EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Lovudkast: Ændring af lov om elforsyning, om afgift af elektricitet, om naturgasforsyning, om varmeforsyning, om Energinet.dk og om fremme af vedvarende energi (Styrk. af rammerne for overvåg. af elforsyningssikkerhed og fastsæt. af elforsyningssikkerhedsniveauet, ophæv. af bestem. som flg. af EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere dir. tilsluttet transmissionsnettet samkør. af oplys. ... bymæssig bebyggelse m.v.)

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 44
Offentligt

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet, lov om naturgasforsyning, lov

om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi.

(Styrkelse af rammerne for overvågning af elforsyningssikkerhed og for fastsættelse af elforsy-

ningssikkerhedsniveauet, ophævelse af bestemmelser som følge af EU-netregler, flytning af ansvar

for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet, samkøring af oplys-

ninger om realiserede energibesparelser, markedsmæssige vilkår i aftaler om energibesparelser og

hjemmel til at foretage kabellægning på udvalgte strækninger i naturområder og bymæssig bebyg-

gelse m.v.)

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 som ændret bl.a. ved § 1 i lov

nr. 1756 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 662 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 663 af 8. juni 2017,og

senest ved § x i [det lovforslag (L66) som forventes vedtaget og ikraftsat pr. 1. januar 2018], fore-

tages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »forsyningssikkerhed« til: »elforsyningssikkerhed« og »forsyningssikker-

heden« til: »elforsyningssikkerheden«.

§ 5

indsættes som nr. 6:

»6)

Elforsyningssikkerhed:

Sandsynlighed for, at der er elektricitet til rådighed for forbrugerne, når

den efterspørges.«

Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.

§ 8, stk. 1, nr. 2,

ændres »efter bestemmelserne i § 27 a, stk. 1, nr. 2,« til: »forbundet med at

sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet efter Kommissionens forordning om

fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer samt omkostninger til

ydelser efter bestemmelserne i«.

I §

8, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 22, stk. 5,« til: »§ 22, stk. 7,«.

§ 20, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »i nettet«: », jf. dog § 22, stk. 1, nr. 2«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for

det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Lovudkast: Ændring af lov om elforsyning, om afgift af elektricitet, om naturgasforsyning, om varmeforsyning, om Energinet.dk og om fremme af vedvarende energi (Styrk. af rammerne for overvåg. af elforsyningssikkerhed og fastsæt. af elforsyningssikkerhedsniveauet, ophæv. af bestem. som flg. af EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere dir. tilsluttet transmissionsnettet samkør. af oplys. ... bymæssig bebyggelse m.v.)

§ 22, stk. 1, nr. 2,

affattes således: »måle den elektricitet, der leveres til elforbrugere inden for

netvirksomhedens netområde,«

§ 22

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk.

En netvirksomhed skal sikre, at oplysninger om netvirksomhedens realiserede energibespa-

relser én gang årligt videregives og samkøres med oplysninger om realiserede energibesparelser fra

netvirksomheder, fra distributionsselskaber, jf. lov om naturgasforsyning og fra varmedistributions-

virksomheder, for at kontrollere om den samme realiserede energibesparelse tilskrives mere end en

gang.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om den årlige videregivelse og

samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser, herunder, at netvirksomheder, distribu-

tionsselskaber, jf. lov om naturgasforsyning, og varmedistributionsvirksomheder samlet skal sikre

samkøringens gennemførelse.«

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 7-10.

§ 27 a

ophæves og i stedet indsættes:

»§

27.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har det overordnede ansvar for elforsyningssikker-

heden.

Stk. 2.

Energinet er den systemansvarlige virksomhed. Energinet har ansvaret for at opretholde og

overvåge det fastsatte niveau for elforsyningssikkerheden.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter niveauet for elforsyningssikkerheden.

Stk. 4.

Ved opretholdelse af det fastsatte niveau for elforsyningssikkerheden, jf. stk. 2, anvender

Energinet i overensstemmelse med § 28, stk. 2, nr. 16, markedsbaserede metoder. I tilfælde af

manglende konkurrence anvender Energinet regulerede priser til betaling for ydelser.

§ 27 a.

Energinet overvåger udviklingen i elforsyningssikkerheden og skal årligt udarbejde en rede-

gørelse om elforsyningssikkerheden, herunder med en opgørelse af elforsyningssikkerheden og med

anbefalinger om niveau for elforsyningssikkerheden.

Stk. 2.

Energinet har ansvaret for at opretholde en pålidelig fejl- og afbrudsstatistik. Netvirksomhe-

derne har pligt til at levere data til brug herfor, såfremt Energinet anmoder herom.

Stk. 3.

Energinet kan til varetagelse af sine forpligtelser efter stk. 1 indhente oplysninger hos bru-

gerne af nettet.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler for, hvorledes Energinet skal opgø-

re elforsyningssikkerheden, for indhold og rammer for den i stk. 1 nævnte redegørelse og den i stk.

2 nævnte statistik.«

§ 27 b, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »mod rimelig betaling«.

10.

§ 27 b, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »jf. § 27 a, stk. 1,«.

11.

§ 27 b, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

12.

§ 27 b, stk. 3,

udgår »ifølge stk. 2« og »Meromkostninger, der knytter sig til at holde et anlæg

driftsklart, betales af Energinet.dk.«

13.

§ 27 b

ophæves.

14.

§ 27 c, stk. 1-4,

ophæves.

Stk. 5-12 bliver herefter stk. 1-8.

15.

§ 27 c, stk. 5,

der bliver stk. 1, udgår »som nævnt i stk. 3 og 4«.

16.

§ 27 c, stk. 6,

der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk.

Energinet betaler for ydelser relateret til § 27 b, stk. 1 og 3, og til beslutninger om ændrin-

ger af planer eller aktivering af afhjælpende foranstaltninger i medfør af Kommissionens forordning

om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer.«

17.

§ 27 c, stk. 6,

der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk.

Energinet betaler for ydelser relateret til beslutninger om ændringer af planer eller aktive-

ring af afhjælpende foranstaltninger i medfør af Kommissionens forordning om fastsættelse af ret-

ningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer.«

18.

§ 27 c, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »som er godkendt efter stk. 3,« til: »som

er meddelt efter Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektrici-

tetstransmissionssystemer,«.

19.

§ 27 c, stk. 9,

der bliver stk. 5, ændres »som nævnt i stk. 3-5« til: »som nævnt i stk. 1« og »ef-

ter stk. 5« ændres til: »efter stk. 1«.

20.

§ 27 c, stk. 10 og 11,

ophæves.

Stk. 12 bliver herefter stk. 6.

21.

§ 27 c

indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 6:

»Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om betaling for ydelser

henhold til stk. 2, herunder om krav til afrapportering til ministeren.«

22.

§ 27 d, stk. 1,

ændres »§ 27 a, 27 b« til: »§ 27«.

23.

§ 27 e

ophæves.

24.

§ 46, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »den markedsmæssige pris«: », jf. dog stk. 3«.

25.

§ 46, stk. 2, 6. pkt.,

indsættes efter »Den skønsmæssigt fastsatte pris«: », eller den pris Energi-

tilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 3,«.

26.

I § 46 indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæs-

sigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættel-

se af den markedsmæssige pris efter stk. 2, for de aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder

indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser efter § 22, stk.

1, nr. 5, og efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 4. Ministeren kan endvidere fastsætte regler

om revisionspligt og dokumentationspligtens indhold og rækkevidde samt om sagsbehandling.«

§2

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret senest ved

§ x i [det lovforslag (L66) som forventes vedtaget og ikraftsat pr. 1. januar 2018], foretages følgen-

de ændring:

§ 7, stk. 1,

indsættes som

3.-5. pkt.:

»En netvirksomhed måler i stedet for transmissionsvirksomheden forbruget af elektricitet hos for-

brugere, som er tilsluttet transmissionsvirksomhedens net, jf. 1. pkt. Netvirksomheden stiller løben-

de oplysningerne om det målte forbrug til rådighed for transmissionsvirksomheden. Det er en forud-

sætning for anvendelsen af 3. pkt., at netvirksomheden har ansvaret for at foretage disse målinger

efter regler i eller regler udstedt i medfør af lov om elforsyning.«

§3

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, foretages føl-

gende ændringer:

§ 14

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Et distributionsselskab skal sikre, at oplysninger om distributionsselskabets realiserede

energibesparelser én gang årligt videregives og samkøres med oplysninger om realiserede energibe-

sparelser fra distributionsselskaber, fra netvirksomheder, jf. lov om elforsyning, og fra varmedistri-

butionsvirksomheder, for at kontrollere om den samme realiserede energibesparelse tilskrives mere

end en gang.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om den årlige videregivelse og

samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser, herunder, at distributionsselskaber, net-

virksomheder, jf. lov om elforsyning, og varmedistributionsvirksomheder samlet skal sikre samkø-

ringens gennemførelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 28 c, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »den markedsmæssige pris«: », jf. dog stk. 4«.

§ 28 c, stk. 2, 6. pkt.,

indsættes efter »Den skønsmæssigt fastsatte pris«: », eller den pris Energi-

tilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 4,«.

§ 28 c, stk. 3,

ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.

§ 28 c

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæs-

sigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættel-

se af den markedsmæssige pris efter stk. 2, for de aftaler, som naturgasdistributionsselskaber indgår

for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser efter 14, stk. 1, nr. 4,

og efter regler udstedt i medfør af § 14, stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om revisi-

onspligt og dokumentationspligtens indhold og rækkevidde samt om sagsbehandling.«

§4

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, foretages følgende æn-

dringer:

§ 28 b, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Energitilsynet fastsætter skønsmæssigt en markedsmæssig pris, der kan indregnes i varmedistribu-

tionsvirksomhedens priser efter lovens kapitel 4, jf. dog stk. 6, hvis tilsynet ikke finder, at en aftale

er indgået på markedsbestemte vilkår.«

§ 28 b

indsættes som

stk. 6-9:

»Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om vurderingen af, om aftaler,

som varmedistributionsvirksomheder indgår for at opfylde forpligtelser til at realisere dokumenter-

bare energibesparelser efter stk. 1 og efter regler udstedt i medfør af stk. 2, er indgået på markeds-

bestemte vilkår samt regler om fastsættelse af markedsbestemte priser, der fastsættes i henhold til

stk. 4. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om revisionspligt og om dokumentationspligtens

indhold og rækkevidde samt om sagsbehandling.

Stk. 7.

En varmedistributionsvirksomhed skal sikre, at oplysninger om varmedistributionsvirksom-

hedens realiserede energibesparelser én gang årligt videregives og samkøres med oplysninger om

realiserede energibesparelser fra varmedistributionsvirksomheder, fra netvirksomheder, jf. lov om

elforsyning, og fra distributionsselskaber, jf. lov om naturgasforsyning, for at kontrollere om den

samme realiserede energibesparelse tilskrives mere end en gang.

Stk. 8.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om den årlige videregivelse

og samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser, herunder, at varmedistributionsvirk-

somheder, netvirksomheder, jf. lov om elforsyning, og distributionsselskaber, jf. lov om naturgas-

forsyning, samlet skal sikre samkøringens gennemførelse.

Stk. 9.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn med overholdelsen af stk. 1, 3 og 7,

samt regler udstedt i medfør af stk. 2 og 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i forbindel-

se med tilsynet eller behandling af klager indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen

af disse opgaver hos varmedistributionsvirksomheder.«

§5

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændring:

§ 52, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 27 c, stk. 8, 2. pkt.« til: »§ 27 c, stk. 4, 2. pkt.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 13

og nr. 17.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold

Udkast til .............................................................................................................................................. 1

Forslag

................................................................................................................................................. 1

Indledning

................................................................................................................................. 10

Baggrund og hovedlinjer i lovforberedelsen

......................................................................... 11

2.1

Styrkede rammer for overvågning af elforsyningssikkerheden og klare regler for sikring af

kapacitet

......................................................................................................................................... 11

2.2

Ophævelse af nationale bestemmelser som følge af umiddelbart anvendelige EU-netregler

2.3 Flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet

transmissionsnettet til netvirksomhederne

..................................................................................... 15

2.4 Samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelserog markedsmæssige vilkår i

aftaler om energibesparelser

......................................................................................................... 15

Lovforslagets hovedpunkter....................................................................................................

3.1

Gennemførelse af el-reguleringsudvalgets hovedanbefaling nr. 11 om styrkede rammer for

overvågning af elforsyningssikkerheden og hovedanbefaling nr. 12 om klare regler for sikring af

kapacitet

......................................................................................................................................... 16

3.1.1

Gældende ret

................................................................................................................ 16

3.1.2 El-reguleringsudvalgets anbefalinger og anbefalinger fra arbejdsgruppe om metoder,

begreber og beregninger omkring elforsyningssikkerheden i Danmark

................................... 18

3.1.3

3.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

................................................... 20

Ophævelse af nationale bestemmelser som følge af umiddelbart anvendelige EU-netregler

Gældende ret

................................................................................................................ 24

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

................................................... 25

3.2.1

3.2.2

3.3 Flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet

transmissionsnettet til netvirksomhederne

..................................................................................... 26

3.3.1

3.3.2

3.4

Gældende ret

................................................................................................................ 26

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

................................................... 27

Samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser

............................................ 29

Gældende ret

................................................................................................................ 29

3.4.1

3.4.2

3.5

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

................................................... 30

Markedsmæssige vilkår i aftaler om energibesparelser......................................................

Gældende ret

................................................................................................................ 32

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

................................................... 35

3.5.1

3.5.2

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ............................................... 37

4.1

Økonomiske konsekvenser

................................................................................................... 37

4.1.1 Økonomiske konsekvenser ved overvågning af elforsyningssikkerheden og fastsættelse

af elforsyningssikkerhedsniveauet..............................................................................................

4.1.2 Økonomiske konsekvenser ved lovforslagets øvrige dele

................................................. 37

4.2

Administrative konsekvenser

............................................................................................... 37

4.2.1 Overvågning af elforsyningssikkerheden og fastsættelse af

elforsyningssikkerhedsniveauet

.................................................................................................. 37

4.2.2 Øvrige dele af lovforslaget

................................................................................................ 37

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ................................................ 38

5.1

Økonomiske konsekvenser

................................................................................................... 38

5.1.1 Overvågning af elforsyningssikkerheden og fastsættelse af

elforsyningssikkerhedsniveauet

.................................................................................................. 38

5.1.2 Flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet

transmissionsnettet

..................................................................................................................... 38

5.1.3

5.1.4

5.1.5

5.2

Samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser......................................

Markedsmæssige vilkår i aftaler om energibesparelser

.............................................. 40

Øvrige dele af lovforslaget

........................................................................................... 41

Administrative konsekvenser

............................................................................................... 41

5.2.1 Flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet

transmissionsnettet

..................................................................................................................... 41

5.2.2

Øvrige dele af lovforslaget

........................................................................................... 41

Administrative konsekvenser for borgerne ................................................................................ 41

Miljømæssige konsekvenser ...................................................................................................... 41

Forholdet til EU-retten ............................................................................................................... 41

8.1 Overvågning af elforsyningssikkerheden og fastsættelse af elforsyningssikkerhedsniveauet

. 41

8.2 Ophævelse af nationale bestemmelser som følge af umiddelbart anvendelige EU-netregler

(lov om elforsyning)

....................................................................................................................... 41

8.3 Øvrige dele af lovforslaget

................................................................................................... 42

9. Hørte myndigheder og organisationer mv. .................................................................................... 42

10. Sammenfattende skema................................................................................................................ 43

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet, lov

om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om fremme af vedvarende energi.

Lovforslaget følger op på El-reguleringsudvalgets

anbefalinger som beskrevet i rapporten ”En frem-

tidssikret regulering af elsektoren” fra

december 2014 og

regeringens Forsyningsstrategi ”Forsyning

for fremtiden

– en forsyningssektor for borgere og virksomheder” fra september 2016. Endvidere

følger lovforslaget op på

”Aftale om Energiselskabernes energispareindsats” af

december 2016.

Lovforslagets primære formål er at sikre et fortsat højt niveau for elforsyningssikkerhed og et styr-

ket grundlag for politiske og administrative beslutninger vedrørende udviklingen i elforsyningssik-

kerheden samt at sætte fokus på at fremme markedsbaserede tiltag til sikring af elforsyningssikker-

heden. Samtidig skal klare og transparente regler sikre, at ministeren kan føre et effektivt tilsyn med

tiltag til sikring af elforsyningssikkerheden. Denne del følger op på El-reguleringsudvalgets anbefa-

linger nr. 11 og 12 samt princip 4 i regeringens Forsyningsstrategi om en robust regulering af forsy-

ningssikkerheden. Med lovforslaget foreslås derfor indsat en bestemmelse i lov om elforsyning om,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter niveauet for elforsyningssikkerheden, og at

Energinet udarbejder årlige redegørelser om elforsyningssikkerhed. Det foreslås tillige, at Energinet

skal anvende markedsbaserede metoder ved indkøb af ydelser, og der foreslås overordnede be-

stemmelser om betaling herfor. Desuden foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indhold og udarbejdelse af Energinets årlige redegø-

relse om elforsyningssikkerheden og om betaling for Energinets indkøb af ydelser.

Lovforslaget skal endvidere sikre korrekt gennemførelse af to EU-forordninger om systemdrift og -

planlægning af elnettet (netregler). I henhold til EUF-Traktatens artikel 288 er en forordning al-

mengyldig og umiddelbart gældende i medlemsstaterne og må ikke gennemføres i national ret. Med

lovforslaget vil der derfor ske ophævelse af bestemmelser vedrørende systemdrift m.v. i lov om

elforsyning. Endvidere indebærer lovforslaget en konsekvensændring i lov om fremme af vedva-

rende energi. Der er tale om regulering, som ligger i tråd med danske og europæiske prioriteter for

udviklingen på området, herunder Europa-Kommissionens

”Vinterpakke”, hvor der indgår en revi-

sion af elmarkedsforordningen, som støttes af den danske regering.

Endvidere skal lovforslaget sikre en mere hensigtsmæssig håndtering af elforbrugere, der er direkte

tilsluttet transmissionsnettet. Ansvaret for måling af elektricitet hos disse elforbrugere foreslås der-

for overført fra transmissionsvirksomheden, hvilket konkret er Energinet, til elnetvirksomhederne.

Forslaget indebærer, at netvirksomhederne fremover vil have ansvar for måling af el for alle elfor-

brugere. Som følge af dette forslag foreslås en konsekvensændring i lov om afgift af elektricitet.

Den ændrede placering af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere, der er direkte tilsluttet

transmissionsnettet, vil for enkelte af disse elforbrugere kunne medføre, at de i fremtiden vil blive

opkrævet bidrag til energispareordningen.

Lovforslaget skal endelig styrke muligheden for at føre effektiv kontrol med energispareordningens

efterlevelse. Denne del af lovforslaget følger op på

”Aftale

om energiselskabernes energispareind-

sats”. Med lovforslaget foreslås det således, at energiselskaberne får en pligt til at sikre samkøring

af data for energispareprojekter, således at det sikres, at den samme energibesparelse ikke tæller

med to gange og udløser to tilskud. Desuden bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om vurde-

ringen af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris og vilkår for de

aftaler, energiselskaberne indgår til realisering af energibesparelser under energispareordningen.

Endelig fastsættes i lov om varmeforsyning en udtrykkelig pligt for energi-, forsynings- og klima-

ministeren til at føre tilsyn med varmedistributionsvirksomhedernes realisering af energibesparelser

samt en pligt for varmedistributionsvirksomhederne til at meddele ministeren nødvendige oplysnin-

ger til brug for tilsynet.

Baggrund og hovedlinjer i lovforberedelsen

2.1

Styrkede rammer for overvågning af elforsyningssikkerheden og klare regler for sikring af ka-

pacitet

Som en del af energiaftalen af 22. marts 2012 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet,

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det

Konservative Folkeparti blev det besluttet at gennemføre et dybdegående eftersyn af reguleringen af

den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkost-

ningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Som opfølgning på aftalen blev El-

reguleringsudvalget nedsat. Udvalget, der bestod af branchens interessenter, sagkyndige, forbruger-

repræsentanter og myndigheder, offentliggjorde den 1. december 2014 sin rapport »En fremtidssik-

ret regulering af elsektoren«, hvori udvalget fremlagde en analyse af den gældende regulering samt

en række anbefalinger til en ny regulering af elsektoren, herunder anbefalinger om styrkede rammer

for overvågning af elforsyningssikkerheden og klare regler om sikring af kapacitet.

Det fremgår af El-reguleringsudvalgets anbefaling nr. 11 om styrkede rammer for overvågningen af

elforsyningssikkerheden, at Energinet skal styrke overvågningen af udviklingen i elforsyningssik-

kerheden og hvert år udarbejde en redegørelse til ministeren, der beskriver elforsyningssikkerheden

med hensyn til nærmere fastlagte forhold. El-reguleringsudvalget anbefalede videre, at ansvaret for

at sikre elforsyningssikkerheden skal tydeliggøres og præciseres i lovgivningen. Det fremgår endvi-

dere af El-reguleringsudvalgets anbefaling nr. 12, at der skal være klare regler og procedurer for

sikring af tilstrækkelig elproduktionskapacitet i en fremtid med en stærkt forøget brug af vedvaren-

de energi.

Som opfølgning på anbefalingen har Energistyrelsen tillige i samarbejde med de væsentligste inte-

ressenter i elsektoren (Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, DI, Danmarks Vindmølleforening, Energi-

net, Forbrugerrådet Tænk, Landbrug & Fødevarer og Vindmølleindustrien) gennemført en analyse

af elforsyningssikkerheden i Danmark. Analysen resulterede

i rapporten ”Elforsyningssikkerhed i

Danmark” fra juli 2015, der indeholder en række anbefalinger til, hvilke forhold en fremtidig rede-

gørelse for elforsyningssikkerhed bør beskrive, se herom i afsnit 3.1.2.

Lovforslaget følger tillige op på regeringens Forsyningsstrategi

”Forsyning for fremtiden –

en for-

syningssektor for borgere og virksomheder” fra september 2016.

Ifølge forsyningsstrategiens prin-

cip 4 skal der tilsigtes en robust regulering af forsyningssikkerheden. Dette indebærer bl.a., at mål

og krav til forsyningssikkerhed fastsættes i reguleringen. Der skal i relevant omfang opstilles klare

og langsigtede mål og krav til forsyningssikkerhed i reguleringen, bl.a. på baggrund af samfunds-

økonomiske analyser.

2.2 Ophævelse af nationale bestemmelser som følge af umiddelbart anvendelige EU-netregler

EU-kommissionen har udstedt en række forordninger (netregler) med hjemmel i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse

med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (elforordningen).

Netreglerne afspejler EU-Kommissionens ønske om et velfungerende indre energimarked i Europa,

som opnås ved et bindende samarbejde og harmoniserede fælles regler. Netreglerne har til formål at

etablere fælleseuropæiske regler for alle, der er involveret i at drive, planlægge eller bruge det euro-

pæiske elsystem. Netregler regulerer en række forhold om tilslutning til el-nettet, drift af el-nettet

og markedet for handel med elektricitet. To af forordningerne har relevans for dette lovforslag.

