Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 315
Offentligt
1916920_0001.png
Den 15. juni 2018
MFVM XXX
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse af et
program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning
(EU) nr. 1293/2013
KOM(2018) 385 endelig
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse af et
program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013.
Forslaget fastsætter for perioden 2021-2027 de indholdsmæssige, organisatoriske/administrative og
budgetmæssige rammer for
en fortsættelse af EU’s LIFE-program,
som har eksisteret siden 1992
med forskellige ændringer. Formålet med programmet er at yde støtte til medlemsstaternes
gennemførelse af natur-, miljø-, og klima- og energiprojekter, der har særlig fællesskabsværdi og
bidrager til
overgangen til en ren, cirkulær, energieffektiv og klimaresistent lavemissionsøkonomi.
Forslaget indeholder følgende væsentlige elementer: Et budget på 5,45 mia.
€
for hele programperi-
oden (ca. 40,875 mia. kr.). Det er en forøgelse på 57,5 % i forhold til det nuværende programbudget.
Fortsættelse af den nuværende struktur med en opdeling af programmet i et miljøområde og et kli-
maområde. Miljøområdet får et samlet budget på 3,50 mia.
€,
hvilket svarer til ca. 64 pct. af det
samlede budget. Klimaområdet får et samlet budget på 1,95 mia.
€,
hvilket svarer til ca. 36 pct. af
det samlede budget. En opdeling af miljøområdet i to delprogrammer
for ”Natur og biodiversitet”
med 2,15 mia.
€ og ”Cirkulær økonomi og livskvalitet” med 1,35 mia. €.
En opdeling af klimaområdet
i to delprogrammer
for ”Modvirkning
af og tilpasning til klimaændringer”
med 950 mio. € og ”Om-
stilling til ren energi”
med 1 mia. €.
Energidelprogrammet er nyt i LIFE, der tidligere kun har drejet
sig om miljø, naturbeskyttelse og klima. LIFE-programmet implementeres gennem (mindst) to fler-
årige arbejdsprogrammer. Forslaget i sig selv har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU. Regeringen kan generelt tilslutte sig forordningens formål og indhold, herunder de
nyskabelser, der med forslaget er tilføjet det eksisterende LIFE-program.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 385 af 1. juni 2018 fremsendt forslag om ny LIFE-forordning til
Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget er oversendt til Rådet den 1. juni i en dansk sprogudgave.
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, hvorfor det skal vedtages med kvalificeret flertal efter pro-
ceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 315: Grundnotat og nærhedsnotat om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) for perioden 2021-2027
1916920_0002.png
Formål og indhold
Forslaget indebærer en fortsættelse i perioden 2021-2027 af LIFE-programmet, som har eksisteret
siden 1992 med forskellige ændringer. Formålet med programmet er at yde EU-støtte til natur-, miljø-,
klima- og energiprojekter med særlig fællesskabsværdi. LIFE-programmet er et instrument, der
bidrager
til gennemførelse af EU’s natur-,
miljø-, klima- og energilovgivning ved at medfinansiere
konkrete projekter. Derudover skal LIFE ifølge det nye forordningsudkast
bidrage til at indfri EU’s
internationale forpligtelser i forhold til for eksempel
FN’s Paris-aftale
om klimaforandringer,
FN’s
bæredygtige udviklingsmål
(SDG’erne)
samt Biodiversitetskonventionen.
LIFE-programmets formål er at spille en katalytisk og faciliterende rolle i omdannelsen af EU til en
ren, cirkulær, energieffektiv og klimaresistent lavemissionsøkonomi, og til beskyttelse og forbedring af
miljøkvaliteten samt til at standse og vende biodiversitetstab. LIFE-projekter skal op-skalere, udvide
eller accelerere allerede eksisterende idéer/initiativer for derved at bidrage til udvikling og udbredelse
af bedste praksis mellem medlemsstaterne for at sikre, at de og andre interessenter udnytter
hinandens erfaringer på en række områder inden for natur, miljø, klima og energi. Det fremgår af
udspillet, at LIFE skal
spille sammen med EU’s øvrige fonde
som for eksempel Horizon2020
(forskning og innovation) og den fælles landbrugspolitik, herunder landdistriktsmidlerne.
Forslaget lægger op til et budget på 5,45 mia.
€
(2018-priser) i for hele programperioden (ca. 40,875
mia. kr.). Det er en forøgelse på 57,5 % i forhold til det nuværende programbudget på 3,46 mia.
€.
Forslaget lægger op til at fortsætte den nuværende struktur af LIFE-programmet med to områder for
henholdsvis miljø og klima. Hvert område har to tilhørende delprogrammer. Budgettet fordeles med
3,5 mia.
€
til miljøområdet (ca. 64 %) og 1,95 mia.
