EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 375: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt og indregning af overskud for varmepumper, m.v.)

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 375
Offentligt

Energistyrelsen

Udkast 13-09-2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning

(Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, og indregning af overskud for

varmepumper m.v.)

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, som ændret ved § 1 i

lov nr. 663 af 8. juni 2017, § 5 i lov nr. 1399 af 5. december 2017, lov nr. 1677 af 26.

december 2017, § 17 i lov nr. 690 af 8. juni 2018 og § 3 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages

følgende ændringer:

Efter 9 indsættes:

»§

10.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan, efter forhandling med de

kommunale organisationer, fastsætte regler om tilslutningspligt.«

§§ 11-13

ophæves.

§ 15

ændres »§§ 4, 4 a og 11-14« til: »§§ 4, 4 a og 14«.

§ 20 b, stk. 1, sidste pkt.,

indsættes efter »ligeledes kan«: »eldrevne varmepumper, der

leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og«.

I overskriften til

kapitel 5

ændres »Tilsyn« til: »Administrative bestemmelser og tilsyn

m.v.«

Efter § 25 indsættes i

kapitel 5:

»§

25 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation

om forhold, som er omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-

retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte

regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 375: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt og indregning af overskud for varmepumper, m.v.)

anvendelse for visse grupper af personer og virksomheder.

§2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, foretages følgende

ændring:

§ 15, stk. 11,

indsættes efter »tv- og radiosignaler«: »og anlæg til kollektiv

varmeforsyning«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

For tilslutnings - og bidragspligt, hvorom kommunalbestyrelsen har truffet beslutning

inden den 1. januar 2019, finder de hidtil gældende regler anvendelse, herunder regler udstedt

i medfør af § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017. De hidtil gældende regler bevarer deres gyldighed,

indtil energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af § 10 i lov om varmeforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, udsteder

nye regler, der helt eller delvist afløser de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Lokalplanforslag med bestemmelser om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning,

der er offentliggjort før 1. januar 2019, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutnings- eller forblivelsespligt

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.Tilslutnings- og forblivelsespligt efter varmeforsyningsloven

2.1.1.2.Tilslutningspligt efter planloven

2.1.1.3.Undtagelse fra tilslutnings- og forblivelsespligt

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Indregning af overskud i prisen for varme fra eldrevne varmepumper

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Pligtmæssig digital kommunikation

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4.2. De administrative konsekvenser for erhvervslivet

De administrative konsekvenser for borgerne

De miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

indgik den 29. juni 2018 en energiaftale, der gælder for perioden 2020-2024.

Der foretages med aftalen væsentlige investeringer for at nå ambitionen om et

lavemissionssamfund i 2050. Samtidig tilrettelægges rammerne for en omkostningseffektiv

grøn omstilling, så der tages højde for både samfundets og den enkeltes omkostninger samt

den teknologiske udvikling. Aftalen tager afsæt i, at markedet så vidt muligt skal drive den

grønne omstilling i energisektoren.

Parterne er enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både kollektive

varmeforsyningsanlæg og forbrugere får et frit valg til at træffe deres egne beslutninger om

fremtidige investeringer. Det skal ske med henblik på, at varmekunderne kan få grøn og billig

varme.

Lovforslaget har til formål at udmønte dele af energiaftalen af 29. juni 2018 i lov om

varmeforsyning (herefter varmeforsyningsloven) og lov om planlægning (herefter planloven).

Lovforslaget indeholder således forslag om fra den 1. januar 2019 at ophæve kommunernes

adgang til at pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt for

såvel eksisterende byggeri som nybyggeri i varmeforsyningsområder, hvor der i dag ikke

allerede er pålagt forbrugerbindinger. Det vil sige både fjernvarmeforsynede og

naturgasforsynede områder. Lovforslaget vil dermed sikre et friere valg for forbrugerne i valg

af varmeforsyning og skabe et incitament til effektiviseringer på varmeforsyningsanlæggene

for dermed at kunne levere varme til en billigere ydelse i konkurrence med individuelle

opvarmningsformer. Lovforslaget forventes desuden at sikre et øget fokus på gennemførelsen

af rentable projekter, da udbygningen med fjernvarme fremover kun vil ske, hvor selskabet

vurderer, at der er en tilstrækkelig god forretningsmodel til, at man kan fastholde kunderne på

markedsvilkår. En ophævelse af nye forbrugerbindinger omfatter også, at den såkaldte

aftagepligt ophæves for nye blokvarmecentraler ved ændring af projektbekendtgørelsen.

Ændringen vil ligeledes træde i kraft 1. januar 2019.

Med henblik på at sikre, at forbrugerne ikke skal forblive bundet til selskaber med ikke

konkurrencedygtige priser, igangsættes en analyse af konsekvenserne ved at ophæve også de

eksisterende forbrugerbindinger (tilslutningspligt, forblivelsespligt og aftagepligt).

Ophævelsen af forbrugerbindinger for nybyggeri, der ligger i områder, hvor der er pålagt

tilslutningspligt, gennemføres ikke pr. 1. januar 2019, da det umiddelbart påvirker de

investeringer, som fjernvarmeselskabernes allerede har foretaget. Det skal derfor også indgå i

analysen, hvordan ophævelsen af disse bindinger for nybyggeriet kan tilrettelægges.

Samtidig med lovforslagets ikrafttræden vil bekendtgørelse om godkendelse af projekter for

kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 825 af 24. juni 2016, herefter

projektbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive

varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 904 af 24. juni 2016, herefter tilslutningsbekendtgørelsen)

derfor blive ændret med henblik på at udmønte forligskredsens beslutninger i disse

bekendtgørelser.

Parterne er endelig enig om at fremme omstillingen til varmepumper ved at underlægge

varmepumper de samme regler for indregning af overskud, som gælder for industriel

overskudsvarme, geotermi, solvarme og anlæg fyret med biogas eller biomasse. Lovforslaget

skal derfor gøre det muligt for producenter, der ved brug af varmepumper leverer varme til et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, at indregne et overskud i prisen på lige fod med anlæg

basereret på vedvarende energikilder (herefter VE-anlæg) og industriel overskudsvarme. Det

vil fremme en teknologineutral regulering, hvor varmeselskaberne vælger den mest

hensigtsmæssige varmeproduktionsteknologi under de givne afgifts- og tilskudsmæssige

rammebetingelser. Forslaget vil dermed bidrage til at skabe samme incitament til at producere

varme på varmepumper som ved biomasse. Lovforslaget forventes endvidere at medvirke til

en reduktion i varmepriserne på sigt.

Endeligt foreslås der med lovforslaget nye bestemmelser om digital sagsbehandling,

herunder digital selvbetjening på varmeforsyningslovens område med henblik på at udmønte

aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som blev indgået i januar 2018 af Folketingets

partier. Med aftalen har et enigt Folketing forpligtet sig til at følge principperne for

digitaliseringsklar lovgivning, når der indgås politiske aftaler, og der efterfølgende vedtages

ny lovgivning i Folketingssalen. Formålet er, at lovgivningen skal være enkel og klar let at

forstå for borgere og virksomheder og skal kunne understøttes digitalt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutnings- og forblivelsespligt

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Tilslutnings- og forblivelsespligt efter varmeforsyningsloven

Varmeforsyningsloven

indeholder

række

bestemmelser,

som

giver

kommunalbestyrelserne værktøjer til at understøtte den kollektive varmeforsyning. Et af

værktøjerne er muligheden for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt, også kaldet

forbrugerbindinger, til den kollektive varmeforsyning, både til naturgas og til fjernvarme.