Kommissionens forordning (EU) nr. 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer

for drift af elektricitetstransmissionssystemer (System Operation Guideline), herefter benævnt SO

GL, fastsætter krav til systemsikkerhedsmæssige forhold, udetidsplanlægning, effektbalancering

samt reservering og udveksling af reserver under normal og skærpet drift. Art. 6 fastsætter således,

at medlemsstatens transmissionssystemoperatør, TSO’en (i Danmark Energinet) skal udarbejde vil-

kår, betingelser og metoder med en beskrivelse af deres forventede betydning for målene i forord-

ningen.

Efter art. 11 er TSO’erne ansvarlige for at høre interesseparterne, herunder de relevante

myndigheder om udkast til forslag til vilkår, betingelser og metoder, og der skal tages behørigt hen-

syn til de fremsatte synspunkter, inden forslaget fremlægges til godkendelse for de regulerende

myndigheder (i Danmark Energitilsynet). De regulerende myndigheder skal godkende vilkår, betin-

gelser og metoder, før de kan finde anvendelse. Art. 8 vedrører offentliggørelse af de godkendte

vilkår, betingelser og metoder, og hvor en godkendelse ikke er påkrævet, skal der ske offentliggø-

relse, når vilkår, betingelser og metoder er angivet. Offentliggørelse forventes at ske umiddelbart

efter godkendelse eller angivelse. Art. 18-20 stiller krav vedrørende opretholdelse af forsyningssik-

kerheden. Art. 22 vedrører iværksættelse af afhjælpende tiltag for at opretholde driftssikkerheden.

Art. 92 og 94 vedrører planer for tilgængelighed. Art. 110 og 111 vedrører planlægning, herunder

fastlæggelse af planlægningsprocesser og meddelelse af planer inden for balanceområder. Art. 112

vedrører TSO’ens overvågning af disse planer.

Det følger af forordningens art. 4, at medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og systemope-

ratørerne ved forordningens anvendelse bl.a. skal anvende proportionalitetsprincippet og princippet

om ikke-diskrimination, sikre gennemsigtighed, anvende princippet om optimering mellem den

højeste samlede effekt for de laveste samlede omkostninger for alle involverede parter, og sikre, at

TSO’en så vidt muligt anvender

markedsbaserede mekanismer til at sikre netsikkerheden og -

stabiliteten.

SO GL trådte i kraft den 14. september 2017. De enkelte bestemmelser skal finde anvendelse inden

for frister, som er fastsat i forordningen. En del af bestemmelserne får eksempelvis virkning, når

den regulerende myndighed inden for forordningens frister har godkendt vilkår, betingelser og me-

toder udarbejdet af TSO'en. Relevante bestemmelser i SO GL, som erstatter bestemmelser i lov om

elforsyning, får reelt virkning på tidspunkter angivet nedenfor.

SO GL art. 18-22 om opretholdelse af forsyningssikkerheden og om afhjælpende tiltag finder an-

vendelse ved forordningens ikrafttræden. Art. 40-53 om dataudveksling finder anvendelse 18 mdr.

efter forordningens ikrafttræden (14/03-2019) og i perioden mellem forordningens ikrafttræden og

indtil denne dato, anvendes seneste tilgængelige ækvivalente data i et dataformat, der er fastsat af

den enhed, som er ansvarlig for leveringen af data, jf. art. 192.

Art. 84 om metode til at vurdere, om anlæg eller netelementer er relevante for koordinering af af-

brydelser fastsætter en frist på 12 mdr. efter forordningens ikrafttræden (14/09-2018) til at blive

udarbejdet af TSO’er i fællesskab. Efter art. 6 skal metoden godkendes af de regulerende myndig-

heder senest 6 mdr. efter modtagelse af metoden (14/03-2019). Metoden efter art. 84 forudsættes

således at være endelig senest den 14/03-2019. Efter art. 85 identificeres produktionsanlæg og for-

brugsanlæg, som er relevante for koordinering af afbrydelser senest 3 mdr. efter, metoden i art. 84

er godkendt (14/06-2019).

Inden den 1. juli hvert kalenderår vurderer alle TSO’erne på ny,

om et anlæg er relevant for koordi-

nering af afbrydelser på grundlag af metode udarbejdet i henhold til art. 84 (01/07-2019). Senest 3

måneder efter godkendelse af metode i art. 84 vurderer TSO’erne ved hjælp af denne metode, om

netelementer er relevante for koordinering af afbrydelser og opretter en fælles liste herfor (14/06-

2019), jf. art. 87.

Art. 92 om vurdering af planer for tilgængelighed forudsætter, at relevante anlæg er identificeret

efter art. 85 (14/06-2019). Efter art. 94 indgives, inden 1. august hvert kalenderår, for relevante an-

læg, en plan for tilgængelighed, der dækker det efterfølgende kalenderår, som forudsætter, at anlæg

efter art. 85 er identificeret (01/08-2019).

Art. 98 om validering af planer for tilgængelighed herunder undersøgelse af inkompabiliteter ved

planlægning af afbrydelser finder anvendelse, når relevante anlæg er identificeret (01/08-2019).

Art. 99 om endelig godkendelse af planer for tilgængelighed, som skal indsendes inden den 1. de-

cember hvert kalenderår, finder anvendelse, efter at relevante anlæg er identificeret efter art. 85

(01/08-2019). Krav om indsendelse finder således anvendelse den førstkommende 1. december her-

efter (01/12-2019).

Art. 102 og 103 om procedure for håndtering af tvungne afbrydelser og realtidsudførelse af planer-

ne for tilgængelighed, skal gælde for plan udfærdiget efter art. 94, indgivet 1. august hvert kalen-

derår. Planen indgives første gang 01/08-2019. Denne plan er en plan over et kalenderår og vil såle-

des omfatte perioden 01/01-2020

–

31/12-2020. Dette betyder, at art. 102 og 103 først får virkning

den 01/01-2020.

Art. 111 og 112 vedrører planlægning, herunder fastlæggelse af planlægningsprocesser og medde-

lelse af planer inden for balanceområder, finder anvendelse ved forordningens ikrafttræden (14/09-

2017).

Tidspunkter for anvendelse af bestemmelser i SO GL, som angivet ovenfor, tager ikke forbehold for

eventuelle forlængelser af frister for anvendelse. Fristerne kan blive forlænget, såfremt den regule-

rende myndighed f.eks. kræver ændringer i metode udarbejdet efter art. 84, og såfremt der ikke kan

nås til enighed herom. Klageadgangen over f.eks. den endelige godkendte metode kan også forlæn-

ge fristen for anvendelsen af bestemmelser i SO GL.

GLDPM supplerer en art. i SO GL. GLDPM (Generation and Load Data Provision Methodology) er

en metode udarbejdet i henhold til art. 16 i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 24. juli

2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsnin-

ger (Capacity Allocation and Congestion Management), herefter benævnt CACM. Denne metode er

endelig efter udløb af høringsperioden den 6. januar 2018. Art. 111, stk. 1, om indgivelse af produk-

tionsplaner på TSO’ens anmodning, suppleres af metoden i GLDPM, hvorefter TSO’en kan anmode

om daglig kapacitetsindmelding.

Forordningen CACM art.8, stk. 2, litra e, sammenholdt med art. 46, fastsætter en pligt for

TSO’en

til at beregne, sende og offentliggøre oplysninger om overføringskapacitet. CACM trådte i kraft 15.

august 2015. NEMO’er (Nominated

Electricity Market Operator, dvs. udpegede elmarkedsaktører,

som på nuværende tidspunkt i Danmark er Nordpool) udøver bl.a. art. 46 i samarbejde med andre

NEMO’er, jf. art. 7, stk. 2, litra b. Senest 8 måneder efter forordningens ikrafttræden (15/04-2016)

fremsender NEMO’er en plan til den regulerende myndighed om udøvelsen af art. 46. Denne plan

er først endeligt blevet godkendt i juni 2017. Planen skal angive en tidsplan for gennemførelsen på

højest 12 måneder, hvilket vil sige, at art. 46 vil skulle anvendes fra juni 2018.

De ovenfor nævnte bestemmelser i SO GL er reguleret i store dele af §§ 27 a - 27 c i lov om elfor-

syning om systemansvarlig virksomhed.

§ 27 a, stk. 1, nr. 1 og 2, om Energinets ansvar for at sikre den tekniske kvalitet og balance inden for

det sammenhængende elforsyningssystem og for at sikre tilstrækkelig produktionskapacitet, afløses

således af de tilsvarende bestemmelser herom i SO GL art. 18-20.

§ 27 a, stk. 2, hvorefter Energinet har beføjelse til at indhente nødvendige oplysninger til brug for

bl.a. at sikre den tekniske kvalitet og balance m.v., erstattes delvist af forordningens omfattende og

detaljerede bestemmelser om dataudveksling i forbindelse med systemdrift i afsnit 2, kapitel 1-6.

§ § 27 b og 27 c om Energinets beføjelser over for produktionsanlæg for at sikre forsyningssikker-

heden på kort sigt, herunder om at beordre anlæg driftsklar, erstattes tillige af tilsvarende beføjelser

efter SO GL art. 6-8, 20-23, 84, 92-95, 98, 99, 101-103, 111 og 112.

Endvidere er bestemmelser om TSO'ens pligt til at beregne, sende og offentliggøre oplysninger om

overføringskapacitet, jf. CACM art. 8, stk. 2, litra e, sammenholdt med art. 46, efter gældende ret

reguleret i lovens § 27 c, stk. 1.

For at sikre overholdelse af TEUF art. 288 er der derfor behov for at ophæve en række af disse be-

stemmelser, jf. nærmere herom afsnit 3. 2.

Lovforslag L 66, som er fremsat den 25. oktober 2017, indeholder forslag til ændring af påbuds-,

klage- og sanktionsbestemmelserne i lov om elforsyning med henblik på at sikre effektivt tilsyn

med og håndhævelse af samtlige forordninger udstedt med hjemmel i elforordningen (netregler).

2.3 Flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnet-

tet til netvirksomhederne

I Danmark er der 25 elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet.

I praksis forestår Energinet måling af elektricitet hos 10 elforbrugere direkte tilsluttet transmissi-

onsnettet i det vestlige Danmark. De elforbrugere, som Energinet måler elektricitet hos, er produk-

tionskunder med eget forbrug, de såkaldte egenproducenter, dvs. kraftvarmeværker og vindmølle-

parker.

For de resterende 15 elforbrugere direkte tilsluttet elnettet, primært lokaliseret i den østlige del af

Danmark, bliver elektricitet målt af netvirksomheder, hvilket foregår efter aftale mellem Energinet

og de pågældende netvirksomheder. En række netvirksomheder foretager således allerede i dag må-

ling af elforbrug hos kraftvarmeværker, Banedanmark og en enkelt fabrikationsvirksomhed. I alt

måler disse netvirksomheder elektricitet hos 15 elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet.

Nogle af de 25 elforbrugere hører til i samme virksomhed, f.eks. Banedanmark, og modtager elek-

tricitet fra transmissionsnettet forskellige steder i landet. Banedanmarks elforbrug måles af fem for-

skellige netvirksomheder og indgår således som 5 elforbrugere i det samlede antal på 25 elforbruge-

re, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet.

På baggrund af Energistyrelsens godkendelse af en overdragelse af netbevilling i 2009 har Energi-

styrelsen konstateret, at der hos netvirksomhederne er blevet skabt en forståelse om, at netvirksom-

heder også kan have ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissi-

onsnettet. Energistyrelsen genoptog afgørelsen og fastslog i 2017, at ansvaret påhviler transmissi-

onsvirksomheden, hvilket vil sige Energinet, jf. afsnit 3.3.1.

Med lovforslaget flyttes ansvaret for måling af elektricitet hos alle elforbrugere til netvirksomhe-

derne. Formålet med at flytte ansvaret for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet

transmissionsnettet er at skabe klarhed om ansvaret og sikre en mere hensigtsmæssig rollefordeling,

hvor måling af elektricitet hos elforbrugerne alene påhviler netvirksomhederne. Uddybende be-

grundelse findes i afsnit 3.3.2.

2.4 Samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelserog markedsmæssige vilkår i aftaler

om energibesparelser

Med lovforslaget etableres tillige hjemmel til at samkøre oplysninger om realiserede energibespa-

relser. Det fremgår af energispareaftalens pkt. 12.10, at energiselskabernes såkaldte samarbejdsor-

ganer, som er sammenslutninger af energiselskaberne inden for hver energiart, årligt gennemfører

en samkøring af alle sager om realiserede energibesparelser på tværs af brancher for at sikre mod

dobbelttælling. For at sikre, at energiselskaberne forpligtes til og kan foretage den aftalte samkøring

af oplysninger i kontroløjemed skal der tilvejebringes en hjemmel for sikre at netvirksomheder,

naturgasdistributionsselskaber og varmedistributionsvirksomheder samkører oplysninger, herunder

personoplysninger, om realiserede energibesparelser. Det foreslås derfor at der i henholdsvis lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning fastsættes en pligt for energisel-

skaberne til at sikre, at et energiselskabs oplysninger én gang årligt samkøres med oplysningerne

om realiserede energibesparelser fra alle andre netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og

varmedistributionsvirksomheder.

Lovforslaget etablerer desuden hjemmel til at ændre reglerne om dokumentation for, at aftaler på

energispareområdet er indgået på markedsmæssige vilkår. Af Rigsrevisionens beretning, s. 3, frem-

går, at Statsrevisorerne finder det særdeles relevant, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i

juni 2017 har ændret reglerne og styrket tilsynet med energispareordningen. Styrkelsen af tilsynet

med energispareordningen bør også indebære en styrkelse af tilsynets mulighed for at påse mar-

kedsmæssigheden af de aftaler, som de kollektive elforsyningsvirksomheder, naturgasdistributions-

selskaber og varmedistributionsvirksomheder indgår med henblik på opfyldelse af de forpligtelser

til at realisere energibesparelser. For at styrke tilsynets muligheder for at påse spørgsmål om mar-

kedsmæssighed er der behov for at sikre effektivitet og transparens i Energitilsynets sagsbehandling

og sikre forudsigelighed og klarhed for virksomhederne i forhold til hhv. dokumentationskrav,

Energitilsynets fastsættelse af en markedsmæssig pris og konsekvenser ved manglende overholdelse

af reglerne. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1

Gennemførelse af el-reguleringsudvalgets hovedanbefaling nr. 11 om styrkede rammer for

overvågning af elforsyningssikkerheden og hovedanbefaling nr. 12 om klare regler for sikring

af kapacitet

3.1.1 Gældende ret

Det fremgår af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om

fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (herefter

eldirektivet), at medlemsstaterne sikrer overvågningen af forsyningssikkerheden.

Hvis medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, kan de overdrage denne opgave til de i artikel 35

omhandlede regulerende myndigheder.

Den regulerede myndighed i Danmark er Energitilsynet, som i medfør af § 78, stk. 1, i lov om elfor-

syning varetager tilsyns- og klagefunktion på energiområdet. Ministeren kan i medfør af § 78, stk.

8, fastsætte regler om, at tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Dette er bl.a.

udmøntet i § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2011 om systemansvarlig virksomhed

og anvendelse af transmissionsnettet m.v. (herefter systemansvarsbekendtgørelsen), hvorefter Ener-

gitilsynet overvåger Energinets konkrete tiltag i medfør af § 27 a, stk. 1, i lov om elforsyning med

henblik på at vurdere deres forenelighed med hensynet til fremme af et indre europæisk marked for

elektricitet.

Overvågningen efter artikel 4 omfatter navnlig udbuds/efterspørgselsbalancen på det nationale mar-

ked, den forventede fremtidige efterspørgsel og den påtænkte supplerende kapacitet, der er under

planlægning eller etablering, såvel som nettenes kvalitet og vedligeholdelsesniveau samt foranstalt-

ninger til dækning af perioder med særlig høj efterspørgsel og til afhjælpning af bortfald af forsy-

ninger fra en eller flere leverandører. De kompetente myndigheder skal i medfør af artikel 4 årligt

offentliggøre en rapport, der angiver resultaterne af overvågningen samt eventuelle trufne eller på-

tænkte foranstaltninger. Rapporten skal sendes til Kommissionen.

Bestemmelserne i lov om elforsyning, der sikrer overvågning, implementerer eldirektivets artikel 4,

hvorefter medlemsstaterne skal sikre overvågningen af forsyningssikkerheden.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden og

fører efter § 51, stk. 1, tilsyn med den virksomhed, som Energinet udøver i medfør af loven. Kom-

petencen til at føre dette tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse

nr. 1090 af 25. september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Ministeren kan efter § 27 d, stk. 2, i lov om elforsyning fastsætte regler om, at Energinet skal

iværksætte nærmere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for

at opretholde en tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Bestemmelsen giver imidlertid ikke ministeren

mulighed for at fastsætte et konkret mål for elforsyningssikkerheden, eller at pålægge Energinet at

fastsætte et konkret mål.

Ministeren skal i medfør af stk. 3 godkende de foranstaltninger, som Energinet iværksætter efter

stk. 2. Ministerens beføjelser efter § 27 d er delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1090 af 25. september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Hjemlen

til at fastsætte regler efter § 27 d, stk. 2, er udmøntet i systemansvarsbekendtgørelsen.

Den tekniske overvågning af opretholdelse af elforsyningssikkerheden varetages af Energinet. Efter

§ 27 a, stk. 1, i lov om elforsyning, er Energinet ansvarlig for elforsyningssikkerheden og skal for at

opfylde denne forpligtelse dels opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammen-

hængende elforsyningssystem og dels sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet

i det sammenhængende elforsyningssystem.

Energinet kan i medfør af § 27 a, stk. 2, i lov om elforsyning, til varetagelsen af sine forpligtelser

efter stk. 1, indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet.

Efter § 28, stk. 2, nr. 9, i lov om elforsyning, skal Energinet udarbejde en plan for det fremtidige

behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsfor-

bindelser til andre net. Yderligere fastsætter § 12, stk. 4, i systemansvarsbekendtgørelsen, at Ener-

ginets planlægning skal udmøntes i en eller flere årlige planer, som indsendes til Energistyrelsen.

Energinet udarbejder på baggrund af den årlige plan en systemplan, som i overensstemmelse med §

12, stk. 6, i bekendtgørelsen offentliggøres. I systemplanen redegøres for forsyningssikkerheden og

for fremtidigt behov og planer for transmissionsnettet. Rapporten sendes hvert andet år til Kommis-

sionen i overensstemmelse med artikel 4 i eldirektivet.

For så vidt angår sikring af kapacitet sikrer §§ 27 b og 27 c, i lov om elforsyning, at Energinet har

en række beføjelser over for elproduktionsanlæg til at sikre forsyningssikkerheden (kapacitet) på

kort sigt. Det følger således af § 27 b, stk. 1, at elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end

25 MW ikke kan tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet. Energinet kan tillige

mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket. Energinet kan i medfør

af § 27 b, stk. 3, af hensyn til forsyningssikkerheden kræve, at anlæg holdes driftsklare. Merom-

kostninger, der knytter sig til at holde anlægget driftsklart, betales af Energinet.

Det følger endelig af § 27 c, stk. 4, at Energinet kan kræve, at elproduktionsvirksomhederne ændrer

omfang af produktion eller igangsætter produktion, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsynings-

sikkerheden. Energinet yder betaling herfor i medfør af stk. 6.

Lov om elforsyning indeholder således tre forskellige betalingsbestemmelser i relation til sikring af

kapacitet på kort sigt og med forskellig ordlyd. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. om ophævelse af

bestemmelser som følge af EU-netreglerne.

3.1.2

El-reguleringsudvalgets anbefalinger og anbefalinger fra arbejdsgruppe om metoder, be-

greber og beregninger omkring elforsyningssikkerheden i Danmark

El-reguleringsudvalget anbefalede bl.a. i hovedanbefaling 11, at Energinet skal styrke overvågnin-

gen af udviklingen i elforsyningssikkerheden og hvert år udarbejde en redegørelse, der beskriver

elforsyningssikkerheden med hensyn til nærmere fastlagte forhold.

El-reguleringsudvalget anbefalede videre, at ansvarsfordelingen mellem ministeren, Energistyrelsen

og Energinet med at sikre elforsyningssikkerheden tydeliggøres og præciseres i lovgivningen.

I denne forbindelse blev det konstateret, at ministeren ikke har en klar hjemmel til at fastsætte ni-

veauet for elforsyningssikkerhed.

For at styrke overvågningen af elforsyningssikkerheden anbefalede udvalget videre, at Energinet

årligt skal udarbejde og offentliggøre statistiske opgørelser af relevante data, som berører elforsy-

ningssikkerheden, og at ansvaret for at opretholde en pålidelig fejl- og afbrudsstatistik skal placeres

hos Energinet. Statistikken skal også rapportere såkaldte tæt-på hændelser, hvorved forstås hændel-

ser, hvor det kunne være gået galt.

Endelig anbefalede El-reguleringsudvalget,

at begrebet ”elforsyningssikkerhed”

bliver defineret i

loven, således at der sikres en ensartet rapportering og overvågning. El-reguleringsudvalget fore-

slog,

at elforsyningssikkerhed defineres som ”sandsynligheden

for, at der er el til rådighed, når for-

brugeren efterspørger det”.

Som opfølgning på anbefalingerne har Energistyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med de væsentligste

interessenter i elsektoren (Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, DI, Danmarks Vindmølleforening,

Energinet, Forbrugerrådet Tænk, Landbrug & Fødevarer og Vindmølleindustrien). Arbejdsgruppen

har gennemført en analyse af elforsyningssikkerheden i Danmark. Analysen resulterede i rapporten

”Elforsyningssikkerhed

i Danmark” fra juli 2015, der indeholder en række anbefalinger til, hvilke

forhold en fremtidig redegørelse for elforsyningssikkerhed bør beskrive.

Arbejdsgruppen, som var enige i El-reguleringsudvalgets forslag til definition af elforsyningssik-

kerhed, kom med fem overordnede anbefalinger til udarbejdelsen af fremtidige prognoser for ef-

fekttilstrækkelighed, som er systemets evne til at producere tilstrækkelig elektricitet til forbrugerne

på de tidspunkter, hvor der er behov for den.

For det første anbefalede arbejdsgruppen, at der anvendes en sandsynlighedsbaseret metode i prog-

noser for effekttilstrækkelighed. Historisk er effekttilstrækkelighed blevet vurderet ved hjælp af

kapacitetsbalancer, hvor antallet af MW fra termiske produktionsanlæg summeres og sammenlignes

med det maksimale forbrug. Denne metode er ikke længere retvisende, idet mangel på kapacitet

ikke nødvendigvis forekommer i spidsbelastningsperioden eller i timer, hvor det er vindstille. En

sandsynlighedsbaseret tilgang, som inddrager flere variabler (kraftværker, vind, sol, de internationa-

le forbindelser og transmissionsnettet), er en mere retvisende metode.

For det andet anbefalede arbejdsgruppen, at afrapportering omkring effekttilstrækkelighed opgøres

som hyppigheden af forventet effektmangel og forventet ikke-leveret energi. En sandsynlighedsba-

seret tilgang til effekttilstrækkelighed beregner risikoen for, at der opstår effektmangel i en given

periode (LOLP; Loss-Of-Load-Probability) samt den forventede mængde af ikke-leveret energi

(EUE; Expected Unserved Energy). Begge mål for effekttilstrækkelighed kan omregnes til et antal

minutter pr. år. Beregnede værdier af EUE for fremtidige år kan i princippet sammenlignes med den

historiske opgørelse af elforsyningssikkerhed i minutter.

