Evaluering af placeringen af tilsynet med beredskabet i el- og gassektorerne
Kontor
Koncernøkonomi og IT
Dato
13. maj 2018
Indledning
Dette notat udgør den evaluering, som ministeren stillede Folketinget
i udsigt inden udgangen af 2018 i betænkning 2016/1 BTL 68. Nota-
tet evaluerer
placeringen af tilsynsopgaven for beredskabet og it-
beredskabet ved virksomhederne i el- og naturgassektorerne
på bag-
grund af den organisatoriske udvikling og de indhøstede erfaringer.
Betænkning 2016/1 BTL 68
Af betænkning til Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om natur-
gasforsyning (It-beredskab i el- og naturgassektorerne, gebyr for tilladelser til Ener-
ginet.dk og forhøjelse af indtægtsrammer for netvirksomheder m.v.) (L68) fremgår
følgende:
”Energi-,
forsynings- og klimaministeren har over for udvalget oplyst følgende:
I forhold til bemærkningerne til lovforslagets § 85 c, stk. 6, og § 15 b, stk. 6, ønskes
det præciseret, at energi-, forsynings- og klimaministeren senest med udgangen af
2018 vil gennemføre en evaluering af placeringen af tilsynet med virksomhedernes
overholdelse af reglerne. Tidspunktet for evalueringen er valgt ud fra et hensyn til,
at opgaven er implementeret og overgået til en driftsfase på evalueringstidspunktet.
Bemærkningerne blev begrundet i, at S, EL, ALT, RV og SF ikke fandt det hen-
sigtsmæssigt, at det er samme myndighed, som både varetager den overordnede
koordinerende opgave i it-beredskabet og fører tilsyn med it-sikkerheden hos virk-
somhederne. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag, der sikrer adskillelse
mellem udførelse af tilsynsvirksomhed med virksomhedernes it-beredskab og den
overordnede koordinerende opgave, som i dag varetages af Energinet.dk som
transmissionsvirksomhed.
Selv om ændringsforslagene ikke vedtages, vil mindretallet stemme for lovforsla-
get, idet mindretallet da lægger vægt på udtalelsen fra energi-, forsynings- og kli-
maministeren om, at ministeren senest ved udgangen af 2018 vil gennemføre en
evaluering af placeringen af tilsynet med virksomhedernes overholdelse af regler-
ne.”
Side 1/6