EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 296
Offentligt

Forslag

til

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer

for energimærkning m.v.

(produktenergimærkningsloven)

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven supplerer og gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4.

juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (Energi-

mærkningsforordningen), jf. bilag 1 til denne lov.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på energirelaterede produkter, der bringes i omsætning på markedet el-

ler tages i brug, og som er omfattet af energimærkningsforordningen eller de relevante delegerede retsak-

ter.

Kapitel 2

Markedsovervågning, kontrol m.v.

Tilsynsmyndighed, oplysningspligt m.v.

§ 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med, at

energirelaterede produkter er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i energimærkningsforordnin-

gen, relevante delegerede retsakter og regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 2.

Hvis tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsyn efter stk. 1 får tilstrækkeligt belæg for at antage,

at et energirelateret produkt ikke er i overensstemmelse med energimærkningsforordningen eller en rele-

vant delegeret retsakt, underrettes leverandøren eller forhandleren hurtigst muligt herom.

Stk. 3.

Leverandøren skal efter anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af

tilsynsmyndighedens tilsyn efter stk. 1. Herunder skal leverandøren stille en elektronisk udgave af den tek-

niske dokumentation til rådighed inden for 10 dage efter anmodningen herom fra tilsynsmyndigheden.

Stk. 4.

Forhandleren skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra denne har

erhvervet et energirelateret produkt.

Som bilag til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer

for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU, EU-Tidende 2017, nr. L 198, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten

gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i

praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Loven gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO

-emissioner i

forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, nr. L 12, side 16.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Stk. 5.

Kunden skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra denne har er-

hvervet et energirelateret produkt, når kunden er et selskab m.v. (juridisk person).

Stk. 6.

Tilsynsmyndigheden kan lægge resultater af tilsyn udført i andre EU/EØS-medlemslande til grund

ved varetagelse af tilsyn efter stk. 1.

Udtagelse, måling, produktprøvning, kontrol m.v.

§ 3.

Tilsynsmyndigheden kan kræve, at leverandøren efter anmodning fra tilsynsmyndigheden skal udfø-

re måling og produktprøvning af, om leverandørens energirelaterede produkter overholder kravene i ener-

gimærkningsforordningen, de relevante delegerede retsakter og regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden kan kræve, at leverandøren efter anmodning fra tilsynsmyndigheden skal la-

de energirelaterede produkter udtage til måling, produktprøvning og kontrol af en sagkyndig virksomhed

eller en godkendt institution som nævnt i § 7, stk. 2.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden kan kræve, at leverandøren efter anmodning fra tilsynsmyndigheden skal

indlevere energirelaterede produkter til et anvist prøvningssted eller lade produkterne afprøve på fremstil-

lings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant sted.

Stk. 4.

Leverandøren skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling, produktprøvning og kontrol, jf. stk. 1-

3, i tilfælde af manglende overholdelse af energimærkningsforordningen, de relevante delegerede retsak-

ter eller af regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om måling, produktprøv-

ning og kontrol efter stk. 1-3. Ligeledes kan ministeren fastsætte nærmere regler om opgørelse af de udgif-

ter, leverandøren skal afholde, jf. stk. 4.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om butikskontrol og kontrol af over-

holdelse af energimærkningsforordningen, når energirelaterede produkter sælges ved fjernsalg, herunder

salg via internettet.

Adgang til erhvervslokaler

§ 4.

Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til leverandørers og forhandleres erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage

energirelaterede produkter til måling og kontrol af, om disse er i overensstemmelse med krav i energi-

mærkningsforordningen, de relevante delegerede retsakter og regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2.

Politiet yder om nødvendigt tilsynsmyndigheden bistand til gennemførelsen af bestemmelserne

om adgang i stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandlinger med tilsynsmyndigheden fastsætte regler her-

om.

Forbud, påbud m.v.

§ 5.

Tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod energimærkningsforordnin-

gen, relevante delegerede retsakter, loven eller regler udstedt i medfør af loven. Herunder kan ministeren

påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden for en angivet frist.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden kan udstede forbud mod, at et energirelateret produkt bringes i omsætning

eller tages i brug, hvis påbud efter stk. 1 ikke efterkommes.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden kan i tilfælde som nævnt i stk. 2 tillige påbyde, at den leverandør, der har

bragt produktet i omsætning eller har taget det i brug, skal tage de fornødne skridt til at trække produktet

tilbage fra markedet.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Stk. 4.

Tilsynsmyndigheden kan forbyde udstilling, salg eller udlejning af de produkter, der er omfattet af

forbud og påbud efter stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Tilsynsmyndigheden kan over for leverandøren udstede forbud mod, at et energirelateret produkt

bringes i omsætning eller tages i brug, hvis leverandøren ikke overholder § 2, stk. 3, samt artikel 4, stk. 1, 2,

4 og 6, artikel 12, stk. 5 og 6, og artikel 20, stk. 3 i energimærkningsforordningen.

Stk. 6.

Tilsynsmyndigheden kan i tilfælde som nævnt i stk. 5 tillige påbyde, at den leverandør, der har

bragt produktet i omsætning eller har taget det i brug, skal tage de fornødne skridt til at trække produktet

tilbage fra markedet.

Stk. 7.

Tilsynsmyndigheden underretter Europa-Kommissionen og de øvrige EU/EØS-medlemslande om

enhver afgørelse i medfør af stk. 1-6.

Kapitel 3

Administrative bestemmelser

Internationale vedtagelser og tekniske specifikationer

§ 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter

m.v., der henvises til i regler fastsat i medfør af loven, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysninger om de inter-

nationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v.

§ 7.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forhandling med vedkommende minister bemyndi-

ge andre statslige myndigheder til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i loven er tillagt energi-, forsy-

nings- og klimaministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en sagkyndig institution, en organisation

eller en virksomhed til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn og kontrol af energirelate-

rede produkter samt til at udøve sekretariatsbistand til ministeren. Institutionen m.v. kan ikke træffe afgø-

relse om adgang efter § 4, stk. 1, eller træffe afgørelse efter § 5.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn med varetagelsen af opgaver, som efter stk. 2

er henlagt til en institution m.v.

Offentliggørelse

§ 8.

