EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 51
Offentligt

Dato

20. november 2017

Notat til Folketingets Europaudvalg

El-markedsdesignpakken

Dagsorden

Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet

Tidlig forelæggelse

Side

Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elektricitet

Tidlig forelæggelse

Forordningsforslag om beredskab i elsektoren (elforsyningssikkerheds-

forslaget)

Tidlig forelæggelse

Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde

mellem energireguleringsmyndigheder (ACER)

Tidlig forelæggelse

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/36

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

1. Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet

KOM(2016) 861

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om en forordning om

det indre marked for elektricitet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpak-

ke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for All Europeans”.

Formålet med forslaget er at fastsætte grundlæggende principper for et velfunge-

rende indre el-marked, herunder med henblik på at muliggøre en effektiv integrati-

on af vedvarende energi i det europæiske el-system, fastsætte regler for handel

med el på tværs af landegrænser samt fremme udviklingen af et transparent el-

marked med et højt forsyningssikkerhedsniveau for elektricitet.

I forslaget fokuserer Kommissionen særligt på at øge konkurrencen, fremme fleksi-

bel produktion og fleksibelt forbrug, bedre udnyttelse af det europæiske transmissi-

onsnet, rammebetingelser for sikring af tilstrækkelig produktionskapacitet på tværs

af Europa og et styrket regionalt samarbejde om systemdrift.

Mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af den europæiske regulering til

den eksisterende markedsregulering i Norden. Forslaget vurderes ikke at medføre

væsentlige økonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes dog at ville medføre en

række lovgivningsmæssige ændringer.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked

for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at

sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 861 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.

Forslaget er en omarbejdning af forordning (EF) nr. 714/2009 om betingelserne for

netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Forsla-

get er oversendt den 9. januar 2017 til Rådet i en dansk sprogversion.

Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at nye teknologiske og poli-

tiske udviklinger har ført til grundlæggende ændringer i det indre el-marked. Ande-

len af vedvarende energi i elsystemet er kraftigt forøget og vil udgøre en stadigt

større del af elforsyningen i fremtiden. Elproduktion fra vedvarende energi som vind

og sol er mere fluktuerende end konventionelle produktionsteknologier. Samtidig

vurderer Kommissionen, at ukoordinerede nationale indgreb ift. at sikre el-

forsyningssikkerheden har haft negative konsekvenser for investeringer i el-

markedet og grænseoverskridende handel.

Side 2/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

En omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i elsystemet forudsætter

derfor en tilpasning af markedsreglerne, så markedet giver de rette signaler til mar-

kedsaktørerne, herunder forbrugerne, til at sikre den nødvendige fleksibilitet til el-

systemet. Markedsreglerne i forordningen - i kombination med el-infrastrukturen -

skal sikre, at elektriciteten kan afsættes der, hvor efterspørgslen på tværs af græn-

ser er størst. Investorerne skal i den forbindelse have de rette kort- og langsigtede

prissignaler til at investere i ny transmissions- og produktionskapacitet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det estiske formandskab forventes at sættes forordningsforslaget om det indre

marked for elektricitet på dagsordenen for energirådsmødet den 18. december

2017 til generel indstilling.

3. Formål og indhold

Forordningsforslagets

overordnede formål er at sikre, at EU’s medlemsstater indfø-

rer markedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre el-marked.

Det væsentligste indhold i forordningsforslaget er:

Udvidede markedsregler, der skal sikre fleksibilitet, bedre konkurrence og

klare prissignaler for markedsaktører. Dette sikres bl.a. ved at fjerne pris-

regulering på engrosmarkedet, samt ved at overføre et større økonomisk

ansvar til VE-anlæg for de omkostninger, som de påfører elsystemet, her-

under øgede omkostninger til at balancere produktion og forbrug.

Rammebetingelser, der skal fremme en bedre udnyttelse af det europæi-

ske transmissionsnet. Dette sikres bl.a. ved en effektiv priszoneinddeling i

el-markedet, tilpasning af regler for grænseoverskridende handel, håndte-

ring af fysiske begrænsninger (flaskehalse) i elnettet, ensretning af nettil-

slutningstariffer i transmissions- og distributionsnettet, herunder krav om

omkostningsægte tariffer.

Regulering af tiltag til sikring af et tilstrækkeligt niveau af produktionskapa-

citet på tværs af Europa, uden at nationale kapacitetsmekanismer tilgode-

ser national produktionskapacitet på bekostning af markedsaktører i andre

medlemsstater.

Ændringer i forhold til

transmissionsselskabernes (TSO’ernes)

muligheder

for anvendelse af indtjening fra internationale elforbindelser (såkaldte fla-

skehalsindtægter).

Et styrket regionalt samarbejde om drift af det europæiske transmissions-

net ved oprettelse af regionale driftscentre (ROCs).

ii.

iii.

iv.

Side 3/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

vi.

Oprettelse af en sammenslutning af europæiske distributionsselskaber.

Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) æn-

dringer, der vedrører regionerne for transmissionssystemoperatørernes samarbej-

de, 2) fastsættelse af beløb for betalinger mellem transmissionssystemoperatører-

nes for omkostninger til håndtering af grænseoverskridende elektricitetsstrømme,

3) at udarbejde og foretage ændringer af netværksregler, der danner de overord-

nede tekniske rammebetingelser for en sikker og ensartet drift af de forskellige

elsystemer i Europa og 4) at udarbejde retningslinjer for midlertidige undtagelser fra

bestemmelserne fsva. nye samkøringsforbindelser.

Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og

Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) forventes at

vedtage sin betænkning den 11. december 2017.

5. Nærhedsprincippet

Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et

vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-

kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling

af energiinfrastruktur.

Kommissionen anfører, at et integreret el-marked i EU ikke effektivt kan opnås på

nationalt niveau, og at isolerede nationale strategier vil føre til yderligere forsinkel-

ser i gennemførelsen af det indre el-marked. Kommissionens evaluering viser, at

nationale tilgange og statslige indgreb i markedet har resulteret i ineffektiv og ufor-

enelig regulering og forsinkelser i at korrigere markedsforvridninger.

Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i

Europa kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, idet nationale politi-

ske indgreb i elsektoren har direkte indvirkning på nabolandene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

Side 4/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elforsyning (LBK nr. 418 af 25/04/2016)

VE-loven (LBK nr 1288 af 27/10/2016 )

Bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk (BEK nr. 816 af

27/06/2016)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til opretholdelsen af elforsyningssik-

kerheden (BEK nr. 1296 af 10/12/2014)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølle-

produceret elektricitet m.v. (BEK nr 1115 af 18/09/2015)

I øvrigt omhandler forslaget Energinet s markedsforskrifter, der er vedtaget med

hjemmel i lov om elforsyning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at ville medføre en række ændringer på lov- og bekendtgørel-

sesniveau. Det forventes, at der ved gennemførelsen af forordningen i dansk ret, vil

være tale om tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supple-

rende regler i forhold til gældende ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser, da

forslaget hovedsageligt indebærer en tilnærmelse af den europæiske regulering til

den eksisterende markedsregulering i det nordiske el-marked. Det vurderes dog, at

lovgivning og regulering som følge af forslaget vil medføre statsfinansielle konse-

kvenser i form af administrative omkostninger for de relevante myndigheder. Admi-

nistrative og statsfinansielle udgifter vedrørende EU-sager afholdes som det klare

udgangspunkt indenfor ressortministeriets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen

2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at fjerne handelsbarrierer i det euro-

pæiske elsystem. Dette kan potentielt føre til gevinster for danske el-forbrugere

grundet øget konkurrence og for danske el-producenter i form af forbedrede vilkår

for handel med el på tværs af grænser.

I Kommissions konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev de økonomiske

gevinster på tværs af EU, ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være

9,5 mia. euro frem til 2030. Gevinsterne forventes indfriet gennem bl.a. en styrkelse

af de korte markeder for elektricitet (intraday og balancering), afskaffelse eller re-

duktion af markedsforvridende foranstaltninger, en bedre udnyttelse af interkonnek-

torer, regional samarbejde mellem transmissionsselskaber, bedre rammer for flek-

sibelt forbrug og en optimering og omkostningsreduktion af de nødvendige reserver

i EU.

Side 5/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Generelt vurderes forordningsforslaget om det indre marked for elektricitet gennem

bedre markedsvilkår at bidrage til en mere effektiv integration af høje andele vedva-

rende energi i energisystemet samtidlig med opretholdelse af en fortsat høj forsy-

ningssikkerhed.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Der er modtaget nedenstående høringssvar.

Branchefællesskab for Intelligent Energi hilser forslagets regler om forbrugerfleksi-

bilitet velkommen. Der er behov for at sikre den fulde deltagelse af efterspørgsels-

fleksibilitet i el-markedet.

CO-industri støtter forordningens bestræbelse på at reducere ukoordineret mar-

kedsregulering, der medfører forstyrrelser i engrosprisen, samt hensigtsmæssige

vilkår for investeringer og handel på tværs af medlemslandene. Samtidig støtter

CO-industri forslaget om en mere markedsbaseret elpris.

Dansk Energi (DE) er enig med Kommissionen i, at produkter, der handles i kapaci-

tetsmarkeder, bør være til rådighed frem for energi, da man dermed undgår pro-

blematikker omkring kapacitetsreservation på udlandsforbindelser og uhensigts-

mæssig påvirkning af prisdannelsen i engrosmarkedet for el. DE mener, at det er

fornuftigt at sikre en mere harmoniseret tilgang til vurdering af el-

forsyningssikkerhed, hvor DE dog bemærker, at dette stiller meget høje krav til

metoden ift. at tage højde for lokale forhold, mens der også er en risiko for, at med-

lemsstaterne afgiver en stor grad af selvbestemmelse. DE er enige med Kommissi-

onen i, at balanceenergi og balancekapacitet skal købes hver for sig, og at margi-

nalprissætning bør være gældende på markederne. DE mener, at alle aktører i el-

systemet bør have finansielt ansvar for den ubalance, som de forårsager. DE er

enige i, at prioriteret adgang til el-nettet skal afskaffes. DE mener ikke, at reservati-

oner til udveksling af systemydelser skal reducere handelskapaciteterne i de kom-

mercielle markeder uforholdsmæssigt meget. DE mener, at Kommissionens forslag

om højere prislofter er fornuftigt, og at loftet bør afspejle forbrugernes Value of Lost

Load. DE er enige i, at strategiske reserver kun må aktiveres efter day-ahead- og

intra-daymarkederne, og at aktiveringsprisen bør være på niveau med Value of

Lost Load. DE er enige i, at der er behov for et styrket samarbejde

mellem DSO’er

og TSO’er og finder det positivt, at Kommissionen vil oprette en ny, fælles europæ-

isk DSO-enhed.

