Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 30
Offentligt
1811823_0001.png
02-11-20 17
•.
• Danish Meristry
• of Energy. UtdiEes
and Chmare
Teknisk briefing op til
FN’s klimaforhandlinger på C0P23
den 6.
-
17. november 2017 i Bonn
COP’ Flil
UN CUMATE CHANUE CONFERENCE
BONN 2017
KlimachefforhandlerAnette Ejersted,
Internationalt Kontor, Energi-, Forsynings og Klimaministeriet
-
Disposition
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Hovedelementerne i Parisaftaen
Udvikling under og efter C0P22
Hvad er forventningerne til C0P23?
Danske prioriteter i forhandlingerne
Knaster i forhandlingerne
Ministerens tentative program
*
E.g-
g
COP FBI
CtdE CNAg
citc
BONN 201?
2 22*b2 21??
Sjd. 2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0002.png
02-11-20 17
Hovedelementer i Parisaftalen
De langsigtede mål
• At holde den globale temperaturstigning “et godt stykke” under 2 °C og gerne
under 1,5 °C.
• Globale emissioner skal toppe snarest muligt og falde hurtigt derefter.
• øge modstandsdygtigheden og tilpasningsevnen over for klimaforandringer.
Gøre alle finansieringsflows konsistente med disse målsætninger.
f
-
Ambitionsmekanismen
• Skal bidrage til at parterne løbende øger klimaindsatsen
• På nuværende tidspunkt er parternes samlede klimamål ikke nok til at
den globale temperaturstigning under 2 °C. Derfor er det centralt, at man
løbende kan øge indsatsen.
Ambitionsmekanismen
2018
-n
CD
0.
CD
CD
DC
CD
2020
2023
C)
2025
2028
ø
.
2030
3
0.
.
.
m
CD
CD
3
0.
3
0.
g
.
CD
-
3.
3
CD
3
=
x.
CD
CD
3
CD
3
3
CD
=
2
2
.2
2
.2
E(g:, Fyg- 9
Dd4
2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0003.png
02-11-2017
Hovedelementer i Parisaftalen
Klimafinansiering til ulandene
Ilandenegenbekræftermåletom at mobilisere 100 mia. dollars om året fra
2020 til ulandenes klimaindsats fra offentlige og private kilder.
• Efter 2025 vedtages et
nyt
mål for finansiering efter 2025.
Bredere donorbase?
Differentiering ml. ilande og ulande mindsket fælles ansvar
• Alle kan bidrage.
• Men opblødning på fx rapportering og klimamål.
øget reduktion før 2020
• Tekniske ekspertmøder og højniveaumøder hvert år.
• Global Climate Action Agenda fortsætter.
Juridisk form
• Aftalen er juridisk bindende, men det er de nationale klimamål(NDC) ikke.
E,,.
Fng-
Disposition
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Hoved elementerne i Parisaftalen
Udvikling under og efter C0P22
Hvad er forventningerne til C0P23?
Danske prioriteter i forhandlingerne
Knaster i forhandlingerne
Ministerens tentative program
COP Flil
C$
BONN 201?
2 %(.bf 2017
5.2.0
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0004.png
02-11-2017
Fremgang på C0P22
I forhandlingslokalerne
Første gang parterne mødtes efter Parisaftalens
ikrafttrædelse d. 4. november2016.
Enighed blandt parterne om, at de udestående
elementer af Parisaftalen skal færdigforhandles i 2018.
Parterne sendte vigtigt signal med “Marrakech Action
Prociamation for Climate and Sustainable
Development”.
11111
-.
M2RBAkECII
120161
UN CC,k’flTE CHANCE CONFENENCÉ
Fremgang på C0P22
Uden for forhandlingslokalerne
23.600 akkrediterede og stor interesse fra private
virksomheder og civilsamfundet.
“Global Climate Action Agenda”: handlingsorienteret
spor med temadage samt højniveaumøder med
fremvisning af konkrete klimavenlige løsninger.
Lancering af “Marrakech Partnership for Global
Climate Action” som en plafform, der bringer parter og
ikke-statslige aktører sammen om at drøfte konkrete
klimaløsninger i perioden 201 7-2020.
2 ,,.&U.(2Nfl
E,,,U.- F..,,.,’g-
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0005.png
02-11-2017
Hvad er der sket siden C0P22?
Teknisk forhandlingssession i Bonn, maj 2017
Hovedformål: at bevæge sig fra
det overordnede
konceptuelle niveau til mere tekniske drøftelser af
udestående elementer i Parisaftalen.
Hovedformålet: blev kun i varierende grad indfriet
under de forskellige forhandlingsemner.
Henimod slutningen sås antydning af konturerne af
de gamle positioner fra særligt de mindst
progressive lande
25.
okt.:
169,19 parter
E,,,gi-
g KI,,,,j,ffidt
Hvad er der sket siden C0P22?
