Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 320
Offentligt
1917696_0001.png
HØRINGSNOTAT
Kontor
ERE
Dato
29. maj 2018
J nr.
2017-3633
Høringsnotat vedrørende udkast til to nettilslutningsbekendtgørelser
Et
udkast
til
bekendtgørelse
om
nettilslutning
af
vindmøller
(vindmøllebekendtgørelse) og et udkast til bekendtgørelse om nettilslutning af
vindmøller og solcelleanlæg (VE-bekendtgørelse) har været sendt i ekstern høring i
perioden fra den 26. april til den 24. maj 2018.
Der er modtaget i alt 17 eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelse om
nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Aalborg Universitet, CO Industri, Danske Revisorer, Datatilsynet,
Rigsrevisionen.
Følgende parter har afgivet bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om
nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg: Cerius A/S, Energitilsynet, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Solcelleforening, Danmarks Vindmølleforening, Det
Økologiske Råd, HOFOR, Københavns Kommune, Noe Net A/S, TEKNIQ og
Vindmølleindustrien.
Dansk Byggeri skriver, at de henholder sig til deres høringssvar af 14. december
2017 til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, hvori de ikke er
kommet med bemærkninger om harmonisering af reglerne for nettilslutning af VE-
anlæg.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Svarene har især berørt følgende emner:
1. Definitioner (§ 1)
2. Net- og transmissionsvirksomheders forpligtelse til nettilslutning (§ 2)
Side 1/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0002.png
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
Afgrænsning af 50-60 kV station (§§ 3-4)
Tilslutningspunktet (§ 3)
Net- og transmissionsvirksomheders valg af spændingsniveau (§§ 3-4)
Omkostninger, som anlægsejeren skal bære (§§ 5-6)
Afregningsmåler (§ 7)
Anlæg undtaget fra krav om separat måling (§ 7)
Anlægsejers oplysningsforpligtelse (§ 9)
Klageadgang (§ 12)
Kompensation ved udetid af det kollektive elforsyningsnet
Indgåelse af nettilslutningsaftale
Indgåelse af lodsejeraftaler
Net- og transmissionsvirksomheders oplysningsforpligtelse
Overordnede betragtninger
Andet
Høringssvarene giver anledning til, at der primært vil blive foretaget ændringer i
VE-bekendtgørelsen. Der er alene tale om præciseringer, som efter
Energistyrelsens opfattelse ikke kræver en fornyet høring. Det er præciseringer af
forskellige definitioner, præcisering af afgræsning i forhold til 50-60 kV station mv.
med henblik på at gøre snittet mellem omkostningsfordelingen mellem net- eller
transmissionsvirksomheden og anlægsejeren mere tydelig for at minimere
fortolkningstvivl i praksis.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at VE-bekendtgørelsen er en udmøntning af
stemmeaftale af 26. september 2017. Det følger af stemmeaftalen, at reglerne for
tilslutning af VE-anlæg til det kollektive net skal ensrettes, og at opstiller selv skal
betale for nettilslutning af landvindmøller. Det vil ske gennem en harmonisering af
reglerne for omkostningsfordeling mellem net- og transmissionsvirksomhederne og
VE-anlægsejere. Energistyrelsen har i den forbindelse inddraget aktørerne i
arbejdet med ensretning af nettilslutningsreglerne for VE-anlæg gennem en
arbejdsgruppe med deltagelse af Energinet, Dansk Energi, Dansk Solcelleforening,
Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien (herefter arbejdsgruppen).
I forbindelse med høringen og dialogen med branchen er der rejst spørgsmål om,
hvorvidt muligheden for fleksibilitet i ejerskab overhovedet vil blive anvendt. På den
baggrund og bl.a. efter ønske om en letforståelig og applicerbar
nettilslutningsmodel, bemærkes det, at reglerne om fleksibilitet i forhold til ejerskab
udgår af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg.
Med
VE-bekendtgørelsen
vil
VE-anlægsejere
skulle
betale
for
nettilslutningsomkostninger frem til et tilslutningspunkt, som ikke må lægge
længere væk fra anlægget end den nærmeste eksisterende 50-60 kV station.
Bortset fra nødvendige konsekvensrettelser, vil VE-bekendtgørelsen i øvrigt
videreføre alle øvrige nugældende nettilslutningsregler.
Side 2/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0003.png
Energistyrelsen gør opmærksom på, at projekter, der vinder de teknologineutrale
udbud eller solcelleudbuddet for anlæg mindre end 1 MW, skal underlægge sig de
nye regler om nettilslutning i VE-bekendtgørelsen, som vil gælde for
nettilslutningsaftaler indgået den 1. juli 2018 eller senere, for at undgå en situation,
hvor nogen har en konkurrencefordel ved at være omfattet af de nugældende
nettilslutningsregler, som fortsat vil gælde for nettilslutningsaftaler indgået før den
1. juli 2018. Dette vil ikke fremgå af VE-bekendtgørelsen, men vil stå i
udbudsbetingelserne. De vindende udbudsprojekter må dermed ikke nettilsluttes på
baggrund af en nettilslutningsaftale indgået før 1. juli 2018.
Flere høringsparter spørger til udligningsordningen. Energistyrelsen gør i den
forbindelse opmærksom på, at det ikke er en del af stemmeaftale af 26. september
2017 at ændre på den eksisterende udligningsordning. Udligningsordningen vil
fortsat dække de omkostninger, som skal afholdes af net- og
transmissionsvirksomheden i medfør af vindmøllebekendtgørelsen og VE-
bekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af VE-lovens § 30, medmindre det
fremgår eksplicit af bekendtgørelserne, at omkostningen skal opkræves gennem
den enkelte net- eller transmissionsvirksomheds tariffer.
Flere høringsparter efterlyser en vejledning til VE-bekendtgørelsen, som tydeliggør
omkostningsfordelingen mellem anlægsejer og net- og transmissionsvirksomheden.
Energistyrelsen vil derfor i samarbejde med Dansk Energi udarbejde en vejledning
med konkrete eksempler, som gør det klart, hvilke regler, der er for fordeling af
omkostninger til nettilslutning.
Ad 1. Definitioner (§ 1)
Dansk Solcelleforening og Danmarks Vindmølleforening
skriver, at det bør
fremgå af definitionen af 50-60 kV station, at det også omfatter planlagte 50-60 kV
stationer.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er efter styrelsens opfattelse ikke
hensigtsmæssigt at lade definitionen af 50-60 kV station omfatte planlagte 50-60
kV stationer. Det skyldes, at det er meget svært at afgrænse i VE-bekendtgørelsen,
hvornår der er tale om en planlagt 50-60 kV station, og at det derfor vil skabe en
række administrative usikkerheder i praksis.
Noe Net A/S
foreslår, at definitionen af opsamlingsnet præciseres. Noe Net A/S
skriver endvidere, om definitionen af nettilslutningsaftale skal forstås således, at
hver enkelt mølle og solcelleanlæg i en park skal have en separat
nettilslutningsaftale, eller må der laves en samlet for hele parken med flere VE-
anlæg.
Side 3/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0004.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Definitionen af opsamlingsnet er præciseret
yderligere i § 1, nr. 4 og 6. Energistyrelsen bemærker, at formålet med definitionen
af nettilslutningsaftale i § 1, nr. 8 er alene at angive, hvem aftaleparterne er og ikke,
hvilke eller hvor mange anlæg aftalen må omfatte.
Vindmølleindustrien
skriver, at det bør præciseres, hvad der menes med
eksisterende 50-60 kV station.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det præciseres i definitionsafsnittet i § 1, nr. 2,
at eksisterende 50-60 kV defineres som en transformerstation i det kollektive
elforsyningsnet med spændinger på 50 eller 60 kV, som eksisterer på tidspunktet
for indgåelse af nettilslutningsaftale.
