Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 44
Offentligt
1820213_0001.png
Til høringsparterne
Kontor/afdeling
FOR
Dato
17. november 2017
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
afgift af elektricitet, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov
om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi (Styrkelse af
rammerne for overvågning af elforsyningssikkerhed og for fastsættelse af
elforsyningssikkerhedsniveauet, ophævelse af bestemmelser som følge af
EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere
direkte tilsluttet transmissionsnettet, samkøring af oplysninger om
realiserede energibesparelser, markedsmæssige vilkår i aftaler om
energibesparelser og hjemmel til at foretage kabellægning på udvalgte
strækninger i naturområder og bymæssig bebyggelse m.v.).
Hermed sendes vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
m.v. i høring. Der er frist for at afgive høringssvar
den 15. december 2017.
Lovforslaget indeholder fem hovedpunkter:
1. Styrkelse af rammerne for overvågning af elforsyningssikkerhed og for
fastsættelse af elforsyningssikkerhedsniveauet, herunder fokus på
markedsbaserede metoder til anskaffelse af ydelser og betaling herfor.
Med lovforslaget fastsættes bestemmelser om, at ministeren fastsætter niveauet for
elforsyningssikkerheden, og der fastsættes regler om, at Energinet skal udarbejde
en redegørelse om elforsyningssikkerhed. Ministeren bemyndiges til at fastsætte
de nærmere regler for udarbejdelse af redegørelsen. Det præciseres endvidere, at
Energinet skal anvende markedsbaserede metoder ved sikring af
elforsyningssikkerheden, og der fastsættes overordnede bestemmelser om betaling
herfor. Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betaling.
2. Ophævelse af bestemmelser som følge af EU-netregler.
Lovforslaget skal sikre korrekt gennemførelse af EU-forordninger (netregler)
vedrørende systemdrift og -planlægning af elnettet. Med lovforslaget vil der således
ske ophævelse og justering af bestemmelser vedrørende systemdrift i lov om
elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi som følge af EU-netregler. Der
er tale om regulering, som ligger i tråd med danske prioriteter for udviklingen af
elmarkedet. Bestemmelserne i elforsyningsloven, som ophæves af netreglerne, har
grundlæggende samme indholdsmæssige virkning, som de tilsvarende netregler.
3. Flytning af ansvar for måling af el hos elforbrugere direkte tilsluttet
transmissionsnettet.
Lovforslaget skal sikre en mere hensigtsmæssig rollefordeling i forhold til
håndtering af elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet. Ansvaret for måling
af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet vil med
lovforslaget blive overført fra Energinet til elnetvirksomhederne. Formålet med
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 44: Lovudkast: Ændring af lov om elforsyning, om afgift af elektricitet, om naturgasforsyning, om varmeforsyning, om Energinet.dk og om fremme af vedvarende energi (Styrk. af rammerne for overvåg. af elforsyningssikkerhed og fastsæt. af elforsyningssikkerhedsniveauet, ophæv. af bestem. som flg. af EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere dir. tilsluttet transmissionsnettet samkør. af oplys. ... bymæssig bebyggelse m.v.)
1820213_0002.png
ændringen er at samle ansvaret for måling af el for alle elforbrugere hos
elnetvirksomhederne. Som følge heraf foretages en konsekvensændring i lov om
afgift af elektricitet. Den ændrede placering af ansvar for måling af elektricitet hos
elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet vil for enkelte elforbrugere kunne
medføre, at de i fremtiden vil blive opkrævet bidrag til energispareordningen.
4. Samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser og
markedsmæssige vilkår i aftaler om energibesparelser.
Med lovforslaget fastsættes der regler om, at elnetvirksomheder samt naturgas- og
varmedistributionsselskaber som led i energiselskabernes energispareindsats skal
samkøre oplysninger om realiserede energibesparelser. Dette har til formål at sikre
kontrol af, at den samme energibesparelse ikke indberettes til to forskellige
energiselskaber og dermed udløser to tilskud. Desuden fastsættes bemyndigelse til
at fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af
den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den
markedsmæssige pris for de aftaler, som energiselskaber indgår for at opfylde
forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser, men som ikke
vurderes at være markedsbestemte eller markedsmæssige.
5. Hjemmel til at foretage kabellægning på udvalgte strækninger i
naturområder og bymæssig bebyggelse
Lovforslagets del om hjemmel til at foretage kabellægning på udvalgte strækninger
i naturområder og bymæssig bebyggelse indgår ikke i det udkast til lovforslag, som
sendes i høring d.d., men vil blive sendt i særskilt høring med henblik på at indgå i
det samlede lovforslag til fremsættelse.
Høringsfrist
Høringssvar til lovforslaget bedes venligst fremsendt pr. e-mail til [email protected] med
kopi til [email protected].
senest fredag den 15. december 2017
Energistyrelsen gør opmærksom på, at modtagne høringssvar vil blive sendt til
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg og offentliggjort på
Høringsportalen.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet til lovforslaget kan rettes til følgende
personer:
Suzan Pødenphant (tlf. 3392 6660), e-mail: [email protected], Evelyn Kozak (tlf. 33 92
7537), e-mail: [email protected] og Kåre Groes (fsva. energisparedelen) (tlf. 3392
6734), e-mail: [email protected].
Med venlig hilsen
Suzan Pødenphant
Side 2/2