Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 53
Offentligt
1823109_0001.png
Høringsudgave 24.11 2017
Forslag
til
Lov om Forsyningstilsynet
1
Kapitel 1
Lovens formål og anvendelsesområde.
§ 1.
Forsyningstilsynet skal sikre et stærkt og effektivt tilsyn med de forsyningssektorer, som dette
fører tilsyn med. Forsyningstilsynet skal navnlig sikre forbrugernes interesser i disse sektorer ved at
arbejde for høj effektivitet, lave forbrugerpriser på kort og langt sigt, en sikker og stabil forsyning
samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.
Stk. 2.
Inden for rammerne af de formål, som er angivet i stk.1, skal Forsyningstilsynet, i sin egen-
skab af national regulator, tilrettelægge sin drift og opgavevaretagelse med henblik på:
1) at administrere reguleringen effektivt og føre tilsyn med forsyningssektoren i overensstem-
melse med lovgivningen,
2) at analysere og monitorere forsyningssektorerne med henblik på at skabe gennemsigtighed i
de sektorer, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med eller er klagemyndighed for i henhold
til lovgivningen,
3) at bidrage til at reguleringen på området fremmer de målsætninger, som er fastlagt i lovgiv-
ningen, og giver stabile rammebetingelser for virksomhederne i de sektorer, som Forsy-
ningstilsynet fører tilsyn med eller er klagemyndighed for i henhold til lovgivningen, og
4) at bidrage til at skabe effektive, integrerede markeder for forsyning i overensstemmelse med
national- og EU- regulering.
§ 2.
Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i det omfang, det fastsættes i denne lov og
den øvrige lovgivning.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009
om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94.
1
1
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en
anmeldelse eller en klage.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet behandler ikke klager om civilretlige tvister.
.
Kapitel 2
Forsyningstilsynets organisering og uafhængighed.
§ 3.
Forsyningstilsynet, dettes ledelse og personale er uafhængige og kan ikke modtage eller søge
instruktion fra andre.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet ledes af en direktør, som udpeges af energi-, forsynings- og klimamini-
steren for en periode på fem år, der kan forlænges én gang med yderligere fem år.
§ 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan afsætte Forsyningstilsynets direktør, hvis denne
ikke længere opfylder kravet om uafhængighed jf. § 3, stk. 1, hvis denne groft har tilsidesat sine
forpligtelser.
Kapitel 3
Monitorering og analyser.
§ 5.
Forsyningstilsynet skal monitorere og analysere forhold inden for de forsyningssektorer, som
dette fører tilsyn med i den øvrige lovgivning, herunder forhold på tværs af sektorerne, med henblik
at tilvejebringe grundlag for en løbende vurdering og udvikling af reguleringen.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan anmode Forsyningstilsynet om at bidrage med
oplysninger og analyser om nærmere angivne forhold efter stk. 1.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan afslå at bidrage med oplysninger og analyser jf. stk. 2, såfremt For-
syningstilsynet finder, at imødekommelse heraf må anses for at være i strid med Tilsynets uaf-
hængighed, jf. § 3.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke monito-
rerings- og analyseopgaver Forsyningstilsynet skal varetage efter stk. 1.
Kapitel 4
Indhentelse af oplysninger
§ 6.
Forsyningstilsynet har adgang til oplysninger i det omfang sådanne oplysningspligter frem-
går af den øvrige lovgivning. Forsyningstilsynet kan endvidere hos virksomheder m.v. som Forsy-
ningstilsynet fører tilsyn med i den øvrige lovgivning samt disses koncernforbundne virksomheder,
indhente de oplysninger, som er nødvendige for Tilsynets varetagelse af opgaver efter § 5, herunder
anmode virksomhederne om at tilvejebringe nødvendige oplysninger. Forsyningstilsynet kan fast-
sætte en frist for virksomhedens fremsendelse af oplysninger.
Stk. 2.
Fremsender virksomheder nævnt i stk. 1, 2. pkt. ikke rettidigt de oplysninger, som Forsy-
ningstilsynet anmoder om, kan Forsyningstilsynet påbyde virksomheden at fremsende oplysninger-
ne inden en nærmere angivet frist.
2
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Kapitel 5
Årsrapport, samarbejdet med ministeren, planlægning m.v.
§ 7.
Forsyningstilsynet aflægger årligt rapport om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver
til energi-, forsynings- og klimaministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for
samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
Stk. 2.
Rapporten redegør herudover for det samarbejde og den dialog, som Forsyningstilsynet i
det forløbne år har haft med andre myndigheder, brancher, interesseorganisationer og forbrugere jf.
i øvrigt § 11.
Stk. 3.
Rapporter efter stk. 1 offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside.
§ 8.
Som en del af den årlige rapport til energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. § 7, redegør
Forsyningstilsynet for forhold vedrørende reguleringen af de enkelte sektorer, som efter Tilsynets
opfattelse strider imod hensigten med lovgivningen, eller som vurderes at have energi-, forsynings-
og klimaministerens interesse eller generel politisk interesse i øvrigt.
§ 9.
Forsyningstilsynet skal løbende orientere energi-, forsynings- og klimaministeren om princi-
pielle forhold i forbindelse med løsning af Tilsynets opgaver, herunder om forhold som i særlig
grad vurderes at have ministerens interesse, eller som har væsentlig betydning for Forsyningstilsy-
nets varetagelse af sine opgaver. Ministeren kan i den forbindelse indkalde Forsyningstilsynet til
regelmæssige møder om de nævnte forhold.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet bidrager efter anmodning fra ministeren med oplysninger og forslag til
brug for ministeriets løbende opgaver med at administrere og udvikle reguleringen på forsynings-
området.
Stk. 3.
Forpligtelser, som nævnt i stk. 1 og 2, skal varetages under hensyntagen til Forsyningstilsy-
nets uafhængighed, jf. § 3, og Tilsynet kan afslå at bidrage med oplysninger mv. efter stk. 2 under
henvisning hertil
§ 10.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet skal
udarbejde en plan, som overordnet redegør for aktiviteter, som Tilsynet forventer at fokusere særligt
på i den kommende periode.
Stk. 2.
Det kan i reglerne fastsættes frister for udarbejdelse af planen og at branchen og andre rele-
vante parter skal høres forud for Forsyningstilsynets færdiggørelse af planen.
Kapitel 6
Samarbejde med andre myndigheder mv.
.
§ 11.
Forsyningstilsynet skal samarbejde med andre myndigheder og organisationer, herunder
konkurrencemyndighederne, branche- og forbrugerorganisationer, med henblik på den bedst mulige
opgavevaretagelse i overensstemmelse med bestemmelsen i § 1.
3
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Stk. 2. Tilsynet kan uanset bestemmelsen i § 3, stk. 1, samarbejde med andre myndigheder m.v.
om løsning af administrative og andre opgaver, der ikke berører Tilsynets tilsyns- og klagefunktio-
ner.
Kapitel 7
Finansiering.
§ 12.
Omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets etablering, drift og opgavevareta-
gelse efter denne lov, eller regler udstedt i medfør heraf, betales af de virksomheder, som betaler for
Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter lov om elforsyning § 78, stk. 11, lov om natur-
gasforsyning § 44, stk. 1, lov om varmeforsyning § 23 c, stk. 1, lov om fremme af vedvarende ener-
gi § 65, stk. 1, og lov om Energinet.dk § 4 d.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af ud-
gifterne efter stk. 1.
Kapitel 8.
Delegation og klage
§ 13.
Energi-, forsynings-og klimaministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institu-
tion eller myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af For-
syningstilsynet efter § 6 og i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke
skal kunne påklages til ministeren.
Kapitel 9.
Straf
§ 14.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
meddeler Forsyningstilsynet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at efterkomme
påbud efter § 6, stk. 2.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttrædelse, ændringer i anden lovgivning og territorial
gyldighed
§ 15.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, bortset fra bestemmelserne i § 5, § 6, og § 8 til § 10 ,
jf. stk. 4.
4
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Stk. 2.
Sager, der er under behandling i Energitilsynet, men ikke afgjort ved lovens ikrafttræden,
overtages og færdigbehandles af Forsyningstilsynet.
Stk. 3.Forsyningstilsynet
indtræder ved lovens ikrafttræden i beføjelser og forpligtelser, der måtte
være tillagt Energitilsynet i afgørelser, der er truffet af Energitilsynet.
Stk. 4. Tidspunktet for ikrafttræden af § 5, § 6, og § 8 til § 10 fastsættes af energi, - forsynings-
og klimaministeren. Ministeren kan fastsætte, at visse bestemmelser træder i kraft før andre be-
stemmelser i loven.
§ 16.
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 1755 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 1756 af 27. december 2016, § 1 i lov nr.
662 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
§ 78, stk. 1-6
ophæves.
2.
§ 78 stk.
9 og 10 ophæves.
3.
§ 79
ophæves.
4.
§ 80
ophæves.
5.
§ 82, stk. 1,
ophæves.
6.
Overalt i loven
ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og
”Forsyningstilsynets”
§ 17.
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.1157 af 6. september 2016, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr.1755 af 27. december 2016, § 3 i lov nr. 662 af 8. juni 2017
og senest ved § 3 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og
”Forsyningstilsynets”
§ 18.
5
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, som ændret ved lov
nr. 663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet”
og ”Forsyningstilsynets”
§ 19.
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober
2016, som ændre bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 7 i lov nr. 427 af 18. maj 2016,
§ 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 2 i lov nr. 1756 af 27. december 2016 og senest
ved § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2017 foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven
ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og
”Forsyningstilsynets”
§ 20.
I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8.november 2011, som ændret
bl.a. ved § 9 i lov nr. 261 af 16. marts 2016, § 16 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 og senest ved §
1 i lov nr. 630 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og
”Forsyningstilsynets”
§ 21.
I lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 634 af 6. juli 2010, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og
”Forsyningstilsynets”
§ 22.
I lov om kommunal udligning, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og
”Forsyningstilsynets”
§ 23.
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 11.
december 2012 foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og
”Forsyningstilsynets”
§ 24.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Indledning og baggrund.
Lovforslagets hovedindhold.
2.1. Sammensætning, organisering og interne kompetenceforhold mv.
2.1.1. Gældende ret
–
Energitilsynets sammensætning, organisering og interne kompetenceforhold mv.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
2.2. Tilsynets opgaver og beføjelser
2.2.1. Opgaver og beføjelser efter sektorlovgivningen mv.
2.2.1.1. Gældende ret
–
Energitilsynets opgaver og beføjelser efter sektorlovgivningen. mv
2.2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning.
2.2.2. Nye og udvidede opgaver i lov om Forsyningstilsynet.
2.2.2.1. Udvidede monitorerings- og analyseopgaver.
2.2.2.2. Oplysninger og analyser på anmodning fra ministeren.
2.2.2.3. Løbende orientering
2.2.2.4. Årsrapport, gennemsigtighed og arbejdsprogram
2.3. Samarbejde med andre myndigheder
2.3.1. Gældende ret
2.3.2 Overvejelser og foreslåede ordning
2.4. Finansiering.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning.
2.5. Strafferetlige sanktioner
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning.
2.6. Ikrafttræden, overgangsbestemmelser og konsekvensændringer i anden lovgivning mv.
2.7. Lovens territoriale gyldighedsområde.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgere.
6. De miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema.
1.1 Indledning
Der er indgået en politisk aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det
Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti om et stærkt forsyningstilsyn (”Et stærkt Forsyningstil-
syn”, 4. oktober 2017). Partierne er enige om, at
tilsynet med el-, gas- og varmesektoren skal styrkes. Energitilsynet
skal i den forbindelse skifte navn til Forsyningstilsynet.
Den foreslåede lov om Forsyningstilsynet udmønter den politiske aftale.
1.
2.
7
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Det fremgår af aftalen, at Forsyningstilsynet skal varetage forbrugernes interesser på forsyningsområdet ved at arbejde
for høj effektivitet, lave priser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknolo-
giudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling. Forsyningstilsynet skal i den forbindelse:
- Administrere reguleringen og føre tilsyn med forsyningssektorerne i overensstemmelse med relevant sektor-
lovgivning.
- Analysere og monitorere forsyningssektorerne med henblik på at skabe gennemsigtighed i sektoren og grund-
lag for løbende regeloptimering.
- Bidrage til regeludviklingen på området for at sikre en effektiv efterlevelse af de politiske målsætninger, stabi-
le rammebetingelser for selskaberne og varetage forbrugernes interesser på kort og lang sigt.
-
På denne baggrund har de politiske partier bag aftalen besluttet:
- At samle beslutningskompetancen og sagsforberedelsen i én organisation hvilket indebærer en nedlæggelse af
ordningen med et særligt udvalg af udpegede eksperter, som i dag udgør selve Energitilsynet.
- At lade det nye Forsyningstilsyn lede af en uafhængig direktør.
- At oprette rammer der i højere grad sikrer samarbejde mellem Forsyningstilsynet og ministeren, herunder at
inddrage Tilsynet tættere i forberedelse og forbedring af reguleringen af sektoren
- At give Forsyningstilsynet nye tværgående analyseopgaver mm.
- At sætte øget fokus på gennemførelse af de målsætninger, som fremgår af den lovgivning, som Forsyningstil-
synet fører tilsyn med.
Med lovforslaget flyttes de retlige rammer for Tilsynets organisering fra kapitel 11 i lov om elforsyning til en selvstæn-
dig hovedlov om Forsyningstilsynet. I hovedloven fastsættes desuden en række nye tværgående opgaver, blandt andet
analyse- og monitoreringsopgaver og forpligtelsen til øget samarbejde med ministeren. Eksisterende lovbestemmelser i
sektorlovgivningen, som ikke finder anvendelse på alle forsyningsformer, og dermed ikke har generel karakter, forbli-
ver indtil videre uændrede i den øvrige lovgivning. Der vil derfor kun i begrænset omfang være tale om at ophæve be-
stemmelser i sektorlovgivningen. De bestemmelser, der foreslås ophævet, er angivet i lovforslagets kapitel 12.
Det er derfor ikke hensigten med det aktuelle lovforslag i øvrigt at ændre de opgaver og beføjelser, som Tilsynet i dag
varetager efter regler i sektorlovgivningen. Ifølge den politiske
aftale ”Et stærkt Forsyningstilsyn” skal den nærmere
fastlæggelse af Forsyningstilsynets fremtidige opgaver og beføjelser analyseres og herefter fastlægges, som udgangs-
punkt i de relevante sektorlove.
1.2. Baggrund.
Forsyningssektoren har stor betydning for almindelige husholdningers økonomi og for virksomheders udgifter og kon-
kurrenceevne. Regeringen har med Forsyningsstrategien
fra september 2016 ”Forsyning for fremtiden –
en forsynings-
sektor for borgere
og virksomheder” fastlagt strategiske rammer
for den fremtidige forsyning af husstande og virksom-
heder. Forsyningsstrategien skal medvirke til at give danskerne en effektiv og sammenhængende forsyningssektor. En
forudsætning for effektive forsyningssektorer er et velfungerende tilsyn, der håndhæver den økonomiske regulering
effektivt. Med henblik herpå indeholder Forsyningsstrategien et princip om et effektivt og transparent tilsyn med forsy-
ningssektorerne, jf. Forsyningsstrategiens princip nr. 5.
Tilsynet med el-, gas-, og varmeforsyningen varetages i dag af det uafhængige Energitilsyn. Energitilsynet består af syv
medlemmer og to suppleanter, som alle udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren. Energitilsynet mødes ca. 10
gange årligt og træffer afgørelser i sager af principiel karakter. Tilsynet betjenes af et sekretariat (Sekretariatet for Ener-
gitilsynet), der forbereder sager til behandling i Energitilsynet og træffer afgørelse i sager af ikke-principiel karakter.
Sekretariatet (ca. 85 årsværk) ledes af en direktør, som ministeren ligeledes udpeger. Energitilsynet og Sekretariatet for
Energitilsynet er uafhængige og ikke underlagt instruktion fra ministeren, hvilket følger af krav i el- og gasdirektiverne.
Energitilsynets afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet.
8
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Til brug for udarbejdelsen af regeringens forsyningsstrategi er der for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Er-
hvervsministeriet og Finansministeriet gennemført en analyse af statens tilsyn med forsyningssektoren: ”Effektivt, stats-
ligt tilsyn med forsyningssektorerne”
(Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group, september
2016). Rapporten har peget på en række udfordringer for Tilsynet. Udfordringerne vedrører bl.a. lange sagsbehandlings-
tider, til tider træge beslutningsprocesser samt manglende opgaver med og fokus på monitorering af sektoren og udvik-
ling af reguleringen. Forsyningsstrategiens princip nr. 5 om et effektivt og transparent tilsyn er bl.a. fastsat på baggrund
af analysen.
Samtidig har Energitilsynet
–
særligt som følge den stadig tættere integration af el- og gasmarkederne på EU-niveau
–
fået flere internationale forpligtelser. De øgede internationale opgaver fordrer en organisation, der kan træffe hurtige
beslutninger.
Med afsæt i forsyningsstrategien vil regeringen gennemføre en række initiativer, der skal sikre, at tilsynet med forsy-
ningssektorerne får gode betingelser for at varetage sine opgaver effektivt. Initiativerne omfatter bl.a. en ny organise-
ring af Tilsynet, et udvidet og mere klart ansvar for at følge og analysere udviklingen i de sektorer, som Tilsynet fører
tilsyn med samt klare rammer for afrapportering.
Partierne bag aftalen om et stærkt Forsyningstilsyn er enige om, at der på længere sigt skal arbejdes for øget rammelov-
givning, og at Forsyningstilsynet i højere grad skal have ansvar for at udforme og implementere tekniske regler på om-
rådet inden for en ramme, der fastsættes ved lov. Det skal medvirke til en mere smidig og hensigtsmæssig regulering,
der understøtter, at forsyningssektorerne udvikler sig i overensstemmelse med de politiske målsætninger.
Nærmere om det nye Forsyningstilsyn.
Det foreslås, at det nuværende Energitilsyn omorganiseres og ændrer navn til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet
skal ledes af en uafhængig direktør, der udpeges af ministeren, og som både tillægges ansvar for ledelsen af hele til-
synsorganisationen og for at træffe afgørelser i sager og varetage andre opgaver og beføjelser, der er henlagt til Forsy-
ningstilsynet. Den ændrede organisering af Tilsynet skal understøtte en effektiv sagsbehandling og opgavevaretagelse,
herunder også i forhold til opgaver, der varetages som led i internationale forpligtelser. Forsyningstilsynets direktør og
ansatte vil være uafhængige og ikke underlagt instruktion fra ministeren. Tilsynets afgørelser efter sektorlovgivningen
vil fortsat kunne påklages til Energiklagenævnet i henhold til reglerne herom.