Ad 2. Net- og transmissionsvirksomheders forpligtelse til nettilslutning (§ 2)
Dansk Energi
skriver, at det fremgår af § 10 stk. 1, i VE-bekendtgørelsen, at
netselskaberne træffer afgørelser om nettilslutning, ”herunder hvorvidt
betingelserne for tilslutning er overholdt”, at det fremgår af § 2,
stk. 2, i VE-
bekendtgørelsen, at netselskabet skal tilslutte anlæg, hvis betingelserne for
nettilslutning er overholdt, og at det fremgår af § 2, stk. 1, i VE-bekendtgørelsen, at
anlæg kun kan tilsluttes, hvis anlægget lever op til gældende bestemmelser i VE-
loven, elforsyningsloven, planloven og byggeloven samt regler udstedt i medfør
heraf. Dansk Energi skriver i den forbindelse, at § 2 kan forstås sådan, at
netselskaberne skal vurdere, om VE-anlæggene lever op til de nævnte love m.m.,
hvilket netselskaberne ikke har forudsætninger for at vurdere. Dansk Energi
foreslår derfor, at bestemmelsen præciseres således, at netselskaberne alene har
ansvar for at sikre, at bestemmelser i medfør af elforsyningsloven er overholdt.
Noe Net A/S
skriver, at det bør præciseres i § 2, hvem der er myndighed for
tilladelser mv. efter de respektive love i § 2.
Energistyrelsens bemærkninger:
§ 2 i VE-bekendtgørelsen er en videreførelse af
den gældende bestemmelse i nettilslutningsbekendtgørelsen. Det har ikke været
en del af arbejdet med harmonisering af nettilslutningsreglerne for VE-anlæg at
ændre bestemmelsen.
Ad 3. Afgrænsning af 50-60 kV station (§§ 3-4)
Cerius
skriver, at det bør fremgå tydeligt, om netvirksomheden er forpligtiget til at
etablere nye tilslutningspunkter i de tilfælde, hvor der ikke er eksisterende
tilslutningspunkter, som kan tages i anvendelse. Cerius skriver endvidere, at der
som udgangspunkt vil blive anvist spændingsniveauer, som giver de for
netvirksomheden laveste etablerings- og driftsomkostninger. Cerius skriver videre,
Side 4/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0005.png
at modellen for fastsættelse af spændingsniveau kan give anledning til, at relativt
små anlæg vil blive anvist på 50/60 kV niveau.
Dansk Solcelleforening og Danmarks Vindmølleforening
skriver, at der er
eksempler på, at vindmølleparker ikke kan nettilsluttes i den nærmeste 50-60 kV
station på grund af manglende kapacitet, og at netvirksomheder derfor vælger, at et
VE-anlæg skal nettilsluttes i en anden 50-60 kV station længere væk eller i en helt
nyetableret 50-60 kV station. I sådanne situationer bør det efter Dansk
Solcelleforening og Danmarks Vindmølleforenings opfattelse præciseres, at
projektopstiller alene skal betale kablet til den nærmeste 50-60 kV station, selvom
denne slet ikke etableres, og at projektopstiller ikke kan pålægges omkostninger til
etablering af en ny 50-60 kV station eller udvidelse af en eksisterende 50-60 kV
station. Dansk Solcelleforening og Danmarks Vindmølleforening skriver endvidere,
at VE-bekendtgørelsen bør opsætte regler, der sikrer, at netvirksomhederne ikke
kan stille krav om, at projekter skal nettilsluttes på højere niveau end 20 kV, og at
netvirksomhederne selv står for omkostningerne til forstærkninger i elnettet og i
transformerstationer på højere spændingsniveauer end 20 kV, og at det bør
præciseres i VE-bekendtgørelsen, at projektudvikler ikke kan pålægges
omkostninger til udstyr, transformatorstationer og netforstærkning på højere
spændingsniveau end 20 kV.
European Energy
skriver, at det bør præciseres, at netvirksomheden ikke kan
fastsætte spændingsniveauet til en spænding, der er højere end 20 kV, medmindre
andet aftales på anmodning af anlægsejer.
HOFOR
opfordrer til en mere præcis beskrivelse af, hvor snitfladen for betaling
ligger i den nye grænseflade mellem anlæggets spændingsniveau og 50-60 kV
spænding i tilslutningspunktet. HOFOR skriver i den forbindelse, at det er
sandsynligt, at der vil opstå tvivl om, hvem der skal betale for hvilke dele i den
opgradering af transformerstationen, som skal foregå, når ny kapacitet tilføjes en
eksisterende station.
Københavns Kommune
skriver, at i København, Dragør og Tårnby er
spændingsniveauet på transformerstationen 30 kV, hvorfor bekendtgørelsen om
nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg bør ændres fra 50-60 kV til 30-60 kV.
Noe Net A/S
spørger: Hvis der opsættes 60 kV vindmøller kan netvirksomheden så
forlange, at der tilsluttes på 10 kV niveau, og omvendt kan der forlanges tilslutning
på 60 kV og 150 kV niveau, hvis der opsættes 10 kV vindmøller? Noe Net A/S
skriver endvidere, at det bør præciseres, hvor tilslutningspunktet er, og at
netvirksomheden skal føre et kollektive opsamlingsnet frem til tilslutningspunktet og
ikke det kollektive elforsyningsnet.
Side 5/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0006.png
TEKNIQ
skriver, at de vurderer, at der i fremtiden vil komme et stadigt større antal
solcelleanlæg i størrelser op til 1 MW. Bekendtgørelsen bør udformes, så det
beskrives, hvorledes også mindre anlæg kan tilsluttes ud fra et
samfundsøkonomisk hensyn. Den i bekendtgørelsen anvendte metode, med
tilslutning ikke længere væk end det nærmeste 50 kV tilslutningspunkt, er ikke
relevant for denne størrelse anlæg. TEKNIQ skriver endvidere, at det bør angives i
VE-bekendtgørelsen, hvilket spændingsniveau netvirksomheden kan kræve, at et
anlæg skal tilkobles til.
Opmærksomheden henledes på, at Energinet i forbindelse med klassificering af el-
producerende anlæg er opdelt i:
A/B
125 kW
B/C
3 MW
C/D
25 MW
TEKNIQ skriver, at der som minimum bør tages udgangspunkt i denne opdeling,
fordi det ikke giver umiddelbart mening at tilslutte anlæg på 125 kW og 3 MW i en
50 kV station. VE-bekendtgørelsen bør derfor komme med anbefalinger for
tilslutningsniveauer, der afstemmes med ovennævnte tærskelværdier.
Vindmølleindustrien
skriver, at det bør præciseres, hvorledes anlægsejers andel
af omkostninger til opsamlingsnet opgøres i de tilfælde, hvor der udføres en
forlængelse af det kollektive opsamlingsnet til et punkt, der er tættere på vind- eller
solcelleanlægget end afstanden til nærmeste 50-60kV station. Vindmølleindustrien
skriver endvidere, at der tillige bør være et krav om, at netvirksomheden i sin
omkostningsopgørelse til anlægsejer oplyser både omkostninger ved tilslutning i
den nærmeste eksisterende 50-60kV station (referencen) og omkostninger ved et
alternativt tilslutningspunkt, der grundet eksempelvis mere ledig kapacitet på
transformeren eller færre potentielle projekter under planlægning i det aktuelle
tilslutningspunkt vil udgøre et mere omkostningseffektivt tilslutningspunkt for
anlægsejer, uagtet om dette punkt måtte ligge tættere på eller længere væk end
nærmeste eksisterende 50-60 kV station. Vindmølleindustrien skriver endvidere, at
der tillige bør fastlægges bestemmelser for omkostningsdeling (eks. pro-rata i
forhold til afstanden) i tilfælde, hvor nettilslutning sker længere væk end nærmeste
eksisterende 50-60 kV station, og hvor anlægsejer alene er ansvarlig for afholdelse
af omkostninger svarende til afstanden til den nærmeste 50-60 kV station.
