EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 339
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Dato

J. nr.

16. juli 2018

2018-3352

Europa-Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af

Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU)

nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014

KOM(2018) 438

Nyt forslag.

Nyt notat.

1 Resumé

Europa-Kommissionen har ved KOM(2018) 438 af 6. juni 2018 fremsat for-

slag til forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om op-

hævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014.

Forslaget fastsætter retsgrundlaget for CEF for perioden efter 2020 (2021-

2027). Programmets overordnede målsætning er at udvikle og modernisere

de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor og

at lette det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi,

samtidig med at der tages højde for de langsigtede dekarboniseringsforplig-

telser og lægges vægt på synergivirkningerne mellem sektorerne.

I alt afsættes ca. 37,5 mia. EUR i 2018-priser, svarende til ca. 279,3 mia. kr.

Heraf afsættes ca. 27,2 mia. EUR (ca. 202,3 mia. kr.) til transportområdet, ca.

7,7 mia. EUR til energiområdet (ca. 57,2 mia. kr.) og 2,7 mia. EUR (ca. 20,1

mia. kr.) til det digitale område.

Med forslaget defineres for perioden 2021-2027 hvilke projekttyper inden for

områderne transport, energi og den digitale sektor, der er støtteberettigede,

kriterierne for evaluering, støtteprocentsatserne og kriterierne for den efter-

følgende projektadministration for de projekter, der bliver udvalgt til støtte.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende CEF ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme for 2021-2027, idet

regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet

udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI. Inden for denne ramme

støtter regeringen forslaget. Med en ny CEF sikres det, at der i EU-

budgetperioden 2021-2027 (den flerårige finansielle ramme) fortsat kan tilde-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

les EU-støtte til infrastrukturprojekter med høj europæisk merværdi indenfor

områderne transport, energi og digitalt.

På transportområdet støtter regeringen, at de grænseoverskridende projekter

fortsat har højeste prioritet. Det hilses velkomment, at Femern Bælt-projektet,

inkl. danske og tyske jernbanelandanlæg, fortsat er blandt de forhåndsudpe-

gede og dermed prioriterede projekter. Regeringen støtter desuden udvidelsen

af hovednetkorridoren Skandinavien-Middelhavet med vej- og banestræknin-

gerne fra Fredericia op til hhv. Hirtshals og Frederikshavn.

Regeringen forholder sig positivt til og støtter den reviderede forordning på

energiområdet, herunder ændringen om, at det fremover vil være muligt at

søge om støtte til grænseoverskridende VE-projekter.

På det digitale område er regeringen overordnet enig med Kommissionen i

behovet for større udbredelse af adgangen til giga-bithastigheder og hurtig

udrulning af 5G, og støtter derfor som udgangspunkt Kommissionens forslag.

2 Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2018) 438 af 6. juni 2018 fremsat forslag

til forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten ("CEF"). Forsla-

get er oversendt til Rådet den 18. juni 2018 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 170-172 og 194. I artikel 170

om de transeuropæiske net, fremgår det bl.a. at:

"Unionen bidrager til opret-

telse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations-

og energiinfrastrukturområdet".

EU's ret til at handle på området finansiering

af infrastruktur er fastsat i artikel 171, hvori det fastslås, at

"Unionen kan støtte

projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstater, (…), navnlig i form

af forundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser".

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget bygger videre på den eksisterende CEF ((EU) nr. 1316/2013), der

gælder for perioden 2014-2020. Siden det indre markeds oprettelse har der

været en tæt sammenhæng imellem på den ene side sektorretsakterne, der ved-

rører oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommu-

nikations- og energiinfrastrukturområdet, og på den anden side den EU-

retsakt, der definerer hvilke konkrete projekttyper indenfor de tre sektorer, der

kan opnå EU-støtte og på hvilke betingelser

–

for nuværende Connecting Euro-

pe-faciliteten ("CEF").

Som led i forberedelsen af CEF-forslaget har Kommissionen foretaget en evalu-

ering af den nuværende CEF-forordning. Rapporten (KOM(2018) 66) blev ved-

taget af Kommissionen og blev fremlagt for Rådet og Europa-Parlamentet den

Side 2/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

13. februar 2018. Den overordnede konklusion efter 3�½ års gennemførelse af

CEF’en var, at programmet

var på rette spor, men at det dog var alt for tidligt at

måle resultaterne i betragtning af, at programmet befandt sig i den tidligere

gennemførelsesfase.

Kommissionen har i forbindelse med forberedelsen af forslaget primo 2018

foretaget en høring vedrørende strategiske infrastrukturinvesteringer. 96 pct.

af svarene vedrørte CEF’en. Ifølge Kommissionen viste høringssvarene en støt-

te til CEF-programmet.

