EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 307
Offentligt

ROADMAP 2025

34 konkrete tiltag der sigter mod

en fossilfri fremtid.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

BAG OM ENERGI PÅ TVÆRS

ALLERØD KOMMUNE

Indholdsfortegnelse :

ROADMAP 2025

1. FJERNVARME- OG KRAFTVARMEPRODUKTION

Tiltag 1 : Omstilling til solvarme i fjernvarmen

Tiltag 2 : Udbygning med og udvikling af store varmepumper til fjernvarme

Tiltag 3 : Fælles udbygning med geotermi

Tiltag 4 : Udnyttelse af affaldsenergikapacitet

Tiltag 5 : Fælles definition af parametre til fastlæggelse af forsyningssikkerhedskrav

Tiltag 6 : Omstilling af spids- og reservelastenheder

Tiltag 7 : Fælles varmelagre

BRØNDBY KOMMUNE

ENERGI PÅ TVÆRS

ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD

KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD

KOMMUNE

ALLERØD

ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD

ALLERØD KOMMUNE

KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

2 VARMEFORSYNING

Tiltag 8 : Fælles kommunal varmeplanlægning i EPT33

Tiltag 9 : Udbygning og fortætning af eksisterende fjernvarmesystemer

Tiltag 10 : Etablering af nye decentrale fjernvarmesystemer

Tiltag 11 : Omstilling af individuel opvarmning

Tiltag 12 : Sammenkobling af fjernvarmesystemer

Tiltag 13 : Temperatursænkning i fjernvarmen

Tiltag 14 : Styrket samarbejde imellem kommuner og forsyningsselskaber

3. ELSYSTEMET

Tiltag 15 : Udbygning af vindmøllekapaciteten

Tiltag 16 : Udbygning af solcellekapaciteten

Tiltag 17 : Netkapacitet, ellagring og spidslast

Tiltag 18 : Elektrificering og fleksibelt forbrug

4. GASSYSTEMET

Tiltag 19 : Biogasproduktion

Tiltag 20 : Hybridvarmepumper

Tiltag 21 : Reduktion af gasforbruget i produktionserhverv

5. TRANSPORTSYSTEMET

Tiltag 22 : Mål- og udbudsstrategi

Tiltag 23 : Fremme af grønne drivmidler i kommunale og regionale indkøb af køretøjer

Tiltag 24 : Fremme af grønne drivmidler i serviceydelser

Tiltag 25 : Fremme af grønne drivmidler i bustransporten

Tiltag 26 : Infrastrukturudbygning – lette køretøjer

Tiltag 27 : Infrastrukturudbygning – tung transport

6. ENERGIBESPARELSER

Tiltag 28 : Fælles platform for energibesparelser

Tiltag 29 : Energibesparelser i private enfamiliehuse

Tiltag 30 : Greater Copenhagen Virksomhedspagt (Covenant of Companies)

Tiltag 31 : Energispring : Partnerskaber for energibesparelser i flerfamilieboliger

Tiltag 32 : Energimærkeværktøj

Tiltag 33 : Energibesparelser i kommunale og regionale bygninger

Tiltag 34 : Energibesparelser i udendørs- og vejbelysning

NOTER

TÅRNBY KOMMUNE

Ishøj Kommune

TÅRNBY KOMMUNE

TÅRNBY

KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE

TÅRNBY

KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE

Greve

TÅRNBY KOMMUNE

Kommune

TÅRNBY KOMMUNE

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

ROADMAP

ROADMAP 2025

2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

ROADMAP

Region Hovedstaden har sammen med kommuner

og forsyningsselskaber en fælles vision om en

fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og en

fossilfri transportsektor i 2050. Roadmap 2025 er

implementeringsplanen for den fælles strategiske

energiplan, der indeholder de konkrete tiltag, der

skal iværksættes frem til 2025 for at skabe en

robust udvikling i retning af et fossilfrit energisy-

stem på længere sigt. Tiltagene i dette roadmap

er opdelt på seks indsatsområder : Fjernvarme- og

kraftvarmeproduktion, varmeforsyning, el-, gas og

transportsystemet samt energiforbrug. De dækker

de forskellige delelementer i energisystemet.

Opbygningen er illustreret i figuren nedenfor.

For disse indsatsområder er der identificeret

34 tiltag, der vurderes at være særligt centrale

for at accelerere omstillingen mod et fossilfrit

energisystem. Tiltagene er udviklet i et samarbejde

mellem aktørerne i EPT33. De skal læses som

anbefalinger, kommuner og forsyningsselskaber kan

anvende i sin egen indsats, eller som kan gennem-

føres via fælles initiativer.

For fjernvarmesystemerne anvendes der en

opdeling mellem produktion af fjernvarme og

kraftvarme, distribution (herunder udbygning

og sammenkobling af fjernvarmesystemer), der

behandles under varmeforsyning, samt det endelige

energiforbrug hos slutbrugeren. For individuel

opvarmning indgår varmeproduktionen i varme-

forsyning, ligesom tiltag for produktion af VE-el

indgår under elsystemet og produktion af biogas

indgår under gassystemet.

Tiltagenes nummerering er ikke et udtryk for en

prioritering, men er alene et løbenummer der

muliggør krydsreferencer. For hvert tiltag i planen

beskrives hvad der skal gennemføres, af hvem og

hvordan ud fra følgende fremgangsmåde.

2025

BESKRIVELSE (HVAD ?)

En kort beskrivelse af indholdet i tiltaget og hvilken

handling det er, at der skal tages, herunder om der

er tale om et teknisk tiltag (teknologiskift) eller et

organisatorisk/samfundsmæssigt tiltag (en kam-

pagne, en regional organisering eller lignende).

FASER

Tiltag kan inddeles i tre faser

•

Analyse :

Hvis der for et område mangler viden

om problemet eller mulige løsninger, kan der

gennemføres analyser.

•

Test og demonstration :

Hvis der foreligger en

løsning, som dog bør testes og demonstreres, før

den implementeres bredt.

•

Implementering :

De tiltag kommuner, forsynings-

selskaber eller koalitioner heraf kan implemente-

re fuldt ud.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

(HVEM?)

En beskrivelse af hvilken aktør, der kan/bør handle

og på hvilket niveau :

•

Lokalt

i den enkelte kommune/det enkelte

selskabs forsyningsområde.

•

Tværkommunalt/regionalt

i samarbejde mellem

aktørerne.

•

Nationalt/overnationalt

(ved ændring af

rammebetingelser).

EFFEKTBESKRIVELSE

En beskrivelse af hvilken effekt tiltaget vurderes at

have, herunder om det vil føre til energibesparelser,

vedvarende energiproduktion og hvilke delsektorer

det vil have en indvirkning på. Skal tiltaget i sig selv

medføre en reduktion i drivhusgasudledningen, eller

skal det understøtte andre aktører i at realisere

reduktioner i udledningen ? Om muligt medtages

også en kvantitativ vurdering af, hvilken effekt

tiltaget vil have i sparede MWh, producerede MWh

VE eller fortrængte ton CO

-eq. Til dette formål kan

anvendes WRI’s Policy and Action Standard

VIRKEMIDLER (HVORDAN?)

En beskrivelse af hvilken type handling tiltaget

indeholder, og hvilke konkrete virkemidler/værktøjer

kommuner, forsyningsselskaber eller region kan/

skal tage i brug. Der kan her for kommuner skelnes

mellem at agere som virksomhed, myndighed,

forsyner og facilitator

• Kommunen som virksomhed

• Kommunen som planlægnings- og

godkendelsesmyndighed

• Kommunen som leverandør (ejer af forsynings-

selskaber, herunder selskabernes rolle).

• Kommunen som facilitator gennem partner-

skaber og oplysning af borgere.

Tematisering af Roadmap 2025

VARMEFORSYNING

FJERNVARME &

KRAFTVARME

PRODUKTION

YDERLIGERE INFORMATION

Henvisninger til yderligere information, herunder

analyser fra fase 1 af Energi på Tværs, vejledninger

udviklet under fase 2 og eksterne rapporter og

informationskilder.

ELSYSTEM

GASSYSTEM

ENERGI

FORBRUG

TRANSPORTSYSTEM

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 1 :

OMSTILLING TIL SOLVARME

I FJERNVARMEN

BESKRIVELSE

Solenergi er en vedvarende energiform, der er

uopbrugelig og nemt tilgængelig. Solenergi kan

blandt nyttiggøres til både el- og varmeproduktion,

herunder både produktion af varme i individuelle

bygninger og for fjernvarmen.

I de senere år er der blevet bygget en række solvar-

meanlæg i Danmark. De er generelt set hurtige og

ukomplicerede at bygge, og de er velegnede til både

større og mindre fjernvarmeområder.

Solvarmeanlæggene fungerer generelt som supple-

ment til anden varmeforsyning, og da produktionen

er størst i sommermånederne, hvor varmeforbruget

er meget lavt, vil de typisk kun kunne dække op til

20 % af årsvarmebehovet, uden brug af sæson-

varmelagre. Der er nogle hensyn der bør vurderes

før et solvarmeprojekt iværksættes

• I områder hvor en stor del af varmeforbruget

dækkes af affaldsvarme, kan der være en konflikt

med solvarme, da affaldsforbrændingsanlæg

typisk opretholder en høj produktion også

henover sommermånederne, hvor solvarmeanlæg

producerer mest.

• Solvarmeanlæg er meget arealkrævende, hvilket

kan være en udfordring, da grundpriserne typisk

er højest i byområder, hvor fjernvarmebehovet

også er størst. Solvarmeanlæg kan typisk

producere omkring 1,5 GWh/år per hektar.

Nærhed til lavprisarealer vil være en stor

fordel ved etablering af solvarmeanlæg,

hvorfor mulighederne typisk er større i de mindre

fjernvarmeforsyningsområder.

• Solvarme vil have den største effektivitet i

kombination med lavtemperaturfjernvarme, og

det kan derfor med fordel ses i sammenhæng

med tiltag for at nedbringe frem- og retur-

løbstemperaturerne i fjernvarmenettet.

• Endelig fungerer solvarme godt i kombination

med store varmelagre, og særligt sæsonlagre der

kan udvide den andel af årsvarmebehovet, der

kan dækkes med solvarme.

Solvarmeanlæg har undergået en betydelig

teknologimodning, og der er udbredt konkurrence

blandt leverandørerne. På den baggrund er solvar-

meanlæg blevet selskabsøkonomisk konkurrence-

dygtige, særligt i områder hvor de erstatter

naturgas som brændsel

Der er et betydeligt potentiale for solvarme-

produktion i projektområdet, anslået til 5.256 GWh

for de 29 kommuner i Region Hovedstaden alene

. I

december 2017 var der omkring 45.000 m

solvarme

til fjernvarme i projektområdet, og planer om

etablering af yderligere knap 30.000

. Anlæggenes

placering og produktion kan ses på :

http ://www.solvarmedata.dk/.

FJERNVARME-

OG KRAFTVARME-

PRODUKTION

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Fjernvarmeforsyningsselskaber i egnede fjern-

varmeområder (områder uden for stor en andel

affaldsvarme og med tilgængelige arealer), typisk i

små og mellemstore fjernvarmeområder.

Kommunen kan som aktør gå i dialog med fjern-

varmeforsyningsselskaber om mulighederne for

etablering af solvarme.

VIRKEMIDLER

Et projekt om etablering af solvarmeanlæg i

fjernvarmen kan igangsættes på opfordring fra

kommunen eller ved selvstændig beslutning i fjern-

varmeselskabet. Herefter kan der skelnes mellem en

række skridt i indsatsen

1. Forberedelse og planlægning

2. Etablering

3. Idriftsættelse

4. Drift og vedligehold

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Ad. 1. Forberedelse og planlægning

Der skal træffes beslutning om etablering af

anlægget, hvilket involverer en række forudgående

vurderinger :

• Produktionsstrategi, herunder varighedskurve og

budget, samt vurdering af kombinationsmulig-

hederne (damvarmelager, varmepumpe etc.)

• Vurdering af mulige placeringer (arealer/anlæg),

herunder servitutter og lokalplanforhold samt

prisforhold.

• VVM screening.

Herefter udarbejdes et endeligt projektforslag,

der indsendes til myndighedsbehandling, og der

indhentes de nødvendige godkendelser.

Herefter skal anlægget etableres, idriftsættes

og vedligeholdes, hvor der i sagens natur er en

række hensyn, som der dog ikke er grundlag for at

behandle her. For disse kan det anbefales at rette

henvendelse til Dansk Fjernvarmes ERFA-gruppe

om solvarme, eller selskaber der driver solvarme-

anlæg i dag.

EFFEKTBESKRIVELSE

Tiltaget vil føre til vedvarende energiproduk-

tion (specifikt fjernvarmeproduktion), og kan

derigennem fortrænge fjernvarmeproduktion

baseret på fossile energikilder.

YDERLIGERE INFORMATION

Der er en række baggrundsrapporter fra arbejdet i

Energi på Tværs fase 1 og 2 der behandler elementer

af solvarme til fjernvarmeproduktion :

•

Lokale vedvarende energiressourcer.

Ea Energianalyse, april 2015.

Rapporten indeholder en potentialevurdering

for vedvarende energi i Region Hovedstaden og

behandler solenergi fra side 43.

•

Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen

af energisystemet.

Ea Energianalyse, juli 2015.

Rapporten indeholder en virkemiddelvurdering og

behandler solvarme fra side 54.

Der kan findes en aktuel oversigt over

solvarmeanlæg og mere information på

http ://www.solvarmedata.dk/

Der kan findes råd og vejledning hos Dansk

Fjernvarmes ERFA-gruppe om solvarme :

http ://www.danskfjernvarme.dk/om-os/

erfa-grupper/solvarmegruppen

Se desuden kildehenvisninger i tiltaget.

Tiltag 2 :

UDBYGNING MED OG UDVIKLING

AF STORE VARMEPUMPER TIL

FJERNVARME

BAGGRUND OG BESKRIVELSE

I dag baseres den grønne omstilling primært

på omlægning af fjernvarmeproduktionen fra

fossile brændsler til biobrændsler som træpiller

og flis. Med den stigende udskiftning af el fra

kraftvarmeværker med el fra vindmøller og solceller,

vil det i stigende grad blive aktuelt at anvende

el-forbrugende produktionsteknologier som

varmepumper til fjernvarme i fremtiden. Dels for

at øge integrationen af VE, og derudover for at øge

fleksibiliteten og forsyningssikkerheden i både el-og

i fjernvarmeproduktionen.

I præferencescenariet forventes der en stor udbyg-

ning med varmepumper på sigt, hvor der i dag er

etableret meget få varmepumper i regionen. Det

skyldes dels afgiftssystemet, men det skyldes også

manglende teknologiudvikling, herunder billiggørelse

samt driftserfaringer med varmekilder, og indpas-

ning af teknologien i de danske fjernvarmesystemer.

På den baggrund anbefales det, at der fortsat

udbygges med varmepumper til fjernvarme som

test- og demonstrationsprojekter, og at myndig-

hederne så vidt muligt bakker op om denne udvikling.

og nationalt niveau, men da store varmepumper

ikke er særligt udbredt i regionen, giver det ikke

mening kun at fokusere snævert på regionens

erfaringer og derfor anbefales i højere grad

deltagelse i større fora. Både dansk fjernvarme

og teknologisk institut holder årlige temamøder

om emnet.

•

Nationalt niveau :

Energistyrelsen bør fortsat

fokusere på tilskudsordninger med henblik på

at hjælpe forsyningsselskaberne med risikoaf-

dækning samt erfaringsopsamling på nationalt

niveau. Dertil ønskes at en kommende ændring

af de økonomiske rammebetingelser for varme-

pumper indgår i en samlet revidering af afgifter,

tariffer og tilskud for energisektoren, som under-

støtter de mest samfundsmæssigt fornuftige

og energieffektive løsninger, i det der fokuseres

på, hvordan en delvis udfasning af biomasse kan

tilrettelægges bedst parallelt med en indfasning

af store varmepumper.

FASER

Implementering. Solvarme er en fuldt moden tekno-

logi, der kan implementeres direkte af kommuner og

forsyningsselskaber.

FASER

Varmepumper i fjernvarmen er fortsat på et udvik-

lings- og demonstrationsstadie.

I forbindelse med etablering af store varmepumper

anbefales forsyningsselskaber og kommuner, i det

omfang de yder lån til anlægsinvesteringen, at være

opmærksomme på følgende i de angivne faser :

•

Analyse/forprojekt :

Udarbejdelse af et forprojekt

indebærer, at der med hjælp fra konsulenter,

rejseholdet o.l. foretages en screening af hvilke

teknologikoncepter, der bedst kan tjene det

lokale fjernvarmesystem. På den baggrund kan

der udarbejdes en business case, hvilket igen

vil hænge nært sammen med at finde en egnet

grund, da placeringen af en varmepumpe har

stor betydning for økonomien i det enkelte

projekt. Disse tre aktiviteter i forprojektet :

Teknologikoncept, business case og placering

er som oftest i fysisk planlægning indbyrdes

VIRKEMIDLER OG

HANDLINGSAKTØRER

•

Lokalt

i de enkelte forsyningsselskaber : Fokus

på business cases og udvikling og test af tekno-

logien ud fra de lokale forudsætninger. Her kan

Energistyrelsens drejebog være god at orientere

sig i ved opstart af forprojekter. Kommunerne

kan bakke op i rollen som myndighed ved at hjæl-

pe projekterne med at strømline og få overblik

over de nødvendige tilladelser. Derudover kan

kommunerne bistå med at finde egnede grunde

til etablering af varmepumper i nærheden af

varmekilder og fjernvarmenet.

•

Tværkommunalt/regionalt :

Forsyningsselskaber

kan få stor nytte ud af at søge viden på regionalt

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

afhængige, og de vil i en hvis udstrækning skulle

foregå som parallelle afklaringer, for at der kan

laves en tilstrækkelig, retvisende business case,

der kan anvendes som grundlag for anlægs-

beslutningen. I forprojektet er det vigtigt at foku-

sere på at analysere tilgængelige varmekilder og

deres indpasning i det lokale fjernvarmesystem,

herunder muligheder for krav om lavere frem-

løbstemperatur, hvilket har stor betydning for

varmepumpers effektivitet og driftsøkonomi.

•

Test -og demonstration/Implementering :

Selv

om varmepumper nærmest udelukkende etab-

leres som grundlastenheder, og derfor vil skulle

leve op til krav om driftssikkerhed, vil der som

tidligere nævnt ofte være et element af test og

demonstration af teknologien, og det anbefales

på forhånd at tage stilling til behovet og ambi-

tionen for dataindsamling og test. Derudover er

det også en god idé, som en del af udarbejdelsen

af teknologikonceptet, at udarbejde en grundig

risikovurdering af mulige udfordringer ved

varmekilden : særlige myndighedstilladelser, lave

temperaturer om vinteren, udvikling af biofilm

der ødelægger varmeoverførslen i forbindelse

med spildevand og lignende. Et andet spørgsmål,

der skal tages stilling til, er, om varmepumpen

forventes at levere fleksibilitetsydelser til elsy-

stemet, hvilket kan påvirke både varmepumpens

design og økonomi. Der tales meget om varme-

pumpers reguleringsevne i forhold til elmarkedet,

og det er meget relevant at få demonstreret

varmepumpers reguleringsevne i praksis. Som

konkret eksempel kan nævnes at HOFOR tester

perspektiver for, at varmepumper kan levere flek-

sibilitet til elsystemet i varmesæsonen 2018-2019.

fordi de i et vist omfang fortrænger biomassebase-

ret kraftvarme. Samtidig vil et øget elforbrug kunne

lede til øget kondensproduktion af el på fossile

brændsler. Varmepumpernes primære CO

for-

trængning kommer således fra erstatning af fossil

fjernvarme, særligt spids- og reservelastproduktion.

Samtidig forudsætter den grønne omstilling, at

også spids -og reservelastproduktionen hen ad

vejen omstilles. Det betyder, at varmepumper

på sigt kun vil fortrænge biomasse og affald, der

ikke er forbrændingspligtigt, og i perioden frem

mod 2035 og måske længere kan altså risikeres,

at varmepumpernes fortrængning af biomasse

samt forbrug af el medfører en samlet set lidt

større CO

udledning. De vurderes dog fortsat

hensigtsmæssige, idet de muliggør et reduceret

ressourceforbrug og knytter energisystemet bedre

sammen og dermed er et centralt element i det

fossilfrie energisystem.

I decentrale fjernvarmeområder vil varmepumper

i et vist omfang også fortrænge naturgas, selv om

den over tid forventes udfaset.

Tiltag 3 :

FÆLLES UDBYGNING MED

GEOTERMI

BESKRIVELSE

Geotermianlæg udnytter varme fra undergrunden.

Geotermi er anvendt til fjernvarme tre steder i

Danmark, herunder på et demonstrationsanlæg ved

Amagerværket i København som ejes og drives af

Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde i

stedet (HGS), bestående af CTR, HOFOR og VEKS.

Der vurderes at være et stort potentiale for geo-

termi i EPT33, og de store fjernvarmesystemer giver

et godt grundlag for finansiering af den betydelige

anlægsinvestering, der er behov for ved etablering

af geotermiproduktion

10,11

. Der er dog samtidig

adskillige udfordringer samt betydelig teknisk og

økonomisk risiko forbundet med etablering og

drift af geotermiboringer, og der er tillige kun få

erfaringer hermed i den danske fjernvarmebranche.

HGS gør sig overvejelser omkring test af geotermi-

produktion fra højere liggende sandstenslag på det

eksisterende geotermianlæg ved Amagerværket,

som vurderes at ville indebære lavere omkostninger

til boringer for fremtidige anlæg og muligvis færre

udfordringer med håndtering af miljøskadelige

stoffer fra undergrunden. Det anbefales :

• At følge udviklingsforløbet omkring geotermian-

lægget ved Amagerværket og på den baggrund

vurdere, om der, i samarbejde med f.eks industri-

elle geotermiaktører, kan etableres et fælles regi-

onalt geotermiprojekt i samarbejde med HGS. Et

regionalt projektsamarbejde vil være et relevant

forum til at arbejde videre med konceptet om

en serieentreprise af geotermianlæg enten i

samarbejde med private investorer og/eller med

statslig medfinansiering (forsikringsordning) og/

eller på tværs af forsyningsområder for at dele

risikoen. På den måde kan man opbygge den

nødvendige ekspertise og høste besparelser ved

en samlet aftale om successiv etablering af flere

anlæg med samme entreprenør.

test -og demonstration af geotermi i samarbejde

med HGS (Hovedstadsområdets Geotermiske

Samarbejde) bl.a. med henblik på gennemførsel af

en ’serieentreprise’ på tværs af forsyningsområder

for derved at høste besparelser og erfaringer i kraft

af en samlet aftale om successiv etablering af flere

anlæg med samme entreprenør.

Nationalt :

Det foreslås at en dialog med regionalt

eller tværregionalt afsæt igangsættes med de rele-

vante nationale myndigheder mhp. en revision af

krav til geotermikoncessioner, således at de i højere

grad møntes på dette særlige områdes udviklings-

behov i stedet for at basere sig på betingelserne for

olie- og gasområdet, som er en moden branche.

EFFEKTVURDERING

En kvantitativ vurdering af CO

reduktioner eller

eventuel øget udledning bør som ovenfor nævnt

beregnes for det enkelte fjernvarmesystem.

YDERLIGERE INFORMATION

Notat om Fremme af

store elvarmepumper.

Energi på Tværs (2018)

VIRKEMIDLER

Mere viden og inspiration omkring etablering af

geotermiprojekter kan findes i Energistyrelsen

drejebog for geotermi :

http ://www.geus.dk/DK/energy/geothermal-ener-

gy/geothermal-energy-dk/Sider/drejebog_for_geo-

termi_2014-01-21-dk.aspx

EFFEKTBESKRIVELSE

Varmepumpeteknologien kan udnytte varmekilder,

der ellers ikke kan anvendes (f.eks. overskudsvarme

fra industri eller omgivelsesvarme fra søer og

havvand) og kan herudover på sigt bidrage til øget

integration af vindenergi til fjernvarme, samtidig

med at det binder el og varmesystemerne sammen

med øget fleksibilitet og forsyningssikkerhed til

følge.

Varmepumper har en mindre CO

-fortrængning i

fjernvarmesystemer som det storkøbenhavnske,

Grøn Energi under Dansk Fjernvarme har udgivet

en opdateret drejebog om store varmepumper i

fjernvarmesystemet (2017) :

http ://www.danskfjernvarme.dk/groen-energi/

projekter/drejebog-om-store-varmepumper-2017

FASER

Udvikling og demonstration. Teknologimodning og

billiggørelse af geotermi er en forudsætning for

udbredelse af store varmepumper særligt i de stør-

re byer, hvor det kan være svært at finde varme-

kilder, der indeholder tilstrækkelige energimængder

også om vinteren, hvor varmeforbruget er størst.

EFFEKTBESKRIVELSE

Business case : Økonomiske

vilkår for geotermi

Potentialer for udbygning

af geotermi.

Hovedstadsområdets

Geotermiske Samarbejde (2018)

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Fælleskommunalt/regionalt :

For udnyttelse af

geotermi med varmepumper anbefales det at

undersøge den regionale interesse for at deltage i

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

YDERLIGERE INFORMATION

Find yderligere information i det kildemateriale til-

taget henviser til. Du kan desuden finde mere viden

og inspiration omkring etablering af geotermi-

projekter kan findes i Energistyrelsen drejebog

for geotermi :

http ://www.geus.dk/DK/energy/

geothermal-energy/geothermal-energy-dk/Sider/

drejebog_for_geotermi_2014-01-21-dk.aspx

Tiltag 4 :

UDNYTTELSE AF AFFALDS-

ENERGIKAPACITET

BESKRIVELSE

Udbygning af affaldsbehandlingskapacitet sker som

udgangspunkt med baggrund i den affaldsmængde,

som forventes at opstå i et givet område, typisk

de enkelte affaldsselskabers ejerkommuner. Et

affaldsenergianlæg er en stor enkelt investering,

og når der etableres ny kapacitet, dimensioneres

anlæggets størrelse efter den nødvendige kapacitet

i hele anlæggets levetid.

Den nuværende kapacitet vurderes at være

tilstrækkelig i planperioden, og i store dele af

planperioden vil der være et kapacitetsoverskud.

De nuværende anlæg er fra 1997-2017, og med en

forventet levetid op mod 40 år forventes der ikke at

være behov for etablering af erstatningskapacitet

foreløbigt. Der kan defineres en række principper

for hvorvidt og hvordan denne ekstra kapacitet

udnyttes i det enkelte selskab ud fra lokale forhold

og rammebetingelser.

Den overskydende kapacitet kan blandt andet

benyttes til at behandle affald udefra eller at

energiudnytte lavkvalitetsbiomasse. Affald

udefra kan både komme fra Jylland (hvor der

mangler kapacitet), men også ved import fra

andre lande. De danske mængder skal behandles,

da deponi ikke er tilladt i Danmark. I særligt Irland

og Storbritannien er dette ikke tilfældet, hvorfor

affaldet her går på deponi, hvis der ikke er kapacitet

på affaldsenergianlæggene. Der er derfor i et

livscyklusperspektiv en stor miljømæssig fordel ved

at eksportere affald til energiudnyttelse i andre

lande, dels spares udledning fra egne deponier, dels

fortrænger den producerede energi i importlandet

i mange tilfælde energi produceret med fossile

brændsler. I Danmark er store dele af energiproduk-

tionen overgået til CO

-neutrale brændsler, hvorfor

det formentligt kun vil være i spidslastperioder, at

det vil være muligt at fortrænge fossile brændsler.

Affaldsenergianlæg har den fordel at man kan

benytte mange forskellige brændselstyper. En even-

tuel overskydende behandlingskapacitet kan også

udnyttes til ikke fossile problematiske brændsler,

som f.eks. biomasse med lav brændværdi, afgasset

fiberfraktion fra gylle som ikke kan komme på land-

brugsjord, trykimprægneret træ, slam og lignede.

Import af affald kan anskues ud fra tre forskellige

rammer hvad angår CO

-udledning, der baserer sig

på tre forskellige metodiske fremgangsmåder :

1. Der kan anvendes en livscyklusanalyse med

globalt sigte, hvor energiudnyttelse af importeret

affald vil give en global CO

-besparelse.

2. Der kan ses specifikt på udledningen i et

afgrænset geografisk område (såsom en

kommune). Her defineres CO

-udledning som der,

hvor skorstenen står, og i så fald vil afbrænding

af importaffald omvendt give en ekstra

udledning af CO

fra anlægget.

3. Endelig kan afbrænding af importaffald

anskues som en del af et energisystem. Her vil

-reduktionen afhænge af, hvilke brændsler

energiudnyttelse af importaffald fortrænger.

Når der fortrænges energi fra biomasse,

vil det medføre en øget CO

-udledning fra

energisystemet, og når der fortrænges energi fra

kul, vil det medføre en CO

-reduktion.

Det anbefales at hvert selskab drøfter disse forhold

med sin ejerkreds og vedtager lokale principper.

På denne baggrund kan selskaber med ensartede

principper styrke samarbejdet om optimering af

kapacitetsudnyttelsen. I denne proces kan endvidere

vurderes alternativer for kapacitetsudnyttelse ved

energinyttiggørelse af biomasseaffald eller andre

fossilfrie affaldsprodukter som supplement og/eller

alternativ til import af forbrændingsegnet affald.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Affaldsselskaberne og deres ejerkreds. Der

er fem affaldsforbrændingsanlæg indenfor

projektområdet : Amager Ressourcecenter (ARC),

Vestforbrænding (VF), Norfors, BOFA og ARGO.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Alle værkerne er ejet af flere kommuner, med und-

tagelse af BOFA der er ejet af Bornholms kommune

alene. Hvert anlæg modtager forbrændingsegnet

husholdningsaffald fra deres affaldsopland. Anlæg-

genes oplandskommuner

12,13

fremgår af tabellen

nedenfor.

