EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 329
Offentligt

Lovudkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning

(Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 9. februar 2018, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, § 18 i lov nr.

119 af 9. februar 2018, § 1 i lov nr. 505 af 23. maj 2018, og § 4 i lov nr. 704 af 8. juni 2018

foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 2

affattes således:

»2) Biomasse: Materiale, som fremgår af bilag 1.«

§ 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5 og § 43 d, stk. 3

indsættes efter

1. pkt.:

»Et tilsagn om tilskud, som er meddelt efter den 1. januar 2019, der ikke er udnyttet inden 2 år efter

at tilsagnet er meddelt, bortfalder.«

§ 45

ophæves.

Efter

§ 45

indsættes som §

45 a:

»§

45 a.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret fra den 1. april 2019 ved

afbrænding af biomasse, uanset om elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender

biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan indtil 31. marts 2019 meddele tilsagn om et

pristillæg på 15 øre pr. kWh til anlæg, der er ombygget til at producere elektricitet fra afbrænding af

biomasse. Det er en betingelse for at modtage pristillægget, at anlægget er begyndt at levere

elektricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse inden 1. april 2019. Der kan ydes

pristillæg fra 1. april 2019, dog højst i en periode frem til 15 år fra det tidspunkt anlægget er

ombygget til afbrænding af biomasse, og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af

biomasse til elforsyningsnettet.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan indtil 31. marts 2019 meddele tilsagn om et

pristillæg på 15 øre pr. kWh. til anlæg, der er etableret som biomasseanlæg eller

multibrændselsanlæg. Det er en betingelse for at modtage pristillægget, at anlægget er begyndt at

levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet inden 1. april 2019. Der kan

ydes pristillæg fra 1. april 2019, dog højst i en periode frem til 20 år fra det tidspunkt anlægget er

etableret, og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)

Lovudkast

Stk. 4.

Der ydes ikke pristillæg til elektricitet produceret fra anlæg, der helt eller delvist anvendes

til afbrænding af forbrændingsegnet affald.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren træffer afgørelse om tilsagnsperioden, jf. stk. 2 og

3 for hver enkelt ansøger på grundlag af dokumentation for det tidspunkt, hvor anlægget er

ombygget eller etableret, og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til

elforsyningsnettet. Tilsagn er betinget af, at energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget

fyldestgørende ansøgning om tilsagn senest den 17. februar 2019. Der skal ansøges for hvert enkelt

anlæg.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn, om

adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg samt regler for

installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr.«

Efter

§ 45 a

indsættes som

§ 45 b:

»§

45 b.

For anlæg, der producerer elektricitet ved afbrænding af biomasse, og som ikke er

berettiget til pristillæg efter § 45 a, kan energi-, forsynings- og klimaministeren yde et pristillæg pr.

kWh, som svarer til meromkostningen ved at anvende biomasse til elproduktion i forhold til en

sammenlignelig fossil reference, jf. regler udstedt i medfør af stk. 3. Pristillægget kan ikke overstige

et loft på 11 øre pr. kWh, jf. dog stk. 3, 2. pkt. Det er en betingelse for at modtage pristillægget, at

anlægget er begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse inden 1.

april 2019.

Stk. 2.

Pristillæg efter stk. 1 er betinget af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn. Der

kan ydes tilsagn for 4 år. Inden udløbet af tilsagnsperiode, kan der indgives ansøgning om nyt 4-

årigt tilsagn om pristillæg. Der kan alene ydes tilsagn om støtte i op til 10 år fra bestemmelsens

ikrafttræden.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om, hvordan pristillægget i stk. 1

fastlægges. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan beslutte at ændre loftet, der er nævnt i stk.

1, 2. pkt.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn, om

adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg samt regler for

installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr.«

§ 46

ophæves.

§ 51, stk. 4 og 5,

ændres »Energinet« til: »energi-, forsynings- og klimaministeren«.

§ 57, stk. 2,

ændres »§ 68, stk. 1, nr. 1 « til: »§ 68, nr. 1«.

Lovudkast

Efter § 58 indsættes som

§ 58 b:

»§

58 b.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om

forhold, som er omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter

om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse

grupper af personer og virksomheder.

Stk. 2.

En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

myndigheden.«

10.

§ 72, nr. 5,

affattes således:

»5) foretager forundersøgelser, etablerer anlæg, foretager væsentlige ændringer i bestående anlæg

eller driver anlæg uden tilladelse efter §§ 22, 24, 25 eller 29, medmindre der i medfør af § 29, stk. 4,

er opnået dispensation fra kravet om elproduktionstilladelse i § 29, stk. 1.«

11.

§ 72, nr. 6,

ændres »og« til »eller«.

12.

Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.

§2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. februar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr.

466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, § 15 i lov nr. 690 af 8. juni 2018, og § 1 i lov

nr. 704 af 8. juni 2018 foretages følgende ændringer:

To steder i

§ 87, stk. 1, nr. 1,

to steder i

§ 87, stk. 1, nr. 2,

§ 87, stk. 1, nr. 3, § 87, stk. 1, nr. 4,

§ 87, stk. 1, nr. 5,

ændres »og «til: »eller«.

§ 88, stk. 1,

ændres »overtrædelse af bestemmelserne i « til: »overtrædelse af reglerne «.

Efter § 92 a indsættes som

§ 92 b:

»§

92 b.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om

forhold, som er omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter

om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

anvendelse af et bestemt digitalt og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af

personer og virksomheder.

Stk. 2.

En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

myndigheden. «

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, træder i kraft den 1. april 2019.

Lovudkast

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.

Stk. 4.

§ 1, nr. 6 træder i kraft den 1. august 2019.

Lovudkast

”Bilag

Materiale, der er omfattet af lovens § 5, stk. 1, nr. 2

Råtræ, herunder grene, stød, rødder og andet rent vedmateriale, bark, skovflis og ubehandlet

savværksflis.

Rent træ (herunder spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over

evt. savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc.

Træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenol-

resorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-

formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1%, målt som vægtprocent af tørstof.

Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer).

Kerner og sten fra frugter og bær.

Frugtrester (tørre frugtdele).

Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning).

Ubehandlet kork.

Ubehandlet korn og ubehandlede frø.

10.

Ubehandlet bomuld og hør.

11.

Ispinde med et indhold af fødevaregodkendt paraffin, der ikke overstiger 1%, målt som

vægtprocent af tørstof.

12.

Grøntpiller.

13.

Malt.

14.

Stråtag.

15.

Tobaksaffald i form af hele eller neddelte tobaksblade, -stilke m.v.

16.

Brændselspiller og -briketter, der udelukkende er fremstillet af affald omfattet af dette bilag.”

Lovudkast

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold

1. Indledning ........................................................................................................................................ 8

1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold ..................................................................................... 8

1.2. Baggrund ................................................................................................................................... 9

2. Lovforslagets indhold .................................................................................................................... 12

2.1. Præcisering af definitionen af biomasse .................................................................................. 12

2.1.2. Gældende ret ..................................................................................................................... 12

2.1.3 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........ 12

2.2. Bortfald af tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virksomheder, salg af biogas til

transport og anvendelse af biogas til varmeformål, som ikke er udnyttet indenfor 2 år, efter at

tilsagn er meddelt. .......................................................................................................................... 13

2.2.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 13

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....... 13

2.3. Tilskud til elproduktion fra biomasse produceret på eksisterende, ikke-afskrevne anlæg ...... 13

2.3.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 13

2.3.2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........ 14

2.4. Tilskud til elproduktion fra biomasse fra eksisterende afskrevne anlæg og anlæg, der ikke har

foretaget investeringer for at kunne anvende biomasse til elproduktion........................................ 16

2.4.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 16

2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....... 16

2.5. Præcisering af sanktionsbestemmelser i VE-loven ................................................................. 18

2.5.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 18

2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....... 18

2.6. Pligtmæssig digital kommunikation ........................................................................................ 19

2.6.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 19

2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....... 19

2.7. Præcisering af bestemmelser i lov om elforsyning ................................................................. 21

2.7.1. Gældende ret ..................................................................................................................... 21

2.7.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....... 22

Lovudkast

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige ................................................................................ 22

3.1. Administrative konsekvenser for stat, kommune og regioner ................................................. 23

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet .................................................... 24

4.1. Øvrige økonomiske konsekvenser........................................................................................... 25

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet ....................................................................... 25

5. Administrative konsekvenser for borgerne .................................................................................... 25

6. Miljømæssige konsekvenser .......................................................................................................... 25

7. Forholdet til EU-retten .................................................................................................................. 26

8. Hørte myndigheder og organisationer............................................................................................ 26

9. Sammenfattende skema.................................................................................................................. 29

Lovudkast

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi (i det

følgende benævnt VE-loven), og ændringer af lov om elforsyning.

Regeringen ønsker med lovforslaget, at fastlægge det fremtidige grundlag for tilskud til

elproduktion fra afbrænding af biomasse, når den nuværende statsstøttegodkendelse af de gældende

støtteordninger udløber den 1. april 2019. Lovforslaget indeholder en tidsmæssig afgrænsning af

den gældende støtteordning for elproduktion fra afbrænding af biomasse.

Forslaget er en udmøntning af Energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet for så vidt angår elproduktion fra

afbrænding af biomasse fra eksisterende anlæg.

Tilskudsordningerne til elproduktion fra anvendelse af biomasse vil bidrage til regeringens

målsætning om, at 50 % af det danske energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i år 2030,

regeringens mål om at kul skal være udfaset af elproduktionen i 2030, og det langsigtede mål om

uafhængighed af fossile brændsler inden år 2050.

Det ønskes med lovforslaget at det sikres, at eksisterende anlæg, som modtager tilskud til at

producere elektricitet fra afbrænding af biomasse, kan fortsætte med at modtage denne støtte i en

periode, som muliggør at de kan afskrive hele, eller den væsentligste del af deres

anlægsinvesteringer i biomasseanlægget. Det sikres samtidig med lovforslaget, at den nuværende

støtteordning den 1. april 2019 lukkes for nye støttemodtagere. Begge dele sker i overensstemmelse

med udløbet af den gældende statsstøttegodkendelse af ordningen (Europa-Kommissionens

afgørelse i statsstøttesag N359/2008). De anlæg, som den 1. april 2019 er fuldt afskrevet, eller som

ikke har foretaget væsentlige investeringer for, at kunne anvende biomasse til elproduktion, kan

ikke fortsætte med at modtage den eksisterende støtte. Regeringen ønsker at sikre, at disse anlæg

fortsat anvender biomasse til deres fortsatte elproduktion, og ikke skifter til et billigere fossilt

alternativ, som eksempelvis kul, når den nuværende støtte falder bort den 1. april 2019. Disse anlæg

kan fra den 1. april 2019 modtage et tilskud svarende til de meromkostninger, der er forbundet med

fortsat at anvende biomasse i elproduktionen i forhold til en sammenlignelig fossil reference.

Det foreslås endvidere med lovforslaget, at den gældende definition af biomasse, som i dag fremgår

af bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald, og som henhører under Miljø- og

Fødevareministeriet, tilføjes VE-loven som et bilag til loven. Herved sikres det, at det fremgår

direkte af VE-loven, hvilke typer af biomasse der kan modtage støtte efter loven.

Herudover indeholder lovforslaget en delvis udmøntning af den del af Energiaftale af 29. juni 2018,

som handler om, at der fra 2020 sættes stop for, at nye anlæg kan opnå støtte fra de nuværende

støtteordninger til biogas. Der er derfor behov for at sætte en udløbsdato på tilsagn om tilskud til

biogas til procesformål i virksomheder, salg af biogas til transport og anvendelse af biogas til

Lovudkast

varmeformål, som er meddelt efter 1. januar 2019, idet tilsagn med forslaget skal være udnyttet

inden for 2 år efter tilsagnet er meddelt, ellers bortfalder tilsagnet om tilskud.

Endvidere foreslås der i lovforslaget nye bestemmelser om digital sagsbehandling, herunder digital

selvbetjening på VE-loven og elforsyningslovens område.

Endvidere indeholder lovforslaget mindre ændringer af VE-loven og elforsyningsloven, bl.a. en

præcisering af sanktionsbestemmelserne, der skal sikre, at bestemmelsernes formål er tydeligt.

Herudover indeholder lovforslaget en række præciseringer.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2019. Formålet er bl.a. at det sikres, at de

ikke-afskrevne biomasseanlæg, der skal modtage et tilsagn om fortsat støtte inden den 1. april 2019,

kan nå at ansøge om og modtage et sådant tilsagn inden den 1. april 2019. Dele af lovforslaget

indeholder elementer af statsstøtte, som først vil kunne træde i kraft når, og i det omfang, at Europa-

Kommissionen godkender støtteordningen. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om

baggrunden for lovforslaget.

1.2. Baggrund

Den nuværende støtteordning til elproduktion fra afbrænding af biomasse, hvor der ydes en støtte

på 15 øre pr. kWh, var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik i årene 2008-2011.

Med Energiaftale af 29. juni 2018, sikres de fremtidige rammer for støtte til elproduktion fra

afbrænding af biomasse. Dette lovforslag omhandler støtte til eksisterende anlæg, der producerer

elektricitet ved afbrænding af biomasse.

Den nuværende støtteordning til afbrænding af biomasse omfatter ca. 35 anlæg. Støtteordningen

indeholder elementer af statsstøtte, og er godkendt i 2009 af Europa-Kommissionen under

sagsnummer (N 359/2008).

Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningen for en periode på 10 år fra 1. april 2009 til 1.

april 2019. Støtteordningen har i VE-loven ikke været tidsbegrænset.

Tilskuddet betales til den elproduktion, der stammer fra afbrænding af biomasse, uanset hvilken

type el-producerende anlæg, der er tale om. Der ydes ikke støtte til elproduktion ved afbrænding af

biomassefraktionen fra husholdnings- og erhvervsaffald. Elektricitet produceret ved afbrænding af

biomasse, er i Danmark hovedsagligt produceret af træpiller, træflis og halm.

Elproduktion fra afbrænding af biomasse kræver væsentlige investeringer i enten et nyt

biomasseanlæg, eller investeringer i konvertering af et eksisterende anlæg, der er etableret til

elproduktion ved afbrænding af fossile brændsler som kul eller naturgas. Derudover er anvendelse

af biomasse som brændsel forbundet med højere driftsomkostninger til bl.a. indkøb af biomasse og

vedligeholdelse af anlægget. Den eksisterende støtteordning har haft til formål at kompensere for

disse ekstra omkostninger til investeringer og drift og dermed bidrage til den grønne omstilling af

Danmarks elproduktion.

