EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation, ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordningen og maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU)

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 300
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, tildeling af nummerressourcer til Machine-to-

Machine (M2M) kommunikation, ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordningen og maksimalpriser for

udlandstelefoni inden for EU)

§1

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som

ændret ved § 2 i lov nr. 741 af 1. juni 2015, § 16 i lov nr. 1567 af 15. december 2015, § 3 i lov nr. 203 af 28.

februar 2017, lov nr. 1676 af 26. december 2017 og § 19 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende

ændringer:

Efter § 6 indsættes før overskriften før § 7:

»§

6 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan, med henblik på at gennemføre EU-regler, fastsætte

regler om opkald og sms fra en slutbruger med et abonnentnummer omfattet af den danske nummerplan, der

originerer i et elektronisk kommunikationsnet i Danmark og termineres i et elektronisk kommunikationsnet i

en anden EU- eller EØS-medlemsstat, herunder regler om maksimalpriser, dispensation og om sanktioner i

form af bøder eller tvangsbøder ved manglende overholdelse af reglerne.«

Kapitel 3 a

ophæves.

§ 24

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Energistyrelsen tildeler dog efter anmodning inden for rammerne af de i medfør af § 21 fastsatte

regler dele af en Mobile Network Code til brug for M2M-kommunikation til offentlige myndigheder og

virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et

elektronisk kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning.«

§ 25, stk. 1,

affattes således:

»Energistyrelsen

opkræver nummerafgifter hos de udbydere, som Energistyrelsen i medfør af § 24, stk. 1,

har tildelt eller tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser, samt hos de offentlige myndigheder og

virksomheder, som Energistyrelsen i medfør af § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler dele af en Mobile

Network Code til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.«

§ 25, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Pligten til betaling af de i stk. 1 nævnte nummerafgifter påhviler til enhver tid den udbyder, der af

Energistyrelsen er tildelt de pågældende numre, nummerserier, koder eller adresser, uanset om brugen af de

pågældende numre, nummerserier, koder eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere eller

til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Pligten til betaling af de i stk. 1

nævnte nummerafgifter påhviler endvidere til enhver tid den offentlige myndighed og virksomhed, der af

Energistyrelsen er tildelt dele af en Mobile Network Code til brug for M2M-kommunikation via et

elektronisk kommunikationsnet.«

§ 32, stk. 2,

ændres »§ 24« til: »§ 24, stk. 1,«

§ 32

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Det påhviler endvidere de offentlige myndigheder og virksomheder, der i medfør af § 24, stk. 2, er

tildelt dele af en Mobile Network Code til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk

Side 1 af 37

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 300: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, tildeling af nummerressourcer til Machine-to-Machine (M2M) kommunikation, ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordningen og maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU)

kommunikationsnet, at sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til § 21 og vilkår fastsat med hjemmel

heri.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Efter kapitel 21 b indsættes:

»Kapitel 21 c

Kommunalt tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet

§ 60 d.

Kommunalbestyrelser kan give tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om gennemførelse og administration af tilskudsordninger

som nævnt i stk. 1, herunder de tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, tilskudsmodtagere og

tilbagebetaling af tilskud, samt vilkår og betingelser for tilskud, herunder åben engrosadgang.

§ 60 e.

Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af vilkår og betingelser for åben engrosadgang, jf.

regler fastsat i medfør af § 60 d, stk. 2, og hører i den forbindelse Erhvervsstyrelsen, før Energistyrelsen

træffer afgørelse.«

§ 81, stk. 2,

udgår », 13 b, 13 c«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 8.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Side 2 af 37

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Nummerressourcer til M2M-kommunikation

2.3.1. Tildeling af nummerressourcer til M2M-kommunikation

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2. Opkrævning af nummerafgifter

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.3. Tilsyn med overholdelse af reglerne om nummerforhold

2.3.3.1. Gældende ret

2.3.3.2.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Kommunalt tilskud til elektroniske kommunikationsnet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

11. Bemærkninger til lovforlagets enkelte bestemmelser

Side 3 af 37

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(teleloven).

Lovforslaget udmønter initiativ 3, 7 og 12 i den politiske aftale

Bredbånd og mobil i digital topklasse -

Fremtidens telepolitik for hele Danmark,

som blev indgået mellem alle folketingets partier den 17. maj 2018.

Herudover indeholder lovforslaget en bemyndigelsesbestemmelse til energi- forsynings- og klimaministeren

med henblik på implementering af regler om maksimale detailpriser for udlandstelefoni mellem EU- og

EØS-medlemsstater, der forventes vedtaget med et kommende direktiv om kodeks for elektronisk

kommunikation.

Lovforslaget indebærer

for det første,

at der gives hjemmel til implementering af regler om maksimale

detailpriser for udlandstelefoni mellem EU- og EØS-medlemsstater. Den 6. juni 2018 blev der indgået en

politisk aftale mellem Rådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet om revisionen af de centrale

direktiver på teleområdet, det såkaldte kodeks for elektronisk kommunikation. Som en del af det samlede

direktiv forventes som noget nyt, at der indføres et loft over detailprisen for udlandstelefoni inden for EU og

EØS. Denne del af direktivet forventes at have en væsentligt kortere implementeringsfrist end resten af

direktivet, så slutbrugerne allerede fra den 15. maj 2019 kan opnå lavere priser på udlandstelefoni.

Lovforslaget indebærer

for det andet,

at reglerne om etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs eller

rekonstruktion (Bredbåndsgarantiordningen) ophæves. Der har ikke været konkurser eller rekonstruktioner

blandt medlemmerne af Bredbåndsgarantiordningen siden oprettelsen af Bredbåndsgarantiordningen i

december 2013. Endvidere er bredbåndsdækningen siden 2013 løbende blevet forbedret. Der er i dag således

flere alternative løsninger for slutbrugerne, hvis deres bredbåndsudbyder går konkurs eller tages under

rekonstruktion. Derfor vurderes det, at Bredbåndsgarantiordningen ikke længere er nødvendig at opretholde.

Lovforslaget indebærer for det tredje, at Energistyrelsen kan tildele offentlige myndigheder, f.eks.

kommuner og regioner, og virksomheder, som anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for

M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning, dele af en

Mobile Network Code (MNC-kode) til brug for Machine-to-Machine (M2M) kommunikation. Forslaget

betyder konkret, at SIM-kort ikke skal udskiftes i samtlige enheder ved skift af udbyder. Det vil medføre, at

det bliver mere enkelt og mindre ressourcekrævende for offentlige myndigheder eller virksomheder med

mange enheder at skifte udbyder. Det kunne f.eks. være kommuner, der har sensorer i skraldespande, som

informerer om, hvornår de skal tømmes eller en shipping-virksomhed, der anvender sensorer til overvågning

og automatiseret håndtering af containere på fragtskibe).

Lovforslaget indebærer

for det fjerde,

at der indsættes en hjemmel i teleloven, som giver Energistyrelsen

adgang til at fastsætte nærmere regler om kommunale tilskud til udrulning af digital infrastruktur. Formålet

er at skabe klare og afgrænsede rammer for kommunerne til at give økonomisk tilskud til udrulning af digital

infrastruktur og samtidig give udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleudbydere)

forudsigelighed og sikkerhed i forhold til investeringer.

For at kunne give tilskud skal en kommune overholde både de europæiske og de nationale regler. De

europæiske regler er reglerne om statsstøtte. De nationale rammer, som i dag findes i lov om

erhvervsfremme og regional udvikling (erhvervsfremmeloven) vurderes ikke at være tilstrækkeligt konkrete

og afgrænsede til at give den fornødne forudsigelighed og sikkerhed for, at teleudbydernes investeringer i

bedre dækning ikke bliver udsat til et senere tidspunkt eller bliver helt fortrængt.

Energistyrelsen vil

–

ved udmøntningen af bestemmelsen

–

ansøge Europa-Kommissionen om godkendelse

af en eller flere modeller for tilskud til udrulning af digital infrastruktur. De modeller, som Kommissionen

Side 4 af 37

godkender, vil herefter udgøre rammen for, hvordan kommunerne kan give økonomiske tilskud til digital

infrastruktur.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Maksimalpriser for udlandstelefoni inden for EU

2.1.1. Gældende ret

Teleloven indeholder i dag ikke mulighed for generelt at regulere detailpriserne for udlandsopkald og -sms,

altså opkald og sms’er fra Danmark til andre EU-

og EØS-lande.

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Europa-Kommissionen fremsatte i 2016 forslag til en samling af de centrale teledirektiver i direktivet kodeks

for elektronisk kommunikation. Den 6. juni 2018 blev der indgået en politisk aftale mellem Rådet for Den

Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet om direktivet. Direktivet forventes

endeligt vedtaget ultimo 2018.

Den foreløbige direktivtekst fastsætter et loft for opkald og sms fra f.eks. en dansk slutbruger til en

slutbruger i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Endvidere opstilles der regler for en eventuel dispensation

for reglerne. Dispensationen forudsættes kun anvendt i situationer, hvor reglerne om maksimalpriser for

udlandstelefoni og sms inden for EU medfører en så betydelig byrde for et teleselskabs samlede

forretningsmodel, at det truer virksomhedens og forretningsmodellens samlede bæredygtighed. Endeligt

foreskriver direktivet, at der skal fastsættes passende og effektive sanktioner i forbindelse med reglerne.

Danmark fandt som udgangspunkt ikke, at der var behov for at prisregulere udlandstelefoni, idet forbrugerne

har mange alternativer og muligheder for at undgå høje udlandstakster. Danmark lagde derfor i

forhandlingerne om direktivet vægt på, at en eventuel prisregulering af udlandstelefoni inden for EU indføres

på en måde, der ikke pålægger teleudbyderne unødige byrder. I forhandlingerne viste det sig nødvendigt at

medtage prisreguleringen for at opnå et samlet kompromis mellem medlovgiverne i EU. Der forventes en

implementeringsfrist for denne del af direktivet den 15. maj 2019.

Under hensyntagen til den relativt korte implementeringsfrist for den del af direktivet, der omhandler

maksimalpriser for udlandstelefoni og sms inden for EU, vurderes det nødvendigt at etablere en hjemmel til

implementering af regler om denne del af direktivet, allerede før direktivet er endeligt. Når direktivet er

vedtaget, vil de endelige regler blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Direktivteksten forudsætter endvidere, at Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for

Elektronisk Kommunikation (BEREC) udfærdiger retningslinjer for en harmoniseret anvendelse af reglerne

om maksimalpriser for udlandstelefoni og sms inden for EU. Med henblik på at give mulighed for en

løbende tilpasning, og at det sikres, at der ikke sker en overimplementering af reglerne, vurderer Energi-

Forsynings- og Klimaministeriet, at en hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse er den mest

hensigtsmæssige måde at implementere denne del af det nye direktiv.

2.2. Ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen

2.2.1. Gældende ret

Telelovens §§ 13 a-13 f i kapitel 3 a indeholder regler om etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs eller

rekonstruktion. Reglerne danner grundlaget for etablering Bredbåndsgarantiordningen, der skal sikre, at

slutbrugere sikres en midlertidig leverance af elektroniske kommunikationstjenester (nøddrift) i op til 30

dage i tilfælde af, at en udbyder af elektroniske kommunikationstjenester tages under rekonstruktions- eller

konkursbehandling.

De nærmere regler for ordningen findes i bekendtgørelse nr. 1131 af 25. september 2013 om etablering af

nøddrift af elektroniske kommunikationstjenester i tilfælde af konkurs og rekonstruktion. Foreningen

Bredbåndsgarantiordningen F.M.B.A. er stiftet den 20. december 2013. Medlemmerne er udbydere af

Side 5 af 37

elektroniske kommunikationstjenester, som udbyder bredbåndstjenester på minimum 2 Mbit/s, og som

leverer bredbåndstjenester til 5.000 slutbrugere eller derover.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om sikring af midlertidig leverance af elektroniske

kommunikationstjenester i en periode på op til 30 dage (nøddrift) i tilfælde af, at en udbyder af elektroniske

kommunikationstjenester tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og bredbåndsudbyderens

virksomhed eller dele heraf ikke søges videreført. Finansiering af nøddrift sker i praksis ved, at der ud fra en

fordelingsnøgle opkræves et medlemsbidrag fra alle medlemmerne. Udgifterne til en nøddrift kan maksimalt

udgøre 40 mio. kr.

Energistyrelsen forestår administrationen af Bredbåndsgarantiordningen, herunder sekretariatsbistand.

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ophævelse af reglerne om Bredbåndsgarantiordningen er en del af den politiske aftale Bredbånd og mobil i

digital topklasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark, som blev indgået mellem alle folketingets partier

den 17. maj 2018. Bredbåndsgarantiordningen blev etableret i 2013, men har aldrig været anvendt. På grund

af branchens løbende udbygning af teleinfrastrukturen vurderes det, at ordningen ikke længere er nødvendig.

En ophævelse vil betyde, at teleselskaberne ikke længere vil være pålagt den potentielle økonomiske risiko,

som ordningen indebærer. Hermed skabes der bedre rammevilkår og øget tryghed for branchen.

Bredbåndsdækningen er siden 2013 løbende blevet forbedret. Det indebærer, at 100 pct. af befolkningen i

dag kan få en bredbåndstjeneste på 2 Mbit/s via mobilt bredbånd, og 99 pct. af befolkningen kan få en

bredbåndstjeneste på 2 Mbit/s via fastnet. Hvis en bredbåndsudbyder går konkurs eller tages under

rekonstruktion er der således i dag flere alternative løsninger for slutbrugerne, der har brug for at få en ny

bredbåndsforbindelse.

