Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 60
Offentligt
Bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter
elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l
og 23 m
I medfør af § 37 b i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 og § 23 n i lov om
varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne bekendtgørelse fastsætter regler for kommunernes indberetninger, erklæringer, dokumentation,
regnskabsføring og revision i henhold til elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23
m.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Afståelse:
Enhver form for afhændelse, ombytning eller opgivelse af ejerandele af en virksomhed, herunder
likvidation af virksomheden.
2)
Indberetningsår:
Året, hvor kommuner afgiver indberetning og revisorer afgiver erklæring om forhold i det
foregående kalenderår.
3)
Koncernstruktur:
Elforsyningsvirksomhed, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 1, sammen med samtlige de
hermed helt eller delvist ejermæssigt, direkte eller indirekte, forbundne virksomheder.
4)
Rentenetting:
Finansielt instrument, hvor debet- og kreditbalancer på de deltagende konti slås sammen med
henblik på en fælles renteberegning, jf. dog § 10, stk. 5.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
Kapitel 3
Indberetninger og erklæringer
§ 3.
Kommuner, der ejer eller har ejet andele i virksomheder omtalt i stk. 2 eller 3, skal hvert år senest den 1.
februar foretage en indberetning til Energitilsynet vedrørende registreringspligtige uddelinger fra og vederlag ved
afståelse af ejerandele i sådanne virksomheder i det foregående kalenderår eller afgive erklæring om, at
kommunen ikke har modtaget sådanne uddelinger eller vederlag.
Stk. 2.
Kommunernes registreringspligt omfatter uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i helt
eller delvis kommunalt ejede virksomheder, jf. bilag, herunder virksomheder, der indgår som en del af den
kommunale forvaltning, som i perioden efter den 20. februar 2003
1) er eller har været omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1,
2) ejer eller har ejet varmefremføringsanlæg,
3) direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i de i nr. 1) og 2) nævnte virksomheder, eller
4) helt eller delvist ejes, direkte eller indirekte, af de i nr. 1) til 3) nævnte virksomheder, og dermed indgår i en
koncernstruktur.
Stk. 3.
Kommunernes registreringspligt omfatter uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerande i helt
eller delvis kommunalt ejede virksomheder, jf. bilag, herunder virksomheder, der indgår som en del af den
kommunale forvaltning, som i perioden efter den 3. maj 2017
1) ejer eller har ejet varmeproduktionsanlæg,
2) direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i de i nr. 1) nævnte virksomheder, eller
3) helt eller delvist ejes, direkte eller indirekte, af de i nr. 1) og 2) nævnte virksomheder, og dermed indgår i
en koncernstruktur.
Stk. 4.
Registreringspligtige uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfatter
enhver form for økonomisk værdi, der tilflyder kommunen, herunder kontante beløb, udbytte, udlodning ved
kapitalnedsættelse, kapitalandele, aktier, fysiske aktiver, andre økonomiske fordele, fordringer, konvertible
obligationer mv. samt serviceydelser, støtte til kommunale aktiviteter eller til anden kommunal
interessevaretagelse
.
Registreringspligten omfatter tillige uddelinger til kommunens øvrige virksomhed samt til
fonde og ikke kommunalt ejede virksomheder. Registreringspligten omfatter kommunens forholdsmæssige andel
af uddelinger fra delvist kommunalt ejede virksomheder.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
Stk. 5.
Ved afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution registreres et vederlag, der
mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Stk. 6.
Nedbringelse af en kommunal elforsynings- eller varmeforsyningsvirksomheds gæld til kommunen
medfører ikke registreringspligt. Der skal ligeledes ikke ske registrering, hvis et moderselskab sælger et
datterselskab, så længe vederlaget fra salget forbliver i moderselskabet eller i koncernforbundne varme-,
fjernkølings- eller naturgasvirksomheder.
Stk. 7.
Der skal ikke ske registrering af midler, som tilfalder varmeforbrugerne i form af prisnedsættelser eller
undladelse af opkrævning af tilladt forrentning af indskudskapital, jf. § 6 i bekendtgørelse om indregning af
driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af
indskudskapital.
§ 4.
Kommuner skal hvert år senest den 1. februar afgive en erklæring til Energitilsynet om, hvorvidt der i det
foregående kalenderår i virksomheder omfattet af stk. 2, har været anvendt midler, der stammer fra aktiviteter
omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om
naturgasforsyning til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning, eller
aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 2.