Der blev i svarene lagt vægt på, at CEF’en

spiller en

vigtig rolle i forhold til at bidrage til EU's målsætninger vedr. færdiggørelsen af

de transeuropæiske net, fremme af økonomisk vækst og jobskabelse og fremme

af overgangen til et samfund med en lavemissionsøkonomi.

3 Formål og indhold

Forslaget fastsætter retsgrundlaget for CEF for perioden efter 2020 (2021-

2027). Forslaget erstatter den eksisterende CEF, der gælder for perioden 2014-

2020.

Forslaget har til formål at fremme jobskabelsen og at opnå intelligent, bære-

dygtig og inklusiv vækst. Med

CEF’en kan der ydes EU-støtte

til infrastruktur-

projekter med europæisk merværdi indenfor områderne transport, energi og

digitalt, der bidrager til en moderne og højeffektiv infrastruktur, og som under-

støtter jobskabelsen og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

CEF’en skal bidrage til at opnå EU's klimaforpligtelser mht. at gennemføre Pa-

risaftalen. I Kommissionens overordnede forslag om en flerårig finansiel ram-

me for perioden 2021-2027 opstilles et overordnet mål om, at mindst 25 pct. af

EU's udgifter skal bidrage til klimamålsætningerne. For CEF’en gælder, at 60

pct. af finansieringsrammen skal bidrage til at opnå klimamålsætningerne.

Kommissionen vil oprette et EU-klimamarkørsystem til at overvåge fremdrif-

ten mht. at opnå målsætningen.

Ifølge Kommissionen vil det fremtidige behov for dekarbonisering og digitalise-

ring af økonomien i EU medføre en stigende konvergens imellem de tre sekto-

rer, CEF’en dækker.

Derfor lægges der med forslaget op til i stigende grad at

støtte projekter, hvor der er synergier imellem de tre sektorer. Det gælder fx

netforbundet og autonom mobilitet, alternative brændstoffer til transportsek-

toren og energilagring og intelligente net.

Det understreges i forslaget, at infrastrukturen indenfor de tre hovedområder

ikke kun vil blive medfinansieret af CEF’en, men også af

andre EU-

programmer, især den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Sam-

hørighedsfonden, Horisont Europa, Invest EU og Life.

Side 3/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Der vil med forordningen blive gennemført forenklinger af omkostningsmodel-

lerne, medfinansieringssatserne, inddragelsen af interessenter, udformningen

af programmets målsætninger samt overvågningen og rapporteringen.

I artikel 4 fastsættes budgettet, som i alt er på ca. 37,5 mia. EUR i faste 2018-

priser, svarende til ca. 279,3 mia. kr. Heraf afsættes ca. 27,2 mia. EUR (ca.

202,3 mia. kr.) til transportområdet, ca. 7,7 mia. EUR til energiområdet (ca.

57,2 mia. kr.) og 2,7 mia. EUR (ca. 20,1 mia. kr.) til det digitale område.

CEF-budgettet forhandles i regi af forhandlingerne om de overordnede finan-

sielle rammer for 2021-2027 (MFF) og ikke i regi af CEF-forslaget.

Der findes i forslaget en række horisontale artikler, der vedrører alle tre områ-

der. Da de fleste af artiklerne er af teknisk karakter og i høj grad følger den ek-

sisterende CEF, gennemgås de ikke systematisk her.

I artikel 13 fremgår det, at følgende aspekter, så vidt det er relevant, vil blive

taget i betragtning i forbindelse med støttetildelinger:

økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger (fordele og omkostninger)

innovations-, sikkerheds-, interoperabilitets- og tilgængelighedsaspekter

den grænseoverskridende dimension

synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale

sektor

e) aktionens modenhed inden for rammerne af projektudviklingen

f) hvorvidt den foreslåede gennemførelsesplan er velfunderet

g) EU-støttens katalysatoreffekt på investeringerne

h) behovet for at overvinde finansielle hindringer såsom utilstrækkelig kom-

merciel levedygtighed eller mangel på markedsfinansiering

i) sammenhæng med Unionens og nationale energi- og klimaplaner.

I underafsnittene nedenfor findes de vigtigste informationer for de tre hoved-

områder, herunder hvad angår art. 9 (Støtteberettigede aktioner) og art. 14

(Medfinansieringssatser). Mht. medfinansieringssatserne er den nuværende

maksimalle støttesats på 50 pct. til undersøgelser for alle tre områder videre-

bragt i forslaget. Der er dog afvigelser fra den nuværende CEF mht. støttesat-

serne for anlægsarbejder; på transportområdet hæves den generelle sats fra 20

til 30 pct. For særlige energiinfrastrukturprojekter kan støttesatsen i den nye

CEF hæves til 75 pct..