Bredbåndsgarantiordningen sikrer kun slutbrugerne en nøddrift i op til 30 dage. Efter de 30 dage skal

brugerne indgå en ny aftale om en bredbåndstjeneste med en anden udbyder af elektroniske

kommunikationstjenester, hvis de fortsat ønsker et bredbåndsabonnement.

Endelig vurderes den generelle bredbåndsdækning i Danmark løbende at blive forbedret gennem blandt

andet selskabernes investeringer i infrastruktur samt regeringens initiativer i forbindelse med dækningskrav i

kommende auktioner over frekvenser. Dette medvirker ligeledes til, at Bredbåndsgarantiordningen ikke

længere er nødvendig at opretholde.

På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for at opretholde reglerne.

2.3. Nummerressourcer til M2M-kommunikation

2.3.1. Tildeling af nummerressourcer til M2M-kommunikation

2.3.1.1. Gældende ret

I medfør af telelovens § 24 tildeler Energistyrelsen efter anmodning numre, nummerserier, koder og adresser

(nummerressourcer) til enhver, der erhvervsmæssigt udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester

eller forsyningspligtydelser. Tildelingen skal ske inden for rammerne af regler, som Energistyrelsen

fastsætter.

Energistyrelsen har kun hjemmel til at tildele nummerressourcer til erhvervsmæssige udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser. Det vil sige, at

nummerressourcer ikke kan tildeles direkte af Energistyrelsen til slutbrugere, udbydere af informations-

eller indholdstjenester, lukkede net, der er etableret direkte af en eller flere slutbrugere til eget brug,

offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, men som ikke betragtes som

erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester m.v. Slutbrugere, udbydere af

informations- eller indholdstjenester, offentlige myndigheder og virksomheder m.v. får en brugsret over

nummerressourcer fra en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som

Side 6 af 37

vedkommende har hele eller dele af sit kundeforhold hos, og som har fået tildelt nummerressourcer af

Energistyrelsen. En erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan

videretildele nummerressourcer til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

En offentlig myndighed eller virksomhed, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for

M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, skal således have en aftale med en

erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om at kunne anvende

udbyderens telefonnumre og SIM-kort, som kan indsættes i de enkelte enheder. Den offentlige myndighed

eller den pågældende virksomhed skal ligeledes have en aftale med en erhvervsmæssig udbyder om at kunne

anvende udbyderens mobile netværk til at sende og modtage trafik til og fra elektroniske

kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation.

2.3.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Offentlige myndigheder, f.eks. kommuner og regioner, og virksomheder anvender i stigende grad

elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk

kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning, f.eks. til fjernaflæsning af målere, lagerstyring,

telemedicin, produktion, smart city-løsninger m.v.

Mange enheder er udstyret med eget telefonnummer og fysiske SIM-kort, som udbydes af erhvervsmæssige

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, og som muliggør kommunikation mellem

enhederne over et mobilt netværk. En offentlig myndighed eller virksomhed, som anvender elektroniske

kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, skal have

en aftale med en erhvervsmæssig udbyder om at kunne anvende udbyderens telefonnumre og SIM-kort, som

kan indsættes i de enkelte enheder, og om at kunne anvende udbyderens mobile netværk til at sende og

modtage trafik til og fra elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation.

Hvor det for den enkelte forbruger ikke udgør en større barriere at skulle udskifte SIM-kortet i f.eks.

mobiltelefonen ved skift af mobiludbyder, kan det være meget ressourcekrævende og besværligt for

offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender M2M-kommunikation. Det skyldes, at SIM-kort i

samtlige enheder skal udskiftes med SIM-kort fra den nye udbyder. Der kan være tale om udskiftning af

SIM-kort i potentielt hundreder, tusinder eller millioner af enheder, som kan være placeret i svært

fremkommelige eller utilgængelige områder. I realiteten betyder det, at offentlige myndigheder og

virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, i praksis ofte vil være låst til en bestemt udbyder, hvilket

hæmmer konkurrencen på markedet.

Lovforslaget skal være med til at fremme konkurrencen på markedet ved at gøre det enklere og mindre

ressourcekrævende for offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, at

skifte udbyder. I modsætning til i dag vil det ikke fremover være påkrævet, at SIM-kort i samtlige enheder

skal udskiftes med SIM-kort fra den nye udbyder. En offentlig myndighed eller virksomhed skal dog fortsat

have en aftale med en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om at

kunne anvende udbyderens telefonnumre og udbyderens mobile netværk til at sende og modtage trafik til og

fra elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation. Den offentlige myndighed eller

virksomheden vil endvidere skulle have en aftale med en SIM-kort producent om at producere SIM-kort til

den offentlige myndighed eller virksomheden.

Lovforslaget er et alternativ til såkaldte eSIM, hvor der kan skiftes udbydere via software, uden at det fysiske

SIM-kort skal udskiftes. Ifølge de nyeste oplysninger fra teleudbyderne vil de første danske teleudbydere

understøtte løsninger på forbrugerprodukter fx smart watches eller tablets med eSIM i løbet af 2018, men

understøttelse af eSIM til M2M-tjenester forventes i praksis at have en længere tidshorisont. Det bemærkes,

at teleselskaberne ikke har pligt til at tage de nye løsninger i brug, og det vides endnu ikke, hvor udbredt

eSIM vil blive, eller hvor hurtigt udviklingen vil gå.

Side 7 af 37

Med den foreslåede § 24, stk. 2 vil Energistyrelsen efter anmodning kunne tildele dele af en Mobile Network

Code (MNC-kode) allokeret til brug for M2M-kommunikation til offentlig myndigheder og virksomheder,

der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk

kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning. Der henvises til de specielle bemærkninger (nr. 3) for en

nærmere teknisk gennemgang af, hvilken funktion en MNC-kode har i et elektronisk kommunikationsnet.

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at offentlige myndigheder og virksomheder generelt skal have

mulighed for at få tildelt nummerressourcer direkte fra Energistyrelsen. Lovforslaget åbner således kun i

begrænset omfang op for at fravige gældende ret, hvor Energistyrelsen kun kan tildele nummerressourcer til

enhver, der erhvervsmæssigt udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller

forsyningspligtydelser.

2.3.2. Opkrævning af nummerafgifter

2.3.2.1. Gældende ret

I medfør af telelovens § 25 opkræver Energistyrelsen nummerafgifter hos de erhvervsmæssige udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtsydelser, som Energistyrelsen i medfør

af lovens § 24 har tildelt eller tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser (nummerressourcer).

Nummerafgifterne fastsættes årligt på finansloven og offentliggøres af Energistyrelsen.

Forpligtelsen til at betale nummerafgifter påhviler til enhver tid den udbyder, der af Energistyrelsen er eller

bliver tildelt de pågældende nummerressourcer, uanset om brugen af nummerressourcerne enkeltvis eller i

blokke er overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

2.3.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at sikre, at Energistyrelsen har hjemmel til at opkræve nummerafgifter hos de offentlige myndigheder og

virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et

elektronisk kommunikationsnet, og som Energistyrelsen i medfør af den foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt

eller tildeler dele af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation, er det nødvendigt at ændre lovens §

25.

Det foreslås derfor at ændre telelovens § 25, så Energistyrelsen vil få hjemmel til at opkræve nummerafgifter

hos de offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug

for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, som Energistyrelsen i medfør af den

foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler dele af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation.

2.3.3. Tilsyn med overholdelse af reglerne om nummerforhold

2.3.3.1. Gældende ret

I medfør af telelovens § 32 fører Energistyrelsen tilsyn med overholdelsen af reglerne om nummerforhold i

lovens afsnit III og regler udstedt i medfør heraf.

Det påhviler erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller

forsyningspligtsydelser, der i medfør af lovens § 24 er tildelt numre, nummerserier, koder eller adresser

(nummerressourcer), at sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til lovens § 21 og vilkår fastsat med

hjemmel heri. Dette gælder, uanset om brugen af de pågældende nummerressourcer enkeltvis eller i blokke

er overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

2.3.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forpligtelsen til at overholde regler og vilkår fastsat med hjemmel i loven skal også påhvile de offentlige

myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-

kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, som Energistyrelsen i medfør af den foreslåede § 24,

stk. 2, har tildelt eller tildeler dele af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation.

Side 8 af 37

Det foreslås derfor at ændre telelovens § 32, så det vil påhvile de offentlige myndigheder og virksomheder,

der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk

kommunikationsnet, og som Energistyrelsen i medfør af den foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler

dele af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation, at sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til

lovens § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri.

2.4. Kommunalt tilskud til elektroniske kommunikationsnet

2.4.1 Gældende ret

Teleloven indeholder ikke i dag regler om kommunernes mulighed for at give økonomisk tilskud til

etablering af digital infrastruktur.

Erhvervsfremmeloven, som regulerer tiltag, der fremmer erhvervslivet, danner i dag grundlag for

kommunernes indsats for at fremme dækningen med digital infrastruktur. Hjemlen i erhvervsfremmeloven

giver kommuner mulighed for at støtte udrulning af digital infrastruktur økonomisk. Det gælder etablering af

passiv infrastruktur (master og tomrør) samt indkøb af dækning via udbud.

Der er tale om statsstøtte, når udrulning af bredbånd, herunder etablering af passiv infrastruktur, sker med

tilskud fra en offentlig myndighed som eksempelvis en kommune. Hvis kommuner giver tilskud, skal de

derfor overholde de europæiske regler om statsstøtte.

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 107, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod

statsstøtte. Europa-Kommissionen har dog mulighed for at godkende en støtteforanstaltning, hvis den findes

forenelig med det indre marked. En statsstøtteordning kan gennem såkaldt almindelig

godkendelsesprocedure blive undtaget fra det generelle forbud. En sådan godkendelse sker i

overensstemmelse med EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig

etablering af bredbåndsnet

Europa-Kommissionen har desuden vedtaget den generelle gruppefritagelsesforordning, hvorefter støtte

under en vis tærskelværdi for en række specifikke støttekategorier er erklæret for forenelige med det indre

marked. Gruppefritagelsesforordningens artikel 52 indeholder overordnede regler for statsstøtte til

bredbåndsinfrastruktur. Når der bliver givet tilskud efter gruppefritagelsesforordningen, skal den enkelte

tilskudsgivende myndighed, f.eks. en kommune, selv sikre, at alle krav er overholdt, og at støtten er lovlig.

Støtten notificeres til Europa-Kommissionen, men der sker ikke en godkendelse som ved den almindelige

godkendelsesprocedure.

2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Veludbygget og velfungerende digital infrastruktur, herunder bredbåndsnet, er et centralt element i forhold til

at fremme vækst - også i kommunerne. Manglende bredbåndsdækning kan blandt andet være en barriere i

forhold til bosætning samt etablering og udvikling af erhvervsvirksomheder. Samtidig forudsætter en effektiv

offentlig forvaltning, at borgerne kan benytte digitale selvbetjeningsløsninger, og at kommunerne kan

implementere telemedicinske løsninger hos borgere, som har brug for behandling og pleje. Mange

kommuner er derfor allerede aktive i forhold til at fremme udrulningen af digital infrastruktur.

Siden telesektoren blev liberaliseret i 1990’erne,

har telepolitikken bygget på et princip om, at udrulning af

digital infrastruktur som udgangspunkt skal ske på markedsvilkår. Denne tilgang har generelt givet Danmark

en meget god mobil- og bredbåndsdækning

–

også når vi sammenligner os med andre lande. Det vil også

fremover være det helt klare udgangspunkt, at markedet skal forestå udrulningen af den digitale infrastruktur.

2013/C 25/01.

Side 9 af 37

Men lokalt er der områder, hvor der ikke er udsigt til, at markedet vil komme til at levere en tilfredsstillende

dækning, og hvor det kan være på sin plads, at kommunerne kan igangsætte en lokal indsats.

Kommunerne anvender i dag gruppefritagelsesforordningen ved statsstøtte i bredbåndsprojekter. Men EU-

reglerne er meget vanskelige at håndtere, fordi det kræver specialviden om den del af

gruppefritagelsesforordningen, der vedrører bredbånd, de specifikke retningslinjer for statsstøtte til bredbånd,

konkrete godkendelser fra Europa-Kommissionen og afgørelser på området. Europa-Kommissionens

fortolkning kan endvidere ændre sig over tid. Kommuner og teleudbydere har brug for mere sikkerhed i

deres investeringer, end de opnår ved kommunernes anvendelse af gruppefritagelsesforordningen.

Efter konkrete sager, hvor der er rejst spørgsmål om ulovlig statsstøtte på bredbåndsområdet i danske

kommuner, er der en udbredt usikkerhed om rammerne. Der er behov for sikkerhed om, hvad der udgør en

lovlig tilskudsordning samt gennemsigtighed og forudsigelighed i forhold til, hvor tilskud kan gives og

hvordan. Det vil være til gavn for alle interessenter på området, herunder teleselskaber, kommuner og de

virksomheder og borgere, som ønsker god dækning. De eksisterende rammer i erhvervsfremmeloven findes

ikke tilstrækkeligt konkrete og afgrænsede til at sikre disse to formål. Det primære sigte med en ny hjemmel

vil være at etablere klare, afgrænsede rammer for kommunernes tilskud til digital infrastruktur.

Den foreslåede ordning vurderes

–

samen med en øget vejledningsindsats fra Energistyrelsen - at kunne

imødegå den nuværende kritik og skabe gode rammer for et fortsat samarbejde mellem kommuner og

telebranchen om bedre dækning.

Det foreslås derfor, at der indsættes en hjemmel i teleloven, så kommunernes adgang til at give tilskud til

etablering af digital infrastruktur, fremover integreres i teleloven. Ligeledes foreslås det at give

Energistyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration.