Forbrændingsanlæg Oplandskommuner

Norfors

Allerød, Fredensborg,

Helsingør, Hørsholm,

Rudersdal

Vestforbrænding

Albertslund, Ballerup,

Brøndby, Egedal, Furesø,

Frederikssund, Gentofte,

Gladsaxe, Glostrup,

Gribskov, Halsnæs, Herlev,

Hillerød, Høje-Taastrup,

Ishøj, København,

Lyngby-Taarbæk, Rødovre,

Vallensbæk

ARC

København, Frederiksberg,

Hvidovre, Tårnby, Dragør

BOFA

ARGO

Bornholm

Greve, Holbæk, Kalundborg,

Køge, Lejre, Odsherred,

Roskilde, Solrød & Stevns

EFFEKTBESKRIVELSE

Klimaeffekten for tiltag afhænger dels af hvilke

principper, der anvendes, og dels om systemet

anskues lokalt (afgrænset til forsyningsområdet),

eller globalt (livscyklusvurdering af alternativerne).

Når klimaeffekten anskues i et lokalt energifor-

syningsperspektiv, hvilket er tilfældet i de fleste

kommunale og regionale klimaregnskaber, vil effek-

ten afhænge af det nye brændsels fossile indhold,

samt hvilke brændsler der fortrænges i den lokale

el- og varmeforsyning ved den øgede kapacitetsud-

nyttelse. Hvis importaffald med et fossilt indhold

fortrænger eksempelvis CO

-neutral biomasse, vil

det samlet føre til en øget udledning fra den lokale

el- og varmeproduktion.

Tiltag 5 :

FÆLLES DEFINITION AF PARA-

METRE TIL FASTLÆGGELSE AF

FORSYNINGSSIKKERHEDSKRAV

BESKRIVELSE

Forsyningssikkerhed er et vigtigt element i den

kollektive varmeforsyning, som kan medvirke til

at gøre den konkurrencedygtig overfor individuel

forsyning. Samtidig med at reservelastforsyningen

skal etableres så effektivt som muligt, skal den

udføres til så lave investeringsomkostninger som

muligt, og med driftsomkostninger der svarer til det

relativt lave driftstimeantal, som må forventes af

reservelastcentralerne. Det betyder, at forsynings-

sikkerheden skal opfylde de krav, der er formuleret

i forsyningssikkerheden, men ikke overopfylde dem,

hvis investeringerne skal holdes på et passende lavt

niveau.

bygninger i bygningsreglementet. Denne effekt skal

kunne dækkes i det enkelte net, og da den formodes

at være vejrafhængig og derfor optræde samtidig i

alle net, kan selskaberne ikke understøtte hinanden

i denne situation.

Fastlæggelse af forsyningssikkerhed handler om at

indbygge sikkerhed i systemet, så udfald i produk-

tionskapaciteten eller udfald i ledningsanlægget,

samtidig med at udendørstemperaturen er meget

lav, sker så tilpas sjældent, at kunderne ikke oplever

det som en gene, og dog så tilpas hyppigt, at den

nødvendige investering er rimelig. Hvor store gener

for kunderne der accepteres, og hvor ofte disse kan

opstå, det er selve kernen i forsyningssikkerheden.

YDERLIGERE INFORMATION

Der er under dette tiltag refereret til :

- Affald.

Ea Energianalyse, august 2015

Temanotat fra første fase af Energi på Tværs om

affaldssektoren, regulering og mulighederne for

ressourceudnyttelse af affald.

- Dansk Affaldsforening (2017)

ARGO.

https ://www.danskaffaldsforening.dk/om-os/

medlemmer/argo

(20. november 2017)

Energistyrelsen har gennemført analyser af

kapacitet til affaldsforbrænding i Danmark 2018 og

udviklingen i affaldsmængder i de lande, hvorfra der

importeres affald til forbrænding i Danmark :

https ://ens.dk/ansvarsomraader/affald/

effektivisering-af-forbraendingssektoren

VIRKEMIDLER

Principper for udnyttelse af disponibel kapacitet

kan vedtages i selskabets repræsentantskab eller

bestyrelse.

FASER

Implementering

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Det er forsyningsselskaberne der skal planlægge

og designe forsyningssikkerheden, og udarbejde de

anbefalinger der skal gennemføres. Både økono-

miske og varmeforsyningsmæssige konsekvenser

ved det givne niveau for forsyningssikkerhed skal

beskrives. I sidste ende er det forsyningsselska-

bernes bestyrelser, der beslutter den endelige

forsyningssikkerhed.

Det er de enkelte varmeselskaber, både

distributions- og transmissionsselskaber, der er

ansvarlige for forsyningssikkerheden i eget net,

men de parametre, der indgår i beregningen af

dimensioneringskriterierne, kan med fordel være de

samme for at kunne udveksle af erfaringer, mens

størrelsen af parametrene fastsættes af de enkelte

forsyningsselskaber.

Designtemperatur

Valget af -12

C har været tradition i Danmark i

mange år, da det er den samme designtemperatur,

der benyttes i bygningsreglementet. Set i lyset af

stigende temperaturer, og eventuelle ændringer i

gevinsten ved samtidighed i kollektive forsynings-

systemer skal dette niveau måske vurderes på ny.

I nedenstående figur er angivet udetemperaturen

på Frederiksberg under 0

C i perioden fra 2002 til

2013. Som det fremgår, er der ingen timer i denne

periode hvor temperaturen er under -12

Såfremt designtemperaturen hæves med 1

reduceres den maksimale varmeeffekt, og behovet

for reservelastkapacitet reduceres med ca. 2,5 %

– 3,0 %.

VIRKEMIDLER

For størstedelen af selskaberne er den maksimale

effekt, som selskabet skal kunne levere bestemt af

effektbehovet ved en udendørstemperatur på -12

og en middelvindhastighed på 7 m/s, svarende

til 100 % effekt. Samme krav stilles til de enkelte

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

2001

-2

-4

-6

-8

-10

-12

Temp. C

2002

2004

2005

2006

2008

2009

2010

2012

2013

2014

store produktionsanlæg er ude samtidig i perioder

med højere temperaturer og et mere begrænset

varmebehov (mellemlast). Netop kapaciteten i

designgrundlaget gør det muligt, at klare at flere

anlæg er ude (2 eller 3) i en mellemlast situation,

hvilket ikke er usædvanligt.

I ovenstående forsyningssikkerhedskrav er det

af væsentlig betydning både for kapaciteten og

dermed økonomien hvordan de 100 % effekt fast-

sættes, og om designtemperaturen på -12

C kan

være overdreven forsigtig, som antydet ovenfor.

MAKSIMALEFFEKT

Den maksimale effekt i et fjernvarmesystem, som

både spidslasteffekten og reservelasteffekten

designes efter, fastsættes ofte på grundlag af

den årlige solgte varmemængde divideret med

benyttelsestiden for et normalår. Benyttelsestiden,

en omregningsfaktor mellem årligt varmeforbrug

og den maksimale effekt, er det antal timer, der

skulle leveres varme med maksimaleffekt for at

kunne dække det årlige varmebehov.

Hos CTR, som har relativt få kunder (vekslercen-

traler) til en meget stor varmeafsætning, har man

løst problemet med fordeling af varmen ved at pro-

grammere SRO-systemet til jævnt at fordele den til

rådighed værende varme (Global flow reduction).

Herefter er det op til distributionsselskaberne,

hvordan de får fordelt den til rådighed værende

varmemængde til alle kunderne., f.eks. ved at have

udpegede kunder der er afbrydelige. Ligeledes

skal de større kunder have en plan for, hvordan de

får fordelt den til rådighed værende varme til de

enkelte beboere.

HOFOR arbejder med forsøg på at reducere

behovet for spidslast og dermed reservelast ved at

udnytte potentialet for lagring af varme i bygninger.

For at kunne bestemme dette kræves mulighed for

i kortvarige perioder at enten øge eller reducere/

lukke for forsyningen af fjernvarme til en bygning.

Forsøgene forventes afsluttet i 2018. Herefter vil

der være skabt et solidt grundlag for evt. at udvide

konceptet, som i øvrigt har været anvendt med

succes i Göteborg i en årrække.

I projektet måles hvor meget temperaturen falder

i de enkelte ejendomme i den pågældende periode

for at se hvor meget varme, bygningerne er i stand

til at holde på. I Göteborg har man typisk oplevet,

at rumtemperaturen falder 0,1

C efter et 9 timers

stop i forsyningen, hvilket ikke har medført klager.

og hvilke krav (standardopbygning) der stilles til

forsyningsnettet, for at man kan drage nytte af

mobile anlæg. I VEKS’ forsyningsområde bygges alle

vekslercentraler sådan, at det er muligt at tilkoble

en mobil produktionsenhed til distributionsnettet.

Mobile produktionsenheder fås i dag op til 5-6 MW.

Det kan være en idé at varmeselskaberne i fælles-

skab udvikler en større enhed eller en måde at koble

flere enheder på, så mobil produktion kunne indgå

flere steder.

VIRKEMIDLER

Der er ikke umiddelbart myndighedskrav til forsy-

ningssikkerheden, men muligheden for at reducere

omkostningerne, især ved forsyning til nye kunder,

burde være tilstrækkeligt incitament.

RESERVELASTEFFEKT

Alle produktionsenheder, der kan levere varme til

nettet, bør regnes med i reservelastkapaciteten,

både grundlast- og spidslastenheder. Såfremt der

medregnes enheder udenfor det betragtede forsy-

ningsnet(naboområder), skal sandsynligheden for

nedbrud her også medregnes. Produktionsenheder

der kan levere varme til nettet bør regnes med

til reservelastkapaciteten, enten 100 % hvis det

vurderes rimeligt eller med en lavere procent,

hvis det anses for nødvendigt. I arbejdsgruppen

er spørgsmålet rejst om forsyning fra lagre kan

indregnes i spids- og reservelastkapaciteten, selv

om et lager kun kan levere varme til systemet i en

begrænset periode ? Indregning af reservelastkapa-

citet fra affaldsforbrændingsanlæg kan ske efter

en nærmere drøftelse og udveksling af erfaring

mellem forsyningsselskaber og forbrændingsanlæg.

Den erfaring som både Vestforbrænding og

Nordforbrænding har med levering til eget net, og

den erfaring, som ARC og Argo har med driftsikker-

heden af nye forbrændingsanlæg, skal inddrages i

vurderingen af reservelast kapacitet til rådighed fra

affaldsforbrændingsanlæg.

FASER

Gevinsterne ved optimering af forsyningssikker-

heden vil først optræde på det tidspunkt, hvor

reservelastkapaciteten skal udbygges på grund af

tilslutning af nye kunder, eller når gamle anlæg skal

udfases. Udviklingen af fælles parametre er i en

analysefase.

700,0

600,0

500,0

400,0

Effekt(MW)

300,0

200,0

100,0

0,0

-15

-10

-5

EFFEKTBESKRIVELSE

Effekten af tiltaget vil være, at der ikke skal bygges

nye reservelastanlæg, selv om kundegrundlaget

forøges, og selv om ældre anlæg tages ud af drift.

En løbende vurdering af reservelastkapaciteten i

forhold til kundegrundlaget samt en opgørelse over

hvilke reservelast enheder der er taget ud af drift.

Den primære funktion af forsyningssikkerheden er,

at kunderne har en positiv oplevelse af fjernvarme-

forsyningen, hvorfor en opgørelse af, hvor længe og

hvor mange kunder der har været uden forsyning,

bør indgå i effektvurderingen.

y =-21,59x435,87

R =0,906

Temperatur

Fælles mobile anlæg

Kravet til forsyningssikkerheden i unormale drifts-

situationer kan også være, at forsyningen skal være

genoptaget inden for en bestemt tidsgrænse, f.eks.

12 eller 24 timer. Det er meget hensigtsmæssigt,

at en del af det udstyr, der skal være med til at

genoprette forsyningen inden for tidsgrænsen,

er mobilt og ejes og drives af en række, eller alle,

varmeselskaber i et fælles beredskab i EPT33. I

transmissionsselskaberne har man efterhånden

noget erfaring med hvilke mobile enheder, det er

hensigtsmæssigt at bygge (f.eks. mobile eltavler),

Maksimaleffekten i et fjernvarmesystem kan

bestemmes ved optegning af systemets energisig-

natur, som er den registrerede effekt i forhold til

den målte udetemperatur. I ovenstående figur er

vist VEKS’ energisignatur for 2012.

Hvis energisignaturen optegnes hvert år, vil der

være muligt at vurdere, om der sker langsigtede

ændringer i maksimaleffekten og dermed

benyttelsestiden. Ændringer i maksimaleffekten

kan skyldes, at nye kunder ikke har samme profil

som de eksisterende, eller at eksisterende kunder

foretager energibesparelser o.s.v.

Udover at maksimaleffekten skal kunne leveres,

er det mange steder også et forsyningssikkerheds

krav, at der skal kunne leveres og distribueres

100 % effekt og en normal forsyning skal kunne

opretholdes, når den største enhed der kan

levere til det pågældende fjernvarmenet er ude

af drift. Designpunktet med vind- og vejrforhold

svarende til -12 grader og udfald af største

produktionsenhed er sjældent, men f.eks. i CTR’s

varmesystem ses langt oftere situationer, hvor flere

Unormale driftsforhold

I tilfælde af unormale driftsforhold er hyppigt

anvendt en begrænsning af forsyningen til 77 % af

den maksimale efterspørgsel. En forsyningssikker-

hed på det niveau svarer til, at uheldet skal ske på

en dag, hvor udetemperaturen er lavere end -4

– -5

C, for at det får konsekvenser for forbrugerne.

Uheld der henregnes under unormale driftsforhold

vil typisk være udfald af pumpestationer, brud på

hovedledninger, oversvømmelser eller lignende.

Såfremt der sker et uheld en af de dage, hvor

varmeefterspørgslen er større end de 77 % af

maksimaleffekten, altså dage med en temperatur

under -5

C, vil der ske det, at de kunder, der ligger

nærmest forsyningsstedet, vil få 100 % dækning af

behov, mens de kunder, der ligger længst væk, vil få

væsentlig mindre eller ingen forsyning. Derfor skal

der findes en måde til at fordele den til varme, der

er til rådighed, på.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 6 :

OMSTILLING AF SPIDS- OG

RESERVELASTENHEDER

BESKRIVELSE

Spids- og reservelastanlæggene er kedelanlæg, som

supplerer varmeproduktionen i fjernvarmesystemer

i særlige situationer. Produktionen fra spids- og

reservelastanlæggene er dyrere end produktionen

på grundlastanlæggene, og de leverer kun varme,

når varmebehovet ikke kan opfyldes med grund-

lastanlæg alene. De leverer derfor en relativt lille

del af den samlede varmeproduktion, men i takt

med, at grundlasten er blevet omstillet til fossilfrie

brændsler, vil den resterende fossile CO

-udledning

fra fjernvarmen stamme fra :

• Spidslastanlæg

• Affaldsforbrændingsanlæg

• Elforbrug til varmeproduktion og pumper – her

forventes en stigende andel at være baseret på

vind, men der indgår fortsat fossile brændsler i

elproduktion.

Hvis varmeproduktionen skal være 100 % fossilfri,

skal spids- og reservelastanlæg i fjernvarmesyste-

merne derfor omstilles til fossilfrie energikilder i

takt med, at de renoveres og udskiftes. Det særlige

driftsmønster for spidslastanlæg begrænser dog

antallet af egnede brændsler og teknologier, som

kan opfylde de tekniske og driftsmæssige krav og

samtidig fremvise en gunstig projektøkonomi. I

sidste ende kan omstilling af alle spidslastenheder

derfor kræve både en høj betalingsvillighed fra

selskabernes ejere og overordnede regelændringer,

hvor der f.eks. tillades eller fastsættes krav om fos-

silfrie anlæg, uagtet at et fossilt alternativ måtte

være billigere.

Mindske spids- og reservelastdrift i systemet,

fx via etablering af varmelagre, sikring af stabil

drift på grundlastanlæg og fælles optimering

af den daglige drift i sammenhængende

fjernvarmesystemer

• Omstille anlæggene til mere grønne løsninger.

Dette tiltag omhandler primært det sidste spor

•

• Være fuldt fleksible, dvs. kunne startes hurtigt og

levere maksimalt og kunne stoppes hurtigt igen

• Kunne sikres leverance af brændsel eller energi-

kilde, når der er behov, på trods af deres meget

svingende produktion

• Anvende et brændsel eller en energikilde, som

enten kan tilføres kontinuert eller lagres, fordi

anlæggene har lange perioder uden drift.

Disse krav sætter begrænsninger for egnede

varmekilder og brændsler og betyder, at de fleste

spidslastanlæg i hovedstadsregionen på nuværende

tidspunkt fortsat kører på enten gasolie eller natur-

gas. Der kan ikke fremhæves én løsning på fossilfri

spidslast som den bedste i alle net og situationer,

og derfor handler arbejdet med fossilfri spidslast

om, løbende at afsøge udvikling og muligheder

og at afprøve egnede teknologier og brændsler

i praksis i den takt, hvor der kan opnås positiv

samfunds- og selskabsøkonomi.

Det indebærer forhold som f.eks. vurdering

af lokaliteter, hydraulik, placering i net, evt.

tilkobling til elnettet, drøftelser med leverandører,

investeringsbehov.

Udarbejdelse af projektforslag.

FASER

Implementering. Tiltaget vil være aktuelt, hver gang

der er brug for at anlægge, udskifte eller renovere

spidslastanlæg. Det kan også være en mulighed at

fremrykke en omstilling på et eksisterende anlæg,

hvis økonomien tilsiger det. Tiltaget vil som sådan

altid indeholde både en teknisk og økonomisk

analyse, som primært går på økonomien og CO

effekten af tiltaget, og en evt. implementering, hvis

tiltaget kan besluttes.

Generelt om spids- og reservelastanlæg i

fjernvarmesystemer

Spids- og reservelastanlæg har den særlige funktion

i fjernvarmesystemet, at de sikrer forsyning til

varmeforbrugerne f.eks. under spidsbelastning og

nedbrud, samtidig med at investeringsomkost-

ninger til produktionsanlæg bliver holdt nede. Et

fjernvarmesystem uden spidslastanlæg vil sat på

spidsen enten betyde et system med betydelig

overinvestering i anlæg, der står stand by det meste

af året, eller perioder uden varme til forbrugerne,

typisk om vinteren, hvor varmebehovet er størst.

Samtidig hænger behovet for spids- og reserve-

lastanlæg nøje sammen med fleksibiliteten i

systemet i øvrigt, og fremadrettet kan flere

varmelagre derfor bidrage til mindsket behovet

for spidslast. I den modsatte retning trækker et

fremtidigt energisystem som formodes at være

baseret på færre kraftvarmeværker og mere varme-

produktion fra f.eks. mindre lokale anlæg baseret på

VE eller overskudsvarme. Det kan pege i retning af,

at spidslastanlæggene også får en væsentlig rolle

at spille fremover.

EFFEKTVURDERING

Tiltaget vil føre til reduktion i CO

-udledlingen fra

energiproduktion i fjernvarmesektoren. I praksis vil

man se på CO

-fortrængningen i det enkelte projekt

og angive den som en del af et projektforslag.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Lokalt

er det det enkelte forsyningsselskab, som er

ansvarlig for at opføre og drive spidslastanlæg og

dermed for at omstille til fossilfrie brændsler.

Nationalt :

Hvis der ud fra en grøn målsætning skal

opføres spidslastanlæg, som ikke er det billigste

samfundsøkonomiske alternativ, så kræver det

en dispensation for projektbekendtgørelsen

fra Energistyrelsen. Ligeledes kan det være et

spørgsmål hvorvidt Energitilsynet kan tillade

ekstraomkostninger ved f.eks. grønne brændsler kan

overvæltes til varmeforbrugerne, hvis der findes et

billigere (fossilt) alternativ.

YDERLIGERE INFORMATION

Brændsel til spids- og

reservelastproduktion

Gennemgang af forskellige

brændslers fordele og ulemper.

Energi på Tværs (2018)

To spor til mindsket CO

-belastning fra

spidslastanlæg

Spids- og reservelastanlæggene indgår som en

integreret og nødvendig del af et fjernvarmesystem,

hvor de har en nøglerolle, når det kommer til flek-

sibilitet, forsyningssikkerhed og investeringsprofil

i systemet. Derfor er der to spor i forhold til at

mindske CO

-belastning fra disse anlæg .

Karakteristika for spidslastanlæg

Spids- og reservelastanlæg er kendetegnet ved

billig investering og dyr varmeproduktion, som kun

sættes ind, når de store grundlastanlæg ikke kan

dække varmebehovet.

For at kunne opfylde deres nøglerolle i driften af

fjernvarmenettet og opretholdelse af forsyningssik-

kerheden skal spidslastanlæggene :

VIRKEMIDLER

Forsyningsselskaberne afsøger mulighederne for

fossilfri spids- og reservelast i forbindelse med

nyanlæg, renovering eller udskiftning.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 7 :

FÆLLES VARMELAGRE

BESKRIVELSE

Varmelagre kan være med til at øge fleksibiliteten

i et samlet energisystem, sikre bedre anvendelse

af grundlast og fortrænge spidslastproduktion.

Således kan varmelagre fx lagre vindstrøm,

optimere driftsnytten af kraftvarmeproduktion

og flytte fjernvarmeproduktion til mere gunstige

tidspunkter, hvor fjernvarmeproduktion er billigere

og grønnere. Der kan spares brændsel til både el- og

varmeproduktion, kraftvarmeværker (herunder

affaldsenergianlæg) kan agere mere fleksibelt

og hvis lagerkapaciteten er stor, kan der i en hvis

udstrækning spares investering i spidslastkapacitet.

For at opnå ovenstående fordele og for at opret-

holde trykforskel mellem varm og kold side i et

fjernvarmesystem, som er forårsaget af ubalancer

i produktion og forbrug, benyttes traditionelt

varmelagre i form af ståltanke. En ståltank kan

tryksættes, hvorved tanken kan lagre vand over

100 grader. En tryksat ståltank indeholder relativt

meget energi per kubikmeter, og den kan tilsluttes

transmissionssystemet, hvorved varmen kan leveres

til et stort fjernvarmeopland. Endelig kan ståltanke

levere meget energi på kort tid.

Den nuværende varmelagerkapacitet i hovedstads-

området er meget begrænset. Analyser viser, at der

er en fornuftig økonomi i en forøgelse af varme-

lagerkapaciteten i hovedstadsområdet, da en sådan

bl.a. vil begrænse behovet for spidslastproduktion,

som ofte er baseret på fossilt brændsel, og øge

muligheden for at optimere driften af kraftvarme-

værkerne. Derfor er der behov for flere varmelagre.

HOFOR har gennem længere tid undersøgt en

udvidelse af den nuværende kapacitet på Amager.

I forbindelse med etablering af solvarmeanlæg, er

der udviklet lagre med henblik på at gemme varmen

over længere tid, dvs. uger og måneder. Disse

lagre benævnes ofte damvarmelagre, da lageret

i princippet består af et stort hul i jorden med

låg – en stor lukket dam. For at bevare membran-

materialerne intakte over tid må temperaturen i

damvarmelageret ikke overstige cirka 90 grader.

Idet opvarmning og afladning sker via vekslere, vil

fremløbstemperaturen fra et damvarmelager være

maksimalt 60-80 grader. Derfor skal et damvarme-

lager enten tilsluttes et distributionsnet eller opvar-

mes yderligere f.eks. via en varmepumpe, hvis det

skal kunne levere varme til transmissionssystemet.

Damvarmelagre har den fordel, at de er relativt

billige, men de kræver et forholdsvis stort areal, da

de er flade. De er typisk 8 til 12 meter dybe, hvor

en ståltank typisk er 40 til 60 meter høj. Der er

betydelig økonomisk skalafordel ved etablering af

damvarelagre, derfor vil det typisk ikke være økono-

misk rentabelt at etablere et damvarmelager, der

er meget mindre end 100.000 m

. Kombinationen

af et ønske om et stort distributionsnet i et område

med billigt areal sætter en begrænsning for hvor

og hvor mange damvarmelagre, der kan etableres i

EPT33. Høje Tåstrup Fjernvarme har sammen med

VEKS undersøgt et damvarmelager på 70.000 m

i Høje Tåstrup Kommune. ARGO har undersøgt to

mulige placeringer for damvarmelagre i Roskilde.

VEKS og CTR har herudover foretaget en vurdering

af ca. 175 potentielle zoner for damvarmelagre i det

centrale kraftvarmeområde, hvoraf ca. 40 zoner

er identificeret som egnede eller måske egnede.

Der udestår en samlet analyse af den optimale

damvarmelagerkapacitet og en detaljeret analyse

af de udpegede lokaliteter.

Der findes andre typer varmelagre, hvor varmen

fx lagres i undergrunden, salt eller sten. Med det

nuværende stadie for disse teknologier vurderes de

endnu ikke at være relevante, men udviklingen skal

følges.

mindre, og evt. hvilken el-fortjeneste producenten

har opnået, og hvem der dermed får gevinsten. Da

det er svært at beregne eller eftervise, hvorledes

den enkelte producent påvirkes, er det også svært

at afgøre, hvem der skal foretage investeringen.

Der er derfor behov for en model til, hvordan inve-

steringen kan deles mellem de mange producenter

og varmekunder. Idet damvarmelageret såvel som

ståltanke påvirker hele fjernvarmesystemet, skal

driften af damvarmelagre styres af en central

lastfordeling af systemet (i hovedstadsområdet

Varmelast.dk), på samme måde som de i dag styrer

ståltankene.

1. En analyse af det optimale lagerbehov i det

centrale system samt i relevante decentrale

systemer.

2. En detaljeret analyse af de fire udpegede

lokaliteter i det centrale område samt i relevante

decentrale områder.

Der er udenfor EPT33 udført adskillige varmelagre

i Danmark, bl.a. Gram og Vojens. Der vurderes

derfor ikke, at være behov for yderligere test- eller

demonstrationsanlæg.

Etablering af en ståltank på Amager samt et dam-

varmelager i Høje Tåstrup vurderes at være langt i

planlægningsfasen og bør kunne igangsættes med

en kort tidshorisont. Implementeringen af øvrige

lagre forventes at kunne være igangsat inden

udgangen af 2020.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Kommunen, hvor lageret er beliggende, skal som

varmeplanmyndighed tage stilling til projektet i

forhold til Varmeforsyningsloven. Høje Taastrup

Fjernvarme har fremsendt et projekt til kommunen,

og de har vurderet, at projektet ikke er omfattet

af Projektbekendtgørelsen, hvorfor der ikke er

udarbejdet et egentligt projektforslag. Byrådet

i Høje Taastrup Kommune har godkendt, at

projektet ikke kræver godkendelse i medfør af

Varmeforsyningsloven med tilhørende projekt-

bekendtgørelse. Kommunen har således truffet

en såkaldt ikke-afgørelse om at dette anlæg ikke

kræver godkendelse. Kommunen skal desuden sikre,

at etableringen kan rummes inden for gældende

lokalplaner.

VEKS/CTR skal sikre, at der sker en koordinering

og helhedsplanlægning af varmelagringsprojekter i

hovedstadsområdet.

EFFEKT

Etablering af mere varmelagerkapacitet, vil bidrage

til at kunne udnytte grundlastkapaciteten bedre

og minimere spidslastproduktionen. Da spidslast

i nogle tilfælde benytter fossilt brændsel, vil

varmelagre mindske den fossile udledning. Idet var-

melagre giver mulighed for en mere optimal el- og

varmeproduktion, vil der være en økonomisk fordel

for varmekunderne i EPT33 og en øget indtægt for

el-producenterne.

Som afledte effekter skal nævnes muligheden for at

integrere mere solvarme og anden overskudsvarme,

idet sol- og overskudsvarme normalt har den udfor-

dring, at det primært produceres på det tidspunkt

af året, hvor der er det mindste behov.

En yderligere afledt effekt vil være, at affaldsener-

gianlæggene vil kunne opnå højere varmeafsætning

om sommeren. Med det nuværende varmesystem

er varmebehovet om sommeren nogle gange så

lavt, at affaldsenergianlæggene må reducere

deres last, hvorved den dagligt producerede

affaldsmængde ikke kan behandles, men må lagres.

Denne lagring er en omkostning, som sparet ville

komme affalds- og varmekunder til gode. En højere

Finansiering

I et fælles fjernvarmesystem er der mange

producenter og forbrugere. Når der installeres et

varmelager til optimering af fjernvarmesystemet,

kan det beregnes hvorledes det samlede system

påvirkes, og der kan beregnes en samlet nytteværdi

i kroner og hvordan denne nytte fordeles på de

forskellige aktører. Det er dog ikke muligt, eller i

hvert fald meget administrativt tungt, at eftervise

denne nytteværdi. En eftervisning af et varmelagers

nytteværdi kan baseres på et kendt forbrugsmøn-

ster, men det er ikke muligt at specificere, hvilken

produktionsenhed der har produceret mere eller

VIRKEMIDLER

Varmeselskaberne og varmeproducenterne som

opnår den systemnytte, som et lager bidrager med,

er dem der skal tage initiativ til etablering af nye

lagre

FASER

Der skal udføres følgende analyser :

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

varmeproduktion om sommeren ville på sigt også

kunne reducere antallet af planlagte stop til revision

af affaldsenergianlæggene. I dag stoppes anlægge-

ne en gang årligt grundet det mindre varmebehov,

men anlæggene kan godt drives i længere perioder.