Tilsynsmyndigheden kan offentliggøre resultater af tilsyn og afgørelser truffet efter § 5, stk. 1-6.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden kan videregive oplysninger om resultater af tilsyn til andre danske eller uden-

landske myndigheder eller sagkyndige institutioner m.v.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af til-

synsresultater og afgørelser som nævnt i stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om offentliggø-

relse af navne på produkter og fysiske og juridiske personer i forbindelse med offentliggørelse efter stk. 1.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om formen for offentliggørelse, her-

under om at offentliggørelse kan ske elektronisk og om omfanget af materialet, der offentliggøres.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Offentlige incitamenter

§ 9.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om offentlige incitamenter vedrørende

et energirelateret produkt omfattet af en relevant delegeret retsakt. Ministeren kan fastsætte regler om, at

offentlige incitamenter rettes mod de to bedste energieffektivitetsklasser, som gælder for et væsentligt

antal produkter. Alternativt kan ministeren fastsætte regler om bedre klasser, som er fastsat i den relevan-

te delegerede retsakt.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at der ved offentlige incitamenter

efter stk. 1 kan fastsættes en højere ydeevne end grænseværdien for den højeste energieffektivitetsklasse.

Gennemførelse af EU-retsakter

§ 10.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik

på at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger,

direktiver og beslutninger om energimærkning af energirelaterede produkter.

Kapitel 6

Klage

§ 11.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af tilsynsmyndigheden efter loven og

efter regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2.

Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er med-

delt.

Stk. 3.

Afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative

afgørelse foreligger.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage til Energikla-

genævnet, herunder om opsættende virkning af klage og afskæring af klageadgang.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myn-

dighed under vedkommende ministerium, hvortil ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven, ikke

kan indbringes for vedkommende minister.

Kapitel 7

Straf

§ 12.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder

bestemmelserne om

1) leverandørens forpligtelser i henhold til energimærkningsforordningens artikel 3, stk. 1, 1. og 3. pkt.,

stk. 2, 3, 4 eller 5,

2) leverandørens forpligtelse til at indlæse de nødvendige oplysninger i produktdatabasen i henhold til

artikel 4, stk. 1-2, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 1. pkt. eller artikel 12, stk. 5 og bilag I, stk. 1 og stk. 3,

3) forhandlerens forpligtelser i henhold til energimærkningsforordningens artikel 5, eller

4) leverandørens eller forhandlerens forpligtelser i henhold til energimærkningsforordningens artikel 6,

stk. 1, litra a) - e).

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

1) i henhold til forordningens artikel 9, stk. 4, undlader at efterkomme tilsynsmyndighedens anmodning

om at sikre, at der træffes alle de fornødne eller korrigerende restriktive foranstaltninger i overens-

stemmelse med energimærkningsforordningens artikel 9, stk. 2,

2) som leverandør undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give efter § 2,

stk. 3, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,

3) som leverandør hindrer adgang til udtagelse af produkter, jf. § 4, stk. 1,

4) undlader at afgive oplysninger om, hvorfra de har erhvervet et energirelateret produkt, som er om-

fattet af en delegeret retsakt, jf. § 2, stk. 4 og 5,

5) som leverandør undlader at efterkomme anmodning om data i henhold til energimærkningsforord-

ningens artikel 12, stk. 6,

6) som leverandør undlader at stille en elektronisk udgave af den tekniske dokumentation til rådighed

inden for 10 dage efter anmodning herom i henhold til energimærkningsforordningens artikel 20,

stk. 3, eller

7) ikke efterkommer påbud eller forbud efter denne lov eller ikke efterkommer afgørelser, herunder

påbud eller forbud, efter energimærkningsforordningen.

§ 13.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i regler, der fastsættes i medfør af denne lov, fastsætte

bødestraf for overtrædelse af disse regler.

Stk. 2.

Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straf-

felovens kapitel 9. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved strafudmåling af

bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens ka-

pitel 5.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 14.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

Loven finder alene anvendelse på energirelaterede produkter, der er bragt i omsætning eller taget

i brug den 20. juli 2011 eller senere.

Stk. 3.

Lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede produkter ophæves.

Stk. 4.

Uanset stk. 3 forbliver § 29 i lov nr. 455 af 18. maj 2011 i kraft, indtil reglerne heri erstattes eller

ophæves.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af lov nr. 455 af 18. maj 2011 opretholdes, indtil de ophæves eller afløses

af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 6.

Regler fastsat i medfør af §§ 17, stk. 1, og 25, stk. 1, jf. lov nr. 455 af 18. maj 2011 forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 16, nr. 1 og 3.

§ 15.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 9

Videreførelse af energimærkningslovens regler om transportmidler i færdselsloven

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

§ 16.

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, som bl.a. ændret ved lov nr. 697 af 8.

juni 2017, og senest lov nr. 1559 af 19. december 2017 foretages følgende ændringer:

Efter § 68 e indsættes:

»Energimærkning af transportmidler«

»§

68 f.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om, at motordrevne køretøjer ved

mærkning og på anden standardiseret måde skal være forsynet med oplysninger om forbrug af energi og

andre oplysninger af betydning for slutbrugerne.

Stk. 2.

I regler efter stk. 1 kan transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte, hvorledes de fore-

skrevne oplysninger skal meddeles til forbrugerne ved salg eller leje af køretøjet, herunder

1) at et udstillet køretøj på nærmere angivet måde skal forsynes med mærkning og ledsages af andre

standardiserede oplysninger, og

2) at der ved fjernsalg af køretøjet eller reklamering for køretøjet skal meddeles nærmere angivne stan-

dardiserede oplysninger.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om, at der som dokumentation for

rigtigheden af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal foreligge et nærmere angivet teknisk dokumentati-

onsmateriale på grundlag af metoder og standarder efter transport-, bygnings- og boligministerens be-

stemmelse.

Stk. 4.

Stk. 1-3 omfatter ikke brugte motordrevne køretøjer.

Stk. 5.

Motordrevne køretøjer, som er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, må ikke forsynes med

anden mærkning el.lign., der kan virke vildledende eller misvisende for slutbrugerne. Mærkningen må kun

anvendes på motordrevne køretøjer, der er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf.

§ 68 g.

Transport-, bygnings- og boligministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn

med overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 68 f.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden efter stk. 1 har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legi-

timation uden retskendelse adgang til leverandørers eller forhandleres erhvervslokaler med henblik på at

kunne udtage motordrevne køretøjer til måling og kontrol af, om foreskrevne oplysninger om energifor-

brug m.v. er korrekte.

Stk. 3.