Det foreslås også, at Forsyningstilsynet får et mere klart og udvidet ansvar for at følge og analysere udviklingen i de
forsyningssektorer, som dette fører tilsyn med, navnlig for at muliggøre en løbende vurdering og udvikling af regulerin-
gen. Energi-, forsynings- og klimaministeren får herunder mulighed for at anmode Forsyningstilsynet om at tilvejebrin-
ge oplysninger og analysere nærmere bestemte forhold på energiområdet. Opgaver med analyser og bidrag til regelud-
viklingen, der udføres efter anmodning fra ministeren, varetages af Tilsynet under iagttagelse af Tilsynets uafhængig-
hed, herunder Tilsynets budgetmæssige uafhængighed, og må ikke kunne påvirke Tilsynets øvrige varetagelse af opga-
ver som regulerende myndighed efter gældende regler.
Det foreslås endvidere, at Forsyningstilsynet får et mere klart og udvidet ansvar for, på baggrund af Tilsynets erfaring
med administrationen af reguleringen, at orientere minister om forhold af betydning for bl.a. den løbende udvikling og
tilpasning af reguleringen. Forsyningstilsynet får herunder mulighed for at stille forslag til regelændringer, der kan
medføre en mere omkostningseffektiv eller mindre administrativ byrdefuld efterlevelse af de politiske målsætninger og
understøtte omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling af sektoren.
Med lovforslaget får Forsyningstilsynet en række nye, tværgående opgaver, som Tilsynet i dag ikke har beføjelser til at
løse. Der er tale om tværgående opgaver, hvor der analyseres på tværs af forsyningssektorerne. I dag administreres
reguleringen på f.eks. el- naturgas- og varmeforsyningsområdet som udgangspunkt som adskilte sektorer, da Tilsynet
ikke har beføjelser til at foretage sammenligninger og analyser på tværs af sektorerne. Lovforslaget giver Tilsynet
hjemmel til at foretage sådanne undersøgelser og analyser på tværs af forsyningssektorerne og sikrer, at resultatet heraf
9
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
videregives til ministeren, således at resultater og erfaringer mm. kan indgå i regeludviklingen og i ministerens og Fol-
ketingets vurdering af udviklingen i forsyningssektoren.
Disse opgaver er et supplement til de opgaver, som Forsyningstilsynet fortsat skal løse efter sektorlovgivningen.
Det er derfor som nævnt ikke hensigten med det aktuelle lovforslag i øvrigt at ændre de opgaver og beføjelser, som
Tilsynet i dag varetager efter regler i sektorlovgivningen. Det skyldes, at der ifølge den politiske aftale
”Et stærkt For-
syningstilsyn”
først genne en analyse skal ske en nærmere fastlæggelse af Forsyningstilsynets fremtidige opgaver og
beføjelser.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Sammensætning, organisation mv.
2.1.1. Gældende ret
De retlige rammer for Energitilsynets etablering og organisering m.v. er fastlagt i elforsyningslovens kapitel 11. Regler
om Energitilsynets virke er desuden fastlagt i bekendtgørelse om Energitilsynets opgaver, jf. bekendtgørelse nr. 163 af
26. februar 2000.
Energitilsynet består af en formand og seks andre medlemmer, som alle udpeges af energi-, forsynings- og klimamini-
steren. Medlemmer skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssig sagkund-
skab. Energi-, forsynings- og klimaministeren udpeger tillige to suppleanter. Energitilsynets medlemmer skal være
uafhængige af energisektorens parter. De må ikke søge eller modtage instrukser fra nogen under udførelsen af deres
opgaver og skal udføre deres hverv med upartiskhed.
Tilsynsmedlemmer og to faste suppleanter beskikkes for en fast periode på fem år, der kan forlænges én gang. Hvis et
medlem eller en suppleant afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages ny beskikkelse for den resterende del
af perioden. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan afsætte et udpeget medlem eller en udpeget suppleant, hvis
medlemmet eller suppleanten ikke længere opfylder uafhængighedskravet eller har overtrådt kravet om upartiskhed.
Derudover kan ministeren efter indstilling fra formanden for Energitilsynet afskedige et medlem eller en suppleant, som
groft har tilsidesat sine pligter efter Energitilsynets forretningsorden.
Energitilsynet betjenes af et sekretariat, som kun er undergivet instruktionsbeføjelse fra Energitilsynet. Direktøren for
Energitilsynets Sekretariat udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren. Direktøren refererer til Energitilsynets
formand. Ansatte i sekretariatet er underlagt samme uafhængigheds- og upartiskhedskrav som Energitilsynets medlem-
mer.
Den specielle struktur med et særligt sagkyndigt udvalg og et sekretariat med ansatte, har gjort det hensigtsmæssigt med
en forretningsorden, der regulerer dele af samspillet mellem selve Energitilsynet og sekretariatet. Energitilsynet fastsæt-
ter sin egen forretningsorden jf. elforsyningslovens § 78, stk. 9. Energi-, forsynings- og klimaministeren godkender
forretningsordenen.
Det fremgår af forretningsordenen, at Energitilsynets formandskab består af formanden og en næstformand. Formanden
udpeges af ministeren. Energitilsynet vælger af sin midte en næstformand, som under formandens forfald fungerer i
hans sted. Formanden og næstformanden kan indkalde til møder i formandsskabet. Mindst fire gange årligt mødes for-
mandskabet med direktøren for Sekretariatet for Energitilsynet. Budget, budgetopfølgning og regnskab bliver behandlet
i forbindelse med disse møder. Desuden fremgår det af forretningsordenen, at Energitilsynets formandskab, efter drøf-
telser med de øvrige medlemmer, årligt indgår en sekretariatskontrakt med sekretariatets direktør. Sekretariatskontrak-
10
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
ten udstikker de overordnede rammer for sekretariatets arbejde. Direktøren er ansvarlig for driften af Sekretariatet, her-
under for udarbejdelse af budgetter og regnskabsaflæggelse. Direktøren deltager i Energitilsynets møder.
Det er fastsat i lov om elforsyning jf. § 78, stk. 10, at formanden for Energitilsynet efter aftale med tilsynet kan træffe
afgørelse på tilsynets vegne. Forretningsordenen indeholder nærmere bestemmelser om bl.a. kompetenceforholdet mel-
lem Energitilsynet, Energitilsynets formand og Energitilsynets sekretariat. Det fremgår, at Energitilsynet træffer afgø-
relse efter forelæggelse af sager af principiel karakter, herunder sager af væsentlig samfundsmæssig eller økonomisk
interesse. Energitilsynet træffer afgørelse ved simpel stemmeflerhed blandt de ved tilsynsmødet tilstedeværende med-
lemmer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende eller ved formandens forfald, næstforman-
dens.
Videre fremgår det af forretningsordenen, at Energitilsynet holder møder på de af Tilsynet vedtagne mødedage og i
øvrigt så ofte, formanden finder anledning hertil, eller når et medlem i overensstemmelse med forretningsordenen frem-
sætter ønske om afholdelse af møde til behandling af nærmere angivne spørgsmål. Energitilsynets møder indkaldes af
formanden med mindst 10 dages varsel. Energitilsynets formand eller direktøren for sekretariatet kan begære et emne
behandlet på Energitilsynets møde. Anmodning skal fremsendes skriftlig til formanden sammen med en redegørelse for
fremsættelsen af forslaget og under iagttagelse af indkaldelsesfristerne. Energitilsynet er beslutningsdygtigt, når Energi-
tilsynet er indkaldt i overensstemmelse med forretningsordenenes bestemmelser herom, og Energitilsynets formand
eller næstformand, sekretariatets direktør eller dennes stedfortræder og over halvdelen af Energitilsynets øvrige med-
lemmer er til stede på mødet. Energistilsynets suppleanter og direktøren for sekretariatet for Energitilsynet deltager i
Energitilsynets møder uden stemmeret. Medarbejdere fra sekretariatet deltager i fornødent omfang i Energitilsynets
møder. Det er i forretningsordenen nærmere bestemt, at Energitilsynets formand kan afgøre sager, der er så hastende, at
de ikke kan afvente en forelæggelse for Energitilsynet, eller som efter formandskabets vurdering i øvrigt er egnede til,
at formanden træffer afgørelse. Beretning om sådanne afgørelser skal gives på det nærmest følgende møde i Energitil-
synet.
Det fremgår videre, at Sekretariatet for Energitilsynet udfører Energitilsynets beslutninger, og kan træffe afgørelser i
konkrete sager i overensstemmelse med de af Energitilsynet tilkendegivne retningslinjer eller i sager af mindre økono-
misk betydning. På Energitilsynets nærmest følgende møde afgiver sekretariatet beretning om væsentlige afgørelser
truffet af sekretariatet og andre væsentlige forhold vedrørende sekretariatets virksomhed.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Analysen ”Effektivt, statsligt tilsyn med forsyningssektorerne” fra september 2016 har peget på, at det statslige tilsyn
med forsyningssektoren er præget af udfordringer. Det omfatter bl.a. lange sagsbehandlingstider, til tider træge beslut-
ningsprocesser samt begrænsede opgaver med og fokus på monitorering af sektoren og udvikling af reguleringen.
Energitilsynets øgede internationale forpligtelser forudsætter desuden en smidig organisation med effektive beslut-
ningsprocesser.
Det følger af lov om elforsyning § 78, stk. 1, at Energitilsynet består af en formand og seks andre medlemmer, som
udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren, og at medlemmerne skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk
og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssig sagkundskab.
Ordningen med et særligt tilsyn bestående af sagkyndige medlemmer, der er historisk betinget, foreslås med lovforsla-
get nedlagt og i stedet foreslås, at Forsyningstilsynet ledes af en direktør, som tillige træffer afgørelser i sager og vare-
tager øvrige opgaver og beføjelser, der er henlagt til Forsyningstilsynet. Der etableres med bestemmelsen en såkaldt
enstrenget organisation, der giver den øverste ledelse af Forsyningstilsynet, dvs. direktøren, fuld kompetence i alle
Forsyningstilsynets sager samt ansvar for ledelsen af hele organisationen. Den ændrede organisering af Tilsynet skal
skabe bedre rammer for effektiv tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i Forsyningstilsynet og for strategisk ledelse af
organisationen.
11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Ved at erstatte det nuværende Energitilsyn med en uafhængig direktør som foreslået, etableres der rammer for en effek-
tiv sagsbehandling og hurtige beslutningsprocesser bl.a. i forbindelse med de øgede internationale opgaver. De nuvæ-
rende tilsynsmedlemmer er udpegede i kraft af deres ekspertise på energiområdet, men deltager ikke i organisationens
daglige arbejde. Det forventes, at direktøren i højere grad vil have mulighed for at følge de konkrete sagers forløb og
dermed for tidligt at indgå i de overvejelser og hensyn, der skal indgå i sagens tilrettelæggelse og afgørelse. Det forven-
tes desuden, at den nye organisation kan ansætte eller tilkøbe sig de nødvendige kompetencer, og Forsyningstilsynet
kan rådføre sig med eksperter, branchen, forbrugerorganisationer o. lign. om varetagelsen af deres opgaver. Forsynings-
tilsynets afgørelser vil fortsat kunne påklages til Energiklagenævnet efter regler herom.
Direktøren vil blive udpeget for en femårig periode med mulighed for forlængelse én gang i overensstemmelse med
kravene i el- og gasdirektiverne. Direktøren vil, ligesom nuværende medlemmer af Energitilsynet, som udgangspunkt
ikke kunne afskediges inden for sin funktionsperiode. Dog vil direktøren kunne afskediges, hvis denne ikke opfylder
krav om uafhængighed og upartiskhed, eller groft tilsidesætter sine pligter.
Direktionen skal betjenes af ansatte i Forsyningstilsynet, der er undergivet direktørens instruktionsbeføjelse. Ansatte i
Forsyningstilsynet vil i udgangspunktet være underlagt samme uafhængigheds- og upartiskhedskrav som direktøren.
Der indføres en formålsbestemmelse, jf. forslaget til § 1. Bestemmelsen fastslår, at Forsyningstilsynet især skal varetage
forbrugernes interesser og fremhæver nogle væsentlige områder, som Forsyningstilsynet vil skulle fokusere på ved
tilrettelæggelsen af sin drift og opgavevaretagelse. Bestemmelsen afspejler den politiske aftale ”Et Stærkt Forsyningstil-
syn”.
Det vurderes, at de retlige rammer for organiseringen af Tilsynet, bør fastsættes i en ny selvstændig hovedlov, i stedet
for som nu at være indeholdt i et kapitel i lov om elforsyning samt i regler udstedt i medfør af loven. Det skyldes, at
Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med flere forskellige forsyningssektorer.
Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sagkyndigt udvalg foreslås nedlagt med dette lovforslag og er-
stattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direktør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 9 og
10 som konsekvens heraf ophæves.
2.2. Tilsynets opgaver og beføjelser
2.2.1 Opgaver og beføjelser efter sektorlovgivningen mv.
2.2.1.1 Gældende ret
–
Energitilsynets opgaver og beføjelser efter sektorlovgivningen mv.
Energitilsynet er oprettet i 2000 som en uafhængig klage- og tilsynsfunktion på energiområdet. Tilsynet erstattede de
daværende Elprisudvalg og Gas- og Varmeprisudvalg. Energitilsynets opgaver er efterfølgende ændret og udvidet ved
en række lovændringer, herunder er Tilsynets opgaver med internationalt samarbejde øget væsentligt.
Energitilsynet varetager opgaver, herunder som tilsyns- og klagemyndighed, efter regler i sektorlovgivningen, navnlig
el-, naturgas- og varmeforsyningslovene, lov om fremme af vedvarende energi, lov om Energinet samt regler, der er
udstedt i medfør af disse love. Energitilsynet er desuden udpeget som national reguleringsmyndighed i henhold til EU-
direktiver om el- og naturgasforsyning, og Tilsynet varetager som sådan opgaver efter EU-retsakter, der tillægger de
nationale reguleringsmyndigheder beføjelser. Herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et
agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og rådets forordning om fælles
regler for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre
marked for naturgas og Europa-Parlamentets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Energitilsynet varetager i dag betydelige opgaver i forbindelse med det internationale arbejde særligt i sin egenskab af
at være udpeget som Danmarks nationale regulerende myndighed for el- og gassektoren i EU.
Tilsynets opgaver og beføjelser omfatter navnlig
12
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
-
-
-
-
-
-
at føre tilsyn med priser og kundevilkår hos de såkaldte naturlige monopoler, dvs. elnet-, naturgasnet- og fjern-
varmevirksomhederne,
at fastsætte årlige krav
til elnet- og naturgasnetvirksomhedernes effektivitet, og at føre tilsyn med, at fjernvar-
mevirksomhederne alene indregner nødvendige omkostninger i priserne,
at føre tilsyn med og regulere, at Energinet alene indregner nødvendige omkostninger i selskabets priser,
at regulere visse detailpriser for el og at overvåge prisudviklingen på detail- og engrosmarkederne for el og na-
turgas,
at deltage i internationalt samarbejde om et velfungerende europæisk marked for el og naturgas, og
at gennemføre specialanalyser på områder, hvor der er brug for kortlægning og nytænkning
Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Energitil-
synets afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet efter regler herom i sektorlovgivningen.
Energitilsynet behandler ikke civilretlige klager. Civilretlige klager fra forbrugere mod energiselskaber kan efter om-
stændighederne behandles af Energiankenævnet, der er et privat ankenævn oprettet af energibranchen i 2004.
2.2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale, at Forsyningstilsynet skal varetage øgede analyse- og monitoreringsopgaver, skal
inddrages tættere i det regeludviklende arbejde og have øget ansvar for at udforme og implementere de tekniske regler
indenfor en ramme, der fastsættes ved lov.
Det vurderes, at tværgående opgaver og beføjelser, som indebærer en overvejende ensartet opgavevaretagelse på tværs
af sektorer, i udgangspunktet bør fastlægges i denne lov. Opgaver og beføjelser, der knytter sig specifikt til enkelte
forsyningsarter, bør fastlægges i de respektive sektorlove.
Det vurderes derfor, at bestemmelser om Tilsynets opgaver og beføjelser i relation til den økonomiske regulering af de
enkelte sektorer fortsat som udgangspunkt bør opretholdes i de respektive sektorlove. Det skyldes, at der til trods for en
øget ensartethed i reguleringen af de enkelte sektorer fortsat er betydelige forskelle i, hvordan de enkelte sektorer regu-
lereres. Lovforslaget ændrer således ikke på Tilsynets opgaver og beføjelser i relation til den økonomiske regulering
mm. af de enkelte sektorer. Dette afspejler den politiske aftale, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynets fremtidige
opgaver og beføjelser skal analyseres nærmere og som udgangspunkt fastsættes i de respektive sektorlove.
Visse tværgående regler i de gældende sektorlove, navnlig visse bestemmelser i lov om elforsyning kapitel 11 om Ener-
gitilsynet, foreslås dog flyttet med lovforslaget. Det omfatter bl.a. regler om afgrænsningen af Tilsynets kompetence i
forhold til civilretlige sager, om Tilsynets anledning til at behandle sager og om Tilsynets samarbejde med andre myn-
digheder. På disse områder foreslås gældende regler overført til loven om Forsyningstilsynet med de fornødne tilpas-
ninger. Eksisterende bestemmelser, der ikke finder generel anvendelse inden for Forsyningstilsynets kompetence, for-
bliver i den eksisterende sektorlovgivning indtil videre.
Forsyningstilsynet vil ligesom Energitilsynet kunne behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en
anmeldelse eller en klage, og Tilsynets afgørelser efter sektorlovgivningen vil ligesom i dag kunne påklages til Energi-
klagenævnet efter regler herom.
2.2.2 Nye og udvidede opgaver i lov om Forsyningstilsynet
Uanset udgangspunktet om at Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser fastsættes i de respektive sektorlove, jf. afsnit
2.2.1.2, fremgår det
af aftalen ”Et stærkt Forsyningstilsyn”, at der er et politisk ønske om
at give det nye Forsyningstil-
syn en række nye opgaver. En del af disse opgaver
–
særligt for så vidt angår Forsyningstilsynets forpligtelser til feed-
back til ministeriet, en tættere inddragelse af Forsyningstilsynet i det lov- og regelforberedende arbejde, øgede opgaver i
Forsyningstilsynet med at analysere og monitorere sektoren og klarere rammer for at Forsyningstilsynet indgår i dialog
13
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
med branchen og forbrugerne
–
er opgaver, der skal varetages på tværs af de enkelte sektorer, og som derfor bør fast-
lægges i Lov om Forsyningstilsynet.
