Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 32
Offentligt
1812020_0001.png
Dansk udvikling af kommerciel bølgekraft står ved en korsvej
Resume.
Siden den første oliekrise i 1973 har et kreativt iværksætter- og forskningsmiljø sammen med effektive
indenlandske testmuligheder (og beskeden offentlige støtte) formået at sikre, at Dansk bølgekraft i dag hører
til i den internationale top.
Udviklingen af konkurrencedygtige bølgekraftkoncepter er en langsigtet satsning med et stort industrielt
potentiale. Den danske førerposition er bl.a. et resultat af, at det i høj grad er lykkedes branchens aktører at
nyttiggøre mange års forsknings- og udviklingsresultater fra den offshore vindkraft, der i dag er internationalt
anerkendt og kommercielt bæredygtig.
Udviklingen af bølgekraft har også fokus i udlandet, hvor der mange steder iværksættes ambitiøse nationale
programmer, der sikrer et økonomisk grundlag for de mest lovende bølgekraftkoncepter og kan danne
grundlag for at kommercialisere teknologien.
Konkurrencen er hård og må forventes at tage til i takt med, at det globale behov for bæredygtig, CO
2
fri
energiproduktion vokser. Sol og vind kan ikke stå alene, når fossil energi udfases. Der er behov for
forskellige teknologier, der sikrer en stabil energiproduktion og en høj forsyningssikkerhed.
Danmark står derfor over for et klart valg. Hvis det danske udviklingsmiljø ikke skal sygne hen eller søge
mod mere attraktive muligheder i andre lande, er det det afgørende, at rammevilkårene for de danske
aktører forbedres markant.
Hvad er der behov for hvis Danmark skal bevare og udbygge sin position?
Det danske Partnerskab for Bølgekraft har opstillet en række forslag til nye rammevilkår, der vil medvirke til
at styrke muligheden for at bringe bølgekraft fra sit nuværende udviklingsstade frem til kommercialisering.
De forslag der kræver politisk handling er:
Der skal sikres langsigtede bevillinger til eksisterende testsites som DanWEC der blev etableret med
EUDP Greenlab bevilling.
At der sikres offentlig medfinansiering på 70% til etablering af demonstrationsanlæg af de mest
lovende konkurrerende bølgekraftkoncepter.
At Forsk-VE-modellen genoplives, så støtten er betinget af, at relevante demonstrationsprojekter
leverer en aftalt el-produktion afhængig af bølgeforhold, for herigennem at skabe fokus på
omkostninger, ydelse og drifts-sikkerhed.
At der indføres tidbegrænsede og produktionsbegrænsede tillægstariffer (2,50 kr./kWh) for præ-
kommerciel bølgekraft, der kan sikre investorer til de mest lovende koncepter, der så kan konkurrere
på evnen til at producere energi.
En miljømæssig og samfundsmæssig udpegning af konkrete offshore lokaliseringsmuligheder for
bølgekraftværker i Danmark, så det sikres at den fremtidige elektriske infrastruktur i Nordsøen
tilgodeser både vind og Bølgekraft
Partnerskabet for Bølgekraft ønsker i efteråret 2017 og foråret 2018 at igangsætte en fornyet dialog med
alle de relevante energipolitiske aktører
–
herunder medlemmer af Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg samt partiernes energiordførere.
1
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 1/11-17 fra Partnerskabet for Bølgekraft ifm. foretræde for udvalget den 9/11-17
1812020_0002.png
Hvorfor er bølgekraft interessant i dansk energi- og erhvervspolitik?
Den grønne omstilling af den danske energiforsyning har i stort omfang betydet udbygning af on- og offshore
vindkraft. Det seneste danske udbud af offshore vind
–
Kriegers Flak
–
endte med en historisk lav støtte -
37,2 øre pr. kWh. På grundlag af den positive udvikling i prisen for vindkraft er det vurderingen at vindmøller
på land fremover kan klare sig uden støtte, og at det samme vil være tilfældet inden for en overskuelig
årrække for offshore vind.