En sparet revision vil igen give besparelser hos

affaldsproducenter og varmekunder.

således reducere brændselsforbruget og såfremt

spidslastproduktionen er fossil, fortrænger varme-

lagre CO

YDERLIGERE INFORMATION

Varmelagre i

Hovedstadområdet

En vurdering af placerings-

mulighederne for varmelagre

i Hovedstadsområdet.

Ea Energianalyse (2017)

EFFEKTVURDERING

Varmelagre kan øge fleksibiliteten i et samlet

energisystem, sikre bedre anvendelse af grundlast

og fortrænge spidslastproduktion. Varmelagre kan

VARMEFORSYNING

Oversigt over varmelageranalyser i hovedstadsområdets fjernvarmesystem.

Sted

Pris

(mio. kr.) kr./m

280

933

1.071

1.180

854

537

2.367

Pris kr./ Tilslutningens

MWh

andel af

investering

20.144

22.727

37.746

Ca. 60 %

Vand-volumen

)

300.000

Kapacitet

(MWh)

13.900

3.300

3.762

Op- og

afladnings-

effekt (MW)

200

330

Nordhavn

Høje Taastrup

Roskilde

(Rambøll) 1

Roskilde

(Rambøll) 2

Roskilde

(Rambøll) 3

Amager

ståltank

236

256

322

142

Inkl. tilslutning –

70.000

andel ukendt

Ca. 69 %

Ca. 63 %

Ca. 50 %

200.000

300.000

600.000

Inkl. tilslutning –

60.000

andel ukendt

ROADMAP 2025

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 8 :

FÆLLES KOMMUNAL

VARMEPLANLÆGNING I EPT33

BESKRIVELSE

I perioden frem til 2035 skal varmeforsyningen

omstilles til fossilfrihed, og i den forbindelse bør det

overvejes, om de enkelte bygninger skal forsynes

kollektivt eller individuelt med vedvarende energi.

Der kan udbygges med fjernvarme baseret på

vedvarende energi i nye områder, der kan omstilles

til individuelle varmepumper – evt. i kombination

med biogas, eller til nærvarmeløsninger

for klynger af huse baseret på vedvarende

energi. Udviklingsmulighederne er illustreret i

nedenstående figur.

2. Den økonomisk optimale varmeforsyning under

gældende rammebetingelser.

Ud fra disse vurderinger peger analysen på hvilke

tiltag, der kan gennemføres under de gældende

rammebetingelser, der også er optimale i det fos-

silfrie system. Som led i at understøtte kommunale

varmeplanlæggere i at gennemføre de tiltag er der

udviklet et beslutningsstøtteværktøj for varme-

planlægning, der vejleder kommunale medarbejdere

om valg af den optimale forsyningsform og hvilke

virkemidler, der kan anvendes i at understøtte

konvertering. Det anbefales at kommunerne

anvender dette værktøj i deres varmeplanlægning til

vurdering af den hensigtsmæssige systemudvikling

på lang sigt.

Værktøjet er udviklet som støtte til kommunernes

varmeplanlægning, således at denne planlægning

kan sikre realisering af energivisionen i 2035.

Værktøjet inddeler processen i fire trin :

Målsætning :

Først formuleres en varmeplan eller

målsætning for kommunen, der efterfølgende

behandles politisk, således at de kommunale

varmeplanlæggere har et mandat i deres arbejde

(hvis en sådan plan ikke allerede er på plads).

Dette kan gøres ved, at kommunalbestyrelsen

tiltræder den fælles strategiske energiplan

og bemyndiger den relevante afdeling til at

anvende screeningsværktøjet til at igangsætte

konverteringsprojekter for de forskellige

områdetyper.

Løsninger :

Dernæst anvendes et

screeningsværktøj og tilhørende beslutningstræ

til at vurdere hvilke opvarmningsløsninger, der

bør forfølges for en given bebyggelse. Dette bør

gøres for alle relevante grupper af bebyggelse

inden 2025.

Finansieringsmodeller :

Herefter kan der

foretages en vurdering af den optimale

finansieringsmodel for den givne

opvarmningsform.

Virkemidler :

Endelig vurderes hvilke virkemidler

henholdsvis kommuner, forsyningsselskaber og

regionen har for at fremme omstillingen for de

forskellige forsyningsformer. På denne baggrund

formuleres så de vedtagne tiltag overfor

bebyggelsen.

YDERLIGERE INFORMATION

Værktøjskasse til kommunal

varmeplanlægning

Vejledning til at igangsætte

og accelerere den lokale

varmeplanlægning.

Energi på Tværs (2018)

Omstilling til fossilfri

fjernvarme

Fremtidens Varmeforsyning

Analyse af varmeforsyningen

med vægt på områdeopdelingen

mellem fjernvarme og individuel

opvarmning under forskellige

forudsætninger. COWI (2018)

Nuværende (fossile)

forsyningsform

Omstilling til fossilfri

nærvarmeløsning

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Kommunale varmeplanlæggere i dialog med deres

varmeforsyningsselskaber.

Omstilling til fossilfri

individuel opvarmning

VIRKEMIDLER

Valget mellem disse løsninger afhænger af en

række faktorer, særligt hvor bygningen er placeret

og mulighedernes relative samfundsøkonomiske

omkostning. Ved udbygning af fjernvarmen er

det en forudsætning, at der kan udvises god

samfundsøkonomi, men de nuværende beregnings-

forudsætninger tager ikke udgangspunkt i at sam-

menligne forskellige vedvarende energiløsninger,

men sammenligner derimod med det billigste fossile

alternativ (naturgas).

Dette kan føre til, at systemet ikke udvikler sig i

retning af den optimale sammensætning for et fos-

silfrit system. For at undgå dette er der i projektet

udarbejdet en analyse

der viser :

1. Den økonomisk optimale varmeforsyning ud

fra den forudsætning at fossile brændsler skal

udfases.

Kommunerne kan som varmeplanmyndighed

tage initiativ til udvikling af varmeforsyningen i

kommunen. Dette kan gøres ved brug af beslut-

ningsstøtteværktøjet og efterfølgende arbejde for

implementering af de projekter, værktøjet peger på.

Der er tale om et vejledende strategisk beslutnings-

støtteværktøj. Med det menes der, at der skitseres

en række væsentlige opmærksomhedspunkter i

planlægningen og vejledning i forhold til, hvordan

indsatsen

kan

gribes an. Beslutningsstøtteværket

er ikke således udtømmende, og planlægningen skal

derfor tilpasses den konkrete kontekst. Værktøjet

kan desuden inspirere i kommunens vejledning af

borgere om varmeforsyning. Fx henvises der til trin-

for-trin vejledninger til, hvordan man som borger

skal forholde sig, hvis man ønsker en given løsning.

FASER

Implementering

EFFEKTBESKRIVELSE

Klimaeffekten opstår som resultat af de konkrete

projekter, der gennemføres som følge af varme-

planlægningen. Den er derfor vanskelig at anslå på

overordnet niveau.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 9 :

UDBYGNING OG FORTÆT-

NING AF EKSISTERENDE

FJERNVARMESYSTEMER

BESKRIVELSE

Ved udbygning og fortætning af eksisterende fjern-

varmesystemer kan der opnås en bedre udnyttelse

af fjernvarmekapaciteten og en fortrængning af

fossile brændsler i den individuelle opvarmning.

beliggende i et fjernvarmeområde skal således være

tilsluttet fjernvarmenettet samt gøre brug af fjern-

varmen. De må ikke etablere alternativ eller supple-

rende produktion. Energistyrelsen kan, såfremt der

er tale om udviklings- og demonstrationsprojekter,

give dispensation fra disse regler.

hænger sammen selskabsøkonomisk ud fra bl.a.

forventninger til tilslutningsandelen. For nogle år til-

bage var der godt gang i konverteringsprojekterne

rundt omkring, men i de senere år har prognoser

for de samfundsøkonomiske fossile naturgaspriser

været så lave og de samfundsøkonomiske priser

for ”grøn” fjernvarme været så høje, at det ikke har

været samfundsøkonomisk rentabelt at konvertere

væk fra naturgas og over til fjernvarme. Et stop for

udbygning med fjernvarme kan være en udfordring

i forhold til at opfylde kommunernes langsigtede

klimamålsætninger, medmindre at naturgassen

kan konverteres til VE-gas og/eller udbygges med

hybridløsninger.

FASER

Implementering.

EFFEKTBESKRIVELSE

Udbygning af fjernvarmesystemerne vil medføre

en omstilling fra individuel opvarmning fortrinsvis

baseret på fossile brændsler, til fjernvarme der

nemmere kan omstilles til vedvarende energi.

YDERLIGERE INFORMATION

Værktøjskasse til kommunal

varmeplanlægning

Vejledning til at igangsætte

og accelerere den lokale

varmeplanlægning.

Energi på Tværs (2018)

Kriterier for udbygning

Hvad enten en udbygning af fjernvarmenettet sker

til et nyt byområde eller som følge af en naturgas-

konvertering, gælder det som nævnt, at kommunen

som varmeplanmyndighed skal godkende den

varmeforsyningsløsning, som falder bedst ud

samfundsøkonomisk. Til brug for den samfunds-

økonomiske analyse har Energistyrelsen udarbejdet

en vejledning, ligesom Energistyrelsen også løbende

publicerer opdaterede samfundsøkonomiske

beregningsforudsætninger, som skal anvendes i

analysen. Det vedrører bl.a. samfundsøkonomiske

brændselspriser, elpriser, CO

-/drivhusgasomkost-

ninger samt skadesomkostninger for SO

- og NOx.

Se også vejledningen “Værktøjskasse til fjernvarme-

projekter”. De samfundsøkonomiske beregningsfor-

udsætninger indeholder ikke nogen ”belønning” for

at opfylde langsigtede VE-målsætninger, ud over

at der indgår omkostninger på CO

-/drivhusgasud-

ledninger samt en række øvrige miljøpåvirkninger.

De varmeforsyningsløsninger, som falder bedst du

samfundsøkonomisk ud fra gældende vejledning

og forudsætninger, er derfor ikke nødvendigvis

de samme som de løsninger, som er nødvendige

for at opfylde de langsigtede politiske klima- og

VE-målsætninger.

Fortætning

Med en fortætning menes forsyning/konvertering af

varmeforbrugere inden for eksisterende fjernvarme-

forsynede områder. Der findes forskellige regler for

dette, afhængigt af om der er tale om individuelle

ejendomme med et effektbehov mindre end 250 kW,

eller om der er tale om blokvarmecentraler med et

effektbehov på 250 kW eller mere.

Såfremt der er tale om individuelle ejendomme

mindre end 250 kW, er det op til de enkelte kom-

muner at afgøre, om der skal være tilslutningspligt

til fjernvarmenettet eller ej. Tilslutningspligten

kan gælde såvel eksisterende som nye bygninger.

I tilfælde af at der er tilslutningspligt, er der ikke

noget krav om, at ejendommene/beboelserne gør

brug af fjernvarmen, dvs. der kan godt etableres

alternativ eller supplerende varmeproduktion. Men

der er krav om, at ejendommene/beboelserne er

tilsluttet fjernvarmenettet, og at de betaler det

faste tilslutningsbidrag.

Såfremt der er tale om blokvarmecentraler

på 250 kW eller mere (storforbrugere),

gælder det ifølge Varmeforsyningsloven og

Projektbekendtgørelsen, at de, når de er beliggende

i et eksisterende fjernvarmeforsynet område, uan-

set samfundsøkonomien, har aftagepligt i forhold

til fjernvarmen. Dette krav gælder uanset, om der

for de mindre ejendomme/beboelser er kommunal

tilslutningspligt eller ej. Kravet er ud fra devisen om,

at storforbrugerne i et kollektivt forsynet område,

hvad enten det er fjernvarme eller naturgas,

skal gøre brug af den kollektive forsyningsform.

Blokvarmecentraler på 250 kW eller mere

Udbygning

Med udbygning af eksisterende fjernvarmesystemer

menes forsyning/konvertering af byområder i direk-

te forlængelse af eksisterende fjernvarmeforsynede

områder. Her gælder det, at kommunen som

varmeplanmyndighed skal godkende den varme-

forsyningsløsning, som falder bedst ud samfunds-

økonomisk. Udbygning af fjernvarmesystemer er

især relevant i forbindelse med nye byområder og i

forbindelse med konvertering af naturgasområder

til fjernvarmeområder.

Udbygning af fjernvarmenettet kan være relevant

i forbindelse med nye byområder, og særligt i

de tilfælde hvor det nye byområde ligger tæt

op af det eksisterende fjernvarmenet. Som et

eksempel på dette er Nordhavn i København. Her

er det foreløbigt besluttet at etablere fjernvarme

i den inderste del af Nordhavn som følge af, at

denne løsning er bedre samfundsøkonomisk end

individuelle varmeforsyningsløsninger. Det, som bl.a.

har betydning for, hvordan fjernvarmeløsningen

falder ud sammenlignet med individuelle løsninger,

er nærhed til det eksisterende fjernvarmenet,

bebyggelsesprocenten i området samt bygninger-

nes varmeforbrug.

Fremtidens Varmeforsyning

Analyse af varmeforsyningen

med vægt på områdeopdelingen

mellem fjernvarme og individuel

opvarmning under forskellige

forudsætninger. COWI (2018)

Værktøjskasse til

fjernvarmeprojekter

Gennemgang og vurdering af

anvendte værktøjer i projektom-

rådet. Samt en gennemgang af

kilder til beregningsforudsætnin-

ger. Energi På Tværs (2018)

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Forsyningsselskaber på opfordring fra/i dialog med

kommuner.

VIRKEMIDLER

For de enkelte områder bør der ud fra en

varmeforsyningsanalyse (selskabsøkonomisk og

samfundsøkonomisk) foretages en vurdering af, om

bebyggelserne bør modtage fjernvarme, herunder

om bebyggelserne skal tilsluttes et eksisterende

fjernvarmenet, eller om der skal etableres et

separat (decentralt) fjernvarmesystem – i så fald

se tiltag 11.

Konvertering af naturgasområder til

fjernvarmeområder

Konvertering af naturgasområder til fjernvarme

er især relevant i de naturgasområder, som

ligger tæt på eksisterende fjernvarmeområder.

Konverteringerne kan finde sted i det omfang, at

det er samfundsøkonomisk rentabelt og såfremt

fjernvarmeselskabet vurderer, at en konvertering

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 10 :

ETABLERING AF NYE DECEN-

TRALE FJERNVARMESYSTEMER

BESKRIVELSE

For en række områder er det hensigtsmæssigt at

etablere fjernvarme, men ikke muligt at tilslutte

forbrugerne til et eksisterende fjernvarmenet da

afstanden er for stor. Disse kan variere betydeligt

i størrelse og varmebehov, fra små klynger af huse

med et fælles nabovarmesystem til hele landsbyer.

Den valgte forsyningsløsning bør i sagens natur

tilpasses til dette varmebehov, men også tage højde

for andre lokale forhold, der kan påvirke valget af

varmeforsyning såsom areal til solvarme, varmekil-

depotentiale til varmepumper og nærhed til gasnet

for hybridløsninger med bionaturgas.

Der kan være en stor robusthed i etablering af

decentrale fjernvarmeløsninger, ved at det nye

lokale system kan forsyne sig selv men også siden-

hen forbindes med andre nærliggende systemer,

hvis det på sigt viser sig hensigtsmæssigt aht.

effektiv udnyttelse af varmekilderne. Ved en sådan

sammenkobling kan den lokale forsyningsteknologi

fungere som fremtidig spidslast. Den optimale

rørkapacitet bør dog samtidig vurderes, da over-

kapacitet kan føre til for stort varmespild, mens

underkapacitet kan begrænse fleksibiliteten ift. den

fremtidige udbygning.

For disse områder bør der udarbejdes projektforslag

for etablering af nye decentrale fjernvarme-

systemer. Der er rigtig gode muligheder for i

disse områder at arbejde med udvikling af nye

forsyningsløsninger, herunder både nye teknologier,

teknologikombinationer og forretningsmodeller der

kan bidrage til videreudvikling af varmeforsyningen

og demonstration af nye løsninger. Derigennem kan

projektområdet blive et levende laboratorium for

nye varmeforsyningsløsninger.

VIRKEMIDLER

Udarbejdelse af projektforslag.

YDERLIGERE INFORMATION

Værktøjskasse til

kommunal

varmeplanlægning

Vejledning til at igangsætte

og accelerere den lokale

varmeplanlægning.

Energi på Tværs (2018)

FASER

Hverken fjernvarme, nabovarme eller nærvarme-

koncepter er nye. De er i udgangspunktet imple-

menteringsparate. Muligheden foreligger dog også

for at arbejde med demonstration og udbredelse af

nye løsninger.

EFFEKTBESKRIVELSE

Ved etablering af ny varmeforsyning fortrænges det

fossile brændsel, der blev anvendt i den forudgå-

ende individuelle forsyning. De kollektive systemer

giver dertil en fleksibilitet i systemudviklingen

fremadrettet, der kan anvendes til at optimere

ressourceudnyttelsen.

Fremtidens

Varmeforsyning

Analyse af varmeforsyningen

med vægt på områdeopdelingen

mellem fjernvarme og individuel

opvarmning under forskellige

forudsætninger. COWI (2018)

Værktøjskasse til

fjernvarmeprojekter

Gennemgang og vurdering af

anvendte værktøjer i projektom-

rådet. Samt en

gennemgang af kilder til bereg-

ningsforudsætninger.Energi På

Tværs (2018)

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Forsyningsselskaber på opfordring fra/i dialog med

kommuner.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 11 :

OMSTILLING AF INDIVIDUEL

OPVARMNING

BESKRIVELSE

For de områder hvor det ikke er hensigtsmæssigt at

etablere fjernvarme i det eksisterende eller fossilfrie

system, bør der arbejdes med fremme fossilfri

varmeforsyning, særligt udbredelse af individuelle

varmepumper og hybridløsninger i områder med

naturgas der ligger fjernt fra et eksisterende fjern-

varmesystem, og hvor det ikke er muligt at etablere

decentral fjernvarme.

Erfaringer viser, at huse i disse områder ofte bliver

opvarmet utilstrækkeligt og ofte med flere kilder,

eksempelvis oliefyr kombineret med brændeovn og

til tider luft til luft varmepumpe. Denne form for

individuel multiforsyning giver sammen med god

isolering eller utilstrækkelig opvarmning, en oplevel-

se af meget lave udgifter til brændsel, især ved lokal

forsyning af træ til brændeovnen.

Varmeforsyningen har en anden rolle i disse

områder end i kollektivt forsynede, og arbejdet med

at varme huset op ses som en del af charmen ved

livet på landet/ i landsbyen. Derfor er det vigtigt

at kommuner og forsyningsselskaber forstår, at

de skal spille en anden rolle i den type bebyggelser.

Kommuner kan eksempelvis facilitere og oplyse

borgerne om mulighederne for nye former

for varme i samarbejde med Energistyrelsens

kampagne ”Spar Energi.” Energiselskaberne skal

ud og understøtte kommunens intentioner ved

eksempelvis at udvikle nye forretningsmetoder, der

kan gøre det attraktivt for borgere at få udskiftet

deres nuværende varmeform.

Udover at se på områder udenfor kollektiv

forsyning, kan det også snart blive interessant at

se på de kollektivt forsynede gasområder. Her er

det relevant at kigge mulighederne for udrulning af

gashybridløsningerne, ligeså snart de er markeds-

modne. Det kunne være på samme vilkår som lea-

sing af varmepumper, hvor nylige fremskrivninger,

viser at rentabiliteten stort set er enslydende for

gas og gashybrid i 2020 på grund af nedsættelsen

af elafgiften.

Det er relevant at undersøge mulighederne for

at etablere en form for ”hvile i sig selv” princip i

forbindelse med udviklingen af leasing af varmeløs-

ninger. Dette vil sikre, at kunderne til enhver tid vil

få det billigste varme.

Selv ved en betydelig udbygning af varmepumper

og dertil elbiler, forventes kun et lille behov for

elnetforstærkninger i perioden frem mod 2030.

Kortlægning af investeringsbehov til netforstærk-

ninger kan indgå i den samlede planlægning af

elvarmepumpe- og elbiludrulning.

Indsatsen vil indeholde følgende skridt :

• BBR kortlægning af primær varmekilder, baseret

på energiindberetnings – og socioøkonomiske

data.

• Opstartsmøder der skal sikre at tiltaget kvalifice-

res til lokale forhold.

• Prioritering af ressourcer og kompetencer.

• Indarbejde tiltaget i øvrig kommunal

planlægning.

• Strategisk valg i kommunal selskabsbestyrelse.

• Kontakt til lokale repræsentanter.

YDERLIGERE INFORMATION

Værktøjskasse til kommunal

varmeplanlægning

Vejledning til at igangsætte

og accelerere den lokale

varmeplanlægning.

Energi på Tværs (2018)

FASER

Implementering.

HANDLINGSAKTØR & NIVEAU

• Gasselskaberne udruller gashybridløsninger i

områder, der ikke er relevante for kommende

fjernvarmeudbygning – eventuelt ved leasingaf-

taler og lignende.

• Fjernvarmeselskaberne følger op på erfaringer

fra Energistyrelsens støtteordning for leasing af

individuelle varmepumper.

• Kommuner laver kampagner og samarbejder

med fjernvarmeselskaberne og gasselskab-

erne om nye varmeløsninger til fremtidens

energisystem.

EFFEKTBESKRIVELSE

For at opnå fuld effekt kræver tiltaget en væsentlig

indsats fra kommuner, der kan igangsætte deres

selskaber til at understøtte indsatsen overfor

udskiftning af den individuelle varmeforsyning. Med

fælles kompetencer og udvikling af forretningsmo-

deller giver sådan et samarbejde mulighed for at

opnå en bredere tilgang til borgerne.

Fremtidens Varmeforsyning

Analyse af varmeforsyningen

med vægt på områdeopdelingen

mellem fjernvarme og individuel

opvarmning under forskellige

forudsætninger. COWI (2018)

EFFEKTVURDERING

Olieforbruget til opvarmning skal udfases hurtigst

muligt. Udfasning vil betyde en væsentlig CO

reduktion fra opvarmning af husstande i Region

Hovedstaden. Derudover vil en øget andel af gashy-

bridløsninger sænke gasforbruget med op til 80 %.

Værktøjskasse til

fjernvarmeprojekter

Fælles beregningsforud-

sætninger der skal sikre

en ensartet projektering

i Energi på Tværs.

Energi På Tværs (2018)

VIRKEMIDLER

• Samarbejdsaftaler mellem kommuner og selska-

ber evt. eksterne konsulenter.

• Tværkommunal erfaringsdeling mellem kom-

muner og selskaber om hvordan man hver især

arbejder med tiltaget.

• Informationskampagner der støtter op om natio-

nale tiltag som f.x. Energistyrelsens ”SparEnergi”

kampagne.

• Samarbejde med lokale grundejerforeninger,

lokalråd, landsbyråd om fokus på emnet og

medarrangør af borgermøder.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 12 :

SAMMENKOBLING AF

FJERNVARMESYSTEMER

BESKRIVELSE

I denne sektion er der indarbejdet en generel

beskrivelse af kriterier, som kan gøre det relevant

at overveje sammenkobling af fjernvarmesystemer.

Der er ikke i Energi på Tværs 2 foretagtn en nærme-

re undersøgelse af mulighederne for øget sammen-

kobling af fjernvarmenettene i hovedstadsområdet

udover det allerede planlagte. Her henvises i stedet

til den regionale fjernvarmeanalyse, som blev

udarbejdet i november 2015

Hvis et område f.eks. har affaldskraftvarme,

overskudsvarme og/eller solvarme, kan det måske

svare sig at sammenkoble området med et nabo-

område og udnytte disse teknologier endnu bedre,

end hvis de kun producerer til området selv. Det

samme gælder, hvis det ene område har et stort

varmelager – evt. et sæsonvarmelager, så kan

dette lager måske udnyttes bedre, hvis det anven-

des til optimering af et større område. Forskellen

i teknologimiks vil give udslag i en forskel i de

marginale varmeproduktionsomkostninger og

marginale emissioner i de to systemer. Såfremt de

marginale varmeproduktionsomkostninger altid er

højest i det ene system, vil en fjernvarmeledning på

alle tidspunkter blive anvendt til at transportere

fjernvarme den ene vej. Men det kan også være, at

omkostningerne varierer over året, så det på nogle

tidspunkter kan svare sig at transportere fjernvar-

me den ene vej og på andre tidspunkter den anden

vej. Som udgangspunkt bør det være sådan, at

fjernvarmeledningen på alle tidspunkter anvendes

til at transportere fjernvarme fra området med

lave marginale omkostninger til området med høje

marginale omkostninger. Det er dette, der giver

den årlige driftsnytte. Dette er i øvrigt analogt til

elmarkedet, hvor strømmen også eksporteres fra

lavprisområder til højprisområder.

Mulighed for deling af reserver

Foruden en mere optimal udnyttelse af produkti-

onskapaciteten kan en sammenkobling af områder

også reducere behovet for spids- og reservelastka-

pacitet, idet man kan dele reserver.

Skalafordele i forbindelse med nye

teknologier

En række nye teknologier, f.eks. geotermianlæg og

biomassekraftvarme, har betydelige skalafordele

forstået på den måde, at de relative omkostninger

(MDKK/MW) er mindre for en stor enhed end for

en lille enhed. Dermed kan det måske svare sig at

bygge større enheder i kombination med sammen-

kobling af fjernvarmesystemer fremfor at bygge

mindre enheder.

Kriterier for sammenkobling af

fjernvarmesystemer

Helt generelt gælder det, at for at det kan være

relevant at bekoste en fjernvarmeledning mellem to

fjernvarmeområder, skal det være muligt at realisere

nogle driftsfordele eller spare investeringer som følge

af sammenkoblingen. Disse driftsfordele kan være af

økonomisk og/eller miljømæssig art. Fordelene skal

være af en størrelse, så investeringen i fjernvarme-

ledningen tilbagebetales over rimelig tid, f.eks. 20 år.

Helt grundlæggende kan man sige, at hvis to

fjernvarmesystemer er meget ens – både mht.

teknologimiks samt installeret varmekapacitet i

forhold til forbrugets størrelse – så vil der ikke være

ret store fordele som følge af en sammenkobling.

Hvis systemerne derimod er forskellige, kan der

være betydelige fordele ved sammenkobling.

De forhold som især kan begrunde en sammenkob-

ling er :

• Forskel i teknologimiks, herunder brændsel

• Forskel i installeret kapacitet i forhold til for-

brugets størrelse, det kan f.eks være ubenyttet

kapacitet i et område, som kan udnyttes i et

andet.

• Mulighed for deling af reserver

• Skalafordele i forbindelse med nye teknologier

• Styringstekniske fordele

2015 var konklusionen, at det under de davæ-

rende rammebetingelser (tilskud, afgifter og

projektbekendtgørelse) kunne være fordelagtigt

at sammenkoble fjernvarmenettene i Region

Hovedstaden med yderligere ca. 190 MW ny

transmissionskapacitet ud over de eksisterende og

allerede planlagte ledninger. Optimeringen pegede

bl.a. på nye transmissionsudbygninger mellem

CTR og Vestforbrænding, DTU-Holte Forsyning og

Vestforbrænding, Farum og Vestforbrændning,

Vestforbrænding og Smørumnedre, VEKS og

Jyllinge, Jyllinge og Frederikssund samt Hillerød og

Helsinge.

Transmissionsudbygningerne drives særligt af, at

de forskellige fjernvarmeområder i regionen har

forskellige forudsætninger for at kunne etablere

biomassekraftvarme med tilhørende storskalafor-

del. I de mellemstore områder kan der investeres i

medium biomassekraftvarmeanlæg, og i de mindre

fjernvarmeområder er biomassekraftvarme ikke

antaget praktisk muligt. Disse fordele udmønter

sig i forskelle i de marginale varmeproduktions-

omkostninger på tværs af områderne, hvilket gør

det økonomisk attraktivt at etablere og udvide

fjernvarmeledninger mellem områderne.

Styringsmæssige samdriftsfordele

Herudover kan der eventuelt også være nogle

samdriftsfordele rent styringsmæssigt.

En sammenkobling bør altid vurderes i forhold

til relevante alternative løsninger. F.eks. kan det

godt være, at en sammenkobling i forhold til ikke

at gøre noget (et nul-alternativ) ser fordelagtig

ud. Men måske vil der i virkeligheden være en

endnu større fordel ved at etablere noget ekstra

produktionskapacitet i det ene af områderne. Dette

bør analyseres nøje, inden der tages en beslutning.

Dvs. at en transmissionsledning mellem to områder

bør analyseres/vurderes i forhold til alle relevante

alternative løsningsmuligheder.

Med hensyn til finansieringen af en fjernvarme-

ledning mellem to områder kan der umiddelbart

argumenteres for, at investeringsomkostningen bør

deles i forhold til andelen af nytte (driftsnytte og

evt. sparet kapacitet), som kan henregnes til hvert

af de sammenkoblede områder. Dette skal naturlig-

vis aftales i forbindelse med det enkelte projekt.

Forskel i installeret kapacitet i forhold til

forbrug

Et andet forhold, som kan begrunde sammenkob-

linger, er, hvis to områder har forskellig mængde

kapacitet i forhold til forbrugets størrelse. Hvis

det ene område eksempelvis har relativt meget

grundlastkapacitet, så vil det måske kunne svare

sig at eksportere fjernvarme til et naboområde. På

den måde fås en bedre udnyttelse af grundlast-

kapaciteten samlet set, og der fortrænges mest

muligt spidslastproduktion. Det kan også være, at

et område mangler kapacitet og at det – eventuelt

også grundet andre forhold – bedre kan betale sig

at sammenkoble området med et naboområde end

at etablere ny kapacitet i området.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

De to fjernvarmeselskaber hvis forsyningsområder

skal kobles.

VIRKEMIDLER

Ved vurdering af mulige koblingsprojekter bør der

udarbejdes et projektforslag.