Kommunalbestyrelsen har i medfør af varmeforsyningslovens § 11 adgang til at kræve ny

bebyggelse (nybyggeri) tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for

bebyggelsens ibrugtagning, hvis det er forudsat i et godkendt projekt udarbejdet efter reglerne

i projektbekendtgørelsen. Ny bebyggelse er ikke defineret i varmeforsyningsloven, men er af

Energistyrelsen defineret som bebyggelse, ”hvor

der i forbindelse med øvrige byggearbejder

skal installeres et helt nyt selvstændigt varmeanlæg”

(Energistyrelsens vejledning til

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 196/1991). Det omfatter derfor to former for

bebyggelse: 1) nye bygninger, hvor der i forbindelse med de øvrige byggearbejder samtidig

hermed etableres nyt selvstændigt opvarmningssystem, og 2) eksisterende bygninger, hvor der

etableres et nyt selvstændigt opvarmningssystem i forbindelse med modernisering, anden

ombygning eller udvidelse.

Varmeforsyningslovens § 12 fastsætter en adgang for kommunalbestyrelsen til at kræve

eksisterende bebyggelse tilsluttet til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvis det er forudsat i

et godkendt projekt udarbejdet efter reglerne i projektbekendtgørelsen.

Eksisterende bebyggelse fortolkes bredt og omfatter al bebyggelse, der har

opvarmningssystemer til rumopvarmning, samt bebyggelse hvortil der er meddelt

byggetilladelse forud for projektets godkendelse, men som endnu ikke er opført.

Tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse betyder, at ejerne af disse ejendomme kan blive

tvunget til at udskifte deres opvarmningssystem med kollektiv varmeforsyning.

Tilslutningsbekendtgørelsen indeholder derfor en længere tidsfrist for tilslutning for

eksisterende bebyggelse, som minimum 9 år, jf. tilslutningsbekendtgørelsen. Fristen regnes

fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om tilslutningspligt.

Hvis forpligtelsen pålægges eksisterende bebyggelse, som allerede frivilligt har tilsluttet sig

et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kaldes forpligtelsen til at forblive tilsluttet for

forblivelsespligt. Forblivelsespligten fremgår ikke udtrykkeligt af ordlyden i § 12, men

udledes af ”det mindre i det mere”, således at når kommunalbestyrelsen har hjemmel

til at

pålægge tilslutningspligt, har den også hjemmel til at pålægge pligt til at forblive tilsluttet,

dvs. forblivelsespligt. En beslutning om forblivelsespligt får virkning fra det tidspunkt, hvor

kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om forblivelsespligt.

Der kan kun pålægges tilslutningspligt, hvis den kollektive varmeforsyning har forpligtet sig

til at sikre ejendommen forsyningsmulighed.

Varmeforsyningslovens § 12, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til ministeren til at kunne

fastsætte regler om, at ejere, hvis ejendomme bliver pålagt tilslutningspligt, kan få udbetalt en

godtgørelse af kommunen og varmeforsyningsanlægget. Bemyndigelsen har ikke været

udnyttet.

Efter varmeforsyningslovens § 11 stk. 2, og § 12, stk. 2, er ministeren bemyndiget til, efter

forhandling med de kommunale organisationer, at fastsætte regler om kommunernes adgang

til at træffe beslutning om tilslutningspligt efter stk. 1. Bemyndigelserne er udmøntet i

tilslutningsbekendtgørelsen.

Pålæg af tilslutningspligt efter såvel varmeforsyningslovens § 11 som § 12, indebærer at

ejeren af den tilslutningspligtige ejendom skal betale tilslutningsafgift samt faste udgifter,

som det kollektive varmeforsyningsanlæg ifølge prisanmeldelsen til Forsyningstilsynet har.

Det er, med visse undtagelser for blokvarmecentraler, ikke et krav, at ejeren af ejendommen

aftager varme eller naturgas fra det kollektive varmeforsyningsanlæg, og ejeren af

ejendommen kan derfor godt vælge en alternativ varmeforsyning.

Efter varmeforsyningslovens § 13 kan kommunalbestyrelsen vælge at pålægge ejerne af de

ejendomme, der kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, at betale bidrag til

anlægget fra det tidspunkt, hvor ejendommene kan forsynes fra anlægget. Beslutningen skal

træffes på grundlag af et godkendt projektforslag.

Det er kommunalbestyrelsen, der som varmeplansmyndighed træffer beslutning om

tilslutnings-, forblivelses- og bidragspligt. Der kan være stor forskel på, i hvor høj grad

tilslutnings- og forblivelsespligt tages i brug som planlægningsværktøj af de individuelle

kommunalbestyrelser. Nogle kommuner anvender slet ikke beføjelsen, andre anvender dem

på alle deres matrikler, og andre igen anvender dem kun delvist.

Varmeforsyningslovens § 15 fastsætter, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte regler om, hvorledes beslutninger om blandt andet tilslutnings- og forblivelsespligt

skal meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutninger skal tinglyses på de pågældende

ejendomme. Bestemmelsen er udnyttet ved tilslutningsbekendtgørelsen.

2.1.1.2.Tilslutningspligt efter planloven

Ny bebyggelse kan desuden blive pålagt tilslutningspligt ved vedtagelse af en lokalplan.

Ifølge planlovens § 15, stk. 2, nr. 12, kan det i en lokalplan bestemmes, at ny bebyggelse ved

ibrugtagning skal tilsluttes et fællesanlæg, som blandt andet kan være et kollektivt

varmeforsyningsanlæg. Det kan både være naturgasforsyningen eller fjernvarmeforsyningen.

Dette anvendes typisk i forbindelse med større udstykninger, hvor en lokalplan efter

planloven er påkrævet. Planlovens bestemmelser kan ikke benyttes ved pålæg af tilslutnings-

eller forblivelsespligt for eksisterende byggeri. Det samme gælder for bidragspligten efter

varmeforsyningslovens § 13.

2.1.1.3.Undtagelse fra tilslutnings- og forblivelsespligt

En række typer af bebyggelse kan ikke pålægges tilslutnings- og forblivelsespligt. For så

vidt angår nybyggeri skal kommunalbestyrelsen i medfør af tilslutningsbekendtgørelsens § 17,

stk. 3, samt planloven § 19, stk. 4, meddele dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligt

for nybyggeri, der opføres som lavenergibebyggelse, dvs. bebyggelser, hvor det kan

dokumenteres, at de på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de

energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.

For så vidt angår eksisterende bebyggelse kan følgende kategorier af bygninger ikke pålægges

tilslutningspligt:

1) Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige,

større installations- eller bygningsmæssige ændringer efter kommunalbestyrelsens

skøn vil være uforholdsmæssig bekostelig.

2) Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis

solvarmeanlæg,

varmepumper,

vindmøller,

biogasanlæg,

brintanlæg,

komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget - eller

anlæggene tilsammen - efter kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan

dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning

med varmt vand.

3) Bygninger,

hvor

overskudsvarme

fra

produktionsvirksomhed

efter

kommunalbestyrelsens skøn dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug

til opvarmning og forsyning med varmt vand.

4) Bygninger, der påregnes nedrevet inden for en kortere årrække.

5) Bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen.

6) Eksisterende lavenergibygninger (bebyggelser, hvor det kan dokumenteres, at de på

tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfyldte de på daværende tidspunkt i

medfør af byggeloven gældende energirammer for energiforbrug for

lavenergibygninger).

Følgende kategorier af eksisterende bebyggelse kan desuden ikke pålægges forblivelsespligt:

1) Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis

solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, brintanlæg, komposteringsanlæg,

vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget - eller anlæggene tilsammen - efter

kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af

bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand.

2) Bygninger,

hvor

overskudsvarme

fra

produktionsvirksomhed

efter

kommunalbestyrelsens skøn dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til

opvarmning og forsyning med varmt vand.

3) Bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen.