Politiet yder om nødvendigt tilsynsmyndigheden bistand til gennemførelsen af bestemmelserne

om adgang i stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med transport-, bygnings- og boligministeren

fastsætte regler herom.

Stk. 4.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om, at leverandøren skal afholde

udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol.

Stk. 5.

Tilsynsmyndigheden efter stk. 1 kan påbyde forhandleren eller leverandøren af køretøjet at berig-

tige forholdene inden for en angivet frist, når det er sandsynliggjort, at oplysninger, som skal gives efter

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

regler fastsat i medfør af § 68 f, er ukorrekte, eller at mærkning eller andre standardiserede forbrugerop-

lysninger ikke er udformet i overensstemmelse med forskrifterne.

§ 68 h.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan bemyndige en sagkyndig institution, en organisation

eller en virksomhed til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, udtagning, måling

og afprøvning af motordrevne køretøjer, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven,

akkrediteret certificering samt sekretariatsbistand til ministeren. Institutionen m.v. kan ikke træffe afgørel-

se eller træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 68 g, stk. 2.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren fører tilsyn med varetagelsen af opgaver, som er henlagt

til en institution m.v.

§ 68 i.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan pålægge de i § 68 h, stk. 2, nævnte virksomheder, in-

stitutioner eller organisationer samt leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle oplysninger,

som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.«

I § 118, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Med bøde straffes den, der som leverandør af motordrevne køretøjer undlader at efterkomme

påbud efter § 68 g, stk. 5. Med bøde straffes endvidere den, der hindrer adgang til udtagelse af mo-

tordrevne køretøjer som nævnt i § 68 g, stk. 2.

I § 134 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af transport-, bygnings- og bolig-

ministeren i medfør af §§68 f-i og efter regler fastsat i medfør af

§§68 f-g.

Klage skal være indgivet

skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Afgørelser efter 1. pkt.,

kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Transport-,

bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage til Energiklagenævnet,

herunder om opsættende virkning af klage og afskæring af klageadgang.«

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Energimærkningsforordningen

2.1.1. Formål, anvendelsesområde og definitioner.

2.1.2. Delegerede retsakter

2.1.3. Leverandørers og forhandleres forpligtelser

2.1.4. Medlemsstaternes forpligtelser

2.1.5. Produktdatabasen

2.1.6. Ikrafttræden m.v.

2.2. Sammenspillet mellem energimærkningsforordningen og markedsovervågningsforordningen

2.3. Forholdet til persondatabeskyttelsesloven

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Formål og anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

3.1.2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Tilsyn, markedsovervågning, kontrol m.v.

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Straf

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Videreførelse af energimærkningslovens regler om transportmidler i færdselsloven

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Lov om energimærkning af energirelaterede produkter

3.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at bringe dansk ret i overensstemmelse med og fastsætte supplerende bestem-

melser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer

for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (energimærkningsforordningen). Forordnin-

gen er trådt i kraft og finder anvendelse fra 1. august 2017. Forordningen indeholder regler om energi-

mærkning af energirelaterede produkter, og pålægger medlemsstaterne at udfærdige supplerende be-

stemmelser, der sikrer, at bestemmelserne i forordningen og i relevante delegerede retsakter udstedt i

medfør af forordningen kan håndhæves og sanktioneres.

Lovforslaget indebærer, at der fastsættes nationale supplerende bestemmelser, som skal sikre håndhævel-

se og sanktionering af forordningen. Bestemmelserne er i vidt omfang en videreførelse af gældende ret.

Den væsentligste ændring i forordningens forhold til gældende ret er indførelse af en produktdatabase, der

oprettes af EU-Kommissionen med henblik på at styrke håndhævelsen på området.

Med indførelsen af en ny produktdatabase følger krav om indlæsning og opbevaring af oplysninger i data-

basen. På den baggrund foreslås som noget nyt, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan udstede

forbud mod, at et energirelateret produkt bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis leverandøren undlader

at indlæse og opbevare oplysningerne i produktdatabasen. Der foreslås endvidere en ny strafbestemmelse

til sanktionering af overtrædelse af bestemmelserne om indlæsningspligt.

Endvidere skal lovforslaget sikre, at der ikke i dansk ret er bestemmelser, der regulerer energimærkning af

energirelaterede produkter, i det omfang dette er reguleret i forordningen. Med lovforslaget vil der derfor

ske ophævelse af den gældende energimærkningslov og energimærkningsbekendtgørelse.

Energimærkningsforordningen regulerer ikke energimærkning af transportmidler, og de bestemmelser i

energimærkningsloven, der omhandler transportmidler, foreslås derfor med dette lovforslag videreført i

færdselsloven. Der foreslås ikke med overførslen materielle ændringer i forhold til de gældende bestem-

melser i energimærkningsloven, og den hidtil gældende retstilstand foreslås således videreført uændret.

2. Lovforslagets baggrund

Obligatorisk energimærkning indførtes i EU i 1992 med Rådets direktiv 92/75/EU om angivelse af hushold-

ningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger.

Direktivet blev erstattet af energimærkningsdirektivet, direktiv 2010/30/EU (energimærkningsdirektivet) og

delegerede retsakter, som blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærk-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

ning af energirelaterede produkter (energimærkningsloven), som senest ændret ved lov nr. 1876 af 29.

december 2015 og bekendtgørelse nr. 1026 af 4. november 2011 om energimærkning af energirelaterede

produkter (energimærkningsbekendtgørelsen).

Formålet med energimærkning er at gøre det lettere for slutbrugere (kunder) af energirelaterede produkter

at vælge de mest energieffektive produkter. Reglerne om energimærkning af energirelaterede produkter

indebærer hovedsagligt, at kunderne skal informeres om de energirelaterede produkters forbrug af energi

og andre væsentlige ressourcer. Information skal gives i form af mærkning af produkter og gennem fore-

læggelse af standardiserede produktoplysninger.

Energimærkningsforordningen erstatter energimærkningsdirektivet. Energimærkningsforordningen har

–

ligesom det ophævede energimærkningsdirektiv

–

karakter af en rammelovgivning og opnår først virkning

for konkrete produktkategorier, når EU-institutionerne vedtager gennemførelsesforanstaltninger for disse

ved delegerede retsakter i form af forordninger (benævnes også produktforordninger). De specifikke

mærkningskrav for konkrete produktkategorier følger således af produktforordningerne, jf. afsnit 2.2.2

nedenfor om delegerede retsakter.

