Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 331
Offentligt
1921860_0001.png
NOTAT
−
FORETRÆDE
Økonomiske kommentarer til
ISOBRO’s materiale
Der er en række mangler i analysen fra ISOBRO vedr. økono-
mien i genbrugsbutikker. Dels er der tale om en driftsøkono-
misk sammenligning og dels er de to typer genbrugsbutikker,
de frivillige butikker og de kommunale butikker, ikke sammen-
lignelige.
04.07.2018
Side 1 af 5
J.nr. 4.5.14.9.5 MG
Dansk Affaldsforening
Vodroffsvej 59, 1
1900 Frederiksberg C
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
Driftsøkonomisk sammenligning
ISOBRO’s analyse
bygger på regnskabstal fra genbrugsbutikker i 6 kommuner,
og er derfor en driftsøkonomisk sammenligning mellem to typer butikker og
ikke
en samfundsøkonomisk analyse. I en samfundsøkonomisk analyse tages der
normalt højde for en række effekter, som er svære at opveje mod hinanden
−
mere end bare driftsøkonomien, f.eks. skal følgende måles i en komplet sam-
fundsøkonomisk analyse: Beskæftigelse, økonomisk vækst, renteniveau, inflati-
onsniveau, den offentlige balance m.m.
Når ISOBRO i flere figurer i deres materiale skriver ”Det samfundsøkonomiske
overskud”,
menes der driftsoverskuddet.
ISOBRO foretager en sammenligning af
overskuddet i driftsøkonomien i butikkerne, som I sig selv giver værdi til organi-
sationerne, og ikke nødvendigvis giver den samme værdi til samfundet som hel-
hed.
Det er i denne sammenhæng ikke aktuelt at diskutere, hvilke samfundseffekter
de forskellige butikker bidrager med, da der udelukkende er tale om driftsøko-
nomi.
I ISOBRO’s materiale
nævnes der i hvor høj grad de tjente penge fra de fri-
villiges butikker
”bliver i” kommunen til forskellige aktiviteter, mens aktiviteter/bi-
drag fra de kommunale butikker ikke anerkendes. Her kan der bl.a. nævnes: mil-
jøeffekt, sociale- og lokale arbejdspladser, minimering af affaldsgebyret hos kom-
munens borgere samt ikke mindst betaling af indkomstskat og moms.
Frivillige og kommunale butikker er forskellige
For at foretage en sammenligning af,
hvilken driftsøkonomi der er ”bedst”, skal
man sørge for, at det der sammenlignes, har tilstrækkeligt med fælles karakteri-
stika. Sammenligningen i ISOBRO’s materiale tager udgangspunkt i, at de to for-
skellige butikker sælger genbrugelige effekter, men her stopper de fælles træk.
Vi ser to typer genbrugsbutikker, som hver løser forskellige opgaver, under for-
skellige vilkår. For at sikre, at sammenligningen er valid, skal disse forskellighe-
der udlignes kunstigt, for at give et retvisende billede
−
det vurderer Dansk Af-
faldsforening ikke er muligt
–
og i øvrigt ikke forsøgt i ISOBRO’s materiale.
De frivillige organisationer modtager genbrugsgenstande gratis fra borgere, de
kan annoncere efter borgernes genbrugsgenstande, de ”ansatte” er frivillige og
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 4/7-18 fra Dansk Affaldsforening om genbrugsbutikker som opfølgning på foretræde den 21/6-18
1921860_0002.png
arbejder derfor gratis, de er momsfritaget, de kan placere deres butikker, hvor
der er flest kunder og i mange tilfælde har de gratis adgang til genbrugsgen-
stande fra de kommunale genbrugspladser. Dernæst er deres mål at generere
størst muligt overskud.