4) Eksisterende lavenergibygninger

Ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt eller forblivelsespligt til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg (fjernvarme og naturgas), kan ikke senere kræve sig fritaget for pligten

under henvisning til ovenstående undtagelsesmuligheder.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tilslutnings- og forblivelsespligten medfører, at forbrugere omfattet af de kommunalt pålagte

pligter er tvunget til at bidrage til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, også selvom

forbrugeren ikke aftager varmen eller naturgassen, og også selvom der måtte være alternative

og eventuelt billigere opvarmningsmuligheder. Selvom der ikke er pligt til at aftage

fjernvarmen eller naturgassen, medfører tilslutnings- og forblivelsespligten alligevel, at det

ofte for forbrugeren ikke er rentabelt at vælge alternative opvarmningsformer, fordi der stadig

skal betales tilslutningsafgift og bidrag til det kollektive varmeforsyningsanlægs faste

udgifter. Særligt tilslutningspligt for eksisterende byggeri har været kritiseret, idet ejeren af

ejendommen i forvejen har investeret i en anden forsyningsform forud for beslutningen om

tilslutningspligt til det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, har som følge af forpligtelsen begrænsede

muligheder for at vælge en billigere eller grønnere varmeforsyningsform. En ophævelse af

muligheden for at pålægge ny tilslutnings- og forblivelsespligt vil give forbrugerne bedre

mulighed for at vælge deres foretrukne opvarmningsform samt skabe et incitament til

effektiviseringer på varmeforsyningsanlæggene for dermed at kunne levere varme til en

billigere ydelse i konkurrence med individuelle opvarmningsformer.

Det foreslås derfor at ophæve muligheden for fremover at kunne pålægge såvel eksisterende

byggeri som nybyggeri ny tilslutnings- og forblivelsespligt, således at forbrugerne får bedre

mulighed for at vælge en anden forsyningsform, som de måtte foretrække. En ophævelse vil

desuden medvirke til at udjævne den forskel i valgmuligheder inden for varmeforsyning, som

borgere i forskellige kommuner kan opleve.

Allerede pålagte tilslutnings- og forblivelsespligter vil forblive i kraft, således at ejere af

ejendomme omfattet af eksisterende pligter fortsat vil være forpligtede til at tilslutte sig med

den af kommunen besluttede frist (minimum 9 år efter den kommunale beslutning for så vidt

angår eksisterende bygninger), samt forblive tilsluttet og betale de af kommunen pålagte

bidrag. Det betyder, at der reelt kan være forbrugere, som de næste 9 år kan være forpligtet til

at tilslutte sig til det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Derudover vil områder, som er omfattet af allerede vedtagne og gældende lokalplaner eller

lokalplanforslag, der er offentliggjort inden lovforslagets ikrafttræden, fortsat være omfattet af

beslutninger om, at tilslutning til kollektiv varmeforsyning er en betingelse for ibrugtagning af

ny bebyggelse.

Der vil dog som nævnt blive igangsat en analyse af alle eksisterende forbrugerbindinger for

at sikre, at forbrugerne ikke bindes til kollektive varmeforsyningsanlæg med ikke-

konkurrencedygtige priser.

2.2. Indregning af overskud i prisen for varme fra varmepumper

2.2.1. Gældende ret

Visse producenter af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til opvarmning af

bygninger og forsyning med varmt vand (herefter er ydelserne samlet betegnet varme) kan

indkalkulere, dvs. indregne, et overskud i varmeprisen, jf. varmeforsyningslovens § 20 b.

Muligheden for indregning af et overskud er en undtagelse til lovens udgangspunkt om, at

alene nødvendige omkostninger nævnt i bestemmelsen i § 20 kan indregnes i prisen for

varme.

Det er en betingelse for indregning af overskud, at anlægget udelukkende anvender den eller

de i bestemmelsen konkret nævnte brændsels- eller teknologiformer (geotermiske anlæg,

solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller kraft-varme-værker).

Anvender en producent tillige andre brændselsformer, er hele anlægget afskåret fra at

indregne et overskud. Dog er opstart, reserve- og spidslastbelastning ved andre brændsler eller

teknologier tilladt. Industrivirksomheder som leverer overskudsvarme, er ikke begrænset af

brændselsformen. Derimod kan der ikke indregnes overskud for varme, som produceres ved

at anvende ekstra brændsel for at producere såkaldt falsk overskudsvarme.

Yderligere er det en betingelse for at kunne indregne et overskud, at anlægget leverer den

producerede ydelse til en kollektiv varmeforsyning omfattet af varmeforsyningsloven, jf. § 2,

og ikke direkte til varmeforbrugere.

De omfattede anlæg kan optjene et overskud på almindelige kommercielle vilkår.

Overskuddets størrelse afhænger derfor som udgangspunkt af aftalen om levering til det

kollektive varmeforsyningsanlæg (varmeaftageren). Dog kan prisen uanset § 20 b ikke

overstige den af Forsyningstilsynet udviklede substitutionspris, som indebærer, at der for køb

af varme ikke må indregnes en højere pris end den pris, som varmekøberen selv ville kunne

producere den omfattede varmemængde for eller købe den for fra en anden varmeproducent.

Det betyder, at en producent af varme ved de nævnte vedvarende energikilder m.v. ikke vil

kunne få solgt varme med overskud, hvis en anden producent eller den aftagende kollektive

varmeforsyning selv kan levere varmen billigere.

Desuden er prisen for varmen underlagt rimelighedskriteriet i § 21, stk. 4, i lov om

varmeforsyning. Efter denne bestemmelse kan Forsyningstilsynet gribe ind, hvis tilsynet

finder, at prisen er urimelig. Prisen inklusiv overskuddet skal således ikke alene overholde

reglerne og administrativ praksis med hensyn til prisfastsættelse efter lovens §§ 20 og 20 b,

men også i øvrigt være rimelig.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Varmepumper kan være med til at øge anvendelsen af vedvarende energikilder og andre

uudnyttede varmekilder, som kan bruges til fjernvarmeproduktion. Varmepumper kan

anvende forskellige typer af energikilder til produktion af varme.

Store varmepumper giver derfor mulighed for at udnytte lokale varmekilder, som ofte har lav

temperatur og derfor ellers ikke kan udnyttes i fjernvarmeforsyningen. Med etableringen af en

effektiv, varmepumpe kan der leveres billigere varme, som typisk vil være grønnere end den

eksisterende produktion. Det betyder, at varmepumper anses for at være et vigtigt skridt på

vejen mod en omkostningseffektiv grøn omstilling og passer derfor godt sammen med det

brede politiske ønske om langtidsholdbare grønne løsninger i varmeforsyningen.

Varmepumper, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, er i dag ikke

omfattet af den eksisterende mulighed for at indregne overskud. Det kan bremse

investeringerne i store varmepumper til brug for den kollektive varmeforsyning, og det

betyder, at fjernvarmeaktører ikke investerer i varmepumper i særlig høj grad.

Hvis ikke varmepumper tilføjes § 20 b, vil de øvrige VE-anlæg, herunder biomasse, fortsat

have en væsentlig fordel i forhold til varmepumper. Der kan forventes en større

investeringsbølge i varmeproduktionen på baggrund af grundbeløbets ophør. For mange af

disse varmeforsyninger forventes valget at stå mellem en biomassekedel eller en

varmepumpe.

Formålet med muligheden for at indregne et overskud er at fremme de omfattede anlæg og

teknologier, fordi det giver aktører adgang til på kommercielle vilkår at etablere og drive den

omfattede varmeproduktion. Hensigten med bestemmelsen er således at fremme udbygning af

varmeproduktion ved vedvarende energi og overskudsvarme, da de omfattede anlæg og

teknologier er geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme-

eller kraftvarmeværker, samt industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme.

Hvis varmepumper sidestilles med geotermi, solvarme, biogas og biomasse samt

industrivirksomheder, som leverer overskudsvarme, vil det give samme incitament til at

investere i varmepumper som i de øvrige VE-kilder og industriel overskudsvarme.

