november 2016 fremlagt forslag til

en revision af Europa-Parlamentets og rådets direktiv om fremme af anvendelsen

af vedvarende energikilder (revision af VE-direktivet).

Det gældende VE-direktiv indeholder et bindende mål om, at andelen af vedvaren-

de energi i energiforbruget i EU i 2020 skal være minimum 20 pct. Det gældende

VE-direktiv fastsætter endvidere nationale mål for 2020 og fastlægger rammerne

for at opfylde disse mål.

Side 14/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Det reviderede VE-direktiv skal på samme måde fastlægge rammerne for opfyldel-

se af EU’s bindende mål for andelen af vedvarende energi for EU som helhed på

minimum 27 pct. i 2030, men uden at fastsætte bindende nationale mål. Det frem-

går dog af forordningsforslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen, at

medlemsstaterne kollektivt skal sikre, at summen af deres VE-bidrag samlet set

indfrier EU-målet.

EU’s bindende mål for andelen af vedvarende

energi for EU som

helhed på minimum 27 pct. i 2030 blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober

2014.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Det estiske formandskab har på basis af drøftelserne i rådsregi udarbejdet et kom-

promisforslag, der på enkelte områder adskiller sig fra Kommissionens oprindelige

forslag. Det gælder både i forhold til design af støtteordninger samt VE-mål for

transportsektoren. Ændringerne er beskrevet i afsnit 9 om forhandlingssituationen.

Det estiske formandskab forventes at sætte det reviderede VE-direktiv på dagsor-

denen for energirådsmødet den 18. december 2017 til generel indstilling.

3. Formål og indhold

Direktivets primære formål er at understøtte opfyldelse af EU’s bindende mål for

andelen af vedvarende energi for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030.

For så vidt angår målopfyldelsen henviser Kommissionen i forslaget til en meka-

nisme i forslaget til forordning om et forvaltningssystem for Energiunionen, der skal

sikre en accelereret VE-udbygning, såfremt medlemsstaternes samlede bidrag i

2023 ikke vurderes at være tilstrækkelige til at opfylde målet om minimum 27 pct. i

2030. Ved fastlæggelsen af mekanismerne, som skal tilvejebringe den nødvendige

additionelle VE-udbygning, anfører Kommissionen, at der vil blive taget højde for

medlemsstaternes individuelle bidrag til 2030-målet.

El-sektoren

Forslaget indeholder principper for tildeling af støtte til vedvarende energi, herunder

at støtte skal tildeles på konkurrencelignende vilkår, og at støttetypen skal sikre, at

VE-producenter reagerer på el-markedspriserne. Dertil kommer et krav om åbning

af støtte til elektricitet fra vedvarende energi for anlæg i andre medlemsstater. Det-

te gælder for 10 pct. af medlemsstaternes tildelte støtte i perioden 2021-2025 og 15

pct. i perioden 2026-2030. Forslaget indeholder også et forbud mod at ændre på

vilkår for støtte, der allerede er tildelt til vedvarende energianlæg, og som vil påvir-

ke projektet negativt.

Med forslaget sikres forbrugere ret til selv at forbruge egenproduceret elektricitet

og/eller sælge den til en rimelig pris, hvilket allerede er tilfældet i Danmark. Forsla-

get giver desuden ret til kollektivt egetforbrug for forbrugere i bygninger med flere

Side 15/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

lejligheder, ligesom såkaldte energifællesskaber får ret til at producere, forbruge,

lagre og sælge vedvarende energi.

Varme- og kølesektoren

Kommissionen foreslår, at hver medlemsstat skal tilstræbe at øge andelen af ved-

varende energi i varme og køling med 1 pct.point årligt frem til 2030. Målet er ikke

bindende, men direktivet stiller krav til medlemsstaterne om at sikre, at rammer og

virkemidler er implementeret, så de giver varme- og køleaktørerne mulighed for og

incitament til at øge andelen af vedvarende energi i energimixet.

Fjernvarme og fjernkøling, der ikke lever op til nærmere angivne effektivitetskrav,

ønskes begrænset med forslaget. Derfor gives ejere af bygninger, som har en for-

syning, der ikke lever op til de angivne krav, ret at skifte til energieffektiv produktion

af varme og køling. Den ny forsyning kan være anden kollektiv forsyning, over-

skudsvarme eller individuelle VE-anlæg. For at understøtte forbrugernes valg ind-

går det i forslaget, at leverandører af fjernvarme og -køling skal informere forbru-

gerne om deres energieffektivitet og andel af vedvarende energi.

Oprindelsesgarantier

Kommissionen foreslår at udvide reglerne for oprindelsesgarantier til at omfatte

alle vedvarende energikilder. Efter det gældende direktiv skal medlemsstaterne

have systemer for oprindelsesgarantier for elektricitet og højeffektiv kraftvarme,

mens landene kan vælge at etablere oprindelsesgarantier for varme og køling. Med

forslaget bliver det obligatorisk for medlemsstaterne også at udstede oprindelses-

garantier for varme, køling og biogas.

Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producen-

ten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte. I disse tilfælde foreslår Kom-

missionen i stedet et krav om, at staten auktionerer oprindelsesgarantierne og an-

vender provenuet til at dække en del af omkostningerne til støtten.

Proces for tilladelser til VE-produktion

Forslaget indeholder et krav om, at der etableres et koordinerende kontaktpunkt

som ved ansøgninger om etablering af VE-anlæg skal vejlede ansøgeren igennem

tilladelsesprocedureren hos myndighederne. Der kan oprettes flere af sådanne

kontaktpunkter, men målet med forslaget er at sikre, at hvert projekt kun har én

administrativ indgang.

I Danmark er en tilsvarende ordning indført på havmølleområdet. Med forslaget

begrænses ansøgningsprocedurerne for VE-anlæg som udgangspunkt til ikke at

tage mere end tre år.

Oprindelsesgarantier udstedes for produktion af vedvarende energi og kan anvendes af

forbrugere til at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende energi. Producenter,

der får udstedt oprindelsesgarantier for produktionen, kan således sælge oprindelsesgaran-

tier til forbrugere, der ønsker at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende ener-

gi. Handel med oprindelsesgarantier har ikke betydning for opgørelsen af landenes nationale

andel af vedvarende energi.

Side 16/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Transport

På transportområdet skal hver medlemsstat ifølge det gældende VE-direktiv sikre,

at der anvendes mindst 10 pct. VE i transport i 2020. Med forslaget videreføres

dette overordnede mål ikke efter 2020. Derimod sættes der nye 2030-mål for be-

stemte typer biobrændstoffer samt nye minimumsgrænser for drivhusgasfortræng-

ning. De væsentligste transportrelaterede elementer i forslaget er:



Der indføres et krav til brændstofleverandører om, at de i 2021 iblander en

andel på mindst 1,5 pct. VE-brændstoffer. Andelen skal stige til mindst 6,8 pct. i

2030 efter en fastlagt gradvis stigning. Fødevarebaserede biobrændstoffer (ofte

benævnt 1. generation biobrændstoffer) kan ikke bidrage til denne målopfyldel-

se.

Det fremgår af forslaget, at bidraget fra VE anvendt i luftfart og skibsfart skal

tælle 1,2 gange energiindholdet, når det opgøres, om de krævede andele af VE

i transport er opnået.

Andelen af biobrændstoffer baseret på visse former for affald (bl.a. animalsk

fedtaffald og brugt friturefedt) kan maksimalt udgøre 1,7 pct.-points af de 6,8

pct. VE-brændstoffer.

Avancerede biobrændstoffer og biogas baseret på visse, nærmere angivne

råvarer skal udgøre mindst 0,5 pct. i 2021 og stige til mindst 3,6 pct. af de 6,8

pct. VE-brændstoffer i 2030 efter en fastlagt gradvis stigning.

Ved beregning af den enkelte medlemsstats forbrug af vedvarende energi kan

bidraget fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer,

som er produceret af fødevareafgrøder eller foderafgrøder (1.generation bio-

brændstoffer), maksimalt udgøre 7 pct. af energiforbruget til vej- og jernbane-

transport i medlemsstaten. Maksimumsgrænsen reduceres til 3,8 pct. i 2030 ef-

ter en fastlagt gradvis reducering.

Alle medlemsstater skal oprette et system, som muliggør, at en brændstofleve-

randør kan overføre sin forpligtelse til en anden/andre brændstofleverandører.

Drivhusgasfortrængningen for biobrændstoffer og biogas, der kan anvendes til

opfyldelse af den krævede andel af VE-brændstoffer, skal være mindst 70 pct.

fra 1. januar 2021. For øvrige biobrændstoffer, som bidrager til medlemsstatens

VE-andel, skal drivhusgasfortrængningen være mindst 50 pct. for biobrænd-

stoffer produceret på anlæg, som var i drift 5. oktober 2015, 60 pct. for bio-

brændstoffer produceret på anlæg, som er taget i drift efter 5. oktober 2015, og

70 pct. for biobrændstoffer, som er taget i anvendelse efter 1. januar 2021.



Bæredygtighedskriterier

Kommissionens forslag til nyt VE-direktiv indeholder bæredygtighedskriterier, som

skal gælde alle typer bioenergi, dvs. både fast biomasse, flydende biobrændstoffer

og biogas. Bæredygtighedskriterierne tager udgangspunkt i samme tilgang, som

anvendes for flydende biobrændstoffer i de eksisterende VE-direktiv, og som også

ligger til grund for den frivillige danske brancheaftale, der omfatter træpiller og træ-

flis. Overordnet består forslaget til bæredygtighedskriterier i tre komponenter:

Side 17/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17



For det første er der foreslået kriterier for bæredygtig udnyttelse hhv. af land-

brugsland, græsområder og skove. Formålet med disse kriterier er bl.a. at be-

skytte biodiversitet og undgå reduktion af naturlige kulstofpuljer, bl.a. i skove og

vådområder. Desuden skal kriterierne sikre, at biomassen er lovligt høstet, at

der sker genplantning og at skovenes produktivitet fastholdes over tid. Der er

herudover krav om opgørelse af biomassehøst i LULUCF-sektoren, samt at det

producerende land har ratificeret Parisaftalen.

For det andet er der fastsat krav for reduktion af drivhusgasser fra bioenergiens

forsyningskæde. Der lægges op til en gradvis skærpelse af reduktionskravene,

som afhænger af tidspunktet for idriftsættelse af produktionsenheden.

For det tredje stilles der krav om, at produktion af elektricitet på kraftværker

over 20 MW (indfyret effekt), som brænder biomasse, opfylder kravene for hø-

jeffektiv kraftvarme som defineret i artikel 2(34) i Energieffektivitetsdirektivet

(2012/27/EU).

I forslaget lægges endvidere op til, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere

nationale bæredygtighedskrav.

Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter

Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter i relation til, 1)

at fastsætte tekniske specifikationer for nationale databaser til sporing af transport-

brændsler, 2) at fastsætte kriterier for hvilke naturarealer med græs, der indenfor

reglerne om bæredygtighed kan høstes og anvendes biomasse fra og retningslinjer

for, hvordan opfyldelse af kravene til bæredygtighed kan dokumenteres, 3) at fast-

sætte standarder for pålidelighed, transparens og uafhængig kontrol, som skal

sikre at overholdelse af kravene til bæredygtighed og drivhusgasreduktioner bliver

verificeret på en effektiv og harmoniseret måde, 4) at anerkende rapporter fra med-

lemslande eller territorier uden for unionen om typiske udledninger af drivhusgasser

fra produktion af landbrugsbiomasse, 5) at vedtage detaljerede tekniske specifikati-

oner for beregning af drivhusgasemissioner.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) at

foretage ændringer i del A og B af bilag 9 for at tilføje råmaterialer til listen i dette

bilag og justere energiindholdet i transportbrændsler, som angivet i bilag 3, til vi-

denskabelige og tekniske fremskridt, 2) at håndhæve aftaler og etablere regler med

tredjelande om gensidig anerkendelse og overvågning af oprindelsesgarantier, 3)

at specificere metoden til at fastsætte andelen af biobrændstof fra en proces, hvor

biomasse behandles sammen med fossile brændsler i en fælles proces, specificere

metoden til at fastsætte drivhusgasbesparelsen fra en række angivne vedvarende

transportbrændstoffer samt fastlægge minimums drivhusgasreduktionersom kræ-

ves for, at disse typer af brændstoffer kan tælles med i opfyldelse af leverandørkra-

vet for transportsektoren, 4) at foretage ændringer af bilag 5 og 6 vedrørende for-

trængningsværdier for produktionsveje for fremstilling af biobrændstoffer, flydende

biobrændsler og biomassebrændstoffer og ændringer af metodologien fastsat i

bilag 5, del C og bilag 6, del B.

Side 18/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og

Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) har den 28.

november 2017 vedtaget sin betænkning om forslaget. Af betænkningen fremgår

bl.a., at udvalget lægger op til at

øge EU’s VE-mål

til 35 pct.

5. Nærhedsprincippet

Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af udvik-

ling af nye og vedvarende energikilder.

Kommissionen anfører i forslaget, at der er behov for handling på EU-niveau for at

sikre, at medlemslandene bidrager til det bindende mål om minimum 27 pct. vedva-

rende energi, og at målet opnås kollektivt og omkostningseffektivt.

Det er Kommissionens vurdering, at handling på EU-niveau vil levere investorsik-

kerhed, en konsistent og omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi på

tværs af EU og en effektiv drift af det indre energimarked, mens forslaget respekte-

rer landenes forskellige potentialer for vedvarende energi og retten til at vælge

energimix.

Kommissionen vurderer endvidere, at medlemsstaterne med forslaget bevarer flek-

sibilitet til at fremme vedvarende energi i de sektorer og på den måde, som bedst

passer til deres nationale forhold.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil hovedsageligt berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016

Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.

oktober 2016

Lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014

Lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion

af drivhusgasser fra transport

Side 19/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Forslaget vil desuden berøre de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den

ovenfor nævnte lovgivning. Der er bl.a. tale om følgende bekendtgørelser:



Bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2010 om oprindelsesgaranti for VE-

elektricitet og bekendtgørelse nr. 447 af 20. maj 2016 om oprindelsesgaranti for

elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion (oprindelsesgarantier).

Bekendtgørelse om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 825 af

24. juni 2016 (anvendelse af brændsler i kollektiv varmeforsyning).

Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) nr.

1028 af 30. juni 2016 (individuel varmeforsyning med bl.a. oliefyr og naturgas-

fyr).