1. juni 2017: Trump annoncerer USA’s intention om
udmelding af Parisaftalen
Parisaftalen den 4. november 2019, og herefter gér der
ét år før udtrædelsen træder i kraft.
12-25. september: Klimarelaterede møder under FN’s
generalforsamling (UNGA)
17-18. oktober: Pre-COP på Fiji
Rent juridisk kan USA først trække sig ud af
IC’,
g
5
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0006.png
02-11-20 17
Disposition
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Hovedelementerne i Parisaftalen
Udvikling under og efter C0P22
Hvad er forventningerne til C0P23?
Danske prioriteter i forhandlingerne
Knaster i forhandlingerne
Ministerens tentative program
COF” Flil
CT CH CffNCE
BONN 201?
Generelle forventninger til
C0P23
At opnå fremdrift
i
forhandlingerne på de udestående elementer af Parisaftalen. På
overfladen tekniske, men vigtige politiske spørgsmål. De sidste detaljer skal
forhandles frem mod vedtagelsen på C0P24.
Retningslinjer for det globale stocktake og klarhed om den faciliterende dialog.
Drøftelser om klimafinansiering.
Forhandlinger om Parisaftalens regelsæt.
Global Climate Action Agenda og fremvisning af konkrete klimaløsninger.
E,,’i-, F,,,*,g-
gflmst&,t
6
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0007.png
02-11-2017
Fijis forventninger til
udkommet af C0P23
Fremskridt i forhandlingerne på
tværs
af emnet og at forlade C0P23 med en
fælles forståelse af den samlede pakke.
• Præsentation af en køreplan, der skitserer, hvordan den samlede pakke
færdiggøres i løbet af 2018.
• Klarhed om design for den faciliterende dialog i 2018.
C0P22
FBI
BONN
2017
E’.N4-,
r,,,,g.-
,gK.mam.,tn
Fijis prioriteter for C0P23
• Fremdrift i forhandlingerne om regelsættet, herunder
rapporteringsformater for klimatiltag og klimafinansiering.
• Udviklingen af retningslinjer for udarbejdelse af klimamål og
nationale handlingsplaner, der skal fremme implementetingen
af Parisaftalen.
• Klimatilpasning og “tab og skadet” (Loss and Damage).
• Klimafinansiering, herunder 2020-målet og Tilpasningsfonden.
• Accelerering af klimaindsats inden 2020 med hjælp fra ikke-
statslige aktører.
• Færdigt design for den faciliterende dialog 2018.
• Gender Action Plan og Oprindelige Folks Platform.
COP2’ FIJI
• Fokus på havets rolle og sunde økosystemer.
“Oceans pathway”.
BONN
2017
• “Grand Coalition for 1.5 degrees”.
g
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0008.png
02-11-2017
Disposition
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Hovedelementerne i Parisaftalen
Udvikling under og efter C0P22
Hvad er forventningerne til C0P23?
Danske prioriteter i forhandlingerne
Knaster i forhandlingerne
Ministerens tentative program
COP2’ Fut
N CLAIt CHGE CCffNCE
BONN 2011
2
%,,b,2Ol7
5*2.15
Danske prioriteter
1.
Ambitionsmekanismen, herunder det globale stocktake
• En af de store knaster, som blev skudt til hjørne på COP2J i Paris: Hvordan
skal det femårige globale stocktake fungere?
Danmarks og EU’s holdning til stocktaket:
• Behov for klare og ambitiøse retningslinjer for Parisaftalens
ambitionsmekanisme, herunder det globale stocktake.
• Det globale stocktake skal ikke blot gøre status over den hidtidige indsats,
men også være fremadskuende med fokus på potentiale og konkrete
løsninger.
• Det globale stocktake skal også fokusere på de globale investeringsstrømme
og skiftet til grønne investeringer.
E,.
F,,-.,1*g,-gK..,i.12.
2
l%.1ë2OI1
5*2.10
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0009.png
02-11-2017
Danske prioriteter
2. Få klarhed over rammerne for den faciliterende dialog
• Dialogen skal gøre status over den kollektive klimaindsats og vurdere, hvor
langt man er fra at opfylde Parisaftalens temperaturmål
• Dialogen skal informere parterne forud for, at parterne skal indmelde, bekræfte
eller opdatere deres klimamål senest i 2020.
• Danmark ser gerne, at dialogen udover at gøre status over klimaindsatsen
også fokuserer på potentiale og konkrete løsninger.
3. Klimafinansiering til den grønne omstilling
• Arbejde for at omdirigere finansieringsstrømme til klimavenlige investeringer.
• Klare retningslinjer for opgørelse af klimafinansiering tildelt og modtaget.