Det lave støtteniveau til offshore vindkraft i 2016 er resultatet af mere end 30 års massiv støtte til udbredelse
af vindkraft. Støtten har haft mange forskellige udtryksformer spændende fra direkte statslig deltagelse i
teknologiudvikling, pålæg til elselskaberne om at etablere en vis mængde on- og offshore vindkraft, gunstige
afregningstariffer m.m.
Det danske vindmølle eventyr viser, at en langsigtet strategi og de rette økonomiske incitamenter kan skabe
grobund for en levedygtig industri, der skaber mange arbejdspladser og en væsentlig eksport af både
teknologi og knowhow. Det lange seje træk har været en forudsætning for at Danmark nu for alvor kan høste
stor indtjening mange årtier ud i fremtiden, da prisen på vindkraft er blevet konkurrencedygtig med fossiler
brændstoffer og A-kraft.
Der er god grund til at antage, at en målrettet indsats på bølgekraftområdet kan føre til et resultat, der tåler
sammenligning med vindkraftindustrien. De udfordringer som bølgekraften står overfor i dag minder i mange
henseender om de udfordringer, som vindmølleindustrien stod overfor for 30-40 år siden.
I 2016 udgjorde eksporten af energiteknologi 11,8 pct. af den totale danske vareeksport. Værdien af
Danmarks samlede eksport af energiteknologi og -service var samme år 83,8 mia.kr. og heraf udgjorde
eksporten af grøn teknologi alene 43 mia.kr.
Den del af eksporten der vedrører teknologier rettet mod fossil energiproduktion må på sigt forventes at
komme under pres som følge af faldende global efterspørgsel.
Konkurrencedygtig bølgekraft kan derfor være med til at styrke eksporten af grøn energiteknologi på
længere sigt.
Den markante globale udbredelse af vindkraft og solcelleanlæg udfordrer allerede i dag energisystemernes
evne til at skabe balance mellem produktion og forbrug og kræver dyr lagring af energi når der er
”huller
i
strømmen”. Der er derfor en stigende efterspørgsel efter ikke fossile og mere forudsigbare energikilder, der
kan lette planlægningen af den øvrige energiproduktion.
Og her kan bølgekraft bidrage positivt til et mere effektivt energisystem. Forklaringen er den simple, at
bølgekraft er lettere at forudsige, er mere stabil og leveringen til elnettet er forskudt i forhold til vindkraft.
Produktion fra bølgekraft kan forudsiges adskillige dage før den finder sted og på 6-9 timers sigt er
prognoserne meget præcise, hvilket er en stor fordel for reguleringen af det nationale elsystem.
Sammentænkning af offshore vindkraft og bølgekraft kan medvirke til at reducere de totale omkostninger ved
at etablere store energiparker langt fra kysten og minimere behovet for dyr lagring af energi. Det giver både
billigere og mere effektiv forsyning af grøn energi, hvis vindkraft og bølgekraft kan deles om
omkostningstunge offshore installationer (f.eks. platforme, fundamenter, transformere og ikke mindst el-
transmissionskablerne til land).
Bølgekraft har tilmed et større energipotentiale på dybere vand og er dermed den eneste teknologi, der
drager fordele af at blive placeret på dybt vand i store bølger, langt fra land.
Globalt forventes mange lande at satse kraftigt på offshore energiparker, fordi placeringer på land de fleste
steder er en knap ressource. Placering på havet er derfor en naturlig løsning, når der skal findes plads til den
nødvendige kapacitet til fremtidens CO
2
frie energiforsyning.
2
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 1/11-17 fra Partnerskabet for Bølgekraft ifm. foretræde for udvalget den 9/11-17
1812020_0003.png
Hvad er potentialet og tidshorisonten for kommercialisering af dansk bølgekraft.
Globalt er der et enormt potentiale for bølgekraft. Teoretisk set er det muligt at dække det globale
elektricitetsforbrug flere gange. I praksis er potentialet mindre, men forsat meget interessant.