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 904

af 24. juni 2016 (tilslutning til fjernvarme).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at ville medføre ændringer på lov- og bekendtgørelsesniveau, jf.

ovenfor. Det forventes, at der ved implementeringen af direktivet i dansk ret, vil

være tale om tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supple-

rende regler i forhold til gældende ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre potentielle statsfinansielle konsekvenser. Indfrielsen

af VE-målet vil potentielt medføre væsentlige statsfinansielle og samfundsøkono-

miske omkostninger.

De statsfinansielle konsekvenser ved indfrielse af forslaget om et VE-mål i trans-

portsektoren vil variere afhængigt af, hvordan forslagene implementereres. Fsva.

transportmålet gælder det, at de statsfinansielle konsekvenser vurderes til at være

positive i 2021, mens de i 2030 vil være negative. Dette gælder både ved en mini-

mumsimplementering af Kommissionens forslag samt i forhold til en minimumsind-

frielse af formandskabets kompromisforslag, en minimumsindfrielse af formand-

skabets kompromisforslag kombineret med fastholdelse af iblandingskrav på 0,9

pct. avancerede biobrændstoffer frem til 2029 og ved en fastholdelse af begge

nuværende iblandingskrav, indtil formandskabets forslag overstiger disse i 2030.

Formandskabets kompromisforslag vurderes dog

–

set i forhold til Kommissionens

forslag og uafhængig af implementeringsscenarierne

–

at medføre de højeste posi-

tive konsekvenser i 2021 og de laveste negative konsekvenser i 2030.

Det forventes, at implementering og lovgivning, som følger af forslaget vil medføre

statsfinansielle konsekvenser i form af administrative omkostninger hos de relevan-

te myndigheder. Det gælder blandt andet i forhold til den administrative håndtering

af en åbning af nationale støtteordninger, de administrative kontaktpunkter, samt

administration af nye bæredygtighedskriterier for fast biomasse. Administrative og

statsfinansielle udgifter vedrørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt

indenfor ressortministeriets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen 2.4.1.

Side 20/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at tilpasse rammerne for vedvarende

energi i EU’s medlemsstater frem mod 2030.

Dette kan potentielt føre til gevinster

for danske energiproducenter grundet øget konkurrence og udbygning med vedva-

rende energi.

De samfundsøkonomiske konsekvenser ved indfrielse af forslaget om et VE-mål i

transportsektoren vil variere afhængigt af, hvordan forslagene implementereres.

Overordnet gælder det, at de samfundsøkonomiske konsekvenser i 2021 vil være

positive, mens de i 2030 vil være negative. Formandskabets kompromisforslag

vurderes dog at medføre de højeste positive konsekvenser i 2021 og de laveste

negative konsekvenser i 2030

–

uafhængig af de tre implementeringsscenarier

–

end Kommissionens oprindelige forslag. De tre scenarier er hhv. en minimumsind-

frielse af formandskabets kompromisforslag, en minimumsindfrielse af formand-

skabets kompromisforslag kombineret med fastholdelse af iblandingskrav på 0,9

pct. avancerede biobrændstoffer frem til 2029 og en fastholdelse af begge nuvæ-

rende iblandingskrav, indtil formandskabets forslag overstiger disse i 2030.

I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 er der opgjort øko-

nomiske gevinster på tværs af EU ved dele af direktivforslaget. Det vurderes såle-

des, at en åbning af støtteordninger på tværs af medlemsstaterne vil medføre ge-

vinster på samlet 1 mia. EUR årligt i form af lavere systemomkostninger. Lavere

administrative barrierer for opstilling af ny VE forventes af Kommissionen at bidrage

til flere private job og øget vækst.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller i så fald kun minimale meromkostninger. Flere af elementerne i forslaget

vurderes at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udbredelsen af bæredygtighedskriterier for fast biomasse kan i et vist omfang

medføre administrative merudgifter for visse industrier og energiselskaber. Om-

vendt, vil skovejere og energiselskaber få gavn er et harmoniseret EU-marked for

bæredygtig biomasse.

Forslaget vurderes endvidere at kunne medføre erhvervsøkonomiske lettelser for

projektudviklere, som følge af en mere simpel ansøgningsproces.

Ligeledes vurderes de forslåede iblandingskrav på transportområdet at medføre

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget omsætning for danske

råvareleverandører og producenter af andengenerations- og avancerede bio-

brændstoffer. Det forventes desuden, at forbrugerbelastningen primært vil ramme

husholdningerne, da både Kommissionens oprindelige forslag og formandskabets

seneste kompromisforslag i særlig grad vil resultere i stigende benzinpriser. Er-

hvervet vil qua, at de kun i begrænset omfang benytter benzin, blive mindre ramt

af stigende brændstofpriser.

Side 21/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Tilsvarende vurderes det, at forslaget generelt vil gavne danske teknologileve-

randører inden for såvel VE som fjernvarme og -køling.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag til revision af direktivet har i december 2016 været sendt i

høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der indkom ne-

denstående høringssvar.

Biorefining Alliance finder det meget positivt, at der foreslås et separat mål for

avancerede biobrændstoffer. Det samlede niveau for VE i transport i 2030 ligger

dog stort set på linje med målet i 2020, hvilket er meget uambitiøst i betragtning af

non-ETS målene i 2030 og de langsigtede mål for 2050. Biorefining Alliance er i

tvivl om, hvorvidt iblandingskravet er nok til at initiere produktion af avancerede

biobrændstoffer og foreslår, at de første anlæg får en særlig first-mover støtte, fx.

via udbud, prisstøtte eller lånegarantier.

CO-industri støtter forslaget om at harmonisere VE-støttesystemer i EU med hen-

blik på mindsket markedsforvridning og øget omkostningseffektivitet. CO-industri

finder det positivt med øget samarbejde mellem medlemslandene, så integration af

VE i energisystemet styrkes og implementeres effektivt. CO-industri mener ikke, at

der er behov for skærpede krav, der modvirker et effektivt marked for bæredygtig

biomasse.

Dansk Byggeri finder, at fraværet af nationale mål er en svækkelse af det gælden-

de direktiv og ønsker at målet øges til 30 pct. Dansk Byggeri støtter, at direktivet

styrker mulighederne for VE på bygninger, at egen-forbrugere sikres mulighed for

at producere og sælge VE-elektricitet og at energiforbrugere kan vælge at koble sig

af fjernvarmenettet.

Dansk Energi mener, direktivet bør være mere ambitiøst, at bestemmelser om

statsstøtte bør skitseres mere klart, og at vedvarende energikapacitet bør opføres

der, hvor naturressourcerne er bedst. Dansk Energi støtter desuden krav om bæ-

redygtighed for biomasse, der dog skal være ens for alle EU-lande. Dansk Energi

støtter desuden ambitionen om at øge andelen af vedvarende energi i varme-, kø-

ling- og transportsektoren, hvor direktivet dog mangler fokus på elektrificering.

Dansk Fjernvarme støtter forslaget om mere VE, men ønsker at incitamenter og

regler for anvendelse af overskudsvarme skal ligestilles med VE. Oprindelsescerti-

fikater anses for en administrativ byrde, og direktivet bør levne mest mulig plads for

national implementering af disse regler, ikke mindst i lyset af at VE-andelen i dansk

fjernvarme i forvejen er høj, og sektoren ihærdigt arbejder på at forøge den. Der

ønskes også national implementering af muligheden for at afkoble fjernvarme- og

fjernkøleforbrugere efter grundige analyser. Dansk Fjernvarme mener i den sam-

Side 22/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

menhæng, at konsekvenserne for fjernvarmen i de øvrige medlemslande og særligt

Østeuropa bør analyseres nøje for at undgå uhensigtsmæssig svækkelse af fjern-

varmen i disse lande. Endelig pointeres vigtigheden af harmoniserede kriterier for

bioenergis bæredygtighed.

Dansk Industri støtter de initiativer, der understøtter mere marked og omkostnings-

effektivitet, herunder åbne VE-udbud på tværs af landegrænser. Dansk Industri

finder desuden, at krav om VE i bygninger bør være fleksibelt for lande med en høj

andel af VE i energisystemet, mens Kommissionen bør gøre mere for at fremme

paritet mellem overskudsvarme og ny vedvarende energi i fjernvarme og -køling.

Dansk Industri er tilfreds med forslaget vedrørende transportsektoren, og at krave-

ne til bæredygtighed lægger sig op ad frivillige aftaler som den danske.

Dansk Skovforening finder det meget relevant, at fælles EU-bæredygtigheds-

kriterier anvender en risikobaseret tilgang. Der kan dog være krav i Kommissionens

forslag, som er vanskelige at dokumentere i praksis. Det bør anerkendes, at skov-

forvaltningen i EU generelt er velfungerende, og samtidigt varierer mellem landene.

Ny EU-lovgivning bør ikke diktere medlemslandenes skovpolitik.

Det Økologiske Råd ønsker et højere EU-mål for VE i 2030 på minimum 30 pct.

Åbning af støttesystemer introduceres for tidligt, da transmissions- og handelssy-

stemer ikke er etableret fuldt ud. DØR finder, at VE-produktion på bygninger bør

regnes med i VE-målopfyldelsen, men at medlemsstater med mindst 50 pct. VE i

elsystemet, når de opstiller totalenergikrav til bygninger, skal kunne undlade at

medregne VE produceret på bygning eller matrikel, som om det var energieffektivi-

sering. Denne type VE bør ikke kunne tælle både som opfyldelse af VE-målet og

EE-målet. Der skal tages stilling til, hvilken rolle oprindelsesgarantier skal spille, da

det foreslåede design ikke er hensigtsmæssigt, bl.a. i forhold til kraftvarmeområdet.

DØR støtter krav i varmesektoren, dog ikke med øget biomasseforbrug. DØR me-

ner, at fødevarebaserede biobrændstoffer skal udfases hurtigere, og at avancerede

biobrændstoffer skal fremmes, samt at Kommissionen skal have et større fokus på

elektrificering af transportsektoren. Støtter desuden bæredygtighedskriterier for

bioenergi med inkludering af ILUC, og hvor grænsen for dokumentation sættes ved

anlæg på 5 MW, men biogas fra naturplejegræs bør dog altid tillades.

Energi- og Olieforum (EOF) ærgrer sig over, at den samlede andel af biobrændstof-

fer stort set ikke ændrer sig fra 2020 til 2030. Man bør øge mængden af bæredyg-

tige 2. generations biobrændstoffer og samtidig prioritere anvendelsen af bæredyg-

tige 1. generation biobrændstoffer. EOF er tilfreds med Kommissionens prioritering

af avancerede biobrændstoffer, men medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelige

rammebetingelser for produktion af disse, f.eks. økonomisk støtte eller lånegaranti.

EOF påpeger, at det vil få uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for bran-

chen og forbrugerne, hvis det nuværende danske iblandingskrav ikke fortsættes

efter 2020, og EOF ønsker en afklaring heraf hurtigst muligt.

Landbrug og Fødevarer støtter ambitionen om at øge VE-udbygning og støtter et

øget ambitionsniveau på 30 pct. 2030 under den forudsætning, at lande med en

Side 23/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

allerede særlig høj VE-andel ikke påføres ekstraordinære omkostninger. Fordelin-

gen af VE-målet bør være ligeligt på tværs af medlemsstaterne. Der bakkes op om

afbureaukratisering og øget VE i varmesektoren. EU-bæredygtighedskriterier for

biobrændstoffer og fast biomasse støttes, dog uden øgede omkostninger for pro-

ducenter og under en nærmere analyse af konsekvenserne for biomasseproduktion

på tørvejord. Landbrug og Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde for et høje-

re VE-krav i transport, herunder et højere iblandingskrav for avancerede biobrænd-

stoffer og et højere loft for fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer. Ligeledes

skal regeringen arbejde for et højere loft for biobrændstoffer baseret på animalsk

fedt m.v., mhp. at sikre en optimal omkostningseffektiv indsamling og udnyttelse af

animalske restprodukter. Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at være

kritiske overfor, at restprodukter fra palmeolieproduktion indregnes som ”avanceret

biobrændstof”, da det vil motivere til yderligere ekspansion og udvikling af palme-

oliearealer.

NOAH henviser til en artikel, hvoraf det fremgår, at et nyt VE-direktiv ikke er brug-

bart, hvis det kan give anledning til en storstilet anvendelse af bioenergi.

Novozymes

anfører, at forslaget ikke opfylder EU’s ambition om øget VE-andel

transport, da målet er reduceret til 6,8 pct. i 2030 mod 10 pct. i 2020. Novozymes

hilser forslaget om et bindende mål for avancerede biobrændstoffer i 2030 vel-

kommen. Niveauet på 3,6 pct. herfor er passende men bør ikke være lavere. Det er

problematisk, at alle konventionelle biobrændstoffer foreslås udfaset, da nogle af

dem, herunder konventionel ethanol, er bæredygtige og kan bidrage til at reducere

afhængigheden af fossile brændstoffer og billiggøre opfyldelsen af non-ets målet.

VedvarendeEnergi finder målet om 27 % vedvarende energi for uambitiøst, og at

det er en svækkelse af direktivet ikke at have faste målsætninger for hvert land.

VedvarendeEnergi finder det vigtigt at kunne give national støtte, men frygter at

krav om åbning af støtte for udenlandske projekter vil forringe den folkelige støtte til

vedvarende energi og til EU. VedvarendeEnergi støtter, at der er fokus på bære-

dygtighed af biomasse og de foreslåede muligheder for egetforbrug, mens Vedva-

rendeEnergi finder, at andelen af VE i varme og køling bør stige mindst 5 pct. pr.

år. VedvarendeEnergi fremhæver desuden, at retten til at koble sig fra fjernvarme

kun skal være muligt, hvis fjernvarme erstattes med egen VE-forsyning.

Vindmølleindustrien ønsker målet for andelen af vedvarende energi øget til mindst

30 pct. Vindmølleindustrien støtter en mere europæiseret og markedsbaseret til-

gang til udbygning med vedvarende energi, hvor danske vindressourcer udnyttes

både til omstilling af det danske energisystem og til opfyldelse af andre landes VE-

behov. Vindmølleindustrien støtter derfor en gradvis åbning af støttesystemer for

projekter i andre lande. Vindmølleindustrien støtter endvidere forslagets fokus på

investorsikkerhed. Vindmølleindustrien finder det derudover vigtigt med simplere

godkendelsesprocedurer og støtter forslaget om én koordinerende myndighed.

Endelig bakker vindmølleindustrien op om direktivets forslag til øget åbenhed om

medlemslandenes udbygningsplaner.

