Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 356
Offentligt
1934294_0001.png
Lovtidende A
Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive og intelligente bygninger
I medfør af tekstanmærkning nr. 120 ad. 29.24.18. til § 29
på finansloven for finansåret 2018 fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Energistyrelsen kan efter ansøgning yde tilskud til
udvikling og afprøvning af teknologier, løsninger, værktøjer
og forretningsmodeller til fremme af energieffektivisering
og fleksibelt energiforbrug i bygninger efter reglerne i kapi‐
tel 2, og til udvikling og afprøvning af ydelser til fremme af
energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger
via lokalt forankrede partnerskaber eller offentlig-private
samarbejder efter reglerne i kapitel 3.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Bygninger: Bygninger omfatter private boliger, udlej‐
ningsejendomme, offentlige bygninger og bygninger,
der anvendes til privat handel og service.
2) Udvikling: Omfatter udformning og anvendelse af eksi‐
sterende teknologisk, forretningsmæssig og anden rele‐
vant viden og færdigheder, der har som mål at udvikle
nye eller forbedrede produkter, processer eller tjeneste‐
ydelser.
3) Afprøvning: Omfatter afprøvning, demonstration, vali‐
dering eller dokumentation af nye eller forbedrede pro‐
dukter, processer eller tjenesteydelser i sammenhænge,
der er repræsentative for de reelle driftsforhold, med
det primære forhold teknisk at videreudvikle produkter,
processer eller tjenesteydelser, som endnu ikke har fået
en endelig form.
4) Værktøjer: Omfatter struktureret viden, f.eks. i form af
data, manualer, IT-systemer og lignende produkter til
beslutningsstøtte.
5) Forretningsmodeller: Omfatter sammensætning, vilkår
og rammer for salg af produkter og tjenesteydelser.
6) Lokalt forankrede partnerskaber: Samarbejder mellem
en eller flere kommuner og foreninger, organisationer
mv., som har til formål at gennemføre aktiviteter til
fremme af energieffektivisering eller energieffektivise‐
ring og energifleksibilitet i bygninger inden for et geo‐
grafisk afgrænset område.
7) Offentlig-private samarbejder: Omfatter samarbejder
mellem offentlige myndigheder og private virksomhe‐
der om udvikling eller afprøvning af produkter, proces‐
ser eller løsninger til fremme af energieffektivisering af
bygninger.
Kapitel 2
Tilskud til fremme af udvikling og afprøvning
§ 3.
Energistyrelsen kan yde tilskud til virksomheder og
vidensinstitutioner til udvikling og afprøvning af teknologi‐
er, løsninger, værktøjer og forretningsmodeller til fremme af
energieffektivitet og fleksibelt energiforbrug i bygninger.
§ 4.
Der kan ydes tilskud til personaleomkostninger, ud‐
gifter til instrumenter, udstyr og andre driftsudgifter, herun‐
der udgifter til materialer, formidling af projektets resultater,
og andre produkter, der afholdes i direkte tilknytning til pro‐
jektet.
Stk. 2.
Det er en betingelse for ydelsen af tilskud, at resul‐
tater formidles efter vilkår, som fastsættes i tilsagn om til‐
skud, jf. § 11, stk. 3.
Stk. 3.
Der kan ydes tilskud på op til 40 pct. af de tilskud‐
sberettigede omkostninger.
Stk. 4.
Der kan ikke ydes tilskud til omkostninger, hvortil
der ydes statsstøtte fra andre ordninger eller støtte fra EU-
institutioner eller andre organer under EU.
Stk. 5.
Ydelse af tilskud er omfattet af Kommissionens
forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse ka‐
tegorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen‐
hold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesfor‐
ordningen).
Kapitel 3
Udvikling og afprøvning af ydelser, løsninger og processer
via lokale partnerskaber og offentlig-private samarbejder
§ 5.
Energistyrelsen kan yde tilskud til udvikling og af‐
prøvning af ydelser, løsninger og processer til fremme af
energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i private og
offentlige bygninger via lokalt forankrede partnerskaber og
offentlig-private samarbejder.