For det tredje anbefalede arbejdsgruppen, at forudsætningerne ved udarbejdelse af prognoser for

effekttilstrækkelighed suppleres med en række følsomheder, der afspejler de væsentligste usikker-

heder i forhold til sikring af effekttilstrækkeligheden fremover. Forudsætninger anvendt i effekttil-

strækkelighedsanalyser har stor betydning for resultaterne. Eftersom der er stor usikkerhed omkring

forudsætningerne, er det vigtigt, at der suppleres med en række følsomheder, som afspejler denne

usikkerhed.

For det fjerde anbefalede arbejdsgruppen, at prognoser for effekttilstrækkelighed, i det omfang det

er hensigtsmæssigt, bør udarbejdes i overensstemmelse med krav til afrapportering om effekttil-

strækkelighed, som Danmark har forpligtet sig til internationalt. På internationalt plan er der flere

overvejelser om at udarbejde en fælles metode til at opgøre effekttilstrækkeligheden, blandt andet i

ENTSO-E og Energiunionen. Fremtidige prognoser for effekttilstrækkelighed bør, i det omfang det

er hensigtsmæssigt, udarbejdes, så de er i overensstemmelse med de internationale metoder.

For det femte anbefalede arbejdsgruppen, at prisfleksibelt forbrug så vidt muligt bør inddrages i

prognoser for effekttilstrækkelighed. Det anbefales, at prisfleksibelt forbrug inddrages i prognoser

for effekttilstrækkelighed og sammenlignes med alternative tiltag til at opnå det ønskede niveau af

elforsyningssikkerhed, når der er tilstrækkelig viden og data omkring potentialet for prisfleksibelt

forbrug.

For så vidt angår rapportering af elforsyningssikkerheden anbefalede arbejdsgruppen endvidere, at

afbrudsstatistikken bør fordeles på årsager og gengives for en længere periode end 10 år og inklude-

re antallet af afbrudsminutter forårsaget af manglende effekt. Det skal give en større gennemsigtig-

hed i udvikling i effekttilstrækkelighed over tid og kan også bidrage til at forbedre metoden og mo-

dellen. Endelig anbefalede arbejdsgruppen, at Energinet i afrapporteringen bør inddrage relevante

indikatorer for tilstanden af elforsyningssikkerhed i Danmark. I afrapporteringen om elforsynings-

sikkerheden bør det fremgå, om det har været nødvendigt at anvende mindre eller større indgreb i

den almindelige markedsfunktion for at sikre balance mellem udbud og efterspørgsel.

En særskilt analyse af forskellige forbrugergruppers omkostninger ved planlagte og ikke-planlagte

strømafbrud indgår i rapporten fra arbejdsgruppen. Formålet med denne analyse var at bidrage til

opgørelsesmetoden for elforsyningssikkerhed.

El-reguleringsudvalget anbefalede endvidere i hovedanbefaling nr. 12, at der skal være klare regler

og procedurer for sikring af kapacitet. Udvalget anbefalede konkret, at der skal fastsættes kriterier

og procedurer for, hvordan Energinet og Energistyrelsen kan beslutte at sikre tilstrækkelig kapacitet

til at varetage elforsyningssikkerheden ved at holde anlæg inde på markedet. Dette skal omfatte

regler for udmåling af den kompensation, som de berørte ejere af denne kapacitet vil være berettiget

til.

3.1.3

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er ministeriets opfattelse, at et højt niveau af elforsyningssikkerhed skaber værdi for Danmark

og derfor skal opretholdes. Et fortsat højt niveau af elforsyningssikkerhed har stor betydning i et

energisystem med stadig stigende mængder vedvarende energi og medvirker til, at virksomheder,

husholdninger og samfundets institutioner kan fokusere på deres kerneopgaver i tiltro til en stabil

elforsyning.

Der er behov for en klar ansvarsfordeling i arbejdet med sikring af elforsyningssikkerheden, herun-

der at det præciseres, at ministeren som udgangspunkt fastsætter et konkret mål for elforsyningssik-

kerhedsniveauet. Af hensyn til elforbrugernes elregning er det afgørende, at niveauet fastlægges ud

fra en vurdering af omkostningerne til dette, og at realiseringen af niveauet sker på den mest om-

kostningseffektive måde. Det er derfor ministeriets vurdering, at der skal være større fokus på at

sikre transparensen af gevinster og omkostningerne af elforsyningssikkerheden, både på kort og

lang sigt, og på hvilke foranstaltninger, der er tilgængelige til at sikre niveauet, samt fordele og

ulemper ved at implementere disse.

Der er behov for et styrket beslutningsgrundlag i forbindelse med ministerens vurdering og beslut-

ning om fastsættelse af et niveau for elforsyningssikkerheden og godkendelse af tiltag til opfyldelse

af elforsyningssikkerheden. Til brug for dette bør Energinet, som teknisk ansvarlig for elforsynings-

sikkerheden, udarbejde en redegørelse om elforsyningssikkerheden, som kan danne baggrund for

beslutninger vedrørende elforsyningssikkerhedsniveauet. Redegørelsen bør indeholde en beskrivel-

se af den historiske udvikling i elforsyningssikkerheden og en analyse af den fremadrettede elforsy-

ningssikkerhed og mulighed til sikring heraf. Herudover bør analyseres muligheden for i højere

grad at lade markedet levere elforsyningssikkerhed. På baggrund af redegørelsen vurderer ministe-

ren, om det fastsatte eller anbefalede niveau skal ændres.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden, og

kan efter § 27 d, stk. 2, i lov om elforsyning fastsætte regler om, at Energinet skal iværksætte nær-

mere angivne foranstaltninger, hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at opretholde en

tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Bestemmelsen giver ikke ministeren mulighed for at fastsætte et

konkret mål for elforsyningssikkerheden, eller at pålægge Energinet at fastsætte et konkret mål.

I dag sætter Energinet niveauet for elforsyningssikkerhed samtidig med, at de er ansvarlige for at

opretholde elforsyningssikkerheden. Det er efter ministeriets vurdering ikke hensigtsmæssigt, og

modvirker udførelsen af et effektivt tilsyn af området, herunder om niveauet opretholdes på den

mest omkostningseffektive måde og med gevinsterne og omkostningerne hertil.

Ansvarsfordelingen mellem ministeren og Energinet bør derfor tydeliggøres i lov om elforsyning,

og det bør fremgå af lovgivningen, at ministeren fastsætter niveauet for elforsyningssikkerheden.

Der er ikke i lov om elforsyning hjemmel til at pålægge Energinet at udarbejde en årlig redegørelse

om elforsyningssikkerheden med nærmere fastsat krav til indhold. Energinet udarbejder allerede en

redegørelse om elforsyningssikkerheden, men rammerne for redegørelsen bør styrkes, og den skal

fremadrettet indeholde anbefalinger til elforsyningssikkerhedsniveauet.

Der er endvidere ikke på lovgivningsniveau fastsat nærmere rammer for, hvordan elforsyningssik-

kerhedsniveauet

skal fastsættes, og der er endelig ikke en klar definition på begrebet ”elforsynings-

sikkerhed”.

På baggrund af anbefalingerne fra El-reguleringsudvalget foreslås det, at der indsættes en ny be-

stemmelse i lov om elforsyning, hvor det fremgår, at ministeren har det overordnede ansvar for el-

forsyningssikkerheden, at Energinet har ansvaret for at overvåge og opretholde elforsyningssikker-

hedsniveauet, og at ministeren fastsætter niveauet. En tydelig ramme for varetagelse af elforsy-

ningssikkerheden vil understøtte et effektivt tilsyn med Energinets metoder for at fremskrive elfor-

syningssikkerheden, deres vurdering af behovet for foranstaltninger til opretholdelsen og deres ud-

gifter og investeringer til at opretholde elforsyningssikkerheden samt gevinsterne herved.

Der foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i loven, der pålægger Energinet årligt at udar-

bejde en redegørelse om elforsyningssikkerheden indeholdende anbefalinger til ministeren om ni-

veauet og eventuelle foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde niveauet.

Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om redegørelsens indhold, herunder hvorle-

des elforsyningssikkerheden skal opgøres. Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blive taget

udgangspunkt i anbefalingerne fra arbejdsgruppen som beskrevet i afsnit 3.1.2.

Det forventes således, at der fastsættes regler på bekendtgørelsesniveau om, at redegørelsen skal

omfatte en statistisk opgørelse af tilstanden for elforsyningssikkerheden, herunder mængden af ikke

leveret el, og endvidere rapportere såkaldte tæt-på hændelser, hvor det kunne være gået galt og

hvilket tiltag, der blev igangsat i den pågældende situation.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at redegørelsen skal omfatte prognoser for elforsynings-

sikkerheden, inkl. en business-as-usual prognose, følsomheden overfor ændringer i væsentlige for-

udsætninger, samt mulige alternative fremskrivninger, baseret på tiltag igangsat for at realisere disse

forløb. Herudover forventes fastsat regler om, at Energinet skal redegøre for tiltag, der understøtter

markedernes evner til at levere elforsyningssikkerhed. Sidst forventes fastsat regler om, at redegø-

relsen skal omfatte omkostninger ved tiltagene, der skal sikre opretholdelse de analyserede niveauer

af elforsyningssikkerhed.

Det foreslås, at begrebet elforsyningssikkerhed vil blive defineret i loven i overensstemmelse med

el-reguleringsudvalgets anbefaling, således at der sikres en ensartet overvågning og afrapportering.

Der er endvidere behov for at fastsætte nærmere kriterier for sikring af elforsyningskapacitet, samt

for at fastsætte kriterier for betaling herfor i de tilfælde, hvor markedet ikke kan anvendes. Energi-

net efterspørger ydelser for at opretholde elforsyningssikkerheden. Med ydelser menes i bred for-

stand de tiltag, der anvendes af Energinet til sikring af elforsyningssikkerhed herunder ændringer til

aktørens anmodede eller allerede godkendte revisionsplanlægning eller ønske om generel an-

lægsutilgængelighed. Samt en eventuel direkte efterspørgsel efter reserver eller levering af ydelser,

eller tilfælde af behov for lokal elproduktion (MW).

Siden liberaliseringen af elmarkedet har elforbrugerne nydt store gevinster ved konkurrencen på

elengrosmarkedet. Ydelser til opretholdelse af elforsyningssikkerheden, herunder kritiske egenska-

ber som for eksempel spændingsregulering, er ikke i samme grad blevet konkurrenceudsat. I dag er

det primært termiske kraftværker, der sikrer elforsyningssikkerheden blandt andet ved at stille flek-

sibel kapacitet til rådighed i form af op- og nedregulering af aktiv effekt til brug for at understøtte

frekvensstabiliteten. Den omfattende reduktion i omfanget af termisk kapacitet indenfor de seneste

10 år har dog ført til, at der i dag er få leverandører af ydelserne, og at Energinet må afvise ansøg-

ninger om lukninger af anlæg udelukkende for at sikre elforsyningssikkerheden. Den manglende

konkurrenceudsættelse medfører endvidere en manglende transparens i omkostningerne ved tilveje-

bringelse af ydelserne.

En omkostningseffektiv opretholdelse af elforsyningssikkerheden i takt med omstillingen af elsy-

stemet til en større andel af elproduktion, som produceres fra vedvarende energi, vurderes at kunne

understøttes ved, at transparensen omkring behov, produktdefinitioner og betaling for levering af

ydelser til opretholdelse af elforsyningssikkerheden øges. Dette vurderes at give mulighed for at

flere bidragsydere kan byde ind på markeder for de ydelser, der kræves for at opretholde elforsy-

ningssikkerheden. Ud over termiske værker kan det for eksempel også omfatte vind og sol, fleksi-

belt forbrug, lagring (f.eks. batterier), eller udlandsforbindelser. Det er vurderingen, at antallet af

udbydere alt andet lige har betydning for omkostningerne til at opretholde elforsyningssikkerheden i

et energisystem med en høj andel vedvarende energi.

Investeringsbeslutninger i elsystemet er bestemt af de markeder (el, varme og systemydelser), som

producenter og forbrugere agerer i, samt den regulering, som er styrende for indtægter og omkost-

ninger. Der er behov for at sikre, at elforsyningsloven understøtter, at der gives retvisende investe-

ringssignaler for realisering af omkostningseffektive bidrag til at sikre en høj effekttilstrækkelighed

fra både indenlandsk kapacitet, fleksibelt forbrug, lagring af el og udlandsforbindelser.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i loven om, at Energinet ved opretholdelse

af det fastsatte niveau for elforsyningssikkerheden i overensstemmelse med § 28, stk. 2, nr. 16, an-

vender markedsbaserede metoder ved anskaffelse af ydelser. Dette vurderes i høj grad at understøtte

den omkostningseffektive sikring af forsyningssikkerheden. Endvidere foreslås der fastsat en be-

stemmelse om, at Energinet ved manglende konkurrence skal anvende en reguleret pris til betaling

af ydelser. En sådan situation kan for eksempel optræde ved meget lokalt behov for visse ydelser.

Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betaling for ydelser leveret i henhold til

bestemmelsen.

Der forventes således fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at den regulerede pris i størst

muligt omfang skal modsvare den betaling, der ville have været opstået ved konkurrence (den lang-

sigtede omkostning ved at levere ydelsen fra de mest effektive anlæg), men at betalingen dog ikke

kan være lavere end de påviselige omkostninger ved at levere ydelsen. Der forventes også fastsat

regler om, at Energinet skal sikre transparens omkring indkøbet under hensyn til konkurrencemæs-

sig fortrolighed, herunder at Energinet i tilfælde af manglende konkurrence i videst mulige omfang

stadig skal anvende transparente udbud.

Endvidere forventes fastsat regler om, at Energinet skal betale for ydelser i enheder, der understøtter

konkurrencen på markeder, både i tid og omfang.

Endelig foreslås indsat en bestemmelse i lov om elforsyning om, at Energinet skal betale for ydelser

relateret til beslutninger om ændringer af planer eller aktivering af afhjælpende foranstaltninger i

medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af ret-

ningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer. Bestemmelsen erstatter de nuværende

bestemmelser om betaling for Energinets håndtag til at sikre elforsyningen i §§ 27 b stk. 2 og 3, og

27 c, stk. 6.

De gældende betalingsbestemmelser for Energinets indgreb i markederne for sikring af elforsy-

ningssikkerhed blev formuleret ved liberaliseringen af elmarkedet med det primære fokus at under-

støtte etableringen af et effektivt engrosmarked for el, og på at undgå misbrug af dominans fra pro-

ducenter med dominerende stilling i markedet. Elmarkedet og elsystemet har sidenhen forandret sig,

og betalingsbestemmelserne i lov om elforsyning vurderes at være utidssvarende.

Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betaling for ydelser leveret i henhold til

bestemmelsen.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil principperne for betaling blive fastsat. Herunder forventes

der fastsat regler om, at betalingen skal ske ud fra princippet om cost+, og at følgende elementer

som minimum omfattes i betalingen; omkostninger til eventuelt brændsel og eventuelt salg af elek-

tricitet og varme, drift og vedligehold, administrations-/fællesudgifter, afskrivninger og forrentning

af investeret kapital.

Det forventes endvidere fastlagt regler på bekendtgørelsesniveau om, at Energinet skal redegøre for

betalinger for anvendelsen af foranstaltninger, der følger af Kommissionens forordning (EU) nr.

2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissions-

systemer til Energistyrelsen.

Det forudsættes i forbindelse med udarbejdelse af principper for betaling, at disse regler alene vil

blive udmøntet i overensstemmelse med EU´s statsstøtteregler. I det omfang reglerne medfører

statsstøtte, som kræver Kommissionens godkendelse, vil bestemmelsen først kunne træde i kraft,

når Kommissionen har godkendt ordningen og kun i det omfang, det følger af denne godkendelse.

3.2 Ophævelse af nationale bestemmelser som følge af umiddelbart anvendelige EU-netregler

3.2.1 Gældende ret

Kapitel 5 om systemansvarlig virksomhed i lov om elforsyning indeholder regler, som fremadrettet

vil reguleres af vedtagne EU-netregler (forordninger) vedrørende systemdrift og

–planlægning.

EU-netreglerne, som er udstedt med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

714/ 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsud-

veksling (elforordning), beskriver enten retningslinjer eller regler for bestemte forhold som f.eks.

systemdrift eller nettilslutning.

Kapitel 5 om systemansvarlig virksomhed i lov om elforsyning, §§ 27 a - 27 c, omhandler forhold,

som reguleres af netreglerne; Kommissionens forordning (EU) nr. 2017/1485 af 2. august 2017 om

fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (herefter benævnt SO

GL) samt Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retnings-

linjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (herefter benævnt CACM).

Der vil derfor være behov for at ophæve eller ændre bestemmelser, som reguleres af forordninger-

ne, når forordningernes bestemmelser får virkning. De bestemmelser i lov om elforsyning, som er-

stattes af netreglerne, har grundlæggende samme indholdsmæssige virkning, som de tilsvarende

netregler.

Der er flere artikler i SO GL, som erstatter store dele af §§ 27 a - 27 c i lov om elforsyning. Der er

primært tale om SO GL art. 8, om offentliggørelse af vilkår, betingelser og metoder, som TSO’erne

(i Danmark Energinet ) udarbejder efter art. 6, art. 18-20 om opretholdelse af forsyningssikkerhe-

den, art. 22 om iværksættelse af afhjælpende tiltag for at opretholde driftssikkerheden, art. 92 og 94

om planer for tilgængelighed, art.110 og 111 om planlægning, herunder om fastlæggelse af plan-

lægningsprocesser og

om meddelelse af planer inden for balanceområder samt art. 112 om TSO’ens

overvågning af planer.

Der er én artikel i CACM, som erstatter én bestemmelse i lov om elforsyning. CACM art. 8, stk. 2,

litra e,

sammenholdt med art. 46, fastsætter TSO’ens pligt

til at beregne, sende og offentliggøre

oplysninger om overføringskapacitet og vil erstatte § 27 c, stk. 1, om Energinets offentliggørelse af

oplysninger om overføringskapacitet.

Det skal med lovforslaget sikres, at forordningerne gennemføres korrekt i national ret, og at der i

national ret ikke findes bestemmelser, som reguleres af forordningerne.

3.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter EUF-Traktatens artikel 288 er en forordning almengyldig og umiddelbart gældende i hver

medlemsstat og må ikke gennemføres i national ret. Med lovforslaget ophæves bestemmelser i lov

om elforsyning, som fremover reguleres ved EU-netreglerne (forordninger), for at sikre, at der ikke

er modstridende national regulering eller dobbeltregulering, når forordningernes bestemmelser får

virkning.

Med lovforslaget vil der ske ophævelse af §§ 27 a

–

27 c i lov om elforsyning om systemansvarlig

virksomhed, som erstattes af SO GL art. 8, om offentliggørelse af vilkår, betingelser og metoder,

som TSO’en (i Danmark

Energinet) udarbejder efter art. 6, art. 18-20 om opretholdelse af forsy-

ningssikkerheden, art. 22 om iværksættelse af afhjælpende tiltag for at opretholde driftssikkerheden,

art. 92 og 94 om planer for tilgængelighed, art.110 og 111 om planlægning, herunder om fastlæg-

gelse af planlægningsprocesser og om meddelelse af planer inden for balanceområder samt art. 112

om TSO’ens overvågning af planer samt CACM art. 8, stk. 2, litra e,

sammenholdt med art. 46, som

fastsætter TSO’ens pligt til at beregne, sende og

offentliggøre oplysninger om overføringskapacitet.

Ved at ophæve og justere bestemmelser i lov om elforsyning, som fremadrettet reguleres af EU-

netregler, sikres det, at forordningerne gennemføres korrekt i national ret og det undgås, at der kan

opstå en usikkerhed om reglernes anvendelse hos dem, som kan påberåbe sig forordningerne. For-

slaget understøtter således også EU-kommissionens ønske om et velfungerende indre energimarked

i Europa med harmoniserende fælles regler.

Dette afspejles bl.a. i forordningernes regler ved,

at TSO’en efter SO GL art. 6, stk. 6, skal beskrive

vilkår, betingelser og metoders forventede betydning for målene i forordningen, som skal iagttages.

Målene i forordningen er bl.a. at fastlægge fælles krav og principper for driftssikkerhed, fremme

koordineringen af systemdrift og driftsplanlægning, sikre og forbedre gennemsigtigheden og pålide-

ligheden af oplysningerne om drift af transmissionssystemer samt biddrage til effektiv drift og ud-

vikling af elektricitetstransmissionssystemet og elektricitetssektoren i Unionen. Når forordningen

anvendes, skal aktørerne tillige anvende proportionalitetsprincippet, princippet om optimering mel-

lem den højeste samlede effekt for de laveste samlede omkostninger for alle involverede parter,

TSO’en skal

så vidt muligt anvende markedsbaserede mekanismer til at sikre netsikkerheden og

–

stabiliteten, og gennemsigtighed skal sikres.

Dette afspejles også i TSO’ens udarbejdelse af afhjælpende tiltag til opretholdelsen af driftssikker-

heden efter SO GL art. 22, stk. 2, som kun kan udarbejdes og aktiveres, såfremt det er nødvendigt

og berettiget. De nødvendige afhjælpende tiltag skal indberettes og begrundes over for den regule-

rende myndighed (Energitilsynet i Danmark) samt hvor det er relevant over for medlemsstaten, og

der skal ske offentliggørelse heraf. Da de afhjælpende tiltag skal være nødvendige og bl.a. overhol-

de proportionalitetsprincippet, forudsættes det, at de afhjælpende tiltag vil blive begrænset til et

minimum. Forordningens regler afspejler således, at markedet skal prioriteres.

3.3 Flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnet-

tet til netvirksomhederne

3.3.1 Gældende ret

Efter gældende ret kan transmissions- og netvirksomhed alene udøves efter bevilling, bortset fra

transmissionsvirksomhed, der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede dattersel-

skaber, som kan udføres uden bevilling, jf. § 19 i lov om elforsyning. Bevilling kan gives til virk-

somheder, som opfylder kravene i lov om elforsyning kapitel 7 og 8, og meddeles af energi-, forsy-

nings- og klimaministeren. Konkret varetages al transmissionsvirksomhed af Energinet.

Af § 20 i lov om elforsyning fremgår, at transmissions- og netvirksomheder skal sikre en tilstrække-

lig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, og herunder bl.a. måle levering og

aftag af elektricitet i nettet.

Måling af elektricitet hos en elforbruger danner grundlag for en korrekt afregning af den pågælden-

de elforbrugers forbrug af elektricitet. Korrekt måling og afregning af den forbrugte elektricitet af-

hænger af andre aktiviteter som f.eks. etablering og afvikling af installationer, montering af målere,

herunder service af målere (udskiftning og kontrol af dem), aflæsning af målere, indberetning til

datahub af stamdata, måleværdier og priser, opkrævning af energisparebidrag, besvarelse af kunde-

henvendelser vedrørende tekniske spørgsmål samt afregning af forbrug over for elforbrugerens el-

handelsvirksomhed, herunder servicering af elhandelsvirksomheden ved bl.a. afbrydelser, genåb-

ning og klagesager.