Med henblik på at fremme investeringer i varmepumper og dermed fremme vedvarende

energi og miljømæssig varme foreslås det, at eldrevne varmepumper fremadrettet sidestilles

med de i § 20 b nævnte typer af VE-anlæg og overskudsvarmeproducenter, ved at eldrevne

varmepumper fremadrettet vil have mulighed for at indregne et overskud i varmeprisen efter §

20 op til substitutionsprisen, hvis de leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Med forslaget foreslås det, at det kun er eldrevne varmepumper, som omfattes af muligheden

for at indregne et overskud. Det indebærer, at gasdrevne varmepumper og

absorptionsvarmepumper (varmepumper drevet af varme) fortsat ikke vil kunne indregne et

overskud i varmeprisen. Dog vil alle typer af varmepumper være omfattet de gældende regler,

hvis de udelukkende er baseret på en eller flere af de konkret nævnte VE-kilder og teknologier

(geotermi, solvarme, biogas- eller biomassebaseret varme- eller kraftvarmeværk og industriel

overskudsvarme).

Der vil ikke være en begrænsning af, hvilke varmekilder der kan udnyttes ved en eldrevet

varmepumpe for at kunne indregne et overskud. Dog vil eldrevne varmepumper installeret

som en del af anden varme- eller kraftvarmeproduktion, f.eks. på et

røggaskondenseringsanlæg på et affaldsforbrændingsanlæg eller biomasseanlæg, blive anset

som en del af anlægget, det er installeret på. En varmepumpe på et sådant anlæg vil derfor

ikke kunne indregne et overskud i prisen for varmen, med mindre anlægget i sig selv kan

indregne et overskud i varmeprisen.

Derimod vil eldrevne varmepumper på energi-anlæg, som ikke producerer energi, men

distribuerer eller transmitterer energi være omfattet og kunne indregne et overskud i

varmeprisen. Det kunne f.eks. være eldrevne varmepumper, som udnytter varme fra

transformer- og konverterstationer eller lignende el-anlæg.

Også eldrevne varmepumper, som udnytter overskudsvarme, der ikke stammer fra

industrivirksomheder, vil være omfattet. Det vil f.eks. kunne dreje sig om overskudsvarme fra

datacentre og supermarkeder m.v. Udnyttelse af overskudsvarme fra industrivirksomheder er

allerede dækket af de gældende regler, uanset om overskudsvarmen udnyttes ved hjælp af en

varmepumpe eller ej.

Varme fra spildevandsanlæg, grundvandsboringer og lignende, som udnyttes ved en

varmepumpe vil ligeledes kunne blive omfattet.

Eldrevne varmepumper vil ikke være begrænsede af det brændselsvalg, som anvendes til

produktion af el til varmepumpen. Eldrevne varmepumper vil kunne indregne overskud

uanset det anvendte brændsel til produktion af el på samme måde som industrianlæg, der

leverer overskudsvarme, ikke er begrænset af brændselsvalget. Det indebærer, at der i nogle

perioder vil være tale om, at der kan indregnes overskud i varmeprisen, selvom der

produceres varme ved anvendelse af el-produktion fra fossile brændsler.

Ved at lade producenter af varme ved hjælp af eldrevne varmepumper få adgang til på

kommercielle vilkår at etablere eller udnytte disse anlæg, skabes der bedre forudsætninger for

udbygningen af varmeproduktion på eldrevne varmepumper, hvilket vil kunne bidrage til at

fremme vedvarende energi og miljømæssig varme.

Elforbruget udgør typisk 15-33 pct. af den samlede varmeproduktion. Hvis varmekilden

udgør vedvarende energi, er varmepumpens umiddelbare VE-andel dermed ca. 67-85 pct.

VE-andelen i det danske elsystem forventes ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivningen

2018 at være ca. 70 pct. i gennemsnit i 2018. Medregnes denne VE-mængde i varmen fra

varmepumpen, stiger VE-andelen af varmen. Denne andel kan ventes at stige yderligere,

efterhånden som den generelle VE-andel stiger, og forventes i 2021 at være omkring 86 pct.,

når Kriegers Flak er idriftsat, imod ca. 70 pct. i 2018.

Det bemærkes yderligere, at eldrevne varmepumper fortrinsvist

–

i hvert fald i nogen grad

–

producerer i perioder med lave elpriser, og at der er nogen grad af sammenhæng mellem lave

elpriser og høje VE-andele i elsystemet. Dette betyder, at den gennemsnitlige VE-andel i den

el, en varmepumpe anvender, kan forventes at være højere end årsgennemsnittet.

Substitutionsprisen vil fortsat sætte et loft for, hvor højt prisen kan sættes af ejeren af den

eldrevne

varmepumpe.

Hvis

substitutionsprisen

på

niveau

med

produktionsomkostningerne, kan der ikke indregnes et overskud. Hvis substitutionsprisen er

lavere end produktionsomkostningerne, vil ejeren af den eldrevne varmepumpen ikke kunne

få dækket sine omkostninger, da prisen ikke kan sættes højere end substitutionsprisen.

Varmepumper vil således alene blive installeret, hvor produktionsprisen er under

substitutionsprisen, og ejeren af varmepumpen kan se et marked for varmeproduktion. Det er

vurderingen, at ejeren af varmepumpen oftest sætter varmeprisen inkl. overskudsindregning

en smule under substitutionsprisen, så den aftagende kollektive varmeforsyning aftager

varmen herfra i stedet for selv at producere eller købe andetsteds. Forslaget forventes således

at øge efterspørgslen efter effektive varmepumper, hvilket kan lægge et pres på

produktionsomkostningerne til fremstilling af pumperne og på sigt føre til lavere varmepriser.

Som følge af stemmeaftalerne fra 7. april 2016 og 2. juni 2017 vil der fra 2021 blive indført

en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren. Reguleringen indeholder indtægtsrammer,

der vil lægge et loft over de indtægter, de omfattede varmeforsyningsvirksomheder kan

opkræve. Det er forventningen, at reguleringen vil videreføre de eksisterende muligheder for

at udtage overskud som følge af ekstraordinære effektiviseringer i indtægtsrammeregulerede

varmeforsyningsvirksomheder, herunder virksomheder omfattet af varmeforsyningslovens §

20 b. Det er samtidig forventningen at overskud i indtægtsrammeregulerede

varmeforsyningsvirksomheder, herunder virksomheder omfattet af varmeforsyningslovens §

20 b, vil begrænses af en kommende indtægtsramme. Denne begrænsning vil også gælde for

varmepumper omfattet af varmeforsyningslovens § 20 b, når indtægtsrammereguleringen

bliver indført.

2.3. Pligtmæssig digital kommunikation

2.3.1. Gældende ret

Varmeforsyningsloven har ikke generelle bestemmelser vedrørende pligtmæssig digital

kommunikation, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.

For så vidt angår kommunikation med Forsyningstilsynet, herunder til brug for anmeldelse

af priser, har Forsyningstilsynet bemyndigelse til at fastsætte, at prisanmeldelse og anden

kommunikation med tilsynet skal foregå elektronisk. Prisanmeldelse fremgår af

varmeforsyningslovens § 21, hvorefter varmeforsyningsvirksomheder omfattet af

varmeforsyningslovens § 20 skal anmelde deres tariffer (priser), omkostningsfordeling på

anlæg med forenet produktion (f.eks. mellem el og varme) og andre betingelser for ydelser

omfattet af bl.a. lovens § 20 med angivelse af grundlaget herfor til Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet er i varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte

nærmere regler om anmeldelsen, herunder at anmeldelsen skal ske elektronisk.

Efter den gældende § 21, stk. 1, 2. pkt., i varmeforsyningsloven, kan Forsyningstilsynet

fastsætte regler om formen på anmeldelse efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., og

om, at anmeldelse skal foretages elektronisk. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til

bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 154 som fremsat, side 30, at elektronisk

anmeldelse har tydelige fordele med hensyn til offentliggørelse og analysemuligheder, og at

det forventes, at elektronisk anmeldelse på længere sigt vil nedbringe virksomhedernes

administrative belastning. Forsyningstilsynet har udnyttet bemyndigelsen i bekendtgørelse nr.

