Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 372
Offentligt
1938240_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg d. 13. september 2018 vedr. regeringens
klimaambitioner
Kontor
Klimakontoret
Dato
5. september 2018
J nr.
2018-2465
/ TDU
Samrådsspørgsmål V
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har
Jens Joel (S) stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål
V:
Samrådsspørgsmål V:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke nye initiativer ministeren
påtænker at igangsætte i lyset af, at regeringen mener, at
vi er nødt til at gøre alt, hvad vi overhovedet kan, i forhold
til klimaforandringer? Der henvises til TV-avisen den 7.
august 2018, hvor ministeren kommenterede en ny rapport
om klimakrisens alvor og i den forbindelse sagde: ”Vi er
simpelthen nødt til at gøre alt, hvad vi overhovedet kan for
at imødegå de her klimaforandringer. Der er brug for at
komme op i et endnu højere gear. Både i Danmark, men
ikke mindst internationalt?”
Side 1/9
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Talepapir fra åbent samråd den 13/9-18 om regeringens klimaambitioner (samrådsspm. V)
1938240_0002.png
Ministerens svartale:
Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet,
som jeg på bedste vis vil forsøge at besvare i det
følgende.
Lad mig understrege helt klart og tydeligt, at
regeringen tager klimaforandringerne meget, meget
alvorligt.
Med hver videnskabelig rapport bliver der tegnet et
mere og mere dystert billede af fremtiden. Kun hvis
vi handler beslutsomt her og nu, kan vi gøre os håb
om at forhindre en fremtid med alvorlige
klimaforandringer. Det er grunden til, at regeringen
arbejder målrettet og med store ambitioner. Både
nationalt, i EU og på den globale scene.
Og frem for alt har vi fokus på det, der gør en
konkret forskel i forhold til klimaet. På den konkrete
udformning af den EU-regulering, der flytter
teknologiudviklingen. På den konkrete rådgivning
om grøn omstilling til verdens store udledere. På
den konkrete indretning af fremtidens danske
energisystem.
Lad os starte med det sidstnævnte. I juni tog vi,
sammen med jer, de øvrige partier i Folketinget, det
næste store skridt i den grønne omstilling af
energisektoren.
Vi blev enige om en historisk bred energiaftale. Det
glæder mig meget. Aftalen giver en massiv
udbygning med vedvarende energi frem mod 2030.
Side 2/9
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Talepapir fra åbent samråd den 13/9-18 om regeringens klimaambitioner (samrådsspm. V)
1938240_0003.png
Samtidig blev vi enige om et mål om netto-
nuludledning senest i 2050. Det er en meget
ambitiøs målsætning.
Men vi skal videre end det. Derfor kommer
regeringen her til efteråret med et ambitiøst
klimaudspil, hvor vi stiller skarpt på, hvordan vi
bedst håndterer de udledninger, som populært sagt
stammer
fra ”biler, bønder og boliger”.
Jeg kan i sagens natur ikke afsløre indholdet af
selve udspillet, før det kommer, så spørgeren må på
dette punkt have en smule tålmodighed. Dog kan
jeg løfte sløret en smule for, hvilke tanker
regeringen har gjort sig i, forhold til en fornuftig og
virksom dansk klimapolitik:
Regeringens vil have en helt grøn transportsektor
og vi er parate til at sætte handling bag ordene.
For det første lægger vi i EU maksimalt pres på
bilproducenterne for at komme med bedre og
billigere elbiler - og andre nye teknologiske
løsninger. Det gør vi gennem forhandling af CO
2
-
krav til nye biler frem mod 2030.
For det andet ser vi på, hvordan vi kan forberede os
på ketchupeffekten i transporten herhjemme. Det vil
sige, når den store omstilling væk fra benzin og
diesel for alvor går i gang. For den kommer.
Side 3/9
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Talepapir fra åbent samråd den 13/9-18 om regeringens klimaambitioner (samrådsspm. V)
1938240_0004.png
Så vi skal forberede infrastrukturen til blandt andet
opladning af elbiler og skabe os erfaringer gennem
omstilling af den kollektive trafik, hvilket også
gavner luftkvaliteten.