Energistyrelsens bemærkninger:
Hovedreglen i medfør af reglerne i VE-
bekendtgørelsen vil være, at net- eller transmissionsvirksomheden anviser et
tilslutningspunkt på det sted på det kollektive elforsyningsnet, hvor elektriciteten fra
det nye anlæg kan aftages, jf. § 3, stk. 1. Dette tilslutningspunkt vil eksempelvis
kunne være på 10 kV, 30 kV eller 150 kV og vil kunne ligge tættere på anlægget
end den nærmeste 50-60 kV station.
Side 6/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0007.png
Nærmeste 50-60 kV station skal ses som et fælles referencepunkt, der fremmer, at
en større andel af omkostningerne ved nettilslutning afholdes af anlægsejeren, og
tilskynder til en mere samfundsøkonomisk optimal udbygning med vedvarende
energi.
Energistyrelsen vil præcisere i § 1, nr. 9, og § 3, stk. 1, i VE-bekendtgørelsen, at
det anviste tilslutningspunkt skal være det punkt med de laveste samlede
omkostninger til etablering, nettab, drift og vedligehold for alle involverede net- og
transmissionsvirksomheder og anlægsejer. Det vurderes, at der med denne tilgang
ikke vil være behov for klassificering af elproducerende anlæg. Produktionen fra
små anlæg vil ofte kunne aftages på lavere spændingsniveau og tættere på
anlægget end den nærmeste 50-60 kV station. Reglerne vil derfor gælde
tilsvarende for små anlæg og for anlæg placeret hos en forbruger, hvor anlægget
kan tilsluttes i forbrugsinstallationen, hvis det giver de laveste samlede udgifter til
nettilslutning.
Energistyrelsen vil desuden indsætte et nyt stk. 2 i § 3 med henblik på at præcisere
at tilslutningspunktet ved en transformerstation er dér, hvor kablet fra anlægget
tilsluttet i et felt i det kollektive elforsyningsnet, og at feltet er en del af det kollektive
elforsyningsnet.
Energistyrelsen vil desuden præcisere undtagelsen i § 4, stk. 1, til hovedreglen i §
3, stk. 1, således, at hvis det sted på det kollektive elforsyningsnet, som
netvirksomheden anviser, jf. § 3, ligger længere fra anlægget end den nærmeste
eksisterende 50-60 kV station, er netvirksomheden forpligtet til at forstærke det
eksisterende kollektive elforsyningsnet eller føre nyt kollektivt elforsyningsnet frem
til et tilslutningspunkt, som ikke ligger længere fra anlægget end den nærmeste
eksisterende 50-60 kV station. Undtagelsen i § 4, stk. 1, betyder, at anlægsejeren
højst skal betale nettilslutningsomkostninger frem til et tilslutningspunkt i samme
afstand fra anlægget som den nærmeste 50-60 kV station.
Anlægsejer skal ikke betale for omkostninger til etablering af en ny 50-60 kV station
eller udvidelse af en eksisterende 50-60 kV station, som er en del af det kollektive
elforsyningsnet. Anlægsejer skal alene betale for nettilslutningsomkostninger til
etablering af det interne opsamlingsnet frem til tilslutningspunktet. Det indebærer,
at hvis der i det interne opsamlingsnet skal etableres en ny transformerstation, fordi
det samlet set giver de laveste samlede nettilslutningsomkostninger, skal
anlægsejer betale herfor. Det vil blive skrevet ind i vejledningen til VE-
bekendtgørelsen, som Energistyrelsen vil udarbejde i samarbejde med Dansk
Energi.
Når der i § 4, stk. 1, står, at net- og transmissionsvirksomheden er forpligtet til at
føre det kollektive elforsyningsnet frem til tilslutningspunktet, indebærer det, at det
Side 7/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0008.png
både kan være det kollektive opsamlingsnet eller det kollektive elforsyningsnet, der
føres frem til tilslutningspunktet.
European Energy
skriver, at det bør præciseres, at transmissionsvirksomheden
skal føre det kollektive opsamlingsnet frem til et punkt, der ikke ligger længere væk
end nærmeste eksisterende transformerstation med en spænding på mindst 50 kV.
Energistyrelsens bemærkninger:
Dette fremgår allerede af § 4, stk. 2, i VE-
bekendtgørelsen. Med præciseringen af § 4, stk. 1, vil transmissionsvirksomheden
skulle føre transmissionsnettet frem til det nævnte punkt, hvis det giver de laveste
samlede omkostninger til nettilslutningen.
Cerius
skriver, det bør præciseres, hvorfra i anlægsområdet afstanden til
tilslutningspunktet skal måles.
Energistyrelsens
bemærkninger:
Energistyrelsen
vil
præcisere
VE-
bekendtgørelsen således, at afstanden vil skulle måles som afstanden mellem det
punkt i anlægget og det punkt i den nærmeste eksisterende 50-60 kV station, som
ligger nærmest.
Ad 4. Tilslutningspunktet (§ 3)
Cerius
skriver, at det bør præciseres i VE-bekendtgørelsen, hvori et
tilslutningspunkt består, og hvem der er ansvarlig for etablering af og betaling for
tilslutningspunktet.
Dansk Energi
skriver, at der er behov for en mere præcis definition af, hvor
tilslutningspunktet er, og hvor det kollektive elforsyningsnet begynder. Dansk
Energi skriver videre, at det er deres vurdering, at tilslutningspunktet bør defineres
som det punkt, hvor kablet fra anlægget tilsluttes et linjefelt i det kollektive
elforsyningsnet, fordi det vil være den mest hensigtsmæssige løsning, da
anlægsejeren på den måde kender alle sine omkostninger på forhånd.
TEKNIQ
skriver, at det i bekendtgørelsen bør angives klarere, hvad der er
leveringspunkt, og hvad der er tilslutningspunkt.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det fremgår af VE-bekendtgørelsens § 3, at
net- og transmissionsvirksomheden anviser et tilslutningspunkt på det kollektive
elforsyningsnet. Det betyder, at tilslutningspunktet etableres og ejes af net- eller
transmissionsvirksomheden. Styrelsen bemærker endvidere, at leveringspunktet er
forsøgt gjort mere klart i definitionsbestemmelsen i VE-bekendtgørelsen. Der vil
desuden blive indsat en ny bestemmelse i § 3, der præciserer, at et
tilslutningspunkt ved en transformerstation anvises der, hvor kablet fra anlægget
Side 8/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0009.png
tilsluttes et linjefelt i det kollektive elforsyningsnet. Linjefeltet etableres som en del
af det kollektive elforsyningsnet.
Ad. 5. Netvirksomheders valg af spændingsniveau (§§ 3-4)
Dansk Solcelleforening og Danmarks Vindmølleforening
skriver, at det bør
fremgå af VE-bekendtgørelsen, på hvilket spændingsniveau som netselskabet kan
kræve, at et projekt skal tilkobles til det kollektive elforsyningsnet, og hvordan
projektudvikleren skal kunne acceptere dette, fordi det kan have betydelige
konsekvenser for de omkostninger, som projektudvikler fremadrettet pålægges og
giver mulighed for betydelige usikkerhed om de økonomiske konsekvenser ved
etableringen af en nettilslutning. Dansk Solcelleforening og Danmarks
Vindmølleforening foreslår derfor, at netvirksomhedernes valg af spændingsniveau
bør være sagligt begrundet, og netvirksomhedernes beslutning bør kunne påklages
til Energitilsynet.
Vindmølleindustrien
skriver, at det ønskes præciseret, om der med tilslutning i
nærmeste 50-60kV station menes tilslutning på 10kV siden af 60/10 transformer.
Da netvirksomheden kan bestemme spændingsniveau, kan det forstås således, at
tilslutningen kan foregå på 60kV siden. Er det tilfældet bliver anlægsejer, således
ejer af en 60/10 kV transformer. Det er et forhold, som i meget væsentlig grad vil
påvirke anlægsejers omkostning til såvel etablering som drift af nettilslutningen.
