Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 302
Offentligt
1913506_0001.png
Sag til Energiudvalget
Forslag til forbedring af det fleksible elforbrug
–
uden statstilskud.
Der efterlyses i vid udstrækning at bygninger i dag skal have et fleksibelt el-forbrug, således man
kan drage maksimalt fordel af den fluktuerende el-forsyning fra solceller og vindmøller.
Her er en kæmpe mulighed for at få etableret fleksibelt el-forbrug, og det uden det koster staten én
krone.
Dette er god samfundsøkonomi.
Det der virkelig kan batte noget er, dersom man kan får større bygninger til at indgå i at levere
fleksibelt el-forbrug. Her tænkes især på skoler, idrætscentre, hoteller, boligkarréer og andre store
forbrugere (landbrug f.eks.).
Mikrokraftvarmeværker er én af mulighederne for at kunne levere dette fleksible el-forbrug.
Disse må ikke forveksles med barmarksværker, da de kun leverer el og varme til den bygning hvor
den er placeret.
Når man installerer et mikrokraftvarmeværk i fyrrummet på f.eks. en skole, og kombinerer denne
med en varmepumpe og en kedel, så vil man have alle muligheder for at kunne levere dette
fleksible el-forbrug, da man i perioder med meget grøn el i markedet vil køre med maksimal
varmepumpeleverance til installationen, mens man i perioder med lav forsyning af el fra sol og
vind, vil kunne køre med maksimalt elproduktion fra mikrokraftvarmeanlægget. I perioder med
balance i elforsyningen, kan man lade det være en økonomisk afvejning om
mikrokraftvarmeanlægget skal producere el eller ej.
Sådan som det er i dag, vil der blive betalt energiafgift af det brændstof der forbruges til el-
produktion, så der er ikke tale om at der er provenutab til statskassen.
Det vil således ikke kræve nogen økonomisk støtte fra staten, da økonomien for husejeren ligger i
de mange perioder hvor elnettet er i balance. Det eneste der kræves er at der gives en rimelig
økonomisk kompensation for energi leveret til det offentlige net. Dette skyldes at den energi der
bruges til at drive et minikraftvarmeværk er belagt med energiafgift, mens den normale elafregning
ikke tager hensyn til elafgiften (El-spot prisen).
Der er i dag ca. 100 af denne type anlæg installeret i Danmark (og ca. 8000 danskproducerede
anlæg i udlandet), og de er klar til at indgå i fremtidens fluktuerende elnet. Med de nuværende
markedsvilkår er der plads til mellem 7000 og 10000 anlæg i Danmark. Med så mange
installationer vil det kunne betyde meget for fleksibiliteten i elnettet.
De kører alle på gas, og er derfor forberedt på at kunne benytte den grønne bionaturgas eller den
nye bio-LPG der er på vej på markedet.
Problemet er, at der i lovgivningen og Dansk Energi ikke er taget hensyn til denne type anlæg og
det de kan levere.
Elforsyningsloven
El-forsyningslovens §1 stk. 2 siger godt nok dette:
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 302: Henvendelse af 19/6-18 fra Individuel Energi om fleksibelt elforbrug
1913506_0002.png
Men det modvirker Dansk Energi ved i Tariferingsmodel 2.0 at påligne at små forbrugsstyrede
kraftvarmeværker at betale rådighedstarif. Det vil sige, at der hvor en solcelle- eller
vindmølleinstallation på op til 50 kW skal betale kr. 65,- i rådighedstarif, så skal et tilsvarende
mikrokraftvarmeanlæg, der ikke belaster el-nettet men aflaster elnettet betale op til kr. 45.000,-.
Dette er måske ikke en lovgivningsproblematik, men hvis man i Elforsyningslovens § 73
indskærper at egenproducenter der kan indgå aktivt i støtten til elnettet (rådighedstarif), ikke skal
betale for den egenproduktion de leverer vil man have klare linjer.
Nettoafregningsbekendtgørelsen.
Her har man ikke taget hensyn til denne type anlæg ved udfærdigelsen af bekendtgørelsen.