Lovudkast

De eksisterende anlæg har i forskellig grad, og på forskellige tidspunkter foretaget

investeringer med henblik på at kunne anvende biomasse til deres elproduktion. Et antal af

de anlæg, der i dag modtager tilskud har ikke opnået en støtteperiode på den nuværende

støtteordning, som muliggør at de enten fuldt ud har afskrevet disse investeringer, eller har

afskrevet en væsentlig del af investeringen når statsstøttegodkendelsen for støtteordningen

udløber den 1. april 2019. Der er risiko for, at disse anlæg ikke vil kunne fortsætte deres

elproduktion, eller vil overgå til at anvende fossile brændsler, hvis støtteordningen blot blev

lukket den 1. april 2019.

Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt den nuværende støtteordning, har

tilkendegivet, at der efter den 1. april 2019 fortsat kan udbetales tilskud under de n

nugældende statsstøttegodkendelse for de eksisterende støttemodtagere, som ikke har fuldt

afskrevet deres investering. Europa-Kommissionen har dog betinget denne

udfasningsmulighed af, at der inden den 1. april 2019 er sket en præcisering af loven, som

fastsætter en fast deadline for, hvor længe støttemodtagerne må modtage støtte i medfør af

ordningen. Denne periode skal afspejle afskrivningsperioden for denne type anlæg. Der kan

derfor ikke fastsættes en støtteperiode, som udstrækkes længere end den maks imale

afskrivningsperiode for biomasseanlæg. Der skal på dette grundlag træffes afgørelse om

tilsagn om støtte til hvert enkelt anlæg inden udløbet af statsstøttegodkendelsen den 1. april

2019, som fastsætter, hvor lang en periode de enkelte nuværende støttemodtagere kan

fortsætte med at modtage den nuværende støttesats i medfør af ordningen. Kun hvis disse

betingelser er opfyldt, kan Europa-Kommissionen anse udbetalinger af støtte efter den 1.

april 2019 for at være forenelig med den eksisterende godkendelse. Der er ikke i VE -loven

fastsat en sådan fast afgrænset periode eller regler om en sådan procedure.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at der indføres en administrativ procedure, hvorefter

de nuværende støttemodtagere skal ansøge om tilsagn om tilskud.

Støtteperioden foreslås at være 20 år for biomasseanlæg, der er etableret som nye anlæg, og

15 år for anlæg, som er ombygget til biomasseanvendelse.

En række af de anlæg, som i dag modtager tilskud efter den nugældende støtteordning, har

den 1. april 2019 afskrevet den oprindelige investering, eller har ikke foretaget investeringer

for, at kunne afbrænde biomasse. Disse anlæg kan derfor ikke efter 1. april 2019 fortsætte

med at modtage det nuværende tilskud. Regeringen ønsker at sikre, at disse anlæg fortsat vil

anvende biomasse fremfor et fossilt alternativ.

Der foreslås derfor indført en ny støtteordning, hvorefter de anlæg, som den 1. april 2019

har afskrevet den oprindelige investering i biomasseanlægget, eller som ikke har foretaget

investeringer for, at kunne afbrænde biomasse kan ansøge o m at modtage et pristillæg.

Pristillægget skal svare til meromkostningen, det er forbundet med at anvende biomasse som

brændsel i forhold til en sammenlignelig fossil reference. Støttesatsen vil blive

differentieret, så der udbetales tilskud svarende til omkostninger til anvendelse af træpiller

Lovudkast

eller andre biomasser som træflis, halm m.v. Støttesatsen vil blive justeret årligt.

Pristillægget kan dog ikke overstige et loft på 11 øre pr. kWh. Det foreslås at energi -,

forsynings- og klimaministeren kan beslutte at ændre dette loft.

I forlængelse af ovenstående foreslås det, at den nugældende § 45 i VE -loven om pristillæg

til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse ophæves med virkning fra den 1. april

2019, da udbetaling af støtte til eksisterende støttemodtagere overgår til forslaget til en ny

§§ 45 a-b fra denne dato. Den nugældende støtteordning i § 46 i VE-loven om pristillæg til

elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse til elværksfinansierede anlæg, som er

statsstøttegodkendt under samme sagsnummer, foreslås ophævet med virkning fra den 1.

august 2019.

Det sikres dermed, at der ikke kan optages nye støttemodtagere på støtteordningerne.

VE-loven indeholder en række definitioner i lovens § 5. Med lovforslaget tilføjes den liste over

materiale, som defineres som biomasse i henhold til VE-loven.

Definitionen af biomasse i VE-loven afgrænser, hvilke typer biomasse der kan anvendes til

støtteberettiget energiproduktion. Den gældende definition på biomasse blev indsat i VE-loven i

2008 i forbindelse Energiaftalen fra 2008, hvor alle de daværende regler om vedvarende energi blev

samlet i VE-loven. Den gældende definition henviser til et bilag i bekendtgørelse om

biomasseaffald, som er udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Det er hensigtsmæssigt, at

definitionen af biomasse fremgår direkte af VE-loven, således at de virksomheder, der producerer

vedvarende energi fra biomasse, kan se direkte af VE-loven, hvorvidt de har ret til støtte efter

lovens regler om støtteordninger til vedvarende energi fra biomasse.

Folketinget vedtog støtteordningerne til biogas til transport, biogas til procesformål og biogas til

anden energianvendelse (varmeproduktion) ved lov nr. 576 af 18. juni 2012. Bestemmelserne i §§

43 b-43 d er senere ændret og nyaffattet ved lov nr. 900 af 4. juli 2012 og lov nr. 629 af 6. juni

2016, hvor bestemmelserne endvidere blev sat i kraft fra 1. juli 2016.

Støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion

indebærer elementer af statsstøtte, hvorfor støtteordningerne er godkendt af Europa-Kommissionen,

jf. statsstøttesag SA. 36659 (2013/N) - støtte til alle former for biogasanvendelse B. Europa-

Kommissionen har godkendt støtteordningerne for en 10-årig periode fra den 1. juli 2016 til den 1.

juli 2026.

Det er aftalt som en del af Energiaftale af 29. juni 2018, at de eksisterende støtteordninger til

anvendelse af biogas, lukkes for nye støttemodtagere fra 2020. Regeringen forventer på et senere

tidspunkt at fremsætte lovforslag, som lukker de eksisterende støtteordninger til anvendelse af

biogas for nye støttemodtagere fra 2020.

Dette lovforslag understøtter intentionen om at lukke de eksisterende støtteordninger til anvendelse

af biogas fra 2020, ved at tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virksomheder, salg af

Lovudkast

biogas til transport og anvendelse af biogas til varmeformål, som er meddelt efter 1. januar 2019,

skal være udnyttet indenfor 2 år efter tilsagnet er meddelt, ellers bortfalder tilsagnet om tilskud. På

denne måde sikres det, at der ikke gives tilsagn om tilskud på de eksisterende støtteordninger, som

først udnyttes længe efter at støtteordningerne, er lukket for nye støttemodtagere.

Med lovforslaget foreslås det, at en enkelt bestemmelse i VE-lovens sanktionsbestemmelser

præciseres. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er blevet opmærksom på, at bestemmelsen

ikke er tilstrækkelig tydelig. Derfor foreslås bestemmelsen ændret, så der ikke kan opstå tilfælde

med fortolkningstvivl vedrørende sanktionsbestemmelsens rækkevidde. Derudover foreslås enkelte

sanktionsbestemmelser i lov om elforsyning præciseret, for at gøre bestemmelserne nemmere at

læse og for at undgå fortolkningstvivl.

Endvidere foreslås der i lovforslaget nye bestemmelser om digital kommunikation. Baggrunden er,

at Folketingets partier i januar 2018 indgik en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal

sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige

digitale løsninger.

Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse vedrørende opgaveoverførsel fra Energinet til

energi-, forsynings- og klimaministeren, som ikke blev medtaget ved lov nr. 1667 af 26. december

2017 om ændring af elforsyningslov m.fl. (Overførsel af opgaver fra Energinet til energi-,

forsynings- og klimaministeren m.v.), samt en enkelt lovteknisk præcisering.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Præcisering af definitionen af biomasse

2.1.2. Gældende ret

Den gældende definition på biomasse blev indsat i VE-lovens § 5 i 2008 med lov nr. 1392 af 27.

december 2008, hvor alle de daværende regler om vedvarende energi blev samlet i VE-loven.

Definitionen af biomasse i VE-loven afgrænser, hvilke typer biomasse der kan anvendes til

støtteberettiget energiproduktion. Den gældende definition i VE-lovens § 5, nr. 2 henviser til en

liste over biomasseaffald i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald,

som er udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven og hører under miljø- og fødevareministeren.

2.1.3 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har i forbindelse med administrationen af støtteordningerne til vedvarende energi fra biomasse

vist sig at det vil være mere hensigtsmæssigt, at virksomheder, der producerer eller påtænker at

producere energi på grundlag af biomasse, kan læse direkte i VE-loven, hvorvidt den pågældende

type biomasse er omfattet af lovens støtteordninger til biomasse og dermed, hvorvidt virksomheden

er berettiget til støtte.

Det foreslås derfor, at definitionen i lovens § 5, nr. 2, ændres således, at der fremfor den nuværende

henvisning til regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven henvises til et nyt bilag til loven,

hvor listen over støtteberettiget biomasse fremgår.

Lovudkast

Den foreslåede tilføjelse af listen over materiale, der defineres som biomasse forudsættes ikke at

medføre ændringer i den administrative praksis for udbetaling af støtte, herunder for den kreds af

støtteberettigede modtagere af støtte til biomassebaseret energiproduktion. Det skyldes, at den

gældende liste over biomasseaffald tilføjes uændret til et bilag til VE-loven.

2.2. Bortfald af tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virksomheder, salg af biogas til

transport og anvendelse af biogas til varmeformål, som ikke er udnyttet indenfor 2 år, efter at

tilsagn er meddelt.

2.2.1. Gældende ret

Der kan efter VE-lovens §§ 43 b-43 d ydes tilskud til salg af biogas til transport, brug af biogas til

procesformål i virksomheder og brug af biogas til varmeproduktion. Tilskud til biogas til transport,

biogas til procesformål i virksomheder og biogas til varmeproduktion er i alle tilfælde betinget af, at

Energistyrelsen, som administrerer støtteordningerne, har givet tilsagn om tilskud, inden der indgås

ubetinget aftale om at købe biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til det

støtteberettigede formål. Herved sikres det, at støtteberettigede aktiviteter ikke påbegyndes i tillid til

en støtte, som alligevel ikke kan opnås. Energistyrelsen kontrollerer og bekræfter i den forbindelse,

at der er den fornødne tilskyndelsesvirkning.

Når der er meddelt tilsagn om tilskud, har den, der har opnået tilsagnet, et retskrav på at modtage

tilskud såfremt alle betingelser i tilsagnet og de administrative regler opfyldes. Der er ikke i loven

indsat en frist for, hvornår tilsagnet skal være udnyttet.

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er et led i Energiaftale af 29. juni 2018, at de eksisterende støtteordninger til anvendelse af

biogas, lukkes for nye støttemodtagere fra 2020. Regeringen forventer på et senere tidspunkt at

fremsætte lovforslag, som lukker de eksisterende støtteordninger til anvendelse af biogas for nye

støttemodtagere fra 2020.

Dette lovforslag understøtter intentionen om at lukke de eksisterende støtteordninger til anvendelse

af biogas fra 2020, ved at tilsagn om tilskud til biogas til procesformål i virksomheder, salg af

biogas til transport og anvendelse af biogas til varmeformål, som er meddelt efter 1. januar 2019,

skal være udnyttet indenfor 2 år efter tilsagnet er meddelt, ellers bortfalder tilsagnet om tilskud. På

denne måde sikres det, at der ikke gives tilsagn om tilskud på de eksisterende støtteordninger, som

først udnyttes længe efter at støtteordningerne, er lukket for nye støttemodtagere.

2.3. Tilskud til elproduktion fra biomasse produceret på eksisterende, ikke-afskrevne anlæg

2.3.1. Gældende ret

Anlæg, der producerer elektricitet fra biomasse har siden 2009 kunnet modtaget et pristillæg på 15

øre pr. kWh i tillæg til markedsprisen på el, jf. VE-lovens § 45, stk. 2. Enkelte anlæg har modtaget

Lovudkast

pristillæg efter VE-lovens § 46 til produktion af elektricitet fra afbrænding af biomasse.

Støtteordningerne var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik i årene 2008-2011.

Støtteordningerne blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer N359/2008. Det

fremgår af statsstøtteafgørelsen, at Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningerne for en

10-årig periode fra den 1. april 2009 til den 1. april 2019.

Pristillæggene udbetales til den elproduktion, der stammer fra afbrænding af biomasse, uanset

hvilken type el-producerende anlæg, der er tale om. Biomasse er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1,

nr. 2 i henhold til lov om miljøbeskyttelse, hvor definitionen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 84

af 26. januar 2016 om biomasseaffald i bilag 1. Elproduktion fra afbrænding af biomasse sker

hovedsageligt fra træpiller, træflis og halm.

De nuværende støtteordninger til afbrænding af biomasse omfatter ca. 35 anlæg, som producerer ca.

3 TWh støtteberettiget elektricitet årligt fra afbrænding af biomasse. Hele denne elproduktion sker

på kraftvarmeværker, hvor der ud over produktion af el også produceres varme.

2.3.2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelserne, som omhandler de gældende støtteordninger til elproduktion fra afbrænding af

biomasse i VE-lovens § 45, foreslås ophævet med virkning fra den 1. april 2019, og støtteordningen

i § 46 fra 1. august 2019. Der vil efter 1. april 2019 ikke kunne optages nye støttemodtagere på

støtteordningerne. De eksisterende støttemodtagere vil herefter blive omfattet af enten

støtteordningen til eksisterende ikke-afskrevne anlæg eller støtteordningen til andre eksisterende

anlæg, som beskrives nærmere nedenfor i pkt. 2.4.

Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt den nuværende støtteordning, har

tilkendegivet, at der efter den 1. april 2019 fortsat kan udbetales tilskud under den

nugældende statsstøttegodkendelse for de eksisterende støttemodtagere, som ikke har fuld t

afskrevet deres investering. Europa-Kommissionen har dog betinget denne

udfasningsmulighed af, at der inden den 1. april 2019 er sket en præcisering af loven, som

fastsætter en fast deadline for, hvor længe støttemodtagerne må modtage støtte i medfør af

ordningen. Denne periode skal afspejle afskrivningsperioden for denne type anlæg. Der kan

derfor ikke fastsættes en støtteperiode, som udstrækkes længere end den maksimale

afskrivningsperiode for biomasseanlæg. Der skal på dette grundlag træffes afgørelse om

tilsagn om støtte til hvert enkelt anlæg inden udløbet af statsstøttegodkendelsen den 1. april

2019, som fastsætter, hvor lang en periode de enkelte nuværende støttemodtagere kan

fortsætte med at modtage den nuværende støttesats i medfør af ordningen. K un hvis disse

betingelser er opfyldt, kan Europa-Kommissionen anse udbetalinger af støtte efter den 1.

april 2019 for at være forenelig med den eksisterende godkendelse. Der er ikke i VE -loven

fastsat en sådan fast afgrænset periode eller regler om en såda n procedure.