Vindmølleindustrien tilføjer endvidere, at det derfor skal afklares præcis, hvilket
tilslutningspunkt der bliver tale om, herunder på hvilket spændingsniveau allerede i
forbindelse med forespørgslen om nettilslutning på et så tidligt tidspunkt, at
ansøger/ anlægsejer kan tage højde for det i sit bud. Vindmølleindustrien skriver
endvidere, at det angives i § 6 stk. 2, at de nettilslutningsomkostninger, som skal
bæres af anlægsejer, omfatter bl.a. omkostninger til lavspændingstilslutning og
lavspændingsstik, såvel som omkostninger til tilslutning til det kollektive
elforsyningsnet. Disse formuleringer peger i hver sin retning i forhold til krævet
spændingsniveau ved tilslutningspunktet. Sammenholdes dette imidlertid med
formuleringen i §§ 3 og 4, begge stk. 1 om, at netselskabet fastlægger
spændingsniveauet, må det forstås som, at anlægsejer kan blive pålagt at tilslutte
på mellemspænding afhængig af netselskabets anvisning af tilslutningspunkt,
herunder såfremt der ikke er ’plads’ på nærmeste lavspændingspunkt. Dette kalder
på en præcisering. Præciseringen kan med fordel indarbejdes i § 8 om
omkostningsopgørelse i forbindelse forespørgsel om nettilslutning.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen vil præcisere i VE-
bekendtgørelsen, at net- og transmissionsvirksomhederne skal anvise
tilslutningspunkt og fastsætte spændingsniveau med de laveste samlede
omkostninger til etablering, nettab, drift og vedligehold for alle involverede net- og
transmissionsvirksomheder og anlægsejer. Energistyrelsen vil endvidere indsætte
Side 9/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0010.png
en regel om, at net- og transmissionsvirksomhedens beslutning om fastsættelse af
spændingsniveau kan påklages til Energitilsynet.
European Energy
skriver, at det bør præciseres, at anlægget kan tilsluttes
transmissionsniveau, hvis anlægsejer anmoder om det.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det vil blive præciseret i VE-bekendtgørelsen,
at ved anmodning om nettilslutning anviser net- og transmissionsvirksomheden et
tilslutningspunkt på det sted på det kollektive elforsyningsnet, hvor elektriciteten fra
det nye anlæg kan aftages med de laveste samlede omkostninger. Energistyrelsen
bemærker, at det ikke har været en del af arbejdet med harmonisering af
nettilslutningsreglerne for VE-anlæg at ændre på de gældende regler om, at
spændingsniveauet fastsættes af net- og transmissionsvirksomheden, som derfor
vil blive videreført uændret fra den gældende nettilslutningsbekendtgørelse til VE-
bekendtgørelsen.
Ad 6. Omkostninger, som anlægsejeren skal bære (§§ 5-6)
European Energy
skriver, at det bør præciseres i VE-bekendtgørelsen, at
anlægsejer kun skal afholde omkostninger til nettab i ledningsforbindelsen i det
interne opsamlingsnet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Dette allerede følger modsætningsvist af § 5,
stk. 2, og kan uddybes i vejledning til VE-bekendtgørelsen.
European Energy
skriver endvidere, at det bør præciseres i VE-bekendtgørelsen,
at anlægsejer udfører arbejder, afholder omkostninger og ejer installation frem til
tilslutningspunktet.
Vindmølleindustrien
skriver, at hensigten med de ny nettilslutningsregler er, ud
over at anlægsejer skal betale for en større del af nettilslutningen, at anlægsejer
også etablerer og ejer det interne opsamlingsnet frem til det fastlagte
nettilslutningspunkt, og at disse rettigheder bør fremgå klart af VE-
bekendtgørelsen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har ændret § 6, så det fremgår
mere klart, at anlægsejer skal betale for omkostninger frem til tilslutningspunktet.
Dette er også gjort mere klart i definitionen i § 1, nr. 5.
Noe Net A/S
skriver, at det bør defineres i § 5, stk. 2, om ledningsforbindelse er en
del af det interne eller kollektive opsamlingsnet. Noe Net A/S skriver desuden, at
stikledningen, som er nævnt i § 6, stk. 2, bør ændres til internt eller kollektivt
opsamlingsnet, herunder hvor det kollektive opsamlingsnet begynder. Noe Net A/S
skriver endvidere, at omkostninger til fasekompensering bør fjernes fra § 6, stk. 2,
Side 10/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0011.png
fordi det er en implementering af tidligere gældende tekniske forskrifter, som ikke
længere er gældende. Noe Net A/S skriver med henvisning til § 6, stk. 3, hvor der
står,
at
afregningsmåler
og
målertransformere
ejes
af
net-
og
transmissionsvirksomheden, at målerne altid er ejet af netvirksomheder, der har
bevillingen i det pågældende område.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er ikke muligt at præcisere om
ledningsforbindelsen i § 5, stk. 2 er en de af det interne eller kollektive
opsamlingsnet. Det skyldes, at det er tilslutningspunktet i opsamlingsnettet, der
afgør, om der er tale om et internt eller kollektivt opsamlingsnet. Der er tale om et
internt opsamlingsnet frem til tilslutningspunktet og et kollektivt opsamlingsnet eller
kollektivt elforsyningsnet fra tilslutningspunktet. Det kollektive opsamlingsnet
begynder fra tilslutningspunktet til leveringspunktet, hvilket også fremgår af
definitionen i § 1, nr. 6. Stikledning vil ikke længere fremgå af § 6, stk. 2, idet
begrebet vil blive slettet fra bestemmelsen. Styrelsen vil fjerne reglen om fordeling
af omkostninger til fasekompensering som foreslået af Noe Net A/S. Styrelsen
bemærker, at § 6, stk. 3, er en videreførelse af den gældende regel om, at målerne
ejes af net- eller transmissionsvirksomheden.
European Energy
skriver, at det bør præciseres i § 6, stk. 2, i VE-
bekendtgørelsen, at bestemmelsen kun indeholder de arbejder, som anlægsejer
skal afholde omkostninger for, og i § 6, stk. 4, at anlægsejer kun skal afholde
omkostninger for arbejder, der er udført af netvirksomheden, hvis netvirksomheden
kan dokumentere omkostninger ved forelæggelse af faktura eller på anden vis kan
dokumentere de faktiske omkostninger, som netvirksomheden har afholdt i
forbindelse med arbejderne.
Energistyrelsens bemærkninger:
Styrelsen har ændret § 6, stk. 2, jf. European
Energy’s
forslag. Det er styrelsens opfattelse, at § 6, stk. 4, allerede indeholder de
af European Energy nævnte præciseringer.
Ad 7. Afregningsmåler (§ 7)
Cerius
skriver, at det følger af VE-bekendtgørelsen, at der for både vindmøller og
solceller etableres en enkelt afregningsmåler placeret i tilslutningspunktet, hvilket er
en ændring for vindmøller i forhold til de gældende regler i
nettilslutningsbekendtgørelsen, hvor der etableres én afregningsmåler pr.
vindmølle. Cerius gør i den forbindelse opmærksom på, at i Datahub og
Stamdataregister oprettes vindmøller enkeltvis, også når vindmøllerne etableres i
vindmølleparker, og at hvis der etableres fælles måling på vindmøller, vil det
fremover ikke være muligt at have delt ejerskab/afregning på de enkelte møller i
parken.
