Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 374
Offentligt
1939189_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. september 2018
J nr.
2018-588
Orientering om offentliggørelse af tredje og fjerde artikel fra Kræftens Be-
kæmpelse om eventuelle helbredseffekter ved vindmøllestøj
Kære udvalgsmedlemmer
Tidligere i år har jeg orienteret jer om offentliggørelsen af de to første videnska-
belige artikler fra en større undersøgelse af eventuelle helbredseffekter af vind-
møllestøj.
Undersøgelsen er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Føde-
vareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og gennemføres
af forskere fra Kræftens Bekæmpelse.
Jeg kan nu orientere om, at yderligere resultater fra undersøgelsen er offentlig-
gjort i form af to videnskabelige artikler.
Den ene artikel omhandler sammenhængen mellem længere tids udsættelse for
vindmøllestøj og forhøjet blodtryk og er offentliggjort i tidsskriftet Environment
International. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer i artiklen, at undersø-
gelsen samlet set ikke finder en sammenhæng mellem længere tids udsættelse
for natlig udendørs og indendørs vindmøllestøj og indløsning af medicin mod
forhøjet blodtryk. Der fandtes dog svage indikationer på en sammenhæng
blandt personer over 65 år, men der er behov for yderligere undersøgelser, før
dette kan bekræftes. Artiklen kan findes på dette link:
https://authors.elsevier.com/a/1XigraUJLNcBk.
Den anden artikel undersøger sammenhængen mellem vindmøllestøj og risiko
for negative fødselsudfald (bl.a. lav fødselsvægt og for tidlig fødsel). Forskerne
finder ikke en sammenhæng mellem udsættelse for udendørs og indendørs
natlig vindmøllestøj under graviditeten og negative fødselsudfald. Artiklen kan
findes her:
https://doi.org/10.1016/j.envres.2018.09.011.
Vedlagt dette brev er et resumé af hver af artiklerne udarbejdet af Sundhedssty-
relsen.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 374: Orientering om offentliggørelse af tredje og fjerde artikel fra Kræftens Bekæmpelse om eventuelle helbredseffekter ved vindmøllestøj, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1939189_0002.png
Den samlede undersøgelse består som tidligere nævnt af i alt seks delundersø-
gelser. De sidste to delundersøgelser forventes offentliggjort inden for det næ-
ste halve års tid. Jeg vil fortsat holde jer orienteret, når nye resultater fra under-
søgelsen offentliggøres.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2