Lovudkast

Støtteperioden foreslås som 20 år for anlæg, som er etableret som biomasseanlæg eller

multibrændselsanlæg, og på 15 år for anlæg, hvor der er foretaget investeringer med henblik

på at ombygge anlægget til at producere elektricitet ved afbrænding af biomasse.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 45 a), at eksisterende ikke-afskrevne anlæg, som

producerer elektricitet fra afbrænding af biomasse, kan fortsætte med at modtage det nuværende

pristillæg på 15 øre pr. kWh, indtil anlægget har opnået støtte i en periode, som muliggør, at de kan

afskrive hele eller den væsentligste del af deres anlægsinvesteringer i biomasseanlægget. For

værker, der er ombygget fra fossil brændselsanvendelse til anvendelse af biomasse foreslås det, at

der gives tilsagn om pristillæg i 15 år fra det tidspunkt anlægget er ombygget, og er begyndt at

levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet. For værker etableret til

biomasse eller multibrændsel foreslås det, at der kan gives tilsagn om pristillæg i 20 år fra det

tidspunkt værket er etableret, og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til

elforsyningsnettet.

Der er således tre forudsætninger for at opnå tilsagn om pristillæg efter den foreslåede bestemmelse:

1) At anlægget har leveret elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet inden den 1.

april 2019, 2) at der er foretaget investeringer i etablering i anlægget eller ombygning af et

eksisterende anlæg med henblik på at kunne producere elektricitet fra afbrænding af biomasse 3) at

der ikke allerede den 1. april 2019 har været modtaget støtte til elektricitet fra afbrænding af

biomasse i en periode på 15 år for ombyggede anlæg eller 20 år for etablerede anlæg.

Anlæg, som også producerer elektricitet fra afbrænding af forbrændingsegnet affald, evt. sammen

med biomasse, vil normalt ikke have foretaget væsentlige direkte investeringer i anlægget med

henblik på at anvende biomasse som brændsel sammen med affald. Det skyldes, at biomasse på

affaldsanlæg typisk anvendes som støttebrændsel, for at forbedre forbrændingen af affald, og at

affaldsanlæg uden ændringer kan anvendes til afbrænding af biomasse. Disse anlæg kan derfor ikke

omfattes af støtteordningen til ikke-afskrevne biomasseanlæg, da de ikke opfylder betingelsen om at

have foretaget investeringer i biomasseanlægget. Eksisterende anlæg kan blive omfattet af den nye

støtteordning for eksisterende afskrevne anlæg i forslagets § 45 b, jf. afsnit 2.4.2.

Det er en betingelse for, at kunne blive omfattet af støtteordningen og en forudsætning for Europa-

Kommissionens godkendelse af at ordningen fortsætter efter 1. april 2019, at støttemodtagerne har

ansøgt om og modtaget tilsagn om støtte inden den 1. april 2019, som er datoen for udløbet af

statsstøttegodkendelsen. 31. marts 2019 er dermed det sidste tidspunkt, hvor nye og eksisterende

støttemodtagere kan blive omfattet af støtteordningen. Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og

klimaministeren skal have modtaget fyldestgørende ansøgning om tilsagn senest den 17. februar

2019, med henblik på, at der før den 1. april 2019 kan træffes afgørelse om tilsagn.

Af både lovtekniske og ansøgningsmæssige grunde foreslås denne udfasning af den gældende

biomassestøtteordning indsat i loven som en ny § 45 a, da bestemmelsen skal have virkning fra den

1. januar 2019 af hensyn til den forestående ansøgnings- og tilsagnsproces for at blive omfattet af

Lovudkast

udfasningsperioden. På denne måde kan de nye regler i § 45 a gælde parallelt med den gældende §

45, som giver ret til den nuværende støtte frem til den 1. april 2019.

Når den samlede støtteperiode på enten 15 eller 20 år er opnået, og der derfor ikke længere kan

modtages tilskud efter forslaget til § 45 a, kan der i stedet opnås tilsagn om tilskud til fortsat drift af

biomasseanlægget, se nedenfor under pkt. 2.4.2.

Det foreslås endvidere med lovforslaget, at energi-, forsynings- og klimaministeren får

bemyndigelse til at fastsætte administrative regler om ansøgningsprocedure, herunder regler om

kontrol med støtteordningen, krav til måling m.v.

2.4. Tilskud til elproduktion fra biomasse fra eksisterende afskrevne anlæg og anlæg, der ikke har

foretaget investeringer for at kunne anvende biomasse til elproduktion

2.4.1. Gældende ret

Anlæg, der producerer elektricitet fra biomasse, har siden 2009 kunnet modtage et pristillæg på 15

øre pr. kWh i tillæg til markedsprisen på el, jf. VE-lovens § 45, stk. 2. Nogle anlæg har modtaget

pristillæg efter VE-lovens §§ 45, stk. 3 og 46 til elektricitet fra afbrænding af biomasse.

Støtteordningerne var en del af den politiske aftale om den danske energipolitik i årene 2008-2011.

Støtteordningerne blev godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer N359/2008. Det

fremgår af statsstøtteafgørelsen, at Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningerne for en

10-årig periode fra den 1. april 2009 til den 1. april 2019.

Pristillæggene udbetales til den elproduktion, der stammer fra afbrænding af biomasse, uanset

hvilken type el-producerende anlæg, der er tale om. Biomasse er defineret i VE-lovens § 5, stk. 1,

nr. 2 i henhold til lov om miljøbeskyttelse, hvor definitionen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 84

af 26. januar 2016 om biomasseaffald i bilag 1. Elproduktion fra biomasse sker hovedsagligt fra

træpiller, træflis og halm.

De nuværende støtteordninger til afbrænding af biomasse omfatter ca. 35 anlæg, som producerer ca.

3 TWh støtteberettiget elektricitet årligt fra afbrænding af biomasse. Hele denne elproduktion sker

på kraftvarmeværker, hvor der ud over produktion af el også produceres varme.

2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som beskrevet under afsnit 1.2. har Europa-Kommissionen tilkendegivet, at biomasseanlæg som er

fuldt afskrevet efter den 1. april 2019, som er den dato, hvor statsstøttegodkendelsen af de gældende

støtteordninger i lovens §§ 45-46 udløber, ikke længere lovligt kan modtage pristillæg efter de

eksisterende støtteordninger. Det skyldes, at en del af tilskuddet efter den eksisterende støtteordning

bidrager til afskrivning af den anlægsinvestering, der har været nødvendig for at kunne anvende

biomasse, som brændsel til elproduktion. Disse anlæg kan derfor ikke længere modtage tilskud til

Lovudkast

afbrænding af biomasse til elproduktion i medfør af lovens §§ 45-46 efter den 1. april 2019, ligesom

de ikke kan blive omfattet af støtte i medfør af forslag til § 45 a.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 5 ( § 45 b), at der indføres en ny støtteordning til

elproduktion fra afbrænding af biomasse på de anlæg, som ikke omfattes af lovforslagets § 1, nr. 4.

Der vil med forslaget til en ny § 45 b i VE-loven, kunne opnås tilskud svarende til de

meromkostninger, som er forbundet med at anvende biomasse som brændsel til elproduktion i

forhold til en sammenlignelig fossil reference, eksempelvis kul.

Formålet er at sikre, at de biomasseanlæg, som er fuldt afskrevet efter den 1. april 2019, eller som

ikke har foretaget investeringer direkte med henblik på, at kunne anvende biomasse til elproduktion,

eksempelvis visse affaldsforbrændingsanlæg, fortsat kan modtage tilskud til elproduktion fra

afbrænding af biomasse efter den 1. april 2019. Der er ekstraomkostninger forbundet med at

anvende visse typer biomasse som brændsel i forhold til en sammenlignelig fossil reference. Derfor

er der risiko for, at nogle af de anlæg som efter den 1. april 2019 ikke længere kan modtage det

nuværende pristillæg på 15 øre pr. kWh, vil ophøre med at anvende biomasse og skifte til et

billigere fossilt alternativ, hvis der ikke ydes støtte.

Støttemodtagerne skal ansøge om tilsagn om tilskud, hvilket kan meddeles af energi-, forsynings-

og klimaministeren for 4-årige perioder. Efter udløbet af tilsagnsperioden skal der ansøges om

fornyet tilsagn, hvis der fortsat ønskes tilskud.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil kunne meddele tilsagn for kortere perioder end 4 år. Det

skyldes, at foreslås, at der alene kan ydes tilsagn om støtte i op til 10 år fra bestemmelsens

ikrafttræden. Det skyldes, at det alene er muligt at få godkendt en sådan støtteordning i op til 10 år i

medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-

2020.

Støttesatsen vil blive fastsat årligt på baggrund af Energistyrelsens beregning af de omkostninger,

der forventes at ville være forbundet med at anvende forskellige former for biomasse og tilsvarende

beregninger af omkostninger ved at anvende en fossil reference, eksempelvis kul i det kommende

støtteår. Der er dog fastsat et loft over pristillæggets størrelse på 11 øre pr. kWh. Det foreslås, at

dette loft kan justeres ved, at energi-, forsynings- og klimaministeren udsteder en bekendtgørelse.

Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte

administrative regler om, hvilke forudsætninger der anvendes til at bestemme omkostningerne og

administrative regler om, hvordan og hvornår støttesatserne offentliggøres.

Det foreslås også med lovforslaget, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til

at fastsætte administrative regler om ansøgningsprocedure, regler om kontrol med støtteordningen

og krav til måling m.v.

Det foreslås endeligt, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for

ordningens ikrafttræden. Det skyldes, at støtteordningen indeholder elementer af statsstøtte, og

Lovudkast

derfor skal godkendes af Europa-Kommissionen efter EU's statsstøtteregler, det vil sige Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C

200/01). Støtteordningen vil derfor først kunne træde i kraft når, og i det omfang, at Europa-

Kommissionen godkender ordningen.

2.5. Præcisering af sanktionsbestemmelser i VE-loven

2.5.1. Gældende ret

VE-lovens påbuds- og sanktionsbestemmelser fremgår af lovens kapitel 10. Af VE-lovens § 72

fremgår tilfælde, hvor der kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning. Af bestemmelsens nr. 5 fremgår det, at der kan straffes med bøde over for den, som

etablerer og driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 og 29 uden tilladelse.

VE-lovens § 22 vedrører tilladelse til at foretage forundersøgelser på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone med henblik på udnyttelse af vand og vind. Energi-, forsynings og

klimaministeren kan i medfør af § 22 give tilladelse til foretagelse af forundersøgelser.

VE-lovens § 24 omhandler den forundersøgelsesrapport, der indsendes til energi-, forsynings- og

klimaministeren, når forundersøgelserne er afsluttet. Energi-, forsynings- og klimaministeren tager

stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Bestemmelsen regulerer også ansøgerens

ret til udnyttelse af den godkendte forundersøgelsesrapport, herunder frist for udnyttelse.

VE-lovens § 25 regulerer etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind på

søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Det fremgår af § 25, stk. 1, at etablering af

sådanne anlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående

tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren.

VE-lovens § 29 vedrører elproduktionstilladelse, der gives af energi-, forsynings- og

klimaministeren. Af § 29, stk. 1, fremgår det bl.a., at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i

drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af energi-, forsynings- og

klimaministeren. Af § 29, stk. 4, fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren i særlige

tilfælde kan give dispensation til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden den

tilladelse, der kræves efter § 29, stk. 1.

Af VE-lovens § 72, nr. 6, fremgår det, at medmindre anden straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter de i

nr. 2, 4 og 5 nævnte bestemmelser.

2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at enkelte bestemmelser i VE-lovens sanktionsbestemmelser

præciseres.

Lovudkast

Energistyrelsen er blevet opmærksom på, at flere bestemmelser ikke er tilstrækkelig tydelige.

Derfor foreslås bestemmelserne ændret, så der ikke kan opstå tilfælde med fortolkningstvivl

vedrørende sanktionsbestemmelsernes rækkevidde.

Det foreslås for det første, at det indsættes i § 72, nr. 5, at der kan sanktioneres med bøde, hvis der

foretages forundersøgelser uden tilladelse. Forundersøgelsestilladelse gives efter VE-lovens § 22,

som der allerede i den nuværende § 72, nr. 5, henvises til. Ændringen skal således sikre, at det

tydeligt fremgår, at bestemmelsen også omfatter forundersøgelser.

Herudover foreslås det at indsætte i § 72, nr. 5, at der kan sanktioneres med bøde, hvis der foretages

væsentlige ændringer i bestående anlæg uden tilladelse. Tilladelse til væsentlige ændringer i

bestående anlæg gives efter VE-lovens § 25, som der henvises til i den gældende § 72, nr. 5.

Ændringen skal således sikre, at det tydeligt fremgår, at bestemmelsen også omfatter væsentlige

ændringer i bestående anlæg.

Derudover foreslås det, at der i § 72, nr. 5, indsættes en henvisning til muligheden for dispensation

til kravet om, at anlæg kun kan drives, hvis der er opnået elproduktionstilladelse.

Dispensationsadgangen fremgår af VE-lovens § 29, stk. 4.

Endelig foreslås det, at det præciseres i § 72, nr. 6, at bestemmelsen ikke er kumulativ.

2.6. Pligtmæssig digital kommunikation

2.6.1. Gældende ret

VE-loven og elforsyningsloven har ingen bestemmelser vedrørende pligtmæssig digital

kommunikation, herunder om obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger.

Det er således efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger, anmeldelser, indberetning mv. til

myndighederne på papir, telefonisk, eller ved personligt fremmøde. Dette gælder dog kun i det

omfang, der ikke gælder særlige formkrav o.l. I en række bekendtgørelser udstedt med hjemmel i

lovene, findes der således regler om, at særlige ansøgningsblanketter m.v. skal udfyldes, hvilket

indebærer et krav om skriftlighed.

2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at kunne pålægge borgere og virksomheder pligt til at kommunikere digitalt med myndigheder,

herunder ved anvendelse digitale selvbetjeningsløsninger, skal dette være hjemlet i lov.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre

et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige

digitale løsninger. Som følge af den politiske aftale, foreslås det i dette lovforslag, at energi-,

forsynings- og klimaministeren får en generel bemyndigelse til at fastætte regler om pligtmæssig

digital kommunikation indenfor VE-lovens og elforsyningslovens områder, herunder bestemmelser

fastsat i henhold til lovene samt EU-retsakter om forhold omfattet af lovene. Energi-, forsynings- og

Lovudkast

klimaministeren kan herunder fastsætte regler om pligtmæssig brug af selvbetjeningsløsninger i

ansøgningssager mv.