Lovforslaget har til formål at bringe dansk ret i overensstemmelse med og fastsætte supplerende bestem-

melser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer

for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (energimærkningsforordningen). Forordnin-

gen er trådt i kraft og finder anvendelse fra 1. august 2017. Forordningen indeholder regler om energi-

mærkning af energirelaterede produkter, og pålægger medlemsstaterne at udfærdige supplerende be-

stemmelser, der sikrer, at bestemmelserne i forordningen og i relevante delegerede retsakter udstedt i

medfør af forordningen kan håndhæves og sanktioneres.

I henhold til artikel 288 i TEUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Med en

forordning på området for energimærkning af produkter gennemføres en regulering, som har direkte virk-

ning i medlemsstaterne, og som derfor ikke må implementeres i danske retsregler. Som følge heraf nød-

vendiggør vedtagelsen af energimærkningsforordningen, at de dele af den gældende energimærkningslov,

der ville medføre dobbeltregulering, ophæves. Det skyldes, at forordningen ophæver energimærkningsdi-

rektivet og hermed totalharmoniserer reglerne på området inden for EU og indfører klare og deltaljerede

bestemmelser, som ikke giver medlemsstaterne mulighed for uens gennemførelse. Medlemsstaterne må

hverken stille færre eller flere krav på disse områder, end de, der fremgår af EU-reglerne. Af hensyn til bru-

gervenligheden er der i stedet for en ændringslov udarbejdet en ny hovedlov.

Den vigtigste ændring i forordningens forhold til gældende ret er etablering af en produktdatabase. Kom-

missionens etablering af produktdatabasen skal sikre overholdelse af kravene og bevirke en styrket hånd-

hævelse. En væsentlig ændring er endvidere klassificering af produkter i energieffektivitetsklasser, men

dette har dog ingen indvirkning på selve lovforslaget. De tekniske parametre, der skal være opfyldt for klas-

sificeringen af et produkt i en bestemt energieffektivitetsklasse angives i de delegerede retsakter. Genind-

førsel af energimærkningsskalaen A

–

G skal rette op på den udvandede effekt af energimærket forårsaget

af anvendelse af klasserne A+, A++ og A+++. Nedenfor følger en redegørelse for de vigtigste bestemmelser i

energimærkningsforordningen.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Den nye energimærkningsforordning regulerer ikke energimærkning af transportmidler, og de bestemmel-

ser i energimærkningsloven, der omhandler transportmidler, foreslås derfor med dette lovforslag videreført

i færdselsloven. Der foreslås ikke med overførslen materielle ændringer i forhold til de gældende bestem-

melser i energimærkningsloven, og den hidtil gældende retstilstand foreslås således videreført uændret.

2.1. Energimærkningsforordningen

2.1.1. Formål, anvendelsesområde og definitioner.

Energimærkningsforordningen fastlægger en ramme for energirelaterede produkter, som bringes i omsæt-

ning på markedet eller tages i brug.

Ved et e ergirelateret produkt forstås ”e vare eller et syste

ed e

indvirkning på energiforbruget under anvendelse, som bringes i omsætning eller tages i brug, herunder

dele med en indvirkning på energiforbruget under anvendelse, som bringes i omsætning eller tages i brug

af ku der, og so er ereg et til at i dgå i produkter”,

jf. forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 1.

Det følger af energimærkningsforordningens artikel 1, stk. 1, at produkter skal forsynes med et mærke. Det

følger endvidere, at standardiserede produktoplysninger skal forelægges vedrørende produkternes energi-

effektivitet, produkternes anvendelse af energi og andre ressourcer under anvendelse samt supplerende

oplysninger om produkter, hvorved kunderne får mulighed for at vælge mere energieffektive produkter

med henblik på at reducere deres energiforbrug. Andre ressourcer, der forbruges under anvendelse kan

f.eks. være produktets vandforbrug. Det følger af forordningens artikel 1, stk. 2, at forordningen ikke finder

anvendelse på brugte produkter, med undtagelse af produkter importeret fra tredjelande, eller på trans-

portmidler for personer eller varer.

2.1.2. Delegerede retsakter

Energimærkningsforordningen har ligesom det ophævede energimærkningsdirektiv karakter af en ramme-

lovgivning og opnår først virkning for konkrete produktgrupper, når der vedtages gennemførelsesforan-

staltninger for disse. Gennemførelsesforanstaltningerne vedtages som delegerede retsakter, på samme

måde som det var tilfældet under energimærkningsdirektivet. For at en konkret produktgruppe omfattes af

forordningen, skal Kommissionen vedtage en delegeret retsakt for hver specifik produktgruppe i henhold til

artikel 16 i forordning nr. 2017/1369 og i overensstemmelse med forordningens artikel 17 og artikel 290 i

TEUF.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere energi-

mærkningsforordningen ved at fastlægge detaljerede krav til mærker for specifikke produktgrupper på

samme måde, som det var tilfældet under energimærkningsdirektivet. Kriterierne for, at et energirelateret

produkt vil blive omfattet af delegerede retsakter fremgår af forordningens artikel 16.

I praksis vil de delegerede retsakter have karakter af en delegeret kommissionsforordning. Forordninger

har umiddelbar retsvirkning i EU og kræver ikke yderligere gennemførelse i medlemslandenes nationale

lovgivning. Den vil derfor træde i kraft i alle medlemslandene samtidigt, hvilket vil være til fordel for produ-

center, forhandlere, forbrugere og for de nationale tilsynsmyndigheder.

Arbejdsgangen for vedtagelsen af delegerede retsakter i henhold til energimærkningsforordningen er den

samme som efter energimærkningsdirektivet og følger af forordningens artikel 14 og 17.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

2.1.3. Leverandørers og forhandleres forpligtelser

Energimærkningsforordningen fastlægger i artikel 3 leverandørens generelle forpligtelser og i artikel 4 leve-

randørens forpligtelser med hensyn til produktdatabasen. I artikel 5 fastlægges de forpligtelser, der kun

gælder for forhandleren og i artikel 6 de forpligtelser, der gælder både for leverandører og forhandlere.