Side 11/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0012.png
Dansk Energi
skriver, at det fremgår af § 7, stk. 1, i VE-bekendtgørelsen, at
afregningsmåleren skal placeres i tilslutningspunktet, hvilket efter Dansk Energis
opfattelse kan generere nogle unødvendige omkostninger. Dansk Energi skriver i
den forbindelse, at hvis opsamlingsnettet udføres som 50-60 kV, vil det blive
uforholdsmæssigt dyrt at etablere et 50-60 kV koblingsanlæg for alene at etablere
måling. Dansk Energi foreslår derfor, at der alene bør være et krav om, at anlægget
afregnes i tilslutningspunktet ved eksempelvis at formulere § 7, stk. 1, 1. punktum
som ”Elproduktionen
fra vindmøller og solcelleanlæg skal registreres på en
afregningsmåler og afregnes i tilslutningspunktet”,
hvilket vil gøre det
muligt at
placere afregningsmåleren i den kollektive transformerstation.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen vil indarbejde Dansk Energis
forslag i VE-bekendtgørelsen. Det bemærkes, at der også vil være mulighed for at
placere afregningsmålere ved hver vindmølle eller solcelleanlæg jf. muligheden i
VE-bekendtgørelsens § 7, stk. 2, hvor der tages højde for nettabet frem til
tilslutningspunktet.
Vindmølleindustrien
skriver, at efter § 6, stk. 5, påhviler omkostninger til bl.a.
aflæsning af målere anlægsejeren, der skal afholde disse efter fremsendelse af
specificeret faktura fra netvirksomheden. Vindmølleindustrien bemærker hertil, at
omkostninger til aflæsning af målere med fordel fremover kan opkræves via
målerabonnement fremfor viderefakturering af de faktiske omkostninger til
anlægsejer, fordi problemerne med viderefakturering af omkostningerne er; 1) at
det rammer anlægsejere skævt, da omkostninger til aflæsning af den enkelte måler
i praksis er afhængig af lokale forhold i samspil med den type måleraflæsning,
netvirksomheden har valgt at opbygge, 2) at omkostningerne ved aflæsning af den
enkelte måler kan i visse tilfælde være meget høj, når der opstår behov for udkald
af teknikere, og at den rigtige afhjælpning af sådanne problemer ville være
optimeringer af netvirksomhedens infrastruktur for måleraflæsning, men hvis de
faktiske omkostninger på den enkelte måler viderefaktureres, så er der ikke noget
stærkt incitament for at optimere på det overordnede system, og 3) at et
målerabonnement derimod udstiller den enkelte netvirksomheds evne til at udføre
effektiv måling og aflæsning af elproduktion og forbrug.
Energistyrelsens bemærkninger:
Formålet med ændring af reglerne om
nettilslutning har været, at VE-anlægsejeren selv skal betale for
nettilslutningsomkostningerne frem til tilslutningspunktet, jf. stemmeaftale af 26.
september 2017. Det har derfor ikke været en del af arbejdet med harmonisering af
nettilslutningsreglerne for VE-anlæg at ændre på de øvrige gældende regler,
herunder reglerne for fakturering af omkostninger til aflæsning af målere, som
derfor videreføres uændret i VE-bekendtgørelsen.
Ad 8. Anlæg undtaget fra krav om separat måling (§ 7)
Side 12/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0013.png
Cerius
skriver, at de er uforstående overfor, hvorfor vindmølleanlæg på 25 kW og
solcelleanlæg på 50 kW er undtaget fra krav om separat måling.
Det Økologiske Råd
skriver, at de ikke er enige i, at vindmøller under 25 kW og
solcelleanlæg på 50 kW eller derunder skal undtages fra krav om separat måling.
Det Økologiske Råd skriver, at det vil give mulighed for en klart bedre adskillelse af
produktion og forbrug, hvis alle el-producerende anlæg fik krav om at installere en
afregningsmåler i tilslutningspunktet
–
uanset produktionskapaciteten for
anlæggene.
Energistyrelsens bemærkninger:
Kapacitetsgrænserne på 25 kW og 50 kW
gælder kun for anlæg placeret i egen forbrugsinstallation og følger reglerne om
fritagelse for betaling af PSO, som følger af nettoafregningsbekendtgørelsen. Det
er Energistyrelsens opfattelse, at mindre anlæg er undtaget fra kravet om separat
måling, fordi det vil indebære en urimelig stor omkostning, hvilket styrelsen ikke
ønsker at ændre på.
Ad 9. Anlægsejers oplysningsforpligtelse (§ 9)
Vindmølleindustrien
mener, at der som nyt element i § 9 bør gælde en tilsvarende
oplysningspligt for net- og transmissionsselskaber overfor ansøger/anlægsejer,
således at denne underrettes straks efter, at netselskabet er blevet opmærksom på
forhold med betydning for ansøger/anlægsejer. Vindmølleindustrien skriver, at det
eksempelvis bør gælde i situationer,
hvor 1) ændringer i ”VE-anlægs-køen” til en
50-60kV station ændrer sig med betydning for de oplyste omkostninger og
tidsplaner, der tidligere har været oplyst til ansøger, og 2) situationer, hvor nye VE-
anlæg søger om tilslutning til en privatejet 50-60kV station jf. tidligere skitseret
tænkt situation.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der er efter styrelsens opfattelse ikke grundlag
for at udvide den gældende regel om anlægsejers oplysningsforpligtelse, fordi det
ikke har været en del af arbejdet med harmonisering af nettilslutningsreglerne for
VE-anlægsejeren, og som efter styrelsens opfattelse kan aftales nærmere i
nettilslutningsaftalen. En aftale om tilslutning via en privatejet transformerstation vil
skulle indgås mellem parterne og vil ikke være reguleret af VE-bekendtgørelsen.
Ad 10. Klageadgang (§ 12)
Energitilsynet
skriver, at det følger af VE-bekendtgørelsen, at afgørelser truffet af
netvirksomheden kan påklages til Energitilsynet, men at almindelige
retsgrundsætninger tilsiger, at sådanne afgørelser i givet fald bør kunne påklages til
Energi- Forsynings- og Klimaministeriets Departement. Energitilsynet skriver
endvidere, at det har tidligere været drøftet, om det er hensigtsmæssigt, at
afgørelser truffet af Energistyrelsen på vegne af net- og transmissionsvirksomheder
Side 13/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0014.png
skulle kunne påklages til Energitilsynet, og der var enighed om, at dette ikke er
hensigtsmæssigt. Energistilsynet foreslår derfor, at der i VE-bekendtgørelsen
fastsættes bestemmelser om, at sådanne afgørelser truffet af Energistyrelsen i
medfør af VE-bekendtgørelsen alene kan påklages til Energiklagenævnet.
Energistyrelsens bemærkninger:
VE-bekendtgørelsen viderefører de gældende
bestemmelser i nettilslutningsbekendtgørelsen om klage over net- og
transmissionsvirksomhedens afgørelser til Energitilsynet i overensstemmelse med
bemyndigelsesbestemmelsen i lov om fremme af vedvarende energi, hvilket
Energistyrelsen ikke ønsker at ændre på.
Ad 11. Kompensation ved udetid af det kollektive elforsyningsnet
Dansk Solcelleforening og Danmarks Vindmølleforening
skriver, at det bør
fremgå af VE-bekendtgørelsen, hvilke regler der gælder for vindmøllers og
solcellers adgang til elnettet, herunder under vedligeholdelse i det kollektive
elforsyningsnet. VE-bekendtgørelsen bør derfor i højere grad regulere vilkårene for
vindmøllers og solcellers adgang til elnettet, som indtil nu primært har været
reguleret i nettilslutningsaftalerne mellem netselskaberne og projektudvikleren.
Dansk Solcelleforening og Danmarks Vindmølleforening skriver videre, at andre
elproducerende anlæg modtager kompensation ved tvungen nedlukning under
revision og vedligeholdelse i det kollektive elforsyningsnet, og at vindmøller og
solceller bør sidestilles med andre elproducerende anlæg i overensstemmelse med
VE-direktivets krav om ikke-diskrimination i forhold til adgangen til nettet.
