EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 41
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning

(Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberets-

ordningen og garantifonden m.v.)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændret ved

lov nr. 427 af 18. maj 2016, lov nr. 1705 af 23. december 2016, og senest ved lov nr. 1756 af 27. december

2016, foretages følgende ændringer:

I overskriften til

Kapitel 2

indsættes efter »vindmøller«: »og solcelleanlæg«.

I overskriften før § 6 indsættes efter »vindmøller«: »og solcelleanlæg«.

§ 6, stk. 1,

indsættes efter »lysmarkeringsmaster«: »eller ved opstilling af solcelleanlæg, der har vundet

ret til pristillæg efter udbud afholdt, jf. § 50 b,«.

§ 6, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »forfalder«: »for vindmøller«.

§ 6

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Krav efter stk. 1 forfalder for solcelleanlæg til betaling ved montering af det første panel i projek-

tet.«

§ 8, stk. 2,

indsættes efter »vindmølleopstillere,«: »opstillere af solcelleanlæg,«.

§ 9, stk. 1,

indsættes efter 4. pkt.:

»For solcelleanlæg afholdes det offentlige møde inden 4 uger efter der er indgået kontrakt om pristillæg.«

§ 9, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »vindmølleplaceringer«: »eller i en afstand af op til 200 meter fra det

planlagte solcelleanlæg«.

§ 9, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »møllehøjden«: »eller i en afstand af op til 200 meter fra det planlag-

te solcelleanlæg«.

10.

§ 9, stk. 3,

indsættes efter »vindmølleplaceringer«: »eller i en afstand af op til 200 meter til det plan-

lagte solcelleanlæg«.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden m.v.)

11.

§ 9, stk. 4,

indsættes efter »vindmølleopstilling«: »eller opstilling af solcelleanlæg«.

12.

§ 9, stk. 5,

indsættes efter »vindmølleplaceringer«: »eller ved solcelleanlæg inden for en afstand af op

til 200 meter«.

13.

§ 9, stk. 5,

indsættes efter

2. pkt.:

»For solcelleprojekter, beregnes afstanden fra nærmeste punkt i solcelleprojektet.«

Pkt. 3-4 bliver herefter pkt. 4-5.

14.

§ 10, stk. 1,

indsættes efter »møllens«: »eller solcelleanlæggets«.

15.

§ 10, stk. 3,

indsættes efter »vindmøllen«: »eller solcelleanlægget«.

16.

I overskriften før § 13 indsættes efter »vindmølleandele«: »og andele i solcelleanlæg«.

17.

§ 13, stk. 1,

indsættes efter »25 m«: »eller solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud

afholdt, jf. § 50 b«.

18.

§ 13, stk. 3,

ændres »vindmølleprojekt« til: »projekt«.

19.

§ 13, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»En opstiller af solcelleanlæg kan ligeledes vælge at udbyde ejerandele, som mindst udgør 20 pct. af det

samlede solcelleprojekt.«

20.

§ 13, stk. 4,

indsættes efter »anvendes«: »solcelle- eller«.

21.

§ 13, stk. 5,

indsættes efter »Vindmøller«: »og solcelleanlæg«.

22.

§ 13, stk. 5, 3. og 4. pkt.,

indsættes efter »vindmøllen«: »eller solcelleanlægget«.

23.

§ 13, stk. 6,

indsættes efter 2. pkt.:

»Udbud af ejerandele i solcelleanlæg, kan tidligst finde sted efter der er indgået kontrakt om pristillæg og

skal ske inden nettilslutning af anlægget.«

3. pkt. bliver herefter til 4. pkt.

24.

§ 14, stk. 1,

ændres »Vindmølleopstilleren« til: »Opstilleren«.

25.

§ 14, stk. 3,

indsættes efter »vindmøllen«: »eller solcelleanlægget«.

26.

§ 14, stk. 4,

indsættes efter »Hvis opstilleren vælger at udbyde ejerandele i«: »solcelleanlæg eller«.

27.

§ 14, stk. 4,

ændres »vindmølleprojekt« to steder til: »projekt«.

28.

§ 14 a, stk. 1,

ændres »vindmølleopstilleren« til: »opstilleren«.

29.

§ 15, stk. 1,

indsættes efter »adresse«: »eller ejer en fritidsbolig«.

30.

§ 15, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes som

2. pkt.:

»Ved ejerskab af fritidsboliger gælder det, at den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst 2 år, før ud-

buddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«

31.

§ 15, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»For solcelleanlæg beregnes afstanden fra det punkt i solcelleprojektet, der er tættest på.«

32.

§ 15, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »adresse«: »eller ejer en fritidsbolig« og »vindmøllen« ændres til:

»anlægget«.

33.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter

1. pkt.:

»Ved ejerskab af fritidsboliger gælder det, at den pågældende har ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før ud-

buddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«

2. pkt. bliver herefter

3. pkt.

34.

§ 15, stk. 2,

ophæves 3. pkt.

4. pkt. bliver herefter til 3. pkt.

35.

§ 15, stk. 3,

indsættes efter »dele af«: »solcelle- eller«.

36.

§ 15, stk. 5,

udgår: »i enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettige-

des områder. Ved udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud skal annoncering ske«.

37.

§ 15, stk. 8,

udgår »to lokale aviser eller«.

38.

§ 16, stk. 3,

ændres: »Vindmølleopstilleren« til: »Opstilleren«.

39.

§ 17, stk. 2,

indsættes efter »ejer«: »et solcelleanlæg« og efter »overdrage« indsættes: »solcellean-

lægget eller«.

40.

I overskriften før § 21 indsættes efter »lokale«: »solcelle- og«.

41.

§ 21, stk. 1,

indsættes efter »til lokale«: »solcelle- og« og efter »opstille« indsættes: »solcelleanlæg der

opstilles efter udbud, jf. § 50 b «.

42.

§ 21, stk. 2, nr. 1,

ændres »Vindmøllelavet« til: »Solcellelavet, vindmøllelavet«.

43.

§ 21, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »Flertallet af«: »solcellelavet,«.

44.

§ 21, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »en adresse i den kommune, hvor«: »solcelleanlægget,«.

45.

§ 21, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »fra det sted, hvor«: »solcelleanlægget,«.

46.

§ 21, stk. 2, nr. 2,

indsættes som 4. pkt.:

»Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra det nærmeste solcelleanlæg.«

47.

§ 21, stk. 2, nr. 4,

ændres »vindmølleprojektet« til: »projektet«.

48.

§ 21, stk. 3,

ændres »nettilslutningen af møllen,« til: »nettilslutningen af anlægget, ved møller«.

49.

§ 21, stk. 4,

ændres »vindmølleprojekt« til: »projekt«.

50.

§ 21, stk. 4,

ændres »vindmølleprojektet« til: »projektet«.

51.

§ 21, stk. 5,

indsættes efter »fra«: »solcelle-,«.

52.

§ 30, stk. 1,

indsættes efter »vindmøllers«: »og solcelleanlægs«.

53.

§ 30, stk. 1, nr. 1,

og i

§ 30, stk. 1, nr. 3,

ændres »vindmølleejeren« til: »anlægsejeren«.

54.

Efter § 35 b indsættes:

»§

35 c.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om tilsagn om pristillæg for elektricitet

produceret på forsøgsvindmøller på land, der nettilsluttes senest den 31. december 2019, bortset fra vind-

møller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, inden for et budget på 150 mio. kr. (2017-

priser). Pristillægget ydes i en treårig periode. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan herunder fast-

sætte nærmere regler om krav til ansøger, fastsættelsen af pristillægget, støtteperiode, om ansøgningspro-

ceduren, om fordelingen af midlerne og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antal-

let af ansøgninger overstiger budgettet.

§ 35 d.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ydelse af pristillæg for elektricitet pro-

duceret på vindmøller på land, der nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som

er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, inden for en pulje på 43 MW. Vindmøller omfattet af 1.

pkt. skal opfylde følgende kriterier:

1) Projektet skal være påbegyndt inden den 1. januar 2017.

2) Lokalplan skal være godkendt inden 1. januar 2017.

3) Klage over projektet skal være behandlet i Planklagenævnet og/eller Miljø- og Fødevareklagenævnet

inden 1. januar 2018. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om

krav til ansøger, fastsættelsen af pristillægget, ansøgningsproceduren og fordelingen af midlerne i over-

gangsordningen og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger

overstiger loftet på 43 MW.«

55.

Efter § 50 a indsættes:

»Udbud

af pristillæg

§ 50 b.

Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at afholde to teknologineutrale udbud af

pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller etableret uden for udbud, jf. VE-lovens § 25, jf. § 22,

stk. 2 og stk. 7, landvindmøller og solcelleanlæg.«

§2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som senest ændret ved lov nr. 363 af 8.

juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 67, stk. 3,

indsættes efter »vindmøller«: »og solcelleanlæg«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 52-55 og §

2, nr. 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunk-

ter.

Indhold

1. Indledning

...................................................................................................................................................... 8

2. Lovforslagets hovedpunkter

.......................................................................................................................... 9

2. 1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

...................................................................... 9

2.1.1. Gældende ret

....................................................................................................................................... 9

2.1.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

............................. 9

2.2. Udvidelse af værditabsordningen

......................................................................................................... 10

2.2.1. Gældende ret

..................................................................................................................................... 10

2.2.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................... 11

2.3. Udvidelse af køberetsordningen

........................................................................................................... 12

2.3.1. Gældende ret

..................................................................................................................................... 12

2.3.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................... 13

2.4. Udvidelse af garantifonden

.................................................................................................................. 14

2.4.1. Gældende ret

..................................................................................................................................... 14

2.4.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................... 15

2.5. Særordning for forsøgsvindmøller på land

........................................................................................... 15

2.5.1. Gældende ret

..................................................................................................................................... 15

2.5.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................... 15

2.6. Overgangsordning for landvindmøller

................................................................................................. 16

2.6.1. Gældende ret

..................................................................................................................................... 16

2.6.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................... 16

2.7. Ensretning af reglerne for nettilslutning

.............................................................................................. 17

2.7.1. Gældende ret

..................................................................................................................................... 17

2.7.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

........................... 18

6. Miljømæssige konsekvenser

....................................................................................................................

2221

7. Forholdet til EU-retten ............................................................................................................................ 22

7.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

..................................................................... 22

7.2. Værditabsordningen og

køberetsordningen

........................................................................................ 22

7.3. Garantifonden

...................................................................................................................................... 23

7.4. Særordning for forsøgsvindmøller

........................................................................................................ 23

7.5. Overgangsordning for landvindmøller

................................................................................................. 23

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................................................................

2423

9. Sammenfattende skema

............................................................................................................................. 24

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1288 af 27. oktober 2016 med senere ændringer (i det følgende benævnt VE-loven), og lov om elforsy-

ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 med senere ændringer (i det følgende benævnt elforsy-

ningsloven).

Det overordnede formål med lovforslaget er, at lade VE-teknologierne konkurrere imod hinanden og på

den måde sikre at Danmark får mest VE for pengene. Der er således tale om et historisk nybrud i dansk

energipolitik, hvor man går fra teknologispecifikke støttesystemer til en harmoniseret støttemodel med

konkurrence mellem teknologierne. Dette skal sikre en mere markedsbaseret udbygningen med vedvaren-

de energi, hvilket har til formål at skabe den mest samfundsøkonomisk hensigtsmæssige grønne omstilling.

Lovforslaget udmønter Stemmeaftale mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-

keparti) og Dansk Folkeparti

om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019,

der blev indgået den 26. sep-

tember 2017, hvor der blev aftalt en ny støttemodel for vind og sol (herefter benævnt Stemmeaftalen).

Baggrunden for aftalen er, at den nuværende støtteordning for landvindmøller, åben-dør-havvindmøller

samt forsøgsmøller på land udløber den 21. februar 2018, og den åbne støtteordning til solcelleanlæg blev

ophævet i 2016. Lovforslaget skaber grundlag for at der kan afholdes teknologineutrale udbud af pristillæg

for elektricitet produceret på solcelleanlæg, landvindmøller og åben-dør-havvindmøller med kommunal

indsigelsesret.

Det fremgår af Stemmeaftalen, at hensigten med udbuddene er, at den fortsatte udbygning med anlæg,

der producerer vedvarende energi, herunder vindmøller og solceller, er ét af de centrale håndtag, der skal

skrues på, hvis Danmark skal bevare sin globale førerposition i den grønne omstilling. Der afsættes med

aftalen sammenlagt 1,165 mia. kr. (2017-priser) til tilsagn om støtte i 2018 og 2019. Heraf afsættes 1,015

mia. kr. (2017-priser) til årlige teknologineutrale udbud med vind og sol i 2018 og 2019 samt 150 mio. kr.

(2017-priser) til en ny ordning for forsøgsmøller på land.

Med lovforslaget bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at afholde udbud af pristillæg for

elektricitet produceret på landvindmøller, åben-dør-havvindmøller og solcelleanlæg, herunder til udbeta-

ling af pristillæg. Udbuddene forventes afholdt i 2018 og 2019.

Af Stemmeaftalen fremgår, at der skal sikres lige vilkår på tværs af teknologierne. Det foreslås derfor med

lovforslaget at harmonisere vilkårene for de tre teknologier, der kan deltage i udbuddene, hvilket indebæ-

rer en udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden, som i dag kun gælder for

vindmøller. For at harmonisere nettilslutningsvilkår for de tre teknologierne foreslås det, at ændre en be-

myndigelse i VE-loven, der forpligter energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om

vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, så denne bemyndigelse også omfatter solcelleanlæg. Dette

sikrer, at reglerne for tilslutning til det kollektive elnet kan ensrettes, således at der betales samme andel af

omkostningen til nettilslutning. Dette foreslås for at skabe lige vilkår for de tre teknologier, der skal konkur-

rere mod hinanden i de teknologineutrale udbud. Energistyrelsen har inddraget aktørerne i udmøntningen

af bemyndigelsen gennem en arbejdsgruppe med deltagelse af Energinet, Dansk Energi, Dansk Solcellefor-

ening, Dansk Vindmølleforening og Vindmølleindustrien.

Med lovforslaget sikres det, at naboer til solcelleanlæg, der deltager i udbuddene, kan få erstatning for

eventuelle værditab, som opsætning af solcelleanlæg medfører på deres beboelsesejendom. Lovforslaget

sikrer endvidere, at naboer til solcelleanlæg, der deltager i udbuddene, får mulighed for at erhverve ejer-

andele i anlæggene igennem køberetsordningen. Formålet med lovforslaget er desuden, at garantifonden

udvides til også at omfatte solcellelav. Udvidelsen vil komme til at gælde alle solcellelav, der opfylder betin-

gelserne, og er således ikke begrænset til solcelleanlæg, der vinder pristillæg i de teknologineutrale udbud.

Med Stemmeaftalen blev der også indgået aftale om en særordning for forsøgsmøller og en overgangsord-

ning for landvindmøller, som pga. klagesager ved Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke

kan nå at nettilslutte anlæggene, inden den nuværende støtteordning udløber.

I særordningen for forsøgsmøller er der afsat 150 mio. kr. (2017-priser) i en pulje, hvor midlerne skal søges

efter ”først-til-mølle-princippet”.

Forsøgsmøller, der modtager støtte efter særordningen, kan modtage

støtte i op til tre år.

Overgangsordningen for landvindmøller omfatter landvindmølleprojekter, hvor lokalplan og VVM-tilladelse

er godkendt inden den 1. januar 2017, og hvor der har været behandling af en klagesag i 2017 hos Plankla-

genævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet. Projektet skal desuden være påbegyndt inden 1. januar

2017. Der afsættes i alt 43 MW til overgangsordningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2. 1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

2.1.1. Gældende ret

Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret

på anlæg, som anvender vedvarende energikilder.

VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg til landvindmøller og åben-dør-havvindmøller, der er net-

tilsluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018. Bestemmelsen omfatter

ikke vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation (husstandsvindmøller) og visse havvindmøller

etableret efter udbud.

Der er ikke i VE-loven eller i anden gældende lovgivning hjemmel til afholdelse af teknologineutrale udbud

af pristillæg for elektricitet produceret på landvindmøller, åben-dør-havvindmøller og solcelleanlæg.

Bemyndigelsen til at afholde teknologineutrale udbud og udbetale pristillæg i medfør heraf, skal således

sikre støtte til fremtidig vedvarende energi efter at de gamle støtteordninger udløber i 2018.

2.1.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslaget bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til lovforslagets foreslåede §

50 b, til at afholde teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg, land-

vindmøller og åben-dør havvindmøller i 2018 og 2019. Ministeren bemyndiges herunder til at fastsætte

betingelserne for de teknologineutrale udbud i et kommende udbudsmateriale, efterfølgende at indgå kon-

trakter med de vindende tilbudsgivere og udbetale pristillæg i overensstemmelse med disse. Der vil bl.a.

være et vilkår i udbudsbetingelserne om, at de åben dør-havvindmølleprojekter, der ikke er underlagt

kommunalindsigelsesret i medfør af de gældende regler, og som ønsker at deltage i udbuddet, skal sende

dokumentation for, at kommunen er positiv over for opstilling af projektet. Vilkåret er en udmøntning af

Stemmeaftalen, hvor det fremgår, at åben dør-havvindmøller underlægges kommunalindsigelsesret.

De teknologineutrale udbud vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retnings-

linjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og udbuddene skal statsstøttegodkendes af

Europa-Kommissionen.

Information vedrørende de teknologineutrale udbud kommer til at fremgå af Energistyrelsens hjemmeside

og derudover vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Selve proceduren for tildelingen af

pristillæg skal være gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive

behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

Det forventes, at de betingelser, der stilles i de teknologineutrale udbud, vil have en overordnet hensigt om

opnåelse af lavest mulig pristillæg, og en vis sikkerhed for realisering af de projekter, der vinder del i de

teknologineutrale udbud. Projekter, der deltager i de teknologineutrale udbud, må ikke være påbegyndt,

dvs. arbejdet på investeringsprojektet ikke må være påbegyndt eller der må ikke være indgået bindende

tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel.

Energistyrelsen vil afholde de teknologineutrale udbud, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund

af udbudsmaterialet, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere. Opgaven med at administrere

sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder at udbetale pristillæg, vil desuden

blive varetaget af Energistyrelsen.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres

forud for afholdelse af de teknologineutrale udbud.

2.2. Udvidelse af værditabsordningen

2.2.1. Gældende ret

Værditabsordningen er en af tre ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme lokalbefolkningens

accept af og engagement i udbygningen med vindmøller på land. Energistyrelsen administrerer alle tre ord-

ninger. Værditabsordningen blev introduceret med VE-loven i 2008, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008.

Værditabsordningen er reguleret i VE-lovens §§ 6-12.

I henhold til værditabsordningen, skal vindmølleopstillere betale for det fulde værditab, som forårsages på

en beboelsesejendom ved opstilling af vindmøller på 25 m eller derover, og hvor der ikke er tale om hav-

vindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker. Kravet

bortfalder dog, såfremt tabet udgør 1 pct. eller mindre af ejendommens værdi.

Enhver har ret til at anmelde krav, men ejere, der bor længere væk end 6 gange møllehøjden, skal indbetale

et gebyr på 4.000 kr., som kun tilbagebetales, såfremt der tilkendes værditabsbetaling.

Afgørelsen træffes af en taksationsmyndighed på baggrund af en individuel vurdering. Taksationsmyndig-

heden består af en juridisk formand og en sagkyndig, og afgørelser kan ikke påklages. En sag mellem opstil-

ler og ejer af en beboelsesejendom kan anlægges ved domstolene. Har opstilleren betalt for værditab i

overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, eller er der tale om søgsmål om processuelle

spørgsmål, herunder afvisning af anmeldelse, afslag på dispensation, genoptagelse el.lign., skal indbringelse

for domstolene ske inden tre måneder fra henholdsvis betalingstidspunktet eller taksationsmyndighedens

afgørelse. Taksationsmyndighedens afgørelse om processuelle spørgsmål indbringes for domstolene som et

søgsmål mod taksationsmyndigheden.

Parterne har også mulighed for at indgå aftale om værditabets størrelse i stedet for taksation.

Opstillere af vindmøller, som kræver VVM-tilladelse, skal i høringsperioden og inden fire uger før VVM-

høringens afslutning afholde et offentligt møde om vindmølleopstillingens konsekvenser for de omkringlig-

gende ejendomme. Energistyrelsen deltager på mødet og orienterer om både værditabs- og køberetsord-

ningen. Hvis vindmølleopstillingen ikke kræver VVM-tilladelse skal vindmølleopstilleren afholde det offent-

lige møde inden fire uger efter, at kommunen har offentliggjort, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For

havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som Energistyrelsen anviser, og senest otte

uger efter udstedelse af etableringstilladelse. Indkaldelse og materiale skal forhåndsgodkendes af Energi-

styrelsen.

Ejere af beboelsesejendomme, der ønsker at anmelde krav, skal gøre det senest otte uger efter mødets

afholdelse, ellers bortfalder kravet. Der er dog en dispensationsadgang herfra. Det kan være i tilfælde, hvor

taksationsmyndigheden skønner, at kravet ikke med rimelighed burde være rejst på et tidligere tidspunkt.

Det kan fx skyldes, at der optræder støj eller skyggekast, som ikke var forudsat i planfasen. Anmeldelsesreg-

len sikrer, at opstilleren kan vurdere kravenes omfang, inden opstillingen påbegyndes.

I sager, hvor der tilkendes værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og

dennes sekretariat af opstilleren. Hvor der gives afslag, betales omkostningerne af indkomne gebyrer og af

Energistyrelsen.

Overholder opstilleren ikke sine pligter efter ordningen bortfalder retten til pristillæg.

2.2.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at harmonisere vilkårene for de tre teknologier, der har mulighed for at deltage i det teknolo-

gineutrale udbud (landvindmøller, åben-dør-havvindmøller og solcelleanlæg). Derfor foreslås det, at værdi-

tabsordningen udvides til også at omfatte de solcelleanlæg, der modtager pristillæg igennem et af de tek-

nologineutrale udbud.

Værditabsordningen sikrer, at naboer til vindmølleprojekter kan få erstatning for eventuelle værditab, som

opsætning af vindmøller har på deres beboelsesejendom. Med den foreslåede udvidelse vil naboer til sol-

celleanlæg, der modtager pristillæg gennem et af de teknologineutrale udbud, få samme muligheder.

Det foreslås, at naboer inden for en afstand af op til 200 meter fra solcelleanlæg omfattet af værditabsord-

ningen gebyrfrit kan anmelde krav om værditab. Afstanden på 200 meter er sat ud fra, at det må forventes

at være de naboer med bopæl inden for 200 meters afstand til et solcelleprojekt, der har størst sandsynlig-

hed for at opleve et værditab. Det skal bemærkes, at alle naboer har mulighed for at deltage i oriente-

ringsmødet, og at alle kan anmelde krav om værditab, dog mod betaling af et gebyr på 4.000 kr. Gebyret vil

dog blive tilbagebetalt, såfremt der tilkendes værditabsbetaling. Det er alene naboer, der bor i en afstand

af op til 200 meter fra det planlagte projekt, som modtager individuel skriftlig underretning om mødet, og

som kan fremsætte krav gebyrfrit.

Det foreslås, at mødet om værditabsordningen vedrørende solcelleanlæg afholdes inden fire uger efter, at

der er indgået kontrakt om pristillæg. Det indebærer, at opstiller kan vente med at afholde mødet, til der er

opnået sikkerhed for udbetaling af pristillæg. Dette foreslås for at minimere de omkostninger, som opstille-

re af solcelleanlæg har i forbindelse med gennemførelse af værditabsordningen, og inden det er afklaret,

om anlægget vinder pristillæg i udbuddet, og dermed bliver forpligtet til at gennemføre værditabsordnin-

gen.

Det har ikke været intentionen med lovforslagets § 1 at ændre på gældende ret for vindmøller og solceller,

der enten ikke deltager i udbuddet eller deltager og ikke vinder udbuddet, dog udvides garantiordningen til

alle solcellelav.

Opstiller kan lade de forventede udgifter til gennemførelse af værditabsordningen indgå i det samlede bud

om pristillæg.

2.3. Udvidelse af køberetsordningen

2.3.1. Gældende ret

Køberetsordningen er en af tre ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme lokalbefolkningens ac-

cept af og engagement i udbygningen med vindmøller på land. Energistyrelsen administrerer alle tre ord-

ninger. Køberetsordningen blev introduceret med VE-loven i 2008, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008.

Køberetsordningen er reguleret i VE-lovens §§ 13-17. Køberetsordningen har til formål at øge den lokale

interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller ved at sikre lokale borgere ret til at købe

ejerandele i vindmøller. Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmølleprojekter til at udbyde

minimum 20 pct. af projektet til lokale borgere inden nettilslutning af møllerne. Ordningen gælder for alle

vindmøller på mindst 25 meter med undtagelse af udbudte havvindmøller, der etableres efter udbud i et

område, som er udpeget til store havvindmølleparker, vindmøller, der indgår i en havvindmøllepark, der

etableres mere end 16 km fra kystlinjen, forsøgsmøller og husstandsvindmøller (dvs. møller som er tilsluttet

i egen forbrugsinstallation med en maksimal effekt på 25 kW).

De 20 pct. af vindmølleprojektet, som skal udbydes, beregnes på baggrund af den samlede beregnede gen-

nemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.

Vindmøller, der er omfattet af udbudspligten efter køberetsordningen skal drives i en selvstændig juridisk

enhed. Hvis vindmøllen opstilles på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, må der ikke være

personlig hæftelse knyttet til de udbudte andele. Udbuddet efter køberetsordningen af vindmølleandele

skal senest finde sted inden nettilslutning af vindmøllerne. Udbud efter køberetsordningen af vindmølle-

andele på land kan tidligst finde sted, når vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan

opføres efter byggeloven, mens udbud efter køberetsordningen af havvindmølleandele tidligst kan finde

sted når projektet har modtaget etableringstilladelse. Inden udbuddet efter køberetsordningen afholdes,

skal Energistyrelsen orientere om udbuddet efter køberetsordningen på mødet om værditabsordningen,

hvor opstilleren også deltager.

Udbudsmaterialet efter køberetsordningen, som beskriver projektet, er underlagt en række lovkrav, fx at

det skal indeholde et specificeret anlægs- og driftsbudget, oplysninger om finansiering og hæftelse m.v.

Herudover skal udbudsmaterialet efter køberetsordningen være ledsaget af en revisorerklæring.

Energistyrelsen skal godkende, at udbudsmaterialet efter køberetsordningen er udarbejdet, og at udbuddet

af ejerandele er sket i overensstemmelse med reglerne i loven.

Udbuddet efter køberetsordningen af de 20 pct. skal ske på en sådan måde, at provenuet fra udbuddet

efter køberetsordningen dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, såle-

des at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Prisen pr. andel beregnes ud fra en

produktion på 1000 kWh pr. år pr. andel.

De borgere over 18 år, som kan deltage i udbuddet efter køberetsordningen er først og fremmest dem, som

har fast bopæl på det tidspunkt, hvor udbuddet efter køberetsordningen afholdes, og hvor boligen ligger i

en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet. Herudover er borgere, der har fast bopæl i den kommune, hvor

vindmøllen opstilles på det tidspunkt, hvor udbuddet afholdes, berettiget til at deltage i udbuddet efter

køberetsordningen. For havvindmøller etableret uden for udbud (åben-dør-havvindmøller) gælder det for

samme gruppe af personer, men i kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstil-

lingsstedet. For havvindmøller etableret uden for udbud (åben-dør-havvindmøller) gælder endvidere, at

kredsen af købsberettigede også omfatter personer, der ejer en fritidsbolig, og har ejet fritidsboligen i

mindst to år på det tidspunkt hvor udbuddet afholdes.

Der er fortrinsret for borgere inden for 4,5 km fra opstillingsstedet til køb af op til 50 andele. Ved overteg-

ning er der indført en særlig fordelingsmodel, som afsluttes med lodtrækning, som foretages af Energisty-

relsen. Hvis der er ejerandele, som ikke er blevet afsat gennem udbuddet, kan vindmølleopstilleren frit råde

over disse. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet annon-

ceres.

Udbuddet skal annonceres i enten to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes

områder. Ved udbud efter køberetsordningen af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud

(åben-dør-havvindmøller) skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes

områder. Det er fastsat i loven, hvilke oplysninger annoncen som minimum skal indeholde, herunder antal

og pris på de ejerandele, som skal udbydes.

Andele, som er afsat gennem udbuddet efter køberetsordningen må ikke stilles dårligere and andre andele

i selskabet og kan ikke tvangsindløses.

Det er en forudsætning for at få udbetalt pristillæg og andre ydelser efter VE-loven, at Energistyrelsen har

godkendt, at udbudsmaterialet efter køberetsordningen er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i

overensstemmelse med reglerne.

2.3.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Køberetsordningen foreslås med dette lovforslag udvidet til også at omfatte solcelleanlæg, der har vundet

pristillæg igennem de teknologineutrale udbud, jf. forslaget til VE-lovens § 50 b. Ejere af de omfattede sol-

celleanlæg forpligtes til at udbyde 20 pct. af et projekt til anlæggets naboer. Dette svarer, til hvad der gæl-

der for vindmølleejere i den nuværende køberetsordning.

Formålet med udvidelsen er at harmonisere vilkårene for de tre teknologier, der indgår i de teknologineu-

trale udbud.

Det foreslås, at opstillere af solcelleanlæg omfattet af køberetsordningen skal kunne vælge at udskille de 20

procents ejerandele i en særskilt juridisk enhed. Det svarer til, hvad der i dag gælder for landvindmøllepro-

jekter. Opstillere af havvindmølleprojekter har i den nugældende køberetsordning ikke denne mulighed, da

disse møller altid bør drives samlet for at opnå størst mulige stordriftsfordele. Det vurderes, at være muligt

for opstillere af solcelleanlæg uden af gå på kompromis med driften af anlæggene at udskille de 20 pro-

cents ejerandele i en særskilt juridisk enhed på samme måde som landvindmølleprojekter, og det foreslås

derfor, at opstillere af solcelleanlæg i medfør af lovforslaget får samme mulighed som opstillere af land-

vindmølleprojekter.

Det foreslås, at udbuddet af køberetsandele først kan finde sted, efter der er indgået kontrakt om pristil-

læg. Dette foreslås for at minimere de omkostninger, som opstillere af solcelleanlæg har i forbindelse med

gennemførelse af køberetsordningen, inden det er afklaret, om anlægget vinder pristillæg i udbuddet, og

dermed bliver forpligtet til at gennemføre køberetsordningen. Det er derudover også først på det tidspunkt

hvor der er sikkerhed for modtagelse af pristillæg, at den korrekte pris for andelene kan fastlægges

Derudover foreslås det, at ejere af fritidsboliger også skal have mulighed for at erhverve ejerandele i land-

vindmølleprojekter og solcelleanlæg. Det foreslås, at man skal have ejet sin fritidsbolig i minimum to år for

at være berettiget til at købe andele i et lokalt landvindmølle- eller solcelleprojekt. Kravet om to års ejer-

skab gælder allerede for ejere af fritidsboliger, der kan erhverve andele i åben-dør havvindmølleprojekter.

Det vurderes, at det er relevant at fremme accepten af opstilling af landvindmøller og solcelleanlæg i nær-

området blandt såvel ejere af fritidsboliger som de lokale fastboende. Ejere af fritidsboliger kan ligesom

lokale fastboende være generet af vindmøller eller solcelleanlæg, hvis møllerne eller solcelleanlægget op-

stilles nær fritidsboligen.

Opstilleren afgør selv, hvorledes ejeren af fritidsboligen skal dokumentere, at fritidsboligen ligger inden for

den fastsatte grænse, og at personen har ejet fritidsboligen i mindst to år forud for udbuddet. Dokumenta-

tion for ejerskab kan eksempelvis foreligge ved krav om, at ejeren med en tingbogsattest skal dokumente-

re, at vedkommende ejer fritidsboligen og har ejet den i mindst to år. Opstiller har via eksempelvis hjem-

mesiden boligejer.dk mulighed for at tjekke, om oplysningerne er korrekte. Det er opstilleren, som står for

udbuddet af andelene. Kravene til dokumentation er de samme, som allerede i den nuværende ordning

gælder for åben-dør-havvindmøller.

Kravet om to års ejerskab skal sikre mod misbrug af ordningen, hvor eksempelvis en eller flere personer

køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et vindmølle- eller solcelleprojekt. Personer, der alene

køber en fritidsbolig for at erhverve ejerandele i et vindmølle- eller solcelleprojekt, vil savne tilknytning til

lokalområdet. Det foreslås endvidere, at personer, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig ud-

lejning i sommerhuslovens forstand, heller ikke er omfattet. Sådanne personer vil heller ikke have den for-

nødne tilknytning til lokalområdet.

2.4. Udvidelse af garantifonden

2.4.1. Gældende ret

Garantifonden blev indført med VE-loven i 2008, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008. Fonden støtter fi-

nansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.m. Fonden administreres af Energistyrelsen. Formålet

med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og dermed forbedre mu-

lighederne for lokalt forankrede vindmølleprojekter.

For at få en garanti skal initiativgruppen bestå af mindst 10 personer, hvor flertallet skal være bopælsregi-

streret på en adresse i den kommune, hvor projektet planlægges etableret, eller uden for opstillingskom-

munen, men i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet. For projekter med havvindmøller etableret uden

for udbud skal bopælsregistreringen være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16

km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Garantien bortfalder ved nettilslutningen af vindmøllen, dog senest tre måneder efter at vingerne er sat på

møllen. Garantien kommer kun til udløsning, hvis det optagne lån misligholdes.

Energistyrelsen kan maksimalt udstede garantier for en samlet sum på 10 millioner kroner. Der ydes garanti

inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.

Garantifonden udgør statsstøtte, idet ordningen forbedrer finansieringsmulighederne for lokale vindmølle-

lav og grupper og eventuelt reducerer låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale vindmøllepro-

jekter. Der er dog indført et loft for garantier på 500.000 kr. pr. projekt. Ordningen administreres i medfør

af Europa-Kommissionens de minimis forordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18.

december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

på de minimis-støtte), hvilket blandt andet indebærer, at virksomheder højst kan blive tildelt støtte på op

til 200.000 euro i en periode på tre regnskabsår.

2.4.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Garantifonden foreslås udvidet til også at omfatte solcellelav og lokale initiativgrupper, således at vilkårene

på tværs at de tre teknologier, der kan indgå i udbuddene, ensrettes.

Ved at udvide garantifonden forventes det, at mindre lokale projektejere af solcelleanlæg får bedre mulig-

hed for at deltage i de teknologineutrale udbud.

Garantifonden udvides til at omfatte alle solcellelav, der lever op til kriterierne for at få ydet garanti igen-

nem garantifonden. Dette skyldes, at garantien ydes på et tidspunkt, hvor det endnu ikke er muligt at vide,

om projektet ender med at deltage i et af de teknologineutrale udbud, og om projektet, hvis det deltager,

ender med at vinde ret til pristillæg.

2.5. Særordning for forsøgsvindmøller på land

2.5.1. Gældende ret

VE-loven indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende

energikilder, herunder for elektricitet produceret på vindmøller hhv. på land og på havet og på solcellean-

læg.

VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg til vindmøller, der er nettilsluttet i perioden fra og med den

1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsin-

stallation, havvindmøller som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23 og havvindmøller, som ind-

går i forsøgsprojekter på søterritoriet, jf. VE-lovens § 35 b.

Forsøgsmøller kan modtage pristillæg efter bestemmelsen i § 35 a, dog kun hvis vindmøllen nettilsluttes

inden den 21. februar 2018. Der er efter gældende ret ikke mulighed for pristillæg til forsøgsmøller, som

nettilsluttes efter denne dato.

2.5.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Stemmeaftale mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-

parti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019, blev det aftalt at etablere en særordning for forsøgs-

møller i årene 2018-2019.

Det blev i Stemmeaftalen aftalt, at der afsættes i alt 150 mio. kr. (2017-priser) til særordningen, og at mid-

lerne skal søges efter først-til-mølle-princippet. Der kan modtages støtte i en treårig støtteperiode, svaren-

de til den maksimale levetid for et prototypecertifikat. Et prototypecertifikat er påkrævet ved opstilling af

møller i de nationale testcentre. Støtteperioden forlænges ikke ud over tre år, selv om møllen recertificeres

inden udløbet af det oprindelige prototypecertifikat.

Det er endvidere besluttet med aftalen, at forsøgsmøller omfattet af særordningen, der nettilsluttes i 2018,

modtager et pristillæg på 13,00 øre pr. kWh, svarende til budloftet i udbuddet, mens forsøgsmøller, der

nettilsluttes i 2019, modtager et pristillæg svarende til det højst accepterede bud i det teknologineutrale

udbud, der forventes afholdt i 2018.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de nærmere krav til ansøgning ikke indsættes i lo-

ven, men senere fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal æn-

dres efter det første teknologineutrale udbud er afgjort. Det pristillæg, som forsøgsvindmøller kan modtage

inden det første udbud er afgjort, er dog allerede fastsat til 13,00 øre pr. kWh. For at skabe mest mulig

overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør fremgå ved bekendtgørelse.

Det bemærkes, at ordningen først kan sættes i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender

ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold

til indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og beregnings-

grundlaget for støttesatsen.

2.6. Overgangsordning for landvindmøller

2.6.1. Gældende ret

VE-loven indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende

energikilder, herunder for elektricitet produceret på vindmøller hhv. på land og på havet.

VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg til vindmøller, der er nettilsluttet i perioden fra og med den

1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsin-

stallation, havvindmøller som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23 og havvindmøller, som ind-

går i forsøgsprojekter på søterritoriet, jf. VE-lovens § 35 b.

Der er ikke i VE-loven eller i anden gældende lovgivning regler om pristillæg til vindmøller, der nettilsluttes

efter den 20. februar 2018.

2.6.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Stemmeaftale mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-

parti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019, blev der aftalt en overgangsordning for landvindmølle-

projekter. Aftalen om overgangsordningen blev indgået for at tage hensyn til de landvindmølleprojekter,

der risikerer at komme i klemme ved overgangen fra ét støtteregime til et andet.

For at kunne modtage støtte igennem overgangsordningen skal projektet have fået godkendt lokalplan og

VVM-tilladelse senest den 1. januar 2017. Derudover skal der have været behandlet en klagesag ved Plan-

klagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017, som ikke har ændret landvindmølleprojektet

væsentligt, og hvor godkendelsen af lokalplanen således er fastholdt, og derudover skal vindmøllerne se-

nest nettilsluttes den 31. december 2020. Endelig skal projektet også være påbegyndt inden den 1. januar

2017.

Der fastsættes et loft for overgangsordningen på i alt 43 MW, der fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Støttesatsen i overgangsordningen fastsættes efter det højeste vindende bud i første udbudsrunde af de

teknologineutrale udbud. Hvis nogle projekter når at blive nettilsluttet, inden udbuddet i 2018 er afgjort,

opnår de en støttesats, der svarer til budloftet i udbuddet, som er 13,00 øre pr. kWh.

Det foreslås, at misteren med dette lovforslag får mulighed for at fastsætte nærmere regler om fastsættel-

sen af pristillægget og om ansøgningsproceduren samt om fordelingen af midlerne i overgangsordningen

og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger det af-

satte antal megawatt.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men senere fastsættes ved ud-

stedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal fastsættes efter det første teknologineu-

trale udbud er afgjort i 2018, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag. Det pristillæg, som

landvindmøller kan modtage inden det første udbud er afgjort er dog allerede fastsat til 13,00 øre pr. kWh.

For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør fremgå ved bekendtgørelse.

Det bemærkes, at ordningen først kan sættes i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender

ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold

til indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og beregnings-

grundlaget for støttesatsen.

2.7. Ensretning af reglerne for nettilslutning

2.7.1. Gældende ret

Nettilslutning af solcelleanlæg reguleres i Elforsyningslovens § 67. Det fremgår af Elforsyningslovens § 67,

at ved tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anven-

der affald eller producerer VE-elektricitet, skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være

forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier

vælger et andet tilslutningspunkt. Netvirksomheden skal indgå aftale med transmissionsvirksomheden, hvis

valg af et andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet. Øvrige omkostninger, herunder til netfor-

stærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnet-

tet, eller af transmissionsvirksomheden hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Ejere af anlæg, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, skal selv afhol-

de den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau.

Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis

omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne

vedrører transmissionsnettet.

Nettilslutning af vindmøller reguleres i VE-lovens § 30. Af VE-lovens § 30 fremgår det, at energi-, forsynings-

og klimaministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder

regler om, hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker,

som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre, vind-

mølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed,

som varetager ilandføringen, og om betaling herfor, hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslut-

ning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder, og hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, ind-

regnes i priserne for elektricitet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af net- eller

transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning.

Senest udstedte bekendtgørelse vedr. vindmøllers nettilslutning er bekendtgørelse nr. 393 af 26. april 2017.

2.7.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med afholdelse af teknologineutrale udbud for vindmøller og solceller skal reglerne for nettil-

slutning så vidt muligt harmoniseres. Reglerne for nettilslutning bør indrettes, så businesscasen for opstille-

re af nye anlæg tager højde for de samlede omkostninger ved opsætning af anlæg, herunder i forhold til

nettilslutningen og den efterfølgende drift af nettet. Dermed sikres en mere samfundsøkonomisk hen-

sigtsmæssig udbygning med vedvarende energi samt udvidelser af elnettet.

Den foreslåede ændring indebærer, at solcelleanlæg også omfattes af VE-lovens § 30, i stedet for som hidtil

af Elforsyningslovens § 67. Dette forpligter energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere

regler om også solcelleanlægs tilslutning til elforsyningsnettet i henhold til VE-lovens § 30.

Ministeren forpligtes med ændringen til at fastsætte regler om, hvilke kategorier af anlæg og installationer,

som det påhviler henholdsvis ejeren af solcelleanlægget og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udfø-

re, hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet forde-

les mellem ejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og hvorledes omkostninger, der påhviler de

kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet.

Med ændringen kan energi-, forsynings- og klimaministeren herudover fastsætte nærmere regler om beta-

ling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om

nettilslutning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Bemyndigelsen til at afholde udbud af støtte til elproduktion fra solcelleanlæg, landvindmøller og åben-dør-

havmøller med kommunal indsigelsesret vil øge de statslige udgifter til VE-støtte. I aftalen af 26. september

2017 mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti blev

det aftalt at afsætte i alt 1,015 mia. kr. (2017-priser) til afholdelse af teknologineutrale udbud i 2018 og

2019. Støtten gives til den faktiske produktion fra anlæg omfattet af de vindende bud i 20 år fra nettilslut-

ning, og udbuddet vil blive afgjort, så hele det aftalte budget forventes udnyttet. Den faktiske produktion

fra de vindende anlæg i udbuddet kendes ikke på forhånd, bl.a. pga. placering, tekniske specifikationer og

vejrforhold, og de faktiske støtteudgifter kan derfor ikke kendes eksakt på forhånd.

Udbuddene forventes afgjort i december henholdsvis 2018 og 2019, og støtteudbetalingerne begynder ved

nettilslutning af de vindende anlæg. Det faktiske tidspunkt for nettilslutning af de vindende anlæg skønnes

under betydelig usikkerhed tidligst at være ca. et år fra afgørelsen af udbuddet, dvs. 100 pct. indfasning på

finansloven fra 1. januar 2020 for 2018-udbuddet og 1. januar 2021 for 2019-udbuddet. Landvindmøller og

solcelleanlæg skal i medfør af Stemmeaftalen være nettilsluttet senest to år efter afgørelsen af udbuddet,

mens åben-dør-havmøller skal være nettilsluttet senest fire år efter afgørelsen af udbuddet. Der er betyde-

lig usikkerhed omkring nettilslutningstidspunktet og dermed tidspunktet for støtteudbetalingen, der også

afhænger af bl.a. lokale forhold omkring netudbygning. Det kan ikke udelukkes, at nogle anlæg kan etable-

res hurtigere, så der allerede vil ske støtteudbetalinger i 2019.

Under betydelig usikkerhed skønnes der således ikke nogen støtteudgifter i 2018 og 2019 som følge af de

teknologineutrale udbud. Det kan dog ikke udelukkes, at der allerede i 2019 vil være støtteudgifter som

følge af nettilsluttede anlæg fra 2018-udbuddet. De forventede årlige støtteudgifter fremgår af tabel 1.

Bemærk at udgifterne i

tabel 1

er beregnet i 2018-priser, og derfor afviger fra værdierne i den politiske

aftale, der er i 2017-priser. Det skyldes, at lovforslaget forventes fremsat i 2018.

I medfør af aftalen af 26. september 2017 blev der afsat i alt 150 mio. kr. (2017-priser) til særordningen for

forsøgsmøller, som vil blive givet til den faktiske elproduktion i en treårig støtteperiode fra anlæggene om-

fattes af ordningen. Det forventes at særordningen godkendes af Europa-Kommissionen, så der kan søges

om tilsagn om støtte fra 2019. De forventede årlige støtteudgifter fremgår af

tabel 1.

Støtteudgifterne til den foreslåede overgangsordning for landmøller, skønnes under usikkerhed i alt at væ-

re 290 mio. kr. (2018-priser). De forventede årlige støtteudgifter fremgår af

tabel 1.

Tabel 1. Skønnede støtteudgifter

I alt

2018-

2040

371

660

1.030

152

290

1.473

2018-udbud

2019-udbud

Teknologineutrale udbud i alt

Særordning for forsøgsmøller

Overgangsordning for landvind

I alt

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

119

2018-udbud

2019-udbud

Teknologineutrale udbud i alt

Særordning for forsøgsmøller

Overgangsordning for landvind

I alt

2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Note: 2018-priser. Beregninger er behæftet med betydelig usikkerhed. Beregninger på baggrund af 3100 fuldlasttimer og

budpris på 11 øre/kWh. De faktiske udgifter vil afhænge af fuldlasttimer for de vindende projekter samt nettilslutningstids-

punkt.

Energistyrelsen forventes at få en forøgelse af opgaver i forbindelse med administration, tilretning af it-

systemer og udbetaling af pristillæg til de vindende tilbudsgivere i henhold til de indgåede kontrakter,

landmøller på overgangsordningen og landmøller der opnår pristillæg fra særordningen for forsøgsmøller.

Udvidelsen af køberetsordningen, værditabsordningen og garantifonden til også at omfatte solceller i ud-

buddet forventes at medføre en forøgelse af sagsbehandlingen i forbindelse med ordningerne, som bl.a.

indebærer deltagelse i informationsmøder om ordningerne, besigtigelse af ejendomme med Taksations-

myndighede, besvarelse af spørgsmål om ordningerne, mv. Udvidelsen foreslås tilrettelagt, så kun evt. vin-

dende solcelleopstillere vil være forpligtet til at udbyde andele i køberetsordningen, betale værditab, af-

holde informationsmøder om ordningerne, mv.

Energistyrelsen forventes at få en forøgelse af opgaver i forbindelse med administration, tilretning af it-

systemer og udbetaling af pristillæg til de vindende tilbudsgivere i henhold til de indgåede kontrakter. Mid-

ler til nye opgaver i Energistyrelsen vedr. ny udbudsmodel for sol, land- og havvind indgår i analysen af

Energistyrelsen i forbindelse med de overførte opgaver fra Energinet. Et evt. provenu fra analysen af de

overførte opgaver fra Energinet vil således skulle finansiere en evt. meropgave ved den nye udbudsmodel.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommu-

ner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede udbud af pristillæg træder i stedet for den eksisterende støtteordning til landvind og åben-

dør-havvind, som udløber i februar 2018, og genindfører mulighed for støtte til nye solcelleanlæg. De virk-

somheder der deltager i udbuddene vil have administrative omkostninger ved at deltage i udbuddene. Alle

bydere skal udarbejde tilbudsmateriale og vindere af udbuddene vil derudover have administrative om-

kostninger i forbindelse med den efterfølgende håndtering af den kontrakt, som skal indgås, herunder ved-

rørende opfyldelse af vilkår i kontrakten.

Vindere af udbuddene opnår pristillæg på op til 13,00 øre pr. produceret kWh elektricitet i 20 år. Hvor stort

et beløb, der vil skulle udbetales i form af pristillæg til vindende tilbudsgivere, vil først være kendt efter

afholdelse af de teknologineutrale udbud. Der kan udbetales pristillæg ud fra et samlet budget på 1.015

mio. kr. (2017-priser).

Forslaget om udvidelse af køberetsordningen og værditabsordningen til også at omfatte solcelleanlæg i

udbuddene, forventes at medføre administrative omkostninger for disse solcelleopstillere. Det foreslås at

forpligtelsen til at betale værditab og udbyde andele i projektet frafalder for de solcelleopstillere der ikke

vinder udbuddet.

For køberetsordningen forventes solcelleopstillere, der byder ind i udbuddene, ikke at have væsentlige

administrative omkostninger. Solcelleopstillere, der vinder udbuddene, forventes at have administrative

omkostninger i forbindelse med udbud af ejerandele til salg (bl.a. udarbejdelse af udbudsmateriale, der

beskriver de økonomiske forhold ved projektet, afholdelse af informationsmøde, mv.). Udgifterne til udar-

bejdelse af informationsmateriale samt annoncering og afholdelse af informationsmøde skønnes under

betydelig usikkerhed at være ca. 50.000 kr. pr. projekt, dog højere for større projekter.

Det er opstillerens ansvar, at andele udbydes til købsberettigede i henhold til køberetsordningen. Det fore-

slås at ejere af fritidsboliger omfattes af ordningen også ved landmølleprojekter, hvilket kan betyde, at op-

stillere af landmøller vil få ekstra administration af ordningen ved eksempelvis at skulle kontrollere, om et

større antal potentielle købere er købsberettigede end efter gældende regler. Det vurderes ikke at have

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for opstilleren.

En forholdsmæssig del af omkostningerne til køberetsordningen kan dækkes gennem salg af ejerandelene.

Yderligere omkostninger, som solcelleejeren forventer at have ved at være omfattet af køberetsordningen,

forventes indregnet i budprisen.

For værditabsordningen forventes solcelleopstillere, der byder ind i udbuddene, ikke at have væsentlige

administrative omkostninger. Solcelleopstillere, der vinder udbuddene, forventes at have omkostninger til

afholdelse af informationsmøde om ordningen samt udarbejdelse af materiale til mødet i form af bl.a. visu-

aliseringer. Derudover forventes de at have udgifter til udbetaling af evt. tilkendt værditab, og administrati-

ve omkostninger ved ordningen i form af deltagelse i besigtigelse af naboejendomme sammen med Taksa-

tionsmyndigheden, udarbejdelse af materiale til brug for Taksationsmyndighedens vurdering (bl.a. visuali-

seringer), mv. Udgifterne til værditab vil bl.a. afhænge af, hvor tæt på beboelse anlægget placeres. Opstille-

rens forventede udgifter til værditab samt administrative omkostninger ved ordningen forventes indregnet

i budprisen.

Udvidelsen af garantifonden til også at omfatte solcellelav, forventes ikke at have væsentlige administrative

eller erhvervsøkonomiske effekter. Solcellelav kan få stillet garanti op til 500.000 kr. for lån til bl.a. forun-

dersøgelser.

Der forventes at være en tilvænningsperiode for solcelleopstillere ved udvidelsen af ordningerne. Nogle

aktører kan have både vind- og solprojekter, og kan derfor i forvejen have kendskab til administration af

ordningerne.

Etablering af vindmøller eller solcelleanlæg, der har vundet pristillæg i udbuddene, vil derudover have af-

ledte effekter for leverandører af vindmøller og solcelleanlæg, men også for underleverandører. Efter an-

lægsfasen aftager den positive effekt for underleverandører, der vil dog stadig i driftsfasen være en ser-

viceaktivitet.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af de foreslåede bemyndigelser

til at udforme regler for en særordning for forsøgsmøller og en overgangsordning for landvind vil blive un-

dersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen, samt forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effek-

tiv Regulering. De økonomiske og administrative konsekvenser forventes udelukkende at berøre virksom-

heder, der søger støtte gennem ordningerne.

Den foreslåede bemyndigelse til at ændre nettilslutningsvilkår på bekendtgørelsesniveau forventes at have

økonomiske og administrative konsekvenser for opstillere af vindmøller og solceller og netvirksomheder.

Modellen for nettilslutning er endnu ikke fastlagt, men det forventes, at reglerne bliver ændret, så omkost-

ningerne til nettilslutning bliver sammenlignelig på tværs af teknologier. Bekendtgørelsen vil blive forelagt

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering for vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. De økonomiske og administrative konsekvenser berører udelukkende virksomheder, som selv vælger at

deltage i udbuddene. Hvis en virksomhed vinder del i udbuddene, øges dennes indtægter svarende til pris-

tillægget og markedsværdien af elektricitet.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget forslaget i præhøring. TER vurderer, at

lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantifice-

ret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil muliggøre udbud af pristillæg til elektricitet produceret på enten vindmøller eller solcellean-

læg, som har betydning for opfyldelse af Danmarks målsætninger om udbygning med vedvarende energi,

der indebærer, at regeringen vil arbejde for, at Danmark i 2030 får dækket mindst 50 pct. af sit energibehov

af vedvarende energi.

På kortere sigt er Danmark forpligtet til at reducere drivhusgasudledningerne uden for kvotesystemet med

20 pct. i 2020 sammenlignet med 2005. Danmarks internationale klimaforpligtelser for 2030 er endnu ikke

fastlagt, men forventes at udgøre en reduktion på 36-40

p t. ude for kvotesyste et so e del af EU’s

målsætninger for 2030. Disse mål berøres ikke umiddelbart af udbuddet af pristillæg til elektricitet produ-

ceret på vindmøller og solcelleanlæg, da elproduktion altovervejende er omfattet af kvotesystemet.

Etablering af vindmøller og solcelleanlæg i forbindelse med udbud af pristillæg vil først og fremmest have

betydning for det nationale danske CO2-udslip inden for kvotesektoren, idet elektricitet produceret fra

parkerne bl.a. vil erstatte elektricitet produceret ved fossile brændsler i kvoteomfattede kraftværker. Det

skønnes under betydelig usikkerhed, at udbygningen med en kapacitet svarende til ca. 190 MW landvind vil

reducere den nationale danske CO2-udledning med ca. 180.000 tons årligt i 2030.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan afholde teknologineutrale

udbud af pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller eller solcelleanlæg. Efter lovforslaget udbydes

der et budget på 1,015 mia. kr. (2017-priser).

Udbuddene vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). De teknologineutrale udbud vil heref-

ter først kunne afholdes, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen, hvorfor det

foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

7.2. Værditabsordningen og køberetsordningen

Den gældende køberetsordning udgør i EU-retlig henseende en restriktion for den frie etableringsret, jf.

artikel 49 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). En sådan restriktion er imidlertid

tilladt, hvis den forfølger et formål af almen interesse og er i overensstemmelse med proportionalitetsprin-

cippet, det vil sige, at den er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, den forfølger, uden at det går

ud over, hvad der er nødvendigt for, at formålet opfyldes.

Køberetsordningen har til formål at beskytte miljøet, idet opsætning af vindmøller reducerer anvendelsen

af fossile brændstoffer. Et sådant hensyn er efter EU-Domstolens praksis anerkendt som et tvingende al-

ment hensyn. Køberetsordningen vurderes endvidere at være egnet til at nå dette mål, idet ordningen gen-

nem lokalbefolkningens ejerskab vil fremme dennes velvilje over for opstillingen af vindmøller i lokalområ-

det. Ordningen vurderes samtidig ikke at gå ud over, hvad der er nødvendigt for, at miljøbeskyttelsesformå-

let opfyldes.

Køberetsordningen foreslås med dette lovforslag udvidet på to punkter. For det første foreslås kredsen af

købsberettigede udvidet for landvindmøller, så ejere af fritidsboliger får mulighed for at erhverve ejerande-

le på lige fod med personer, der har fast bopæl i nærheden af et landvindmølleprojekt. Dette svarer til hvad

der allerede gælder for havvindmøller etableret uden for udbud. For det andet foreslås køberetsordningen

udvidet til også at omfatte visse solcelleprojekter. Ejere af de omfattede solcelleprojekter forpligtes til at

udbyde 20 pct. af et projekt til projektets naboer, både personer med fast bopæl og personer, der har ejet

en fritidsbolig i 2 år, med mindre de pågældende anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning i

sommerhuslovens forstand.

Udvidelsen af køberetsordningen vurderes at være forenelig med TEUF artikel 49. Den foreslåede udvidelse

er således begrundet i et ønske om at øge andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med regerin-

gens nationale og internationale forpligtelser, og udvidelsen vurderes at være egnet til at fremme dette mål

gennem en øget lokal velvilje over for opstilling af solcelleanlæg. Kravet om to års forudgående ejerskab for

fritidsboligejere samt udelukkelsen af fritidsboligejere, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig

udlejning, sikrer, at forudsætningen om lokal forankring også for disse persongrupper er til stede.

Udvidelse af køberetsordningen og værditabsordningen til solcelleanlæg, der modtager pristillæg efter de

teknologineutrale udbud, vurderes ikke at medføre diskrimination

i edfør af EU’s statsstøtteregler,

uanset

opstillere af solcelleanlæg, der ikke modtager pristillæg igennem udbuddene ikke er forpligtet til at gen-

nemføre de to ordninger. Det skyldes, at opstiller kan lade udgifter til værditabsordningen afspejle i sin

budpris, og igennem udbetaling af pristillægget få dækket sine omkostninger i medfør af ordningen. I for-

hold til køberetsordningen skal provenuet herfra dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkost-

ninger til projektet, således at opstilleren og køberetskøberne indskyder samme beløb pr. ejerandel. Her-

ved sikres, at opstilleren ikke stilles økonomisk ringere på grund af køberetsordningen.

7.3. Garantifonden

Garantifonden forbedrer finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og grupper og eventuelt redu-

cerer låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale vindmølleprojekter. Der er dog indført et loft

for garantier på 500.000 kr. pr. projekt. Under henvisning til støttens begrænsede størrelse, kan ordningen

administreres inden for rammerne af de minimis-forordningen (Kommissionens forordning (EU) Nr.

1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmåde på de minimisstøtte). Dette indebærer, at ordningen ikke skal anmeldes til Europa-

Kommissionen.

7.4. Særordning for forsøgsvindmøller

Særordningen for forsøgsvindmøller vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Der

vil herefter først kunne udbetales pristillæg efter ordningen, når og i det omfang Europa-Kommissionen

godkender ordningen, hvorfor det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunk-

tet for lovens ikrafttræden.

7.5. Overgangsordning for landvindmøller

Overgangsordningen for landvindmøller vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Der

vil herefter først kunne udbetales pristillæg efter ordningen, når og i det omfang Europa-Kommissionen

godkender ordningen, hvorfor det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunk-

tet for lovens ikrafttræden.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 17. november til den 15. december 2017 været sendt i hø-

ring hos nedenstående myndigheder og organisationer:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),

Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den Danske Akkredite-

rings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Biotek, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk

Shell A/S, Dansk, Solcelleforening, Danske Advokater, Danske Regioner, DANVAK, De frie Energiselskaber,

Debra

–

Energibranchen, Det Økologiske Råd, DI

–

Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DTU

–

Institut for Vindenergi, DTU

–

Myndighedsbetjening, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energifo-

rum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S,

Fagligt Fælles Forbund (3F), Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommu-

ne, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, HOFOR Vind A/S,

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes

Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Køben-

havns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

–

Økonomiforvaltningen, Køben-

havns Universitet, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Miljø-

partiet De Grønne, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for

Vedvarende Energi, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Reel Energi Oplysning (REO), SE, Solar Elements

A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti,

Spyker Energy ApS, Syd Energi, Tekniq, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Verdens Skove, Vestas Wind

systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg Uni-

versitet og Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Ingen.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Støtten til de teknologineutrale

udbud udgør i alt 1,015 mia. kr.

(2017-priser).

Der er afsat i alt 150 mio. kr.

(2017-priser) til særordningen for

forsøgsmøller.

Støtteudgifterne til den foreslåe-

de overgangsordning for landmøl-

ler, skønnes under usikkerhed i

alt at være 290 mio. kr. (2018-

priser).

Energistyrelsen forventes at få en

forøgelse af opgaver i forbindelse

med administration, tilretning af

it-systemer og udbetaling af pris-

tillæg til de vindende tilbudsgive-

re i henhold til de indgåede kon-

trakter. Midler til nye opgaver i

Energistyrelsen vedr. ny udbuds-

model for sol, land- og havvind

indgår i analysen af Energistyrel-

sen i forbindelse med de overfør-

te opgaver fra Energinet. Et evt.

provenu fra analysen af de over-

førte opgaver fra Energinet vil

således skulle finansiere en evt.

meropgave ved den nye udbuds-

model.

Ingen.

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Vindere af udbuddene opnår

pristillæg på op til 13,00 øre pr.

produceret kWh elektricitet i 20

år. Hvor stort et beløb, der vil

skulle udbetales i form af pristil-

læg til vindende tilbudsgivere, vil

først være kendt efter afholdelse

af de teknologineutrale udbud.

Der kan udbetales pristillæg ud

fra et samlet budget på 1.015

mio. kr. (2017-priser).

Ingen.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

De virksomheder der deltager i

udbuddene vil have administrati-

ve omkostninger ved at deltage i

udbuddene.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Det skønnes under betydelig

Ingen.

usikkerhed, at udbygningen med

en kapacitet svarende til ca. 190

MW landvind vil reducere den

nationale danske CO2-udledning

med ca. 180.000 tons årligt i

2030.

Udbuddene vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af

Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttel-

se og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Udvidelsen af køberetsordningen vurderes at være i overensstemmel-

se med TEUF artikel 49, idet udvidelse af ordningen vurderes at være

egnet til at fremme udbygningen med solcelleanlæg, og dermed øge

andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med regeringens

nationale og internationale forpligtelser.

Særordningen for forsøgsvindmøller og overgangsordningen for land-

vindmøller vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Eu-

ropa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse

og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Overimplementering af EU-retlige

minimumsforpligtelser

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af overskriften til kapitel 2 fremgår: Foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller.

Det foreslås at der i overskriften til

kapitel 2

indsættes »og solcelleanlæg«.

Ændringen indebærer, at kapitlet også omfatter solcelleanlæg.

Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget foreslås at udvide værditabs-, køberetsordningen og

garantifonden til også at omfatte solcelleanlæg, der modtager pristillæg efter teknologineutrale udbud, der

afholdes efter forslaget til § 50 b.

Til nr. 2

Af overskriften før § 6 fremgår: Værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller.

Det forslås at der i overskriften indsættes »og solcelleanlæg«.

Ændringen indebærer, at det tydeliggøres, at værditabsordningen også omfatter solcelleanlæg.

Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget foreslås at udvide værditabsordningen til også at

omfatte solcelleanlæg, der modtager pristillæg efter teknologineutrale udbud, der afholdes efter forslaget

til § 50 b.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, at den der ved opstilling af en eller flere vindmøller og tilknyttede

lysmarkeringsmaster forårsager et værditab på en beboelsesejendom, skal betale for værditabet. Dog kan

beløbet nedsættes eller helt bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har medvirket til værditabet.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 1,

at solcelleanlæg der har vundet ret til pristillæg efter

udbud afholdt jf. § 50 b, også omfattes af værditabsordningen.

Den foreslåede ændring indebærer, at visse solcelleanlæg bliver omfattet af værditabsordningen, der hidtil

alene har været gældende for vindmøller. De omfattede solcelleanlæg er anlæg, der har vundet ret til pris-

tillæg i et teknologineutralt udbud afholdt af energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. forslaget til § 50 b.

De teknologineutrale udbud forventes afholdt i 2018 og 2019, og omfatter landvindmøller, havvindmøller

og solcelleanlæg.

Værditabsordningen foreslås udvidet for at harmonisere vilkårene for de tre teknologier (landvind, havvind

og sol), der kan deltage i de teknologineutrale udbud, hvor der udbydes pristillæg for elektricitet.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 5, at krav efter § 6, stk. 1, forfalder til betaling ved opstilling af vind-

møllens tårn. Det fremgår endvidere, at opstilles flere vindmøller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1,

forfalder kravet ved opstilling af det første mølletårn i projektet.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 6, stk. 5,

at krav efter stk. 1 forfalder for vindmøller til betaling ved

opstilling af vindmøllens tårn. Opstilles flere vindmøller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1, forfalder

kravet ved opstilling af det første mølletårn i projektet.

Ændringen medfører, at det tydeliggøres, at bestemmelsen kun skal gælde for vindmøller. Dette foreslås

som konsekvens af forslaget til ændring af VE-lovens § 6, stk. 1, der indebærer, at værditabsordningen ud-

vides til også at gælde visse solcelleanlæg.

Forslaget til ændringen af § 6, stk. 5, skal ses i sammenhæng med forslaget om indsættelse af et nyt stk. 6 i

§ 5, jf. nedenfor.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 5, at krav efter § 6, stk. 1, forfalder til betaling ved opstilling af vind-

møllens tårn. Det fremgår endvidere, at opstilles flere vindmøller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1,

forfalder kravet ved opstilling af det første mølletårn i projektet.

Det foreslås at der efter stk. 5 indsættes som nyt

stk. 6,

at krav efter stk. 1 forfalder for solcelleanlæg til

betaling ved montering af det første panel i projektet.

Ændringen indebærer, at krav om værditab forfalder når det første panel i solcelleprojektet er blevet mon-

teret. Det er forudsat, at kravet forfalder til betaling, når skaden indtræffer, men i praksis kan der opstå

usikkerhed med hensyn til, hvornår dette tidspunkt indtræder. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at

foreslå en bestemmelse, hvorefter krav på værditabsbetaling for solcelleanlæg, forfalder ved montering af

det første panel i projektet, da panelerne vurderes at være det mest synlige på et solcelleanlæg, og bl.a. det

der kan give genskin.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, at Energistyrelsen giver vindmølleopstillere, ejere af beboelses-

ejendomme og andre vejledning om værditabsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale,

som skal anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og

10.

Det foreslås, at

§ 8, stk. 2,

udvides til også at gælde for opstillere af de solcelleanlæg, der er omfattet af

værditabsordningen.

Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabsordningen med dette lovforslag foreslås at omfat-

te visse solcelleanlæg, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk. 1.

Til nr. 7

Af VE-lovens gældende § 9, stk. 1, fremgår det, at den der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-

tilladelse efter lov om planlægning, skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for

det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse afholde et offentligt

møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejen-

domme, og Energistyrelsen redegør for værditabs- og køberetsordningerne, jf. også § 13, stk. 6. For møller,

der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offent-

liggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde

på en lokalitet, som Energistyrelsen anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter

§ 25. Tid og sted for møderne aftales med Energistyrelsen.

Det foreslås at indsætte som nyt

5. pkt.,

at for solcelleanlæg afholdes det offentlige møde inden 4 uger

efter der er indgået kontrakt om pristillæg.

Dette foreslås for at minimere de omkostninger, som opstillere af solcelleanlæg har i forbindelse med gen-

nemførelse af værditabsordningen, inden det er afklaret, om anlægget vinder pristillæg i udbuddet, og

dermed bliver forpligtet til at gennemføre værditabsordningen.

Det har ikke været intentionen med lovforslagets § 1 at ændre på gældende ret for vindmøller og solceller,

der enten ikke deltager i udbuddet eller deltager og ikke vinder udbuddet, dog udvides garantiordningen til

alle solcellelav.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 2, 3. pkt., at opstilleren samtidig med annonceringen med brev skal

give individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen

for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en

afstand af op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer.

Det foreslås at indsætte i

§ 9, stk. 2, 3. pkt.,

at dette skal gælde inden for en afstand af op til 200 meter fra

det planlagte solcelleanlæg.

Ændringen indebærer, at visse solcelleanlæg også er omfattet af bestemmelsen, og således inden for en

afstand af op til 200 meter med brev skal orientere om tidspunktet for afholdelse af mødet om værditabs-

ordningen m.v.

Afstanden på 200 meter er valgt, da det må forventes at være de naboer med bopæl inden for en afstand

af op til 200 meter til et solcelleprojekt, der har størst sandsynlighed for at opleve et værditab. Det skal

bemærkes, at alle naboer har mulighed for at deltage i orienteringsmødet, men at det alene er naboer, der

bor inden for en afstand af op til 200 meter fra det planlagte projekt, som modtager individuel skriftlig un-

derretning om mødet.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 2, 5. pkt., at meddelelsen om afholdelse af møde vedr. værditabs-

ordningen m.v. skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Energistyrelsen indhenter adresseoplysninger

på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden og

registreret i BBR, og videregiver disse til opstilleren. Kommunen giver efter anmodning Energistyrelsen regi-

steradgang hertil i nødvendigt omfang.

§ 9, stk. 2, 5. pkt.

foreslås ændret til også at omfatte solcelleanlæg. Det foreslås derfor at indsætte i be-

stemmelsen, at Energistyrelsen indhenter adresseoplysninger på ejere af bygninger, der helt eller delvist er

beliggende i en afstand af op til 200 meter fra det planlagte solcelleanlæg. Opstilleren har ikke direkte ad-

gang til oplysninger i CPR, Energistyrelsen indhenter derfor adresseoplysninger på ejere af bygninger, der er

registreret i BBR, og som er beliggende inden for en afstand af op til 200 meter fra det planlagte projekt, til

hvilke individuel underretning er påkrævet efter § 9, stk. 2. Opstilleren afholder Energistyrelsens omkost-

ninger i den forbindelse.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, at Energistyrelsen skal godkende annonceringens og den skriftlige

meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden annonceringen iværksættes og den

skriftlige meddelelse udsendes. Energistyrelsen skal tillige godkende det orienteringsmateriale om købe-

rets- og værditabsordningen, som skal anvendes på mødet, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderli-

gere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal

fremgå, hvilke bygninger der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte

vindmølleplaceringer, jf. stk. 5.

Det foreslås at indsætte i

§ 9, stk. 3,

at det af orienteringsmaterialet tillige skal fremgå hvilke bygninger der

ligger inden for en afstand af op til 200 meter fra det planlagte solcelleanlæg. Energistyrelsen skal påse, at

det af orienteringsmaterialet fremgår hvilke bygninger, der er beliggende inden for en afstand af op til 200

meter fra det planlagte solcelleprojekt. Ejeren af beboelsesejendomme inden for denne afstand kan gratis

anmelde eventuelle krav om værditabsbetaling for ejendommen, jf. forslaget til ændring af § 9, stk. 5.

Til nr. 11

Den gældende § 9, stk. 4, omhandler tidsfristen for at anmelde krav om værditab. Det fremgår af bestem-

melsen, at ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal

anmelde et krav på betaling herfor til Energistyrelsen inden 8 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1. Er

reglerne om orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt,

hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Det foreslås at ændre

§ 9, stk. 4,

til også at omfatte solcelleanlæg. Ændringen indebærer, at også naboer til

solcelleanlæg omfattet af værditabsordningen, er omfattet af fristerne bestemmelsen.

Ændringen medfører, at ejere, der vurderer, at opstilling af solcelleanlæg påfører deres beboelsesejendom

et værditab, skal anmelde krav på betaling herfor til Energistyrelsen inden 8 uger efter afholdelse af mødet

om værditabsordningen. Er reglerne om orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen

dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.

Til nr. 12 og 13

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 5, at ejere ikke betaler sagsomkostninger for behandling af krav efter

stk. 4 for værditab på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks

gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes

afstanden fra den nærmeste vindmølle. Det fremgår endvidere, at andre ejere samtidig med anmeldelsen

af krav efter stk. 4 betaler et gebyr på 4.000 kr. pr. ejendom. Gebyret, der indbetales til Energistyrelsen,

tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling.

§ 9, stk. 5,

foreslås ændret til også at omfatte visse solcelleanlæg. Det foreslås dog, at fritagelsen for at

betale gebyr, gælder inden for en afstand af op til 200 meter fra solcelleanlæg. Det foreslås endvidere, at

der som nyt

3. pkt.

indsættes, at for solcelleprojekter, beregnes afstanden fra nærmeste punkt i solcelle-

projektet.

Pkt. 3-4 bliver herefter pkt. 4-5.

Afstanden på 200 meter er valgt, da det må forventes at være de naboer med bopæl inden for 200 meters

afstand til et solcelleprojekt, der har størst sandsynlighed for at opleve et værditab. Det skal bemærkes, at

alle naboer har mulighed for at anmelde et krav, men at det alene er naboer, der bor i en afstand af op til

200 meter fra det planlagte projekt, der kan anmelde kravet gebyrfrit. Andre, der ønsker at anmelde et

krav, skal samtidig med anmeldelsen indbetale et gebyr på 4.000 kr. til dækning af sagsomkostningerne ved

vurdering af kravet. De 4.000 kr. tilbagebetales, såfremt kravet medfører udbetaling af erstatning for værdi-

tab, og opstillerens skal i så fald afholde sagsomkostningerne. Den der rejser et berettiget krav, skal således

ikke betale sagsomkostninger, mens den der rejser et ikke berettiget krav, skal betale gebyret på 4.000 kr.

Gebyret anvendes til dækning af taksationsmyndighedens og dettes sekretariats sagsomkostninger. Geby-

ret på 4.000 kr. indbetales til Energistyrelsen, som varetager det samlede regnskab for afholdelse af sags-

omkostningerne.

For at blive fritaget for indbetaling af gebyr er det nok, at blot en del af beboelsesejendommen ligger inden

for grænsen på 200 meter.

Til nr. 14

Den gældende § 10, stk. 1, omhandler undtagelser til fristkravet i § 9, stk. 4. Det fremgår af bestemmelsen,

at ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 4, kan, såfremt særlige om-

stændigheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode

taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab. Gives tilladelse, behand-

les kravet som angivet i § 9, stk. 7, 2. pkt.

Det foreslås at indsætte i

§ 10, stk. 1,

at bestemmelsen også gælder for solcelleanlæg. Ændringen indebæ-

rer, at også naboer til solcelleanlæg omfattet af værditabsordningen kan få dispensation fra fristkravet i § 9,

stk. 4, hvoraf det fremgår, at krav om værditab skal anmeldes inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige

møde om værditab.

Ændringen medfører, at ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af 8 ugers fristen, kan, såfremt

særlige omstændigheder taler herfor, inden for 6 uger efter solcelleanlæggets tilslutning til det kollektive

elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 3, at såfremt opstilling af vindmøllen ikke har fundet sted inden 3 år

efter afholdelse af det offentlige orienteringsmøde, jf. § 9, stk. 1, kan en ejer af en beboelsesejendom eller

en opstiller anmode taksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af værditabets størrelse på

baggrund af forholdene på opstillingstidspunktet. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at § 9, stk. 5 og

6, tilsvarende finder anvendelse.

Det foreslås, at

§ 10, stk. 3,

også skal gælde for solcelleanlæg.

Ændringen indebærer, at også naboer til solcelleanlæg omfattet af værditabsordningen kan anmode taksa-

tionsmyndigheden om en ny vurdering af værditabets størrelse, hvis solcelleanlægget ikke er opstillet 3 år

efter afholdelse af det offentlige møde.

Til nr. 16

Af overskriften før § 13 fremgår: Køberet til vindmølleandele for lokale borgere.

Det forslås at der i overskriften indsættes »og andele i solcelleanlæg«.

Ændringen indebærer, at det tydeliggøres, at køberetsordningen også omfatter solcelleanlæg.

Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget foreslås at udvide køberetsordningen til også at om-

fatte solcelleanlæg, der modtager pristillæg efter teknologineutrale udbud, der afholdes efter forslaget til §

50 b.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, at den der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 m, skal

udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til personer, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.

Det foreslås at ændre

§ 13, stk. 1,

så solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud afholdt jf. §

50 b, omfattes af køberetsordningen.

Ændringen indebærer, at de solcelleanlæg, som deltager i udbuddet, og herigennem vinder ret til pristillæg,

er forpligtet til at udbyde ejerandele i mindst 20 pct. af solcelleprojektet. De personer, der får mulighed for

at købe ejerandele via køberetsordningen, er beskrevet i VE-lovens § 15.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren afholder to teknologineutrale udbud efter forsla-

get til § 50 b. Udbuddet af ejerandele i køberetsordningen, kan jf. forslaget til ændring af § 13, stk. 6, vente

med at finde sted til efter der er indgået kontrakt om pristillæg. Dette sikrer, at opstillere af solcelleanlæg,

der deltager i udbuddet om pristillæg, men ikke vinder, ikke alligevel er nødsaget til at gennemføre købe-

retsordningen. Det vil desuden først være på det tidspunkt, hvor opstilleren ved om anlægget kan modtage

pristillæg, at prisen for ejerandele kan udregnes.

Køberetsordningen foreslås udvidet for at de tre teknologier (landvind, havvind og sol) får de samme vilkår i

de teknologineutrale udbud, hvor der udbydes pristillæg for elektricitet.

Derudover vurderes det, at udvidelsen er egnet til at sikre velvilje i befolkningen til udbygning med kom-

mercielle solcelleanlæg, der vil understøtte udbygningen med solcelleanlæg og begrænse den danske ud-

ledning af CO

Til nr. 18 og 19

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, at udbuddet af ejerandele gennem køberetsordningen skal ske i

det samlede vindmølleprojekt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at en opstiller af vindmøller på

land kan vælge i stedet at udbyde ejerandele i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vind-

mølleprojekt.

Det foreslås at

§ 13, stk. 3,

ændres således, at bestemmelsen også omfatter solcelleanlæg. Det foreslås

derfor at ændre vindmølleprojekt til projekt, så det både omfatter vindmølleprojekter og solcelleprojekter.

Derudover foreslås det, at der indsættes som

3. pkt.

i bestemmelsen, at en opstiller af solcelleanlæg ligele-

des kan vælge at udbyde ejerandele, som mindst udgør 20 pct. af det samlede solcelleprojekt.

Ændringen indebærer, at opstillere af solcelleanlæg, der er omfattet af køberetsordningen, har valget mel-

lem at udbyde de 20 pct. ejerandele i det samlede projekt eller udskille 20 pct. af anlægget til et selvstæn-

digt projekt, der udbydes til de købsberettigede igennem køberetsordningen.

Dette svarer til, hvad der allerede gælder for landvindmøller, mens det for havvindmøller gælder, at ejer-

andelene skal udbydes i det samlede projekt, da disse møller altid bør drives samlet for at opnå størst muli-

ge stordriftsfordele og derved sikre køberne de lavest mulige driftsomkostninger. Det vurderes, at være

muligt for opstillere af solcelleanlæg uden af gå på kompromis med driften af anlæggene at udskille de 20

procents ejerandele i en særskilt juridisk enhed på samme måde som landvindmølleprojekter, og det fore-

slås derfor, at opstillere af solcelleanlæg i medfør af lovforslaget får samme mulighed som opstillere af

landvindmølleprojekter.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 4, at ved beregningen i § 13, stk. 3, anvendes vindmølleprojektets

samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.

Det foreslås at ændre

§ 13, stk. 4,

så det fremgår, at bestemmelsen også omfatter solcelleprojekter.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til ændring af § 13, stk. 3, hvor det foreslås, at

opstillere af solcelleanlæg kan vælge at udbyde de 20 pct. i ejerandele i det samlede projekt eller i 20 pct.,

der udskilles af det samlede projekt.

Ændringen indebærer, at de 20 pct. ejerandele for solcelleanlæg, ligesom det allerede gælder for vindmøl-

ler, skal beregnes på baggrund af projektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig

periode. Dette gælder også, hvis opstiller vælger at udskille de 20 pct. fra det samlede projekt. Dette skyl-

des, at der kan være en forskel på, hvor meget elektricitet de enkelte solcellepaneler producerer, alt efter

deres placering, eksempelvis deres retning og hvorvidt de står på et plant eller kupperet terræn.

Den samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion fastsættes på baggrund af den forventede gennem-

snitlige produktion over en 20-årig periode.

Til nr. 21 og 22

Efter den gældende § 13, stk. 5, skal vindmøller der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, drives i en

selvstændig juridisk enhed. Hvis vindmøllen opstilles på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zo-

ne, må der ikke være personlig hæftelse knyttet til de udbudte andele. Hvis vindmøllen skal drives i en virk-

somhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af virksomhedens vedtægter, i hvilket omfang virksomhe-

den kan stifte gæld. Hvis vindmøllen skal drives i et aktieselskab, skal det endvidere fremgå af selskabets

vedtægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.

Det foreslås at ændre

§ 13, stk. 5,

til også at omfatte solcelleanlæg. Ændringen indebærer, at solcelleanlæg

omfattet af køberetsordningen, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Derudover indebærer det, at

såfremt solcelleanlægget skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det fremgå i hvilket om-

fang virksomheden kan stifte gæld, og hvis anlægget drives i et aktieselskab, skal det fremgå at aktierne

ikke er omsætningspapirer.

Kravet om at solcelleanlæg omfattet af udbudspligten skal drives i en selvstændig juridisk enhed er nød-

vendigt for at sikre, at køberne efter køberetsordningen får indflydelse, udbytte og risiko svarende til deres

investering. Dette krav vil ikke kunne opfyldes, hvis andre aktiviteter også kunne indgå i den juridiske en-

hed.

Kravet om at det skal fremgå af virksomhedens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden kan stifte gæld

hvis anlægget drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal minimere risikoen for, at de lokale bor-

gere uden at være bevidste herom kommer til at hæfte med mere end deres indskud.

Hvis solcelleanlægget drives i et aktieselskab, skal det fremgå af virksomhedens vedtægter, at aktierne ikke

er omsætningspapirer. Kravet skal hindre omgåelse af køberetsordningen i tilfælde, hvor der udbydes i

aktieselskabsformen.

Til nr. 23

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 6, 1. pkt., at udbud af vindmøller på land tidligst kan finde sted,

efter at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler

udstedt i medfør heraf, og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 6, 1. pkt. til også at omfatte solcelleanlæg ved at indsætte som nyt

3. pkt.,

at udbud af ejerandele i solcelleanlæg tidligst kan finde sted efter der er indgået kontrakt om pristillæg og

skal ske inden nettilslutning af anlægget.

Ændringen skal minimere de udgifter, som opstillere af solcelleanlæg, der deltager i udbuddet om pristil-

læg, men ikke vinder, har i forbindelse med køberetsordningen. Det vil desuden først være på tidspunktet

for indgåelse af kontrakt om pristillæg, at prisen for ejerandele kan udregnes.

Nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor anlægget første gang leverer elektricitet til det kollektive

net.

Til nr. 24

I medfør af VE-lovens § 14, stk. 1, stilles der krav om, at vindmølleopstilleren skal udarbejde et udbudsma-

teriale, som skal beskrive projektet og indeholde oplysninger om virksomhedens vedtægter, et specificeret

anlægs- og driftsbudget, finansiering, hæftelsens omfang pr. andel, antal og pris på de udbudte ejerandele,

frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, ansvarserklæring med oplysninger om de ansvarlige for

udbudsmaterialet, jf. stk. 2 og Energistyrelsens afgørelse, jf. § 13, stk. 8.

Det foreslås at ændre

§ 14, stk. 1,

så solcelleanlæg også omfattes. Det foreslås derfor i bestemmelsen at

ændre »vindmølleopstilleren« til »opstilleren«.

Ændringen foreslås gennemført som en konsekvens af, at det i forslaget til ændringen af § 13, stk. 1, fore-

slås, at visse solcelleanlæg omfattes af køberetsordningen.

Ændringen medfører, at også opstillere af solcelleanlæg omfattet af køberetsordningen, skal udarbejde et

udbudsmateriale, som skal beskrive projektet og indeholde en lang række oplysninger.

Til nr. 25

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 3, at i det § 14, stk. 1, nævnte udbudsmateriale, skal de oplysninger,

som fremgår af stk. 1, nr. 4-6, særlig fremhæves. Det fremgår også af bestemmelsen, at hvis vindmøllen

drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne

giver mulighed for at stifte gæld. De oplysninger, der særlig skal fremhæves er hæftelsens omfang pr. an-

del, antal og pris på de udbudte ejerandele og frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.

§ 14, stk. 3,

foreslås ændret til også at omfatte solcelleanlæg. Det foreslås derfor, at det fremgår af 2. pkt.,

at solcelleanlæg er omfattet.

Ændringen indebærer, at VE-lovens § 14, stk. 3, også omfatter udbudsmateriale vedr. andele i solcellean-

læg udbudt gennem køberetsordningen, og at oplysninger om hæftelsens omfang pr. andel, antal og pris på

de udbudte ejerandele og frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, skal fremhæves i udbudsmate-

rialet. Derudover medfører ændringen, at hvis solcelleanlægget skal drives i en virksomhed med personlig

hæftelse, skal det fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.

Til nr. 26 og 27

Af den gældende VE-lovs § 14, stk. 4, fremgår, at provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig

andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb

pr. ejerandel. Hvis opstilleren vælger at udbyde ejerandele i vindmøller på land, som mindst udgør 20 pct.

af det samlede vindmølleprojekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må prisen på ejerandele ikke være højere, end hvis

opstilleren havde valgt at udbyde ejerandelene i det samlede vindmølleprojekt. Ejerandele udbydes til en

pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf. dog stk. 6. Opstilleren kan ikke fastsæt-

te krav om køb af et bestemt antal ejerandele.

Det foreslås at ændre

§ 14, stk. 4,

så solcelleanlæg omfattes af bestemmelsen. Dette indebærer, at det også

gælder for ejerandele udbudt i solcelleanlæg, at provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig

andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb

pr. ejerandel. Derudover indebærer det, at hvis ejerandelene udbydes i solcelleanlæg, der mindst udgør 20

pct. af det samlede projekt, må prisen pr. ejerandel ikke være højere end hvis opstilleren havde valgt at

udbyde ejerandelene i det samlede projekt.

Det gælder desuden, at ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år

pr. andel. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan dog tillade, at ejerandele udbydes efter en anden

model. Opstilleren kan desuden ikke fastsætte krav om køb af et bestemt antal ejerandele.

Ændringerne foreslås som en konsekvens af, at det i lovforslaget foreslås, at visse solcelleanlæg omfattes af

køberetsordningen, jf. forslaget til ændringen af § 13, stk. 1, og at det bliver muligt at udbyde ejerandele i

en del af projektet, der svarer til 20 pct. af det samlede solcelleprojekt, jf. forslaget til ændring af § 14, stk.

Til nr. 28

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at Energistyrelsen vejleder vindmølleopstilleren, købsberettigede og

andre interesserede om køberetsordningen.

Det foreslås at ændre

§ 14 a, stk. 1,

så der i stedet for »vindmølleopstilleren« står »opstilleren«. Ændringen

indebærer, at opstillere af solcelleanlæg omfattet af køberetsordningen, også vejledes af Energistyrelsen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslagets foreslås at udvide køberetsordningen, jf.

forslaget til ændring af § 13, stk. 1.

Til nr. 29

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistre-

ret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes,

er berettiget til at afgive købstilbud. Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver person over 18

år, jf., dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet, i den periode, hvor

udbuddet afholdes, endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboli-

gen, i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig

udlejning. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Det fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmøl-

leprojektet, ikke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en person har indgået aftale med en opstiller

om forkøbsret til køb af ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejerskab, og disse personer vil

ikke efterfølgende også kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje andele i

de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.

Det foreslås, at

§ 15, stk. 1, 1. pkt.

ændres således, at køberetsordningen udvides til også at omfatte ejere

af fritidsboliger, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes.

Ændringen indebærer, at kredsen af købsberettigede bliver udvidet for landvindmøller og solcelleanlæg.

Udvidelsen medfører, at ejere af fritidsboliger har mulighed for at erhverve ejerandele på lige fod med per-

soner, der har fast bopæl i nærheden af et projekt. Dette svarer til, hvad der allerede gælder for havvind-

møller etableret uden for udbud. Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale engagement i

forhold til etablering af landvindmøller og solcelleanlæg. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere

med fast bopæl være generet af vindmøller eller solcelleanlæg, hvis møllerne eller solcelleanlæggene op-

stilles nær fritidsboligen. Det vurderes i den forbindelse, at ejere af fritidsboliger også indgår i lokalmiljøet,

og samtidig har stor interesse i, hvorvidt der opstilles vindmøller eller solcelleanlæg i nærheden af deres

ejendom.

Udvidelsen af køberetsordningen sikrer desuden at vilkårene for de tre teknologier, der kan deltage i tekno-

logineutrale udbud afholdt jf. forslaget til § 50 b, harmoniseres.

Til nr. 30

Efter VE-lovens § 15, stk. 1, 2. pkt. gælder det for havvindmøller etableret uden for udbud, at enhver per-

son over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet, i den peri-

ode, hvor udbuddet afholdes, endvidere er berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet

fritidsboligen i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervs-

mæssig udlejning.

Af VE-lovens § 15, stk. 3, fremgår det, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af

vindmølleprojektet, ikke er berettiget til at afgive købstilbud.

Af VE-lovens § 15, stk. 5, fremgår det hvor og hvordan udbuddet skal annonceres.

Det foreslås, at VE-lovens § 15, stk. 1, 2. pkt. ophæves, og at det i stedet indsættes som nyt

2. pkt.,

at det

ved ejerskab af fritidsboliger gælder, at den pågældende har ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet

annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Den foreslåede ændring indebærer, at det for alle projekter omfattet af køberetsordningen gælder, at per-

soner, der ejer en fritidsbolig inden for 4,5 km af opstillingsstedet, skal have ejet fritidsboligen i mindst 2 år

for at kunne deltage i udbuddet. Desuden gælder det også, at fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæs-

sig udlejning.

Kravet om to års forudgående ejerskab er foreslået for at undgå misbrug af ordningen, f.eks. ved at en eller

flere personer køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt. Sådanne personer vil

savne tilknytning til lokalområdet. Udvidelse af køberetsordningen vurderes at være forenelig

ed EU’s

indre markedsregler om den frie etableringsret, jf. TEUF artikel 49. Den foreslåede udvidelse er således

begrundet i et ønske om at øge andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med regeringens natio-

nale og internationale forpligtelser, og udvidelsen ordningen vurderes at være egnet til at fremme dette

mål udbygningen med gennem en øget lokal velvilje over for opstilling af solcelleanlæg, og dermed øge

andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med regeringens nationale og internationale forpligtel-

ser. Andele i solcelleprojekter og landvindøller kan alene udbydes til personer, der enten har fast bopæl

eller har ejet en fritidsbolig i nærheden af opstillingsstedet i 2 år før udbuddet af køberetsandele. Ejere af

fritidsboliger, der udelukkende har opkøbt ejendommen med henblik på køb af andele i solcelle- eller

vindmølleprojekter, vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknytning. Kravet om to års ejerskab tager

højde for, at forudsætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at personer, der anvender deres fritidsbolig til er-

hvervsmæssig udlejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de ligeledes vil savne den for-

nødne lokale tilknytning, som er en forudsætning for, at køberetsordningen er forenelig med EU-retten.

Privatpersoner, der foretager ikke-erhvervsmæssig udlejning af deres fritidsbolig i overensstemmelse med

sommerhuslovens regler herom, er dog omfattet af køberetsordningen.

Private ejere af fritidsboliger skal have tilladelse til at udleje eller fremleje til ferieformål, hvis det sker er-

hvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år. Har ejeren mere end to fritidsboliger, vil udlejning

heraf blive anset for at være erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives som altoverve-

jende hovedregel ikke. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt.

Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje deres fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve

køberetsandele efter denne bestemmelse.

Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, anses normalt ikke som erhvervsmæssig ud-

lejning og kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benyt-

ter, hvor udlejningen sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede til at erhverve køberetsandele i

vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud.

Ejere af fritidsboliger, der ligger inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, får med lovforslaget, ligesom perso-

ner med fast bopæl, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, fortrinsret til køb af op til 50. Fortrinsret-

ten gælder alle ejere af en fritidsbolig, dvs. hvis to personer sammen ejer en fritidsbolig, har begge perso-

ner fortrinsret til køb af op til 50 andele hver.

Ved e ”fritids olig” forstås i denne

sammenhæng en fritidsbolig af enhver art, uanset zonestatus f. eks.

traditionelle sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse og fritidslejligheder i landzone og

byzone, som lovligt anvendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse til helårsbeboelse.

Til nr. 31

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 1, hvem der er berettiget til at afgive købstilbud i medfør af køberets-

ordningen. Det fremgår bl.a. at personer over 18 år, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der lig-

ger højst 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive købs-

tilbud. Af bestemmelsen fremgår det endvidere, at afstanden beregnes fra den nærmeste mølle, hvis der

opstilles flere møller i en gruppe.

Det foreslås at indsætte som nyt

4. pkt.,

at for solcelleanlæg beregnes afstanden fra det punkt på solcelle-

anlægget, der er nærmest.

Ændringen indebærer, at det for solcelleanlæg gælder, at afstanden på 4,5 km beregnes fra det punkt på

solcelleanlægget, der er nærmest. Solcelleanlæg, der opsættes på terræn, består af paneler, der fastgøres

på stativ. Solcelleanlægs bredde kan være meget varierende. Afstandskravet for solcelleanlæg sikrer, at

naboer indenfor en afstand af 4,5 km omfattes, uanset hvor langt solcelleanlægget er.

Til nr. 32

I medfør af VE-lovens § 15, stk. 2, 1. pkt. er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistre-

ret i CPR på en adresse i den kommune, hvori vindmøllen opstilles, i den periode, hvor udbuddet afholdes,

endvidere berettiget til at afgive købstilbud.

Af VE-lovens § 15, stk. 3, fremgår det, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af

vindmølleprojektet, ikke er berettiget til at afgive købstilbud.

Det forslås at udvide personkredsen i

§ 15, stk. 2, 1. pkt.

til at omfatte personer, der ejer en fritidsbolig. Det

foreslås endvidere, at vindmøllen ændres til anlægget, så det fremgår, at bestemmelsen også omfatter de

solcelleanlæg, der indgår i køberetsordningen.

Ændringen indebærer, at kredsen af købsberettigede udvides for landvindmøller og solcelleanlæg. Udvidel-

sen medfører, at ejere af fritidsboliger har mulighed for at erhverve ejerandele på lige fod med personer,

der har fast bopæl i nærheden af et projekt. Dette svarer til hvad der allerede gælder for havvindmøller

etableret uden for udbud. Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale engagement i forhold til

etablering af landvindmøller og solcelleanlæg. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere med fast

bopæl være generet af vindmøller eller solcelleanlæg, hvis møllerne eller solcelleanlægget opstilles nær

fritidsboligen. Det vurderes i den forbindelse, at ejere af fritidsboliger også indgår i lokalmiljøet, og samtidig

har stor interesse i, hvorvidt der opstilles vindmøller eller solcelleanlæg i nærheden af deres ejendom.

Til nr. 33

Efter VE-lovens § 15, stk. 2, er personer over 18 år, der er bopælsregistreret i den kommune, hvori vindmøl-

len opstilles, berettiget til at afgive købstilbud.

Det foreslås at indsætte som nyt

2. pkt.,

at det ved ejerskab af fritidsboliger gælder, at den pågældende har

ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til er-

hvervsmæssig udlejning.

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

VE-lovens § 15, stk. 5, regulerer hvor og hvordan udbuddet af køberetsandele skal annonceres.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 15, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede ændring indebærer, at det for alle projekter omfattet af køberetsordningen gælder, at per-

soner, der ejer en fritidsbolig i den kommune, hvor anlægget opstilles, skal have ejet fritidsboligen i mindst

2 år for at kunne deltage i udbuddet. Desuden gælder det også, at fritidsboligen ikke anvendes til er-

hvervsmæssig udlejning.

Kravet om to års ejerskab er foreslået for at undgå misbrug af ordningen, f.eks. ved at en eller flere perso-

ner køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et solcelle- eller vindmølleprojekt. Sådanne personer

vil savne tilknytning til lokalområdet. Udvidelsen af køberetsordningen vurderes at være forenelig

ed EU’s

indre markedsregler om den frie etableringsret, jf. TEUF artikel 49. Den foreslåede udvidelse er således

begrundet i et ønske om at øge andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med regeringens natio-

nale og internationale forpligtelser, og udvidelsen ordningen vurderes at være egnet til at fremme dette

mål udbygningen med gennem en øget lokal velvilje over for opstilling af solcelleanlæg, og dermed øge

andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med regeringens nationale og internationale forpligtel-

ser. Andele i solcelleprojekter og landvindøller kan alene udbydes til personer, der enten har fast bopæl

eller har ejet en fritidsbolig i nærheden af opstillingsstedet i 2 år før udbuddet af køberetsandele. Ejere af

fritidsboliger, der udelukkende har opkøbt med henblik på køb af andele i solcelle- eller vindmølleprojekter,

vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknytning. Kravet om to års ejerskab tager højde for, at forud-

sætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at personer, der anvender deres fritidsbolig til er-

hvervsmæssig udlejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de ligeledes vil savne den for-

nødne lokale tilknytning, som er en forudsætning for, at køberetsordningen er forenelig med EU-retten.

Privatpersoner, der foretager ikke-erhvervsmæssig udlejning af deres fritidsbolig i overensstemmelse med

sommerhuslovens regler herom, er således omfattet af køberetsordningen.

Private ejere af fritidsboliger skal have tilladelse til at udleje eller fremleje til ferieformål, hvis det sker er-

hvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år. Har ejeren mere end to fritidsboliger, vil udlejning

heraf blive anset for at være erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives som altoverve-

jende hovedregel ikke. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt.

Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje deres fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve

køberetsandele i solcelle- eller vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, anses normalt ikke som erhvervsmæssig ud-

lejning og kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benyt-

ter, hvor udlejningen sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede til at erhverve køberetsandele i

solcelle- eller vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud.

Ejere af fritidsboliger, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, får med lovforslaget, ligesom personer

med fast bopæl, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, fortrinsret til køb af op til 50 andele af pro-

jektet hver, jf. den gældende § 15, stk. 4. Fortrinsretten gælder alle ejere af en fritidsbolig, dvs. hvis to per-

soner sammen ejer en fritidsbolig, har begge personer fortrinsret til køb af op til 50 andele hver.

Ved e ”fritids olig” forstås i de e sa

e hæ g e fritids olig af e hver

art, uanset zonestatus f. eks.

traditionelle sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse og fritidslejligheder i landzone og

byzone, som lovligt anvendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse til helårsbeboelse.

Til nr. 34

Af den gældende § 15, stk. 2, 3. pkt. fremgår det, at for havvindmøller der etableres uden for udbud, er

enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger i en kommune, som har kyst-

strækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet afholdes, endvide-

re berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejer fritidsboligen i mindst 2 år før udbuddet

annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Det foreslås at ophæve

§ 15, stk. 2, 3. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til nyt

2. pkt. i VE-lovens § 15, stk. 2, hvor det foreslås at indsætte kravet om 2 års ejerskab samt forbuddet mod

erhvervsmæssig udlejning.

4. pkt. bliver herefter til 3. pkt.

Til nr. 35

Efter VE-lovens § 15, stk. 3, er personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmøl-

leprojektet, ikke berettiget til at afgive købstilbud efter stk. 1 og 2.

Det foreslås at ændre § 15, stk. 3, til også at omfatte solcelleanlæg, ved at indsætte »solcelle- eller« før

»vindmølleprojekt«, så bestemmelsen gælder begge slags anlæg.

Ændringen indebærer, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af et solcellepro-

jekt omfattet af køberetsordningen, ikke har mulighed for at erhverve andele i projektet i medfør af købe-

retsordningen.

Til nr. 36

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 5, at udbud af ejerandele til de købsberettigede som minimum skal

ske ved tydelig annoncering i enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberet-

tigedes områder. Ved udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud skal annoncering ske i

mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.

Det foreslås at ændre

§ 15, stk. 5,

så det altid gælder, at udbud af ejerandele skal annonceres i mindst en

lokal og en regional avis.

Formålet med ændringen er at skabe størst mulig sikkerhed for, at ejere af fritidsboliger kan gøre sig be-

kendt med annonceringen af udbuddet. Det forventes, at der er større sandsynlighed for dette, hvis ud-

buddet både annonceres i en lokal avis og en regional avis frem for to lokale aviser. Det vil også være til-

fældet, hvis udbuddet afholdes i vinterhalvåret, hvor ejere af fritidsboliger eventuelt ikke opholder sig i

området og derfor ikke læser lokalavisen.

Det fremgår endvidere af ændringen, at avisernes distributionsområde skal dække hele det købsberettige-

de område, dvs. de kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden for en afstand af 16 km fra opstil-

lingsstedet. Det kan i visse tilfælde føre til, at der skal annonceres i flere aviser.

Ændringen foreslås gennemført som en konsekvens af, at det med lovforslaget foreslås at ændre § 15, stk.

1, således, at kredsen af købsberettigede i køberetsordningen udvides til at omfatte personer, der ejer en

fritidsbolig inden for opstillingsstedet. Dette gælder allerede for havvindmøller etableret uden for udbud,

men foreslås med dette lovforslag udvidet til også at gælde ved udbud af ejerandele i landvindmøller og

solcelleanlæg.

For at sandsynliggøre, at ejere af fritidsboliger bliver bekendt med udbuddet af køberetsandele, kan opstil-

ler overveje yderligere annoncering på eksempelvis den relevante kommunes hjemmeside eller andet.

Til nr. 37

Efter VE-lovens § 15, stk. 8, kan Energistyrelsen dispensere fra kravet i stk. 5 om annoncering i mindst to

lokale aviser eller en lokal og en regional avis, såfremt der foreligger særlige grunde. Dispensationen kan

være ledsaget af vilkår om anden annoncering. Energistyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for en admi-

nistrativ myndighed.

Det foreslås at

§ 15, stk. 8,

ændres så det udgår, at der kan være tale om to lokale aviser. Dette skal ses i

sammenhæng lovforslagets forslag til ændring af § 15, stk. 5.

Ændringen indebærer, at det fremgår af bestemmelsen, at Energistyrelsen kan dispensere fra kravet om

annoncering i mindst en lokal og en regional avis.

Til nr. 38

Efter den gældende § 16, stk. 3, i VE-loven, kan vindmølleopstilleren frit råde over ejerandele, som ikke

afsættes gennem udbuddet.

Det foreslås at ændre

§ 16, stk. 3,

så det fremgår, at bestemmelsen omfatter »opstilleren« frem for »vind-

mølleopstilleren«.

Ændringen indebærer, at VE-lovens § 16, stk. 3, gælder for alle opstillere omfattet af køberetsordningen,

dvs. at også opstillere af solcelleanlæg, frit kan råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslagets foreslås at udvide køberetsordningen.

Til nr. 39

I medfør af VE-lovens § 17, stk. 2, kan den virksomhed, som ejer en eller flere vindmøller, hvori der er afsat

andele gennem udbuddet, jf. § 13, kun overdrage vindmøllerne efter forudgående godkendelse fra energi-,

forsynings- og klimaministeren. En sådan godkendelse vil alene kunne gives under særlige omstændighe-

der.

Det foreslås at ændre

§ 17, stk. 2,

så solcelleanlæg også omfattes af bestemmelsen.

Ændringen indebærer, at den virksomhed, som ejer et solcelleanlæg, hvor der er afsat andele gennem kø-

beretsordningen, ikke må overdrage vindmøllerne uden at have hentet forudgående godkendelse fra ener-

gi-, forsynings- og klimaministeren.

Køberetskøberne har ikke nødvendigvis bestemmende indflydelse i virksomheden, og bestemmelsen skal

sikre beskyttelse af køberne under køberetsordningen mod omgåelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslaget foreslås at udvide køberetsordningen.

Til nr. 40

Af overskriften til kapitel 3 fremgår: Garantifond til støtte af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

Det foreslås at ændre overskriften til: Garantifond til støtte af finansiering af lokale solcelle- og vindmølle-

lavs forundersøgelser m.v.

Ændringen indebærer, at kapitel 3 vedrørende en garantifond også omfatter solcellelav.

Garantifonden blev indført med VE-loven i 2008. Der blev afsat 10 mio. kr. i garantifonden til støtte til fi-

nansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.v.

Til nr. 41

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 1, at Energistyrelsen kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til

lokalevindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgel-

ser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af an-

søgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller, dog ikke møller, som er til-

sluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.

Det foreslås at

§ 21, stk. 1,

ændres, så det fremgår, at både solcellelav og vindmøllelav kan modtage garanti

fra garantifonden.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at forholdene for de tre teknologier (landvind, havvind og sol)

der kan deltage i de teknologineutrale udbud afholdt efter lovforslagets forslag til § 50 b, så vidt muligt

harmoniseres.

Til nr. 42

I henhold til VE-lovens § 21, stk. 2, er ydelse af garanti betinget af, at en række krav er opfyldt på ansøg-

ningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles. Af § 21, stk. 1, nr. 1, fremgår det, at vindmøllela-

vet eller initiativgruppen skal have mindst 10 deltagere.

Det foreslås at ændre

§ 21, stk. 2,

så også solcellelav omfattes.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets til ændring af § 21, stk. 1, hvoraf det fremgår, at solcelle-

lav omfattes af garantifonden.

Til nr. 43 og 46

I henhold til VE-lovens § 21, stk. 2, er ydelse af garanti betinget af, at en række krav er opfyldt på ansøg-

ningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles. Af § 21, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at flertallet af

vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune,

hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra

det sted, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud skal

bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16

km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Det foreslås at der en række steder i

§ 21, stk. 2, nr. 2,

indsættes hhv. solcellelav og solcelleanlægget. Æn-

dringerne skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslag foreslås, at solcellelav også skal omfat-

tes af garantifonden.

Det foreslås endvidere, at der som

4. pkt.

indsættes at for solcelleanlæg beregnes afstanden fra det punkt

på solcelleanlægget, der er nærmest, og opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra det nærmeste

solcelleanlæg.

Det nye

4. pkt.

foreslås indsat for at der er overensstemmelse med den måde at beregne afstand på, der

fremgår i § 15, stk. 1.

Til nr. 47

I henhold til VE-lovens § 21, stk. 2, er ydelse af garanti betinget af, at en række krav er opfyldt på ansøg-

ningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles. Af § 21, stk. 1, nr. 4, fremgår det at lavets eller

initiativgruppens gennemførelse af vindmølleprojektet skal vurderes som realistisk.

Det foreslås at

§ 21, stk. 2,

ændres, så der ikke står vindmølleprojektet, men projektet. Dette indebærer, at

solcelleprojekter omfattes af bestemmelsen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslag foreslås, at solcellelav også skal omfat-

tes af garantifonden.

Til nr. 48

Af VE-lovens § 21, stk. 3, fremgår det, at garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestem-

te vilkår til formål som nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af møllen, dog senest 3

måneder efter at vingerne er opsat på møllen.

Det forslås at ændre

§ 21, stk. 3,

så det fremgår, at garantien bortfalder ved nettilslutning af anlægget. Æn-

dringen indebærer, at solcelleanlæg omfattes af bestemmelsen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslag foreslås, at solcellelav også skal omfat-

tes af garantifonden.

Til nr. 49-50

Det fremgår af § 21, stk. 4, at hvis et vindmølleprojekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke

tilbagebetalt, medmindre vindmølleprojektet helt eller delvis overdrages til andre.

Det foreslås at der i

§ 21, stk. 4,

i stedet for vindmølleprojekt og vindmølleprojektet står projekt og projek-

tet. Ændringen indebærer, at bestemmelsen også omfatter solcelleanlæg.

Ændringerne skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslag foreslås, at solcellelav også skal om-

fattes af garantifonden.

Til nr. 51

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 5, at Energistyrelsen træffer afgørelse om ydelse af garanti efter ansøg-

ning fra vindmøllelavet eller initiativgruppen inden for en ramme på 10 mio. kr. Der ydes garanti inden for

den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.

Det foreslås at ændre

§ 21, stk. 5,

så det fremgår, at ansøgninger også kan være indsendt af solcellelav.

Ændringerne skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslag foreslås, at solcellelav også skal om-

fattes af garantifonden.

Til nr. 52 og 53

Det fremgår af VE-lovens § 30, stk. 1, at Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler

om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om, hvilke kategorier af anlæg og installa-

tioner, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis og de kollektive

elforsyningsvirksomheder at udføre, vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er

etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor, hvorledes

omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem og

de kollektive elforsyningsvirksomheder, og hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsynings-

virksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1-3, i lov om elforsyning.

Det foreslås at

§ 30, stk. 1,

ændres til også at omfatte solcelleanlæg, og at

§ 30, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,

æn-

dres, så der står »anlægsejeren« i stedet for »vindmølleejeren«.

Ændringerne indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren forpligtes til at fastsætte nærmere reg-

ler om solcelleanlægs nettilslutning efter VE-lovens, fremfor efter Elforsyningslovens bestemmelser herom.

Baggrunden for forslaget til ændringerne er at sikre, at reglerne for tilslutning til det kollektive elnet så vidt

muligt harmoniseres for vindmøller og solcelleanlæg.

Til nr. 54

Det foreslås med dette lovforslag, at der i VE-loven indsættes en

§ 35 c, stk. 1-3

og en § 35 d, stk. 1-3 som

er nye.

Den forslåede

§ 35 c

indeholder en bemyndigelse til fastsættelse af regler om tilsagn om pristillæg for elek-

tricitet produceret på forsøgsvindmøller på land.

Det fremgår af forslaget til

§ 35 c,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om tilsagn om

pristillæg for elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der nettilsluttes senest den 31. decem-

ber 2019, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, inden for et budget

på 150 mio. kr. (2017-priser). Pristillægget kan ydes i en treårig periode.

Det foreslås at støtten kan ydes i en treårig periode, da det svarer til den maksimale levetid for et prototy-

pecertifikat. Et prototypecertifikat er påkrævet ved opstilling af møller i de nationale testcentre. Støttepe-

rioden forlænges ikke ud over tre år, selv om møllen recertificeres inden udløbet af det oprindelige proto-

typecertifikat.

Bemyndigelsen giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte pristillæggets stør-

relse ved udstedelse af bekendtgørelse. Forsøgsmøller omfattet af særordningen, der nettilsluttes i 2018,

modtager et pristillæg på 13,00 øre pr. kWh, svarende til budloftet i udbuddet, mens forsøgsmøller der

nettilsluttes i 2019 modtager et pristillæg svarende til højst accepterede bud i det teknologineutrale udbud,

der forventes afholdt i 2018. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget ikke indsættes i loven,

men senere fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal fastsættes

efter det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag.

Det pristillæg, som forsøgsvindmøller kan modtage inden det første udbud er afgjort er dog allerede fastsat

til 13,00 øre pr. kWh. For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør fremgå

ved bekendtgørelse.

Der afsættes 150 mio. kr. (2017-priser) til særordningen og det forventes, at midlerne kan søges efter først-

til-mølle-princippet.

Forslaget til

§ 35 d

indeholder en bemyndigelse til fastsættelse af regler om ydelse af pristillæg for elektrici-

tet produceret på vindmøller på land.

Det fremgår af forslaget til

§ 35 d,

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ydelse af

pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller på land, der nettilsluttes senest den 31. december 2020,

bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, inden for en pulje på 43 MW.

Det fremgår endvidere af forslaget, at vindmøller omfattet af 1. pkt. skal opfylde en række betingelser.

Projektet skal således være påbegyndt inden den 1. januar 2017, lokalplan skal være godkendt inden 1.

januar 2017 og klage over projektet skal være behandlet i Planklagenævnet og/eller Miljø- og Fødevarekla-

genævnet inden 1. januar 2018.

Af forslaget til

§ 35 d,

fremgår det herudover, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

nærmere regler om krav til ansøger, fastsættelsen af pristillægget, om ansøgningsproceduren, om fordelin-

gen af midlerne og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger

overstiger loftet på 43 MW.

Bemyndigelsen giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte pristillæggets stør-

relse ved udstedelse af bekendtgørelse. Støttesatsen i overgangsordningen fastsættes efter det højeste

vindende bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud. Hvis nogle projekter når at tilslutte in-

den udbuddet er afgjort, opnår de en støttesats der svarer til budloftet i udbuddet, som er 13,00 øre pr.

kWh. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men senere fastsættes

ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal fastsættes efter det første tekno-

logineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag. Det pristillæg, som

vindmøller på land kan modtage inden det første udbud er afgjort er dog allerede fastsat til 13,00 øre pr.

kWh. For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør fremgå ved bekendtgø-

relse.

Til nr. 55

VE-loven indeholder i dag ikke en bemyndigelse for energi-, forsynings- og klimaministeren til at afholde

teknologineutrale udbud.

Det foreslås, at der i loven indsættes en § 50 b, som er ny og en overskrift før § 50 b.

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 55, at der indsættes en overskrift inden forslaget til § 50 b, hvor der

står:

Udbud af pristillæg.

Med forslaget til § 50 b bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at afholde to teknologineu-

trale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller eller solcelleanlæg.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af lovforslagets

§ 50 b,

vil gennemføre to

udbud. Gennemførelse af udbuddene er afhængige af, at Europa-Kommissionen godkender disse. På bag-

grund af udbuddene vil energi-, forsynings- og klimaministeren indgå kontrakter med de vindende tilbuds-

givere og efterfølgende yde pristillæg på baggrund af kontrakterne. Lovforslaget indeholder således også

hjemmel til udbetaling af pristillæg.

Det foreslås i

§ 50 b,

at Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at afholde to teknologineu-

trale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller etableret uden for udbud, jf. VE-

lovens § 25, jf. § 22, stk. 2 og stk. 7, landvindmøller og solcelleanlæg

Anlæg, der er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, kan ikke deltage i udbuddene.

Havvindmøller etableret uden for udbud, jf. VE-lovens § 25, jf. § 22, stk. 2 og stk. 7, er såkaldte åben-dør-

havvindmøller. Ved åben dør-proceduren er det en projektudvikler, der selv tager initiativ til at etablere en

havvindmøllepark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering. Et projektforløb starter ved, at

Energistyrelsen modtager en uopfordret ansøgning fra projektudvikleren. I første omgang er det ansøgnin-

gen om tilladelse til at udføre forundersøgelser i det selvvalgte område. Energistyrelsen skal give tre tilla-

delser, før man kan opstille havvindmøller. Det er en forundersøgelsestilladelse, en etableringstilladelse og

en tilladelse til udnyttelse af energien. Man får tilladelserne, efterhånden som projektet skrider frem. Der-

med er hver enkelt tilladelse en forudsætning for den næste.

Der vil bl.a. være et vilkår i udbudsbetingelserne om, at åben dør-havvindmøller, der ikke er omfattet af de

gældende regler om kommunalindsigelsesret i lov om fremme af vedvarende energi, og som ønsker at del-

tage i de teknologineutrale udbud, skal underlægge sig kommunalindsigelsesret ved at skulle sende doku-

mentation fra relevante kommuner om, at kommunerne er positiv overfor opstilling af projektet.

Det forventes, at der afholdes et udbud i 2018 og et udbud i 2019.

Til § 2

Til nr. 1

Elforsyningslovens § 67 omhandler tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og kraft-varme-produktionsanlæg.

Det fremgår af stk. 1, at ejeren af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender af-

fald eller producerer VE-elektricitet, ved tilslutning til elforsyningsnettet alene skal afholde den udgift, der

ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive

kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Det fremgår endvidere, at hvis valg af andet tilslutningspunkt

berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom,

samt at øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden,

hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostninger-

ne vedrører transmissionsnettet. Af § 67, stk. 2, fremgår det, at ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der øn-

sker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, skal selv afholde den udgift, der er

forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostnin-

ger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne

vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmis-

sionsnettet.

I § 67, stk. 3, fremgår det at § 67, stk. 1 og 2 ikke gælder for vindmøller.

Det foreslås at det indsættes i § 67, stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 heller ikke gælder for solcel-

leanlæg.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til ændring af VE-lovens § 30, hvor det fore-

slås, at ændre bestemmelsen, så nettilslutning af solcelleanlæg reguleres i VE-lovens § 30.

Energistyrelsen har inddraget aktørerne i udmøntningen af bemyndigelsen gennem en arbejdsgruppe med

deltagelse af Energinet, Dansk Energi, Dansk Solcelleforening, Dansk Vindmølleforening og Vindmølleindu-

strien.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven, som er erhvervsrettet, træder i kraft den 1. juli 2017 med henblik på at sikre

overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangs-

punkt træder i kraft den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i

stk. 2,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af

lovforslagets § 1, nr. 52-55, og § 2, nr. 1. De teknologineutrale udbud samt særordningen for forsøgsvind-

møller og overgangsordningen for landvindmøller, jf. lovforslagets § 1, nr. 54-55, er betinget af, at ordnin-

gerne kan godkendes af Europa-Kommissionen. Reglerne kan derfor tidligst træde i kraft, når Europa-

Kommissionens afgørelse i forhold til statsstøtteretningslinjerne foreligger.

Nettilslutningsreglerne, jf. forslaget til § 1, nr. 52-53 og § 2, nr. 1, skal også kunne sættes selvstændigt i

kraft, da de først skal sættes i kraft på det tidspunkt, hvor der forelægger en harmoniseringsløsning for

nettilslutningsreglerne.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette gælder også for hovedloven, jf. lov om fremme af ved-

varende energi.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som

ændret ved lov nr. 427 af 18. maj 2016, lov nr. 1705

af 23. december 2016, og senest ved lov nr. 1756 af

27. december 2016, foretages følgende ændringer:

I overskriften til

Kapitel 2

indsættes efter »vind-

møller«: »og solcelleanlæg«.

Kapitel 2. Foranstaltninger til fremme af udbygnin-

gen med vindmøller

Værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af

vindmøller

I overskriften før § 6 indsættes efter »vindmøl-

ler«: »og solcelleanlæg«.

§ 6.

Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøl-

ler og tilknyttede lysmarkeringsmaster forårsager et

værditab på en beboelsesejendom, skal betale her-

for, jf. dog stk. 3 og 4. Har ejeren af beboelsesejen-

dommen medvirket til tabet, kan beløbet nedsæt-

tes eller bortfalde.

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

Krav efter stk. 1 forfalder til betaling ved

opstilling af vindmøllens tårn. Opstilles flere vind-

møller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1,

forfalder kravet ved opstilling af det første mølle-

tårn i projektet.

§ 6, stk. 1,

indsættes efter »lysmarkeringsma-

ster«: »eller ved opstilling af solcelleanlæg, der har

vundet ret til pristillæg efter udbud afholdt, jf. § 21

a,«.

§ 6, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »forfalder«:

»for vindmøller«.

§ 6

indsættes som nyt

stk. 6:

»Stk.

Krav efter stk. 1 forfalder for solcelleanlæg

til betaling ved montering af det første panel i pro-

jektet.«

§ 8.

---

Stk. 2.

Energinet.dk giver vindmølleopstillere, ejere

af beboelsesejendomme og andre vejledning om

værditabsordningen, herunder om fremgangsmå-

den og det materiale, som skal anvendes til oriente-

ring af ejere, og om muligheden for at opnå betaling

for værditab, jf. §§ 9 og 10.

§ 8, stk. 2,

indsættes efter »vindmølleopstille-

re,«: »opstillere af solcelleanlæg,«.

§ 9.

Den, der ønsker at opstille vindmøller, som

kræver VVM-tillladelse efter lov om planlægning,

skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet

af høringsfristen for det offentliggjorte forslag til

kommuneplantillæg med tilhørende VVM-

redegørelse afholde et offentligt møde. På mødet

redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser

for de omkringliggende beboelsesejendomme, og

Energinet.dk redegør for værditabs- og køberets-

ordningerne, jf. også § 13, stk. 6. For møller, der

ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige

møde, inden 4 uger efter at kommunen har offent-

liggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er på-

krævet. For havvindmøller afholdes det offentlige

møde på en lokalitet, som Energinet.dk anviser, og

senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladel-

se efter § 25. Tid og sted for møderne aftales med

Energinet.dk.

Stk. 2.

Mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem

annoncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal inde-

holde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-6, og

oplysninger om køberetsordningen. Opstilleren skal

samtidig med annonceringen med brev give indivi-

duel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for af-

holdelse af det offentlige møde og om fristen for

anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af

bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en

afstand af op til seks gange møllehøjden fra den

eller de planlagte vindmølleplaceringer. Meddelel-

sen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR.

Energinet.dk indhenter adresseoplysninger på ejere

af bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en

afstand af op til seks gange møllehøjden og regi-

streret i BBR, og videregiver disse til opstilleren.

Kommunen giver efter anmodning Energinet.dk

registeradgang hertil i nødvendigt omfang. Energi-

net.dk videregiver dog ikke beskyttede adresseop-

lysninger fra CPR, medmindre den pågældende

giver samtykke hertil. Opstilleren afholder Energi-

net.dk's udgifter hertil.

Stk. 3.

Energinet.dk skal godkende annonceringens

og den skriftlige meddelelses form og indhold og

tidsfristen for indkaldelsen, inden annonceringen

iværksættes og den skriftlige meddelelse udsendes.

Energinet.dk skal tillige godkende det orienterings-

materiale om køberets- og værditabsordningen,

som skal anvendes på mødet, og kan pålægge op-

stilleren at udarbejde yderligere materiale, herun-

§ 9, stk. 1,

indsættes efter 4. pkt.:

»For solcelleanlæg afholdes det offentlige møde

inden 4 uger efter der er indgået kontrakt om pris-

tillæg.«

§ 9, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »vindmølle-

placeringer«: »eller i en afstand af op til 200 meter

fra det planlagte solcelleanlæg«.

§ 9, stk. 2, 5. pkt.,

indsættes efter »møllehøj-

den«: »eller i en afstand af op til 200 meter fra det

planlagte solcelleanlæg«.

der visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt.

Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke byg-

ninger der er beliggende i en afstand af op til seks

gange højden fra den eller de planlagte vindmølle-

placeringer, jf. stk. 5.

Stk. 4.

Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling

påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal

anmelde et krav på betaling herfor til Energinet.dk

inden 8 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1. Er

reglerne om orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke op-

fyldt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det

tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Stk. 5.

Ejere betaler ikke sagsomkostninger for be-

handling af krav efter stk. 4 for værditab på beboel-

sesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i

en afstand af op til seks gange højden fra den eller

de planlagte vindmølleplaceringer. Opstilles flere

møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den

nærmeste vindmølle. Andre ejere betaler samtidig

med anmeldelsen af krav efter stk. 4 et gebyr på

4.000 kr. pr. ejendom. Gebyret, der indbetales til

Energinet.dk, tilbagebetales, såfremt der aftales

eller tilkendes værditabsbetaling.

Stk. 6-7. ---

10.

§ 9, stk. 3,

indsættes efter »vindmølleplacerin-

ger«: »eller i en afstand af op til 200 meter til det

planlagte solcelleanlæg«.

11.

§ 9, stk. 4,

indsættes efter »vindmølleopstil-

ling«: »eller opstilling af solcelleanlæg«.

12.

§ 9, stk. 5,

indsættes efter »vindmølleplacerin-

ger«: »eller ved solcelleanlæg inden for en afstand

af op til 200 meter«.

13.

§ 9, stk. 5,

indsættes efter

2. pkt.:

»For solcelleprojekter, beregnes afstanden fra

nærmeste punkt i solcelleprojektet.«

Pkt. 3-4 bliver herefter pkt. 4-5.

§ 10.

Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udlø-

bet af fristen angivet i § 9, stk. 4, kan, såfremt særli-

ge omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter

møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet

anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at

anmelde krav om betaling for værditab. Gives tilla-

14.

§ 10, stk. 1,

indsættes efter »møllens«: »eller

solcelleanlæggets«.

delse, behandles kravet som angivet i § 9, stk. 7, 2.

pkt.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Har opstilling af vindmøllen ikke fundet sted

inden for 3 år efter afholdelse af det offentlige ori-

enteringsmøde, jf. § 9, stk. 1, kan en ejer af en be-

boelsesejendom eller en opstiller anmode taksati-

onsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af

værditabets størrelse på baggrund af forholdene på

opstillingstidspunktet. § 9, stk. 5 og 6, finder tilsva-

rende anvendelse.

15.

§ 10, stk. 3,

indsættes efter »vindmøllen«:

»eller solcelleanlægget«.

Køberet til vindmølleandele for lokale borgere

16.

I overskriften før § 13 indsættes efter »vindmøl-

leandele«: »og andele i solcelleanlæg«.

§ 13.

Den, der opstiller en eller flere vindmøller på

mindst 25 m, skal udbyde mindst 20 pct. af ejeran-

delene heri til de personer, som efter § 15 er beret-

tiget til at afgive købstilbud.

Stk. 2.

---

1 -6) ---

Stk. 3.

Udbuddet af ejerandelene efter stk. 1 sker i

det samlede vindmølleprojekt. En opstiller af vind-

møller på land kan dog vælge i stedet at udbyde

ejerandelene i vindmøller, som mindst udgør 20

pct. af det samlede vindmølleprojekt.

Stk. 4.

Ved beregningen i stk. 3 anvendes vindmøl-

leprojektets samlede beregnede gennemsnitlige

elproduktion i en 20-årig periode.

Stk. 5.

Vindmøller, der er omfattet af udbudspligten

efter stk. 1, skal drives i en selvstændig juridisk en-

hed. Hvis vindmøllen opstilles på søterritoriet eller i

den eksklusive økonomiske zone, må der ikke være

personlig hæftelse knyttet til de udbudte andele.

Hvis vindmøllen skal drives i en virksomhed med

personlig hæftelse, skal det fremgå af virksomhe-

dens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden kan

stifte gæld. Hvis vindmøllen skal drives i et aktiesel-

skab, skal det endvidere fremgå af selskabets ved-

tægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.

Stk. 6.

Udbud af vindmøller på land kan tidligst finde

sted, efter at vindmølleopstilleren har sikret sig, at

17.

§ 13, stk. 1,

indsættes efter »25 m«: »eller

solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter

udbud afholdt, jf. § 50 b«.

18.

§ 13, stk. 3,

ændres »vindmølleprojekt« til:

»projekt«.

19.

§ 13, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»En opstiller af solcelleanlæg kan ligeledes vælge at

udbyde ejerandele, som mindst udgør 20 pct. af det

samlede solcelleprojekt.«

20.

§ 13, stk. 4,

indsættes efter »anvendes«: »sol-

celle- eller«.

21.

§ 13, stk. 5,

indsættes efter »Vindmøller«: »og

solcelleanlæg«.

22.

§ 13, stk. 5, 3. og 4. pkt.,

indsættes efter

»vindmøllen«: »eller solcelleanlægget«.

vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven

og regler udstedt i medfør heraf, og skal ske inden

nettilslutning af vindmøllerne. Udbud af havvind-

møller kan tidligst finde sted, efter at projektet har

fået etableringstilladelse efter § 25, og skal ske in-

den nettilslutning af vindmøllerne. Inden udbuddet

afholdes, skal Energinet.dk orientere om udbuddet

på det i § 9, stk. 1 og 2, nævnte møde om værditab,

hvor også opstilleren deltager.

Stk. 7-8. ---

23.

§ 13, stk. 6,

indsættes efter 2. pkt.:

»Udbud af ejerandele i solcelleanlæg, kan tidligst

finde sted efter der er indgået kontrakt om pristil-

læg og skal ske inden nettilslutning af anlægget.«

3. pkt. bliver herefter til 4. pkt.

§ 14.

Vindmølleopstilleren skal udarbejde et ud-

budsmateriale, som skal beskrive projektet og

mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Virksomhedens vedtægter.

2) Et specificeret anlægs- og driftsbudget.

3) Finansiering.

4) Hæftelsens omfang pr. andel.

5) Antal og pris på de udbudte ejerandele.

6) Frister og betingelser for afgivelse af købstil-

bud.

7) Ansvarserklæring med oplysninger om de an-

svarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2.

8) Energinet.dk's afgørelse, jf. § 13, stk. 8.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

I det i stk. 1 nævnte udbudsmateriale skal de

oplysninger, som fremgår af stk. 1, nr. 4-6, særlig

fremhæves. Hvis vindmøllen skal drives i en virk-

somhed med personlig hæftelse, skal det tillige

fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver

mulighed for at stifte gæld.

Stk. 4.

Provenuet fra udbuddet skal dække en for-

holdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til

projektet, således at opstilleren og køberen indsky-

der samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstilleren

vælger at udbyde ejerandele i vindmøller på land,

som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmøl-

leprojekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må prisen på ejer-

andelene ikke være højere, end hvis opstilleren

havde valgt at udbyde ejerandelene i det samlede

vindmølleprojekt. Ejerandelene udbydes til en pris

beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år

pr. andel, jf. dog stk. 6. Opstilleren kan ikke fastsæt-

te krav om køb af et bestemt antal ejerandele.

Stk. 5-7. ---

24.

§ 14, stk. 1,

ændres »Vindmølleopstilleren« til:

»Opstilleren«.

25.

§ 14, stk. 3,

indsættes efter »vindmøllen«:

»eller solcelleanlægget«.

26.

§ 14, stk. 4,

indsættes efter »Hvis opstilleren

vælger at udbyde ejerandele i«: »solcelleanlæg

eller«.

27.

§ 14, stk. 4,

ændres »vindmølleprojekt« to

steder til: »projekt«.

§ 14 a.

Energinet.dk vejleder vindmølleopstilleren,

købsberettigede og andre interesserede om købe-

retsordningen.

Stk. 2.

---

28.

§ 14 a, stk. 1,

ændres »vindmølleopstilleren«

til: »opstilleren«.

§ 15.

Enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er

bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger

højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode,

hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive

købstilbud. Ved havvindmøller etableret uden for

udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3,

der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km fra

opstillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet af-

holdes, endvidere berettiget til at afgive købstilbud,

hvis den pågældende har ejet fritidsboligen, i

mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og

fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig

udlejning. Opstilles flere møller i en gruppe, bereg-

nes afstanden fra den nærmeste mølle.

Stk. 2.

Berettiget til at afgive købstilbud er endvide-

re enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er

bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kom-

mune, hvori vindmøllen opstilles, i den periode,

hvor udbuddet afholdes. Ved havvindmøller etable-

ret uden for udbud og havvindmøller etableret efter

udbud i et område, som er udpeget til kystnære

havvindmølleparker, skal bopælsregistreringen ef-

ter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyst-

strækning, der ligger inden for 16 km fra opstillings-

stedet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud

er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer

en fritidsbolig, der ligger i en kommune, som har

kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstil-

lingsstedet, i den periode, hvor udbuddet afholdes,

endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis

den pågældende har ejet fritidsboligen, i mindst 2

år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboli-

gen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstan-

den fra den nærmeste mølle.

Stk. 3.

Personer, som direkte eller indirekte ejer

andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, er

ikke berettiget til at afgive købstilbud efter stk. 1 og

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Udbud af ejerandele til de købsberettigede

29.

§ 15, stk. 1,

indsættes efter »adresse«: »eller

ejer en fritidsbolig«.

30.

§ 15, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves og i stedet indsæt-

tes som

2. pkt.:

»Ved ejerskab af fritidsboliger gælder det, at den

pågældende har ejet fritidsboligen i mindst 2 år, før

udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen

ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«

31.

§ 15, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»For solcelleanlæg beregnes afstanden fra det

punkt i solcelleprojektet, der er tættest på.«

32.

§ 15, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »adresse«:

»eller ejer en fritidsbolig« og »vindmøllen« ændres

til: »anlægget«.

33.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter

1. pkt.:

»Ved ejerskab af fritidsboliger gælder det, at den

pågældende har ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før

udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen

ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«

2. pkt. bliver herefter

3. pkt.

34.

§ 15, stk. 2,

ophæves 3. pkt.

4. pkt. bliver herefter til 3. pkt.

35.

§ 15, stk. 3,

indsættes efter »dele af«: »solcel-

le- eller«.

skal som minimum ske ved tydelig annoncering i

enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en

regional avis i de købsberettigedes områder. Ved

udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden

for udbud skal annoncering ske i mindst en lokal og

en regional avis i de købsberettigedes områder.

Annoncen, hvori udbuddet sker, skal indeholde

følgende oplysninger:

1-6) ---

Stk. 6-7. ---

Stk. 8.

Energinet.dk kan dispensere fra kravet i stk. 5

om annoncering i mindst to lokale aviser eller en

lokal og en regional avis, såfremt der foreligger

særlige grunde. Dispensationen kan være ledsaget

af vilkår om anden annoncering. Energinet.dk's af-

gørelse kan ikke indbringes for en administrativ

myndighed.

36.

§ 15, stk. 5,

udgår: »i enten mindst to lokale

aviser eller en lokal og en regional avis i de købsbe-

rettigedes områder. Ved udbud af ejerandele i hav-

vindmøller etableret uden for udbud skal annonce-

ring ske«.

37.

§ 15, stk. 8,

udgår »to lokale aviser eller«.

§ 16.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Vindmølleopstilleren kan frit råde over ejer-

andele, som ikke afsættes gennem udbuddet.

38.

§ 16, stk. 3,

ændres: »Vindmølleopstilleren« til:

»Opstilleren«.

§ 17.

---

Stk. 2.

Den virksomhed, som ejer en eller flere

vindmøller, hvori der er afsat andele gennem ud-

buddet, jf. § 13, kan kun overdrage vindmøllerne

efter forudgående godkendelse fra energi-, forsy-

nings- og klimaministeren. En sådan godkendelse vil

alene kunne gives under særlige omstændigheder.

Garantifond til støtte af finansiering af lokale vind-

møllelavs forundersøgelser m.v.

39.

§ 17, stk. 2,

indsættes efter »ejer«: »et solcel-

leanlæg« og efter »overdrage« indsættes: »solcel-

leanlægget eller«.

40.

I overskriften før § 21 indsættes efter »lokale«:

»solcelle- og«.

§ 21.

Energinet.dk kan træffe afgørelse om ydelse af

garanti til lokale vindmøllelav eller andre lokale

initiativgrupper for lån, som optages til finansiering

af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af

placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og

41.

§ 21, stk. 1,

indsættes efter »til lokale«: »sol-

celle- og« og efter »opstille« indsættes: »solcellean-

læg der opstilles efter udbud, jf. § 50 b «.

forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med

henblik på at opstille en eller flere vindmøller, dog

ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstalla-

tion som nævnt i § 41, eller havvindmøller, der

etableres efter udbud, jf. § 23.

Stk. 2.

Ydelse af garanti er betinget af, at nedenstå-

ende krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og

det tidspunkt, hvor garantien stilles:

1) Vindmøllelavet eller initiativgruppen har

mindst ti deltagere.

2) Flertallet af vindmøllelavets eller initiativ-

gruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR

på en adresse i den kommune, hvor møllen eller

møllerne planlægges opstillet, eller uden for

kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra det

sted, hvor møllen eller møllerne planlægges op-

stillet. Ved havvindmøller etableret uden for ud-

bud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være

i en kommune, som har en kyststrækning, der

ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Op-

stilles flere møller i en gruppe, beregnes afstan-

den fra den nærmeste mølle.

3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende

indflydelse i lavet eller i initiativgruppen.

4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse

af vindmølleprojektet vurderes som realistisk.

Stk. 3.

Garantien omfatter hovedstolen af lån opta-

get på markedsbestemte vilkår til formål som

nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslut-

ningen af møllen, dog senest 3 måneder efter at

vingerne er opsat på møllen.

Stk. 4.

Hvis et vindmølleprojekt ikke gennemføres,

kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, med-

mindre vindmølleprojektet helt eller delvis overdra-

ges til andre.

Stk. 5.

Inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer

Energinet.dk afgørelse om ydelse af garanti efter

ansøgning fra vindmøllelavet eller initiativgruppen.

Der ydes garanti inden for den til enhver tid dispo-

nible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på

500.000 kr. pr. projekt.

42.

§ 21, stk. 2, nr. 1,

ændres »Vindmøllelavet« til:

»Solcellelavet, vindmøllelavet«.

43.

§ 21, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »Flertallet

af«: »solcellelavet,«.

44.

§ 21, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »en adresse i

den kommune, hvor«: »solcelleanlægget,«.

45.

§ 21, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »fra det sted,

hvor«: »solcelleanlægget,«.

46.

§ 21, stk. 2, nr. 2,

indsættes som 4. pkt.:

»Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden

fra det nærmeste solcelleanlæg.«

47.

§ 21, stk. 2, nr. 4,

ændres »vindmølleprojek-

tet« til: »projektet«.

48.

§ 21, stk. 3,

ændres »nettilslutningen af møl-

len,« til: »nettilslutningen af anlægget, ved møller«.

49.

§ 21, stk. 4,

ændres »vindmølleprojekt« til:

»projekt«.

50.

§ 21, stk. 4,

ændres »vindmølleprojektet« til:

»projektet«.

51.

§ 21, stk. 5,

indsættes efter »fra«: »solcelle-,«.

§ 30.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter nærmere regler om vindmøllers tilslutning til

elforsyningsnettet, herunder regler om,

1) hvilke kategorier af anlæg og installationer,

herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølle-

parker, som det påhviler henholdsvis vindmølle-

52.

§ 30, stk. 1,

indsættes efter »vindmøllers«: »og

solcelleanlægs«.

ejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder

at udføre,

53.

§ 30, stk. 1, nr. 1,

og i

§ 30, stk. 1, nr. 3,

ændres

2) vindmølleejerens adgang til benyttelse af

»vindmølleejeren« til: »anlægsejeren«.

ilandføringsanlæg, som er etableret af den elfor-

syningsvirksomhed, som varetager ilandføringen,

og om betaling herfor,

3) hvorledes omkostninger ved etablering af net-

tilslutning og omkostninger ved at være nettil-

sluttet fordeles mellem vindmølleejeren og de

kollektive elforsyningsvirksomheder, og

4) hvorledes omkostninger, der påhviler de kol-

lektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i

priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1-3, i lov om

elforsyning.

Stk. 2.

---

54.

Efter § 35 b indsættes:

»§

35 c.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

fastsætter regler om tilsagn om pristillæg for elek-

tricitet produceret på forsøgsvindmøller på land,

der nettilsluttes senest den 31. december 2019,

bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen

forbrugsinstallation, jf. § 41, inden for et budget på

150 mio. kr. (2017-priser). Pristillægget ydes i en

treårig periode. Energi-, forsynings- og klimamini-

steren kan herunder fastsætte nærmere regler om

krav til ansøger, fastsættelsen af pristillægget, støt-

teperiode, om ansøgningsproceduren, om fordelin-

gen af midlerne og kriterier for udvælgelse, herun-

der eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgnin-

ger overstiger budgettet.

§ 35 d.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter regler om ydelse af pristillæg for elektricitet

produceret på vindmøller på land, der nettilsluttes

senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøl-

ler, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation,

jf. § 41, inden for en pulje på 43 MW. Vindmøller

omfattet af 1. pkt. skal opfylde følgende kriterier:

1) Projektet skal være påbegyndt inden den 1. janu-

ar 2017.

2) Lokalplan skal være godkendt inden 1. januar

2017.

3) Klage over projektet skal være behandlet i Plan-

klagenævnet og/eller Miljø- og Fødevareklagenæv-

net inden 1. januar 2018. Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan herunder fastsætte nærmere

regler om krav til ansøger, fastsættelsen af pristil-

lægget for, og om ansøgningsproceduren og om

fordelingen af midlerne i overgangsordningen og

kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lod-

trækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger

loftet på 43 MW.«

55.

Efter § 50 a indsættes:

»Udbud

af pristillæg

§ 50 b.

Energi-, forsynings- og klimaministeren be-

myndiges til at afholde to teknologineutrale udbud

af pristillæg for elektricitet produceret på havvind-

møller etableret uden for udbud, jf. VE-lovens § 25,

jf. § 22, stk. 2 og stk. 7, landvindmøller og solcelle-

anlæg.«

§2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af

25. april 2016, som senest ændret ved lov nr. 363 af

8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 67.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for

vindmøller.

Stk. 4.

---

§ 67, stk. 3,

indsættes efter »vindmøller«: »og

solcelleanlæg«.