Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 331
Offentligt
1921861_0001.png
NOTAT
Bemærkninger til sagen om
kommunale genbrugsbutik-
ker
Baggrund
I forbindelse med at ISOBRO og Dansk Affaldsforening har haft foretræde for
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, har udvalget modtaget en del materiale.
I dette notat beskriver vi, hvordan vi ser på en række juridiske aspekter af sagen.
Notatet kommenterer indirekte på
ISOBRO’s materialer
til udvalget,
DI’s brev til
udvalget (EFK alm. del Bilag 295) og Ministerens svar på spørgsmål fra udvalget
stillet den 1. juni 2018 (spørgsmål 287 alm. del).
Ankestyrelsen har klart udtalt, at kommunerne må drive genbrugsbutikker. Vi har
vedlagt et juridisk notat fra HORTEN, der beskriver hvordan kommunerne lovligt
kan drive genbrugsbutikker. Notatet har været sendt til Ankestyrelsen i forbin-
delse med den sag, DI industri rejste i starten af 2015 om lovligheden af kommu-
nale genbrugsbutikker.
Det er vores opfattelse, at eventuelle tvetydigheder i lovgivningen kan løses, hvis
de genstande/produkter, borgerne afleverer på genbrugspladsen betragtes som
affald. Denne fortolkning er mulig i dag, da alt der afleveres i den kommunale
genbrugspladsordning pr. definition er affald og dermed kommunens ansvar.
03.07.2018
Side 1 af 6
J.nr. NIR 4.5.14.9.5-03
Dansk Affaldsforening
Vodroffsvej 59, 1.
1900 Frederiksberg C
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
Formål med den kommunale opgavevaretagelse på affaldsområdet
Kommunerne løfter deres opgaver på affaldsområdet med udgangspunkt i miljø-
beskyttelsesloven. De væsentligste formål, der er styrende for kommunernes ar-
bejde på affaldsområdet er fremhævet:
§ 1.
Loven skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan
ske på et
bæredygtigt grundlag
i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarel-
sen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2.
Med denne lov tilsigtes særligt
1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vi-
brations- og støjulemper,
2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for men-
nesker,
3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,
4) at fremme anvendelse af renere teknologi og
5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med af-
faldshåndtering.
De præcise regler, som kommunerne skal arbejde under, er beskrevet i miljøbe-
skyttelseslovens kapitel 6 og i affaldsbekendtgørelsen (nr. 1309 af 18. december
2012).
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 4/7-18 fra Dansk Affaldsforening om genbrugsbutikker som opfølgning på foretræde den 21/6-18
1921861_0002.png
Forberedelse med henblik på genbrug er en af de opgaver, kommuner skal vare-
tage. Faktisk den fornemmeste, da den ligger øverst i det affaldshierarki, kommu-
nerne skal følge (§ 12, stk. 1 i affaldsbekendtgørelsen).
En af måderne at løfte den opgave på er ved at etablere en genbrugsbutik. Det
er til gavn for miljøet, for borgerne, har ofte en social/arbejdsmæssig vinkel og
kan være til gavn for genbrugspladsens økonomi.
Der er andre måder at løfte denne opgave på, som fx at etablere byttehjørner,
samarbejde med frivillige organisationer, sælge det direkte til en privat genbrugs-
butik eller en kombination af mulighederne.
Pointen er, at kommunerne og affaldsselskaberne skal fremme (forberedelse
med henblik på) genbrug, for at opfylde deres pligter.
Samtidig anerkender vi de frivillige organisationers indsats. Det er grunden til, at
vi såvel på landsplan som lokalt, konstant arbejder for at være i dialog med dem,
således at vi finder løsninger, alle er tilfredse med.
Side 2 af 6
Genbrugsgenstande eller affald?
Genbrugsgenstande defineres ikke som affald. De er derfor ikke omfattet af
miljø- og affaldslovgivningen.
Dette giver god mening i almindelighed. Borgere og virksomheder skal naturligvis
kunne sælge, donere eller forære deres genbrugsgenstande til andre uden at
være omfattet af miljø- og affaldslovgivningen.
På de kommunale genbrugspladser giver den juridiske skelnen mellem gen-
brugsgenstande og affald dog ikke mening, da det i praksis er umuligt at se, om
noget affald/produkt er til direkte genbrug (en genbrugsgenstand) eller skal forbe-
redes med henblik på genbrug.
