EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Opfølgning på samråd om Baltic Pipe den 30/8-18

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 379
Offentligt

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget - Spørgsmpl 326

1/5

Energinet

Tonne Kjærsvej 65

DK-7000 Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

[email protected]

CVR-nr. 28 98 06 71

Dato:

12. september 2018

Forfatter:

NTF/JTH/SLE

ENERGI- FORSYNINGS- OG KLIMAUDVALGET

Forudsætninger for Baltic Pipe business casen

Energinet opstiller i dette notat de væsentligste forudsætninger for business casen

Væsentligste forudsætninger for business casen

I det følgende redegøres der for de vigtigste forudsætninger for Baltic Pipe projektets

business case.

Business casen tager udgangspunkt i Finansministeriets Vejledning i samfundsøko-

nomiske konsekvensvurderinger, og bygger på Energinets Analyseforudsætninger

2017, hvor disse forudsætninger er dækkende. Projektet evalueres over en 35-årig

investeringshorisont frem til 1. oktober 2052, hvor perioden frem til 1. oktober 2022

udgør konstruktionsfasen. Investeringshorisonten beror på, at aktiverne er fuldt af-

skrevet i 2053.

Basisscenarie og risikojusteret scenarie

Udgangspunktet for business casen er et basisscenarie, der vurderes til at være det

mest sandsynlige forløb af projektet frem til 1. oktober 2052. De væsentligste forud-

sætninger for Baltic Pipe projektets basisscenarie er:

Idriftsættelse af ruten 1. oktober 2022 (ingen forsinkelser)

Forventede projektomkostninger inklusiv risikotillæg

Renteudvikling jf. Konvergensprogram 2017

Transportmængder i det eksisterende system jf. Energinets Analysefor-

udsætninger 2017

Transportmængder og kapacitetssalg som følge af Baltic Pipe projektet

med udgangspunkt i solgt kapacitet i Open Season 2017 (90 % udnyttel-

se)

Dok. 18/02103-17 Til arbejdsbrug/Restricted

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Opfølgning på samråd om Baltic Pipe den 30/8-18

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget - Spørgsmpl 326

2/5

Basisscenariet giver således (jf. Tabel 1 i business case, s. 15) en nutidsværdi af dan-

ske brugeres tarifbesparelse på 2,3 mia. DKK, en samlet dansk samfundsøkonomi på

864 mio. DKK og en intern real rente for projektet på 4,77%.

For at styrke business casens robusthed, er der endvidere udarbejdet et risikojuste-

ret scenarie, der udgør middelværdien, når der varieres på de væsentligste forud-

sætninger nævnt ovenfor. Således simuleres der en række forskellige udsving i anta-

gelserne ved hjælp af såkaldte Monte Carlo-simuleringer, hvor risiko-elementer ved

computerkraft simuleres at forekomme ud fra givne sandsynligheder. Det risikojuste-

rede scenarie er således middelværdien af 10.000 risikosimulerede scenarier.

Dermed tages der i det risikojusterede scenarie højde for følgende risici:

Forsinkelse i konstruktionsperioden og deraf afledt udskydelse af idrift-

sættelsestidspunktet samt risiko for terminering af projektet inden idrift-

sættelse

Udsving i omkostningsestimater (OPEX, CAPEX og ABEX), der medfører

fordyrelser af projektet

Renteudsving og risiko for forhøjede finansieringsomkostninger

Udsving i transportmængder og kapacitetssalg i det eksisterende system

Udsving i transportmængder og kapacitetssalg som følge af Baltic Pipe-

projektet (herunder risiko for bortfald af den forventede efterspørgsel på

brugen af Baltic Pipe rørledningen)

Sandsynlighedsparametrene i Monte Carlo-simuleringerne er fastsat efter afholdelse

af interne risiko-workshops med Energinets eksperter inden for hvert risikoområde

samt ved konsultation af europæiske eksterne gasmarkedseksperter.

Det risikojusterede scenarie giver således (jf. Tabel 1 i business case) en nutidsværdi

af danske brugeres tarifbesparelse på 1,5 mia. DKK, en samlet dansk samfundsøko-

nomi på 368 mio. DKK og en intern real rente for projektet på 4,32 %.

Antagelser for transportmængder og kapacitetssalg

Transportmængder og kapacitetssalg i - det eksisterende system

Det danske gastransmissionsnet anvendes i dag til at transportere danske, svenske og

tyske gasmængder. Disse forventes at falde over tid. Uden Baltic Pipe forventes

transportmængderne at følge den fremskrivning der er fremlagt i Energinets Analy-

seforudsætninger 2017. Det skal bemærkes, at selvom de danske mængder skulle

falde mere end forventet, så har dette ikke umiddelbart en negativ effekt på den

danske samfundsøkonomiske effekt af Baltic Pipe-projektet grundet tarifeffekten.