Stk. 2.
Der kan bl.a. ydes tilskud til:
1) Information af bygningsejere, lejere eller bygningsad‐
ministratorer om fremme af energieffektivitet og fleksi‐
belt energiforbrug i bygninger.
2) Udvikling og etablering af organisationsmodeller for
inddragelse af erhvervsorganisationer, lokale forenin‐
CI000491
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2018-14134
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energieffektive og intelligente bygninger, som træder i kraft den 8. september, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2
ger mv. i indsatsen for energieffektivisering og fleksi‐
belt energiforbrug.
3) Udvikling og afprøvning af forretningsmodeller for
hvorledes aktiviteter til understøttelse af bygningsejere
kan gennemføres og finansieres på markedsvilkår.
4) Udvikling af faglige værktøjer til planlægningen og
målretning af aktiviteter til effektivisering af bygnin‐
ger. Dette kan eksempelvis være værktøjer til bereg‐
ning af potentialer for effektivisering, omkostninger
hertil mv.
Stk. 3.
Tilskud til udvikling og afprøvning af metoder og
processer til effektivisering af driften af bygninger, der ejes
eller benyttes af kommuner eller regioner, herunder databa‐
seret energiledelse i bygninger, kan søges af kommuner eller
regioner og skal gennemføres som offentlig-private samar‐
bejder.
§ 6.
Der kan ydes tilskud til partnerskabets og samarbej‐
dets omkostninger til eget personale, huslejeomkostninger,
informationsmaterialer, tjenesteydelser og produkter leveret
af andre parter, og andre omkostninger, der er direkte til‐
knyttet projektet.
§ 7.
Der kan ydes tilskud på op til 60 pct. af de tilskud‐
sberettigede omkostninger. Det maksimale tilskud til et pro‐
jekt kan ikke overstige 200.000 euro opgjort i danske kroner
efter Nationalbankens dagskurs på dagen for meddelelsen af
tilsagn om tilskud, jf. stk. 2 og § 10, stk. 2.
Stk. 2.
Ydelse af tilskud er omfattet af Kommissionens
forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Euro‐
pæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de mi‐
nimis-forordningen).
Kapitel 4
Fælles bestemmelser
Ansøgning om tilskud
§ 8.
Energistyrelsen foretager en offentlig indkaldelse af
ansøgninger om tilskud til projekter inden for kapitel 2 og
kapitel 3.
Stk. 2.
Energistyrelsen fastsætter ved indkaldelsen af an‐
søgninger overordnede rammer om indholdet i projekter, der
kan opnå tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Ansøgninger skal indsendes til Energistyrelsen på
særlige skemaer, som rekvireres hos Energistyrelsen.
Stk. 4.
Ansøgninger om tilskud efter kapitel 3 til lokalt
forankrede partnerskaber indsendes af en af partnerskabets
deltagere på partnerskabets vegne. Ansøgninger om tilskud
til udvikling og afprøvning af metoder og processer til ef‐
fektivisering af driften af bygninger, der ejes eller benyttes
af kommuner eller regioner, indsendes af den involverede
kommune eller region, jf. § 5, stk 3.
Stk. 5.
Ansøgninger om tilskud efter kapitel 3 skal inde‐
holde en underskrevet tro- og loveerklæring om overholdel‐
se af EU-Kommissionens regler for de minimis-støtte i over‐
ensstemmelse med de minimis-forordningen.
Stk. 6.
Indsendte ansøgninger vil blive vurderet og priori‐
teret af Energistyrelsen, hvorefter Energistyrelsen vil med‐
dele tilsagn om tilskud indenfor de midler, der er til rådig‐
hed, jf. stk. 7, og meddele afslag på de resterende ansøgnin‐
ger.
Stk. 7.
