GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Dato
J. nr.
16. juli 2018
2018-3352
Europa-Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af
Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU)
nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014
KOM(2018) 438
Nyt forslag.
Nyt notat.
1 Resumé
Europa-Kommissionen har ved KOM(2018) 438 af 6. juni 2018 fremsat for-
slag til forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om op-
hævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014.
Forslaget fastsætter retsgrundlaget for CEF for perioden efter 2020 (2021-
2027). Programmets overordnede målsætning er at udvikle og modernisere
de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor og
at lette det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi,
samtidig med at der tages højde for de langsigtede dekarboniseringsforplig-
telser og lægges vægt på synergivirkningerne mellem sektorerne.
I alt afsættes ca. 37,5 mia. EUR i 2018-priser, svarende til ca. 279,3 mia. kr.
Heraf afsættes ca. 27,2 mia. EUR (ca. 202,3 mia. kr.) til transportområdet, ca.
7,7 mia. EUR til energiområdet (ca. 57,2 mia. kr.) og 2,7 mia. EUR (ca. 20,1
mia. kr.) til det digitale område.
Med forslaget defineres for perioden 2021-2027 hvilke projekttyper inden for
områderne transport, energi og den digitale sektor, der er støtteberettigede,
kriterierne for evaluering, støtteprocentsatserne og kriterierne for den efter-
følgende projektadministration for de projekter, der bliver udvalgt til støtte.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende CEF ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende finansielle ramme for 2021-2027, idet
regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet
udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI. Inden for denne ramme
støtter regeringen forslaget. Med en ny CEF sikres det, at der i EU-
budgetperioden 2021-2027 (den flerårige finansielle ramme) fortsat kan tilde-