Og for det tredje skal vi diskutere, om vi i en kort
årrække fortsat skal have en afgiftsreduktion for de
grønne biler for, at vi kan være klar, når teknologien
er moden.
Men sagen er, at vi i Danmark køber biler. Vi
producerer ikke biler. Og derfor giver det ikke
mening at sætte måltal for antallet af grønne biler i
et bestemt år. Endsige at give de grønne biler en
varig afgiftsfordel.
Retningen er vi således enige om, og på sigt skal vi
selvfølgelig også have en national regulering, der
tager højde for den teknologiudvikling, vi må
forvente.
Men hvis reguleringen løber for meget foran
teknologiudviklingen, risikerer vi enten, at det ikke
virker, fordi forbrugerne trods tilskyndelserne ikke er
klar til at købe teknologien.
Eller også kommer det til at virke, men koste os
uforholdsmæssigt meget i tilskyndelser. Penge som
vi kunne reducere udledningerne meget mere for
andre steder.
Side 4/9
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Talepapir fra åbent samråd den 13/9-18 om regeringens klimaambitioner (samrådsspm. V)
1938240_0005.png
På landbrugsområdet skal vi huske på, at der
hersker skarp konkurrence. Landbruget skal fortsat
kunne klare sig på et internationalt marked.
Derfor mener jeg, at vi blandt andet skal satse på
en målrettet indsats inden for forskning og udvikling
i klimarigtige løsninger.
Det kan vise vejen mod et landbrug, der både
sænker drivhusgasemissionerne og samtidig
fortsætter med at være blandt de mest effektive og
konkurrencedygtige i verden.
Vi har allerede afsat 90 mio. kr. på regeringens
forslag til finanslov til klimaforskning i landbruget, og
jeg ser frem til de resultater, vi får ud af det.
Og endelig skal vi for alvor til at se på fangst og
lagring af CO
2
. For den massive indsats, vi i
Danmark gør, for at begrænse CO
2
-udledningerne
vil næppe være nok. Her har vi brug for at blive
meget klogere.
Derfor vil jeg i løbet af efteråret afholde en
konference om emnet, som kan bringe eksperter og
beslutningstagere sammen og lægge sporene for
vores videre handling på dette område.
Der er altså rigtig mange ting at gå i gang med, når
vi taler om klimaindsatsen i Danmark. Og ingen tvivl
om, at det er nu, vi skal i gang med dem.
Side 5/9
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Talepapir fra åbent samråd den 13/9-18 om regeringens klimaambitioner (samrådsspm. V)
1938240_0006.png
Regeringen er gået i arbejdstøjet, og når vi har
offentliggjort vores klimaudspil, glæder vi os til at
arbejde videre med de gode løsninger sammen
med de øvrige partier i Folketinget.
Men vi når ikke i mål kun ved at udvikle gode
grønne løsninger herhjemme. Danmarks
drivhusgasudledninger udgør kun 0,1 procent af de
globale udledninger, så alle andre lande er nødt til
at være med.
Derfor indeholder den kloge klimaindsats også en
række stærke initiativer på den internationale
scene.
EU har uden tvivl en afgørende rolle i kampen mod
klimaforandringerne. EU er en central spiller, både i
forhold til at udvikle og bruge de løsninger, verden
har brug for, og i forhold til at holde et højt
ambitionsniveau i den globale indsats.
Vi har i år styrket det europæiske ambitionsniveau
for vedvarende energi og energieffektivitet. Vi
skubbede fra dansk side på, for at gennemføre en
markant
reform af EU’s kvotehandelssystem
- og
det lykkedes.
Reformen er nu for alvor begynder at vise sit værd.
På kun et år er det blevet fire gange så dyrt at
udlede CO
2
i EU. Det betyder, at balancen for alvor
begynder at tippe i den rigtige retning fra kul til sol
og vind på de europæiske el-markeder. Den
udvikling understreger, at kullene er på vej på
pension. Ikke bare i Danmark, men i hele EU.