Artikel 3, stk. 1-3, i energimærkningsforordningen fastsætter krav til leverandøren, så det sikres, at der

sammen med produkter, der bringes i omsætning, gratis leveres nøjagtige trykte mærker og produktdata-

blade. Forordningen indfører som noget nyt i forhold til energimærkningsdirektivet to nye krav til leveran-

døren i artikel 3, stk. 4-5. Det følger af artikel 3, stk. 4, at når en enhed af en model er i brug, skal leveran-

døren anmode om eksplicit samtykke fra kunden til enhver ændring, der skal foretages på enheden ved

hjælp af opdateringer, som vil forringe parametrene for energieffektivitetsmærket for denne enhed som

fastsat i den relevante delegerede retsakt. Endvidere følger det af artikel 3, stk. 5, at leverandøren ikke må

bringe produkter i omsætning, der er konstrueret således, at en models ydelse automatisk ændres under

prøvningsbetingelser med det formål at opnå et bedre niveau for en eller flere af de parametre, der er fast-

sat i den relevante delegerede retsakt, eller som fremgår af den dokumentation, der leveres med produk-

tet.

Artikel 4 i energimærkningsforordningen fastsætter krav til leverandøren med hensyn til produktdatabasen,

så det sikres, at de i forordningens bilag I nævnte oplysninger bliver indlæst i produktdatabasen.

Artikel 5, stk. 1 i energimærkningsforordningen fastsætter krav til forhandleren om at vise mærket på en

synlig måde og stille produktdatabladet til rådighed for kunderne.

Artikel 6 i energimærkningsforordningen fastsætter en række krav til både leverandøren og forhandleren

herunder vedrørende samarbejde med tilsynsmyndighederne og henvisning til produktets energieffektivi-

tetsklasse. Som noget nyt i forhold til energimærkningsdirektivet følger der af forordningens artikel 6, stk.

1, litra a, et krav om henvisning til de tilgængelige effektivitetsklasser på mærket i visuel reklame eller tek-

nisk salgsmateriale og begrænsninger i forhold til anvendelse af mærket følger af artikel 6, stk. 1, litra d-e.

2.1.4. Medlemsstaternes forpligtelser

Energimærkningsforordningens artikel 7, stk. 1 fastlægger, at medlemsstaterne ikke må forhindre, at pro-

dukter, der overholder energimærkningsforordningen og de delegerede retsakter, bringes i omsætning

eller tages i brug.

Når medlemsstaterne skaber incitamenter i forbindelse med et produkt, der er nærmere specificeret i en

delegeret retsakt, følger det endvidere af forordningens artikel 7, stk. 2, at disse incitamenter skal være

rettet mod de to bedste af de energieffektivitetsklasser, der omfatter et væsentligt antal produkter, eller

bedre klasser, som er fastsat i den delegerede retsakt. Det følger af forordningens betragtning nr. 34, at det

står medlemsstaterne frit for at beslutte, af hvilken art sådanne incitamenter skal være. Det følger af artikel

7, stk. 3, at medlemsstaterne skal sikre, at indførelsen af mærker og reskalering af mærker ledsages af ud-

dannelses- og oplysningskampagner om energimærkning, herunder i samarbejde med leverandørerne og

forhandlerne. Udgangspunktet for den kommende reskalering er, at den skal kunne holde 10 år for hver

produktgruppe. Den nye energimærkeskala vil blive indfaset over en årrække, og de første produktkatego-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

rier (bl.a. husholdningsopvaskemaskiner, husholdningsvaskemaskiner, fjernsyn og elektriske lyskilder og

lysarmaturer) forventes at overgå til den nye skala med udgangen af 2019.

I medfør af artikel 7, stk. 4 skal medlemsstaterne endvidere fastsætte sanktions- og håndhævelsesbestem-

melser for overtrædelse af forordningen og af de delegerede retsakter, samt træffe alle nødvendige foran-

staltninger for at sikre, at de gennemføres. Ifølge artiklen er det endvidere et krav, at sanktionerne skal

være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Det fremgår af for-

ordningen, at bestemmelser, der opfylder kravene i artikel 15 i direktiv 2010/30, anses for at opfylde kra-

vene for så vidt angår sanktioner.

Det følger af energimærkningsforordningens artikel 8, stk. 1, at artiklerne 16-29 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i

forbindelse med markedsføring af produkter (markedsovervågningsforordningen) skal anvendes på produk-

ter, der er omfattet af energimærkningsforordningen og de relevante delegerede retsakter. I medfør af

artikel 8, stk. 3 skal medlemsstaternes generelle overvågningsprogrammer eller sektorspecifikke program-

mer omfatte foranstaltninger til at sikre en effektiv håndhævelse af energimærkningsforordningen. Se af-

snit 2.3 nedenfor om sammenspillet mellem energimærkningsforordningen og markedsovervågningsfor-

ordningen.

Hvis tilsynsmyndighederne har tilstrækkelig grund til at antage, at et produkt, som er omfattet af energi-

mærkningsforordningen, udgør en risiko for aspekter af beskyttelsen af samfundsinteresser omfattet af

forordningen, såsom aspekter vedrørende miljø- og forbrugerbeskyttelse, skal de foretage en evaluering af

det pågældende produkt, der omfatter alle de energimærkningskrav, der er relevante for risikoen og er

fastlagt i forordningen eller i de relevante delegerede retsakter, jf. forordningens artikel 9, stk. 1.

Hvis tilsynsmyndigheden konstaterer, at et produkt ikke opfylder kravene i energimærkningsforordningen

og i de relevante delegerede retsakter, skal myndigheden straks anmode leverandøren eller i givet fald

forhandleren om at træffe alle fornødne foranstaltninger for at bringe produktet i overensstemmelse med

kravene eller om nødvendigt trække produktet tilbage fra markedet eller om nødvendigt tilbagekalde det

inden for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til risikoens art, jf. forordningens artikel 9. stk. 2.

Hvis leverandøren eller i givet fald forhandleren ikke træffer tilstrækkelige korrigerende foranstaltninger

indenfor den fastsatte frist, skal tilsynsmyndigheden efter artikel 9, stk. 5 træffe alle nødvendige foreløbige

foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeligheden af produktet på det nationale marked, for

at trække produktet tilbage fra markedet eller for at tilbagekalde det.

Tilsynsmyndighederne har i tilfælde af manglende overholdelse af energimærkningsforordningen eller af de

relevante delegerede retsakter ret til at pålægge leverandøren at afholde omkostningerne til dokument-

kontrol og fysisk produktprøvning, jf. forordningens artikel 8, stk. 5.