Energistyrelsen vil ansøge Europa-Kommissionen om godkendelse af mindst en tilskudsmodel, som herefter

vil udgøre rammen for, hvordan kommunerne kan give tilskud. Den godkendte model vil udgøre de rammer,

som umiddelbart kan bruges som administrationsgrundlag hos kommunerne til tilskud ved etablering af

digital infrastruktur.

Den markedsbaserede udrulning kræver væsentlige investeringer fra teleudbyderne. For at fastholde et højt

investeringsniveau er det vigtigt, at økonomiske tilskud fra kommunerne ikke vil komme til at påvirke

konkurrencen og investeringslysten negativt. Sådanne tilskud må derfor kun anvendes i områder, hvor

markedet ikke selv forventes at kunne levere dækning inden for en overskuelig fremtid.

Det vil således være en forudsætning, at der ikke er eller indenfor tre år er planlagt kommerciel udrulning i

det område, hvor der gives tilskud, og tilskud skal tildeles i en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende

konkurrencepræget udvælgelsesprocedure med overholdelse af princippet om teknologineutralitet. Det vil

blive sikret gennem en eller flere af Europa-Komissionen godkendte tilskudsmodeller, som også vil fastslå,

hvordan der skal gives engrosadgang for andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(teleudbydere) til støttede net, så disse f.eks. kan tilbyde egne tjenester på det støttede net.

For at sikre korrekt og effektiv brug af tilskudsmodellen skal indsatsen suppleres med vejledning om

ordningen. Det foreslås derfor ligeledes, at Energistyrelsen skal vejlede interessenter om brug af modellen,

idet styrelsen gennem sit arbejde med ordningen opsamler viden og kan formidle denne. Energistyrelsens

arbejde skal sikre et optimalt samspil mellem reglerne og behovet for bedre dækning.

3. Økonomiske konsekvenser og implementerings konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets bestemmelse om en bemyndigelse til at implementere bestemmelser om maksimalpriser for

udlanstelefoni og -sms inden for EU vedrører et endnu ikke endeligt vedtaget direktiv, og det har derfor ikke

været muligt endeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige. En vurdering heraf vil blive gennemført i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelsen.

Side 10 af 37

Lovforslagets bestemmelser om ophævelse af reglerne om etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs og

rekonstruktion (Bredbåndsgarantiordningen) betyder, at den garanti på op til 40 mio. kr., som energi-,

forsynings- og klimaministeren (tidligere erhvervs- og vækstministeren) i medfør af reglerne kan stille i

tilfælde af nøddrift, bortfalder. Denne del af lovforslaget forventes ikke at have

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunikation, kan have mindre

implementeringskonsekvenser for Energistyrelsen som følge af, at Energistyrelsen i forbindelse med

udvidelsen af gruppen af aktører, der kan tildeles dele af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation,

potentielt skal behandle et øget antal ansøgninger om tildeling af dele af en MNC-kode. Det vurderes, at

disse implementeringskonsekvenser vil kunne afholdes inden for Energistyrelsens eksisterende

bevillingsmæssige rammer. Der kan være en mindre forøgelse i årlige nummerafgifter, Energistyrelsen

opkræver hos de offentlige myndigheder og virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få tildelt

dele af en MNC-kode fra Energistyrelsen.

Den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunikation er en frivillig ordning. Forslaget har

begrænsede økonomiske konsekvenser for de offentlige myndigheder, der anvender M2M-kommunikation,

og som benytter sig af muligheden for at få tildelt dele af en MNC-kode fra Energistyrelsen. Med den

foreslåede ordning vil en offentlig myndighed, der er eller bliver tildelt dele af en MNC-kode til brug for

M2M-kommunikation, skulle betale en forholdsmæssig andel af nummerafgiften for en hel MNC-kode. En

offentlig myndighed kan få tildelt en eller flere blokke af 10.000 IMSI-numre. Derudover vil en offentlig

myndighed skulle indgå en aftale med en SIM-kort producent om produktion af SIM-kort til de offentlige

myndigheder. Den foreslåede ordning er således et alternativ for offentlige myndigheder i forhold til

gældende ret. Dog vil offentlige myndigheder fortsat skulle have en aftale med en udbyder om at kunne

anvende udbyderens telefonnumre og udbyderens mobile netværk til at sende og modtage trafik til og fra

elektroniske kommunikationstjenester. Den del af en aftale med en teleudbyder, der omfatter betaling for

levering af SIM-kort, vil den offentlige myndighed skulle betale for direkte til SIM-kort producenten i stedet

for til teleudbyderen. Der kan dog være en besparelse, idet man fjerner et mellemled i forhold til levering af

selve SIM-kortet. Med den besparelse, der potentielt vil være for offentlige myndigheder ved ikke at skulle

skifte SIM-kort, og da der er tale om en frivillig ordning, vurderes det, at de samlede økonomiske

konsekvenser for de offentlige myndigheder, der benytter sig af muligheden for at få tildelt dele af en MNC-

kode fra Energistyrelsen, vil være begrænsede i form af betaling af nummerafgift.

Offentlige myndigheder som benytter sig af muligheden for selv at få tildelt dele af en MNC-kode fra

Energistyrelsen til brug for M2M-kommunikation, kan potentielt opnå besparelser, da skifte af udbyder ikke,

som tilfældet er i dag, vil kræve udskiftning af SIM-kort. Dette vil mindske barriererne for offentlige

myndigheder at skifte udbyder, og dermed bliver det nemmere at gøre brug af de muligheder, som

konkurrencen på telemarkedet giver. Som følge af den øgede konkurrence forventes det generelt at give

mulighed for mere fordelagtige priser for teleydelser til M2M-kommunikation. Besparelsen vil afhænge af,

hvor økonomisk fordelagtige aftaler den offentlige myndighed kan indgå.

Lovforslaget har implementeringskonsekvenser for de offentlige myndigheder, som benytter sig af den

frivillige ordning og fårtildelt dele af en MNC-kode fra Energistyrelsen til brug for M2M-kommunikation.

Energistyrelsen har til brug for behandlingen af en ansøgning om tildeling af dele af en MNC-kode behov for

en række informationer. Det vurderes, at de administrative konsekvenser ved indsendelse af ansøgning og

information til Energistyrelsen vil være yderst begrænsede.

Energistyrelsen er ved at undersøge, om ansøgningsprocessen i forbindelse med ansøgning om

nummerressourcer kan digitaliseres og automatiseres yderligere.

I forhold til den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunikation, vurderes det, at de samlede årlige

negative økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige ikke er væsentlige.

Side 11 af 37

Den del af forslaget, der vedrører kommunalt tilskud til udrulning af digital infrastruktur, vil kun have

implementeringskonsekvenser for de kommuner, som selv vælger at gennemføre initiativer med tilskud til

udrulning af digital infrastruktur. Den enkelte kommune vil fremover ikke selv skulle søge en godkendelse

hos Europa-Kommissionen

eller selv tilrettelægge en løsning, hvor EU’s gruppefritagelsesforordning

anvendes. Kommuner, som fremover vælger at etablere projekter, der involverer tilskud til udrulning af

digital infrastruktur, vil derfor skulle bruge færre sagsbehandlingsressourcer end i dag. Den enkelte

kommunes besparelse vil afhænge af, hvor komplicerede initiativer kommunen ville have gennemført på

egen hånd.

På det statslige område vil lovforslaget have administrative omkostninger svarende til 3 årsværk årligt fra

2019. Energistyrelsen skal udvikle og søge EU-godkendelse af én eller flere tilskudsmodeller, ligesom

Energistyrelsen efterfølgende skal stå for evaluering og vejledning af kommunerne.

Forslaget indebærer, at Energistyrelsen stiller en kortlægning af mulige indsatsområder til rådighed for

kommunerne. Det vil ske på en it-baseret platform. Der vil ikke indgå personhenførbare oplysninger i

kortlægningen. Der vurderes ikke at være risiko forbundet med udviklingen af it-løsningen, da

Energistyrelsen i forvejen stiller it-baserede kortlægninger til rådighed. Energistyrelsen har en generel

kortlægning af mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark, som blandt andet står til rådighed for ansøgere til

bredbåndspuljen. Derfor er det forventningen, at eksisterende it-løsninger kan anvendes.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets bestemmelse om en bemyndigelse til at implementere bestemmelser om maksimalpriser for

udlanstelefoni og -sms inden for EU vedrører et endnu ikke endeligt vedtaget direktiv, og det har derfor ikke

været muligt endeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v. En vurdering heraf vil blive gennemført i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelsen.

Det bemærkes, at fastsættelse af detailprislofter i enhver form vil have økonomiske konsekvenser for de

danske teleselskaber, og det er derfor en forudsætning for implementeringen, at denne søges gennemført, så

den i videst muligt omfang søger at begrænse de økonomiske konsekvenser for de danske teleselskaber.

Ligeledes er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de 5 pricipper for agil erhvervsrettet

lovgivning. Denne vurdering vil ligeledes blive gennemført i forbindelse med udarbejdelse af den

bekendtgørelse, der skal implementere direktivet.

Lovforslagets ophævelse af reglerne om etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion

(Bredbåndsgarantiordningen) vurderes at have mindre positive konsekvenser for erhvervslivet.

Bredbåndsudbydere omfattet af Bredbåndsgarantiordningen vil med den foreslåede ophævelse af kapitel 3 a

i teleloven i lovforslagets § 1, nr. 1, ikke længere skulle afholde udgifter til nøddrift i tilfælde af en

bredbåndsudbyders rekonstruktions- eller konkursbehandling på maksimalt 40 mio. kr. Disse virksomheder

undgår dermed den økonomiske risiko, der er forbundet med medlemskab af Bredbåndsgarantiordningen. Da

der er tale om ophævelse af regler findes det ikke relevant at tage stilling til principperne for agil

erhvervsrettet lovgivning.

Den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunikation, er en frivillig ordning. Forslaget har

begrænsede økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, og som

benytter sig af muligheden for at få tildelt dele af en MNC-kode fra Energistyrelsen. Med den foreslåede

ordning vil en virksomhed, der får tildelt dele af en MNC-kode fra Energistyrelsen, skulle betale en

forholdsmæssig andel af nummerafgiften for en hel MNC-kode. En virksomhed kan få tildelt en eller flere

blokke af 10.000 IMSI-numre. Derudover vil virksomheden skulle indgå en aftale med en SIM-kort

producent om produktion af SIM-kort til virksomheden. Den foreslåede ordning er således et alternativ for

virksomheder i forhold til gældende ret. Dog vil virksomheder fortsat skulle have en aftale med en udbyder

om at kunne anvende udbyderens telefonnumre og udbyderens mobile netværk til at sende og modtage trafik

til og fra elektroniske kommunikationstjenester. Den del af en aftale med en teleudbyder, der omfatter

Side 12 af 37

betaling for levering af SIM-kort, vil virksomheden skulle betale for direkte til SIM-kort producenten i stedet

for til teleudbyderen. Der kan dog være en besparelse, idet man fjerner et mellemled i forhold til levering af

selve SIM-kortet. Med den besparelse, der potentielt vil være for virksomheder ved ikke at skulle skifte SIM-

kort, vurderes det, at de samlede økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der benytter sig af

muligheden for at få tildelt dele af en MNC-kode fra Energistyrelsen, vil være begrænsede i form af betaling

af nummerafgift.

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for erhvervsmæssige udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester. Offentlige myndigheder eller virksomheder, der får tildelt dele af en

MNC-kode, vil med den forslåede ordning, ikke længere skulle have en aftale om brug af en udbyders SIM-

kort. Dog vil den offentlige myndighed eller virksomheden fortsat skulle have en aftale med en udbyder om

at kunne anvende udbyderens telefonnumre og udbyderens mobile netværk til at sende og modtage trafik til

og fra elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation. I de aftaler, som offentlige

myndigheder eller virksomheder, har med udbydere om brug af udbyderens telefonnumre, SIM-kort og

mobile netværk, udgør selve SIM-kortet en minimal omkostning. Værdien af SIM-kortet som sådan er

minimal i forhold til den værdi, der ligger i at kunne benytte et telefonnummer og et mobilt netværk. På den

baggrund vurderes det, at de økonomiske konsekvenser for de erhvervsmæssige udbydere vil være

begrænsede.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for virksomheder, der producerer SIM-kort,

idet disse med den foreslåede ordning fortsat vil skulle levere SIM-kort, uanset om SIM-kortene skal leveres

til erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller til offentlige

myndigheder eller virksomheder, der anvender M2M-kommunikation. Dels forventes den foreslåede ordning

kun at blive benyttet af få større offentlige myndigheder, herunder navnlig kommuner og regioner, og

virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, og som har kompetencen til at administrere en sådan

løsning. Dels forventes antallet af enheder, der benytter SIM-kort at stige. Med den konkurrence, der er på

telemarkedet, vælger flere og flere ofte at skifte udbyder, når de finder et abonnement, der på et givet

tidspunkt passer til deres forbrug.

Lovforslaget indebærer potentielle besparelser for de virksomheder, som benytter sig af muligheden for selv

at få tildelt dele af en MNC-kode fra Energistyrelsen til brug for M2M-kommunikation, da skifte af udbyder

ikke, som tilfældet er i dag, vil kræve udskiftning af SIM-kort. Det bliver således nemmere og billigere for

virksomheder at skifte udbyder, hvilket forventes at ville fremme konkurrencen på markedet for M2M-

tjenester. Besparelsen vil afhænge af, hvor økonomisk fordelagtige aftaler virksomheden kan indgå.

Den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunikation, er en frivillig ordning. Lovforslaget har

administrative konsekvenser for de virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, og som benytter sig

af muligheden for selv at få tildelt dele af en MNC-kode fra Energistyrelsen til brug for M2M-

kommunikation. Energistyrelsen har til brug for behandlingen af en ansøgning om tildeling af dele af en

MNC-kode behov for en række informationer. Det vurderes, at de administrative konsekvenser ved

indsendelse af ansøgning og information til Energistyrelsen vil være yderst begrænsede.

