Orientering af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget om resultatet af COP23
i Bonn den 6.-17. november 2017
Den 23. partskonference (COP23) under De Forenede Nationers rammekonvention
om klimaændringer (UNFCCC) blev afholdt i Bonn, Tyskland, den 6.-17. november
2017 under fijiansk formandskab. Ifølge arrangørerne deltog knap 22.000
akkrediterede.
Hovedresultaterne af COP23
COP23 var en vigtig milepæl i forhandlingerne frem mod COP24 i 2018, hvor
parterne skal opnå enighed om de udestående elementer i Parisaftalen. Det drejer
sig bl.a. om vigtige spørgsmål vedrørende rapportering og evaluering af parternes
klimaindsats,
klimafinansiering
og
udmøntning
af
Parisaftalens
ambitionsmekanisme, der skal sikre, at den globale klimaindsats øges over tid. På
COP23 opnåede man fremdrift i de tekniske forhandlinger på tværs af en række af
disse spørgsmål. Drøftelserne om disse spørgsmål fortsætter i forbindelse med
forhandlingerne på embedsmandsniveau i april-maj næste år i Bonn.
Med Parisaftalen blev det vedtaget, at der i 2018 vil blive afholdt en såkaldt
’faciliterende dialog’, der skal vurdere den globale klimaindsats i forhold til
Parisaftalens målsætning om at holde de globale temperaturstigninger under 1,5/2
grader. På COP23 fremlagde det fijianske formandskab det endelige design for
den faciliterende dialog
– nu kaldet ’Talanoa-dialogen’. Dialogen vil
både gøre
status over klimaindsatsen og sætte fokus på muligheder for at øge den globale
klimaindsats. Talanoa-dialogen vil blive håndteret i fællesskab af det nuværende
fijianske COP23-formandskab og det kommende polske COP24-formandskab og
vil forløbe fra januar 2018 og frem til og med COP24 i december 2018.
To andre vigtige og positive resultater fra COP23 var operationaliseringen af den
såkaldte ’Platform for oprindelige folk og lokalsamfund’ og vedtagelsen af en
’handlingsplan
for ligestilling under
UNFCCC’. Platformen for oprindelige folk og
lokalsamfund giver mulighed for dialog og interaktion mellem oprindelige folks
organisationer og den formelle klimakonventionsproces. Handlingsplanen for
ligestilling sigter mod at styrke ligestilling i klimakonventionens processer og
organer samt sikre integration af ligestillings-aspekter i beslutninger truffet under
klimakonventionen og implementering af disse.
Et væsentligt spørgsmål på COP23 vedrørte Tilpasningsfondens fremtid. Det
lykkedes parterne at nå enighed om, at Tilpasningsfonden skal tjene Parisaftalen,
forudsat at der på COP24 opnås enighed om de tekniske og juridiske elementer,
der er nødvendige for, at Tilpasningsfonden kan tjene Parisaftalen.
Parterne blev på COP23 enige om at sætte yderligere fokus på parternes
klimaindsats i perioden frem mod 2020 ved bl.a. at afholde et statusmøde over
præ-2020-klimaindsatsen i 2018 og 2019. Disse statusmøder vil både se på
indsatsen i forhold til reduktion af drivhusgasudledninger og i forhold til finansiering
af den globale klimaindsats. Parterne blev desuden enige om at afholde et
ekspertdialogmøde i 2018, der skal undersøge mulighederne for at øge støtten til
ulandenes tab og skader som følge af klimaforandringerne. Derudover blev
Side 1/2
Kontor/afdeling
Internationalt Kontor
Dato
23. november 2017
J nr. 2017-2267
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk