HØRINGSNOTAT
Kontor
ERE
Dato
12. september 2018
J nr.
2017-1188
Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om pristillæg for
vindmølleproduceret
elektricitet
m.v.
(særordningen
for
mindre
landvindprojekter)
Et udkast til regler for særordningen for mindre landvindprojekter har været sendt i
høring i perioden fra den 23. juli til den 29. august 2018.
Formålet med særordningen for mindre landvindprojekter er at mindske risikoen
for, at ikke påbegyndte landvindprojekter kommer i klemme fra ét støtteregime til et
andet.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti besluttede i februar 2018 at foretage enkelte justeringer af
stemmeaftalen af september 2017, herunder blev blandt andet en særordning for
mindre landvindmølleprojekter oprettet. Ordningen omfatter projekter, der ikke er
påbegyndt, og som desuden opfylder en række betingelser, herunder besidder en
godkendt lokalplan fra før 1. januar 2017, samt har haft en klage behandlet ved
Planklagenævnet og/eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017. Der er fastsat et
loft på 40 mio. kr. (2018-priser) for særordningen for mindre landvindmølleprojekter,
som kan søges efter først-til-mølle-princippet. Ordningen er statsstøttegodkendt af
Europa-Kommissionen.
Der er under høringsperioden modtaget i alt fire eksterne høringssvar. Følgende
høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet: Dansk Industri,
Datatilsynet og Erhvervsflyvernes Sammenslutning (ES-DAA). Følgende parter har
afgivet bemærkninger til udkastet: Danmarks Vindmølleforening. Nedenfor
gennemgås de væsentligste punkter i det indkomne høringssvar, og der afgives
bemærkninger hertil (i kursiv).
Høringen har givet anledning til præciseringer af nogle af bestemmelserne, ligesom
der er foretaget en række lovtekniske ændringer, herunder er bekendtgørelsen
nyaffattet i stedet for at være en ændringsbekendtgørelse. Ændringerne er
foretaget med henblik på at tydeliggøre kravene for, at projekter kan omfattes af
ordningen ved at samle de materielle krav i færre bestemmelser. Der er ikke lavet
materielle ændringer, og der er derfor ikke behov for en fornyet høring.
Side 1/2