Side 24/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

WWF

fremhæver, at ambitionsniveauet bør hæves for EU’s 2030-mål,

så regerin-

gen arbejder for minimum 30 pct. VE i 2030 på linje med Parlamentets ønske.

WWF ønsker et VE-mål på 45 pct. i 2030. Landene skal fortsat kunne støtte vedva-

rende energi, og der bakkes op om, at ændringer af støtte ikke må have negative

implikationer for investorer. Der bakkes op om fælles EU-bæredygtighedskriterier

for bioenergi med mulighed for skærpelse over tid.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra biorefining Allian-

ce, Energi- og Olieforum, Greenpeace, VedvarendeEnergi, Verdens Skove og

WWF Verdensnaturfonden.

Biorefining Alliance har fremhævet behovet for, at Danmark anlægger en ambitiøs

kurs med hensyn til produktion og anvendelse af biobrændstoffer og spiller ud med

et højere minimumskrav end det, der er foreslået i REDII for avancerede biobrænd-

stoffer. Biorefining Alliance finder det vigtigt at sikre, at det er muligt at yde

igangløbnings-støtte til de første anlæg, så stilstanden på området kan brydes.

Det Økologiske Råd (DØR) har henvist til, at de er skeptiske og bekymrede over

for, at CCU-fuels indgår som VE i målopfyldelse, og at der som minimum skal fast-

lægges klare regler for at undgå dobbelttælling og CO2-lækage ud af ETS. DØR

finder, at hvis begrænsningen på 1,7 pct. for visse former for affald fsva. 6,8 pct.-

målet for avancerede biobrændstoffer til transport også inkluderer biogas, som er

delvist baseret på slagteriaffald, vil det være en alvorlig begrænsning på brug af

biogas i transportsektoren. DØR finder, at VE-målet

–

trods forhandlingssituationen

–

er uambitiøst, og at det er tvivlsomt, om EU kan nå sit mål, uden at det fordeles

på medlemsstaterne. DØR henviser til, at kriterierne for bæredygtighed af biomas-

se bør udformes som minimumsregler.

Energi- og Olieforum støtter Biorefining Alliances supplerende kommentarer og

opfordrer til, at Danmark anlægger en ambitiøs kurs i forhandlingerne med et høje-

re minimumskrav for avancerede biobrændstoffer frem mod 2030 i kombination

med et samlet højere mål i såvel 2021 og frem mod 2030. Energi- og Olieforum

fremhæver desuden behovet for en hurtig afklaring af målene for iblanding af bio-

brændstoffer i 2021 og frem mod 2030.

Greenpeace støtter generelt kommentarerne fra Det Økologiske Råd, WWF og

VedvarendeEnergi. Greenpeace finder, at VE-målet på mindst 27 pct. er uambiti-

øst, da kun medfører en marginal opjustering ift. det forventede business-as-usual

scenarie (24 pct.) og blot vil levere 1/5 af den VE-udbygning i perioden 2020-2030,

som er set i indeværende årti. Greenpeace finder ikke, at EU’s nuværende mål-

sætninger er i tråd med de forpligtelser, som man har påtaget sig under Parisafta-

len.

VedvarendeEnergi har generelt henvist til deres tidligere høringssvar. Vedvaren-

deEnergi har desuden fremhævet, at det ikke er gavnligt for udbygningen af VE, at

oprindelsescertifikater skal omfatte effektiv kraftvarme, at EU-landene fortsat skal

Side 25/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

udvikle elsystemet til at kunne indpasse en stigende mængde VE, at forbrugernes

rettigheder som egenproducenter og sælgere skal sikres, at lokale organisationer

skal sikres muligheder for at være vedvarende energiproducenter, og at VE i trans-

port bør medregne el fra VE med en faktor 4 for både biler, tog og andre transport-

midler.

Verdens Skove støtter op om, at der etableres bæredygtighedskriterier for biomas-

se i hele EU, og at disse skal være væsentligt stærkere end den danske brancheaf-

tale. Verdens Skove finder, at træfældning ikke må påvirke jordens kvalitet eller

biodiversiteten negativt, hvis biomassehøsten skal anses som bæredygtig, og at

udtagning af biomasse til energiformål skal understøtte en samlet indsats for at

forbedre skovenes biodiversitet. Verdens Skove ser gerne, at Kommissionen kom-

mer med nøjere instrukser om, hvordan afsnit 5 skal efterleves, da det på grund af

den skarpe stigning i biomasseforbruget er for længe at vente til 2023 for at vurde-

re, om der er problemer med bæredygtigheden af den benyttede biomasse. Ver-

dens Skove anfører, at det bør indarbejdes i forslaget, at det er en realitet, at der er

behov for at øge økosystemernes ophobning af kulstof, og at dette behov kunne

sameksistere med vores forbrug af biomasse til energi.

WWF Verdensnaturfonden henviser til sit tidligere høringssvar og henviser til, at de

deler de synspunkter, som Det Økologiske Råd har fremført.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning blandt medlemsstaterne til Kommissionens forslag

til et revideret VE-direktiv, herunder de overordnede målsætninger.

Det overordnede VE-mål har pt. ikke fyldt meget i Rådets behandling af forslaget.

Der er dog en forventning om, at størrelsen af VE-målet kommer i spil i trilogfor-

handlingerne, bl.a. baseret på Europa-Parlamentets udmelding og Kommissionens

seneste meldinger om en forøgelse af målet.

Der er særligt tre emner, hvor der fortsat er uenigheder om mål og ambitionsni-

veau. Der er tale om: i) design og åbning af støtteordninger, ii) VE i transport og iii)

bæredygtighedskriterier for fast biomasse.

i) Hvad angår forslag til design af støtteordninger til elektricitet fra vedvarende

energikilder, ønsker en mindre gruppe af lande, dog primært større lande, at tek-

sten i højere grad afspejler de muligheder, som medlemsstaterne har for valg af

støtteordninger, og som i dag findes beskrevet i statsstøtteretningslinjerne. En an-

den mindre gruppe lande har fremført og argumenteret for, at teksten som ud-

gangspunkt alene bør henvise til statsstøtteretningslinjerne, idet statsstøtte alene

reguleres via Kommissionens statsstøtteretningslinjer.

Hvad angår åbning af støtteordninger for anlæg i andre medlemsstater, har et stort

flertal af medlemsstater klart markeret, at de ønsker, at åbning af nationale støtte-

ordninger skal være frivillig. I formandskabets seneste kompromisforslag indgår der

et forslag om, at åbning af støtteordninger skal være frivilligt.

Side 26/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

ii) Forslaget om et VE-mål for transportsektoren har været genstand for stor dis-

kussion, og medlemsstaterne synes splittede på spørgsmålet om, hvilken rolle di-

rektivet skal spille i forhold til omstilling af transportsektoren.

En gruppe af lande har ønsket, at 1. generations biobrændstoffer forsat skulle spille

en betydelig rolle, samt at ambitionerne for så vidt angår avancerede brændstoffer

skulle reduceres. En anden gruppe lande

–

herunder Danmark

–

har arbejdet for, at

det i så fald kun er de mest bæredygtige 1. generations biobrændstoffer, som skal

kunne tælle med mod det fælles VE-mål.

Det estiske EU-formandskab har på baggrund af forhandlingerne i Rådet udarbej-

det en kompromistekst, der ændrer på en række elementer i Kommissionens op-

rindelige forslag. Kommissionens forslag udgør således reelt ikke længere grundla-

get for drøftelserne i Rådet. Formandskabets kompromisforslag ligger tæt op ad det

nuværende VE-direktiv. Formandsskabets tekst angiver et overordnet mål på 12

pct. VE i transportsektoren i 2030. Det overlades til medlemsstaterne at fastlægge

en indikativ sti for indfasningen af målet. Der indgår et specifikt iblandingskrav for

avancerede biobrændstoffer på 0,5 pct. i 2021 med et slutmål på 3 pct. i 2030 uden

en angivelse af sti. Formandsskabets tekst understøtter i mindre grad avancerede

biobrændstoffer og fastholder incitamenter til førstegenerationsbrændstoffer. For-

slaget giver dog også mulighed for, at en betydelig del af målet kan indfries gen-

nem elektrificering, da VE-el til vejtransport ganges med 5 og VE-el til bane ganges

med 2,5 for at afspejle elmotorers højere energieffektivitet. Forslaget indeholder

desuden en revisionsklausul i 2025, hvor det skal vurderes, om forslaget fortsat

vurderes tilstrækkeligt omkostningseffektivt.

iii) Forslaget om bæredygtighedskriterier for fast biomasse deler ligeledes med-

lemsstaterne i to grupper. Den ene gruppe tager det udgangspunkt, at nationale

regler er tilstrækkeligt, og at der derfor ikke er behov for yderligere fælles regule-

ring, som i deres øjne alene vil bidrage med flere administrative omkostninger. Den

anden gruppe mener som Danmark, at fælles bæredygtighedskriterier kan bidrage

til at skabe stabilitet om biomassens rolle i omstillingen samt bidrage til at sikre

skabelsen af et indre marked for bæredygtig biomasse. Denne gruppe støtter også

Kommissionens forslag og mener, at en risikobaseret tilgang er den bedste måde

at minimere de administrative omkostninger. En mindre gruppe lande har endvidere

udtrykt behov for, at medlemsstaterne skal have mulighed for at gå videre og selv

fastsætte yderligere bæredygtighedskriterier.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af direktivet for fremme af

vedvarende energi velkommen og støtter det overordnede formål med forslaget til

revision af VE-direktivet.

Regeringen bakker i den forbindelse op om EU’s 2030-

mål for vedvarende energi på mindst 27 pct., som besluttet af Det Europæiske Råd

i 2014.

Side 27/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Regeringen indgår også gerne i drøftelser om forhøjelse af det fælles mål for 2030

og kan i forhandlingerne støtte op om et mål op til 30 pct. Sådanne drøftelser skal

dog ses i tæt sammenhæng med forhandlingerne om forordningsforslaget om for-

valtningssystemet for Energiunionen, hvor de nærmere rammer for opfyldelse af

VE-målet fastlægges. Det er derfor vigtigt for regeringen, at der sikres fleksibel

implementering samt klare og fair kriterier for, hvordan landenes bidrag til indfriel-

sen vurderes. Klarhed om landenes bidrag vurderes ligeledes at være fremmende

for medlemsstaternes kommende udkast til nationale energi- og klimaplaner.

Regeringen er positiv over for initiativer i EU, der kan støtte en omkostningseffektiv

indfasning af vedvarende energi. Regeringen anerkender, at EU generelt har et

fornuftigt statsstøtteregime. Regeringen finder derfor også, at det fortsat bør være

Kommissionens statsstøtteretningslinjer, som fastlægger de overordnede statsstøt-

teretningslinjer

–

herunder til VE

–

og at det som udgangspunkt ikke bør ske via

sektorlovgivning, herunder VE-direktivet. Det er i den forbindelse centralt, at prin-

cipper for statsstøtte i VE-direktivet ikke går videre end de nuværende retningslin-

jer.

Regeringen er kritisk over for forslaget om obligatorisk åbning af støtteordninger for

VE-anlæg i andre medlemsstater. Regeringen er af den opfattelse, at åbning af

støtteordninger i visse tilfælde kan bidrage til en mere omkostningseffektiv udbyg-

ning. Omvendt vurderes det, at en tvungen åbning i praksis vil bremse udbygnin-

gen af ny VE. Dertil kommer, at danske forbrugere kan komme til at betale for

udenlandske VE-investeringer.

Regeringen støtter forslaget om koordinerende kontaktpunkter for tilladelser til VE-

produktion, som skal gøre det nemmere og hurtigere for investorer og projektudvik-

lere inden for vedvarende energi at få behandlet deres ansøgninger. Danmark har

allerede etableret én administrativ indgang for havvindprojekter, og regeringen

bakker op om at udvide konceptet med én indgang til at dække andre VE-

ansøgninger, og at dette sker på tværs af Europa, idet forslaget potentielt kan være

til gavn for danske energivirksomheders adgang til markeder i andre EU-lande.

Regeringen vil i forlængelse heraf arbejde for, at der sikres mulighed for en fleksi-

bel national implementering.

Regeringen støtter forslaget om oprindelsesgarantier. Regeringen arbejder i den

forbindelse for, at medlemsstaterne selv har fleksibilitet til at bestemme, hvilke

energiformer, som skal inkluderes, samt hvordan koblingen mellem oprindelsesga-

rantier og VE-støtte skal håndteres.

Regeringen støtter, at der i forslaget indgår forslag, som på tværs af Europa styrker

og sikrer forbrugernes rettigheder som egenproducenter, samt mulighederne for at

danne lokale VE-fællesskaber. Regeringen lægger vægt på, at forslagene bør in-

deholde tilstrækkelig fleksibilitet, til at tage højde for nationale forhold, og på at

lokale VE-fællesskaber skal have samme rettigheder og pligter som andre produ-

center. Derudover lægger regeringen vægt på at sikre, at forslagene ikke påvirker

medlemsstaternes mulighed for selv at definere egne skatter og afgifter.

Side 28/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at fremme VE i varme- og kølesek-

toren. Danmark er blandt de lande i EU med den højeste VE-andel i varme- og

kølesektoren. Yderligere initiativer for at øge andelen vurderes at være omkost-

ningsfulde, hvorfor regeringen støtter op om kompromisforslaget fra formandskabet

om, at medlemsstater med en VE-andel på over 60 pct. i varme- og kølesektoren

undtages at implementere yderligere krav. Regeringen lægger desuden vægt på, at

der skabes fleksibilitet for medlemsstaterne i forhold til at sikre, at det er op til med-

lemsstaterne selv at lægge en konkret plan for, hvordan omstillingen mod øget

vedvarende energi og overskudsvarme gennemføres i praksis i den gældende

medlemsstat.

Regeringen lægger i forhold til spørgsmålet om VE-mål for transportsektloren vægt

på, at de typer førstegenerations-biobrændstoffer, som ikke er bæredygtige, ikke

kan anvendes til opfyldelse af transportmål. Samtidig arbejder regeringen for, at der

sikres størst mulig fleksibilitet for medlemsstaterne til at opfylde delmålet i trans-

portsektoren omkostningseffektivt. I relation til avancerede biobrændstoffer lægger

regeringen vægt på, at der skal indgå en revisionsklausul, således at aftalen kan

tages op igen, såfremt der er sket væsentlige ændringer i teknologiske eller mar-

kedsmæssige forhold, der påvirker medlemsstaternes mulighed for at opfylde må-

lene eller målenes fortsat relevans og hensigtsmæssighed. Regeringen støtter på

den baggrund formandskabets forslag for så vidt angår avancerede biobrændstof-

fer.