€
til klimaområdet (ca. 36 %). Det er en ændring fra
det nuværende program, hvor 75 % af budgettet er reserveret til miljøområdet og 25 % til klimaområ-
det. Miljøområdet struktureres i to delprogrammer for henholdsvis
”Natur og biodiversitet”
med 2,15
mia.
€
og
”Cirkulær økonomi og livskvalitet”
med 1,35 mia.
€.
Klimaområdet struktureres i to delpro-
grammer for hhv.
”Modvirkning
af og tilpasning til klimaændringer” med 950 mio.
€
og
”Omstilling
til
ren energi” med 1 mia.
€.
Strukturen illustreres i nedenstående tabel.
Tabel 1: Foreslået programstruktur
Miljø (3,5 mia.
€)
Natur og biodiversitet (2,15 mia.
€)
Cirkulær økonomi og livskvalitet (1,35 mia.
€)
Klima (1,95 mia.
€)
Modvirkning af og tilpasning til klimaæn-
dringer (950 mio.
€)
Omstilling til ren energi (1 mia.
€)
Energidelprogrammet er en ny komponent i forhold til tidligere LIFE-programmer. Programmet er en
overført indsats fra det nuværende EU-rammeprogram for forskning og innovation (Horizon 2020),
som Kommissionen har vurderet fremadrettet vil passe bedre ind i LIFE-programmet, da LIFE bedre
understøtter replikation og op-skalering, og fordi energidelprogrammet vil give mulighed for synergi
med andre LIFE-indsatser vedrørende miljø og klima.
Forslaget betoner generelt set et stort potentiale for synergivirkninger mellem natur-, miljø-, klima- og
energimålsætninger, da samme LIFE-projekt kan medvirke til at gavne flere formål. Forslaget fasthol-
der den nuværende ”top down”-tilgang
til generering af projekter, idet Kommissionen vil prioritere
særlige temaer gennem udarbejdelsen af mindst to flerårige arbejdsprogrammer. Arbejdsprogram-
merne bliver suppleret af specifikke indkaldelser til projektforslag
med tilhørende tildelingskriterier.
Forslaget opererer med forskellige typer af LIFE-projekter. Der er overordnet set tale om en fortsættel-
se af de nuværende projekttyper med traditionelle projekter og større, integrerede projekter.
2
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 315: Grundnotat og nærhedsnotat om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) for perioden 2021-2027
De traditionelle projekter benævnes
’standard indsatsprojekter’
og defineres som projekter, der tilsig-
ter at opfylde LIFE-programmets specifikke målsætninger, og som ikke er integrerede projekter. For-
slaget berører ikke forhåndsbestemte nationale allokeringer af standardprojekter til hver medlemsstat,
hvormed det må formodes, at Kommissionen lægger op til at fortsætte den nuværende praksis fra
2018-2020, hvor traditionelle projekter fordeles i fri konkurrence mellem medlemsstaterne ud fra
kvalitetshensyn.
De integrerede projekter benævnes
’strategiske integrerede projekter’.
De defineres som projekter,
der
på regionalt, multinationalt, nationalt eller tværnationalt plan gennemfører miljø- eller klimastrategier
eller handlingsplaner udarbejdet af medlemsstaternes myndigheder, påkrævet af specifik EU-
lovgivning eller politikker om miljø, klima eller ren energi med inddragelse af interessenter, og som
fremmer koordineringen med og mobiliseringen af mindst en anden EU-, national- eller privat finan-
sieringskilde.
Desuden indføres en ny specifik type integreret projekt for natur, nemlig
’strategiske naturprojekter’.
Strategiske naturprojekter skal katalysere implementeringen af
EU’s lovgivning og politikker om natur
og biodiversitet. Det anføres desuden, at medlemsstaterne kan beslutte at anvende en del af deres
landdistriktsstøtte under den fælles landbrugspolitik til at understøtte de strategiske naturprojekter.
Det foreslås, at den mere præcise udformning af indikatorer til vurdering af LIFE-programmets resul-
tater samt kriterier for, hvorvidt ansøgte projekter vurderes at bidrage til at opfylde programmets
overordnede målsætninger, fastsættes af Kommissionen via delegerede retsakter.
Forslaget beskriver ikke forhold som procentsats for medfinansiering af projekter; geografisk balance i
fordelingen af integrerede projekter til hver medlemsstat; andelen af det samlede LIFE-budget, der
øremærkes til integrerede projekter; LIFE-komitéens rolle; udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne,
herunder medlemsstaternes mulighed for indflydelse på prioriteringskriterier og specifikke projekt-
indkaldelser.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes at blive behandlet i Europa-
Parlamentets Miljøudvalg.
