Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 373
Offentligt
1939026_0001.png
UDKAST
Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på
forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre
I medfør af § 35 d, stk. 3 og 4, § 43, stk. 2, § 55, stk. 4, § 61, § 65, stk. 3, § 68, nr. 1, og § 73, stk. 1, i lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 27. juni 2018, som ændret ved lov nr. 504
af 23. maj 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512 af 15.
december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse omhandler pristillæg til elektricitet fra forsøgsvindmøller uden for de to
nationale testcentre for store vindmøller ved Østerild og Høvsøre.
Stk. 2. Støtteordningen udgør statsstøtte i form af et tilskud, som er godkendt af Europa-Kommissionen ved
statstøttegodkendelse SA.50717 (2018/N), i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte
til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af 28. juni 2014, (EU-Tidende 2014, nr. C 200, s. 1), (herefter
’Europa-Ko
issio e s statsstøtteret i gsli jer’
, og ordningen administreres i overensstemmelse
hermed.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Forsøgsvindmølle: En vindmølle, som opstilles på land og uden for de to nationale testcentre for store
vindmøller
ved Høvsøre og Østerild herefter ’de atio ale testce tre’
, og som under støtteperioden enten
har et prototypecertifikat efter § 5 i bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk
certificeringsordning for vindmøller med senere ændringer eller et certifikat til vindmøller, der ombygges til
forsøg og demonstration, og hvor der foreligger en forsøgsplan efter § 8 i bekendtgørelse nr. 73 af 25.
januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller med senere ændringer.
2) Kriseramt virksomhed: Som defineret i punkt 16 i Europa-Kommissionens statsstøtteretningslinjer.
3) Fyldestgørende ansøgning: Når Energistyrelsen har modtaget alle nødvendige oplysninger til at kunne
træffe en afgørelse.
4) Nettilslutningstidspunkt: Det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til
det kollektive elforsyningsnet, jf. definitionen i § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1003 af 27. juni 2018,
Kapitel 2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 373: Orientering om igangsættelse af høring om bekendtgørelse om pristillæg til forsøgsmøller uden for de nationale testcentre
1939026_0002.png
Betingelser for at modtage pristillæg
§ 3.
For at kunne opnå pristillæg skal følgende betingelser opfyldes:
1) Energistyrelsen ansøges om tilsagn om pristillæg inden projektets påbegyndelse, jf. definitionen i § 5, stk.
1, nr. 6, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 27. juni 2018. Det skal
derudover bekræftes fra ansøger, at vindmøllen eller vindmøllerne ikke er opstillet og ikke vil blive opstillet,
hvis der ikke opnås tilsagn om pristillæg.
2) Vindmøllen eller vindmøllernes installerede effekt målt i MW skal oplyses ved ansøgning om tilsagn.
3) Vindmøllen eller vindmøllerne skal være certificeret i overensstemmelse med definitionen af en
forsøgsvindmølle, jf. § 2.
4) Projektet må maksimalt udgøre seks vindmøller.
5) Ansøger skal have indgået en betinget aftale om køb af vindmøllen eller vindmøllerne, som er betinget af
opnåelse af tilsagn om pristillæg.
6) Ansøger må ikke modtage anden offentlig støtte til vindmølleprojektet.
7) Ansøger må ikke have modtaget et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en
tidligere endelig afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, og som ikke er
efterkommet fuldt ud.
8) Ansøger må ikke være kriseramt.
9) Vindmøllen eller vindmøllerne skal være fabriksnye.
10) Projekter omfattet af værditabsordningen i §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi skal inden
nettilsslutning af møllerne have gennemført værditabsordningen, jf. kravene i § 54 i lov om fremme af
vedvarende energi.
11) Vindmøllen eller vindmøllerne skal være anmeldt til det register, som er nævnt i § 85 a, stk. 2, nr. 2, i
lov om elforsyning (Stamdataregisteret).
12) Vindmøllen eller vindmøllerne skal være nettilsluttet senest to år efter meddelelse af tilsagn, jf. dog § 9,
stk. 6, i denne bekendtgørelse.
13) Vindmøllen eller vindmøllerne skal være nettilsluttet efter reglerne i lov om fremme af vedvarende
energi, lov om elforsyning, lov om planlægning, byggeloven, lov om miljøbeskyttelse, regler udstedt med
hjemmel i de nævnte love samt gældende regler i anden relevant lovgivning.
14) Støttemodtager skal underrette Energistyrelsen om alle forhold af betydning for berettigelsen til at
modtage pristillæg, jf. § 13.
Kapitel 3
Støttens intensitet og omfang
Pulje på 10 MW i 2018
§ 4.
Inden for en pulje på i alt 10 MW i 2018 kan Energistyrelsen efter ansøgning træffe afgørelse om tilsagn
om pristillæg, hvis betingelserne i §§ 3 og 7-12 er opfyldt.
Stk. 2. Energistyrelsen giver tilsagn indenfor puljen i stk. 1, indtil kapaciteten i puljen er opbrugt.
Energistyrelsen kan dog alene træffe afgørelse om tilsagn til og med 31. december 2018, uanset at
kapaciteten i puljen ikke er opbrugt.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 373: Orientering om igangsættelse af høring om bekendtgørelse om pristillæg til forsøgsmøller uden for de nationale testcentre
1939026_0003.png
§ 5.
Pristillægget til vindmøller, som senest den 31. december 2018 opnår tilsagn efter § 4, fastsættes til 11
øre pr. kWh. Pristillægget ydes i en periode på 20 år fra nettilslutningen.
Stk. 2. Støtten udbetales som et fast pristillæg i øre pr. produceret kWh.
§ 6.
Der ydes ikke pristillæg for produktion i timer, hvor spotprisen for elektricitet ikke er positiv, jf.
definitionen i § 51, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 2. Støtten udbetales for hele den faktiske produktion af elektricitet produceret på vindmøllerne, og
som leveres til det danske kollektive elforsyningsnet.
Kapitel 4
Ansøgning om tilskud
§ 7.
Ansøgning om tilsagn om pristillæg efter § 35 d i lov om fremme af vedvarende energi og denne
bekendtgørelse indsendes til Energistyrelsen. Fristen for at indsende en fyldestgørende ansøgning om
tilsagn om pristillæg i 2018 er 7. december 2018.
Stk. 2. Der skal foreligge en ansøgning pr. projekt. Der skal anvendes et ansøgningsskema, der er
udarbejdet af Energistyrelsen. Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Energistyrelsen eller hentes på
hjemmesiden
www.ens.dk.
Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk på hjemmesiden www.ens.dk eller
indsendes til Energistyrelsen.
Stk. 3. Ansøgning om tilsagn om pristillæg skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
1) Navn på ansøger.
2) CPR-nr., eller CVR-nr. på ansøger samt oplysninger om virksomhedens størrelse.
3) Adresse på ansøger.
4) GPS-koordinater for vindmøllen eller vindmøllernes forventede placering.
5) Telefonnummer eller e-mailadresse på en kontaktperson.
6) Dokumentation for tegningsreglen for juridiske personer.
7) Det forventede tidspunkt for nettilslutning af vindmøllen eller vindmøllerne.
8) En bekræftelse fra ansøger på, at kravene i § 3, nr. 1-8 er overholdt.
Stk. 4. Ansøgningstidspunktet regnes fra den dag, hvor Energistyrelsen har modtaget en fyldestgørende
ansøgning.
Kapitel 5
Afgørelse om tilsagn om tilskud
§ 8.
Energistyrelsen træffer afgørelse om tilsagn om pristillæg i den rækkefølge, som Energistyrelsen
modtager fyldestgørende ansøgninger i.