Det følger endvidere af energimærkningsforordningens art. 9, stk. 3, stk. 6-9 og artikel 10, stk. 3, at tilsyns-

myndighederne har en underretningsforpligtigelse i forhold til Kommissionen og de andre medlemslande

vedrørende foranstaltninger, de har truffet iht. forordningens artikel 9, stk. 5. Endvidere har tilsynsmyndig-

hederne en forpligtelse til straks at følge op på andre medlemslandes trufne foranstaltninger og straks sik-

re, at der træffes de fornødne restriktive foranstaltninger for det pågældende produkt såsom tilbagetræk-

ning af produktet fra deres marked.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

2.1.5. Produktdatabasen

Kommissionen opretter en produktdatabase for at styrke markedsovervågningen i EU. Det fremgår af ener-

gimærkningsforordningens artikel 12, stk. 1, at databasen skal bestå af en offentlig del og en overholdel-

sesdel og en onlineportal, der giver adgang til disse to dele. Efter forordningens artikel 12, stk. 4 skal efter-

levelsesdelen kun være tilgængelig for tilsynsmyndighederne og for Kommissionen. Leverandører har pligt

til at indlæse produkter i databasen, inden det bringes i omsætning på markedet. Databasen skal ifølge

forordningens artikel 4, stk. 1, tages i brug den 1. januar 2019. Ifølge artikel 4, stk. 2, gælder det for produk-

ter bragt i omsætning mellem den 1. august 2017 og den 1. januar 2019, at leverandøren skal indlæse op-

lysninger om disse modeller i databasen senest den 30. juni 2019.

Produktdatabasen etableres i medfør af energimærkningsforordningens artikel 4. Det fremgår heraf, at

leverandøren fra 1. januar 2019, før en enhed af en ny model bringes i omsætning, skal indlæse oplysninger

nævnt i forordningens bilag 1, pkt. 1 og 3, i databasen.

I databasens offentlige del skal leverandøren blandt andet indlæse produktbladets parametre, modelidenti-

fikation, energieffektivitetsklasser og andre parametre for mærket samt leverandørens navn m.v.

I databasens overholdelsesdel skal leverandøren indlæse modelidentifikation for alle tilsvarende modeller,

der allerede er bragt i omsætning og den tekniske dokumentation som omhandlet i energimærkningsfor-

ordningens artikel 12, stk. 5. Det er blandt andet en generel beskrivelse af modellen, de målte tekniske

parametre for modellen, de beregninger, der er foretaget ud fra de målte parametre, referencerne på de

harmoniserede standarder, der er anvendt, eller andre anvendte målestandarder, prøvningsbetingelser

m.v.

Energimærkningsforordningens artikel 4, stk. 2, indeholder en overgangsbestemmelse om, at leverandø-

rerne senest 1. juni 2019 skal indlæse de ovennævnte oplysninger i produktdatabasen for de produkter, der

er bragt i omsætning i tidsrummet mellem forordningens ikrafttræden den 1. august 2017 og indtil den 1.

januar 2019, hvor produktdatabasen etableres. Indtil denne indlæsning skal leverandøren inden for 10 dage

efter anmodning fra tilsynsmyndighederne eller fra Kommissionen stille en elektronisk udgave af den tekni-

ske dokumentation til rådighed for inspektion. For så vidt angår modeller, hvoraf enheder blev bragt i om-

sætning eller taget i brug i henhold til energimærkningsdirektivet inden den 1. august 2017, følger det af

overgangsbestemmelsen i artikel 20, stk. 3, at leverandøren i 5 år efter, at den sidste enhed blev fremstillet,

skal stille en elektronisk udgave af den tekniske dokumentation til rådighed for inspektion inden for 10 da-

ge efter anmodning fra tilsynsmyndighederne eller Kommissionen.

2.1.6. Ikrafttræden m.v.

Energimærkningsforordningen trådte i kraft den 1. august 2017 og finder anvendelse fra og med den dag

med undtagelse af leverandørens forpligtelser vedrørende produktdatabasen, jf. forordningens artikel 21.

Energimærkningsforordningen ophæver energimærkningsdirektivet med virkning fra den 1. august 2017, jf.

forordningens artikel 20, stk. 1. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til energi-

mærkningsforordningen, jf. artikel 20, stk. 2. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10 i ener-

gimærkningsdirektivet og direktiv 96/60/EU om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv

92/75/EØF om energimærkning af kombinerede husholdningsvaske-/tørremaskiner skal fortsat gælde, ind-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

til de ophæves af en delegeret retsakt, der omhandler den relevante produktgruppe, jf. artikel 20, stk. 4.

Forpligtelser i henhold til forordningen finder anvendelse på produktgrupper, der er omfattet af delegerede

retsakter vedtaget i henhold til artikel 10 i energimærkningsdirektivet og direktiv 96/60/EF, jf. artikel 20.

stk. 4.

Dette er gru de til, at der he vises til ”de releva te delegerede retsakter” i forord i ge s

bestem-

melser.

2.2. Sammenspillet mellem energimærkningsforordningen og markedsovervågningsforordningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og

markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (markedsovervågningsforordningen)

udgør den retlige ramme for markedsovervågning af en række produkter.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter bl.a. krav til medlemsstaternes markedsovervågning, dvs.

kontrollen af, om de produkter, der findes på markedet, overholder de gældende EU-regler. Markedsover-

vågningen skal sikre, at der for disse produkter er et højt beskyttelsesniveau i relation til samfundsinteres-

ser, sundhed og sikkerhed generelt, forbrugerbeskyttelse samt miljøbeskyttelse. Markedsovervågningen

sikrer dette ved, at produkter til skade for brugernes sikkerhed og sundhed trækkes tilbage, forbydes eller

kun gøres tilgængelige på markedet med de nødvendige begrænsninger, og at offentligheden, Europa-

Kommissionen og de øvrige medlemsstater informeres herom.

Markedsovervågningsforordningen fastlægger de generelle principper for CE-mærkning, det vil sige den

formelle erklæring om, at et produkt er fremstillet og kontrolleret i overensstemmelse med harmonise-

ringslovgivningen.

Markedsovervågningsforordningen fastlægger desuden regler for tilrettelæggelse og udøvelse af akkredite-

ring af organer, der foretager overensstemmelsesvurdering. Ved overensstemmelsesvurderingen bekræftes

det, at et produkt opfylder de sikkerhedskrav, der er fastsat i det relevante direktiv. Overensstemmelses-

vurderingen kan også handle om kontrol af kvalitetssikringssystemer.