I forhold til den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunikation, vurderes det, at de samlede årlige

negative administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ikke er væsentlige.

De 5 principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes således i forhold til forslaget om M2M-

kommunikation:

Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller

Offentlige myndigheder og virksomheder anvender i stigende grad M2M-kommunikation i deres

opgaveløsning. Lovforslaget gør det muligt for offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender

M2M-kommunikation, at få tildelt dele af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation. Hermed bliver

det enklere og billigere for offentlige myndigheder og virksomheder at skifte teleudbyder, hvilket er med til

Side 13 af 37

at fremme konkurrencen på markedet og fremme anvendelsen af M2M-kommunikation og nye

forretningsmodeller.

Teknologineutral

Offentlige myndigheder og virksomheder anvender i stigende grad M2M-kommunikation, hvorved forstås en

fuldt ud eller overvejende automatisk initieret kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet mellem

to eller flere forudbestemte anordninger. Lovforslaget er med til at understøtte offentlige myndigheders og

virksomheders anvendelse af M2M-kommunikation, og med lovforslaget sættes der ikke begrænsninger i

forhold til de tekniske løsninger, der benyttes af offentlige myndigheder og virksomheder i deres M2M-

kommunikation.

Mere enkel og formålsbestemt

Lovforslaget åbner for, at offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, kan

få tildelt dele af en MNC-kode på tilsvarende vilkår, som når teleudbydere tildeles nummerressourcer.

Lovforslaget stiller ikke detaljerede krav eller har specifikke beskrivelser, der gør det vanskeligt for de

offentlige myndigheder og virksomhederne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.

Helhedstænkende

Lovforslaget er med til at understøtte offentlige myndigheders og virksomheders anvendelse af M2M-

kommunikation. Det kan have en positiv effekt på tværs af sektorer, herunder f.eks. forsyningssektoren og

transportsektoren, hvor M2M-kommunikation benyttes.

Sikrer brugervenlig digitalisering

Ansøgningsprocessen for tildeling af nummerressourcer er allerede digital. Energistyrelsen er ved at

undersøge, om ansøgningsprocessen i forbindelse med ansøgning om nummerressourcer kan digitaliseres og

automatiseres yderligere.

Den del af forslaget, der vedrører kommuners tilskud til udrulning af digital infrastruktur, indebærer, at der

kan gives statsstøtte fra kommuner til private teleselskaber med henblik på etablering af digital infrastruktur,

dvs. at der vil være direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. Således må det samlede marked for

udbygning af mobil- og bredbåndsdækning forventes at blive udvidet, i det omfang ordningen anvendes af

kommunerne, da der med tilskuddet vil kunne etableres dækning, hvor det ellers ikke vil være kommercielt

bæredygtigt.

I det omfang en virksomhed vælger at indgå i projekter om etablering af digital infrastruktur med tilskud fra

en kommune, vil de skulle indgå i den procedure, der vil gælde for ordningen. Dette vil blandt andet

indebære, at der vil være krav om afrapportering og regnskabsaflæggelse i forhold til de afholdte

omkostninger. Der er allerede i et vist omfang krav herom i dag, når virksomheder indgår i sådanne

projekter. Forslaget forventes ikke at have negative effekter på konkurrencen, men der forventes

efterlevelsesomkostninger for de selskaber, der vælger at deltage i sådanne projekter.

De 5 principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes således i forhold til forslaget om kommuners

tilskud til udrulning af digital infrastruktur:

Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller

Forslaget vil skabe klare rammer og dermed lette sagsbehandlingen i kommunerne, så disse kan støtte

udrulning af digital infrastruktur i områder, hvor der ikke er et kommercielt forretningsgrundlag for

udrulning. Dette vil komme de virksomheder til gode, der etablerer digital infrastruktur, da deres marked

dermed kan udvides. Det er et væsentligt hensyn, at konkurrencen ikke ødelægges ved sådanne ordninger.

Området er derfor underlagt EU-regulering, der fastsætter rammerne for, hvordan støtten kan gives. Den

foreslåede hjemmel indebærer, at der vil være fleksibilitet til at ændre tilskudsmodellerne løbende, hvis der

er behov for det. Det giver mulighed for at understøtte eventuelle nye forretningsmodeller indenfor de

gældende europæiske rammer.

Side 14 af 37

Mere enkel og formålsbestemt

Denne ændring skal munde ud i en tilskudsmodel til brug for landets kommuner, når de skal give tilskud til

udrulning af digital infrastruktur i områder, hvor markedet ikke ruller ud. Virksomhederne skal på den anden

side leve op til de krav, der måtte gælde for ordningen. Det har vist sig formålstjenligt med mere detaljerede

og specifikke krav på netop dette område, da der ikke mindst fra telebranchens side har været udtrykt

bekymring for sikkerheden af kommercielle investeringer med de nuværende rammer for kommunale

tilskud. De detaljerede regler vil dog blive udviklet med inddragelse af blandt andet telebranchen, så reglerne

ikke vil blive mere indgribende end nødvendigt.

Teknologineutral

Teknologineutralitet og minimumsregulering er allerede gældende principper for lovgivning på teleområdet,

og teknologineutralitet er et krav i de bagvedliggende europæiske regler om støtte til udrulning af digital

infrastruktur. Ændringen i teleloven vil dermed ikke indebære et teknologivalg fra myndighedsside.

Helhedstænkende

Digital infrastruktur er grundlaget for brug af digitale løsninger. Den foreslåede hjemmel vil give forbedrede

muligheder for brug af sådanne løsninger på tværs af sektorer. Hjemlen har ikke direkte sammenhæng med

anden regulering, men er med til at muliggøre digitale løsninger på øvrige reguleringsmæssige områder.

Sikrer brugervenlig digitalisering

Ved gennemførelsen af hjemlen vil der være fokus på brugervenlighed for interessenterne på området.

Energistyrelsen har i forvejen f.eks. erfaring med et digitalt, interaktivt kort til brug for tilskudsordningen

bredbåndspuljen, som sætter brugerens behov i centrum.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgere.

6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Den del af lovforslaget, der handler om maksimalpriser for udlandstelefoni og -sms inden for EU, forventes

ikke at have regionale konsekvenser.

Den del af lovforslaget, der handler om ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen, forventes ikke at have

regionale konsekvenser.

Den del af lovforslaget, der handler om M2M-kommunikation, forventes ikke at have væsentlige regionale

konsekvenser.

Med lovforslaget gives Energistyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om kommunalt tilskud til udrulning af

digital infrastruktur. Energistyrelsen vil søge Europa-Kommissionen om godkendelse af en eller flere

tilskudsmodeller.

Det forventes, at tilskudsmodellerne vil blive anvendt til etablering af digital infrastruktur over hele landet

–

ikke mindst i landdistrikter, hvor der er stor opmærksomhed på at skabe gode betingelser for at tiltrække

borgere og virksomheder. Det vil dog være op til den enkelte kommune at vurdere, om der er behov for og

budgetmæssigt rum til at gennemføre sådanne initiativer, som skal finansieres af kommunerne selv. Det er

derfor ikke muligt på forhånd at vurdere mere præcist, hvor den foreslåede ordning vil blive anvendt,

herunder om de konkrete områder, hvor udrulningen foretages, kan betegnes som landdistrikter.

For de kommuner, der vælger at give tilskud, vil lovforslaget danne ramme for projektet. Lovforslaget og

tilskudsmodellerne skal fungere som tilskudsgrundlag. Det er forventningen, at det vil skabe mere tryghed i

kommunerne til at indgå i projekter samtidig med, at telebranchen får forudsigelighed og gennemsigtighed.

Dette er en forudsætning for fortsatte investeringer i øget dækning på kommercielle vilkår også i de

tyndtbefolkede områder.

Side 15 af 37

Manglende adgang til en god bredbåndsdækning kan være en barriere for, at erhvervsvirksomheder etablerer

sig i et lokalområde, ligesom det også kan være med til at skabe gode forudsætninger for bosætning.

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have væsentlige regionale konsekvenser, idet kommunerne allerede i

dag indgår i bredbåndsprojekter, og der ændres dermed ikke væsentligt i denne mulighed.

Forslaget skal skabe klare og afgrænsede rammer og dermed sikre, at kommunale initiativer om tilskud til

digital infrastruktur ikke får en negativ effekt på den samlede udrulning.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke implementering af EU-regler.

Hele statsstøtteområdet er reguleret ved Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde i artikel 107.

Traktatens artikel 107, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, der defineres som enhver støtte,

som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje

konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang den

påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

Forslaget indebærer ansøgning om godkendelse af en eller flere initiativmodeller ved den almindelige

godkendelsesprocedure hos Europa-Kommissionen i overensstemmelse med EU-retningslinjer for

statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet (2013/C 25/01).

Anvendelse af EU-reglerne om statsstøtte til bredbånd indgår dermed i lovforslaget.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Side 16 af 37

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for Statens garanti på op til 40 mio. kr.,

Den del af lovforslaget, der handler

stat, kommuner og regioner

som erhvervs- og vækstministeren (nu om M2M-kommunikation, er en

energi-, forsynings- og

frivillig ordning og har begrænsede

klimaministeren) i medfør af reglerne økonomiske konsekvenser for de

kan stille i tilfælde af nøddrift overfor offentlige myndigheder, der benytter

Bredbåndsgarantiordningen,

sig af den foreslåede ordning i form

bortfalder.

af betaling af en årlig nummerafgift.

Derudover vil en offentlig

Den del af lovforslaget, der handler om myndighed skulle indgå en aftale

M2M-kommunikation, vurderes ikke med en SIM-kort producent om

at have væsentlige økonomiske

produktion af SIM-kort til den

konsekvenser for staten.

offentlige myndighed. Den

offentlige myndighed vil fortsat

Den del af lovforslaget, der handler om skulle have en aftale med en udbyder

M2M-kommunikation, indebærer

af elektroniske kommunikationsnet

potentielle besparelser for offentlige eller -tjenester om at kunne anvende

myndigheder, der benytter sig af den udbyderens telefonnumre og

foreslåede ordning, da skifte af

udbyderens mobile netværk.

udbyder ikke vil kræve udskiftning af

SIM-kort.

Den del af forslaget, der vedrører

kommuners tilskud til etablering af

digital infrastruktur, forventes ikke at

få offentlige økonomiske eller

administrative konsekvenser for andre

end de kommuner, som selv vælger at

afsætte midler til initiativer med

tilskud til udrulning af digital

infrastruktur.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Den del af lovforslaget, der handler

om M2M-kommunikation, kan have

administrative konsekvenser for

Energistyrelsen som følge af, at

Energistyrelsen potentielt skal

behandle et øget antal ansøgninger.

Det vurderes, at de administrative

konsekvenser vil kunne afholdes

inden for Energistyrelsens

eksisterende økonomiske rammer.

Den del af lovforslaget, der handler

om M2M-kommunikation, er en

frivillig ordning og har yderst

begrænsede administrative

konsekvenser for de offentlige

myndigheder, der benytter sig af den

foreslåede ordning i form af

Side 17 af 37

indsendelse af ansøgning og

information til Energistyrelsen.

I forhold til den del af forslaget, der

vedrører kommuners tilskud til

etablering af digital infrastruktur,

vurderes det, at det årlige

ressourceforbrug i staten fra 2019 vil

udgøre tre årsværk, svarende til 2,5

mio. kr. Det skyldes, at der er tale

om kompleks udvikling og

vedligeholdelse af en støttemodel,

udvikling og drift af et nationalt

støttekort samt en væsentlig

udvidelse af den vejledning, der ydes

til kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for Udbydere omfattet af

Den del af lovforslaget, der handler

erhvervslivet

Bredbåndsgarantiordningen skal ikke om M2M-kommunikation er en

længere afholde udgifter i tilfælde af frivillig ordning og har begrænsede

finansiering af nøddrift på op til 40

økonomiske konsekvenser for de

mio. kr., når reglerne om

virksomheder, der benytter sig af

Bredbåndsgarantiordningen ophæves. den foreslåede ordning i form af

betaling af en årlig nummerafgift.

Den del af lovforslaget, der handler om Derudover vil virksomheden skulle

M2M-kommunikation, indebærer

indgå en aftale med en SIM-kort

potentielle besparelser for de

producent om produktion af SIM-

virksomheder, der benytter sig af den kort til virksomheden.

foreslåede ordning, da skifte af

Virksomheden vil fortsat skulle have

udbyder ikke vil kræve udskiftning af en aftale med en udbyder om at

SIM-kort.

kunne anvende udbyderens

telefonnumre og udbyderens mobile

netværk.

Den del der omhandler kommunernes

tilskud til udrulning af digital

Den del af lovforslaget, der handler

infrastruktur forventes at have direkte om M2M-kommunikation, har

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Da begrænsede økonomiske

der med tilskuddet vil kunne etableres konsekvenser for erhvervsmæssige

dækning, hvor det ellers ikke vil være udbydere af elektroniske

kommercielt bæredygtigt, forventes

kommunikationsnet eller -tjenester.

det samlede marked for udbygning af Med den foreslåede ordning vil

mobil- og bredbåndsdækning at blive offentlige myndigheder og

udvidet i det omfang, ordningen

virksomheder, der anvender M2M-

anvendes af kommunerne. Forslaget kommunikation, ikke længere skulle

forventes ikke at have negative

have en aftale om brug af en

effekter på konkurrencen.

teleudbyders SIM-kort. Dog vil den

offentlige myndighed og

virksomheden fortsat skulle have en

aftale med en teleudbyder om at

kunne anvende udbyderens

telefonnumre og udbyderens mobile

netværk. I de aftaler, som offentlige

myndigheder og virksomheder, der

Side 18 af 37

anvender M2M-kommunikation, har

med udbydere om brug af

udbyderens telefonnumre, SIM-kort

og mobile netværk, udgør selve

SIM-kortet en minimal omkostning.