Forberedelse med henblik på genbrug
Forberedelse med henblik på genbrug er defineret som (affaldsbekendtgørelsens
§ 3, pkt. 24):
”
Enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller repa-
ration, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes,
således at de kan genbruges
uden anden forbehandling.”
Kommunerne må lovligt sælge affald, der kan genbruges (efter at være forberedt
med henblik på genbrug) til private og erhvervsdrivende, da det herved sikres at
affaldet genbruges. Dette fremgår af Ankestyrelsens udtalelse af 28. juni 2017
(side 8-9).
Dette salg kan ske via en kommunal genbrugsbutik, hvis det ud fra fx en værdi-
spildsbetragtning vurderes at være en fornuftig løsning.
Men hvis kommunen modtager ”genbrugsgenstande” på sin genbrugsplads, er
de ikke omfattet af affaldsreglerne
(de skal ikke ”forberedes med henblik på gen-
brug”),
og kan derfor ikke sælges på samme vilkår som affald, der genbruges ef-
ter at være forberedt med henblik på genbrug.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 4/7-18 fra Dansk Affaldsforening om genbrugsbutikker som opfølgning på foretræde den 21/6-18
1921861_0003.png
Det bemærkes, at Ankestyrelsen inddrager det forhold, at borgeren typisk vil lade
kommunen vurdere om,
en ”genstand” er egnet til direkte genbrug eller skal un-
derkastes affaldsbehandling.
Side 3 af 6
Ankestyrelsen vurderer, at genbrugsgenstande kan sælges efter kommunalfuld-
magtsreglerne om accessorisk virksomhed, uden at drage en endelig konklusion
omkring kommunens eventuelle pligt til at bortforpagte opgaveløsningen.
Hvis kommunen ønsker at sælge genbrugsgenstande skal det således ske efter
andre
vilkår, end deres salg af ”genbrugsgenstande”, der er blevet forberedt med
henblik på genbrug.
Den juridiske skelnen mellem genbrugsgenstande og affald, giver ikke mening på
en kommunal genbrugsplads, blandt andet fordi den stort set er umulig at hånd-
tere. Det er illustreret med eksemplet i nedenstående boks.
DE TO STOLE PÅ GENBRUGSPLADSEN
En borger kommer til en genbrugsplads og vil aflevere to stole. Stolene er
ens, men på den ene stol er benet løst og skal sættes fast med en skrue,
inden stolen kan bruges. Den anden stol kan bruges direkte (en gen-
brugsgenstand).
Stolen med det løse ben er omfattet af affaldsreglerne, mens den anden
ikke er. Stolen med de løse ben kan derfor uden videre sælges i den
kommunale genbrugsbutik efter, at benet er skruet fast.
Men den går ikke for den anden stol, da det jo er en ”genbrugsgenstand”,
der ikke er omfattet af affaldsreglerne. Det giver genbrugspladsen og bor-
geren forskellige muligheder:
•
De kan sende borgeren hjem med stolen, da de ikke må modtage
genbrugsgenstande i den kommunale genbrugspladsordning
De kan henvise borgeren til frivillige genbrugsbutikker, der modtager
genbrugsgenstande
Hvis borgeren ikke vil have stolen med hjem, kan vedkommende blot
kaste den ned i containeren til brændbart affald
De kan bede borgeren slå et ben på stolen løs eller gøre den lidt be-
skidt, således at stolen juridisk set kan defineres som affald
De kan modtage stolen, og sælge den efter reglerne om accessorisk
virksomhed.
•
•
•
•
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 4/7-18 fra Dansk Affaldsforening om genbrugsbutikker som opfølgning på foretræde den 21/6-18
1921861_0004.png
Uanset hvilken løsning, der vælges giver den ringe værdi for borgeren,
genbrugspladsen og miljøet set i forhold til at lade begge stole være om-
fattet af affaldsreglerne fra starten af.
Samtidig er det en forudsætning, at der er en pladsmand tilstede, i det
øjeblik borgeren afleverer sit affald/genbrugsgenstand, som kan vejlede
borgeren om reglerne. Det er ikke tilfældet, da det vil koste genbrugs-
pladsen cirka 500.000 kroner ekstra pr. år, hvis der skal ansættes en per-
son til fast at stå og vejlede alle, der kommer med affald/genbrugsgen-
stande på genbrugspladsen.