Nærhedsprincippet
Formålet med forslaget er at videreføre LIFE-programmet med det primære sigte at understøtte den
bedst mulige gennemførelse af vedtagne EU-politikker på natur-, miljø-, klima- og energiområdet i alle
medlemsstater, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
LIFE-programmet er ikke reguleret under dansk lov. Programmet foreslås gennemført med vedtagelse
af en EU-forordning med direkte retskraft i Danmark og fordrer dermed ikke særskilt implementeren-
de dansk lovgivning.
Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske nettoindtægter ved forslaget vil bero på Danmarks evne til at formulere og opnå
Kommissionens godkendelse af konkrete tilskudsprojekter fra LIFE-programmet i budgetperioden.
3
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 315: Grundnotat og nærhedsnotat om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) for perioden 2021-2027
Det bemærkes i den forbindelse, at en forudsætning for at hjemtage LIFE-midler fra EU er, at der fin-
des national medfinansiering til at matche LIFE-midlerne med, jf. nedenfor. Danmark har i indevæ-
rende LIFE-budgetperiode haft succes med at hjemtage midler.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har i sig selv ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser udover indvirkningen
på EU’s budget.
Budgettet for LIFE-forslaget
indgår i Kommissionens forslag til EU’s
flerårige finan-
sielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027
under udgiftskategori 3: ”Naturressourcer og miljø” med
et foreslået samlet budget på 5,45 mia.
€
(ca. 40,875 mia. kr.) (2018-priser). Da Danmark betaler ca. 2
%
af EU’s udgifter,
vil LIFE-programmet svare til en statslig udgift på ca. 109 mio.
€
(ca. 817,5 mio.
kr.) i budgetperioden.
Hvis Danmark ønsker at hjemtage LIFE-midler, skal projekterne suppleres med national medfinansie-
ring. Procentsatsen for national medfinansiering er ikke omtalt i forslaget. Den nationale medfinansie-
ring kan komme fra for eksempel staten, kommuner og private fonde. Såfremt Danmark ønsker at
hjemtage LIFE-midler, skal der nationalt allokeres midler til at medfinansiere konkrete natur-, miljø-,
klima- eller energiprojekter.
Den seneste opgørelse fra Kommissionen viser, at i alt 95 LIFE-projekter er blevet medfinansieret i
Danmark fra 1992-2016. Af disse har 57 projekter fokuseret på miljøinnovation, 35 på naturbeskyttelse
og biodiversitet, 2 på information og kommunikation og 1 på teknisk bistand. Projekterne udgør en
samlet investering på 242 mio.
€
(ca. 1,815 mia. kr.), hvoraf 108 mio. euro (ca. 810 mio. kr.) er LIFE-
bidrag fra EU.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Timeforbrug til
projektansøgninger vil alene angå ansøgere og projektudførende myndigheder og virksomheder.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil i sig selv ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. De konkrete
natur-, miljø-, klima- og energiprojekter, som LIFE-støtteprogrammet vil fostre, må forventes at bi-
drage positivt til
implementeringen af EU’s og Danmarks
natur-, miljø-, klima- og energipolitikker og
til at forbedre natur- og miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og EU. LIFE-støtte kan bidrage til at
sikre overholdelse af nationale forpligtelser efter for eksempel EU-naturdirektiverne, som medlems-
staterne under alle omstændigheder skal opfylde.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-miljøspecialudvalget samt i EU-specialudvalget for energi-,
forsynings- og klimapolitik.
Der er indkommet følgende svar:
Danmarks Naturfredningsforening (DN) udtrykker, at det er positivt, at der samlet tilføres flere midler
til LIFE-støtteprogrammet. DN ønsker, at der bør arbejdes for, at der kommer flere midler til LIFE,
idet DN mener, at 1 % af EU's samlede budget skal øremærkes natur og miljø.
DN tager positivt imod støtten til den grønne omstilling gennem LIFE's nye energi-delprogram, men
bemærker, at støtten kun bør kunne bruges til "ren energi" som vedvarende energi løsninger frem for
støtte til biomasse eller fossil gas.
4
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 315: Grundnotat og nærhedsnotat om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) for perioden 2021-2027
DN udtrykker, at det er positivt, at der indgår flere delprogrammer i LIFE, og at der skal sikres synergi
mellem indsatserne i delprogrammerne, fx natur og klimatilpasning, hvor der er et sammenfald. DN
bemærker, at det ikke fremgår, hvorvidt projekter kan få finansiering fra mere end et delprogram un-
der "strategiske integrerede projekter".