Energistyrelsen fastsætter ved indkaldelsen af an‐
søgninger tilsagnsrammer for det samlede tilskud, der er til
rådighed til støtte af projekter omfattet af henholdsvis kapi‐
tel 2 og kapitel 3. Tilsagnsrammerne offentliggøres ved ind‐
kaldelsen af projekter.
Stk. 8.
Tilsagnsrammer fastsættes indenfor den på finans‐
loven afsatte bevilling i året for indkaldelsen og de forvente‐
de bevillinger i de følgende år til og med 2018, jf. dog § 10,
stk. 3.
§ 9.
Energistyrelsen vurderer ansøgningerne efter kriteri‐
er, der offentliggøres ved indkaldelsen af ansøgninger. Der
lægges ved formuleringen af kriterierne vægt på:
1) Projektets effekt i forhold til at opfylde intentionerne i
de fastlagte rammer, jf. § 8, stk. 2.
2) Projektlederens erfaring, kvalifikationerne blandt med‐
arbejdere tilknyttet projektet, organisering af projektet
samt robustheden af projektets tidsplan og økonomi.
3) Projektets effekt i forhold til at sikre, at tilskudsmidler‐
ne udnyttes bedst muligt til fremme af energieffektivi‐
tet og energifleksibilitet i bygninger.
Tilsagn om tilskud
§ 10.
I forbindelse med meddelelse af tilsagn om tilskud
fastsætter Energistyrelsen et tilskudsgrundlag, der udgør de
samlede tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocen‐
ten for projektet, og det maksimale tilskud, der kan ydes, jf.
§ 4, stk. 3, og § 7.
Stk. 2.
Tilsagn om tilskud meddeles tilsagnsmodtageren.
Stk. 3.
Ved meddelelse af tilsagn til projekter, hvor til‐
sagnsrammen, jf. § 8, stk. 7, er fastlagt på grundlag af den
forventede finanslovsbevilling i et eller flere år efter året for
meddelelsen af tilsagnet, opdeles tilsagnet i aktiviteter til
gennemførelse på grundlag af finanslovsbevillingerne i året
for tilsagnet og hvert af de efterfølgende år. Tilsagnet for
årene efter året for meddelelse af tilsagnet er betinget af be‐
villingsmæssig hjemmel.
Stk. 4.
Hvis tilsagnet er aktivitetsopdelt, jf. stk. 3, vil til‐
sagnsmodtageren inden udgangen af året modtage bekræf‐
telse på tilsagnet for det følgende års aktiviteter. Hvis der ik‐
ke afsættes de forventede midler på de årlige finanslove vil
de tilsvarende dele af projektet således kunne nedsættes eller
helt bortfalde, hvilket vil fremgå af et ændret tilsagn, der
fremsendes inden udgangen af året inden det år, hvor det ju‐
sterede tilsagn får virkning fra.
§ 11.
Tilsagn om tilskud kan kun meddeles, hvis der ikke
er indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller på‐
begyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. vedrørende
det tilskudsberettigede projekt, inden modtagelse af skrift‐
ligt tilsagn.
Stk. 2.
Tilsagn om tilskud kan kun meddeles til momsre‐
gistrerede parter.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår for
tilsagn om tilskud. Energistyrelsen kan bl.a. fastsætte vilkår
for projekternes gennemførelse, herunder justering og af‐
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energieffektive og intelligente bygninger, som træder i kraft den 8. september, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
3
grænsningen af tilskudsberettigede aktiviteter, tidsplaner for
udførelse af aktiviteter, frist for hvornår projektet skal være
afsluttet og offentliggørelse af eventuelle projektresultater
mv.
Stk. 4.
Der kan ikke ydes tilsagn om tilskud hvis ansøge‐
ren på ansøgningstidspunktet ikke har efterkommet et krav
om tilbagebetaling af tilskud, som Europa-Kommissionen
tidligere har erklæret ulovlig og uforenelig med statsstøtte‐
reglerne.
§ 12.
Tilsagn har først gyldighed efter, at tilsagnsmodta‐
geren ved sin underskrift har accepteret de fastsatte vilkår.