Genbrugspladsen vil derfor i praksis ofte stå i situationer, hvor de har
modtaget ”genbrugsgenstande”,
selvom de ikke har bedt om det. Da gen-
brugsgenstande ikke er omfattet af affaldsreglerne, må kommunerne i
princippet ikke finansiere håndteringen af dem via affaldsgebyret (”bytte-
hjørner” må dog gerne gebyrfinansieres ifølge miljøministerens svar på
spørgsmål nr. 3 og 4 til L 13, 2010-11).
Det er vores opfattelse, at problemstillingerne kan løses ved at definere
alle materialer og genstande, der kommer på en genbrugsplads som af-
fald.
Side 4 af 6
Genbrugsbutikken er en del af genbrugspladsen
Genbrugsbutikken er efter vores opfattelse en del af genbrugspladsordningen,
der finansieres af et gebyr. På genbrugspladsen modtages en række fraktioner,
der skal behandles i henhold til lovgivningen og lokalpolitiske prioriteringer.
Efter affaldet er modtaget på pladsen skal det afsættes. Noget affald kan kom-
munen få penge for, og andet affald koster det penge at komme af med. Indtæg-
ter og udgifter i forbindelse med ”salg” af affald fra genbrugspladsen
indgår i den
samlede økonomi for genbrugspladsordningen, og påvirker dermed størrelsen på
det genbrugspladsgebyr, der opkræves hos borgerne.
Affald der kan forberedes med henblik på genbrug, kan betragtes som enhver
anden fraktion, der modtages på genbrugspladsen. For papir giver det typisk
mest mening at afsætte det direkte til en privat aktør. Måske vælger kommunen
at samle papir fra alle deres genbrugspladser inden det sælges, da det kan øge
den økonomiske værdi.
For affald, der kan forberedes med henblik på genbrug, kan det give mest me-
ning af afsætte det til borgerne fra en genbrugsbutik beliggende ved genbrugs-
pladsen. Blandt andet ud fra en værdispildsbetragtning.
Det giver mening, at afsætningen af (genbrugeligt) affald via en genbrugsbutik
ikke skal dække omkostningerne til butikken. Det svarer til at kræve at afsætnin-
gen af hver enkelt affaldsfraktion fra genbrugspladsen skal dække kommunens
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 4/7-18 fra Dansk Affaldsforening om genbrugsbutikker som opfølgning på foretræde den 21/6-18
1921861_0005.png
omkostninger for hver enkel fraktion. Et krav der selvsagt ikke kan gennemføres,
da driften af genbrugspladsen, herunder afsætningen, samlet set er en omkost-
ning, der skal dækkes af det genbrugspladsgebyr, der opkræves hos husholdnin-
gerne.
Side 5 af 6
Når det er sagt, skal de kommunale butikker naturligvis overholde den lovgivning,
der gælder for butikker/detailhandlen, herunder sælge deres varer til markeds-
pris.
Hvilke frivillige organisationer skal have adgang til genbrugspladserne?
ISOBRO forholder sig ikke til, at deres frivillige organisationer ikke er de eneste,
der sælger genbrugsgenstande. Der findes mange andre (lokale) foreninger, der
også har en indkomst via genbrugssalg. Det kan fx være spejdere og sportsklub-
ber.
Det må nødvendigvis være de lokale myndigheder, der træffer beslutning om,
hvilke frivillige organisationer der eventuelt skal have adgang til deres genbrugs-
pladser (genbrugeligt affald) ud fra saglige hensyn, herunder princippet om lige-
behandling.
ISOBRO tager heller ikke højde for, at nogle mennesker gerne vil have deres
genstande genbrugt, men ikke ønsker det skal
ske via ISOBRO’s medlemmer,
og derfor afleverer det på genbrugspladsen.
De frivillige organisationers adgang til genbrugsgenstande
Ministeren afviser vores udlægning af Forsyningsstrategien med henvisning til, at
strategien forholder sig til affaldssektoren og ikke genbrugsmarkedet.