I dag administreres reguleringen af forsyningssektorerne desuden som adskilte sektorer, da Forsyningstilsynet ikke har
beføjelser til at foretage sammenligninger og analyser på tværs af sektorerne. Lovforslaget giver Forsyningstilsynet
hjemmel til at foretage undersøgelser og analyser på tværs af forsyningssektorerne. Lovforslaget sikrer endvidere, at
resultatet af analyser og vurderinger videregives til ministeren således, at resultater og erfaringer mm. kan indgå i regel-
udviklingen.
2.2.2.1 Udvidede monitorerings- og analyseopgaver
2.2.2.2 Gældende ret:
Energitilsynet varetager efter gældende regler visse opgaver med at overvåge, registrere, analysere og offentliggøre
forhold. Det omfatter navnlig forsyningssikkerhed, markedsstruktur, klagesager og sagsbehandlingstider, prisinformati-
on og
–
udvikling, konkurrence of forbrugermobilitet, samt indtægtsrammer, benchmarkingresultater og effektivise-
ringskrav på el- og gasområdet. Der foretages i dag ikke nærmere vurderinger på tværs af forsyningssektorerne.
2.2.2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der fastsættes en bestemmelse om, at Forsyningstilsynet foretager monitorering og analyser af de sekto-
rer, som dette fører tilsyn med, herunder forhold på tværs af sektorerne, med henblik på løbende at tilvejebringe grund-
lag for en vurdering og udvikling af reguleringen heraf. Bestemmelsen vil ikke ændre på de moniterings- og analyseop-
gaver, der fastsættes i de respektive sektorlove eller som følge af EU-regler. Bestemmelsen vil supplere de gældende
regler. Bestemmelsen har til formål at sikre, at Forsyningstilsynet kan foretage monitering og analyser, der er dækkende
og tilstrækkelige i forhold til at efterse, at sektorerne udvikler sig i overensstemmelse med og indenfor rammerne af de
formål, som Forsyningstilsynet varetager efter forslagets § 1. Herunder giver bestemmelsen mulighed for at efterse, at
forbrugernes interesser varetages igennem høj effektivitet i sektorerne, lave priser på kort og lang sigt, en sikker og
stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.
Energi-, forsynings- og klimaministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke monitorering- og analyseopga-
ver, der skal varetages for at tilvejebringe grundlag for en vurdering og udvikling af reguleringen som ønsket. Det kan
for eksempel være regler om, at Forsyningstilsynet årligt skal monitorere og analysere nærmere bestemte forhold i sek-
toren, såsom investeringsniveau, forrentning af egenkapital og investeret kapital, forsyningssikkerhed, markedsstruktur
og lignende. Inden for rammerne af de regler, som ministeren fastsætter, har ministeren ingen instruktionsbeføjelse over
for Forsyningstilsynet i relation til, hvorledes Forsyningstilsynet løser de pågældende opgaver
Monitoreringen og analyserne foretages af Forsyningstilsynet i fuld uafhængighed, og de endelige resultater af analy-
serne offentliggøres bl.a. på Forsyningstilsynets hjemmeside. Forsyningstilsynet skal kunne indhente de oplysninger,
der er nødvendige til varetagelsen af opgaverne, hos virksomhederne, herunder fastsætte en frist for fremsendelsen af de
relevante oplysninger og krav til formen af de fremsendte oplysninger.
2.2.3. Oplysninger og analyser på anmodning fra ministeren
2.2.3.1. Gældende ret
Ministeren har efter de gældende regler ikke mulighed for at anmode Energitilsynet om at fremsende oplysninger eller
analyser til brug for regeludviklingen eller ministerens arbejde i øvrigt. Den manglende regulering heraf har skabt usik-
kerhed omkring samarbejdet mellem Energitilsynet og ministeren.
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilsynsmyndighedens kompetencer og viden på baggrund af erfaringer med administrationen af sektorlovgivningen
ønskes i højere grad inddraget til gavn for administrationen og udviklingen af reguleringen af forsyningsområdet. Der er
14
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
imidlertid ikke alle oplysninger og analyser, som det vurderes hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet skal løse som en
fast tilbagevendende opgave. Ofte kan der være tale om engangsanalyser af konkrete forhold i sektoren, eller engangs-
bidrag som har relevans for arbejdet med udviklingen af reguleringen og for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
arbejde i øvrigt.
Med henblik på at Forsyningstilsynets viden og erfaringer kan inddrages tæt i arbejdet, foreslås det, at energi-, forsy-
nings- og klimamisteren skal kunne anmode Forsyningstilsynet om at bidrage med oplysninger om forhold samt om at
foretage nærmere analyser af forhold på energiområdet. En sådan ordning findes ikke i dag. For at sikre en tæt inddra-
gelse af Forsyningstilsynet i det regeludviklende arbejde får ministeren herunder mulighed for at anmode Forsyningstil-
synet om konkrete bidrag til brug for det lov- og regelforberedende arbejde samt til ministeriets arbejde med at betjene
ministeren og Folketinget.
Energi-, forsynings- og klimaministeren vil i anmodningen skulle angive det nærmere emne og rammerne for de oplys-
ninger og analyser, som Forsyningstilsynet ønskes at bidrage med. Inden for rammerne af ministerens anmodning vil
Forsyningstilsynet varetage opgaven i fuld uafhængighed inden for de givne rammer, og ministeren vil ikke kunne
påvirke Forsyningstilsynets analysekonklusioner.
Ministeren vil kunne anmode Forsyningstilsynet om at udføre de pågældende opgaver, men det vil i sidste ende være
Forsyningstilsynet, som selvstændigt vurderer, om en konkret anmodning kan imødekommes eller om imødekommel-
sen vil være i strid med Forsyningstilsynets uafhængighed, herunder Forsyningstilsynets økonomiske afhængighed.
Forsyningstilsynet skal hos de relevante forsyningsvirksomheder kunne indhente de oplysninger, der er nødvendige til
varetagelsen af opgaverne, herunder fastsætte en frist for fremsendelsen af de relevante oplysninger og krav til formen
af de fremsendte oplysninger.
2.2.4 Løbende orientering
2.2.4.1. Gældende ret
Det følger af gældende regler i elforsyningslovens § 83, at Energitilsynet i visse nærmere angivne tilfælde skal orientere
ministeren og andre myndigheder. Der findes ikke ensartede bestemmelser herom i alle sektorlovene.
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ifølge den politiske aftale
”Et stærkt Forsyningstilsyn”
skal der sikres et styrket feedback fra Forsyningstilsynet til lov-
giver, så Tilsynets viden og erfaring bringes bedst muligt i anvendelse i regeludviklingen og det politiske arbejde, her-
under for at kunne sikre en regulering der realiserer de fastlagte målsætninger. Samtidig er der et ønske om, at Forsy-
ningstilsynet skal kunne varetage sine opgaver og beføjelser effektivt.
På den baggrund ønskes der fastsat klare rammer for en løbende, rettidig orientering om relevante forhold. Det foreslås
således, at Forsyningstilsynet løbende orienterer energi-, forsynings- og klimaministeren om forhold vedrørende regule-
ringen af de enkelte sektorer, som efter Forsyningstilsynets opfattelse strider imod målsætningen for disse sektorer, eller
som har væsentlig betydning for Forsyningstilsynets varetagelse af sine opgaver. Det foreslås at ministeren kan anmode
Forsyningstilsynet om at deltage i regelmæssige møde vedrørende de nævnte forhold.
2.2.5 Årsrapport, gennemsigtighed og arbejdsprogram
2.2.5.1. Gældende ret
15
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Energitilsynet skal efter bestemmelsen i § 82 i lov om elforsyning årligt aflægge beretning om sin virksomhed og vare-
tagelsen af sine opgaver. Tilsynet udarbejder to rapporter, henholdsvis til energi-, forsynings- og klimaministeren og til
Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Årsrapporter-
ne kan findes på Tilsynets hjemmeside.
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne om årlig afrapportering fremover fastsættes i Lov om Forsyningstilsynet. Det skal fortsat være
muligt at udarbejde to rapporter.
Det foreslås tilføjet en udtrykkelig bestemmelse om, at Forsyningstilsynet i årsrapporten skal redegøre for forhold ved
reguleringen af de enkelte sektorer, som efter Forsyningstilsynets opfattelse strider imod hensigten med lovgivningen,
eller som vurderes at have energi-, forsynings- og klimaministerens interesse eller generel politisk interesse i øvrigt. Det
er udtryk for det generelle ønske om, at tilsynsmyndighedens særlige erfaringer og viden i højere grad skal inddrages til
gavn for udviklingen af reguleringen af de sektorer, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med.
For at øge åbenheden om Forsyningstilsynets aktiviteter, og for at sikre passende inddragelse af branchen og energifor-
brugere, præciseres det, at Forsyningstilsynet bl.a. skal samarbejde med branchen og forbrugerorganisationer om vare-
tagelse af opgaverne og det foreslås, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet skal
udarbejde en plan, som overordnet redegør for de aktiviteter, som Forsyningstilsynet forventer at fokusere særligt på i
følgende år.
Planen vil bl.a. kunne indeholde oplysninger om hvilke større analyser, der forventes gennemført, og hvilke regler, der
forventes undersøgt nærmere.
Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges tillige til at fastsætte nærmere regler om tilvejebringelse af planen,
eksempelvis regler om at branchen og andre relevante parter skal høres forud for Forsyningstilsynets færdiggørelse af
planen.
Dette svarer til praksis i andre lande i EU, hvor udarbejdelsen af en arbejdsplan anvendes til at skabe gennemsigtighed
og inddragelse af sektoren. Det vil dog være Forsyningstilsynet, som selvstændigt udarbejder den endelige arbejdsplan.
Bemærkninger og forslag vil skulle indgå som grundlag for Forsyningstilsynet arbejde med planen, men Forsyningstil-
synet vil ikke være forpligtet til at indarbejde kommentarer eller forslag.
2.3 Samarbejde med andre myndigheder
2.3.1. Gældende ret
Lov om elforsyning indeholder i § 83 bestemmelse om Energitilsynets samarbejde med andre myndigheder. Det frem-
går bl.a., at Energitilsynets sekretariat skal samarbejde med andre myndigheder, herunder konkurrencemyndighederne,
med henblik på en effektiv opgaveløsning. Det fremgår også, at Energitilsynet deltager i det europæiske agentur for
samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, og at Energitilsynet efterkommer bindende juridiske afgørelser fra
Europa-Kommissionen og fra det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Der er
endvidere en bestemmelse i lov om elforsyning om Energitilsynets videregivelse af oplysninger til det europæiske agen-
tur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder og til Europa-Kommissionen.
2.3.2 Ministeriets overvejelser og foreslåede ordning
Det vurderes, at bestemmelser om Tilsynets samarbejde med andre myndigheder bør flyttes til loven om Forsyningstil-
synet. Det foreslås tillige, at tilføje en udtrykkelig bestemmelse om, at Forsyningstilsynet inden for rammerne af tilsy-
nets uafhængige opgavevaretagelse, samarbejder med energi-, forsynings- og klimaministeriet til brug for ministeriets
løbende opgaver med at administrere og udvikle reguleringen på forsyningsområdet, og om at Forsyningstilsynet her-
16
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
under kan bidrage med oplysninger og analyser samt forslag til regelændringer, der efter Forsyningstilsynets vurdering
vil understøtte en mere omkostningseffektiv eller mindre administrativ byrdefuld regulering.
Det ønskes med bestemmelsen fremhævet, at Forsyningstilsynet inden for rammerne af sin uafhængighed fortsat kan
bidrage til ministerens varetagelse af opgaver på forsyningsområdet, og at det forudsættes, at Forsyningstilsynet kan
levere bidrag til ministerens varetagelse af opgaver, herunder kan bidrage med oplysninger til brug for det lovforbere-
dende arbejde og for udarbejdelse af administrativt fastsatte regler. Bestemmelsen har således bl.a. til formål at sikre en
tæt inddragelse af Forsyningstilsynet i regeludviklingen.
2.4. Finansiering
2.4.1. Gældende ret
Reglerne om finansieringen af Energitilsynets udgifter til etablering, drift og opgavevaretagelse er for perioden 1. okto-
ber 2016 til 31. december 2017 reguleret ved lov nr. 662 af 8. juni 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
(Økonomis regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af støtteord-
ninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for myn-
dighedsbehandling m.v. ) (herefter benævnt lov nr. 662 af 8. juni 2017), hvorefter der blev fastsat et lovfikseret beløb,
der skulle opkræves hos Energinet, til betaling for visse myndighedsopgaver m.v. frem til 31. december 2017.
Regeringen oplyste i forbindelse med lovens vedtagelse, at den forventede at fremsætte et lovforslag og udstede be-
kendtgørelser, der indeholder en permanent løsning i folketingssamlingen 2017-2018. Lovforslag nr.. L 40 om ændring
af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om
varmeforsyning, er fremsat (herefter lovforslag nr. 40) og er under behandling i Folketinget. Lovforslag nr. 40 forventes
at træde i kraft 1. januar 2018 samtidig med de fornødne betalingsbekendtgørelser. Lovforslag nr. 40 har til formål at
fastætte hjemmel til, at der kan opkræves betaling for og fastsættes regler om opkrævning af gebyr for drift og opgave-
varetagelse blandt andet i Energitilsynet fra 1. januar 2018
Hidtil er omkostningerne til Energitilsynets drift og opgavevaretagelse på el- og naturgasområdet blevet finansieret af
Energinet i henhold til lov nr. 662 af 8. juni 2017. På el-området har Energinet overvæltet omkostningerne på systemta-
riffen, som betales af elhandelsvirksomhederne . På naturgasområdet har Energinet overvæltet omkostningen på natur-
gastransmissionstariffen, som betales af naturgasdistributionsvirksomhederne og overvæltes på naturgasforbrugerne.
Ved lovforslag nr. L 40 sker der en omfordeling af omkostningerne, hvorved det sikres, at de virksomheder, som mod-
tager ydelser i form af myndighedsbehandling, betaler for disse ydelser. Betalingerne dækker alle Energitilsynets om-
kostninger, idet Energitilsynets drift og opgavevaretagelse er fuldt ud gebyrfinansieret. Energitilsynets drift- og opgave-
varetagelse er fuldt ud finansieret af de selskaber, som Energitilsynet fører tilsyn med. Selskaberne betaler Energitilsy-
nets omkostninger i henhold til regler herom i de respektive sektorlove.
Gebyrordningen indebærer efter lovforslag nr. L 40, at gebyrbetalingen opdeles i to dele:
Konkret timeafregnede gebyrer, hvor der er direkte modydelser (behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgnin-
ger m.v.)
Gebyrer baseret på generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand såsom tilsyn,
bredere analyser, markedsovervågning.
Den samlede beløb for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse fastsættes på finansloven. Her vil dog ikke blive fast-
sat, hvordan beløbet fordeles mellem el-gas- og varmevirksomhederne. Energitilsynet vil dermed indenfor den samlede
ramme kunne foretage gebyropkrævning og fordele opkrævningerne mellem de tre energiformer, mellem den konkrete
kreds af ydelsesmodtagere og mellem gebyrer baseret på timeafregning og gebyrer baseret på grundbeløb
2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
17
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Det vurderes, at regler om finansieringen af Tilsynets omkostninger til drift- og opgavevaretagelse efter sektorlovgiv-
ningen bør opretholdes i de respektive sektorlove. Loven om Forsyningstilsynet ændrer således ikke på finansieringen
af den drift og opgavevaretagelse, som Forsyningstilsynet varetager efter regler i sektorlovene.
Omkostninger, der følger af den foreslåede lov om Forsyningstilsynet eller regler fastsat i medfør af loven, bør ligeledes
finansieres af selskaberne, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med, og omkostningerne bør opkræves med hjemmel i
Lov om Forsyningstilsynet. Herved opretholdes princippet om, at hjemmel for opkrævning af beløb til dækning af Til-
synets omkostninger fastsættes i samme lov, som fastsætter regler om de pågældende opgaver, eller som bemyndiger
ministeren til at fastsætte regler om de pågældende opgaver.
Det foreslås, at udgifter til etablering, drift og opgavevaretagelse efter Lov om Forsyningstilsynet opkræves hos de
selskaber, som også betaler for Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen.
Der forventes aktuelt ingen udgifter til selve etableringen af Forsyningstilsynet, da der reelt er tale om en omlægning af
Energitilsynet, og ressourcer til organiseringen forudsættes afholdt inden for Tilsynets eksisterende rammer. Såfremt
der senere lægges flere forsyningsformer ind under Forsyningstilsynets kompetence, vil der i den forbindelse skulle
tages stilling til finansiering af de øgede omkostninger, som dette måtte give anledning til
Med lovforslaget etableres retlige rammer for, at Forsyningstilsynet skal varetage flere monitorerings- og analyseopga-
ver, og at Forsyningstilsynet mere aktivt bidrager med at tilvejebringe grundlag for en udvikling af reguleringen på
energiområdet.
Disse opgaver og varetagelsen heraf vurderes mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge nærmere i dialog med den kom-
mende direktør. Først herefter vil eventuelt øgede udgifter kunne opgøres.
2.5 Oplysningspligt og Strafferetlige sanktioner
2.5.1. Gældende ret
Lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning indeholder bl.a. bestemmelser om, at selska-
ber efter anmodning skal fremsende oplysninger. Efter varmeforsyningsloven er tillige et krav om, at energiselskaber
kan pålægges at tilvejebringe oplysninger. De respektive sektorlove indeholder tillige regler om strafferetlige sanktioner
for manglende overholdelse af denne forpligtelse. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, kan
ifaldes strafansvar i form af bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-
felovens kapitel 5.
2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede lov om Forsyningstilsynet indeholder bestemmelser om, at forsyningsselskaber efter anmodning skal
fremsende oplysninger, der er nødvendige for Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver efter loven, dvs. navnlig moni-
torerings- og analyseopgaver.
Udgangspunktet er, at der er tale om oplysninger, som virksomheden allerede er i besiddelse af, men der kan
–
inden for
rimelige rammer - også være tale om, at virksomheden skal tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige for at efterse,
at målsætningerne efter forslagets § 1 for sektorerne efterleves effektivt, herunder at sikre gennemsigtighed i sektorerne
og forbrugernes interesser Anmodningen må imidlertid ikke pålægge virksomheden økonomiske udgifter, der er ude af
proportion med formålet med anmodningen. Ministeren kan efter forslaget til § 13 fastsætte regler om, at afgørelser om
oplysningspligt kan påklages til ministeren.
