Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 38
Offentligt
1818277_0001.png
Efterprøvning af business case
for Viking Link-projektpakken
Teknisk gennemgang 9. november 2017
Sigurd Lauge Pedersen
Energistyrelsen
10. november 2017
Side 1
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0002.png
Forløb
•
•
Ansøgning 22. december 2015 inkl. business case.
Foreløbige alternative beregninger på business casen
på
Ramses
2016, baseret på BF2015 samt tidligere
beregninger på
Balmorel.
Justering af Energinets data ultimo 2016.
Nye beregninger på business casen gennemført forår
2017 på Energinets datasæt (AF2015) på
BID,
Balmorel
og
Ramses
samt ekstra
Ramses
beregning på BF2017-
datasæt.
Økonomien regnes i
nutidsværdi.
10. november 2017
Side 2
•
•
•
Energistyrelsen
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0003.png
Samfundsøkonomisk
nutidsværdi 2017
•
•
•
•
•
•
•
Flaskehalsindtægter (8-9 mia. kr.)
Producentoverskud (9-10 mia. kr.)
Forbrugeroverskud (- 7-8 mia. kr.)
Investering (- 8 mia. kr.)
Statsprovenu (plus �½ mia. kr.)
Diverse (plus �½ mia. kr.)
Samlet overskud 2,9-4,7 mia. kr.
NB: Den i øvrigt omtalte investering på 11 mia. kr. er i
faste priser (ikke
tilbagediskonteret)
og inkluderer hele den jyske netforstærkning.
Energistyrelsen
10. november 2017
Side 3
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0004.png
Øvrige fordele
Ikke værdisat:
– Direkte forbedret forsyningssikkerhed (bedre effekt-
tilstrækkelighed).
– Indirekte forbedret forsyningssikkerhed (reduceret risiko for
lukning af dansk kapacitet og indgreb i elmarkedet).
Delvis værdisat:
–
Øst-vest aksen giver mulighed for at flytte mere vind og sol mellem
regioner på længere sigt.
–
VE behøver mindre støtte.
Bedre markedsfunktion.
Energistyrelsen
10. november 2017
Side 4
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0005.png
Beregningstilgang
• Timesimulering af flaskehalsindtægt, producentoverskud
og forbrugeroverskud.
• Energinets datagrundlag (AF2015) for 2020 og 2030
anvendes. Resultater interpoleres mellem 2020 og 2030
og ekstrapoleres efter 2030.
• I Ramses-beregningen på BF2017-data regnes år for år
2023-2030. Herefter ekstrapoleres.
• En række følsomheder er udarbejdet på Energinets
business case.
Energistyrelsen
10. november 2017
Side 5
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0006.png
Modelforskelle
•
•
•
•
•
•
•
BID har ikke varme med.
Forskellig geografisk dækning.
Vandkraftmodelleringen er forskellig.
Tilskud og afgifter håndteres forskelligt.
Udetid håndteres forskelligt.
Start-stop håndteres forskelligt.
Fleksibelt elforbrug håndteres forskelligt.
Derfor kan man IKKE forvente helt de samme resultater.
Energistyrelsen
10. november 2017
Side 6
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0007.png
Sammenligning af datasæt: Brændsels- og CO
2
-priser
•
•
UK antages at have Carbon Price Floor i 2020, som afvikles frem mod 2030.
Business casen er gennemregnet på to meget forskellige sæt priser.
Energistyrelsen
10. november 2017
Side 7
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0008.png
Systemet der regnes på
•
Graferne viser kapacitets-
fordelingen i de lande, der er
fælles for de tre modeller.
Der forudsættes meget
betydelige mængder af både vind
og sol, ikke bare i Danmark men
også i udlandet, navnlig Tyskland
og UK.
Mængderne af VE-strøm stiger
frem mod 2030.
•
•
Energistyrelsen
15. november 2017
Side 8
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0009.png
Gennemsnitlig elspotpris
•
Modellerne forudsiger
sammenlignelige
(gennemsnitslige) elpriser.
Det gennemsnitlige prisgab i
2030 mellem Vestdanmark (DK1)
og UK er mindre i 2030 end i
2020.
Men gennemsnitsprisen er ikke i
sig selv det, der bestemmer
business casen. Timepriserne er
afgørende (se næste slide).