Kommunernes pligt til at afgive erklæring, jf. stk. 1, omfatter virksomheder, som kommunen har ejet
helt eller delvis i det foregående kalenderår, og som er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller som ejer
varmeforsyningsanlæg, eller som direkte eller indirekte ejer andele i de nævnte virksomheder. Erklæringspligten
indtræder, såfremt de pågældende virksomheder tillige varetager aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i
medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør
af lov om miljøbeskyttelse. Erklæringspligten indtræder endvidere, såfremt de pågældende virksomheder indgår i
en koncernstruktur, der tillige varetager aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om
vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljø-
beskyttelse, jf. bilag.
§ 5.
Indberetninger og erklæringer efter §§ 3-4 fremsendes i elektronisk form på et skema udarbejdet af
Energitilsynet, jf. stk. 3. Det udfyldte skema fremsendes med en digital signatur, som udarbejdes i henhold til
OCES-standarden (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service). Der fremsendes ét skema pr. kommune.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
Stk.2.
Den i § 12, stk. 1, nævnte revisorerklæring fremsendes ligeledes i elektronisk form, forsynet med digital
signatur i henhold til OCES-standarden, på en standarderklæring udarbejdet af Energitilsynet, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Skema til de kommunale indberetninger og erklæringer samt revisorernes standarderklæring udarbejdes
af Energitilsynet i henhold til denne bekendtgørelse.
Kapitel 4
Regnskabsføring
§ 6.
Kommunen skal tilrettelægge sit bogholderi således, at modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse i
henhold til § 3, stk. 4 og 5, registreres på særskilte konti i bogholderiet. Ved registreringen opgøres uddelinger fra
og vederlag ved afståelse af ejerandele, der hidrører fra forrentning af indskudskapital på en særskilt konto, jf. lov
om varmeforsyning § 23 l, stk. 3, 2. og 3. pkt..
Stk. 2.
Registreringen skal omfatte alle modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse, medmindre der er tale
om en selskabsmæssig omstrukturering omfattet af elforsyningslovens § 37, stk. 2, eller varmeforsyningslovens §
23 l, stk. 2. I det omfang uddelinger og vederlag ikke består af kontante beløb, skal der som grundlag for
registreringen foreligge dokumentation for værdiansættelsen. Værdiansættelsen skal ske til markedsværdien.
Stk. 3.
Som grundlag for registreringen skal foreligge dokumentation for rådighedsdatoen samt beløbets
størrelse.
Stk. 4.
Rådighedsdatoen er den dato, hvor uddelingen eller vederlaget ved afståelse er til kommunens
rådighed, og hvor kommunen har mulighed for at disponere over beløbet. Beløbet regnes eksempelvis for at være
til kommunens rådighed, når det indgår på en kommunal konto, jf. dog § 7, stk. 2. Ved uddelinger, som ikke
registreres i det kommunale regnskab, til kommunens øvrige virksomhed samt til fonde og ikke kommunalt ejede
virksomheder, anses uddelingstidspunktet for rådighedsdatoen. Ved afståelse til fonde anses afståelsestidspunktet
for rådighedsdatoen.
Stk. 5.
Som grundlag for registreringen skal der i tilfælde af afståelse af ejerandele til en fond eller anden
selvejende institution foreligge dokumentation for ansættelse af et vederlag, som mindst svarer til
markedsværdien af de pågældende ejerandele på afståelsestidspunktet samt dokumentation for
afståelsestidspunktet.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
Stk. 6.
Som grundlag for registreringen skal der foreligge dokumentation for eventuelle fradrag efter
elforsyningslovens § 37, stk. 7 og 8, eller varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 7 og 8.
Stk. 7.
Som grundlag for registreringen skal der foreligge et organisationsdiagram, som omfatter alle
virksomheder omfattet af § 3, stk. 2 og 3, herunder delvist ejede virksomheder, med angivelse af ejerandele pr.
31. december i det kalenderår, indberetningen eller erklæringen vedrører. Hvis der er sket selskabsmæssige
omstruktureringer, som har ført til ændringer i kommunens ejerskab til de omfattede virksomheder, skal der tillige
foreligge en kort redegørelse for omstruktureringerne, herunder oplysning om, hvorvidt de anses for at ligge inden
for elforsyningslovens § 37, stk. 2 eller varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2. Organisationsdiagrammet skal
endvidere omfatte helt eller delvist kommunalt ejede virksomheder, der varetager aktiviteter forbundet med
vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller
affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 8.
Dokumentationen i henhold til stk. 2-7 skal foreligge i kommunen og på begæring indsendes til
Energitilsynet.