Af de specielle bemærkninger til § 19 i forslag til lov om elforsyning (1998/LSF 234), jf. Folke-

tingstidende 1998-1999, tillæg A, side 5851, følger det, at hvis en transmissionsvirksomhed har en

elforbruger direkte tilsluttet til sit net, er virksomheden tillige bevillingspligtig som netvirksomhed

og skal udføre de opgaver over for elforbrugeren, som påhviler en netvirksomhed. Omfanget af be-

villingspligten skal i sådanne tilfælde præciseres i forbindelse med bevillingsudstedelsen. Endvidere

følger det af de almindelige bemærkninger til samme lovforslag, at netvirksomheder varetager den

fysiske forbindelse på distributionsniveau mellem på den ene side producenter og transmissionsnet

og på den anden side forbrugere af elektricitet. Transmissionsvirksomheder varetager på transmissi-

onsniveau den fysiske forbindelse mellem på den ene side producenter og på den anden side distri-

butionsnet og større elforbrugere.

I Danmark er der pt. 25 elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet. Ansvar for måling

af elektricitet hos elforbrugere, der er direkte tilsluttet transmissionsnettet, påhviler således trans-

missionsvirksomheden, konkret Energinet, og er ikke indeholdt i de netbevillinger, der er udstedt til

de netvirksomheder, der driver distributionsnet med henblik på levering af elektricitet til elforbruge-

re tilsluttet distributionsnettet.

I overensstemmelse hermed forestår Energinet måling af elforbrug hos 10 elforbrugere direkte til-

sluttet transmissionsnettet i det vestlige Danmark. De elforbrugere, som Energinet måler elektricitet

hos, er produktionskunder med eget forbrug, de såkaldte egenproducenter, dvs. kraftvarmeværker

og vindmølleparker.

Udover de 10 elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet, som får målt deres elforbrug af

Energinet, får 15 elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet primært i den østlige del af Dan-

mark målt deres elforbrug af netvirksomheder. Dette foregår efter aftale mellem Energinet og de

pågældende netvirksomheder. Nogle få netvirksomheder foretager således allerede i dag måling af

elforbrug hos kraftvarmeværker, Banedanmark og en enkelt fabrikationsvirksomhed i den østlige

del af Danmark.

Nogle af de 25 elforbrugere hører til i samme virksomhed, f.eks. Banedanmark, og modtager elek-

tricitet fra transmissionsnettet forskellige steder i landet. Banedanmarks elforbrug måles af fem for-

skellige netvirksomheder og indgår således som 5 elforbrugere i det samlede antal på 25 elforbruge-

re, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet.

3.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at ansvaret for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissions-

nettet flyttes fra Energinet til netvirksomhederne. Forslaget vedrører alle de 25 elforbrugere, som pt.

er direkte tilsluttet transmissionsnettet. Af de 25 elforbrugere bliver 10 elforbrugere i dag målt af

Energinet, mens de resterende 15 elforbrugere allerede bliver målt af netvirksomheder efter aftale

mellem Energinet og de pågældende netvirksomheder. De 10 elforbrugere, som i dag får målt elek-

tricitet af Energinet, og som med forslaget fremover skal have målt deres elforbrug af netvirksom-

heder, er kraftvarmeværker og vindmølleparker, de såkaldte egenproducenter.

På baggrund af Energistyrelsens godkendelse af en overdragelse af netbevilling i 2009 har Energi-

styrelsen konstateret, at der hos nogle af netvirksomhederne er blevet skabt en forståelse om, at net-

virksomheder også kan have ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet

transmissionsnettet. Energistyrelsen genoptog afgørelsen og fastslog i 2017, at ansvaret påhviler

transmissionsvirksomheden, hvilket vil sige Energinet.

Baggrunden for den foreslåede ordning er, at det vil skabe klarhed om opgavevaretagelsen, hvis der

kun er én aktørgruppe, som skal håndtere måling af elforbrugerne, og ikke som nu, hvor der i prak-

sis er to aktører, der måler de pågældende elforbrugere. I øvrigt bemærkes det, at måling af elfor-

brug ikke er en kerneopgave for Energinet, hvilket det til gengæld er for netvirksomhederne.

Formålet med at placere ansvaret for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet trans-

missionsnettet hos netvirksomhederne er endvidere at skabe en mere hensigtsmæssig rollefordeling;

med ændringen samles ansvaret for måling af elektricitet for alle elforbrugere i landet hos netvirk-

somhederne. Netvirksomhederne foretager i dag måling af elektricitet hos elforbrugerne i Danmark

ved hjælp af ca. 3,3 mio. målere. og har således erfaring med at foretage målinger hos de almindeli-

ge elforbrugere samt erfaring med at måle elforbrug hos egenproducenter, som er koblet på distribu-

tionsnettet.

Desuden varetager nogle netvirksomheder af historiske grunde og efter aftale mellem Energinet og

de pågældende netvirksomheder allerede i dag måleransvaret i forhold til 15 andre elforbrugere

direkte tilsluttet transmissionsnettet. Det er derfor ministeriets vurdering, at ansvaret for måling af

elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet med fordel kan blive en del af net-

virksomhedernes bevillingspligtige aktivitet..

Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en bestemmelse om, at en netvirksomhed skal må-

le den elektricitet, der leveres til elforbrugerne inden for en netvirksomheds netområde.

Med lovforslaget vil netvirksomheder også skulle måle el hos elforbrugere, som fremadrettet bliver

tilsluttet transmissionsnettet.

Ansvaret for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet vil med

lovforslaget komme til at påhvile den netvirksomhed, i hvis netområde den pågældende elforbruger

ligger. Dette betyder, at den pågældende elforbruger som udgangspunkt vil få målt sit elforbrug af

den netvirksomhed, i hvis netområde elforbrugeren befinder sig. En netvirksomhed, som har ansva-

ret for måling af elforbrug, vil også kunne indgå aftale med en anden netvirksomhed eller aktør,

f.eks. et serviceselskab, om den praktiske varetagelse af måleropgaver, hvis praktiske hensyn taler

for dette.

Ansvaret for måling af elektricitet hos en elforbruger direkte tilsluttet transmissionsnettet vil dog

ikke kunne overdrages til andre.

Lovforslaget angår alene flytning af ansvar for måling af forbrug af el hos elforbrugere direkte til-

sluttet transmissionsnettet fra Energinet til netvirksomhederne. Energinets ansvar for måling af le-

vering og aftag af elektricitet i transmissionsnettet i øvrigt, der følger af § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om

elforsyning, forbliver det samme.

Når ansvaret for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet med

lovforslaget overgår til netvirksomheden, forventes det, at der vil ske en ændring af bekendtgørelse

om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov

om elforsyning. Ændringen indebærer tilvejebringelse af hjemmel, så Energitilsynet forhøjer net-

virksomhedens omkostningsramme og forrentningsramme til dækning af meromkostninger som

følge af det ændrede krav i lov, der er forbundet med varetagelse af måleransvaret hos elforbrugere

direkte tilsluttet transmissionsnettet.

Den foreslåede flytning af ansvar for måling af elektricitet leveret hos elforbrugere, der er direkte

tilsluttet transmissionsnettet, fra Energinet til netvirksomhederne har desuden betydning for netvirk-

somhedernes forpligtelse til at realisere energibesparelser efter regler udstedt i medfør af lov om

elforsyning § 22, stk. 4, og dermed for netvirksomhedernes opkrævning af tariffer for omkostninger

til realisering af energibesparelser. Det er således Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets for-

ventning, at den foreslåede ændring vil betyde, at de netvirksomheder, som måler elektricitet leveret

hos slutkunder på transmissionsnettet i overensstemmelse med den såkaldte energispareaftale, vil

skulle påtage sig en forpligtelse til at realisere dokumenterbare energibesparelser efter regler udstedt

i medfør af § 22, stk. 4, i lov om elforsyning, på baggrund af den målte ellevering. Energispareafta-

len om energiselskabernes energispareindsats er indgået 16. december 2016 mellem energi-, forsy-

nings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

olie.

En konsekvens af, at ansvaret for måling af elforbrug hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissi-

onsnettet flyttes fra Energinet til netvirksomhederne, er, at § 7, stk. 1, i lov om elafgift (om måling

af forbrug af elektricitet) skal ændres, hvilket vil ske som en del af dette lovforslag.

3.4 Samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser

3.4.1 Gældende ret

Lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning indeholder ikke pligter

for netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og varmedistributionsvirksomheder til at sikre

videregivelse og samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser med henblik på at sik-

re, at en given realiseret energibesparelse kun tilskrives et energiselskab én gang.

Samkøring er en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører sammenkobling

af oplysninger, der kommer fra forskellige registersystemer. Der kan blandt andet være tale om ma-

skinelle overførsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet register, således at det mod-

tagne register udvides med disse oplysninger, eller maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra

forskellige registre, hvorved der dannes et nyt uddataprodukt, eksempelvis et nyt register.

Samkøring af personoplysninger i kontroløjemed kræver efter gældende dansk ret særskilt lov-

hjemmel. Det følger af en tilkendegivelse fra Retsudvalgets flertal i betænkningen over lovforslag

nr. L 50 af 16. januar 1991 (Folketingstidende 1990-91, 1. saml., tillæg A) om ændring af lov om

offentlige myndigheders registre og tidligere praksis fra Registertilsynet, som er videreført af Data-

tilsynet, at der ved samkøring i kontroløjemed stilles krav om, at en sådan samkøring sker på et

klart og utvetydigt retsgrundlag. Dette vil i praksis sige på grundlag af direkte lovhjemmel, ligesom

der stilles krav om, at de berørte personer har fået meddelelse om kontrollen, inden de afgiver op-

lysninger til myndigheden. Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse, at et sådan

hjemmelskrav desuden må gælde, når samkøringen foretages af private virksomheder.

Derudover følger det af persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4, at forinden behandling, som er omfattet

af anmeldelsespligten i persondatalovens § 43, iværksættes, skal Datatilsynets udtalelse indhentes,

når behandlingen omfatter samstilling eller samkøring af oplysninger i kontroløjemed.

Fra den 25. maj 2018 finder Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning

om databeskyttelse)

–

herefter kaldet databeskyttelsesforordningen

–

anvendelse. Databeskyttelses-

forordningen indeholder bl.a. persondataretlige regler om, hvornår en behandling af en persondata-

oplysning, herunder samkøring af oplysninger, hos en privat virksomhed er lovlig. I henhold til per-

sondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, er en behandling lovlig, hvis behandlingen er nødven-

dig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Databeskyttelsesforord-

ningen finder anvendelse på enkeltpersoner og enkeltmandsejede private virksomheder.

Til supplering af databeskyttelsesforordningen har justitsministeren den 25. oktober 2017 fremsat

lovforslag L 68 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-

tabeskyttelsesloven). Det fremgår af forslaget til databeskyttelsesloven, at forslaget til databeskyt-

telsesloven ophæver lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger og at forslaget

træder i kraft 25. maj 2018.

Efter databeskyttelsesforordningen er der ikke et udtrykkeligt krav om, at der skal være en direkte

lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed. Derudover fastsætter databeskyttelsesforordningen hel-

ler ikke et krav om, at tilsynsmyndighedens tilladelse skal indhentes, når der foretages samkøring af

oplysninger i kontroløjemed, eller at der skal gives information til den registreredes, inden samkø-

ringen foretages.

Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i kontroløjemed således skulle leve op til de al-

mindelige principper og regler om behandling. Da samkøring i kontroløjemed per definition vil væ-

re en indgribende behandlingssituation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksomheden på kra-

vene i blandt andet forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger, her-

under proportionalitetsprincippet. Om samkøring af personoplysninger i kontroløjemed henvises til

betænkning nr. 1565/2017, side 86-87 og side 96-97.

3.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af energispareaftalens pkt. 12.10 (Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes

energispareindsats mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselska-

berne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie), at energiselskabernes såkaldte samarbejdsorganer,

som er sammenslutninger af energiselskaberne inden for hver energiart, årligt gennemfører en sam-

køring af alle sager om realiserede energibesparelser på tværs af brancher for at sikre mod dobbelt-

tælling. For at sikre, at energiselskaberne forpligtes til og kan foretage den aftalte samkøring af op-

lysninger i kontroløjemed skal der tilvejebringes en hjemmel for sikre at energiselskaberne samkø-

rer oplysninger, herunder personoplysninger, om realiserede energibesparelser.

Det fremgår af lovforslagets § 6, stk. 1, at det foreslås, at lovændringen træder i kraft 1. juli 2018.

På tidspunktet for den foreslåede lovændrings ikrafttræden 1. juli 2018 er databeskyttelsesforord-

ningen tillige trådt i kraft, hvorfor samkøring af oplysninger i kontroløjemed hos private virksom-

heder således skal behandles efter databeskyttelsesforordningens regler og forslaget til databeskyt-

telsesloven.

For at skabe et retsgrundlag for at netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og varmedistri-

butionsvirksomheder kan samkøre oplysninger, herunder personoplysninger, om realiserede energi-

besparelser i kontroløjemed, foreslås det, at der i henholdsvis lov om elforsyning, lov om naturgas-

forsyning og lov om varmeforsyning fastsættes en pligt for energiselskaberne til at sikre, at et ener-

giselskabs oplysninger én gang årligt videregives og samkøres med oplysningerne om realiserede

energibesparelser fra alle andre netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og varmedistribu-

tionsvirksomheder. Det foreslås desuden i lovene at præcisere, at videregivelsen og samkøringen

skal anvendes til kontrol af, om den samme realiserede energibesparelse tilskrives to gange. Desu-

den foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler

om den årlige samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser, herunder, at netvirksom-

heder, naturgasdistributionsselskaber og varmedistributionsvirksomheder samlet skal sikre samkø-

ringens gennemførelse, da en ordning, hvorefter visse virksomheder ikke deltager, vil udhule ord-

ningen.

Oplysninger om energiselskabernes realiserede energibesparelser indeholder både oplysninger om

personer og enkeltmandsvirksomheder og om juridiske personer. For så vidt angår oplysninger om

personer og enkeltmandsvirksomheder skal behandlingen af oplysningerne efter gældende ret over-

holde persondataloven . Persondataloven regulerer imidlertid ikke retsstillingen for juridiske perso-

ner. Ved dette lovforslags ikrafttræden vil databeskyttelsesfordningen finde anvendelse. Databe-

skyttelsesforordningen gælder ligeledes ikke for juridiske personer.

Når en netvirksomhed, et naturgasdistributionsselskab eller en varmedistributionsvirksomheden

videregiver personoplysninger med henblik på samkøring i kontroløjemed, er der i sig selv tale om

en behandling efter databeskyttelsesforordningen, der skal være i overensstemmelse med forordnin-

gens artikel 6. For at skabe et sikkert retsgrundlag for videregivelsen foreslås det derfor, at der fast-

sættes en pligt for energiselskaberne til at videregive oplysninger om realiserede energibesparelser

med henblik på samkøring i det tidligere omtalte kontroløjemed.

Databehandleren efter forordningen være den virksomhed, som energiselskabet sender sine oplys-

ninger til med henblik på samkøringen. Samkøringen hos databehandleren udøves efter instruktion

og aftale med den dataansvarlige netvirksomhed, naturgasdistributionsselskab eller varmedistributi-

onsvirksomhed.

Når et energiselskab videregiver personoplysninger angående selskabets realiserede energibesparel-

ser med henblik på samkøring i kontroløjemed, behandles oplysningerne i forbindelse med videre-

givelse og samkøring til et andet formål, end det formål oplysningerne er indsamlet til at varetage.

Energiselskabet indsamler således personoplysningerne med henblik på at kunne identificere de

pågældende realiserede energibesparelser, med henblik på at kunne udbetale tilskud til realiserin-

gen og sikre dokumentation for hvilket energiselskab, der skal tilskrives en given energibesparelse.

Når energiselskabet videregiver og samkører personoplysningerne, så sker det med henblik på at

kontrollere, at den samme realiserede energibesparelse kun tilskrives et energiselskab én gang.

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 4, 2. led, at den dataansvarlige, bl.a. på baggrund af

”te-

sten” i litra a-e,

kan foretage en vurdering af, hvornår en viderebehandling er forenelig med det

formål, som personoplysningerne oprindeligt blev indsamlet til.

Det fremgår af forordningens artikel 6, stk. 4, 2. led, litra a-e, og præambelbetragtning nr. 50, 1.

afsnit, 5. pkt., at for at afgøre om et andet behandlingsformål er foreneligt med det formål, som per-

sonoplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, skal den dataansvarlige bl.a. tage hensyn til enhver

forbindelse mellem det formål, som personoplysningerne er indsamlet til og formålet med den på-

tænkte viderebehandling, den sammenhæng, hvori personoplysningerne er blevet indsamlet, navnlig

med hensyn til forholdet mellem den registrerede og den dataansvarlige, personoplysningernes art,

navnlig om særlige kategorier af personoplysninger behandles, jf. artikel 9, eller om personoplys-

ninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser behandles, jf. artikel 10, den påtænkte videre-

behandlings mulige konsekvenser for de registrerede og tilstedeværelse af fornødne garantier, som

kan omfatte kryptering eller pseudonymisering.

Hvis en behandling således

–

på baggrund af

”testen” –

ikke er uforenelig med det oprindelige be-

handlingsformål, kan behandlingen lovligt ske på baggrund af og inden for rammerne af det oprin-

delige hjemmelsgrundlag f.eks. artikel 6, stk. 1, litra f. Dette kommer også til udtryk i præambelbe-

tragtning nr. 50, 1. afsnit, 2. pkt., hvoraf det følger, at i dette tilfælde kræves der ikke andet rets-

grundlag end det, der begrundede indsamlingen af personoplysningerne.

Det bemærkes, at det følger af forordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 4, om oplysnings-

pligt, at hvis den dataansvarlige agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål end

det, hvortil de er indsamlet, skal den dataansvarlige, forud for denne viderebehandling give den

registrerede oplysninger om dette andet formål og andre relevante yderligere oplysninger, jf. hen-

holdsvis artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2.

En eventuel viderebehandling til nye formål, hvis den ikke bygger på samtykke eller er bestemt i

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, skal derfor

leve op til den ovenfor omtalte ”test”.

Anvendelsen af denne test forudsætter i udgangspunktet en konkretiseret vurdering.

Som angivet ovenfor er formålet med at indhente personoplysningerne hos f.eks. en tilskudsmodta-

ger i første omgang primært at sikre identifikation af den realiserede energibesparelse, herunder

identifikation af hvem, der skal modtage et tilskud for realiseringen af energibesparelsen. Indhentel-

sen af disse personoplysninger har således til formål at sikre kontrol med hvilke energibesparelser,

der tilskrives hvilke energiselskaber. Videregivelse og samkøring af samme personoplysning i kon-

troløjemed har til formål at sikre, at den samme energibesparelse kun tilskrives et energiselskab én

gang.

I forhold til anvendelsen af den omtalte test på genanvendelse af personoplysninger om realiserede

energibesparelser må formålet med genanvendelsen af personoplysningerne i forbindelse med vide-

regivelse og samkøring ikke være uforeneligt med formålet med indhentelsen. Det forudsættes med

lovforslaget, at en sådan genanvendelse ikke har et formål, der er uforeneligt med indhentelsen af

oplysningerne. Både indhentelsen og genanvendelsen af oplysningerne har således til formål at sik-

re kontrol med hvilke energibesparelser, der tilskrives hvilke energiselskaber. Det forudsættes såle-

des, at dette formål ikke er uforeneligt med det formål at sikre, at den samme energibesparelse kun

tilskrives et energiselskab én gang.

3.5 Markedsmæssige vilkår i aftaler om energibesparelser

3.5.1 Gældende ret

Efter den nugældende lov om elforsyning § 46, stk. 1 og 2, skal aftaler, som kollektive elforsy-

ningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, indgås

på markedsmæssige vilkår. De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftale-

tidspunktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvor-

ledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af

prisernes og vilkårenes markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Energitilsynet efter an-

modning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet skøns-

mæssigt fastsætte den markedsmæssige pris. Den skønsmæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund

for den økonomiske regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed.

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 575 af 18. juni 2012. Af bemærkninger til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2011-12, A, L 176 som fremsat, s. 10 og 17, fremgår, at de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder skal udarbejde og opbevare en skriftlig dokumentation for, at der er handlet

markedsmæssigt. Når en aftale indgås, skal der herunder udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den

valgte metode for sikring af markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Beskrivelsen vedlægges

aftalen som et bilag.

Af de nævnte bemærkninger fremgår endvidere, at de selvangivelsespligtige kollektive elforsy-

ningsvirksomheder i forvejen er forpligtet til at udarbejde dokumentation i henhold til skattekontrol-

lovens § 3 B, stk. 5, og den heri hjemlede bekendtgørelse nr. 401 af 28. april 2016 om dokumentati-

on af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Dokumentationen udleveres til Energitilsynet

efter anmodning, suppleret med yderligere materiale og redegørelser i det omfang Energitilsynet

anmoder om det.

Efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, er visse skattepligtige, der alene eller sammen med koncern-

forbundne virksomheder, falder under visse størrelsesgrænser, undtaget af kravet om at udarbejde

transfer pricing-dokumentation for, at prisen svarer til hvad der kunne være opnået, hvis transaktio-

nen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 401 af 28. april 2016 om dokumentation af prisfastsættelsen af

kontrollerede transaktioner fremgår, at omfattede af bekendtgørelsen er de skattepligtige, som ved

opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for han-

delsmæssige eller økonomiske transaktioner med forbundne parter (kontrollerede transaktioner),

som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet

mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Det er tillige et krav, for at være omfattet af

§ 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at den skattepligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumenta-

tion for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for disse kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrol-

lovens § 3 B, stk. 5. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fremgår, at det i skattekontrollovens § 3 B, stk.

6, er angivet, at skattepligtige, som falder under visse størrelsesgrænser, kun skal udarbejde doku-

mentation for visse kontrollerede transaktioner.

Det fremgår også bemærkningerne til § 46 i lov om elforsyning, at markedsmæssighed kan sikres på

flere måder. Bestemmelsen indebærer således ikke et generelt krav om, at alle aftaler skal sendes i

udbud.

Det fremgår af § 46 i lov om elforsyning, at Energitilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den pris,

som skal lægges til grund for den økonomiske regulering af virksomheden, hvis en virksomhed ikke

fyldestgørende redegør for og dokumenterer de indgåede aftalers markedsmæssighed. I bemærk-

ningerne til bestemmelsen forudsættes det, at Energitilsynet vil udøve sit skøn inden for rammerne

af OECD’s Guidelines for

Transfer Pricing og SKATs vejledning »Transfer Pricing

–

Dokumenta-

tionspligten«. Energitilsynet skal primært beskæftige sig med væsentlige aftaler.

Endelig fremgår det af bemærkninger til § 46, stk. 1 og 2, at da regelgrundlagene vedrørende afta-

lers markedsmæssighed er ensartede på skatteområdet og energiområdet vil det i konkrete tilfælde

kunne være hensigtsmæssigt med en dialog med skatteforvaltningen i forbindelse med Energitilsy-

nets sagsbehandling.

Efter den nugældende § 28 c, stk. 1, i lov om naturgasforsyning skal aftaler, som bevillingspligtige

selskaber og Energinet.dk indgår med andre selskaber, herunder koncernforbundne selskaber, ind-

gås på markedsmæssige vilkår. Dette gælder også aftaler, der indgås med henblik på at opfylde for-

pligtelser til at realisere energibesparelser, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 4.