Dansk Solcelleforening og Danmarks Vindmølleforening og TEKNIQ
foreslår
derfor, at VE-bekendtgørelsen bør tilføjes en bestemmelse om, at vindmøller på
land og solceller sidestilles med andre elproduktionsanlæg ved revision,
vedligehold eller andre begrænsninger i elnettet og kompenseres ved omlægninger
i produktion som følge af revision eller vedligehold i elnettet, og at det ikke alene
bør være op til det lokale netselskab at fastsætte vilkårene for adgangen til det
kollektive elnet. Dansk Solcelleforening og Danmarks Vindmølleforening tilføjer, at
det bør sikres, at principperne i den europæiske lovgivning følges i alle dele af den
danske lovgivning og i nettilslutningsaftalerne.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energinet kan i visse situationer påbyde
elproduktionsvirksomheder at ændre produktionsomfang. Energinet yder betaling
for disse ændringer undtagen i særlige tilfælde, jf. elforsyningslovens § 27c.
Reglerne om kompensation gælder ens for alle typer af producenter.
Elforsyningsloven forpligter ikke netvirksomhederne til at yde kompensation ved
begrænsninger eller nedbrud i nettet, som nødvendiggør en reduktion af
produktionen.
Det
ligger
ikke
inden
for
rammerne
af
nettilslutningsbekendtgørelserne at påbyde netvirksomhederne at betale for
sådanne nedreguleringer.
Side 14/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0015.png
Ad 12. Indgåelse af nettilslutningsaftale
European Energy
skriver, at det bør præciseres, at netvirksomhederne er
forpligtet til at indgå en nettilslutningsaftale med anlægsejer på anlægsejerens
anmodning, selv om enkelte tekniske oplysninger (herunder valg af specifikke
tekniske komponenter, dog ikke oplysninger om den planlagte kapacitet af selve
anlægget) ikke måtte være endeligt afklaret på tidspunktet for anlægsejerens
anmodning. European Energy skriver endvidere, at Energistyrelsen bør fastsætte
en rimelig sagsbehandlingstid til indgåelse af nettilslutningsaftale på eksempelvis
otte uger fra anlægsejers anmodning herom.
Energistyrelsens bemærkninger:
Net- og transmissionsvirksomhederne er
forpligtet til at sikre overholdelse af de tekniske forskrifter udstedt i medfør af lov
om elforsyning mv., hvorfor styrelsen ikke ønsker at fastsætte regler, herunder
regler om sagsbehandlingstider, for, hvornår oplysninger i medfør af de tekniske
forskrifter er tilstrækkeligt opfyldt til, at der skal indgås en aftale om nettilslutning
mellem net- og transmissionsvirksomheden og anlægsejer.
Ad 13. Indgåelse af lodsejeraftaler
Dansk Solcelleforening og Danmarks Vindmølleforening
skriver, at
netvirksomheden bør være forpligtiget til at være en del af processen med
indgåelse af lodsejeraftaler til kabeltraceer, fordi netvirksomhedernes
myndighedsbeføjelser kan være afgørende for etablering af projekter, hvor der er
udfordringer med at indgå lodsejeraftaler om kabeltraceer. Alternativt bør en anden
myndighed kunne bistå projektudvikleren i denne del af projektet.
HOFOR
skriver, at nettilslutning kan blive bremset af en vrangvillig lodsejer, som
ikke ønsker, at en stikledning fra projektet krydser hans jord eller kræver en ublu
pris herfor. HOFOR skriver endvidere, at anlægsejer i udgangspunktet ikke har
muligheden for at løse konflikten ved at ekspropriere, og selvom anlægsejer måske
ville kunne ansøge om ekspropriationsret fra projekt til projekt ved
Sikkerhedsstyrelsen, er det ikke sikkert at denne ansøgning vil blive imødekommet.
Vindmølleindustrien
skriver, at det er afgørende at sikre, at samfundet får mest
mulig grøn energi for pengene. Vindmølleindustrien vurderer, at markedsaktørerne
i mange tilfælde vil kunne etablere opsamlingsnettet billigere end monopol-
netvirksomhederne. Vindmølleindustrien skriver videre, at en forudsætning herfor
er dog, at selve prisen på erstatningsudbetalinger til lodsejere på kabelruten ikke
stiger ublu med skiftet af ejerskab og ansvar for etablering af opsamlingsnettet fra
netvirksomhed til VE-anlægsejer. Netvirksomhederne prissætter i dag lodsejer-
kompensation via Landsaftalen mellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og
Side 15/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0016.png
Energinet. Forudsætningen for, at landsaftalen er velfungerende, er, at DSO og
TSO som alternativ til en frivillig aftale med lodsejer har mulighed for at søge
Sikkerhedsstyrelsen om ret til ekspropriation efter elsikkerhedslovens § 27. Med
tildeling af pristillæg i udbudsrunden bør der derfor af udbudsbetingelserne følge
samme ret for de vindende projekter til at søge Sikkerhedsstyrelsen om ret til
ekspropriation, som gælder i forbindelse med Vesterhav Syd og Nord.
Vindmølleindustrien skriver endvidere, at der bør være mulighed for
fristforlængelse for nettilslutningen, hvis anlægsejer ikke kan nå nettilslutning inden
fristen
i
medfør
af
det
teknologineutrale
udbud
på
grund
af
ekspropriationsansøgning hos Sikkerhedsstyrelsen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Alle har samme ret til at ansøge
Sikkerhedsstyrelsen om ekspropriation efter elsikkerhedslovens § 27. Det står
samtidig parterne frit for at aftale et samarbejde om den praktiske udførelse af
nettilslutningen. For at sikre, at vinderprojekter i et udbud af støtte gennemføres
inden for rimelig tid, ønsker Energistyrelsen ikke at give mulighed for, at
nettilslutningsfristen i medfør af udbudsbetingelserne for det teknologineutrale
udbud sættes i stå under behandling af ekspropriationssager hos
Sikkerhedsstyrelsen. Energistyrelsen vil dog gerne give mulighed for, at
nettilslutningsfristen forlænges, hvis en forsinkelse skyldes sagsbehandling af
ekspropriationssag efter § 27 i elsikkerhedsloven hos Sikkerhedsstyrelsen.
Ad 14. Net- og transmissionsvirksomheders oplysningsforpligtelse ift.
nettilslutning
European Energy
skriver, at den eksisterende regel om netvirksomhedens
oplysningspligt i § 8 i VE-bekendtgørelsen bør udvides til at omfatte en forpligtelse
for net- og transmissionsvirksomheder til at oplyse om tilslutningspunkt forud for
anlægsejerens deltagelse i en udbudsrunde, herunder en rimelig
sagsbehandlingstid på 4 uger, at transmissionsvirksomheden er underlagt
oplysningsforpligtelse i § 8, selvom anlægget tilsluttes på distributionsniveau og at
net- og transmissionsvirksomheden skal oplyse en vejledende tidsplan for
tidspunktet for, hvornår anlæggets fulde kapacitet kan aftages. European Energy
skriver endvidere, at Energistyrelsen udstikker krav til en rimelig
sagsbehandlingstid til planlægning af arbejderne i forbindelse med
kapacitetsudvidelser på distributions- og transmissionsniveau for at kunne
igangsætte de fysiske arbejder hurtigst muligt.
Vindmølleindustrien
skriver, at bestemmelsen om oplysningsforpligtelse bør
revideres, så det klart fremgår, at netvirksomheden har pligt til at give oplysninger
til anlægsejer på et så tidligt tidspunkt, at anlægsejer kan tage højde for de afgivne
oplysninger om omkostninger til nettilslutning i sit kommende bud. De ’nødvendige
oplysninger’,
netvirksomheden herefter er forpligtet til at give på dette tidlige
tidspunkt, bør have karakter af et bindende forhåndstilsagn, og bør omfatte 1)
Side 16/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0017.png
faktiske tilslutningspunkt, 2)
nettilslutning.
spændingsniveau
og 3)
tidspunkt for mulig
Vindmølleindustrien skriver endvidere, at i de kommende udbud vil der være tale
om forpligtelse til at nettilslutte et anlæg inden en vis frist for vinderen af udbuddet.