Det foreslås at finansieringen af en sådan ledning

generelt set fordeles ved at udregne den forventede

driftsnytte og evt. sparet kapacitet, og at der

betales til transmissionsforbindelsen i forhold til

andelen af værdien, som kan henregnes til hver af

de sammenkoblede områder.

Forskel i teknologimiks

Et forhold, som kan begrunde sammenkoblinger,

er, hvis to områder har forskelligt teknologimiks.

Konklusioner fra den regionale

fjernvarmeanalyse

I den regionale fjernvarmeanalyse fra november

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Et sammenkoblingsprojekt vil typisk bestå af

følgende skridt :

• Analyse af potentiale, økonomisk og driftsteknisk

• Afstemning at forventede gevinster for de

respektive aktører

• Udarbejdelse af projektforslag

• Kontrakt/aftale forhandlinger

udførelse

YDERLIGERE INFORMATION

Ea (2015f)

Regional fjernvarmeanalyse.

Energianalyse, november 2015.

Case : Samkøring af

fjernvarmesystemer

Beskrivelse af projekt med

Vestforbrænding, DTU og

Holte Fjernvarme samt Danske

Commodities.

Energi På Tværs (2018)

FASER

Implementering.

Tiltag 13 :

TEMPERATURSÆNKNING I

FJERNVARMEN

BESKRIVELSE

De fleste fjernvarmesystemer har en fremløbstem-

peratur på mellem 80 og 100 °C til deres kunder,

således at den yderste kunde kan få 65 grader

varmt vand i radiatoren selv på de kolde dage.

Såfremt det er muligt at reducere fremløbstempe-

raturen, er det muligt at opnå flere effektiviseringer

som f.eks. :

• Højere effektivitet af varmepumper der skal

levere til systemet

• Bedre muligheder for anvendelse af spildvarme

• Anvendelse af alternativt rørsystem ved nye

anlæg

• Mindre varmetab fra ledningssystemet

• Højere virkningsgrad på kraftvarmeværkerne –

hvis teknisk muligt

Det er derfor vigtigt at vurdere muligheden for at

reducere fremløbstemperaturen, i takt med udbyg-

ningen af mere decentrale og lokale teknologier

som fx store elvarmepumper og geotermi tager

fart – igen i takt med skrotningen af eksisterende

kraftvarmevarmeværker.

Såfremt det er muligt at reducere returtem-

peraturen, er det ligeledes muligt at opnå flere

effektiviseringer. En reduceret returtemperatur

vil typisk øge totalviskningsgraden i systemet og

vil øge effektiviteten på bl.a. affalds- og flisfyrede

anlæg med røggaskondensering. En sænkning

af fremløbstemperaturen kan risikere at ske på

bekostning af en forøgelse af returtemperaturen.

Det er afhængigt af kundernes varmeinstallationer,

herunder vekslerkapacitet, og hvor godt kundernes

anlæg er indstillet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Figuren nedenfor illustrerer, hvordan effektiviteten

af en varmepumpe (COP-værdien) afhænger

af dels temperaturerne i fjernvarmenettet, dels

temperaturen på varmekilden.

Af figuren fremgår det f.eks., at COP-værdien

for en spildevandsvarmepumpe (med de angivne

spildevandstemperaturer) øges fra 3,2 til 4,3 når

temperaturerne i fjernvarmenettet reduceres fra

40/85 °C til 35/60 °C (retur/fremløb).

EFFEKTBESKRIVELSE

Effekten vil afhænge af kontekst, men sam-

menkobling af fjernvarmesystemer vil under de

nævnte betingelser kunne medføre en mere effektiv

fjernvarmeforsyning og dermed et reduceret

brændselsforbrug.

Case : Sammenkobling af lokale

kraftvarmecentrale og regional

transmissionsledning

Engholm Fjernvarmecentral og

Lillerød Øst Fjernvarmecentral.

Energi På Tværs (2018)

COP ved forskellige varmekilder / temperaturforhold

12,0

10,0

8,0

COP

6,0

4,0

2,0

0,0

2,9

3,7

3,2

5,6

4,3

10,6

Havvand

6˚C/ 2˚C

Spildevand

12˚C/ 8˚C

Geotermivand

50˚C/ 15˚C

Fjernvarme 40˚C/ 85˚C

Fjernvarme 35˚C/ 60˚C

Årsagen til at fremløbstemperaturen ikke blot

sænkes, når der er så mange fordele ved det, er

den, at en temperatursænkning har indflydelse på

både fjernvarmenettets forsyningskapacitet og på

brugerinstallationernes evne til at levere den var-

memængde, der er behov for i den enkelte ejendom.

Altså vil en generel sænkning af fremløbstempera-

turen berøre både forsyningsselskab og samtlige

kunder. En ældre bygningsmasse kan sætte den

nedre grænse for fremløbstemperaturen. Man kan

spare betydelige investeringer i varmenettet ved at

køre med højere temperaturer og tryk.

I det omfang at en generel temperatursænkning i

det samlede fjernvarmenet ikke er mulig, kan det

overvejes at etablere lokale lavtemperaturområder,

som via en blandesløjfe er koblet på det øvrige

system. Dette kan især være relevant i forbindelse

med nye byområder som f.eks.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Nordhavn. Lokale lavtemperaturområder forbedrer

ganske vist ikke umiddelbart temperaturerne i ”det

store system”, herunder heller ikke temperaturerne

til/fra værkerne, men det kan resultere i nogle af de

øvrige fordele som nævnt ovenfor, herunder et redu-

ceret nettab samt bedre mulighed for anvendelse af

spildvarme og varmepumper lokalt i nettet.

elpatron eller en varmepumpe til at levere den

manglende varmemængde, så man ikke skal vente

på den sidste kunde, i et område hvor fremløbstem-

peraturen skal sænkes.

Assistancen til vurdering af kundernes installationer

udføres under energibesparelsesordningen. I

Albertslund er det vurderet, at man vil få en samlet

energibesparelse på ca. 10 % ved at gøre kundein-

stallationerne lavtemperaturparate.

FASER

Implementering

EFFEKTBESKRIVELSE

Mere effektiv opsamling af spildvarme og højere

COP-værdi for varmepumper, der levere varme ind

på nettet. Reduktion af varmetab fra ledningsan-

lægget. Varmebesparelser hos slutkunderne.

Albertslund Forsyning – et eksemel

En beslutning om at sænke fremløbstemperaturen

kræver en grundig analyse af både kundeinstalla-

tioner og forsyningsnet. Den efterfølgende

beskrivelse er bl.a. baseret på de erfaringer, som

Albertslund Forsyning har gjort ved udmeldelse af,

at den maksimale fremløbstemperatur sænkes til

60 °C senest pr. 1. januar 2026.

Fjernvarmenettet

Det skal sikres, at fjernvarmenettet er i stand

til at levere de varmemængder, der er behov for,

når alle kunderne er lavtemperaturparate. Det

må forventes, at afkølingen af fjernvarmevandet

reduceres, når fremløbstemperaturen reduceres.

Eventuelle flaskehalse der af den grund opstår i

systemet sammenholdes med ledningsstrækninger,

der alligevel skal renoveres i perioden op til tempe-

ratursænkningen, og ledningsdimensionen tilpasses

efter det effektbehov, der måtte være.

Der fastlægges og introduceres en incitamenttarif,

så lav fremløbstemperatur belønnes, og ligeledes

så stor afkøling af fjernvarmevandet belønnes

med lavere returtemperatur som følge. Det giver

kunderne incitament til optimering af styring af

varmeanlægget i den enkelte bygning.

Der udarbejdes en plan for sænkning af fremløb-

stemperaturen i delområder, såfremt det er muligt,

da en del af de mulige effektiviseringer kan høstes,

selv om hele systemet endnu ikke er konverteret til

lavtemperatur.

YDERLIGERE INFORMATION

Case :

UItralavtemperatur-fjernvarme

Beskrivelse af udbygning med

ultralavtemperatur-fjernvarme

på Teglbakken.

Energi på Tværs (2018)

Kunderne

Sænkning af fremløbstemperaturen kan være en

temmelig indgribende foranstaltning med store

konsekvenser for den enkelte ejendom, og derfor

skal den meldes ud til kunderne i god tid inden

den effektueres. Den 9 års frist som fremgår af

tilslutningsbekendtgørelsen er i Albertslund fundet

hensigtsmæssig. Med så lang en frist kan de fleste

investeringer foretages ved naturlig udskiftning og

vedligeholdelse af kundeinstallationen, og der er en

lang overgang, hvor kunderne kan forberede større

investeringer, hvis det er nødvendigt.

I Albertslund har forsyningen gennemgået samtlige

kundeinstallationer, og de er opdelt i tre grupper.

• De lavtemperaturparate

• De lavtemperaturparate efter en mindre

investering

• De lavtemperaturparate efter en større

investering

Samtlige kunder tilbydes hjælp til at vurdere og

optimere deres varmeanlæg og klimaskærm til

overgangen til lavtemperatur. Besøget er gratis, og

beboeren får en mundtlig rådgivning på stedet og

efterfølgende en kort skriftlig konklusion.

Boligejeren kan også bestille en noget mere

omfattende plan – en såkaldt BedreBolig-plan. En

BedreBolig-plan giver et overblik over boligens til-

stand, og den kommer med forslag til energiforbed-

ringer af boligen. En BedreBolig-plan koster 5.000

til 7.000 kr., og der ydes et tilskud af forsyningen, så

egenbetalingen bliver et par tusinde kr.

Den situation der opstår, når fremløbstempera-

turen sænkes, er at der ikke tilføres tilstrækkelig

varme til ejendommen. På enkelte ejendomme,

hvor der ikke indenfor tidshorisonten er planlagt

isolering, udskiftning af radiatorer eller vinduer,

kan de eksisterende radiatorer få en væsentlig

effektforøgelse ved eftermontering af en prisbillig

blæserstøtte. Alternativt kan der monteres en

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Fjernvarmeselskaberne og Slutkunderne

VIRKEMIDLER

Information og tarifstruktur.

Vedtagelse en lokal målsætning for temperaturs-

ænkning eller udlægning af områder til ULTFV.

Et projekt om temperatursænkning vil typisk have

følgende skridt :

1. Analyser af forsyningsnet

2. Beslutning om udmelding af sænkning af

fremløbstemperatur

3. Vurdering af lavtemperaturparate

4. Lavtemperaturparate med mindre investeringer

5. Lavtemperaturparate efter en større investering

6. Efterhånden som alle installationer i et

delområde er lavtemperaturparate sænkes

fremløbstemperaturen

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 14 :

STYRKET SAMARBEJDE

IMELLEM KOMMUNER OG

FORSYNINGSSELSKABER

BESKRIVELSE

Kommuner og forsyningsselskaber samarbejder på

forskellige niveauer og via forskellige strukturer. De

mest udbredte samarbejdsformer omfatter :

•

Strategisk og repræsentativt samarbejde :

Dette foregår på bestyrelsesniveau, hvor typisk

en borgmester eller et byrådsmedlem har

plads i forsyningsselskabets bestyrelse. Der

kan være tale om en ejerrepræsentation, idet

forsyningsselskabet kan være helt eller delvist

ejet af kommunen eller via en organisering i et

andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.)

eller interessentskab (I/S). På dette niveau drøf-

tes strategisk udvikling af forsyningsselskabet

herunder nye forsyningsområder og overordnede

omstillingsinitiativer.

•

Kontaktudvalg og embedsmandsudvalg :

Mange forsyningsselskaber og kommuner har i

fællesskab etableret udvalg, som har til formål at

lette lokale samarbejdsudfordringer for parterne.

Dette kan være administrative forhold, imple-

mentering af nye love og regulering, kommunal

planlægning og tilslutningspligt eller tværgående

samarbejder på tværs af kommunerne.

•

Kommunal godkendelse af varmeprojekter

m.v. :

I fald varmeselskaberne ønsker at udlægge

områder til fjernvarmeforsyning, skal kommunen

godkende projektet jf. lov om varmeforsyning.

Samtidig skal kommunen sikre, at anden

lovgivning er efterlevet f.eks. i form af VVM-

redegørelser. Koordinering vedr. varmeprojekter

foregår typisk på tekniker-fuldmægtig niveau.

Hovedparten af koordineringsaktiviteterne er

velorganiseret og forløber tilfredsstillende, og

ofte understøttes koordineringen via drøftelser i

samarbejdsfora for tekniske kommunale chefer,

KL-faggrupper mv.

Energi på Tværs har identificeret en række praktiske

udfordringer særligt i forbindelse med varmeprojek-

ter, hvor styrket samarbejde vil være en fordel for

begge parter. Det drejer sig f.eks. om :

• Tekniske krav i forbindelse med etablering af

fjernvarme, herunder nedgravning af rør m.v.

• Juridisk godkendelse og overholdelse af

krav i forbindelse med etablering af nye

varmesystemer.

• Håndtering af deklarationer og kompensation

når deklarationer ikke kan overholdes.

• Borger- og erhvervsinformation vedrørende

varmeprojektet og særlige forhold i anlægsfasen.

• Koordination af ledningsarbejder.

At løse de nævnte udfordringer kræver viden, indsigt

og smidige administrative processer hos både

kommuner og forsyningsselskaber.

Kommunernes bydende behov for at råde over

faglig kompetence inden for varmeforsyningsom-

rådet kan i et vist omfang dækkes ved at tilkøbe

konsulentydelser hos fx rådgivende ingeniørfirmaer,

men det kræver under alle omstændigheder et vist

niveau af faglig kompetence at vurdere de leverede

konsulentydelser. I mange kommuner varetages

myndighedsopgaverne inden for varmeforsyning

af en enkelt medarbejder, og opgaverne udgør ofte

kun en mindre del af den pågældendes arbejde.

Som følge heraf oplever mange medarbejdere, at

mulighederne for faglig sparring ofte er begrænset

inden for egen organisation.

Samtidig kan det konstateres, at der kun i meget

begrænset omfang udbydes kurser og efteruddan-

nelsestilbud inden for dette fagområde. Derfor

er det oplagt at søge alternative muligheder for

opkvalificering af medarbejderne. Det foreslås

derfor at danne netværk, hvor der er mulighed

for at udveksle erfaringer og drøfte aktuelle

problemstillinger, ligesom der vil kunne arran-

geres netværksmøder med indlæg fra eksterne

oplægsholdere om udvalgte emner.Det har stor

værdi, at medlemmerne af en erfagruppe kender

hinanden og også har mulighed for at mødes fysisk.

Derfor foreslås det, at der skal være tale om lokale

netværk, så transporttiden ikke en hindring for at

arrangere netværksmøder af kortere varighed.

Deltagelse i netværk bør være drevet af lyst og

frivillighed, og det enkelte netværk bør selv afgøre,

hvordan det skal fungere.

Baggrunden for anbefalingen om at danne lokale

netværk er, at der er rigtig gode erfaringer med

netværksdannelse på varmeforsyningsområdet

såvel som på andre fagområder.

Til inspiration nævnes en række eksempler på

emner, som har været drøftet i en eksisterende

erfagruppe :

• Myndighedsbehandling af etapeinddelte

projektforslag

• Varmeforsyning i lokalplaner

• Boligudbygning i eksisterende naturgasområder

– hvornår er naturgas en reel mulighed ?

• Tilslutningspligt og BR 15 – begrebet lavenergi +

BR 2020

• Erfaringer med leasing af varmepumper

• Tilslutningspligt ikrafttræden og tilknyttede

dispensationer samt fremadrettet indsats for

fuld konvertering

• Blokvarme i kollektive forsyningsområder

• Konsekvenser af ny bekendtgørelse om mellem-

store fyringsanlæg (1-5 MW)

• Byggetilladelse til nye lavenergihuse i et område

udlagt til fjernvarme

Som supplement til anbefalingen om at danne

lokale erfagrupper, anbefales det kommunale

varmeplanansvarlige at tilmelde sig det eksi-

sterende virtuelle netværk Dialogportalen, som

er et værktøj til de 98 medlemskommuner i

Kommunernes Landsforening. I Dialogportalen

findes blandt mange andre gruppen ”Kommunal

varmeplanlægning”, hvor der p.t. findes ca. 80

medlemmer. I Dialogportalen har man som medlem

mulighed for at stille spørgsmål eller rejse debatter

inden for varmeforsyning, og som oftest vil et eller

flere medlemmer bidrage med sin indsigt.

Endvidere anbefales det, at de kommunale

sagsbehandlere opgraderer deres viden via kursus-

deltagelse mv.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Tiltaget er målrettet de teknisk-administrative

medarbejde hos henholdsvis kommuner og forsy-

ningsselskaber. Endvidere anbefales kommunerne

at tage initiativ til at danne faglige netværk inden-

for varmeforsyningsområdet.

Netværket kan eksempelvis omfatte de kommuner,

som er beliggende indenfor samme forsyningsom-

råde f.eks. Norfors, VEKS eller Vestforbrænding.

VIRKEMIDLER

Der er udarbejdet et katalog omkring styrket sam-

arbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber

(se under yderligere informationer). Dagsorden

for de foreslåede møder kan tage udgangspunkt

i dette. Mht. dannelse af faglige netværk er det

op til de kommunale medarbejdere selv af foreslå

mødefrekvens og mødedagsorden.

FASER

Et fornyet samarbejde mellem kommuner og sel-

skaber afhænger af de lokale forhold og gældende

praksis. Aktiviteterne behøver ikke nødvendigvis at

være faseopdelte.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

EFFEKTBESKRIVELSE

Det er opfattelsen, at manglende koordinering og

forståelse af modpartens aktiviteter koster både

tid og penge. Tiltaget vil medføre en mere effektiv

planlægning og udførelse af både nyetablerede og

renoverede varmesystemer. Tilsvarende vil det give

en mere smidig sagsbehandling, når de kommunale

medarbejdere er opdaterede vedrørende lovgivning

og administrativ praksis.

Det er ikke muligt at vurdere reduktionen af

klimagasser, herunder CO

som følge af indførsel af

erfagrupper.

1) COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling)

https ://www.cok.dk/energiplanlaegning-update

https ://www.cok.dk/handhaevelse-bygge-planloven

2) Advokatfirma Energi & Miljø

http ://energiogmiljo.dk/fjernvar-

me+ %E2 %80 %93+seneste+lovgivning+og+prak-

sis+030518

3) Viegand & Maagøe

http ://www.viegandmaagoe.dk/

kurser-der-saetter-fokus-pa-energi-og-klima/

Dansk Fjernvarme (kursusholder : Jesper Møller

Larsen)

http ://www.danskfjernvarme.dk/arrangementer

4) Rådgivende ingeniører

Rambøll :

http ://www.ramboll.dk/ydelser-og-sektorer/energi/

fjernenergi/fjernvarme

- COWI :

http ://www.cowi.dk/menu/service/

industriogenergi/energi/fjernvarmeog-koeling/

IDA :

https ://universe.ida.dk/arrangement/sam-

fundsoekonomiske-vurderinger-paa-energiomra-

adet-324243/

5) Universiteter (RUC, Aalborg Universitet, DTU, …)

RUC :

https ://kursus.ruc.dk

DTU :

http ://kurser.dtu.dk/search ?CourseCode=&Search

Keyword=fjernvarme&CourseType=&TeachingLan

guage

Teknologisk Institut / FORCE :

TI :

https ://www.teknologisk.dk/kurser/

fjernvarme-kurser/c607

Dansk Fjernvarmes Projektselskab

http ://www.dfp.dk/Ledningsarbejder.45.aspx

YDERLIGERE INFORMATION

Inspiration til et styrket

samarbejde

Katalog med tiltag der skal styr-

ke samarbejdet mellem kommu-

ner og forsyningsselskaber.

Energi På Tværs (2018)

ELSYSTEMET

Af øvrige informationsmaterialer kan Dansk

Fjernvarmes ”Kom god i gang” – serie fremhæves.

Her er der fokus på kommunal sagsbehandling, pro-

jektbekendtgørelsen, tilslutningsbekendtgørelsen og

anvendelse af økonomimodeller i fjernvarmeprojek-

ter. De fire hæfter findes her :

http ://www.danskfjernvarme.dk/viden-om/

for-kommuner-subsection/nemmere-kommu-

nal-sagsbehandling-af-fjernvarmeprojekter

For så vidt angår kurser og informationsmøder

om varmeforsyningsloven og vidensopbygning hos

særligt de kommunale medarbejder kan der søges

inspiration hos følgende udbydere af juridiske og

praktiske kurser :

ROADMAP 2025

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 15 :

UDBYGNING AF

VINDMØLLEKAPACITETEN

BESKRIVELSE

Der var i 2017 en landbaseret vindmøllekapacitet i

EPT 33 på 130 MW, med en samlet produktion på

300 GWh

. Denne produktion dækker lige under

4 % af elforbruget i basisåret, og der forventes

ikke at ske en væsentlig udbygning af vindenergi-

produktionen indenfor projektområdet. Den lave

kapacitet skyldes den høje befolkningstæthed og en

befæstningsgrad, der vanskeliggør udbygning med

vindmøller på land

Det anbefales :

• At kommuner i EPT33 arbejder for mindst at

fastholde og om muligt udbygge den nuværende

vindmøllekapacitet i projektområdet, ved i deres

kommuneplaner at vurdere muligheder for at

udlægge arealer til landbaserede vindmøller og

gå i dialog med vindmølleejere om renovering af

bestående møller.

• At kommuner uden ’realistiske’ vindressourcer

samarbejder med deres forsyningsselskaber om

etablering af kystnære havmøller og landbaseret

vindmøllekapacitet udenfor regionens grænser

gennem aktive partnerskaber og innovative

finansieringsmodeller

. Dette kan understøttes

gennem regional samarbejdsfacilitering.

• At nationale beslutningstagere udvikler og

vedtager støtteordninger, der kan fremme VE

udbygning lokalt, herunder særligt en erstatning

for den ’grønne ordning,’ der fremmer lokal

opbakning til vindmøller.

Disse tiltag drøftes nærmere nedenfor.

De resterende 17 kommuner har ingen opstillede

møller registreret i Energistyrelsens vindmølle-

. Som det kan læses af tabellen, er en

betydelig del af den eksisterende kapacitet opført

for mere end 20 år siden, og det står dermed over-

for potentielt at skulle nedtages i perioden frem til

2025. Disse møller kan erstattes gennem fuld eller

partiel ’repowering’ eller ved udlægning af arealer til

opsætning af nye møller :

•

Fuld ’repowering’

involverer, at en eksisterende

turbine nedtages, og at der opføres en ny på

samme sted. Dermed kan der etableres færre

nye vindmøller, der typisk er højere og producerer

mere energi pr. MW.

• Partiel ’repowering’ involverer udskiftning og

opgradering af væsentlige komponenter i en

eksisterende mølle uden derved at rive den ned.

Herved kan tårnet eksempelvis genanvendes

med en ny generator, hvilket kan reducere

omkostningerne ved udskiftningen og behovet

for nye planprocesser. General Electric har ved

partiel repowering i USA opnået en forbedring af

ydelsen på 25 %

•

Udlægning af nye arealer

til opsætning af vind-

møller kan øge den samlede kapacitet, men det

vil forudsætte, at der er tilgængelige arealer, hvor

det er muligt at opsætte nye møller. Ved udlæg-

ning af nye arealer til opsætning af vindmøller

er det særligt vigtigt at være opmærksom på de

forskellige metoder for udpedning af potentielle

vindmølleområder og på borgerdeltagelse i

vindmølleplanlægning.

Hvad angår metoden for udpegning af potentielle

vindmølleområder, anvender de fleste kommuner en

’top-down’ planlægningsmodel,

hvor der foretages

en negativ screening i GIS programmer, hvor mulige

områder indskrænkes fra ud fra arealbindinger og

afstandskrav (afstand til bebyggelse, fredninger,

beskyttelseslinjer etc.). Dette kan eksempelvis

gøres med Erhvervsstyrelsen GIS server :

http ://

kort.erst.dk/spatialmap ?profile=vindmoeller.

Efter

GIS-screening foretages der ofte landskabsanalyser

og indkredsning af relevante områder, der ved

politisk behandling indskrænkes yderligere til en

endelig arealudpegning. Dette kan suppleres med

mere

proaktive elementer

ved eksempelvis opkøb og

nedlæggelse af boliger for at gøre større områder

tilgængelige. En alternativ metode kan være en

bottom-up model,

hvor der indkaldes forslag fra

opstillere, der efterfølgende gøres til genstand for

nærmere analyse og politisk stillingtagen

Vedtagne og foreslåede vindmøllelokalplaner kan

ses her :

http ://kort.plandata.dk/spatialmap

Hvad angår borgerinddragelsen har der i de

senere år været en stigende lokal modstand mod

vindmølleprojekter, og borgerprotester har ført til

et vindmøllestop i flere kommuner

. Forskning viser,

at dette dels hænger sammen med, at projektudvik-

lerne i stigende grad er store selskaber uden lokalt

ejerskab, og at processen for borgere opleves som

ugennemsigtig og præget af økonomisk ulighed og

at opstillerne forfordeles af kommunen

23,24

. Dette

kan til dels imødegås med mere transparens, større

åbenhed og mindre opstiller-indflydelse samt gen-

nem en tidlig og mere aktiv borgerinddragelse ;. Hvis

der er et ønske om større lokalt ejerskab, kan kom-

munale planlæggere med fordel tage udgangspunkt

i Erhvervsstyrelsens metode for

netværksbaseret

planlægning

Fastholde og udbygge nuværende

kapacitet

Den opstillede kapacitet i EPT33 fordeler sig på

16 kommuner, hvoraf København og Hvidovre har

vindmøller både på land og til havs. De øvrige har

udelukkende landbaserede vindmøller. Kapaciteten

fordelt på kommuner, placering og idriftsættelses-

årti er sammenfattet i tabellen nedenfor.

Kommune

Allerød

Bornholm

Egedal

Frederikssund

Greve

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Ishøj

København

Køge

Roskilde

Solrød

Total

Placering

1980-89

LAND

HAV

LAND

HAV

LAND

355

130

360

275

1305

Idriftsættelsesår (antal kW etableret)

1990-99

725

2021

2800

900

622

2650

4650

3200

5158

611

23337

2000-09

27440

1500

3960

7200

1980

40000

750

225

83110

2010-17

2000

7150

3600

850

6000

2061

21901

Total kW

2747

36966

130

2985

1271

646

4170

4075

10800

2005

861

40000

10650

3960

7719

611

129653

Samarbejde om etablering af kystnære

møller og møller udenfor EPT33

I en række kommuner i projektområdet er der ikke

’realistiske’ placeringsmuligheder for vindmøller.

Dette kan skyldes en høj befæstningsgrad, store

arealfredninger eller politisk modstand. For disse

kommuner kan det være relevant at arbejde med

udvikling af vindprojekter udenfor kommunens egen

geografi. Dette kan blandt andet gøres ved :

1. Købe anparter i projekter om opsætning

af landvindmøller i andre kommuner.

Vindenergiprojekter udvikles ofte af ’developers’

som European Energy (europeanenergy.dk). Ved

at indgå i projekter gennem udviklingsselskaber

kan ressourcebehovet for kommunen reduceres

betydeligt.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

2. Opbygning af eget udviklingsselskab og udvikling

af vindmølleprojekter gennem samarbejder med

kommuner der har bedre mulighed for opsætning

af møller. Et eksempel på denne fremgangsmåde

kan ses hos Københavns Kommune og HOFOR,

der har indgået et samarbejde med Lolland

Kommune i REEL projektet (www.reel-lolland.dk).

3. Indgå i projektkonsortier om offshore vindmøller

– herunder særligt udvikling af kystnære

vindmølleprojekter i og udenfor EPT33.

Disse tre fremgangsmåder har et stigende ressour-

cebehov og potentiale fra 1-3.

VIRKEMIDLER

Som planmyndighed kan kommunerne forberede

vindmølleprojekter gennem vindmølleplaner

eller sektioner om vindmøller i kommuneplaner.

Derefter vil kommunen også skulle fungere som

planmyndighed under udviklingen af et konkret

vindmølleprojekt, med særligt fokus på inddragelse

af borgerne.

Som forbruger eller leverandør kan kommunerne

indgå i projekter om opsætning af vindmøller i eller

udenfor kommunen.

Tiltag 16 :

UDBYGNING AF

SOLCELLEKAPACITETEN

BESKRIVELSE

Der er et betydeligt potentiale for opsætning af

tagplacerede solcelleanlæg indenfor EPT33, og

kommunerne har en nøglerolle i at understøtte at

potentialet indfries

Dette kan gøres ved at vedtage en kommunal

solcellestrategi, der ud fra hensyn til lokale forhold

og i dialog med distributionsselskaber og Energinet

understøtter etablering af solcelleanlæg. Strategien

kan blandt andet

29,30,31

• Udpege de tagarealer i kommunen der er særligt

relevante for opsætning af solceller, det er især

tage med god indstråling og stort areal) ved

hjælp af kortmaterialet udarbejdet af Aalborg

Universitet i projekterne ’PV active roofs’ og Low

cost active house BIPV’. For disse tagarealer kan

kommunen gå i dialog med bygningsejere om

solcelleprojekter.

• Udpege marginalarealer hvor der kan opsættes

markplacerede anlæg. Til dette bør der kun i

begrænset omfang anvendes egentligt mark-

areal, men i stedet fokuseres på marginale

arealer, der ikke nyttiggøres til andet. Det kan fx

være arealer langs med motorveje og jernbaner.

• Fastlægge arkitektoniske og æstetiske krav og

retningslinjer til solcelleprojekter i en vejledning til

projektudviklere.

• Indarbejde krav om vurdering af potentialet for

opsætning af solceller i byggesagsbehandlingen

for eksisterende byggeri.

• Stille krav om vurdering af potentialet for etab-

lering af bygningsintegrerede solceller (BIPV) for

alt nybyggeri.