Vi vil starte med at konstatere, at hvis det var så enkelt at skelne mellem affalds-
sektoren og genbrugsmarkedet som ministeren giver udtryk for, havde vi næppe
de pågående diskussioner, uoverensstemmelser og foretræder omkring kommu-
nernes ret til at drive genbrugsbutikker.
Som vi har gjort det klart, giver det på en genbrugsplads ikke praktisk mening at
skelne mellem genbrugsgenstande og affald (der kan forberedes med henblik på
genbrug). Mister kommunerne retten til at drive virksomhed (herunder genbrugs-
butikker), vil det betyde at behandlingen af alt affald fra genbrugspladsen vil blive
udbudt, herunder også affald der kan forberedes med henblik på genbrug.
I mange kommuner har frivillige organisationer adgang til (genbrugeligt) affald,
der modtages på de kommunale genbrugspladser. Det vil stort set ophøre, hvis
forsyningsstrategien implementeres.
Men der vil fortsat komme ”genbrugsgen-
stande” på de kommunale genbrugspladser, som de frivillige organisationer ikke
længere kan få adgang til. At tro andet er naivt.
Bemærkninger til DI’s henvendelse af 18. juni 2018
(bilag 295, EFK
alm. del)
Vi har nogle konkrete bemærkninger til DI’s henvendelse.
Vi kan konstatere, at
der fortsat er emner, hvor DI ser anderledes på juraen og Ankestyrelsens udta-
lelse end vi gør.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 4/7-18 fra Dansk Affaldsforening om genbrugsbutikker som opfølgning på foretræde den 21/6-18
1921861_0006.png
Accessorisk virksomhed
Det er vores juridiske vurdering, at affald der er forberedt med henblik på gen-
brug lovligt kan sælges til markedspris i en kommunal genbrugsbutik uden sær-
lige krav til butikkens økonomi. Ankestyrelsens udtalelse ses ikke at gå imod den
fortolkning.
Ankestyrelsens overvejelse om accessorisk virksomhed handler efter vores op-
fattelse om salg af genbrugsgenstande, som genbrugspladsen modtager. Os be-
kendt sælges der ikke genstande i de kommunale genbrugsbutikker, der ikke er
affaldsbehandlet i form af kontrol, rengøring eller reparation.
Krav om kommunale genbrugsaktiviteter
Vi har skrevet, at kommuner der driver genbrugsbutikker, gør det for at løfte de-
res pligtmæssige opgaver. Vi har aldrig påstået, at kommunerne er pålagt at
drive genbrugsbutikker.
Forberedelse med henblik på genbrug er en kerneopgave for kommunerne, hvor-
for afsætning af det behandlede affald også er det. Dette kan ske gennem en
genbrugsbutik, men opgaven kan naturligvis løftes på anden vis.
DI blander tilsyneladende salg af affald, kommunerne har behandlet (kerneop-
gave) sammen med salg af genbrugsgenstande (accessorisk virksomhed).
Dækning af omkostninger
Kommunale genbrugsbutikker, der sælger affald der er forberedt med henblik på
genbrug er efter vores juridiske vurdering en del af genbrugspladsordningen. An-
kestyrelsens udtalelse ses ikke at anfægte den vurdering - tværtimod.
DI’s
fortolkning vil svare til, at genbrugspladsgebyret ikke må bruges til at dække
de omkostninger, genbrugspladsen har til fx behandling af asbest, der modtages
på genbrugspladsen.
Det vil i givet fald være ulovligt (krydssubsidiering), hvis kommunen finansierede
behandlingen af asbest fra genbrugspladsen med penge fra andre ordninger eller
med skattekroner.
Hvad er den alternative behandling?
Den alternative affaldsbehandling til genanvendelse, forbrænding (anden nyttig-
gørelse) eller deponering (bortskaffelse) er forberedelse med henblik på genbrug
(affaldsbekendtgørelsens § 12, stk. 1).
Alt affald, der er modtaget og/eller behandlet på genbrugspladsen skal afsættes,
og afsætningsprisen (positiv som negativ) indgår selvfølgelig i genbrugspladsens
samlede økonomi.
DI bliver tilsyneladende ved med at forveksle salg af affald, kommunerne har be-
handlet med salg af genbrugsgenstande.
Side 6 af 6