Der findes allerede i dag en række bestemmelser i lovgivningen vedrørende pligtmæssig digital

kommunikation, herunder obligatorisk brug af selvbetjeningsløsninger, se for eksempel lov nr. 622

af 22. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,

anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder og § 69 i lov nr 204 af 28.

februar 2017om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse,

lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love.

Med lov om Digital Post fra offentlige afsendere, er der indført krav om brug af digital post ved

direkte kommunikation med borgere og virksomheder. Der er dog fastsat mulighed for fritagelse for

digital kommunikation.

Dette lovforslag lægger sig op ad den fremgangsmåde, der blev fulgt bl.a. ved disse lovforslag med

de fornødne tilpasninger, så bestemmelserne er tilpasset VE- og elforsyningsområdet.

I lovforslaget får energi-, forsynings- og klimaministeren en generel bemyndigelse til at fastsætte

regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for VE-loven samt elforsyningsloven, herunder

bestemmelser fastsat i henhold til lovene samt EU-retsakter om forhold omfattet af lovene. Dette

betyder, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borger og virksomheder har pligt til

at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed, herunder via bestemte digitale systemer

som f.eks. ved selvbetjeningsløsninger, mv., ved forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser,

indberetning mv., og at svaret fra myndigheden sendes digtalt.

De ansvarlige myndigheder er de myndigheder, som er tillagt kompetencer efter elforsyningsloven

og VE-loven. Det er i første omgang energi-, forsynings- og klimaministeren og Energi-, forsyning-

og klimaministeriet. Endvidere er det Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse nr. 1090 af

25. september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået tillagt en række af

ministerens kompetencer efter VE-loven og Elforsyningsloven.

Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklagenævnet. Energiklagenævnet hører under

Erhvervsministeriet jf. senest kongelig resolution af 8. juni 2016. Energi-, forsynings- og

klimaministeren fastsætter derfor regler for Energiklagenævnet efter nærmere forhandling med

Erhvervsministeren.

Endvidere omfattes kommunikation til og fra Forsyningstilsynet og Energinet.

Bemyndigelserne er en gennemførelse af princip 2 i den politiske aftale om digitaliseringsklar

lovgivning.

Det er i første omgang hensigten at udnytte bestemmelsen på VE-området til at fastætte regler om

pligtmæssig brug af digitale selvbetjeningsløsninger på de pulje- og støtteordninger på

energiområdet, som Energistyrelsen administrerer. Det er f.eks. ansøgninger og afgørelser om

pristillæg og senere udbetaling af pristillægget iht. Hustandsvindmøllepuljen. Bemyndigelserne kan

Lovudkast

anvendes på alle områder indenfor VE-loven, hvor det er hensigtsmæssigt at etablere

selvbetjeningsløsninger.

Generelt gælder det for bemyndigelserne, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

regler om, at en forespørgsel, ansøgning mv. fra virksomheder og borgere til myndigheder, som

ikke indgives digitalt, skal afvises, dog efter behørig vejledning efter forvaltningsloven.

Bemyndigelserne omfatter også ministerens svar på henvendelser mv. fra borgere og virksomheder.

Det er her hensigten i vidt muligt omfang at anvende borgernes og virksomhedernes E-boks til brug

for meddelelser mv. fra myndigheder, da der ikke findes et centralt register over e-mailadresser.

Ministeren kan endvidere med bemyndigelsen fastsætte regler for digital kommunikation fra

ministeren. Dette kunne f.eks. være, at et svar på en henvendelse i den digitale

selvbetjeningsløsning sendes tilbage til afsenderen via den digitale selvbetjeningsløsning.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil borgeren eller virksomheden dog kunne ansøge mv. på

anden vis. Dette gælder f.eks. ift. borgere, der savner digitale kompetencer.

Lovforslaget ændrer ikke på borgernes eller virksomhedernes rettigheder efter anden lovgivning

eller efter de love, der er omfattet af lovforslaget. Det er alene måden, hvorpå borgeren skal

ansøge, anmelde, indberette mv., der slås fast som digital kommunikation, i det omfang ministeren

udnytter bemyndigelsen. Det betyder f.eks., at forvaltningsloven gælder fuldt ud.

Selvbetjeningsløsningen vil blive udarbejdet, så der tages højde for forvaltningslovens regler om

vejledningspligt, partsrepræsentation, partshøring mv.

Udvekslingen af personoplysninger vurderes at kunne rummes indenfor persondatalovens regler,

herunder regler for datasikkerhed. Udveksling af øvrige oplysninger kan rummes inden for

forvaltningslovens videregivelsesregler.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt, hvor det er vurderet hensigtsmæssigt i

forhold til reglerne i lovforslaget. For så vidt angår princippet om muliggørelse af automatisk

sagsbehandling ift. selvbetjeningsløsningen vil dette endnu ikke være muligt, da der stadig vil være

behov for helhedsvurderinger, der er baseret på skøn, herunder statsstøtteretlige vurderinger.

For så vidt princippet om sammenhæng på tværs

–

ensartede begreber og genbrug af data og tryg og

sikker datahåndtering planlægges, at der etableres en selvbetjeningsportal, som muliggør digital

sagsbehandling af tildelingen af støtte til vedvarende energi. Sådanne selvbetjeningsløsninger vil

trække på allerede tilgængelige data, som kan lette sagsbehandlingen. Persondatalovgivningen vil

ligeledes blive indtænkt i selvbetjeningsløsningen.

2.7. Præcisering af bestemmelser i lov om elforsyning

2.7.1. Gældende ret

I lov om elforsyning fremgår sanktionsbestemmelserne af kapitel 13. Af § 87 i lov om elforsyning

fremgår tilfælde, hvor der kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning. Af § 87, stk. 1, nr. 1-5 fremgår det, at der kan straffes med bøde over for den, der driver

Lovudkast

produktions-, net- og transmissionsvirksomhed efter §§ 10 og 19 uden bevilling, etablerer og driver

net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en bevilling

eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser, undlader at foretage underretning som

angivet i § 19 d, stk. 3, og § 35, undlader at afgive erklæring, foretage registrering, indberetning

eller afhændelse som angivet i §§ 37 og 37 a.

Det følger af § 88, stk. 1, at i regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf

for overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne.

2.7.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at enkelte sanktionsbestemmelser i lov om elforsyning præciseres og

gøres nemmere at læse.

Energistyrelsen er blevet opmærksom på, at flere bestemmelser ikke er tilstrækkelig tydelige.

Derfor foreslås bestemmelserne ændret, så der ikke kan opstå tilfælde med fortolkningstvivl

vedrørende sanktionsbestemmelsernes rækkevidde. Derudover ønskes en enkelt bestemmelse

formuleret i tråd med Energistyrelsens øvrige lovgivning, således at lovgivningen bliver mere klar

og læsevenlig.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører dels direkte udgifter for statskassen til tilskud og administration af

støtteordningerne og dels et provenutab i det omfang, der fortrænges afgiftsbelagte fossile

brændsler.

Støtte til de anlæg, som ikke har afskrevet deres investering, og som derfor fortsætter på den

nuværende støttesats jf. § 45 a vil ikke medføre nye statslige udgifter. Støtteordningen PSO-

finansieres således fortsat. Det bemærkes imidlertid, at PSO-afgiften er under udfasning frem mod

1. januar 2022, hvor afgiften vil være afskaffet, hvorefter PSO-udgifterne finansieres fuldt ud over

finansloven. Frem mod udgangen af 2021 vil PSO-finansieringen af støtteordningen således blive

løbende reduceret og erstattet af finanslovsfinansiering, og fra 2022 og frem vil ordningen være

fuldt ud finanslovsfinansieret, jf. Aftale mellem den daværende regering (V), Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti om afskaffelse af PSO-afgiften af november 2016.

Der forventes støtteudgifter til den nye ordning for afskrevne anlæg jf. § 45 b. Disse

tilskudsudgifter afholdes på finansloven. Et skøn for udgifterne til denne ordning er angivet i

nedenstående tabel for perioden frem til 2022.

Mio.kr i 2017-

priser

Støtteudgifter

2019

2020

2021

2022

Lovudkast

Det skal bemærkes, at udgiftsniveauet for støtte til elproduktion ved afbrænding af biomasse

samlet set ligger lavere end udgifterne ved den nuværende støtteordning, som bortfalder.

Præciseringen af sanktionsbestemmelserne forventes ikke at have nogen økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

3.1. Administrative konsekvenser for stat, kommune og regioner

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for staten som følge af, at det foreslås, at

energi-, forsynings- og klimaministeren skal meddele tilsagn om støtte til anlæg, som efter den 1.

april 2019 ikke har opnået støtte i en periode, som muliggør, at de kan afskrive hele eller den

væsentligste del af deres anlægsinvesteringer i biomasseanlægget, og derfor kan fortsætte med at

modtage den nuværende støttesats på 15 øre pr. kWh. Disse anlæg skal ansøge om tilsagn om

pristillæg til elproduktionen fra afbrænding af biomasse og modtage tilsagn herom inden den 1.

april 2019. Der er ikke i den nuværende lovgivning regler om ansøgningsprocedure, hvorfor der vil

være tale om nye udgifter til administration.

Der foreslås med lovforslaget også, at der indføres en ny støtteordning for de anlæg, der allerede har

modtaget støtte til biomassebaseret elproduktion i 15 eller 20 år, eller som ikke har foretaget

investering for, at kunne producere elektricitet ved afbrænding af biomasse, og som derfor ikke kan

fortsætte med at modtage tilskud under den nuværende støtteordning. Disse anlæg skal ansøge om

tilsagn om pristillæg svarende til meromkostningen ved fortsat anvendelse af biomasse som

brændsel i forhold til en sammenlignelig fossil reference. Der kan meddeles tilsagn for en 4-årig

periode, hvorefter der igen skal søges om tilsagn. Administrationen af denne støtteordning medfører

direkte administrative udgifter for statskassen.

Administrationen af støtteordningerne forventes delegeret fra energi-, forsynings- og

klimaministeren til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 1090 af 25. september 2017 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Lovforslaget indeholder endvidere administrative og it-relaterede driftsomkostninger, idet det

planlægges, at der etableres en selvbetjeningsportal for ansøgning og administration af tilskud til

vedvarende energi.

Endelig foreslås indsat generelle digitaliseringsbestemmelser i lovforslaget, der muliggør, at der kan

fastsættes nærmere regler om pligtmæssig digital kommunikation mellem myndigheder og

borgere/virksomheder indenfor VE-lovens og Elforsyningslovens område.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget. For så vidt angår princippet om

muliggørelse af automatisk sagsbehandling ift. selvbetjeningsportalen for ansøgning og

administration af tilskud til vedvarende energi, er det vurderet, at dette endnu ikke vil er muligt, da

der stadig vil være behov for helhedsvurderinger, der er baseret på skøn, herunder statsstøtteretlige

vurderinger.

Lovudkast

For så vidt princippet om sammenhæng på tværs

–

ensartede begreber og genbrug af data og tryg og

sikker datahåndtering

–

søges dette overholdt. Den planlagte selvbetjeningsportal vil trække på

allerede tilgængelige data, som kan lette sagsbehandlingen. Persondatalovgivningen vil ligeledes

blive indtænkt i selvbetjeningsløsningen.

Princippet om forebyggelse af snyd og fejl er overholdt, da der er eksisterende hjemler i VE-loven,

som sikrer, at der kan føres kontrol med udbetaling af støtte og hjemler til validering af oplysninger.

Der vil blive taget stilling til, hvorvidt dette med fordel kan integreres i selvbetjeningsløsningen.

Det vurderes, at forslaget ikke er forbundet med væsentlige it-relaterede risici.

Der er ingen implementeringsomkostninger for kommuner eller regioner.

Evt.

2018

FFL

2019

Mer-/mindreudgifter i Stat

forhold til den

hidtidige

ordning

Kommune 0

(mio. kr.)

regioner

Kompenserende

Stat

besparelser/forbrug af

reserver/merindtægter Kommune 0

(mio. kr.)

r og

regioner

Ændret statsligt

personaleforbrug (netto årsværk)

2020

2021

2022

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Støtte til biomasseanlæg, som ikke har opnået støtte i en periode, som muliggør, at de kan

afskrive hele eller den væsentligste del af deres anlægsinvesteringer i biomasseanlægget inden den

1. april 2019, vil fortsætte på støtteniveauet i den nugældende støtteordning.

For biomasseanlæg, der allerede har modtaget støtte til biomassebaseret elproduktion i 15 eller 20

år, eller som ikke har foretaget investering for, at kunne producere elektricitet ved afbrænding

Lovudkast

af biomasse, vil forslaget have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da de vil kunne

opnå økonomisk støtte til fortsat anvendelse af biomasse til deres elproduktion. S tøttesatsen

svare til meromkostningerne ved at producere elektricitet ved afbrænding af biomasse i

forhold til en sammenlignelig fossil reference.

Præciseringen af sanktionsbestemmelserne forventes ikke at have betydelige økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

4.1. Øvrige økonomiske konsekvenser

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes at have administrative konsekvenser for de virksomheder, som i dag

modtager tilskud under den nuværende tilskudsordning til elproduktion produceret ved

afbrænding af biomasse (statsstøttesag N359/2008). Det skyldes, at disse v irksomheder

inden den 17. februar 2019 skal ansøge om tilsagn om fortsat, at kunne modtage tilskud.

Det foreslås endvidere, at der indføres bemyndigelse til, at energi -, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte regler om kontrol og indberetning fra de virksomheder, der

vil modtage tilskud til elproduktion fra afbrænding af biomasse. Disse administrative regler

vil medføre mindre løbende omkostninger for de virksomheder , som modtager tilskud.