Side 6/9
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Talepapir fra åbent samråd den 13/9-18 om regeringens klimaambitioner (samrådsspm. V)
1938240_0007.png
I dette efterår står vi over for nye, vigtige drøftelser
om EU’s
klimaindsats. Kommissionen vil fremlægge
et bud på en langsigtet strategi, der skal sætte
retning for EU’s klimapolitik
frem mod 2050. Her har
regeringen klart meldt ud, at EU skal gå forrest og
sætte et mål om at nå netto-nuludledning senest i
2050.
Derudover arbejder regeringen for
at styrke EU’s
bidrag til Parisaftalen. Det er åbenlyst, at de
samlede indmeldte reduktionsbidrag til Parisaftalen
langt fra er tilstrækkelige.
Regeringen arbejder derfor for, at EU på COP24
sender et stærkt signal. Et signal om, at vi i EU er
klar til at yde mere. Et signal, der skal lægge pres
på resten af verden til at komme tilsvarende op i
gear.
På den globale scene vil Danmark fortsat arbejde
for en ambitiøs færdigforhandling af Parisaftalens
regelsæt. Det gælder særligt de rammer, der skal
sikre, at ambitionerne løbende øges. Dette er
nemlig afgørende, hvis vi skal nå Parisaftalens mål.
Og så gør Danmark en massiv forskel på globalt
plan ved at dele ud af vores viden og erfaringer
med grøn omstilling.
Side 7/9
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Talepapir fra åbent samråd den 13/9-18 om regeringens klimaambitioner (samrådsspm. V)
1938240_0008.png
For det første satser vi på en massiv eksportindsats
af danske grønne løsninger. På den måde udbreder
vi konkrete klimaløsninger og skaber
vækstmuligheder for de grønne danske
virksomheder på samme tid.
For det andet arbejder vi for at styrke vores
bilaterale energisamarbejder med de store
vækstøkonomier. Kan vi lede Kina eller Indien uden
om kul-løsningerne og direkte over til den
vedvarende energi, er de positive klimaeffekter
enorme.
For det tredje støtter vi med midler fra klimapuljen
konkrete klimaprojekter i udlandet. Med vores
finanslovsforslag for 2019 har vi lagt op til at hæve
den årlige klimapulje til 540 millioner kroner i 2019
det største beløb nogensinde.
Hvis Parisaftalens mål skal nås, kræver det
selvfølgelig også omfattende investeringer i grønne
løsninger. Vi arbejder derfor målrettet og med
succes på at mobilisere og øge privat
klimafinansiering
også via udviklingsbistanden.
Det gør vi ved at indgå i en række internationale
initiativer
og så har vores egen statsminister selv
lanceret en investeringskoalition, der skal øge
investeringerne i den grønne omstilling.
Side 8/9
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 372: Talepapir fra åbent samråd den 13/9-18 om regeringens klimaambitioner (samrådsspm. V)
1938240_0009.png
Vi hører ofte, at vi er den sidste generation, der har
mulighed for at gøre noget ved klimaudfordringen.
Jeg kunne ikke være mere enig. De ændringer, vi
ser i klimaet, optager mig og bekymrer mig
voldsomt.
Derfor er klimaudfordringen for alvorlig til at drive
symbolpolitik. Den eneste reelle vej er en parallel
indsats nationalt, i EU og globalt. Og ved at handle
konkret, realistisk og ambitiøst i alle tre arenaer.
Lige om lidt kommer vi med vores bud på næste
skridt i den hjemlige indsats, med et udspil for de
udledninger, der ikke stammer fra energien.
Jeg er sikker på, at vi får rigtig mange spændende
debatter om, hvordan vi skaber den mest fornuftige
og ambitiøse klimaindsats. Det glæder jeg mig til.
Og så glæder jeg mig til, at vi sammen bliver enige
de helt konkrete løsninger, som kan bibeholde
Danmarks position som grønt foregangsland og
gøre en reel forskel for klimaet.
Tak for ordet.
Side 9/9