Såfremt denne frist ikke overholdes, medfører det bodsbetaling fra
anlægsejer/vinderen af udbuddet. Der skal derfor være sikkerhed for, at anlægsejer
kan tilslutte til det kollektive elforsyningsnet på et nærmere fastlagt tidspunkt/inden
for nærmere fastlagt tidsramme. § 8, stk. 3,
skal derfor give ret til en ’rimelig
tidsplan for nettilslutningen, og således ikke alene være vejledende, da det set fra
anlægsejer side ikke er rimeligt, såfremt anlægsejer som følge af netselskabets
langsommelighed ikke kan leve op til kravene om tidspunkt for nettilslutning i det
vundne udbud. Vindmølleindustrien skriver videre, at for, at udvikler kan udarbejde
tilbud i forbindelse med det teknologineutrale udbud, er det vigtigt, at der indføres
maksimale sagsbehandlingstider for netvirksomhederne, således at udvikler med
sikkerhed ved, hvornår referencepunktet og det alternative tilslutningspunkt
kendes. Vindmølleindustrien anbefaler, at der indføres krav om, at
netvirksomhederne maksimalt har to måneder til at oplyse referencen og
omkostningerne forbundet med tilslutning i referencepunktet såvel som i alternativt
tilslutningspunkt tættere (eller længere fra) på VE-anlægget. Vindmølleindustrien
skriver videre, at retsvirkningen af en forespørgsel om nettilslutning skal beskrives
nærmere, således det står klart, at der med en forespørgsel om
omkostningsopgørelse til nettilslutning i medfør af § 8 ikke er tale om en
reservation, der kan blokere for andre forespørgsler. I den forbindelse bør
netvirksomheden forpligtes til at oplyse anlægsejer om andre allerede foretagne
forespørgsler, herunder konsekvenser for anlægsejer, såfremt disse andre
projekter realiseres eller bortfalder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Der er efter styrelsens opfattelse ikke grundlag
for at udvide den gældende regel om net- og transmissionsvirksomheders
oplysningsforpligtelse i forbindelse med nettilslutning, som er en implementering af
artikel 16, nr. 5, i VE-direktivet, og som videreføres i uændret form i VE-
bekendtgørelsen. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at anlægsejer må bære
risikoen for forsinkelser på tidspunktet for afgivelse af tilbud i et teknologineutralt
udbud, som skyldes net- eller transmissionsvirksomhedens forhold. Energistyrelsen
bemærker i øvrigt, at det vil fremgå af udbudsbetingelserne for det
teknologineutrale udbud, at fristen for nettilslutning kan forlænges, hvis
nettilslutning som følge af net- eller transmissionsvirksomhedens forhold ikke kan
ske inden udløb af nettilslutningsfristen.
Ad 15. Overordnede betragtninger
Dansk Energi
skriver, at det er beklageligt, at der først nu, omtrent et halvt år før
selve VE-udbuddene skal afholdes, er ved at være klarhed over, hvilke principper
Side 17/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0018.png
der skal gælde i forhold til nettilslutning, hvilket giver netselskaberne kort tid til at
fastlægge processer for, hvordan tilslutningerne skal foregå, og der er derfor risiko
for, at VE-developere først sent kan få svar på henvendelser om mulighederne for
tilslutning. Dansk Energi skriver endvidere, at den skitserede model ikke realiserer
ambitionen om, at VE-anlæg etableres de steder, hvor det er samfundsmæssigt
mest effektivt, og at modellen alene realiserer det nødvendige minimumskrav om,
at der sker en harmonisering af reglerne for tilslutning af VE-anlæg. Danske Energi
skriver endvidere, at den foreslåede model må betragtes som en operationel
model, der af alle mulige modeller formentlig er den bedste til at fungere på kort
sigt og dermed i forsøgsperioden, men at det er væsentligt, at man ikke opgiver at
finde en mere robust, langsigtet løsning. Dansk Energi tilføjer, at erfaringerne viser,
at det tager tid at finde en hensigtsmæssig løsningsmodel, og at der også skal
afsættes en længere periode til at udarbejde et konkret administrationsgrundlag,
hvorfor dette arbejde bør igangsættes hurtigst muligt. Dansk Energi skriver videre,
at de går ud fra, at erfaringerne med den foreliggende model undervejs bliver
grundigt evalueret, så disse erfaringer kan anvendes, når en endelig model skal
fastlægges.
Vindmølleindustrien
skriver, at det er et samfundsansvar at sikre, at det kollektive
net kan håndtere en decentral udbygning med vedvarende energi, og det bør
således ikke være gårsdagens elnet, tilpasset et system baseret på centrale
kraftværker, som afgør placeringen af morgendagens udbygning med vedvarende
energi, hvilket der kan være en fare for med den foreslåede model.
Energistyrelsens bemærkninger:
Den model, der er valgt i bekendtgørelsen, er
blevet til i samarbejde med bl.a. Dansk Energi og Vindmølleindustrien i
arbejdsgruppen, hvor rammen for arbejdet bl.a. var, at modellen skulle kunne
gennemføres inden afholdelse af det første teknologineutrale udbud.
Ad 16. Andet
Cerius
skriver, at for anlæg større end 1,5 MW vil der i områder med et stærkt 10
kV net kunne spekuleres i "slicing" i anlægsstørrelser under 1,5 MW for at udnytte
kapaciteten i 10 kV nettet.
Energistyrelsens bemærkninger:
Anlæggene kan opdeles i mindre anlæg, hvilket
Energistyrelsen ikke ønsker at regulere med VE-bekendtgørelsen. En opdeling i
mindre anlæg kan desuden være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, hvis den
muliggør nettilslutning med lavere samlede omkostninger.
Cerius
skriver videre, at det står i VE-bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at
”med
spændinger indtil 100 kV ejet af andre net- og transmissionsvirksomheder,
afholdes…”.
Cerius skriver videre, at transmission i Danmark fortolkes som
spændinger >100 kV, og at det virker forvirrende, at det i VE-bekendtgørelsen
Side 18/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0019.png
bringes ind sammen med netvirksomheder, og at i hele VE-bekendtgørelsen er
netvirksomhed anvendt om anlæg <100 kV, hvorfor § 5, stk. 1 bør omformuleres til
”…med
spændinger indtil 100 kV ejet af andre netvirksomheder, afholdes…”
Energistyrelsens bemærkninger:
Bestemmelsen i VE-bekendtgørelsens § 5, stk.
1, viderefører den gældende bestemmelse i nettilslutningsbekendtgørelsens § 7,
stk. 1, i uændret form. Transmissionsvirksomheden Energinet ejer desuden enkelte
forbindelser med spændinger under 100 kV, som vil være omfattede af
bestemmelsen. Det er ikke Energistyrelsens indtryk, at formuleringen i den
gældende bestemmelse giver anledning til fortolkningstvivl, hvorfor bestemmelsen
videreføres uden ændringer.
Dansk Energi
skriver, at det desuden vil det være samfundsøkonomisk fornuftigt,
at der indsættes et krav i VE-bekendtgørelsen som i vindmøllebekendtgørelsens §
6, stk. 4, ifølge hvilken tilslutninger på en ø ikke medfører en forpligtelse for net-
eller transmissionsvirksomheden til at afholde omkostninger til nye og bekostelige
søkabler.
Energistyrelsens bemærkninger:
Referencepunktet ved nærmeste 50-60 kV
station medfører, at net- og transmissionsvirksomheden ikke vil skulle afholde
omkostninger til søkabler til mindre øer, hvor der ikke i forvejen er mindst én
transformerstation på 50-60 kV niveau. Et bredt formuleret krav om tilslutning på
land, som Dansk Energi foreslår, ville inden for en relativt kort tidshorisont kunne
medføre et stop for udbygningen med større VE-anlæg på større øer som
eksempelvis Bornholm, Lolland og Falster, hvilket ikke vurderes at ligge inden for
det politiske mandat til ændring af reglerne for nettilslutning.