Det følger af artikel 8, stk. 1 i energimærkningsforordningen, at markedsovervågningsforordningens be-

stemmelser i artikel 16-19 gælder for alle de produkter, der er omfattet af energimærkningsforordningen

og af de relevante delegerede retsakter.

2.3. Forholdet til persondatabeskyttelsesloven

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lovforlagets bestemmelser om offentliggørelse foretaget overve-

jelser af de foreslåede bestemmelsers forhold til forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til

forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Der vil kunne forekomme situationer, hvor en overtrædelse af den foreslåede lov vil kunne udgøre et straf-

bart forhold, som derved er omfattet af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1. Efter denne bestemmelse må

den offentlige forvaltning ikke behandle oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt

for varetagelsen af myndighedens opgaver. Sådanne oplysninger må ikke videregives, med mindre det sker

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der be-

grunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den, oplysningen angår, jf. stk. 2, nr. 2. Det er her vur-

deret, at hensynet til forbrugerbeskyttelse vejer tungere end hensynet til den pågældende person, da of-

fentliggørelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, og at disse klart overstiger hensynet

til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, jf. data-

beskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 2.

De oplysninger, der i øvrigt omhandles i medfør af lovforslaget, og som er omfattet af databeskyttelseslo-

ven og databeskyttelsesforordningen, vil blive behandlet i overensstemmelse med databeskyttelseslovens

§§ 5 og 6 samt databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6, som foreskriver, at personoplysninger skal

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er ufor-

enlig med disse formål, samt at behandlingen af oplysningerne alene må finde sted, hvis mindst en af be-

tingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6 er opfyldt, herunder at behandling er nødvendig for at

overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (artikel 6, stk. 1, litra c).

Det er vurderet, at de oplysninger, der behandles i medfør af lovforslaget ikke er omfattet af databeskyttel-

seslovens § 7 samt databeskyttelsesforordningen artikel 9, da der ikke behandles oplysninger om race eller

etnisk oprindelse, politisk, religiøs overbevisning, seksuel orientering mv.

Ved udarbejdelsen af den foreslåede bestemmelse har dennes nødvendighed været overvejet i forhold til

de fysiske og juridiske personers retssikkerhed i forhold til offentliggørelse af oplysninger om deres forhold.

Den foreslåede bestemmelse er en national gennemførelsesbestemmelse af energimærkningsforordnin-

gens artikel 7, stk. 4 vedrørende sanktions- og håndhævelsesbestemmelser for overtrædelse af forordnin-

gen og af de delegerende retsakter.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Formål og anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

Energimærkningsloven og energimærkningsbekendtgørelsen danner i dag grundlaget for implementeringen

af energimærkningsdirektivet og indeholder krav til energirelaterede produkter.

Det fremgår af energimærkningslovens § 1, stk. 1, at lovens formål er at fremme energibesparelser og ud-

bredelsen af energieffektive produkter ved at informere slutbrugeren om energirelaterede produkters for-

brug af energi og andre væsentlige ressourcer. Anvendelsesområdet for loven omfatter energirelaterede

produkter, der er omfattet af en delegeret retsakt, og som bringes i omsætning eller ibrugtages.

Det følger endvidere af lovens § 1, stk. 3, at motordrevne køretøjer ligeledes er omfattet af den gældende

energimærkningslov og giver adgang til at energimærke transportmidler. Formålet med de bestemmelser,

der omhandler motordrevne køretøjer er at implementere Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december

1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med mar-

kedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, L12, side 16. Transportministeren har i medfør af § 17, stk.

1, og § 25, stk. 1, i energimærkningsloven, udstedt bekendtgørelse nr. 655 af 20. juni 2012 om energi-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

mærkning m.v. af nye person- og varebiler og bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinformation

hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstoffer.

Endelig fremgår det af energimærkningslovens § 1, stk. 4, at loven ikke finder anvendelse på brugte eksem-

plarer af et energirelateret produkt.

Energimærkningsloven suppleres af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter (lovbekendt-

gørelse nr. 1068 af 15. september 2010), i det følgende benævnt eco-designloven, som har til formål at

fjerne de modeller fra det europæiske marked, som har lav energieffektivitet. Mens eco-designloven fjer-

ner de i energihenseende dårligste produkter fra markedet, trækker energimærkningsloven markedet for

energirelaterede produkter i retning mod stadig bedre energieffektivitet ved at synliggøre det enkelte pro-

dukts energiforbrug og derved tilskynde forbrugerne til at anskaffe de mest energieffektive modeller.

3.1.2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ifølge den gældende lov er lovens formål at fremme energibesparelser og udbredelsen af energieffektive

produkter. Dette formål varetages nu af energimærkningsforordningen, som indfører klare og detaljerede

bestemmelser på området. Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 1 vil således medføre, at

formålet med den foreslåede lov alene bliver at supplere og gennemføre energimærkningsforordningen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 2, vil medføre, at den gældende lovs anvendelsesom-

råde videreføres uændret. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven finder anvendelse på energi-

relaterede produkter, som er omfattet af energimærkningsforordningen eller de relevante delegerede

retsakter. Det betyder jf. forordningens anvendelsesområde i artikel 1, nr. 1, at loven omfatter energirela-

terede produkter, der bringes i omsætning på markedet eller tages i brug. Det betyder endvidere, jf. for-

ordningens artikel 1, nr. 2, at loven ikke finder anvendelse på brugte produkter med undtagelse af produk-

ter importeret fra tredjelande, ligesom den heller ikke finder anvendelse på transportmidler for personer

eller varer. At loven finder anvendelse på produkter importeret fra tredjelande er nyt i forhold til gældende

lov.

Den nye energimærkningsforordning regulerer ikke energimærkning af transportmidler, og de bestemmel-

ser i energimærkningsloven, der omhandler transportmidler, foreslås derfor med dette lovforslag videreført

i færdselsloven. Der foreslås ikke med overførslen materielle ændringer i forhold til de gældende bestem-

melser i energimærkningsloven, og den hidtil gældende retstilstand foreslås således videreført uændret.

3.2. Tilsyn, markedsovervågning, kontrol m.v.

3.2.1. Gældende ret

Energi-, forsynings- og klimaministeren fører efter energimærkningslovens § 12 tilsyn med overholdelse af

regler om energimærkning af energirelaterede produkter.