Regeringen støtter forslaget om fælles bæredygtighedskriterier for fast biomasse i

EU og finder i den forbindelse et højt ambitionsniveau med udgangspunkt i kriterier,

som bl.a. fines i den danske brancheaftale, vigtigt. Fælles bæredygtighedskriterier

vil kunne skabe stabilitet for brug af biomasse til energiformål samt understøtte et

effektivt og transparent internationalt marked for handel med biomassebaserede

brændsler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

23. juni 2017 til orientering.

Side 29/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

3. Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet

KOM(2016) 861

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om en forordning om

det indre marked for elektricitet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpak-

ke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for All Europeans”.

Formålet med forslaget er at fastsætte grundlæggende principper for et velfunge-

rende indre el-marked, herunder med henblik på at muliggøre en effektiv integrati-

on af vedvarende energi i det europæiske el-system, fastsætte regler for handel

med el på tværs af landegrænser samt fremme udviklingen af et transparent el-

marked med et højt forsyningssikkerhedsniveau for elektricitet.

I forslaget fokuserer Kommissionen særligt på at øge konkurrencen, fremme fleksi-

bel produktion og fleksibelt forbrug, bedre udnyttelse af det europæiske transmissi-

onsnet, rammebetingelser for sikring af tilstrækkelig produktionskapacitet på tværs

af Europa og et styrket regionalt samarbejde om systemdrift.

Mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af den europæiske regulering til

den eksisterende markedsregulering i Norden. Forslaget vurderes ikke at medføre

væsentlige økonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes dog at ville medføre en

række lovgivningsmæssige ændringer.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked

for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at

sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.

Det estiske formandskab har sat forordningsforslaget om det indre marked for elek-

tricitet på dagsordenen for energirådsmødet den 18. december 2017 til generel

indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 861 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.

Forslaget er en omarbejdning af forordning (EF) nr. 714/2009 om betingelserne for

netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling Forsla-

get er oversendt den 9. januar 2017 til Rådet i en dansk sprogversion.

Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at nye teknologiske og poli-

tiske udviklinger har ført til grundlæggende ændringer i det indre el-marked. Ande-

len af vedvarende energi i elsystemet er kraftigt forøget og vil udgøre en stadigt

større del af elforsyningen i fremtiden. Elproduktion fra vedvarende energi som vind

og sol er mere fluktuerende end konventionelle produktionsteknologier. Samtidig

Side 30/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

vurderer Kommissionen, at ukoordinerede nationale indgreb ift. at sikre el-

forsyningssikkerheden har haft negative konsekvenser for investeringer i el-

markedet og grænseoverskridende handel.

En omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i elsystemet forudsætter

derfor en tilpasning af markedsreglerne, så markedet giver de rette signaler til mar-

kedsaktørerne, herunder forbrugerne, til at sikre den nødvendige fleksibilitet til el-

systemet. Markedsreglerne i forordningen - i kombination med el-infrastrukturen -

skal sikre, at elektriciteten kan afsættes der, hvor efterspørgslen på tværs af græn-

ser er størst. Investorerne skal i den forbindelse have de rette kort- og langsigtede

prissignaler til at investere i ny transmissions- og produktionskapacitet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det estiske formandskab har sat forordningsforslaget om det indre marked for elek-

tricitet på dagsordenen for energirådsmødet den 18. december 2017 til generel

indstilling.

3. Formål og indhold

Forordningsforslagets overordnede formål er at sikre, at EU’s medlemsstater

indfø-

rer markedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre el-marked.

Det væsentligste indhold i forordningsforslaget er:

Udvidede markedsregler, der skal sikre fleksibilitet, bedre konkurrence og

klare prissignaler for markedsaktører. Dette sikres bl.a. ved at fjerne pris-

regulering på engrosmarkedet, samt ved at overføre et større økonomisk

ansvar til VE-anlæg for de omkostninger, som de påfører elsystemet, her-

under øgede omkostninger til at balancere produktion og forbrug.

Rammebetingelser, der skal fremme en bedre udnyttelse af det europæi-

ske transmissionsnet. Dette sikres bl.a. ved en effektiv priszoneinddeling i

el-markedet, tilpasning af regler for grænseoverskridende handel, håndte-

ring af fysiske begrænsninger (flaskehalse) i elnettet, ensretning af nettil-

slutningstariffer i transmissions- og distributionsnettet, herunder krav om

omkostningsægte tariffer.

Regulering af tiltag til sikring af et tilstrækkeligt niveau af produktionskapa-

citet på tværs af Europa, uden at nationale kapacitetsmekanismer tilgode-

ser national produktionskapacitet på bekostning af markedsaktører i andre

medlemsstater.

Ændringer i forhold til

transmissionsselskabernes (TSO’ernes) muligheder

for anvendelse af indtjening fra internationale elforbindelser (såkaldte fla-

skehalsindtægter).

ii.

iii.

iv.

Side 31/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Et styrket regionalt samarbejde om drift af det europæiske transmissions-

net ved oprettelse af regionale driftscentre (ROCs).

Oprettelse af en sammenslutning af europæiske distributionsselskaber.

vi.

Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) æn-

dringer, der vedrører regionerne for transmissionssystemoperatørernes samarbej-

de, 2) fastsættelse af beløb for betalinger mellem transmissionssystemoperatører-

nes for omkostninger til håndtering af grænseoverskridende elektricitetsstrømme,

3) at udarbejde og foretage ændringer af netværksregler, der danner de overord-

nede tekniske rammebetingelser for en sikker og ensartet drift af de forskellige

elsystemer i Europa og 4) at udarbejde retningslinjer for midlertidige undtagelser fra

bestemmelserne fsva. nye samkøringsforbindelser.

Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og

Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) forventes at

vedtage sin betænkning den 11. december 2017.

5. Nærhedsprincippet

Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et

vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-

kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling

af energiinfrastruktur.

Kommissionen anfører, at et integreret el-marked i EU ikke effektivt kan opnås på

nationalt niveau, og at isolerede nationale strategier vil føre til yderligere forsinkel-

ser i gennemførelsen af det indre el-marked. Kommissionens evaluering viser, at

nationale tilgange og statslige indgreb i markedet har resulteret i ineffektiv og ufor-

enelig regulering og forsinkelser i at korrigere markedsforvridninger.

Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i

Europa kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, idet nationale politi-

ske indgreb i elsektoren har direkte indvirkning på nabolandene.

Side 32/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elforsyning (LBK nr. 418 af 25/04/2016)

VE-loven (LBK nr 1288 af 27/10/2016 )

Bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk (BEK nr. 816 af

27/06/2016)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til opretholdelsen af elforsyningssik-

kerheden (BEK nr. 1296 af 10/12/2014)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølle-

produceret elektricitet m.v. (BEK nr 1115 af 18/09/2015)

I øvrigt omhandler forslaget Energinet s markedsforskrifter, der er vedtaget med

hjemmel i lov om elforsyning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at ville medføre en række ændringer på lov- og bekendtgørel-

sesniveau. Det forventes, at der ved gennemførelsen af forordningen i dansk ret, vil

være tale om tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supple-

rende regler i forhold til gældende ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser, da

forslaget hovedsageligt indebærer en tilnærmelse af den europæiske regulering til

den eksisterende markedsregulering i det nordiske el-marked. Det vurderes dog, at

lovgivning og regulering som følge af forslaget vil medføre statsfinansielle konse-

kvenser i form af administrative omkostninger for de relevante myndigheder. Admi-

nistrative og statsfinansielle udgifter vedrørende EU-sager afholdes som det klare

udgangspunkt indenfor ressortministeriets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen

2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at fjerne handelsbarrierer i det euro-

pæiske elsystem. Dette kan potentielt føre til gevinster for danske el-forbrugere

grundet øget konkurrence og for danske el-producenter i form af forbedrede vilkår

for handel med el på tværs af grænser.

I Kommissions konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev de økonomiske

gevinster på tværs af EU, ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være

9,5 mia. euro frem til 2030. Gevinsterne forventes indfriet gennem bl.a. en styrkelse

af de korte markeder for elektricitet (intraday og balancering), afskaffelse eller re-

Side 33/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

duktion af markedsforvridende foranstaltninger, en bedre udnyttelse af interkonnek-

torer, regional samarbejde mellem transmissionsselskaber, bedre rammer for flek-

sibelt forbrug og en optimering og omkostningsreduktion af de nødvendige reserver

i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Generelt vurderes forordningsforslaget om det indre marked for elektricitet gennem

bedre markedsvilkår at bidrage til en mere effektiv integration af høje andele vedva-

rende energi i energisystemet samtidlig med opretholdelse af en fortsat høj forsy-

ningssikkerhed.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Der er modtaget nedenstående høringssvar.

Branchefællesskab for Intelligent Energi hilser forslagets regler om forbrugerfleksi-

bilitet velkommen. Der er behov for at sikre den fulde deltagelse af efterspørgsels-

fleksibilitet i el-markedet.

CO-industri støtter forordningens bestræbelse på at reducere ukoordineret mar-

kedsregulering, der medfører forstyrrelser i engrosprisen, samt hensigtsmæssige

vilkår for investeringer og handel på tværs af medlemslandene. Samtidig støtter

CO-industri forslaget om en mere markedsbaseret elpris.

Dansk Energi (DE) er enig med Kommissionen i, at produkter, der handles i kapaci-

tetsmarkeder, bør være til rådighed frem for energi, da man dermed undgår pro-

blematikker omkring kapacitetsreservation på udlandsforbindelser og uhensigts-

mæssig påvirkning af prisdannelsen i engrosmarkedet for el. DE mener, at det er

fornuftigt at sikre en mere harmoniseret tilgang til vurdering af el-

forsyningssikkerhed, hvor DE dog bemærker, at dette stiller meget høje krav til

metoden ift. at tage højde for lokale forhold, mens der også er en risiko for, at med-

lemsstaterne afgiver en stor grad af selvbestemmelse. DE er enige med Kommissi-

onen i, at balanceenergi og balancekapacitet skal købes hver for sig, og at margi-

nalprissætning bør være gældende på markederne. DE mener, at alle aktører i el-

systemet bør have finansielt ansvar for den ubalance, som de forårsager. DE er

enige i, at prioriteret adgang til el-nettet skal afskaffes. DE mener ikke, at reservati-

oner til udveksling af systemydelser skal reducere handelskapaciteterne i de kom-

mercielle markeder uforholdsmæssigt meget. DE mener, at Kommissionens forslag

om højere prislofter er fornuftigt, og at loftet bør afspejle forbrugernes Value of Lost

Load. DE er enige i, at strategiske reserver kun må aktiveres efter day-ahead- og

intra-daymarkederne, og at aktiveringsprisen bør være på niveau med Value of

Lost Load. DE er enige i, at der er behov for et styrket samarbejde

mellem DSO’er

Side 34/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

og TSO’er og finder det positivt, at Kommissionen vil oprette en ny, fælles europæ-

isk DSO-enhed.

Dansk Fjernvarme er generelt tilfreds med forslaget. Dog finder Dansk Fjernvar-

me, at forslaget gør for lidt ud af forbrugsaspektet omkring de produkter, der be-

skrives. I flere tilfælde tages særlige hensyn til små anlæg, hvor Dansk Fjernvar-

me anfører, at det ikke er størrelsen af anlægget, der er afgørende for, om de kan

deltage i de enkelte markeder, men snarere hvorledes de er tilsluttet, kan regule-

res og er sammenstykket rent teknisk. Det kan derfor forekomme uhensigtsmæs-

sigt med faste grænser.

Dansk Fjernvarme anfører, at forslaget fastlægger principper for tariffer som langt

hen af vejen synes fornuftige og indlysende, uanset at der er mange og til tider

modstridende hensyn, som skal balanceres. Dansk Fjernvarme finder, at princip-

perne har en tendens til ikke i tilstrækkelig grad at inddrage forbrugsaspektet.

Kravet om ens indfødningstariffer er tilsyneladende fornuftig, men bryder med

princippet om, at systemet skal være omkostningsægte. Dansk Fjernvarme angi-

ver, at der i forslaget indgår et princip om, at flaskehalsindtægter skal anvendes

til at sikre og udbygge kapaciteten. Da Danmark er et udpræget transitland med-

fører udbygninger af udlandsforbindelser langt hen ad vejen behov for udbygning

og forstærkning af interne forbindelser, således at elektriciteten kan flyde gennem

landet. Dansk Fjernvarme mener, at disse udbygninger og forstærkninger bør

være en del af grundlaget for investeringerne i udlandsforbindelserne, og at fla-

skehalsindtægter herefter skal kunne anvendes til finansiering af samme udby g-

ninger og forstærkninger af transmissionssystemet. Dansk Fjernvarme bemær-

ker, at EU har lagt sig fast på, at det eksisterende tarifsystem, hvor omkostninger

for det overordnede elnet sendes ned i systemet mod forbrugerne, skal være

gældende, uanset at der kan være meget produktion og forbrug, som ikke relate-

rer sig til en tilsvarende transportmængde i det overordnede elnet (transit og ek-

sport). Der mangler en analyse af, om det ikke er mere hensigtsmæssigt, at det

overordnede elnet anskues som et transmissions- og transitsystem, hvor aktører

som indføder fra underliggende net, aktører som trækker elektricitet ud samt fla-

skehalsindtægter tilsammen skal dække omkostningerne. En sådan løsning giver

større transparens samt et mere omkostningsægte system, idet de reelle udgifter

og indtægter for det overordnede elnet synliggøres. Dansk Fjernvarme har det

synspunkt, at et integreret energisystem med konkurrence mellem energiarterne

kræver et fuldt ud omkostningsægte tarifsystem, idet forvridninger og omfordeli n-

ger vil få karakter af at være ”skat” eller ”statsstøtte”. Dermed bliver tariferingen

en politisk sag, hvilket kan blive meget vanskeligt på EU-niveau.