I dansk kontekst udgør et realistisk bud, at bølgeenergi kan dække 5-10 % af elforbruget. Det er ikke i sig
selv prangende, men kigger man over blot over Nordsøen til de britiske øer er potentialet på de vestvendte
kyster mange gange større.
Den afgørende driver for udvikling af en dansk bølgekraftindustri er derfor det enorme eksportpotentiale, der
venter de koncepter, der gennem fortsat udvikling og afprøvning måtte vise sig kommercielt bæredygtige.
Teknologiudvikling er et udskilningsløb, og udviklingen af de forskellige bølgekraftkoncepter er først i mål,
når resultatet er anlægstyper, der kan generere el i til konkurrencedygtige priser. Som det altid gælder med
udviklingen af ny teknologi, så tager udvikling tid, og der vil være koncepter, der vil vise sig ikke at leve op til
forventningerne, mens andre viser sig lovende og kan udvikles videre.
Dansk bølgekraft er i dag på et tidligt udviklingstrin i forhold til vindmøller, men der findes en række anlæg
der er afprøvet i havmiljø, og nogle få har præsteret mange driftstimer og leveret forholdsvis store mængder
energi til elnettet. Det er med relativt stor sikkerhed muligt at estimere et testet anlægs energiproduktion på
et bestemt sted, men fortsat vanskelligt at forudsige, hvad prisen på den producerede elektricitet fra større
parker af kommercielle bølgekraftanlæg bliver.
Vurdering i dag er, at de mest lovende koncepter i egentlig kommerciel drift kan lægge ud med en kWh-pris i
intervallet 2-5 kr./kWh. Det kan
–
sammenlignet med Kriegers Flak - synes højt, men bør retfærdigvis
vurderes i forhold til at bølgekraften er i sin vorden. Et prisniveau i det angivne interval er reelt ikke højere
end prisen for el fra solceller for 10 år siden eller vindmøller for 30 år siden.
Den altoverskyggende udfordring for industrien er at få bragt de mest lovende koncepter frem til fuldskala
afprøvning i de rette omgivelser. Fuldskala demonstrationsanlæg, der kommer i drift i længere tidsforløb
giver en mere præcis viden om hvad det
–
ud over investeringen i selve anlægget - koster at drive og
vedligeholde dem.
Når denne viden er tilstede er det naturlige næste skridt i udviklingen, at der arbejdes med fortsat optimering
af koncepterne samt mulighederne for reduktion af omkostningerne ved egentlig masseproduktion af anlæg.
Konkurrencen med udenlandske udviklingsmiljøer og støtteordninger
De historisk store offentlige investeringer i at udvikle og anvende offshore vindkraft og erfaringerne fra den
danske offshore industri har skabt grundlag for at overføre og anvende den oparbejdede knowhow i
bølgekraftindustrien. Synergien i videndeling er en af de væsentligste årsager til, at den danske
bølgekraftbranche på flere punkter har et teknologisk forspring og er internationalt førende på området for
flydende bølgekraftanlæg i MW klassen.
Udlandet har også fået øjnene op for bølgekraftens potentiale og i en række lande satses der forholdsvis
store beløb på at skabe de rammebetingelser, der gør at et gennembrud på bølgekraftområdet finder sted i
netop deres land.
I Danmark, Canada, Irland, Portugal og UK er der udarbejdet Road Maps for udvikling af bølgekraft.
I Canada, Kina, Irland, Sydkorea, Sverige, UK og USA er der fastlagt en national strategi eller plan for
udvikling af bølgekraft, mens der er faslagt konkrete mål for etablering af kapacitet i Canada, Kina, Frankrig,
Irland, Italien, Portugal, Syd Korea, Spanien og UK.
I ovennævnte sammenhæng udmærker Danmark således ved ikke at have en national strategi eller konkrete
målsætninger for installeret bølgekraftkapacitet!
3
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 1/11-17 fra Partnerskabet for Bølgekraft ifm. foretræde for udvalget den 9/11-17
1812020_0004.png
Også når det kommer til størrelsen af den offentlige støtte til udvikling af bølgekraft, er der forskel på
ambitionerne og ikke mindst metoderne til fordeling af midlerne.
