EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 7
Offentligt

Dato

9. oktober 2017

Samlenotat

Rådsmøde (telekommunikation) den 24. oktober 2017

Dagsorden

Implementeringen af strategien for det digitale indre marked: Opfølg-

ning på det digitale topmøde i Tallinn den 29. september 2017

Side

Politisk drøftelse

Cybersikkerhed: Opfølgning på Det Europæiske Råd og det digitale

topmøde i Tallinn den 29. september 2017

Politisk drøftelse

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/6

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17

1. Implementeringen af strategien for det digitale indre mar-

ked: Opfølgning på det digitale topmøde i Tallinn den 29.

september 2017

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På det ekstraordinære telerådsmøde den 24. oktober 2017 forventes en drøftelse

af opfølgningen på Kommissionens digitale indre markeds strategi (DSM). Drøftel-

sen kommer som en opfølgning på det digitale topmøde i Tallinn den 29. septem-

ber 2017.

Siden fremlæggelsen af strategien for det digitale indre marked i 2015 har Kom-

missionen fremlagt 24 lovgivningsinitiativer som en del af strategien. Drøftelsen

forventes især at have fokus på, hvordan man kan gøre fremskridt på sager under

telerådsformationens ansvarsområde.

Det estiske EU-formandskab arbejder bl.a. på at nå til enighed om forslag til et

europæisk kodeks for elektronisk kommunikation og et forslag til styrkelse af sam-

menslutningen af europæiske tilsynsmyndigheder inden for europæisk kommunika-

tion (BEREC) inden årets udgang. Derudover forhandles forslag til en revision af e-

databeskyttelsesreglerne fortsat, mens et nyt forslag om frie datastrømme er frem-

sat af Kommissionen i september 2017.

2. Baggrund

Strategien for det digitale indre marked blev lanceret af Kommissionen i maj 2015.

Kommissionens vision er et digitalt indre marked, hvor varer, personer tjeneste-

ydelser og kapital frit kan bevæge sig på tværs af grænser, samt hvor borgere og

virksomheder kan udøve onlineaktivitet uanset nationalitet eller bopæl. Kommissio-

nen vurderer, at et stærkere digitalt indre marked kan styrke den europæiske øko-

nomi med op til 415 milliarder euro.

Forud for det digitale topmøde, som blev afholdt i Tallinn den 29. september 2017

på initiativ af det estiske EU-formandskab, gjorde Kommissionen status for fremdrif-

ten med strategien for det digitale indre marked. Heraf fremgik det, at Kommissio-

nen siden lanceringen af strategien har fremlagt 24 forslag til lovgivning. Forhand-

lingerne er afsluttet for 6 af forslagene, mens de stadig er i gang for de resterende

18 forslag.

3. Formål og indhold

Strategien for det digitale indre marked omfatter initiativer på en bred palette af

områder, eksempelvis vedrørende ophavsret og e-handel. Drøftelsen på det eks-

traordinære telerådsmøde den 24. oktober

–

der er indkaldt som opfølgning på det

digitale topmøde i Tallinn

–

forventes at fokusere på de initiativer, som behandles i

regi af telerådsformationen.

Side 2/6

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17

På teleområdet er man indtil videre i 2016 og 2017 nået frem til enighed om brugen

frekvenser

(470-790 Mhz), regler for

roaming

i EU samt et initiativ om

Wifi4EU.

Blandt de lovforslag, som stadig er under forhandling kan fremhæves:



Forslag til et europæisk kodeks for elektronisk kommunikation,

som bl.a. har

fokus på at sikre øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital

infrastruktur, en mere harmoniseret forvaltning af frekvenser, en stærkere og

mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt online sikkerhed og mere ensartede

regler for traditionelle telekommunikationstjenester og kommunikationstjene-

ster, der leveres over internettet og er sammenlignelige.



Forslag til styrkelse af sammenslutningen af europæiske tilsynsmyndigheder

inden for europæisk kommunikation (BEREC),

der bl.a. har til hensigt at tilføre

BEREC en række nye opgaver, herunder at gøre BEREC til et egentligt agen-

tur i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentraliserede agenturer.



Forordning om e-databeskyttelse,

som er en revision af det nuværende e-

databeskyttelsesdirektiv, og som bl.a. vedrører regler om teleudbyderes be-

handling af elektronisk kommunikationsdata, cookies og spam.



Forslaget til en forordning om frie datastrømme for ikke personhenførbare da-

ta,

som blev præsenteret af Kommissionen i september 2017, og som har til

formål at fjerne uberettigede nationale krav til fysisk lokalisering af data.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne på rådsmødet ventes i sig selv ikke at indebære lovgivningsmæssige

konsekvenser, statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning blandt medlemsstaterne til Kommissionens overord-

nede ambitioner om at styrke det digitale indre marked. Det Europæiske Råd har flere

gange

–

senest i konklusionerne fra juni 2017

–

opfordret til, at strategien færdiggøres

og gennemføres inden udgangen af 2018.

Det estiske formandskab arbejder på teleområdet bl.a. på at nå til enighed om forsla-

get til et europæisk kodeks for elektronisk kommunikation og et forslag til styrkelse af

Side 3/6

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17

sammenslutningen af europæiske tilsynsmyndigheder inden for europæisk kommuni-

kation (BEREC) inden årets udgang.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved

åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på

at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå pro-

tektionistiske tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder

for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme

det digitale indre marked.