816 af 21. juni 2017 om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet

produktion

andre

betingelser

for

levering

fjernvarme

samt

varmeproduktionsomkostninger

til

brug

for

fastsættelse

prisloft

(anmeldelsesbekendtgørelsen på varmeområdet). Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1,

at anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion og andre

betingelser m.v. skal ske i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem.

Efter den gældende § 22, stk. 2, i varmeforsyningsloven kan Forsyningstilsynet fastsætte

regler om indberetning af fra anlæg omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, herunder

regler om formen for indberetning og om, at indberetning skal ske elektronisk.

Bemyndigelsen er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke udnyttet.

Det er i øvrigt efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger, klager, indberetning m.v. til

myndighederne, f.eks. Energistyrelsen, Energiklagenævnet m.fl., på papir, telefonisk, eller

ved personligt fremmøde. Dette gælder dog kun i det omfang, der ikke gælder særlige

formkrav o.l. I en række bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven findes der således

regler om, at særlige ansøgningsblanketter m.v. skal udfyldes, hvilket indebærer et krav om

skriftlighed, men ikke et krav om digital kommunikation.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at kommunikere digitalt med

myndigheder skal dette være hjemlet i lov.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som

skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og

brugervenlige digitale løsninger. Som følge af den politiske aftale, foreslås det i dette

lovforslag, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastætte regler om

pligtmæssig digital kommunikation inden for varmeforsyningslovens områder, hvor det ikke i

dag er konkret fastsat, herunder bestemmelser fastsat i henhold til loven samt EU-retsakter om

forhold omfattet af loven. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan herunder fastsætte

regler om pligtmæssig brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager m.v.

På varmeforsyningslovens område er det i dag alene Forsyningstilsynet, som er bemyndiget

til at fastsætte regler om digital og elektronisk kommunikation med tilsynet, herunder krav om

elektronisk prisanmeldelse m.v. Energi-, forsynings- og klimaministeren har derimod ikke en

generel bemyndigelse til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for

varmeforsyningslovens område.

Der findes allerede i dag en række bestemmelser i den øvrige lovgivning vedrørende

pligtmæssig digital kommunikation, herunder obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger, se

f.eks. lov nr. 622 af 22. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om

ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige

myndigheder og § 69 i lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om

miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets

anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love.

Med lov om Digital Post fra offentlige afsendere er der indført krav om brug af digital post

ved direkte kommunikation med borgere og virksomheder. Der er dog fastsat mulighed for

fritagelse for digital kommunikation.

Dette lovforslag lægger sig op ad den fremgangsmåde, der er blevet fulgt bl.a. ved disse

lovforslag med de fornødne tilpasninger, så bestemmelsen er tilpasset

varmeforsyningsområdet.

I lovforslaget bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om

pligtmæssig digital kommunikation inden for varmeforsyningsloven, herunder bestemmelser

fastsat i henhold til loven samt EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Dette betyder, at

der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt til at

kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed, herunder via bestemte digitale systemer

som f.eks. ved selvbetjeningsløsninger m.v., ved forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser,

indberetning m.v., og at svaret fra myndigheden sendes digtalt.

De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er tillagt kompetencer efter

varmeforsyningsloven. Det er i første omgang energi-, forsynings- og klimaministeren og

Energi-, Forsyning og Klimaministeriet. Endvidere er det Energistyrelsen, som i medfør af

bekendtgørelse nr. 1090 af 25. september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har

fået tillagt en række af ministerens kompetencer efter varmeforsyningsloven.

Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklagenævnet. Energiklagenævnet hører

under Erhvervsministeriet, jf. kongelig resolution af 8. juni 2016. Energi-, forsynings- og

klimaministeren fastsætter derfor regler for Energiklagenævnet efter nærmere forhandling

med Erhvervsministeren.

Endvidere omfattes kommunikation til og fra Forsyningstilsynet, i det omfang ministeren

fastsætter regler om kommunikation med tilsynet.

Bemyndigelsen er en gennemførelse af princip 2 i den politiske aftale om digitaliseringsklar

lovgivning.

Generelt gælder det for bemyndigelserne, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte regler om, at en forespørgsel, ansøgning, klage m.v. fra virksomheder og borgere til

myndigheder, som ikke indgives digitalt, skal afvises, dog efter behørig vejledning efter

forvaltningsloven.

Bemyndigelsen omfatter også ministerens svar på henvendelser m.v. fra borgere og

virksomheder. Det er her hensigten i vidt muligt omfang at anvende borgernes og

virksomhedernes E-Boks til brug for meddelelser m.v. fra myndigheder, da der ikke findes et

centralt register over e-mailadresser.

Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fastsætte regler for digital kommunikation fra

ministeren. Dette kunne f.eks. være, at et svar på en henvendelse i en eventuel digital

selvbetjeningsløsning sendes tilbage til afsenderen via den digitale selvbetjeningsløsning.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil borgerne eller virksomhederne dog kunne ansøge

m.v. på anden vis. Dette gælder f.eks. i forhold til borgere, der savner digitale kompetencer.

Lovforslaget ændrer ikke på borgernes eller virksomhedernes rettigheder efter anden

lovgivning eller efter varmeforsyningsloven. Det er alene måden, hvorpå borgere og

virksomheder skal ansøge, anmelde, indberette m.v., der slås fast som digital kommunikation,

i det omfang ministeren udnytter bemyndigelsen. Det betyder f.eks., at forvaltningsloven

gælder fuldt ud.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer af varmeforsyningsloven og planloven om ophævelse af

muligheden for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt til kollektiv varmeforsyning

indebærer, at kommunerne fremover skal godkende varmeprojekter efter reviderede regler om

tilslutningspligt. Der forventes på den baggrund ikke økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for kommunerne.

Forslaget om, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om pligtmæssig digital kommunikation inden for varmeforsyningsloven, har ikke i sig selv

nogen økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt, hvor det er vurderet

hensigtsmæssigt i forhold til reglerne i lovforslaget.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om ophævelse af muligheden for at pålægge ny tilslutnings- og forblivelsespligt vil

ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser for de kollektive varmeforsyningsanlæg. De

erhvervsøkonomiske konsekvenser opgøres alene for virksomheder, der berøres og opererer

på markedsvilkår, og har til formål at generere profit til en ejerkreds. Idet

varmeforsyningsvirksomheder er hvile-i-sig-selv-virksomheder, er de ikke omfattet af denne

virksomhedsafgrænsning.

For virksomheder, der kan aftage fjernvarme eller naturgas betyder ophævelsen, at de ikke

længere kan pålægges tilslutnings- og forblivelsespligt, og dermed heller ikke kan forpligtes

til at betale tilslutningsafgift og bidrag til det kollektive varmeforsyningsanlægs faste udgifter,

hvis ikke de aftager fjernvarme eller naturgas.

Ved udvidelsen af § 20 b til også at omfatte store eldrevne varmepumper til kollektiv

varmeforsyning øges incitamentet til at investere i disse varmepumper. Dette skyldes, at det

med dette lovforslag bliver muligt at indregne et overskud, såfremt dette er foreneligt med den

øvrige regulering, herunder den nuværende substitutionspris og den kommende

indtægtsrammeregulering.

Muligheden for at optjene overskud som kan udloddes til ejer eller henlægges til egenkapital,

kan føre til investeringer i varmepumper til kollektiv varmeforsyning, hvilket kan øge

konkurrence om produktion af fjernvarme. Det kan endvidere øge efterspørgslen efter

effektive varmepumper, hvilket kan lægge et pres på produktionsomkostningerne til

fremstilling af pumperne og på sigt føre til lavere varmepriser.