DN støtter indførslen af "strategiske naturprojekter", som ifølge DN kan være en katalysatorfor im-
plementeringen af EU's regler og politik på natur og miljøområdet. Fokus for støtten bør ifølge DN
være på biodiversitet, på naturgenopretning og på at udvikle ny natur frem for på at håndtere forure-
ning fra f.eks. landbruget. DN udtrykker, at det er positivt, at medlemsstaterne kan beslutte at anvende
midler fra Landdistriktsprogrammet til at understøtte strategiske naturprojekter og opfordrer i øvrigt
til, at Danmark udnytter mulighederne for fuld hjemtagning til søjle II i CAP, samt udnytter en mulig
mekanisme i den kommende CAP for at flytte midler fra søjle I til II.
DN støtter den danske holdning om at afklare demarkation mellem LIFE og andre programmer, og at
der gives mulighed for komplementær støtte. DN støtter, at der udvikles indikatorer og kriterier som
rammer for LIFE-støtteprogrammets resultater og samlede målsætninger. DN bemærker endeligt, at
Danmark bør sikre så mange nationale projekter som muligt gennemføres og prioriterer national med-
finansiering til det.
Dansk Byggeri takker for høringen, og har ikke nogen bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt forslagets formål og indhold, herunder de nyskabelser, der med forslaget
er tilføjet det eksisterende LIFE-program.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne af Kommissionens LIFE-forslag ikke foregriber forhandlin-
gerne
om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).
Regeringen tager til efterretning, at budgettet foreslås forøget samtidig med, at der tilføjes et selvstæn-
digt delprogram for energiprojekter under klimaområdet. Det er i forlængelse heraf vigtigt, at klima-
området kan støtte projekter, som bidrager til
opfyldelse af EU’s klimamål, herunder projekter, der
bidrager til at reducere udledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer (for eksempel transport og
landbrug) samt projekter, der bidrager til opbygning og beskyttelse af kulstofpuljer (LULUCF-
kreditter).
Regeringen finder det centralt, at Kommissionen vil forsætte arbejdet med at sikre synergi internt i
programmet såvel som med andre EU-programmer. Det vurderes særligt hensigtsmæssigt, at forholdet
mellem landbrugspolitikken og LIFE afklares, herunder især i forhold til demarkationsproblematik-
ken. Det vil være en fordel, hvis de to programmer kan supplere hinanden, og det dermed kan sikres,
at projekter, der finansieres af begge programmer, ikke obstrueres af eksempelvis uhensigtsmæssige
regler for kontrol mv.
Regeringen finder det positivt, at der er mulighed for komplementær støtte, så en handling/indsats,
der har modtaget bidrag fra et andet EU-program, også kan modtage et bidrag under LIFE, forudsat at
bidragene ikke dækker de samme omkostninger (jf. artikel 15). Dette kan understøtte LIFE-projekters
evne til at skabe synergi med tiltag, der finansieres af andre fondsmidler.
5
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 315: Grundnotat og nærhedsnotat om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) for perioden 2021-2027
Regeringen finder det positivt, at jordkøb kan indgå i LIFE-projekter, men finder, at betingelserne for
støtteberettigede omkostninger i forbindelse med jordopkøb i et LIFE-projekt er for restriktive og med
fordel kan åbnes op for at understøtte programmets formål.
Regeringen finder det centralt, at Kommissionen vil fortsætte arbejdet med at forenkle programmet.
Regeringen kan støtte, at såvel udformning af indikatorer til vurdering af programmets resultater samt
kriterier for, hvorvidt ansøgte projekter vurderes at bidrage til at opfylde programmets overordnede
målsætninger, fortsat fastsættes af Kommissionen via delegerede retsakter. Regeringen finder det dog
væsentligt, at medlemsstaterne får indflydelse på udformningen af kriterier med henblik på at sikre, at
Kommissionen prioriterer LIFE-projekter, som understøtter nationale EU-mål indenfor natur-, miljø-,
klima- og energiområderne, så LIFE-tilskud bidrager effektiv til at opfylde EU-forpligtelser. Regerin-
gen støtter, at der er fri konkurrence mellem medlemsstaterne om standardprojekter, så ansøgninger
prioriteres ud fra kvalitet.
Regeringen lægger desuden vægt på, at Kommissionen i løbet af forhandlingerne vil afklare væsentlige
forhold som procentsatsen for medfinansiering af projekter; geografisk balance i fordelingen af inte-
grerede projekter til hver medlemsstat; andelen af det samlede LIFE-budget, der øremærkes til inte-
grerede projekter; LIFE-komitéens rolle; udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne og de specifikke pro-
jektindkaldelser. I forlængelse heraf finder Regeringen det væsentligt, at den generelle mulighed for
delegation af kompetence til Kommissionen via delegerede retsakter efter traktaten ledsages af en
mere præcis beskrivelse af rammerne for delegationens omfang i forhold til LIFE-programmet i selve
forordningsteksten.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6