Side 6/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Dansk Fjernvarme er generelt tilfreds med forslaget. Dog finder Dansk Fjernvar-

me, at forslaget gør for lidt ud af forbrugsaspektet omkring de produkter, der be-

skrives. I flere tilfælde tages særlige hensyn til små anlæg, hvor Dansk Fjernvar-

me anfører, at det ikke er størrelsen af anlægget, der er afgørende for, om de kan

deltage i de enkelte markeder, men snarere hvorledes de er tilsluttet, kan regule-

res og er sammenstykket rent teknisk. Det kan derfor forekomme uhensigtsmæs-

sigt med faste grænser.

Dansk Fjernvarme anfører, at forslaget fastlægger principper for tariffer som langt

hen af vejen synes fornuftige og indlysende, uanset at der er mange og til tider

modstridende hensyn, som skal balanceres. Dansk Fjernvarme finder, at princip-

perne har en tendens til ikke i tilstrækkelig grad at inddrage forbrugsaspektet.

Kravet om ens indfødningstariffer er tilsyneladende fornuftig, men bryder med

princippet om, at systemet skal være omkostningsægte. Dansk Fjernvarme angi-

ver, at der i forslaget indgår et princip om, at flaskehalsindtægter skal anvendes

til at sikre og udbygge kapaciteten. Da Danmark er et udpræget transitland med-

fører udbygninger af udlandsforbindelser langt hen ad vejen behov for udbygning

og forstærkning af interne forbindelser, således at elektriciteten kan flyde gennem

landet. Dansk Fjernvarme mener, at disse udbygninger og forstærkninger bør

være en del af grundlaget for investeringerne i udlandsforbindelserne, og at fla-

skehalsindtægter herefter skal kunne anvendes til finansiering af samme udby g-

ninger og forstærkninger af transmissionssystemet. Dansk Fjernvarme bemær-

ker, at EU har lagt sig fast på, at det eksisterende tarifsystem, hvor omkostninger

for det overordnede elnet sendes ned i systemet mod forbrugerne, skal være

gældende, uanset at der kan være meget produktion og forbrug, som ikke relate-

rer sig til en tilsvarende transportmængde i det overordnede elnet (transit og ek-

sport). Der mangler en analyse af, om det ikke er mere hensigtsmæssigt, at det

overordnede elnet anskues som et transmissions- og transitsystem, hvor aktører

som indføder fra underliggende net, aktører som trækker elektricitet ud samt fla-

skehalsindtægter tilsammen skal dække omkostningerne. En sådan løsning giver

større transparens samt et mere omkostningsægte system, idet de reelle udgifter

og indtægter for det overordnede elnet synliggøres. Dansk Fjernvarme har det

synspunkt, at et integreret energisystem med konkurrence mellem energiarterne

kræver et fuldt ud omkostningsægte tarifsystem, idet forvridninger og omfordeli n-

ger vil få karakter af at være ”skat” eller ”statsstøtte”. Dermed bliver tariferingen

en politisk sag, hvilket kan blive meget vanskeligt på EU-niveau.

DI er enig i, at ukoordineret markedsregulering har hørt til forstyrrelser i engrospri-

sen på tværs af medlemslandene, hvilket har negative konsekvenser for investerin-

ger og handel på tværs af grænserne. DI støtter, at elprisen bør sættes ud fra ud-

bud og efterspørgsel og så vidt muligt bestemmes af markedet. Det er derfor vigtigt

at sikre, at administrative og implicitte prisforstyrrelser fjernes. DI mener, at det er

positivt, at alle markedsdeltagerne fremover skal have balanceansvar eller skal

kompensere økonomisk for de ubalancer i systemet, som de forårsager. DI mener

imidlertid ikke, at generatorer på under 500 kV bør undtages fra at betale for de

ubalancer, som de skaber. DI støtter forslag om, at markedet skal være åbent for

bud tættere på driftsøjeblikket, i kortere tidsintervaller, og at minimumsgrænsen for

Side 7/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

budene bør sættes ned. DI anser forslag om prisrestriktioner som problematisk, da

det rent teoretisk er nødvendigt med et prisloft, og fordi forslaget er konstrueret

således, at medlemslandene ikke behøver at have samme prisloft, da prislofter

bestemmes af de enkelte medlemslandes Value of Lost Load .DI roser forslaget

om at udfase priority dispatch. DI er omvendt ikke enig i, at generatorer under 500

kW fortsat skal have forgangsret, da dette ikke er i overensstemmelse med princip-

perne om lige vilkår for alle og et mere markedsdrevet marked. Dog mener DI, at

det er fornuftigt at bibeholde priority dispatch for gamle generatorer, der allerede i

dag har forgangsret, for at undgå at ændre markedsvilkår for investeringer, der

allerede er foretaget. DI bemærker, at der generelt er el-overkapacitet i EU, og at

det er af yderste vigtighed, at medlemslandene viser, at der rent faktisk er brug for

kapacitetsmekanismer ud fra et forsyningssikkerhedsperspektiv. Det er samtidig

positivt at grænseoverskridende kapacitet fremadrettet skal kunne deltage i kapaci-

tetsmekanismer for at fremme samhandlen og binde markederne bedre sammen.

På sigt ønsker DI, at man skal arbejde frem mod et tæt samarbejde og et overve-

jende ”energy-only” el-marked.

Der lægges vægt på, at kapacitetsmekanismer ikke

må skabe unødige markedsforstyrrelser eller begrænse handel på tværs af græn-

serne. DI stiller spørgsmålstegn ved, om kravet om, at ny kapacitet ikke må udlede

mere end 550 g CO2/kWh, hvis det skal kunne byde ind som kapacitetsmekanis-

me, vil give en fordel for f.eks. gamle kulfyrede værker, da disse ikke vil være un-

derlagt samme regulering. Samtidig bemærkes det også, at disse typer anlæg alle-

rede vil være underlagt EU’s kvotesystem. DI er positive over for, at eksisterende

kapacitetsmekanismer skal opfylde de samme krav, som der lægges op til, at nye

kapacitetsmekanismer skal.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter generelt, at der opstilles klare fælles regler med

respekt for nationale forskelligheder i energisystemer for EU’s el-marked.

DØR

støtter de foreslåede bestemmelser om, at alle markedsaktører skal medvirke til og

være økonomisk ansvarlige for de ubalancer, de påfører det samlede energisy-

stem, samt at alle markedsaktører skal have adgang til balancemarkedet. DØR

støtter, at små producenter (mindre end 500 kW) og demonstrationsprojekter kan

undtages for balanceansvar. DØR mener, at der skal ses på, om el fra effektiv

kraftvarme baseret på afbrænding af fossile brændsler fortsat skal kunne opnå

fortrinsret. DØR finder det ikke tilstrækkeligt velbegrundet helt at fjerne muligheden

for maksimums- og minimumspriser, og at eventuelle flaskehalsindtægter i trans-

missionsnettet bør kunne bruges til at nedsætte transmissionstariffer og til betaling

for vedligehold af infrastruktur, samt til at reducere forekomsten af flaskehalse.

DØR mener, at betalingen for anvendelse af både transmissions- og distributions-

systemer skal fastlægges efter, hvilke krav der driver omkostningen ved disse el-

net, såsom netbelastning og effektbehov. DØR mener, at behovet for et kapaci-

tetsmarked skal begrænses mest muligt gennem tiltag, som styrker el-transmission

mellem forskellige produktionsformer for el, samt gennem nationale fleksibilitets- og

lagringstiltag. DØR mener, at anvendelsen af kapacitetsmarkeder skal udformes,

så de fremmer indfasning af kapacitetsskabende produktion baseret på vedvarende

energi eller på så lavt CO2-udledende produktionsformer som overhovedet muligt.

Betegnelse for forbrugernes betalingsvillighed for at undgå at blive afkoblet fra el-forsyningen på et

givet tidspunkt.

Side 8/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

DØR finder, at den foreslåede grænse på 550 gram CO2 pr. kWh er alt for høj. Et

forslag til krav kunne være 400 gram CO

pr. kWh i 2023. DØR støtter under visse

betingelser, at der etableres et stærkere regionalt samarbejde mellem nationale

TSO’er, og, at der skal ske en bred konsultationsproces, når ENTSO-E

eller de

regionale driftscentre for TSO’er fastlægger initiativer

efter forordningen.

Landbrug & Fødevarer støtter forordningens indsats for øget integration af det eu-

ropæiske el-marked og støtter ambitionen om velfungerende el-markeder med lige

konkurrencevilkår på tværs af grænserne for at sikre grundlaget for en lav elpris i

Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at der på sigt skal stilles data om energi-

forbrug til opvarmning, varmt brugsvand og køling til rådighed for forbrugerne for at

understøtte udviklingen af markedet og teknologier for smart energi.

Vedvarende Energi (VE) støtter forordningens formål om det indre marked for el,

som understøtter en hurtigere omstilling til vedvarende energi. VE er uenig med

forordningens forslag om ændringer af krav for balanceansvar. VE mener, at min-

dre producenter af vedvarende energi (under 500 kW) altid bør undtages fra balan-

ceansvar. VE er kritisk over for afskaffelse af prislofter, da dette ifølge VE kan føre

til udnyttelse af markedsmagt i markeder med utilstrækkelig konkurrence. VE me-

ner, at der fortsat bør være prioritet i lastfordelingen (priority dispatch) til vedvaren-

de energianlæg op til samme grænse som lokale energifællesskaber (18 MW i

stedet for 500 kW). VE mener, at flaskehalsindtægter fortsat skal kunne bruges til

reduktion af transmissionstariffer og vedligeholdelse af eksisterende net. VE fore-

slår en lavere grænse for CO

-emissioner for elproduktionsanlæg ved deltagelse i

kapacitetsmekanismer fra 550 g/kWh til fx 400 g/kWh. Endelig bemærker VE, at

national forsyningssikkerhed i højere grad skal tages højde for i de regionale drifts-

centre for eltransmissionsnettet.