Transportmængder og kapacitetssalg som følge af Baltic Pipe

De transportmængder og kapacitetssalg som Baltic Pipe-projektet forventes at med-

føre tager udgangspunkt i allerede solgt kapacitet i Open Season 2017. De 15-årige

fra polsk side privatfinansierede kapacitetskontrakter dækker i sig selv tre fjerdedele

Dok.18/02103-17 - Til arbejdsbrug/Restricted

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Opfølgning på samråd om Baltic Pipe den 30/8-18

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget - Spørgsmpl 326

3/5

af den danske investering

. På det grundlag har Energinet allerede opnået et væsent-

ligt indtægtsgrundlag og afdækket en stor del af den risikoeksponering, som et an-

lægsprojekt af denne størrelse medfører.

I den første 15-årige periode med Open Season-kontrakter (Open Season-perioden)

forventes en høj udnyttelse af de solgte kapacitetskontrakter. Basisscenariet antager,

at der under Open Season-perioden vil være transportmænger på transitruten sva-

rende til en benyttelse af solgt kapacitet på 90 % for hele perioden. Basisscenariet

antager, at der efter Open Season-perioden vil være samme kapacitetssalg og trans-

portmængder som i perioden under Open Season.

I risikoanalysen antages, at transportmængderne under Open Season-perioden i rela-

tion til kapacitetskontrakterne enten er høje (belastningsfaktor 0,9 for købt kapaci-

tet) eller alternativt ikke eksisterende. Sandsynligheden for sidstnævnte anses som

meget usandsynligt bl.a. på grund af de store investeringer afholdt af transportkun-

derne i forbindele med køb af Open Season-kontrakterne.

I risikoanalysen antages der endvidere i perioden efter Open Season-kontrakternes

udløb, at kapacitet kun købes på korte, et-årige kontrakter, og at kapacitet og trans-

portmængder følges ad. Der er således estimeret en årlig sandsynlighed for, at kapa-

citet og transportmængder bortfalder. Risikoanalysen forudsætter dermed ikke fuld

udnyttelse af ruten i hele rutens levetid frem til 2052. Disse risici medfører den rela-

tivt lavere forrentning.

Det forventes, at Baltic Pipe-ruten efter Open Season-perioden fortsat som udgangs-

punkt kan være grundlastforsyning til det polske marked. Dette skyldes særligt, at

Energinet kan tilbyde en lav og faldende transportomkostning trods det forventede

faldende danske og svenske forbrug. Med det udgangspunkt forventes transportkun-

derne også efter Open Season-perioden at betale størstedelen af omkostningerne i

det danske transmissionssystem. Risikoelementer ved transportkundernes brug af

Baltic Pipe efter Open Season-perioden er indregnet i det risikojusterede scenarie.

Baltic Pipes konkurrencedygtighed

Den økonomiske risikomodel for Baltic Pipe-projektet tager højde for konkurrence-

dygtighed i forhold til at få gas af andre veje til det polske og øvrige centraleuropæi-

ske marked. Bortfalder kapacitet og transportmængder i et år i risikosimuleringen,

vurderes det, om bortfaldet skyldes manglende konkurrencedygtighed på Baltic Pipe-

ruten. Konkurrencedygtigheden vurderes ud fra en sammenligning af den modellere-

de transmissionstarif gennem Baltic Pipe-ruten og en forventet transmissionstarif

gennem alternative forsyningsruter. Det skal bemærkes, at Baltic Pipe-ruten generelt

forventes at være billig efter Open Season-perioden, og selv i risikoscenarier med

højere tarif vil Baltic Pipe-ruten stadig være konkurrencedygtig i forhold til alternati-

ve ruter. Konkurrencedygtigheden er målt i forhold til to forskellige fremskrivninger

af alternative ruters tarif, hvoraf den ene er estimeret af tyske gasmarkedseksperter.

Nutidsværdien af kapacitetsbetalingerne fra transportkunderne udgør 75% af nutidsværdien af alle omkostninger i Baltic Pipe-

projektet i perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2037 i basisscenariet (inklusive opsparing til reetablering).

Dok.18/02103-17 - Til arbejdsbrug/Restricted

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Opfølgning på samråd om Baltic Pipe den 30/8-18

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget - Spørgsmpl 326

4/5

Beregning af dansk samfundsøkonomi

Udgangspunktet for Baltic Pipe business casen er alene den samfundsøkonomiske

værdi for Danmark. Baltic Pipe-projektet forventes ligeledes at give en samfundsøko-

nomisk nettoværdiskabelse for Polen og andre lande i regionen jf. projektets status

som et projekt af fælleseuropæisk interesse. Disse forhold indregnes dog ikke i den

danske business case og er dermed ikke en forudsætning for denne.

I Danmark er de samfundsøkonomiske gevinster primært relateret til, at projektet

gør det billigere at anvende det samlede danske gassystem. Det gælder hvad enten

infrastrukturen bruges til transport af naturgas eller biogas.