Der forslås indsat bestemmelser i lovforslaget, der muliggør, at der kan fastsættes nærmere regler

om pligtmæssig digital kommunikation indenfor VE-lovens samt Elforsyningslovens

anvendelsesområde. Da størstedelen af kommunikationen med virksomheder allerede i dag sker

digitalt, vurderes bestemmelserne ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Der forslås indsat bestemmelser i lovforslaget, der muliggør, at der kan fastsættes nærmere regler

om pligtmæssig digital kommunikation indenfor VE-lovens samt Elforsyningslovens

anvendelsesområde. Da en del af kommunikationen med borgere indenfor VE-området, foregår via

brev o.l., vil lovforslaget have omstillingsmæssige konsekvenser for borgere i det omfang, at

bemyndigelsesbestemmelserne udnyttes fuldt ud. Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil

borgeren dog kunne ansøge mv. på anden vis. Dette gælder f.eks. ift. borgere, der savner digitale

kompetencer. På elforsyningslovens område vurderes der ikke at blive administrative konsekvenser,

da korrespondancen med borgerne allerede i dag foregår digitalt.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vil have positive miljømæssige konsekvenser. Den nye støtteordning for afskrevne

biomasseanlæg m.m. vil føre til, at der anvendes mere biomasse til elproduktion, end der ville uden

støtteordningen. Biomassebrændslerne vil fortrænge anvendelsen af fossile brændsler. Dette vil

reducere CO

-udledningen og dermed drivhusgaseffekten

Lovudkast

7. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget sikres det, at der fortsat kan ske udbetaling af støtte til anlæg, som omfattes af den

gældende støtteordning for elproduktion baseret på biomassebrændsel, inden udløbet af den

nugældende statsstøttegodkendelses (N359/2008) den 1. april 2019.

Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt den nuværende støtteordning, har

tilkendegivet, at der efter den 1. april 2019 fortsat kan udbetales tilskud under den

nugældende statsstøttegodkendelse for de eksisterende støttemodtagere, som ikke har opnået

støtte i en periode, som muliggør, at de kan afskrive hele eller den væsentligste del af deres

anlægsinvesteringer i biomasseanlægget. Dette forudsætter dog, at der inden den 1. april 2019

er sket en præcisering af loven, som fastsætter en fast deadline for, hvor længe

støttemodtagerne må modtage støtte i medfør af ordningen. Denne periode skal afspejle

afskrivningsperioden for denne type anlæg. Der kan derfor ikke fastsættes en støtteperiode,

som udstrækkes længere end den maksimale afskrivningsperiode for biomasseanlæg. Der

skal på dette grundlag træffes afgørelse om tilsagn om støtte for hvert enkelt anlæg inden

udløbet af statsstøttegodkendelsen den 1. april 2019, som fastsætter hvor lang en periode de

enkelte nuværende støttemodtagere, kan fortsætte med at modtage den nuværende støttesats

i medfør af ordningen.

Som konsekvens af udløbet af statsstøttegodkendelsen vil den gældende § 45 i VE-loven blive

ophævet med virkning fra den 1. april 2019, og den gældende § 46 med virkning fra 1. august 2019,

så der herefter ikke kan optages nye støttemodtagere på støtteordningerne. Af lovtekniske og

ansøgningsmæssige grunde foreslås udfasningen af den gældende biomassestøtteordning indsat i

loven som en ny § 45 a, da bestemmelsen skal have virkning fra den 1. januar 2019 af hensyn til

den forestående ansøgnings- og tilsagnsproces for at blive omfattet af udfasningsperioden. På denne

måde kan de nye regler i § 45 a gælde parallelt med den gældende § 45, som giver ret til støtte frem

til den 1. april 2019.

Den foreslåede nye støtteordning til de anlæg, der allerede har modtaget støtte til biomassebaseret

elproduktion i 15 eller 20 år, eller som ikke har foretaget investering for, at kunne producere

elektricitet ved afbrænding af biomasse,

er omfattet af EU’s statsstøtteregler,

og skal derfor

godkendes af Europa-Kommissionen efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Det foreslås derfor, at energi-, forsynings-

og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden. Støtteordningen vil således

først kunne træde i kraft når, og i det omfang, at Europa-Kommissionen godkender ordningen.

Europa-Kommissionen foretager sin vurdering af støtteordningen i henhold til art. 107, stk. 3, litra

c, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde på grundlag af de gældende retningslinjer

for statsstøtte for miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2018 til den 14. august 2018 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Lovudkast

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet,

Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Applia, Arbejdstilsynet, Biofos A/S,

Bornholms Energi og Forsyning, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik,

Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggeskadefonden,

Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bygningsstyrelsen, Børne- og Socialministeriet,

Circle K A/S, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond),

DANICA RESOURCES APS, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S,

Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk

Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities

Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas

Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Shell A/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk

Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime,

Danske Rederier, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK,

Datatilsynet, De frie Energiselskaber , DEA Deutsche Erdoel AG, Debra

–

Energibranchen,

DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI

–

Organisation for erhvervslivet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU

–

Institut for Vindenergi, DTU

–

Myndighedsbetjening, Domstolsstyrelsen, DØRS

–

Det Økonomiske Råds Sekretariat, E.ON

Danmark A/S, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,

Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG,

Energinet, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering, Fagligt Fælles

Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske

El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer

(FABA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer,

Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Fødevarestyrelsen, Green Network, Greenpeace, GreenTech

Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service),Grønlands Selvstyre,

Havarikommissionen, Hess ApS, HMN Naturgas, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR

Vind A/S, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent

Energi, IT-Branchen, Justitsministeriet, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup

A/S, Kjærgaard A/S, KL

–

Center for Intern Økonomi og Administration, Kooperationen (Den

Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik-

og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

–

Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,

Københavns Universitet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Landbrug &

Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til

Kæmpevindmøller, LCA Center, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Miljøpartiet De Grønne, Molio

–

byggeriets videncenter, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center

–

MEC,

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH

Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Naturstyrelsen, Natur- og

Lovudkast

Miljøklagenævnet, Nordsøenheden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Brint

og Brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO),

Rigsrevisionen, SE, SEAS-NVE, SMVdanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants

ApS , Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil

Refining Denmark A/S, Syd Energi, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Slots- og

kulturstyrelsen, Statsministeriet , Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Styrelsen for Institutioner

og Uddannelsesstøtte, Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Tekniq, Teknologisk

Institut, TREFOR, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og

Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S,

Vedvarende Energi, VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens

Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Wintershall Nordszee B.V., WWF

Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted A/S, Økonomi- og indenrigsministeriet,

Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Lovudkast

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifte

Ingen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Lovforslaget medfører dels

direkte udgifter for

statskassen til tilskud og

administration af

støtteordningerne og dels et

provenutab i det omfang,

der fortrænges

afgiftsbelagte fossile

brændsler.

Der forventes støtteudgifter

til den nye ordning for

afskrevne anlæg jf. forslaget

til § 45 b. Disse

tilskudsudgifter afholdes på

finansloven.

Lovforslaget medfører

administrative konsekvenser

for staten som følge af, at

det foreslås, at energi-,

forsynings- og

klimaministeren skal

meddele tilsagn om støtte til

anlæg, som efter den 1. april

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Ingen.

Lovudkast

2019 ikke har opnået støtte i

en periode, som muliggør,

at de kan afskrive hele eller

den væsentligste del af

deres anlægsinvesteringer i

biomasseanlægget, og

derfor kan fortsætte med at

modtage den nuværende

støttesats på 15 øre pr. kWh.

Disse anlæg skal ansøge om

tilsagn om pristillæg til

elproduktionen fra

afbrænding af biomasse og

modtage tilsagn herom

inden den 1. april 2019. Der

er ikke i den nuværende

lovgivning regler om

ansøgningsprocedure,

hvorfor der vil være tale om

nye udgifter til

administration.

Der foreslås med

lovforslaget også, at der

indføres en ny støtteordning

for de anlæg, der allerede

har modtaget støtte til

biomassebaseret

elproduktion i 15 eller 20

år, eller som ikke har

foretaget investering for, at

kunne producere elektricitet

ved afbrænding af

biomasse, og som derfor

ikke kan fortsætte med at

modtage tilskud under den

nuværende støtteordning.

Disse anlæg skal ansøge om

tilsagn om pristillæg

svarende til

meromkostningen ved

fortsat anvendelse af

Lovudkast

biomasse som brændsel i

forhold til en

sammenlignelig fossil

reference. Der kan

meddeles tilsagn for en 4-

årig periode, hvorefter der

igen skal søges om tilsagn.

Administrationen af denne

støtteordning medfører

direkte administrative

udgifter for statskassen.

Administrationen af

støtteordningerne forventes

delegeret fra energi-,

forsynings- og

klimaministeren til

Energistyrelsen i medfør af

bekendtgørelse nr. 1090 af

25. september 2017 om

Energistyrelsens opgaver og

beføjelser.

Lovforslaget indeholder

endvidere administrative og

it-relaterede

driftsomkostninger, idet det

planlægges, at der etableres

en selvbetjeningsportal for

ansøgning og administration

af tilskud til vedvarende

energi.

Endelig foreslås indsat

generelle

digitaliseringsbestemmelser

i lovforslaget, der muliggør,

at der kan fastsættes

nærmere regler om

pligtmæssig digital

kommunikation mellem

myndigheder og

borgere/virksomheder

Lovudkast

indenfor VE-lovens og

Elforsyningslovens område.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

For biomasseanlæg, der

allerede har modtaget støtte

til biomassebaseret

elproduktion i 15 eller 20

år, eller som ikke har

foretaget investering for, at

kunne producere

elektricitet ved

afbrænding af biomasse,

vil forslaget have positive

erhvervsøkonomiske

konsekvenser, da de vil

kunne opnå økonomisk

støtte til fortsat

anvendelse af biomasse til

deres elproduktion.

Støttesatsen svare til

meromkostningerne ved

at producere elektricitet

ved afbrænding af

biomasse i forhold til en

sammenlignelig fossil

reference.

Ingen

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget forventes at

have administrative

konsekvenser for de

virksomheder, som i dag

modtager tilskud under

den nuværende

tilskudsordning til

elproduktion produceret

ved afbrænding af

biomasse (statsstøttesag

N359/2008). Det skyldes,

at disse virksomheder

inden den 17. februar

2019 skal ansøge om

tilsagn om fortsat, at

Lovudkast

kunne modtage tilskud.

Det foreslås endvidere, at

der indføres

bemyndigelse til, at

energi-, forsynings- og

klimaministeren kan

fastsætte regler om

kontrol og indberetning

fra de virksomheder, der

vil modtage tilskud til

elproduktion fra

afbrænding af biomasse.

Disse administrative

regler vil medføre mindre

løbende omkostninger for

de virksomheder, som

modtager tilskud.

Der forslås indsat

bestemmelser i lovforslaget,

der muliggør, at der kan

fastsættes nærmere regler

om pligtmæssig digital

kommunikation indenfor

VE-lovens samt

Elforsyningslovens

anvendelsesområde. Da

størstedelen af

kommunikationen med

virksomheder allerede i dag

sker digitalt, vurderes

bestemmelserne ikke at

medføre administrative

konsekvenser for

erhvervslivet.

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen.

Der forslås indsat

bestemmelser i lovforslaget,

der muliggør, at der kan

fastsættes nærmere regler

Lovudkast

om pligtmæssig digital

kommunikation indenfor

VE-lovens samt

Elforsyningslovens

anvendelsesområde. Da en

del af kommunikationen

med borgere indenfor VE-

området, foregår via brev

o.l., vil lovforslaget have

omstillingsmæssige

konsekvenser for borgere i

det omfang, at

bemyndigelsesbestemmelse

rne udnyttes fuldt ud. Hvis

særlige forhold gør sig

gældende, vil borgeren dog

kunne ansøge mv. på anden

vis. Dette gælder f.eks. ift.

borgere, der savner digitale

kompetencer. På

elforsyningslovens område

vurderes der ikke at blive

administrative

konsekvenser, da

korrespondancen med

borgerne allerede i dag

foregår digitalt.

Miljømæssige

konsekvenser

Forslaget vil have positive

miljømæssige

konsekvenser. Den nye

støtteordning for afskrevne

biomasseanlæg m.m. vil

føre til, at der anvendes

mere biomasse til

elproduktion, end der ville

uden støtteordningen.

Biomassebrændslerne vil

fortrænge anvendelsen af

fossile brændsler. Dette vil

reducere CO

-udledningen

og dermed

Ingen

Lovudkast

drivhusgaseffekten

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget sikres det, at der fortsat kan ske

udbetaling af støtte til anlæg, som omfattes af den

gældende støtteordning for elproduktion baseret på

biomassebrændsel, inden udløbet af den nugældende

statsstøttegodkendelses (N359/2008) den 1. april 2019.

Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt

den nuværende støtteordning, har tilkendegivet, at der

efter den 1. april 2019 fortsat kan udbetales tilskud

under den nugældende statsstøttegodkendelse for de

eksisterende støttemodtagere, som ikke har opnået støtte

i en periode, som muliggør, at de kan afskrive hele eller den

væsentligste del af deres anlægsinvesteringer i

biomasseanlægget. Dette forudsætter dog, at der inden

den 1. april 2019 er sket en præcisering af loven, som

fastsætter en fast deadline for, hvor længe

støttemodtagerne må modtage støtte i medfør af

ordningen. Denne periode skal afspejle

afskrivningsperioden for denne type anlæg. Der kan

derfor ikke fastsættes en støtteperiode, som udstrækkes

længere end den maksimale afskrivningsperiode for

biomasseanlæg. Der skal på dette grundlag træffes

afgørelse om tilsagn om støtte for hvert enkelt anlæg

inden udløbet af statsstøttegodkendelsen den 1. april

2019, som fastsætter hvor lang en periode de enkelte

nuværende støttemodtagere, kan fortsætte med at

modtage den nuværende støttesats i medfør af

ordningen.

Som konsekvens af udløbet af statsstøttegodkendelsen vil

den gældende § 45 i VE-loven blive ophævet med virkning

fra den 1. april 2019, og den gældende § 46 med virkning

fra 1. august 2019, så der herefter ikke kan optages nye

støttemodtagere på støtteordningerne. Af lovtekniske og

ansøgningsmæssige grunde foreslås udfasningen af den

gældende biomassestøtteordning indsat i loven som en ny §

45 a, da bestemmelsen skal have virkning fra den 1. januar

2019 af hensyn til den forestående ansøgnings- og

tilsagnsproces for at blive omfattet af udfasningsperioden.

På denne måde kan de nye regler i § 45 a gælde parallelt

med den gældende § 45, som giver ret til støtte frem til den

Lovudkast

1. april 2019.

Den foreslåede nye støtteordning til de anlæg, der allerede

har modtaget støtte til biomassebaseret elproduktion i 15

eller 20 år, eller som ikke har foretaget investering for, at

kunne producere elektricitet ved afbrænding af biomasse, er

omfattet af EU’s statsstøtteregler, og

skal derfor godkendes

af Europa-Kommissionen efter Europa-Kommissionens

retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi

2014-2020 (2014/C 200/01). Det foreslås derfor, at energi-,

forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for

ordningens ikrafttræden. Støtteordningen vil således først

kunne træde i kraft når, og i det omfang, at Europa-

Kommissionen godkender ordningen. Europa-

Kommissionen foretager sin vurdering af støtteordningen i

henhold til art. 107, stk. 3, litra c, i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde på grundlag af de

gældende retningslinjer for statsstøtte for miljøbeskyttelse

og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet

EUregulering] /Går videre

end minimumskrav i EU-

regulering

Nej

Lovudkast

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 5 i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) indeholder en række definitioner, bl.a.

indeholder bestemmelsen en definition af biomasse.