Vindmølleindustrien mener, at en modernisering af el-markedets funktion til at af-

spejle en mere decentraliseret produktion, som i højere grad er baseret på fluktue-

rende vedvarende energi, er central for, at den grønne omstilling kan ske på den

mest omkostningseffektive måde. El-markedet skal gøres mere fleksibelt, og der

skal etableres et ”level playing field” for derved at sikre, at VE kan indgå på lige

vilkår på markedet. VE’s forpligtelse til at medvirke

til balancering af markedet på

lige fod med øvrige producenter er derfor også en naturlig del af et nyt markedsde-

sign. Vindmølleindustrien kan støtte begrænsning af rettigheden til prioriteret ad-

gang for VE i en kontekst med velfungerende el-markeder. Denne forrang bør ale-

ne opretholdes i særlige tilfælde for ny kapacitet, når der er tale om mangel på

velfungerende kort tids-markeder, og i disse tilfælde for en tidsbegrænset periode

med fokus på udbedring af de markedsfejl, der har nødvendiggjort en midlertidig

forrang for VE. Vindmølleindustrien bemærker i forbindelse med begrænsningen af

prioriteret adgang, at det er afgørende med øget transparens om TSO’ers kontrak-

ter med konventionelle kraftværker, der skal være i drift for at opretholde system-

sikkerheden. Disse bør begrænses til det teknisk nødvendige absolutte minimum,

og Kommissionen skal sikre, at konventionelle kraftværker ikke disproportionalt får

adgang til nettet på basis heraf, mens VE begrænses. I forlængelse heraf støtter

Vindmølleindustrien afskaffelse af støtte til kraftværkerne i form af markedsforvri-

Side 9/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

dende kapacitetsmekanismer. Tilgangen til kapacitetsmekanismer i forslaget støt-

tes, idet det indebærer, at etablering af kapacitetsmekanismer skal være den abso-

lutte undtagelse efter en afsøgning af alle alternativer ud fra et regionalt sigte. I de

tilfælde kapacitetsmekanismer ikke kan undgås, støtter Vindmølleindustrien, at

mekanismerne etableres på regionalt plan og på den mindst markedsforvridende

måde for en tidsbegrænset periode. Vindmølleindustrien støtter ligeledes, at forsla-

get lægger op til en begrænsning af afkortning af VE-produktion, herunder særligt

for VE, og at der sættes klare regler for kompensation i de tilfælde TSO’en ikke kan

undgå dette.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Fjernvar-

me, Det Økologiske Råd, VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden:

Dansk Fjernvarme har henvist til, at der bør være ens indfødningstarif for produkti-

ion, uanset hvilket spændingsniveau der er indkoblet på, dvs. at princippet også

bør omfatte ens tarif for forbrug i lagre og spidslastanlæg (elpatroner) uanset

spændingsniveau.

Det Økologiske Råd (DØR) henviser generelt til deres tidligere høringssvar. DØR

fremhæver desuden, at de kan bakke op om, at kapacitetsmekanismer skal be-

grænses mest muligt, at den metodologi, der skal udvikles for at analysere med-

lemsstaternes ressourcebehov fuldt ud inkluderer alle niveauer af energisystem-

elementer såsom energieffektivitet, lagring og forbrugerreaktioner, og at kapaci-

tetsmekanismer, hvis de vurderes nødvendige, skal være midlertidige, åbne for

aktører i andre lande og designes, så alle aktører kan deltage. I den sammenhæng

finder DØR, at der skal sættes en CO2-grænse for, hvilken produktion der skal

have adgang til ekstra betaling uden om markedet. Fsva. ROC’s hæfter DØR sig

ved, at det virker noget løst og usikkert, hvor meget transparens der vil være om-

kring beslutningstagen, og hvorvidt og ift. hvilke elementer interessenter vil blive

inddraget.

VedvarendeEnergi har henvist til deres tidligere høringssvar samt tilkendegivet, at

de kan tilslutte sig Dansk Fjernvarmes bemærkninger om, at transmissionstariffer

skal afspejle transmissionsnettenes anvendelse til transmission (svarende til road-

pricing for biler), så el betaler efter brug af transmissionsnettene, og at el, der ikke

passerer transmisionsnettene ikke betaler transmissionstarif.

WWF Naturfonden

støtter op om DØR’s bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning til Kommissionens forslag til en revideret el-

forordning.

Hvad angår udvidelse af markedsregler, som skal sikre fleksibilitet, bedre konkur-

rence og klare prissignaler for markedsaktører er der overordnet to grupperinger

omkring undtagelser for mindre VE-anlæg. Den ene gruppe af lande arbejder for at

Side 10/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

fjerne eller minimere undtagelser for mindre VE-anlæg, mens den anden gruppe af

lande arbejder for at bibeholde eller øge undtagelserne i Kommissionens forslag.

Forslaget omkring en revision af prisområdeinddeling møder stor modstand fra

nogle medlemsstater, mens en stor gruppe af medlemsstater generelt er åbne over

for indgåelse af et kompromis på dette punkt.

En gruppe af medlemsstater støtter op om, at prissignaler alene skal drive investe-

ringer i energimarkedet, og at anvendelse af kapacitetsmekanismer skal være be-

grænset og midlertidige. En anden gruppe af medlemsstater støtter modsat kapaci-

tetsmekanismer som en integreret del af el-markedet.

Forslaget om et udvidet samarbejde mellem transmissionsselskaberne (TSO’erne)

igennem regionale driftscentre (ROCs) støttes kun fuldt ud af meget få medlems-

stater. De fleste medlemsstater udtrykker således forbehold for at udvide samar-

bejdet mellem TSO’erne, og ønsker en større rolle for medlemsstater i sammesæt-

ning af regionerne og ved udpegning af nye fælles opgaver. Formandskabet har

derfor introduceret et mindre omfattende samarbejde mellem TSO’erne end ROCs i

form af Regional Security Coordinators (RSCs).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af forordning om det indre

marked for elektricitet velkommen og finder det vigtigt at arbejde for et velfunge-

rende liberaliseret indre marked for energi med det sigte at reducere energiom-

kostningerne for virksomhederne og forbrugerne og at muliggøre en omkostnings-

effektiv integration af vedvarende energi og sikring af energiforsyningssikkerhed i

Danmark og i Europa.

Danmark og Norden er langt fremme ift. udviklingen af et velfungerende el-marked,

som muliggør omfattende handel på tværs af grænser. Kommissionens forslag er

tydeligt inspireret af den nordiske indretning af el-markedet, og regeringen vil i for-

handlingerne arbejde for et fortsat stærkt nordisk aftryk.

Regeringen støtter op om, at Kommissionens forslag sikrer udvidelse af markeds-

regler, der skal sikre fleksibilitet, bedre konkurrence og klare prissignaler for mar-

kedsaktører. Specifikt arbejder regeringen for, at balanceansvar udvides til flere

markedsaktører, prioriteret adgang til nogle former for produktion bliver afskaffet

eller reduceret i takt med at andelen af vedvarende energi øges, og at politiske,

men ikke tekniske, prisgrænser på engrosmarkedet afskaffes.

Regeringen lægger vægt på, at forordningsforslaget om det indre marked for elek-

tricitet indeholder rammebetingelser, der skal fremme en bedre udnyttelse af det

europæiske transmissionsnet, herunder en effektiv prisområde-inddeling. Regerin-

gen anerkender det politiske element i en prisområde-ændring og arbejder for at

etablere en proces, der afspejler dette samt sikrer en hensigtsmæssig inddragelse

af medlemsstaterne i beslutningen om prisområde-ændringer. Regeringen lægger

desuden vægt på, at der i forslaget indgår regler for grænseoverskridende handel

Side 11/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

med elektricitet, kapacitetsberegning og håndtering af fysiske begrænsninger, som

følger princippet om fri bevægelighed af varer i EU. Regeringen finder, at undtagel-

ser hertil skal begrænses til et minimum og skal være begrundet i hensyn til sy-

stemsikkerheden og langsigtet omkostningseffektivitet, der tager betydningen for

hele EU med i vurderingen.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at behovet for kapacitetsmekanismer base-

res på en europæiske analyse, så det sikres, at fordelene ved at kunne handle med

elektricitet på tværs af grænser medregnes. Regeringen anerkender samtidig, at en

sådan analyse kan suppleres af regionale og nationale analyser, idet disse har et

mere detaljeret informationsniveau. Regeringen støtter Kommissionens forslag om

en emissionsstandard på 550 gram per kWh for produktionsenheder i kapacitets-

mekanismer. Regeringen anerkender imidlertid, at der kan være behov for fleksibil-

tet i forhold til strategiske reserver, da de kun aktiveres i nødstilfælde, hvor forsy-

ningssikkerheden ellers ikke vil være garanteret, og fordi de er mindst markedsind-

gribende.

Regeringen er opmærksom på, at Kommissionens forslag indeholder ændringer i

forhold til

transmissionsselskabernes (TSO’ernes) muligheder for

anvendelse af

indtjening fra internationale elforbindelser, de såkaldte flaskehalsindtægter. Rege-

ringen lægger i den forbindelse vægt på, at den nuværende mulighed for at anven-

de flaskehalsindtægter til at nedsætte nettariffer fortsat skal være mulig.

Regeringen støtter øget regionalt samarbejde mellem transmissionsselskaber, da

det sikrer en tættere sammenhæng mellem markedet og fysikken (systemdrif-

ten)øget transparens i transmissionsselskabernes beslutninger, og derigennem

bidrager til de ønskede effektiviseringer i de europæiske elsystemer. Regeringen

støtter at der sker øget regionalt samarbejde om bl.a. regional dimensionering af

reservekapacitet. Regeringen støtter af den grund etablering af regionale driftscen-

tre (kaldet ROCs), men finder samtidig, at der bør tages højde for behovet for flek-

sibilitet i forhold til, hvilke opgaver som de regionale driftscentre bør varetage, samt

hvor bindende karakter de regional driftcentres anbefalinger bør være.

Regeringen støtter oprettelsen af en sammenslutning af europæiske distrubutions-

selskaber. Herunder arbejder regeringen for, at distributionsselskaber er repræsen-

teret med ét medlem per medlemsstat i beslutningsorganen for sammenslutningen

af europæiske distributionsselskaber.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

23. juni 2017 til orientering.

Side 12/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for

elektricitet

KOM (2016) 864

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om et direktiv om fælles

regler for det indre marked for elektricitet som en del af Kommissionens såkaldte

Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for All Europeans”.

Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for produktion, transmission,

distribution, lagring og handel med el med det formål at etablere et integreret, for-

brugerorienteret og fleksibelt el-marked i EU.

Mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af europæisk regulering til den

eksisterende markedsregulering i Norden og eksisterende regulering af detailmar-

kedet i Danmark. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser. Forslaget vurderes at have visse erhvervsøkonomiske konsekvenser,

afhængigt af den endelige udformning af reglerne, samt lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, som forventes at bestå i tilpasninger af gældende dansk ret og behov

for udarbejdelse af supplerende regler i forhold til gældende ret.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked

for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at

sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 864 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for

elektricitet. Forslaget er en omarbejdning af direktiv 2009/72/EF.

Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at nye teknologiske og poli-

tiske udviklinger har ført til grundlæggende ændringer i det indre el-marked.

Kommissionen henviser til, at andelen af vedvarende energi i elsystemet er kraftigt

forøget og vil udgøre en stadigt større del af elforsyningen i fremtiden. Elproduktion

fra vedvarende energi som vind og sol er bl.a. karakteriseret ved at være mere

fluktuerende og decentralt placeret i forhold til konventionelle produktionsteknologi-

er. I den forbindelse er der i dag et mindre skarpt skel mellem producentrollen og

forbrugerrollen end tidligere. Den teknologiske udvikling inden for bl.a. fjernaflæste

timemålere har åbnet nye muligheder for forbrugernes aktive deltagelse i el-

Side 13/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

markedet, herunder at såkaldte aggregatorer kan pulje el-forbrugernes forbrug

med henblik på at tilbyde fleksibilitet til el-markedet.

En omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i elsystemet forudsætter

derfor ifølge Kommissionen en tilpasning af markedsreglerne, så markedet giver de

rette signaler til markedsaktørerne, herunder forbrugerne, til at sikre den nødvendi-

ge fleksibilitet til el-systemet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det estiske formandskab forventes at sætte direktivforslaget om fælles regler for

det indre marked for elektricitet på dagsordenen for energirådsmødet den 18. de-

cember 2017 til generel indstilling.