Stk. 2. Hvis flere fyldestgørende ansøgninger er modtaget samme dag, og disse tilsammen overstiger den
samlede resterende watt i puljen, jf. § 4, trækker Energistyrelsen lod blandt disse. Der træffes afgørelse om
tilsagn for den eller de udtrukne.
Stk. 3. Hvis en fyldestgørende ansøgning overstiger den samlede resterende watt i puljen, jf. § 4, tilbyder
Energistyrelsen ansøgeren at reducere ansøgningen, så den kan rummes inden for de resterende watt i
puljen. Accepterer ansøgeren ikke dette, får ansøgeren afslag på ansøgningen.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 373: Orientering om igangsættelse af høring om bekendtgørelse om pristillæg til forsøgsmøller uden for de nationale testcentre
1939026_0004.png
§ 9.
Energistyrelsen træffer afgørelse om tilsagn om pristillæg efter § 35 d i lov om fremme af vedvarende
energi og denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Når Energistyrelsen modtager en ansøgning efter § 7, foretager Energistyrelsen en kontrol af, om
pristillægget efter § 5 i denne bekendtgørelse har tilskyndelsesvirkning. Hvis Energistyrelsens kontrol viser,
at pristillægget ikke har tilskyndelsesvirkning, afslås ansøgningen.
Stk. 3. Tilskyndelsesvirkningen, jf. stk. 2, kontrolleres ved at påse, om ansøgers samlede, forventede
omkostninger, jf. stk. 4, er større end den forventede markedspris for elektricitet på spotmarkedet.
Stk. 4. Ansøgers samlede, forventede omkostninger beregnes som summen af følgende:
1) Anlægsomkostninger omregnet til en årlig annuitetsydelse under antagelse af en 20-årig
afskrivningsperiode og med en kalkulationsrente, som er skønnet til at være 7,5 pct. Anlægsomkostninger
skal indeholde ansøgers forventede samlede omkostninger til projektet, inkl. nettilslutningsomkostninger,
evt. nabokompensation mv.
2) Driftsomkostninger til projektet. Driftsomkostninger dækker både faste omkostninger pr. MW pr. år og
variable omkostninger pr. MWh.
Dispensation
§ 10.
Hvis en vindmølle, som har opnået tilsagn om pristillæg fra Energistyrelsen, ikke nettilsluttes inden 2
år fra tidspunktet for afgørelse om tilsagn, bortfalder tilsagnet, jf. § 3, stk. 1, nr. 12.
Stk. 2. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om dispensation fra stk. 1 hvis vindmøllen ikke opnår
nettilslutning inden 2 år fra tidspunktet for afgørelse om tilsagn, hvis forholdet ikke kan tilregnes ansøger
og det er en følge af en eller flere af følgende omstændigheder:
1) Energistyrelsens forhold.
2) Krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout eller hærværk.
3) Nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant
vejrlig foreligger i væsentlig større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn.
4) Offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes vindmølleejerens forhold.
5) Beslutning om opsættende virkning truffet af et klagenævn eller domstol.
6) Netvirksomheden eller Energinet ikke er klar til at tilslutte vindmøllerne til det danske kollektive
elforsyningsnet med sin fulde effekt indenfor fristen for nettilslutning, fordi vindmølleejeren ikke har
kunnet opnå de nødvendige tilladelser, dispensationer og godkendelser fra myndigheder på trods af, at
vindmølleejeren har ansøgt om tilladelse eller godkendelser hos de relevante myndigheder mere end 1 år,
før forpligtelsen til nettilslutning indtræder.
7) Hvis arkæologiske undersøgelser medfører, at projektet skal standses i medfør af Museumsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014.
Stk. 3 Det pålægger ansøger at dokumentere, at en eller flere af omstændighederne i stk. 2, nr. 1-7, er eller
har været til stede.
Kapitel 6
Ansøgning om udbetaling og afgørelse om udbetaling af pristillæg
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 373: Orientering om igangsættelse af høring om bekendtgørelse om pristillæg til forsøgsmøller uden for de nationale testcentre
1939026_0005.png
§ 11.
Energistyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om udbetaling af pristillæg på baggrund af tilsagn
om pristillæg til elektricitet på vindmøller, der er omfattet § 35 d i lov om fremme af vedvarende energi og
denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Ansøgningen udfyldes elektronisk på
www.ens.dk
eller sendes til Energistyrelsen med
dokumentation for, at vindmøllen eller vindmøllerne opfylder kravene for at modtage udbetaling af
pristillæg efter § 35 d i lov om fremme af vedvarende og energi og efter bestemmelserne i denne
bekendtgørelse på tidspunktet for ansøgning om udbetaling.
Stk. 3. En fyldestgørende ansøgning skal være modtaget i Energistyrelsen senest tre måneder efter
nettilslutning. Energistyrelsen kan ikke meddele dispensation fra kravet om modtagelse af ansøgning senest
tre måneder efter nettilslutning.
Stk. 4. Udbetaling af pristillæg efter stk. 1 er betinget af
1) en bekræftelse fra ansøger på, at kravene i § 3, nr. 7-12 er overholdt, og
2) at vindmøllens installerede effekt er som oplyst jf. § 3, stk. 1, nr. 2.
Kapitel 7
Afslag på udbetaling i støtteperioden og krav om tilbagebetaling
§ 12.
Energistyrelsen afslår at udbetale pristillæg, når
1) støttemodtager har modtaget et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en
tidligere endelig afgørelse har erklæret ulovlig eller uforenelig med det indre marked, og støttemodtager
endnu ikke har efterkommet et sådan krav fuldt ud. Udbetalingen genoptages, når støttemodtager har
sendt dokumentation til Energistyrelsen om, at kravet er efterkommet fuldt ud, eller
2) en støttemodtager er kriseramt. Udbetalingen genoptages, når støttemodtager har sendt
dokumentation til Energistyrelsen om, at støttemodtager ikke er kriseramt, eller
3) en støttemodtager har modtaget eller modtager anden støtte til vindmølleprojektet.
Stk. 2. Energistyrelsen kræver allerede udbetalt pristillæg tilbagebetalt, hvis en støttemodtager
uretmæssigt har modtaget pristillæg, samtidig med at denne har befundet sig i en eller flere af de i stk. 1,
nr. 1-3, nævnte situationer.
Kapitel 8
Oplysningspligt
§ 13.
Støttemodtageren er forpligtet til over for Energinet, netvirksomheden eller Energistyrelsen at afgive
sådanne oplysninger, herunder regnskaber og lignende dokumentation, som findes nødvendige til
gennemførelse af bekendtgørelsens bestemmelser om pristillæg.
Stk. 2. Det påhviler støttemodtageren at underrette Energinet, netvirksomheden eller Energistyrelsen om
ejerskifte og om ændrede forhold i øvrigt af betydning for overholdelse af betingelserne for modtagelse af
pristillæg for den leverede elektricitet.
Stk. 3. Underretning skal ske straks fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren er blevet bekendt med, at
forholdet er indtruffet, eller at forholdet vil indtræffe.
Kapitel 9
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 373: Orientering om igangsættelse af høring om bekendtgørelse om pristillæg til forsøgsmøller uden for de nationale testcentre
1939026_0006.png
Klageadgang
§ 14.
Energistyrelsens afgørelser efter §§ 4-6, § 7 og §§ 9-12 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed end Energiklagenævnet.
Stk. 2. Klager over afgørelser nævnt i stk. 1 indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§ 15.
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som afgiver
urigtige oplysninger om forhold, hvorom vedkommende er forpligtet til at give oplysninger efter denne
bekendtgørelse, eller undlader at afgive sådanne oplysninger.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel
5.
Kapitel 11
Ikrafttrædelse
§ 16.
Bekendtgørelsen træder i kraft den X. XXXX.
Energistyrelsen, den X.XXXX
Underskriver 1
/Underskriver 2