Den gældende definition på biomasse blev indsat i VE-lovens § 5 med lov nr. 1392 af 27. december

2008, hvor alle de daværende regler om vedvarende energi blev samlet i en ny lov om fremme af

vedvarende energi (VE-loven).

Definitionen af biomasse i VE-loven afgrænser, hvilke typer biomasse der kan anvendes til

støtteberettiget energiproduktion. Den gældende definition i VE-lovens § 5, nr. 2 henviser til en

liste over biomasseaffald i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald,

som er udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, og hører under miljø- og fødevareministeren.

Begrebet biomasse anvendes i loven i de bestemmelser, der omhandler støtte til forskellig

anvendelse af biomasse til energiproduktion: §§ 43 a om elektricitet fra forgasning af biomasse, 44-

47 om elektricitet produceret fra forskellige anlæg der anvender biomasse, samt har betydning for

de fælles bestemmelser om administration m.v. for tilskud i lovens §§ 50 og 50 a.

Begrebet biomasse i VE-lovens forstand svarer til det, der i regler udstedt i medfør af

miljøbeskyttelsesloven defineres som biomasseaffald. Biomasse eller biomasseaffald er

eksempelvis rent træ (herunder spåner og savsmuld), træaffald fra produktion og bearbejdning af

rent, limet træ, halm, kerner og sten fra frugter og bær og frugtrester m.v. Derimod er organisk

affald fra eksempelvis husholdninger eller virksomheder (industriaffald) ikke omfattet af begrebet

biomasse i hverken VE-loven eller miljøbeskyttelseslovens forstand.

Det har i forbindelse med administrationen af støtteordningerne til vedvarende energi fra biomasse

vist sig hensigtsmæssigt, at virksomheder, der producerer eller påtænker at producere energi på

grundlag af biomasse, direkte i loven kan se, hvorvidt den pågældende type biomasse er omfattet af

lovens støtteordninger til biomasse og dermed, hvorvidt virksomheden er berettiget til støtte.

Det foreslås derfor, at definitionen i lovens § 5, nr. 2, ændres således, at der fremfor den nuværende

henvisning til regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven henvises direkte til et nyt bilag til

loven, hvor listen over støtteberettiget biomasse fremgår.

Den foreslåede tilføjelse af definitionen af biomasse til VE-loven forudsættes ikke at medføre

ændringer i den administrative praksis for udbetaling af støtte, herunder for den kreds af

støtteberettigede modtagere af støtte til biomassebaseret energiproduktion. Det skyldes, at den

gældende liste over biomasseaffald tilføjes uændret til et bilag til loven, og dermed ikke ændrer

Lovudkast

anvendelsesområdet for lovens støtteordninger til vedvarende energiproduktion fra anvendelse af

biomasse.

Til nr. 2

§§ 43 b-43 d blev oprindeligt indsat i VE-loven ved § 1, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og

lov om Energinet.dk (Støtte til vindmølle på land, biogas og eksisterende industrielle

kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.), som opfølgning på

Energiaftalen af 22. marts 2012.

Bestemmelserne i §§ 43 b-43 d er senere ændret og nyaffattet ved lov nr. 900 af 4. juli 2012 og lov

nr. 629 af 6. juni 2016, hvor bestemmelserne endvidere blev sat i kraft fra 1. juli 2016.

Støtteordningerne til biogas til transport, procesformål i virksomheder og varmeproduktion

indebærer elementer af statsstøtte, hvorfor støtteordningerne er godkendt af Europa-Kommissionen,

jf. statsstøttesag SA. 36659 (2013/N) - støtte til alle former for biogasanvendelse B. Europa-

Kommissionen har godkendt støtteordningerne for en 10-årig periode fra den 1. juli 2016 til den 1.

juli 2026.

Det er efter Europa-Kommissionens godkendelse et krav, at udbetaling af støtte har den fornødne

tilskyndelsesvirkning, hvilket vil sige, at støtten medvirker til en adfærdsændring hos

støttemodtagerne, som ikke ville være sket, uden støttemodtagerne havde modtaget støtten. Det

følger derfor af §§ 43 b, stk. 6, 43 c, stk. 5 og 43 d, stk. 3, at energi-, forsynings- og

klimaministeren skal give tilsagn om tilskud, før tilskudsmodtageren indgår ubetinget aftale om køb

af biogas eller iværksætter egenproduktion af biogas til det støtteberettigede formål, og at det i den

forbindelse kontrolleres og bekræftes, at der er den fornødne tilskyndelsesvirkning. Herved sikres

det også, at støtteberettigede aktiviteter ikke påbegyndes i tillid til en støtte, som alligevel ikke kan

opnås.

Når der er meddelt tilsagn om tilskud, har den, der har opnået tilsagnet, et retskrav på at modtage

tilskud, under forudsætning af at krav i tilsagnet og administrative regler til at modtage tilskud

opfyldes. Der er ikke i loven indsat en frist for, hvornår tilsagnet skal være udnyttet.

Det er hensigten, at der inden 2020 er vedtaget lovændringer, som lukker de eksisterende

støtteordninger til at anvende biogas for nye støttemodtagere.

Kravet om, at der skal ansøges om tilsagn om tilskud, før tilskudsmodtageren indgår ubetinget

aftale om køb af biogas eller iværksætter egenproduktion af biogas til det støtteberettigede formål,

betyder, at der går en periode mellem, at der meddeles tilsagn om tilskud, og til tilskudsmodtageren

begynder at anvende biogas til et støtteberettiget formål, og derfor begynder at modtage støtte. Der

er derfor risiko for, at der meddeles tilsagn om tilskud, som først udnyttes efter 2020.

Lovudkast

Det foreslås derfor, at der i

§ 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5 og § 43 d, stk. 3

indsættes et udløb af de

tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til transport, procesformål i virksomheder og

varmeformål, som meddeles fra ikrafttræden af lovforslaget den 1. januar 2019. Det foreslås, at

tilsagn om tilskud, som ikke er udnyttet indenfor 2 år efter de er meddelt, bortfalder.

Det sikres med en 2-årig periode, at der er den fornødne tid til, at de tilskudsmodtagere, som opnår

tilsagn om tilsagn efter 1. januar 2019, kan indgå de aftaler om køb af biogas eller iværksætte

egenproduktion af biogas, som er nødvendige for at påbegynde den støtteberettigede anvendelse af

biogas til transport, procesformål i virksomheder eller varmeformål, og dermed udnytte tilsagnet.

Tilsagn om tilskud, der er meddelt inden 1. januar 2019, vil ikke blive omfattet af kravet om, at de

skal være udnyttet indenfor 2 år, efter de er meddelt.

Til nr. 3

Den gældende støtteordning til elproduktion fra afbrænding af biomasse i VE-lovens § 45 foreslås

ophævet med virkning fra 1. april 2019. De eksisterende støttemodtagere vil herefter kunne blive

omfattet af enten støtteordningen til eksisterende ikke-afskrevne anlæg eller støtteordningen til

andre eksisterende anlæg, som beskrives nærmere nedenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 4 og 5. Det sikres ved at ophæve § 45 med virkning fra den 1. april 2019, og at der ikke kan

optages nye støttemodtagere på støtteordningen efter den 1. april 2019, hvor

statsstøttegodkendelsen formelt udløber, jf. nærmere herom i afsnit 1.2. i de almindelige

bemærkninger.

Ophævelsen af VE-lovens § 45 indebærer således, at eksisterende ikke-afskrevne anlæg efter den 1.

april 2019 ikke længere vil modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh. Ophævelsen skal ses i

sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 45 a, der indfører en tidsbegrænset

støtteordning for eksisterende ikke-afskrevne anlæg, som giver disse anlæg mulighed for i en

overgangsperiode fortsat at modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh. Ifølge den foreslåede § 45 a vil

perioden, hvor anlæggene modtager pristillæg på 15 øre pr. kWh, blive begrænset svarende til en

afskrivningsperiode på 20 år for anlæg etableret som biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg og

15 år for anlæg, som er konverteret til biomasseanvendelse.

Efter Energi- Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse vil denne overgangsordning, der

indebærer, at ikke-afskrevne værker fortsætter med at modtage pristillæg på 15 øre pr. kWh i hele

afskrivningsperioden, ikke i almindelighed indebære ekspropriation omfattet af grundlovens § 73.

Det er bl.a. indgået i denne vurdering, at det er en betingelse fra Europa-Kommissionen, for fortsat

at kunne udbetale tilskud efter 1. april 2019 på baggrund af statsstøttegodkendelse N359/2008, som

både § 45 og § 45 a hviler på, at en sådan tidsbegrænsning indsættes og fremgår af loven, jf.

nærmere afs. 1.2 i de almindelige bemærkninger. Hvis denne tidsbegrænsning ikke indsættes, vil

der kunne blive tale om udbetaling af ulovlig statsstøtte, som ville kunne være uforenelig med

Lovudkast

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Der er endvidere lagt vægt på praksis efter

grundlovens § 73 mv.

Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse imidlertid ikke

på forhånd udelukkes, at ophævelsen af den gældende § 45 vil kunne få karakter af et ekspropriativt

indgreb i forhold til konkrete ikke-afskrevne anlæg, herunder hvis ophævelsen vil ramme det

pågældende værk atypisk hårdt.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation samt

forholdet til EU-retten (statsstøttereglerne). Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have

krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73. Kravet på erstatning må i mangel af enighed rejses

ved domstolene.

Til nr. 4

Bestemmelsen er ny.

Der ydes i dag støtte til elproduktion fra afbrænding af biomasse med hjemmel i § 45, hvorefter der

ydes et pristillæg på 15 øre pr. kWh. Støtteordningen omfatter ca. 35 anlæg. Støtteordningen

indeholder elementer af statsstøtte, og er godkendt i 2009 af Europa-Kommissionen under

sagsnummer N 359/2008. Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningen for en periode på 10

år fra 1. april 2009 til 1. april 2019.

Der ydes endvidere et pristillæg i 10 år fra idriftsætning til et enkelt anlæg efter § 46, stk. 2.

Pristillægget er fastsat således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Der ydes tillige efter bestemmelsens stk. 2, nr. 3 et pristillæg på

10 øre pr. kWh. Dette pristillæg er ligesom støtteordningen i § 45 godkendt af Europa-

Kommissionen under sagsnummer N359/2008. Det eneste anlæg, som stadig er berettiget til

pristillægget i § 46, stk. 2, modtager dette tilskud til udgangen af juli 2019, hvor anlægget har været

i drift i 10 år, og derfor ikke længere kan modtage pristillægget.

Tilskuddene i de gældende §§ 45-46 ydes til den elproduktion, der stammer fra afbrænding af

biomasse, uanset hvilken type elproducerende anlæg, der er tale om. Alle anlæg der producerer

elektricitet ved afbrænding af biomasse er kraftvarmeværker. Elektricitet produceret ved

afbrænding af biomasse sker i Danmark hovedsageligt fra træpiller, træflis og halm.

Elproduktion fra afbrænding af biomasse kræver væsentlige investeringer i enten anlæg af et nyt

biomasseanlæg eller investeringer i konvertering af et eksisterende anlæg, som anvender fossile

brændsler. Derudover er anvendelse af biomasse som brændsel forbundet med højere

driftsomkostninger end elproduktion baseret på fossile brændsler. De ekstra omkostninger er bl.a.

udgifter til indkøb af biomasse, samt større vedligeholdelsesomkostninger end fossile anlæg. De

eksisterende støtteordninger i §§ 45-46 har til formål at kompensere for disse ekstra omkostninger

til investeringer og drift af biomasseanlæg.

Lovudkast

De eksisterende anlæg har i forskellig grad, og på forskellige tidspunkter foretaget

investeringer med henblik på at kunne anvende biomasse til deres elproduktion. Et antal af

de anlæg, der i dag modtager tilskud, har ikke opnået støtte i en periode, som muliggør, at de

kan afskrive hele eller den væsentligste del af deres anlægsinvesteringer i biomasseanlægget, når

statsstøttegodkendelsen for støtteordningen udløber den 1. april 2019. Der er risiko for, at

disse anlæg ikke vil kunne fortsætte deres elproduktion, hvis støtteordningen blot blev

lukket den 1. april 2019, når statsstøttegodkendelsen formelt udløber.

Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt den nuværende støtteordning, har

tilkendegivet, at der efter 1. april 2019 fortsat kan udbetales tilskud under den nugældende

statsstøttegodkendelse for de eksisterende støttemodtagere, som ikke har fuldt afskrevet

deres investering. Det vil sige, at de støttemodtagere, som modtager tilskud efter de

nuværende støtteordninger i lovens §§ 45-46, og som ikke har opnået støtte i en periode, som

muliggør, at de kan afskrive hele eller den væsentligste del af deres anlægsinvesteringer i

biomasseanlægget, kan forsætte med at modtage tilskud efter den 1. april 2019 under visse

betingelser. Forudsætningerne for at modtage fortsat tilskud er, at de eksisterende

støttemodtagere, som ikke fuldt har afskrevet deres investering den 1. april 2019 , inden

denne dato har ansøgt om, og modtaget et individuelt tilsagn om fortsat tilskud i en

afgrænset periode, der ikke må udstrækkes længere end den maksimale afskrivningsperiode

for biomasseanlæg.

VE-loven indeholder ikke regler om en sådan ansøgningsprocedure.

Det foreslås derfor, at der med indsættelsen af en ny

§ 45 a

etableres nye støtteregler for de

eksisterende ikke-afskrevne anlæg, der sikrer, at de kan fortsætte med at modtage den

nuværende støttesats for den elproduktion, der sker efter den 1.april 2019.

Både anlæg, der producerer elektricitet udelukkende fra afbrænding af biomasse, og anlæg,

hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler, er omfattet af bestemmelsen, se dog

nedenfor om bemærkningerne til bestemmelsens stk. 4. For de anlæg der anvender både

biomasse og andre brændsler, ydes kun tilskud til den andel af elektriciteten, som er

produceret ved afbrænding af biomasse.

Forslaget til

stk. 2

omhandler anlæg, der har ombygget til anvendelse af biomasse. Der er

tale om anlæg, der oprindeligt har anvendt fossile brændsler, som eksempelvis kul, for at

kunne producere elektricitet, og derefter på et senere tidspunkt er ombygget til at afbrænde

biomasse for at kunne producere elektricitet. Det foreslås, at disse anlæg kan opnå tilsagn

om et pristillæg på 15 øre pr. kWh i 15 år fra det tidspunkt, hvor anlægget er ombygget og

har produceret og leveret elektricitet fra afbrænding af biomasse til det offentlige

elforsyningsnet.

