Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller
1)
I medfør af § 3, stk. 2, § 30,§ 57, stk. 1, § 61, § 65, stk. 3, § 68, nr. 1 og § 73, stk. 1, i lov om fremme af
vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 9. februar 2018, som ændret ved lov nr. 1705 af 23.
december 2016 § 1, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512 af
15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde, definitioner og fælles betingelser
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for elproducerende vindmøller på land og på havet, som tilsluttes det
kollektive elforsyningsnet, og hvor aftale om nettilslutning med net- eller transmissionsvirksomhed er
indgået før den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder for havvindmøller, som er etableret efter udbud, jf. § 23, stk. 1, jf. § 22,
stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om fremme af vedvarende energi, uanset om aftale om nettilslutning med net- og
transmissionsvirksomhed er indgået før eller efter den 1. juli 2018.
Stk. 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Afregningsmåler: Måler, som anvendes til registrering af vindmøllens elproduktion eller elforbrug.
2) Havvindmølle: En vindmølle, der er opstillet på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone,
og hvor vindmøllens fundament ikke er synligt ved normal vandstand.
3) Installeret effekt: Den opstillede vindmølles nominelle effekt, der er angivet i vindmøllens certifikat,
jf. bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller, eller i vindmøllens tekniske
specifikation.
4) Internt opsamlingsnet: Det interne forbindelsesnet mellem vindmøllerne i en havvindmøllepark eller
vindmøller, der er opstillet enkeltvis, i gruppe eller parker på land, frem til tilslutningspunktet, som
ikke etableres, vedligeholdes og ejes af net- eller transmissionsvirksomheden.
5) Kollektivt opsamlingsnet: Det kollektive elforsyningsnet fra tilslutningspunktet til leveringspunktet
som etableres, vedligeholdes og ejes af net- eller transmissionsvirksomheden.
6) Leveringspunkt: Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor opsamlingsnettet ophører, og hvor
elforbrugere kan tilsluttes.
7) Nettilslutningsaftale: Aftale om nettilslutning indgået mellem net- eller transmissionsvirksomhed og
ejeren af vindmøller eller solcelleanlægget.
8)
9)
Tilslutningspunktet: Det punkt, hvor en eller flere vindmøller tilsluttes det kollektive
elforsyningsnet.
Udpeget vindmølleområde: Et område, der er udpeget af staten eller af kommunen i en
kommuneplan specifikt, til opstilling af en eller flere vindmøller, jf. bekendtgørelse om planlægning
for og tilladelse til opstilling af vindmøller.
§ 2.
En vindmølle kan kun tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, såfremt den er opstillet i
overensstemmelse med gældende bestemmelser i lov om fremme af vedvarende energi, lov om
elforsyning, lov om planlægning og byggeloven samt regler udstedt med hjemmel i de nævnte love.
Stk. 2.
Såfremt betingelserne for nettilslutning er opfyldt, har net- og transmissionsvirksomheden pligt
til at tilslutte vindmøllen til det kollektive elforsyningsnet.
Kapitel 2
Omkostningsfordeling ved nettilslutning m.v.
§ 3.
Ved anmodning om nettilslutning af en vindmølle på land anviser netvirksomheden et
1