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at sikre, at EU’s medlemsstater indfører mar-

kedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre el-marked, hvor forbru-

gerne spiller en større rolle, og hvor forbrugerne samtidig sikres en række rettighe-

der.

Det væsentligste indhold i forslaget er:

Indførelse af regler, som skal fremme markedsbaseret prisdannelse, herunder

ved at udfase regulerede priser for el-forbrugere. Medlemsstater kan fastholde

eller implementere foranstaltninger, der beskytter særlige udsatte husstande i

en begrænset periode efter direktivets ikrafttræden.

Krav om, at forbrugere er berettiget til at have og skifte elhandelsselskab. Dertil

kommer mindstekrav for kontraktforhold mellem forbrugere og elhandelssel-

skaber. Der skal etableres værktøjer, der muliggør sammenligning af elhan-

delsselskabernes produkter, og der fastsættes minimumskrav for el-regningers

udformning og indhold. Forbrugere sikres ret til dynamiske prisprodukter, der

relateres til elprisen på engrosmarkedet (fx via afregning på timebasis) og ad-

gang til at indgå aftale med en aggregator. Forslaget sikrer etablering af så-

kaldte energifællesskaber

–

og deres adgang til at kunne købe og sælge strøm

også til det offentlige net.

Krav til medlemsstater om at sikre udrulning af fjernaflæste timemålere til alle

forbrugere (pba. en cost-benefit-analyse) samt krav til målernes funktionalitet.

Der opstilles endvidere minimumskrav til håndtering af data samt krav om at

udarbejde en fælles europæisk datastandard.

ii.

iii.

En aggregator er en kommerciel aktør, der samler en tilstrækkelig volumen ved at mobilisere og aktive-

re elforbrug og -produktion fra mindre kunder ved, at kunder mod betaling ændrer forbrugs- og produkti-

onsadfærd for at imødekomme et behov fra elsystemet.

Side 14/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

iv.

Krav til medlemsstaterne om at definere energifattigdom samt rapportere til

Kommissionen herom.

Krav til medlemsstaterne om at udarbejde regulering, der tilskynder distributi-

onsselskaber (DSO’er) til effektiv drift af distributionsnettet. DSO’er skal udar-

bejde en netudviklingsplan, der indeholder planlagte investeringer over de

kommende fem til ti år med særlig vægt på den vigtigste distributionsinfrastruk-

tur. Netudviklingsplanen skal bl.a. vise anvendelsen af prisfleksibelt elforbrug,

energieffektivitet og energilageranlæg.. Forslaget fastslår også, at distributions-

selskaber kun under særlige omstændigheder må eje lagringsfaciliteter som fx

batterier og udrulle ladestationer til elbiler.

Krav om, at transmissionsselskaber (TSO’er) skal købe systemydelser

fra

markedsaktører, og at TSO’er som udgangspunkt ikke må eje lagringsfaciliteter

eller anlæg, der leverer systemydelser. Kravene om unbundling, dvs. sikring af

uafhængighed af transmission fra produktion og handel, er uændrede.

vi.

vii.

Regulatorerne forpligtes til at samarbejde på tværs af grænser, bl.a. ved at

koordinere og overvåge de nationale, regionale og europæiske effekttilstrække-

lighedsanalyser, som forslås indført, jf. forslaget til forordning for det indre mar-

ked for elektricitet (KOM (2016) 861). Ydermere beskriver forslaget regulato-

rernes forpligtelse i forhold til oprettelse af regionale driftscentre (ROCs).

Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til: 1) at

udarbejde retningslinjer for samarbejde mellem nationale regulatorer, og 2) at ud-

arbejde retningslinjer for procedurerne forbundet med at sikre, at nationale regula-

torers beslutninger er i overensstemmelse med netværksregler og retningslinjer.

Det foreslås i henhold til den Inter-institutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) forventes at

vedtage sin betænkning den 11. december 2017.

Systemydelser er et samlebegreb for de produktions- og forbrugsreduktionsressourcer,

som står til rådighed i driftstimen, og som aktiveres automatisk eller på anmodning fra den

systemansvarlige aktør.

Side 15/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

5. Nærhedsprincippet

Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et vist

niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimarke-

dets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling af

energiinfrastruktur.

Kommissionen anfører, at et integreret el-marked i EU ikke effektivt kan opnås på

nationalt niveau, og at isolerede nationale strategier vil føre til yderligere forsinkel-

ser i gennemførelsen af det indre el-marked. Kommissionens evaluering viser, at

nationale tilgange og statslige indgreb i markedet har resulteret i ineffektiv og ufor-

enelig regulering og forsinkelser i at korrigere markedsforvridninger.

Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i

Europa kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, idet nationale politi-

ske indgreb i elsektoren har en direkte indvirkning på nabolandene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elforsyning (LBK nr. 418 af 25/04/2016)

VE-loven (LBK nr. 1288 af 27/10/2016)

Samt en række relevante bekendtgørelser, herunder:



Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-

telser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. (BEK nr 1395 af

25/11/2016))



Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes indberetning af standardpriser,

tariffer, rabatter og vilkår på prisportalen elpris.dk (BEK nr 1279 af 25/10/2016)



Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (BEK nr

999 af 29/06/2016)



Bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders fakturering af omkostninger over

for elforbrugere (BEK nr 1400 af 03/12/2015)



Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i for-

bindelse med levering af elektricitet til elkunder (BEK nr 1233 af 06/11/2015)



Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget

(BEK nr 1358 af 03/12/2013)



Bekendtgørelse om Energitilsynets overvågning af det indre marked for el og

naturgas m.v. (BEK nr 1002 af 20/10/2011)



Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmis-

sionsnettet m.v. (BEK nr 891 af 17/08/2011)

Side 16/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil medføre en række ændringer på lov- og bekendtgørelsesniveau. Det

forventes, at der ved implementeringen af direktivet i dansk ret, vil være tale om en

række større tilpasninger af gældende ret samt behov for udarbejdelse af supple-

rende regler i forhold til gældende ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser ved,

da mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af europæisk regulering til den

eksisterende markedsregulering i Norden og eksisterende regulering af detailmar-

kedet i Danmark. Det forventes dog, at regulering og lovgivning som følge af for-

slaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser i form af administrative omkostnin-

ger hos de relevante myndigheder. Administrative og statsfinansielle udgifter ved-

rørende EU-sager afholdes som det klare udgangspunkt indenfor ressortministeri-

ets egne rammer,

jf. Budgetvejledningen 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev de økonomiske

gevinster på tværs af EU, ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være

9,5 mia. euro frem til 2030. Det forventes blandt andet gennem en styrkelse af de

korte markederne for electricitet (intraday og balancering), afskaffelse eller redukti-

on af markedsforvridende foranstaltninger, en bedre udnyttelse af interkonnektorer,

regional samarbejde af transmissionsselskaber, bedre rammer for fleksibelt forbrug

og en optimering og omkostningsreduktion af de nødvendige reserver i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set at have overvejende positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

I Kommissionens forslag stilles der imidlertid krav om udrulning af smarte målere

og specifikke funktionelle krav til de smarte målere, herunder krav om at målingen

og udvekslingen af forbrugsdata skal kunne gøres i samme tidsopløsning som i

balancemarkedet, som forventes at blive ændret fra timebasis til 15 minutters ud-

veksling. Forslag om 15-minuttes måledataudveksling vurderes på nuværende

tidspunkt at kunne medføre erhvervsøkonomiske omkostninger, da udgangspunktet

i Danmark pt. er udveksling på timebasis. En præcisering i forslaget af, at måleda-

taudveksling kun skal ske pr. 15 minut, hvor det vurderes rentabelt, vil dog minime-

re de erhvervsøkonomiske konsekvenser hos netvirksomhederne, Energinet og

elhandelsvirksomhederne betydeligt.

I Kommissionens forslag stilles der desuden krav om, at netvirksomhederne mindst

hvert andet år skal udarbejde og offentliggøre en netudviklingsplan. Det vurderes,

at dette kan medføre omkostningerne for alle netvirksomheder på op til ca. 9 mio.

kr. hvert andet år. Hvis Danmark vælger at gøre brug af muligheden for at undtage

små netvirksomheder med færre end 100.000 kunder fra dette krav, vil omkostnin-

Side 17/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

gerne kunne mindskes til ca. 2 mio. kr. hvert andet år. Netvirksomhederne er un-

derlagt indtægtsrammer og må opkræve nettariffer under indtægtsrammen til dæk-

ning af netvirksomhedens omkostninger. Øgede omkostninger i netvirksomhederne

grundet nye krav vil alt andet lige betyde, at nettarifferne øges.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En øget andel fluktuerende vedvarende energi øger værdien af og behovet for flek-

sibilitet i el-systemet. Forslaget har fokus på at fremme forbrugsfleksibilitet ved at

sætte rammerne for, at kunderne har mulighed at reagere på prissignaler i marke-

det, og at mindre produktionsanlæg og forbrugssiden i højere grad kan deltage i

markedet for el og i markeder for fleksibilitet. Forslaget understøtter derfor, at de

europæiske klimamål opnås ved at fremme en omkostningseffektiv grøn omstilling,

der fleksibelt integrerer stadigt større mængder flukturerende vedvarende energi.

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Det er modtaget nedenstående høringssvar:

Branchefællesskab for Intelligent Energi (iEnergi) understreger særligt betydningen

af, at der lægges op til, at medlemsstaterne i love og regler definerer rammerne for

aggregatorer og fleksibelt forbrug i markedsforskrifter mhp. at sikre den fulde delta-

gelse af efterspørgselsfleksibilitet i el-markedet. iEnergi påpeger et behov for at

ændre en række artikler, som skaber alvorlige markedsfejl. iEnergi ser i den forbin-

delse en risiko for, at der skabes incitament til spekulation mod markedet, som

underminerer prisdannelsen. På den baggrund foreslår iEnergi, at artikel 17.3.a.,

17.3.d og 17.4. udgår af direktivteksten og overlades til medlemsstaternes nationa-

le regulering.

