Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 338
Offentligt
1925020_0001.png
Kære Energiminister Lars Chr. Lilholt,
Vedr.: Dit svar af 19. juni 2018 - J nr. 2018-1069
Hvor du svarer bl.a. således:
” … Da sk E ergi og Da sk Fjer var e har i dgået e
biomasse (træflis og træpiller)
samt
…
Danmark har støttet etableringen af fælles bæredygtighedskriterier for biomasse på EU-niveau.
Da vi er et af de la de ed stor a ve delse af io asse til el og var e”.
Biomasse (træflis, træpiller, halm og biogas) er absolut ikke CO
2
-neutrale
–
læs denne
Experimentarium skriver på deres hjemmeside -
https://www.experimentarium.dk/klima/biobraendsler-til-kraftvarmevaerker
- bl.a. således:
”E gru d til at det er i teressa t at erstatte de fossile ræ dsler ed io asse, er at io asse er
CO2-neutral. Det betyder at den mængde CO2, der udledes når halm eller træ brændes svarer til
den mængde CO2, der er blevet optaget i planten ved fotosyntesen.
Ud over den CO2-mæssige fordel, er det en fordel, at der bruges forskellige typer brændsel i
energiproduktionssystemet. Fordi det giver mulighed for at vælge det billigste brændsel og
samtidig opretholde
forsy i gssikkerhede ”.
Jeg spurgte dem i en mail, om det ikke lige var at tage munden for fuld? For EA Energianalyse A/S
skriver, den 25. september 2014, på en pdf-fil på nettet
http://www.ea-energianalyse.dk/reports/CO2_effekt_af_biomasse_fremfor_kul.pdf
- bl.a.
således:
”Bio asse har ved for ræ di g e direkte CO e issio
ålt per for ræ dt e ergie hed, der er
lidt højere end kul. Medtages de såkaldte opstrøms - emissioner (forarbejdning og transport) og
typiske virkningsgrader på et effektivt kraftvarmeværk, har træflis en lidt lavere og træpiller en lidt
højere e issio sfaktor e d kul, ålt per produ eret e ergie hed”.
”I tide op til CO
-neutralitet, kan der opbygges en såkaldt CO2-gæld. CO2 -gæld betyder her, at
den samlede CO2-udledning stiger i en periode, når der sammenlignes med en reference på kul.
Spørgsmålene er hvor stor denne gæld bliver, hvornår den er tilbagebetalt, og hvor mange år der
går før der opstår CO2-neutralitet. Det er typisk sådan, at CO2-neutralitet indfinder sig flere år
efter, at den eventuelle CO2-gæld
er til age etalt”.
Experimentarium v/Projektleder og udstillingsudvikler Poul Kattler svarer mig pr. mail således:
”Ja, det er
ikke helt så entydigt nemt at sige at biobrændsler, som vi kender dem fra fx træpiller til
kraftværkerne er CO2-neutralt. Måske i princippet. Vi har et par steder været nødt til at forholde os
til dette, og har måtte læne os op ad myndigheders mening. Jeg har selv store skrupler med et
ra heaftale o
sikri g af æredygtig
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Henvendelse af 17/7-18 fra Jørn Holger Christensen om Grøn, Bæredygtig og CO2-fri Energiproduktion
1925020_0002.png
firkantet billede, der næppe er korrekt. Men vi har svært ved at være mere nuancerede, som jeg ser
det”.
Ergo erkender Experimentarium, at
” io ræ dsel er ikke e tydigt CO
-
eutralt” … ”vi har åttet læ e os op ad
e i g” … ”store skrupler ed et firka tet illede, der æppe er korrekt”.
y dighedernes
Der vil jo også være problematikken med genplantning, så nye træer/skove tager over for de som
faldt og blev brændt, specielt for den enorme importerede del af bl.a. træ- piller og flis.
2011:
https://ing.dk/artikel/nedkoling-gor-flydende-naturgas-til-en-klimasynder-
103005?utm_medium=email&utm_source=ing.dk&utm_campaign=tipenven
Nedkøling gør flydende naturgas til en klimasynder
Den hastigt voksende energiform, flydende naturgas, giver et fire gange så højt CO2-
udslip som almindeligt naturgas, når gassen skal bringes frem til danskerne.
I det hele taget er jo ikke så bæredygtig eller CO
2
-neutral, som du og EU forudsætter ved indgåelse
af de fælles bæredygtighedskriterier, som I har opstillet i EU-regi.
Det økologiske landbrug
–
i jagten på ren økologi
–
kunne man vel forvente nedpløjning af en
større del af resthalmmassen med den optagne CO2
–
frem for at sende det til forbrænding, og
derved sende mere CO2 op i luften.
Ifølge økologer kan den nedpløjede mængde halm forbedre jordens mikrobiologi og samtidig
reducere behovet for kemiske gødskningsmidler, på denne måde kan det ligeledes forbedre de
økologiske landmænds bundlinje. For det konventionelle landbrug ville metoden også være
effektiv f.eks. ved skovrejsning på jordstykker med lav bonitet (dårlig jord), der så ville have en
positiv effekt på det danske CO2-regnskab.
