Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
24. november 2017
Høring over udkast til bekendtgørelse om kommuners indberetninger og
erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens
§§ 23 l og 23 m.
J nr.
2017-6967
/
Energistyrelsen sender hermed vedlagte udkast til bekendtgørelse om kommuners
indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og
varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m (BEK nr. 1297 af 15. december 2008,
herefter ”indberetningsbekendtgørelsen”) i høring.
Baggrund og indhold
Den 3. maj 2017 trådte nye modregningsregler for kommuners udloddede
forrentningsmidler i kraft, således at kommuner fra denne dato bliver modregnet
med 100 pct. i statstilskuddet af sådanne udlodninger, såfremt de hidrører fra
forrentning.
Indberetningsbekendtgørelsen fastsætter reglerne for kommunernes registrering og
indberetninger til Energitilsynet, herunder registrering og indberetning af udloddede
forrentningsmidler til Energitilsynet. Energitilsynet indberetter kommunernes
oplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som på den baggrund foretager
modregning i det kommunale statstilskud efter reglerne i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner (LBK nr. 329 af 24. marts 2017).
Med de nye modregningsregler blev der fastsat regler om, at registrering af
uddelinger og vederlag, der hidrører fra forrentning af indskudskapital, der kan
indregnes i medfør af regler udstedt efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, skal
registreres på en særskilt konto. Ændringen ses som et nyt 2. pkt. i § 6, stk. 1, i
bekendtgørelsen.
Samtidig blev anvendelsesområdet udvidet fra alene at have omfattet
varmedistributionsanlæg til også at omfatte varmeproduktionsanlæg. Udvidelsen er
afspejlet i en tilføjet § 3, stk. 3 i bekendtgørelsen.
Den 11. september 2017 blev det i indberetningsbekendtgørelsen præciseret, at
midler, herunder også forrentningsmidler, der i en udlodnings- eller
afståelsessituation måtte tilfalde varmeforbrugerne, ikke udløser modregning i det
kommunale statstilskud. Det blev fastsat, at dokumentationen for, at midlerne
tilfaldt varmeforbrugerne
på begæring
skal indsendes til Energitilsynet. Det er
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2