Det fremgår af artikel 13, at tildelingskriterierne fastlægges i arbejdsprogram-

merne, som udarbejdes af Kommissionen og godkendes af EU-medlems-

landene i CEF-komiteen, jf. artikel 19, og i de konkrete forslagsindkaldelser

(ansøgningsrunder), som Kommissionen er ansvarlig for.

Side 4/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Transportinfrastruktur

Transportmidlerne er fordelt på tre delpuljer: En

’’Generel bevillingsramme’’

på ca. 11,4 mia. EUR i 2018-priser (ca. 84,9 mia. kr.), som danske aktører kan

ansøge, og

et ’’Bidrag fra

Samhørighedsfonden’’, som er budgetteret under

budgetkategori 2 (Samhørighed og Værdier). Denne delpulje på 10,0 mia. EUR

i 2018-priser (ca. 74,5 mia. kr.) er reserveret aktører i samhørighedslandene,

hvorfor danske aktører ikke kan ansøge midler herfra. Der er imidlertid tale om

reduktioner på hhv. 12 og 13 pct. ift. indeværende CEF.

Endelig er den tredje delpulje på 5,8 mia. EUR i 2018-priser (ca. 43,0 mia. kr.),

som er budgetteret under budgetkategori 5 (Sikkerhed og Forsvar), reserveret

til transportinfrastrukturprojekter, der fremmer militær mobilitet. Det fremgår

af forslaget, at projekterne udover at fremme militær mobilitet også bør frem-

me den civile transport. Denne del af forslaget har sammenhæng med især

handlingsplanen for militær mobilitet (JOIN(2018) 5), som blev vedtaget den

28. marts 2018 af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for

udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Det fremgår af forslagets artikel 3, at målsætningen med forslaget på trans-

portområdet er:

at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører

effektive og sammenkoblede net og infrastruktur for intelligent, bæredyg-

tig, inklusiv og sikker mobilitet

ii) at tilpasse TEN-T-nettene til militære mobilitetsbehov.

Jf. artikel 9 er der grundlæggende tre typer af projekter, der kan få støtte fra

CEF’en på transportområdet:

a) Aktioner vedrørende effektive og sammenkoblede net

b) Aktioner vedrørende intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet

Aktioner eller specifikke aktiviteter…

til støtte for transportinfrastrukturen

på TEN-T-nettet med henblik på at tilpasse det til militære mobilitetsbehov

og gøre det muligt at anvende infrastrukturen både civilt og militært.

Hvad angår a) og b) fremgår det af bilaget, at budgetmidlerne fra hhv.

’’Generel

bevillingsramme’’ og ’’Bidrag fra Samhørighedsfonden’’ (i alt 21,4

mia. EUR i

2018-priser, svarende til 159,3 mia. kr.) skal fordeles med 60 pct. til a) effektive

og sammenkoblede net og 40 pct. til b) intelligent, bæredygtig, inklusiv og sik-

ker mobilitet. Det fremgår desuden, at af midlerne afsat til a) effektive og sam-

menkoblede net bør 75 pct. gå til projekter på hovednetkorridorerne, 10 pct. til

resten af hovednettet og 15 pct. til det samlede TEN-T-net.

Det fremgår af bilaget, at der på hovednetkorridoren Skandinavien-

Middelhavet, som dækker Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Østrig, Italien

og Malta, er fire forhåndsudpegede strækninger med særlig prioritet. Heraf

Side 5/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

vedrører to Danmark og Femern Bælt-projektet: Hhv.

’’København-Hamburg:

Den

faste forbindelse over Femern Bælt (jernbane/vej)’’

’’København-

Hamburg: adgangsveje til den faste forbindelse over Femern Bælt (jernba-

ne).’’

Den generelle, maksimale støttesats for anlægsarbejde inden for transport er på

30 pct. Denne sats kan dog forhøjes til 50 pct. for grænseoverskridende projek-

ter (på visse betingelser, jf. artikel 14, 2 stk. (c)), for aktioner til støtte for tele-

matiksystemer, for aktioner til støtte for nye teknologier og innovation, for ak-

tioner til støtte for forbedring af infrastrukturens sikkerhed i overensstemmelse

med den relevante EU-lovgivning og for aktioner i regionerne i den yderste

periferi.

Energiinfrastruktur

I Kommissionens forslag er der afsat 7,7 mia. EUR i 2018-priser (ca. 57,2 mia.

kr.) til energiinfrastruktur (CEF energi). Sammenlignet med det nuværende

budget på knap 4,8 mia. EUR i 2018-priser (35,8 mia.kr.) er det en forøgelse af

budgettet på omkring 60 pct.