Dansk Energi (DE) støtter forslaget om, at TSO’erne skal købe systemydelser fra

markedsdeltagerne og tilslutter sig Kommissions forslag om, at

TSO’er ikke må eje

anlæg til produktion af systemydelser aht. at sikre en ligeværdig konkurrence ift.

kommercielle markedsaktører. DE støtter forslaget om energifællesskaber i tilfæl-

de, hvor det lokale netselskab ikke kan levere den nødvendige ydelse. DE mener,

at det er afgørende, at kompetencen til at tildele net-bevillinger ikke fratages med-

lemsstaterne. DE er positiv over for Kommissionens forslag om at styrke netsel-

skabernes incitamenter til at udnytte fleksibelt forbrug gennem aggregatorer. DE

anbefaler, at der laves en passende implementeringsperiode, såfremt der indføres

nye tekniske krav til fjernaflæste elmålere og tilhørende systemer. DE støtter ikke

kravet om minimumsinformation vedr. regning og regningsoplysninger, da det ifølge

DE kan være en hæmsko ift. udvikling af nye former for kundekommunikation og

produkter på markedet. Endvidere er DE kritisk over for en introduktion af et fælles

EU dataformat med henvisning til, at den danske elbranche de seneste 3-4 år har

brugt ressourcer på at implementere engrosmodellen. DE støtter forslaget om af-

skaffelse af regulerede slutkundepriser. Endvidere støtter DE den foreslåede ud-

fasning af regulerede priser over for sårbare elkunder. DE støtter kravet om garan-

Side 18/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

teret leverandørskifte inden for 3 uger. DE mener, at aggregatorer skal behandles

på lige fod med øvrige aktører.

Dansk Fjernvarme hæfter sig ved, at EU garanterer forbrugeres ret til at producere

elektricitet til eget forbrug og sælge overskud til nettet. Dansk Fjernvarme hæfter

sig ved, at distributionsselskaber skal have tilladelse til at løse problemer med fluk-

tuerende elektricitet lokalt, hvor EU tager fat på en barriere for mere integrerede

energimarkeder i Danmark, og som kun kan løses via en gentænkning af tarifsy-

stemet. Dansk Fjernvarme nævner, at det er vigtigt, at den lagring, der kan ske i et

fjernvarmesystem ved en kombination af elforbrug og -produktion ligestilles med fx

lagring i vandmagasiner. Opnås denne ligestilling ikke, forpasser Danmark mulig-

heden for at kunne få værdi ud af denne lagringsmulighed, som allerede er etable-

ret, og som vore nabolande mod syd og evt. vest kunne have behov for. Dansk

Fjernvarme savner et tidsperspektiv i forbindelse med lagring.

Det Økologiske Råd (DØR) fremhæver, at det fortsat skal være muligt for medlems-

landene at fremme etablering af nationale forbrugerreaktionsmuligheder, energilag-

re, elektrisk baseret transport m.m. DØR savner bestemmelser om, at medlemssta-

terne først og fremmest skal afhjælpe energifattigdom ved at sikre, at de berørte

forbrugeres energibehov reduceres. DØR mener, at det er vigtigt at give forbruger-

ne muligheden for både at vælge el-produkter efter f.eks. klimakvalitet samt mulig-

hed for at reagere på prissignaler, og at det bør skrives ind i direktivet, at adgang

for tredjepartsaktører ikke forhindrer, at tariffer for transmission og distribution fx.

fastlægges efter belastning af elnettet, og at fastsættelsen af netbetaling sker efter

el-effekt-behov. DØR savner fortrinsret for VE-baseret produktion i kapacitetsme-

kanismer, og at det forud for afgivelse af tilladelse til ny produktion skal overvejes,

om det er muligt at reducere elforbruget eller, fx etablere lokale lagringsinitiativer.

DØR anfører, at der bør være mulighed for at afvise yderligere elproduktion enten

produceret via private husholdninger eller i energifællesskaber, såfremt det forven-

tes at udgøre et problem for det lokale, regionale eller nationale el-nets funktion,

eller det vil udgøre en betydelig samfundsøkonomisk omkostning. DØR anfører, at

El-distributionsselskaber ikke bør hindres i at opstille el-ladere til elbiler. DØR fore-

slår, at der efter vedtagelse af et fornyet el-markedsdirektiv nedsættes nationale

implementeringsråd med bred repræsentation af interessenter.

Dansk Industri

(DI)

er positive over for, at Kommissionen ønsker at fremme fleksi-

belt forbrug, men ser problemer i, at aggregatorer fritages for almindeligt markeds-

ansvar, hvis en aggregator, der skaber ekstraomkostninger for andre, ikke kan

pålægges at skulle dække disse omkostninger. DI finder det positivt, at regler, der

omhandler smartmåleres funktionalitet, er flyttet til el-markedsdirektivet. DI mener

ikke, at forbrugerne skal friholdes fra de faktiske omkostninger til udrulning af smar-

te målere, som der lægges op til i direktivet, da det i sidste ende vil være forbruger-

ne, der får en økonomisk gevinst. DI er i tvivl om, hvorvidt den danske datahub,

som på grund af datasikkerhed har begrænsninger på adgangen til data, stemmer

overens med direktivforslaget. DI mener dog, at persondatasikkerheden bør gå

forud for adgangen til data.

Side 19/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Forbrugerrådet Tænk er positiv over for ønsket om at sætte forbrugeren i centrum.

Forslaget indeholder gode takter omkring øget forbrugerbeskyttelse, men kan på

visse punkter forbedres. Fx bør krav til forbrugeres skiftetid på kort eller mellem-

langt sigt være 24 timer. Forbrugerrådet Tænk anfører, at hvis fjernelse af prisregu-

lering skal fungere uden at skade udsatte forbrugere, forudsætter det først og

fremmest, at markederne kommer til at fungere effektivt. Derudover skal der være

prisovervågning, og myndigheder skal kunne gribe ind, hvis grupper af forbrugere

stilles urimeligt. Forbrugerrådet Tænk mener, at den foreslåede styrkelse af ind-

samling af data og overvågning af situationen for udsatte forbrugere bør indeholde

hyppigere indberetning af data om forsyningsafbrydelser. Forbrugerrådet Tænk

støtter forslagets fokus på energifattigdom, men savner konkrete bestemmelser

om, at medlemsstaterne først og fremmest skal afhjælpe energifattigdom ved at

sikre, at de berørte forbrugeres energibehov reduceres. Forbrugerrådet Tænk me-

ner, at en understøttelse og præcisering af forbrugernes muligheder for at agere i

fællesskab på markedet er en forbedring af regelsættet.

Landbrug & Fødevarer støtter direktivets indsats for øget integration af det europæ-

iske el-marked og støtter ambitionen om velfungerende el-markeder med lige kon-

kurrencevilkår på tværs af grænserne for at sikre grundlaget for en lav elpris i

Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at der på sigt skal stilles data om energi-

forbrug til opvarmning, varmt brugsvand og køling til rådighed for forbrugerne for at

understøtte udviklingen af markedet og teknologier for smart energi.

NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-

holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.

hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).

Vedvarende Energi (VE) mener, at det er vigtigt, at det indre el-marked sikrer en

hurtigere omstilling til VE både ved at sikre rettigheder og muligheder for VE-

producenter og ved at sikre, at markedsudviklingen ikke bidrager til at øge energi-

fattigdom. Med henblik på at opnå støtte til omstillingen mener VE, at det er vigtigt,

at mindre forbrugere og lokale energifællesskaber får de bedst mulige betingelser

for at producere VE og deltage i markedet. VE mener, at kravet om, at elpriser ikke

skal reguleres, bør begrænses til velfungerende markeder med effektiv konkurren-

ce. VE mener, at lokal el-produktion fra ikke-VE kilder skal belastes med de samme

miljøkrav og afgifter som anden ikke-VE elproduktion. VE mener ikke, at distributi-

onsselskaber bør hindres i at opstille el-ladere til elbiler af konkurrencehensyn. VE

foreslår endvidere, at det kræves, at offentlige elladestandere kan benyttes uden

abonnement, som det i dag er praksis i Danmark. VE anfører, at forslaget om at

eldistributionsselskaber ikke må eje energilagre ikke også bør gælde energifælles-

skaber. VE foreslår, at der etableres et interessentforum, som skal høres om

spørgsmål, der er relevant for implementering af direktivet. VE foreslår, at tariffer

for eldistribution fastlægges dynamisk (tidsvarierende) efter belastning af elnettet

lokalt, samt at transmissionsbetaling så vidt muligt sker dynamisk efter andelen af

VE, så elforbrug fremmes, når der er størst produktion af varierende VE.

Side 20/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Verdensnaturfonden (WWF) mener, at distributionsselskaber under alle omstæn-

digheder skal have muligheden for at opstille ladestationer til elbiler. Der bør der-

udover være et krav om, at alle typer af elbiler kan lade fra laderne. WWF bemær-

ker, at prioriteret adgang for VE bør fortsættes, og at de nuværende grænseværdi-

er for værker, der fortsæt kan beholde prioriteret adgang er for restriktive. WWF

støtter den restriktive tilgang til kapacitetsmekanismer men bemærker, at de fort-

satte muligheder for kapacitetsmekanismer burde begrænses hurtigere.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Det Økologiske

Råd, Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden.

Det Økologiske Råd (DØR) finder, at der burde være et bedre link mellem energi-

fattigdom i dette forslag og de to energieffektivitetsforslag, da energifattigdomen

kun kan udryddes effektivt i EU ved at mindske energibehovet i udsatte forbrugeres

boliger. DØR finder, at det er positivt, at flere lande ser værdien af en større aktive-

ring af fleksibelt forbrug, og finder, at forbrugerne bør gøres til en del af den grønne

omstilling ved at give transparens og information ift. klimakvaliteten af deres ener-

giprodukter.

VedvarendeEnergi henviser til deres tidligere høringssvar.

WWF Verdensnaturfonden

støtter DØR’s bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning til Kommissionens overordnede målsætninger med

forslaget om et revideret el-markedsdirektiv.

Forslaget om at udfase al form for regulerede priser i detailmarkedet deler med-

lemsstaterne i to grupperinger. Den ene gruppering henviser til behovet for og læg-

ger vægt på at beskytte sårbare forbrugere. Den anden gruppe henviser til fri pris-

dannelse som et fundamentalt markedsprincip. I formandskabets seneste revision

af forslaget lægges der op til, at regulerede priser som udgangspunkt tillades, dog

under forudsætning af, at der overholdes nogle klare principper for udformningen

heraf. Et eksempel på et princip er, at regulerede priser kun må anvendes til be-

skyttelse af energifattigdom/svage forbrugere og f.eks. ikke må resultere i øgede

omkostninger for andre markedsaktører. Danmark har allerede tilbage i 2014 udfa-

set brugen af regulerede priser.

Hvad angår forslagene, som har til formål at aktivere et fleksibelt forbrug, har en

overvægt af medlemsstater udtrykt generel støtte til tiltagene hertil. Der er generelt

under forhandlingerne kommet større klarhed om Kommissionens foreslåede tiltag

om lokale energifællesskaber samt aggregatorernes rolle, og der vurderes at være

opbakning fra flere lande til formandskabets ændrede forslag.

Der er ligeledes generel opbakning til forslaget om at få simplificeret elregningen,

og forhandlingerne bevæger sig således i retning af at give medlemsstaterne større

Side 21/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

fleksibilitet til at fastsætte krav til oplysninger i regningen. F.eks. fleksibilitet til at

flytte nogle af oplysningerne til en digital platform, hvis dette vurderes at være mere

hensigtsmæssigt i forhold til at sikre en omkostningseffektiv omstilling.

