EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 302: Henvendelse af 19/6-18 fra Individuel Energi om fleksibelt elforbrug

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 302
Offentligt

ANLÆGSBESKRIVELSE

Vallekilde Højskole, Hørve

Januar 2014

Beskrivelse af ny energicentral

og beregning af CO

-besparelse

Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm • Tlf. 2016 9600 • www.dgc.dk • [email protected]

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 302: Henvendelse af 19/6-18 fra Individuel Energi om fleksibelt elforbrug

Vallekilde Højskole

Vallekilde Højskole består af en rødstenshovedbyg-

ning (tegnet af arkitekt Martin Nyrop) opført i 1876

og en separat træbygning (sportshal mv).

Byggeriet har egen naturgasforsynet varmecentral.

Denne er installeret i en fritstående bygning, der

tidligere har huset tekniske installationer for en vind-

mølle på stedet. Højskolen får også varmeforsyning

fra et solvarmeanlæg. Dette har tilkoblet en 3000

liter vandtank.

FAKTA OM KRAFTVARME

Et kraftvarmeanlæg producerer

både el og varme, såkaldt sampro-

duktion. Ved samproduktion spares

der primærbrændsel i forhold til

separat produktion af el og varme.

Derfor har samproduktion ved kraft-

varme haft høj prioritet i Danmark,

først på mange af de store kraft-

værker, siden på mange decentrale

enheder opstillet på fjernvarme-

værkerne. Når der spares brændsel,

opnås også en CO

-reduktion; denne

-besparelse er forsøgt bestemt

for det helt aktuelle anlæg sidst i

denne præsentation.

Varmecentral og varmeforsyning

Varmeforsyningen til skolen sker fra egen natur-

gasfyret central og fra det nævnte solvarmeanlæg.

Rumopvarmning sker via radiatorer/konvektorer og

varmtvandsforsyning via et antal varmtvandsbehol-

dere, de fleste placeret decentralt i byggeriet.

Varmecentralen har tidligere udelukkende været

udstyret med gasfyrede kedler. Nu er der installeret

EC POWER-minikraftvarmeenhed til produktion af

el og varme. Kraftvarmen arbejder som grundlastvar-

meforsyning. Er der brug for yderligere varme sup-

plerer gaskedlen, læs mere under ”Driftsstrategi”.

Varmecentralen tilses og passes af en fagkyndig

varmemester, der er ansat på højskolen.

Varmecentralen. Til højre i billedet ses gaskedlen, midt i billedet

kraftvarmeenheden, og til venstre ses styringstavle på væg samt

vandtilkoblingsmodulet forrest.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 302: Henvendelse af 19/6-18 fra Individuel Energi om fleksibelt elforbrug

Eksempel på elforbrug over et døgn

i efteråret.

Driftsstrategi mv.

EC POWER-enhedens drift afpasses automatisk efter

det aktuelle varmebehov, og det undgås, at el ekspor-

teres. Når el produceres til eget forbrug fortrænges

indkøb af el, og værdien pr. produceret kWh er der-

for høj for en institution som denne. El, der ekspor-

teres via det offentlige net, får man en meget lavere

pris for.

EC POWER-enheden starter typisk automatisk tidligt

om morgenen og kører så høj last, som der er varme-

lastmæssig mulighed for, dog således at der ikke sker

el-eksport til eldistributionsnettet. På denne vis opnås

et højt årligt driftstimetal; for året 2013 opnåedes

eksempelvis 7626 driftstimer.

Der er typisk brug for mere varme, end kraftvarme-

enheden kan levere, og dette leveres så af gasked-

len. Gaskedlen vil på denne måde kunne arbejde på

laveste effekttrin, hvorved røgtabet for kedlen holdes

så lavt som muligt. Samtidig har gaskedlen en fuld-

lastydelse, så den vil kunne levere den fulde varmeef-

fekt til skolen, hvis kraftvarmeenheden er stoppet.

Kraftvarmeenheden er fjernovervåget fra leverandø-

ren EC POWER. Der er tegnet en servicekontrakt, som

sikrer fejlafhjælpning inden for et specificeret tids-

rum. Kontrakten dækker også udgifter i forbindelse

med planlagt og uplanlagt service. Der er separat

gasmåler til henholdsvis kedler og gasmotorer.

Driftsøkonomi

Den nuværende EC POWER-enhed har mange årlige

driftstimer. For år 2013 opnåedes i alt 7626 driftsti-

mer og en samlet årlig elproduktion på 90.645 kWh.