Den del af lovforslaget, der handler

om M2M-kommunikation, vurderes

ikke at have økonomiske

konsekvenser for virksomheder, der

producerer SIM-kort, idet disse med

den foreslåede ordning fortsat vil

skulle levere SIM-kort til M2M-

kommunikation, uanset om SIM-

kortene skal leveres til

erhvervsmæssige udbydere af

elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester eller til offentlige

myndigheder og virksomheder, der

anvender M2M-kommunikation.

Den del af lovforslaget, der handler

om M2M-kommunikation, er en

frivillig ordning og har yderst

begrænsede administrative

konsekvenser for de virksomheder,

der benytter sig af den foreslåede

ordning i form af indsendelse af

ansøgning og information til

Energistyrelsens sagsbehandling.

For den del af lovforslaget der

handler om kommunalt tilskud kan

der forventes visse

efterlevelsesomkostninger for de

selskaber, der vælger at deltage i

sådanne projekter.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke implementering af EU-regler.

I den del af lovforslaget, der vedrører kommuners tilskud til udrulning af

digital infrastruktur, indgår der anvendelse af EU-reglerne om statsstøtte til

bredbånd.

Overimplementering af EU-

NEJ

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Side 19 af 37

11. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Teleloven indeholder i dag ikke mulighed for generelt at regulere detailpriserne for udlandsopkald og -sms,

altså opkald og sms’er fra Danmark til andre EU-

og EØS-lande.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at

gennemføre implementering af regler om maksimalpriser for udlandsopkald og -sms til andre EU- eller EØS-

medlemsstater i henhold til reglerne herom i direktivet kodeks for elektronisk kommunikation, når dette er

endeligt vedtaget. Direktivet forventes endeligt vedtaget ultimo 2018. Bestemmelserne i direktivet om

maksimalpriser for udlandstelefoni og -sms inden for EU forventes at have en implementeringsfrist den 15.

maj 2019, mens resten af direktivet forventes at have implementeringsfrist 24 måneder efter offentliggørelse.

Formålet med bemyndigelsen er at gøre det muligt for energi-, forsynings- og klimaministeren at

implementere reglerne rettidigt, så slutbrugere i Danmark kan drage fordel af reglerne fra

implementeringsfristen. Samtidigt gives der større fleksibilitet til løbende at tilpasse reguleringen, ved at

bemyndige ministeren til at gennemføre justeringer i bekendtgørelsesform, så retningslinjer fra Europa-

Kommissionen og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk

Kommunikation (BEREC) kan indarbejdes, og implementeringen i de øvrige EU- og EØS-medlemsstater

kan tages i betragtning. Formålet hermed er også at undgå overimplementering til skade for de danske

teleselskaber.

Ved udlandsopkald og -sms til andre EU- eller EØS-medlemsstater forstås opkald og sms fra en slutbruger

med et abonnentnummer omfattet af den danske nummerplan, der originerer i et elektronisk

kommunikationsnet i Danmark og termineres på et elektronisk kommunikationsnet i en anden EU- eller

EØS- medlemsstat, eller med andre ord når en dansk kunde ringer fra Danmark til en udenlandsk kunde i

udlandet. Dette skal navnlig ses i forhold til såkaldt international roaming, som ikke er omfattet af forslaget

til bemyndigelsesbestemmelse. International roaming er, hvor et opkald eller en sms fra en slutbruger med et

abonnentnummer omfattet af den danske nummerplan originerer i et elektronisk kommunikationsnet i en

anden EU- eller EØS-medlemsstat, eller hvis et opkald eller en sms fra en slutbruger med et

abonnentnummer fra en anden EU- eller EØS-medlemsstat originerer fra et elektronisk kommunikationsnet i

Danmark. Det vil sige, når en dansk kunde ringer fra udlandet, eller når en udenlandsk kunde ringer fra

Danmark. International roaming reguleres særskilt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

531/2012 af 13. juni 2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 og er ikke omfattet af

nærværende forslag til bemyndigelse.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil med forslaget blive bemyndiget til at gennemføre

implementering af reglerne med ikrafttrædelse ved implementeringsfristen. Implementeringen vil ske ved

bekendtgørelse, og kan omfatte regler om blandt andet maksimalpriser, kursfastsættelse, alternative tariffer

og tilsynsbestemmelser. Endvidere kan der fastsættes regler om dispensationsmuligheder i tilfælde, hvor

ordningen i væsentligt omfang truer bæredygtigheden af et teleselskabs forretningsmodel, samt processuelle

regler og formkrav i forhold til eventuelle anmodninger om dispensation.

Endelig bemyndiges ministeren til i overensstemmelse med direktivet at fastsætte passende sanktioner og

gennemførelsesforanstaltninger, så der ved implementeringen kan fastsættes regler om tvangsbøder i

forbindelse med afgørelser om manglende overholdelse. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte

regler om bødestraf, hvis der i forbindelse med tilsynet med reglernes overholdelse konstateres gentagne

overtrædelser af reglerne til skade for slutbrugerne.

Side 20 af 37

Til nr. 2

Teleloven indeholder i

§§ 13 a-13 f

kapitel 3 a

reglerne om etablering af Bredbåndsgarantiordningen.

Reglerne indeholder en hjemmel til, at de nærmere regler for Bredbåndsgarantiordningen kan fastsættes i en

bekendtgørelse. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1131 af 25. september 2013 om etablering af nøddrift af

elektroniske kommunikationstjenester i tilfælde af konkurs og rekonstruktion (bekendtgørelse om

Bredbåndsgarantiordningen).

I medfør af

§ 13 a

i teleloven er der hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at slutbrugere sikres en

midlertidig leverance af elektroniske kommunikationstjenester (nøddrift) i op til 30 dage i tilfælde af, at en

udbyder af elektroniske kommunikationstjenester tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling.

Endvidere kan der fastsættes regler om, hvilke udbydere af elektroniske kommunikationstjenester og hvilke

tjenester der skal omfattes af reglerne. De nærmere kriterier for hvilke selskaber, der er omfattet af reglerne

er fastsat i § 3 i bekendtgørelse nr. 1131 om etablering af nøddrift af elektroniske kommunikationstjenester i

tilfælde af konkurs og rekonstruktion. Medlemmerne er udbydere af elektroniske kommunikationstjenester,

som udbyder bredbåndstjenester på minimum 2 Mbit/s, og som leverer bredbåndstjenester til 5.000

slutbrugere eller derover. Endelig kan der fastsættes regler om godkendelse af udgifter til nødrift og

administration af reglerne.

I medfør af

§ 13 b

er der hjemmel til, at der kan fastsættes regler om brancheaftaler om finansiering af

nøddrift. Bestemmelsen giver mulighed for, at branchen selv kan etablere en ordning vedrørende nøddrift

hos udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Branchen har valgt ikke at indgå en aftale

vedrørende nøddrift, hvorfor Bredbåndsgarantiordningen blev etableret af Erhvervsstyrelsen (nu

Energistyrelsen).

I medfør af

13 c

er der hjemmel til, at der kan fastsættes regler om Bredbåndsgarantiordningen. Med

hjemmel i denne bestemmelse blev Bredbåndsgarantiordningen etableret i december 2013.

Bredbåndsgarantiordningen skal finansiere nøddrift, og udbydere omfattet af reglerne skal være medlemmer

af Bredbåndsgarantiordningen. Energistyrelsen yder sekretariatsbistand til Bredbåndsgarantiordningen. Der

er udpeget en bestyrelse for Bredbåndsgarantiordningen. Endelig opkræves et individuelt bidrag til

finansiering af nøddrift af det enkelte medlem af Bredbåndsgarantiordningen i tilfælde af etablering af

nøddrift.

I medfør af

§ 13 d

regnes en nødriftsperiode fra det tidspunkt, hvor Energistyrelsen træffer afgørelse om

finansiering af nøddrift. Bredbåndsgarantiordningen dækker omkostninger forbundet med opretholdelsen af

driften med henblik på nøddrift fra det tidspunkt, hvor rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til

Energistyrelsen om, at det er besluttet, at udbyderens virksomhed ikke søges videreført eller solgt med

henblik på videre drift.

I medfør af

§ 13 e

kan erhvervs- og vækstministeren (nu energi-, forsynings- og klimaministeren) stille en

garanti for op til 30 mio. kr. for lån eller kassekredit ydet af et pengeinstitut til Bredbåndsgarantiordningen,

som foreningen optager i tilfælde af, at Bredbåndsgarantiordningen har behov for at finansiere en nøddrift.

Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at bidrag til Bredbåndsgarantiordningen kan fastsættes af erhvervs-

og vækstministeren (nu energi-, forsynings- og klimaministeren).

I medfør af

§ 13 f

skal der i forhandling med justitsministeren fastsættes regler om rekonstruktørs og kurators

forpligtelser til at etablere nøddrift i forbindelse med, at en udbyder af elektroniske kommunikationstjenester

omfattet af reglerne tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling. Dette begrundes med, at regler om

konkurs, herunder krav til kurator, hører under Justitsministeriets ressort. Reglerne om

Bredbåndsgarantiordningen og kravene til kurator i bekendtgørelsen om Bredbåndsgarantiordningen blev på

denne baggrund aftalt med Justitsministeriet.

Side 21 af 37

Med hjemmel i reglerne om Bredbåndsgarantiordningen, herunder bekendtgørelse om

Bredbåndsgarantiordningen, blev Bredbåndsgarantiordningen stiftet i form af en forening den 20. december

2013.

Der har ikke været konkurser eller rekonstruktioner omfattet af reglerne siden stiftelsen af foreningen.

Bredbåndsgarantiordningen har dermed ikke været anvendt til at finansiere nøddrift i perioden siden

oprettelsen.

Det foreslås at ophæve reglerne om Bredbåndsgarantiordningen i telelovens §§ 13 a - 13 f, fordi

Bredbåndsdækningen ikke længere vurderes at være nødvendig. Bredbåndsdækningen er siden 2013

forbedret. Det betyder, at idag kan 100 pct. af befolkningen få en bredbåndstjeneste på 2 Mbit/s via mobilt

bredbånd, og 99 pct. af befolkningen kan få en bredbåndstjeneste på 2 Mbit/s via fastnet.

Der er således i dag flere alternative løsninger for slutbrugerne, hvis deres bredbåndsudbyder går konkurs

eller tages under rekonstruktion. Det vurderes derfor ikke længere at være nødvendigt, at der iværksættes

nøddrift for slutbrugerne i en periode på op til 30 dage efter reglerne om Bredbåndsgarantiordningen.

Samtidig vurderes det ikke længere hensigtsmæssigt at belaste Bredbåndsgarantiordningens medlemmer med

at opretholde den økonomiske risiko på op til 40 mio. kr., som ordningen indebærer i tilfælde af, at

Bredbåndsgarantiordningen skal finansiere nøddrift, da slutbrugerne som nævnt i dag har flere alternative

muligheder for at finde en ny udbyder af elektroniske kommunikationstjenester.

Den generelle bredbåndsdækning i Danmark bliver løbende forbedret gennem blandt andet selskabernes

investeringer i infrastruktur samt regeringens initiativer i forbindelse med dækningskrav i kommende

auktioner over frekvenser.

På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for at opretholde reglerne om etablering af nøddrift i

tilfælde af en bredbåndsudbyders konkurs eller rekonstruktion (Bredbåndsgarantiordningen), og reglerne

herom foreslås på denne baggrund ophævet.

Med ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen vil slutbrugere fremover ikke have krav på nøddrift i op til 30

dage. Slutbrugerne vurderes dog som nævnt at have flere muligheder for at indgå aftale om en

bredbåndstjeneste med en ny udbyder af elektroniske kommunikationstjenester.

Ophævelsen af ordningen betyder endvidere, at foreningen Bredbåndsgarantiordningen ophæves ved lovens

ikrafttrædelse. Som en konsekvens af ophævelsen går Bredbåndsgarantiordningens bestyrelse af. Herefter er

udbydere af elektroniske kommunikationstjenester omfattet af reglerne ikke længere medlemmer af

Bredbåndsgarantiordningen. Bredbåndsgarantiordningens medlemmer skal dermed ikke længere finansiere

nøddrift og kan ikke blive pålagt en udgift på op til 40 mio. kr.

Til nr. 3

Med den foreslåede§

24, stk. 2,

vil Energistyrelsen kunne tildele dele af en MNC-kode til brug for M2M-

kommunikation til offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske

kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet som led i

deres opgaveløsning.

Tildelingen vil ske på baggrund af en anmodning herom fra den offentlige myndighed, f.eks. en kommune

eller region, eller virksomheden. Det forudsættes, at tildelingen i øvrigt vil ske inden for rammerne af de af

Energistyrelsen fastsatte regler, jf. § 21 i teleloven.

Begreberne ”erhvervsmæssig udbyder”, ”elektronisk kommunikationsnet” og ”elektronisk

kommunikationstjeneste” skal forstås i overensstemmelse med definitionerne heraf i § 2, nr. 2, 4 og 7,

Side 22 af 37

teleloven.

Begrebet ”M2M-kommunikation” skal forstås i overensstemmelse med definitionen heraf i § 3,

stk. 9, i bekendtgørelse om den samlede danske nummerplan.

Ved M2M-kommunikation forstås således en fuldt ud eller overvejende automatisk initieret kommunikation

via et elektronisk kommunikationsnet mellem to eller flere forudbestemte anordninger. Ved M2M-

kommunikation forstås endvidere kommunikation via mobilt bredbånd.