Lovudkast

For at et anlæg kan betragtes som ombygget til elproduktion fra afbrænding af biomasse, skal der

være foretaget væsentlige investeringer i ombygning af anlægget, for at gøre anlægget klar til at

kunne producere elektricitet ved afbrænding af biomasse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der

f.eks. er investeret i opbevaringsplads til biomasse eller interne transportfaciliteter. Der skal også

være foretaget væsentlige ændringer af selve kraftvarmeværket, som eksempelvis installation af en

ny kedel eller ombygning af en eksisterende kedel. Perioden regnes fra den dato, hvor anlægget er

begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet, som stammer fra afbrænding af biomasse efter

ombygningen.

Støtteperioden på 15 år er fastsat ud fra, at 15 år er den forventede levetid efter ombygning ifølge

Energistyrelsens teknologikatalog. Hvis et anlæg er ombygget i flere etaper, således at kun en del af

kapaciteten er ombygget i første etape, mens der ved senere yderligere ombygninger er sket en

forøgelse af kapaciteten til produktion af elektricitet ved afbrænding af biomasse, regnes perioden

fra første etape af konverteringen.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, 2.pkt., at pristillæget kan ydes fra 1. april 2019, dog højst i en

periode frem til 15 år fra det tidspunkt anlægget er ombygget til elproduktion fra afbrænding af

biomasse, og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet. § 45

og § 45a omhandler begge støtte på grundlag af samme statsstøttegodkendelse (N359/2008) Der

kan alene ydes støtte efter § 45 a fra 1. april 2019 til anlæggene omfattet af § 45 a. I tiden før 1.

april 2019 finder § 45 i stedet anvendelse. § 45 a, er således en afløser for § 45.

Forslaget til

stk. 3

omhandler eksisterende anlæg, som oprindeligt er bygget som biomasseanlæg

eller multibrændselsanlæg. Det betyder, at anlægget i sin tid er nyetableret med det formål at

anvende biomasse som brændsel til elproduktion, evt. sammen med andre brændsler som et

multibrændselsværk. Det afgørende for vurderingen af, om et anlæg er ombygget, eller nyetableret

er at anlægget er konstrueret med henblik på, at kunne anvende en andel af biomasse i

elproduktionen.

Det foreslås med stk. 3, at disse anlæg kan opnå tilsagn om et pristillæg på 15 øre pr. kWh i 20 år

fra det tidspunkt anlægget er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse. En samlet

støtteperiode på 20 år muliggør, at der kan ske afskrivning af hele eller den væsentligste del af

anlægsinvesteringen i biomasseanlægget. Støtteperioden afspejler ikke nødvendigvis den

skattemæssige afskrivningsperiode, som kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg. Støtteperioden

regnes fra den dato, hvor anlægget er begyndt at levere elektricitet som stammer fra afbrænding af

biomasse til elforsyningsnettet.

Der er således tre forudsætninger for at opnå tilsagn om pristillæg efter den foreslåede bestemmelse:

1) At anlægget har leveret elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet inden den 1.

april 2019, 2) at der er foretaget investeringer i etablering i anlægget eller ombygning af et

eksisterende anlæg med henblik på at kunne producere elektricitet fra afbrænding af biomasse 3) at

Lovudkast

der ikke allerede den 1. april 2019 har været opnået støtte i en periode på 15 år for ombyggede

anlæg eller 20 år for etablerede anlæg.

Der ydes efter den gældende støtteordning i § 45 pristillæg til den elektricitet, der stammer fra

afbrænding af biomasse, som produceres fra anlæg, der også helt eller delvis anvendes til

afbrænding af forbrændingsegnet affald. VE-lovens definition af biomasse betyder, at der efter den

gældende § 45 ikke ydes pristillæg til den del af elproduktionen, som stammer fra afbrænding af

forbrændingsegnet affald, men udelukkende til den elproduktion, der stammer fra afbrænding af

biomasse.

Definition af forbrændingsegnet affald fremgår af § 3, stk. 1, nr. 25 i bekendtgørelse nr. 1309 af 18.

december 2012 om affald, som er udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Forbrændingsegnet affald defineres som:

”Affald,

som ikke er egnet til materialenyttiggørelse, og

som kan destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af

forurenende stoffer i uacceptabelt omfang”.

Anlæg, som også producerer elektricitet fra afbrænding af forbrændingsegnet affald, evt. sammen

med biomasse, har normalt ikke foretaget væsentlige direkte investeringer i anlægget med henblik

på at anvende biomasse som brændsel. Det skyldes, at biomasse på affaldsanlæg typisk anvendes

som støttebrændsel, for at forbedre forbrændingen af affald, og at affaldsanlæg uden ændringer kan

anvendes til afbrænding af biomasse. Disse anlæg kan derfor ikke omfattes af støtteordningen til

ikke-afskrevne biomasseanlæg.

Det fastslå derfor med forslaget til

stk. 4,

at der ikke kan ydes pristillæg på 15 øre pr. kWh

til elektricitet produceret fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af

forbrændingsegnet affald. Det gælder også, selvom anlægget producerer elektricitet ved afbrænding

af biomasse alene eller sammen med forbrændingsegnet affald.

Sådanne eksisterende anlæg vil i stedet kunne modtage pristillæg efter forslaget til § 45 b til den

elektricitet, der stammer fra afbrænding af biomasse.

Begrebet forbrændingsegnet affald i bestemmelsen svarer til den definition, der i regler udstedt i

medfør af miljøbeskyttelsesloven defineres som forbrændingsegnet affald, se definitionen ovenfor.

Begrebet skal også fremadrettet fortolkes i overensstemmelse med de regler, der udstedes i medfør

af miljøbeskyttelsesloven.

Det foreslås med bestemmelsen i

stk. 5,

at energi-, forsynings- og klimaministeren træffer afgørelse

om tilsagnsperioden, der kan modtages pristillæg til efter stk. 2 og 3. Tilsagn er betinget af, at

energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om tilsagn senest

den 17. februar 2019.

Energi-, forsynings- og klimaministeren meddeler tilsagn om den resterende støtteperiode for hver

enkelt ansøger på grundlag af dokumentation af betingelserne i stk. 2 og 3, herunder det tidspunkt,

hvor anlægget er ombygget eller etableret, og dokumentation for det tidspunkt hvor anlægget er

Lovudkast

begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, jf. forslaget til stk. 2

og 3.

Fyldestgørende ansøgninger behandles i den rækkefølge, de indkommer. Ansøgninger om tilsagn

om tilskud, som ikke er fyldestgørende, behandles ikke før fremsendelse af de manglende

oplysninger, den manglende dokumentation el. lign. Når dette er modtaget fra ansøgeren, vil

ansøgningen anses for fyldestgørende og blive behandlet. Ansøgninger om tilsagn, der modtages

efter 1. april 2019 vil blive afslået.

Der skal indsendes en ansøgning om tilsagn for hvert anlæg. For decentrale kraftvarmeværker anses

hele værket for at være ét anlæg. Det betyder, at samme afskrivningsperiode vil gælde for hele det

decentrale kraftvarmeværk. For centrale værker anses en kraftværksblok for at være et anlæg. Det

vil sige, at hvis der på kraftvarmeværket er mere end én kraftværksblok, skal der ansøges om tilsagn

fra hver blok, og der vil blive fastsat en separat afskrivningsperiode for hver enkelt kraftværksblok.

Det anlæg, der frem til 1. august 2019 modtager pristillæg efter lovens § 46 er også omfattet af de

frister for ansøgning om tilsagn om pristillæg, som fremgår af stk. 2 og 3, selvom den nuværende

støtte løber frem til 1. august 2019. Dette anlæg skal ansøge om tilsagn om pristillæg efter forslaget

til § 45 a og modtage dette tilsagn inden den 1. april 2019 for at være berettiget til at modtage

pristillægget i § 45a i den resterende støtteperiode, når støtten efter § 46 udløber 1. august 2019.

Kravet om, at der er meddelt tilsagn fra energi-, forsynings- og klimaministeren inden den 1. april

2019 er som nævnt en betingelse fra Europa-Kommissionen for, at der kan ydes fortsat støtte i den

resterende støtteperiode efter statsstøttegodkendelsens formelle udløb den 1. april, jf. nærmere

herom i afsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der med

stk. 6

gives bemyndigelse til, at energi-, forsynings- og klimaministeren,

kan fastsætte regler om proceduren for ansøgning om tilsagn, herunder ansøgningsskema, krav til

dokumentation for, hvornår et anlæg er ombygget eller etableret, krav til dokumentation for

investeringer o. lign., dokumentation for, hvornår anlægget er begyndt at levere elektricitet fra

afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, samt regler for installation, kontrol og aflæsning af

teknisk måleudstyr. De administrative regler vil blive udstedt og træde i kraft samtidig med

lovforslagets foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2019.

Til nr. 5

Bestemmelsen er ny.

Der ydes i dag støtte til elproduktion fra afbrænding af biomasse med hjemmel i § 45, hvorefter der

ydes et pristillæg på 15 øre pr. kWh. Støtteordningen omfatter ca. 35 anlæg. Støtteordningen

indeholder elementer af statsstøtte, og er godkendt i 2009 af Europa-Kommissionen under

Lovudkast

sagsnummer N 359/2008. Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningen for en periode på 10

år fra 1. april 2009 til 1. april 2019.

Der ydes endvidere et pristillæg i 10 år fra idriftsætning til et enkelt anlæg efter § 46, stk. 2.

Pristillægget er fastsat således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Der ydes tillige efter bestemmelsens stk. 2, nr. 3 et pristillæg på

10 øre pr. kWh. Dette pristillæg er ligesom støtteordningen i § 45, stk. 2 godkendt af Europa-

Kommissionen under sagsnummer N359/2008. Det eneste anlæg, som stadig er berettiget til

pristillægget i § 46, stk. 2 modtager dette tilskud til udgangen af juli 2019, hvor anlægget har været

i drift i 10 år, og derfor ikke længere kan modtage pristillægget. Anlægget kan herefter være

berettiget til tilskud efter forslaget til § 45 a i den resterende støtteperiode, og herefter til tilskud

efter forslaget til § 45 b.

Tilskuddene i de nuværende støtteordninger ydes til den elproduktion, der stammer fra afbrænding

af biomasse, uanset hvilken type el-producerende anlæg, der er tale om. Alle anlæg, der producerer

elektricitet ved afbrænding af biomasse er kraftvarmeværker. Elektricitet produceret ved

afbrænding af biomasse sker i Danmark hovedsagligt fra træpiller, træflis og halm.

Efter den 1. april 2019 kan alene anlæg, som på denne dato ikke har opnået støtte i en periode, som

muliggør, at de kan afskrive hele eller den væsentligste del af deres anlægsinvestering i

biomasseanlægget, fortsætte med at modtage tilskud på den gældende støtteordning, jf. nærmere

ovenfor under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

En række af de nuværende støttemodtagere, som modtager støtte efter lovens §§ 45-46, vil efter den

1. april 2019 ikke være berettiget til at modtage det nuværende pristillæg, fordi de inden denne dato

allerede har modtaget støtte til biomassebaseret elproduktion i 15 eller 20 år, som ikke har foretaget

investering for, at kunne producere elektricitet ved afbrænding af biomasse, fordi der ved andre

støtteordninger allerede er givet investeringsstøtte til anlægget, eller fordi der er tale om anlæg, som

producerer elektricitet fra afbrænding af forbrændingsegnet affald, evt. sammen med biomasse, jf.

ovenfor om forslaget til § 45 a, stk. 4.

Det foreslås med

stk. 1,

at der indføres et nyt pristillæg til de eksisterende anlæg, som ikke er

berettiget til pristillæg efter 45 a. Støttemodtagere omfattet af den foreslåede ordning vil udover de

nuværende støttemodtagere efter § 45, som ikke er berettiget til tilskud efter forslagets § 45 a, stk. 2

og 3, være de anlæg som modtager tilsagn om pristillæg efter forslaget til § 45 a, stk. 2 og 3, og som

efter udløbet af deres tilsagnsperiode kan ansøge om at modtage pristillæg til de fortsatte

meromkostninger ved at anvende biomasse til elproduktion.

Det fremgår af forslaget til

stk. 2,

at energi-, forsynings- og klimaministeren meddeler tilsagn om

pristillæg efter ansøgning. Energi-, forsynings- og klimaministeren meddeler tilsagn, når

betingelserne i stk. 1 er opfyldt, Det foreslås, at tilsagn kan meddeles for 4-årige perioder. Energi-,

Lovudkast

forsynings- og klimaministeren kan meddele tilsagn for kortere perioder end 4 år. Inden udløbet af

tilsagnsperioden skal der ansøges om fornyet tilsagn, hvis der fortsat ønskes tilskud.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan alene meddele tilsagn om støtte i op til 10 år fra

bestemmelsens ikrafttræden. Det skyldes, at det alene er muligt at få godkendt en sådan

støtteordning i op til 10 år i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Formålet med støtteordningen er at kompensere de berettigede biomasseanlæg for de løbende

meromkostninger, der er forbundet med at producere vedvarende energi fra afbrænding af biomasse

i forhold til omkostningerne ved at producere elektricitet fra en sammenligelig fossil reference.

Der ydes alene et pristillæg til de afskrevne biomasseanlæg, såfremt der reelt er en meromkostning

ved at anvende biomasse i forhold til en fossil reference.

Administration af støtteordningen og meddelelse af tilsagn skal ske i overensstemmelse med EUF-

Traktatens statsstøtteregler. Det betyder bl.a., at ansøgning om tilsagn om pristillæg fra anlæg med

en elkapacitet fra vedvarende energikilder, der overstiger 250 MW, er omfattet af kravet om

individuel anmeldelse til Europa-Kommissionen. Tilsagn til sådanne anlæg vil derfor være betinget

af Europa-Kommissionens godkendelse.

Det foreslås med

stk. 3,

at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte

regler om, hvordan pristillægget i stk. 1 fastsættes. Der er fastsat et loft over pristillæggets størrelse

på 11 øre pr. kWh. Det foreslås, at dette loft kan justeres ved, at energi-, forsynings- og

klimaministeren udsteder en bekendtgørelse. Formålet med at indsætte dette loft over støttesatsen

og med at give mulighed for at justere loftet er at kunne begrænse omkostningerne til støtten til

afskrevne værker. Dette kan særligt være relevant i en situation, hvor øvrige VE-teknologier til

elproduktion falder i pris.

Støttesatsen vil blive fastsat årligt på baggrund af Energistyrelsens beregning af de løbende

ekstraomkostninger, der det kommende støtteår forventes at ville være forbundet med at anvende

forskellige former for biomasse sammenlignet med en beregning af de forventede omkostninger ved

at anvende en fossil reference, eksempelvis kul.