Gennesnitsbelastningen har været 11,9 KWh/h, dvs.

tæt på fuldlast, som er en ydelse på ca. 13 kWh/h.

Den simple tilbagebetalingstid er mindre end 5 år for

denne forholdsvis klassiske minikraftvarme-

installation.

Planlægning, indkøb og forhandling af service-

kontrakt er foretaget af og på initiativ fra Vallekilde

Højskole selv.

Tekniske data, ydelse mv.

Kraftvarmeenhed EC POWER XRGI 13

Varmeydelse: 17 – 29 kW

Elydelse:

4 – 13 kW

Er installeret med EC POWER-styretavle og

vandtilkoblingsboks.

Realiseret drift på EC POWER-enheden i 2013

Produktion i 2013

Antal driftstimer

Elproduktion

Varmeproduktion

Gennemsnitslast ved prod.

Driftstid af året

kWh

7626

90.645

216.631

11,9

Ydelse

Røgtab

Viessmann-gaskedel Paromat-Triplex-RN,

Riello R.B.L RS 28 brænder

Totrins gaskedel, ikke-kondenserende.

Trin 1

195

4,3

Trin 2

130

3,2

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 302: Henvendelse af 19/6-18 fra Individuel Energi om fleksibelt elforbrug

-besparelse

Et minikraftvarmeanlæg producerer både el og

varme. Den el, der produceres lokalt, skal så ikke

længere produceres andre steder.

Den gennemsnitlige CO

-emission for en produceret

kWh el i Danmark er anvendt til beregning af CO

besparelsen, ved at den el, som minikraftvarme-

anlægget producerer, nu ikke skal produceres på

vanlig vis.

Gennemsnitstallet for CO

-emissionen indeholder

også den del af elproduktionen i Danmark, der

foregår fra CO

-neutrale kilder som vindkraft, sol-

celler, vandkraft og CO

-neutrale brændsler (halm,

flis, biogas, affald mv.). Man kan argumentere for,

at man næppe stopper en vindmølle, solceller eller

dansk vandkraft-el grundet produktionen på mini-

kraftvarmeenheden. Det vil højst sandsynligt være

fossilt baseret produktion og formentlig de mere in-

effektive anlæg af disse, der stoppes eller får ”skruet

ned for lasten”. Da ville man kunne tillægge pro-

duktionen på minikraftvarmeanlæggene væsentlig

større CO

-værdi, helt op mod ca. 750 g/kWh ifølge

Energistyrelsen.

Man kan også anføre, at når el nu produceres og

anvendes samme sted, skal den ikke transporteres via

transmissions- og distributionsledninger i elforsynin-

gen. Hermed spares et transmissionstab og dermed

også den CO

, der er medgået til produktion af den

tabte el; dette er p.t. ikke talsat i nærværende

beregning.

Der skal naturligvis tages hensyn til, at der er et

større gasforbrug

på minikraftvarmeanlægget, end

hvis gassen alene var gået til en kedel til varmepro-

duktion. Emissionen af CO

fra denne ekstra gas skal

derfor retfærdigvis indgå i regnskabet, og denne

emission fratrækkes derfor den tidligere beregnede

besparelse. Dette er gjort i nedenstående beregning.

Vallekilde Højskoles CO

-besparelse

FAKTA OM CO

-EMISSION

Ifølge Energinet.dk er den gennem-

snitlige CO

-emission for en produce-

ret kWh el i Danmark ca. 500 g/kWh.

Gennemsnit for fossil elproduktion i

Danmark er ca. 750 g/kWh.

Disse tal er anvendt til beregning af

-besparelsen på minikraftvarme-

anlægget.

Kilde: Energinet.dk, Miljørapport 2012

For minikraftvarmeanlægget på Vallekilde Højskole

kan for el- og varmeproduktion samt gasforbrug i år

2013 på denne vis beregnes en CO

-besparelse på:

17-39 ton CO

pr. år

afhængig af, hvilket emissionstal der anvendes for

den fortrængte elproduktion.

Besparelsen skal ses i forhold til, hvis varmeproduk-

tionen var foregået på vanlig vis på en gaskedel.

Havde alternativet været en oliefyret kedel, havde

-besparelsen ved den nuværende produktions-

form været endnu større.

Dansk Gasteknisk Center a/s • Dr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm • Tlf. 2016 9600 • www.dgc.dk • [email protected]