En større gruppe medlemsstater er imidlertid kritiske over for Kommissionens for-

slag om, at transmissionsselskaberne ikke må eje anlæg, som leverer systemydel-

ser, og fremfører, at dette som minimum bør undtages for integrerede netkompo-

nenter.

Forslaget vedrørende udrulning af samt krav til smarte målere møder generel støtte

fra medlemsstaterne, så længe udrulningen er baseret på en cost-benefit analyse,

og krav til målere kun skal gælde for fremtidig udrulning eller ved udskiftning af

målere. En mindre gruppe lande

–

herunder Danmark

–

har rejst bekymring om

proportionaliteten i kravet om, at målere skal kunne understøtte afregning af for-

bruget i kortere tidskadencer, end det er tilfældet i dag, hvor der f.eks. i Danmark

kan afregnes på timebasis. Gruppen af lande er bekymret for, at omkostninger på

nuværende tidspunkt overstiger fordelene herved.

En overvægt af lande forholder sig kritisk til forslaget om at give Kommissionens

kompetence til at udstede nye netregler via delegerede retsakter, mens andre lan-

de henholder sig til, at Kommissionens forslag umiddelbart må vurderes efter de

almindelige gældende rammer for brugen af delegerede retsakter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af el-markedsdirektivet

velkommen og finder det vigtigt, at EU samlet set etablerer et velfungerende libera-

liseret indre marked for energi med det sigte at reducere energiomkostningerne for

virksomhederne og forbrugerne og at sikre en omkostningseffektiv integration af

vedvarende energi og sikring af energiforsyningssikkerhed i Danmark og i Europa.

Regeringen støtter i den forbindelse initiativer, som kan sikre de rette prissignaler,

og anser i den sammenhæng udvikling og implementering af fælles regler som

afgørende for at fremme konkurrencen og fleksibiliteten i energisektoren.

Regeringen støtter en styrkelse af forbrugerne gennem implementering af et gen-

nemsigtigt og velfungerende detailmarked med aktiv deltagelse fra elforbrugere,

som fører til større konkurrence mellem leverandører og andre markedsdeltagere,

og mulige gevinster for forbrugerne. Regeringen støtter endvidere initiativer og

krav, der kan gøre det nemmere at være forbruger, og som kan lette byrder for

elselskaberne.

Forslaget har fokus på at aktivere flere deltagere i markedet, herunder slutkunder

og sammenslutninger af slutkunder, og at fjerne barrierer for, at forbrugere og nye

former for teknologier kan deltage i markedet. Regeringen støtter generelt initiati-

ver, der fremmer markedsadgang og handel med ydelser, der understøtter fleksibi-

litet i elsystemet. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at medlemsstater-

ne selv har fleksibilitet til at etablere rammerne for, at markedet kan udvikle og til-

byde forbrugere adgang til dynamiske prisprodukter (dvs. et produkt, hvor forbruget

Side 22/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

afregnes til priserne i spotmarkedet

–

fx time for time), som forudsætning for at

kunne deltage aktivt i el-markedet.

Regeringen lægger desuden vægt på, at medlemsstaterne har den nødvendige

fleksibilitet til at vælge, hvor forbrugeren skal kunne tilgå informationer om priser og

forbrug, dvs. om informationerne skal fremgå af selve elregningen som i dag, eller

om oplysningerne i stedet skal kunne tilgås digitalt, hvis dette vurderes mere om-

kostningseffektivt.

Forslaget stiller krav om udrulning af smarte målere, hvilket regeringen støtter. Der

stilles desuden en række funtionelle krav til de smarte målere, herunder krav om at

målingen og udvekslingen af forbrugsdata skal ske i samme tidskadence som i

engrosmarkedet. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at reglerne inde-

holder den nødvendige fleksibilitet for medlemsstaterne til at vælge, om afregnings-

frekvensen i detailmarkedet skal følge engrosmarkedet. Udgangspunktet for ud-

veksling af måledata i Danmark er pt. baseret på timemåling. Det er regeringens

holdning, at en eventuel reduktion til 15-minutters måling i engrosmarkedet alene

bør indføres i detailmarkedet, hvis det ud fra et omkostningseffektivt hensyn er

teknisk muligt, og der er efterspørgsel herom.

Regeringen støtter, at distributionsselskaberne (DSO’erne) skal spille en større

rolle i fremtidens fleksible elsystem, hvor øgede mængder af decentral produktion

skal tilsluttes distributionsnettet og transporteres til transmissionsnettet. Regeringen

støtter, at DSO’erne tilskyndes til effektiv drift af distributionsnettet ved, at

DSO’erne mindst hvert andet år skal udarbejde netudviklingsplaner, som indehol-

der planlagte investeringer over de kommende 5-10 år, dog med mulighed for at

undtage DSO med færre end 100.000 kunder. Netudviklingsplaner kan være med

til at sikre øget transparens, som vil være en forudsætning for, at der i fremtiden vil

være markedsaktører, der kan tilbyde fleksibilitetsydelser eller lagring, herunder til

håndtering af flaskehalse.

Regeringen finder, at det bør gøres muligt at tilslutte ladestandere til distributions-

nettet, om end regeringen samtidig lægger vægt på, at det ikke bør være

DSO’ernes opgave at eje, udvikle, forvalte og drive lagringsfaciliteter som f.eks.

batterier og ladestandere til elbiler. Dette bør i stedet være en kommerciel opgave,

som markedet skal drive.

Regeringen lægger vægt på, at det skal være muligt at anvende markedsbaserede

mekanismer til levering af systemydelser for at sikre en fair prissætning for leveran-

cer af ydelser til el-nettet, som kan bidrage til at opretholde en stabil drift af el-

nettet. Det skal være muligt for markedsaktører at eje nye lagringsfaciliteter eller

anlæg, der leverer systemydelser. Regeringen vil desuden arbejde for, at nye inte-

grerede netkomponenter (fx statiske kompensatorer) ikke undtages for kravet om,

at TSO’erne som udgangspunkt skal anvende markedsbaserede mekanismer til

Netkomponenter er en integreret del af transmissionsnettet, som kan levere visse systemydelser f.eks.

spændingsregulering.

Side 23/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

levering af systemydelser, som også kan leveres af netkomponenter såsom HVDC

forbindelser.

Regeringen arbejder for, at en udfasning af regulerede priser i forbrugerledet bør

ske inden fem år efter vedtagelse af direktivet, og lægger vægt på, at andre EU-

landes brug af regulerede priser i detailmarkedet ikke må påvirke priserne i en-

grosmarkedet og i øvrigt skal påvirke andre forbrugere og markedsaktører mindst

muligt.

Danmark og Norden er langt fremme ift. udviklingen af et velfungerende el-marked,

især, hvad angår detailmarkedet. Kommissionens forslag er tydeligt inspireret af

den nordiske indretning af el-markedet, og regeringen vil i forhandlingerne arbejde

for et fortsat stærkt nordisk aftryk.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

23. juni 2017 til orientering.

Side 24/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

3. Forordningsforslag om beredskab

forsyningssikkerhedsdirektivet)

KOM(2016) 862

elsektoren

(el-

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til forordning om bered-

skab i elsektoren som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle

navn er ”Clean energy for all Europeans”.

Forslaget har til formål at styrke det regionale samarbejde om el-

beredskabsplanlægning. Forslaget stiller krav til format og indhold af el-

beredskabsplaner, herunder om inddragelse af regionale og nationale forhold, risici

og sårbarheder. Dertil kommer regionale planer for nedbringelse af elforbruget i

krisesituationer. Forslaget indeholder regler, som medfører, at el-

forsyningssikkerheden så vidt muligt opretholdes via el-markedet (forhindrer su-

spendering pba. nationale hensyn) med henblik på at sikre en omkostningseffektiv

el-forsyningssikkerhed.

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Regeringen støtter det overordnede formål om at sikre, at el-markedet fungerer

under kriser med mangel på elektricitet, således at medlemsstaterne undgår unø-

dig aktivering af beredskabsfunktioner. Regeringen anser desuden forslaget som

væsentligt med henblik på at understøtte den overordnede udvikling af det europæ-

iske el-marked for at muliggøre integration af en stor mængde fluktuerende vedva-

rende energi.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 862 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beredskab i el-sektoren som en

del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean energy

for all Europeans”. Forslaget erstatter det nuværende elforsyningssikkerhedsdirek-

tiv 2005/89/EF. Forslaget er oversendt den 9. januar 2017 til Rådet i en dansk

sprogversion.

Forslaget skal bidrage til at sikre el-forsyningssikkerheden i krisesituationer, idet

krisesituationer ofte har konsekvenser på tværs af landegrænser grundet de inte-

grerede el-systemer. Forslaget om at erstatte det nuværende direktiv med en ny

forordning har baggrund i Kommissionens vurdering af, at det nuværende direktiv

har været ineffektivt i forhold til at opnå dets målsætning om at bidrage til øget for-

syningssikkerhed i Europa. Ifølge Kommissionen vil bedre beredskab, gennemsig-

tighed og regler om krisehåndtering sikre den nødvendige tillid til det indre marked

fsva. sikring af ressourcetilstrækkelighed. Kommissionen påpeger endvidere, at

Side 25/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

krav om samarbejde om el-beredskab vil gøre medlemsstaterne mindre tilbøjelige

til at overbeskytte sig selv mod mulige krisesituationer, hvorved forsyningssikker-

heden i Europa kan sikres med lavere omkostninger.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det estiske formandskab forventes at sættes forordningsforslaget om beredskab i

elsektoren på dagsordenen for energirådsmødet den 18. december 2017 til generel

indstilling.

3. Formål og indhold

Forslaget er en del af en række forslag, som skal sikre et velfungerende indre el-

marked, der er i stand til at integrere stadigt større mængder fluktuerende vedva-

rende energi. Forslagets overordnede formål er at sikre, at alle medlemsstater

etablerer passende foranstaltninger til at forebygge, forberede og håndtere krisesi-

tuationer i el-sektoren. Forordningsforslaget fastsætter rammer for samarbejde og

koordinering mellem medlemsstater vedrørende beredskabsplanlægning og skal i

den forbindelse sikre en sammenhængende og gennemsigtig tilgang til risiko- og

sårbarhedsanalyser på tværs af Europa. Forslaget skal samtidig sikre, at det fælles

el-marked kan bidrage til at håndtere kriser, hvorfor markedet skal fungere så læn-

ge som muligt. Forslaget rummer både definitioner på effektmangelsituationer og

beredskabsrelaterede scenarier.

Det væsentligste indhold af forslaget er:

Krav til medlemsstaterne om regional koordinering, fælles regler samt

standardisering af den nationale beredskabsplanlægning.

Krav til medlemsstaterne om udarbejdelse af regionale risiko- og sårbar-

hedsanalyser som grundlag for medlemsstaternes beredskabsplanlægning.

Landenes beredskabsplaner skal tage udgangspunkt i et standardiseret

skema og skal indeholde både en national del og en regional del.

Krav om, at medlemsstaterne udpeger én kompetent myndighed til at vare-

tage de beskrevne opgaver, herunder udarbejdelse af beredskabsplaner.