Dansk Energi
skriver endvidere, at der vil være risiko for en række
ressourcekrævende forespørgsler om nettilslutning, og at der skal være mulighed
for, at netvirksomheder kan opkræve omkostningerne til projektering og
sagsbehandling hos anlægsejeren.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det fremgår af § 6, stk. 2, i VE-
bekendtgørelsen, som er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 2, sidste
punktum i nettilslutningsbekendtgørelsen, at omkostninger til den kollektive
elforsyningsvirksomheds behandling af anmodning om nettilslutning påhviler
anlægsejeren.
Dansk Energi
skriver, at VE-bekendtgørelsen bør uddybe, at anlægsejeren
dækker omkostningerne for reaktiv effekt-kompensering af det kabel, der er ejet af
anlægsejeren, og at omkostninger til netbeskyttelse som følge af tilslutningen bør
afholdes af netselskabet og derefter udlignes, fordi netbeskyttelsen skal
koordineres med øvrige tilslutninger og ombygninger i nettet, og dermed ikke
udelukkende kan relateres til den enkelte tilslutning.
Side 19/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0020.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Bestemmelsen om dækning af omkostninger til
fasekompensering i § 6, stk. 2, slettes. Omkostninger til netbeskyttelse, som er en
del af linjefeltet, vil være en del af net- og transmissionsvirksomhedens
omkostninger, jf. styrelsens bemærkninger i punkt 2 ovenfor.
Det Økologiske Råd
skriver, at de finder det vigtigt, at bekendtgørelserne bliver
mere præcise omkring målerne og er enige i, at målerne skal ejes af net- eller
transmissionsvirksomheden, fordi der er behov for at kunne kontrollere korrekte
produktionsafregninger, men også net- og transmissionsvirksomhedernes behov
for at kunne beslutte form og kvalitet af de mange andre data udover selve
produktionen, som måles i en måler placeret i knudepunktet mellem net og
produktion. Det Økologiske Råd er derfor lidt bekymrede for, at det ikke i
tilstrækkelig grad er defineret, at det er net- og transmissionsvirksomhederne, som
har ret til at definere nødvendig datakvalitet og -form udover produktionsmængden,
og at dette også er tilfældet, selv om § 6 stk. 5 fastlægger en masse forhold med
vedligeholdelse, udskiftning og aflæsning af måleren, som anlægsejerens
forpligtelse. Det Økologiske Råd skriver videre, at der er behov for at definere
ejerskabet til målerdata fra en sådan måler, fordi det vil blive afgørende, at en lang
række data fra målere placeret i skæringspunkterne mellem enten produktion og
net- og transmissionsvirksomheder eller i skæringspunktet mellem forbrug og net-
og transmissionsvirksomheder kan kræves på en bestemt funktionel form og
kvalitet. Enkelte data fra måleren, som f.eks. spændingskvaliteten kan endvidere
forudses at kunne spille en fremtidig rolle i både tarifafregning og netdrift, og har
derfor interesse for både producent, forbruger og netvirksomhed. Dette
dataejerskab bør fastlægges entydigt i VE-bekendtgørelsen.
Energistyrelsens bemærkninger:
Dette er ikke en del af arbejdet med
harmonisering af reglerne for nettilslutning af VE-anlæg.
Det Økologiske Råd
skriver, at de savner en kobling mellem kravet om, at øgede
nettabsomkostninger for netselskabet ved tilslutning af vindmøller eller solceller i
tilslutningspunkter langt fra og i ubalance med forbrugsprofilen bliver korreleret med
mulighederne for at blive kompenseret herfor som supplement (f.eks. via
indfødningstarif) til indtægtsrammerne, således at økonomien i dette nettab ikke
belaster forbrugerne i netselskaber med megen indfødning af vind og solstrøm
ekstra i forhold til forbrugere i andre netområder uden denne indfødning. Det
Økologiske Råd skriver endvidere, at de savner et økonomisk eller normativt
styringsinstrument, som kan anvendes til at fremme placering og nettilslutning af
vindmøller og solceller, hvor disse medfører en forbedret balance mellem
produktion, fluktuationsform og forbrug i det pågældende net, og som modsat kan
hæmme placering, hvor det modsatte er tilfældet. Dette instrument kunne så på
samme tid udgøre et udligningsinstrument mellem netselskaber med megen
indfødning og netselskaber med lidt indfødning.
Side 20/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0021.png
Energistyrelsens bemærkninger:
Dette er ikke en del af arbejdet med
harmonisering af reglerne for nettilslutning af VE-anlæg.
European Energy
skriver, at det bør præciseres, at den bankgaranti, som
anlægsejer skal stille for projektets gennemførelse, skal omfatte det beløb, som
netvirksomheden må afholde til at gennemføre nettilslutningen, og som
netvirksomheden ikke vil få refunderet via udligningsordningen, hvis projektet ikke
gennemføres. European Energy skriver endvidere, at det beløb, som
bankgarantien skal omfatte, ikke skal inkludere omkostninger til forstærkning af det
net, som ikke ejes af den netvirksomhed eller transmissionsvirksomhed, som er
ansvarlig for at tilslutte projektet.
Energistyrelsens bemærkninger:
VE-bekendtgørelsen viderefører de gældende
regler om, at anlægsejer skal stille sikkerhed for projektets gennemførelse, uanset
hvilken net- eller transmissionsvirksomhed der påføres omkostninger, herunder
afholde de omkostninger, som vedrører det interne opsamlingsnet i medfør af VE-
bekendtgørelsen. Styrelsen mener ikke, at det er nødvendigt at præcisere eller
supplere de foreslåede regler i VE-bekendtgørelsen.
European Energy
skriver, at det bør præciseres i VE-bekendtgørelsen, at der til
samme tilslutningspunkt vil kunne tilsluttes både solcelleanlæg og vindmølleanlæg.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen har præciseret dette ved
indsættelse af et nyt 2. punktum i § 3, stk. 1.
Noe Net A/S
spørger, hvem der skal betale for, at anlægsejer regner på nettet,
priser og tilbud?
Energistyrelsens
anlægsejeren.
bemærkninger:
Disse
omkostninger
skal
afholdes
af
TEKNIQ
skriver, at VE-bekendtgørelsen medfører, at der fremadrettet kommer
privatejede distributionsnet, som kun må anvendes til at transportere el produceret
på privatejede anlæg, og at det i nogle tilfælde vil medføre, at der kan komme 2
parallelle kabler, et offentligt ejet til forsyning og et privat til transport af
producereret el. TEKNIQ anbefaler derfor, at privatejede kabler kan benyttes til
distribution af både produktion og forsyning. Det vil sikre den billigst mulige
tilslutning af forsyningsanlæg set fra et samfundsøkonomisk synspunkt.
Vindmølleindustrien
skriver, at det bør fremgå klart af VE-bekendtgørelsen,
hvorvidt en VE-anlægsejer, som måtte have valgt at blive ejer af en ny fremskudt
50-60 kV station, på linje med net- og transmissionsselskaber ifalder forpligtelse til
Side 21/22
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 320: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
1917696_0022.png
at muliggøre tilslutning af senere tilkomne VE-anlæg, for hvem den privatejede 50-
60kV station er ”den nærmeste eksisterende 50-60
kV station.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det privatejede distributionsnet/50-60 kV
station, som TEKNIQ og Vindmølleindustrien refererer til, er en del af det interne
opsamlingsnet, som etableres og ejes af anlægsejer. Styrelsen kan derfor ikke
pålægge anlægsejer, at det interne opsamlingsnet skal anvendes til forsyning af
elektricitet, og anlægsejer kan heller ikke ifalde forpligtelse til at muliggøre
tilslutning af senere tilkomne VE-anlæg. Det ville også være i strid med reglerne i
lov om elforsyning.
Side 22/22