For at sikre en effektiv efterlevelse af Forsyningstilsynets anmodninger om at fremsende oplysninger foreslås det, at der
gives mulighed for, at Forsyningstilsynet kan påbyde virksomheden at fremsende oplysningerne inden en fastsat frist.
Overtrædes påbuddet fastsættes strafferetlige sanktioner for manglende efterlevelse af påbuddet. Medmindre højere
18
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der efter anmodning fra Forsyningstilsynet undlader at
afgive eller tilvejebringe oplysninger mv., og der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar.
2.6 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser og konsekvensændringer i anden lovgivning m.v.
Det foreslås, at bestemmelserne om etablering af det nye Forsyningstilsyn træder i kraft den 1. juli 2018. Bestemmel-
serne om de nye og udvidede opgaver vil efter forslaget blive sat i kraft af ministeren, når det nye Forsyningstilsyn er
etableret.
Der fastsættes overgangsbestemmelser i loven, som vil skulle sikre, at Forsyningstilsynet overtager verserende sager,
opgaver og beføjelser fra Energitilsynet.
Forslag til bestemmelser, der gennemfører konsekvensændringer i anden lovgivning, herunder navnlig lov om elforsy-
ning, naturgasforsyning, varmeforsyning, fremme af vedvarende energi og lov om Energinet, er indeholdt i lovforslaget.
Med bestemmelserne ophæves en række af reglerne om Energitilsynets organisation i elforsyningslovens kapitel 11.
Herudover indebærer de foreslåede ændringer,
at ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” ændres til ”Forsyningstilsynet”
og ”Forsyningstilsynets”.
2.7. Lovens territoriale gyldighedsområde
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Den relevante sektorlovgivning, navnlig lov om elfor-
syning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, gælder ikke for Grønland og Færøerne.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Omkostninger til Forsyningstilsynets etab-
lering, drift og opgavevaretagelse efter loven vil, som tilfældet er i dag for Energitilsynet, blive opkrævet hos de virk-
somheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med.
Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
Samlet vurderes forslaget at have små eller ingen administrative konsekvenser for det offentlige.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det foreslås, at udgifter til etablering, drift og opgavevaretagelse efter lovforslaget opkræves hos de virksomheder, der i
dag betaler for Energitilsynet drift og opgavevaretagelse efter sektorlovene, dvs. lov om elforsyning, lov om naturgas-
forsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om Energinet.
Der forventes aktuelt ingen udgifter til selve etableringen af Forsyningstilsynet, da der indtil videre reelt er tale om en
omlægning af Energitilsynet, og ressourcer til organisering heraf forudsættes afholdt inden for Tilsynets eksisterende
rammer.
Med lovforslaget etableres retlige rammer for, at Forsyningstilsynet skal varetage flere monitorerings- og analyseopga-
ver, og at Forsyningstilsynet mere aktivt bidrager med at tilvejebringe grundlag for en udvikling af reguleringen på
energiområdet. Disse opgaver forventes at blive gebyrfinansieret. Bestemmelserne om de nye opgaver træder først i
kraft efter ministerens nærmere bestemmelse.
Det er hensigten, at der i samarbejde med den kommende direktør for Forsyningstilsynet skal tages stilling til de frem-
adrettede opgaver og finansiering heraf. Dette indebærer også, at ministeren ikke vil sætte bestemmelserne i § 5, § 6 og
§§8-10 i kraft førend finansiering og omfanget af disse opgaver er endeligt afklaret. På samme måde vil ministeren ikke
kunne benytte sig af sin bemyndigelse til at pålægge Forsyningstilsynet øgede opgaver med eksempelvis monitorering
og analyser, inden der er taget stilling til opgavernes omgang og nødvendige finansiering, ligesom ministeren heller
19
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
ikke vil benytte sig af adgangen til efter anmodning at bede tilsynet bidrage efter forslagets § 5 og § 9, før der er taget
nærmere stilling til opgavernes omfang og finansieringen.
I øvrigt opretholdes regler om Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser som udgangspunkt i den respektive sektorlov-
givning. Enkelte opgaver som nævnt i § 7 og 11 løser Energitilsynet også i dag efter elforsyningsloven. Med forslaget
overføres de til lovforslaget om Forsyningstilsynet på grund af deres tværgående karakter. Omkostninger for erhvervsli-
vet er imidlertid uændrede og vil blive opkrævet som hidtil.
De administrative konsekvenser af lovforslaget for erhvervslivet forventes at være begrænsede og medføre samlede
omkostninger for under 4 mio. kr. Håndtering af faktura hos virksomhederne vil medføre begrænsede øgede admini-
strative omkostninger. Da virksomhederne må forventes allerede at være i besiddelse af et fakture-
rings/afregningssystem, vil der ikke være øvrige administrative omkostninger forbundet med lovforslaget. Der vil være
tale om en løbende omkostning. Det vurderes, at opkrævningen ikke medfører omstillingsomkostninger.
Det forventes, at lovforslaget kan bidrage til en mere hurtig og smidig sagsbehandling i Tilsynet, hvilket kan have posi-
tive afledte konsekvenser for de berørte virksomheder.
Der tages stilling til ressourcebehov til eventuelt udvidede opgaver og beføjelser i sektorlovgivningen i forbindelse med
senere ændringer af sektorlovgivningen.
5. De administrative konsekvenser for borgere.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.
6. De miljømæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten.
Med lovforslaget fastsættes en ny organisering af det statslige tilsyn med energisektorerne, herunder el- og gassektoren
der er reguleret af el-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler
for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF) og gasdirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af
direktiv 2003/55/EF). Efter el-direktivets kapitel 9 og gasdirektivets kapitel 8 skal hver medlemsstat udpege en enkelt
regulerende myndighed, der på nationalt plan skal varetage de reguleringsopgaver, der fremgår af el- og gasdirektiver-
ne.
I Danmark er Energitilsynet udpeget som regulerende myndighed i henhold til regler i eldirektivet og gasdirektivet.
Som sådan varetager Energitilsynet en lang række opgaver i medfør af regler, der implementerer el- og gasdirektivet og
direkte efter EU-retsakter, der tillægger de nationale regulatormyndigheder beføjelser. Energistilsynet skal varetage
disse opgaver under overholdelse af de krav om uafhængighed, upartiskhed mv., der følger af den EU-retlige regule-
ring, navnlig el- og gasdirektiverne.
Medlemsstaten skal efter direktiverne garantere den regulerende myndigheds uafhængighed og sikre, at den optræder
upartisk og gennemskueligt i udøvelsen af dens beføjelser. Med dette formål sikrer medlemsstaterne, at den regulerende
myndighed under udøvelsen af reguleringsopgaverne, er juridisk adskilt fra og funktionelt uafhængig af enhver anden
offentlig eller privat enhed, og sikrer, at dens personale handler uafhængigt af enhver markedsinteresse, og ikke søger
eller modtager direkte instrukser fra nogen under udførelsen af reguleringsopgaverne. Dette krav berører ikke et tæt
samarbejde, når det er hensigtsmæssigt, med andre relevante nationale myndigheder eller overordnede politiske ret-
ningslinjer fra regeringen, som ikke vedrører den regulerende myndigheds opgaver og beføjelser.
For at beskytte den regulerende myndigheds uafhængighed skal medlemsstaten bl.a. sikre, at den regulerende myndig-
hed kan træffe selvstændige afgørelser og har separate årlige budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med gen-
nemførelsen af det tildelte budget og tilstrækkelige ressourcer til at varetage dens opgaver.
20
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Det fremgår, at den regulerende myndighed kan organiseres både med en bestyrelse (tostrenget ledelse) og med en
ledelse uden bestyrelse (enstrenget ledelse). Medlemslandene har forskellige konstruktioner. Beslutningsdygtige med-
lemmer af ledelsen udnævnes for en fast periode på fem til syv år, der kan forlænges én gang, og der skal sikres en
passende rotationsordning for sådanne medlemmer. Medlemmer kan kun afsættes i deres embedsperiode, hvis de ikke
længere opfylder kravene til uafhængighed og upartiskhed, eller hvis de gør sig skyldige i tjenesteforseelser i henhold
til national ret. Krav om uafhængighed og upartiskhed gælder også for ansatte i Forsyningstilsynet.
Med den foreslåede lov om Forsyningstilsynet ændres de retlige rammer for organiseringen af den danske regulerings-
myndighed. Det foreslås, at Forsyningstilsynet organiseres med en enstrenget ledelse i form af en udpeget uafhængig
direktør. Når ministeren har udpeget direktøren vil denne som udgangspunkt være uafsættelig, medmindre direktøren
ikke længere opfylder betingelserne om uafhængighed og upartiskhed eller groft tilsidesætter sine pligter.
Det foreslås, at bestemmelser om Forsyningstilsynets uafhængighed og om upartiskhed, der skal sikre overholdelse af
direktivkrav om samme, flyttes til Lov om Forsyningstilsynet. Bestemmelserne tilpasses den ændrede organisering, men
videreføres i øvrigt uden væsentlige ændringer. Desuden foreslås regler om samarbejde med Europa-Kommissionen, det
europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder og reguleringsmyndigheder i andre lande
flyttet uændret til loven om Forsyningstilsynet.
På baggrund af, at det som noget nyt foreslås, at energi, - forsynings- og klimaministeren kan anmode Tilsynet om at
varetage nærmere bestemte opgaver, jf. § 5, stk. 2, er der i forslaget i § 5, stk. 3, indsat en bestemmelse hvoraf det ud
fremgår, at Forsyningstilsynet ikke skal imødekomme sådanne anmodninger, hvis det af Forsyningstilsynet anses for at
stride mod dennes uafhængige status. Et afslag på at efterkomme en anmodning kan også være begrundet i, at løsningen
heraf skønnes at være så ressourcekrævende, at det hindrer Forsyningstilsynet i at udføre sine øvrige opgaver.
Den foreslåede Lov om Forsyningstilsynet ændrer ikke på de opgaver, som Forsyningstilsynet varetager i medfør af
sektorlovgivningen og dermed heller ikke på de reguleringsopgaver, som Forsyningstilsynet varetager efter bestemmel-
ser, der implementerer direktiverne.
Det vurderes, at lovforslaget ikke indebærer overimplementering.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den xx. november 2017 til den xx. december 2017 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.
Advokatrådet
–
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen
Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-,
Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger
(BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek,
Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Faciliti-
es Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gas-
teknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk
Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Dan-
ske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk
Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra
–
21
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
1823109_0022.png
Høringsudgave 24.11 2017
Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI
–
Organisation for erhvervslivet, Dommerfuld-
mægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU
–
Institut for Vindenergi, DTU
–
Myndighedsbetjening, E.ON Danmark
A/S, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fjern-
varme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske hushold-
ningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Forenin-
gen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, FSR
Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service),
Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeni-
ørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk- og Tegl-
værksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Ko-
operationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
–
Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universi-
tet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpe-
vindmøller, LCA Center, Miljøpartiet De Grønne, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center
–
MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,
Noreco, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Plastindu-
strien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE, SEAS-NVE, Solar Elements A/S, Solar Lightning
Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S,
Statoil Refining Denmark A/S, Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK
–
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove,
Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensna-
turfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Solar
Lightning Consultants ApS.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Ingen
Ingen
Det forventes, at lovforslaget kan bidra-
ge til en mere hurtig og smidig sagsbe-
handling i Tilsynet, hvilket kan have
positive afledte konsekvenser for de
berørte virksomheder.
Administrative konsekvenser for er-
Ingen
hvervslivet
Administrative konsekvenser for bor- Ingen
gerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Med lovforslaget sikres det, statslige tilsyn med energisektorerne, herunder el- og
gassektoren der er reguleret af el-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF) og gasdirektivet (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for
22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
1823109_0023.png
Høringsudgave 24.11 2017
det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF).
Lovforslaget sikre ligeledes overholdelse af direktivkravet om uafhængighed og
om upartiskhed.
Ja
Nej
X
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af § 78, stk. 1, i lov om elforsyning, at Energitilsynet er nedsat til varetagelse af klage- og tilsynsfunktioner
på energiområdet. Energitilsynet varetager dog efter gældende regler en række forskelligartede opgaver på energiområ-
det i tillæg til klage- og tilsynsfunktionerne, jf. bemærkninger i afsnit 2.2.1.1. (Der henvises i den forbindelse til punkt
2.2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget).
Det er som udgangspunkt ikke hensigten med den foreslåede lov om Forsyningstilsynet, at ændre de opgaver og befø-
jelser, som Tilsynet er tillagt i sektorlovgivningen. Det fremgår af den politiske aftale om et stærkt Forsyningstilsyn, at
Forsyningstilsynets fremtidige opgaver og beføjelser skal analyseres nærmere og herefter som udgangspunkt fastlægges
i de relevante sektorlove.
Forslaget til § 1 indeholder principper om det overordnede formål med det nye Forsyningstilsyns arbejde. Bestemmel-
sen afspejler de hensyn, som fremgår af den politiske aftale af 4. oktober 2017 om et stærkt Forsyningstilsyn.
Forsyningstilsynet skal navnlig varetage forbrugernes interesser i forsyningssektoren. Umiddelbart skal Forsynstilsynet
overtage Energitilsynets opgaver på energiområdet, men det vil også være mulighed for, at Forsyningstilsynet senere
kan overtage tilsynet eller andre opgaver i relation til andre forsyningssektorer.
Forsyningstilsynet skal i sit arbejde søge at fremme høj effektivitet i forsyningssektoren, lave forbrugerpriser på kort og
langt sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv grøn omstilling og teknologiudvikling i forsy-
ningssektoren. Forsyningstilsynet skal endvidere arbejde på at skabe gennemsigtighed i de sektorer, som Forsyningstil-
synet fører tilsyn med, og bidrage til reguleringen så det sikres, at denne fremmer de målsætninger, som er fastlagt i
lovgivningen og de hensyn, som Forsyningstilsynet har til formål at fremme.
Forsyningstilsynet varetager i dag betydelige opgaver som følge af det europæiske samarbejde, særligt i egenskab af at
være udpeget som
national regulerende myndighed i Danmark i henhold til EU’s el-
og gasdirektiver. Derfor er forplig-
telserne i forhold til dette samarbejde ligeledes afspejlet i formålsparagraffen, herunder navnlig at Forsyningstilsynet
skal bidrage til at skabe effektive, integrerede markeder for forsyning i overensstemmelse med national og EU-
regulering.
Bestemmelsen i den foreslåede § 1 er en formålsbestemmelse, som angiver de overordnede hensyn, som det nye forsy-
ningstilsyn skal varetage. De mere præcise opgaver og beføjelser for Forsyningstilsynet fremgår af bestemmelser i den
allerede gældende lovgivning, navnlig i lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi og lov om Energinet. Hertil kommer de opgaver og beføjelser som følger af Lov om For-
syningstilsynet.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk.1 jf. dette lovforslags § 16
23
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Til § 2
Efter gældende regler varetager Energitilsynet en række opgaver på energiområdet i henhold til bestemmelser herom i
sektorlovgivningen, navnlig lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi, lov om Energinet, lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyning, lov om
kommunal udligning og lov om fremme af besparelser i energiforbruget samt regler udstedt i medfør af disse love.
Energitilsynet varetager desuden som national regulatormyndighed i henhold til EU-direktiver om elforsyning og natur-
gasforsyning opgaver efter EU-retsakter, der tillægger de nationale regulatormyndigheder beføjelser.
På den baggrund foreslås det i
stk. 1,
at Forsyningstilsynet varetager opgaver, i det omfang det fastsættes i Lov om
Forsyningstilsynet og i den øvrige lovgivning. Bestemmelsen har karakter af en henvisning, og Forsyningstilsynet vil
med den foreslåede formulering til enhver tid skulle varetage de opgaver og beføjelser, som er fastsat i den øvrige lov-
givning.
Med betegnelsen ”den øvrige lovgivning” sigtes til al
anden lovgivning, som der regulerer Forsyningstilsynets
opgaver. Dette omfatter både national lovgivning og EU-retsakter, der tillægger de nationale regulatormyndigheder
beføjelser. Ændringer i Forsyningstilsynets opgaver på energiområdet vil med den foreslåede bestemmelse kunne fore-
tages alene ved ændringer i den øvrige sektorlovgivning.
Det er hensigten, at Forsyningstilsynet ved lovens ikrafttræden skal overtage det nuværende Energitilsyns opgaver på
energiområdet. Lovforslaget er herudover udformet på en sådan måde, at der løbende vil være mulighed for at udvide
Forsyningstilsynets opgaver til at omfatte andre forsyningsformer. En sådan udvidelser af Forsyningstilsynets opgaver
og beføjelser vil kunne gennemføres ved en lovændring, dels af den relevante sektorlovgivning, dels af Lov om Forsy-
ningstilsynet.
Uanset udgangspunktet om at regler om Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser som udgangspunkt reguleres i sektor-
lovgivningen, er der et politisk ønske om at få fastsat nye og udvidede rammer for visse nye opgaver og beføjelser for
Forsyningstilsynet, jf. den politiske aftale af 4. oktober 2017. Det drejer sig navnlig om opgaverne vedrørende monito-
rering og analyser af relevante forhold, orientering og samarbejde med andre myndigheder, herunder et forstærket sam-
arbejde med energi-, forsynings- og klimaministeren. Opgaverne er nærmere angivet i forslaget til §§ 5-11.
Efter lov om elforsyning § 80 kan Energitilsynet behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en an-
meldelse eller en klage. Udover at tage stilling til klager og udføre tilsynsopgaver kan Tilsynet således efter gældende
regler iværksætte generelle analyser og undersøgelser af brancherne.
Reglen foreslås videreført med den foreslåede
stk. 2,
der er uændret bortset fra navneændringen. Det er hensigten, at
Forsyningstilsynet i højere grad end Energitilsynet vil skulle varetage opgaver med generelle analyser og undersøgelser
af brancherne, og der foreslås fastsat nærmere regler herom i andre dele af den foreslåede lov herunder om monitore-
rings- og analyseopgaver m.v. Der henvises til bemærkningerne til §§ 5-11.
Forsyningstilsynet vil i lighed med Energitilsynet især skulle behandlede anmeldelser af priser og betingelser, som
virksomhederne efter sektorlovgivningen er forpligtiget til at anmelde.
Det foreslås med
stk. 3,
at Forsyningstilsynet ikke behandler klager om civilretlige tvister.