Krav om regionale planer for nedbringelse af energiforbruget i situationer

med effektmangel. Disse planer kræver forudgående enighed på tværs af

regionen om, hvilke forbrugere som først skal udsættes for forbrugsafkob-

ling. Dertil kommer krav til videndeling og varsling af nabolande og Kom-

missionen i forbindelse med kriser.

Styrkelse af embedsmandskomitéen Electricity Coordination Group (ECG) ,

som bl.a. skal evaluere medlemsstaternes beredskabsplaner, afgive anbe-

ii.

iii.

iv.

Side 26/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

falinger og udvikle ”best practice”. ECG skal endvidere

monitorere forsy-

ningssikkerheden i Europa, herunder hvordan kriser håndteres.

vi.

At Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder

(ACER) skal involveres i situationer, hvor der ikke kan opnås enighed på

regionalt niveau.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til ændrin-

ger i skabelon for beredskabsplanlægning.

Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og

Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) forventes at

vedtage sin betænkning den 11. december 2017.

5. Nærhedsprincippet

Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et

vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-

kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen, og fremme sammenkob-

ling af energiinfrastruktur.

Kommissionen anfører, at den grænseoverskridende effekt, som en krise i elsekto-

ren kan have grundet øget integration af el-markedet i EU, kræver regional koordi-

nation af landenes beredskabsforanstaltninger. Kommissionen anfører endvidere,

at nationale tilgange til håndtering af krisesituationer ikke alene medfører mindre

optimale foranstaltninger til sikring af el-forsyningssikkerheden, men også kan med-

føre, at konsekvenserne af en krise bliver mere akutte, end hvis disse er koordine-

ret regionalt.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at man samlet set kan reducere

omkostningerne og øge forsyningssikkerheden i EU med øget samarbejde, gen-

nemsigtighed og styrket koordinering på EU-niveau for så vidt angår grænseover-

skridende problemstillinger som effektmangelsituationer. Regeringen vurderer på

den baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Elforsyningssikkerhed er i dansk ret reguleret af følgende love:

Side 27/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken



Beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 bered-

skabsloven

Lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 428 af 25. april 2016

Samt bekendtgørelse nr. 1024 om beredskab for elsektoren af 21. august 2007

udstedt i medfør af denne lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag vurderes at have begrænsede konsekvenser for gældende

lovgivning med relevans for el-beredskabet. Forslaget vil medføre, at el-sektorens

virksomheder vil blive pålagt at forholde sig til en række risici og sårbarheder af

regionalt ophav i tillæg til de risici og sårbarheder af nationalt ophav, som de er

pålagt at forholde sig til i dag. Der vil derfor være behov for at foretage enkelte ju-

steringer i beredskabsloven som følge af direktivet.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

De nationale energimyndigheder bliver pålagt at koordinere beredskabsplanlæg-

ningen i en regional kontekst. Denne opgave vil medføre omkostninger for staten

og i nogen grad Energinet, da det internationale samarbejde vil skulle formaliseres,

og der i højere grad skal koordineres mellem medlemsstater om informationer ved-

rørende risici, sårbarheder og beredskabsplaner. Der forventes derfor mindre ad-

ministrative omkostninger i forbindelse med gennemførelse og håndhævelse af

forslaget. Disse udgifter afholdes inden for ministeriet egen ramme.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har vurderet, at forslaget vil have en positiv effekt på elforbrugere,

fordi bedre regional koordination vil føre til færre strømforstyrrelser og derved færre

negative konsekvenser heraf for virksomheder og husholdninger. Dertil kommer, at

omkostningerne til sikring af el-forsyningssikkerheden alt andet lige kan forventes

at falde som følge af øget koordinering på tværs af grænser. Den økonomiske ge-

vinst vurderes imidlertid at være begrænset i Danmark, da der i forvejen er en høj

forsyningssikkerhed på el, der i vid udstrækning er baseret på import af el fra nabo-

landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre nye væsentlige erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Det er modtaget nedenstående høringssvar.

Side 28/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Dansk Energi finder det positivt med en regional tilgang til forsyningssikkerhed

samt klare rammer og planer for regional håndtering af kritiske situationer i elnettet.

Dansk Energi er positive over for at etablere et operationelt ansvar hos de foreslå-

ede ”Regional Operational Centres”.

VedvarendeEnergi finder det vigtigt, at den foreslåede forordning om forsyningssik-

kerhed ikke giver urimelige byrder til mindre elproducenter eller bremser omstillin-

gen til vedvarende energi. VedvarendeEnergi ytrer ønske om, at man vedholder

dialogen omkring forordningen, således at bl.a. mindre producenter af vedvarende

energi tages med på råd ved omstillingen omkring forordningen, samt at hidtidige

erfaringer inddrages i arbejdet med at sikre elforsyningssikkerheden.

Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-

gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Høringen har ikke givet anledning til flere bemærk-

ninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et flertal af medlemslandene er generelt positive over for Kommissionens forslag

og finder regionalt samarbejde vigtigt, herunder særligt informationsudveksling

mellem landene.

Drøftelserne har især fokuseret på embedsmandskomitéen Electricity Coordination

Group (ECG)s rolle, fortrolighedsklausuler og varetagelsen af opgaven som kom-

petent myndighed.

En række lande har udtrykt ønske om, at embedsmandskomitéen Electricity Coor-

dination Groups (ECG) skal overtage en række af de beføjelser, som der lægges

op til, at ACER skal tildeles, herunder involvering, hvis medlemsstaterne ikke kan

blive enige om den regionale koordinering. Forhandlingerne går i retning af at tage

højde for dette, samtidig med det respekteres, at ECG ikke har beslutningskompe-

tence, og det derfor kan være svært at erstatte ACER med ECG gennem hele for-

ordningen.

I forhold til varetagelse af opgaven som kompetent myndighed stiller forslaget krav

om, at hvert land skal udpege en kompetent myndighed, som bl.a. skal koordinere

beredskab og evaluere den regionale indsats i en el-krisesituation. En række lande

har tilkendegivet, at de gerne ser denne opgave hos TSO’en.

Ved drøftelserne har flere medlemslande ytret ønske om at ændre Kommissionens

forslag, således at forslaget tager forbehold for eventuelle nationale sikkerhedsinte-

resser i at beskytte informationer af fortrolig karakter i forbindelse med udarbejdel-

sen af risiko- og sårbarhedsanalyser. Samtidig er uhensigtsmæssighederne ved et

fast format for beredskabsplaner blevet påpeget. Forhandlingerne går i retning af at

imødekomme disse bekymringer, under hensyntagen til det overordnede formål

med forslaget.

Side 29/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen og finder det vigtigt, at for-

slaget er med til at sikre etablering af et velfungerende liberaliseret indre marked

for energi, der har til formål at reducere energiomkostningerne for virksomhederne

og forbrugerne, at sikre en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og

sikring af energiforsyningssikkerheden i Danmark og i Europa.

Regeringen støtter, at der med forslaget lægges op til en regional koordinering af

el-beredskabet, at der sikres transparens i beredskabsplanlægningen, samt at det

sikres, at markedet kan fungere så længe som muligt i en krisesituation.

Regeringen støtter desuden, at der skal være klare regler og gennemsigtighed for,

hvornår medlemsstaterne anvender ikke-markedsbaserede tiltag, som f.eks. at

suspendere markedet i tilfælde af en elkrisesituation af nationale hensyn. Regerin-

gen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke afstedkommer mulighed for at

afbryde det internationale el-marked med henvisning til informationer, der ikke kan

deles f.eks. af sikkerhedspolitiske hensyn. Regeringen arbejder for, at kriterierne

for at afbryde el-markedet konkretiseres, og at behovet for inddragelse af fortrolige

oplysninger i beredskabsarbejdet minimeres så vidt muligt.

Hvad angår regional koordination af forbrugsbegrænsning i tilfælde af en elkrise i

en anden medlemsstat, herunder fastlæggelse af hvilke forbrugergrupper som skal

særligt beskyttes, vurderes det mest hensigtsmæssig, at det på regionalt niveau

alene aftales, at medlemsstater støtter hinanden ved at iværksætte forbrugsbe-

grænsninger i overensstemmelse med nationale procedurer. Dette synspunkt be-

grundes med, at medlemsstaternes energisystemer er forskelligt indrettet. Regerin-

gen lægger derfor vægt på, at planerne for forbrugsbegrænsning skal kunne base-

re sig på eventuelle eksisterende nationale procedurer. I det danske distributions-

system er der begrænset mulighed for at afbryde specifikke forbrugergrupper i en

krisesituation, og forbrugsbegrænsning vil foregå mere effektivt ved at etablere et

incitament for at begrænse forbruget. På det danske el-marked er der allerede ind-

gået kontrakter med enkelte virksomheder, som mod kompensation har accepteret

at blive afbrudt, såfremt der er mangel på el.

I forhold til den operative håndtering af beredskabsplanlægning lægger regeringen

vægt på, at lokale forhold ved de enkelte virksomheder effektivt inddrages i virk-

somhedernes beredskabsplanlægning. Regeringen arbejder derfor for, at den loka-

le beredskabsplanlægning ikke underlægges formatkrav, der begrænser mulighe-

den for at tilgodese lokale forhold, der kan effekivisere såvel planlægningen som

håndteringen af en beredskabssituation.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

23. juni 2017 til orientering.

Side 30/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for

samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder

KOM(2016) 863

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til en omarbejdning af

forordningen om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energiregule-

ringsmyndigheder. Forslaget er fremsat som en del af Kommissionens såkaldte

Vinterpakke, hvis

officielle navn er ”Clean energy for all Europeans”.

Formålet med forslaget er at tilpasse den regulatoriske ramme for el-markedet med

henblik på at fremme et velfungerende indre marked for elektricitet. Ændringsfor-

slagene vil ifølge Kommissionen forenkle og centralisere regionale og europæiske

beslutningsprocedurer blandt de nationale energiregulerende myndigheder (Energi-

tilsynet i Danmark), herunder styrke Agenturet for Samarbejde mellem Energiregu-

leringsmyndigheders (ACER) beføjelser. Derudover tildeles ACER delvis tilsyns-

kompetence med regionale driftscentre (ROCs), som foreslås etableret med det

supplerende forordningsforslag om det indre marked for elektricitet. Forslaget vur-

deres ikke at ville have væsentlige økonomiske eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked

for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at

sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi. I den forbindelse er

regeringen enig i, at der er behov for klare regler for grænseoverskridende handel,

samt at reglerne håndhæves.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 863 af den 30. november 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for sam-

arbejde mellem energireguleringsmyndigheder (ACER). Forslaget er fremsat som

en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean ener-

gy for all Europeans”. Forslaget er en omarbejdning af forordning

(EF) nr. 713/2009

om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.

Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogversion den 16. januar 2017.

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) blev

oprettet i 2011 med det formål at bistå nationale energireguleringsmyndigheder ift.

håndtering af grænseoverskridende problemstillinger på el-markedet. ACER har i

dag primært mulighed for at håndtere grænseoverskridende problemstillinger via

juridisk ikke-bindende henstillinger og udtalelser og har i dag kun begrænsede be-

slutningsbeføjelser.