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender

elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk

kommunikationsnet, men som ikke betragtes som erhvervsmæssige udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester, generelt skal have mulighed for at få tildelt nummerressourcer direkte fra

Energistyrelsen. Med lovforslaget vil Energistyrelsen kunne tildele dele af en MNC-kode direkte til

offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for

M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet. Lovforslaget åbner således op for i begrænset

omfang at fravige gældende ret, hvorefter Energistyrelsen kun kan tildele nummerressourcer til enhver, der

erhvervsmæssigt udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser.

Danmark har 100 MNC-koder til rådighed, og der er således tale om en begrænset ressource. For at sikre en

effektiv udnyttelse af den begrænsede ressource foreslås det, at Energistyrelsen som udgangspunkt vil

allokere én MNC-kode til brug for M2M-kommunikation. Det foreslås endvidere, at de IMSI-numre, der vil

kunne genereres med den allokerede MNC-kode, opdeles i blokke af 10.000 IMSI-numre. Hermed vil

offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for

M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, kunne få tildelt en eller flere blokke af 10.000

IMSI-numre ud af den allokerede MNC-kode. Energistyrelsen vil udarbejde og administrere et register over

de IMSI-numre, som offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske

kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, vil kunne

ansøge om tildeling af. Såfremt det viser sig, at offentlige myndigheder og virksomheder efterspørger flere

IMSI-numre, end der kan genereres med den allokerede MNC-kode, vil Energistyrelsen, hvis styrelsen

vurderer, at det er nødvendigt, kunne allokere yderligere en eller flere MNC-koder til brug for M2M-

kommunikation.

For at sikre en effektiv anvendelse af den allokerede MNC-kode vil den offentlige myndighed eller

virksomhed skulle kunne demonstrere et reelt og faktisk behov for de ansøgte IMSI-numre. Dvs. at en

offentlig myndighed eller virksomhed som udgangspunkt ikke vil kunne få tildelt hele MNC-koden med de

tilhørende IMSI-numre.

I et mobilt netværk har hvert SIM-kort sin unikke identitet i form af et International Mobile Subscriber

Identity nummer (IMSI-nummer). IMSI-nummeret består af tre dele: 1) Mobile Country Code (MCC-kode),

der angiver det land, hvor et SIM-kort er hjemmehørende, 2) Mobile Network Code (MNC-kode), der

angiver et bestemt mobilt netværk inden for det enkelte land, hvor et SIM-kort er hjemmehørende, og 3)

Mobile Subscriber Identification Number (MSIN-nummer), der identificerer den enkelte abonnent inden for

et mobilt netværk. Under en enkelt MNC-kode er der ti milliarder (10.000.000.000) IMSI-numre til rådighed.

Ethvert SIM-kort i en enhed er programmeret med et unikt IMSI-nummer bestående af ovennævnte tre dele.

En blok på 10.000 fortløbende IMSI-numre under en MNC-kode vil f.eks. kunne afgrænses således:

(238)(01)(0000000000) - (238)(01)(0000009999).

Med dele af en MNC-kode, der udgør en del af IMSI-nummeret, vil en offentlig myndighed eller

virksomhed, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et

elektronisk kommunikationsnet, uafhængig af den underliggende udbyder af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester kunne lade sine egne SIM-kort producere til brug for M2M-

kommunikation, som kan indsættes i den offentlige myndigheds eller virksomhedens enheder. Den offentlige

myndighed eller virksomheden vil fortsat skulle have en aftale med en eller flere udbydere af elektroniske

Side 23 af 37

kommunikationsnet eller -tjenester om brug af udbydernes telefonnumre og mobile netværk. En sådan aftale

vil skulle implementeres i udbydernes netværk. Herefter vil udbydernes netværk kunne identificere det

pågældende SIM-kort og underliggende IMSI-nummer og på den baggrund give SIM-kortet og det

underliggende IMSI-nummer adgang til udbyderens netværk for at kunne sende og modtage trafik til og fra

elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation.

Den Internationale Telekommunikations Union (ITU), som er et FN-organ, der blandt andet fastsætter

nærmere rammer for globale aftaler om nummerressourcer, har i 2016 revideret deres anbefaling for

anvendelse af MNC-koder (E.212). Med revideringen af anbefalingen gives medlemslandene mere

fleksibilitet i deres tildeling af MNC-koder. Der åbnes således op for, at medlemslandene kan tildele MNC-

koder til andre end erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller

forsyningspligtydelser. Energistyrelsen vil med den forslåede ordning

imødekomme ITU’s anbefaling

vedrørende tildeling af MNC-koder.

Med den foreslåede § 24, stk. 2 vil offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske

kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, kunne

skifte udbyder uden at skulle udskifte SIM-kort i samtlige enheder med SIM-kort fra den nye udbyder, som

tilfældet er i dag. Skifte af udbyder vil endvidere kunne indebære, at det telefonnummer, der er knyttet til de

enkelte SIM-kort, som sidder i hver enhed, skal porteres til den nye udbyder. En offentlig myndighed eller

virksomhed vil som slutbruger i forhold til anvendelse af telefonnumre fra en erhvervsmæssig udbyder af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester være omfattet af reglerne om nummerportabilitet i teleloven.

Alternativt vil den offentlige myndighed eller virksomheden kunne få et nyt telefonnummer fra den nye

udbyder. Den offentlige myndighed eller virksomheden vil endvidere skulle have en aftale med en SIM-kort

producent om at producere SIM-kort til den offentlige myndighed eller virksomheden til brug for den

offentlige myndigheds eller virksomhedens M2M-kommunikation.

For at en offentlig myndighed eller virksomhed, som ikke betragtes som en erhvervsmæssig udbyder af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, vil kunne få tildelt dele af en MNC-kode til brug for M2M-

kommunikation, skal den offentlige myndighed eller virksomheden anvende elektroniske

kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet som led i

deres opgaveløsning f.eks. til fjernaflæsning af målere, lagerstyring, telemedicin, produktion, smart city-

løsninger m.v. Ved anvendelse af en elektronisk kommunikationstjeneste til brug for M2M-kommunikation

via et elektronisk kommunikationsnet forstås, at den offentlige myndighed eller virksomheden benytter en

elektronisk kommunikationstjeneste til brug for M2M-kommunikation til at sende og modtage trafik over et

elektronisk kommunikationsnet. Det kan f.eks. være de ovenfor nævnte opgaveløsninger, hvor de aflæste

data sendes til forsyningsselskabet eller sundhedsfaglige ydelser, der leveres digitalt over store afstande med

henblik på f.eks. diagnosticering, behandling og rådgivning om sygdomme eller intelligent styring og

ressourcehåndtering ved at udstyre byområder med sensorer, der indsamler data om trafikafviklingen, sne-

og isglatte veje eller kabelbrud på vandforsyning eller spildevandsledninger.

I forbindelse med Energistyrelsens behandling af en ansøgning om tildeling af dele af en MNC-kode til brug

for M2M-kommunikation, skal den offentlige myndighed eller virksomhed, der ansøger, indsende

tilsvarende oplysninger til Energistyrelsen, som når en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester ansøger om nummerressourcer.

For at Energistyrelsen kan sikre en korrekt behandling af ansøgninger om dele af en MNC-kode til brug for

M2M-kommunikation, vil den offentlige myndighed eller virksomheden (ansøgeren) som minimum skulle

indsende nedenstående oplysninger til styrelsen:



Ansøgerens fulde navn, adresse, telefonnummer, e-postadresse og eventuelt faxnummer.

Ansøgerens CVR-nummer, hvis ansøgeren er en dansk virksomhed og SE-nummer, hvis ansøgeren er en

udenlandsk virksomhed eller kommunes og regionens EAN-nummer.

Side 24 af 37



Såfremt faktureringsadressen er en anden end postadressen, skal denne oplyses.

Ansvarlig kontaktperson, gerne med direkte nummer, e-postadresse etc.

Eventuel specifik kontaktperson for nummerforhold, som kan medtages på Energistyrelsens liste over

kontakter for spørgsmål vedrørende nummerforhold (offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside).

Beskrivelse af den påtænkte anvendelse af den blok af IMSI-numre, som er genereret fra den allokerede

MNC-kode (tjenestens kvalitative og kvantitative karakteristika).

Forventet starttidspunkt for tjenesten.

Det ønskede tildelingstidspunkt.

Det skønnede behov for IMSI-numre for en 3- årig periode

Ønske om en specifik ikke-tildelt blok af IMSI-numre.

For at sikre en effektiv udnyttelse af denne begrænsede ressource vil det være Energistyrelsen, der udvælger

den andel af en MNC-kode, som en offentlig myndighed eller virksomhed bliver tildelt samt den fortløbende

andel af IMSI-numre, som den offentlige myndighed eller virksomheden kan råde over.

En offentlig myndighed eller virksomhed, der anvender M2M-kommunikation, og som får tildelt dele af en

MNC-kode fra Energistyrelsen vil ikke kunne videretildele den tildelte nummerressource til andre offentlige

myndigheder eller virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, til udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester eller til slutbrugere. Det er således ikke hensigten med lovforslaget, at

offentlige myndigheder eller virksomheder, der anvender M2M-kommunikation, skal agere udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. En offentlig myndighed eller virksomhed, der anvender

M2M-kommunikation, og som får tildelt dele af en MNC-kode fra Energistyrelsen, vil dog kunne overdrage

den tildelte nummerressource til andre offentlige myndigheder eller virksomheder, der anvender M2M-

kommunikation. En overdragelse vil indebære, at den offentlige myndighed eller virksomhed, der får

overdraget den tildelte nummerressource, vil få de samme rettigheder og blive forpligtet i samme omfang,

som den offentlige myndighed eller virksomhed, der oprindeligt fik nummerressourcen tildelt fra

Energistyrelsen.

I tilfælde af, at Energistyrelsen træffer afgørelse om, at en ansøgning fra en offentlig myndighed eller

virksomhed om dele af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation ikke kan imødekommes, så kan

ansøgeren påklages til Teleklagenævnet, jf. telelovens § 76, stk. 1. Der henvises til Energistyrelsens

vejledning til den samlede danske nummerplan.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af

§ 25, stk. 1,

er en konsekvens af den foreslåede § 24, stk. 2.

Det følger af den eksisterende lovs § 25, at Energistyrelsen kun kan opkræve nummerafgifter hos

erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtsydelser,

som styrelsen har tildelt numre, nummerserier, koder eller adresser (nummerressourcer). Det skal sikres, at

Energistyrelsen vil kunne opkræve nummerafgifter hos de offentlige myndigheder og virksomheder, der

anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk

kommunikationsnet, og som Energistyrelsen i medfør af den foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler

dele af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation. Derfor foreslås den eksisterende lovs § 25, stk. 1,

ændret, således at Energistyrelsen vil få hjemmel til at opkræve nummerafgifter hos de pågældende

offentlige myndigheder og virksomheder.

Det foreslås, at Energistyrelsen som udgangspunkt vil allokere én MNC-kode til brug for M2M-

kommunikation, samt at de IMSI-numre, der vil kunne genereres med den allokerede MNC-kode, opdeles i

blokke af 10.000 IMSI-numre. Offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske

Side 25 af 37

kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, vil kunne

få tildelt en eller flere blokke af 10.000 IMSI-numre ud af den allokerede MNC-kode.

Såfremt offentlige myndigheder eller virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til

brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, er blevet eller bliver tildelt dele af en

MNC-kode til M2M-kommunikation, vil den offentlige myndighed eller virksomheden skulle betale en

forholdsmæssig andel af nummerafgiften for den samlede MNC-kode. Danmark har en begrænset

nummerressource til rådighed. Derfor skal nummerafgiften afspejle en faktisk og effektiv anvendelse af

denne nummerressource. Nummerafgiften fastsættes årligt på finansloven og offentliggøres af

Energistyrelsen. Opkrævning af nummerafgift vil i øvrigt foregå efter den almindelige procedure herfor, som

angivet i Energistyrelsens vejledning om den samlede danske nummerplan.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring af

§ 25, stk. 3,

er en konsekvens af den foreslåede§ 24, stk. 2.

Som følge af den gældende telelovs § 25, stk. 3, påhviler det til enhver tid den udbyder, der af

Energistyrelsen er tildelt numre, nummerserier, koder eller adresser, at betale nummerafgiften, uanset om

brugen af de pågældende numre, nummerserier, koder eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til

slutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Det skal sikres, at forpligtelsen til at betale nummerafgiften for tildeling af dele af en MNC-kode til brug for

M2M-kommunikation også vil påhvile de offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender

elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk

kommunikationsnet, som Energistyrelsen i medfør af den foreslåede§ 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler dele

af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation. Derfor foreslås det at ændre telelovens § 25, stk. 3

således, at det vil påhvile de offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske

kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, som

Energistyrelsen i medfør af den foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler dele af en MNC-kode til brug

for M2M-kommunikation, at betale nummerafgiften for tildeling af dele af en MNC-kode til brug for M2M-

kommunikation.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring af

§ 32, stk. 2,

er en konsekvens af den foreslåede § 24, stk. 2, som giver

Energistyrelsen hjemmel til at tildele dele af en MNC-kode til offentlige myndigheder og virksomheder, der

anvender M2M-kommunikation.

Til nr. 7

Det påhviler erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller

forsyningspligtsydelser, der i medfør af lovens § 24 er tildelt numre, nummerserier, koder eller adresser

(nummerressourcer), at sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til lovens § 21 og vilkår fastsat med

hjemmel heri, uanset om brugen af de pågældende nummerressourcer enkeltvis eller i blokke er overladt til

slutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Dette følger af den

gældende telelovs § 32, stk. 2.