DI er enig i, at ukoordineret markedsregulering har hørt til forstyrrelser i engrospri-

sen på tværs af medlemslandene, hvilket har negative konsekvenser for investerin-

ger og handel på tværs af grænserne. DI støtter, at elprisen bør sættes ud fra ud-

bud og efterspørgsel og så vidt muligt bestemmes af markedet. Det er derfor vigtigt

at sikre, at administrative og implicitte prisforstyrrelser fjernes. DI mener, at det er

positivt, at alle markedsdeltagerne fremover skal have balanceansvar eller skal

kompensere økonomisk for de ubalancer i systemet, som de forårsager. DI mener

Side 35/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

imidlertid ikke, at generatorer på under 500 kV bør undtages fra at betale for de

ubalancer, som de skaber. DI støtter forslag om, at markedet skal være åbent for

bud tættere på driftsøjeblikket, i kortere tidsintervaller, og at minimumsgrænsen for

budene bør sættes ned. DI anser forslag om prisrestriktioner som problematisk, da

det rent teoretisk er nødvendigt med et prisloft, og fordi forslaget er konstrueret

således, at medlemslandene ikke behøver at have samme prisloft, da prislofter

bestemmes af de enkelte medlemslandes Value of Lost Load .DI roser forslaget

om at udfase priority dispatch. DI er omvendt ikke enig i, at generatorer under 500

kW fortsat skal have forgangsret, da dette ikke er i overensstemmelse med princip-

perne om lige vilkår for alle og et mere markedsdrevet marked. Dog mener DI, at

det er fornuftigt at bibeholde priority dispatch for gamle generatorer, der allerede i

dag har forgangsret, for at undgå at ændre markedsvilkår for investeringer, der

allerede er foretaget. DI bemærker, at der generelt er el-overkapacitet i EU, og at

det er af yderste vigtighed, at medlemslandene viser, at der rent faktisk er brug for

kapacitetsmekanismer ud fra et forsyningssikkerhedsperspektiv. Det er samtidig

positivt at grænseoverskridende kapacitet fremadrettet skal kunne deltage i kapaci-

tetsmekanismer for at fremme samhandlen og binde markederne bedre sammen.

På sigt ønsker DI, at man skal arbejde frem mod et tæt samarbejde og et overve-

jende ”energy-only” el-marked.

Der lægges vægt på, at kapacitetsmekanismer ikke

må skabe unødige markedsforstyrrelser eller begrænse handel på tværs af græn-

serne. DI stiller spørgsmålstegn ved, om kravet om, at ny kapacitet ikke må udlede

mere end 550 g CO2/kWh, hvis det skal kunne byde ind som kapacitetsmekanis-

me, vil give en fordel for f.eks. gamle kulfyrede værker, da disse ikke vil være un-

derlagt samme regulering. Samtidig bemærkes det også, at disse typer anlæg alle-

rede vil være underlagt EU’s kvotesystem. DI er positive over for, at eksisterende

kapacitetsmekanismer skal opfylde de samme krav, som der lægges op til, at nye

kapacitetsmekanismer skal.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter generelt, at der opstilles klare fælles regler med

respekt for nationale forskelligheder i energisystemer for EU’s el-marked.

DØR

støtter de foreslåede bestemmelser om, at alle markedsaktører skal medvirke til og

være økonomisk ansvarlige for de ubalancer, de påfører det samlede energisy-

stem, samt at alle markedsaktører skal have adgang til balancemarkedet. DØR

støtter, at små producenter (mindre end 500 kW) og demonstrationsprojekter kan

undtages for balanceansvar. DØR mener, at der skal ses på, om el fra effektiv

kraftvarme baseret på afbrænding af fossile brændsler fortsat skal kunne opnå

fortrinsret. DØR finder det ikke tilstrækkeligt velbegrundet helt at fjerne muligheden

for maksimums- og minimumspriser, og at eventuelle flaskehalsindtægter i trans-

missionsnettet bør kunne bruges til at nedsætte transmissionstariffer og til betaling

for vedligehold af infrastruktur, samt til at reducere forekomsten af flaskehalse.

DØR mener, at betalingen for anvendelse af både transmissions- og distributions-

systemer skal fastlægges efter, hvilke krav der driver omkostningen ved disse el-

net, såsom netbelastning og effektbehov. DØR mener, at behovet for et kapaci-

tetsmarked skal begrænses mest muligt gennem tiltag, som styrker el-transmission

mellem forskellige produktionsformer for el, samt gennem nationale fleksibilitets- og

Betegnelse for forbrugernes betalingsvillighed for at undgå at blive afkoblet fra el-

forsyningen på et givet tidspunkt.

Side 36/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

lagringstiltag. DØR mener, at anvendelsen af kapacitetsmarkeder skal udformes,

så de fremmer indfasning af kapacitetsskabende produktion baseret på vedvarende

energi eller på så lavt CO2-udledende produktionsformer som overhovedet muligt.

DØR finder, at den foreslåede grænse på 550 gram CO2 pr. kWh er alt for høj. Et

forslag til krav kunne være 400 gram CO

pr. kWh i 2023. DØR støtter under visse

betingelser, at der etableres et stærkere regionalt samarbejde mellem nationale

TSO’er, og, at der skal ske en bred konsultationsproces, når ENTSO-E

eller de

regionale driftscentre for TSO’er fastlægger initiativer efter forordningen.

Landbrug & Fødevarer støtter forordningens indsats for øget integration af det eu-

ropæiske el-marked og støtter ambitionen om velfungerende el-markeder med lige

konkurrencevilkår på tværs af grænserne for at sikre grundlaget for en lav elpris i

Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at der på sigt skal stilles data om energi-

forbrug til opvarmning, varmt brugsvand og køling til rådighed for forbrugerne for at

understøtte udviklingen af markedet og teknologier for smart energi.

Vedvarende Energi (VE) støtter forordningens formål om det indre marked for el,

som understøtter en hurtigere omstilling til vedvarende energi. VE er uenig med

forordningens forslag om ændringer af krav for balanceansvar. VE mener, at min-

dre producenter af vedvarende energi (under 500 kW) altid bør undtages fra balan-

ceansvar. VE er kritisk over for afskaffelse af prislofter, da dette ifølge VE kan føre

til udnyttelse af markedsmagt i markeder med utilstrækkelig konkurrence. VE me-

ner, at der fortsat bør være prioritet i lastfordelingen (priority dispatch) til vedvaren-

de energianlæg op til samme grænse som lokale energifællesskaber (18 MW i

stedet for 500 kW). VE mener, at flaskehalsindtægter fortsat skal kunne bruges til

reduktion af transmissionstariffer og vedligeholdelse af eksisterende net. VE fore-

slår en lavere grænse for CO

-emissioner for elproduktionsanlæg ved deltagelse i

kapacitetsmekanismer fra 550 g/kWh til fx 400 g/kWh. Endelig bemærker VE, at

national forsyningssikkerhed i højere grad skal tages højde for i de regionale drifts-

centre for eltransmissionsnettet.

Vindmølleindustrien mener, at en modernisering af el-markedets funktion til at af-

spejle en mere decentraliseret produktion, som i højere grad er baseret på fluktue-

rende vedvarende energi, er central for, at den grønne omstilling kan ske på den

mest omkostningseffektive måde. El-markedet skal gøres mere fleksibelt, og der

skal etableres et ”level playing field” for derved at sikre, at VE kan indgå på lige

vilkår på markedet.

VE’s forpligtelse til at medvirke til balancering af markedet på

lige fod med øvrige producenter er derfor også en naturlig del af et nyt markedsde-

sign. Vindmølleindustrien kan støtte begrænsning af rettigheden til prioriteret ad-

gang for VE i en kontekst med velfungerende el-markeder. Denne forrang bør ale-

ne opretholdes i særlige tilfælde for ny kapacitet, når der er tale om mangel på

velfungerende kort tids-markeder, og i disse tilfælde for en tidsbegrænset periode

med fokus på udbedring af de markedsfejl, der har nødvendiggjort en midlertidig

forrang for VE. Vindmølleindustrien bemærker i forbindelse med begrænsningen af

prioriteret adgang, at det er afgørende med øget transparens om TSO’ers kontrak-

ter med konventionelle kraftværker, der skal være i drift for at opretholde system-

sikkerheden. Disse bør begrænses til det teknisk nødvendige absolutte minimum,

Side 37/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

og Kommissionen skal sikre, at konventionelle kraftværker ikke disproportionalt får

adgang til nettet på basis heraf, mens VE begrænses. I forlængelse heraf støtter

Vindmølleindustrien afskaffelse af støtte til kraftværkerne i form af markedsforvri-

dende kapacitetsmekanismer. Tilgangen til kapacitetsmekanismer i forslaget støt-

tes, idet det indebærer, at etablering af kapacitetsmekanismer skal være den abso-

lutte undtagelse efter en afsøgning af alle alternativer ud fra et regionalt sigte. I de

tilfælde kapacitetsmekanismer ikke kan undgås, støtter Vindmølleindustrien, at

mekanismerne etableres på regionalt plan og på den mindst markedsforvridende

måde for en tidsbegrænset periode. Vindmølleindustrien støtter ligeledes, at forsla-

get lægger op til en begrænsning af afkortning af VE-produktion, herunder særligt

for VE, og at der sættes klare regler for kompensation i de tilfælde TSO’en ikke kan

undgå dette.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Fjernvar-

me, Det Økologiske Råd, VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden:

Dansk Fjernvarme har henvist til, at der bør være ens indfødningstarif for produkti-

ion, uanset hvilket spændingsniveau der er indkoblet på, dvs. at princippet også

bør omfatte ens tarif for forbrug i lagre og spidslastanlæg (elpatroner) uanset

spændingsniveau.

Det Økologiske Råd (DØR) henviser generelt til deres tidligere høringssvar. DØR

fremhæver desuden, at de kan bakke op om, at kapacitetsmekanismer skal be-

grænses mest muligt, at den metodologi, der skal udvikles for at analysere med-

lemsstaternes ressourcebehov fuldt ud inkluderer alle niveauer af energisystem-

elementer såsom energieffektivitet, lagring og forbrugerreaktioner, og at kapaci-

tetsmekanismer, hvis de vurderes nødvendige, skal være midlertidige, åbne for

aktører i andre lande og designes, så alle aktører kan deltage. I den sammenhæng

finder DØR, at der skal sættes en CO2-grænse for, hvilken produktion der skal

have adgang til ekstra betaling uden om markedet. Fsva. ROC’s hæfter DØR sig

ved, at det virker noget løst og usikkert, hvor meget transparens der vil være om-

kring beslutningstagen, og hvorvidt og ift. hvilke elementer interessenter vil blive

inddraget.

VedvarendeEnergi har henvist til deres tidligere høringssvar samt tilkendegivet, at

de kan tilslutte sig Dansk Fjernvarmes bemærkninger om, at transmissionstariffer

skal afspejle transmissionsnettenes anvendelse til transmission (svarende til road-

pricing for biler), så el betaler efter brug af transmissionsnettene, og at el, der ikke

passerer transmisionsnettene ikke betaler transmissionstarif.

WWF Naturfonden

støtter op om DØR’s bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning til Kommissionens forslag til en revideret el-

forordning.

Side 38/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Hvad angår udvidelse af markedsregler, som skal sikre fleksibilitet, bedre konkur-

rence og klare prissignaler for markedsaktører er der overordnet to grupperinger

omkring undtagelser for mindre VE-anlæg. Den ene gruppe af lande arbejder for at

fjerne eller minimere undtagelser for mindre VE-anlæg, mens den anden gruppe af

lande arbejder for at bibeholde eller øge undtagelserne i Kommissionens forslag.

Forslaget omkring en revision af prisområdeinddeling møder stor modstand fra

nogle medlemsstater, mens en stor gruppe af medlemsstater generelt er åbne over

for indgåelse af et kompromis på dette punkt.

En gruppe af medlemsstater støtter op om, at prissignaler alene skal drive investe-

ringer i energimarkedet, og at anvendelse af kapacitetsmekanismer skal være be-

grænset og midlertidige. En anden gruppe af medlemsstater støtter modsat kapaci-

tetsmekanismer som en integreret del af el-markedet.

Forslaget om et udvidet samarbejde mellem transmissionsselskaberne (TSO’erne)

igennem regionale driftscentre (ROCs) støttes kun fuldt ud af meget få medlems-

stater. De fleste medlemsstater udtrykker således forbehold for at udvide samar-

bejdet mellem TSO’erne, og ønsker en større rolle for medlemsstater i sammesæt-

ning af regionerne og ved udpegning af nye fælles opgaver. Formandskabet har

derfor introduceret et mindre omfattende samarbejde mellem

TSO’erne end ROCs i

form af Regional Security Coordinators (RSCs).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af forordning om det indre

marked for elektricitet velkommen og finder det vigtigt at arbejde for et velfunge-

rende liberaliseret indre marked for energi med det sigte at reducere energiom-

kostningerne for virksomhederne og forbrugerne og at muliggøre en omkostnings-

effektiv integration af vedvarende energi og sikring af energiforsyningssikkerhed i

Danmark og i Europa.

Danmark og Norden er langt fremme ift. udviklingen af et velfungerende el-marked,

som muliggør omfattende handel på tværs af grænser. Kommissionens forslag er

tydeligt inspireret af den nordiske indretning af el-markedet, og regeringen vil i for-

handlingerne arbejde for et fortsat stærkt nordisk aftryk.

Regeringen støtter op om, at Kommissionens forslag sikrer udvidelse af markeds-

regler, der skal sikre fleksibilitet, bedre konkurrence og klare prissignaler for mar-

kedsaktører. Specifikt arbejder regeringen for, at balanceansvar udvides til flere

markedsaktører, prioriteret adgang til nogle former for produktion bliver afskaffet

eller reduceret i takt med at andelen af vedvarende energi øges, og at politiske,

men ikke tekniske, prisgrænser på engrosmarkedet afskaffes.

Regeringen lægger vægt på, at forordningsforslaget om det indre marked for elek-

tricitet indeholder rammebetingelser, der skal fremme en bedre udnyttelse af det

europæiske transmissionsnet, herunder en effektiv prisområde-inddeling. Regerin-

gen anerkender det politiske element i en prisområde-ændring og arbejder for at

Side 39/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

etablere en proces, der afspejler dette samt sikrer en hensigtsmæssig inddragelse

af medlemsstaterne i beslutningen om prisområde-ændringer. Regeringen lægger

desuden vægt på, at der i forslaget indgår regler for grænseoverskridende handel

med elektricitet, kapacitetsberegning og håndtering af fysiske begrænsninger, som

følger princippet om fri bevægelighed af varer i EU. Regeringen finder, at undtagel-

ser hertil skal begrænses til et minimum og skal være begrundet i hensyn til sy-

stemsikkerheden og langsigtet omkostningseffektivitet, der tager betydningen for

hele EU med i vurderingen.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at behovet for kapacitetsmekanismer base-

res på en europæiske analyse, så det sikres, at fordelene ved at kunne handle med

elektricitet på tværs af grænser medregnes. Regeringen anerkender samtidig, at en

sådan analyse kan suppleres af regionale og nationale analyser, idet disse har et

mere detaljeret informationsniveau. Regeringen støtter Kommissionens forslag om

en emissionsstandard på 550 gram per kWh for produktionsenheder i kapacitets-

mekanismer. Regeringen anerkender imidlertid, at der kan være behov for fleksibil-

tet i forhold til strategiske reserver, da de kun aktiveres i nødstilfælde, hvor forsy-

ningssikkerheden ellers ikke vil være garanteret, og fordi de er mindst markedsind-

gribende.