Mest almindelig er de såkaldte feed-in tariffer, hvor produktionen fra bølgekraftanlæg afregnes med et fast
beløb eller et tillæg til en markedspris. I en række lande
–
ikke Danmark
–
er der fastlagt specifikke tillæg til
bestemte teknologikategorier. Det giver mulighed for at tage højde for, at nogen teknologier er dyrere at
udvikle end andre
–
dette gælder ikke mindst for bølgekraft, hvor fuldskala-tests nødvendigvis må foregå på
havet, hvilket i sig selv udgør en økonomisk udfordring.
I Danmark er støtte via afregningsprisen ”teknologiblind”.
Det indebærer at el produceret ved bølgekraft
støttes med samme beløb som solenergi og vandkraft. En afregningspris på 60 øre/kWh er helt utilstrækkelig
for de første generationer af fuldskala bølgekraftanlæg.
Til sammenligning kan nævnes at den dedikerede støtte til el fra bølgekraft i UK og Italien er mere end 4
gange højere (ca. 255 øre/kWh).
Såfremt der er et politisk ønske om at fastholde teknologiudvikling på bølgekraftområdet i Danmark, er det
nødvendigt at tage forskellen i rammebetingelser i betragtning. Det siger sig selv, at lovende projekter vil
have en tendens til at søge derhen, hvor mulighederne samlet set er mest optimale.
Økonomien spiller en væsentlig rolle, men er naturligvis ikke den eneste parameter. Adgang til testfaciliteter
og relevante forskningsmiljøer spiller også en afgørende rolle
I dansk kontekst er udfordringen i særlig grad at give mulighed for at få flere demonstrationsanlæg afprøvet.
Og et er sikkert - den internationale konkurrence mellem forskellige bølgekraftteknologier er allerede i gang
og vil øges de kommende år.
Om Partnerskabet for Bølgekraft
Partnerskabet for Bølgekraft blev etableret under EUDP projektet
”Ny strategi for bølgekraft gennem
industrielt partnerskab”
i 2011. Partnerskabet samler alle relevante aktører på området og er driver for et tæt
samarbejde mellem industri, forskning og myndigheder
Partnerskab for Bølgekraft har udarbejdet en samlet strategi for udvikling og demonstration af bølgekraft i
Danmark. I strategien er de væsentligste fælles indsatsområder beskrevet.
Strategien indeholder en detaljeret udviklingsplan og oversigt over de nødvendige investeringer for at opnå
en målsætningen om at producere 1500 GWh/år til en pris der er på niveau med ren offshore vindkraft. En
realisering af strategien vil kræve en offentlig investering på ca. 1,5 milliard over de næste 20 år.
Investeringen vil alene ved den reducerede el-produktionspris, være tilbagebetalt på 10 år.
Partnerskabet fokuserer på udviklingen igennem COE-beregninger (Cost Of Energy) og sandsynliggører, at
anlæggene på sigt kan fremstille elektricitet til en konkurrencedygtig pris for offshore vedvarende energi.
Partnerskabet sikrer at udnyttelse af udviklingsmidler sker optimalt igennem samarbejde mellem udviklerne
som er medlem i partnerskabet når det drejer sig om udvikling af vitale fælles komponenter og udnyttelse af
teknologier, både internt i branchen og med eksterne specialiserede virksomheder. Det drejer sig først og
fremmest om forankring, PTO (Power Take-off) og søkabler til flydende anlæg.
Danmark er endvidere repræsenteret i internationalt samarbejde bl.a. standardiseringssamarbejde under
IEC og
Dansk Standard
samt teknologisamarbejde om Ocean Energy Systems under IEA
(OES-IEA),
og der
høstes løbende erfaringer fra udenlandske projekter.
Se mere om partnerskabet på:
http://wavepartnership.dk/frontpage.aspx
På vegne af partnerskabet for bølgekraft
Kim Nielsen. Formand for Partnerskabet for Bølgekraft
[email protected]
eller +45 51618441
4