For at sikre, at forpligtelsen til at overholde regler og vilkår fastsat med hjemmel i loven også vil påhvile de

offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for

M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, som Energistyrelsen i medfør af den foreslåede

§ 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler dele af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation, er det

nødvendigt at ændre lovens § 32.

Side 26 af 37

Det foreslås derfor at indsætte et nyt

stk. 3

i § 32 således, at det også vil påhvile de offentlige myndigheder

og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via

et elektronisk kommunikationsnet, som Energistyrelsen i medfør af den foreslåede § 24, stk. 2, har tildelt

eller tildeler dele af en MNC-kode til brug for M2M-kommunikation, at sikre overholdelsen af regler fastsat i

henhold til lovens § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri.

Til nr. 8

Til § 60 d.

Teleloven indeholder ikke regler, der giver kommuner mulighed for at give økonomisk tilskud til etablering

af elektroniske kommunikationsnet. I dag reguleres området af erhvervsfremmeloven, som alene regulerer

tiltag, der fremmer erhvervslivet. Hjemlen i erhvervsfremmeloven medfører, at kommuner har mulighed for

at yde tilskud til udrulning af digital infrastruktur.

Den foreslåede

§ 60 d, stk. 1,

vil medføre, at en kommunalbestyrelse vil kunne give tilskud til etablering af

elektroniske kommunikationsnet.

Den foreslåede bestemmelse vil ophæve kommunernes mulighed for at anvende hjemlen i

erhvervsfremmeloven og erstatte denne med nye og mere klare rammer. Bestemmelserne om kommunal

erhvervsservice og erhvervsudvikling i §§ 11-12 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling kan således

ikke fremover anvendes som hjemmel til kommunale tilskud til etablering af elektroniske

kommunikationsnet. Det vil fremover være den foreslåede § 60 d i teleloven, der skal anvendes, når en

kommune vil give tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet.

Det foreslås med

§ 60 d, stk. 2,

at de nærmere regler for sådanne tilskud vil blive fastsat af Energistyrelsen.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i stk. 2 skal bruges af Energistyrelsen til at søge om godkendelse fra

Europa-Kommissionen af en eller flere tilskudsmodeller til tildeling af tilskud efter stk. 1. Det er på

nuværende tidspunkt planen at søge godkendelse af en model for tilskud til etablering af passiv infrastruktur,

herunder tomrør og master, og en model for etablering af bredbånd generelt, dvs. inklusive det aktive udstyr

og tilslutning af slutbrugere.

Det er en forudsætning, at tilskuddet efter det foreslåede stk. 1 vil blive givet inden for de rammer, der

gælder efter de europæiske statsstøtteregler, herunder vilkår i statsstøttegodkendelser (tilskudsmodeller) fra

Europa-Kommissionen samt lovgivningen i øvrigt. Kommunerne vil skulle indsætte vilkår i de aftaler, som

de indgår om tilskud, for at sikre overholdelsen af statsstøttereglerne.

Med det foreslåede § 60, d, stk. 2, vil Energistyrelsen fastsætte regler om blandt andet afgrænsning af de

tilskudsberettigede foranstaltninger. Energistyrelsen vil kortlægge dækningen i Danmark på adresseniveau

og udpege de indsatsområder (områder med dårlig dækning), der vil kunne modtage kommunalt tilskud.

Kortlægningen bevirker, at det er tydeligt for alle (projekter, borgere, virksomheder, teleudbydere), hvem der

kan ydes tilskud til.

Kortlægningen vil tage højde for den eksisterende dækning og konkrete udrulningsplaner inden for tre år.

Energistyrelsen vil ud fra faglige hensyn, herunder datakvalitet og erfaring med kortlægning, beslutte,

hvilken metode der skal anvendes til kortlægningen under hensyntagen til eventuelle særlige krav, der måtte

indgå i de endelige tilskudsmodeller. En lignende kortlægning anvendes allerede til bredbåndpuljen, og

Energistyrelsen forestår generelt kortlægningen af mobil- og bredbåndsdækning og offentliggør

informationen til brug for slutbrugere og andre myndigheder.

Som forudsat i de europæiske statsstøtteregler vil Energistyrelsen gennemføre en høring over kortlægningen

over områder, hvor der vil kunne ydes kommunalt tilskud til efter den foreslåede § 60 d, stk. 1.

Side 27 af 37

Adgang til at klage over Energistyrelsens kortlægning følger af telelovens § 76, stk. 1, hvorefter der er

klageadgang til Teleklagenævnet.

Med det foreslåede § 60, stk. 2, vil Energistyrelsen endvidere kunne fastsætte regler for tilskudsordningens

gennemførelse og administration, herunder afgrænsning af de tilskudsberettigede foranstaltninger og

aktiviteter, tilskudsmodtagere og tilbagebetaling af tilskud, samt vilkår og betingelser for tilskud, herunder

åben engrosadgang. Reglerne vil ligeledes afspejle det statsstøtteretlige krav, som følger af EU-reglerne,

herunder de betingelser, som EU-kommissionen vil fastsætte for at kunne godkende statsstøtten. Sådanne

betingelser kunne f.eks. være, at statsstøtten ikke må gives til kriseramte virksomheder, at støtten skal kræves

tilbage af kommunerne ved overkompensation m.v. Opremsningen af emner, som Energistyrelsen kan

fastsætte regler om, er ikke en udtømmende liste. Reglerne vil indeholde de nærmere detaljer i den eller de

tilskudsmodeller, som de kommunale projekter skal følge.

Det er forventningen, at følgende elementer vil indgå i

tilskudsmodellerne på baggrund af EU’s

statsstøtteretningslinjer for bredbånd: 1) Kortlægning af indsatsområdet, dvs. de områder med dårlig

dækning, hvor kommunerne kan gennemføre initiativer for bedre dækning. Dette sikrer, at eksisterende og

konkret planlagt udrulning tre år frem ikke fortrænges. 2) Sikring af en konkurrencepræget, transparent og

ikke-diskriminerende proces for valg af tilskudsmodtager, f.eks. et udbud. 3) Varetagelse af

konkurrencehensyn gennem regulering af andre selskabers adgang til den støttede infrastruktur, herunder

f.eks. vilkår om pris for adgang og varighed af adgangsforpligtelsen.

Tilskudsmodellerne vil skulle forhandles inden for eksisterende rammer og retningslinjer af EU-

støttereglerne, herunder Europa-Kommissionens retningslinjer for tilskud til bredbånd. Det vil sige, at der

med tilskudsmodellerne vil blive tale om en tydeliggørelse og eksemplificering af den eksisterende

retsstilling. Når en tilskudsmodel bliver godkendt af Europa-Kommissionen, vil Energistyrelsen skulle

implementere reglerne ved en bekendtgørelse, hvorefter modellen vil kunne anvendes direkte til tildeling af

tilskud til etablering af digital infrastruktur i danske kommuner.

Som en del af tilskudsmodellen vil der være krav til, hvordan der skal gives åben adgang til det kommunalt

støttede net (engrosadgang). Det vil sige, at der skal gives adgang for andre teleselskaber til at bruge den

infrastruktur, der gives tilskud til at bygge. Det er allerede et EU-retligt krav, at der skal gives engrosadgang

i en periode på mindst syv år, når der er givet tilskud til at rulle infrastruktur ud. Der indføres derfor ikke en

ny forpligtelse med bestemmelsen. Vilkår for de andre selskabers engrosadgang vil kunne være, at der f.eks.

fastsættes rimelige priser for, hvad det skal koste for andre selskaber at få adgang til den støttede

infrastruktur, samt hvilke adgangsprodukter der vil skulle stilles til rådighed. Energistyrelsen vil inddrage

Erhvervsstyrelsen i udvikling af vilkår om åben engrosadgang i tilskudsmodellerne således, at der i relevant

omfang sikres ensretning med afgørelser i medfør af den sektorspecifikke konkurrenceregulering, hvor

Erhvervsstyrelsen træffer markedsafgørelser.

Energistyrelsen vil føre tilsyn med overholdelse af vilkår og betingelser for åben engrosadgang, jf. den

foreslåede § 60 e nedenfor.

De endeligt godkendte tilskudsmodeller vil afspejle en forhandling med Europa-Kommissionen.

Interessenterne på området vil få mulighed for at bidrage med forslag til indholdet af tilskudsmodellerne, så

disse afspejler de konkrete behov.

Tilskudsmodellerne vil kunne anvendes ved tilskud til udrulning af digital infrastruktur i vid forstand.

Modellerne vil eksempelvis kunne anvendes ved tilskud til kablet eller trådløst, herunder mobilt, bredbånd,

men også til passiv infrastruktur i form af eksempelvis master, antennepositioner og tomrør.

Det vil være den tilskudsgivende kommunes ansvar, at tilskuddet gives på et lovligt grundlag, samt at

kontrakter m.v. er i overensstemmelse med gældende ret, herunder statsstøttereglerne.

Side 28 af 37

Ved tvivl om, hvorvidt en kommune yder tilskuddet inden for lovgivningens rammer, har enhver mulighed

for at rette henvendelse herom til det kommunale tilsyn. Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen

med Økonomi- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Det kommunale tilsyn fører efter § 48 i lov om kommunernes styrelse tilsyn med, at kommunerne overholder

den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Tilsynet omfatter dog ikke tilfælde, hvor særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage eller har taget

stilling til den pågældende sag. I forhold til den foreslåede § 60 vil det være tilfældet på to områder:

For det første vil tilsynet vil ikke kunne behandle henvendelser om forhold vedrørende vilkår og betingelser

for åben engrosadgang, da sådanne forhold kan behandles af Energistyrelsen, jf. hertil den foreslåede § 60 e.

For det andet vil klager over Energistyrelsens afgørelser om kortlægning af tilskudsberettigede adresser alene

kunne påklages til Teleklagenævnet efter de almindelige klageregler i telelovens § 76, stk. 1.

I alle øvrige tilfælde vil der være tale om afgørelser, der træffes af en kommune som led i dennes

gennemførelse af et tilskudsinitiativ. Klager over sådanne afgørelser vil følge de almindelige regler for

tilsynet med kommuner.

Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen selv, om der er tilstrækkelig anledning

til at rejse en tilsynssag. Økonomi- og indenrigsministeriet er som led i det kommunale og regionale tilsyn

ikke i almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af egen drift blandt andet efter

§ 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale

dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til

behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig

karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af

kommunale og regionale dispositioner eller undladelser op til behandling.

I det omfang de europæiske statsstøtteregler åbner mulighed for det, vil der også være mulighed for at klage

til Europa-Kommissionen. Det følger endvidere af konkurrencelovens § 11a, stk. 1, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for

bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales.

Det vil sige, at afgørelser truffet af en kommune i forbindelse med administration af tilskud til udrulning af

digital infrastruktur, kan efterprøves af henholdsvis Ankestyrelsen og/eller Kommissionen.

Energistyrelsen skal vejlede om de godkendte tilskudsmodellers rammer, men Energistyrelsen fører ikke

tilsyn med kommunernes administration af modellerne. Styrelsens vejledning vil være rettet mod potentielle

og aktuelle deltagere i bredbåndsprojekter, herunder kommuner, selskaber, virksomheder eller andre

interessenter, der skal bruge de i tilskudsmodellen fastsatte regler.

Energistyrelsen vil i den forbindelse kunne bistå interessenter med fortolkningsbidrag og specificering af

tilskudsmodellens rammer. Styrelsen vil desuden fungere som bindeled mellem projekter og Europa-

Kommissionen, såfremt der skulle være behov for yderligere uddybning eller underbyggende svar.

Energistyrelsen vil oparbejde en specialviden på området til gavn for samtlige projekter i landet. Hvad der

konkret vil skulle vejledes om, og hvordan dette gøres mest hensigtsmæssigt vil afhænge af, hvordan

tilskudsmodellerne i sidste ende kommer til at se ud.

Energistyrelsen vil evaluere, om tilskudsmodellerne bør genforhandles. Til det formål vil styrelsen opsamle

erfaringer fra anvendelse af modellerne, ligesom styrelsen vil stå for at ændre tilskudsmodellerne, når det

vurderes hensigtsmæssigt.

Hvis Energistyrelsen vurderer, at der er tilstrækkeligt grundlag til at genforhandle en tilskudsmodel, vil

Energistyrelsen gå i dialog med Europa-Kommissionen herom. Ved tilstrækkeligt grundlag forstås

Side 29 af 37

eksempelvis, hvis der viser sig at være væsentlige uhensigtsmæssigheder ved den godkendte ordning, eller

hvis en ændring vil kunne lette arbejdet med etablering af digital infrastruktur væsentligt, uden at dette

skader konkurrencen.

Med forslagets § 60 d, stk. 2, om, at Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om kommunalt tilskud til

etablering af elektroniske kommunikationsnet, vil en kommune ikke fremover på eget initiativ kunne

anvende en anden ramme til økonomisk tilskud til etablering af digital infrastruktur, når § 60 d er trådt i

kraft. Dermed vil det ikke længere være muligt for kommuner at benytte de eksisterende, mere generelle

regler i erhvervsfremmeloven (§§11-12).

Der kan dog gælde andre regler som giver mulighed for at give tilskud - f.eks. bredbåndspuljen, hvor energi-,

forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om kommuners mulighed for at deltage i projekter, der

modtager tilskud fra bredbåndspuljen, herunder at kommunerne kan bidrage økonomisk til projekterne.

Til § 60 e.

Den foreslåede bestemmelse i § 60 e indebærer, at Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af vilkår og

betingelser for åben engrosadgang, jf. regler fastsat i medfør af § 60 d, stk. 2. Som en del af

tilskudsmodellerne vil der være krav til, hvordan der skal gives åben adgang til de støttede net. Når

modellerne anvendes i praksis af kommunerne, vil der kunne opstå uenighed mellem den adgangsgivende

teleudbyder og den adgangssøgende teleudbyder om vilkår, herunder priser, for adgang til det kommunalt

støttede net.