§ 6 a.
Lader en kommune midler tilfalde varmeforbrugerne i form af prisnedsættelser eller undladelse af
opkrævning af tilladt forrentning af indskudskapital, jf. § 6 bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige
afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital,
skal en indberetning eller erklæring efter § 3, stk. 1, indeholde en redegørelse for, hvilke midler, der tilfalder
varmeforbrugerne, hvornår og hvordan det vil ske. Redegørelsen gives i tilfælde, hvor en kommune afstår
ejerandele og i tilfælde, hvor en kommune helt eller delvis undlader at modtage uddelinger fra delvis kommunalt
ejede virksomheder.
Stk. 2.
Dokumentation for midler, som tilfalder varmeforbrugerne, skal foreligge i kommunen og indsendes i
forbindelse med den årlige indberetning eller erklæring til Energitilsynet. Hvis midlerne tilfalder varmeforbrugerne
over en flerårig periode, skal der i de enkelte år indsendes dokumentation for, at midlerne tilfalder
varmeforbrugerne.
§ 7.
Bogføring og regnskabsaflæggelse for virksomheder omfattet af § 3, stk. 2 og 3, som drives som en del af
kommunen, skal foretages særskilt for den enkelte virksomhed.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
Stk. 2.
Indbetalinger vedrørende de virksomheder, der er nævnt i stk. 1, kan, hvor der er etableret en
kommunal opkrævningsfunktion, indgå på kommunens bankkonto uden registrering i henhold til § 3, stk. 1,
såfremt følgende krav opfyldes:
1) Ved hver måneds udgang opgøres og udlignes den mellemregning, som er opstået som følge af stk. 2,
således at der sker overførsel af modtagne beløb, som tilhører virksomheder omfattet af § 3, stk. 2 og 3, til
særskilte bankkonti tilhørende disse virksomheder, medmindre det er åbenbart, at virksomhederne omfattet af
§ 3, stk. 2 og 3, ikke ved månedens udgang har foretaget udlån af midler til kommunen.
2) Omkostninger relateret til virksomhederne, og som afholdes af den fælles kommunale økonomiforvaltning
fra kommunens bankkonto, kan fragå ved opgørelsen af mellemregningen, inden denne udlignes.
3) Den opgjorte mellemregning skal for perioden og indtil indfrielse i den efterfølgende måned forrentes med
en rentesats svarende til den markedsrente, som kommunen måtte betale for et tilsvarende lån.
§ 8.
Såfremt en kommune udfører servicefunktioner for virksomheder omfattet af § 3, stk. 2 eller 3, eller § 4,
stk. 2 på en sådan måde, at servicevirksomheden ikke er omfattet af § 3, stk. 2 eller 3, eller § 4, stk. 2, skal de
aftagende virksomheder serviceres på markedsbestemte vilkår, og en eventuel opkrævningsfunktion
tilrettelægges, således at der ikke sker udlodning til kommunen uden registrering. For at kunne godtgøre dette
skal servicevirksomheden opfylde kravene i § 11, nr. 1-5.
§ 9.
Kommuner skal, jf. § 4, stk. 1, ved erklæring godtgøre, at der ikke er anvendt midler, som stammer fra
aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller
naturgasforsyningsloven til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller
til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Som
grundlag for erklæringen skal kommunen sikre:
1) at de virksomheder, der er omfattet af § 4, stk. 2, organiseres som anført i elforsyningslovens § 37 a, stk. 4
og 5, eller varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 4 og 5, og
2) at bogholderiet i virksomhederne tilrettelægges som anført i §§ 8 og 9.
§ 10.
I virksomheder, der er omfattet af § 4, stk. 2, skal midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af
elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven, kunne
dokumenteres bogføringsmæssigt adskilt fra midler, der stammer fra andre aktiviteter, jf. dog stk. 3. Ved midler,
som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
eller naturgasforsyningsloven, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge i koncernen, herunder
også i delvist ejede virksomheder.
Stk. 2.
Ved afbrænding af affald kan midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven eller
varmeforsyningsloven, dog dokumenteres bogføringsmæssigt adskilt fra midler, der stammer fra aktiviteter
forbundet med affaldshåndtering, såfremt der anvendes en indtægts- og omkostningsfordeling i
overensstemmelse med Energitilsynets praksis.
Stk. 3.
Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for serviceaktiviteter omfattet af § 11. Midler, der anvendes til
serviceaktiviteter, skal holdes bogføringsmæssigt adskilt fra eventuelle andre midler i virksomheden.