Det foreslås med

stk. 4,

at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte

administrative regler om ansøgningsprocedure, herunder ansøgningsskema, samt regler for

installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr og regler om Energistyrelsens kontrol med

støtteordningen m.v.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttræden, jf.

forslagets § 3, stk. 4. Det skyldes, at forslaget indeholder elementer af statsstøtte, og støtteordningen

derfor skal godkendes af Europa-Kommissionen efter Europa-Kommissionens retningslinjer for

Lovudkast

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Støtteordningen vil derfor

først kunne træde i kraft når, og i det omfang, at Europa-Kommissionen godkender ordningen.

Til nr. 6

Den gældende støtteordning til elproduktion fra afbrænding af biomasse i VE-lovens § 46 foreslås

ophævet med virkning fra 1. august 2019, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.

Der kan efter § 46 ydes tilskud til elektricitet fra elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg, som

har været omfattet af § 57 a i lov om elforsyning, som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.

Tilskuddet ydes i 10 år fra idriftsætningen af det pågældende anlæg, dog mindst i 10 år fra den 1.

august 2001.

Efter § 46, stk. 2, nr. 1 ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk.

2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Der ydes tillige efter § 46, stk. 2, nr.

3 et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at efter ophør af støtten i stk. 2 ydes der pristillæg efter lovens

§ 45.

Denne støtteordning til elproduktion fra afbrænding af biomasse er ligesom støtteordningen i § 45

godkendt af Europa-Kommissionen under sagsnummer N359/2008. Det eneste anlæg, som stadig er

berettiget til pristillægget i § 46, stk. 2, modtager dette tilskud til udgangen af juli 2019, hvor

anlægget har været i drift i 10 år, og derfor ikke længere kan modtage pristillægget.

Det foreslås derfor, at § 46 i VE-loven ophæves med virkning fra 1. august 2019.

Anlægget som frem til 1. august 2019 modtager tilskuddet efter § 46, og som ikke er fuldt

afskrevet, vil fra den 1. august 2019 være berettiget til tilskud efter forslaget til § 45 a i den

resterende støtteperiode, og efter afskrivning af anlægget til tilskud efter forslaget til § 45 b.

Anlægget skal søge om tilsagn om pristillæg efter reglerne i forslaget til §§ 45a og b, jf. nærmere

ovenfor under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 51, stk. 4 og 5, at hvis den fastsatte markedspris for elektricitet

produceret på anlæg omfattet af §§ 37, 40 og 46 overstiger de i disse bestemmelser fastsatte

samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energinet et negativt pristillæg. Det negative

pristillæg for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 40 og 46 kan ikke overstige størrelsen

af udbetalte pristillæg i det sidste år inden opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg modregnes

i udbetalinger af pristillæg.

Det foreslås, at

”Energinet”

ændres til

”energi-,

forsynings- og klimaministeren

”

§ 51, stk. 4 og 5.

Lovudkast

Myndighedsopgaverne vedrørende en lang række af VE-lovens støtte- og tilskudsordninger blev

overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren pr. 1. januar 2018 ved en

omfattende lovændring, jf. lov nr. 1667 af 26. december 2017, med virkning fra den 1. januar 2018.

Ved en fejl blev § 51, stk. 4 og 5, ikke ændret i forbindelse med lovændringen. Derfor foreslås det

nu, at der bliver rettet op på denne fejl ved at ændre

”Energinet”

til

”energi-,

forsynings- og

klimaministeren”.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 57, stk. 2, at afgørelser, som er truffet af kollektive

elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter stk. 1, kan påklages til energi-, forsynings-

og klimaministeren, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 61 eller § 68, stk. 1, nr.

Det foreslås, at

§ 57, stk. 2,

ændres således, at der henvises til § 68, nr. 1, i stedet for til § 68, stk. 1,

nr. 1.

Der er tale om en lovteknisk ændring. Baggrunden for ændringen er, at § 68 kun indeholder et

stykke, og der bør derfor ikke henvises til § 68, stk. 1, nr. 1 i § 57, stk. 2, men alene til § 68, nr. 1.

Til nr. 9

Bestemmelsen er ny. Det er således efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger, anmeldelser,

indberetning mv. til myndighederne efter VE-loven på papir, telefonisk, eller ved personligt

fremmøde i overensstemmelse med gældende regler.

I stk. 1, får energi-, forsynings- og klimaministeren en generel bemyndigelse til at fastsætte regler

om pligtmæssig digital kommunikation inden for VE-loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven

samt EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Dette betyder, at der ved bekendtgørelse kan

fastsættes regler om at borger og virksomheder har pligt til at kommunikere digitalt med den

ansvarlige myndighed efter VE-loven, herunder via bestemte digitale systemer, som f.eks. via

almindelig e-mail med ved f.eks. forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser, indberetninger og, at

svaret fra myndigheden, sendes digtalt.

Med digitalt system, menes, at der kan laves regler om brug af bestemte digitale systemer, herunder

selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende. De ansvarlige

myndigheder, er de myndigheder, som er tillagt kompetencer efter VE-loven. Det er i første

omgang energi-, forsynings- og klimaministeren og Energi-, forsynings- og klimaministeriet.

Endvidere er det Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse nr. 1090 af 25. september 2017

om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået tillagt en række af ministerens kompetencer

efter VE-loven.

Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklagenævnet. Energiklagenævnet hører under

Erhvervsministeriet, jf. senest kongelig resolution af 8. juni 2016. Energi-, forsynings- og

Lovudkast

klimaministeren fastsætter derfor regler for Energiklagenævnet efter nærmere forhandling med

Erhvervsministeren. Endvidere omfattes kommunikation til og fra Forsyningstilsynet og Energinet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan anvende bestemmelsen til at fastætte regler om

pligtmæssig brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager mv. indenfor VE-lovens område.

Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger afs.2.6 om baggrunden for bestemmelsen.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan dog, efter stk. 1, fritage fra kravet om obligatorisk

digital kommunikation, herunder ved selvbetjeningsløsninger. Det kan ske, hvis der foreligger

særlige forhold.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handikap,

såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for borgere, der mangler

digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med

sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes

at være en egnet løsning. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte

grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening. Tilsvarende vil der også være

nogle borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende digital selvbetjening, og som derfor er

forpligtet til at anvende denne.

Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning

ikke må fastsætte regler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de

rettigheder, der følger af EU-retten.

I de tilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, og det vurderes

at være i strid med EU-retten vil udenlandske virksomheder og borgere blive undtaget fra at

kommunikere digitalt med de danske myndigheder.

I de foreslåede

stk. 2

fastsættes det, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.

En digital meddelelse er kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden dvs. når

myndigheden har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således

uden betydning, om eller hvornår myndigheden gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden

kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i

modtagelsessystemet eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,

anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er tilgængelig i myndighedens system

eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at

der ikke fysisk sidder en medarbejder i myndigheden, og gør sig bekendt med meddelelsen på dette

tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening

præcist registreres, hvornår en ansøgning, anmeldelse, indberetning mv. er kommet frem. Hvorvidt,

fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter de gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle

Lovudkast

tidsfrister fastsat i eller i medfør af særlovgivningen. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for

at gøre sig bekendt med en meddelelse inden et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en tidsfrist, der

indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet for

at være kommet frem rettidigt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med

myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet

frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige

oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en

ansøgning eller indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud

hos myndigheden.

En sådan bestemmelse er blandt andet relevant i forhold til ansøgningsfrister og forældelse mv. Der

bør fra myndighedernes side udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte frister en rimelig tid, hvis it-

problemerne opstår tæt på fristen for indgivelse af en meddelelse.

Den offentlige myndighed vil, som tilfældet er i dag, skulle sikre, at en ansøgning, anmeldelse,

indberetning eller lignende, der indgives til en forkert offentlig myndighed, henvises til den rette

myndighed, jf. forvaltningslovens regler herom. Der henvises nærmere til de almindelige

bemærkninger afsnit 2.6. om baggrunden for bestemmelsen.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 72, nr. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der etablerer og driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 og 29 uden

tilladelse.

Den foreslåede nyaffattelse af

§ 72, nr. 5,

er en præcisering af den hidtidige retstilstand.

Det fremgår af forslaget til nyaffattelsen, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der foretager forundersøgelser, etablerer anlæg, foretager

væsentlige ændringer i bestående anlæg eller driver anlæg uden tilladelse efter §§ 22, 24, 25 og 29,

medmindre der i medfør af § 29, stk. 4, er opnået dispensation fra kravet om elproduktionstilladelse

i § 29, stk. 1.

Forslaget indeholder for det første en præcisering af, at der kan straffes i tilfælde, hvor der foretages

forundersøgelser uden forudgående tilladelse. Tilladelse til at foretage forundersøgelser på

søterritoriet gives efter VE-lovens § 22, som der henvises til i den eksisterende § 72, nr. 5. Da der

dog af den eksisterende bestemmelse fremgår, at der kan straffes i tilfælde, hvor der etableres og

drives anlæg, er det fundet hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen således, at det tydeligt fremgår,

at det også er hensigten, at der kan straffes med bøde i tilfælde, hvor der foretages forundersøgelser

uden forudgående tilladelse.

Det fremgår endvidere af forslaget, at den, der etablerer anlæg, foretager væsentlige ændringer i

bestående anlæg eller driver anlæg uden tilladelse, kan straffes med bøde. Tilladelse til væsentlige

Lovudkast

ændringer i bestående anlæg gives efter VE-lovens § 25, som der henvises til i den gældende § 72,

nr. 5. Nyaffattelsen skal således sikre, at det tydeligt fremgår, at bestemmelsen også omfatter

væsentlige ændringer i bestående anlæg.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at

der kan straffes i enkeltsituationer, dvs. alene i tilfælde, hvor der f.eks. etableres anlæg uden

forudgående tilladelse.

Endelig foreslås det, at der indsættes en henvisning til muligheden for dispensation til kravet om, at

anlæg kun kan drives, hvis der er opnået elproduktionstilladelse. Dispensationsadgangen fremgår af

VE-lovens § 29.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende § 72, nr. 6, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter de i

nr. 2, 4 og 5 nævnte bestemmelser.

Det foreslås, at ”og” ændres til ”eller” i

§ 72, nr. 6.

Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er med den foreslåede

ændring ikke tilsigtet materielle ændringer.

Den foreslåede ændring indebærer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at der

kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de angivne bestemmelser.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 87, stk. 1, nr. 1-5, i lov om elforsyning, at medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der driver produktions-, net- og

transmissionsvirksomhed efter §§ 10 og 19 uden bevilling, etablerer og driver net eller anlæg efter

§§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter

de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser, undlader at foretage underretning som angivet i § 19 d, stk. 3,

og § 35, undlader at afgive erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som

angivet i §§ 37 og 37 a.

Det foreslås at

”og”

ændres til

”eller”

i § 87, stk. 1, nr. 1-5.

Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er med den foreslåede

ændring ikke tilsigtet materielle ændringer.

Den foreslåede ændring indebærer, at det klart fremgår, at hensigten med bestemmelsen er, at der

kan straffes ved overtrædelse af hver enkelt af de angivne bestemmelser.

Lovudkast

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 88, stk. 1, i lov om elforsyning, at i regler, som udstedes i henhold til

loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud

udstedt i henhold til reglerne.

Det foreslås at formuleringen »overtrædelse af bestemmelserne i« ændres til formuleringen

»overtrædelse af reglerne«.

Ændringen foretages for at gøre bestemmelsen nemmere at læse. Ved ændringen bliver ordlyden

den samme som i § 73 i lov nr. 119 af 9. februar 2018 om fremme af vedvarende energi og i § 50 i

lov nr. 1157 af 6. september 2016 om naturgasforsyning.

Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og der er med den foreslåede

ændring ikke tilsigtet materielle ændringer.

Til nr. 3

Bestemmelsen er ny. Det er således efter gældende ret muligt at indgive ansøgninger, anmeldelser,

indberetning mv. til myndighederne efter elforsyningsloven på papir, telefonisk, eller ved personligt

fremmøde i overensstemmelse med gældende regler.

stk. 1,

får energi, -energi-, forsynings- og klimaministeren en generel bemyndigelse til at fastsætte

regler om pligtmæssig digital kommunikation inden for Elforsyningsloven, bestemmelser fastsat i

henhold til loven samt EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Dette betyder, at der ved

bekendtgørelse kan fastsættes regler om at borger, og virksomheder har pligt til at kommunikere

digitalt med den ansvarlige myndighed efter Elforsyningsloven, herunder via bestemte digitale

systemer, som f.eks. via almindelig e-mail med ved f.eks. forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser,

indberetninger og, at svaret fra myndigheden, sendes digtalt.

Med EU -retsakter forstås f. eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af

13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling og forordninger udstedt med hjemmel heri.

Med digitalt system, menes, at der kan laves regler om brug af bestemte digitale systemer,herun der

selvbetjningsløsninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende.

De ansvarlige myndigheder, er de myndigheder, som er tillagt kompetencer efter elforsyningsloven.

Det er i første omgang energi-, forsynings- og klimaministeren og Energi-, forsynings- og

klimaministeriet. Endvidere er det Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse nr. 1090 af 25.

september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået tillagt en række af ministerens

kompetencer efter VE-loven og Elforsyningsloven.

Lovudkast

Endvidere omfattes kommunikation til og fra Energiklagenævnet. Energiklagenævnet hører under

Erhvervsministeriet jf. senest kongelig resolution af 8. juni 2016. Energi-, forsynings og-

klimaministeren fastsætter derfor regler for Energiklagenævnet efter nærmere forhandling med

Erhvervsministeren. Endvidere omfattes kommunikation til og fra Forsyningstilsynet og Energinet.

Energi-, forsynings og- klimaministeren kan eksempelvis anvende bestemmelsen til at fastætte

regler om pligtmæssig brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager mv.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan dog, efter stk. 1, fritage fra kravet om obligatorisk

digital kommunikation, herunder ved selvbetjeningsløsninger. Det kan ske, hvis der foreligger

særlige forhold.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handikap,

såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for borgere, der mangler

digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med

sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes

at være en egnet løsning. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte

grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening. Tilsvarende vil der også være

nogle borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende digital selvbetjening, og som derfor er

forpligtet til at anvende denne.

Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning

ikke må fastsætte regler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de

rettigheder, der følger af EU-retten.

I de tilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, og det vurderes

at kravet vil stride mod EU-retten, vil udenlandske virksomheder og borgere blive undtaget fra at

kommunikere digitalt med de danske myndigheder.

I det foreslåede