Her foreslår vi at anlæg der kan indgå i fleksibelt elforbrug undtages for nettoafregning. Dels er der
et stort administrativt besvær for såvel Energistyrelsen som for egenproducenten.
De tekniske krav er stillet i de tekniske forskrifter fra Energinet.dk, så der skulle ikke være tekniske
problematikker, og der er heller ikke nogen afgiftsproblematik, da PSO-afgiften er under afvikling,
og på sådanne anlæg er så ubetydelig, at den ikke vil kunne betale det det koster at etablere
målingen.
Det skulle således blot anmeldes til Energinet.dk. at der er installeret et anlæg der kan indgå i det
fleksible el-forbrug.
Den øvre grænse kunne f.eks. være på 150 kW som i skatteloven (inden der skal betales
energiafgift af el-produktionen)
Dersom dette ikke er muligt, vil vi foreslå følgende ændringer:
§ 3 og § 4.
Her tages der ikke hensyn til at der er installationsdrevne mikrokraftvarmeværker kan understøtte
el-nettet, og ikke som solceller og vindmøller der producerer afhængt af vind og sol. Derfor skulle
man måske benytte den grænse der er i skatteloven på 150 kW
§ 3 stk. 3.
Dersom det gøres lovligt at lease anlægget, vil der være et meget stort potentiale
–
også får små
brændselscelleanlæg i private boliger. Desuden vil f.eks. selvejende institutioner (haller o.l.) med
en mindre kapital have mulighed for at etablere fleksibelt elforbrug.
Eller også kunne f.eks. fjernvarmeselskaber begynde at installere sådanne anlæg i bygninger i
byerne, og derefter være el-leverandør også
–
ligesom man gør med de tyske Stadtwerker.
§6
Her tages der ikke hensyn til offentlige myndigheder. Det bør præciseres at den der søger om
tilsagnsID via sin stillingsfuldmagt har bemyndigelse til at søge om tilsagsnID. Som det er i dag er
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 302: Henvendelse af 19/6-18 fra Individuel Energi om fleksibelt elforbrug
1913506_0003.png
det kun borgmester eller kommunaldirektør der kan ansøge om tilsagnsID. Tilsvarende ville det
være statsministeren eller hans departementschef der kunne tage stilling ved en statslig
myndighed.
At der er behandlingstider på ca. 6 måneder i Energistyrelsen er så en sag der ikke har med dette
at gøre.
Varmeforsyningsloven
Anlæg på over 250 kW varme regnes som blokvarmecentraler. Dersom der etableres
mikrokraftvarme således der opnås et fleksibelt elforbrug i installationen, foreslås dette kun at
gælde selve varmeproduktionen. Ikke den del af energiforbruget der bruges til elproduktion
Projektbekendtgørelsen
I blokvarmecentraler over 250 kW skal der laves projektansøgning og samfundsøkonomisk
beregning.
Ved denne beregning bør fleksibel el indgå på lige fod med fjernvarme, der er meget begunstiget i
beregningerne, således at den el der produceres regnes med i primærenergifaktoren.
Desuden står der at hvis der er fjernvarme i området skal dette bruges. Dette forhindrer at man kan
installere anlæg der tilgodeser det fleksible elproduktion, netop i de store installationer vor det kan
batte til noget
–
f.eks. idrætscentre, skoler og svømmehaller.
Notat fra JORA:
Dansk Energi er ifølge Energitilsynet undtaget fra konkurrenceloven, og har retten til at lave
konkurrencebegrænsende vejledninger
–
de vejledninger, som net-selskaberne derefter skal
følge!
§ 73 b. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og
betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Energitilsynet fører tilsyn med sådanne
standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet.
44. Energitilsynet har alene beføjelser over for brancheforeninger i medfør af § 73 b. Ifølge
bestemmelsen skal Energitilsynet ikke godkende Energibranchens vejledninger, men fører
alene tilsyn hermed.
45. Bestemmelsen blev indføjet i elforsyningsloven i 2004 (L 495), primært for at gøre det
klart, at konkurrencelovens bestemmelser om konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug
af dominerende stilling
IKKE
finder anvendelse på standardiserede vejledninger, som er
udarbejdet af energibranchens organisationer.
Altså