Side 2 af 5
De kommunale butikker arbejder med affald afleveret på genbrugspladserne og
har dermed omkostninger forbundet med indsamlingen, de må ikke annoncere
efter genbrugsgenstande, de skal betale løn til de ansatte (almindelige stillinger
eller særlige ansættelsesforhold, som f.eks. flexjob, sprogforløb og skånejob), de
skal svare moms og kan i øvrigt ikke placere deres butikker, hvor de har lyst. En-
delig er deres mål at skulle levere resultater på flere bundlinjer: 1) sikre miljøge-
vinster ved at løfte mest muligt affald op i affaldshierarkiet, dvs. at genbruge mest
muligt og 2) få flest mulige ind på arbejdsmarkedet, ved f.eks. at oprette særlige
stillinger.
Det eneste, de to forretningsmodeller har til fælles, er flowet gennem butikkerne
af genbrugelige genstande, dog er der i øget omfang ikke tale om sammenligne-
lige varegrupper, da de kommunale butikker udvider med f.eks. genbrugsbygge-
markeder. Det gør altså
ikke
sammenligneligheden valid, hvilket gør figur 1 og 2 i
ISOBRO’s notat
”Samfundsøkonomien
i kommunale genbrugsbutikker”
uanven-
delige til formålet om at belyse, hvilken af de to typer forretningsmodeller der bi-
drager mest til samfundet.
ISOBRO sammenligner kun på én bundlinje
−
den driftsøkonomiske
−
derfor er
det klart, at det er den butik med netop dét entydige fokus, der vil klare sig bedst.
Resultatet af ISOBRO’s sammenligning ender med at give et billede af, hvad den
ene butik fokuserer på, men giver ikke et billede af den anden butiks fokus
−
nemlig miljøgevinster og at løfte så meget affald op i affaldshierarkiet som over-
hovedet muligt samt jobskabelse.
Hvad er markedsprisen på et genbrugsmarked?
ISOBRO gør
i deres materiale meget ud af, at kommunerne skal sælge ”gen-
brugsvarerne” til ”markedsprisen”. Vi ser,
at der ikke kun er ét, men rigtig mange
genbrugsmarkeder, hvor der under forskellige forudsætninger udveksles brugte
genstande af alskens slags.
Der er de to veninder, der sælger brugt legetøj på et tæppe på villavejen, Lau-
ritz.com, Den Blå Avis, loppemarkeder, ”gratis ting”, et utal af hjemmesider for
køb og salg af brugte genstande, genbrugsbutikker drevet af frivillige organisatio-
ner, byttehjemmesider, antikvitetsbutikker, forældre der giver ting videre til deres
børn, kommunale genbrugsbutikker og meget mere.
På så broget et marked giver det stort set ikke mening at tale om ”markedspri-
sen”
for en bestemt genstand. Nogen
forærer gerne 6 vinglas væk, mens andre
vil have (og kan få) 120 kroner for dem. Prisen afhænger ganske enkelt af kon-
teksten, herunder tid og sted.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 4/7-18 fra Dansk Affaldsforening om genbrugsbutikker som opfølgning på foretræde den 21/6-18
1921860_0003.png
Priserne i de kommunale genbrugsbutikker fastsættes derfor blandt andet ud fra
erfaringer, hensynet til varernes flow gennem butikken og butikkens geografiske
placering.
Vi er således ikke bekendt med, at der eksisterer særlige ”markedspriser” for
særlige genbrugsprodukter eller genbrugsproduktgrupper. Vi har flere gange
bedt ISOBRO om at fortælle, hvordan de fastsætter ”markedspriserne” i deres
butikker, dog uden af få svar.
Diskussionen om ”markedspriser” er efter vores opfattelse meningsløs,
når det
handler om genbrugsvarer. I stedet burde vi sammen fokusere på at etablere et
samarbejde og et system, der får flest mulige genbrugsvarer i cirkulation.