Efter § 28 c, stk. 2, skal de aftaler, der er omfattede af bestemmelsen, foreligge i skriftlig form på

aftaletidspunktet. Selskaberne udarbejder skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er

fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes

markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Energitilsynet efter anmodning. Hvis markeds-

mæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet skønsmæssigt fastsætte den mar-

kedsmæssige pris. Den skønsmæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regu-

lering af selskabet. Det samme gælder efter § 28 c, stk. 3, tilsvarende for aftaler, der indgås af

Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energi-

net.dk.

Bestemmelsens § 28 c, stk. 2, om skriftlig dokumentation blev ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 ind-

sat i lov om naturgasforsyning og svarer til bestemmelsen i § 46, stk. 2, i lov om elforsyning,

Af lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 176 som fremsat, s. 10 og 17,

fremgår bl.a., at ændringen af stk. 1 er en præcisering af, at de bevillingspligtige selskabers aftaler

skal ske på markedsmæssige vilkår, dvs. vilkår som kunne være opnået, hvis transaktionen var af-

sluttet mellem uafhængige parter.

Det fremgår endvidere af bemærkninger til lovforslagets ændring af stk. 2, at bestemmelsen fastslår,

at selskaberne skal udarbejde og opbevare en skriftlig dokumentation for, at der er handlet mar-

kedsmæssigt. Når en aftale indgås, skal der udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den valgte meto-

de for sikring af markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Beskrivelsen vedlægges aftalen som et

bilag.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at naturgasselskaberne i forvejen er forpligtet

til at udarbejde dokumentation i henhold til skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, og den heri hjemlede

bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner nr. 42 af 24.

januar 2006. Dokumentation for aftalers markedsmæssighed udleveres til Energitilsynet efter an-

modning, suppleret med yderligere materiale og redegørelser i det omfang Energitilsynet anmoder

om det. Markedsmæssighed kan sikres på flere måder. Bestemmelsen indebærer således ikke et

generelt krav om at alle aftaler skal sendes i udbud.

Energitilsynet forudsættes i bemærkningerne tillige at udøve sit tilsyn og sit skøn inden for ram-

merne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing

og SKATs vejledning »Transfer Pricing

–

Do-

kumentationspligten«. Energitilsynet skal primært beskæftige sig med væsentlige aftaler.

Endelig fremgår, at da regelgrundlaget vedrørende aftalers markedsmæssighed er ensartede på skat-

teområdet og energiområdet vil det i konkrete tilfælde kunne være hensigtsmæssigt med en dialog

med skatteforvaltningen i forbindelse med Energitilsynets sagsbehandling.

Efter § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning skal varmedistributionsvirksomheder sikre realiserin-

gen af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 2.

Efter § 28 b, stk. 4, skal aftaler, som varmedistributionsvirksomheder indgår med andre virksomhe-

der, herunder koncernforbundne virksomheder, indgås på markedsbestemte vilkår.

Det fremgår ikke af ordlyden eller lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketingsti-

dende 2005-06, tillæg A, s. 4760ff, hvad der er den nærmere retsvirkning af tilsidesættelse af kravet

om, at aftaler skal indgås på markedsbestemte vilkår.

Efter § 28 b, stk. 5, skal de af stk. 4 omfattede aftaler foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet.

Virksomhederne skal på begæring fra Energitilsynet forelægge tilstrækkelig dokumentation for,

hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.

Endelig indebærer bestemmelsen i stk. 5, at dokumentationskravet gælder i forhold til væsentlige

aftaler. Kravet svarer således til, hvad der gælder efter lov om elforsyning og lov om naturgas, idet

Energitilsynet efter disse love primært forudsættes at beskæftige sig med væsentlige aftaler.

3.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I september 2017 afgav Rigsrevisionen beretning nr. 23/2016 om energispareordningen til Folketin-

get.

Af Rigsrevisionens beretning, s. 3, fremgår, at Statsrevisorerne finder det særdeles relevant, at

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i juni 2017 har ændret reglerne og styrket tilsynet med

energispareordningen.

Styrkelsen af tilsynet med energispareordningen bør også indebære en styrkelse af tilsynets mulig-

hed for at påse markedsmæssigheden af de aftaler, som de kollektive elforsyningsvirksomheder,

naturgasdistributionsselskaber og varmedistributionsvirksomheder indgår med henblik på opfyldel-

se af de forpligtelser til at realisere energibesparelser, der fremgår af henholdsvis § 22, stk. 1, nr. 5, i

lov om elforsyning, og de krav, der er fastsat i regler fastsat i medfør af § 22, stk. 4, i lov om elfor-

syning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, herunder de krav der er fastsat i medfør af § §

14, stk. 2, i lov om naturgasforsyning samt § 28 b, stk. 1-5, i lov om varmeforsyning, herunder de

krav, der er fastsat i medfør af § 28 b, stk. 2, i lov om varmeforsyning.

For at styrke tilsynets muligheder for at påse spørgsmål om markedsmæssighed er der behov for at

sikre effektivitet og transparens i Energitilsynets sagsbehandling og sikre forudsigelighed og klar-

hed for virksomhederne i forhold til hhv. dokumentationskrav, Energitilsynets fastsættelse af en

markedsmæssig pris og konsekvenser ved manglende overholdelse af reglerne.

Som det fremgår af de ovenfor citerede bemærkninger til de gældende bestemmelser forudsættes

det, at tilsynet med aftalernes markedsmæssighed sker inden for rammerne af

OECD’s Guidelines

for Transfer Pricing og SKATs vejledning »Transfer Pricing

–

Dokumentationspligten«.

Energitilsynet skal som nævnt ovenfor primært beskæftige sig med væsentlige aftaler, og det angi-

ves endvidere i bemærkningerne til de gældende bestemmelser, at da regelgrundlagene vedrørende

aftalers markedsmæssighed er ensartede på skatteområdet og energiområdet, vil det i konkrete til-

fælde kunne være hensigtsmæssigt med en dialog med skatteforvaltningen i forbindelse med Ener-

gitilsynets sagsbehandling. En fremtidig ordning bør fortsat administreres inden for disse rammer.

Det har imidlertid i forbindelse med administration af den nugældende bestemmelse om markeds-

mæssighed på området for energispareforpligtelser vist sig behov for en nærmere regulering af om-

rådet. Der har herunder vist sig behov for en nærmere regulering af indholdet af dokumentationen

for markedsmæssighed i forhold til aftaler om energispareforpligtelser, herunder dokumentation af

væsentlige aftaler som virksomheder, der ikke er omfattet af skattelovgivningens dokumentations-

krav, indgår med henblik på opfyldelse af sådanne forpligtelser.

En fremtidig ordning for Energitilsynets opgave med at vurdere markedsmæssigheden af aftaler på

området for realisering af energispareforpligtelser bør på den ene side sikre en effektiv tilrettelæg-

gelse og gennemførelse af tilsynsopgaven. På den anden side bør en fremtidig ordning tillige sikre

forudberegneligheden af dels de krav, der stilles til virksomhederne, og dels krav til den pris der

fastsættes, hvis Energitilsynet ikke finder det tilstrækkeligt godtgjort, at aftalen er indgået på mar-

kedsmæssige vilkår. Der bør således tilvejebringes en ordning, hvorefter der kan fastsættes regler

om, hvilke kriterier, herunder kvantitative kriterier, og metoder, der skal lægges til grund ved fast-

sættelse af priser, herunder regler der afskærer eller begrænser skønsudøvelsen, når Energitilsynet

har vurderet, at det ikke er godtgjort, at aftalen er markedsmæssig.

Det findes mest hensigtsmæssigt, at de nærmere regler om vurderingen af aftalers markedsmæssig-

hed og fastsættelse af markedsmæssige priser, herunder de nærmere regler om dokumentation og

metoder til Energitilsynets fastsættelse af priser, fastsættes ved bekendtgørelse, idet reguleringen vil

have karakter af teknisk-administrative regler.

Det foreslås at indføre en ordning, hvorefter energi- forsynings- og klimaministeren efter lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning kan fastsætte regler om vurdering

af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris. Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan herunder fastsætte regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige

pris, for de aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår for at opfylde forpligtelsen til at

realisere dokumenterbare energibesparelser efter de tre love, men som ikke vurderes at være mar-

kedsbestemte eller markedsmæssige.

I forhold til lov om varmeforsyning foreslås der indført en regel om, hvilken retlig følge en tilside-

sættelse af kravet om, at aftaler skal være indgået på markedsbestemte vilkår, vil have.

Herved sikres der overensstemmelse med, hvad der gælder efter lov om elforsyning og lov om na-

turgasforsyning.

Det foreslås, at ministeren på området for realisering af energispareforpligtelser kan fastsætte regler,

hvorefter der på grundlag af kvantitative kriterier og krav kan fastsættes en markedsmæssig pris.

For at sikre en effektiv ressourceudnyttelse kan den foreslåede bemyndigelse således udnyttes til at

fastsætte regler, som afskærer og begrænser det skøn, der i øvrigt vil skulle foretages efter bestem-

melsen.

Det foreslås herudover, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om revisionspligt og

om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde samt om sagsbehandling.

Herved sikres hensynet til klarhed og forudberegnelighed og en tilstrækkelig sikring af dokumenta-

tionen for markedsmæssigheden af aftaler, der indgås med henblik på at opfylde energispareordnin-

gens krav.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4.1 Økonomiske konsekvenser

4.1.1 Økonomiske konsekvenser ved overvågning af elforsyningssikkerheden og fastsættelse af

elforsyningssikkerhedsniveauet

Forslaget forventes at medføre et øget ressourcetræk for Energistyrelsen i forbindelse med vurde-

ringen af Energinets anbefalinger til ministeren om elforsyningssikkerhedsniveauet. Der vil skøns-

mæssigt blive tale om ¼ årsværk. Omkostninger hertil vil blive dækket af elforbrugerne via gebyr-

ordningen. Forslaget forventes dermed ikke at have offentlige økonomiske konsekvenser.

4.1.2

Økonomiske konsekvenser ved lovforslagets øvrige dele

Forslaget forventes ikke at have offentlige økonomiske konsekvenser for så vidt angår de øvrige

elementer af lovforslaget.

4.2 Administrative konsekvenser

4.2.1 Overvågning af elforsyningssikkerheden og fastsættelse af elforsyningssikkerhedsniveauet

Overvågning af elforsyningssikkerheden og fastsættelse af elforsyningssikkerhedsniveauet vil

skønsmæssigt indebære et ressourcetræk på ¼ årsværk i Energistyrelsen. Ressourcetrækket skyldes

den ekstra tid, som vil medgå til vurdering af Energinets anbefalinger til ministeren om elforsy-

ningssikkerhedsniveauet.

4.2.2

Øvrige dele af lovforslaget

Forslaget forventes ikke at have offentlige administrative konsekvenser for så vidt angår de øvrige

elementer af lovforslaget.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5.1 Økonomiske konsekvenser

5.1.1 Overvågning af elforsyningssikkerheden og fastsættelse af elforsyningssikkerhedsniveauet

Forslaget forventes at bidrage til, at der sikres et tættere tilsyn med, om opretholdelsen af forsy-

ningssikkerheden sker på en omkostningseffektiv måde. De nye rammer kan betyde, at anvendelsen

af kapacitetssikringen kan ske mere omkostningseffektivt. De nærmere konsekvenser for Energinets

investeringer med henblik på sikring af elforsyningssikkerheden og for forbrugerne, herunder er-

hvervslivet, der afkræves betaling for Energinets omkostninger over systemtariffen, kan ikke vurde-

res endeligt, førend elforsyningssikkerhedsniveauet bliver fastlagt politisk.

Lovforslaget medfører øgede krav til Energinets redegørelse om udviklingen af elforsyningssikker-

heden, som skal sendes til ministeren årligt. Som udmøntning af gældende ret, hvorefter Energinet

overvåger forsyningssikkerheden, udfærdiger Energinet i dag en redegørelse, som indeholder op-

lysninger om elforsyningssikkerheden, herunder status herfor, igangværende og fremadrettede initi-

ativer, omkostninger til elforsyningssikkerhed, afbrudsstatistik, fremadrettet risikovurdering m.v.

Indholdet af redegørelsen vil i et vist omfang være det samme. Der vil dog indgå yderligere elemen-

ter i redegørelsen efter den nye bestemmelse og pligten til udfærdigelse af redegørelsen vil fremgå

af elforsyningsloven.

Energinet anvender på nuværende tidspunkt ca. et årsværk på udarbejdelsen af redegørelsen, som

nu bliver et lovkrav. Udgifterne overvæltes på elforbrugerne via systemtariffen.

Flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissions-

nettet

Der forventes begrænsede engangsomkostninger for de berørte netvirksomheder og Energinet i for-

bindelse med overdragelse af de pågældende kunder fra Energinet til netvirksomhederne. Disse

engangsomkostninger relaterer sig til, at netvirksomhederne evt. skal lave tilpasning af deres it-

systemer for at kunne varetage måleransvaret.

Med hensyn til netvirksomhedernes løbende omkostninger, som er forbundet med overtagelse af

ansvaret for måleropgaven, forventes det, at der vil ske en ændring af bekendtgørelse om indtægts-

rammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsy-

ning. Ændringen vil indebære tilvejebringelse af hjemmel, så Energitilsynet forhøjer netvirksomhe-

dens omkostningsramme og forrentningsramme til dækning af meromkostninger som følge af det

ændrede krav i lov, der er forbundet med varetagelse af måleransvaret hos forbrugere direkte tilslut-

tet transmissionsnettet.

Ændringen af ansvaret for måling af transmissionskundernes elforbrug har også konsekvenser for

transmissionskundernes betaling til energispareordningen. Det hænger sammen med, at disse kun-

ders forbrug efter den foreslåede ændring bliver målt af en bestemt netvirksomhed.

Efter Energistyrelsens opfattelse får netvirksomheder, der måler elforbrug hos slutkunder på trans-

missionsnettet, en større energispareforpligtelse som følge af transmissionsnetkundernes forbrug.

5.1.2

Netvirksomhederne opkræver omkostningerne til de øgede energibesparelser gennem deres tariffer,

som de opkræver hos elhandelsvirksomhederne. Det er Energistyrelsens forventning, at elhandels-

virksomhederne vil videresende omkostningerne til netvirksomhedernes øgede energibesparelser til

de relevante slutkunder på transmissionsnettet.

Netvirksomhedernes gennemførelse af energibesparelser og opkrævning af omkostninger skal iføl-

ge lov om elforsyning hvile i sig selv. Det er derfor Energistyrelsens vurdering, at netvirksomhe-

dernes omkostninger ikke skal betragtes som en ”øvrig efterlevelsesomkostning” i EØK-forstand.

Det kan dog forventes, at den ændrede håndtering for enkelte kunder vil medføre, at de i fremtiden

vil blive opkrævet bidrag til energispareordningen.

For kommende slutkunder på transmissionsnettet, f. eks.. datacentre, forventer Energistyrelsen på

ovennævnte baggrund ,at de vil skulle betale et øget bidrag til energispareordningen via opkrævnin-

gen fra deres elhandelsselskab. Der er stor usikkerhed om størrelsen af datacentres energiforbrug

og udbygningstakten af de enkelte datacentre. Datacentrene forventes indfaset gradvist over de

kommende år, men det faktiske forbrug i indfasningsperioden kendes ikke. Vurdering af størrelsen

af datacentrenes bidrag er således behæftet med betydelig usikkerhed men et samlet øget bidrag til

energispareordningen fra alle slutkunder vurderes på baggrund af Energinets analyseforudsætninger

2017 om datacentrenes elforbrug i 2018 og selskabernes kendte priser for energispareforpligtelsen

at være et etcifret millionbeløb.

Den foreslåede ændring vil alene have de beskrevne negative og positive erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for året 2020, idet energispareforpligtelsen for 2020 fastsættes ud fra energiforbruget i

2018, jf. energispareaftalen.

5.1.3 Samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser

Med lovforslaget foreslås indført regler om netvirksomheders, naturgasdistributionsselskabers og

fjernvarmedistributionsvirksomheders samkøring af data om energisparesager under energispare-

ordningen. Reglerne foreslås indført for at kontrollere for dobbeltindberetninger af energisparesa-

ger, der udløser tilskud fra energiselskaberne.

Med forslaget foreslås indført hjemmel til i hhv. elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og

varmeforsyningsloven, at der for de tre typer energiselskaber fastsættes en pligt til én gang om året

at samkøre deres sager for at tjekke for dobbeltindberetninger. Desuden foreslås det, at der indføres

en bemyndigelse i de tre love til at udstede nærmere regler om samkøringen.

Det forventes, at de omfattede energiselskaber vil have omkostninger til samkøringen af energispa-

resagerne. Energiselskaberne vil kunne opkræve omkostningerne hos forbrugerne, idet ordningen

for alle tre typer energiselskaber skal hvile i sig selv. Som nævnt ovenfor angående bidrag til ener-

gispareordningen fra transmissionskunder, er det Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurde-

ring, at energiselskabernes omkostninger ikke skal betragtes som en øvrig efterlevelsesomkostning i

relation til erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, idet ordningen skal hvile i sig selv.

Selskabernes omkostninger vil imidlertid skulle betales af deres kunder, hvoraf en del vil være er-

hvervskunder. Erhvervskundernes betaling af udgiften til videregivelse og samkøring vil derfor væ-

re en afledt konsekvens af lovforslaget i relation til erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Det er Energistyrelsens opfattelse, at udgiften vil være af mindre omfang men det kan ikke kvantifi-

ceres yderligere på nuværende tidspunkt. Der vil desuden være en engangsudgift til etablering af

regneark i et format, der kan samkøres.

5.1.4 Markedsmæssige vilkår i aftaler om energibesparelser

Der findes i elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og varmeforsyningsloven regler om, at

aftaler som netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og fjernvarmedistributionsvirksomhe-

der indgår med andre selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår. Der er desuden i lov om

elforsyning og lov om naturgasforsyning regler om, at Energitilsynet kan fastsætte en skønsmæssig

pris, hvis selskaberne ikke har dokumentation for, at en aftale er indgået på markedsmæssige vilkår.

Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse, at tilsvarende indirekte gælder efter

varmeforsyningsloven.

Med lovforslaget foreslås indført regler om, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris og

vilkår, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris for de aftaler, som

energiselskaberne indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparel-

ser. Ministeren kan endvidere efter forslaget fastsætte regler om revisionspligt og dokumentations-

pligtens indhold og rækkevidde samt om sagsbehandling.

Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse, at de foreslåede regler bl.a. lægger op

til en ændret form for administrativ sanktion ved overtrædelse af reglerne om, at aftaler skal indgås

på markedsmæssige vilkår, end dem der gælder i dag. Efter gældende ret skal Energitilsynet således

fastsætte en skønsmæssig pris hvis reglerne er overtrådt. Efter forslaget kan energi-, forsynings- og

klimaministeren fastsætte regler om, at Energitilsynet ved overtrædelse af reglerne om markeds-

mæssighed fastsætte en markedsmæssig pris og vilkår for aftalen, jf. ovenfor.

Det er på den baggrund Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse, at det er svært at kon-

kludere, om de foreslåede regler vil betyde større udgifter for energiselskaberne eller ej, i forhold til

hvis reglerne ikke blev ændret. Som nævnt ovenfor, så skal energiselskabernes økonomi hvile i sig

selv. Der kan derfor alene være en afledt effekt i relation til erhvervsøkonomiske konsekvensvurde-

ringer i forhold til energiselskabernes erhvervskunder, der kunne opgøres ift. et business-as-usual-

scenarie.

I forbindelse med det lovforberedende arbejde, har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet identi-

ficeret én sag, hvor problemstillingen om hvorvidt en aftale var indgået på markedsmæssige vilkår

var relevant. Det er ministeriets opfattelse, at der er tale om en for lille population til, at man me-

ningsfyldt kan regne på, hvor stor en del af energiselskabernes aftaler, der efter et business-as-

usual-scenarie kan forventes ikke at være indgået på markedsmæssige vilkår. Der er på den bag-

grund ikke gennemført yderligere beregninger af forslagets afledte effekter i relation til erhvervs-

økonomiske konsekvensvurderinger.

5.1.5 Øvrige dele af lovforslaget

Forslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for så vidt angår de øvrige ele-

menter af lovforslaget.

5.2 Administrative konsekvenser

5.2.1 Flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissions-

nettet

For de elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet, som ikke allerede får foretaget måling af

elektricitet af en netvirksomhed, vil der skulle indgås aftale med den netvirksomhed, i hvis netom-

råde elforbrugeren ligger. Aftaleindgåelse vil medføre en administrativ byrde af begrænset og kort-

varig karakter.

5.2.2 Øvrige dele af lovforslaget

Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for så vidt angår de øvrige elementer

af lovforslaget.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

8.1 Overvågning af elforsyningssikkerheden og fastsættelse af elforsyningssikkerhedsniveauet

Efter eldirektivets (direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for

elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF) artikel 4 skal medlemsstaterne sikre overvåg-

ning af elforsyningssikkerheden. Artikel 4 afløste en tilsvarende bestemmelse i direktiv nr.

2003/54/EF. Fristen for implementering var 1. juli 2004. Kravet er bl.a. implementeret i § 27 a, i lov

om elforsyning, hvorefter Energinet har forpligtelsen til at varetage elforsyningssikkerheden.

Med lovforslaget vil de nærmere rammer, indenfor hvilke Energinet vil skulle overvåge og sikre

elforsyningssikkerhed i Danmark, blive fastsat i loven. Der vil være tale om en styrkelse af ram-

merne for overvågningen og afrapporteringen.

De præciseringer og ændringer, som er indeholdt i nærværende lovforslag, falder inden for eldirek-

tivets rammer.

Fastsættelse af niveauet for elforsyningssikkerheden er ikke omfattet af EU-direktivet.

8.2 Ophævelse af nationale bestemmelser som følge af umiddelbart anvendelige EU-netregler (lov

om elforsyning)

EU-netreglerne; Kommissionens forordning (EU) nr. 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse

af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (herefter benævnt SO GL) samt

Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for

kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (herefter benævnt CACM), er udstedt

med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/ 2009 om betingelserne for

netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (elforordningen).

Kapitel 5 om systemansvarlig virksomhed i lov om elforsyning, §§ 27 a - 27 c, omhandler forhold,

som reguleres af SO GL og CACM. Efter EUF-Traktatens artikel 288 er en forordning almengyldig

og umiddelbart gældende i hver medlemsstat og må ikke gennemføres i national ret. Der er derfor

behov for ophævelse af de bestemmelser, der fremgår af lov om elforsyning, som fremover regule-

res ved EU-netreglerne, for at sikre, at der ikke er modstridende national regulering eller dobbeltre-

gulering.

Bestemmelserne i lov om elforsyning om Energinets betaling for de meromkostninger, som netvirk-

somhederne har efter §§ 27 b og 27 c til at holde anlæg driftsklare m.v. er ikke reguleret i forord-

ningerne.

Omkostningerne bliver via systemtariffen overvæltet på elforbrugerne, herunder erhvervskunder.

