Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 342
Offentligt
1927198_0001.png
Kl. 13.30, Den 15. november 2012
Aftale
mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti
om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg
1
Den årsbaserede nettomålerordning, muligheden for at private solcelleejere kan anvende de
erhvervsmæssige skatteregler og et kraftigt fald i priser for solcelleanlæg har medført en eksplosiv
stigning i antallet af små solcelleanlæg i Danmark i 2012. Udviklingen gør det relevant at tænke sol
mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning allerede nu. Aftaleparterne er derfor blevet enige
om en ny strategi om solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg. Parterne er endvidere enige om, at
denne strategi følges op af en integration af solenergi i de overordnede analyser, der blev aftalt i
energiforliget af 22. marts 2012.
 
 
Ny model for støtte til solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg
Overgangsordning for eksisterende små solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg
•
Der foreslås en overgangsperiode på 20 år for alle eksisterende små VE-anlæg, hvor
anlæggene kan få støtte efter gældende regler.
•
I overgangsperioden kan de omfattede anlæg uændret fortsætte med den årsbaserede
nettomålerordningen, hvorefter solcelleanlæg overgår til timebaseret nettoafregning med
afsætning af overskudsproduktion på markedsvilkår, så afregningsprisen efter
overgangsordningens udløb svarer til markedsprisen
•
Eksisterende anlæg vil fortsat kunne anvende de erhvervsmæssige skatteregler i resten af
anlæggenes levetid.
•
Efter overgangsperioden overgår øvrige VE-anlæg til timebaseret nettoafregning med
afregning af overskudsproduktion efter de eksisterende regler i VE-loven.
Overgangsordning og skæringsdato
•
Overgangsordningen gælder for de anlæg, som er nettilsluttet frem til dagen før
lovforslagets fremsættelse samt for de anlæg, som overholder alle følgende kriterier:
o
At der er indgået bindende aftale om køb inden fremsættelsesdagen,
o
At netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget inden 30 dage efter lovforsla-
gets fremsættelse (indebærer at installatøren udfylder og fremsender Energinet.dk’s
stamdatablanket med henblik på registrering i Stamdataregisteret), og
o
At anlægget er nettilsluttet senest 6 måneder efter fremsættelsestidspunktet.
Nye solcelleanlæg og øvrige VE-anlæg
•
Den nuværende årsnettoafregning erstattes af timenettoafregning for alle VE-anlæg.
                                                                 
Ved vedvarende energikilder forstås bl.a.: vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølge- og
tidevandsenergi.
1
1 
 
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 342: Henvendelse af 11/8-18 vedrørende 2012-aftale om solcelleænlæg
1927198_0002.png
•
•
•
•
•
•
•
Den overskydende elproduktion fra solcelleanlæg op til 400 kW afregnes med en
midlertidigt forhøjet sats på 130 øre/kWh i 10 år fra nettilslutning.
Solcelleanlæg over 400 kW afregnes efter gældende regler.
Den overskydende elproduktion fra andre små VE-anlæg end solceller på op til 6 kW
timeafregnes som solceller, dvs. fast afregningspris på 130 øre/kWh i de første 10 år for
anlæg etableret 2013. Dog analyseres vilkårene for små husstandsvindmøller nærmere.
Fælles anlæg, der ikke kan nettoafregne for andet end fælles forbrug, får en midlertidig
forhøjet afregningspris på 145 øre/ kWh i 2013 i de første 10 år for etablerede anlæg. Der
gennemføres en særlig informationskampagne målrettet disse anlæg.
Begrænsningen på 6 kW installereret effekt ophæves for solceller, men bibeholdes for
øvrige private VE-anlæg.
Den nuværende afgrænsning af nettoafregningsordning til private og ikke-erhvervsmæssige
anlæg ophæves.
Den forhøjede sats for nye anlæg aftrappes, indtil den efter 5 år er faldet til den gældende
støttesats på 60 øre/kWh. For anlæg etableret i 2014 er støtten således 116 øre/kWh i ti år,
for fællesanlæg etableret i 2014 er støtten 128 øre i ti år. Princippet er illustreret i
figur 1 og
2,
hvor afregningen for nye anlæg etableret først i hvert kalenderår frem til 2018 er vist
sammen med Energistyrelsens seneste elprisprognose.
Figur 1
Ny støttesats på 130 øre/kWh og elprisprognosen
Note: Fra 2018 og frem fastholdes en afregning på 60 øre/kWh.
2 
 