4.2. De administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der forslås indsat bestemmelser i lovforslaget, der muliggør, at der kan fastsættes nærmere

regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for varmeforsyningslovens

anvendelsesområde. Da størstedelen af kommunikationen med virksomheder allerede i dag

sker digitalt, vurderes bestemmelserne ikke at medføre administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslagets øvrige dele forventes ikke at have administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslaget har været forelagt Team Effektiv Regulering i Erhvervsstyrelsen, som vurderer,

at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor

ikke kvantificeret yderligere.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Der forslås indsat bestemmelser i lovforslaget, der muliggør, at der kan fastsættes nærmere

regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for varmeforsyningslovens

anvendelsesområde. Da en del af kommunikationen med borgere inden for

varmeforsyningsområdet, herunder bl.a. klage til Energiklagenævnet, foregår via brev o.l., vil

lovforslaget have omstillingsmæssige konsekvenser for borgere i det omfang, at

bemyndigelsesbestemmelserne udnyttes fuldt ud. Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil

enkelte borgere dog kunne ansøge mv. på anden vis. Dette gælder f.eks. ift. borgere, der

savner digitale kompetencer.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget om ophævelse af muligheden for at pålægge ny tilslutnings- og

forblivelsespligt ikke har væsentlige miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget kan betyde, at

den kollektive varmeforsyning udbygges i mindre grad, herunder i tyndt befolkede områder.

Varmeforsyning vil i sådanne områder primært ske ved individuel forsyning, f.eks. individuel

varmepumpe, træpillefyr eller lignende. Ophævelsen vurderes desuden at kunne medføre et

incitament for varmeforsyningsvirksomhederne til at effektivisere, hvilket kan have en positiv

effekt på miljøet.

Det foreslås med lovforslaget at give mulighed for, at der i prisen for varme fra eldrevne

varmepumper, som leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan indregnes et

overskud. Hensigten med forslaget er at sidestille incitamentet til at investere i store eldrevne

varmepumper til varmeforsyning med øvrige VE-anlæg og overskudsvarme, som allerede er

omfattet af denne overskudsmulighed.

Eldrevne varmepumper anses for at være et vigtigt skridt på vejen mod en

omkostningseffektiv grøn omstilling og passer derfor godt sammen med ønsket om

langtidsholdbare grønne løsninger i varmeforsyningen, fordi eldrevne varmepumper giver

mulighed for at udnytte lokale varmekilder, som ofte er ved lav temperatur. Disse varmekilder

vil ikke kunne udnyttes uden en varmepumpe.

Det vurderes på den baggrund, at forslaget om indregning af overskud for eldrevne

varmepumper, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan medføre positive

miljømæssige konsekvenser, fordi det giver øget incitament til at investere i grøn energi.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den (X) været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

(indsæt høringsliste både EM og efter VML)

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Lovforslagets mulighed for at Ingen

indregne overskud ved

investering i varmepumper er

positivt for ejere, som kan

udlodde overskuddet til

ejerkreds eller henlæggelse til

egenkapital. Det kan

endvidere øge efterspørgslen

efter effektive varmepumper,

hvilket kan lægge et pres på

produktionsomkostningerne til

fremstilling af pumperne og

på sigt føre til lavere

varmepriser.

Administrative

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

Ingen

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Forslaget om indregning af Ingen

overskud

for

eldrevne

varmepumper kan medføre

positive

miljømæssige

konsekvenser, fordi det giver

øget incitament til at investere

i grøn energi.

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet

EUregulering] /Går videre

end minimumskrav i

EUregulering

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Bestemmelsen er ny.

§ 10 har tidligere indeholdt en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at følge udviklingen i

tilslutningen til den kollektive varmeforsyning og et krav om at virksomheder, der leverer

fjernvarme og naturgas skal forelægge kommunalbestyrelsen en årlig redegørelse.

Bestemmelsen blev ophævet i 2004, da omstillingen til kraftvarme og naturgas i vid

udstrækning var tilendebragt.

Med lovforslaget foreslås, at de hidtil gældende bemyndigelser til energi-, forsynings- og

klimaministeren i varmeforsyningslovens § 11, stk. 2, § 12, stk. 2 og § 13, stk. 2, indsættes

som en samlet bemyndigelsesbestemmelse i en ny § 10. Bemyndigelserne har hidtil været

udmøntet i tilslutningsbekendtgørelsen. Med ophævelsen af muligheden for at pålægge ny

tilslutningspligt for nybyggeri og eksisterende byggeri vil en stor del af bekendtgørelsen blive

overflødig. Der vil dog være brug for at videreføre en væsentlig del af bestemmelserne, idet

de fortsat vil være relevante i forhold til den tilslutnings-, forblivelses- og bidragspligt, der er

pålagt inden lovforslagets ikrafttræden i henhold til overgangsreglerne i lovforslagets § 3. Der

er derfor behov for at bibeholde en adgang for ministeren til at kunne fastsætte regler herom.

Bemyndigelsen forventes udmøntet ved delvist at videreføre tilslutningsbekendtgørelsen med

nødvendige tilpasninger. Der fastsættes med den efterfølgende tilpasning af

tilslutningsbekendtgørelsen ingen nye regler om tilslutnings- og forblivelsespligt udover hvad

overgangsreglen i lovforslagets § 3 giver mulighed for. For en nærmere gennemgang henvises

til bemærkninger til § 3.

Kravet om forhandling med de kommunale organisationer følger efter gældende ret af

varmeforsyningslovens §§ 11-13, som foreslås ophævet. Kravet om forhandling gælder ikke

ved en lovændring, herunder en ophævelse af bestemmelsen, men alene ved ændring af den

bekendtgørelse, som ministeren efter bestemmelsen er bemyndiget til at udstede. Med

forhandling menes en præhøring og en eventuel drøftelse på embedsmandsniveau mellem

Energistyrelsen og den kommunale organisation. Styrelsen er frit stillet i forhold til den

endelige anvendelse af bemyndigelsen. Det følger Energistyrelsens gældende praksis for

fastsættelse af regler i medfør af §§ 11-13.

Tilslutnings- og forblivelsespligt, der allerede er pålagt inden lovens ikrafttræden, forbliver

pålagt.

Til nr. 2.

Varmeforsyningslovens § 11 indeholder adgangen for kommunalbestyrelsen til at pålægge

tilslutningspligt for nybyggeri.

Varmeforsyningslovens § 12 indeholder adgangen for kommunalbestyrelsen til at pålægge

tilslutnings- og forblivelsespligt for eksisterende byggeri.

Varmeforsyningslovens § 13 indeholder adgangen for kommunalbestyrelsen til at pålægge

ejendomme, der i medfør af bestemmelserne i §§ 11 og 12 kan kræves tilsluttet et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlæg, når forsyning herfra er mulig.

Det foreslås, at

§§ 11-13

i varmeforsyningsloven ophæves. Forslaget indebærer, at

muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt

for eksisterende byggeri og nybyggeri, jf. §§ 11-12, ophæves. Med ophævelsen af muligheden

for at pålægge nye forbrugerbindinger bliver bestemmelsen i § 13 om kommunalbestyrelsens

mulighed for at pålægge ejendomme, der kan kræves tilsluttet et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, uden relevans, hvorfor § 13 også ophæves.

Med lovforslaget foreslås, at de hidtil gældende bemyndigelser til ministeren i

varmeforsyningslovens § 11, stk. 2, § 12, stk. 2 og § 13, stk. 2, indsættes som en samlet

bemyndigelsesbestemmelse i en ny § 10. Bemyndigelserne har hidtil været udmøntet i

tilslutningsbekendtgørelsen. Med ophævelsen af muligheden for at pålægge ny

tilslutningspligt for nybyggeri og eksisterende byggeri vil en stor del af

tilslutningsbekendtgørelsen blive overflødig. Der vil dog være brug for at videreføre en

væsentlig del af bestemmelserne, idet de fortsat vil være relevante i forhold til den

tilslutnings- og forblivelsespligt, der er pålagt inden lovforslagets ikrafttræden. Der henvises

til bemærkninger til § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Varmeforsyningslovens § 15 bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at

fastsætte regler om, hvorledes beslutninger efter varmeforsyningslovens §§ 4, 4 a og 11-14

skal meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses på de pågældende

ejendomme.