• Vise fremdrift ft. ilandenes kollektive 2020-mål om årligt at mobilisere 100 mia.
USD til ulandenes klimaindsats fra forskellige kilder.
• Udvide donorbasen.
Danske prioriteter
4. Global Climate Action Agenda
• UNFCCC skal ikke kun være ramme om forhandlingerne men også benyttes
som et forum for at drøfte handling og konkrete løsninger inden for bla.
vedvarende energi og energieffektivitet.
• Action Agendaen: En platform, der bringer statslige aktører sammen med
virksomheder, byer og civilsamfund for at drøfte og samarbejde om konkrete
muligheder for at øge den frivillige klimaindsats her og nu.
5. Sikre fremdrift for forhandlinger om regelsættet for Parisaftalen
• Behov for robust regelsæt for opgørelse og rapportering af klimaindsats og for
at understøtte samspillet mellem klimakonventionen og FN’s Klimapanel,
IPCC.
• Afgørende for at kunne vedtage hele pakken på C0P24.
6. Klimatilpasning
• Styrke de fattigste og skrøbeligste landes og befolkningsgruppes
modstandsdygtighed mod klimaforandringerne.
9
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0010.png
02-11-20 17
Øvrige danske prioriteter
‘Gender”-aspektet (ligestilling og inddragelsen af kvinder) på tværs af
forhandlingerne.
Oprindelige folks inddragelse.
E’..
glÇh.l
Disposition
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Hovedelementerne i Parisaftalen
Udvikling under og efter C0P22
Hvad er forventningerne til CO P23?
Danske prioriteter i forhandlingerne
Knaster i forhandlingerne
Ministerens tentative program
Äihh
En.,-,
FD*,,,g,- g
coP,-. Flil
W
BUNN2O1?
10
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0011.png
U2-11-2017
Knaster i forhandlingerne
Vil ambitionsniveauet være lige højt
blandt alle parter? Hvordan påvirker
det fremdriften i forhandlingerne?
Hvad bliver omfanget af det globale
stocktake og den faciliterende dialog?
Sikre fremdrift på tværs af alle
forhandlingsemner
Differentiering, “Common but
differentiated responsibilites” Dukker
det skarpe skel mellem i- og ulande,
som blev opbiødt med Parisaftalen, op
igen?
Nyt 2025-finansieringsmål og
Tilpasningsfondens fremtid.
Spørgsmålet om klimafinansiering
Hvad bliver USA’s rolle på COP’en?
E,,.,- F,’g’
g
Disposition
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Hovedelementerne i Parisaftalen
Udvikling under og efter C0P22
Hvad er forventningerne til C0P23?
Danske prioriteter i forhandlingerne
Knaster i forhandlingerne
Ministerens tentative program
COP FIJI
NCLTtO1 ccjøtu
BONN 201?
E0&. 7’oog Kb,07,7,ffi,4
2
»%0t
3017
Sid.
11
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0012.png
02-11-20 17
Ministerens tentative program
• Indlæg ved World Climate Summit den 15. november.
• Afgivelse af Danmarks Nationale Erklæring den 16. november (TBC).
• Bilaterale møder med samarbejdslande.
• Fokus på danske virksomheder og danske styrkepositioner, herunder besøg i
State of Greens pavillon.
• Samarbejdsaftale med Baden-Württemberg.
• Diverse koordinationsmøder(EU, Norden, EFK-udvalget).
WORLD
CLIMATE
• • • SUMMI
State ofGreerf
nthcFuture,TtonkDenmari,
5’
EookFo,n,.nue.
2 .!te 2017
Øvrige arrangementer på C0P23
Dansk deltagelse i
arktisk side-event
den 6.
november med fokus på klimaforskning i Arktis.
Dansk deltagelse
i
nordisk side-event den 13.
november om erfaringer for investeringer i
vedvarende energi og energieffektivitet samt
afvikling af støffeordninger til fossile brændsler.
Dansk deltagelse i IEA side-event den 16.
november om mulighederne for samarbejde mellem
store økonomierfsva. den grønne omstilling.
State of
Greens stand den 14.— 16. november
med repræsentation fra en række danske
virksomheder.
Dansk
side-event den 15. november om
myndighedssamarbejdet med China National
Renewable Energy Centre (CNREC) fTBC)
j
Internatlonni
Energy Agency
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 30: Præsentation fra orientering om COP23 den 2/11-17
1811823_0013.png
02-11-2017
Disposition
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Hovedelementerne i Parisaftalen
Udvikling under og efter C0P22
Hvad er forventningerne til C0P23?
Danske prioriteter i forhandlingerne
Knaster i forhandlingerne
Ministerens tentative program
COP’ FUt
CH€
BONN 201?
E,,.-
flkW?dtd&