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 342: Henvendelse af 11/8-18 vedrørende 2012-aftale om solcelleænlæg
1927198_0003.png
Figur 2
Ny støttesats på 145 øre/kWh og elprisprognosen
Note: Fra 2018 og frem fastholdes en afregning på 60 øre/kWh.
•
Muligheden for at lade små private solcelleanlæg såvel som øvrige små VE-anlæg isoleret
set blive skattemæssig betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed afskaffes. For nye
anlæg, der benytter de skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende, og hvor anlægget
tillige forsyner den private del af erhvervsejendommen med el, værdisættes leveringen af el
til den private del til markedspris.
Revurdering af støtteniveauet
•
Der laves i 2015 en revurdering af niveauet for støttesatsen fra 2018 og frem.
•
Hensigten med afregningsreglerne er at sikre ensartede økonomiske vilkår for anlæg der kan
nettoafregne og fælles anlæg. I forbindelse med revurderingen i 2015 vurderes det om denne
hensigt er opfyldt.
•
Når den samlede udbygning overstiger 500 MW drøftes evt. justeringer af afregningsregler.
Finansiering af aftalen
Aftalens finansiering dækker perioden 2013-2020. Parterne er enige om følgende:
•
•
Støtteomkostninger i forbindelse med den fremadrettede udbygning af vedvarende energi fra
solceller og øvrige små VE-anlæg, der leveres til elnettet, finansieres over PSO-ordningen.
Det statslige provenutab for den samlede udbygning med solcelleanlæg og øvrige små VE-
anlæg finansieres ved en stigning i forsyningssikkerhedsafgiften i forhold til det aftalte i
Energiaftalen af 22. marts 2012.
Tabel 1. Finansieringsbehov og forsyningssikkerhedsafgiftens bidrag til finansiering
3 
 
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 342: Henvendelse af 11/8-18 vedrørende 2012-aftale om solcelleænlæg
1927198_0004.png
2013
Mio. kr. (2013-priser)
1
2014 2015
2016
2017 2018
2019
2020
Provenutab
2
som finansieres via
forsyningssikkerhedsafgift
3
425
340
295
280
275
280
295
305
1) Provenuvirkningerne i et kommende lovforslag vil blive angivet i 2013-niveau, hvor der udover prisudviklingen
også tages højde for velstandsudviklingen
2) Ved antagelse om udbygning på 230 MW i 2012 og 530 MW i 2013-2020.
3) Provenu efter kompensation til erhvervslivet og
efter
adfærd. I Energiaftalen af 22. marts 2012 er angivet
umiddelbart provenu efter kompensation og
før
adfærd.
Billiggørelse
Merbelastningen for husholdninger og virksomheder under ét som følge af finansiering af det
statslige provenutab via forsyningssikkerhedsafgiften kompenseres fuldt ud ved at reducere PSO og
nettariffer m.v. gennem iværksættelse af en række billiggørelsesinitiativer,
jf. tabel 2.
Regeringen
gør årligt status for realiserede besparelser.
Der igangsættes tiltag, der i perioden 2013-2020 skønnes at medføre en samlet besparelse på ca.
2,45 mia. kr. svarende til den akkumulerede øgede forsyningssikkerhedsafgift for perioden.
Tabel 2. Tiltag til reduktion af forbrugerbelastningen
tallene er akkumuleret for perioden 2013-2020
Mio. kr., samlet for 2013-2020
2013-priser
Billiggørelsestiltag
Kabelhandlingsplanen: Justering i
principper for udbygning af 400 kV-
nettet og udskydelse af udvalgte 400
kV-forskønnelsesprojekter
Udskyde etableringen af Kriegers Flak
og indfasningen af Horns Rev 3, mens
det sikres, at begge parker er etableret
inden udgangen af 2020
Udskyde ilandføring i forb. med
Kriegers Flak havmølleparken
Ekstra besparelse realiseret ved
Energinet.dk’s køb af det regionale
transmissionsnet
Yderligere effektivisering ved
Reguleringseftersynet
1
Justering af indsatsen til VE til proces
2
Udskyde etablering af kystmøller, mens
det sikres, at alle møller er etableret
inden udgangen af 2020
Udisponeret overløb fra
forsyningssikkerhedsafgift
I alt
PSO
(el+gas)
Nettarif (el, gas,
olie, fjernvarme)
m.v.
330
Statskasse
(rumvarme)
I alt
1.038
186
140
0-300
0-300
474 – 687
29
1.512 - 1.725
656 - 956
29 – 329
2.197 – 3.010
1) Afhænger af reguleringsudvalgets arbejde
2) Midlerne tages med max. 50 mio. kr. årligt fra 2015-2020
4 
 