•
•
Energistyrelsen
15. november 2017
Side 9
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0010.png
Time-prisforskelle
mellem UK og
Vestdanmark (DK1),
ordnet efter størrelse
•
Den normale prisforskel
(figurens midterparti) bliver
mindre i 2030.
Ekstremerne (figurens venstre
og højre del) bliver hyppigere
(på grund af mere vind og
sol).
Dvs. på sigt bliver det
gennemsnitligt højere
prisniveau i UK af mindre
betydning for flaske-
halsindtægterne.
Til gengæld bliver
variationerne på grund af VE
af stigende betydning for
flaskehalsindtægterne.
15. november 2017
Side 10
•
•
•
Energistyrelsen
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0011.png
Tarifeffekt 2023-2030
(øre/kWh)
BID
Ramses
Balmorel
BF 2017
Energistyrelsen
Elspotpris
0,9
1,2
1,3
0,7
FHI m.v.
-1,7
-1,3
-1,4
-1,3
Investering
1,0
1,0
1,0
0,9
10. november 2017
Total
0,2
0,9
1,0
0,4
Side 11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0012.png
Virkning på elproduktion i
Europa
• Den engelske elproduktion reduceres ~8 TWh/år (ca. 3 %). Sker på
gamle, ineffektive kulværker samt gasfyrede værker.
• Erstattes af elproduktion fra en række lande, navnlig Tyskland.
• Den tyske elproduktion stiger ~5 TWh (knap 1 %). Sker på nyere og
mere effektive kulfyrede værker samt i et vist omfang gas.
• Transit Tyskland
→ Vestdanmark (DK1) → England.
• Dansk elproduktion stiger ~0,35 TWh (ca. 1 %). En del ligger i vind,
der ellers ville være bortkastet på grund af flaskehalsproblemer.
• Hvis Viking Link ikke bygges, øges sandsynligheden for andre
forbindelser til UK.
Energistyrelsen
10. november 2017
Side 12
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0013.png
Samtidighed af vind i
UK og Danmark?
•
De følgende grafer viser
normerede vindproduktioner
fra 2014 for hhv.
Vestdanmark (DK1) og UK.
Figurerne antyder, at
vindkraften ikke forekommer
på samme tidspunkt i
Danmark og UK (selv om der
er perioder, hvor de delvist
følges ad).
Timeforskellene er vigtige for
business casen især på lang
sigt.
•
•
Energistyrelsen
15. november 2017
Side 13
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0014.png
15. november 2017
Side 14
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0015.png
Følsomhedsberegninger
•
•
Følsomhedsberegningerne er foretaget af Energinet i forhold til Energinets
business case.
Der er regnet på:
• Med/uden carbon price floor
• Mere/mindre vind
• Mere/mindre sol
• Ændrede brændselspriser
• Flere forbindelser til England
• Ændret rente
• Ændret levetid
• Forsinkelse
Se udleveret materiale fra Energinet.
Energistyrelsen
10. november 2017
Side 15
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0016.png
Opsummering
• Business casen giver samfundsøkonomisk overskud
(robust for model- og dataændringer).
• Forbindelsen har yderligere fordele (forsynings-
sikkerhed, bedre markedsfunktion, øst-vest akse i forhold
til indpasning af VE).
• På kort sigt vil strømmen gå mod UK. På længere sigt
også den anden vej en gang imellem.
• Det blæser ikke samtidigt i UK og Danmark.
• Timevariationer er vigtige.
Energistyrelsen
10. november 2017
Side 16
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0017.png
15. november 2017
Side 17
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0018.png
Kilde:
15. november 2017
Side 18
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 38: Materiale fra teknisk gennemgang af Viking Link-projektpakken
1818277_0019.png
Værdisætning af Viking Link-
projektpakken
(NPV mia. kr. 2017)
Flaskehalsindtægt
Forbrugerunderskud
Producentoverskud
Staten
Investering
Udetid
Øvrige poster
Nettogevinst
Energistyrelsen
BID
10,3
-7,0
8,8
0,7
-7,7
-1,0
0,6
4,7
Ramses
7,5
-7,3
9,6
0,4
-7,7
0,0
0,6
3,1
Balmorel BF2017
9,1
-8,0
9,9
0,8
-7,7
-1,0
0,6
3,6
10. november 2017
9,2
-3,5
3,8
0,5
-7,7
0,0
0,6
2,9
Side 19