Art. 9 i SO GL har en bestemmelse, der giver medlemsstaterne mulighed for på tilsvarende vis at få

dækket udgifter, der vurderes at være rimelige, lønsomme og forholdsmæssige bl.a. gennem netta-

riffer. På denne baggrund foreslås de eksisterende betalingsbestemmelser videreført for de tilsva-

rende bestemmelser i SO GL.

Ministeren vil med lovforslaget blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om betalingen.

Dette forventes at blive udmøntet som en cost+ metode, dvs. inkl. en rimelig fortjeneste. Det forud-

sættes, at metoden i givet fald vil kunne udarbejdes i overensstemmelse med EU´s statsstøtteregler.

I det omfang reglerne medfører statsstøtte, som kræver Kommissionens godkendelse, vil bestem-

melsen først kunne træde i kraft når Kommissionen har godkendt ordningen og kun i det omfang,

det følger af denne godkendelse.

8.3 Øvrige dele af lovforslaget

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har i perioden fra den 17. november 2017 til den 15. december 2017 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet,

Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for

Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,

Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-

kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den

Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Bo-

liger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S,

Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk

Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities

Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas For-

ening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell

A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Varefak-

ta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK,

Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsfor-

ening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra

–

Ener-

gibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI

–

Organisation for erhvervslivet,

Dommerfuldmægtigforeningen, DTU

–

Institut for Vindenergi, DTU

–

Myndighedsbetjening, E.ON

Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklage-

nævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG,

Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk,

Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belys-

ningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsappara-

ter (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Net-

work, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hava-

rikommissionen, Hess ApS, HMN Naturgas , HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR

Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling

(IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup

A/S, Kjærgaard A/S, KL

–

Center for Intern Økonomi og Administration, Kooperationen (Den Ko-

operative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og

Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,

Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelle-

ejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Miljøpartiet De Grønne, Mærsk

Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center

–

MEC, NEAS Energy A/S, NGF Na-

ture Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Off-

shoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Plastindustrien,

Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE, SEAS-NVE, Solar Elements A/S, Solar

Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS, Statens Byggeforsk-

ningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut,

TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S , Vedvarende Energi, VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S,

Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien , Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfon-

den, Økologisk Landsforening, Ørsted, Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aar-

hus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Med lovforslaget vil der

skønsmæssigt komme et

ressourcetræk på ¼ års-

værk i Energistyrelsen,

som vil medgå til vurde-

ring af Energinets anbefa-

linger til ministeren om

elforsyningssikkerhedsni-

veauet.

Med lovforslaget forven-

tes nogle erhvervsmæssi-

ge elforbrugere direkte

tilsluttet transmissionsnet-

tet for 2020 at skulle beta-

le bidrag til energispare-

ordningen.

Der forventes alene be-

grænsede éngangsom-

kostninger for berørte

netvirksomheder, i det

omfang de evt. skal lave

tilpasning af deres it-

systemer for kunne vare-

tage ansvaret for måling

af elektricitet hos elfor-

brugere direkte tilsluttet

transmissionsnettet.

For Energinet vil der skul-

le bruges 1 årsværk til

udarbejdelse af redegørel-

se om elforsyningssikker-

hed. Omkostninger hertil

vil blive betalt af elfor-

brugerne via systemtarif-

fen.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Med lovforslaget forventes, at

erhvervsmæssige elforbrugere

tilsluttet distributionsnettet vil

skulle betale lavere bidrag til

energispareordningen.

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Ingen

Der kan være en admini-

strativ byrde af begrænset

og kortvarig karakter i

forbindelse med aftale-

indgåelse for elforbrugere

direkte tilsluttet transmis-

sionsnettet, der ikke alle-

rede får foretaget måling

af en netvirksomhed

Ingen

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører dele af eldirektivet. Lovforslaget

sikrer endvidere i overensstemmelse med EUF-traktatens

art. 288, at der ikke i lov om elforsyning er bestemmelser,

der reguleres af EU-forordninger (netregler).

NEJ

Overholdelse af de fem

principper for implemente-

ring af erhvervsrettet regu-

lering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr.1

I den gældende lov om elforsyning anvendes betegnelsen forsyningssikkerhed. Det fremgår f. eks.

af § 1 i lov om elforsyning, at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gen-

nemføres i overensstemmelse med hensynet til bl.a. forsyningssikkerheden.

Med forsyningssikkerheden forstås elforsyningssikkerheden.

Den foreslåede ændring

indebærer en præcisering af lovteksten, således at ordene ”forsyningssik-

kerhed” og ”forsyningssikkerheden” overalt i loven ændres til ”elforsyningssikkerhed” og ”elforsy-

ningssikkerheden”.

Den foreslåede ændring bringer således loven ajour i forhold til den betegnelse, der anvendes i dag.

Forslaget indebærer ingen ændringer i retstilstanden.

Til nr. 2

(§ 5)

§ 5 i lov om elforsyning indeholder en række definitioner af forskellige begreber på elforsynings-

området. Begrebet elforsyningssikkerhed er ikke defineret i loven.

Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i

§ 5, nr. 6,

at der indsættes en definition af elforsy-

ningssikkerhed.

Elforsyningssikkerhed defineres i medfør af lovforslagets § 1, nr. 2, som sandsynlighed for, at der

er elektricitet til rådighed for forbrugerne, når den efterspørges.

Formuleringen ”sandsynlighed”

indebærer, at når den fremtidige elforsyningssikkerhed beregnes,

da anlægges en probabilistisk tilgang, hvori der tages hensyn til udetider af forskellige dele af elsy-

stemet, herunder mulighed for, at elektricitet kan leveres fra udlandet via udlandsforbindelser. Den

beregnede elforsyningssikkerhed fremadrettet kan herved sammenholdes med den målte historiske

elforsyningssikkerhed, der opgøres som det gennemsnitlige antal afbrudsminutter og omfanget af

ikke-leveret energi blandt større og mindre elforbrugere.

Formuleringen ”el til rådighed for forbru-

gerne, når den efterspørges”

indikerer muligheden for at inddrage prisfleksibelt forbrug i beregning

af elforsyningssikkerheden, f.eks. vil det ikke tælle med i opgørelsen af afbrudsminutter, hvis for-

brugeren mod betaling frivilligt vælger at få afkoblet deres forbrug.

På grund af tilfældige variationer i udetid for elsystemets dele bør elforsyningssikkerhed ses som en

periode.

Hensigten med denne definition er dels at kunne sammenligne den faktisk registrerede elforsynings-

sikkerhed med et ønsket niveau, dels at kunne bedømme fremtidige investeringer ud fra deres for-

ventede virkning på elforsyningssikkerheden.

Med den foreslåede ændring vil det tillige sikres, at der er en ensartet forståelse af begrebet elforsy-

ningssikkerhed, hvilket vil styrke rammerne for en ensartet afrapportering og overvågning af elfor-

syningssikkerheden.

Til nr. 3

(§ 8, stk. 1)

Efter § 8, stk. 1, i lov om elforsyning, skal alle elforbrugere her i landet, medmindre omkostninger-

ne er finansieret af statsmidler, jf. § 8, stk. 5, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a, betale en for-

holdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at

gennemføre nærmere angivne offentlige forpligtelser. Kollektive elforsyningsvirksomheder er defi-

neret i elforsyningslovens § 5, nr. 10.

Dette omfatter i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2, bl.a. Energinets omkostninger til ydelser i forbindelse

med sikring af tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende

elforsyningssystem i medfør af § 27 a, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 8, stk. 1,

til omkostninger i § 27 a, stk. 1, nr. 2, ændres til en hen-

visning til omkostninger forbundet med at sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionska-

pacitet efter Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitets-

transmissionssystemer. Det er en konsekvensændring som følge af, at § 27 a, stk. 1, nr. 2, ophæves

og erstattes af forordningens art. 18-20. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8,

om ophævelse af § 27 a, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 4

(§ 8, stk. 1, nr. 4)

Da der i den gældende § 22 i lov om elforsyning foreslås indsat et nyt stk. 5 og 6, jf. lovforslagets §

1, nr. 7, og stk. 5-8 i den gældende § 22 herefter bliver til stk. 7-10, foreslås henvisningen til § 22,

stk. 5, i den gældende § 8, stk. 1, nr. 4, ændret til § 22, stk. 7.

Til nr. 5

(§ 20, stk. 1, nr. 4)

Det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, at det påhviler transmissions- og netvirk-

somheder at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser og her-

under bl.a. foretage målinger på levering og aftag af elektricitet i nettet. Bestemmelsen gælder for

elektricitet på alle spændingsniveauer, jf. de specielle bemærkninger til § 20 i forslag til lov om

elforsyning (1998/LSF 234), jf. Folketingstidende 1998-1999, tillæg A spalte 5851.

Bestemmelsen indebærer, at Energinet skal foretage målinger på levering og aftag i transmissions-

nettet, og at netvirksomhederne skal foretage målinger på levering og aftag i deres distributionsnet.

Energinet forestår måling af elektricitet hos 10 elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet,

som er lokaliseret i den vestlige del af Danmark, mens nogle netvirksomheder i praksis efter aftale

med Energinet forestår måling af elektricitet hos 15 elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnet-

tet, som primært er beliggende i den østlige del af Danmark.

Af den foreslåede ændring af

§ 20, stk. 1, nr. 4,

sammenholdt med den foreslåede ændring § 22, stk.

1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, følger, at netvirksomhederne får ansvaret for måling af forbrug af

elektricitet hos elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet, og som befinder sig i den

pågældende netvirksomheds netområde.

Om baggrunden for den foreslåede ændring henvises til afsnit 3.3.2.

Den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, nr. 4, indebærer, at Energinet fortsat skal varetage opgaven

med øvrig måling af levering og aftag af elektricitet i transmissionsnettet, f.eks. måling af elektrici-

tet, som transporteres via transmissionsnettet fra en producent til et distributionsnet. Energinet skal

med forslaget blot ikke længere have ansvaret for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte

tilsluttet transmissionsnettet.

Til nr. 6

(§ 22, stk. 1, nr. 2)

Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning, skal en netvirksomhed

måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens distributionsnet.

Energinet forestår måling af elektricitet hos 10 elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet,

som er lokaliseret i den vestlige del af Danmark, mens nogle netvirksomheder i praksis forestår må-

ling af elektricitet hos 15 elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet, primært beliggende i

den østlige del af Danmark. At disse netvirksomheder foretager måling af elektricitet hos elforbru-

gere direkte tilsluttet transmissionsnettet, beror på aftaler mellem Energinet og de pågældende net-

virksomheder. I kraft af disse aftaler måler disse netvirksomheder således elektricitet hos elforbru-

gere, selvom elektriciteten ikke går via netvirksomhedens distributionsnet.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 22, stk. 1, nr. 2,

sammenholdt med lovforslagets § 1, nr. 5,

at netvirksomhederne får ansvaret for måling af elforbrug hos elforbrugere, der er direkte tilsluttet

transmissionsnettet, og som befinder sig i den pågældende netvirksomheds netområde.

Om baggrunden for den foreslåede ændring henvises til afsnit 3.3.2.

Idet ansvaret for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet med

forslaget flyttes fra Energinet til netvirksomhederne, foretages der i § 22, stk. 1, nr. 2, en ændring,

hvorefter netvirksomheder skal måle den elektricitet, der leveres til elforbrugere inden for netvirk-

somhedens netområde. Heraf følger, at netvirksomhederne også skal måle den elektricitet, der leve-

res til elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet i deres respektive netområder.

I forbindelse med netvirksomhedernes overtagelse af ansvaret for måleropgaven hos elforbrugere

direkte tilsluttet transmissionsnettet vil netvirksomhederne kunne foretage udskiftning af installati-

oner, herunder montere deres egne nye elmålere. Der stilles imidlertid ikke krav om, at elmålere hos

elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet skal udskiftes, idet netvirksomhedens varetagelse

af måleransvaret er uafhængigt af, om netvirksomheden ejer elmåleren eller elmålerne, som er pla-

ceret hos elforbrugerne direkte tilsluttet transmissionsnettet.

Der vil ikke være noget til hinder for, at den netvirksomhed, som har ansvaret for måling af elfor-

brug, indgår aftale med en anden netvirksomhed eller aktør, f.eks. et serviceselskab, om den prakti-

ske varetagelse af måleropgaver. Ansvaret for måling af elektricitet hos en elforbruger direkte til-

sluttet transmissionsnettet kan dog ikke overdrages til andre.

Lovforslaget vedrører alle elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet. Da 15 af disse

elforbrugere allerede i praksis efter aftale med Energinet får målt deres elforbrug af netvirksomhe-

der, vil alene 10 elforbrugere opleve, at de skal indgå nye aftaler med den pågældende netvirksom-

hed, i hvis netområde elforbrugeren befinder sig. Disse aftaler skal afløse de eksisterende aftaler,

som elforbrugerne har med Energinet. Derudover vil de netvirksomheder, som skal i gang med at

måle elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet, formentlig skulle foretage

tilpasninger af it-systemer for at kunne varetage måleransvaret. Der henvises i den forbindelse til

afsnit 5.

Netvirksomheder vil med lovforslaget også få ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere,

som i fremtiden bliver direkte tilsluttet transmissionsnettet i den pågældende netvirksomheds net-

område.

Den foreslåede flytning af ansvar for måling af elektricitet leveret hos elforbrugere, der er direkte

tilsluttet transmissionsnettet, fra Energinet til netvirksomhederne har som nævnt ovenfor i afsnit

3.3.2, desuden betydning for omfanget af netvirksomhedernes forpligtelse til at realisere energibe-

sparelser efter regler udstedt i medfør af lov om elforsyning § 22, stk. 4, og dermed netvirksomhe-

dernes opkrævning af tariffer til dækning af deres omkostninger til realisering af energibesparelser.

Omfanget af netvirksomhedernes forpligtelse til at realisere energibesparelser efter regler udstedt i

medfør af lov om elforsyning § 22, stk. 4, er reguleret i Aftale af 16. december 2016 om energisel-

skabernes energispareindsats (herefter benævnt energispareaftalen). Aftalen er indgået mellem

energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas,

fjernvarme og olie og gælder for perioden 2016-2020. Det omfang af bl.a. netvirksomhedernes an-

del af de energibesparelser, der skal realiseres efter aftalen, er desuden fastsat i bekendtgørelse nr.

840 af 28. juni 2017 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Energispareaftalen fastsætter såkaldte energisparemål for el-, naturgas-, varme- og oliesektoren,

som er mål for, hvor meget hver sektor årligt skal bidrage til energispareindsatsen under aftalen.

Ifølge energispareaftalens pkt. 4.2 udgør energisparemålet for netvirksomhederne, naturgasdistribu-

tionsselskaberne og fjernvarmedistributionsvirksomhederne 3,18 pct. af det endeligt korrigerede

energiforbrug, som opgjort i Energistyrelsens energistatistik, plus 40 pct. af nettab, ligeledes opgjort

i Energistyrelsens energistatistik. Derudover tillægges naturgasdistributionsselskaberne et mål på

0,07 PJ og fjernvarmedistributionsvirksomhederne et mål på 0,493 PJ.

Energistyrelsens energistatistik for det endeligt korrigerede energiforbrug udarbejdes på baggrund

af den energi, som netvirksomhederne måler. Det fremgår af energispareaftalens pkt. 4.2, at forde-

lingen af energisparemålet mellem el-, naturgas-, fjernvarme- og oliesektoren for perioden 2018-

2019 skal ske på baggrund af Energistyrelsens energistatistik fra 2016. Energisparemålet for 2020

fordeles på baggrund af energistatistikken for 2018. Ifølge energispareaftalen skal el-, naturgas-,

fjernvarme- og oliesektoren årligt spare 10,1 PJ i aftaleperioden, hvilket desuden fremgår af den

politiske aftale om en PSO-løsning indgået 17. november 2016 mellem den daværende regering

(Venstre) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Netvirksomhedernes opkrævning af tariffer hos deres kunder, elhandelsselskaberne, for omkostnin-

ger til realisering af energibesparelser skal efter § 73, stk. 1, i lov om elforsyning ske efter rimelige,

objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier gi-

ver anledning til. Tarifferne fastsættes ifølge § 73 a, stk. 1, i lov om elforsyning af netvirksomhe-

derne efter metoder, som er godkendt af Energitilsynet. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

efter § 73 a, stk. 3, i lov om elforsyning fastsætte regler om indholdet af de metoder, der anvendes

til at fastsætte tarifferne, hvilket er sket i bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om net-

virksomheders, regionale

transmissionsvirksomheders og Energinet.dk’s metoder for fastsættelse af

tariffer m.v.

For slutkunder på transmissionsnettet forventes den foreslåede ændring derfor at få den afledte ef-

fekt, at disse kunder vil skulle betale et øget bidrag til energispareordningen via opkrævningen fra

deres elhandelsselskab. Omvendt forventes andre elkunder, der ikke er tilsluttet transmissionsnettet,

med den foreslåede ændring ikke at skulle betale den omkostning til realisering af energibesparelser

hos netvirksomhederne, som forbruget hos transmissionskunderne er anledning til.

Til nr. 7

(§ 22, stk. 4)

Som det fremgår af afsnit 3.4.1 i de almindelige bemærkninger til nærværende lovforslag, indehol-

der lov om elforsyning ikke pligter for netvirksomheder til at sikre videregivelse og samkøring af

oplysninger om realiserede energibesparelser med andre energiselskaber på tværs af energiarter

med henblik på at sikre, at en given realiseret energibesparelse kun tilskrives et energiselskab én

gang.

Videregivelse og samkøring af personoplysninger i kontroløjemed for private virksomheder kræver

efter gældende ret udtrykkelig lovhjemmel.

Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse fra 25. maj 2018. Efter 25. maj 2018 kræver vide-

regivelse og samkøring af personoplysninger i kontroløjemed hos private virksomheder ikke længe-

re en udtrykkelig lovhjemmel. Samkøringen skal dog stadig være lovlig efter forordningen. En sik-

ker metode til at sikre, at en sådan videregivelse og samkøring af personoplysninger i kontroløje-

med er lovlig er, at pålægge energiselskaberne en pligt til at sikre, at den omtalte samkøring gen-

nemføres.

Det henvises i det hele til lovforslagets almindelige bemærkningers afsnit 3.4.

Det foreslås med forslaget, at der fastsættes regler i lov om elforsyning om, at en netvirksomhed

forpligtes til at sikre, at oplysninger om netvirksomhedens realiserede energibesparelser én gang

årligt videregives og samkøres med oplysninger om realiserede energibesparelser fra andre netvirk-

somheder, fra naturgasdistributionsselskaber og fra varmedistributionsvirksomheder. Videregivel-

sen og samkøringen skal anvendes til kontrol af, om den samme realiserede energibesparelse til-

skrives mere end én netvirksomhed, ét naturgasdistributionsselskab eller én varmedistributionsvirk-

somhed. Det foreslås desuden, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsæt-

te regler om den årlige videregivelse og samkøring af realiserede energibesparelser, herunder, at

netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og varmedistributionsvirksomheder samlet skal

sikre samkøringens gennemførelse.

For en beskrivelse af, hvad betegnelsen samkøring dækker over, henvises til de almindelige be-

mærkninger, afsnit 3.4.1. At en realiseret energibesparelse tilskrives en netvirksomhed, et naturgas-

distributionsselskab eller en varmedistributionsvirksomhed, betyder, at den pågældende energibe-

sparelse tilskrives det pågældende energiselskab til dokumentation for, at energiselskabet har reali-

seret de dokumenterbare energibesparelser, som selskabet har pligt til efter regler udstedt i medfør

af lov om elforsynings § 22, stk. 4, lov om naturgasforsynings § 14, stk. 2, og lov om varmeforsy-

nings § 28 b, stk. 2.

Efter forslaget skal en netvirksomhed sikre, at videregivelsen og samkøringen gennemføres én gang

årligt. Samme forpligtelser foreslås med forslaget indført for naturgasdistributionsselskaber og var-

medistributionsvirksomheder. Det forudsættes således med forslaget, at videregivelsen og samkø-

ringen omfatter relevante oplysninger i alle netvirksomhedens sager om realisering af energibespa-

relser. Ligeledes forudsættes det med forslaget, at samkøringen omfatter relevante oplysninger i alle

naturgasdistributionsselskabernes og varmedistributionsvirksomhedernes sager om realisering af

energibesparelser. Det forudsættes således efter forslaget, at der alene gennemføres én samkøring

om året af alle relevante oplysninger i selskabernes sager om realisering af energibesparelser. Den

enkelte netvirksomhed, det enkelte naturgasdistributionsselskab eller den enkelte varmedistributi-

onsvirksomhed skal således, efter den foreslåede bestemmelse, ikke nødvendigvis selv gennemføre

samkøringen. Netvirksomheden, naturgasdistributionsselskabet eller varmedistributionsvirksomhe-

den skal imidlertid sikre, at deres oplysninger videregives til en anden part, f.eks. et energiselskab

eller en brancheorganisation, der gennemfører samkøringen af de relevante oplysninger om realise-

rede energibesparelser, med mindre netvirksomheden, naturgasdistributionsselskabet eller varmedi-

stributionsvirksomheden selv foretager samkøringen på alle selskabernes vegne.

Som det fremgår af afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til nærværende lovforslag, er bag-

grunden for de foreslåede bestemmelser om netvirksomheders videregivelse og samkøring af oplys-

ninger om realiserede energibesparelser, at det af energispareaftalen fra 2016’s pkt. 12.10 fremgår,

at energiselskabernes såkaldte samarbejdsorganer, som er sammenslutninger af energiselskaberne

inden for hver energiart, årligt gennemfører en samkøring af alle sager om realiserede energibespa-

relser på tværs af brancher for at sikre mod dobbelttælling. For at sikre, at netvirksomhederne lov-

ligt kan foretage den aftalte samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser, foreslås

indført en forpligtelse for netvirksomhederne til at sikre, at oplysninger om deres realiserede ener-

gibesparelser én gang årligt samkøres med oplysninger om realiserede energibesparelser fra natur-

gasdistributionsselskaber og fra varmedistributionsvirksomheder.

Forslaget vedrørende en ny bestemmelse i

§ 22, stk. 5,

indebærer, at netvirksomheder skal sikre, at

oplysninger om netvirksomheders energibesparelser én gang årligt videregives og samkøres med

oplysninger om realiserede energibesparelser fra andre netvirksomheder, fra naturgasdistributions-

selskaber og varmedistributionsvirksomheder. Netvirksomhederne skal ved samkøringen kontrolle-

re, om den samme realiserede energibesparelse tilskrives mere end én netvirksomhed, ét naturgasdi-

stributionsselskab eller en varmedistributionsvirksomhed én gang.

For ikke at foretage unødig samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser forudsættes

det, at netvirksomhederne, naturgasdistributionsselskaberne og varmedistributionsvirksomhederne

samlet set alene foretager én årlig samkøring. Dette skyldes hensynet til databeskyttelsesdirektivets

krav om proportionalitet i behandlingen af oplysninger. Det fremgår desuden af forslaget til en ny

bestemmelse i § 22, stk. 6, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at

energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at netvirksomheder, naturgasdistri-

butionsselskaber og varmedistributionsvirksomheder samlet skal sikre samkøringens gennemførel-

se.