Regeringen er opmærksom på, at Kommissionens forslag indeholder ændringer i

forhold til

transmissionsselskabernes (TSO’ernes) muligheder for anvendelse af

indtjening fra internationale elforbindelser, de såkaldte flaskehalsindtægter. Rege-

ringen lægger i den forbindelse vægt på, at den nuværende mulighed for at anven-

de flaskehalsindtægter til at nedsætte nettariffer fortsat skal være mulig.

Regeringen støtter øget regionalt samarbejde mellem transmissionsselskaber, da

det sikrer en tættere sammenhæng mellem markedet og fysikken (systemdrif-

ten)øget transparens i transmissionsselskabernes beslutninger, og derigennem

bidrager til de ønskede effektiviseringer i de europæiske elsystemer. Regeringen

støtter at der sker øget regionalt samarbejde om bl.a. regional dimensionering af

reservekapacitet. Regeringen støtter af den grund etablering af regionale driftscen-

tre (kaldet ROCs), men finder samtidig, at der bør tages højde for behovet for flek-

sibilitet i forhold til, hvilke opgaver som de regionale driftscentre bør varetage, samt

hvor bindende karakter de regional driftcentres anbefalinger bør være.

Regeringen støtter oprettelsen af en sammenslutning af europæiske distrubutions-

selskaber. Herunder arbejder regeringen for, at distributionsselskaber er repræsen-

teret med ét medlem per medlemsstat i beslutningsorganen for sammenslutningen

af europæiske distributionsselskaber.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.

december 2017 til forhandlingsoplæg.

Side 40/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

4. Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elek-

tricitet

KOM (2016) 864

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om et direktiv om fælles

regler for det indre marked for elektricitet som en del af Kommissionens såkaldte

Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for All Europeans”.

Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for produktion, transmission,

distribution, lagring og handel med el med det formål at etablere et integreret, for-

brugerorienteret og fleksibelt el-marked i EU.

Mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af europæisk regulering til den

eksisterende markedsregulering i Norden og eksisterende regulering af detailmar-

kedet i Danmark. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser. Forslaget vurderes at have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser,

afhængigt af den endelige udformning af reglerne, samt lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, som forventes at bestå i tilpasninger af gældende dansk ret og behov

for udarbejdelse af supplerende regler i forhold til gældende ret.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked

for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at

sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.

Det estiske formandskab har sat direktivforslaget om fælles regler for det indre

marked for elektricitet på dagsordenen for energirådsmødet den 18. december

2017 til generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 864 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for

elektricitet. Forslaget er en omarbejdning af direktiv 2009/72/EF.

Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at nye teknologiske og poli-

tiske udviklinger har ført til grundlæggende ændringer i det indre el-marked.

Kommissionen henviser til, at andelen af vedvarende energi i elsystemet er kraftigt

forøget og vil udgøre en stadigt større del af elforsyningen i fremtiden. Elproduktion

fra vedvarende energi som vind og sol er bl.a. karakteriseret ved at være mere

fluktuerende og decentralt placeret i forhold til konventionelle produktionsteknologi-

er. I den forbindelse er der i dag et mindre skarpt skel mellem producentrollen og

forbrugerrollen end tidligere. Den teknologiske udvikling inden for bl.a. fjernaflæste

timemålere har åbnet nye muligheder for forbrugernes aktive deltagelse i el-

Side 41/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

markedet, herunder at såkaldte aggregatorer kan pulje el-forbrugernes forbrug

med henblik på at tilbyde fleksibilitet til el-markedet.

En omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i elsystemet forudsætter

derfor ifølge Kommissionen en tilpasning af markedsreglerne, så markedet giver de

rette signaler til markedsaktørerne, herunder forbrugerne, til at sikre den nødvendi-

ge fleksibilitet til el-systemet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det estiske formandskab har sat direktivforslaget om fælles regler for det indre

marked for elektricitet på dagsordenen for energirådsmødet den 18. december

2017 til generel indstilling.

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at sikre, at EU’s medlemsstater indfører mar-

kedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre el-marked, hvor forbru-

gerne spiller en større rolle, og hvor forbrugerne samtidig sikres en række rettighe-

der.

Det væsentligste indhold i forslaget er:

Indførelse af regler, som skal fremme markedsbaseret prisdannelse, herunder

ved at udfase regulerede priser for el-forbrugere. Medlemsstater kan fastholde

eller implementere foranstaltninger, der beskytter særlige udsatte husstande i

en begrænset periode efter direktivets ikrafttræden.

Krav om, at forbrugere er berettiget til at have og skifte elhandelsselskab. Dertil

kommer mindstekrav for kontraktforhold mellem forbrugere og elhandelssel-

skaber. Der skal etableres værktøjer, der muliggør sammenligning af elhan-

delsselskabernes produkter, og der fastsættes minimumskrav for el-regningers

udformning og indhold. Forbrugere sikres ret til dynamiske prisprodukter, der

relateres til elprisen på engrosmarkedet (fx via afregning på timebasis) og ad-

gang til at indgå aftale med en aggregator. Forslaget sikrer etablering af så-

kaldte energifællesskaber

–

og deres adgang til at kunne købe og sælge strøm

også til det offentlige net.

Krav til medlemsstater om at sikre udrulning af fjernaflæste timemålere til alle

forbrugere (pba. en cost-benefit-analyse) samt krav til målernes funktionalitet.

Der opstilles endvidere minimumskrav til håndtering af data samt krav om at

udarbejde en fælles europæisk datastandard.

ii.

iii.

En aggregator er en kommerciel aktør, der samler en tilstrækkelig volumen ved at mobilise-

re og aktivere elforbrug og -produktion fra mindre kunder ved, at kunder mod betaling æn-

drer forbrugs- og produktionsadfærd for at imødekomme et behov fra elsystemet.

Side 42/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

iv.

Krav til medlemsstaterne om at definere energifattigdom samt rapportere til

Kommissionen herom.

Krav til medlemsstaterne om at udarbejde regulering, der tilskynder distributi-

onsselskaber

(DSO’er) til effektiv drift af distributionsnettet. DSO’er skal udar-

bejde en netudviklingsplan, der indeholder planlagte investeringer over de

kommende fem til ti år med særlig vægt på den vigtigste distributionsinfrastruk-

tur. Netudviklingsplanen skal bl.a. vise anvendelsen af prisfleksibelt elforbrug,

energieffektivitet og energilageranlæg.. Forslaget fastslår også, at distributions-

selskaber kun under særlige omstændigheder må eje lagringsfaciliteter som fx

batterier og udrulle ladestationer til elbiler.

Krav om, at transmissionsselskaber (TSO’er) skal købe systemydelser

fra

markedsaktører, og at TSO’er som udgangspunkt ikke må eje lagringsfaciliteter

eller anlæg, der leverer systemydelser. Kravene om unbundling, dvs. sikring af

uafhængighed af transmission fra produktion og handel, er uændrede.

Regulatorerne forpligtes til at samarbejde på tværs af grænser, bl.a. ved at

koordinere og overvåge de nationale, regionale og europæiske effekttilstrække-

lighedsanalyser, som forslås indført, jf. forslaget til forordning for det indre mar-

ked for elektricitet (KOM (2016) 861). Ydermere beskriver forslaget regulato-

rernes forpligtelse i forhold til oprettelse af regionale driftscentre (ROCs).

Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til: 1) at

udarbejde retningslinjer for samarbejde mellem nationale regulatorer, og 2) at ud-

arbejde retningslinjer for procedurerne forbundet med at sikre, at nationale regula-

torers beslutninger er i overensstemmelse med netværksregler og retningslinjer.

Det foreslås i henhold til den Inter-institutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) forventes at

vedtage sin betænkning den 11. december 2017.

vi.

vii.

Systemydelser er et samlebegreb for de produktions- og forbrugsreduktionsressourcer,

som står til rådighed i driftstimen, og som aktiveres automatisk eller på anmodning fra den

systemansvarlige aktør.

Side 43/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

5. Nærhedsprincippet

Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et vist

niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimarke-

dets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling af

energiinfrastruktur.

Kommissionen anfører, at et integreret el-marked i EU ikke effektivt kan opnås på

nationalt niveau, og at isolerede nationale strategier vil føre til yderligere forsinkel-

ser i gennemførelsen af det indre el-marked. Kommissionens evaluering viser, at

nationale tilgange og statslige indgreb i markedet har resulteret i ineffektiv og ufor-

enelig regulering og forsinkelser i at korrigere markedsforvridninger.

Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i

Europa kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, idet nationale politi-

ske indgreb i elsektoren har en direkte indvirkning på nabolandene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elforsyning (LBK nr. 418 af 25/04/2016)

VE-loven (LBK nr. 1288 af 27/10/2016)

Samt en række relevante bekendtgørelser, herunder:



Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-

telser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. (BEK nr 1395 af

25/11/2016))



Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes indberetning af standardpriser,

tariffer, rabatter og vilkår på prisportalen elpris.dk (BEK nr 1279 af 25/10/2016)



Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (BEK nr

999 af 29/06/2016)



Bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders fakturering af omkostninger over

for elforbrugere (BEK nr 1400 af 03/12/2015)



Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i for-

bindelse med levering af elektricitet til elkunder (BEK nr 1233 af 06/11/2015)



Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget

(BEK nr 1358 af 03/12/2013)



Bekendtgørelse om Energitilsynets overvågning af det indre marked for el og

naturgas m.v. (BEK nr 1002 af 20/10/2011)



Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmis-

sionsnettet m.v. (BEK nr 891 af 17/08/2011)

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 44/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Forslaget vil medføre en række ændringer på lov- og bekendtgørelsesniveau. Det

forventes, at der ved implementeringen af direktivet i dansk ret, vil være tale om en

række større tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supple-

rende regler i forhold til gældende ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser ved,

da mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af europæisk regulering til den

eksisterende markedsregulering i Norden og eksisterende regulering af detailmar-

kedet i Danmark. Det forventes dog, at regulering og lovgivning som følge af for-

slaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser i form af administrative omkostnin-

ger hos de relevante myndigheder. Administrative og statsfinansielle udgifter ved-

rørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt indenfor ressortministeri-

ets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev de økonomiske

gevinster på tværs af EU, ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være

9,5 mia. euro frem til 2030. Det forventes blandt andet gennem en styrkelse af de

korte markederne for electricitet (intraday og balancering), afskaffelse eller redukti-

on af markedsforvridende foranstaltninger, en bedre udnyttelse af interkonnektorer,

regional samarbejde af transmissionsselskaber, bedre rammer for fleksibelt forbrug

og en optimering og omkostningsreduktion af de nødvendige reserver i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set at have overvejende positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

I Kommissionens forslag stilles der imidlertid krav om udrulning af smarte målere

og specifikke funktionelle krav til de smarte målere, herunder krav om at målingen

og udvekslingen af forbrugsdata skal kunne gøres i samme tidsopløsning som i

balancemarkedet, som forventes at blive ændret fra timebasis til 15 minutters ud-

veksling. Forslag om 15-minuttes måledataudveksling vurderes på nuværende

tidspunkt at kunne medføre erhvervsøkonomiske omkostninger, da udgangspunktet

i Danmark pt. er udveksling på timebasis. En præcisering i forslaget af, at måleda-

taudveksling kun skal ske pr. 15 minut, hvor det vurderes rentabelt, vil dog minime-

re de erhvervsøkonomiske konsekvenser hos netvirksomhederne, Energinet og

elhandelsvirksomhederne betydeligt.

I Kommissionens forslag stilles der desuden krav om, at netvirksomhederne mindst

hvert andet år skal udarbejde og offentliggøre en netudviklingsplan. Det vurderes,

at dette kan medføre omkostningerne for alle netvirksomheder på op til ca. 9 mio.

kr. hvert andet år. Hvis Danmark vælger at gøre brug af muligheden for at undtage

små netvirksomheder med færre end 100.000 kunder fra dette krav, vil omkostnin-

gerne kunne mindskes til ca. 2 mio. kr. hvert andet år. Netvirksomhederne er un-

derlagt indtægtsrammer og må opkræve nettariffer under indtægtsrammen til dæk-

Side 45/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

ning af netvirksomhedens omkostninger. Øgede omkostninger i netvirksomhederne

grundet nye krav vil alt andet lige betyde, at nettarifferne øges.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En øget andel fluktuerende vedvarende energi øger værdien af og behovet for flek-

sibilitet i el-systemet. Forslaget har fokus på at fremme forbrugsfleksibilitet ved at

sætte rammerne for, at kunderne har mulighed at reagere på prissignaler i marke-

det, og at mindre produktionsanlæg og forbrugssiden i højere grad kan deltage i

markedet for el og i markeder for fleksibilitet. Forslaget understøtter derfor, at de

europæiske klimamål opnås ved at fremme en omkostningseffektiv grøn omstilling,

der fleksibelt integrerer stadigt større mængder flukturerende vedvarende energi.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Det er modtaget nedenstående høringssvar:

Branchefællesskab for Intelligent Energi (iEnergi) understreger særligt betydningen

af, at der lægges op til, at medlemsstaterne i love og regler definerer rammerne for

aggregatorer og fleksibelt forbrug i markedsforskrifter mhp. at sikre den fulde delta-

gelse af efterspørgselsfleksibilitet i el-markedet. iEnergi påpeger et behov for at

ændre en række artikler, som skaber alvorlige markedsfejl. iEnergi ser i den forbin-

delse en risiko for, at der skabes incitament til spekulation mod markedet, som

underminerer prisdannelsen. På den baggrund foreslår iEnergi, at artikel 17.3.a.,

17.3.d og 17.4. udgår af direktivteksten og overlades til medlemsstaternes nationa-

le regulering.