Den foreslåede ændring i varmeforsyningslovens § 15 er en konsekvensændring af

lovforslagets § 1, nr. 1, om ophævelsen af varmeforsyningsloven §§ 11-13.

Til nr. 4

Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller

kraftvarmeværker, som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas (samlet

betegnet varme) til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, samt industrivirksomheder, der

leverer overskudsvarme til et kollektive varmeforsyningsanlæg, kan i medfør af

varmeforsyningslovens § 20 b indregne et overskud i varmeprisen. Varmeforsyningslovens §

20 b udgør derfor en undtagelse til varmeforsyningslovens hovedregel om, at kollektiv

varmeforsyning omfattet af varmeforsyningsloven skal hvile i sig selv, jf.

varmeforsyningslovens § 20.

Muligheden for at indregne et overskud i varmeprisen gælder udelukkende de i

varmeforsyningslovens § 20 b konkret nævnte teknologier og brændsler for at fremme disse

brændsler og teknologier. Det er en forudsætning for indregning af overskud i varmeprisen, at

anlægget udelukkende anvender de nævnte teknologier. Supplering med biomasse bringer

f.eks. ikke et kraftvarmeværk ind under bestemmelsen.

Bestemmelsens formål er at fremme varmeproduktion ved vedvarende energi og

overskudsvarme, idet de mere markedsmæssige vilkår skaber bedre forudsætninger for

kommercielle aktører.

Elproduktionen er i dag i høj grad baseret på vedvarende energi. Eldrevne varmepumper

anses derfor for at være et energieffektivt og godt alternativ til den eksisterende

varmeproduktion på fossile brændsler. Eldrevne varmepumper kan således bidrage til grøn

omstilling af energisystemet.

Eldrevne varmepumper, som leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i dag

ikke indregne et overskud i prisen for leveringen af varmen, da teknologien ikke fremgår af

den udtømmende oplistning af brændsler og teknologier, som kan indregne et overskud i

varmeprisen.

Varmeforsyningslovens

§ 20 b, stk. 1,

foreslås derfor ændret således, at eldrevne

varmepumper skal kunne indregne et overskud i varmeprisen på linje med de øvrige nævnte

varmeproducenter.

Forslaget indebærer, at eldrevne varmepumper vil kunne indregne et overskud i varmeprisen,

hvis varmepumpen leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, det vil sige enten et

distributionsanlæg eller produktionsanlæg. Hvis varmepumpen derimod leverer varme direkte

til varmeforbrugere, kan der ikke indregnes et overskud i varmeprisen.

Varmepumper på et varme- eller kraftvarmeværk, f.eks. på et røggaskondenseringsanlæg,

anses som en del af dette anlæg. Det betyder, at varmepumpen i forhold til

varmeforsyningslovens § 20 b vil blive behandlet som det anlæg, den er en del af. Hvis

varmepumpen er en del af et biomassebaseret varme- eller kraftvarmeværk, vil der kunne

indregnes et overskud i varmeprisen for varmen fra varmepumpen, hvorimod der ikke kan

indregnes overskud, hvis den er en del af f.eks. et affaldsforbrændingsanlæg.

Eldrevne varmepumper vil ikke være begrænsede af det brændselsvalg, som anvendes til

produktion af el til produktion af varme på varmepumpen. Ejere af eldrevne varmepumper vil

kunne indregne overskud uanset det anvendte brændsel til produktion af el på samme måde

som industrianlæg, der leverer overskudsvarme, ikke er begrænset af brændselsvalget. Det

indebærer, at der i nogle perioder vil være tale om, at der kan indregnes overskud i

varmeprisen, selvom der produceres varme ved anvendelse af el-produktion fra fossile

brændsler. Der henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger for nærmere om

andelen af VE i el-produktionen.

Den foreslåede ændring medfører, at eldrevne varmepumper som udgangspunkt frit kan

aftale leveringspriser med varmeaftageren på lige fod med de i dag i bestemmelsen nævnte

anlæg og teknologier. Ændringen medfører således kommercielle vilkår for varmeleverancer

fra omfattede eldrevne varmepumper.

Indregningen af overskud og den dermed frie aftaleret er dog begrænset af det af

Forsyningstilsynet udviklede substitutionsprisprincip, som indebærer, at det kollektive

varmeforsyningsanlæg ikke må aftage varme til en pris, der er højere end den pris, som det

kollektive varmeforsyningsanlæg i øvrigt kan købe eller producere varmen for. Det betyder, at

hvis substitutionsprisen er højere end hvile-i-sig-selv-prisen for varmepumpen, kan der

indregnes et overskud op til substitutionsprisen. Men hvis substitutionsprisen er den samme

eller lavere end hvile i sig selv-prisen, kan der ikke indregnes overskud, ligesom der ikke kan

tages en højere pris end substitutionsprisen, hvorfor varmepumpen ikke kan få dækket sine

omkostninger til produktionen, hvis substitutionsprisen er lavere end omkostningerne.

Desuden skal den samlede pris være rimelig, jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning.

Varmepriserne vil for varmekunderne sandsynligvis ikke blive påvirket negativt, da

varmepumper alene vil blive installeret, hvor produktionsprisen er under substitutionsprisen,

og ejeren af varmepumpen kan se et marked for varmeproduktion. Oftest sætter ejeren af

varmepumpen varmeprisen inkl. overskudsindregning en smule under substitutionsprisen, så

det kollektive varmeforsyningsanlæg aftager varmen herfra i stedet for selv at producere eller

købe andetsteds.

Til nr. 5

§ 1, nr. 5, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 6. Varmeforsyningsloven indeholder i dag

ikke et kapitel med generelle administrative bestemmelser, mens kapitel 5 allerede indeholder

en bestemmelse, som ikke vedrører tilsyn direkte. Det foreslås derfor at ændre overskriften til

kapitel 5, så kapitel 5 indeholder administrative bestemmelser og tilsyn. Den nye bestemmelse

i § 1, nr. 6, om pligtmæssig digital kommunikation foreslås indsat i kapitel 5.

Til nr. 6

Bestemmelsen er ny.

For så vidt angår kommunikation med Forsyningstilsynet, herunder til brug for anmeldelse

af priser, har Forsyningstilsynet bemyndigelse til at fastsætte, at prisanmeldelse og anden

kommunikation med tilsynet skal foregå elektronisk. Prisanmeldelse fremgår af

varmeforsyningslovens § 21, hvorefter varmeforsyningsvirksomheder omfattet af § 20 skal

anmelde deres tariffer (priser), omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion (f.eks.

mellem el og varme) og andre betingelser for ydelser omfattet af bl.a. lovens § 20 med

angivelse af grundlaget herfor til Forsyningstilsynet.

Det er i øvrigt efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger, anmeldelser, indberetning

m.v. til myndighederne efter varmeforsyningsloven på papir, telefonisk, eller ved personligt

fremmøde i overensstemmelse med gældende regler.

Med ændringen får energi-, forsynings- og klimaministeren en generel bemyndigelse til at

fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for varmeforsyningsloven,

bestemmelser fastsat i henhold til loven samt EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Dette betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder

har pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed efter

varmeforsyningsloven, herunder via bestemte digitale systemer, som f.eks. via almindelig e-

mail ved f.eks. forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser, indberetninger, og, at svaret fra

myndigheden sendes digtalt. Bemyndigelsen indebærer, at ministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvordan den digitale kommunikation skal foregå, herunder om hvornår en

meddelelse anses for modtaget gennem et digitalt system. Det vil være relevant i tilfælde,

hvor der er endelige frister for kontakten til myndigheden, f.eks. ved ansøgning, klage eller

lignende.