Forslaget skal bidrage til at fremme projekter af fælles interesse i relation til

øget integration af det indre energimarked, interoperabilitet af grænseover-

skridende forbindelser, facilitering af CO2-reduktion og sikring af forsynings-

sikkerhed samt facilitering af grænseoverskridende samarbejde om vedvarende

energi.

På energiområdet er de primære ændringer en forenkling af kriterier for støtte-

berettigelse, samt at grænseoverskridende vedvarende energiprojekter frem-

over vil få mulighed for tildeling af midler.

For at energiinfrastrukturprojekter er berettiget til støtte under CEF, skal de

været defineret som projekter af fælles interesse. Kravene til projekter af fælles

interesse er fastsat i forordning om retningslinjer for den transeuropæiske

energiinfrastruktur EU (347/2013).

Grænseoverskridende vedvarende energiprojekter skal udover de generelle

kriterier for energiinfrastrukturprojekter opfylde to supplerende kriterier for at

være berettiget til EU-støtte til anlægsarbejde. De supplerende kriterier er:

a) en cost-benefit analyse skal vise betydelige omkostningsbesparelser

og/eller fordele i form af systemintegration, forsyningssikkerhed eller in-

novation, og

b) dokumentation for, at projekter ikke ville blive gennemført eller kommerci-

elt levedygtigt uden støtten. Som en del af analyse skal der tages hensyn til

eventuelle indtægter fra støtteordninger.

Side 6/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det vil også være muligt at søge om støtte til udvikling og udpegning af græn-

seoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Derudover har Kom-

missionens foreslået, at de præcise udvælgelseskriterier og proceduren for ud-

vælgelse af grænseoverskridende vedvarende energiprojekter skal vedtages i en

delegeret retsakt.

Digital infrastruktur

Kommissionen foreslår, at der afsættes ca. 2,7 mia. EUR i 2018-priser (ca. 19,8

mia. kr.)

til den digitale del af CEF’en over den syvårige

budgetperiode. Dette er

knap tre gange højere end det nuværende budget for teledelen af CEF på godt 1

mia. EUR., som hovedsageligt blev prioriteret til støtte af udviklingen og mar-

kedsmodningen af fælleseuropæiske offentlige digitale komponenter til støtte

for særligt brug i grænseoverskridende offentlige digitale tjenester. Af den be-

villing er 15 pct. afsat til bredbåndsdækning, som primært bliver udmøntet

gennem WiFi4EU og bidrag til finansieringsinstrumenter i den Europæiske

Investeringsbank.

Forslaget følger op på de seneste EU-mål frem mod 2025, hvor øget adgang til

gigabit-hastigheder for samfundsvigtige steder såsom hospitaler og skoler samt

hurtig udrulning af 5G er i fokus.

Forslaget indeholder primært følgende tre elementer på teleområdet

–

kaldet

CEF Digital.

For det første foreslår Kommissionen som noget nyt, at der kan gives øko-

nomisk støtte til projekter, der giver gigabit-hastigheder til samfundsvigtige

vigtige steder, herunder særligt hospitaler, sundhedscentre samt uddannel-

ses- og forskningscentre.

ii) For det andet foreslås det at fortsætte WiFi4EU-initiativet, som giver øko-

nomisk støtte til offentlige myndigheders etablering af hotspots, som stilles

gratis til rådighed for offentligheden.

iii) For det tredje foreslår Kommissionen også som noget nyt, at der gives øko-

nomisk støtte til etablering af uafbrudt 5G-dækning langs primære trans-

portkorridorer, herunder på tværs af grænser.

Der vil også være mulighed for at støtte backbone bredbåndsinfrastruktur på

tværs af grænser, herunder undervandskabler.

4 Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets behandling af sagen er i sin indledende fase, og der fore-

ligger ikke en udtalelse. Europa-Parlamentet har dog den 31. maj 2018, dvs.

forud for CEF-forslagets offentliggørelse, vedtaget en beslutning om

’’Connec-

Side 7/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

ting Europe-facilitetens transportsøjle efter 2020’’

om Kommissionens forslag

til flerårig finansiel ramme for 2021-2027, offentliggjort 2. maj 2018.

I beslutningen konstaterer Europa-Parlamentet bl.a., at den nuværende CEF

har været en succes og noterer sig de afsatte midler til CEF energi og digitalt. I

forhold til reduktionen af CEF-transport beklager Europa-Parlamentet Kom-

missionens forslag og understreger vigtigheden af CEF-transport.

Europa-Parlamentets transportudvalg (TRAN) bliver hovedudvalg på sagen.