§ 13.
Tilsagn til projekter omfattet af kapitel 3 meddeles
til den part, der søger tilskud, jf. § 8, stk. 4. Tilsagnsmodta‐
ger påtager sig alle forpligtelser i henhold til denne bekendt‐
gørelse.
Udbetaling af tilskud
§ 14.
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes
af tilsagnsmodtageren til Energistyrelsen på ansøgningsske‐
ma, som kan rekvireres hos Energistyrelsen.
Stk. 2.
Ansøgningen skal indsendes til Energistyrelsen ef‐
ter projektets afslutning, dog senest inden for 30 dage.
Stk. 3.
Udbetaling er betinget af, at aktiviteterne er udført
som fastlagt i tilsagnet om tilskud.
Stk. 4.
Udbetaling af tilskud er betinget af, at der kun er
anvendt momsregistrerede virksomheder til udførelse eller
levering af tilskudsberettigede aktiviteter, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Energistyrelsen kan fravige betingelsen i stk. 4, når
de tilskudsberettigede aktiviteter er momsfritaget i henhold
til lov om merværdiafgift (momsloven).
§ 15.
Enhver, der søger om udbetaling af tilskud efter
denne bekendtgørelse, er forpligtet til, efter anmodning fra
Energistyrelsen, at afgive enhver oplysning, der har betyd‐
ning for udbetaling af tilskuddet.
§ 16.
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde
et projektregnskab med oplysninger om størrelsen af de af‐
holdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger. Regn‐
skabet skal være underskrevet af tilsagnsmodtageren, og
skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene.
Stk. 2.
Udgør ansøgning om udbetaling af tilskud et beløb
under 500.000 kr., skal regnskabet vedlægges kopi af regn‐
skabsbilagene vedrørende de tilskudsberettigede omkostnin‐
ger og en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens
anvisninger.
Stk. 3.
Udgør ansøgning om udbetaling af tilskud et beløb
på 500.000 kr. eller mere, skal regnskabet vedlægges en an‐
søgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning
samt revideres i overensstemmelse med revisorinstruks ud‐
arbejdet af Energistyrelsen.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan bestemme, at oplysningerne i
ansøgning og regnskab bekræftes af en statsautoriseret eller
registreret revisor eller at regnskabet vedlægges en reviso‐
rerklæring efter Energistyrelsens anvisning.
§ 17.
Regnskabsbilag, der anvendes som dokumentation
for afholdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger el‐
ler lægges til grund for regnskaber herover, skal af tilsagns‐
modtageren være påført oplysninger om følgende:
1) den udførende parts navn og CVR-nummer,
2) hvilken aktivitet, der er udført i forhold til det tilskud‐
sberettigede projekt,
3) start og slutdato for den tilskudsberettigede aktivitet,
4) fakturadato og
5) det tilskudsberettigede beløb.
Stk. 2.
Dækker et regnskabsbilag både over tilskudsberet‐
tigede og ikke-tilskudsberettigede aktiviteter, skal det frem‐
gå, hvilke dele af regningen, der vedrører henholdsvis de til‐
skudsberettigede og de ikke-tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3.
Energistyrelsen skal på forlangende have originale
bilag forevist.
§ 18.
Energistyrelsen kan forlænge fristen for ansøgning
om udbetaling, jf. § 14 stk. 2. Forlængelsen kan dog kun
ske, hvis projektet er påbegyndt.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøg‐
ning tillade, at tilskud vedrørende omkostninger til udførte
aktiviteter udbetales helt eller delvist, selv om ansøger ikke
har gennemført projektet, som det var forudsat i tilsagnet.