Stk. 4.
Der skal i kommunen foreligge en regnskabsmæssig opgørelse af midler, som stammer fra aktiviteter
omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven eller naturgasforsyningsloven. Opgørelsen skal have
skæringsdato senest pr. 15. juni 2006.
Stk. 5.
Kravet om bogføringsmæssig adskillelse er ikke til hinder for, at adskilte likvide bankkonti kan indgå i en
aftale med virksomhedernes bankforbindelse omkring rentenetting, såfremt denne aftale ikke forringer
rentevilkårene for midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven eller
naturgasforsyningsloven, og såfremt ordningen ikke indebærer nogen form for fælles hæftelse over for banken.
Stk. 6.
Kommunen skal sikre, at dokumentationen for forhold omfattet af stk. 1-5 skal foreligge i samtlige
virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, og på begæring indsendes til Energitilsynet.
§ 11.
En fælles servicevirksomhed, som i henhold til elforsyningslovens § 37 a, stk. 5, eller
varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 5, er selskabsmæssigt adskilt fra virksomheder, som udøver aktiviteter
omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven
eller aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet
med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, skal opfylde følgende
regnskabsmæssige krav:
1) Serviceydelser skal løbende faktureres til de virksomheder, som forbruger den pågældende service.
2) Faktureringen skal baseres på markedsbestemte vilkår, således at der ikke anvendes midler, der stammer
fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller
naturgasforsyningsloven, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning
eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Ved markedsbestemte vilkår forstås også en omkostningsdeling efter de enkelte aktiviteters faktiske
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
forholdsmæssige forbrug. Ved fakturering baseret på deling af faktiske omkostninger, skal disse opgøres efter
driftsøkonomiske principper svarende til bestemmelserne i årsregnskabsloven. De fordelte omkostninger kan
således indeholde afholdte direkte driftsomkostninger, driftsøkonomiske afskrivninger og betalte renter.
Servicevirksomheden skal dokumentere størrelsen og grundlaget for den enkelte fakturering, herunder at den
fakturerede pris svarer til markedsprisen eller de faktiske omkostninger, dog maksimalt markedsprisen.
3) Fordelingen på de enkelte aktiviteter skal dokumenteres eller sandsynliggøres ved anvendelse af entydige
fordelingsnøgler og forbrugsindikatorer, som f.eks. tidsregistreringer, antal transaktioner inden for det
pågældende område, antal ansatte m.v.
4) Der skal udarbejdes en skriftlig serviceaftale mellem den aftagende virksomhed og servicevirksomheden
indeholdende en beskrivelse af arten og omfanget af de serviceydelser, der varetages af servicevirksomheden
samt en beskrivelse af beregningsgrundlaget, størrelsen og betalingen for serviceydelserne.
Servicevirksomheden kan periodevis opkræve acontovederlag for den ydede service baseret på et budget, der
er aftalt mellem partnerne over de forventede serviceydelser for det enkelte år. Hvor serviceydelserne er
baseret på deling af faktiske udgifter, skal det acontovederlag, der er afregnet i årets løb, efter regnskabsårets
udløb reguleres i forhold til de faktiske udgifter. Hvis forudsætningerne for de budgetterede fordelingsnøgler er
ændret i årets løb, skal der ved opgørelsen af de faktiske udgifter tages hensyn hertil.
5) Såfremt den fælles servicevirksomhed også varetager opkrævningsfunktioner for de aftagende
virksomheder, skal opkrævningsfunktionerne tilrettelægges på en sådan måde, at indbetalinger umiddelbart
tilgår de aftagende virksomheder, som de vedrører.
6) Aktiver og passiver skal regnskabsmæssigt henføres til den forsyningsart, som de er naturligt knyttet til.
Aktiver til fælles anvendelse kan anskaffes af servicevirksomheden.
7) Anskaffelse af fælles anlægsaktiver m.v. kan finansieres ved forholdsmæssig ydelse af lån eller
kapitalindskud fra de virksomheder, som deltager i anvendelsen af de fælles aktiver. Lån til
servicevirksomheden skal forrentes med en rentesats svarende til markedsrenten for tilsvarende lån. Ved
forholdsmæssig finansiering skal denne fordeling svare til de enkelte enheders forventede forholdsmæssige
brug af aktivet.
Kapitel 5
Revision
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
§ 12.
Kommunen fremsender senest den 1. september i indberetningsåret en af kommunens revisor afgivet
erklæring om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning og erklæring efter § 3, stk. 1, og § 4,
stk. 1, jf. reglerne i § 12, stk. 3, og §§ 13 og 14.