Med bestemmelsen fastsættes
en afgrænsning af Forsyningstilsynets kompetence, som svarer til den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 78,
stk. 1, 2. pkt. Formålet med bestemmelsen i elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt. er at sikre, at konkrete klager om
civilretlige mellemværender mellem en energiforbruger og et selskab kan behandles ved Ankenævnet på Energiområdet
og ikke ved Forsyningstilsynet. Afgrænsningen af Energitilsynets kompetence baserer sig på sondringen mellem civil-
retlige og offentligretlige tvister. Den fastsatte kompetenceafgrænsning gælder i forhold til alle civilretlige klager, her-
under også klager fra erhvervsdrivende. I hvilket omfang ankenævnet behandler civilretlige klager fra forbrugende
erhvervsdrivende fastsættes i ankenævnets vedtægter.
24
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Derimod kan der være tale om, at Forsyningstilsynet skal behandle andre former for klager. Det fremgår således af
eldirektivets artikel 37, stk. 11 og gasdirektivets artikel 41, stk. 11, at enhver part, der ønsker at klage over en transmis-
sions- eller distributionssystemoperatør samt, på gasområdet, en lager- eller LNG-systemoperatør, i forbindelse med
den pågældende operatørs forpligtelser i henhold til direktiverne, kan indbringe en klage for den regulerende myndig-
hed med henblik på at der træffes afgørelse indenfor en nærmere angivet frist.
Den enkelte forbrugers civilretlige retsstilling i forhold til et energiselskab hviler på både privatretlige regler (f.eks.
aftalelov, købelov mv.), offentligretlige regler (f.eks. markedsføringslov, prismærkningslov mv.) og offentligretlige
regler på energiområdet (energiforsyningslovene). Erhvervsdrivendes overtrædelser af de offentligretlige regler fører
dog først og fremmest til sanktioner, som er tillagt den pågældende tilsynsmyndighed i love, typisk påbud, forbud og
bøder - uden at overtrædelserne automatisk har civilretlige konsekvenser i forholdet mellem forbrugeren og selskabet.
Det godkendte, private ankenævn på energiforsyningsområdet vil på grundlag af de privatretlige regler, f.eks. aftalelov,
købelov, formueretlige grundsætninger, erstatningsregler, herunder den retsskabte erstatningspraksis, produktansvarslov
mv. kunne behandle civilretlige klager vedrørende det konkrete civilretlige mellemværende mellem forbrugeren og
selskabet. I et vist omfang kan offentligretlige regler inddrages i sagens afgørelse, hvis de har betydning for den konkre-
te civilretlige tvist.
Forsyningstilsynet varetager fortsat den del af det offentligretlige tilsyn med selskabernes overholdelse af energilovgiv-
ningen, som Forsyningstilsynet er tillagt i lovgivningen. Det karakteristiske for tilsynet med offentligretlige regler er, at
tilsynsmyndighedens sanktioner er fremadrettede, dvs. Forsyningstilsynet konstaterer en ulovlig tilstand og giver pålæg
om at ændre denne tilstand med virkning for fremtiden.
En fortsat tæt koordinering og orientering skal sikre et effektivt samspil mellem Forsyningstilsynet og det privat anke-
nævns aktiviteter bl.a. med henblik på at sikre, at det private ankenævns afgørelser i en række konkrete sager kan føre
til en generel fremadrettet indgriben fra Forsyningstilsynets side, samt at klager vedrørende rent offentligretlige tvister
undergives behandling i Forsyningstilsynet uden unødig forsinkelse.
I øvrigt kan henvises til bemærkningerne til lov nr.
nr. 494 af 9. juni 2009.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt. jf. dette lovforslags § 16
Til § 3
Det er i lov om elforsyning § 78, stk. 3, fastsat, at Energitilsynet ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra nogen. Den
gældende formulering er fastsat med ændringslov nr. 466 af 18. maj 2011, men svarer til en tidligere gældende bestem-
melse. Bestemmelsen er en del af implementeringen af el- og gasdirektivernes krav om de nationale regulatormyndig-
heders uafhængighed og upartiskhed, jf. kapitel 9 og kapitel 8 i henholdsvis el- og gasdirektiverne.
Med forslaget til
stk.1
videreføres det uafhængighedsprincip for Forsyningstilsynet, som i dag gælder for Energitilsynet.
Det foreslås derfor i stk. 1, at Forsyningstilsynet, dettes ledelse og personale er uafhængige og kan ikke modtage eller
søge instruktion fra andre. Med den foreslåede formulering præciseres det, at Forsyningstilsynet som myndighed skal
varetage sine opgaver i fuld uafhængighed og på objektivt og neutralt grundlag uden mulighed for direkte involvering
fra minister, andre myndigheder eller brancheinteresser. Kravet forhindrer ikke, at Forsyningstilsynet arbejder sammen
med andre myndigheder, branchen, forbrugerne og andre interesserenter, jf. hertil forslaget til § 11.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger under afsnit 7 om forholdet til EU-retten. Som konsekvens
ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 3 jf. dette lovforslags § 16.
25
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Retlige rammer for Energitilsynets organisering findes i dag i lov om elforsyning kapitel 11. Der henvises til bemærk-
ninger under afsnit 2.1.1. Med stk
2
foreslås, at de retlige rammer for Forsyningstilsynets organisering flyttes til et selv-
stændigt kapitel i den foreslåede lov om Forsyningstilsynet. Rammerne for Forsyningstilsynets organisation og funkti-
oner skal sikre, at Tilsynet varetager sine opgaver, herunder sine regulatoropgaver i fuld uafhængighed og inden for
passende organisatoriske og finansielle rammer i henhold til el- og naturgasdirektiverne.
Det foreslås, at Forsyningstilsynet oprettes ved lov som en uafhængig myndighed. Forsyningstilsynet vil være en selv-
stændig myndighed under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets ressort.
Det følger af lov om elforsyning § 78, stk. 1, at Energitilsynet består af en formand og seks andre medlemmer, som
udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren, og at medlemmerne skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk
og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssig sagkundskab.
Ordningen med et særligt tilsyn bestående af sagkyndige medlemmer, der er historisk betinget, foreslås med lovforsla-
get nedlagt og i stedet foreslås, at Forsyningstilsynet ledes af en direktør, som tillige træffer afgørelser i sager og vare-
tager øvrige opgaver og beføjelser, der er henlagt til Forsyningstilsynet.
Der etableres med bestemmelsen en såkaldt enstrenget organisation, der giver den øverste ledelse af tilsynet, dvs. direk-
tøren, fuld kompetence i alle Forsyningstilsynets sager samt ansvar for ledelsen af hele organisationen. Den ændrede
organisering af Forsyningstilsynet skal skabe bedre rammer for effektiv tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i Forsy-
ningstilsynet og for strategisk ledelse af organisationen.
Der henvises til bemærkningerne under afsnit 2.1.2.
Efter lov om elforsyning § 79, stk. 3, beskikkes medlemmer af Energitilsynet og faste suppleanter for en fast periode på
fem år, der kan forlænges én gang. Hvis et medlem eller en suppleant fratræder inden udløbet af beskikkelsesperioden,
foretages ny beskikkelse kun for den resterende del af perioden.
Det foreslås med
stk. 2,
at Forsyningstilsynets direktør udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren for en perio-
de på fem år, der kan forlænges én gang med yderligere fem år. Hvis direktøren afgår inden udløbet af perioden, udpe-
ges en ny direktør.
Direktøren aflønnes efter forhandling. Der vil være mulighed for, at der indgås resultatkontrakt med direktøren om den
overordnede drift af Forsyningstilsynet.
Direktøren vil blive udpeget for en fast periode på fem år, der kan forlænges én gang. Direktøren vil kun undtagelsesvist
kunne afskediges, jf. den foreslåede § 4.
Der henvises til bemærkninger under afsnit 2.1.2.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 79 jf. dette lovforslags § 16.
Til § 4
Efter lov om elforsyning § 79, stk. 4, kan energi-, forsynings- og klimaministeren afsætte et udpeget medlem eller en
udpeget suppleant, hvis medlemmet eller suppleanten ikke længere opfylder uafhængighedskravet eller har overtrådt
kravet om upartiskhed. Efter bestemmelsen kan ministeren derudover, efter indstilling fra formanden for Energitilsynet,
afskedige et medlem eller en suppleant, som groft har tilsidesat sine pligter efter Energitilsynets forretningsorden. Be-
26
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
stemmelsen i den gældende stk. 4 gennemfører el-direktivets artikel 35, stk. 5, sidste pkt., og naturgasdirektivets artikel
39, stk. 5, sidste pkt.
Det foreslås med § 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan afsætte Forsyningstilsynets direktør, hvis denne
ikke længere opfylder kravet om uafhængighed, eller hvis denne groft har tilsidesat sine forpligtelser.
Med bestemmelsen fastsættes det, i hvilke tilfælde afskedigelse vil være mulig. Bestemmelsen indebærer, at direktøren
ikke kan afskediges af andre grunde. En sådan bestemmelse skønnes nødvendig for at sikre dels Forsyningstilsynets
uafhængighed og upartiskhed. Bestemmelsen skal også ses på baggrund af eldirektivet, hvorefter ledelsen af Forsy-
ningstilsynet kun kan afsættes i deres embedsperiode, hvis den ikke længere opfylder de direktivfastsatte betingelser om
uafhængighed og upartiskhed, eller hvis ledelsen er fundet skyldige i tjenesteforseelse i henhold til national ret.
Der er for så vidt angår
1. pkt.
tale om en videreførelse af princippet i den gældende bestemmelse for Energitilsynet,
som findes i elforsyningslovens § 79, stk. 4.
Direktørens uafhængighed af ministeren indebærer, at denne som udgangspunkt ikke kan afskediges i utide. Dette gæl-
der dog ikke såfremt direktøren groft tilsidesætter sine forpligtelser.
Ved grov tilsidesættelse af forpligtelser forstås bl.a., at direktøren ikke samvittighedsfuldt overholder de regler, der
gælder for stillingen, eller ikke
–
såvel i som uden for tjenesten
–
viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen
kræver. Det skal ses i lyset af, at det med den foreslåede ændrede organisering vil være en forudsætning for Forsy-
ningstilsynets virke, at direktøren varetager sine opgaver pligter efter reglerne, og at omverdenen, herunder branchen og
energiforbrugerne, kan have tillid hertil.
Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 79, jf. dette lovforslags § 16
Til § 5
Energitilsynet har efter gældende regler i sektorlovgivningen visse opgaver med at overvåge, registrere, analysere og
offentliggøre forhold inden for energisektoren. Tilsynet udfører navnlig sådanne opgaver i relation til forsyningssikker-
hed, markedsstruktur, herunder ejerskab og antallet af selskaber og fusioner, antal klagesager på tværs af reguleringen,
sagsbehandlingstider i Energitilsynets sekretariat, prisinformation og prisudvikling, konkurrence og forbrugermobilitet
på slutbrugermarkederne samt indtægtsrammer, benchmarkingresultater og effektiviseringskrav på el- og gasområdet.
Energitilsynet varetager visse af opgaverne i henhold til regler, der implementerer EU-reguleringen på el- og naturgas-
området.
Analysen
”Effektivt, statsligt tilsyn med forsyningssektorerne” fra september 2016
har bl.a. peget på, at monitorering og
analyser af reguleringens effekter kan skabe grundlag for en løbende udvikling af reguleringen, der sikrer, at sektorerne
udvikler sig i overensstemmelse med lovgivningens intentioner. Uden tilstrækkelig monitorering og analyse af regule-
ringen kan reguleringen risikere at gælde i længere perioder uden de forudsatte effekter eller eventuelt med en uønsket
effekt.
Af aftalen ”Et stærkt Forsyningstilsyn” fremgår det derfor, at
Forsyningstilsynet skal monitorere og analysere
forsyningssektorerne med henblik på at skabe gennemsigtighed i sektorerne og grundlag for løbende regeloptimering.
Det vurderes, at Forsyningstilsynet skal sikres klare og udvidede rammer for at kunne kan foretage monitering og ana-
lyser, der er dækkende og tilstrækkelige i forhold til at efterse, at sektorerne udvikler sig i overensstemmelse med de
målsætninger og indenfor rammerne af de formål, som Forsyningstilsynet skal varetage efter forslagets § 1. foretage de
monitoreringer og analyser, der er nødvendige for at tilvejebringe passende grundlag for en løbende vurdering og udvik-
ling af reguleringen. Dette skal medvirke til at realisere de politiske målsætninger om velfungerende og effektive ener-
gisektorer.
27
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Der foreslås derfor med
stk. 1
fastsat en bestemmelse, hvorefter Forsyningstilsynet skal monitorere og analysere forhold
inden for de forsyningssektorer, som dette fører tilsyn med, herunder forhold på tværs af sektorerne, med henblik at
tilvejebringe grundlag for en løbende vurdering og udvikling af reguleringen.
Med lovforslaget får Forsyningstilsynet mulighed for at foretage alle de analyser og monitoreringsopgaver, som Forsy-
ningstilsynet vurderer er nødvendige for at efterse, at de sektorer, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med, udvikler sig i
overensstemmelse med de målsætninger og indenfor rammerne af de formål, som Forsyningstilsynet skal varetage efter
forslagets § 1. Herunder giver bestemmelsen mulighed for at efterse, at forbrugernes interesser varetages igennem høj
effektivitet i sektorerne, lave priser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv tek-
nologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.
Bestemmelsen giver desuden Forsyningstilsynet mulighed for at varetage tværgående analyseopgaver, som Tilsynet i
dag ikke har beføjelser til at løse. Der er tale om opgaver, hvor der analyseres på tværs af forsyningssektorerne. I dag
administreres reguleringen på f.eks. el- naturgas- og varmeforsyningsområdet som udgangspunkt som adskilte sektorer,
da Tilsynet ikke har beføjelser til at foretage sammenligninger og analyser på tværs af sektorerne. Lovforslaget giver
Forsyningstilsynet hjemmel til at foretage sådanne undersøgelser og analyser på tværs af forsyningssektorerne og sikrer,
at resultatet heraf videregives til ministeren, således at resultater og erfaringer mm. kan indgå i regeludviklingen og i
ministerens og Folketingets vurdering af udviklingen i forsyningssektorerne. Opgaverne er et supplement til de opgaver,
som Forsyningstilsynet fortsat skal løse efter sektorlovgivningen.
Monitorering og analyser gennemført i henhold til den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne omfatte monito-
rering af investeringsniveau og produktivitet i sektorerne, monitorering og analyser af overskud og forrentning af egen-
kapital og investeret kapital samt analyser af omkostninger til varetagelsen af politiske og samfundsmæssige hensyn i
reguleringen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Forsyningstilsynet på anmodning fra energi, - forsynings- og klimaministeren bidrager med op-
lysninger om nærmere angivne forhold på forsyningsområdet samt foretager nærmere definerede analyser af sådanne
forhold. En sådan bestemmelse om at ministeren kan bestille analyse og oplysninger findes ikke i den gældende lov-
givning.
Baggrunden for bestemmelsen er, at tilsynsmyndighedens kompetencer og viden i højere grad ønskes inddraget i Ener-
gi-, Forsynings- og Klimaministeriets administration og udvikling af reguleringen af sektorerne. Herunder at ministeren
kan tilvejebringe et fuldt tilstrækkeligt grundlag for sin betjening af Folketinget, eksempelvis ved besvarelser af folke-
tingsspørgsmål og udarbejdelse af ny lovgivning, og for arbejdet med udvikling af initiativer og strategier mv., der
eventuelt først på længere sigt vil udmønte sig i en ændring af lovgivningen.
Energi-, forsynings- og klimaministeren forudsættes i anmodningen at beskrive og afgrænse de nærmere forhold, der
ønskes oplysninger om eller ønskes foretaget analyser af. Ministeren vil således, eventuelt i samarbejde med Forsy-
ningstilsynet, skulle formulere præcise rammer for anmodningen, herunder krav til typen af oplysninger eller analyser
og tidspunkt for forventet afslutning. Ministeren kan ikke i øvrigt påvirke Forsyningstilsynets varetagelse af opgaven,
herunder foranledige ændringer i de oplysninger og analyseresultater, som Forsyningstilsynet bidrager med. Inden for
rammerne af anmodningen vil Forsyningstilsynet således i alle tilfælde skulle varetage opgaven under uafhængighed.
Dette er dog ikke til hinder for, at Forsyningstilsynet med respekt for uafhængigheden kan indgå i et samarbejde med
ministeriet om gennemførelsen af opgaven.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
kan Forsyningstilsynet afslå at imødekomme en anmodning fra ministeren
efter stk. 2, såfremt Forsyningstilsynet finder, at en imødekommelse må anses for at være i strid med Forsyningstilsy-
nets uafhængige status. Bestemmelsen skal sikre, at ordningen efter stk. 2 ikke kan være i strid med krav til Forsynings-
tilsynets uafhængighed, herunder de EU-retlige krav om regulatormyndigheders budgetmæssige uafhængighed.
28
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver efter anmodning fra ministeren må ikke være egenet til at påvirke Forsy-
ningstilsynets varetagelse af opgaverne som uafhængig regulerende myndighed, Bestemmelsen skal derfor udelukke en
potentiel påvirkning af Forsyningstilsynets saglige og faglige varetagelse af opgaver som uafhængig regulerende myn-
dighed. Bestemmelsen vil sikre, at ministeren ikke ved formuleringen af anmodninger efter stk. 2 risikerer at foregribe
eller på anden måde påvirke Forsyningstilsynets udførelse af sine opgaver, herunder ved metodevalg og tilrettelæggelse
af analyser m.v.
Det fastslås derfor med stk. 3, at Forsyningstilsynet kan afslå ministerens anmodning om oplysninger og analyser, hvis
Forsyningstilsynet finder, at en imødekommelse af ministerens anmodning må anses for at være i strid med Forsynings-
tilsynets uafhængige status, jf. lovforslaget § 3. Det er således, at det er alene Forsyningstilsynet, der afgør, om ministe-
rens anmodning kan imødekommes. Finder Forsyningstilsynet, at en anmodning fra ministeren ikke ligger inden for
rammer af Forsyningstilsynets uafhængige status, vil Forsyningstilsynet have pligt til at afvise anmodningen. Forsy-
ningstilsynet vil eventuelt kunne medvirke til at tilpasse formuleringen af anmodningen, så denne evt. vil kunne imøde-
kommes.
Et afslag fra Tilsynet kan også efter bestemmelsen være begrundet i, at ministerens anmodning kræver så omfattende
ressourcer hos Tilsynet, at en imødekommelse vil vanskeliggøre Tilsynets varetagelse af de øvrige lovbundne opgaver
som uafhængig national regulator.