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 342: Henvendelse af 11/8-18 vedrørende 2012-aftale om solcelleænlæg
Kabelhandlingsplanen:
Justeres retningslinjerne for udbygning af 400 kV-nettet og udskydes
udvalgte 400 kV-forskønnelsesprojekter, vil det være muligt at realisere en besparelse via
nedsættelse af tariffen.
Udskydelse af idriftsættelse af havvindmøllepark:
I Energiaftalen af 22. marts 2012 indfases
Kriegers Flak og Horns Rev 3 fra 2017-20, og producerer med fuld kapacitet i hele 2020. Udskydes
indfasningen af især Kriegers Flak, men fortsat med fuld kapacitet i 2020 som aftalt i Energiaftalen,
reduceres PSO-udgifterne frem mod 2020. De endelige vilkår for udbud fastsættes i 2014.
Ilandføring i forbindelse med havmølleparker:
Omkostningerne i forbindelse med
ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker indgår i Energinet.dk's investeringsplan og finansieres
gennem tariffer. En udskydelse af idriftsættelse af en park vil ligeledes udskyde
finansieringsbehovet for ilandsføringsanlægget. Energinet.dk vurderer, at udskydelsen af Kriegers
Flak med ét år vil betyde en besparelse på 186 mio. kr. reduceret tarif.
Merbesparelser ved Energinet.dk’s overtagelse af de regionale eltransmissionsnet:
Overtagelsen af de regionale net forventes at kunne bidrage til billiggørelsestiltagene med en højere
reducering af omkostningerne end forudsat indeholdt i Energiaftalen af 22. marts 2012. Dette er en
direkte positiv effekt på tarifferne. Besparelsen er bundet op på de synergieffekter, der blev grundigt
beregnet i forbindelse med handelen med de regionale net, og kan primært tilskrives den
lavere finansieringsomkostning, der både påvirker købsomkostninger såvel som fremtidige
investeringsomkostninger.
Reguleringseftersynet af den danske elsektor:
Reguleringseftersynet vil potentielt kunne bidrage
med yderligere besparelser fra netvirksomhederne og Energinet.dk i perioden fra 2015 og frem til
2020. Dette finansieringselement skal blandt andet ses i lyset af, at Energinet.dk ikke indgik i
vurderingen, da målet om besparelse på 300 mio. kr. i netvirksomhederne i 2020 blev fastsat i
energiaftalen. Det bemærkes, at Energinet.dk har en gennemsnitlig effektivisering på 5 pct. p.a. i
perioden 2011 til 2020 (herunder forceret indfasning de første år), som allerede er indregnet i
energiaftalen.
Justering af indsatsen til VE til proces:
I energiaftalen af den 22. marts 2012 er der afsat en pulje
til fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser.
Midlerne tages med max. 50 mio. kr. årligt fra 2015-2020
Udskydelse af etablering af kystnære havmøller:
I energiaftalen er forudsat, at de kystnære
havmøller blev etableret fra 2014 til 2020 med en årlig tilvækst på 71 MW. Antages en senere og
mere komprimeret udbygning i perioden 2017-2020 med 125 MW om året reduceres de samlede
PSO-omkostninger med 687 mio. kr.
Forsyningssikkerhedsafgifts-overløb:
Billiggørelserne af Energiaftalen af 22. marts 2012 gav dels
direkte besparelser på tariffer og PSO. Samtidig indebar billiggørelserne en afledt effekt på
afgiftstabet ved energiaftalen. Billiggørelserne betyder således lavere energipriser og giver afledt
heraf et lidt højere energiforbrug end man ellers ville have haft, hvorfor der opstår en lille afledt
provenugevinst herfra. Størstedelen blev brugt til at finansiere tiltag i Energiaftalen, men der er en
mindre udisponeret rest på 29 mio.kr., der kan anvendes til at finansiere provenutab fra solceller.
 
5