Regeringen

er enig i, at revisionen af EU’s centrale regelsæt på teleområdet bør

have fokus på at få gjort reglerne tidssvarende og sikre, at den rette infrastruktur er

på plads, herunder at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen

lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på tele-

markedet. Realiseringen af det digitale indre marked skal bl.a. ske ved at sikre lige

konkurrencemuligheder for selskaberne samt sikre incitament til investering og

innovation, og udgangspunktet bør derfor fortsat være at opnå effektiv konkurrence

ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang.

En større ensartethed i medlemsstaternes anvendelse af EU-reglerne vil være med

til at styrke det digitale indre marked. Det hidtidige samarbejde mellem de nationale

tilsynsmyndigheder i BEREC har været frugtbart, og det er afgørende fremadrettet

at sikre og bevare de nationale tilsynsmyndigheders og BEREC’s uafhængighed.

Regeringen finder ikke grundlag for at gøre BEREC til et agentur.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med en revision af det gæl-

dende regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet, men lægger vægt på, at reglerne

ikke overlapper med f.eks. databeskyttelsesforordningen.

Frie datastrømme er et vigtigt element i en velfungerende digital økonomi, og rege-

ringen støtter på den baggrund formålet med Kommissionens forslag til en forord-

ning om frie datastrømme for ikke-personhenførbare data.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 4/6

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17

2. Cybersikkerhed

: O

pfølgning på Det Europæiske Råd og

igitale

opmøde i Tallinn

den 29. september 2017

KOM-nummer foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Det estiske EU-formandskab har sat cybersikkerhed på dagsorden for det

ekstraordinære telerådsmøde den 24. oktober 2017 til politisk drøftelse. Drø f-

telsen forventes at ske på baggrund af formandskabets konklusioner fra det

uformelle møde i Det Europæiske Råd i Tallinn den 29. oktober 2017 samt

Kommissionens lovgivningspakke om cybersikkerhed, der bl.a. indeholder

forordningsforslag med

et nyt mandat for EU’s agentur

for net- og informati-

onssikkerhed(ENISA) og et fælles europæisk certificeringssystem.

2. Baggrund

Beskyttelsen af europæerne i den digitale tidsalder blev fremhævet som én af

Kommissionens topprioriteter i Jean-Claude Junckers State of the Union-tale den

13. september 2017, og Kommissionen præsenterede med udgangspunkt heri en

ambitiøs ”cyberpakke” med det overordnede formål at skabe modstandsdygtighed,

afskrækkelse samt at forsvare EU. Pakken bygger videre på de fremskridt, der blev

gjort med Kommissionens EU-cyberstrategi fra 2013, hvor særligt net- og informa-

tionssikkerhedsdirektivet (NIS-direktivet) var et af de store flagskibsinitiativer.

Kommissionens "cyberpakke” indeholder flere elementer, hvoraf særligt Kommissi-

onens forslag til forordning om

en ”Cybersecurity Act”

kan fremhæves. I forslaget

lægges der op til 1) at sikre et udvidet og styrket mandat for EU’s net-

og informati-

onssikkerhedsagentur

(ENISA), som omdannes til EU’s cybersikkerhedsagentur,

og som fremadrettet vil få en fremtrædende rolle i forhold til policyudvikling og ope-

rationel håndtering af cyberhændelser, og 2) at introducere et fælles europæisk

certificeringssystem inden for cybersikkerhed udviklet af ENISA, og som på sigt vil

medføre en udfasning af nationale certificeringssystemer.

”Cyberpakken” indeholder derudover en række initiativer om koordineret håndtering

af cyberhændelser (blueprint), afholdelse af cyberøvelser, oprettelse af en Cy-

bersecurity Emergency Response Fund, implementering af NIS-direktivet, hånd-

hævelse i forhold til cyberkriminalitet, uddannelse og forskning, en styrkelse af NA-

TO-EU-samarbejdet på cyberområdet samt styrket EU-cyberdiplomati blandt andet

i form af en ”værktøjskasse” for diplomatiske svar på ondsindede cyberaktiviteter

(”Cyber Diplomacy Toolbox”).

Cybersikkerhed blev drøftet på det digitale topmøde i Tallinn den 29. september.

Afrapportering fra dette uformelle møde forventes at finde sted den 12. oktober

2017 i Folketingets Europaudvalg.

Side 5/6

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Samlenotat om det ekstraordinære rådsmøde (tele) den 24/10-17

3. Formål og indhold

På telerådsmødet forventes en politisk drøftelse af cybersikkerhed. Drøftelsen for-

ventes at ske på baggrund af formandskabets konklusioner fra det uformelle møde

i Det Europæiske Råd i Tallinn den 29. oktober 2017 samt Kommissionens initiativ-

pakke om cybersikkerhed, der bl.a. indeholder et nyt mandat for EU’s agentur for

cybersikkerhed og forslag om et fælles europæisk certificeringssystem.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Den politiske drøftelse forventes ikke at have direkte konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Drøftelserne på rådsmødet ventes i sig selv ikke at indebære lovgivningsmæssige,

konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionen og formandskabets fokus på cybersikkerhed vel-

kommen.

Regeringen støtter op om et stadigt tættere internationalt samarbejde om at imø-

degå cybersikkerhedstrusler. Truslerne er i sagens natur grænseoverskridende, og

landene bør i videst muligt omfang udveksle erfaringer samt ikke mindst konkrete

oplysninger om angreb og trusler. Arbejdet på cybersikkerhedsområdet omhandler

dog typisk følsomme oplysninger, som bl.a. kan afsløre egne efterretningsmæssige

kapaciteter og adgange. Derfor bør udveksling alene ske frivilligt, og det vil ofte

være relevant kun at udveksle oplysninger til en snæver kreds af aktører, afhængig

af den konkrete situation. Det samme gælder eventuelt bidrag til at imødegå kon-

krete angreb.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 6/6