Det forventes almindeligvis, at Forsyningstilsynet imødekommer en anmodning fra ministeren, hvis Forsyningstilsynet
ikke vurderer at en imødekommelse af anmodningen må anses for at være i strid med Forsyningstilsynets uafhængige
status jf. lovforslaget § 3.
Det foreslås i
stk. 4,
at Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke monitorerings-
og analyseopgaver Forsyningstilsynet skal varetage efter stk. 1, og om de overordnede rammer herfor.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om fast tilbagevendende monitorerings- og analyseopgaver, der
skal medvirke til at
tilvejebringe løbende grundlag for en vurdering og udvikling af reguleringen af energisektorerne
som nævnt i stk. 1. Det kan for eksempel være regler om, at Forsyningstilsynet årligt skal monitorere og analysere
nærmere bestemte forhold i sektoren, såsom investeringsniveau, forrentning af egenkapital og investeret kapital, forsy-
ningssikkerhed, markedsstruktur og lignende. Ministeren har ingen instruktionsbeføjelse over for Forsyningstilsynet i
relation til, hvorledes Forsyningstilsynet løser opgaverne inden for rammerne af de fastsatte regler, jf. bestemmelsen i §
3.
Monitoreringen og analyserne foretages af Forsyningstilsynet i fuld afhængighed, og de endelige resultater af analyser-
ne forudsættes offentliggjort bl.a. på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Til § 6
Energitilsynet kan efter nærmere regler herom i sektorlovgivningen indhente de oplysninger, som er nødvendige til
Tilsynets varetagelse af sine opgaver, jf. eksempelvis lov om elforsyning § 84, lov om naturgasforsyning § 45, og lov
om varmeforsynings § 26 b.
Muligheden for at indhente oplysninger efter bestemmelser i sektorlovgivningen opretholdes uændret med lovforslaget.
I tilknytning til de foreslåede nye opgaver med analysering og monitorering mv., jf. lovforslagets § 5, foreslås det, at
Forsyningstilsynet tillige får mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at varetage de pågældende
opgaver. Det kan eksempelvis være relevant at indhente oplysninger om investeringer, anlæg, tekniske installationer,
forrentning og overskud, priser, aftaleforhold m.v.
29
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Udøvelsen af beføjelsen efter den foreslåede bestemmelse vil ske inden for grænser af retssikkerhedsloven. Beføjelsen
til at indhente oplysninger vil skulle udøves proportionalt, dvs. at bestemmelsen kun må anvendes, hvis mindre indgri-
bende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis anvendelsen af bestemmelsen står i et rimeligt forhold til formålet.
Oplysninger, som Forsyningstilsynet allerede er i besiddelse af, eller som Forsyningstilsynet indhenter i medfør af sek-
torlovgivningen til varetagelse af opgaver efter den øvrige lovgivning, vil ikke skulle indhentes med hjemmel i lov om
Forsyningstilsynet.
Det foreslås i
stk. 1,
at Forsyningstilsynet hos virksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med i henhold til den
øvrige lovgivning, jf. § 1, stk. 1, samt disses koncernforbundne virksomheder, kan indhente de oplysninger, som er
nødvendige for Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver efter lovens § 5, og at Forsyningstilsynet kan fastsætte en
frist for fremsendelse af oplysninger.
Afgrænsningen af hos hvilke virksomheder, Forsyningstilsynet kan indhente oplysninger, svarer til afgrænsningen af
hvilke virksomheder, der er omfattet af regler om oplysningspligt i den øvrige lovgivning.
Denne adgang vil give Forsyningstilsynet mulighed for at få de nødvendige oplysninger, som Forsyningstilsynet har
brug for til varetagelse af Forsyningstilsynets opgaver, f.eks. til sammenligning med andre virksomheder og andre sek-
torer. En sådan anmodning vil f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor det er nødvendigt for Forsyningstilsynet at
fremskaffe oplysninger fra selskaberne i en ensartet form for at muliggøre en sammenligning på tværs af selskaber og
sektorer.
Anmodningen om tilvejebringelse af oplysninger skal kunne opfyldes ved en rimelig ressourceindsats, således at an-
modningen ikke i urimelig grad belaster virksomhedens økonomi.
Som det fremgår af forslaget til § 13 vil ministeren kunne fastsætte regler om at afgørelser efter § 6 vil kunne påklages
Fremsender virksomheder nævnt i stk. 1, ikke rettidigt de oplysninger, som Forsyningstilsynet anmoder om, kan Forsy-
ningstilsynet i
stk. 2
påbyde virksomheden at fremsende oplysningerne inden en nærmere angivet frist. Overtrædelse af
et sådant påbud kan medføre strafferetlige sanktioner efter bestemmelsen i § 14.
Til § 7
Efter elforsyningsloven § 82, stk. 1, aflægger Energitilsynet årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af sine
opgaver til energi-, forsynings og klimaministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde
mellem energireguleringsmyndigheder. I praksis udarbejder Energitilsynet to slags rapporter, dels en rapport, der speci-
fikt er rettet til ministeren, og som også omfatter varmeområdet, dels en rapport der udarbejdes primært til Europa-
Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder med henblik på opfyl-
delse af Energitilsynets forpligtelse efter el- og gasdirektiverne, men som ligeledes oversendes til ministeren. Bestem-
melsen blev ændret med lov nr. 466 af 18. maj 2011. Det fremgår, at det med den gældende formulering fortsat skulle
være muligt at opretholde de to slags rapporter. Årsrapporter offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.
Det findes mest hensigtsmæssigt, at rammerne for Forsyningstilsynets udarbejdelse af årlige rapporter flyttes fra lov om
elforsyningslov til den nye lov om Forsyningstilsynet.
Det foreslås på den baggrund, at det i lov om Forsyningstilsynet fastsættes, at Forsyningstilsynet årligt aflægger en
rapport om sin virksomhed og varetagelse af sine opgaver til energi, forsynings- og klimaministeren, Europa-
Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Det vil med den fore-
slåede formulering fortsat være muligt at opretholde Tilsynets udarbejdelse af de to slags rapporter. Der er ikke tilsigtet
nogen ændring med den sproglige tilpasning fra ”beretning” til ”rapport”.
30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Årsrapporten, der primært udarbejdes til Europa-Kommissionen og agenturet, skal sikre opfyldelse af krav i eldirekti-
vets artikel 37, stk. 1, litra e, og gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra e, og skal redegøre for varetagelsen af tilsynets
opgaver i henhold til direktiverne. Dermed omfatter den både Energitilsynets tilsynsopgaver og opgaver efter sektorlov-
givningen, der indebærer en mere bred overvågning af markedet og markedsprocesser for at sikre velfungerende kon-
kurrencebaserede markeder både på detail- og engrosniveau. Desuden vil rapporten skulle omfatte Energitilsynets sam-
arbejde med andre medlemslandes regulerende myndigheder og Europa-Kommissionen.
Årsrapporten, der er rettet til energi-, forsynings- og klimaministeren, skal gøre rede for Forsyningstilsynets virksomhed
og varetagelse af opgaver. Rapporten redegør herudover for det samarbejde og den dialog, som Forsyningstilsynet i det
forløbne år har haft med andre myndigheder, brancher, interesseorganisationer og forbrugere jf. i øvrigt § 11.
Det foreslås med
stk. 3,
at det udtrykkeligt fastsættes i loven om Forsyningstilsynet, at rapporter efter stk. 1 tillige of-
fentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside. Denne offentliggøresordning skal administreres i overensstemmelse
med reglerne om tavshedspligt mv.
Som konsekvens af forslaget ophæves § 82, stk. 1 i lov om elforsyning, jf. § 16 nr. 5
Til § 8
Efter elforsyningslovens § 82, stk. 1, aflægger Energitilsynet årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af sine
opgaver. Lov om elforsyning indeholder ikke udtrykkelige regler om, hvilke nærmere forhold, der skal behandles i den
årlige rapport til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Det fremgår af aftalen ”Et stærkt Forsyningstilsyn”, at der skal sikres stærkere tilbagemeldinger fra Forsyningstilsynet
til minister og lovgiver. Det foreslås på den baggrund i
stk. 1
, at der i loven om Forsyningstilsynet fastsættes en udtryk-
kelig bestemmelse om, at Forsyningstilsynet som en del af den årlige rapport til ministeren, bl.a. redegør for forhold
vedrørende reguleringen af de enkelte sektorer, som efter tilsynets opfattelse strider imod hensigten med lovgivningen,
eller som vurderes at have energi-, forsynings- og klimaministerens interesse eller generel politisk interesse i øvrigt.
Bestemmelsen fastsætter, at redegørelser for visse sagsforhold, skal indgå som en del af rapporten om Forsyningstilsy-
nets virksomhed og opgavevaretagelse. Der er tale om forhold, der som minimum skal behandles i årsrapporten under
hensyn til det generelle ønske om at øge gennemsigtighed og gøre bedre brug af Forsyningstilsynets kompetencer og
viden. Det påhviler fortsat Forsyningstilsynet at tage stilling til, hvilke forhold der i øvrigt bør behandles i rapporten.
Udtrykket
”strider
imod hensigten med lovgivningen”
skal forstås bredt som dækkende forhold, der strider imod inten-
tionen med sektorlovgivningen, som den er formuleret i bl.a. lovgivningens formålsbestemmelser, eller som den må
antages at være vurderet på baggrund af reguleringen i en bredere kontekst, herunder sammenhængen mellem regule-
ringen af de forskellige sektorer. Der kan eksempelvis være tale om utilsigtede virkninger i form af unødigt høje priser
for forbrugerne, unødvendige administrative byrder for selskaberne og uklare regler, der skaber usikkerhed i branchen.
Bestemmelsen vil betyde, at årsrapporten bl.a. skal redegøre for forhold vedrørende reguleringen af de enkelte sektorer,
som efter Tilsynets opfattelse strider imod hensigten med lovgivningen,.
Bestemmelsen vil desuden betyde, at årsrapporten bl.a. skal redegøre for forhold, som Forsyningstilsynet vurderer, har
ministerens interesse eller har generel politisk interesse i øvrigt. Det vil navnlig kunne omfatte en række af de analyser,
der er foretaget, men kan også omfatte væsentlige afgørelser, der er blevet truffet i Forsyningstilsynet, eller afgørelser
som forventes truffet i den nære fremtid.
Til § 9
31
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Energitilsynet skal efter den gældende regulering gøre energi-, forsynings- og klimaministeren opmærksom på forhold,
som Forsyningstilsynet mener, kan have betydning for løsningen af opgaverne efter elforsyningsloven og naturgasfor-
syningsloven med bl.a. udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger, jf. lov om elforsyning § 83, stk. 1, og lov om
naturgasforsyning § 43, stk. 1, samt gøre Konkurrencestyrelsen opmærksom på forhold, som Tilsynet mener, kan være i
strid med konkurrencelovgivningen, jf. lov om elforsyning § 83, stk. 2, og lov om naturgasforsyning § 43, stk. 2. Sidst-
nævnte bestemmelser om orientering af konkurrencemyndigheden har til formål at gennemføre bestemmelser i el- og
gasdirektiverne. Desuden skal Energitilsynet gøre energi-, forsynings- og klimaministeren opmærksom på forhold, som
Tilsynet mener, kan have betydning for ministerens varetagelse af opgaver efter lov om varmeforsyning, jf. lov om
varmeforsyning § 23 b, stk. 8.
I bekendtgørelse nr. 163 af 26. februar 2000 om Energitilsynets opgaver er det fastsat, at Energitilsynet, hvis det i for-
bindelse med varetagelsen af tilsyns- og klagefunktioner på energiområdet i overensstemmelse med elforsyningslovens
og varmeforsyningslovens formål finder, at der er forhold, som modarbejder de nævnte loves formål, skal gøre ministe-
ren opmærksom herpå.
Det er afspejlet i aftalen om
”Et
Stærkt Forsyningstilsyn”, at tilsynsmyndighedens erfaringer med administrationen af
sektorlovgivningen i højere grad skal inddrages i administrationen og udviklingen af reguleringen af energiområdet.
Herunder for at forhindre, at en regulering gælder i længere perioder uden de forudsatte effekter eller eventuelt med en
uønsket effekt. Med henblik herpå bør der med lov om Forsyningstilsynets fastsættes klare rammer for Forsynings-
tilsynets løbende orientering af energi-, forsynings-og klimaministeren om nærmere bestemte forhold vedrørende regu-
leringen og Forsyningstilsynets opgavevaretagelse.
Det foreslås derfor i
stk. 1,
at Forsyningstilsynet løbende skal orientere energi-, forsynings- og klimaministeren om
principielle forhold i forbindelse med løsning af Forsyningstilsynets opgaver, herunder om forhold som i særlig grad
vurderes at have ministerens interesse, eller som har væsentlig betydning for Forsyningstilsynets varetagelse af sine
opgaver.
Bestemmelsen skal sikre, at energi-, forsynings- og klimaministeren inden for rimelig tid orienteres om de nævnte for-
hold og dermed medvirke til at ministeren, eventuelt med inddragelse af Folketinget, rettidigt kan tage stilling til utilsig-
tede forhold i reguleringen mm.
En forudsætning for effektive energisektorer er et velfungerende tilsyn, og bestemmelsen skal derfor sikre, at ministeren
løbende gøres opmærksom på forhold, som har væsentlig betydning for Forsyningstilsynets varetagelse af sine opgaver.
Der kan eksempelvis være tale om, at Forsyningstilsynet bruger store ressourcer på at administrere regler, hvor ressour-
ceforbruget efter Forsyningstilsynets vurdering ikke står i et rimeligt forhold til effekten af reglerne eller efter Forsy-
ningstilsynets vurdering kunne være anvendt med bedre effekt på anden måde. Der kan eksempelvis også være tale om,
at reguleringen efter Forsyningstilsynets opfattelse er udformet på en måde, der i praksis gør det umuligt eller ufor-
holdsmæssigt vanskeligt for Forsyningstilsynet at føre et effektivt tilsyn med de pågældende regler. Eller det kan være
forhold ved reguleringen, der medfører en ineffektiv efterlevelse af de målsætninger, som Tilsynet skal påså efter for-
slagets § 1, eller regulering som fører til unødige administrative byrder for selskaber eller forbrugere,
Det foreslås i
stk. 2,
at energi-, forsynings- og klimaministeren kan anmode Forsyningstilsynet om at bidrage med op-
lysninger og forslag til brug for ministeriets løbende opgaver med at administrere og udvikle reguleringen på forsy-
ningsområdet.
En sådan bestemmelse findes ikke i den gældende lovgivning på energiområdet.
Bestemmelsen skal medvirke til, at tilsynsmyndighedens kompetencer og viden i højere grad kan inddrages i Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriets administration og udvikling af reguleringen af energisektorerne. Herunder med hen-
blik på, at ministeren kan tilvejebringe et fuldt tilstrækkeligt grundlag for sin betjening af Folketinget, eksempelvis ved
32
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
besvarelser af folketingsspørgsmål og udarbejdelse ny lovgivning eller nye regler, og for arbejdet med udvikling af
initiativer og strategier mv., der eventuelt først på længere sigt vil udmønte sig i en ændring af lovgivningen.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal i anmodningen beskrive og afgrænse de nærmere forhold, der ønskes op-
lysninger om eller forslag til. Ministeren vil således, eventuelt i samarbejde med Forsyningstilsynet, skulle formulere
præcise rammer for anmodningen, herunder krav til typen af oplysninger mm. Bestemmelsen giver også mulighed for at
ministeren kan anmode Forsyningstilsynet om konkrete bidrag til det lov- og regelforberedende arbejde.
Det er Forsyningstilsynet, der selvstændigt vurderer, om en konkret anmodning kan imødekommes inden for den givne
økonomiske ramme og uden at kompromittere Forsyningstilsynets uafhængighed i forhold til løsningen af deres øvrige
opgaver. Det forudsættes dog, at Forsyningstilsynet som hovedregel imødekommer en anmodning, der ligger inden for
ordningens rammer, jf. kravene i stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
skal sikre, at ordningen efter stk. 1 og 2 ikke kan være i strid med krav til Forsy-
ningstilsynets uafhængighed, herunder de EU-retlige krav om regulatormyndigheders budgetmæssige uafhængighed
Det er Forsyningstilsynet, der selvstændigt vurderer, om en konkrete anmodning kan imødekommes inden for den givne
økonomiske ramme og uden at kompromittere Forsyningstilsynets uafhængighed i forhold til løsningen af deres øvrige
opgaver. Det forudsættes dog, at Forsyningstilsynet som hovedregel imødekommer en anmodning, der ligger inden for
ordningens rammer, jf. kravene i stk. 2.
Det skal understreges, at Forsyningstilsynet administrerer den til enhver tid gældende regulering, herunder den uaf-
hængighed, som fremgår af forslaget til § 3 og at bestemmelsens alene medfører en pligt for Forsyningstilsynet til inden
for rimelig tid at orientere energi-, forsynings- og klimaministeren med henblik på at ministeren gives mulighed for at
vurdere forholdene, herunder eventuelt søge den pågældende del af reguleringen ændret. Der vil være tale om generelle
orienteringer fra Forsyningstilsynet, der henset til Forsyningstilsynets uafhængighed ikke kan føre til drøftelser mellem
Forsyningstilsynet og ministeren om reglernes anvendelse i konkrete sager.
Til § 10
Energitilsynet varetager en række opgaver af forskellig karakter efter sektorlovgivningen og kan herunder på eget initia-
tiv iværksætte generelle analyser og undersøgelser af brancherne. Der findes ikke i dag bestemmelser om, at Energitil-
synet skal redegøre for, hvilke aktiviteter, der forventes fokuseret på i de følgende år. I andre EU-lande anvendes udar-
bejdelsen af en arbejdsplan til at skabe gennemsigtighed og inddragelse af relevante parter.
Det fremgår af aftalen
”Et
stærkt Forsyningstilsyn”, at der skal være øget dialog og gennemsigtighed om forhold på
energiområdet. Det fremgår desuden af aftalen, at Forsyningstilsynet i højere grad skal have ansvar for at udforme og
implementere de tekniske regler på området indenfor en ramme, der fastsættes ved lov.
Kravet om gennemsigtighed og dialog gælder for alle de aktiviteter, som Forsyningstilsynet i dag udfører i henhold til
sektorlovgivning, analyser og monitorering i henhold til Lov om Forsyningstilsynet og fremtidige opgaver som Forsy-
ningstilsynet på et senere tidspunkt måtte tillægges i forhold til at udforme og implementere regler på området.
En øget gennemsigtighed, åbenhed om og inddragelse af branchen, forbrugere og øvrige interesserenter i forbindelse
med de opgaver, som Forsyningstilsynet varetager i henhold til de sektorer, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med,
kan styrkes ved udarbejdelse af en plan for forventede fokusområder.