• Understøtte at private borgere tager del i

solcelleudbygningen ved at give borgergrupper

mulighed for at købe anparter i anlæg på kom-

munale tage.

Udvikling og vedtagelse af nye

støtteordninger

Som led i forhandlinger om det nye energiforlig

(2018) drøftes forskellige mulige støtteordninger

for VE, der er særligt fokus på teknologineutrale

udbud. Uanset støttemodel er det vigtigt at være

opmærksom på at etablere et tilstrækkeligt incita-

ment for at fremme lokal udbygning og opbakning

til vindmøller. Her har den grønne ordning fra det

foregående energiforlig tidligere spillet en rolle,

og en erstatning for denne som kan støtte lokale

initiativer bør inkluderes i et nyt forlig.

FASER

Vindmøller er en fuld markedsmoden teknologi,

mens flere af de nævnte forretningsmodeller, som

fx repowering og partnerskaber om opstilling af

møller udenfor kommunen, fortsat er under udvik-

ling. Her kan kommuner, der ønsker at påbegynde

sådanne projekter med fordel se mod dem, der har

betydelig erfaring f.x. Københavns Kommune og

HOFOR Vind.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

• Kommuner kan vedtage en strategi og som

planmyndighed udpege arealer og tagarealer i

kommuneplanen for at fremme projektudvikling.

• De kan endvidere som sagsbehandler vedtage

faste retningslinjer, der gør det klart for

udviklere, hvilke krav de skal leve op til og sikre

en gennemsigtig og hurtig sagsbehandling af

solcelleprojekter.

• Forsyningsselskaber kan opsætte solceller på

egne bygninger og eventuelt i samarbejde med

kommunen etablere et udviklingsselskab, der

udvikler solcelleprojekter på private tage og

marginalarealer.

• Tværkommunalt kan der samarbejdes om udvik-

ling af vejledninger, eksempler og business cases,

samt med at afdække og håndtere potentielle

udfordringer såsom begrænsninger for opsæt-

ning af solceller langs med transportkorridorer

(trafikmyndigheder), begrænsninger i elnettet

for indpasning af den nye kapacitet (energinet

og distributionsselskaber) samt muligheder for

at stille krav i lokalplaner og byggesagsbehand-

lingen (planmyndigheder). Kommunerne kan

også i fællesskab afvikle et opkvalificeringsforløb

for installatører i Greater Copenhagen, der giver

elektrikere i projektområdet et større kendskab til

solcelleteknologi.

EFFEKTBESKRIVELSE

Vindmøller producerer strøm, der bidrager til

at sænke udledningen fra vores elforbrug ved

fortrængning af den marginale elproduktion – som

oftest kul.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

• Kommunerne er planmyndighed, og de kan

udlægge arealer i kommuneplanen til nye

vindmøller. I dette arbejde er det centralt at være

opmærksom på de forskellige trin i planprocessen

og de forskellige placeringshensyn. Der kan findes

mere information om disse på :

http ://vindinfo.dk/kommune/planproces.aspx.

• Det er særligt vigtigt at kommunerne tager

hånd om borgerne i vindmølleplanlægningen og

bidrager til at sikre erstatning for værditab, og

at naboer har mulighed for at købe en anpart i

vindmølleprojekter.

• Kommuner kan som facilitator gå i dialog med

vindmølleejere om repowering af eksisterende

vindmøller.

• Kommuner kan som forbrugere købe en anpart i

vindmølleprojekter hos udviklingsselskaber.

• Kommunale forsyningsselskaber kan oprette et

selvstændigt udviklingsselskab og selv initiere og

etablere vindmølleprojekter.

• Tværkommunalt kan der etableres et samarbej-

de, der faciliterer opsætning af vindmøller særligt

udenfor projektområdet. Dette kan ske ved

udarbejdelse af vejledninger, udvikling af samar-

bejdsmodeller og gennem samarbejdsfacilitering.

Herigennem kan flere kommuner og selskaber

også gå sammen om en fælles indsats.

YDERLIGERE INFORMATION

Naturstyrelsens vejledning for vindmølleplanlæg-

ning :

http ://naturstyrelsen.dk/media/131731/vejled-

ning_06012015_web.pdf

Vindinfo :

http ://vindinfo.dk/kommune.aspx

Erhvervsstyrelsens GIS-kort :

http ://kort.erst.dk/spatialmap ?profile=vindmoeller

Erhvervsstyrelsens vejledning til netværksbaseret

planlægning :

https ://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/

files/media/publikation/netvaerksbaseret_planla-

egning.pdf

Vindmølleforeningen :

http ://dkvind.dk/

Vindmølleindustrien :

http ://windpower.org/da

Wind2050 forskningsprojektet :

http ://www.wind2050.dk/publications

WindEurope om repowering :

https ://windeurope.org/wp-content/uploads/files/

policy/position-papers/WindEurope-Repowering-

and-Lifetime-Extension.pdf

http ://reel-lolland.dk/

http ://vindinfo.dk/kommune/planproces.aspx.

VIRKEMIDLER

• Som myndighed ved den spatiale plan-

lægning og arealudpegning samt gennem

byggesagsbehandlingen.

• Som facilitator ved dialog med bygningsejere,

gennem udarbejdelse af vejledninger og ved at

understøtte lokalt medejerskab.

• Som forbruger ved at sætte solceller på egne

bygninger. Det forudsætter dog, at rammebe-

tingelserne, der begrænser kommunernes

adgang til at opsætte solceller, ændres.

• Som leverandør ved i samarbejde med forsy-

ningsselskaber at opsætte egne solceller.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

FASER

Solceller er en implementerbar teknologi, der dog

er under hastig udvikling, og der er et betydeligt

potentiale for teknologisk videreudvikling i de

kommende år.

Bygningsintegrerede løsninger (BIPV) er et

nichemarked, hvor Danmark har særlige kompeten-

cer. ved at fokusere på videreudvikling og opsætning

af denne type solceller kan der opbygges et stærkt

hjemmemarked som grundlag for udvikling og

styrket eksport

EFFEKTBESKRIVELSE

Analyser fra Aalborg Universitet viser at en solcelle-

andel på 10-15 % vil fortrænge brændselsanvendelse

i elproduktionen helt frem til 2050. Dermed vil

opsætning af solceller i første omgang fortrænge

kul og sidenhen reducere biomasseforbruget i et

fremtidigt fossilfrit energisystem.

YDERLIGERE INFORMATION

I en analyse fra Aalborg Universitet af solceller i et

100 % VE baseret energisystem, er der udarbejdet

potentialevurderinger for hver enkelt kommune, der

er opsummeret i tabellen nedenfor og er fordelt på

tagstørrelser i bilagsrapporten der er tilgængelig på

følgende hjemmeside

www.energyplan.eu/pv/

Som eksempel på hvilken information der kan

stilles til rådighed for borgerne kan henvises til

Københavns Kommune :

https ://www.kk.dk/solceller

I Hørsholm kommune er der vedtaget en solcel-

lestrategi og her giver de borgere mulighed for at

følge de kommunale solcelleprojekter på :

https ://www.horsholm.dk/borger/

affald-kloak-og-miljoe/klima-og-energi/

solceller-paa-kommunens-tage

Kommune

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Christiansø

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Høje Taastrup

Hørsholm

Hvidovre

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Rudersdal

Tårnby

Vallensbæk

Greve

Køge

Roskilde

Solrød

Region Hovedstaden

EPT33 total

GWh/år

205,2

179,8

328,4

538,5

224,1

0,5

98,3

304,9

256,2

126,7

418,5

245,9

261,7

287,3

133,7

464,6

333,1

357,2

159,6

339,5

338,7

151,2

266,3

116,8

967,0

242,9

175,8

323,7

248,5

78,4

375,2

509,3

621,8

134,9

8.173,0

9.814,2

MWp

171,0

149,8

273,7

448,8

186,8

0,4

81,9

254,1

213,5

105,6

348,8

204,9

218,1

239,4

111,4

387,2

277,6

297,7

133,0

282,9

282,3

126,0

221,9

97,3

805,8

202,4

146,5

269,8

207,1

65,3

312,7

424,4

518,2

112,4

6.810,8

8.178,5

Bebygget areal (km2)

2,24

2,41

3,80

7,64

2,62

0,01

1,16

3,85

3,27

1,85

5,40

2,94

3,70

3,55

1,65

6,61

4,14

4,82

1,92

4,55

4,06

1,90

3,42

1,40

13,26

3,08

2,17

4,18

3,14

0,94

4,44

6,29

7,46

1,84

105,68

125,71

solcelleareal (km2)

1,83

1,60

2,93

4,73

2,01

0,00

0,86

2,72

2,30

1,14

3,74

2,19

2,34

2,56

1,19

4,16

3,00

3,21

1,43

3,03

3,02

1,36

2,38

1,04

8,66

2,17

1,58

2,89

2,20

0,72

3,33

4,53

5,52

1,20

72,99

87,57

Tagplaceret solcellepotentiale på

kommuneniveau

Som et bilag til Aalborg Universitets analyse af sol-

cellers rolle i det fremtidige energisystem, er poten-

tialet for tagplacerede solceller sammenfattet for

hver kommune. Både den potentielle elproduktion

(GWh/år), det bebyggede areal (km

) og solcelle-

arealet (km

) er sammenfattet for hver kommune

og region fordelt på tagstørrelser

. MWp for hver

kommune er anslået ud fra kapacitetsfaktor

på 1,2

GWh/MWp. Det samlede potentiale for hver kom-

mune i EPT33 er sammenfattet i tabellen nedenfor.

Rapporten kan hentes på

www.energyplan.eu/pv/

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 17 :

NETKAPACITET, ELLAGRING OG

SPIDSLAST

BESKRIVELSE

Et stigende elforbrug stiller nye krav til elsystemet,

både hvad angår elnettets overførselskapacitet

og evnen til at dække det stigende elforbrug, når

vinden ikke blæser, gennem udlandsforbindelser,

spidslast og ellagring. Da dette generelt set er

elementer, der håndteres på nationalt niveau, bør

fokus i EPT33 være på at afklare planer for elnettet

og spidslastkapaciteten for elsystemet, og hvordan

de planer indvirker på den regionale omstilling.

1. Hvorvidt større elforbrugende enheder som

elkedler og lynladerstationer kan kobles til

distributionsnettet eller bør kobles direkte på

transmissionsnettet, og i så fald hvor de kan

opføres fx i krydsfelter mellem fjernvarmenet/

transportkorridorer og stærke elnetforbindelser.

2. Hvorvidt de mange nye elforbrugende enheder

i lavspændingsnettet, eksempelvis i en landsby

hvor 100 forbrugere kan overgå til individuelle

varmepumper og elbiler, kan give udfordringer for

nettet, og i så fald i hvilke områder.

På baggrund af drøftelser i projektet anbefales det

at der :

• Gennemføres en dialog med elnetselskaberne

om lokalisering af storforbrugere og kortlægning

af svage netområder. Dette kan gøres med

udgangspunkt i en række konkrete områder

baseret på kortlægningen i varmeforsyningsana-

lysen udarbejdet til tiltag 9. Dette skal resultere i

et kort, der viser områder, hvor der er lav belast-

ning i forhold til kapacitet og områder med høj

belastning i forhold til kapacitet.

• At der på den baggrund udpeges 1-3 testlands-

byer, hvor der kan gennemføres mere konkrete

beregninger af spidsbelastningen ved en fuld

elektrificering og en opfølgende dialog med

de netansvarlige om elnettets mulighed for at

imødekomme dette.

• At der i detailplanlægningen af større elfor-

brugende enheder tidligt i processen rettes

henvendelse til elnetselskaberne med henblik

på en afklaring af lokaliseringshensyn, da den

generaliserede betragtning om kapaciteten

ikke nødvendigvis kan overføres til de specifikke

forhold for et projekt.

2035

Anlægstype

Biomasse Vind

(MW)

Central KV

2.776

1.421

Decentral KV 684

1.026

Affald

319

Gasturbiner 400

900

2050

Biomasse Vind

(MW)

2.040

684

366

1.000

4.600

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

• Forsyningsselskaber kan åbne en dialog med

systemansvarlige om den decentrale kraftvarme-

kapacitet og spidslastkapacitet for elsystemet i

EPT33.

• Projektfællesskabet kan i samarbejde gå i dialog

med distributionsselskaber om planer for omstil-

lingen og elnettets funktionalitet, da det er et

emne med relevans for både den kommunale og

regionale planlægning og særligt for forsynings-

selskabernes investeringsplaner.

Elnetkapacitet

Det danske elnet består at flere forskellige net

med varierende kapacitet. Der kan overordnet set

skelnes mellem

• Transmissionsnettet der betegner ledningsanlæg

med spændinger mellem 400 kV og 50 kV. 400

kV nettet er de danske ’elmotorveje’, mens mel-

lemtrinet på 132/150 kV er de større regionale net

og 50/60 kV de mellemstore regionale og lokale

forbindelser. Store energikrævende industrier kan

være tilsluttet på disse høje spændinger, med

mulighed for selv efterfølgende at transformere

ellen ned på den ønskede forbrugsspænding.

Transmissionsnettet ejes af Energinet.dk

• Distributionsnettet dækker spændingsområdet

fra 50/60 kV til 220/380 V, med et mellemtrin

på 10/15 kV, hvorfra større forbrugere kan

aftage strøm. Almindelige forbrugere er tilsluttet

lavspændingsnettet med én fase (22 V) eller

tre faser (380 V). Distributionsnettet ejes af

distributionsselskaber, hvilket i EPT33 primært er

Radius (Ørsted) og Cerius (SEAS-NVE).

Det danske og regionale elnet er generelt set

ganske stærkt, og det er kun i få områder i fare for

overbelastning som følge af øget elforbrug. Derfor

ventes der ikke store investeringer i lavspændings-

nettet frem til 2035. I omkring 80 % af elnettet i

projektområdet anvender den maksimale spidsbe-

lastning kun halvdelen af netkapaciteten

. Der er

dog to potentielle udfordringer knyttet til elnettets

kapacitet og den fortsatte elektrificering, der bør

drøftes videre med netselskaberne :

Spidslastkapacitet

Energistyrelsen har i sin analyse af elnettets funkti-

onalitet

blandt andet vurderet sammensætningen i

produktionskapacitet og behovet for yderligere gas-

turbiner, hvis forsyningssikkerheden skal opretholdes.

Disse er sammenfattet for vind og biomassescenari-

et i 2035 og 2050 i tabellen

overfor.

Præferencescenariet i Energi på Tværs tager

udgangspunkt i biomassescenariet og bevæger

sig i retning af vindscenariet på lang sigt. Der kan

dermed ses en faldende forventning til centrale

kraftvarmeanlæg. Mens både affaldsforbrænding og

decentral kraftvarme forventes nogenlunde stabile,

er der beregnet et behov for en betydelig residual

kapacitet på gasturbiner

. Tilsvarende peger Grøn

Gas Danmark på, at Danmark sandsynligvis får

behov for både de eksisterende gasfyrede kraftvar-

meanlæg og for en større el-effekt i 2030 stigende til

2050

. Energinet fremhæver i et notat fra februar

2017, at grundlaget for kraftvarmeproduktion

allerede i dag er reduceret, og det vil falde yderligere

i de kommende år grundet mange timer med lave

elpriser. De peger på en risiko for, at der kan mangle

effekt i de kommende år i Østdanmark

. Her frem-

hæves de decentrale gasfyrede kraftvarmeværker

som en måde at opnå fleksibel elproduktion med

det laveste dækningsbidrag for de nationale effek-

treserver. Disse anlæg er dog i overvejende risiko

for udfasning i takt med at grundbeløbstilskuddet

udfases

. Det er en betragtning der deles af det

Internationale Energiagentur i deres seneste lan-

devurdering af Danmark fra 2017

. Det kan i denne

sammenhæng være relevant for forsyningsselskaber

at gå i dialog med de systemansvarlige, som er

Energistyrelsen og Energinet, for at afklare behovet

for decentral kraftvarmekapacitet og gasturbiner i

EPT33. Der er behov for at afklare om eksisterende

anlæg uden videre kan nedlægges og erstattes med

mere effektive varmeforsyningsteknologier såsom

store varmepumper, eller om de bør fastholdes som

reservelast for elnettet. Samtidig er der behov for

at afklare samt om anvendelsen af grøn gas kan

prioriteres.

VIRKEMIDLER

Netkapacitet og systembalance falder generelt

udenfor det felt, hvor de regionale aktører har vir-

kemidler. Det er således primært sigtet med dette

tiltag, at der åbnes en dialog med netselskaberne

for at afklare grundlaget for de elektrificerings- og

elproduktionstiltag, der er indeholdt i denne plan.

FASER

Analyse og dialog

EFFEKTBESKRIVELSE

Tiltag om styrkelse af elnettet og vurdering af

behovet for spidslast har ikke nogen direkte effekt

på drivhusgasudledningen. Tiltaget er at betragte

som bagvedliggende og er med til at muliggøre at

en række af de tiltag med positive klimaeffekter kan

gennemføres uden problemer.

YDERLIGERE INFORMATION

Se kildehenvisningen. Herudover kan der ses

yderligere info hos Energistyrelsen om elforsynings-

sikkerhed og elnettets funktionalitet :

https ://ens.dk/ansvarsomraader/el/

elforsyningssikkerhed

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 18 :

ELEKTRIFICERING OG

FLEKSIBELT FORBRUG

BESKRIVELSE

En omfattende elektrificering af energiforbruget i

varme- og transportsystemerne er en central del af

en omkostningseffektiv omstilling af energisyste-

met til vedvarende energi. Dette skyldes primært,

at de store vind- og solressourcer gør elektricitet

til den energibærer, vi vil have mest af i fremtiden.

Fast, flydende og gasformigt brændsel bliver en

mangelvare, vi skal bruge til de forbrug, hvor det er

særligt vigtigt. Derfor er det hensigtsmæssigt både

for systemet og økonomien, at en stigende andel af

vores energiforbrug sker i form af elektricitet.

Denne elektrificering skal ske hvor energiforbruget

er, og derfor er indsatsen for at udbrede elektrifice-

ringen fordelt udover de forskellige indsatsområder

i dette roadmap, både for fjernvarmeproduktion

(tiltag 2 og 6), den individuelle opvarmning (tiltag 11

og 20) og transportsektoren (tiltag 22-25). Denne

relation er illustreret i figuren nedenfor.

potentialet for elektrificering i den kommunale kli-

maplanlægning og forsyningsselskabernes

investeringsplanlægning.

Denne screening kunne for kommunernes vedkom-

mende bestå af følgende delspørgsmål :

1. Hvilke større energiforbrug i kommunens

energibalance og drivhusgasregnskab er i dag

ikke baseret på elektricitet, og er elektrificeringen

af disse behandlet i de eksisternede tiltag

indenfor fjernvarme, individuel opvarmning og

transport ?

2. Baseret på et overordnet ’desk study’ er de

tilbageværende energiforbrug mulige at

elektrificere ?

3. Hvem er elforbrugeren, og hvilken rolle har

kommunen ift. at facilitere en omstilling

(forbruger, leverandør, regulator eller facilitator) ?

4. I den videre dialog bør det indgå, om det

er muligt at foretage effektiviseringer og

besparelser, der reducerer det overordnede

forbrug, og om det nye forbrug kan gøres

fleksibelt.

For forsyningsselskaber er det en mere konkret

og systematisk vurdering at se på mulighederne

for brug af el ved nyopførelse eller renovering af

produktionsenheder.

Derudover kan der arbejdes systematisk med vurde-

ring af potentialet for fleksibelt forbrug, med særlig

vægt på hvordan potentialet realiseres i praksis

lokalt, og hvordan det lokalt fleksible forbrug

bidrager til balancen i elnettet.

VIRKEMIDLER

• For den kommunale planlægning er virkemidlerne

udviklingen af lokale klimaplaner og strategiske

energiplaner, hvori der foretages en screening.

Denne vil være på overordnet niveau og alene

danne grundlag for opfølgende drøftelse med

storforbrugere i en rolle som facilitator.

• Forsyningsselskaber kan arbejde mere systema-

tisk med vurderingen ved at lade det indgå i alle

investeringsplaner og vurderinger af nye enheder.

FASER

Implementering

EFFEKTBESKRIVELSE

Elektrificering vil ikke i sig selv føre til en reduktion i

drivhusgasudledningen, og den kan i nogle tilfælde

føre til en stigende udledning, ved at forbrug der

tidligere var baseret på biomasse overgår til el,

der fortsat er delvist baseret på fossile brændsler.

På lang sigt vil elsystemet dog blive baseret på

vedvarende energi, og i det system er det afgørende

at store dele af energiforbruget overgår til el, for at

udnytte de store mængder vind- og solenergi, vi har

tilgængeligt, og reducere forbruget af knappe bio-

masseressourcer. Således vil elektrificering bidrage

til den langsigtede systembalance.

Store varmepumper i

fjernvarmen (tiltag 2)

Fossilfri spids- og

reservelast (tiltag 6)

Fjernvarme- og

kraftvarme-

produktion

Elektrificering

(tiltag 18)

Fossilfri individuel

opvarmning (tiltag 11)

Varmeforsyning

Fossilfri offentlig transport

(tiltag 22-25)

Transport-

system

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Screening af

elektrificeringspotentiale

Elsystem

Forslaget i dette tiltag er, at denne konkrete imple-

mentering suppleres af en systematisk screening af

• Kommuner kan i deres klima- og energiplanlæg-

ning foretage en screening af mulighederne for

elektrificering ud fra deres basisårsregnskab og

et generelt kendskab til sektoren.

• Forsyningsselskaber kan i deres investeringsplan-

lægning systematisk vurdere, om nye enheder

med fordel kunne baseres på el.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

GASSYSTEMET

Tiltag 19 :

BIOGASPRODUKTION

BESKRIVELSE

Madaffald eller KOD (Kildesorteret Organisk

Dagrenovation) kan med fordel nyttiggøres ved

bioforgasning og bidrager væsentligt i kommuner-

nes indsats i forhold til at nå Ressourcestrategiens

målsætning om 50 % genanvendelse af hushold-

ningernes affald.

Der findes flere bioforgasningsmetoder og tek-

nologier, som i forskelligt omfang behandler eller

sambehandler forskellige typer organisk affald,

herunder KOD. Den mest effektive biogasproduk-

tion opnås ved egentlige bioforgasningsprocesser,

sammenholdt med f.eks. kombineret forgasning/

komposteringsprocesser.

Valg af teknologi og proces afhænger af opland

og beliggenhed. I Jylland og på Fyn er behandling

af gylle et væsentligt incitament for udbygning af

biogasfællesanlæg, et incitament der reelt set ikke

er tilstede i EPT33.

Indsamlet madaffald skal forbehandles, f.eks. ved

pulpning, hvor poser mm frasorteres og pulpen

tilføres til bioforgasning. Ved bioforgasning pro-

duceres ”grøn gas”, som opgraderet kan afsættes

via naturgasnettet (med certifikat), hvor den f.eks.

kan afsættes til transportformål. Afgasset digestat

kan udbringes på landbrugsjord som supplement

eller erstatning for gødning, forventeligt også til

økologiske landbrug, som efterlyser øko-gødning,

når retningslinjerne er endeligt på plads.

Enten skal der etableres yderligere behandlings-

kapacitet på Sjælland, ellers skal den politiske

modstand mod transport af KOD til den behand-

lingskapacitet, der er på Fyn og i Jylland, mindskes.

I praksis bidrager transporten med ubetydelig

miljøbelastning.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Kommuner er ansvarlig for indsamling.

Affaldsselskaber står for omlastning, forbehandling

og evt. behandling.

Private aktører står for indsamling, forbehandling,

og behandling.

Gasselskaber er ansvarlige for opgradering, distri-

bution og afsætning.

Landbruget, som investore, vurderes umiddelbart

at være en mindre relevant aktør i EPT33-området,

dog med lokale undtagelser.

VIRKEMIDLER

Kommunalt- eller affaldsselskabsejede behand-

lingsanlæg er en mulighed.

Private initiativer er afhængige af at kunne sikre

tilstrækkelige mængder KOD over tilstrækkelig

lang tid. Kontraktperioder kan være udfordret af

udbudsregler.

OPP mellem affaldsselskaber, kommuner og private

aktører er en oplagt mulighed, men de nuværende

rammebetingelser vanskeliggør relevante modeller,

der kan sikre tilstrækkelige mængder uden udbud.

Stordrift og puljede mængder kan være relevant,

de forudsætter tværkommunalt eller selskabligt

samarbejde

Aktuel problemstilling

Der findes kun i begrænset omfang behandlingska-

pacitet, som modtager KOD på Sjælland. Hashøj er

et biogasfællesanlæg mens Biovækst er kombineret

forgasning/kompostering. En væsentlig andel af

indsamlet KOD behandles derfor pt. på biogasan-

læg i Jylland.

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

FASER

Implementering.

Madaffald udsorteres og indsamles i stigende grad

fra husholdninger i kommunerne på Sjælland. En

række kommuner er i gang med planlægningen.

Behandlingsløsninger for KOD i hovedstads-

regionen, herunder omlastning, forbehandling

og behandling organiseres forskelligt, men i høj

grad i samarbejde med eller via affaldsselskaber.

Behandlingsløsningen udbydes som udgangspunkt,

mens omlastning og forbehandling i forskelligt

omfang løses lokalt af affaldsselskaber.

Flere affaldsselskaber og kommuner overvejer pt.

den fremadrettede strategi, og der arbejdes f.eks.

med følgende ”spor” :

• Markedsløsning ; udbud af forbehandling og/eller

behandling, med kortere eller længere kontrakt-

længde, i forventning om at markedet etablerer

nødvendig behandlingskapacitet.

• Ejerbaserede løsninger ; kommuner eller

affaldsselskaber som (med)ejere eller partner i

behandlingsløsning (OPP).

Lokalt kan der være fokus på etablering af bynær

behandlingskapacitet, som f.eks. i Københavns

Kommune, mens andre, bl.a. private aktører, foku-

serer på opland for tilførsel og afsætning, men også

adgang til arealer for lokalisering af biogasanlæg.

Madaffald fra erhverv indsamles også i stigende

grad og kan med fordel behandles som KOD.

Kommuner og affaldsselskaber må dog ikke

indsamle eller tilbyde behandling af erhvervsaffald

via kommunale ordninger. I forhold til udbringning

af digestat er sambehandling af KOD og erhvervs-

affald problematisk. De retningslinier der skal

imødegå ”Arla-problematik” er ikke endeligt på

plads fra Miljøstyrelsens side.

De primære barriere vurderes pt at være hvem der

ønsker, kan og må etablere behandlingskapacitet.

Teknologi, affaldsmængder og afsætningsmulig-

heder gas og digestat vurderes principielt at være

tilgængeligt.

EFFEKTBESKRIVELSE

Biogas er en vedvarende og CO

-neutral energikilde,

som også recirkulerer næringsstoffer. Når gyllen

udnyttes i biogasproduktionen, nedbringes også

landbrugets klimapåvirkning, eftersom gyllen

afgasses under kontrollerede forhold fremfor til

atmosfæren.

Biogassen kan med fordel udnyttes særligt i den

tunge transport, hvor elektrificering er vanskeligt

eller væsentligt dyrere. Biogassen kan derudover

understøtte den grønne omstilling, hvor den eksi-

sterende gasinfrastruktur kan lagre store mængder

energi. Gassystemets robusthed har stor værdi

i spidslastsituationer, hvor biogas kan udnyttes

til spidslast el- og fjernvarmeproduktion og i den

individuelle opvarmning som hybridløsning.

Sammenligning mellem bioforgasning og f.eks.

forbrænding vurderes i denne sammenhæng

ikke relevant, ej heller mellem forskellige typer

bioforgasning. Kkomposteringsløsninger vurderes

ikke ”konkurrencedygtige” på gasproduktion.

Effektvurderinger bør derfor fokusere på anvendel-

sen af ”grøn gas”.

Tiltag 20 :

HYBRIDVARMEPUMPER

BESKRIVELSE

En el/gas-hybridvarmepumpe, eller en hybrid-

løsning, er en kombination af en gaskedel og en

luft-til-vand varmepumpe. Varmepumpen fungerer

som primær varmekilde, og gasfyret overtager, når

enten elpriserne er for høje til, at varmepumpen

skal køre eller ved lave udetemperaturer, hvor var-

mepumpens effektivitet og/eller kapacitet bliver for

lav. Derudover kan varmepumpen også styres efter

lokale kapacitetsproblemer i elnettet. I princippet

vil gaskedlen ligeledes forventes at kunne køre som

primær varmekilde, når der er længerevarende

perioder af året med høje elpriser, hvorved der også

kan leveres nedregulering. Kombinationen af gas og

varmepumpe sikrer den optimale og mest effektive

løsning til både opvarmning og brugsvand for den

enkelte husstand. Løsningen kan købes som en

færdig ”pakke”, men det er også muligt at tilkøbe en

varmpumpe til en eksisterende gaskedel, og derved

opnå de samme fordele. Med hybridløsninger er

det muligt for individuelle bygninger at have en

højeffektiv grøn varmeforsyning og samtidig levere

fleksibilitet til elmarkedet, uden at forbrugeren

behøver at bekymre sig om sin varmekomfort, eller

hvorledes omkostningerne optimeres i elmarkedet.

Erfaringer viser, at gasforbruget kan falde med

op mod 85 %. Dette er muligt ved at kombinere

en nyere, men markedsmoden og velafprøvet

teknologi, som en hybridløsning er, og et nyt

forretningskoncept, hvor det er en markedsaktør

(agregator), der ejer og driver varmepumperne og

blot sælger og garanterer varme til forbrugerne.