Udvalgene for hhv. Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og In-

dustri, Forskning og Energi (ITRE) skal udarbejde udtalelser til TRANs be-

tænkning.

5 Nærhedsprincippet

Forslaget har hjemmel i artikel 170-172 og 194 i TEUF. Artikel 170-172 i TEUF

omhandler de transeuropæiske net.

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommis-

sionen anfører i forslaget, at omfanget af de problemer, som CEF er rettet mod,

kræver specifik handling fra EU, da de i sagens natur er grænseoverskridende

og derved bedst kan løses på europæisk niveau. Det gælder også vedvarende

energiprojekter.

Kommissionen vurderer yderligere, at fælles løsninger vil føre til større over-

ordnede fordele, mere fremskyndet gennemførsel og nedbringelse af omkost-

ninger. Investeringsbehovene i de transeuropæiske net efter 2020 er meget

betydelige og overstiger de disponible midler på medlemsstatsplan.

Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder også, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6 Gældende dansk ret

Forslaget er en forordning og vil derfor have direkte retsvirkning i Danmark.

Forslaget kræver ikke ændringer i dansk lovgivning.

7 Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ingen.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU's flerårige finansielle

ramme (MFF) for 2021-2027. Forslaget har statsfinansielle konsekvenser, idet

det samlede EU-udgiftsniveau for 2021-2027 har direkte betydning for størrel-

sen af

EU’s årlige budgetter og dermed det danske EU-bidrag.

Side 8/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau for CEF på ca. 37,5 mia.

EUR i faste 2018-priser, svarende til ca. 279,3 mia. kr. Heraf afsættes ca. 27,2

mia. EUR (ca. 202,3 mia. kr.) til transportområdet, ca. 7,7 mia. EUR til energi-

området (ca. 57,2 mia. kr.) og 2,7 mia. EUR (ca. 20,1 mia. kr.) til det digitale

område.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at fastslå de samfunds-

økonomiske konsekvenser af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Som for andre EU-programmer gælder det, at der vil være udgifter forbundet

med udarbejdelse af ansøgninger om CEF-støtte. For ansøgere, der får tildelt

støtte, vil der efterfølgende være udgifter forbundet med projektadministration

i form af afrapporteringer til Kommissionen. Det forventes dog, at disse udgif-

ter til projektadministration også vil kunne være støtteberettigede under

CEF’en, dvs. at en andel af udgifterne vil blive finansieret af EU.

Samtidig bemærkes det, at Kommissionen lægger op til en forenkling af om-

kostningsmodellerne, overvågningen af projekterne og afrapporteringen.

8 Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

transport, bygning og bolig samt energi-, forsynings- og klimapolitik med frist

for bemærkninger den 21. juni 2018.

Der er modtaget høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger fra Dansk

Fjernvarme, ITD

–

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, Dan-

ske Havne, DI Transport og et fælles svar fra Danske Rederier, Rederiforenin-

gen af 2010 og Færgerederierne.

De indkomne bemærkninger er refereret nedenfor.

Dansk Fjernvarme

Fra Dansk Fjernvarme side skal det blot foreslås at også grænseoverskridende

handel med varme og eventuelt køling også bliver faciliteret og støtte af CEF.

Også sådanne projekter vil stimulere jobskabelse og sikre smart, bæredygtig og

inklusiv vækst. De vil hjælpe med at skabe sammenhæng i Unionen og mellem

dens regioner indenfor energisektoren og vil samtidig fremme økonomisk, so-

cial og territorial samhørighed og bidrage til bekæmpelse af klimaændringer.

Dette er også relevant i en dansk kontekst. I Syddanmark etableres der for ti-

den datacentre af en størrelsesorden, hvor der kan være behov for at knytte

tyske byers varmebehov sammen med disse centres massive produktion af

overskudsvarme, for at sikre en høj effektivitet i deres energianvendelse. Det

Side 9/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

har også tidligere været undersøgt, om der kan være mulighed for at knytte

varmemarkeder sammen på tværs af Øresund.

ITD

–

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Generelle bemærkninger

Formålet med forslaget er at understøtte udviklingen af en højeffektiv infra-

struktur, der kan bidrage til at fremme jobskabelse samt opnåelse af intelligent,

bæredygtig og inklusiv vækst. Konkret skal CEF således bidrage til at frem-

skynde investeringer i transeuropæiske net og mobilisere offentlig og privat

finansiering.

Det fremgår, at en særligt vigtig målsætning med forslaget er at skabe større

synergivirkning mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sek-

tor. ITD kan fuldt ud støtte forslaget med det dertilhørende investeringsgrund-

lag på cirka 42 milliarder EUR i perioden 2021 til 2027.