Energi-, forsynings- og klimaministeren får med bemyndigelsen i
stk. 1
mulighed for at fastsætte regler, der pålægger
Forsyningstilsynet en pligt at udarbejde en plan. Det forventes, at ministeren vil fastsætte sådanne regler, når Forsy-
ningstilsynet er etableret, Forsyningstilsynets direktør er tiltrådt, og der er taget nærmere stilling til omfanget og indhol-
det af planen. Det giver mulighed for at fastsætte reglerne i forlængelse af en dialog med direktøren om Forsyningstil-
synets planlægning af opgaverne.
33
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Ministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i
stk. 2
kunne fastsættes frister for udarbejdelse af planen. Det
vil således kunne fastsættes, at der med faste mellem skal udarbejdes en plan, som vedrører en nærmere defineret perio-
de. Det kan for eksempel være regler om, at Forsyningstilsynet hvert år skal udarbejde en plan over forventede fokus-
områder de følgende tre år.
Det kan tillige fastsættes, at branchen og andre relevante parter skal høres forud for Forsyningstilsynets færdiggørelse af
planen. Bemærkninger fra høringen vil skulle indgå som en del af grundlaget for Forsyningstilsynet arbejde med ar-
bejdsplanen, men Forsyningstilsynet er ikke forpligtet til at indarbejde bemærkninger eller imødekomme forslag. Det er
Forsyningstilsynet alene, der beslutter indholdet af den endelige plan, hvilket også følger af EU-krav om Forsyningstil-
synets uafhængighed.
Det forudsættes, at den endelige plan vil blive offentliggjort på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Kapitel 6
Samarbejde med andre myndigheder m.v.
Til § 11
Efter lov om elforsyning § 78, stk. 4, 2. pkt., skal Energitilsynet samarbejde med andre myndigheder, herunder konkur-
rencemyndighederne, med henblik på en effektiv opgaveløsning, og efter § 78, stk. 4, 3. pkt., kan Energitilsynets sekre-
tariat samarbejde med andre myndigheder om løsning af administrative og andre opgaver, der ikke berører Tilsynets
tilsyns- og klagefunktioner.
Bestemmelsen i § 78 blev ændret med lov nr. 466 af 18. maj 2011 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgas-
forsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi (Gennemførelse af el-
og gasdirektiverne m.v.). Formuleringen skal ses på baggrund af, at det uanset krav om den regulerende myndigheds
uafhængighed i eldirektivets artikel 37, stk. 2, 2. afsnit, og den tilsvarende bestemmelse i gasdirektivets artikel 41, stk.
2, 2. afsnit, er fremhævet at de regulerende myndigheder under udførelsen af deres opgaver og under iagttagelse af
uafhængighedskravet arbejder tæt sammen med andre relevante myndigheder.
Loven om forsyningstilsynet har ikke til hensigt at ændre på rammerne for tilsynsmyndighedens samarbejde med andre
myndigheder.
Det foreslås på den baggrund i
stk. 1,
at de nævnte bestemmelser i lov om elforsyning § 78, stk. 4, flyttes til den nye
hovedlov om Forsyningstilsynet, dog med en tilpasning af bestemmelsen til den ændrede organisering. Bestemmelsen i
§ 78, stk. 4 i elforsyningsloven foreslås som konsekvens heraf ophævet, jf. forslaget til § 16 nr. 1.
EU-retlige krav udelukker ikke, at Tilsynets ansatte kan samarbejde med andre myndigheder om løsning af rent admini-
strative opgaver, som ikke har betydning for Energitilsynets uafhængighed som tilsyns- og klagemyndighed. Det fore-
slås på den baggrund i
stk. 2,
at Forsyningstilsynet kan samarbejde med andre myndigheder m.v. om løsning af admini-
strative opgaver, der ikke berører Forsyningstilsynets tilsyns- og klagefunktion. Der tænkes eksempelvis på drift af en
ejendom, hvor flere myndigheder har til huse, herunder fælles reception og kantine. Det vil også være muligt at udlicite-
re administrative opgaver eksempelvis vedrørende personaleadministration, IT og regnskab til en anden myndighed. Det
indebærer mulighed for et administrativt samarbejde mellem Forsyningstilsynet og andre statslige institutioner. I det
omfang Forsyningstilsynet køber servicefunktioner fra andre, skal det ske på baggrund af gennemsigtige og ikke-
diskriminerende aftaler, hvorefter Forsyningstilsynet honorerer nødvendige omkostninger for de udførte opgaver.
34
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Kapitel 7
Finansiering mv.
Til § 12
Reglerne om finansieringen af Energitilsynets udgifter til etablering, drift og opgavevaretagelse er for perioden 1. okto-
ber 2016 til 31. december 2017 reguleret ved lov nr. 662 af 8. juni 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
(Økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse af støtteord-
ninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for myn-
dighedsbehandling m.v.) (herefter benævnt lov nr. 662 af 8. juni 2017), hvorefter der blev fastsat et lovfikseret beløb,
der skulle opkræves hos Energinet, til betaling for visse myndighedsopgaver m.v. frem til 31. december 2017.
Regeringen oplyste i forbindelse med lovens vedtagelse, at den forventede at fremsætte et lovforslag og udstede be-
kendtgørelser, der indeholder en permanent løsning i folketingssamlingen 2017-2018. Dette lovforslag nr. L 40 om
ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og
lov om varmeforsyning, er fremsat (herefter L40) og er under behandling i Folketinget. L 40 forventes at træde i kraft 1.
januar 2018 samtidig med de fornødne betalingsbekendtgørelser. L 40 har til formål at fastætte hjemmel til, at der kan
opkræves betaling for og fastsættes regler om opkrævning af gebyr for drift og opgavevaretagelse blandt andet i Energi-
tilsynet fra 1. januar 2018.
Hidtil er omkostningerne til Energitilsynets drift og opgavevaretagelse på el- og naturgasområdet blevet finansieret af
Energinet.dk. På el-området har Energinet.dk overvæltet omkostningerne på systemtariffen, som betales af elhandels-
virksomhederne. På naturgasområdet har Energinet.dk overvæltet omkostningen på naturgastransmissionstariffen, som
betales af naturgasdistributionsvirksomhederne og overvæltes på naturgasforbrugerne. Ved L 40 sker der en omforde-
ling af omkostningerne, hvorved det sikres, at de virksomheder, som modtager ydelser i form af myndighedsbehandling,
betaler for disse ydelser. Betalingerne dækker alle Energitilsynets omkostninger, idet Energitilsynets drift og opgaveva-
retagelse er fuldt ud gebyrfinansieret.
Det samlede beløb til dækning af omkostninger ved Energitilsynets drift og opgavevaretagelse fastsættes på de årlige
finanslove. Det fastsættes ikke ved lov, hvordan beløbet skal fordeles mellem el-, gas- og varmevirksomhederne. Ener-
gitilsynet kan dermed inden for den samlede ramme på finansloven foretage gebyropkrævninger og herved fordele
opkrævningerne mellem de tre energiformer som beskrevet i lovbemærkningerne til L 40. Dog opkræves beløb til dæk-
ning af Energitilsynets omkostninger til visse angivne opgaver som et lovfikseret gebyr i sektorlovgivningen. Fordelin-
gen mellem energiselskaber fastsættes i ligeledes i sektorlovgivningen.
Det vurderes, at finansieringen af opgaver, der varetages efter regler i sektorlovgivningen, også fremover bør finansie-
res med materiel hjemmel i samme sektorlovgivning. Loven om Forsyningstilsynet skal således ikke ændre finansierin-
gen af de opgaver, som tilsynsmyndigheden varetager efter sektorlovgivningen. Reglerne, som er fastsat i sektorlovgiv-
ningen som senest ændret ved L40 skal således gælde uændret.
Omkostninger, der følger forslag til af lov om Forsyningstilsynet, foreslås tilsvarende finansieret på samme måde som
omkostninger efter sektorlovgivningen, dvs. af de virksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med.
Det foreslås således at udgifter, som er forbundet med Forsyningstilsynets etablering, drift og opgavevaretagelse efter
lov om Forsyningstilsynet ligeledes betales af de virksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med. På samme
måde som der er redegjort for i L 40. Elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om
fremme af vedvarende energi og lov om Energinet.dk indeholder de nærmere regler herom. I
stk. 1
henvises således til
§ 78, stk. 11, i lov om elforsyning, § 44, stk. 1, i lov om naturgasforsyning og § 23c, stk. 1, i lov om varmeforsyning. ,
lov om fremme af vedvarende energi § 65, stk. 1, og lov om Energinet.dk § 4 d.
35
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 omfatter Forsyningstilsynets ”etablering”. Da det er hensigten, at også Forsynings-
tilsynet skal være fuldt ud gebyrfinansieret, foreslås det, at stk. 1 tillige omfatter udgifter til Forsyningstilsynets etable-
ring. Der forventes dog aktuelt ikke at være udgifter til etablering af Forsyningstilsynet, da der reelt vil være tale om
omlægning af Energitilsynet, og ressourcer hertil forudsættes afholdt inden for tilsynets eksisterende rammer.
Udgifter til Forsyningstilsynet drift og opgavevaretagelse efter loven om Forsyningstilsynet vil i øvrigt skulle betales og
opkræves efter samme principper som udgifter til Tilsynets varetagelse efter de øvrige love. Udgifterne vil indgå i det
samlede beløb til dækning af omkostninger ved Energitilsynets drift og opgavevaretagelse, der fastsættes på de årlige
finanslove. Det fastsættes ikke på finansloven, hvordan beløbet skal fordeles mellem el-, gas- og varmevirksomhederne,
og Energitilsynet vil dermed inden for den samlede ramme på finansloven kunne foretage gebyropkrævninger og herved
fordele opkrævningerne mellem energiselskaberne. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet, svarende til opkrævning for
opgaver efter øvrige love, ved bekendtgørelse vil fastsætte regler om fordelingen af gebyrer, jf. bemyndigelsen i stk. 2.
De opgaver Forsyningstilsynet efter lovforslaget skal gebyrfinansiere kan opdeles i opgaver der qva deres tværgående
karakter foreslås overført fra de gældende sektorlove, og i nye opgaver.
Det er navnlig visse bestemmelser i lov om elforsyning kapitel 11, der foreslås videreført i lov om Forsyningstilsynet
vedrørende Tilsynets udgivelse af årsrapport mv. og Tilsynets samarbejde med andre myndigheder jf. forslagets § 7 og
11. Andre bestemmelser, der ikke finder generel anvendelse inden for Forsyningstilsynets kompetence, forbliver i den
eksisterende sektorlovgivning indtil videre.
De opgaver, som Tilsynet således også varetager i dag kan Forsyningstilsynet finansiere inden for den gældende ramme
på finansloven. Nu blot med hjemmel i forslagets § 12.
Nye opgaver, som det foreslås, at Forsyningstilsynet fremadrettet skal løse, og som Tilsynet ikke varetager i dag, frem-
går af forslagets § 5 og § 6 samt § 8 til § 10. Med disse bestemmelser foreslås blandt andet, at Forsyningstilsynet skal
monitorere og analysere sektoren på tværs med henblik på at sikre, at reguleringen fungerer efter hensigten, indhente
oplysninger, udfærdige planer mv. Hertil kommer, at ministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet skal
gennemføre nærmere definerede analyseopgaver af sektoren, samt at Forsyningstilsynet skal udarbejde en plan
–
herun-
der krav om høring af branchen. Endelig kan ministeren anmode Forsyningstilsynet om at bidrage med oplysninger
også til det lov- og regelforberedende arbejde.
Omfanget af disse opgaver vil blive fastlagt i dialog med den kommende direktør, som efter forslaget forventes ansat
på. 1. juli 2018.
Det vil således først herefter være muligt at tage stilling til det langsigtede ressourcebehov, herunder om der vil være
behov for en forøgelse af den eksisterende ramme. Bestemmelserne i § 5, § 6, og § 8 til § 10 vil først træde i kraft heref-
ter, og Forsyningstilsynet vil således ikke kunne løse eller finansiere disse opgaver før.
Kapitel 8
Delegation af ministerens beføjelser og klage
Til § 13
Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 92 bemyndige en
under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministe-
ren. Det foreslås med forslaget til § 13, at en tilsvarende bestemmelse indføres i lov om Forsyningstilsynet.
Med lovforslag styrkes samarbejdet mellem det nye Forsyningstilsyn og energi-, forsynings-og klimaministeren. Hen-
sigten er i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober
2017 om ”Et
stærkt Forsyningstilsyn” at sikre, at
36
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Forsyningstilsynets viden og erfaring bringes bedst muligt i anvendelse i regeludviklingen og i ministerens politiske
arbejde.
Lovforslaget giver ministeren beføjelser til at anmode Forsyningstilsynet om oplysninger, jf. forslaget til § 6 og lov-
forslaget etablerer nye rammer for samarbejdet mellem ministeren og Forsyningstilsynet.
Forslaget til
stk. 1
indebærer, at ministeren får mulighed for
–
både generelt og i konkrete tilfælde
–
at delegere beføjel-
ser til en institution under ministeriet. Denne adgang svarer som nævnt helt til den mulighed herfor, som findes i den
øvrige lovgivning, som regulerer Forsyningstilsynets arbejde, dvs. navnlig elforsyningsloven. Det forventes ikke, at
ministeren vil delegere lovens centrale bestemmelser om f.eks. udpegning og afsætning af direktør o.l.
Efter forslagets
stk. 2
kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet af Forsynings-
tilsynet efter § 6 om oplysningspligt og afgørelser truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1. Det kan fastsættes, at
afgørelserne ikke skal kunne påklages til ministeren.
Hvis ministeren delegerer sine beføjelser efter loven til eksempelvis Energistyrelsen, følger det af de almindelige regler
om administrativ rekurs, at styrelsens afgørelse vil kunne påklages til ministeren. Efter forslaget har ministeren mulig-
hed for at fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter delegation ikke skal kunne påklages til ministeren.
Forslaget indebærer endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynets afgørelser om oplysnings-
pligt efter § 6, herunder påbud herom, kan påklages til ministeren. Behovet herfor vil blive drøftet med Forsyningstilsy-
nets direktør, når denne er tiltrådt.
Kapitel 9
Straf
Til § 14
Lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning indeholder bestemmelser om, at de regulere-
de energiselskaber efter anmodning skal fremsende oplysninger. Bestemmelserne i lov om elforsyning og lov om natur-
gasforsyning omfatter de pågældende selskaber og disses koncernforbundne selskaber. Efter lov om varmeforsyning er
tillige et krav om, at energiselskaber kan pålægges at tilvejebringe oplysninger. De enkelte sektorlove indeholder tillige
regler om strafferetlige sanktioner for at meddele urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning at undlade
at afgive eller tilvejebringe oplysninger. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, kan ifaldes strafan-
svar i form af bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapi-
tel 5.
Efter den foreslåede
stk. 1,
straffes den, der meddeler Forsyningstilsynet urigtige eller vildledende oplysninger eller
efter påbud undlader at fremsende oplysninger, jf. den foreslåede § 6, stk. 2 med bøde, medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil forsøge, at indhente de nødvendige oplysninger i dialog med de relevante
selskaber, og at bestemmelsen om bødestraf i almindelighed kun vil være relevante i situationer, hvor der er tale om
forsætlig eller groft uagtsom tilsidesættelser af reglerne i den foreslåede § 6. For at sikre muligheden for en effektiv
håndhævelse af oplysningsforpligtelsen og dermed Tilsynets mulighed for at varetage de opgaver, som de er tillagt efter
loven findes det alligevel hensigtsmæssigt at formulere bestemmelsen som foreslået. Det vil sige, at bestemmelsen ikke
begrænses til tilfælde, hvor der kan godtgøres, at reglerne er tilsidesæt forsætligt eller groft uagtsomt. Der er herved
også lagt vægt på, at bestemmelsen herved formuleres som tilsvarende bestemmelser i sektorlovgivningen.
37
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Der kan efter den foreslåede
stk. 2
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Kapitel 10
Ikrafttræden m.v.
Til § 15
Det foreslås i
stk. 1,
at loven, bortset fra § 5, § 6, og § 8 til § 10 træder i kraft den 1. juli 2018.
Denne forskudte ikrafttræden skyldes, at det findes hensigtsmæssigt at etablere det nye Forsyningstilsyn med en uaf-
hængig direktør som et første skridt. Organisationen vil allerede fra 1.1. 2018 skulle overtage opgaverne fra det nu-
værende Energitilsyn. Når den nye organisation er på plads og kan fungere, er det hensigten at sætte de øvrige be-
stemmelser, som indeholder de nye opgaver og forpligtelser i kraft. På denne baggrund foreslås det, at ministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne i § 5, § 6, og § 8 til § 10 .
Det foreslås med
stk. 2,
at sager, der er under behandling i Energitilsynet ved lovens ikrafttræden, men hvori der ikke
er truffet afgørelse, overtages og færdigbehandles af Forsyningstilsynet. Der er tale om afgørelser efter den øvrige
lovgivning.
Det foreslås fastsat i
stk. 3,
at Forsyningstilsynet ved lovens ikrafttræden indtræder i beføjelser og forpligtelser, der
måtte være tillagt Energitilsynet i afgørelser, der er meddelt før lovens ikrafttræden. Der kan være tale om sager om
såkaldte opfølgningssager og sager om indrapportering, hvor virksomheder eksempelvis er pålagt en pligt til at frem-
sende oplysninger til Energitilsynet efter nærmere bestemmelser herom i en konkret afgørelse.
Tidspunktet for ikrafttræden af § 5, § 6, og § 8 til § 10 foreslås i
stk. 4,
fastsat af energi, - forsynings- og klimamini-
steren. Ministeren kan fastsætte, at visse bestemmelser træder i kraft før andre bestemmelser i loven. Denne forskud-
te og flexible ikrafttræden skyldes ønsket om at få etablere den nye organisation inden denne pålægges nye opgaver,
jf. bemærkningerne til stk. 1.
Til § 16
Til nr. 1-
Bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 1-6 indeholder bestemmelser om det nuværende Energitilsyns organisa-
tion, kompetence, opgaver og sekretariat.
Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sagkyndigt udvalg foreslås nedlagt med dette lovforslag og er-
stattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direktør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 1-6
som konsekvens heraf ophæves. Indholdet af de bestemmelser, der foreslås ophævet, fremgår af lovforslagets parallel-
opstilling.
Til nr..2
Bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 9 og 10 vedrører Energitilsynets forretningsorden og forholdet mellem
Energitilsynet og sekretariatets formand.
Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sagkyndigt udvalg foreslås nedlagt med dette lovforslag og er-
stattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direktør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 78, stk. 9 og
38
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
10 som konsekvens heraf ophæves. Indholdet af de bestemmelser, der foreslås ophævet, fremgår af lovforslagets paral-
lelopstilling.
Til nr. 3
Bestemmelsen i elforsyningslovens § 79 vedrører krav til Energitilsynets medlemmer og regler om deres beskikkelse.
Da det nuværende Energitilsyn bestående af et særligt sagkyndigt udvalg foreslås nedlagt med dette lovforslag og er-
stattet med en enstrenget organisation, der ledes af en direktør, må bestemmelserne i elforsyningslovens § 79 som kon-
sekvens heraf. Ophæves. Indholdet af den bestemmelse, der foreslås ophævet, fremgår af lovforslagets parallelopstil-
ling.
Bestemmelsen i elforsyningslovens § 80 har følgende indhold: ”Energitilsynet
kan behandle og afgøre sager på eget
initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.
”
Til nr. 4
Bestemmelsen findes nu i lovforslagets § 2, stk. 3, og foreslås der ophævei lov om elforsyning.
Til nr. 5.
Bestemmelsen i elforsyningslovens § 82, stk. 1, har følgende indhold:
”Energitilsynet
aflægger årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver til klima-, energi- og byg-
ningsministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndighe-
der.”
Da bestemmelsen nu er angivet i dette lovforslags § 7 stk. 1, foreslås § 82, stk. 1 i lov om elforsyning ophævet for at
undgå dobbeltregulering.
Til nr. 6.
Med lovforslagets
nr. 6
foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017, af Energitilsynet skif-
ter navn til Forsyningstilsynet. Denne navneændring skal også gennemføres i de relevante sektorlove, hvor Energitilsy-
net er nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om elforsyning
ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”For-
syningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”.
Til § 17
Til nr.1
Med lovforslaget foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017, af Energitilsynet skifter navn
til Forsyningstilsynet. Denne navneændring skal også gennemføres i de relevante sektorlove, hvor Energitilsynet er
nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om naturgasforsyning
ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”For-
syningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”.
Til § 18
Til nr.1
39
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
Høringsudgave 24.11 2017
Med lovforslaget foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017, af Energitilsynet skifter navn
til Forsyningstilsynet. Denne navneændring skal også gennemføres i de relevante sektorlove, hvor Energitilsynet er
nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om varmeforsyning
ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsy-
ningstilsynet”
og ”Forsyningstilsynets”.
Til § 19
Til nr.1
Med lovforslaget foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017, af Energitilsynet skifter navn
til Forsyningstilsynet. Denne navneændring skal også gennemføres i de relevante sektorlove, hvor Energitilsynet er
nævnt. Det foreslås derfor at overalt i lov om fremme af vedvarende energi
ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsy-
nets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”.
Til § 20
Til nr.1
Med lovforslaget foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017, af Energitilsynet skifter navn
til Forsyningstilsynet. Denne navneændring skal også gennemføres i de relevante sektorlove, hvor Energitilsynet er
nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i lov om energinet
ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstil-
synet” og ”Forsyningstilsynets”.
Til § 21
Til nr.1
Med lovforslaget foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017, af Energitilsynet skifter navn
til Forsyningstilsynet. Denne navneændring skal også gennemføres i de relevante sektorlove, hvor Energitilsynet er
nævnt. Det foreslås derfor, at overalt i
lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyning
ændres
”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”.
Til § 22
Til nr.1
Med lovforslaget foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017, af Energitilsynet skifter navn
til Forsyningstilsynet. Denne navneændring skal også gennemføres i de relevante sektorlove, hvor Energitilsynet er
nævnt. Det foreslås derfor at overalt, i
lov om kommunal udligning
ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” til
”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”.
Til § 23
Til nr.1
Med lovforslaget foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. oktober 2017, af Energitilsynet skifter navn
til Forsyningstilsynet. Denne navneændring skal også gennemføres i de relevante sektorlove, hvor Energitilsynet er
40
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
1823109_0041.png
Høringsudgave 24.11 2017
nævnt. Det foreslås derfor, at overalt
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget
ændres ”Energitilsynet” og
”Energitilsynets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”.
Til § 24
Loven skal ikke gælde Færøerne og Grønland.
Den sektorlovgivning, som Forsyningstilsynet vil skulle administrere, gælder tilsvarende ikke for Færøerne og Grøn-
land
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1.
Forsyningstilsynet skal sikre et stærkt og effektivt tilsyn
med de forsyningssektorer, som dette fører tilsyn med.
Forsyningstilsynet skal navnlig sikre forbrugernes interes-
ser i disse sektorer ved at arbejde for høj effektivitet, lave
forbrugerpriser på kort og langt sigt, en sikker og stabil
forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling
og en omkostningseffektiv grøn omstilling.
Stk. 2.
Inden for rammerne af de formål, som er angivet i
stk.1, skal Forsyningstilsynet, i sin egenskab af national
regulator, tilrettelægge sin drift og opgavevaretagelse med
henblik på:
1) at administrere reguleringen effektivt og føre til-
syn med forsyningssektoren i overensstemmelse
med lovgivningen,
2) at analysere og monitorere forsyningssektorerne
med henblik på at skabe gennemsigtighed i de
sektorer, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med
eller er klagemyndighed for i henhold til lovgiv-
ningen,
3) at bidrage til at reguleringen på området fremmer
de målsætninger, som er fastlagt i lovgivningen,
og giver stabile rammebetingelser for virksomhe-
derne i de sektorer, som Forsyningstilsynet fører
tilsyn med eller er klagemyndighed for i henhold
til lovgivningen, og
4) at bidrage til at skabe effektive, integrerede mar-
keder for forsyning i overensstemmelse med nati-
onal- og EU- regulering.
§ 2.
Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i det
omfang, det fastsættes i denne lov og den øvrige lovgiv-
ning.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager
41
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
1823109_0042.png
Høringsudgave 24.11 2017
på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en
klage.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet behandler ikke klager om civil-
retlige tvister.
§ 3.
Forsyningstilsynet, dettes ledelse og personale er uaf-
hængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra
andre.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet ledes af en direktør, som udpe-
ges af energi-, forsynings- og klimaministeren for en peri-
ode på fem år, der kan forlænges én gang med yderligere
fem år.
§ 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan afsætte For-
syningstilsynets direktør, hvis denne ikke længere opfylder
kravet om uafhængighed jf. § 3, stk. 1, hvis denne groft
har tilsidesat sine forpligtelser.
§ 5.
Forsyningstilsynet skal monitorere og analysere forhold
inden for de forsyningssektorer, som dette fører tilsyn med
i den øvrige lovgivning, herunder forhold på tværs af sek-
torerne, med henblik at tilvejebringe grundlag for en lø-
bende vurdering og udvikling af reguleringen.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan an-
mode Forsyningstilsynet om at bidrage med oplysninger
og analyser om nærmere angivne forhold efter stk. 1.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan afslå at bidrage med oplys-
ninger og analyser jf. stk. 2, såfremt Forsyningstilsynet
finder, at imødekommelse heraf må anses for at være i
strid med tilsynets uafhængighed, jf. § 3.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvilke monitorerings- og
analyseopgaver Forsyningstilsynet skal varetage efter stk.
1.
§ 6.
Forsyningstilsynet har adgang til oplysninger i det om-
fang sådanne oplysningspligter fremgår af den øvrige
lovgivning. Forsyningstilsynet kan endvidere hos virk-
somheder m.v. som Forsyningstilsynet fører tilsyn med i
den øvrige lovgivning samt disses koncernforbundne virk-
somheder, indhente de oplysninger, som er nødvendige for
tilsynets varetagelse af opgaver efter § 5, herunder anmode
virksomhederne om at tilvejebringe nødvendige oplysnin-
ger. Forsyningstilsynet kan fastsætte en frist for virksom-
hedens fremsendelse af oplysninger.
Stk. 2.
Fremsender virksomheder nævnt i stk. 1, 2. pkt.
ikke rettidigt de oplysninger, som Forsyningstilsynet an-
moder om, kan Forsyningstilsynet påbyde virksomheden
at fremsende oplysningerne inden en nærmere angivet
frist.
§ 7.
Forsyningstilsynet aflægger årligt rapport om sin virk-
somhed og varetagelsen af sine opgaver til energi-, forsy-
42
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
1823109_0043.png
Høringsudgave 24.11 2017
nings- og klimaministeren, Europa-Kommissionen og det
europæiske agentur for samarbejde mellem energiregule-
ringsmyndigheder.
Stk. 2.
Rapporten redegør herudover for det samarbejde
og den dialog, som Forsyningstilsynet i det forløbne år har
haft med andre myndigheder, brancher, interesseorganisa-
tioner og forbrugere jf. i øvrigt § 11.
Stk. 3.
Rapporter efter stk. 1 offentliggøres på Forsy-
ningstilsynets hjemmeside.
§ 8.
Som en del af den årlige rapport til energi-, forsynings-
og klimaministeren, jf. § 7, redegør Forsyningstilsynet for
forhold vedrørende reguleringen af de enkelte sektorer,
som efter tilsynets opfattelse strider imod hensigten med
lovgivningen, eller som vurderes at have energi-, forsy-
nings- og klimaministerens interesse eller generel politisk
interesse i øvrigt.
§ 9.
Forsyningstilsynet skal løbende orientere energi-, forsy-
nings- og klimaministeren om principielle forhold i for-
bindelse med løsning af tilsynets opgaver, herunder om
forhold som i særlig grad vurderes at have ministerens
interesse, eller som har væsentlig betydning for Forsy-
ningstilsynets varetagelse af sine opgaver. Ministeren kan i
den forbindelse indkalde tilsynet til regelmæssige møder
om de nævnte forhold.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet bidrager efter anmodning fra
ministeren med oplysninger og forslag til brug for ministe-
riets løbende opgaver med at administrere og udvikle regu-
leringen på forsyningsområdet.
Stk. 3.
Forpligtelser, som nævnt i stk. 1 og 2, skal vareta-
ges under hensyntagen til Forsyningstilsynets uafhængig-
hed, jf. § 3, og tilsynet kan afslå at bidrage med oplysnin-
ger mv. efter stk. 2 under henvisning hertil
§ 10.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte
regler om, at Forsyningstilsynet skal udarbejde en plan,
som overordnet redegør for aktiviteter, som tilsynet for-
venter at fokusere særligt på i den kommende periode.
Stk. 2.
Det kan i reglerne fastsættes frister for udarbejdel-
se af planen og at branchen og andre relevante parter skal
høres forud for Forsyningstilsynets færdiggørelse af pla-
nen.
§ 11.
Forsyningstilsynet skal samarbejde med andre myndig-
heder og organisationer, herunder konkurrencemyndighe-
derne, branche- og forbrugerorganisationer, med henblik
på den bedst mulige opgavevaretagelse i overensstemmel-
se med bestemmelsen i § 1.
Stk. 2. Tilsynet kan uanset bestemmelsen i § 3, stk. 1,
samarbejde med andre myndigheder m.v. om løsning af
administrative og andre opgaver, der ikke berører tilsynets
tilsyns- og klagefunktioner.
43
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
1823109_0044.png
Høringsudgave 24.11 2017
§ 12.
Omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsy-
nets etablering, drift og opgavevaretagelse efter denne lov,
eller regler udstedt i medfør heraf, betales af de virksom-
heder, som betaler for Forsyningstilsynets drift og opgave-
varetagelse efter lov om elforsyning § 78, stk. 11, lov om
naturgasforsyning § 44, stk. 1, lov om varmeforsyning §
23 c, stk. 1, ,lov om fremme af vedvarende energi § 65,
stk. 1, og lov om Energinet.dk § 4 d.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling
og opkrævning af beløb til dækning af udgifterne efter stk.
1.
§ 13.
Energi-, forsynings-og klimaministeren kan bemyndige
en under ministeriet oprettet institution eller myndighed til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at påklage afgørelser, der er truffet af Forsyningstilsynet
efter § 6 og i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herun-
der at afgørelserne ikke skal kunne påklages til ministeren.
§ 14.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning, straffes med bøde den, der meddeler Forsyningstil-
synet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader
at efterkomme påbud efter § 6, stk. 2.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 15.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, bortset fra be-
stemmelserne i § 5, § 6, og § 8 til § 10, jf. stk. 4.
Stk. 2.
Sager, der er under behandling i Energitilsynet,
men ikke afgjort ved lovens ikrafttræden, overtages og
færdigbehandles af Forsyningstilsynet.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet indtræder ved lovens ikraft-
træden i beføjelser og forpligtelser, der måtte være tillagt
Energitilsynet i afgørelser, der er truffet af Energitilsynet.
Stk. 4. Tidspunktet for ikrafttræden af § 5, § 6, og § 8
til § 10 fastsættes af energi, - forsynings- og klimaministe-
ren. Ministeren kan fastsætte, at visse bestemmelser træder
i kraft før andre bestemmelser i loven.
.
§ 16.
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25.
april 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1755 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 1756 af 27. december 2016, §
1 i lov nr. 662 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr.
663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
44
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
1823109_0045.png
Høringsudgave 24.11 2017
§ 78.
Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på
energiområdet nedsætter energi-, forsynings- og klimami-
nisteren et Energitilsyn. Energitilsynet behandler ikke
klager vedrørende civilretlige tvister.
Stk. 2.
Energitilsynet deltager i det europæiske agentur
for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
Stk. 3.
Energitilsynet er ikke undergivet instruktionsbe-
føjelse fra nogen.
Stk. 4.
Energitilsynet betjenes af et sekretariat, som kun
er undergivet instruktionsbeføjelse fra Energitilsynet.
Sekretariatet skal samarbejde med andre myndigheder,
herunder konkurrencemyndighederne, med henblik på en
effektiv opgaveløsning. Sekretariatet kan samarbejde med
andre myndigheder om løsning af administrative og andre
opgaver, der ikke berører tilsynets tilsyns- og klagefunkti-
oner.
Stk. 5.
Chefen for Energitilsynets sekretariat udpeges af
energi-, forsynings- og klimaministeren. Chefen for sekre-
tariatet refererer til Energitilsynets formand.
Stk. 6.
Ansatte i Energitilsynets sekretariat er underlagt
de samme uafhængigheds- og upartiskhedskrav som Ener-
gitilsynets medlemmer, jf. § 79, stk. 2. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler
om de i 1. pkt. nævnte forhold.
Stk. 7. …
Stk. 8. …
Stk. 9.
Energitilsynet fastsætter sin egen forretningsor-
den. Energitilsynet kan i sin forretningsorden fastsætte
regler om offentliggørelse af sine afgørelser, der ikke er
omfattet af bestemmelser om offentliggørelse af afgørelser
i denne lov eller lov om naturgasforsyning. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren godkender tilsynets forret-
ningsorden.
Stk. 10.
Energitilsynets formand kan efter nærmere afta-
le med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets vegne.
Stk. 11. …
Stk. 12. …
Stk. 13. …
§ 79.
Energitilsynet består af en formand og 6 andre
medlemmer, som udpeges af energi-, forsynings- og kli-
maministeren. Medlemmerne skal repræsentere juridisk,
økonomisk, teknisk og miljø-, erhvervs- og forbrugermæs-
sig sagkundskab.
Stk. 2.
Energitilsynets medlemmer skal være uafhængi-
ge af energisektorens parter. De må ikke søge eller modta-
ge instrukser fra nogen under udførelsen af deres opgaver
og skal udføre deres hverv med upartiskhed. Energi-, for-
synings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler
om de i 1. og 2. pkt. nævnte forhold.
Stk. 3.
Tilsynsmedlemmer og 2 faste suppleanter be-
skikkes for en fast periode på 5 år, der kan forlænges én
gang. Hvis et medlem eller en suppleant afgår inden udlø-
bet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun
for den resterende del af perioden.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan af-
1.
§ 78, stk. 1-6 ophæves.
2.
§ 78 stk. 9 og 10 ophæves.
3.
§ 79 ophæves.
45
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
1823109_0046.png
Høringsudgave 24.11 2017
sætte et udpeget medlem eller en udpeget suppleant, hvis
medlemmet eller suppleanten ikke længere opfylder uaf-
hængighedskravet eller har overtrådt kravet om upartisk-
hed, jf. stk. 2. Derudover kan ministeren efter indstilling
fra formanden for Energitilsynet afskedige et medlem eller
en suppleant, som groft har tilsidesat sine pligter efter
tilsynets forretningsorden.
§ 80.
Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget
initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.
§ 82.
Energitilsynet aflægger årligt beretning om sin virk-
somhed og varetagelsen af sine opgaver til energi-, forsy-
nings- og klimaministeren, Europa-Kommissionen og det
europæiske agentur for samarbejde mellem energiregule-
ringsmyndigheder.
Stk. 2.
…
Stk. 3.
…
Stk. 4.
…
Stk. 5.
…
Stk. 6.
…
Stk. 7.
…
4.
5.
§ 80 ophæves.
§ 82, stk. 1 ophæves.
6.
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitil-
synets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsy-
nets”
§ 17.
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.1157
af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr.1755 af 27. december 2016, § 3 i lov nr. 662 af 8. juni
2017 og senest ved § 3 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, fore-
tages følgende ændringer:
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsy-
nets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”
§ 18.
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af
22. maj 2017, som ændret ved lov nr. 663 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
Overalt i loven ændres
”Energitilsynet” og ”Energitilsy-
nets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”
§ 19.
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændre bl.a. ved § 1
i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 7 i lov nr. 427 af 18. maj
2016, § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 2 i lov nr.
1756 af 27. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 662
af 8. juni 2017 foretages følgende ændringer:
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsy-
nets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”
46
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 53: Lovudkast til lov om Forsyningstilsynet
1823109_0047.png
Høringsudgave 24.11 2017
§ 20.
I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af
8.november 2011, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 261 af
16. marts 2016, § 16 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 og senest
ved § 1 i lov nr. 630 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsy-
nets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”
§ 21.
I lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spil-
devandsforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 6. juli
2010, foretages følgende ændringer:
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsy-
nets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”
§ 22.
I lov om kommunal udligning, jf. lovbekendtgørelse nr.
329 af 24. marts 2017, foretages følgende ændringer:
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsy-
nets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”
§ 23.
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1065 af 11. december 2012 foretages
følgende ændringer:
Overalt i loven ændres ”Energitilsynet” og ”Energitilsy-
nets” til ”Forsyningstilsynet” og ”Forsyningstilsynets”
§ 24.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
47