Stk. 2.
Såfremt de omfattede virksomheder, jf. § 3, stk. 2 og 3, og § 4, stk. 2, revideres af en anden end
kommunens revisor, skal kommunen for hver af de pågældende virksomheder indhente en tilsvarende erklæring
fra virksomhedens statsautoriserede revisor. Denne eller disse erklæringer fra statsautoriseret revisor skal
foreligge i kommunen og på begæring indsendes til Energitilsynet.
Stk. 3.
Omfanget af revisors arbejde afhænger af kommunens og virksomhedernes administrative struktur og
forretningsgange, herunder procedurer og den interne kontrol i forbindelse med transaktioner mellem parterne,
samt procedurer og intern kontrol til sikring af adskillelse af midler og vedrørende en eventuel fælles
servicevirksomhed. Som led i arbejdet undersøger og vurderer revisor de eksisterende forretningsgange og den
interne kontrol vedrørende registrering af uddelinger og vederlag ved afståelse samt for øvrige transaktioner
mellem kommunen og virksomhederne. Arbejdet udføres som udgangspunkt ved stikprøvevise undersøgelser.
Stk. 4.
Kommunen og de virksomheder, som kommunen ejer helt eller delvist, skal give revisor de oplysninger,
som må anses af betydning for revisors arbejde og give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, revisor
finder nødvendige. Kommunen skal endvidere sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor
anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
§ 13.
Kommunen sikrer, at revisor i forbindelse med afgivelsen af sin erklæring vedrørende kommunens
indberetning og erklæring efter § 3, stk. 1, særligt påser,
1) at kommunens indberetning og regnskabsføring er udarbejdet i overensstemmelse med § 3 og §§ 5-11,
herunder at der foreligger behørig dokumentation for rådighedsdatoer, eventuelle markedsværdiansættelser,
fradrag og midler, der tilfalder varmeforbrugerne,
2) at transaktioner mellem kommunen eller en helt eller delvist kommunalt ejet virksomhed, som ikke er
omfattet af § 3, stk. 2 og 3, og § 4, stk. 2, og virksomheder som er omfattet af § 3, stk. 5 og § 4, stk. 2, sker
på markedsbestemte vilkår, således at der ikke sker udlodning til kommunen uden registrering,
3) at transaktioner mellem en helt eller delvist kommunalt ejet servicevirksomhed, som ikke er omfattet af § 3,
stk. 5 og § 4, stk. 2, og virksomheder som er omfattet af elforsyningslovens § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, sker på
markedsbestemte vilkår, og at en eventuel opkrævningsfunktion tilrettelægges, således at der ikke sker
udlodning til kommunen uden registrering, jf. § 8,
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
4) at mellemregningen er opgjort i overensstemmelse med § 7, stk. 2, og
5) at selskabsmæssige omstruktureringer, som ikke har ført til registreringer af vederlag, er omfattet af
elforsyningslovens § 37, stk. 2, eller varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2.
§ 14.
Kommunen sikrer, at revisor i forbindelse med afgivelsen af sin erklæring vedrørende kommunens
erklæring efter § 4, stk. 1, gennemgår virksomhedernes bogholderi og regnskabsmateriale med henblik på at
påse, at midlerne i det foregående regnskabsår ikke er anvendt i strid med elforsyningslovens § 37 a, stk. 3, eller
varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 3, og at midlerne har været adskilt i overensstemmelse med §§ 7-9, samt at
elforsyningslovens § 37 a, stk. 4 og 5, eller varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 4 og 5, overholdes. Revisor skal i
den forbindelse særligt påse,
1) at midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om
kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven er bogføringsmæssigt adskilt og opgjort særskilt i alle
omfattede virksomheder, herunder holdingselskaber, i overensstemmelse med § 10,
2) at der ikke er foretaget overførsler af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven,
varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven til aktiviteter forbundet med
vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller
affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse gennem holdingselskaber,
3) at der ikke er ydet lån, stillet sikkerhed m.v., herunder etableret cash pool-ordninger, som indebærer en
anvendelse af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om
kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør
af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i medfør af
lov om miljøbeskyttelse,
4) at transaktioner mellem virksomheder, hvori indgår midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af
elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om kommunal fjernkøling eller naturgasforsyningsloven, og
virksomheder, som udøver aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning
eller aktiviteter forbundet med spildevandanlæg eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse,
sker på markedsbestemte vilkår, således at transaktionen ikke indebærer en anvendelse af midler i strid med
elforsyningslovens § 37 a, stk. 3, eller varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 3, og
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
1824575_0011.png
5) at afregningen for serviceydelser og fælles anskaffelse af aktiver samt varetagelse af opkrævningsfunktioner
foretages i overensstemmelse med § 11, således at der ikke herved indirekte sker en anvendelse af midler i
strid med elforsyningslovens § 37 a, stk. 3, eller varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 3.