Særligt noterer ITD det store fokus på klima, energi og digitalisering samt am-

bitionen om at skabe bedre sammenhæng mellem de enkelte sektorer. Eksi-

stensen af en effektiv infrastruktur med høj forsyningssikkerhed er helt afgø-

rende for vejgodstransportsektoren i fremtiden, når det kommer til energi og

digitalisering.

På digitaliseringsområdet går udviklingen i disse år meget stærkt inden for

transport- og logistikbranchen både i forhold til køretøjsteknologi og digitale

logistiksystemer. ITD er derfor helt enig i Kommissionens betragtning om, at

en effektiv digital infrastruktur og konnektivitet er en forudsætning for et vel-

fungerende digitalt indre marked. Dette indebærer, at der skal investeres i at

sikre udbredelsen af højhastighedsforbindelser, herunder eksempelvis 5G-

netværk.

Endeligt vil ITD gerne henlede opmærksomheden på, at de nuværende CEF-

midler på transportområdet for langt hovedpartens vedkommende er blevet

tildelt jernbanerne1. ITD finder det beklageligt, at én transportform er blevet

tilgodeset frem for at styrke samspillet på tværs transportformerne til gavn for

effektiviteten i hele transportbranchen. Det er særligt udtalt i relation til gods-

transporten, hvor den tunge vejgodstransport tegner sig for størstedelen af det

udførte transportarbejde. Dette bør ligeledes afspejles i den fremadrettede pul-

je af projekter, som delvist finansieres igennem CEF.

ITD har ingen specifikke bemærkninger til de enkelte artikler.

Danske Havne

Danske Havne støtter forslagets formål ”med henblik på at fremme jobskabel-

sen og opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst har Unionen brug for en

moderne højeffektiv infrastruktur, som kan bidrage til at forbinde og integrere

Side 10/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Unionen og alle dens regioner, inden for transport-, telekommunikations- og

energisektorerne.”

Det fremhæves i forordningen, at det anslås, at færdiggørelsen af TEN-T-

hovednettet senest i 2030 vil skabe 7,5 mio. mandår mellem 2017 og 2030 og

en yderligere stigning i BNP på 1,6 % i Unionen i 2030.

Hvis EU ønsker et transportinfrastruktur netværk, der på samme tid kan opfyl-

de både trafik efterspørgsel og støtte den økonomiske aktivitet, er det imidler-

tid nødvendigt at medtænke havnene væsentlig mere i de midler, der kan søges.

Der er afsat et beløb på 30,6 mia. EUR til transport og det samlede beløb er på

42,3 mia. EUR for transport, energi og den digitale sektor i perioden 2021-

2027.

I EU’s Transport hvidbog tilbage

i 2011 bekræftes betydningen af transport og

dets bidrag til Europas økonomi. I 2011 hed det, at hvis EU ønsker et transport-

infrastruktur netværk, der på samme tid kan opfylde både trafik efterspørgsel

og støtte den økonomiske aktivitet, vil det være nødvendigt med investeringer

for 250 mia. EUR i 2020 i henhold til EuropaKommissionens skøn. Dette beløb

vil fjerne flaskehalse og manglende led i Core Network. En yderligere investe-

ring på 250 mia. EUR vil forbedre det samlede netværk.

I 2013 udtrykte Danske Havne bekymring over, at der dengang ikke var nok

midler afsat til dækning af investeringsbehovet. De 32 mia. EUR, der i 2013

blev øremærket af EuropaKommissionen til Core Network i Connecting Euro-

pe-faciliteten dækkede kun lille del af de investeringsbehov. Rådets forslag in-

debar, at TEN-T tilskuddet blev skåret fra Kommissionens indledende forslag

på € 31,7 mia. (21,7 + 10 mia. for samhørighedslandene) til lidt mere end € 23

mia. (13 + 10 mia.). Kommissionens initiale forslag på 32 mia. EUR (eller om-

kring 3% af det samlede flerårige finansielle budget) er et vitalt minimum, som

bør sikres mere end nogensinde.

Danske Havne kan konstatere, at der i denne runde for perioden 2012-2017 er

afsat 42,3 mia. EUR til transport, energi og den digitale sektor. Det giver an-

ledning til at påpege, at der bør sættes mere end optimistiske ord og gode in-

tentioner bag udviklingen og gennemførelsen af en effektiv, bæredygtig og in-

klusiv europæisk transportinfrastruktur. De begrænsede midler vil skabe kom-

plikationer for at implementere TEN-T nettet i sin ønskede form og vil kræve

stramme prioriteringer.

