Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
5. september 2018
J nr.
2018-17012
Høring af udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på
forsøgsvindmøller på land uden for de nationale testcentre
Baggrund og indhold
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti indgik den 26. september 2017 stemmeaftale om ny støttemodel for vind
og sol i 2018-2019, herunder en særordning for forsøgsmøller på land.
I februar 2018 besluttede parterne at ændre stemmeaftalen med tilføjelse af en
særordning for forsøgsmøller uden for de to nationale testcentre for store vindmøl-
ler. Dermed er der aftalt to særordninger for forsøgsmøller på land.
Formålet med ordningen er at understøtte og bidrage til at styrke forholdene for
forsøgsmøller i Danmark og fastholde Danmarks position som et globalt foregangs-
land på test og udvikling af vindmøller, der kan sikre den danske vindbranches
konkurrencedygtighed til gavn for danske arbejdspladser, eksport og klimaet.
Særordningen for forsøgsvindmøller uden for testcentrene udgør statsstøtte i form
af et tilskud, som er godkendt af Europa-Kommissionen ved statsstøttegodkendel-
se SA.50717 (2018/N) i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for stats-
støtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af 28. juni 2014, (EU-Tidende 2014,
nr. C 200, s. 1).
Der er afsat en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019. Puljerne sø-
ges efter først-til-mølle-princippet. Der gives støtte i en periode på op til 20 år, hvor
forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2018, modtager et pristillæg på 11 øre/kWh, og
forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2019, modtager et pristillæg svarende til gen-
nemsnittet af de vindende bud i det teknologineutrale udbud for 2018.
Bekendtgørelsen indeholder derfor kun regler for tilsagn meddelt i 2018. Når pristil-
lægget for 2019 er kendt, ændres bekendtgørelsen så pristillægget for 2019 frem-
går.
Ikrafttrædelse
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2