Dansk Energi (DE) støtter forslaget om, at TSO’erne skal købe systemydelser fra

markedsdeltagerne og tilslutter sig Kommissions forslag om, at

TSO’er ikke må

eje

anlæg til produktion af systemydelser aht. at sikre en ligeværdig konkurrence ift.

kommercielle markedsaktører. DE støtter forslaget om energifællesskaber i tilfæl-

de, hvor det lokale netselskab ikke kan levere den nødvendige ydelse. DE mener,

at det er afgørende, at kompetencen til at tildele net-bevillinger ikke fratages med-

lemsstaterne. DE er positiv over for Kommissionens forslag om at styrke netsel-

skabernes incitamenter til at udnytte fleksibelt forbrug gennem aggregatorer. DE

anbefaler, at der laves en passende implementeringsperiode, såfremt der indføres

nye tekniske krav til fjernaflæste elmålere og tilhørende systemer. DE støtter ikke

kravet om minimumsinformation vedr. regning og regningsoplysninger, da det ifølge

DE kan være en hæmsko ift. udvikling af nye former for kundekommunikation og

produkter på markedet. Endvidere er DE kritisk over for en introduktion af et fælles

EU dataformat med henvisning til, at den danske elbranche de seneste 3-4 år har

brugt ressourcer på at implementere engrosmodellen. DE støtter forslaget om af-

skaffelse af regulerede slutkundepriser. Endvidere støtter DE den foreslåede ud-

fasning af regulerede priser over for sårbare elkunder. DE støtter kravet om garan-

teret leverandørskifte inden for 3 uger. DE mener, at aggregatorer skal behandles

på lige fod med øvrige aktører.

Side 46/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Dansk Fjernvarme hæfter sig ved, at EU garanterer forbrugeres ret til at producere

elektricitet til eget forbrug og sælge overskud til nettet. Dansk Fjernvarme hæfter

sig ved, at distributionsselskaber skal have tilladelse til at løse problemer med fluk-

tuerende elektricitet lokalt, hvor EU tager fat på en barriere for mere integrerede

energimarkeder i Danmark, og som kun kan løses via en gentænkning af tarifsy-

stemet. Dansk Fjernvarme nævner, at det er vigtigt, at den lagring, der kan ske i et

fjernvarmesystem ved en kombination af elforbrug og -produktion ligestilles med fx

lagring i vandmagasiner. Opnås denne ligestilling ikke, forpasser Danmark mulig-

heden for at kunne få værdi ud af denne lagringsmulighed, som allerede er etable-

ret, og som vore nabolande mod syd og evt. vest kunne have behov for. Dansk

Fjernvarme savner et tidsperspektiv i forbindelse med lagring.

Det Økologiske Råd (DØR) fremhæver, at det fortsat skal være muligt for medlems-

landene at fremme etablering af nationale forbrugerreaktionsmuligheder, energilag-

re, elektrisk baseret transport m.m. DØR savner bestemmelser om, at medlemssta-

terne først og fremmest skal afhjælpe energifattigdom ved at sikre, at de berørte

forbrugeres energibehov reduceres. DØR mener, at det er vigtigt at give forbruger-

ne muligheden for både at vælge el-produkter efter f.eks. klimakvalitet samt mulig-

hed for at reagere på prissignaler, og at det bør skrives ind i direktivet, at adgang

for tredjepartsaktører ikke forhindrer, at tariffer for transmission og distribution fx.

fastlægges efter belastning af elnettet, og at fastsættelsen af netbetaling sker efter

el-effekt-behov. DØR savner fortrinsret for VE-baseret produktion i kapacitetsme-

kanismer, og at det forud for afgivelse af tilladelse til ny produktion skal overvejes,

om det er muligt at reducere elforbruget eller, fx etablere lokale lagringsinitiativer.

DØR anfører, at der bør være mulighed for at afvise yderligere elproduktion enten

produceret via private husholdninger eller i energifællesskaber, såfremt det forven-

tes at udgøre et problem for det lokale, regionale eller nationale el-nets funktion,

eller det vil udgøre en betydelig samfundsøkonomisk omkostning. DØR anfører, at

El-distributionsselskaber ikke bør hindres i at opstille el-ladere til elbiler. DØR fore-

slår, at der efter vedtagelse af et fornyet el-markedsdirektiv nedsættes nationale

implementeringsråd med bred repræsentation af interessenter.

Dansk Industri

(DI)

er positive over for, at Kommissionen ønsker at fremme fleksi-

belt forbrug, men ser problemer i, at aggregatorer fritages for almindeligt markeds-

ansvar, hvis en aggregator, der skaber ekstraomkostninger for andre, ikke kan

pålægges at skulle dække disse omkostninger. DI finder det positivt, at regler, der

omhandler smartmåleres funktionalitet, er flyttet til el-markedsdirektivet. DI mener

ikke, at forbrugerne skal friholdes fra de faktiske omkostninger til udrulning af smar-

te målere, som der lægges op til i direktivet, da det i sidste ende vil være forbruger-

ne, der får en økonomisk gevinst. DI er i tvivl om, hvorvidt den danske datahub,

som på grund af datasikkerhed har begrænsninger på adgangen til data, stemmer

overens med direktivforslaget. DI mener dog, at persondatasikkerheden bør gå

forud for adgangen til data.

Forbrugerrådet Tænk er positiv over for ønsket om at sætte forbrugeren i centrum.

Forslaget indeholder gode takter omkring øget forbrugerbeskyttelse, men kan på

Side 47/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

visse punkter forbedres. Fx bør krav til forbrugeres skiftetid på kort eller mellem-

langt sigt være 24 timer. Forbrugerrådet Tænk anfører, at hvis fjernelse af prisregu-

lering skal fungere uden at skade udsatte forbrugere, forudsætter det først og

fremmest, at markederne kommer til at fungere effektivt. Derudover skal der være

prisovervågning, og myndigheder skal kunne gribe ind, hvis grupper af forbrugere

stilles urimeligt. Forbrugerrådet Tænk mener, at den foreslåede styrkelse af ind-

samling af data og overvågning af situationen for udsatte forbrugere bør indeholde

hyppigere indberetning af data om forsyningsafbrydelser. Forbrugerrådet Tænk

støtter forslagets fokus på energifattigdom, men savner konkrete bestemmelser

om, at medlemsstaterne først og fremmest skal afhjælpe energifattigdom ved at

sikre, at de berørte forbrugeres energibehov reduceres. Forbrugerrådet Tænk me-

ner, at en understøttelse og præcisering af forbrugernes muligheder for at agere i

fællesskab på markedet er en forbedring af regelsættet.

Landbrug & Fødevarer støtter direktivets indsats for øget integration af det europæ-

iske el-marked og støtter ambitionen om velfungerende el-markeder med lige kon-

kurrencevilkår på tværs af grænserne for at sikre grundlaget for en lav elpris i

Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at der på sigt skal stilles data om energi-

forbrug til opvarmning, varmt brugsvand og køling til rådighed for forbrugerne for at

understøtte udviklingen af markedet og teknologier for smart energi.

NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-

holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.

hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).

Vedvarende Energi (VE) mener, at det er vigtigt, at det indre el-marked sikrer en

hurtigere omstilling til VE både ved at sikre rettigheder og muligheder for VE-

producenter og ved at sikre, at markedsudviklingen ikke bidrager til at øge energi-

fattigdom. Med henblik på at opnå støtte til omstillingen mener VE, at det er vigtigt,

at mindre forbrugere og lokale energifællesskaber får de bedst mulige betingelser

for at producere VE og deltage i markedet. VE mener, at kravet om, at elpriser ikke

skal reguleres, bør begrænses til velfungerende markeder med effektiv konkurren-

ce. VE mener, at lokal el-produktion fra ikke-VE kilder skal belastes med de samme

miljøkrav og afgifter som anden ikke-VE elproduktion. VE mener ikke, at distributi-

onsselskaber bør hindres i at opstille el-ladere til elbiler af konkurrencehensyn. VE

foreslår endvidere, at det kræves, at offentlige elladestandere kan benyttes uden

abonnement, som det i dag er praksis i Danmark. VE anfører, at forslaget om at

eldistributionsselskaber ikke må eje energilagre ikke også bør gælde energifælles-

skaber. VE foreslår, at der etableres et interessentforum, som skal høres om

spørgsmål, der er relevant for implementering af direktivet. VE foreslår, at tariffer

for eldistribution fastlægges dynamisk (tidsvarierende) efter belastning af elnettet

lokalt, samt at transmissionsbetaling så vidt muligt sker dynamisk efter andelen af

VE, så elforbrug fremmes, når der er størst produktion af varierende VE.

Verdensnaturfonden (WWF) mener, at distributionsselskaber under alle omstæn-

digheder skal have muligheden for at opstille ladestationer til elbiler. Der bør der-

udover være et krav om, at alle typer af elbiler kan lade fra laderne. WWF bemær-

Side 48/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

ker, at prioriteret adgang for VE bør fortsættes, og at de nuværende grænseværdi-

er for værker, der fortsæt kan beholde prioriteret adgang er for restriktive. WWF

støtter den restriktive tilgang til kapacitetsmekanismer men bemærker, at de fort-

satte muligheder for kapacitetsmekanismer burde begrænses hurtigere.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Det Økologiske

Råd, Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden.

Det Økologiske Råd (DØR) finder, at der burde være et bedre link mellem energi-

fattigdom i dette forslag og de to energieffektivitetsforslag, da energifattigdomen

kun kan udryddes effektivt i EU ved at mindske energibehovet i udsatte forbrugeres

boliger. DØR finder, at det er positivt, at flere lande ser værdien af en større aktive-

ring af fleksibelt forbrug, og finder, at forbrugerne bør gøres til en del af den grønne

omstilling ved at give transparens og information ift. klimakvaliteten af deres ener-

giprodukter.

VedvarendeEnergi henviser til deres tidligere høringssvar.

WWF Verdensnaturfonden

støtter DØR’s bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning til Kommissionens overordnede målsætninger med

forslaget om et revideret el-markedsdirektiv.

Forslaget om at udfase al form for regulerede priser i detailmarkedet deler med-

lemsstaterne i to grupperinger. Den ene gruppering henviser til behovet for og læg-

ger vægt på at beskytte sårbare forbrugere. Den anden gruppe henviser til fri pris-

dannelse som et fundamentalt markedsprincip. I formandskabets seneste revision

af forslaget lægges der op til, at regulerede priser som udgangspunkt tillades, dog

under forudsætning af, at der overholdes nogle klare principper for udformningen

heraf. Et eksempel på et princip er, at regulerede priser kun må anvendes til be-

skyttelse af energifattigdom/svage forbrugere og f.eks. ikke må resultere i øgede

omkostninger for andre markedsaktører. Danmark har allerede tilbage i 2014 udfa-

set brugen af regulerede priser.

Hvad angår forslagene, som har til formål at aktivere et fleksibelt forbrug, har en

overvægt af medlemsstater udtrykt generel støtte til tiltagene hertil. Der er generelt

under forhandlingerne kommet større klarhed om Kommissionens foreslåede tiltag

om lokale energifællesskaber samt aggregatorernes rolle, og der vurderes at være

opbakning fra flere lande til formandskabets ændrede forslag.

Der er ligeledes generel opbakning til forslaget om at få simplificeret elregningen,

og forhandlingerne bevæger sig således i retning af at give medlemsstaterne større

fleksibilitet til at fastsætte krav til oplysninger i regningen. F.eks. fleksibilitet til at

flytte nogle af oplysningerne til en digital platform, hvis dette vurderes at være mere

hensigtsmæssigt i forhold til at sikre en omkostningseffektiv omstilling.

Side 49/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

En større gruppe medlemsstater er imidlertid kritiske over for Kommissionens for-

slag om, at transmissionsselskaberne ikke må eje anlæg, som leverer systemydel-

ser, og fremfører, at dette som minimum bør undtages for integrerede netkompo-

nenter.

Forslaget vedrørende udrulning af samt krav til smarte målere møder generel støtte

fra medlemsstaterne, så længe udrulningen er baseret på en cost-benefit analyse,

og krav til målere kun skal gælde for fremtidig udrulning eller ved udskiftning af

målere. En mindre gruppe lande

–

herunder Danmark

–

har rejst bekymring om

proportionaliteten i kravet om, at målere skal kunne understøtte afregning af for-

bruget i kortere tidskadencer, end det er tilfældet i dag, hvor der f.eks. i Danmark

ka nafregnes på timebasis. Gruppen af lande er bekymret for, at omkostninger på

nuværende tidspunkt overstiger fordelene herved.

En overvægt af lande forholder sig kritisk til forslaget om at give Kommissionens

kompetence til at udstede nye netregler via delegerede retsakter, mens andre lan-

de henholder sig til, at Kommissionens forslag umiddelbart må vurderes efter de

almindelige gældende rammer for brugen af delegerede retsakter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af el-markedsdirektivet

velkommen og finder det vigtigt, at EU samlet set etablerer et velfungerende libera-

liseret indre marked for energi med det sigte at reducere energiomkostningerne for

virksomhederne og forbrugerne og at sikre en omkostningseffektiv integration af

vedvarende energi og sikring af energiforsyningssikkerhed i Danmark og i Europa.

Regeringen støtter i den forbindelse initiativer, som kan sikre de rette prissignaler,

og anser i den sammenhæng udvikling og implementering af fælles regler som

afgørende for at fremme konkurrencen og fleksibiliteten i energisektoren.

Regeringen støtter en styrkelse af forbrugerne gennem implementering af et gen-

nemsigtigt og velfungerende detailmarked med aktiv deltagelse fra elforbrugere,

som fører til større konkurrence mellem leverandører og andre markedsdeltagere,

og mulige gevinster for forbrugerne. Regeringen støtter endvidere initiativer og

krav, der kan gøre det nemmere at være forbruger, og som kan lette byrder for

elselskaberne.

Forslaget har fokus på at aktivere flere deltagere i markedet, herunder slutkunder

og sammenslutninger af slutkunder, og at fjerne barrierer for, at forbrugere og nye

former for teknologier kan deltage i markedet. Regeringen støtter generelt initiati-

ver, der fremmer markedsadgang og handel med ydelser, der understøtter fleksibi-

litet i elsystemet. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at medlemsstater-

ne selv har fleksibilitet til at etablere rammerne for, at markedet kan udvikle og til-

byde forbrugere adgang til dynamiske prisprodukter (dvs. et produkt, hvor forbruget

afregnes til priserne i spotmarkedet

–

fx time for time), som forudsætning for at

kunne deltage aktivt i el-markedet.

Side 50/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Regeringen lægger desuden vægt på, at medlemsstaterne har den nødvendige

fleksibilitet til at vælge, hvor forbrugeren skal kunne tilgå informationer om priser og

forbrug, dvs. om informationerne skal fremgå af selve elregningen som i dag, eller

om oplysningerne i stedet skal kunne tilgås digitalt, hvis dette vurderes mere om-

kostningseffektivt.