Side 31/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at det indre marked for elek-

tricitet bør forstærkes ved at øge ACER’s beføjelser og uafhængighed, hvorved

ACER i højere grad får mulighed for at udføre sin tilsynsfunktion på europæisk

niveau og overvåge udviklingen af det indre marked. Et stærkere agentur skal så-

ledes bidrage til at overvåge samt løse grænseoverskridende problemstillinger,

hvilket vurderes nødvendigt for at skabe et vedfungerende indre marked for handel

med el.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det estiske formandskab forventes at sætte forordningsforslaget om oprettelse af et

EU-agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder på dagsordenen

for energirådsmødet den 18. december 2017 til generel indstilling.

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at tilpasse den regulatoriske ramme for el-

markedet med henblik på at sikre et velfungerende grænseoverskridende marked.

Forslaget giver i den forbindelse ACER øgede kompetencer til at sikre den nød-

vendige koordination mellem nationale energiregulerende myndigheder.

Det væsentligste indhold af forordningsforslaget er:

ACER får direkte kompetence til at godkende vilkår, betingelser og meto-

der, der er udarbejdet i medfør af netværksregler og guidelines . I dag skal

disse vilkår, betingelser og metoder godkendes af alle nationale energire-

gulerende myndigheder i Unionen eller i en bestemt region.

Afstemningsproceduren for de nationale energiregulerende myndigheder i

ACER’s

Board of Regulators (BoR) ændres. Afgørelser skal kunne træffes

med simpelt flertal i stedet for to tredjedeles flertal, som der kræves i dag.

ACER får kompetence til at udarbejde henstillinger og udtalelser på eget

initiativ. ACER kan i dag kun udarbejde henstillinger og anbefalinger, der

på forhånd er vedtaget i ACERs arbejdsprogram eller på baggrund af op-

fordringer fra Kommissionen.

ACER får valgfrihed ift. at udføre bestemte opgaver, såsom ikke-bindende

udtalelser om ENTSO-E s årlige arbejdsprogram og ENTSO-Es tiårs net-

udviklingsplan, således at ACER i højere grad kan prioritere ressourcer.

ii.

iii.

iv.

Netværksregler og guidelines er bindende markeds- og tekniske regler, som har til formål

at sikre operationalitet på tværs af landegrænser.

BoR består af repræsentanter fra de enkelte nationale energiregulerende myndigheder.

Den europæiske sammenslutning af transmissionsselskaber ”European Network of Trans-

mission System Operators for Electricity

Side 32/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

ACER får tilsynskompetence over regionale driftscentre (ROCs), der skal

koordinere drift af el-systemerne på tværs af landegrænser, jf. forslag til

forordning om det indre marked for elektricitet (KOM(2016) 861).

ACER får tilsynskompetence over elektricitetsmarkedsoperatører , som

blev udpeget som følge af forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om

fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapaci-

tetsbegrænsninger.

vi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) forventes at

vedtage sin betænkning den 11. december 2017.

5. Nærhedsprincippet

Forordningen har hjemmel i artikel 194 i TEUF, som fastslår nødvendigheden af et

vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-

kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling

af energiinfrastruktur.

Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i

Europa forudsætter tættere koordinering mellem nationale aktører samt regio-

nalt/overnationalt regulatorisk tilsyn. Kommissionen anfører, at de foreslåede æn-

dringer er nødvendige for at opnå et integreret el-marked i EU, hvilket ikke kan

opnås effektivt på nationalt niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vurderes ikke at berøre dansk lovgivning

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Electricitetsmarkedsoperatører er en aktør (typisk en el-børs), der af den kompetente myn-

dighed er blevet udpeget til at udføre opgaver i forbindelse med den fælles day ahead- og

intradaykobling. I Danmark har Energitilsynet udpeget el-børsen Nord Pool som electrici-

tetsmarkedsoperatører.

Side 33/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Forsla-

get vil alene have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen

på EU’s bud-

get. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på

280.000 euro i 2019 og 1.04

mio. euro i 2020. Idet Danmark betaler ca. 2 pct. af EU's udgifter svarer dette til en

statslig udgift på knap 42.000 DKK i 2019 og 155.000 DKK i 2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionen har forslaget til formål gennem et stærkere ACER at fjerne

handelsbarrierer i det europæiske el-system og føre til en hurtigere harmonisering

og åbning af de nationale og regionale el-markeder.

I Kommissionens konsekvensanalyse fra 30. november 2016 blev den økonomiske

gevinst på tværs af EU ved revidering af markedsdesign, estimeret til at være 9,5

mia. euro frem til 2030. Et stærkt, kompetent og velfungerende ACER skal ses som

en del af denne markedsdesign, som bidrager til et velfungerende marked og

håndhævelse af regler og dermed bidrager til de samlede gevinster.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-

tik. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Energi, Det Økologiske Råd og WWF

Verdensnaturfonden.

Dansk Energi er enig i Kommissionens forslag om, at ACER i højere grad selv skal

kunne tage initiativ til anbefalinger, og at ACER’s tilsyn med de foreslåede regiona-

le driftscentre (ROCs) er et skridt i den rigtige retning. Dansk Energi finder, at en

markant regulatorisk stemme på tværs af grænser mellem medlemsstaterne er en

forudsætning for et velfungerede indre marked.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter generelt flere kompetencer og ressourcer til

ACER. DØR finder, at ACER bør styrkes i kompetence til at arbejde med en grad-

vis fjernelse af de hindringer for et frit fælles europæisk energimarked, som skyldes

manglende udbygning af nødvendige transmissionsforbindelser internt i især EU’s

større medlemslande.

WWF Verdensnaturfonden støtter

DØR’s bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppemøder siden sommeren 2017. Det

forventes på den baggrund, at en større gruppe lande vil støtte en tilpasning af den

eksisterende institutionelle ramme for ACER, herunder ved at give flere kompeten-

cer til ACER. Denne gruppe lande finder, at en styrkelse af ACER vil sikre bedre og

Side 34/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

mere uafhængig håndhævelse af de regler, der allerede gælder, men som ikke altid

efterleves fuldt ud af alle medlemsstater. Andre lande har udtrykt sig mere kritisk

over for at give flere beføjelser til ACER. Dette skyldes, at sidstnævnte gruppering

finder, at politiske beslutninger om f.eks. markedsmæssige tiltag med en styrkelse

af ACER bliver rykket ud af den politiske indflydelse, og at de pågældende lande i

dag har relativ større indflydelse i f.eks. europæiske godkendelsesprocesser, end

de vil have i ACER.

Et flertal af lande har kritiseret forslagets ændring ift stemmeregler for beslutnings-

tagning fra to tredjedeles flertal til simpelt flertal Kommissionen har argumenteret

for, at ændringen af stemmereglerne bringer ACER-forordningen i overensstem-

melse med den fælles erklæring og en fælles tilgang til EU's decentraliserede

agenturer, som Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen vedtog i juni 2012.

Der er dog bred opbakning til at ændre stemmereglerne tilbage til to tredjedeles

flertal.

Et flertal af lande er kritisk over for at bemyndige ACER til direkte at godkende vil-

kår, betingelser og metoder, der er udarbejdet i medfør af netreglerne og guide-

lines. Endvidere er flere medlemsstater bekymret overfor ændringen, der som ud-

gangspunkt giver ACER kompetence i regionale beslutninger. Forhandlingerne

tyder på, at der i Rådet er opbakning til, at det som udgangspunkt skal være de

nationale regulatorer i regionen, der skal tage en fælles beslutning, og beslutningen

kun træffes i ACER-regi, hvis man ikke opnår enighed i regionen.

En del af forslaget er afhængig af forhandlingerne for specielt forordningsforslaget

for det indre marked for electricitet. ACERs opgaver og beføjelser i forhold til f.eks.

regionale driftscentre vil derfor blive konsekvensrettet i ACER-forslaget afhængig af

resultaterne i den parallelle forhandling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en omarbejdning af forordning om

oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder

velkommen og er positiv over for formålet om at forbedre den regulatoriske ramme

for et mere grænseoverskridende marked for handel med el.

Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det

sigte at reducere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne og at

sikre en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og energiforsynings-

sikkerhed i Danmark og i Europa. En forbedret regulatorisk ramme forventes at

bidrage til udviklingen af det indre marked for el-handel. Regeringen er derfor posi-

tiv over for øgede kompetencer til ACER, bl.a. med henblik på at sikre en stærkere

håndhævelse af fælles EU-regler.

Regeringen støtter op om en ensretning af stemmereglerne i ACER med den fælles

erklæring og en fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, som Rådet, Eu-

ropa-Parlamentet og Kommissionen vedtog i juni 2012, dvs. et absolut flertal for

beslutninger i ACER’s representantskab.

Side 35/36

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Samlenotat om el-markedsdesignpakken

Regeringen støtter, at ACER bemyndiges direkte til at godkende vilkår, betingelser

og metoder, der er udarbejdet i medfør af netreglerne og guidelines. Regeringen

ser omarbejdningen som en strømlining af allerede eksisterende praksis og regler,

hvor nationale regulatorer løbende koordinerer deres beslutninger i ACER-regi, og

beslutningen træffes af ACER, hvis ikke alle nationale regulatorer kan blive enig.

Regeringen støtter envidere, at regionale beslutninger overføres til ACER med

mulighed for, at et regionalt underudvalg bestående af de berørte medlemmer op-

rettes. Det anses som positivt, at ACER kan vurdere, om regionale beslutninger har

en væsentlig indvirkning på det indre marked og andre medlemstater end den på-

gældende region, eller om den primært har regional relevans. Ved en tættere

sammenkobling af både elektricitetsmarkederne og de fysiske eltransmissionsnet i

Europa vil regionale beslutninger i højere grad have en reel effekt på flere med-

lemsstater. Regeringen ser det som et rigtigt skridt at sikre fælles indflydelse på

beslutninger, som har relevans for store dele af EU eller for hele EU.

Endelig lægger regeringen vægt på, at ACER beholder den brede kompetence til at

træffe beslutninger i sager med grænseoverskridende karakter, herunder i tilfælde,

hvor de nationale regulatorer samstemmigt efterspørger ACER’s involvering, eller

hvor de nationale regulatorer ikke kan blive enige. Det indre marked for elektricitet

er i en løbende og hurtig udvikling. Det kan ikke forudses, hvilke specifikke sager

og spørgsmål der kan opstå i fremtiden, og som vil være relevant for ACER at træf-

fe beslutninger om. Derfor er det vigtigt at sikre en hjemmel, der er bred nok define-

ret, for at sikre en fremmedrettet kompetent agentur.

Fsva. de budgetmæssige implikationer af forslaget lægger regeringen vægt på, at

yderligere ressourcer til europæiske agenturer finansieres via omprioriteringer in-

den for EU's budget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

23. juni 2017 til orientering.

Side 36/36