Side 3 af 5
Kommunale genbrugsbutikker er et supplement
Mest muligt skal genbruges inden det kommer på de kommunale genbrugsplad-
ser. Derfor er de kommunale genbrugsaktiviteter, herunder de kommunale gen-
brugsbutikker, alene et supplement til det samlede genbrugsmarked. Kommunale
aktiviteter på genbrugsområdet vil skulle eksistere i al den tid borgerne fortsat
kommer med affald, der kan genbruges til genbrugspladserne.
De kommunale genbrugsbutikker som danner baggrund for analysen, bruges
som årsag til en tilbagegang i salget i de frivillige butikker fra 2015 til 2016. To af
de kommunale genbrugsbutikker som indgår i analysen, har eksisteret i mellem
25 og 30 år før 2015. Det er derfor ikke sandsynligt, at den pludselige tilbage-
gang fra 2015 til 2016 skyldes en genbrugsbutik, der har kørt i 30 år. En anden af
de kommunale genbrugsbutikker i analysen er så nyligt etableret (2017), at de
(som det også fremgår i rapporten) ikke reelt har bidraget til analysens resultater.
Derudover er der altså 4 butikker tilbage, som reelt kan have indflydelse
−
så er
spørgsmålet bare, om det så netop er den kommunale butik eller andre faktorer,
der spiller ind i tilbagegangen hos de frivillige butikker.
I analysen nævnes ikke alle de platforme og muligheder der er i Danmark for at
genbruge. Udover de næsten 1000 frivillige butikker og de ca. 50 kommunale
genbrugsbutikker, er der et utal af loppemarkeder, vintage-shops, idrætsforenin-
ger med gensalg, Facebookgrupper til gensalg, online platforme så som Den Blå
Avis (DBA), Tradono (lanceret i 2015), Reshopper (lanceret i 2012), Trendsales,
Gul og Gratis, Lauritz.com osv.
F.eks. er antallet af annoncer på DBA steget fra ca. 10 mio. i 2013 til over 19
mio. i 2016 altså en stigning på 88 % på 3 år.
ISOBRO undlader desuden at fortælle om den interne konkurrence, der er mel-
lem deres medlemmer. Der ligger typisk genbrugsbutikker i samme områder, der
drives af forskellige frivillige organisationer. Da de alle gerne vil tjene flest mulige
penge til deres organisationer, konkurrerer de naturligvis om kunderne og tilsva-
rende konkurrerer de om at få de bedste genbrugsvarer (gratis) fra borgerne i lo-
kalområdet.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 4/7-18 fra Dansk Affaldsforening om genbrugsbutikker som opfølgning på foretræde den 21/6-18
1921860_0004.png
Endelig findes der også genbrugsbutikker, der opererer på kommercielle vilkår.
De konkurrerer i realiteten med de frivillige organisationers genbrugsbutikker,
men uden de samme gunstige vilkår, de frivillige organisationers genbrugsbutik-
ker arbejder under.
Side 4 af 5
Der er altså flere årsager til at salget kan være faldet visse steder, selvom der i
det store hele genbruges mere og mere.
Igen er vores budskab, at der kommer mere ud af at samarbejde i stedet for at
føre nyttesløse og kontraproduktive diskussioner om en konkurrence, der reelt
ikke eksisterer.
De frivillige genbrugsbutikker er ikke et gratis alternativ
ISOBRO mener, at det er omkostningsfrit at aflevere genbrugsgenstande, der
kommer på genbrugspladserne til de frivillige organisationer. Det er ikke korrekt.
Omkostninger for genbrugspladsen vil afhænge af, hvordan man organiserer det
og hvilken aftale man laver med den/de frivillige organisationer. Men omkost-
ningsfrit er det ikke.
Kommunen/selskaber skal bruge penge og ressourcer på fx at lave aftalerne
med de frivillige organisationer, informationsmateriale, stille materiel til rådighed,
holde øje med containerne, vejledning på genbrugspladsen, eventuelt mistet ind-
tjening, oprydning, tilbagetagning af de genbrugelige genstande, som ikke sæl-
ges i butikkerne og/eller gratis udleje af arealer på genbrugspladsen. De omkost-
ninger dækkes typisk via borgernes genbrugspladsgebyr.