Stk. 2.
Hvis revisor ikke uden forbehold kan afgive den af Energitilsynet udarbejdede standarderklæring, skal
revisor nærmere redegøre herfor på standarderklæringen, og kommunen skal indsende revisors redegørelse til
Energitilsynet senest den 1. september i indberetningsåret.
Kapitel 6
Opbevaring af dokumentation
§ 15.
Dokumentation for forhold omfattet af bekendtgørelsen skal opbevares i 5 år, medmindre længere
opbevaring er krævet efter anden lovgivning. Dog skal den i § 10, stk. 4, nævnte opgørelse opbevares i
kommunen indtil videre.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 16.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen skal anvendes første gang på kommunernes indberetning, erklæring og godtgørelse
efter § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, for perioden 1. januar 2017 – 31. december 2017, som senest skal ske 1. februar
2018, og for revisorerklæringen, som senest skal afgives den 1. september 2018.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 1297 af 15. december 2008 om kommuners indberetning og afgivelse af erklæring
efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m.
Energistyrelsen, den 20. december2017
Martin Hansen
/ Astrid Rathe
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
Bilag
Virksomheder omfattet af kommunernes indberetningspligt efter § 3, stk. 1, og
erklæringspligt efter § 4, stk. 1
Kommunernes indberetningspligt omfatter registreringspligtige uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af
virksomheder, fra helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder, herunder virksomheder, der indgår som en del
af den kommunale forvaltning, som i perioden efter den 20. februar 2003
1) er eller har været omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, dvs. virksomheder, der beskæftiger sig med
produktion, transport, handel og levering af elektricitet,
2) ejer eller har ejet varmefremføringsanlæg,
3) direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i de i nr. 1) og 2) nævnte virksomheder, eller
4) helt eller delvist ejes, direkte eller indirekte, af de i nr. 1) til 3) nævnte virksomheder og dermed indgår i en
koncernstruktur.
Kommunernes indberetningspligtspligt omfatter registreringspligtige uddelinger fra eller vederlag ved afståelse
af ejerande i helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder, herunder virksomheder, der indgår som en del af
den kommunale forvaltning, som i perioden efter den 3. maj 2017
4) ejer eller har ejet varmeproduktionsanlæg,
5) direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i de i nr. 1) nævnte virksomheder, eller
6) helt eller delvist ejes, direkte eller indirekte, af de i nr. 1) og 2) nævnte virksomheder, og dermed indgår i
en koncernstruktur.
Der er ingen krav i loven til, hvorledes de berørte virksomheder skal organiseres. Der kan være tale om meget
varierede organisationsstrukturer. Bilaget giver eksempler på typiske organisationsstrukturer og omfanget af
registrerings- og indberetningspligten i tilknytning til disse. Der kan være selskabsmæssige konstruktioner, som
ikke er illustreret med de viste eksempler.
For de viste eksempler er det endvidere angivet, i hvilket omfang virksomhederne er omfattet af kravet om
kommunale erklæringer, jf. § 4, stk. 1.
Eksempel 1:
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
1824575_0013.png
Elforsyningsvirksomheden som en del af en kommunal koncernstruktur
Kommunen har organiseret sine forsyningsaktiviteter i en koncern bestående af datterselskaber under et
holdingselskab (moderselskab), som kommunen helt eller delvist ejer.
Efter § 3, stk. 1,
skal kommunen indberette modtagne
uddelinger fra
ethvert selskab i koncernstrukturen.
Indberetningspligten består, jf. § 3, stk. 2 og 3, uanset hvilket af de viste selskaber uddelingen hidrører fra, fordi
de indgår i en koncernstruktur, hvori der også indgår virksomheder, der er – eller i perioden efter den 20. februar
2003 – har været omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller der ejer eller i den nævnte periode har ejet
varmefremføringsanlæg, eller virksomheder, der i perioden efter den 3. maj 2017 ejer eller har ejet
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
varmeproduktionsanlæg. Indberetningspligten omfatter således også tilknyttet virksomhed, der organisatorisk
ligger inden for koncernstrukturen. På figuren er tilknyttet virksomhed eksemplificeret med Vejlys A/S.
