Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 329
Offentligt
1921010_0001.png
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
2. juli 2018
J nr.
2018-12153
/jso/nal
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret
ved afbrænding af biomasse m.v.)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov
om elforsyning (tilskud til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse m.v.)
sendes hermed i høring. Der er frist for at afgive høringssvar
den 14. august 2018.
Høringen er i dag offentliggjort på Høringsportalen,
http://www.hoeringsportalen.dk/.
Lovforslagets indhold
Lovforslagets gennemfører dele af Energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti.
Lovforslaget fastlægger det fremtidige grundlag for tilskud til elproduktionen
produceret ved afbrænding af biomasse fra eksisterende anlæg. Herudover
indeholder lovforslaget en række mindre ændring af VE-loven og elforsyningsloven,
bl.a. en præcisering af sanktionsbestemmelserne, der skal sikre, at
bestemmelsernes formål er tydeligt samt hjemmel til indførelse af digital
kommunikation.
Fortsat pristillæg på 15 øre til ikke-afskrevne biomasseanlæg efter 1. april
2019
Statsstøttegodkendelsen af de nuværende støtteordninger til elproduktion fra
afbrænding af biomasse udløber den 1. april 2019 (statsstøttesag N359/2008).
Europa-Kommissionen, som har statsstøttegodkendt de nuværende
støtteordninger i VE-lovens §§ 45-46, har tilkendegivet, at der efter 1. april 2019
fortsat kan udbetales tilskud under den nugældende statsstøttegodkendelse for de
eksisterende støttemodtagere, som ikke fuldt ud har afskrevet deres investering i
biomasseanlægget. Det kræver dog, at der inden 1. april 2019 er truffet individuel
afgørelse om, hvor lang en periode de enkelte nuværende støttemodtagere kan
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)
1921010_0002.png
fortsætte med at modtage den nuværende støttesats. Der er ikke i VE-loven regler
om en sådan procedure.
Det foreslås derfor med lovforslaget, at der indføres en administrativ procedure,
hvorefter de nuværende støttemodtagere skal ansøge om tilsagn om tilskud i den
periode, som er nødvendig for at kunne afskrive den investering, de har foretaget
for at kunne anvende biomasse til elproduktion.
De nugældende støtteordninger til elektricitet fra afbrænding af biomasse i VE-
lovens §§ 45-46 ophæves herefter.
Ny driftsstøtteordning til andre eksisterende og til afskrevne biomasseanlæg
Der foreslås endvidere indført en helt ny støtteordning, hvor de eksisterende
anlæg, som ikke kan fortsætte på den nuværende støttesats på ordningen for ikke-
afskrevne anlæg, kan ansøge om at modtage et pristillæg svarende til
meromkostningen, det er forbundet med at anvende biomasse som brændsel i
forhold til en sammenlignelig fossil reference.
Denne ordning skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen inden
ikrafttræden.
Lovforslagets andre dele
Det foreslås endvidere med lovforslaget, at den gældende definition af biomasse
indføres i VE-loven for skabe klarhed over, hvilke typer biomasse, der kan modtage
støtte efter loven.
Herudover indeholder lovforslaget en delvis udmøntning af den del af Energiaftale
af 29. juni 2018, som handler om, at der fra 2020 sættes stop for, at nye anlæg kan
opnå støtte fra de nuværende støtteordninger til anvendelse af biogas. Der er
derfor behov for at sætte en udløbsdato på tilsagn om tilskud til biogas til
procesformål i virksomheder, salg af biogas til transport og anvendelse af biogas til
varmeformål, som er meddelt efter 1. januar 2019, idet tilsagn med forslaget skal
være udnyttet inden for 2 år efter tilsagnet er meddelt, ellers bortfalder tilsagnet om
tilskud.
I lovforslaget får energi-, forsynings- og klimaministeren en generel bemyndigelse
til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation mellem borgere og
virksomheder ift. myndigheder inden for VE-loven samt elforsyningslovens
områder. Ministeren får ligeledes en mere specifik bemyndigelse i VE-loven til at
fastsætte regler om pligtmæssig brug af selvbetjeningsløsninger i ansøgningssager
mv. Det er i første omgang hensigten at udnytte bestemmelsen på VE-området til
at fastsætte regler om pligtmæssig brug af digitale selvbetjeningsløsninger på de
pulje- og støtteordninger på energiområdet, som Energistyrelsen administrerer.
Hvis særlige forhold gør sig gældende, vil borgeren eller virksomheden dog kunne
kommunikere med myndigheden på anden vis.
Side 2/3
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 329: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)
1921010_0003.png
Endelig indeholder forslaget præcisering af sanktionsbestemmelserne i VE-lovens
§ 72, nr. 5, og elforsyningslovens § 87, nr. 2, da der ved den nuværende
formulering kan opstå fortolkningstvivl.
Eventuelle høringssvar til udkastet til lovforslag bedes være Energistyrelsen i
hænde senest mandag den 14. august 2018. Høringssvar skal sendes til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected].
Ministeriet gør opmærksom på, at modtagne høringssvar efter høringen vil blive
sendt til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, og offentliggjort på
Høringsportalen.
Spørgsmål vedrørende høringen kan rettes til:
Uge 27:
Fra uge 30:
Lisbeth Nielsen, tlf. 33 95 43 95,
[email protected]
Nanna Alberti, tlf. 33 92 67 19,
[email protected]
eller Johnni Sørensen, tlf. 33 92 49 48,
[email protected]
Med venlig hilsen
Nanna Alberti
Side 3/3