30,6 mia. EUR er stadig tilgængelige for transportinfrastruktur. Men der er få

midler af disse, som core ports kan søge. De midler, der er afsat i forordningen,

som den foreligger bør efter Danske Havnes vurdering favne core-havnene i en

bredere forstand. Der skal være flere midler at søge for danske core-ports også.

Forordningen i dets nuværende format tilgodeser stort set ikke core-ports i

Side 11/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Danmark, da midlerne synes øremærkede projekter, der ikke er realiserbare i

dansk kontekst.

Er der flere midler der er direkte mulige for core-ports at søge samt i og for sig

også i forhold til resten af det samlede net, er det i Danske Havnes optik et klart

stærkere udgangspunkt for at realisere

målsætningen om ”CEF

til formål at

bidrage til gennemførelsen af begge lag i TEN-T: det strategiske backbone-net

(dvs. hovednettet) senest 2030 og resten af det samlede net senest 2050.”

DI Transport

DI er generelt positiv over for forslaget, der erstatter den eksisterende forord-

ning 1316/2013. Forordningen er det finansielle instrument, der anvendes ved

etableringen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) såvel som en velfun-

gerende transeuropæisk digital infrastruktur. DI støtter færdiggørelsen af en

velfungerende transeuropæisk infrastruktur indenfor transport, energi og tele

også efter 2020 og finder ovennævnte forslag nyttigt i bestræbelserne på at

skabe tilstrækkelig opbakning såvel politisk som finansielt til etableringen af

grænseoverskridende europæiske infrastrukturprojekter.

Nærværende forslag er tæt knyttet til Kommissionens udspil til næste budget

og der lægges heri op til at

tildele CEF’en 42,265 mia. Euro.

DI støtter forsla-

gets hensigter om mere sammenhængende transportinfrastruktur, en grønnere

transport, bedre digital infrastruktur, smarte løsninger for det offentlige såvel

som det private og mere sikkerhed indenfor alle områderne.

En velfungerende, effektiv infrastruktur i Europa er en væsentlig forudsætning

for at skabe bedre forhold for dansk eksport, et velfungerende digitalt indre

marked, samt et væsentlig bidrag til fortsat vækst i Europa og Danmark. Det er

derfor afgørende, at der afsættes de nødvendige midler til udvikling af den eu-

ropæiske infrastruktur.

DI støtter desuden udvidelsen af Skandinavien-Middelhavs hovednetkorrido-

ren fra Fredericia til Frederikshavn og Hirtshals.

Danske Rederier, Rederiforeningen af 2010 og Færgerederierne

Overordnet tager vi godt imod forslaget og prioriteringerne om at udvikle og

modernisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale

sektor, og om at lette det grænseoverskridende samarbejde inden for vedva-

rende energi, samtidig med at der tages højde for de langsigtede forpligtelser til

at dekarbonisere og at der lægges vægt på synergivirkningerne mellem sekto-

rerne.

Fra søfarten efterspørges dog den fulde anerkendelse af den maritime dimensi-

on som brohoved og integrator over landegrænser i den nye CEF. Det er derfor

væsentligt, at betydningen af “grænseoverskridende projekter” ikke er begræn-

set til landegrænser, men ligeledes inkluderer projekter over grænser forbundet

Side 12/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

af vand, og derved ligestiller den maritime dimension med andre grænseover-

skridende projekter.

Med henblik på at afspejle betydningen af at tage hånd om klimaændringer i

CEF’en henvises til overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gen-

nemføre Parisaftalen og dens forpligtelser til at nå De Forenede Nationers mål

for bæredygtig udvikling (SDG’erne).

Her henledes opmærksomheden ligeledes på en anden FN aftale, nemlig

IMO’s

klimaaftale fra 13. april 2018, som sætter høje ambitioner for shipping-

industriens CO2-reduktionsmål. EU (og EU-medlemslandene) har en stor aktie

i de ambitiøse mål og kravene i aftalen. Man bør derfor sikre, at der er midler

til at supplere de store investeringer der følger af forventningerne og kravene til

industrien. Dette vil der være mulighed for ved en specifik benævnelse i

CEF’en.

Hvad angår transport, har CEF til formål at bidrage til gennemførelsen af begge

lag i TEN-T. Her er det afgørende, at de maritime korridorer fortsat skal priori-

teres.

9 Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen har endnu ikke været forhandlet i Rådet, hvorfor andre landes detaljere-

de holdninger ikke kendes. Det er dog den klare forventning, bl.a. på baggrund

af generelle CEF-drøftelser i Kommissionens CEF-komite, at landene vil bakke

op om oprettelsen af en ny CEF for perioden 2021-2027.