Med digitalt system menes, at der kan laves regler om brug af bestemte digitale systemer,

herunder selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende. De

ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er tillagt kompetencer efter

varmeforsyningsloven. Det er i første omgang energi-, forsynings- og klimaministeren og

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Endvidere er det Energistyrelsen, som i medfør af

bekendtgørelse nr. 1090 af 25. september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har

fået tillagt en række af ministerens kompetencer efter varmeforsyningsloven.

Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklagenævnet. Energiklagenævnet hører

under Erhvervsministeriet, jf. kongelig resolution af 8. juni 2016. Energi-, forsynings- og

klimaministeren fastsætter derfor regler for Energiklagenævnet efter nærmere forhandling

med Erhvervsministeren. Endvidere omfattes kommunikation til og fra Forsyningstilsynet,

idet omfang ministeren fastsætter regler om kommunikation med tilsynet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan anvende bestemmelsen til at fastætte regler om

pligtmæssig brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager m.v. inden for

varmeforsyningslovens område.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan dog med forslaget til stk. 1, fritage fra kravet

om obligatorisk digital kommunikation, herunder ved selvbetjeningsløsninger. Det kan ske,

hvis der foreligger særlige forhold. Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er

tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt

demens. Ligeledes for borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte

borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og

vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Der

kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at

borgeren ikke kan anvende digital kommunikation. Tilsvarende vil der også være nogle

borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende digital kommunikation, og som derfor er

forpligtet til at anvende denne.

Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne i deres nationale

lovgivning ikke må fastsætte regler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt

vanskeligt at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten. I de tilfælde, hvor der f.eks. stilles

krav om anvendelse af en dansk digital signatur, og det vurderes at være i strid med EU-retten

vil udenlandske virksomheder og borgere blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de

danske myndigheder.

Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3 om baggrunden for

bestemmelsen.

Til § 2

Til nr. 1

Såvel planloven som varmeforsyningsloven giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at

beslutte, at ny bebyggelse, når den tages i brug, skal tilsluttes et kollektivt

varmeforsyningsanlæg.

Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 12, kan der i en lokalplan optages bestemmelse om

tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede

område som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

Planlovens regler kan anvendes på et tidspunkt, der ligger forud for de meget konkrete

vurderinger, der er en forudsætning for godkendelse af et konkret projekt for et kollektivt

varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningsloven.

Planlovens bestemmelse kan således anvendes af kommunerne på et meget tidligt stadium i

den kommunale planlægning.

Det er en kommunal beslutning, om der skal fastsættes regler om tilslutningspligt i en

lokalplan.

Tilslutningspligten efter planloven indebærer ligesom efter varmeforsyningsloven ikke en

pligt til at skulle aftage varme fra anlægget. Derimod indebærer tilslutningspligten pligt til at

betale et eventuelt tilslutningsbidrag samt at betale årlige faste afgifter i overensstemmelse

med det pågældende selskabs anmeldte priser og betingelser.

Planlovens § 19, stk. 4, indeholder en bestemmelse om, at en bygherre har krav på

dispensation fra tilslutningspligten, når der er tale om opførelse af et hus, der opfylder

bygningsreglementets krav til lavenergibebyggelse.

Det foreslås, at fællesanlæg, som nævnt i § 15, stk. 2, nr. 12, ikke længere skal omfatte

anlæg til kollektiv varmeforsyning.

Med forslaget til ændring af planloven vil det herefter ikke i nye lokalplaner, dvs.

lokalplaner, hvortil forslag offentliggøres efter 1. januar 2019, være muligt for

kommunalbestyrelserne at pålægge tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning som

betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

Den nye regel medfører ikke ændringer i allerede vedtagne og gældende lokalplaner med

bestemmelser om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning.

Til § 3

Lovforslaget skal træde i kraft 1. januar 2019.

Forslagets § 1, nr. 4, indebærer, at eldrevne varmepumper, der leverer varme til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, kan indregne et overskud i varmeprisen. Eksisterende eldrevne

varmepumper, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt leverer varme til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, omfattes af muligheden for at indregne et overskud i varmeprisen.

Således får såvel nye som eksisterende eldrevne varmepumper, der leverer varme til et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, mulighed for at indregne et overskud i varmeprisen fra 1.

januar 2019. Der skal ske behørig anmeldelse af priser og vilkår i overensstemmelse med

Forsyningstilsynets bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion og andre betingelser for levering af fjernvarme samt

varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft, før der kan indregnes et

overskud i varmeprisen, jf. varmeforsyningslovens § 21. Det gælder for både eksisterende og

nye eldrevne varmepumper. Ikke anmeldte priser er ugyldige, jf. varmeforsyningslovens § 21,

stk. 3.

Med

stk. 2

foreslås det, at for forbrugerbindinger i form af tilslutnings-, forblivelses- og

bidragspligt finder de hidtidigt gældende regler i bekendtgørelse nr. 904 af 24. juni 2016 om

tilslutning

m.v.

til

kollektive

varmeforsyningsanlæg

fortsat

anvendelse

(tilslutningsbekendtgørelsen), forudsat at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om

pålæg af tilslutnings-, forblivelses- og bidragspligt inden den 1. januar 2019. Dette betyder at

varmeprojektforslag, der er indgivet til behandling ved kommunalbestyrelsen, og hvor

kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om pålæg af nævnte forbrugerbindinger,

vil det være reglerne i den på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden gældende

tilslutningsbekendtgørelse, der finder anvendelse, da sådanne forbrugerbindinger anses for

eksisterende forbrugerbindinger efter 1. januar 2019.

Formuleringen af stk. 2 medfører, at tilslutningsbekendtgørelsens bestemmelser om

muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger ikke finder anvendelse, jf. henvisningen til

at det kun er for forbrugerbindinger, hvorom der er truffet beslutning inden den 1. januar

2019, der reguleres efter de hidtil gældende regler. Det følger heraf, at det fra og med 1.

januar 2019 ikke længere er muligt at pålægge nye forbrugerbindinger, da denne mulighed

ophæves ved lovens ikrafttræden. Det vil således kun være de bestemmelser i den gældende

tilslutningsbekendtgørelse, der regulerer allerede pålagte forbrugerbindinger, der fortsat vil

være gældende, indtil energi-, forsynings- og klimaministeren udsteder nye regler i medfør af

den foreslåede bestemmelse i § 10.

I tilfælde af klage over et af kommunalbestyrelsen godkendt projekt vil sagen skulle afgøres

efter de hidtidigt gældende regler. Klages der over et projekt, som er godkendt af

kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2019, vil det således være de hidtil gældende regler

i loven og de på tidspunktet for lovens vedtagelse gældende regler i

tilslutningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 904 af 24. juni 2016), der finder anvendelser

ved klagesagens behandling.

Hjemvises et varmeprojekt godkendt af kommunen før 1. januar 2019 under

klagesagsbehandlingen til fornyet behandling i kommunen, og kan kommunen først træffe

endelig beslutning om projektet efter 1. januar 2019, vil projektet ligeledes være omfattet af

de hidtidige regler. Afgørende for, om et projektforslag er omfattet af de hidtidige regler eller

de nye regler er, om kommunalbestyrelsen har truffet beslutning før den 1. januar 2019.

Det følger af stk. 2, 2. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren kan udstede regler i

medfør af lovens § 10, der gør det muligt at fastsætte bestemmelser om reguleringen af

eksisterende forbrugerbindinger. I det omfang energi-, forsynings- og klimaministeren

udnytter bemyndigelsen vil bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., helt eller delvist miste sin

indholdsmæssige betydning.

Med

stk. 3

foreslås det, at lokalplanforslag med bestemmelser om tilslutningspligt til

kollektiv varmeforsyning, der er udsendt i offentlig høring før 1. januar 2019, kan

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, dvs. at bestemmelserne om tilslutningspligt

kan vedtages endeligt også efter denne lovs ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. det foreslåede

stk. 5,

svarende til det, der

gælder for varmeforsyningsloven og planloven i øvrigt, jf. § 36 i lov om varmeforsyning og §

70 i lov om planlægning.