Markedsaktøren har mulighed for at starte og stop-

pe varmepumperne ift. elpriserne på elbørsen og

at spille med i regulerkraftmarkedet ved at kunne

stoppe alle varmepumper samtidigt, når der er pen-

ge i opreguleringsydelser. I disse tilfælde overtager

gaskedlerne automatisk og sikrer opvarmningen.

Gassen kan dække forbruget i en længere periode

uden vindkraft i systemet, hvilket alternativt ville

kræve ganske store energilagre.

Der er flere niveauer for, hvor ”intelligent” hybridløs-

ningen kan styres. Helt simpelt kan varmepumpen

producere varme baseret på udetemperaturen og

den aktuelle virkningsgrad. Når virkningsgraden

bliver for lav på varmepumpen, vil gaskedelen

automatisk overtage varmeproduktionen.

Samtidigt kan gaskedlen supplere varmepumpen i

spidslastsituationer. Varmepumpen vil således have

en væsentlig mindre spidslastbelastning på elnettet

end en traditionel varmepumpe. Denne løsning kan

relativt simpelt implementeres.

Næste ”niveau” for styring af hybridløsningerne er

at inkludere elprisen, hvor varmepumpen også vil

reagere på lave eller høje elpriser. En sådan løsning

kræver dog mere avanceret styring og måling. I den

mest avancerede og ”intelligente” hybridløsning sty-

res en pulje fra centralt hold, hvorved der kan spilles

ind på regulerkraftmarkedet, og spidsbelastninger i

elnettet kan undgås.

En række aktører under Energi på Tværs arbejder

på at igangsætte et demonstrationsprojekt om en

’hybrid-by’, hvor hybridløsninger testes i en klynge

af boliger, for at vurdere om denne kombination kan

reducere effektbehovet i elnettet.

Særligt perspektiverne i den mest intelligente

styring er relevante i fremtidens energisystem, og

det er også denne fase, som skal testes i praksis i

demonstrationsprojektet.

YDERLIGERE INFORMATION

Grøn gas Danmark :

https ://grongasdanmark.dk/

Biogasbranchen :

http ://biogasbranchen.dk/

Dansk Fagcenter for Biogas :

https ://www.dffb.dk/

HANDLINGSAKTØR & NIVEAU

Som beskrevet er der to ”niveauer”, og projektet

kan også gennemføres på flere måder. Et mindre

projekt vil bl.a. skulle omfatte en teknologileve-

randør og et videnscenter, det kunne f.eks. være

DGC eller TI. En kommunal aktør vil have stor

betydning, da det må forventes, at der bl.a. skal

afholdes borgermøder, udsendes materiale osv.

om demonstrationsprojektet. Kommunen vil kunne

agere som facilitator, og samtidig vise sine borgere

at kommunen tror på ideen og aktivt støtter den.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Hvis demonstrationsprojektet gennemføres i stor

skala, skal væsentlig flere aktører, foruden de

ovennævnte, involveres i projektet. Her vil det bl.a.

være relevant at inddrage f.eks. :

• Gasdistributionsselskab

• Eldistributionselskab

• Region Hovedstaden

• El og gashandelsselskab med balanceansvar

• Rådgivere

For at projektet skal lykkedes, er det nødvendigt

at mange aktører arbejder sammen om projektet.

Der skal foretages målinger på både bruger- og

infrastruktur niveau, hvorfor også meget forskel-

ligartede aktører bør være involveret i projektet.

Afhængigt af projektudformningen kan finansiering

blive nødvendigt, hvorfor finansiering fra f.eks.

EUDP, regionale og europæiske udviklingsmidler

kunne være relevante.

FASER

Demonstration

EFFEKTBESKRIVELSE

Hvis hybridløsninger udbredes i stor stil, vil det

mærkbart biddrage til den grønne omstilling. Der er

i Danmark ca. 400.000 gasforbrugende huse med

et gasforbrug på ca. 500 mio. m

. Hvis samtlige

huse overgår til en hybridløsning, vil gasforbruget

reduceres til omkring 125 mio. m

. Foruden reduk-

tionen i gasforbrug, så vil hybridløsningen også

kunne spille ind i regulerkraftmarkedet med et

potentiale på op mod 440 MW (eller 933,33 MW i

spidslast). Samspillet mellem gas, el og varme vil

øge forsyningssikkerheden, og udnytte gassyste-

mets robusthed.

Med en hybridløsning kan de individuelt opvarmede

huse opvarmes med grøn energi, både når solen

skinner og vinden blæser, men også på overskyede

og vindstille vinterdage.

Tiltag 21 :

REDUKTION AF GASFORBRUGET

I PRODUKTIONSERHVERV

BESKRIVELSE

Produktionserhverv står for omkring 35 % af det

samlede danske gasforbrug fordelt på omkring

22.600 gasinstallationer. Gas er et centralt

brændsel i en lang række produktionsindustrier, der

i 2016 samlet set beskæftigede 144.000 personer

Gasforbruget til proces har de senere år været

svagt faldende. Det skyldes energieffektiviseringer,

lukninger og udflytning. Det bliver i nogen grad

modvejet af et skift fra olie til gas i en del virksom-

heder. Fremadrettet forventes der et nogenlunde

konstant forbrug i erhverv

Det kan, afhængigt af formål, være vanskeligt

at finde teknisk og økonomisk bæredygtige

alternativer til gas. Samtidig kan det være dyrt at

foretage en forceret omstilling, og vanskeligt da

virksomhederne ofte er meget prisbevidste. Det

vurderes at 86 % af gasforbruget til erhverv i 2030

er teknisk konverterbart. De primære alternativer er

el, træflis, træpiller og varmepumpe

• En konvertering til el vurderes at være

meget bekostelig både i nye anlæg og selve

nettilslutningen.

• Konvertering til træflis eller træpiller vil være for-

bundet med øgede omkostninger til håndtering,

drift og vedligehold. Træpiller er formentligt den

teknologi, der bedst kan erstatte gas i de fleste

processer.

• Varmepumper vurderes at være det billigste

alternativ til gas i 2020, men dette er meget

afhængig af hvilken effektivitet (COP), der kan

opnås. Varmepumper er primært relevante ved

lavtemperaturprocesser.

Derudover er der muligheden for tilslutning til

fjernvarmeforsyningen. Det vil afhænge af, hvor høj

en temperatur der efterspørges og af kapacitet,

afstand til nettet og fremløbstemperatur i det

specifikke lokale fjernvarmenet. Hvis det ikke er

muligt at aftage varme fra nettet, kan det dog

stadig vise sig relevant at levere overskudsvarme til

fjernvarmen.

Endelig er der muligheden for at aftage bionatur-

gas fra nettet ved brug af certifikater. Da mæng-

den af grøn gas er begrænset, foreslås det dog, at

dette kun sker for de processer, der ikke er teknisk

konverterbare, eller for hvem konvertering vil føre

til væsentligt højere udgifter og dermed reducere

deres konkurrencedygtighed væsentligt.

Det anbefales at kommuner i deres energiplanlæg-

ning foretager en screening for større industrielle

gasforbrug. Dette kan i udgangspunktet gøres i

kommunens geografiske energibalance og drivhus-

gasregnskab. Hvis der her er et stort gasforbrug

til proces kan kommunen gennem andre kanaler

søge at identificere storforbrugerne. Dette kan

danne grundlag for at gennemføre en dialog med

den enkelte virksomhed om interesse og mulighed

for omstilling til kollektive forsyningssystemer eller

fossilfrie brændsler og subsidiært om levering af

overskudsvarme til den lokale fjernvarmeforsyning.

VIRKEMIDLER

Informationskampagne der fortæller om hybridløs-

ningen og projektet.

Støtteordning så der f.eks. kan gives tilskud, efter-

som nogle forbrugere formentlig vil foretage en

forceret udskiftning af deres nuværende gaskedel.

Projektet vil overordnet bestå af tre etaper :

- Etablering

- Afprøvning

- Rapportering

I den første etape, etablering af projektet, vil

relevante samarbejdspartnere i projektet skulle

identificeres, og der skal opsættes kriterier om f.eks.

forbrug, hustype osv. for området. Derudover skal

relevante byområder med naturgasforsyning også

udpeges, og borgerne i de/det udpegede område

skal informeres om projektet. Når interesserede

borgere har fået installeret hybridløsninger, vil

næste etape igangsættes, hvor selve hybridløs-

ningen afprøves. I denne fase skal relevant data

fra bl.a. brugerinstallationer, komfort, belastning

af el- og gasnet osv. demonstreres og afprøves.

Afslutningsvis skal demonstrationsprojektets resul-

tater rapporteres, og konklusionerne fra projektet

skal offentliggøres.

EFFEKTVURDERING

Gennemførsel af demonstrationsprojektet vil bety-

de, at hybridløsningers påvirkning på infrastruk-

turen i praksis bedre kan konkluderes. Ligeledes vil

samspillet mellem varme-el-gas afprøves i praksis.

Derudover vil gennemførsel af projektet formentlig

også afdække en række praktiske og regulatoriske

forhindringer.

Gennemførsel af demonstrationsprojekt vil

generere mere viden på området for alle aktører.

Forbrugerne vil få erfaringer med hybridløsningen,

der kan deles med andre forbrugere, f.eks. komfort,

økonomi og bekvæmmelighed. Forsyningsselskaber,

kommuner og teknologileverandører og andre

aktører vil ligeledes opnå erfaring med hybrid-

løsningerne, og hybridløsningernes påvirkning af

infrastrukturen kan undersøges nærmere.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Kommunen kan som initiativtager og faci-

litator igangsætte en dialog med relevante

industrivirksomheder.

YDERLIGERE INFORMATION

Grøn Gas Danmark :

https ://grongasdanmark.dk/

VIRKEMIDLER

Dialog og muligvis som varmemyndighed hvis

overskudsvarmen skal anvendes til fjernvarme.

FASER

Implementering

EFFEKTBESKRIVELSE

Ved en reduktion af gasforbruget fører dette

tiltag til en betydelig direkte reduktion af

drivhusgasudledningen.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

YDERLIGERE INFORMATION

Find yderligere information i kildematerialet.

Herudover kan der findes info her :

Grøn Gas Danmark : Faktaark og baggrundsnotat

om gas til erhverv :

https ://grongasdanmark.dk

Energistyrelsen havde frem til februar 2017 en

ordning for VE til proces. Ordningen er nu udløbet,

men baggrundsinformation om VE til proces,

standardværdier og casebeskrivelser er fortsat til-

gængelige på hjemmesiden :

https ://ens.dk/service/

tilskuds-stoetteordninger/ve-til-proces

Dans Gasteknisk Center (DGC) har gennemført

analyser af gasforbruget i Danmarks erhverv og

industri :

https ://www.dgc.dk

TRANSPORT-

SYSTEMET

ROADMAP 2025

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 22 :

MÅL- OG UDBUDSSTRATEGI

BESKRIVELSE

Transportområdet adskiller sig fra de andre områ-

der i Roadmap 2025 på flere centrale områder :

1. For det første er der en længere

omstillingsperiode da målet om fossilfrihed er i

2050, modsat el- og varmesektorerne der skal

være omstillet i 2035.

2. Dertil arbejdes der på transportområdet

med teknologier, der har et langt hurtigere

udskiftningstempo end for eksempelvis

energisektoren. Personbiler udskiftes omtrent

hvert 16 år og lastbiler hvert 8 år, hvilket sammen

med den længere omstillingsperiode giver flere

udskiftninger før målåret.

3. Endelig ligner transportsektoren elsystemet på

den måde, at der er få virkemidler på kommunalt

og regionalt niveau for at fremme at private

borgere omstiller til grønne drivmidler.

Derfor anbefales det frem til 2025 at fokusere på

de flåder af køretøjer kommunerne og regionen har

særligt god mulighed for at påvirke. Det drejer sig

om de køretøjer, kommuner og region selv ejer eller

leaser samt de køretøjer, der anvendes af private

aktører til at levere de transportserviceydelser,

som fx taxa-, bus- og ambulancekørsel, kommuner

og region indkøber. For disse kan der arbejdes

systematisk med et skift af drivmidler gennem en

omstillingsstrategi.

En omstillingsstrategi vil typisk indeholde følgende

delelementer :

• En kortlægning af hvilke transportarbejder der

kan indgå i omstillingsarbejdet. Her kan der tages

udgangspunkt i eksisterende flådeanalyser, hvor

de er tilgængelige. Dertil kan ”Vejledningen for

drivmiddelskift i kommuner og region” anvendes.

• En målsætning for omstillingen, hvor det anbe-

fales at arbejde for, at mindst 50 % af regionalt

eller kommunalt finansierede transport er drevet

af grønne drivmidler i 2025 og 90 % er fossilfri i

2035*.

• En vurdering af transportarbejdets omstillings-

mulighed. Denne vurdering kan baseres på, at

opgaverne rent teknisk ikke kan løses med en el.

eller gasdrevet bil eller, at det kun kan ske ved

en væsentlig prisstigning. I denne økonomiske

sammenligning bør indgå en vurdering af de

øvrige goder som f.x luftforurening, klimaeffekt,

reducerede driftsomkostninger mv., som er

forbundet med skift af drivmiddel.

* Grønne drivmidler er her forstået som andenge-

nerations biobrændstof, biogas og elektricitet. Der

accepteres en længere omstillingsperiode for flåder,

hvor det kan påvises, at det ikke er teknisk hensigts-

mæssigt eller uforholdsmæssigt dyrt at omstille til

grønne drivmidler.

Strategien kan efterfølgende implementeres

gennem konkrete indkøb og udbud hvor Roadmap

2025s tiltag 23, 24 og 25 indeholder konkrete

anbefalinger for henholdsvis egne køretøjer, service-

ydelser og busdrift.

Energi på Tværs har lavet en inspirationskatalog

med analyse af mulighederne for at stille krav via

udbud. Hertil er der udarbejdet fælles kravspecifika-

tioner med konkrete anbefalinger til kravspecifikati-

oner for indkøb af køretøjer med vedvarende energi

som drivmiddel. Det anbefales at disse opdateres

løbende – gerne årligt eller hvert andet år.

Opdateringsarbejdet kan med fordel lægges ind i

en organisation, der arbejder med grøn transport

på tværs af Greater Copenhagen efter inspiration

af det eksisterende initiativ i Region H, Copenhagen

Electric – det regionale elbilsekretariat. Den tvær-

gående enhed skal dække hele Greater Copenhagen

og understøtte den grønne omstilling på tværs af

kommuner og regioner og desuden samarbejde med

interessenter, virksomheder og borgere.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

• Kommuner og region kan vedtage en omstillings-

strategi og målsætning for indkøb af transport-

midler og transportserviceydelser.

• Forsyningsselskaber kan tilsvarende vedtage

målsætninger for egne flåder.

• Tværkommunalt kan der samarbejdes om vide-

reudvikling af vejledninger og opdatering af den

fælles kravspecifikation årligt eller hvert andet år.

YDERLIGERE INFORMATION

Grønne drivmidler til

transportservice

Analyse af mulighederne for at

stille krav til drivmidler i udbud

af transportserviceydelser frem

mod 2025.

PlanMiljø (2018)

VIRKEMIDLER

Tiltaget sigter alene mod kommunernes og

regionens rolle som indkøber af transportmidler og

transportserviceydelser. Virkemidlerne er dermed

alene, at der stilles krav ved indkøb og udbud.

Movia har udarbejdet en trafikplan for omstilling af

busdriften (tiltag 25).

Region Hovedstaden har elbilsekretariat

Copenhagen Electric, der kan vejlede omkring

indkøb af elbiler :

https ://www.regionh.dk/elbiler

FASER

Implementering.

EFFEKTBESKRIVELSE

Tiltaget kan bidrage til et skift til vedvarende energi

i transportsektoren. Dog dækker de kommunale og

regionale flåder en relativt lille del af det samlede

transportarbejde, så tiltagets effekt består særligt

i at udvikle markeder for alternative drivmidler

og udbygge infrastrukturen, så de private flåder

efterfølgende kan omstilles lettere.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 23 :

FREMME AF GRØNNE DRIVMID-

LER I KOMMUNALE OG REGIO-

NALE INDKØB AF KØRETØJER

BESKRIVELSE

Transportsektoren tegner sig for 28 % af energifor-

bruget i hovedstadsregionen i 2012, hvilket for både

persontransporten og godstransporten næsten

udelukkende sker ved brug af benzin og diesel

Vejtransporten i regionen udgør den primære kilde

til energiforbrug på transport, og hovedparten kan

endvidere henføres til individuel transport, hvor

personbiler alene tegner sig for omkring 70 % af

transportsektorens energiforbrug

Første fase af Energi på Tværs formulerede en

målsætning om at have en fossilfri transportsektor

i 2050, hvilket kræver at dette energiforbrug omstil-

les til alternative drivmidler. Første skridt er omstil-

ling af de flåder af køretøjer som kommunerne og

regionerne har stor mulighed for at påvirke : De

køretøjer de selv ejer, de køretøjer de har indflydelse

på gennem udbud og de køretøjer der anvendes i

kommunalt ejede selskaber. Derfor er der i fase 2

af Energi på Tværs formuleret et delmål, hvor det

anbefales, at kommuner og regionen vedtager at

arbejde for, at mindst 50 % af regionalt eller kom-

munalt finansierede transport er drevet af grønne

drivmidler i 2025 og 90 % er fossilfri i 2035.

Dette tiltag peger på muligheder for at fremme

grønne drivmidler i kommunale og regionale indkøb,

her forstået som omstilling af køretøjer i egen flåde.

Der er tale om et teknologiskift, som er afhængigt

af en politisk og økonomisk prioritering i den enkelte

kommune eller region.

Nationalt :

Staten ift. optimering af ramme-

betingelser for grønne drivmidler. Jo flere der

efterspørger køretøjer på grønne drivmidler, desto

større er potentialet for at nedbringe priserne.

rådgive kommuner om skift til grønne drivmidler

på alle typer af køretøjer. Derfor anbefales det,

at der udarbejdes et fælles notat med konkrete

anbefalinger til valg af drivmidler og kravspecifi-

kationer til de forskellige typer udbud, og at dette

notat udbredes blandt kommunerne på et fælles

informationsmøde. Disse kravspecifikationer bør

være præcise på målsætningen om brug af grønne

drivmidler, men samtidig undgå at indskrænke

byderes mulighed for at opfylde de målsatte funk-

tioner på forskellige måder. Den viden, der allerede

er på området, er listet op i afsnittet ”Yderligere

information.”

om nogle biler kan erstattes med cykler, elcykler,

kollektiv transport eller andet.

Test og demonstration

Der kan med fordel afsættes midler til en eller flere

testfaser før en fuld udrulning.

VIRKEMIDLER

Målsætninger og flådeanalyse

Som virksomhed kan kommuner og regioner

beslutte helt eller delvist at omstille egne flåder til

køretøjer på grønne drivmidler. Dette kræver, at der

sættes klare og ambitiøse politiske målsætninger

samt økonomisk opbakning til at indfri disse. Herpå

foretages en grundig kortlægning af kommunens

eller regionens flåde, som danner udgangspunkt for

en plan for omstillingen.

Implementering

Omstilling af større flåder er en kompleks og

tidskrævende proces, som i tilfælde med større

flåder vil være nødvendigt at afsætte flere år til.

Det er vigtigt at afsætte ressourcer til at sikre

ejerskab blandt de medarbejdere, som skal benytte

køretøjerne, i form af udførlige guider, prøveture og

lignende.

Som en del af en omstillingsproces kan det være

en fordel at optimere sagsbehandlingsprocesserne

til f.eks. etablering af infrastruktur, så man undgår

praktiske flaskehalse i implementeringsfasen.

FASER

Analyse

Mange kommuner har allerede lavet en flådeana-

lyse, hvor der er skabt overblik og indhentet data

over egen flåde, kategorier, emissionsoverblik,

brændstofforbrug og kørselsmønstre og behov. Det

er en essentiel basisforudsætning for at kigge på

området, og den skal opdateres løbende, som den

enkelte flåde udvikler sig. Analyser på baggrund

af disse data kan anskueliggøre potentialet for

omstilling ud fra de teknologiske muligheder, som

markedet tilbyder og udvikle en business case på

området. Merprisen skal kunne retfærdiggøres i for-

hold til kommunens behov, fx drivhusgasudledning,

støjreduktion, mindre luftforurening, arbejdsmiljø,

optimering af driften mv. Der kan ofte hentes

besparelser på optimering af kørsel og afvikling

af køretøjer, der sjældent benyttes. En væsentlig

del af en flådeanalyse går i det hele taget på, at

man ikke blot tænker i udskiftning af køretøjer i 1 :1,

men at analysen tager højde for, hvordan man kan

optimere flåden og de transportmidler, der findes

i den. Det er en øvelse at se flåden som en samlet

pulje, bl.a. i forhold til, om der kan undværes, down-

sizes, deles biler mellem afdelinger, med borgerne

mv. Målet er en optimal udnyttelse af alle biler i

flåden. Herudover kan man også med fordel se på,

Løbende samarbejde om fælles krav til

indkøb af køretøjer

At indsamle og vedligeholde den nødvendige viden,

der skal anvendes ved valg mellem forskellige

køretøjstyper og drivmidler kræver en betydelig

indsats. Her kan kommunerne med fordel arbejde

sammen og dele den tilgængelige viden på tværs.

Det kan de gøre ved at deltage i partnerskaber og

netværk omkring omstilling af flåden til at køre på

grønne drivmidler. Kommunerne kan også benytte

sig af SKI, som har en dynamisk indkøbsaftale for

køretøjer. Hvis den enkelte kommune er tilsluttet

aftalen, er den forpligtet til at benytte sig heraf.

Her er det muligt at købe biler på drivmidler som el,

gas, brint, hybrid mv.

Læs mere her :

https ://www.ski.dk/sider/aftale.

aspx ?aftid=50860017

EFFEKTBESKRIVELSE

Omstilling af flåden til alternative drivmidler giver

reduktion af fossile brændstoffer og lokale miljø- og

klimaeffekter.

YDERLIGERE INFORMATION

Herunder er samlet en oversigt til planlæggere og

indkøbere. Den indeholder viden omkring indkøb

og udbud af køretøjer samt hvilke netværk, der

findes til vidensdeling om emnet og hvilke krav,

der kan og skal stilles for at sikre en omstilling af

køretøjsflåderne.

Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over,

hvilke vejledninger der kan anvendes som grundlag

for indkøb af egne køretøjer inden for fire forskel-

lige køretøjskategorier : Personbiler & varebiler,

store varebiler, busser og lastbiler samt non-road

køretøjer.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Lokalt :

Kommuner og region. Dette omfatter de

politiske beslutningstagere, embedsværket og

driftsafdelinger i den enkelte kommune eller region.

Tværkommunalt : Kommunale og regionale netværk

mellem kommuner og regioner

Afsætte midler til fælles notat med

anbefalinger og kravspecifikationer

I arbejdet med at indsamle viden om omstilling

til grønne drivmidler er man Energi på Tværs

partnerskabet blevet opmærksom på, at den

tilgængelige viden på nuværende tidspunkt ikke er

fuldt opdateret og fyldestgørende i forhold til at

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Den anden tabel giver eksempler på køretøjstyper,

der falder i de forskellige kategorier.

De enkelte vejledninger præsenteres kort efter

tabellerne og der er indsat links til, hvor de kan

findes.

Oversigt over vejledninger

Flådens køretøjstyper

Personbiler & varebiler

(<3t)

Store varebiler

Busser & lastbiler

Non-road køretøjer

Relevante vejledninger

A, B, C, D, E, F, J

D, E, F, G, H, J

I, J

overvejelser, der skal gøres ved køb af elbiler. Kan

med fordel anvendes sammen med (A).

https ://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/

elbiler/Documents/Pixiebog %20- %20

Guide %20til %20anskaffelse %20af %20

elbiler.pdf ?rhKeywords=indk %C3 %B8bssam-

arbejdet+for+elbiler %22 %20\l %20 %22sear-

ch=indk %C3 %B8bssamarbejdet %20for %20

elbiler

C. Guide – Anskaffelse af elladere til elbiler :

guide til anskaffelse af elladere, udarbejdet i til-

knytning til vejledning (B) af Københavns Kommune

i september 2015. Den drøfter ladebehov, overve-

jelser omkring gravning og eltavle samt intelligent

eller simpel opladning. Kan med fordel anvendes

sammen med (A) og (B).

https ://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/elbiler/

Documents/Pixiebog %20- %20Guide %20til %20

anskaffelse %20af %20el-ladere %20til %20elbiler.

pdf

D. Guide – Vejen til en grønnere bilpark :

vejledning fra Dansk Elbil Alliance der har fokus på,

hvordan man som stor organisation kan omstille

sin bilpark til el, og i det hele taget optimere brugen

af de biler man har. Selvom den er fra 2013 og flere

af oplysningerne (bl.a. om afgifter) er forældede,

så er der mange gode råd at hente i forhold til

fremgangsmåde.

http ://www.danskelbilalliance.dk/~/media/

DanskElbilAlliance/Dokumenter/

Vejen_til_en_gronnere_bilpark.ashx

E. Udbudsguiden : Biogas som drivmiddel i

offentlige flåder :

En vejledning til proces, plan-

lægningstider og de forskellige skridt i at omstille

til biogas i offentlige flåder. Det er en overordnet

procesvejledning uden kravspecifikationer, men den

er en hjælp til at komme i gang. Den fremhæver, at

det tager lang tid at udforme en god proces mod at

omstille til gasdrevet transport. Fra en kontrakt på

etablering af en gastankstation er underskrevet må

forventes 6-10 måneder inden tankstationen står

færdig.

https ://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites/

Politiske_Internet/Internet/2018/InfRef7894-bilag/

Bilag1835537.PDF

F. Overview of available gas-driven vehicles in

Denmark og kort over gastankstationer i Danmark

udgivet af Biogas2020.

Biogas2020 er et samarbej-

de på tværs af grænser om biogasudvikling i områ-

det Øresund, Kattegat og Skagerrak. I projektet er

der udarbejdet overblik over, hvilke biogasdrevne

køretøjer der er tilgængelige på markedet i 2018.

https ://www.biogas2020.se/wp-content/

uploads/2018/02/54-overblik-over-tilgngelige-gas-

drevne-kretjer-i-danmark.pdf

Ligeledes er der udarbejdet et kort, som giver

overblik over tankstationer, hvor man kan tanke

biogas i norden :

https ://www.biogas2020.se/

kart-over-fyllestasjoner-for-biogass/

G. Biogas til bustransport i region Midtjylland

En rapport stilet til embedsfolk i kommunerne. Den

giver blandt andet en status på gas til transport i

Region Midtjylland, potentialer for gas til buskørsel

samt erhvervspotentialet for gas til buskørsel.

Herudover beskrives et værktøj, som kan bruges til

udarbejdelse af mulighedsanalyser, som skal skabe

et dialog- og beslutningsgrundlag for beslutnings-

tagerne.

https ://www.midttrafik.dk/media/4409/

rapport-biogas-til-buskoersel-i-region-midtjyl-

land-24-11-2015.pdf

H. Trafikplan 2016 :

Movias trafikplan 2016 indehol-

der deres målsætninger og anbefalinger knyttet

til udbud af kollektiv trafik (rutebusser), og kan

anvendes som grundlag for samarbejdet med Movia

om udbud af busruter.

Link :

https ://www.moviatrafik.dk/om-os/

publikationer/trafikplan/trafikplan-2016

I. EU’s non-road rammedirektiv :

For ikke vejgå-

ende køretøjer foreligger der ikke på nuværende

tidspunkt en vejledning til indkøb og brug. Man bør

derfor henholde sig til EU’s rammedirektiv såkaldt

Non-Road mobile machinery (NRMM).

Link :

https ://ec.europa.eu/growth/sectors/

automotive/environment-protection/

non-road-mobile-machinery_da

J. Inspirationskatalog til offentlige indkøbere :

Transportserviceydelser baseret på fossilfrie

drivmidler

Dette katalog er udarbejdet i forbindelse med

Roadmap 2025s tiltag 24 om fremme af grønne

drivmidler i transportserviceydelser. Selvom kata-

loget ikke forholder sig til kommuners og regioners

egen flåde, er der meget viden at hente, i forhold til

hvad der findes på markedet af teknologi. Denne

viden kan også bruges i forbindelse med indløb til

egen flåde.

www.energipåtværs.dk

Eksempler på køretøjstyper, der falder i

de forskellige kategorier.

Flådens køretøjer

Personbiler & varebi-

ler (<3t)

Hjemmepleje, teknik

og miljøkøretøjer, pul-

jebiler til administrati-

onen, borgmesterbiler,

blodprøvebiler.

Varekørsel til

hospitalerne

Renovationskøretøjer,

institutionsbusser,

tunge køretøjer

Landskabspleje som

fx græsslåmaskiner

Store varebiler

Busser & lastbiler

Non-road

A. Netværk Copenhagen Electric, Region

Hovedstaden

Copenhagen Electric inviterer kommuner, regioner

og virksomheder til at deltage i forskellige net-

værk. Her indsamles og deles viden og erfaringer

om anskaffelse, drift og brug af elbiler både i kom-

munalt og privat regi. Netværkene er åbne for alle

kommuner og private virksomheder, der er i gang

med eller har planer om at anskaffe elbiler, eller blot

er nysgerrige for at vide mere om elbiler.

https ://www.regionh.dk/til-fagfolk/

trafik/elbiler/Sider/elbilnetvaerk.

aspx ?rhKeywords=netv %C3 %A6rk+elbiler

Kontakt for Kommunenetværket : Kathrine Fjendbo,

[email protected]

B. Guide – Anskaffelse af elbil :

En guide til anskaf-

felse af elbiler, udarbejdet af Københavns Kommune

i 2015. Den vejleder om afdækning af brugs og

kørselsbehov, rækkevidde, ladetid og en række andre

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 24 :

FREMME AF GRØNNE

DRIVMIDLER I SERVICEYDELSER

Tiltag 25 :

FREMME AF GRØNNE DRIV-

MIDLER I BUSTRANSPORTEN

BESKRIVELSE

Tiltaget peger på muligheder for at fremme grønne

drivmidler i kommuner og regioners indkøb af

transportydelser. Det er et organisatorisk indgreb,

der som oftest vil kræve en politisk beslutning og i

visse tilfælde finansiering.