Indberetningspligten omfatter således også uddelinger fra selskaber, som kommunen kun ejer en andel i, f.eks.
en elhandelsvirksomhed, som ejes i fællesskab med andre netvirksomheder. Ligeledes består registreringspligten i
forhold til uddelinger fra selskaber i koncernen, der har aktiviteter, der ikke er omfattet af el- eller
varmeforsyningslovene, eksempelvis vandforsyning, gasforsyning, affaldshåndtering m.v.
Efter § 3, stk. 2 og 3,
omfatter indberetningspligten endvidere uddelinger til andre virksomheder, der er helt
eller delvis kommunalt ejede, som ikke er omfattet af koncernstrukturen. På figuren er disse andre virksomheder
illustreret ved kassen »Andre kommunale virksomheder«.
Endelig skal der ske indberetning af uddelinger til fonde og virksomheder helt uden for den kommunale
ejerstruktur. På figuren er disse andre virksomheder illustreret ved kassen »Ikke-kommunale virksomheder«.
Registreringspligten omfatter eksempelvis uddelinger til erhvervsudviklingsfonde eller sponsormidler til lokale
foreninger.
Transaktioner mellem selskaber internt i koncernstrukturen, dvs. virksomhederne omfattet af den stiplede linje,
udløser ikke i sig selv pligt til registrering og indberetning, men udløser pligt til at afgive erklæringer efter § 4, stk.
1, og dermed registreringspligt, såfremt der er overført midler, som angivet i § 4, stk. 1, se nedenfor.
Indberetningspligten efter § 3, stk. 1, gælder ligeledes for
vederlag ved afståelse
af ejerandele i en
virksomhed inden for koncernstrukturen, såfremt kommunen modtager vederlaget. Så længe et vederlag fra salg
af et datterselskab forbliver i moderselskabet eller i koncernforbundne varmeforsynings, fjernkølings- eller
naturgasvirksomheder, skal der ikke ske registrering og indberetning.
Såfremt kommunen ikke i det foregående kalenderår har modtaget sådanne uddelinger eller vederlag, afgiver
kommunen erklæring herom i henhold til § 3, stk. 1.
Efter § 4, stk. 1,
skal kommunen afgive erklæring om, at der
ikke inden for koncernstrukturen
, der er vist
med den stiplede linje, hverken direkte eller indirekte, er overført midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af
el-, varme- og naturgasforsyningslovene eller lov om kommunal fjernkøling til aktiviteter forbundet med
vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning, eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller
affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
1824575_0015.png
Ved erklæringen godtgør kommunen endvidere, at der
ikke inden for de enkelte virksomheder
, er overført
midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af el-, varme- og naturgasforsyningslovene eller lov om kommunal
fjernkøling til aktiviteter forbundet med vandforsyning, spildevandsanlæg eller affaldshåndtering. Et eksempel
herpå er vist i eksempel 4.
Eksempel 2
Elforsyningsvirksomhed eller varmeforsyningsvirksomhed i kommunen
Kommunen driver sin elforsynings- eller varmeforsyningsvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning.
I eksempel 2 er kommunen i henhold til § 3, stk. 1 forpligtet til at indberette økonomiske overførsler fra
elforsyningsvirksomheden til kommunen, og tilsvarende fra varmeforsyningsvirksomheden til kommunen.
Ved »kommunen« forstås alle dele af den kommunale forvaltning, herunder de andre forsyningsenheder og en
eventuel
serviceenhed.
Det
betyder,
at
en
kommune,
der
driver
sin
elforsyningsvirksomhed
eller
varmeforsyningsvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning, også er forpligtet til at registrere og
indberette en overførsel af midler fra f.eks. elforsyningen til varmeforsyningen eller omvendt. Tilsvarende gælder
for overførsel af midler fra elforsyningen til en eventuel vejbelysningsvirksomhed, der drives som en del af den
kommunale forvaltning.
Der er således forskel på, om forsyningsaktiviteter udøves i kommunen selv eller i en kommunalt ejet
koncernstruktur,
som
illustreret
ved
eksempel
1,
hvor
transaktioner
mellem
selskaberne
internt
i
koncernstrukturen ikke i sig selv udløser registreringspligt.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
1824575_0016.png
Økonomiske overførsler fra elforsyningen eller varmeforsyningen til helt eller delvis kommunalt ejede
virksomheder (»Andre kommunale virksomheder«), f.eks. et fælleskommunalt affaldsselskab, eller til ikke
kommunalt ejede virksomheder (»Ikke-kommunale virksomheder«) er ligesom i eksempel 1 omfattet af
indberetningspligten, jf. § 3, stk. 1.