Ved vurdering af anmodningen lægges vægt på, at projektet
i det væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøg‐
ning, at væsentlige dele af projektet er gennemført, eller at
en fuldstændig gennemførelse ville være forbundet med be‐
tydelige vanskeligheder.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan efter ansøgning fra tilsagns‐
modtagere fravige betingelsen i § 14, stk. 2, om at udbeta‐
ling først kan ske efter projektets afslutning. Energistyrelsen
kan bestemme, at ansøgning herom skal ske på særlige ske‐
maer, som kan rekvireres hos Energistyrelsen.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan bestemme, at tilskuddet udbe‐
tales i rater månedsvist bagud med et beløb svarende til den
fastsatte procentdel af de afholdte, tilskudsberettigede om‐
kostninger. De samlede ratevise udbetalinger kan ikke udgø‐
re mere end 80 pct. af det maksimale tilskudsbeløb, jf. § 10,
stk. 1. Ved projektets afslutning skal tilskudsmodtageren op‐
gøre de samlede omkostninger til projektet og det samlede
tilskud, således at det dokumenteres, at det samlede tilskud
ikke overstiger de i tilsagnet fastsatte vilkår.
§ 19.
Tilskudsmodtager kan ikke uden Energistyrelsens
skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og pligter
vedrørende et tilskud til et projekt til tredjepart. Anmodning
om skriftligt samtykke skal være underskrevet af såvel over‐
drager og erhverver af projektet.
§ 20.
Tilskuddet udbetales til tilskudsmodtagers Nem‐
Konto.
Tilsyn og kontrol
§ 21.
Energistyrelsen fører tilsyn og kontrol med, at til‐
skudsmodtageren overholder vilkårene for tilsagnet.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan foretage regnskabsmæssig
stikprøvekontrol af ansøgninger om udbetalinger og afslutte‐
de sager om tilskud.
Stk. 3.
Enhver der modtager tilsagn efter denne bekendt‐
gørelse er forpligtet til efter anmodning af Energistyrelsen at
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til energieffektive og intelligente bygninger, som træder i kraft den 8. september, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
4
afgive enhver oplysning, der har betydning for Energistyrel‐
sens tilsyn med at de fastsatte vilkår overholdes.
Bortfald og tilbagebetaling af tilskud
§ 22.
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald og
tilbagebetaling af tilskud, hvis:
1) ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysnin‐
ger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens
afgørelse,
2) betingelserne for tilsagn om tilskud eller udbetaling af
tilskud ikke er opfyldte,
3) projektet ikke er gennemført som forudsat i tilsagnet
om tilskud, jf. dog § 18, stk. 2,
4) den fastsatte frist for projektets gennemførelse i tilsag‐
net og indsendelse af udbetalingsansøgning overskri‐
des, jf. dog § 14, stk. 2,
5) tilskudsmodtager ikke opfylder de for tilskuddet fast‐
satte vilkår, jf. §§ 10 og 11,
6) tildeling af tilskud til projekter i medfør af kapitel 2 er i
strid med gruppefritagelsesforordningen, eller
7) tildeling af tilskud til projekter i medfør af kapitel 3 er i
strid med de minimis-forordningen.
Stk. 2.
Hvis tilskuddet er udbetalt, kan den kræves helt el‐
ler delvist tilbagebetalt i henhold til de i stk. 1 opregnede til‐
fælde.
Stk. 3.
Tilbagebetaling af tilskud skal ske senest 14 dage
efter påkrav. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke retti‐
digt, tillægges renter efter forfaldsdagen svarende til den
rente der er fastsat i renteloven § 5. Den tillagte rente udgør
dog mindst 50 kr.
Klageadgang
§ 23.
Energistyrelsens afgørelse efter denne bekendtgørel‐
se kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ikrafttrædelse
§ 24.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. september
2018.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1123 af 6. oktober 2017 om til‐
skud til energieffektive og intelligente bygninger ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 806 af 23. juni 2016 og nr.
1123 af 6. oktober 2017 om tilskud til energieffektive og in‐
telligente bygninger er fortsat gældende for tilsagn om til‐
skud til projekter omfattet af kapitel 3.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
L
ARS
C
HRISTIAN
L
ILLEHOLT
/ Stig Uffe Pedersen