Såfremt energiselskaberne i forbindelse med samkøringen af oplysninger om realiserede energibe-

sparelser finder, at en given energibesparelse er forsøgt tilskrevet to gange, skal energiselskaberne

behandle sagen efter de almindelige gældende regler i bekendtgørelsen om ordningen om tilbage-

trækning af tilskrevne energibesparelser, bekendtgørelse nr. 840 af 30. juni 2017 om energispare-

ydelser i net- og distributionsvirksomheder, samt i energispareaftalen. Dette indebærer efter ordnin-

gens regler, at energibesparelsen tilskrives det energiselskab, der først har indgået aftale med kun-

den om overdragelse af retten til at energiselskabet kan tilskrives energibesparelsen. Dette vil heref-

ter indebære, at den databehandler, der gennemfører samkøringen giver meddelelse til de involvere-

de dataansvarlige energiselskaber om den givne energibesparelse, der er forsøgt tilskrevet to eller

flere energiselskaber. Ministeren kan bede om oplysninger om samkøringen og resultaterne heraf

efter § 84, stk. 1, i lov om elforsyning.

Det foreslås i den nye bestemmelse i

§ 22, stk. 6,

at energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte regler om den årlige videregivelse og samkøring af realiserede energibesparelser, herun-

der, at netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og varmedistributionsvirksomheder samlet

skal sikre samkøringens gennemførelse.

Baggrunden for, at der tilvejebringes bemyndigelse til, at energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler om den årlige videregivelse og samkøring er, at der er behov for en nærmere

regulering af, hvordan videregivelsen og samkøringen praktisk gennemføres. Der er desuden behov

for i den forbindelse at fastsætte regler om, at netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber, jf.

lov om naturgasforsyning, og varmedistributionsvirksomheder, jf. lov om varmeforsyning, samlet

skal sikre samkøringens gennemførelse, samt hvordan dette sikres.

Det er nødvendigt, at netvirksomhederne, naturgasdistributionsselskaberne og varmedistributions-

virksomhederne samlet får en kollektiv forpligtelse til at sikre samkøringens gennemførelse, idet

hvert energiselskab ikke uden de andre selskabers medvirken kan sikre en samkøring af oplysninger

om både energiselskabets egne og andre energiselskabers realiserede energibesparelser.

Forslaget forventes at indebære, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om den

årlige videregivelse og samkøring af realiserede energibesparelser samt at de omfattede energisel-

skaber samlet skal sikre samkøringens gennemførelse. Som det fremgår af den foreslåede nye be-

stemmelse i § 22, stk. 5, skal der alene gennemføres én samlet årlig samkøring af oplysningerne om

realiserede energibesparelser. Der vil desuden efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes

regler om, hvilke relevante oplysninger der skal indgå i samkøringen, i hvilket format, herunder

elektronisk format, oplysningerne skal videregives og hvornår på året samkøringen skal gennemfø-

res.

Til nr. 8

(§ 27 og § 27 a)

Bestemmelserne er en delvis videreførelse af den gældende § 27 a.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af lov om elforsyning, at ministeren har det overordnede ansvar for

elforsyningssikkerheden. Ministeren har en række beføjelser efter loven til at varetage dette ansvar,

herunder fastsættelse af regler, godkendelse af anlæg m.v. Ministeren fører endvidere efter § 51,

stk. 1, i lov om elforsyning tilsyn med den virksomhed, som Energinet udøver i medfør af loven.

Kompetencen til at føre dette tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i bekendtgø-

relse nr. 1090 af 25. september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af

§ 27, stk. 1,

at ministeren har det overordnede ansvar for

elforsyningssikkerheden. Bestemmelsen, som er ny, vil indebære en præcisering af ministerens

overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden. Formålet med præciseringen er at sikre, at der er

klarhed over opgaver og ansvar i forbindelse med sikring af elforsyningssikkerheden.

Det vil indebære, at ministeren (dvs. Energistyrelsen) som hidtil i medfør af § 51, stk. 1, i lov om

elforsyning, vil føre sektortilsyn med Energinets varetagelse af opgaver efter lov om elforsyning,

herunder i forbindelse med Energinets overvågning og opretholdelse af det fastsatte niveau for el-

forsyningssikkerhed.

Tilsynet omfatter i den forbindelse tilsyn med Energinets planlægningsmål bl.a. på baggrund af den

systemplan, som Energinet udarbejder.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at ministeren har det overordnede ansvar for at sikre elforsy-

ningssikkerheden på længere sigt, og skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i §

27, stk. 2 og 3, om Energinets ansvar og opgaver og om ministerens beføjelse til at fastsætte ni-

veauet for elforsyningssikkerheden.

Efter den gældende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, i lov om elforsyning, er Energinet ansvarlig for

forsyningssikkerheden og skal for at opfylde denne forpligtelse dels opretholde den tekniske kvali-

tet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem dels sikre tilstedeværelsen af en

tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem.

Den gældende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, videreføres ikke i lov om elforsyning, da forpligtelsen

til at opretholde den tekniske kvalitet og balance afløses af tilsvarende bestemmelser herom i

Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for

drift af elektricitetstransmissionssystemer (herefter benævnt SO GL), særligt art. 18-20.

Efter

art. 19 i SO GL bestemmer transmissionssystemoperatøren (TSO’en, hvilket vil sige Energinet

i Danmark)

i realtidsdrift systemtilstanden for sit transmissionssystem. TSO’en realtidsovervåger

nærmere angivne transmissionssystemparametre.

Efter art. 20 i SO GL træffer TSO'en foranstaltninger for at sikre, at dennes transmissionssystem

forbliver i ’normal tilstand’, og er ansvarlig for at håndtere brud på driftssikkerheden. For at opfylde

dette mål udvikler, udarbejder og aktiverer hver TSO afhjælpende tiltag under iagttagelse af propor-

tionalitetsprincippet, princippet om optimering mellem den højeste samlede effekt for de laveste

samlede omkostninger for alle involverede parter, og skal så vidt muligt anvende markedsbaserede

mekanismer til at sikre netsikkerheden og

–stabiliteten

samt sikre gennemsigtighed.

Det følger således af art. 19 og 20, at Energinet realtidsovervåger systemtilstande for sit transmissi-

onssystem og træffer foranstaltninger for at sikre,

at transmissionssystemet forbliver i ’normal til-

stand’,

og at Energinet er ansvarlig for at håndtere brud på driftssikkerheden.

Det fremgår af SO GL art. 18, at et transmissionssystem er i normal tilstand, når alle følgende be-

tingelser er opfyldt: a) spænding og flow er inden for de driftsmæssige sikkerhedsgrænser, der er

fastsat i overensstemmelse med artikel 25. b) frekvens opfylder følgende kriterier: i) frekvensafvi-

gelsen i statisk tilstand ligger inden for standardfrekvensintervallet, eller ii) den absolutte værdi for

frekvensafvigelsen i statisk tilstand er ikke højere end den maksimale frekvensafvigelse i statisk

tilstand, og de systemfrekvensgrænser, der er fastsat for alarmtilstanden, er ikke opfyldt. c) reserver

af aktiv og reaktiv effekt er tilstrækkelige til at modstå udfald på listen over udfald fastsat i overens-

stemmelse med artikel 33 uden at overskride de driftsmæssige sikkerhedsgrænser. d) drift af den

berørte TSO's systemområde er og forbliver inden for de driftsmæssige sikkerhedsgrænser efter

aktivering af afhjælpende tiltag efter forekomst af et udfald på listen over udfald fastsat i overens-

stemmelse med artikel 33.

Når et transmissionssystem efter SO GL er i ’normal tilstand’, sikres opretholdelse af den tekniske

kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem, ligesom tilstedeværelsen af

en tilstrækkelig produktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem sikres. Lov om

elforsyning § 27 a, stk. 1, reguleres således af SO GL og rummes indholdsmæssigt i SO GL art. 18-

20.

Det fremgår af § 27 a, stk. 2, i lov om elforsyning, at Energinet til varetagelsen af sine forpligtelser i

stk. 1 kan indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet.

Lov om elforsyning § 27 a, stk. 2, foreslås ophævet, da forholdet reguleres af SO GL art. 40-53,

særligt art. 40, 45-47, 52 og 53. Hertil henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, om

bestemmelsen om nyaffattelse af lov om elforsyning § 27 a, stk. 3, hvor lov om elforsyning § 27 a,

stk. 2, delvist videreføres.

Art. 40 omhandler organisation, roller, ansvarsområder og kvalitet af dataudveksling. Art. 41-53

regulerer dataudveksling. Det fastsættes i bestemmelserne, hvilke oplysninger der skal udveksles.

Det fremgår af art. 40, stk. 1, at udvekslingen og fremlæggelsen af data og oplysninger i henhold til

dette afsnit så vidt muligt skal afspejle den reelle og forventede situation for transmissionssystemet.

Hertil henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, om ophævelse af § 27 a, stk. 1, i lov

om elforsyning, hvoraf fremgår, at TSO’en træffer foranstaltninger

for at sikre, at dennes transmis-

sionssystem forbliver i normal tilstand. For at TSO’en kan varetage denne opgave, er der brug for

oplysninger, som angivet i art. 41-53.

Bestemmelsen i § 27 a, stk. 2, i lov om elforsyning, rummes indholdsmæssigt i SO GL art. 41-53 og

art. 41-53 vil således erstatte § 27 a, stk. 2 i lov om elforsyning.

Med ophævelsen af § 27 a, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, sikres det, at der ikke bibeholdes be-

stemmelser i national ret, når forholdet reguleres af en forordning. På denne måde sikres en korrekt

gennemførelse af EU-netregler på området.

(§ 27, stk. 2)

Det følger af den foreslåede

§ 27, stk. 2,

at Energinet er den systemansvarlige virksomhed og har

ansvaret for at overvåge og opretholde det fastsatte elforsyningssikkerhedsniveau.

Systemansvarlig virksomhed er i følge lovens § 5, nr. 18, defineret som ”Virksomhed, der har det

overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammen-

hængende elforsyningssystem”.

Energinet varetager i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet op-

gaven som systemansvarlig virksomhed.

Formålet med det foreslåede stk. 2, er at præcisere, at Energinet er den systemansvarlige virksom-

hed, og dermed har ansvaret for at overvåge og opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssik-

kerheden. Der er hovedsagelig tale om videreførelse af gældende ret, hvorefter Energinet som sy-

stemansvarlig virksomhed har det overordnede ansvar for at opretholde elforsyningssikkerheden.

Forpligtelsen for Energinet til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammen-

hængende elforsyningssystem dels sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet i

det sammenhængende elforsyningssystem, som fremgår af den gældende bestemmelse i § 27 a, stk.

1, nr. 1 og 2, videreføres ikke i den nyaffattede bestemmelse, da forholdet reguleres af art. 18-20 i

SO GL. Dette indebærer, at Energinet som hidtil skal varetage disse forpligtelser, men at de tilsva-

rende forpligtelser følger af forordningen og ikke af lov om elforsyning.

Energistyrelsen vil som hidtil i medfør af § 51, stk. 1, føre sektortilsyn med Energinets opgavevare-

tagelse efter det foreslåede § 27, stk. 2. Energistyrelsens tilsyn forventes dog som følge af de fore-

slåede bestemmelser i § 27 a om udarbejdelse af redegørelse om elforsyningssikkerhed at blive me-

re effektivt som følge af, at rammerne for Energinets beslutninger om sikring af elforsyningssikker-

heden styrkes.

(§ 27, stk. 3)

Gældende lovgivning beskriver ikke, hvor ansvaret for at fastsætte niveauet for elforsyningssikker-

hed ligger. Energinet fastsætter niveauet for elforsyningssikkerhed og er samtidig ansvarlig for at

opretholde elforsyningssikkerheden. Ministeren er overordnet ansvarlig for elforsyningssikkerhe-

den, men det fremgår ikke af lov om elforsyning, at ministeren har beføjelse til at fastsætte et kon-

kret mål for elforsyningssikkerheden.

Det foreslås derfor i

§ 27, stk. 3,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter niveauet for

elforsyningssikkerheden.

En mulighed for ministeren for fastsættelse af niveauet for elforsyningssikkerhed vil give en klar

retning, der vil bidrage til at danne en tydelig ramme for varetagelse af elforsyningssikkerheden.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 27 a, stk. 1, der forpligter Energinet at

udarbejde en redegørelse om elforsyningssikkerhed med nærmere fastsat indhold.

Med den foreslåede ændring vil ansvarsfordelingen mellem Energinet og energi-, forsynings- og

klimaministeren blive tydeliggjort. Det vil således med bestemmelsen blive gjort klart, at ministeren

fastsætter niveauet for elforsyningssikkerhed, som Energinet skal overvåge og opretholde.

Dette indebærer, at ministeren som udgangspunkt fastsætter et niveau for elforsyningssikkerheden i

form af et konkret mål for elforsyningssikkerheden.

Niveauet fastsættes ud fra en vurdering af blandt andet omkostningerne forbundet med et givent

niveau, og det skal samtidig sikres, at realiseringen af niveauet kan gennemføres på den mest om-

kostningseffektive måde.

Vurderingen foretages bl.a. på baggrund af den redegørelse, som Energinet er forpligtet til at udar-

bejde i medfør af den foreslåede § 27 a, stk. 1, og på baggrund af Energistyrelsens indstilling til

ministeren vedrørende redegørelsens konklusioner.

Indtil ministeren fastsætter niveauet, vil det niveau, som Energinet hidtil har fastsat, og som mini-

steren tager til efterretning, være gældende.

(§ 27, stk. 4)

Det følger af § 31, stk. 1, i lov om elforsyning, at Energinet bl.a. skal bidrage til at sikre de bedst

mulige betingelser for konkurrence.

Det følger videre af SO GL art. 4, stk. 2, litra. d, at medlemsstaterne i forbindelse med forordnin-

gens anvendelse skal sikre, at TSO’erne så vidt muligt anvender markedsbaserede mekanismer til at

sikre netsikkerheden og-stabiliteten. Energinet skal endvidere i medfør af § 28, stk. 2, nr. 16, i lov

om elforsyning anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved an-

skaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv.

Det foreslås i

§ 27, stk. 4,

at ved opretholdelse af det fastsatte niveau for elforsyningssikkerheden,

jf. stk. 2, anvender Energinet i overensstemmelse med § 28, stk. 2, nr. 16, markedsbaserede meto-

der. I tilfælde af manglende konkurrence skal Energinet anvende regulerede priser til betaling for

ydelser.

Formålet med bestemmelsen er at præcisere Energinets forpligtelse til at anvende markedsbaserede

metoder i forbindelse med sikring af elforsyningssikkerheden. Hvis Energinet konstaterer, at der

ikke er konkurrence, skal der anvendes regulerede priser. Bestemmelsen har til hensigt at reducere

Energinets anvendelse af de kommercielle aktørers produktions- og forbrugsanlæg til at sikre elfor-

syningssikkerheden uden om markedsbaserede løsninger.

Energinet skal således i videst muligt omfang markedsgøre de ydelser, der i dag fremskaffes for at

sikre elforsyningssikkerheden, herunder hvor ydelserne er i konkurrence med Energinets egne an-

læg.

Energinet skal gennem langsigtede udmeldinger om behov skabe grundlag for, at der skabes mulig-

hed for konkurrence og derved markedsgørelse af produkter. Endvidere skal definitionen af de ydel-

ser/produkter, der efterspørges, understøtte, at flest mulige aktører kan byde på produkterne, og at

der skabes transparens i det langsigtede behov.

I det omfang der ikke er baggrund for et markedsbaseret indkøb af det efterspurgte produkt, f. eks.

ved monopollignende situationer, og det konkluderes, at en ændret definition af produktet ikke kan

skabe markedsgrundlag, skal Energinet i medfør af den foreslåede bestemmelse generere en regule-

ret pris. En sådan situation kan for eksempel optræde ved meget lokalt behov for visse ydelser. Med

reguleret pris forstås en pris, der så vidt muligt afspejler den pris, der ville være opstået på et kon-

kurrencemarked for det nødvendige produkt.

Prisen og omfanget skal være transparent, samt baggrunden for indkøbet gennem udbuddet.

Baggrunden for den foreslåede ændring er et ønske om klare og transparente prissignaler i elmarke-

det, der synliggør behovet for de nødvendige egenskaber til at sikre elforsyningssikkerheden. Kon-

kurrence og konkurrencelignende priser sikrer en omkostningseffektiv tilvejebringelse af ydelser og

understøttelse af innovation. Innovationen skal sikre, at markedet også i 2030 kan levere elforsy-

ningssikkerhed i et energisystem med 50 pct. vedvarende energi. Investorer har behov for gennem-

sigtighed af de behov, der er for de forskellige produkter til at understøtte elforsyningssikkerheden,

så der skabes grundlag for et investeringsincitament til at sikre tilvejebringelsen af disse produkter

fremadrettet.

Anvendelse af markedsbaserede løsninger vil i videst muligt omfang eliminere/reducere Energinets

behov for tvangsbaserede indgreb i elmarkedet. Samtidig synliggøres behovet, således det kan til-

trække eventuel investering i eksisterende el-produktions- eller forbrugsanlæg til at omfatte de nød-

vendige egenskaber, eller til investering i nye forbrugs- og produktionsanlæg, der kan levere de

efterspurgte ydelser.

(§ 27 a)

Der er ikke i lov om elforsyning fastsat pligt for Energinet til at udarbejde en redegørelse om elfor-

syningssikkerheden med et nærmere fastsat indhold. Energinet udarbejder en redegørelse om elfor-

syningssikkerheden, men det er ikke et krav efter lov om elforsyning.

Den foreslåede nyaffattelse af

§ 27 a, stk. 1,

indebærer, at Energinet skal overvåge udviklingen i

elforsyningssikkerheden, og årligt udarbejde en redegørelse om elforsyningssikkerheden med en

opgørelse af elforsyningssikkerheden og med anbefalinger om niveauet for elforsyningssikkerhe-

den.

For så vidt angår Energinets opgaver med overvågning af elforsyningssikkerheden, henvises til de

almindelige bemærkningers afsnit 3.1.1.

Med forslaget til nyaffattelsen af stk. 1, forpligtes Energinet til hvert år at udarbejde en redegørelse

til energi-, forsynings- og klimaministeren om elforsyningssikkerhed.

Redegørelsen skal indeholde anbefalinger til energi-, forsynings- og klimaministeren om niveau for

elforsyningssikkerhed, og skal danne baggrund for ministerens vurdering af tilstanden af elforsy-

ningssikkerheden og vurderingen af behov for fastsættelse af et givent niveau for elforsyningssik-

kerheden.

Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med den foreslåede § 27, stk. 3, hvorefter

det er energi-, forsynings- og klimaministeren, der fastsætter niveauet for elforsyningssikkerheden

samt den foreslåede § 27, stk. 2, hvorefter det er Energinet, som har ansvaret for at overvåge og

opretholde det fastsatte elforsyningssikkerhedsniveau. Anbefalingerne til energi-, forsynings- og

klimaministeren kan indgå i ministerens fastsættelse af niveauet for elforsyningssikkerheden efter

den foreslåede § 27, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 27 a, stk. 2, 1. pkt.

indebærer, at Energinet forpligtes til at oprethol-

de en pålidelig fejl- og afbrudsstatistik. Fejl- og afbrudsstatistikken understøtter Energinets opgave

med at overvåge og rapportere om det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed. Med bestemmel-

sen får Energinet det formelle ansvar for, at statistikken udarbejdes.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 27 a, stk. 2, 2. pkt.,

indebærer, at netvirksomhederne har pligt til at

levere data til brug for fejl- og afbrudsstatistikken, hvis Energinet anmoder om det. 2. pkt. vil kun

finde anvendelse, hvis statistikken ikke allerede er tilgængelig, og Energinet vurderer, at der er be-

hov herfor.

Det fremgår af den gældende § 27 a, stk. 2, i lov om elforsyning, at Energinet til varetagelsen af

sine forpligtelser efter stk. 1, kan indhente nødvendige oplysninger hos brugerne af nettet. Det

fremgår af den gældende stk. 1, at Energinet er ansvarlig for forsyningssikkerheden, og at Energinet

for at opfylde denne forpligtelse dels skal opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det

sammenhængende elforsyningssystem dels sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionska-

pacitet i det sammenhængende elforsyningssystem.

Der er tale om en bred beføjelse, der i medfør af ordlyden alene er begrænset af, at der skal være

tale om oplysninger, der er nødvendige, uden at det nærmere er defineret i forarbejderne til be-

stemmelsen. Bestemmelsen videreføres ikke fuldt ud, da beføjelserne til at indhente oplysninger i

forbindelse med Energinets varetagelse af systemdrift fremover reguleres af SO GL.

Det foreslås i

§ 27 a, stk. 3,

at Energinet til varetagelse af sine forpligtelser efter stk. 1, kan indhente

oplysninger hos brugerne af nettet.

Den foreslåede ændring medfører, at det vil være en forudsætning for, at Energinet kan indhente

oplysningerne hos brugerne, at oplysningerne er nødvendige til brug for varetagelse af Energinets

opgaver i forbindelse med overvågning af elforsyningssikkerheden og udarbejdelse af redegørelsen

om elforsyningssikkerhed. Det vil samtidig være en betingelse for anvendelse af stk. 3, at oplysnin-

gerne ikke allerede indhentes med hjemmel i SO GL. Det kan f. eks. være tale om oplysninger om

netvirksomhedernes investeringsplaner, som kan være nødvendige at indhente til brug for Energi-

nets udarbejdelse af redegørelsen, og som ikke indhentes med hjemmel i forordningen.

Forslaget er en præcisering af den gældende bestemmelse i § 27 a, stk. 2, og formålet er at sikre, at

de oplysninger, der indhentes, er relateret til arbejdet med overvågningen af elforsyningssikkerhe-

den og udarbejdelse af redegørelsen herom. Dette indebærer, at Energinet i forbindelse med indhen-

telse af oplysninger, skal angive, hvad oplysningerne skal anvendes til, og hvorfor de er nødvendige

for overvågning af elforsyningssikkerheden og for udarbejdelse af redegørelsen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om dataudveksling i SO GL, afsnit 2,

kapitel 1-6, der fastsætter en række detaljerede krav om, hvilke data, som bl.a. skal udveksles mel-

lem transmissionssystemoperatøreren (dvs. Energinet) og brugerne. Det er f.eks. strukturelle data

såsom data om produktionsanlæg (art. 48), planlægnings- og prognosedata (art. 49) og realtidsdata

(art. 44, 47 og 50).

Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges i den foreslåede

§ 27 a, stk. 4,

til at fastsætte

regler for, hvorledes Energinet skal opgøre elforsyningssikkerheden og for indhold og rammer for

den i stk. 1 nævnte redegørelse og den i stk. 2, nævnte statistik.

Bemyndigelsen, der forventes at blive delegeret til Energistyrelsen, forventes at blive udmøntet i en

bekendtgørelse om elforsyningssikkerhed. Anbefalingerne fra arbejdsgruppen om metoder, begre-

ber og beregninger vedr. elforsyningssikkerheden vil indgå i arbejdet med bekendtgørelsen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at den årlige redegørelse skal omfatte en statistisk

opgørelse af tilstanden af elforsyningssikkerheden, herunder mængden af ikke-leveret elektricitet og

endvidere rapportere såkaldte tæt-på hændelser, hvor det kunne være gået galt og hvilke tiltag, der

blev igangsat i den pågældende situation.