Kommunen skal ikke afgive erklæring efter § 4, stk. 1, idet alle overførsler af midler fra elforsyningen eller
varmefremføringsvirksomheden er omfattet af indberetningspligten efter § 3, stk. 1.
Eksempel 2 a
Elforsyningsvirksomheden i kommunen ejer andele i anden virksomhed
Såfremt den kommunale elforsynings- eller varmeforsyningsvirksomhed direkte eller indirekte ejer andele i
andre virksomheder, vil disse andre virksomheder også være omfattet af registrerings- og indberetningspligten.
Dette er illustreret ved eksempel 2a, hvor elforsyningsenheden og dennes helt eller delvist ejede virksomheder
Elhandel A/S og Vejlys A/S tilsammen udgør en koncernstruktur, der er omfattet af § 3, stk. 2. Se beskrivelsen
under eksempel 1.
Såfremt der internt i en sådan koncernstruktur skulle indgå aktiviteter vedrørende vandforsyning,
spildevandsbehandling eller affaldshåndtering, skal der afgives erklæring efter § 4, stk. 1.
Eksempel 3
Enkeltvirksomheder ejet af kommunen
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
1824575_0017.png
Kommunen har organiseret sine forsyningsaktiviteter i selvstændige selskaber ejet direkte af kommunen. Disse
selskaber ejer ikke andele i andre selskaber.
I dette tilfælde gælder indberetningspligten efter § 3, stk. 1, alene elforsyningsvirksomheden og
varmeforsyningsvirksomheden.
Alle økonomiske overførsler fra elforsynings- eller varmeforsyningsvirksomheden til kommunen eller til andre
helt eller delvis kommunalt ejede virksomheder er omfattet af registreringspligten. Det samme gælder overførsler
til fonde og ikke kommunalt ejede virksomheder, jf. »Ikke-kommunale virksomheder« i eksempel 1.
Kommunen skal ikke afgive erklæring efter § 4, stk. 1, idet alle overførsler af midler fra elforsyningen eller
varmeforsyningen allerede er omfattet af indberetningspligten efter § 3, stk. 1.
Eksempel 4
Kommunalt ejet affaldskraftvarmeanlæg
Kommunen ejer helt eller delvis et affaldsbaseret kraftvarmeanlæg.
Indberetningspligten efter § 3, stk. 1, omhandler hele kraftvarmeanlægget.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
1824575_0018.png
Kommunen afgiver endvidere altid erklæring efter § 4, stk. 1, om, at der hverken direkte eller indirekte er
overført midler, der stammer fra aktiviteter omfattet af el- og varmedelen til affaldsaktiviteterne. Denne erklæring
skal afgives, uanset om det affaldsfyrede kraftvarmeanlæg ejes direkte, som vist på figuren, eller det indgår i en
koncernstruktur, som vist med den stiplede linje i eksempel 1.
Tidligere ejede virksomheder
Kommunens indberetningspligt efter § 3, stk. 1, omfatter uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele
i virksomheder, der i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af elforsyningsloven eller i samme
periode udøvet varmefremføringsvirksomhed. Indberetningspligten omfatter desuden uddelinger fra og vederlag
ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der i perioden efter den 3. maj 2017 ejer eller har ejet
varmeproduktionsvirksomhed.
Indberetningspligten omfatter også virksomheder, der direkte eller indirekte i perioden efter den 20. februar
2003
har ejet
andele i virksomheder, som er omfattet af elforsyningsloven eller varmefremføringsvirksomheder.
Indberetningspligten omfatter endelig også virksomheder, der direkte eller indirekte i perioden efter den 3. maj
2017
har ejet
varmeproduktionsvirksomheder.
Kommunens registrerings- og indberetningspligt vedrørende kommunale eller fælleskommunale virksomheder
bortfalder ikke, når kommunen afhænder andele i sådanne virksomheder. Herved sikres det, at der også sker en
registrering og indberetning af uddelinger og afståelsessummer i de tilfælde, hvor forsyningsaktiviteter afstås eller
afvikles, men hvor kommunen først på et senere tidspunkt oppebærer de realiserede værdier.
Kommunerne skal alene afgive erklæring efter § 4, stk. 1, for virksomheder, som kommunen har ejet helt eller
delvist i det foregående kalenderår.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m