Test og demonstration

Der kan med fordel foretages et par mindre udbud

med henblik på at teste markedets villighed til at

indfri krav til grønne drivmidler.

BESKRIVELSE

Movias vision er en fossilfri busdrift i 2030. Det er

en del af Movias Trafikplan 2016. Den maksimale

varighed af Movias kontrakter for almindelig

rutekørsel er 12 år. Det betyder, at Movia, fra og

med udbud der har driftsstart i december 2018, vil

stille krav om nuludledning af CO

(fossilfrihed*), når

dette kan ske på en økonomisk bæredygtig måde.

Det vil ske efter aftale med den/de kommuner og

regioner der finansierer buslinjen, Kommuner og

regioner kan også vælge at gå skridtet videre og

stille krav om emissionsfrihed** på de udbudte

buslinjer.

*Fossilfrihed

betyder her, at der ikke anvendes diesel

eller naturgas men derimod et brændstof baseret

på fornybare ressourcer. Det gælder også for f.x

et eventuelt fyr til opvarmning i bussen. En række

tekniske løsninger kan anvendes til at opnå fossilfri

busdrift, herunder busser, som anvender el, brint,

biogas og syntetisk biodiesel.

**Emissionsfrihed er nuludledning af CO

lokal luftforurening fra bussens drivmiddel.

Emissionsfrihed kan med nuværende tekno-

logier alene opnås ved anvendelse af el- eller

brintteknologi.

Movia har besluttet at understøtte udrulning af lej-

lighedsvist opladte elbusser og plugin hybridbusser.

De gennemfører et udbud af en rammeaftale for

etablering og drift af ladestationer samt leverance

af el, der skal gøre det lettere for operatørerne at

byde med elbusser.

eller emissionsfri. Fra udbud til udbud gennemfører

Movia en dialog med de berørte kommuner og

regioner om finansiering af den aktuelle nettoudgift

forbundet med at udbyde buslinjer som fossilfrie

eller emissionsfrie.

Implementering

En fuld implementering vil kræve, at markedet

kan levere transport med grønne drivmidler på

al varetransport. Det har formentlig have lange

udsigter. Det anbefales derfor at arbejde med en

gradvis højere prioritering af miljø frem for pris i

tildelingskriterierne for udbud med konkrete delmål

undervejs. Der kan f.eks. sættes krav til euronormer,

energiklasser, logistik/planlægning mv.

VIRKEMIDLER

Kontrakter på rutekørsel hos Movia løber op til 12 år.

De udbydes med et minimum på 6 år og mulighed

for tre forlængelser a 2 år. Lever operatørerne op til

de stillede kvalitetskrav, har de krav på forlængelse.

Da ikke alle kontrakter bliver forlænget til 12 år, vil

der gennemsnitligt være lidt mere end en tolvtedel

af Movias 1.450 busser i udbud hvert år. Movias

løbende udbud indeholder krav til bussernes

miljøegenskaber. Det er her, der sættes rammer for

bussernes udledninger af CO

, NOX, partikler samt

for støj.

Movia anbefaler, at der stilles funktionskrav og

ikke tekniske krav til bussernes miljøydelse i Movias

udbud af rutekørsel. Ved funktionskrav forstås at

der stilles krav til udledning af emissioner – f.eks.

ingen udledning af CO

eller ingen udledning af

og lokal luftforurening. Ved tekniske krav

forstås at der stilles krav til en ønsket teknisk

løsning f.eks. elbusser, brintbusser eller gasbusser.

Funktionskrav giver busoperatørerne mulighed

for at sammensætte løsninger, hvor Movia på den

mest omkostningseffektive måde får den ønskede

miljøeffekt. På den måde får kommuner og regioner

mest miljø for pengene.

Målet om fossilfrihed kræver aktive beslutninger,

der som udgangspunkt kan øge omkostningerne for

kommuner og regioner. Movias fremskrivninger viser

dog, at meromkostningerne ligger inden for den

usikkerhedsmargen, der under alle omstændigheder

knytter sig til de fremtidige udgifter, fordi udvik-

lingen i lønniveauet, renten og brændstofpriserne

ikke kan forudsiges præcist

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Lokalt :

Kommuner og region. Det omfatter de

politiske beslutningstagere, embedsværket og

driftsafdelinger i den enkelte kommune eller region.

Tværkommunalt :

Kommunale og regionale indkøbs-

samarbejder mellem kommuner og regioner, f.eks.

POGI (partnerskab for offentlig grønne indkøb).

VIRKEMIDLER

Som offentlige virksomheder med indkøbsbehov

kan kommuner og regioner vælge at indarbejde krav

til kørsel med grønne drivmidler i deres udbud.

EFFEKTBESKRIVELSE

Tiltaget understøtter omstillingen til grønne

drivmidler hos vareleverandører. Det kan reducere

brugen af fossile brændstoffer og give en positiv

miljø- og klimaeffekt.

FASER

Analyse

Det er vigtigt med en afgrænsning af, hvilke

sekundære transportydelser man ønsker at sætte

krav til. Det kræver i første omgang en nærmere

kortlægning af kommunens eller regionens indkøb

af transportydelser og en vurdering af, hvilke der

er potentiale i at stille krav til. Kortlægningen kan

resultere i en business case med fokus på effekter,

herunder i særlig grad klima- og miljøeffekter samt

bundlinjeeffekter og evt. en politisk beslutning om

en indsats på området.

YDERLIGERE INFORMATION

Grønne drivmidler til

transportservice

Analyse af mulighederne for at

stille krav til drivmidler i udbud

af transportserviceydelser frem

mod 2025.

PlanMiljø (2018)

Effektvurdering er mulig på baggrund af analyser,

som indgår i tiltaget. Effekten vil være afhængig af

kommunens eller regionens indkøbskapacitet.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Kommuner og regioner i tæt samarbejde med

Movia. Det er i forbindelse med de løbende udbud,

at de berørte kommuner og regioner har mulighed

for at beslutte at udbyde en buslinje som fossilfri

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

FASER

Implementering, som sker ved de løbende udbud af

buslinjer.

EFFEKTBESKRIVELSE

I det fossilfri scenarie er det forudsat, at Movia fra

og med det udbud, der har driftsstart i december

2018, stiller krav om nul-udledning af CO

. Det bety-

der, at busserne vil køre på f.eks. syntetisk biodiesel,

biogas, ethanol, el eller brint.

Resultatet af det fossilfri scenarie vil i forhold til

2008-niveauet være en CO

-reduktion på 55 % i

2020, 77 % i 2025 og 100 % i 2030

Tiltag 26 :

INFRASTRUKTURUDBYGNING

– LETTE KØRETØJER

BESKRIVELSE

Omstillingen af den offentlige flåde skal særligt

bidrage til markedsmodning og udbredelse af den

fornødne infrastruktur til elbiler i hele regionen.

Kommunerne bør sikre, at der er tilgængelig

ladeinfrastruktur i byrum mv., der understøtter

privatpersoners mulighed for opladning af elbiler.

I vidt omfang er en basisinfrastruktur allerede til

rådighed i store dele af projektområdet. En væsent-

lig stigning i indkøb af elbiler kan skabe behov for

yderligere udbygning i tætbebyggede områder,

men også i yderområder hvor der stadig er langt

imellem ladestanderne. Derfor er det centralt, at

kommunerne understøtter infrastrukturudbygning

til grønne drivmidler. Udbygningen skal skabe en

basisinfrastruktur, der gør det muligt for både

kommuner, regioner og private borgere at vælge

køretøjer med alternative drivmidler.

Her behandles særligt følgende infrastruktur :

• Elladestandere til personbiler i offentlige flåder

• Elladestandere til private borgeres personbiler

• Sikre en smidig ansøgningsproces i myndigheds-

behandlingen i alle kommuner, som gør det let og

hurtigt at etablere nye ladestandere for private

aktører.

• Etablering af ladenet : På nuværende tidspunkt er

der stadig dele af projektområdet, som er uden

ladestandere, eller som har meget få. Man kan

derfor med fordel arbejde med en ambitiøs fælles

målsætning om, at projektområdet skal være

dækket af et ladenet, så der er en ladestander

inden for en afstand af højst 15 km, ligegyldigt

hvor man befinder sig i regionen. Tanken om et

ladenet kan med fordel bredes ud til hele landet.

• Formidle viden om ny infrastruktur til borgerne

eller understøtte den oplysning, de private

aktører laver, når de etablerer ny infrastruktur.

I det hele taget bør kommuner og regioner

understøtte oplysning og kampagner, som

foreninger og private aktører sætter i værk i

forhold til at udbrede viden om elbiler, opladning

og ladestandere.

YDERLIGERE INFORMATION

Movia (2016)

Trafikplan 2016

FASER

Tiltagene retter sig mod et tidligt

implementeringsstadie.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

De handlende aktører er kommunerne som

planmyndighed samt kommuner og regioner som

bilejere.

EFFEKT

Med tiltagene for infrastruktur til den lette trans-

port skabes der grundlag for en elektrificering af

privatbilismen.

OBS : Tiltaget skal ses i sammenhæng med de

foregående tiltag, hvor samme effekt evt. allerede

er opgjort.

VIRKEMIDLER

• Kommunerne bør i deres byrumsplanlæg-

ning reservere plads til yderligere fælles

ladeinfrastruktur.

• Ved nybyggeri af lejligheder og erhvervsbyggeri

stilles krav om etablering af elladeinfrastruk-

tur. Alternativt forberede etablering af

elladeinfrastruktur.

• Fokus på samarbejde med private aktører om

etablering af infrastruktur på de mest optimale

steder i forhold til private borgere, bl.a. i allerede

eksisterende byggeri.

YDERLIGERE INFORMATION

• COWI (2015b)

Transport.

April 2015, 18f

• Öresundskomiteen (2015)

Udbredelse af elbiler i

Øresundsregionen,

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 27 :

INFRASTRUKTURUDBYGNING

– TUNG TRANSPORT

BESKRIVELSE

Omstillingen af de offentlige flåder skal særligt

bidrage til markedsmodning og udbredelse af

den fornødne infrastruktur. Det er centralt at

kommunerne understøtter infrastrukturudbygning

til grønne drivmidler. Udbygningen skal skabe en

basisinfrastruktur, der muliggør at vognmænd eller

andre private aktører der sikrer godstransport,

busdrift mv. ligeledes kan vælge køretøjer med

alternative drivmidler. Der er særligt tale om

følgende infrastruktur :

• Elladestandere til tunge køretøjer

• Gastankstationer til større flåder

• Fyldningsfaciliteter til øvrige alternative drivmid-

ler, der er konkurrencedygtige

• Udbud af offentlige flåder, der ønskes drevet

med alternative drivmidler, bør afsluttes mindst

et år før driftsstart, så der sikres tilstrækkelig tid

til etablering af infrastruktur.

• I områder, hvor der ikke er eksisterende offentlig

tilgængelig infrastruktur til påfyldning af biogas

eller andet alternativt drivmiddel, bør der ved

offentligt støttede projekter (f.eks. at kommunen

betaler en merpris i sammenligning med diesel),

gives point i bedømmelsen, hvis der samtidigt

etableres offentlig adgang til infrastrukturen.

På den måde sikres det, at private aktører får

adgang til alternative drivmidler. På den måde

understøttes den grønne omstilling også her.

ENERGI-

BESPARELSER

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

De handlende aktører er kommunerne som plan-

myndighed samt kommuner og regioner som ejere

af køretøjer.

FASER

Tiltagene retter sig mod et tidligt

implementeringsstadie.

EFFEKT

Med tiltagene for infrastruktur til tunge flåder

skabes grundlag for at opfyldelse den foreslåede

målsætningen om, at 50 % af de offentlige flåder

anvender alternative drivmidler i 2025, og at alle

offentlige flåde anvender alternative drivmidler

i 2035. Samtidigt muliggør den etablerede infra-

struktur også, at private aktører kan begynde at

skifte til bl.a. biogasdrevne køretøjer. Tiltaget med-

fører således drivmiddelskift i transportsektoren.

OBS : Tiltaget skal ses i sammenhæng med de

foregående tiltag, hvor samme effekt evt. allerede

er opgjort.

VIRKEMIDLER

• Hvilket alternativt drivmiddel, de enkelte flåder

skal omstilles til, afhænger af kørselstype,

kørselsmønstre, politiske ønsker til reduktion af

klima og lokalforurening samt den økonomiske

ramme, der er for kørslen. Der tages her ikke

stilling til, hvilket alternativt drivmiddel, der skal

vælges eller satses på i forskellige områder.

• Etablering af ellade- og gastankningsinfra-

struktur til større flåder er behæftet med store

investeringer. Med henblik på at sikre bedst mulig

udnyttelse af den infrastruktur der etableres, bør

udbud af geografisk tilknyttede flåder koordine-

res. Hvis der kan træffes forhåndsbeslutning om

drivmiddelvalg på nært forestående udbud, kan

dette tillige medvirke positivt til den økonomiske

konkurrencedygtighed overfor diesel.

YDERLIGERE INFORMATION

• COWI (2015b)

Transport.

April 2015, 18f

ROADMAP 2025

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 28 :

FÆLLES PLATFORM FOR

ENERGIBESPARELSER

BESKRIVELSE

Det anbefales, at der oprettes en fælles platform

for energibesparelser i hele EPT33-geografien.

Det kan evt. ske i form af et sekretariat i stil med

”Copenhagen Electric”.

Den fælles platform skal være ”One-Stop-Energy

Centre” for både information, adgang til rådgivning

samt hjælp til økonomisk støtte. Platformen skal

baseres på uvildig rådgivning og information, og det

bør være en samlende enhed for indsatser i Region

Hovedstaden og Region Sjælland.

Platformen skal lette kommunernes arbejde, og

sikre at indsatser bliver koordineret, effektiviseret

og samtænkt, så kommunerne kan nå længere i

deres energiarbejde end i dag, hvor hver kommune

udvikler arbejdet decentralt med egne værktøjer og

kommunikationsindsatser.

I denne sammenhæng, er der primært fokus på

energiforbruget i bygninger. Det gælder både til

bolig, erhverv og offentlige bygninger. Herunder er

en række konkrete forslag til centrale fokusområder

platformen blandt andet skal bidrage til

(tiltag 30-33) :

• Energitjek af private boliger og erhverv gennem-

ført via partnerskaber.

• Specialindsats overfor erhverv.

• Specialindsats overfor etageboliger –

”Energispring” i hele regionen.

• Intelligent brug af energiforbrugsdata og ener-

gimærker i arbejder med energieffektivisering

(nærmere udspecificeret nedenfor).

Det vil også være et naturligt samlingspunkt for

information, koordinering og tværkommunale

samarbejder, for eksempel ved at

51,52,53

• Formidle og omsætte nationale mål og rammer

til lokale ambitioner og indsatser.

• Fungere som helpdesk eller starthjælp for borg-

ere, der er interesserede i at komme i gang med

energibesparelser.

• Hjælpe med formidling af nationale kampagner

som for eksempel sparenergi.dk og BedreBolig.

• Samarbejde om partnerskaber for informations-

kampagner via fælles tilskudspuljer.

• Sikre synergi med energiselskabernes

spareindsats.

• Bidrage til fælles regionale udbud.

VIRKEMIDLER

Arbejdet med relevante indsatser peger på, at et

overordnet rådgivnings- og informationscenter er et

naturligt udgangspunkt, hvis der skal gennemføres

en slagkraftig, vedvarende og effektiv indsats.

Der har allerede været flere varianter af dette

center de senere årtier.

De har hver gang skabt synlige, målbare og

markante resultater, men er ofte blevet nedlagt,

omstruktureret eller har fået frataget så store dele

af de tildelte ressourcer, at de har mistet deres

gennemslagskraft.

Nu er det tid til at genetablere tankegangen for at

nå de ambitiøse – men bredt anerkendte mål for

reduktion af energiforbrug og konvertering til CO

neutrale energikilder.

På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til,

om centeret skal gennemføre samtlige aktiviteter

under den samme profil. Eller om der arbejdes med

forskellige profiler og ”afsendere” til fx parcelhus-

ejere, udlejere, virksomheder, transport etc. Det

er dog heller ikke afgørende for den principielle

Business Case.

EFFEKTBESKRIVELSE

Centeret anses for at være en hjørnesten i at nå

mål om :

• 15 % reduktion af energiforbruget i bygninger

inden 2025

• CO

-neutral el og varmeproduktion i 2035

• CO

-neutral transport i 2050

Det er afgørende, at centeret får tildelt tilstræk-

kelige midler til at kunne gennemføre en mærkbar

indsats og få den nødvendige tyngde.

Samtidig bør centeret sikres en levetid, der på

sigt matcher de overordnede mål – altså sikres en

levetid minimum frem til 2035. Dog kan det være

et første trin at ansøge til etablering og drift i en

4-5-årig periode – eller frem til 2025, hvor Roadmap

2025 slutter.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Den nye platform er en del af den strategiske

energiplan for EPT33, og det anbefales, at der

etableres et center som led i det fortsatte arbejde.

Centeret skal ikke nødvendigvis forbeholdes Energi

på Tværs – eller Region Hovedstaden. Det bør

så vidt muligt blive et nationalt projekt, som alle

kommuner, regioner, rådgivere og brugere i hele

landet kan trække på og referere til. Det centrale

er dog at sikre etablering og fremdrift, hvor EPT33

evt. kan gå foran og senere udvide platformen til at

dække nationalt.

Det vil det være naturligt, at involvere

Energistyrelsen i en aktiv rolle i at udvikle,

finansiere og drive centeret. Alternativt kan

Region Hovedstaden være et naturligt ankerpunkt.

Koncept, indhold, struktur, drift, tilknytning til The

Global Covenant of Mayors for Climate & Energy

etc. udvikles, så det kan introduceres og sættes i

gang – fx med Greater Copenhagen som platform.

En del af den indledende udvikling bliver også

at skabe en langsigtet finansiering. Det bliver

formodentligt nødvendigt at finde yderligere

ressourcer, derfor kan en række forskellige fonde

komme i betragtning. Det bør vurderes, om det er

muligt at finde en model, hvor energisparemidlerne

finansierer en del af centeret – evt. via forsynings-

selskabernes forpligtelser.

YDERLIGERE INFORMATION

Som det efterhånden er dokumenteret mange

steder, er det en massiv og vedholdende indsats, der

skal til for at sikre en reduktion af energiforbruget i

bygninger med de forventede ca. 15 %. Den opgave

bliver ikke løst uden netop vedholdende og lang-

sigtet fokus og handling. Det er en vedholdenhed,

der er kostbar og ressourcekrævende for den

enkelte kommune.

Det vil være naturligt at tage kontakt til Region

Hovedstaden for sammen at udvikle et projekt,

der kan fungere som et Fyrtårnsprojekt. Derfra

fastlægges det, hvad der skal til, før projektet har

en karakter, der kan sendes som ansøgning – og

forvente støtte.

I den proces skal der bruges en del ressourcer til at

skabe selve ansøgningen. En opgave det kan være

både nødvendigt og hensigtsmæssigt at bede en

rådgiver om at udforme.

For yderligere information se kildehenvisningerne.

FASER

Det er nødvendigt at udvikle en strategi, taktisk

struktur og operationelle handlinger for det kom-

mende center. Den opgave vil typisk kræve en del

ressourcer til konsulenter eller andre.

Dette arbejde vil samtidig fastlægge den optimale

struktur for selve driften : Er det ansatte, er det et

konsulenthus, som står for drift eller hvordan.

Vi foreslår, at projektet udvikles og etableres

med støtte fra ReVuS og Fyrtårnpuljerne. Her

vil der også skulle søges midler til at udarbejde

projektansøgning.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 29 :

ENERGIBESPARELSER I

PRIVATE ENFAMILIEHUSE

BESKRIVELSE

Formålet er at realisere energibesparelser og

reducere CO

-udledning fra energiforbrug i enfami-

liehuse i projektområdet. Ca. 200.000 huse i Region

Hovedstaden har et energimærke D eller derunder.

De bør derfor renoveres inden 2035, hvis vi i 2035

skal bruge 15 % mindre energi. Det er 13.500 pr. år.

Eller 500 pr. kommune (hvis 29 kommuner) om året.

Totaltallet er lidt højere for hele EPT33. Målet er, at

der årligt renoveres ca. 13.500 enfamilies huse med

energimærke D eller derunder frem til 2035 i Region

Hovedstaden/EPT33.

En ”no cure no pay”-model, hvor kommunen kun

betaler for energitjek, der leder til energireno-

veringer, kan også reducere både udgift og øge sik-

kerheden for effekt af de gennemførte energitjek.

For at nå målet, skal en vigtig del af indsatsen være

løbende kommunikation fra rådgivere, kommune, et

eventuelt fælleskommunalt sekretariat, samt andre

relevante aktører som banker, ejendomsmæglere,

byggemarkeder, og ikke mindst forsyningsselskaber.

5. ”Platformen” laver fælles skabeloner til

artikler, annoncer, ”velkommen til kommunen”-

pakker samt breve til e-boks. De identificerer

målgrupper som f.x nye husejere, olieopvarmede

huse, elopvarmede huse, huse med højt

energiforbrug (BBR-energidata), eller huse med

lavt energimærke. Der tages udgangspunkt i

Energistyrelsens analyser og rapporter, som

dannede grundlag for udviklingen af BedreBolig

samt andre relevante datakilder.

Derudover inddrages materiale fra det

Realdania-støttede ”Projekt Boligplan”, som er

i gang med at udarbejde kampagnestruktur og

materiale til boligejere.

6. ”Platformen” skitserer kampagneforløb og

presseplan for radio, tv, lokalmedier og sociale

medier.

7. ”Sekretariatet koordinerer en opstartsplan

for udrulning i hele regionen, så den enkelte

kommune nemt kan tilslutte sig og sikre lokal

gennemslagskraft og effekt.

million der investeres i renovering, kommer der

gennemsnitligt 140.000 kr. tilbage i kommuneskat

på grund af øget omsætning hos håndværkere.

Desuden spares udgifter til bl.a. dagpenge. Ifølge

Dansk Byggeri skabes 1,45 årsværk for hver million

der investeres i renovering.

I den enkelte kommune kan der dog være begrænse-

de midler, overskud og værktøjer til at løfte opgaven

med at få folk til at energirenovere. Ved at lave

en fælles kampagne om energitjek i alle regionens

kommuner, kan vi skabe mere opmærksomhed

blandt borgere og politikere for færre penge. Til

at understøtte kommunerne kan der arbejdes

ud fra den skabelon og drejebog, som Vækst via

Energirenovering allerede har udviklet. Herved gøres

det lettere at få sagen igennem politisk og udføre

en kontinuerlig indsats over en årrække.

FASER

Implementering, gennem følgende skridt :

1. Den foreslåede fælles platform får dette projekt

som en del af deres arbejdsområde. Der kan

evt. laves en tidsbegrænset aftale med en

relevant aktør. Alternativt kan der organiseres et

sekretariat i stil med ”Copenhagen Electric”, hvis

aktiviteten har behov for særligt fokus.

2. Data fra relevante kilder afdækkes, organiseres

og opdateres vedrørende :

- eksisterende erfaringer

- modeller til at finde relevante segmenter og

hustyper

- antallet af årlige hushandler

- nye lånevurderinger med mere i de enkelte

kommuner.

3. ”Sekretariatet” udarbejder en fælles skabelon til

politisk indstilling for at sikre fælles opbakning til

punkt 3.

4. Kommunerne forpligter sig til at tilbyde

energitjek. f.eks. via et fælles udbud, så opgaven

får et omfang, der er attraktivt for rådgiverne

og derfor kan komme ned i pris. Det kan evt.

suppleret med støtte fra forsyningsselskabernes

puljer til energibesparelsesaktiviteter.

Udgangspunktet kan være Energistyrelsens

BedreBolig-koncept.

HANDLINGSAKTØR

NIVEAU

Implementeringen af tiltaget kan løftes af den fæl-

les platform (se tiltag 28). Tiltaget kan også udfø-

res af den enkelte kommune – evt. i samarbejde

med andre kommuner og/eller forsyningsselskaber.

Forsyningsselskaberne kan evt. være medfinansie-

rende via Energisparepoint-systemet.

YDERLIGERE INFORMATION

Dette bør koordineres med flere af de andre cases,

hvor specielt det juridiske grundlag for kommuner-

nes deltagelse i aktiviteterne afklares.

Det afklares også, hvordan et sekretariat bedst

muligt laver et fælles udbud på tværs af en række

kommuner. Alternativt skal det afklares, hvem

der skal udføre opgaven. Det er måske økonomisk

rationelt at løse opgaven internt i sekretariatet eller

ved at trække på ressourcer i forsyningsselskaber

eller andre. Det er ikke nødvendigvis optimalt at

lade eksterne konsulenter løse opgaven.

VIRKEMIDLER

Målet nås ved at udbrede energitjek til alle kommu-

ner i området og få flere boliger energirenoveret.

Hvis vi skal nå målet om 15 % mindre energiforbrug

i 2035, har vi brug for en årlig besparelse på mini-

mum 3.000-4.000 kWh per renoveret bolig. Den

enkelte kommune tilbyder energitjek til boligejere,

det kan evt. gøres gratis i enfamiliehuse.

Hvis et energitjek kan købes for ca. 3.500 kr pr

hus, bliver det i snit 1,75 mio. kr. for kommunerne

om året. En del husejere vil dog gennemføre

renoveringer i forbindelse med andre projekter,

og de vil derfor ikke nødvendigvis ønske et særligt

energitjek. Andre får udarbejdet et energimærke i

forbindelse med salg, og de får ad den vej et billede

af hensigtsmæssige energirenoveringer. Derfor kan

den faktiske udgift blive markant lavere.

EFFEKTBESKRIVELSE

Enfamiliehuse står for 51 % af energiforbruget i

bygninger og 58 % af energiforbruget til opvarm-

ning af bygninger. Der er 292.000 enfamiliehuse i

hovedstadsregionen. Kun 30 % har energimærke A,

B og C. De resterende 70 % skal renoveres inden for

de næste 20 år, hvis vi i 2035 skal bruge 15 % mindre

energi. Det svarer til en investering på omkring

300.000 kr. per hus.

Aalborg Universitet har beregnet, at for hver

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 30 :

GREATER COPENHAGEN

VIRKSOMHEDSPAGT

(COVENANT OF COMPANIES)

BESKRIVELSE

Covenant of Companies etableres som et samar-

bejde, hvor virksomheder kan tilkendegive deres

interesse for klimaet og samtidig få konkret hjælp

til, hvordan de udnytter deres energi mest effektivt.

Konkret koordinerer og organiserer Covenant of

Companies viden, inspiration og rådgivning om

energieffektiv virksomhedsdrift. Ordningen etab-

leres for at skabe ét sted, hvor virksomheder kan

henvende sig for hjælp og inspiration i arbejdet med

energibesparelser.

Tanken med ordningen er, at virksomheder der

deltager kan :

• Kontakte ordningen Covenant of Companies om

konkrete emner, virksomheden mangler informa-

tion om eller inspiration til. Det kan være LED,

varmepumper, grønne lejekontrakter el.lign.

• Underskrive en virksomhedspagt, hvor virk-

somheden både forpligter sig til at fokusere på

energi, CO

, klima og evt. miljø. Derved får de

adgang til konkret støtte og rådgivning. Noget er

gratis – noget er til en konkurrencedygtig pris.

• Skrive under på en bronze-, sølv-, eller guldpagt,

eller de kan på anden vis tilpasse sit engage-

ment efter virksomhedensbehov, situation og

engagement.

• Få konkrete energitjek samt øvrig konkret

hjælp i deres energiarbejde med fx igangsætte

energiledelse.

Det må forventes, at projektet behøver

økonomisk støtte i hele sin levetid. Ud fra en

snæver virksomhedsøkonomisk betragtning vil

energieffektiviseringer og besparelser ikke være

en rentabel investering. Derfor vil virksomhederne

grundlæggende heller ikke afsætte penge og

ressourcer til andre indsatser end naturlig fornyelse

og opgradering. I de situationer er der ingen garanti

for, at energieffektive løsninger vil være det mest

rentable valg. Det er ikke en gang sikkert, at energi

vil være et valgkriterie.Derfor skal der skabes en

langsigtet økonomisk funding.

Energi på Tværs anbefaler, at denne funding sker

bredt og for den fælles energiindsats, så vi undgår

suboptimering og intern konkurrence om de eksi-

sterende ressourcer og økonomiske midler. Derfor

henvises til beskrivelsen af det fælles energicenter

vedrørende finansiering og funding. Når selve

konceptet er i drift, anbefaler vi, at en bred vifte af

konsulenter får mulighed for at certificere sig som

energikonsulenter til virksomheder. I nogle sam-

menhænge vil det være centralt, at virksomhederne

kan trække på eksperter i deres produktionsteknik,

i andre tilfælde er der behov for en bredere og mere

general tilgang til energiforbruget og potentielle

besparelser.

Hensigten er at give virksomhederne et klart billede

af, hvilket niveau de er klar til at engagere sig på.

Det kan være lige fra fx implementering af oplagte

forslag fra en energiscreening, over ønsket om

implementering af energi- og miljøledelse til ”født

grøn og cirkulær” forretningsgrundlag og kultur.

Det kan med fordel være beskrevet som fx Bronze-,

Sølv- og Guldpagt.

Som en del af energitjek skal der indarbejdes et

opfølgningssystem, dels for at sikre at de afdæk-

kede besparelser realiseres, dels for løbende at

inspirere virksomhederne til at gå til næste niveau

af mærkningsordningen.