Hvad siger tallene?
Efter forespørgsel har Dansk Affaldsforening modtaget en række tal fra ISOBRO,
som ligger til grund for den sammenligning, der er gjort mellem kommunale butik-
ker og frivillige butikker i de 6 kommuner i analysen (Frederikssund, Næstved,
Aabenraa, Skanderborg, Hjørring og Horsens).
Tallene inkluderer det samlede overskud og omsætning for de frivillige butikker,
på kommuneniveau for 2014, 2015 og 2016. Vi er altså nu i stand til at se, hvor-
dan de frivillige butikker i de pågældende kommuner har klaret sig:
•
I halvdelen af kommunerne i analysen, oplever de frivillige butikker en frem-
gang i
omsætningen
fra 2015 til 2016
•
De frivillige butikker oplever tilbagegang i
overskuddet
i fire kommuner fra
2015 til 2016. De frivillige butikker som står for tilbagegangen, fylder meget i
analysen. De frivillige butikker i de tre kommuner med tilbagegang i omsæt-
ningen, står nemlig for hele 69 % af omsætningen for alle de frivillige butikker
i analysen i 2015. Ligeledes står de frivillige butikker i de kommuner, som op-
lever tilbagegang i overskuddet, for 75 % af det samlede overskud for de frivil-
lige butikker i analysen. Undersøgelsen vægter altså skævt i forhold til at give
et retvisende billede af, om de frivillige butikkerne i alle de 6 kommuner har
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 331: Henvendelse af 4/7-18 fra Dansk Affaldsforening om genbrugsbutikker som opfølgning på foretræde den 21/6-18
1921860_0005.png
oplevet fremgang eller ej. I flere af kommunerne går det nemlig rigtig godt for
de frivillige butikker, men de drukner i denne undersøgelse, af de steder der
sælges mere.
•
I en af kommunerne opleves en fremgang i omsætning men tilbagegang i
overskuddet fra 2015 til 2016. Denne tendens skal som regel forklares med
en ændring internt i butikken: højere omkostninger som følge af ændringer,
der kendes af den konkrete butik
−
det er altså ikke sandsynligt at tilbagegang
i overskuddet i butikkerne i denne kommune skal forklares med eksterne år-
sager, såsom en kommunal butik.
Konklusionen på de modtagne tal fra ISOBRO’s butikker i de 6 kommuner er, at
der ikke er en sammenhæng mellem kommunerne og deres tilbage- eller frem-
gang i perioden fra 2014 til 2016. Det som de 6 kommuner har til fælles er, at der
ligger en (eller flere) kommunal genbrugsbutik i kommunen, men der er ikke et
fælles træk for, hvordan udviklingen i omsætning og overskud bevæger sig, in-
ternt i kommunen over tid - og slet ikke over en så lille årrække, ISOBRO regner
med her.
Side 5 af 5
Data på genbrug
Der mangler generelt data på genbrugsområdet. Det er noget, de kommunale
butikker er ved at se ind i, uden at det skal medføre større administrative byrder.
En række kommunale butikker vejer generelt eller på stikprøvebasis de varer,
der går ind i butikken samt det, der går ud som affald.
ISOBRO har i deres analyse brugt et tal for en kommunal butik, der giver et esti-
mat på sammenhængen mellem omsætning i kroner og antal tons affald gen-
brugt. Det tal har vist sig at variere fra år til år og er således yderst usikkert. Der-
næst må det forventes, at de kommunale genbrugsbutikker qua deres miljøfokus
sælger flere varer med lav værdi
–
altså omsætter mere affald pr. krone end de
frivillige butikker.
Derfor mener vi, at det ikke er muligt at drøfte, hvorvidt genbrugskagen bliver
større eller mindre, når der kommer en kommunal butik i kommunen.