Notat om forslag til forordning vedrørende respekt for privatlivets fred og
beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation (e-databeskyttelse)
Kontor
EU-kontoret
Dato
28. juni 2018
J nr.
2018-1785
/ LISKI
Som opfølgning på samrådet i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 31. maj
om telerådsmødet oversendes hermed det efterspurgte notat om Kommissionens
forslag til forordning om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i
forbindelse med elektroniske kommunikation. Notatet følger op på et spørgsmål
om, hvilke forpligtelser forslaget pålægger
”systemet”
til at sikre privatlivets fred og
beskyttelse af personoplysninger ved elektronisk kommunikation.
”Systemet” fortol-
kes i notatet som virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationstjenester,
og andre aktører, der er omfattet af forslagets regler.
Kommissionens forslag til forordning om e-databeskyttelse indeholder regler om,
hvad udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og andre aktører må og
ikke må, når det drejer sig om fortrolighed i elektronisk kommunikation, herunder
hvornår behandling af elektronisk kommunikationsdata undtagelsesvis er tilladt.
Hovedreglen for virksomheder og andre er, at de ikke må behandle personoplys-
ninger ved elektronisk kommunikation, medmindre der er en specifik undtagelse i
forordningen.
Forslaget indebærer bl.a., at behandling af elektronisk kommunikationsdata og
brug af cookies og lignende i nogle tilfælde er tilladt uden samtykke fra brugeren,
mens andre former for behandling mv. kræver brugerens samtykke. Endvidere
lægger forslaget bl.a. op til, at internetbrowsere og lignende software skal kunne
indstilles på en måde, så fx tredjepartscookies ikke kan lagres på brugerens com-
puter eller mobiltelefon.
For regeringen er det vigtigt, at man med forslaget sikrer den rette balance mellem
på den ene side privatlivets fred og på den anden side, at reglerne ikke forhindrer
innovation og udnyttelse af nye teknologier.
Regeringen støtter som udgangspunkt, at det er brugerne selv, der har ansvaret for
at tage stilling til, om de vil acceptere for eksempel cookies. På den måde bevarer
brugerne kontrollen gennem information og retten til det frie valg. Den centrale
brugerbeskyttelse består i, at brugerne aktivt skal tage stilling.
Det kan dog understreges, at regeringen selvfølgelig ikke mener, at al ansvar for
privatlivsbeskyttelse i forbindelse med for eksempel cookies bør pålægges forbru-
geren. Regeringen arbejder tværtimod for, at vi i forhandlingerne kan finde løsnin-
ger, der sikrer et højt beskyttelsesniveau, og samtidig er praktisk anvendelige og let
gennemskuelige
–
både for borgere og virksomheder.
Side 1/1