Energistyrelsens tilsyn vil finde sted på baggrund af klager fra teleudbydere.

Det foreslås i bestemmelsens

2. led,

at Energistyrelsen i sådanne tvister skal høre Erhvervsstyrelsen, der står

for afgørelser i medfør af den sektorspecifikke regulering i forhold til konkurrencen på telemarkedet.

Erhvervsstyrelsen har fagkundskab og erfaring i forhold til fastsættelse af vilkår for engrosadgang. Dermed

sikres en koordinering af de vilkår, der stilles i de to sammenhænge, for at fremme konkurrencen.

Energistyrelsens afgørelse vil kunne påklages til Teleklagenævnet, jf. telelovens § 76, stk. 1.

Til nr. 9

I medfør af

§ 81, stk. 2,

kan der fastsættes bestemmelser om straf i form af bøde, hvis udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester omfattet af reglerne overtræder regler fastsat i medfør af §§ 13 b-13 c.

Med hjemmel heri er det blandt andet fastsat i bekendtgørelse om Bredbåndsgarantiordningen, at

medlemmer af Bredbåndsgarantiordningen kan straffes med bøde, hvis de ikke betaler medlemsbidrag i

forbindelse med finansiering af en nøddrift.

Det foreslås, at sanktioner i relation til reglerne om Bredbåndsgarantiordningen ophæves som følge af

ophævelse af Bredbåndsgarantiordningen.

Der vil således ikke fremover være sanktioner i teleloven i relation til Bredbåndsgarantiordningen.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Det foreslås dog i

stk. 2,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af

bestemmelserne i lovens § 1, nr. 8.

Den senere ikrafttrædelse for § 1, nr. 8 skyldes, at ordningen skal godkendes af Europa-Kommissionen.

Side 30 af 37

En tilskudsmodel vil herefter først kunne anvendes, når Europa-Kommissionen har godkendt den.

Det er forventningen, at ministeren sætter de pågældende bestemmelser i kraft, når Europa-Kommissionen

har godkendt tilskudsmodellen.

Dette betyder, at man fastholder retstilstanden for så vidt angår lovens § 1, nr. 8, som den er nu, indtil denne

i praksis kan erstattes af en ny tilskudsmodel godkendt af Europa-Kommissionen.

I perioden fra, at bestemmelserne i lovens § 1, nr. 8 vedtages og frem til dens ikrafttrædelse, vil kommunerne

fortsat kunne anvende hjemlen i erhvervsfremmeloven til at gennemføre initiativer.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland. Dette svarer til, hvad der gælder efter § 83 i teleloven.

Side 31 af 37

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar

2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 741 af 1. juni

2015, § 16 i lov nr. 1567 af 15. december 2015, § 3 i

lov nr. 203 af 28. februar 2017 og § 1 i lov nr. 1676

af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 6 indsættes før overskriften før § 7:

»§

6 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan,

med henblik på at gennemføre EU-regler, fastsætte

regler om opkald og sms fra en slutbruger med et

abonnentnummer omfattet af den danske

nummerplan, der originerer i et elektronisk

kommunikationsnet i Danmark og termineres i et

elektronisk kommunikationsnet i en anden EU- eller

EØS-medlemsstat, herunder regler om

maksimalpriser, dispensation og om sanktioner i

form af bøder eller tvangsbøder ved manglende

overholdelse af reglerne.«

Kapitel 3 a

ophæves.

Kapitel 3 a

Midlertidig leverance af tjenester

§ 13 a.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter

regler om, at slutbrugere sikres midlertidig leverance

af elektroniske kommunikationstjenester (nøddrift) i

op til 30 dage, i tilfælde af at en udbyder af

elektroniske kommunikationstjenester tages under

rekonstruktions- eller konkursbehandling, og

bredbåndsudbyderens virksomhed eller dele heraf

ikke søges videreført.

Stk. 2.

Regler fastsat i henhold til stk. 1 kan bl.a.

omfatte bestemmelser

1) om, hvilke udbydere og tjenester der er

omfattet af reglerne,

2) om, i hvilket omfang leverancen af tjenester

skal opretholdes,

Side 32 af 37

3) om godkendelse af udgifter til nøddrift,

4) om etablering af nøddrift i en kortere

periode end 30 dage, hvis alle de for

nøddriften nødvendige underleverandører

m.v. samtykker heri, og

5) om Erhvervsstyrelsens administration af

reglerne.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen træffer på baggrund af

regler fastsat efter stk. 2 afgørelse om nøddrift.

Stk. 4.

Erhvervsstyrelsens afgørelser efter stk. 3

kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 13 b.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter

regler om godkendelse af brancheaftaler om

finansiering af nøddrift efter regler fastsat i medfør

af § 13 a.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan bl.a.

omfatte bestemmelser

1) om, at brancheaftalen skal finansiere

udgifterne i forbindelse med etablering af

nøddrift,

2) om, at der gennem brancheaftalen eventuelt

sammen med finansiering fra

bredbåndsgarantiordningen, jf. § 13 c, skal

kunne ske finansiering af nøddrift for op til

40 mio. kr.,

3) om meddelelsespligt om udmeldelse for de

af brancheaftalen omfattede

bredbåndsudbydere,

4) om varighed af brancheaftalen og

5) om opsigelse af brancheaftalen.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen træffer på baggrund af

regler fastsat efter stk. 2 afgørelse om godkendelse

af brancheaftaler.

§ 13 c.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

regler om etablering af en bredbåndsgarantiordning.

Stk. 2.

Bredbåndsgarantiordningen finansierer

nøddrift efter regler fastsat i medfør af § 13 a.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan bl.a.

omfatte bestemmelser om,

1) at udbydere omfattet af reglerne fastsat i

medfør af § 13 a skal være medlemmer af

bredbåndsgarantiordningen,

2) at bredbåndsgarantiordningens vedtægter og

ændringer heri skal godkendes af

Erhvervsstyrelsen,

3) at Erhvervsstyrelsen yder

sekretariatsbetjening til

bredbåndsgarantiordningen, og

4) hvordan ledelsen af

bredbåndsgarantiordningen sammensættes

Side 33 af 37

og forretningsordenen herfor.

Stk. 4.

Fastsætter erhvervs- og vækstministeren

regler i medfør af stk. 1, udpeger erhvervs- og

vækstministeren ledelsen af

bredbåndsgarantiordningen.

Stk. 5.

I tilfælde af nøddrift opkræves et

individuelt bidrag til finansiering af nøddrift hos det

enkelte medlem af bredbåndsgarantiordningen.

Bidragets størrelse afhænger af medlemmets andel

af de af reglerne omfattede slutbrugere, jf. § 13 a,

stk. 2.

Stk. 6.

Stk. 5 finder ikke anvendelse på

medlemmer af bredbåndsgarantiordningen, som er

med i en af Erhvervsstyrelsen godkendt

brancheaftale, jf. § 13 b.

§ 13 d.

Nøddriftsperioden regnes fra det tidspunkt,

hvor Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om

finansiering af nøddrift, jf. § 13 a, stk. 3.

Stk. 2.

Bredbåndsgarantiordningen dækker

omkostninger forbundet med opretholdelsen af

driften med henblik på nøddrift fra det tidspunkt,

hvor rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til

Erhvervsstyrelsen om, at det er besluttet, at

udbyderens virksomhed ikke søges videreført eller

solgt med henblik på videre drift.

§ 13 e.

Erhvervs- og vækstministeren kan stille

garanti for op til 30 mio. kr. for lån eller kassekredit

ydet af et pengeinstitut til

bredbåndsgarantiordningen etableret i medfør af §

13 c, som foreningen optager, i tilfælde af at

foreningen inden for et regnskabsår har behov for at

finansiere nøddrift.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter

regler om bidrag til bredbåndsgarantiordningen, jf. §

13 c, stk. 2, så udgifter afholdt efter stk. 1 dækkes

inden for et nærmere fastsat antal år.

Stk. 3.

Det bidrag, som det enkelte medlem af

bredbåndsgarantiordningen skal betale til foreningen

til finansiering af udgifter efter regler fastsat i

medfør af stk. 2, afhænger af medlemmets andel af

de af reglerne omfattede slutbrugere, jf. § 13 a, stk.

§ 13 f.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter

efter forhandling med justitsministeren regler om

rekonstruktørs og kurators forpligtelser til at etablere

nøddrift, i forbindelse med at en udbyder af

elektroniske kommunikationstjenester omfattet af

reglerne fastsat efter § 13 a tages under

rekonstruktions- eller konkursbehandling.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan bl.a.

Side 34 af 37

omfatte bestemmelser om, at der skal indsendes et

driftsbudget for nøddriften til Erhvervsstyrelsen, og

om informationsforpligtelser i forbindelse med

etablering af nøddrift.

Stk. 3.

En udbyder af elektroniske

kommunikationstjenester under

rekonstruktionsbehandling har pligt til at medvirke

til opretholdelsen af driften af tjenesten og

etableringen af nøddrift, herunder at videreføre

indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, hvis

rekonstruktøren anmoder udbyderen herom.

Stk. 4.

Etablering af nøddrift i medfør af regler

fastsat efter stk. 1 indebærer ikke, at udbyderens

gensidigt bebyrdende aftaler af den grund

videreføres, eller at konkursboet af den grund anses

for at være indtrådt i udbyderens gensidigt

bebyrdende aftaler.

§ 24.

---

Stk. 2. ---

§ 24

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Energistyrelsen tildeler dog efter

anmodning inden for rammerne af de i medfør af §

21 fastsatte regler dele af en Mobile Network Code

til brug for M2M-kommunikation til offentlige

myndigheder og virksomheder, der anvender

elektroniske kommunikationstjenester til brug for

M2M-kommunikation via et elektronisk

kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning.«

§ 25, stk. 1,

affattes således:

Stk. 2. ---

»Energistyrelsen opkræver nummerafgifter hos de

udbydere, som Energistyrelsen i medfør af § 24, stk.

1, har tildelt eller tildeler numre, nummerserier,

koder eller adresser, samt hos de offentlige

myndigheder og virksomheder, som Energistyrelsen

i medfør af § 24, stk. 2, har tildelt eller tildeler dele

af en Mobile Network Code til brug for M2M-

kommunikation via et elektronisk

kommunikationsnet.«

§ 25, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Pligten til betaling af de i stk. 1 nævnte

nummerafgifter påhviler til enhver tid den udbyder,

der af Energistyrelsen er tildelt de pågældende

§ 25.

Erhvervsstyrelsen opkræver nummerafgifter

hos de udbydere, som Erhvervsstyrelsen i medfør af

§ 24 har tildelt eller tildeler numre, nummerserier,

koder eller adresser.

Stk. 3.

Pligten til betaling af de i stk. 1 nævnte

nummerafgifter påhviler til enhver tid den udbyder,

der af Erhvervsstyrelsen er tildelt de pågældende

numre, nummerserier, koder eller adresser, uanset

om brugen af de pågældende numre, nummerserier,

koder eller adresser enkeltvis eller i blokke er

overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Side 35 af 37

§ 32. ---

Stk. 2.

Det påhviler udbydere, der i medfør af

bestemmelsen i § 24 er tildelt numre, nummerserier,

koder eller adresser i den samlede danske

nummerplan, at sikre overholdelsen af regler fastsat

i henhold til § 21 og vilkår fastsat med hjemmel

heri, uanset om brugen af de pågældende numre,

nummerserier, koder eller adresser enkeltvis eller i

blokke er overladt til slutbrugere eller til andre

udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -

tjenester.

numre, nummerserier, koder eller adresser, uanset

om brugen af de pågældende numre, nummerserier,

koder eller adresser enkeltvis eller i blokke er

overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller

–tjenester.

Pligten til betaling af de i stk. 1 nævnte

nummerafgifter påhviler endvidere til enhver tid de

offentlige myndigheder og virksomheder, der af

Energistyrelsen er tildelt dele af en Mobile Network

Code til brug for M2M-kommunikation via et

elektronisk kommunikationsnet.«

§ 32, stk. 2,

ændres »§ 24« til: »§ 24, stk. 1,«

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fører ikke tilsyn med

størrelsen af kompensationer ydet efter § 27, stk. 3.

§ 32

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Det påhviler endvidere de offentlige

myndigheder og virksomheder, der i medfør af § 24,

stk. 2, er tildelt dele af en Mobile Network Code til

brug for M2M-kommunikation via et elektronisk

kommunikationsnet, at sikre overholdelsen af regler

fastsat i henhold til § 21 og vilkår fastsat med

hjemmel heri.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Efter kapitel 21 b indsættes:

»Kapitel 21 c

Kommunalt tilskud til etablering af elektroniske

kommunikationsnet

§ 60 d.

Kommunalbestyrelser kan give tilskud til etablering

af elektroniske kommunikationsnet, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om

gennemførelse og administration af sådanne

tilskudsordninger, herunder de tilskudsberettigede

foranstaltninger og aktiviteter, tilskudsmodtagere og

tilbagebetaling af tilskud, samt vilkår og betingelser

for tilskud, herunder åben engrosadgang.

Side 36 af 37

§ 60 e.

Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse

af vilkår og betingelser for åben engrosadgang, jf.

regler fastsat i medfør af § 60 d, stk. 2, og hører i

den forbindelse Erhvervsstyrelsen, før

Energistyrelsen træffer afgørelse.

§ 81, stk. 2,

udgår », 13 b, 13 c«.

§ 81. ---

Stk. 2.

I regler fastsat i medfør af § 3, § 8, stk. 1,

og §§ 9, 13 b, 13 c og 61 kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

Side 37 af 37