Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 43
Offentligt
Kære Lars Chr. Lilleholt
16. november 2017
Tak for dit svar på mit åbne brev til Folketinget i august. Jeg er især glad for at du skriver:
”Derfor har jeg bedt E ergistyrelse beskrive sage ær ere –
særligt i forhold til selve praksissen for Åben
Dør, så vi er sikre på, at alle sten er vendt i denne sag, inden jeg tager endelig stilling til, om der skal gives
e tilladelse.”
For det hidtidige udbytte af dine løfter om større inddragelse af kommunerne og undersøgelse af om
tilladelserne til boring efter kulbrinter og geotermi på Lolland Falster udtrykkeligt kan udelukke brugen af
fracking i både efterforsknings- og indvindingsfasen har ikke været stort. Det eneste konkrete der er
kommet ud af det er et annonceret informationsmøde for borgerne som nu er udskudt indtil videre.
Det er for lidt. Fordi dine planer med stor sandsynlighed:
- Skader grundvandet, især hvis fracking bliver brugt
- Forøger CO2 udslippet og ødelægger klimaet i strid med Parisaftalen
- Ødelægger vor grønne omstilling
- Ødelægger miljøet i strid med Danmarks og EUs lovgivning
Af samme årsager har byrådene for Lolland og Guldborgsund kommuner også i efteråret enstemmigt afvist
både boring efter olie og gas og anvendelse af fracking helt. Vi producerer i dag meget mere klimavenlig
grøn energi, end vi selv forbruger. Det vil kun ødelægge vor grønne fødevareproduktion og turisme, fordi
ingen vil investere heri, når vi risikerer at det grundvand og miljøet, det afhænger af, ødelægges.
Og det er ikke ”ku ” et Lolla d Falster proble . Der er givet tilladelser til bori ger efter geoter i der også
kan indebære brug af fracking i blandt andet Hovedstadsområdet, Hillerød, Helsingør, Sønderborg og
Thisted.
Her lige før regional- og kommunalvalget er det på sin plads at påpege at den måde, Energistyrelsen og
ministeriet hidtil har administreret Åben dør tilladelser og tilladelser efter Plan for udbud af geotermi til at
bore i Danmarks undergrund, sætter både Folketingets og kommunernes normale demokratiske funktioner
ud af kraft.
I øjeblikket er der udover Nordsøstilladelserne kun 6 tilladelser, der stadig er i brug og gældende. De er alle
til boringer efter geotermi. Der bliver ikke engang udstedt en om året.
Sagspres og forsinkelser kan derfor ikke være grunden til at tilladelser ikke bliver forelagt Folketinget til reel
behandling, selvom de indebærer fortolkninger af om internationale forpligtelser som Parisaftalen om at
reducere CO2 udslippet og internationale fredningsaftaler er overholdt.
Danmarks og EU's miljølovgivning er også sat ud af kraft af administrationen af Åben dør og Plan for udbud
af geotermi i Energistyrelsen og ministeriet. I 2015 svarede du at der hidtil var givet tilladelser og udført
over 100 dybe boringer.
Åben Dør-proceduren og tilladelserne til dem har imidlertid ikke været undergivet en Strategisk
Miljøvurdering
(SMV) efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli
2013, jf. EU direktiv 2001/42/EF).
Undskyldningen for dette er, at Åben Dør-proceduren blev vedtaget den 24. februar 1997 forud for
direktivets ikrafttrædelse den 21. juli 2001.
Det kan ikke gælde de enkelte senere givne tilladelser, hvor man kender efterforskningsområder og deres
arbejdsprogram.
Men dem afviser du og ministeriet også at udføre strategiske miljøvurderinger af efter
lovgivningen.
En samlet vurdering af samspillet mellem f.eks. 100 efterforsknings- eller indvindingsboringer
i et givet område er ellers indlysende væsentlig for at vurdere miljøpåvirkningen og undgå miljøkatastrofer
som den forøgede jordskælvsaktivitet man har oplevet i Holland. Der er heller ikke udført miljøvurderinger
efter at de 6 aktive tilladelser er blevet givet.
Landets øvrige lovgivning må og skal ikke sættes ud af kraft på den måde.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Henvendelse af 17/11-17 fra Thorvald Berthelsen, Sakskøbing, vedrørende Energistyrelsens praksis ved tildeling af tilladelser til boring i undergrunden
E delig har ad i istratio e godt ok ”hørt” ko
u er e o udkast til tilladelser. Me
når disse har bedt
om at få flere oplysninger for at kunne vurdere blandt andet konsekvenser for miljø, vandforsyning og
grundvand og planerne for affaldsdeponering, har de typisk ikke fået disse oplysninger.
De berørte kommuner og deres befolkning skal inddrages på en måde, der forpligter administrationen til
at tage deres indvendinger alvorligt.
Frackings skadelige indvirkning på miljø og vandforsyning er for længst så veldokumenteret uden for
Danmark at en lang række lande totalt har forbudt fracking. Det er også den måde vi i Danmark burde
forhindre at boring i undergrunden anvender fracking.
Så bliver undersøgelser af juridiske kontraktlige
muligheder nemlig helt overflødige.
Der er således god grund til at tage Åben dør proceduren og Plan for udbud af geotermi op til en grundig
ny behandling i Folketinget inden der gives nye lemfældige tilladelser til boringer efter kulbrinter og
geotermi.
Thorvald Berthelsen forfatter, billedmager og medlem af koordinationsgruppen for
NUL HULLER, nej til
olie, gas og fracking