Forslaget stiller krav om udrulning af smarte målere, hvilket regeringen støtter. Der

stilles desuden en række funtionelle krav til de smarte målere, herunder krav om at

målingen og udvekslingen af forbrugsdata skal ske i samme tidskadence som i

engrosmarkedet. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at reglerne inde-

holder den nødvendige fleksibilitet for medlemsstaterne til at vælge, om afregnings-

frekvensen i detailmarkedet skal følge engrosmarkedet. Udgangspunktet for ud-

veksling af måledata i Danmark er pt. baseret på timemåling. Det er regeringens

holdning, at en eventuel reduktion til 15-minutters måling i engrosmarkedet alene

bør indføres i detailmarkedet, hvis det ud fra et omkostningseffektivt hensyn er

teknisk muligt, og der er efterspørgsel herom.

Regeringen støtter, at distributionsselskaberne (DSO’erne) skal spille en større

rolle i fremtidens fleksible elsystem, hvor øgede mængder af decentral produktion

skal tilsluttes distributionsnettet og transporteres til transmissionsnettet. Regeringen

støtter, at DSO’erne tilskyndes til effektiv drift af distributionsnettet ved, at

DSO’erne

mindst hvert andet år skal udarbejde netudviklingsplaner, som indehol-

der planlagte investeringer over de kommende 5-10 år, dog med mulighed for at

undtage DSO med færre end 100.000 kunder. Netudviklingsplaner kan være med

til at sikre øget transparens, som vil være en forudsætning for, at der i fremtiden vil

være markedsaktører, der kan tilbyde fleksibilitetsydelser eller lagring, herunder til

håndtering af flaskehalse.

Regeringen finder, at det bør gøres muligt at tilslutte ladestandere til distributions-

nettet, om end regeringen samtidig lægger vægt på, at det ikke bør være

DSO’ernes opgave at eje, udvikle, forvalte og drive lagringsfaciliteter som f.eks.

batterier og ladestandere til elbiler. Dette bør i stedet være en kommerciel opgave,

som markedet skal drive.

Regeringen lægger vægt på, at det skal være muligt at anvende markedsbaserede

mekanismer til levering af systemydelser for at sikre en fair prissætning for leveran-

cer af ydelser til el-nettet, som kan bidrage til at opretholde en stabil drift af el-

nettet. Det skal være muligt for markedsaktører at eje nye lagringsfaciliteter eller

anlæg, der leverer systemydelser. Regeringen vil desuden arbejde for, at nye inte-

grerede netkomponenter (fx statiske kompensatorer) ikke undtages for kravet om,

at TSO’erne som udgangspunkt skal anvende markedsbaserede mekanismer til

levering af systemydelser, som også kan leveres af netkomponenter såsom HVDC

forbindelser.

Netkomponenter er en integreret del af transmissionsnettet, som kan levere visse systemydelser f.eks.

spændingsregulering.

Side 51/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Regeringen arbejder for, at en udfasning af regulerede priser i forbrugerledet bør

ske inden fem år efter vedtagelse af direktivet, og lægger vægt på, at andre EU-

landes brug af regulerede priser i detailmarkedet ikke må påvirke priserne i en-

grosmarkedet og i øvrigt skal påvirke andre forbrugere og markedsaktører mindst

muligt.

Danmark og Norden er langt fremme ift. udviklingen af et velfungerende el-marked,

især, hvad angår detailmarkedet. Kommissionens forslag er tydeligt inspireret af

den nordiske indretning af el-markedet, og regeringen vil i forhandlingerne arbejde

for et fortsat stærkt nordisk aftryk.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.

december 2017 til forhandlingsoplæg.

Side 52/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

5. Forslag til revision af direktiv om fælles regler for det indre

marked

for naturgas (”gasdirektivet”)

KOM(2017) 660

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med

streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 8. november 2017 fremsat et forslag til ændring af direktivet

om fælles regler for det indre marked for naturgas. EU er i overvejende grad af-

hængig af import af naturgas fra tredjelande, og der er ifølge Europa-

Kommissionen behov for at sikre konkurrence på markedet for naturgas via øget

gennemsigtighed og rimelige gaspriser.

Gasdirektivet regulerer i dag det indre marked for naturgas i EU. EU-retten er ikke

gældende for gasinfrastruktur i tredjelande. Med direktivforslaget lægger Kommis-

sionen op til, at gasinfrastruktur fra et tredjeland til EU fremadrettet skal være om-

fattet af EU-reglerne

inden for EU’s jurisdiktion. Direktivforslaget sigter bl.a. på at

klarlægge, hvilke forpligtelser der skal pålægges medlemslandene, når gasinfra-

struktur fra tredjelande krydser grænsen til EU. Ændringen betyder i praksis, at

reglerne også finder anvendelse for infrastruktur på havområdet. Med forslaget vil

sådanne forbindelser som udgangspunkt blive omfattet af de eksisterende krav i

gasdirektivet om bl.a. tredjepartsadgang, adskillelse mellem transmission og pro-

duktion/handel og gennemsigtighed.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da gastransmissionslednin-

ger, som i dag ligger på dansk søterritorium, men som ikke er koblet til det danske

gassystem og dermed ikke omfattet af lov om naturgasforsyning, vil blive omfattet

som følge af direktivforslaget. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økono-

miske konsekvenser.

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag, og regeringen kan overord-

net støtte det foreliggende udkast til revision af gasdirektivet samt hensigten om at

sikre en hurtig behandling af forslaget i Rådet.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2017) 660 af 8. november 2017 fremlagt

forslag til en revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler

for det indre marked for naturgas (”gasdirektivet”). Forslaget er oversendt til Rådet i

dansk sprogudgave den 8. november 2017.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Side 53/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Forslaget skal ifølge Kommissionen ses i relation til formålet med EU’s energiunion,

som bl.a. er at skabe et velfungerende indre marked for naturgas, der også er en

forudsætning for at øge forsyningssikkerheden i EU.

Naturgas transporteres primært gennem fast gasinfrastruktur, og ifølge Kommissi-

onen er det derfor essentielt, at der bl.a. er tredjepartsadgang til gasinfrastruktur på

ikke-diskriminerende vilkår for alle markedsaktører. Da EU er afhængig af import af

naturgas fra tredjelande, bør der ifølge Kommissionen være en høj grad af gen-

nemsigtighed og konkurrence også for så vidt angår den gas, der importeres.

Visse artikler i gasdirektivet omhandler forhold vedrørende tredjelande, men der er

ikke i det eksisterende gasdirektiv fastlagt et entydigt regelgrundlag for regulering

af gasinfrastruktur til og fra tredjelande. Kommissionen påpeger, at praksis i forhold

til gasinfrastruktur til og fra tredjelande er, at der indgås internationale aftaler, som

ikke nødvendigvis har omfattet alle principperne i gasdirektivet.

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en ensartet tilgang til de interna-

tionale aftaler med tredjelande for at sikre overholdelsen af gasdirektivets princip-

per. Kommissionen fastslår i direktivforslaget, at gasdirektivet, med tilhørende EU-

regulering udstedt i henhold til gasdirektivet, bør være gældende for gasinfrastruk-

tur mellem EU’s medlemsstater og tredjelande indenfor medlemslandenes jurisdik-

tion. Kommissionen vurderer, at dette kan ske gennem en udvidelse af definitionen

af sammenkoblingslinjer som fremsat i direktivforslaget.

3. Formål og indhold

Hovedformålet med direktivforslaget er at udvide direktivets anvendelsesområde.

Konkret foreslår Kommissionen at udvide direktivets definition af ”sammenkoblings-

linjer”, således at også sammenkoblingslinjer mellem medlemslande og tredjelande

eksplicit er omfattet af gasdirektivet. Kommissionen foreslår, at ændringen skal

omfatte både eksisterende og fremtidige rørledninger op til grænsen af EU’s juris-

diktion.

Forslaget betyder, at sammenkoblingslinjer mellem medlemslande og tredjelande

fremadrettet vil være omfattet af gasdirektivets krav om bl.a. tredjepartsadgang,

tarifregulering, ejermæssig adskillelse mellem gastransmission og produkti-

on/handelsaktiviteter og gennemsigtighed. Det vil dog ifølge det gældende direktivs

bestemmelser (jf. artikel 36) være muligt at undtage ny infrastruktur fra kravene.

For så vidt angår eksisterende infrastruktur (der falder udenfor de nuværende und-

tagelsesbestemmelser) foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne skal kunne

give konkrete og tidsbegrænsede undtagelser fra de væsentligste bestemmelser i

direktivet, hvis det vurderes ikke at være til skade for konkurrencen, effektiv mar-

kedsfunktion og EU’s forsyningssikkerhed.

Kommissionens direktivforslag lægger op til, at medlemslandene skal samarbejde

om en fælles regulering/tilgang til kommende nye gasinfrastrukturprojekter, hvor

ledninger fra tredjelande er beliggende indenfor flere medlemslandes jurisdiktion.

Side 54/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

Kommissionen bemærker, at der kan opstå situationer med gasinfrastruktur til og

fra tredjelande, hvor der vil være forskellig lovgivning gældende for dele af gasin-

frastrukturen

– f.eks. fra afsenderlandet ind til EU’s jurisdiktionsgrænse. I sådanne

situationer lægges der i forslaget op til, at Kommissionen vil kunne opnå et forhand-

lingsmandat med henblik på at forhandle en aftale, der kan sikre efterlevelse af EU-

retten.

I forslaget foreslås det, at Kommissionen og muligvis ACER skal have en konflikt-

løsende rolle.

Endeligt

benytter Kommissionen i forslaget en ny terminologi i form af ”gasledning”,

som adskiller sig fra den eksisterende terminologi, hvor der sondres mellem trans-

missionsledninger og opstrømsrørledningsnet, der er anlagt som en del af et olie-

eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede naturgas fra et eller flere af

sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig

kystlandingsterminal.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentets ITRE-udvalg.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Kommissionen finder, at der er behov for handling på EU-niveau for at sikre, at

der ikke sker diskriminering mellem på den ene side markedsaktører på det indre

energimarked og på den anden side markedsaktører fra tredjelande, der netop

også spiller en rolle på det indre marked for energi ved håndtering af en stor volu-

men af naturgas.

Kommissionen anfører, at gasinfrastruktur til og fra tredjelande i langt de fleste

tilfælde vil have en sådan dimensionering, at gasinfrastrukturen vil have en påvirk-

ning på markedsforholdene og forsyningssikkerhed i flere medlemslande.

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget vil sikre sammenkobling og

integration af Europas gasmarkeder. Kommissionen anfører i den forbindelse i

direktivforslaget, at sammenkoblingen og integrationen af gasmarkederne i Europa

ikke fyldestgørende kan sikres på medlemslandsniveau.

Kommissionen anfører, at medlemslandenes hidtidige isolerede tilgang til forhand-

linger med tredjelande har ført til forsinkelser ift. det indre marked for energi og til

utilstrækkelige og ikke optimale regulatoriske regimer i Unionen.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering om, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

Side 55/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil hovedsagligt berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157/2016.

Herudover bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om naturgasforsyning:



Bekendtgørelse nr. 1090/2000 særligt fsva. adgang til opstrømsrørledningsnet.



Bekendtgørelse nr. 1007/2011 særligt fsva. mulig tidsbegrænsede undtagelser

fra visse bestemmelser i lov om naturgasforsyning for større anlæg i naturgas-

infrastrukturen.



Bekendtgørelse nr. 1384/2016, særligt fsva. certificering af transmissionssel-

skaber, som kontrolleres af en eller flere fysiske eller juridiske personer fra et

eller flere lande udenfor EU.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt det nuværende forslag vedtages, vil det have lovgivningsmæssige konse-

kvenser, idet forslaget formentlig vil medføre et behov for tilpasning af lov om na-

turgasforsyning, som gennemfører det nuværende gasdirektiv.

Tilsvarende gælder for de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af lov

om naturgasforsyning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Forsla-

get vil kunne have mindre administrative konsekvenser i forbindelse med myndig-

hedsopgaver. Eventuelle statsfinansielle konsekvenser afholdes, jf. budgetvejled-

ningens retningslinjer, indenfor ressortministeriets egne rammer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have andre væsentlige konsekvenser eller at berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsyning- og Kli-

mapolitik. Der er ikke modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet et par gange i Rådets energiarbejdsgruppe. Der

tegner sig umiddelbart tre grupperinger af medlemsstater. En gruppe, som er posi-

tive overfor Kommissionens forslag, og som er indstillede på en hurtig vedtagelse.

Modsat er der en mindre gruppe medlemslande, som har været kritiske overfor

forslaget, som de ikke ser behov for, og som ifølge dem bl.a. lider af en række juri-

diske mangler. Dertil er der en større gruppe af medlemsstater, som endnu ikke har

Side 56/57

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 18/12-17

givet klare tilkendegivelser om, hvorvidt de kan støtte forslaget, og som med varie-

rende betoninger har anmodet Kommissionen om en række afklaringer af forslaget,

herunder vedrørende konsekvenser for eksisterende infrastruktur til og fra tredje-

lande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen tager positivt imod Kommissionens forslag, som har til hensigt at bi-

drage til opnåelse af målsætningerne i EU’s energiunion, herunder navnlig at skabe

et velfungerende indre marked for naturgas, der også er en forudsætning for at øge

forsyningssikkerheden i EU.

Regeringen kan overordnet støtte det foreliggende udkast til revision af gasdirekti-

vet, som skal sikre, at gasinfrastruktur fra et tredjeland til EU fremadrettet skal være

omfattet af EU-reglerne

inden for EU’s jurisdiktion. Dermed sikres der et entydigt

regelgrundlag for regulering af gasinfrastruktur til og fra tredjelande. Regeringen

finder desuden, at det er hensigtsmæssigt, at have størst muligt klarhed over den

anvendte terminologi i forslaget herunder sondring mellem

”gasledning”,

transmis-

sionsledninger og opstrømsrørledningsnet. Det skal ses i lyset af, at der i direktivet

stilles forskellige materielle krav til disse, hvorfor der skal være klarhed over, hvil-

ken type der henvises til.

Endeligt kan regeringen støtte Kommissionens hensigt om at sikre en hurtig be-

handling af forslaget i Rådet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Der er over-

sendt grund- og nærhedsnotat til Folketinget den 4. december 2017.

Side 57/57