Den samlede danske samfundsøkonomiske værdi af projektet består således af tre

komponenter, der er belyst i investeringsanalysen: danske brugeres tarifbesparelse,

restværdi for danske brugere og en finansieringseffekt.

Gevinster i den samfundsøkonomiske analyse er udtrykt i forbrugerpriser ved indreg-

ning af nettoafgiftsfaktoren for energiområdet, som i Danmark på nuværende tids-

punkt er fastsat til 1,325

. Der benyttes 4 % for de første 35 år og 3 % for den reste-

rende periode som real diskonteringsfaktor for den samfundsøkonomiske analyse jf.

Finansministeriets vejledning

Tarifbesparelse for danske brugere

Den samfundsøkonomiske gevinst i form af reduktion af de danske gastariffer er be-

regnet på baggrund af de samlede tarifindtægter fra Baltic Pipe-transportkunderne,

der kommer fra henholdsvis kapacitets- og volumentarifbetalinger. Gevinsten opstår,

da Baltic Pipe-transportkunderne både betaler en andel af omkostningerne til det

nuværende danske transmissionssystem og en andel af omkostningerne til Baltic

Pipe-aktiverne, der samlet set modsvarer deres andel af henholdsvis kapacitet og

transportmængder i systemet.

Dette betyder, at i basisscenariet og i de fleste scenarier i risikosimuleringen dækker

transitindtægter fra Baltic Pipe-transportkunderne såvel alle omkostningerne ved

Baltic Pipe og desuden en betydelig andel af omkostningerne til driften af det øvrige

danske transmissionssystem. Dermed opstår en tarifbesparelse for de danske bruge-

re, som i basisscenariet forventes at udgøre i alt 2,3 mia. DKK.

Restværdi for danske brugere

I tillæg til tarifbesparelsen i perioden fra 4. kvartal 2022 til og med 3. kvartal 2052 er

der beregnet en restværdi pr. 1. oktober 2052, da anlæggets tekniske levetid reelt er

længere end 30 år. Denne restværdi er opgjort som den forventede værdi af aktivite-

terne på Baltic Pipe-ruten i yderligere 10 år. Dermed siddestilles det med andre af

Energinets gasprojekter, hvor der er regnet med en økonomisk levetid på 40 år i alt.

Restværdien er dermed et udtryk for Baltic Pipe-projektets yderligere værdiskabelse i

scenarier, hvor transitruten stadig anvendes efter 1. oktober 2052, hvilket er tilfæl-

det i basisscenariet, men ikke i alle scenarier i risikosimuleringen. I scenarier i risiko-

Tillægsblad: "Finansministeriets nye vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger", Energi-, Forsynings- og Klimaministe-

riet, 6. oktober 2017.

Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, Finansministeriet august 2017

Dok.18/02103-17 - Til arbejdsbrug/Restricted

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 379: Opfølgning på samråd om Baltic Pipe den 30/8-18

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget - Spørgsmpl 326

5/5

simuleringen, hvor der ikke er aktivitet på transitruten 1. oktober 2052, sættes rest-

værdien til nul.

Finansieringseffekt

Der er i dansk samfundsøkonomi også indregnet et finansieringstab. Finansieringsta-

bet udtrykker forskellen på renten til Nationalbanken og det reale afkastkrav fra Fi-

nansministeriet (4 % de første 35 år). Finansieringseffekten udgør således nutidsvær-

dien af Nationalbankens lån til Baltic Pipe-projektet og fratrækkes projektets øvrige

gevinster, da renten på Nationalbankens lån til Baltic Pipe-projektet i de fleste år er

lavere end afkastkravet fra Finansministeriet på 4 %.

Kvalitative effekter for dansk samfundsøkonomi

I tillæg til de ovennævnte effekter der er kvantificeret og inkluderet i den samlede

danske samfundsøkonomi, forventes Baltic Pipe også at have yderligere effekter for

Danmark, der ikke er indregnet i business casen, da de er vanskelige at kvantificere.

Såfremt Baltic Pipe-projektet bliver realiseret forventes det at forbedre konkurrence-

situationen på gasmarkedet til gavn for forbrugerne samt en bedre forsyningssikker-

hed på det danske gasmarked. Derudover er der en mulig klimaeffekt. Baltic Pipe-

projektet muliggør transport af relativt store mængder gas fra den norske del af Nor-

søen til Polen, der afhængigt af, hvordan denne gas bliver brugt i modtageenden, kan

have en ganske markant klimaeffekt i det omfang, at Polen udnytter gassen til at

reducerelandets betydelige kulforbrug. En uddybning af de ikke kvantificerede effek-

ter kan findes i afsnit 5.3-5.5 i den offentlige business case.

Dok.18/02103-17 - Til arbejdsbrug/Restricted