Der er oprettet en såkaldt ’’Friends of the Presidency’’-gruppe,

hvor forhand-

lingerne skal varetages, idet forhandlingerne både dækker transport, energi og

digitalt og forslaget derfor ikke naturligt kan forhandles i kun én rådsarbejds-

gruppe.

10 Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende CEF ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende finansielle ramme for 2021-2027, idet rege-

ringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet ud-

giftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Inden for denne ramme kan regeringen støtte forslaget.

Regeringen lægger vægt på, at tildelingskriterierne i videst muligt omfang un-

derstøtter dansk hjemtag og bidrager med størst mulig EU-merværdi. Regerin-

gen vil derfor arbejde for,

at CEF’en opretholder fokus på de grænseoverskri-

dende projekter og projekter med grænseoverskridende betydning, der ofte har

høj samfundsøkonomisk værdi. Regeringen hilser det derfor velkomment, at

Femern Bælt-projektet fortsat tydeligt fremgår som et prioriteret projekt i for-

slaget.

Side 13/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

På transportområdet finansieres de grænseoverskridende projekter typisk af et

eller to lande, men de mobilitetsmæssige fordele ved projekterne kommer flere

lande til gode. Samtidig er godkendelsesprocedurerne for disse projekter sær-

ligt udfordrende, fordi projekterne typisk skal godkendes i to EU-lande. Disse

faktorer medfører et særligt behov for EU-støtte til de grænseoverskridende

projekter. Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag om, at den maksi-

male støttesats til de grænseoverskridende projekter på transportområdet fort-

sat skal være betydeligt højere end til øvrige transportinfrastrukturprojekter.

Det vurderes også positivt ift. mulighederne for yderligere EU-støtte til Femern

Bælt-projektet. På den baggrund støtter regeringen, at den maksimale støtte-

procentsats til grænseoverskridende transportprojekter hæves til de foreslåede

50 pct.

Regeringen finder det vigtigt, at CEF-midlerne ikke bliver spredt ud på for

mange underprioriteter og mindre projekter, idet det risikerer at udhule støtte-

grundlaget for de grænseoverskridende projekter.

Regeringen støtter den foreslåede udvidelse af TEN-T-hovednetkorridoren

Skandinavien-Middelhavet med vej- og banestrækningerne fra Fredericia op til

hhv. Hirtshals og Frederikshavn. På den måde får begge de to store internatio-

nale transportkorridorer igennem Danmark, hhv. den østlige korridor via

Fyn/Femern Bælt og Sjælland og

den vestlige ’’Jyllandskorridor’’, den højest

prioriterede status i TEN-T-sammenhæng. Alle fem danske regioner bliver

dermed repræsenteret på TEN-T-hovednetkorridoren Skandinavien-

Middelhavet.

Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til at understøtte en mere

bæredygtig søfart med hensyn til at imødegå klimaforandringer.

Regeringen forholder sig positivt til og støtter den reviderede forordning på

energiområdet, herunder ændringen om, at det fremover vil være muligt at

søge om støtte til grænseoverskridende VE-projekter. Rettidig udbygning af

energiinfrastruktur i Europa er centralt for at fremme det indre marked, øge

forsyningssikkerheden og fremme integration af vedvarende energi.

Regeringen er overordnet enig med Kommissionen i behovet for større udbre-

delse af adgangen til giga-bithastigheder og hurtig udrulning af 5G. Regeringen

kan derfor støtte forslaget om, at projekter, der har en grænseoverskridende

dimension, europæisk merværdi, og som ikke er kommercielt levedygtigte, i

den kommende budgetperiode får mulighed for tilskud til udrulning af meget

hurtige bredbåndsnet, fremme af 5G, og sammenkobling af EU og nabolandes

backbonenet.

Regeringen vil overordnet arbejde for, at forslaget i videst muligt omfang mål-

rettes initiativer med reel EU-merværdi og tager mest muligt hensyn til den

Side 14/15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 339: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

løbende udvikling i forhold til teknologier og tjenester, f.eks. ved alene at gen-

give de overordnede hensyn frem for teknologispecifikke krav.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen med forslaget lægger op til, at

CEF’en udelukkende bliver et instrument for direkte støtte. Det har i perioden

2014-2020 indtil videre været meget lav

efterspørgsel på CEF’ens såkaldte

fi-

nansielle instrumenter (lånegarantier). For projekter hvor det vil være relevant

med lånegarantier eller direkte lån, vil det fortsat være muligt

via ’’Invest EU’’

(afløseren for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, EFSI) og

Den Europæiske Investeringsbank, EIB.

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at forsimple administratio-

nen på en række områder, herunder fx reglerne for støtteprocentsatser og af-

rapporteringen fra projekterne til Kommissionen.

11 Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 15/15