Derudover skriver Teknologisk Institut på dette link bl.a. således
https://www.teknologisk.dk/ydelser/groen-produktion-af-brint-kan-blive-en-maade-at-gemme-
stroem/36940
under denne overskrift:
Grøn produktion af brint kan blive en måde at gemme strøm
”Med et yt projekt liver det u uligt at produ ere ri t i i dre a læg ved hjælp af
induktionsopvarmede katalytiske processer. Dermed bliver brintproduktionen fleksibel i forhold til at
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Henvendelse af 17/7-18 fra Jørn Holger Christensen om Grøn, Bæredygtig og CO2-fri Energiproduktion
1925020_0003.png
udnytte overskudsstrøm fra eksempelvis vindmøller. Samtidig kan det blive en måde til at gemme
overskudsstrø . Projektet odtager i vesteri g fra I ovatio sfo de ”
”I det ye projekt ed I ovatio sfo de bliver der udviklet e
ere fleksibel tek ologi baseret
på induktionsopvarmning af katalysatoren, der giver mulighed for at benytte grøn strøm fremfor
opvarmning ved gasafbrænding. Ved at inkorporere magnetiske materialer i katalysatoren kan
induktionsvarme afsættes direkte til den kemiske reaktion, der producerer brint.
Projektet vil muliggøre design og konstruktion af små decentrale brintanlæg, der effektivt kan
producere brint. De induktionsopvarmede anlæg vil være fleksible i forhold til at udnytte
overskudsstrøm fra eksempelvis vindmøller, da de kan startes og slukkes hurtigt, lidt ligesom
induktionskogeplader, og derved giver teknologien mulighed for at lagre overskudsstrøm som
energirig brintgas.
- Det største overordnede samfundspotentiale ligger i, at dette er en måde at lagre
overskudsstrøm på. Noget andet er, at det kan blive en grønnere og mere effektiv måde at
fremstille brint på end de metoder, man har i dag, siger Cathrine Frandsen, professor på DTU
Fysik. ”
Om dette emne skriver 3 forskere fra Siemens Gamesa Renewable Energy A/S på dette link bl.a.
således:
https://ing.dk/artikel/kronik-vindmoeller-skal-producere-groent-braendstof-skibsmotorer-
212575?utm_medium=email&utm_source=ing.dk&utm_campaign=tipenven
”De idé, vi ser på, er at ko le ri te sa
e
ed kvælstof itroge
-N), således at der skabes
NH3
–
ammoniak, som består af et nitrogen-atom (N) koblet med tre hydrogen-atomer (H).
Vi vil anvende den grønne brint og koble den sammen med kvælstof, som trækkes ud af
atmosfæren, der som bekendt består af 78 pct. kvælstof.
Hele pro esse skal drives
ed strø
fra vedvare de e ergikilder so
vi d øller og sol eller.”
Det smarte her (NH
3
), er jo at der frembringes GRØN BRINT båret af KVÆLSTOF som findes i atmosfæren.
”At ruge kvælstof til at ære ri te giver e række fordele fre
ruge kul ri tefor i delser”.
for at ruge ri t direkte og fre
for at
”Produktio af NH ka især ske ved hjælp af de del af elproduktio e , der ikke kan
afsættes til
elnettet, f.eks. i perioder med overproduktion, men den kunne også tænkes at ske i områder uden
adgang til noget elnet, men med mulighed for store mængder vedvarende energi, herunder også
vandkraft. Sådanne muligheder kunne f.eks. findes i Grønland eller Island.
Pro esse , der er si pel og velafprøvet, er vist i ske aet heru der.”
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Henvendelse af 17/7-18 fra Jørn Holger Christensen om Grøn, Bæredygtig og CO2-fri Energiproduktion
1925020_0004.png
Ing.dk skrev i en artikel 31. maj 2018 bl.a. således:
https://ing.dk/artikel/ny-legering-kan-femdoble-batterikapacitet-
213350?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=ing_daglig
Ny legering kan femdoble batterikapacitet
Det norske institut for energiteknik har udviklet en ny siliciumlegering, som kan bruges i
batterianoder. Det har høj energikapacitet, men holder langt bedre end anoder af rent silicium.
”E y sili iu legeri g i a ode på li-ion
batterier, gør det muligt at få noget af den høje kapacitet fra rent
silicium, men uden at anoden går i stykker efter få opladninger.
Det viser ny forskning fra det norske Institutt for energiteknikk, som netop har udgivet en pressemeddelelse
om opfindelsen.
Anoder lavet af ren silicium har en meget høj energikapacitet. Teoretisk er den 10 gange højere end for
grafit, men de er også skrøbelige og sprækker ved gentagne op- og afladninger. Det skyldes, at
siliciumpartiklerne ekspanderer med op mod 400 pct. under ladning og tilsvarende trækker sig sammen
under afladning.
Ladekapaciteten på den nye siliciumlegering er lavere end med rent silicium, men da kapaciteten for silicium
i forvejen er ret høj, er kapaciteten med det nye materiale godt 3-5 gange højere end med de grafitanoder,
som bruges i moderne lithium-io
atterier”.
Disse Lithium-ion batterier, der har mange anvendelsesmuligheder, kan også modtage overskuds-el fra sol
og/eller vind!
Grøn brint (H) ved hjælp af Grøn energi fra solceller og/eller (hav)vindmøller + kvælstof fra atmosfæren,
nye langtidsholdbare Lithium-ion batterier med el fra solceller og/eller (hav)vindmøller, det bliver vel
næppe mere grønt, bæredygtig og CO
2
-frit!