Opgørelsen skal omfatte afbrudsstatistik forårsaget af effektmangel fordelt på årsager og bør gengi-

ves for en længere periode end 10 år. Dette skal give en større gennemsigtighed i udviklingen i ef-

fekttilstrækkelighed over tid og kan også bidrage til at forbedre metoden og modellen.

De nærmere krav til, hvordan elforsyningssikkerheden skal opgøres, herunder nærmere krav til den

statistiske opgørelse, herunder hvilket tilgængeligt data, den bør baseres på, forventes at blive fast-

sat nærmere.

I afrapporteringen vedrørende elforsyningssikkerheden, som skal indgå i redegørelsen, forventes

det, at Energinet endvidere inddrager relevante indikatorer for tilstanden af elforsyningssikkerhe-

den. Det bør herunder fremgå, om det har været nødvendigt at anvende mindre eller større indgreb i

den almindelige markedsfunktion for at sikre balance mellem udbud og efterspørgsel.

Det forventes tillige, at der vil blive fastsat regler for, at redegørelsen skal indeholde prognoser for

elforsyningssikkerheden, herunder den forventede mængde af ikke-leveret elektricitet, dvs. en frem-

skrivning af den ikke leverede elektricitet. Prognosen skal give et retvisende billede af sandsynlig-

heden for, at der er tilstrækkelig effekt til at tilfredsstille forbruget i alle årets timer. Der tilsigtes

derfor en sandsynlighedsbaseret metode i prognoser for effekttilstrækkelighed. Metoden kan blive

fastsat i en bekendtgørelse, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Prognosen skal omfatte en business-as-usual prognose, følsomheden over for ændringer i væsentli-

ge forudsætninger samt mulige alternative fremskrivninger baseret på tiltag for at realisere disse

forløb.

Det forventes tillige, at der vil blive fastsat krav om, at redegørelsen skal indeholde oplysninger om

eventuelle nye foranstaltninger og tiltag, der er nødvendige for at opretholde det anbefalede niveau

for elforsyningssikkerhed. Redegørelsen bør i den forbindelse yderligere indeholde oplysninger om,

hvilke omkostninger, der er forbundet med tiltagene ved opretholdelsen af de analyserede niveauer

for elforsyningssikkerhed.

Afrapporteringskravet vedr. omkostninger, vil tillige omfatte krav om afrapportering af realiserede

omkostninger til ydelser til opretholdelse af elforsyningssikkerheden.

Det forventes også, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat krav til proces for udarbejdelse af rede-

gørelsen, herunder hvornår på året, redegørelsen skal udarbejdes til ministeren.

Til nr. 9

(27 b, stk. 1, 2. pkt.)

Det fremgår af

§ 27 b, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om elforsyning, at med henblik på opretholdelsen af for-

syningssikkerheden kan Energinet.dk mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop udskudt

eller fremrykket.

Det foreslås at ’mod rimelig betaling’ udgår. Det er en konsekvensrettelse som følge af, at betalin-

gen fremadrettet vil reguleres af § 27 c, stk. 6, der bliver stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 16 om nyaffattelse af § 27 c, stk. 6, der bliver stk. 2.

Til nr. 10

(§ 27 b, stk. 2, 1. pkt.)

Det følger af § 27 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om elforsyning, at af hensyn til varetagelsen af forsynings-

sikkerheden, jf. § 27 a, stk. 1, skal produktionsvirksomheder efter anvisning fra Energinet meddele,

hvilke anlæg med en kapacitet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til

4 uger forventer at holde i driftsklar stand i periodens driftsdøgn.

Det foreslås, at henvisningen til § 27 a, stk. 1 udgår. Dette er en konsekvensrettelse som følge af, at

§ 27 a, stk. 1 foreslås ophævet. Der henvises hertil til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8,

om ophævelse af § 27 a, stk. 1.

Til nr. 11

(27 b, stk. 2, 2. pkt.)

Efter

§ 27 b, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om elforsyning, skal produktionsvirksomheder senest dagen før

driftsdøgnet underrette Energinet om, hvilke produktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25

MW, der forventes sat i drift i driftsdøgnet.

Bestemmelsen foreslås ophævet, da forholdet reguleres af Kommissionens forordning (EU)

2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissions-

systemer (herefter benævnt SO GL) art. 111, stk. 1.

Det følger af art. 111, stk. 1, at hver balanceansvarlig, bortset fra balanceansvarlige for shipping-

agenter, skal indgive produktionsplaner til den TSO, der driver balanceområdet (i Danmark Energi-

net) på anmodning. Underretningen af Energinet om produktionsanlæg, der forventes sat i drift i

driftsdøgnet, videreføres i SO GL art. 111, stk. 1, hvorefter der skal gives oplysninger svarende til

oplysninger efter § 27 b, stk. 2, 2. pkt., i lov om elforsyning.

For så vidt angår størrelsen på anlægget, skal der ses på SO GL’s anvendelsesområde. Bestemmel-

sen i art. 111, stk. 1, i SO GL gælder for anlæg inden for forordningens anvendelsesområde. Det

følger af SO GL art. 2, at produktionsanlæg som er eller vil blive klassificeret som type B, C eller

D, i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fast-

sættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (herefter benævnt RfG), er om-

fattet af SO GL’s anvendelsesområde. Dette betyder, at SO GL ikke finder anvendelse på produkti-

onsanlæg, som er eller vil blive klassificeret som type A. Det følger af RfG art. 5, stk. 2, litra a, at

produktionsanlæg type A har en maksimaleffekt på 0, 8 kW eller mere. Det følger endvidere af op-

lysninger fra Energinet, at produktionsanlæg type A forventeligt fastsættes som 0,8 kW

–

100 kW.

Produktionsanlæg på mere end 25 MW vil derfor være omfattet af forordningens anvendelsesområ-

de.

SO GL art. 111, stk. 1, suppleres af daglig kapacitetsindmelding efter metoden GLDPM. Efter

GLDPM vil det være muligt for TSO’en

at anmode om daglig kapacitetsindmelding, på samme

måde som efter lov om elforsyning § 27 b, stk. 2, 2. pkt.

GLDPM (Generation and Load Data Provision Methodology) er en metode udarbejdet i henhold til

art. 16 i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer

for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (herefter benævnt CACM). Der er

tale om en metode vedrørende fremsendelse af data om produktion og forbrug. Det følger af

GLDPM art. 10, at ejere af produktionsenheder skal levere data om planlagt udetid, kapacitetsbe-

grænsninger og forventet produktion. Herved gives der oplysninger om den forventede drift for

kommende driftsdøgn.

Bestemmelsen i lov om elforsyning rummes indholdsmæssigt i SO GL art. 111, stk. 1, samt supple-

res af muligheden for at anmode om daglig kapacitetsindmelding efter GLDPM og § 27 b, stk. 2, 2.

pkt., i lov om elforsyning, vil således erstattes af SO GL art. 111, stk. 1, og suppleres af metoden

efter GLDPM.

Med ophævelsen af § 27 b, stk. 2, 2. pkt., sikres det, at der ikke bibeholdes bestemmelser i national

ret, når forholdet reguleres af en forordning. På denne måde sikres en korrekt gennemførelse af EU-

netregler på området.

Til nr. 12

(27 b, stk. 3)

Det følger af § 27 b, stk. 3, i lov om elforsyning, at såfremt Energinet vurderer, at der ikke er til-

strækkelig sikkerhed for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes

holdt driftsklare ifølge stk. 2, kan Energinet kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes drifts-

klare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet. Merom-

kostninger, der knytter sig til at holde et anlæg driftsklart, betales af Energinet.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 2 udgår. Dette er en konsekvensrettelse som følge af at stk. 2,

2. pkt. ophæves og erstattes af Kommissionens forordning (EU) nr. 2017/1485 af 2. august 2017 om

fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (herefter benævnt SO

GL) og som følge af at stk. 2, 1. pkt. foreslås ophævet på et senere tidspunkt. På tidspunktet for lo-

vens ikrafttræden vil bestemmelsen således både referere til stk. 2, 1. pkt. og til planer angivet efter

SO GL. Hertil henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, om ophævelse af § 27 b,

stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås endvidere

at ’Meromkostninger, der knytter sig til at holde et anlæg driftsklart, betales

af Energinet.’ udgår. Det er en konsekvensrettelse som følge af, at betalingen fremadrettet vil regu-

leres af § 27 c, stk. 6, der bliver stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16

om nyaffattelse af § 27 c, stk. 6, der bliver stk. 2.

Til nr. 13

(§ 27 b)

(Ophævelse af § 27 b, stk. 1, 1. pkt.)

Det fremgår af § 27 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning, at transmissionsanlæg stillet til Energi-

net.dk’s rådighed og elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW ikke kan tages ud af

drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet.dk.

Lov om elforsyning § 27 b, stk. 1, 1. pkt., foreslås ophævet, da forholdet reguleres af Kommissio-

nens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elek-

tricitetstransmissionssystemer (herefter benævnt SO GL) art. 92-95, 98, 99 og 100..

Det fremgår af SO GL art. 94, at inden den 1. august hvert kalenderår indgiver en afbrydelsesplan-

lægger, som ikke er en TSO (i Danmark Energinet), der er med i en region for koordinering af af-

brydelser, en DSO eller en LDSO (transmissionstilsluttede lukkede DSO-er), en plan for tilgænge-

lighed, der dækker det efterfølgende kalenderår (year-ahead-plan), for hvert af dennes relevante

anlæg til TSO'er, der er med i en region for koordinering af afbrydelser, og til DSO'er eller LDSO'-

er, hvis det er relevant. Derudover er det angivet i art. 93, at allerede to år inden starten på year-

ahead-koordineringen

af afbrydelser, vurderer TSO’en de tilsvarende vejledende planer for tilgæn-

gelighed og fremsender foreløbige bemærkninger, herunder konstaterede inkompatibiliteter ved

planlægning af afbrydelser, til alle berørte afbrydelsesplanlæggere.

Det fremgår af art. 92 i SO GL, at status for tilgængelighed for hvert relevant anlæg i year-ahead-

tidsrammen skal angives med en tidsopløsning på én dag. Status for tilgængelighed efter forordnin-

gen angives som ’tilgængelig’, når det

relevante anlæg kan og er parat til at levere tjenester, uanset

om det er i drift eller ej, ’utilgængelig’, når det relevante anlæg ikke kan eller ikke er parat til at

levere tjenester eller ’testing’, når det relevante anlægs kapacitet til at levere tjenester

testes.

Efter art. 93 og 94 vil aktøren implicit indgive et ønske om at registrere et anlæg som ’tilgængeligt’

eller ’utilgængeligt’ og efter art. 92 følger, hvilke oplysninger planen for tilgængelighed kan inde-

holde.

Det fremgår af art. 95 og 98,

at TSO’en efter en year-ahead

tidsramme vurderer om der opstår in-

kompatibilitet, som følge af de modtagne planer i art. 93 og 94. I tilfælde af inkompatibilitet indle-

des en proces sammen med aktøren for en alternativ plan, ellers udfærdiger TSO en alternativ plan

for tilgængelighed. Inden 1. december hvert år, skal der efter art. 99 foreligge en endelig godken-

delse af de fremsendte planer, hvor year-ahead koordineringen afsluttes.

Derudover er der efter SO GL art. 100 mulighed for at anmode TSO’en om en

ændring af year-

ahead-planen.

TSO’en vurderer herefter hurtigst muligt om ændringen medfører inkompatibiliteter.

Såfremt der ikke findes en løsning på inkompatibiliteterne, afviser TSO’en den modtagede foreslå-

ede ændring. Det er således muligt at anmode om ændring af planerne efter art. 100.

Dette svarer til § 27 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning, hvorefter elproduktionsanlæg ikke kan

tages ud af drift i længere tid, uden godkendelse fra Energinet. Aktørens ønske efter SO GL indgi-

ves efter art. 93 og

94 og angives som ’tilgængelig’ eller ’utilgængelig’ efter art. 92, med mulighed

for en efterfølgende anmodning om ændring heraf efter art. 100.

TSO’ens udfærdigelse af en plan

for tilgængelighed efter art. 95, 98 og 99 svarer til Energinets beføjelse til at godkende at et anlæg

tages ud af drift i længere tid efter lov om elforsyning § 27 b, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelserne i SO GL art. 92-94, om udfærdigelse af en plan for tilgængelighed samt art. 95, 98

og 99 om Energinets beføjelse til at godkende, at et anlæg tages ud af drift i længere tid, gælder for

anlæg inden for SO GL’s anvendelsesområde. Produktionsanlæg, som er eller vil blive klassificeret

som type A, falder uden for SO GL’s anvendelsesområde. Det følger af SO GL art. 2, at produkti-

onsanlæg, som er eller vil blive klassificeret som type B, C eller D, i overensstemmelse med Kom-

missionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til net-

tilslutning for produktionsanlæg (herefter benævnt RfG), er omfattet af SO

GL’s anvendelsesområ-

de. Dette betyder, at SO GL ikke finder anvendelse på produktionsanlæg, som er eller vil blive klas-

sificeret som type A. Det følger af RfG art. 5, stk. 2, litra a, at produktionsanlæg type A har en mak-

simaleffekt på 0, 8 kW eller mere. Det følger endvidere af oplysninger fra Energinet, at produkti-

onsanlæg type A forventeligt fastsættes som 0,8 kW

–

100 kW.

Dette vil betyde, at efter forordningens regler, vil bestemmelsen gælde for anlæg på over 25 MW,

men også på anlæg helt ned til 100 kW, som vil være B-anlæg og være inden for forordningens an-

vendelsesområde. Forordningens bestemmelser vil således være en udvidelse af den hidtil gældende

retstilstand efter lov om elforsyning § 27 b, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen i § 27 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning rummes således indholdsmæssigt i SO

GL art. 92-95, 98, 99 og 100, men vil samtidig være en udvidelse af § 27 b, stk. 1, 1. pkt. SO GL vil

fremover regulere området.

(Ophævelse af § 27 b, stk. 1, 2. pkt.)

Det fremgår af § 27 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, at med henblik på opretholdelsen af for-

syningssikkerheden kan Energinet.dk mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop udskudt

eller fremrykket.

Lov om elforsyning § 27 b, stk. 1, 2. pkt. foreslås ophævet, da forholdet reguleres af SO GL art.

102, stk. 1, 103, stk. 7 og 20-23, særligt art. 22, stk. 2.

For så vidt angår Energinets sikring af elforsyningssikkerheden henvises der til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 8, for så vidt angår Energinets betaling henvises der til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 16 og for så vidt angår Energinets godkendelse af planer, henvises til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Det fremgår af SO GL art. 102, stk. 1, at TSO'en udformer en procedure for håndtering af tilfælde,

hvor en tvunget afbrydelse ville udgøre en fare for dens driftssikkerhed. Ved hjælp af proceduren

skal TSO'en kunne sikre, at en

’tilgængelig’-

eller

’utilgængelig’-status

for andre relevante anlæg i

TSO'ens systemområde kan ændres til henholdsvis

’utilgængelig’

eller

’tilgængelig’.

Det fremgår af SO GL art. 103, stk. 7, at hvis en TSO konstaterer, at udførelsen af en

’utilgænge-

lig’- eller

’testing’-status

for et relevant anlæg bevirker eller kan bevirke, at transmissionssystemet

kommer ud af normal tilstand, giver denne ejeren af det relevante anlæg, hvis det er tilsluttet trans-

missionssystemet, eller DSO'en eller LDSO'en, hvis det er tilsluttet et distributionssystem eller et

lukket distributionssystem, instrukser om at udsætte udførelsen af

denne ’utilgængelig’- eller ’te-

sting’-status

for dette relevante anlæg i henhold til instrukserne og så vidt det er muligt under hen-

syntagen til de tekniske og sikkerhedsmæssige grænser. TSO’en kan efter SO GL art. 103, stk. 7,

kræve ændringer i de planer som er blevet sendt ind efter art. 94 og vælge at ændre varigheden af

planerne. Herved kan Energinet kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket, på samme

måde som efter lov om elforsyning § 27 b, stk. 1, 2. pkt.

Derudover er der adgang til afhjælpende tiltag efter SO GL art. 20-23. Det følger af SO GL art. 22,

2, at hvis det er nødvendigt og berettiget, kan hver TSO udarbejde og aktivere yderligere afhjæl-

pende tiltag med henblik på at opretholde driftssikkerheden. TSO'en indberetter og begrunder disse

hændelser over for den relevante regulerende myndighed og, hvor det er relevant, medlemsstaten

mindst én gang om året efter aktiveringen af de yderligere afhjælpende tiltag. De relevante rappor-

ter og begrundelser offentliggøres også. Europa-Kommissionen og agenturet kan anmode den rele-

vante regulerende myndighed om at fremlægge yderligere oplysninger om aktiveringen af yderlige-

re afhjælpende tiltag, når disse påvirker et tilgrænsende transmissionssystem. Disse tiltag kan

TSO’en udarbejde og aktivere, såfremt

det er nødvendigt og berettiget.

Når passende afhjælpende tiltag udvælges, anvender hver TSO kriterier, angivet i SO GL art. 21,

stk. 2, hvorefter TSO’en bl.a. skal aktivere de mest omkostningseffektive afhjælpende tiltag. Der-

udover skal art. 4 i SO GL altid iagttages og overholdes, hvoraf blandt andet fremgår, at forordnin-

gen har til formål at sikre og forbedre gennemsigtigheden og pålideligheden af oplysningerne om

drift af transmissionssystemer samt at fremme koordineringen af systemdrift og driftsplanlægning.

Ved anvendelsen af forordningen skal der sikres gennemsigtighed, princippet om optimering mel-

lem den højeste samlede effektivitet og de laveste samlede omkostninger for alle involverede parter

skal anvendes, proportionalitetsprincippet skal anvendes og TSO'en skal søge at anvende markeds-

baserede mekanismer til at sikre netsikkerheden og

–stabiliteten.

Forordningens betragtning 1 ud-

trykker derudover et ønske om at fremme konkurrenceevnen.

Da de afhjælpende tiltag efter SO GL art. 22, stk. 2, skal være nødvendige og bl.a. overholde pro-

portionalitetsprincippet, anvende markedsmæssige tiltag, skal være med til at fremme konkurrencen

og ikke må begrænse den, forudsættes det, at de afhjælpende tiltag vil blive begrænset til et mini-

mum. Year-ahead-planer (langtidsplanlægning) sammenholdt med et ønske om gennemsigtighed,

muliggør en udvikling mod bedre planlægning og mere marked. Forordningens regler afspejler så-

ledes, at markedet skal prioriteres.

Bestemmelsen i § 27 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning rummes indholdsmæssigt i SO GL art.

102, stk. 1, 103, 7 og 20-23, særligt art. 22, stk. 2, som således vil erstatte § 27 b, stk. 1, 2. pkt., i

lov om elforsyning.

(Ophævelse af § 27 b, stk. 2, 1. pkt.)

Efter § 27 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om elforsyning, skal produktionsvirksomheder af hensyn til vareta-

gelsen af forsyningssikkerheden efter anvisning fra Energinet meddele, hvilke anlæg med en kapa-

citet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til 4 uger forventer at holde i

driftsklar stand i periodens driftsdøgn.

Bestemmelsen foreslås ophævet, da forholdet reguleres af SO GL art. 92 og 94.

Det fremgår af SO GL art. 94, at inden den 1. august hvert kalenderår, indgiver en afbrydelsesplan-

lægger, som ikke er en TSO, der er med i en region for koordinering af afbrydelser, en DSO eller en

LDSO, en plan for tilgængelighed, der dækker det efterfølgende kalenderår (year-ahead-plan), for

hvert af dennes relevante anlæg til TSO'er, der er med i en region for koordinering af afbrydelser,

og til DSO'er eller LDSO'er, hvis det er relevant.

Det fremgår af art. 92 i SO GL, at status for tilgængelighed for hvert relevant anlæg i year-ahead-

tidsrammen skal angives med en tidsopløsning på én dag. Status for tilgængelighed efter forordnin-

gen angives

som ’tilgængelig’, når det relevante anlæg kan og er parat til at levere tjenester, uanset

om det er i drift eller ej, ’utilgængelig’, når det relevante anlæg ikke kan eller ikke er parat til at

levere tjenester eller ’testing’, når det relevante anlægs kapacitet

til at levere tjenester testes.

Det følger således af art. 94, at aktører skal indsende year-ahead-planer inden den 1. august året før.

Produktionsvirksomheder skal efter SO GL art. 92 angive, hvilke anlæg, som holdes produktions-

klare med en årsplan angivet per dag. Bestemmelsen regulerer en periode på et år og rummer såle-

des også en periode på op til 4 uger, som svarer til § 27 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om elforsyning.

Bestemmelsen i lov om elforsyning rummes indholdsmæssigt i SO GL art. 92 og 94, som vil erstat-

te § 27 b, stk. 2, 1. pkt., i lov om elforsyning.

(Ophævelse af § 27 b, stk. 3)

Det følger af § 27 b, stk. 3, i lov om elforsyning, at såfremt Energinet vurderer, at der ikke er til-

strækkelig sikkerhed for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes

holdt driftsklare ifølge stk. 2, kan Energinet kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes drifts-

klare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet. Merom-

kostninger, der knytter sig til at holde et anlæg driftsklart, betales af Energinet.

Bestemmelsen foreslås ophævet, da forholdet reguleres af SO GL art. 20-23, særligt art. 22, stk. 2,

92, 94, 102, stk. 1, og 103, stk. 7.

Betalingen vil fremadrettet reguleres af § 27 c, stk. 6, der bliver stk. 2. Hertil henvises til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 16. For henvisningen til stk. 2 om driftsklare anlæg, henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11 om ophævelse af stk. § 27 b, stk. 2, 2. pkt. og nr. 13,

om ophævelse af § 27 b, stk. 2, 1. pkt.

Det fremgår af SO GL art. 102, stk. 1, at TSO'en udformer en procedure for håndtering af tilfælde,

hvor en tvunget afbrydelse ville udgøre en fare for dens driftssikkerhed. Ved hjælp af proceduren

skal TSO'en kunne sikre, at en

’tilgængelig’-

eller

’utilgængelig’-status

for andre relevante anlæg i

TSO'ens systemområde kan ændres til henholdsvis

’utilgængelig’

eller

’tilgængelig’.

Det fremgår af SO GL art. 103, stk. 7, at hvis en TSO konstaterer, at udførelsen af en

’utilgænge-

lig’- eller

’testing’-status

for et relevant anlæg bevirker eller kan bevirke, at transmissionssystemet

kommer ud af normal tilstand, giver denne ejeren af det relevante anlæg, hvis det er tilsluttet trans-

missionssystemet, eller DSO'en eller LDSO'en, hvis det er tilsluttet et distributionssystem eller et

lukket distributionssystem, instrukser om at udsætte udførelsen af denne ’utilgængelig’- eller ’te-

sting’-status

for dette relevante anlæg i henhold til instrukserne og så vidt det er muligt under hen-

syntagen

til de tekniske og sikkerhedsmæssige grænser. TSO’en kan efter SO GL art. 103, stk. 7,

kræve ændringer i de planer, som er blevet sendt ind efter art. 94.

TSO’erne kan

vælge at ændre

varigheden af planerne og dermed kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, såle-

des at anlæggende kan producere elektricitet med et varsel fastsat af

TSO’en.