Dermed er der også skabt mulighed for at følge

op på de konkrete resultater. Erfaringer viser, at

mindst 5-10 % besparelser realiseres ud fra økono-

misk sund fornuft.

• Store virksomheder og produktionsvirksomheder

skal tilbydes rådgivning, der også inddrager

procestekniske perspektiver.

EFFEKTBESKRIVELSE

Virksomheder står for en markant del af det samle-

de energiforbrug. Der er solid dokumentation for, at

en typisk virksomhed kan reducere sit energiforbrug

med 5-20 % med investeringer med en sund økono-

mi og en kort tilbagebetalingstid.

De sidste årtier har også vist, at energi har en for-

holdsvis lav prioritet i virksomhedernes dagligdag.

De samlede energiudgifter udgør typisk kun få

procent af de samlede omkostninger, hvilket gør det

naturligt at fokusere på andre og større udgifts-

poster. Virksomhederne er samtidig en meget

central del af hele energiforbrugscirklen, og for at

indfri regionens samlede CO

-mål, er det en forud-

sætning, at virksomhederne inddrages i udviklingen.

Derfor er det også nødvendigt at betragte dette

segment bredere end blot at fokusere på virksom-

hedernes bygninger og daglige administrative drift.

For at få de optimale resultater, både i den enkelte

virksomhed og i regionen generelt, skal opgaven gri-

bes bredt og holistisk an, så virksomhedens samlede

-aftryk effektiviseres og reduceres.

Der bør også i større grad tænkes rundt om virk-

somheden og ses på kunder og leverandører som

aktører til at generere energibesparelser.

Forskellige aktører har allerede indsatser i gang.

Men al erfaring dokumenterer, at det er nødvendigt

med et konstant pres og fokus på sagen. I de større

virksomheder udgør sparepotentialet så store

beløb i kroner, at nogle leverandører kan skabe en

forretning på området (ESCO, energisparepoint

etc.). Men selv i de situationer er det svært at indfri

det samlede potentiale, svært at sikre at virksom-

hederne etablerer systemer, der sikrer et fortsat og

automatisk fokus, svært at inddrage nye områder

(fx køb eller transport) uden et eksternt pres eller

inspiration. Miljøregistreringer, CSR etc. ser ikke ud

til at gøre opgaven alene.

I mindre virksomheder er de kontante besparelser

typisk så små i kroner, at det ikke er muligt at få

markedskræfter til at realisere besparelserne.

ESCO-casen er sjældent økonomisk bæredygtig,

fordi udgiften til afdækning af potentiale og efter-

følgende arbejdsløn til installation etc. ikke matcher

den samlede besparelse i kroner.

Disse udfordringer ændrer ikke på, at processen

er vigtig og nødvendig for at indfri potentialet

for besparelser og dermed indfri det overordnede

-mål.

God platform findes

Udgangspunktet bør være ”hurtige besparelser” og

”lavthængende frugter”, der bruges som inspiration

og hjælp til ”et godt sted at starte”.

Opfølgning skal inspirere til nye tiltag.

Det er også vigtigt at huske, at der allerede findes

en række løsninger, virkemidler og metoder, som er

udviklet, testet og afprøvet. Det er denne platform,

der skal danne basis for den videre indsats. Flere

kommuner i regionen har nyttige erfaringer, der

bør inddrages i arbejdet med at realisere denne

business case.

FASER

Selve systemet er forholdsvis enkelt og testet over

hele landet :

1. Engager og uddan konsulenter til opgaven

2. Definer hvad tjek og rapport skal indeholde

3. Giv konsulenter økonomisk incitament til at

gennemføre energitjek og skaffe medlemmer til

Covenant of Companies

4. Fastlæg rammer for rapportering, opfølgning og

præmier for løbende udvikling

5. Skab netværk ud fra Covenant-konceptet, så

deltagende virksomheder bevarer interesse,

inspireres til udvikling og løbende holdes til ilden

ud fra det niveau, de har valgt at deltage.

Der skal naturligvis arbejdes bevidst med forskellige

målgrupper :

• Butikker skal tilbydes LED-kampagner og fokus

på ventilation, køling etc. Grønne lejekontrakter

kan ofte være et centralt emne.

• Små virksomheder skal tilbydes effektive energi-

tjek med fokus på hurtige besparelser, og de bør

støttes med genindførsel af de velfungerende

standardløsninger, hvilket også kan effektivisere

indsatserne i store virksomheder.

VIRKEMIDLER

Første skridt : Energitjek i

fremstillingsvirksomheder/handel og

service

Virksomhederne i regionen tilbydes et gratis energi-

tjek, der fx synliggøres via breve fra kommunen. Det

skal sikres, at dette energitjek er udviklet i en proces

og form, der matcher virksomhedernes behov.

Energitjekket følges op af et møde på virksomheden

omkring de foreslåede indsatser. Via energitjekket

får virksomhederne en enkel vej til at komme i gang.

De får en analyse af lavthængende frugter og gode

steder at starte, der fx har kort tilbagebetalingstid.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Det forslås, at ordningen faciliteres under den fæl-

les platform for energibesparelser. Der findes flere

forskellige initiativer, der minder om Covenant of

Companies. Og langt det meste af den information,

der kan være relevant at formidle, er allerede på

plads.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Derfor er det nødvendigt at finde modeller, hvor

offentlige instanser sikrer, at der kanaliseres res-

sourcer, fokus og opmærksomhed hen på området,

og dermed sikrer, at potentialerne indfris.

Det sker effektivt og slagkraftigt ved at samle

alle aktiviteter for virksomhederne under en fælles

paraply. Det giver synlighed, sikrer et solid afsæt

både for mere oplysende og inspirerende aktiviteter

og for konkrete udførende tiltag.

Virksomhedspagten synliggør de NEBs (Non Energy

Benefits), som knytter sig til CSR, miljøbevidsthed

etc. Vi skaber et tog og en bevægelse, hvor det er

klogt at være med : Det styrker image, det er godt

for miljøet, medarbejderne værdsætter det, og det

styrker virksomhedens bundlinje, effektivitet og

miljøaftryk.

YDERLIGERE INFORMATION

Med Covenant of Companies samles de gode

initiativer og tilføres ekstra gennemslagskraft,

styrke og effekt. Med et navngivet projekt eller evt.

sekretariat etableres en paraplyorganisering, som

rækker ud over virksomheder og Danmark og ikke

mindst med kontante ressourcer, der accepterer,

at energieffektiviseringer ikke nødvendigvis har høj

prioritet i den moderne virksomhed. Vi ønsker med

Covenant of Companies at skabe en platform, der

giver de bedste betingelser for succes. Dvs. skaber

energibesparelser i erhverv.

Tiltag 31 :

ENERGISPRING :

PARTNERSKABER FOR

ENERGIBESPARELSER I

FLERFAMILIEBOLIGER

BESKRIVELSE

Energispring skal fremme renovering af etagebyg-

gerier, som både er privat og almennyttigt ejede.

Der etableres to indgange alt efter om bygnings-

ejeren er en stor aktør, som kan drive arbejdet selv,

eller om det er en mindre lokal aktør, som kræver

mere motivation og støtte.

Målet er at renovering tænkes helhedsorienteret, så

energirenovering, vedligehold, komfort og indeklima

tænkes sammen, samtidig med at adfærd og drift

tænkes ind. Ved at samtænke skabes et større

økonomisk råderum, og løsningerne bliver bedre.

Samtidig kan et samlet projekt bedre argumenteres

ind overfor beboere og bestyrelser.

VIRKEMIDLER

Energispring arbejder med forskellige modeller

og med forskellige målgrupper fra de store

bygningsejere pg administrationsselskaber, til de

små privatejede ejerforeninger. Det er dog ligheds-

punkter i forhold til behov for erfaringsudveksling,

udbud af opgaver, motivation af lokale bestyrelser,

adfærdspåvirkning af beboere m.m.

I tilbuddet til bygningsejer indgår at sikre, at

energiforbrugende tekniske installationer bliver

til et optimeret energianlæg, og at de tilbydes og

rådgives om energiovervågningssystemer til at

følge med i ejendommens faktiske energiforbrug

baseret på data fra fjernaflæselig måler. Det

giver mulighed for at indhente det generelt store

besparelsespotentiale ved at optimere driften, og

desuden mulighed for, efter endt renovering og

løbende derefter, at konstatere, om ejendommen

præsterer det forventede lavere energiforbrug og/

eller om, der skal justeres på energiadfærden mv.

Indsatsen spiller sammen med tiltag 32 om et

fælles energimærkeværktøj til benchmark af

energiforbrug.

Målgruppen kan nås via administrationsselskaber

og bestyrelser.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Kommunerne har begrænsede midler til at drive

indsatsen over en længere årrække, hvilket er nød-

vendigt for at nå 2035-målene. Derfor etableres en

struktur, så opgaven i den enkelte kommune bliver

enkel at løfte, samtidig med at der bliver fælles

kræfter til at udvikle og inspirere på både centralt

og lokalt niveau. Energispring kan etableres som et

fælles projekt under den foreslåede fælles platform

for energibesparelser. Der findes forskellige finan-

sieringsmuligheder og aftaler om handlings- og

vedligeholdelsesplaner, så en indsats er lettere

at gennemføre set i forhold til enfamiliehuse og

SMV’er.

De fem partnerskaber støttet af Energistyrelsen

aftaler, hvem der løfter arbejdet med businesscasen

til et sekretariat, der kan arbejde over en længere

periode. Det vil muligvis være behov for midler til at

frikøbe medarbejdere i et mindre omfang.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

FASER

Løsningen er kendt og afprøvet i Københavns

Kommune.

Den fælles platform gør kommunens arbejde

effektivt og dermed realistisk at drive over en lang

årrække (frem til 2025).

Metoden er at :

1. Etablere et partnerskab for branchens store

aktører dvs. store bygningsejere, landsdækkende/

regionale boligadministrationsselskaber,

finansieringsaktører, forsyningsselskaber o.l.

2. Kommuner deltager i partnerskabet evt. med

en underopdeling med nogle møder, der holdes

kun for kommunerne. Det kunne være deres

ejendomsafdelingerne.

3. Partnerskabet understøtter lokale netværk

af bygningsejere og afdelingsbestyrelser,

som henvender sig til lokale bygningsejere,

mindre boligforeninger, lokalafdelinger og

andelsboligforeninger.

Platformen skal :

- Etablere et regionalt partnerskab mellem de

store aktører. Det kan være bygningsejere,

administrationsselskaber, pensions- of

finansieringsselskaber m.m. Modellen er

Energispring, som allerede er etableret i

Københavns Kommune, men det geografiske

område udbredes og flere kommuner deltager.

Herved får andre kommuner også adgang

til de store aktører. Aktørerne skal samtidig

koncentrere deres kræfter et sted frem for at

forholde sig til alle kommunerne.

- Etablere grundlaget for at en kommune kan

drive et lokalt netværk for bestyrelser o.l. på

en overkommelig vis. Målet med netværket

er at motivere og inspirere til renovering

med udgangspunkt i både vedligeholdelse,

energieffektivisering og komfortforbedringer. Det

kan være en opgave at :

• Levere materialer til opstart af netværk

• Levere indhold til 2 – 4 årlige

netværksmøder

• Være ajour med relevante værktøjer til

målgruppen indenfor :

- Rådgivning/gennemgange

- Drift og styring

- Adfærd

- Udbud

• Være ajour med finansieringsmuligheder

• Gennemføre fælles udbud af f.eks.

BedreBolig gennemgange for store

bygninger eller konkrete indsatser, der

effektiviserer bygningernes energiforbrug.

Tiltag 32 :

ENERGIMÆRKEVÆRKTØJ

BESKRIVELSE

Det anbefales, at der gennemføres et fælleskom-

munalt pilotprojekt med udvikling af et bench-

markingværktøj for energibesparelser i private

og offentlige bygninger. Dette værktøj bør koble

tilgængelige data for den enkelte bygning, såsom

BBR, energimærkerne og øvrige analyser i et lettil-

gængeligt GIS-baseret værktøj. Via værktøjet skal

man kunne undersøge eksempelvis hvilke bygninger,

der har vinduer af en dårlig kvalitet og som trænger

til udskiftning. Værktøjet skal bruges som et

redskab til at undersøge, hvor der på kommunernes

ejendomme er det største energipotentiale, og end-

videre udvikle og målrette indsatser i kommunernes

vedligehold derefter.

Værktøjet vurderes til at kunne skabe væsentlige

forbedringer i kommuners drift og vedligehold af

egne bygninger. Informationerne fra værktøjet vil

også kunne tilbydes private bygningsejere og kan

indgå i det løbende arbejde med at energieffektivi-

sere både private og offentlige bygninger.

VIRKEMIDLER

Værktøjet vurderes til at kunne skabe væsentlige

forbedringer i drift og vedligeholdelse af egne

bygninger ved bl.a. at :

• Skabe et søgbart værktøj, der både via excel-ark

og GIS-kort kan benchmarke bygninger.

• Skabe et værktøj, der letter kommuners vedlige-

holdelse ved fx at give driftsafdelinger mulighed

for at lave realistiske og konkrete drift- og

vedligeholdelsesplaner.

• Skabe besparelser i mandetimer på opdatering

af databaser over bygninger, da data skal kunne

hentes automatisk, hvilket betyder en konstant

ajourføring.

EFFEKTBESKRIVELSE

Etagebyggeri udgør 20 % af energiforbruget i byg-

ninger, hvorfor det er en nødvendig målgruppe at

arbejde med. Tilgangen skal danne et grundlag for

at kommunerne kan engagere bygningsejere og de

ansvarlige til at renovere med fokus på både energi

og andre gavnlige effekter (NEB) og herved fremme

viden og motivation for renovering.

YDERLIGERE INFORMATION

https ://www.kk.dk/energispring

FASER

Følgende faser anbefales :

• Konsulentmidler søges

• Kommuner udvælges

• Pilotfase

• Evaluering

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Der er tale om et tværkommunalt samarbejde der

bør organiseres i et fælles pilotprojekt under den

fælles platform for energibesparelser. Pilotprojektet

skal foretage en markedsafdækning og på den

baggrund igangsætte et samarbejde med relevante

udviklere.

EFFEKTBESKRIVELSE

Gennem smart vedligeholdelse af kommunale

bygninger og et værktøj kommuner kan benchmarke

sig med, kan der realiseres flere energibesparelser

og derigennem kan energiforbruget og dermed

drivhusgasudledningen nedbringes.

INFORMATION

Hvidbog

Brug af energiforbrugs-

data fra private borgere til

strategisk energiplanlægning og

energispareformål

Energi&Miljø (2018)

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 33 :

ENERGIBESPARELSER I

KOMMUNALE OG REGIONALE

BYGNINGER

BESKRIVELSE

I mange kommuner foregår der allerede et stort

arbejde med at energirenovere egne kommunale

bygninger. Men flere undersøgelser peger på, at

behovet fortsat er stort de kommende mange år.

Senest har en undersøgelse fra Aalborg Universitet

vist, at der i den danske bygningsmasse bør spares

35-40 % af varmeforbruget frem mod 2050, for

at gøre den grønne omstilling billigst mulig. For

som vi ved, så er den billigste energi den, som ikke

er nødvendig at producere. Der vil således i årene

frem fortsat være behov for store investeringer i

energibesparelser ude i kommunerne.

Arbejdet med energirenoveringer finder ofte sted

i sammenhæng med, at der foretages almindeligt

vedligehold af kommunens bygninger. Men ifølge

Dansk Byggeri er der lige nu et vedligeholdelses-

efterslæb på 50 milliarder i offentlige bygninger,

hvoraf kommunerne står for de 74 %. Derfor er

der mange rentable energiprojekter, der ikke bliver

gennemført.

Dette tiltag sigter mod at alle kommuner udarbej-

der energispare-handlingsplaner, der indeholder

klare mål for kommunens energispareindsats, og

anvisninger til hvordan disse mål kan nås. Den

fælles platform for energibesparelser kan i den for-

bindelse medvirke til videndeling om best practice.

VIRKEMIDLER

Dette tiltag sigter primært mod at tilskynde

kommunerne til at få udarbejdet ambitiøse ener-

gihandlingsplaner. Disse planer bør indeholde flere

elementer.

Det anbefales at kommunerne foretager en bereg-

ning af energibesparelsespotentiale for alle kom-

munens egne bygninger. Det kan være vurderet på

baggrund af det nuværende energiforbrug af el, gas

og fjernvarmeforbrug samt BBR data om boligtype,

opvarmningsform og byggeår. Samt ikke mindst

ud fra et kendskab til energibesparelsernes effekt i

forhold til den nødvendige relevante merinvestering.

Kommunen bør prioritere energirenovering af de

bygninger, der har den laveste energieffektivitet.

I det hidtidige arbejde med energirenoveringer i

kommunerne, er der især blevet lagt vægt på at

sikre en række øjeblikkelige energibesparelser gen-

nem optimeret drift. Typisk ved at se på de tekniske

installationer som fx varmeanlæg, ventilation,

belysning osv. Her har været et stort potentiale for

øjeblikkelige besparelser, med en god rentabilitet.

Men mange af disse lavthængende frugter er blevet

høstet i de fleste kommuner.

En yderligere reduktion af bygningernes varmefor-

brug, vil derfor kræve en ny fase, hvor efterisolering

får stor vægt. Men det er relativt omkostningstungt

at gennemføre sådanne varmebesparelser. Det er

derfor vigtigt, at en opgradering af klimaskærmen,

ved fx at efterisolere lofts- og gulvkonstruktioner

samt udskifte vinduer, bliver tænkt med, når der

foretages løbende vedligehold og forekommende

renoveringer af bygningerne.

Bygningernes energiforbrug kan også reduceres

ved at optimere driften af de energitekniske

installationer. Her kan energistyring gennem målere

spille en vigtig rolle. Men en lige så vigtig rolle spiller

de af kommunens medarbejdere, der har opgaven

med overvågning, fejlfinding og driftoptimering af

de tekniske installationer. Derfor spiller rådgivning

og sparring af kommunens driftmedarbejdere en

væsentlig rolle ift. at nå energisparemålene.

Udover egne bygninger, bør kommunerne også

stille energieffektiviseringskrav til udlejere af de

ejendomme, hvor kommunen lejer sig ind.

Kommunerne har fri låneadgang til investeringer i

energirenoveringer i egne bygninger. Og det er der-

for oplagt, at kommunen selv står for identificering

og gennemførsel af de konkrete energirenoveringer.

Nogle kommuner har også haft gode erfaringer

med at gennemføre energibesparelser i samarbejde

med private aktører, typisk i ESCO-projekter. Det er

imidlertid vigtigt at sikre, at kommunen ikke taber

ejerskab over energispareindsatsen og udhuler

sine egne kompetencer. Derfor sigter dette tiltag

også mod at etablere et vedholdende samarbejde

kommunerne imellem, hvor der kan videndeles og

foretages sparring omkring best practices i arbejdet

med energirenoveringer af egne bygninger.

Som et led i arbejdet med energibesparelser i

egne bygninger kan der høstes betydelige CO

reduktioner. Det er derfor oplagt at kommunerne

bliver DN Klimakommuner eller Klimakommune

Plus+, hvis ikke de i forvejen er det. På den måde

forpligter de sig til et ambitiøst mål for nedbringel-

se af CO

-udslippet i kommunen som virksomhed.

EFFEKTBESKRIVELSE

Gennem udarbejdelse af energihandlingsplaner

styrkes kommunernes fokus på at gennemføre

energibesparelser i egne bygninger. Både gennem

optimeret drift og ved opgradering af klimaskærm

i forbindelse med den løbende renovering af

bygningerne. Ambitiøse mål for nedbringelse af

-udslippet i kommunen som virksomhed kan

også medvirke til at fastholde det politiske fokus på

løbende at få energirenoveret egne bygninger.

YDERLIGERE INFORMATION

Modeller for energibesparelser i kommunale

bygninger :

https ://sbi.dk/Assets/Modeller-for-

energibesparelser-i-kommunale-bygninger/

sbi-2013-24.pdf

Energiledelse i kommuner :

https ://sparenergi.dk/

offentlig/kommuner/energiledelse-egne-bygninger

Klimakommune :

http ://www.dn.dk/om-os/

projekter-og-kampagner/klimakommuner/

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Kommunerne anbefales at vedtage eller revidere

energispare-handlingsplaner, med ambitiøse mål

for energibesparelser i egne bygninger.

Tværkommunalt skal der sikres videndeling og spar-

ring via den fælles platform for energibesparelser.

FASER

Implementering

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

NOTER :

Tiltag 34 :

ENERGIBESPARELSER I

UDENDØRS- OG VEJBELYSNING

BESKRIVELSE

Kommunerne kan spare op til 50 procent af

energiforbruget til belysning, ved at udskifte den

gamle gadebelysning ud med LED-belysning. Ifølge

beregninger fra Ingeniørforeningen kan en typisk

dansk kommune med et skift til LED-armaturer

reducere sit årlige energiforbrug til vejbelysning

med 50 procent. Der er altså potentiale for store

energibesparelser og økonomiske gevinster, hvis

kommunerne prioriterer det. Som et eksempel

så sparer Københavns Kommune nu 12,8 mio. kr.

på den årlige elregning, efter de har udskiftet

19.000 ud af 45.000 lysarmaturer med nye

LED-installationer.

Udover vejbelysningen er der også andre udendør-

sarealer, hvor kommunen med fordel kan prioritere

at få energirenoveret belysningen. Det er fx omkring

offentlige bygninger, sportshaller og lignende.

I en del kommuner er der allerede taget initiativ

til at få renoveret udendørs- og vejbelysning. Men

processen kan med fordel accelereres på tværs af

EPT33.

De enkelte kommuner, der endnu ikke har fået

udskiftet deres udendørs- og vejbelysning til

LED-armaturer, bør prioritere dette. Med afsæt i

igangværende initiativer på vejbelysningsområdet

og DOLL-projektet, som fokuserer på at øge viden

om og demonstrere LED-belysning anbefales det

desuden, at den fælles platform arbejder med

at afdække områder, hvor en ekstra indsats kan

fremme omstillingen af udendørsbelysningen.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

Energistyrelsen (2013) Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Vejledning i analyser af systemændringer og scenarieanalyser.

Københavns Kommune (2017) CPH Climate Plan. Roadmap 2017-2020.

http ://ghgprotocol.org/policy-and-action-standard (November 2017).

Region Hovedstaden (2015) Virkemidler på vej mod et fossilfrit energi- og transportsystem i 2050

Region Hovedstaden (2015) Virkemidler på vej mod et fossilfrit energi- og transportsystem i 2050, Ea (2015) Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af

energisystemet.

Ea (2015) Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af energisystemet.

Ea (2015) Lokale vedvarende energiressourcer.

Ea (2017) Region Hovedstadens kollektive energiforsyning – overblik over planlagte anlæg.

Eriksen, R.B. (2016) Drejebog for solvarmeanlæg. Dansk Fjernvarme

Ea (2015) Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af energisystemet.

Ea (2015) Lokale vedvarende energiressourcer.

Ea (2015) Affald.

Dansk Affaldsforening (2017) ARGO. Dansk Affaldsforening : https://www.danskaffaldsforening.dk/om-os/medlemmer/argo (20. november 2017)

COWI (2017) Fremtidig varmeforsyning i Hovedstadsregionen

Ea (2015) Regional fjernvarmeanalyse.

Energistyrelsen (2017) Stamdataregister for vindmøller.

Ea (2015) Lokale vedvarende energiressourcer.

Ea (2015) Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af energisystemet.

Energistyrelsen (2017) Stamdataregister for vindmøller.

Kjær, T. (2017) Vindkraften i Roskilde. Potentialer ved modernisering eller udskiftning af bestående møller, Roskilde Universitet

Anker, H.T. (2017) Kommuneplanlægning for vindmøller. Policy Brief #1. Københavns Universitet

Clausen, L.T. (2017) Borgerdeltagelse i vindmølleplanlægning. Policy Brief #4. Københavns Universitet

Kirkegaard, J.K. (2017) Paradigmeskift i dansk vindkraft – kampen om projektudviklerens rolle. Policy Brief #5. DTU Vindenergi.

Clausen, L.T. (2017) Borgerdeltagelse i vindmølleplanlægning. Policy Brief #4. Københavns Universitet

Anker, H.T. (2017) Kommuneplanlægning for vindmøller. Policy Brief #1. Københavns Universitet

Clausen, L.T. (2017) Borgerdeltagelse i vindmølleplanlægning. Policy Brief #4. Københavns Universitet

Erhvervsstyrelsen (2015) Netværksbaseret planlægning – med deltagelse af borgere og andre aktører, Erhvervsstyrelsen

Region Hovedstaden (2015) Virkemidler på vej mod et fossilfrit energi- og transportsystem i 2050.

Mathiesen, B. V., David, A., Petersen, S., Sperling, K., Hansen, K., Nielsen, S., Lund, H. & Neves, J. B. D. (2017) The role of Photovoltaics towards 100% Renewable

energy systems : Based on international market developments and Danish analysis. Department of Development and Planning, Aalborg Universitet.

Mathiesen, B.V. & K. Sperling (2017) Ny analyse : Vi har brug for solcellerne – og solcellerne har brug for ny politik. Altinget : energi og klima

Gate 21 (2017) Energisystemet i 2050 – hvilken rolle spiller solceller?, Gate 21

Mathiesen, B. V., David, A., Petersen, S., Sperling, K., Hansen, K., Nielsen, S., Lund, H. & Neves, J. B. D. (2017b). The role of Photovoltaics towards 100% Renewable

energy systems : Based on international market developments and Danish analysis. Appendices Report. Department of Development and Planning, Aalborg

Universitet.

Mathiesen, B. V., David, A., Petersen, S., Sperling, K., Hansen, K., Nielsen, S., Lund, H. & Neves, J. B. D. (2017) The role of Photovoltaics towards 100% Renewable

energy systems : Based on international market developments and Danish analysis. Department of Development and Planning, Aalborg Universitet

Den Store danske (2018) Elforsyning. http ://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Kraftforsyning_generelt/elforsyning (Marts 2018).

Lindboe, H.H. (2018) Opsamling fra gasmøde 11. januar og elmøde 6. februar. Notat af 5. februar 2018, Energi På Tværs 2

Energistyrelsen (2014) Analyse af elnettets funktionalitet, Energistyrelsen

Grøn Gas Danmark (2017) Baggrundsnotat : ”Fleksibilitet med grøn gas”

Energinet (2017) Analyse : Anvendelse af gas i et bæredygtigt energisystem

IEA (2017) Energy policies of IEA countries – Denmark 2017 Review. International Energy Agency.

Grøn Gas Danmark (2017) Baggrundsnotat : ”Virksomhedernes afhængighed af gas”, Grøn Gas Danmark

Energinet.dk (2015) Gassens rolle i omstillingen

Grøn Gas Danmark (2017) Baggrundsnotat : ”Virksomhedernes afhængighed af gas”, Grøn Gas Danmark

COWI (2015) Regionsrapport.

COWI (2015) Transport.

Movia, trafikplan 2016

Movia, Trafikplan 2016

Ea (2015), Energibesparelser.

Region Hovedstaden (2015) Virkemidler på vej mod et fossilfrit energi- og transportsystem i 2050

Energi På Tværs 2 (2016) Energi på Tværs – fase 2. Opsamlingsnotat af 5. oktober 2016. Energi på Tværs 2

VIRKEMIDLER

De kommuner, der endnu ikke har fået sat skub i

energirenoveringen af udendørs- og vejbelysningen

kan spare med andre kommuner i regionen, der

succesfuldt har fået igangsat denne proces.

Den fælles platform for energibesparelser kan

understøtte denne indsats

Det er også oplagt, at der gøres brug af den viden

og erfaring DOLL – Danish Outdoor Lighting

Laboratory – har på området.

FASER

Implementering

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

EFFEKTBESKRIVELSE

En udskiftning af den gamle udendørs- og vejbe-

lysning til nye LED-armaturer, vil medvirke til at

sænke kommunens elforbrug markant. Foreløbige

erfaringer og beregninger viser desuden, der er tale

om en meget rentabel energirenovering.

YDERLIGERE INFORMATION

Så mange LED-lamper er der i hovedstadsområdet :

https ://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstads-

omraadet/flere-kommuner-taender-energiven-

lig-gadebelysning

DOLL – Danish Outdoor Lighting Laboratory :

http ://www.lightinglab.dk/

Roadmap 2025

Udgivet af i Maj 2018 af Gate 21, Liljens kvarter 2, 2620 Albertslund.

Telefon : 3111 4040, E-mail : [email protected], web : www.gate21.dk

Udarbejdet i et samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber i projektområdet, samt Region Hovedstaden og Gate 21, samt baseret på leverancer fra

eksterne konsulenter.

Denne rapport er udarbejdet som led i projektet Energi på Tværs 2, i et samarbejde mellem de deltagende kommuner, forsyningsselskaber, Region Hovedstaden og

Gate 21. Rapporten sammenfatter projektet og er et inspirationsoplæg til videre anvendelse. Projektdeltagerne kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlige for

informationer leveret som en del af dette projekt herunder brugernes anvendelse af den strategiske energiplan, dens baggrundsrapport og vejledninger eller for

brugbarheden af de informationer og det materiale, som er offentliggjort på energipåtværs.dk

Region Hovedstaden har støttet Energi på Tværs økonomisk.

Læs mere om projektet og find supplerende materialer på : www.energipåtværs.dk.

HANDLINGSAKTØR OG NIVEAU

Kommunerne anbefales at prioritere arbejdet med

at renovering af udendørs- og vejbelysningen. Den

fælles platform for energibesparelser hjælper med

at afdække områder, hvor en ekstra indsats kan

fremme denne omstilling.

ROADMAP 2025

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Design og produktion : Westring kbh