Efter energimærkningslovens § 12, stk. 1, skal energi-, forsynings-, og klimaministeren føre tilsyn med, at

energirelaterede produkter er i overensstemmelse med energietiketten (mærket) og databladet. Endvidere

skal ministeren føre tilsyn med, at produktet er mærket korrekt.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Efter energimærkningslovens § 13, stk. 1, skal energi-, forsynings- og klimaministeren endvidere føre tilsyn

med overholdelse af loven og regler fastsat i medfør af loven eller delegerede retsakter. Energi-, forsynings-

og klimaministeren kan efter energimærkningslovens § 13, stk. 5, ved udførelsen af tilsyn efter loven lægge

resultater af tilsyn udført i andre EU/EØS-medlemslande til grund.

Hvis energi-, forsynings- og klimaministeren i forbindelse med tilsyn får tilstrækkeligt belæg for at antage,

at et energirelateret produkt ikke er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør af loven

eller en delegeret retsakt, skal ministeren underrette leverandøren eller forhandleren hurtigst muligt her-

om, jf. § 12, stk. 2, i energimærkningsloven. Leverandøren skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden

alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af tilsynet, jf. § 12, stk. 3. Forhandleren skal efter

energimærkningslovens § 12, stk. 4, efter anmodning give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra

denne har erhvervet et energirelateret produkt, som er omfattet af en delegeret retsakt. Denne oplys-

ningspligt er også pålagt slutbrugeren, når slutbrugeren er en juridisk person.

Af § 12, stk. 5 i energimærkningsloven følger det, at energi-, forsynings- og klimaministeren til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til leverandørers og forhandleres erhvervslokaler

med henblik på at kunne udtage energirelaterede produkter til måling og kontrol af, om disse er i overens-

stemmelse med krav i loven og regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt, hvis det skønnes

nødvendigt.

Ifølge energimærkningslovens § 14 kan energi-, forsynings- og klimaministeren påbyde, at forhold, der stri-

der mod reglerne om energimærkning, bringes i orden inden for en angivet tidsfrist, og ministeren kan ud-

stede forbud mod, at et produkt bringes i omsætning mv.

Energi-, forsynings- og klimaministerens kompetence til at føre tilsyn med energimærkning af energirelate-

rede produkter er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Ener-

gistyrelsens opgaver og beføjelser.

3.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af energimærkningsforordningen, at medlemslandende skal fastsætte regler, der sikrer, at kra-

vene til leverandøren, forhandleren og kunden i forordningen kan håndhæves.

Forordningen indeholder endvidere klare forpligtelser om samarbejde omkring håndhævelse mellem med-

lemsstaternes myndigheder og Kommissionen. Medlemsstaterne forpligtes til at følge op på de overtrædel-

ser af energimærkningsreglerne, som andre nationale tilsynsmyndigheder afdækker og til at formidle resul-

tatet af egen markedskontrol til de øvrige myndigheder.

Med hensyn til håndhævelse af forordningen har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderet, at de

gældende regler om tilsyn og påbud m.v. overordnet set opfylder forordningens krav til dette, og at de

gældende regler derfor som udgangspunkt kan videreføres.

Det vurderes endvidere, at de gældende bestemmelser om tilsyn og påbud m.v. overordnet set opfylder

forordningens krav til at samarbejde omkring håndhævelse mellem medlemsstaternes myndigheder og

Kommissionen.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at bestemmelser vedrørende håndhævelse i

vidt omfang videreføres.

Lovforslagets kapitel 2 viderefører således de nævnte bestemmelser om energi-, forsynings- og klimamini-

sterens tilsyn med energirelaterede produkters overholdelse af reglerne om energimærkning.

Da forordningen indfører krav om indlæsning og opbevaring af oplysninger i produktdatabasen, (se nærme-

re herom i afsnit 2.1.5.) foreslås som noget nyt indført, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan ud-

stede et forbud mod, at et energirelateret produkt bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis leverandøren

undlader at indlæse og opbevare oplysningerne i produktdatabase. Se nærmere herom i de specifikke be-

mærkninger til lovforslagets § 5, stk. 5.

Lovforslagets kapitel 3 indeholder administrative bestemmelser, herunder om at tilsynet og kontrollen med

produkter omfattede af energimærkningsforordningen og de relevante delegerede retsakter varetages af

energi-, forsynings- og klimaministeren.

3.3. Straf

3.3.1. Gældende ret

Energimærkningsloven indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af kravene i loven samt delege-

rede retsakter udstedt i medfør af energimærkningsdirektivet og direktiv 96/60/EF.

Ifølge energimærkningslovens § 22 er der bødestraf for undladelse af at levere (energi)mærke og datablad,

undladelse af udarbejdelse af teknisk dokumentation, afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i

teknisk dokumentation, undladelse af at opbevare teknisk dokumentation, vildledende mærkning mv.

Energimærkningslovens § 23 vedrører bødestraf af forhandleren for blandt andet undladelse af at forsyne

et produkt med mærke eller datablad og for undladelse af at oplyse, hvorfra forhandleren har erhvervet et

energirelateret produkt. Ifølge lovens § 24 straffes med bøde enhver, der foretager vildledende mærkning,

hindrer adgang til udtagelse af produkter til måling og kontrol eller ikke overholder påbud eller forbud ud-

stedt efter loven.

3.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af energimærkningsforordningen, at medlemslandene skal fastsætte sanktioner, herunder even-

tuelt straf, for overtrædelse af reglerne. Det er et krav, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Det fremgår af forordningen, at bestemmelser,

der opfylder kravene i artikel 15 i direktiv 2010/30, anses for at opfylde kravene for så vidt angår sanktio-

ner. Den gældende energimærkningslov opfylder direktivets krav i artikel 15.

Det foreslås på denne baggrund, at de gældende regler om straf videreføres. Det foreslåede kapitel 7 inde-

holder således bestemmelser om straf for overtrædelse af de i lovforslaget angivne lovbestemmelser, be-

stemmelser i energimærkningsforordningen og delegerede retsakter udstedt i medfør af denne.

Ifølge forordningen anses de sanktionsbestemmelser, som medlemsstaterne allerede har gennemført med

henblik på opfyldelse af direktivets krav, for opfyldelse af de tilsvarende krav i den nye forordning. Det fo-

reslås derfor, at bestemmelser vedrørende sanktioner i vidt omfang videreføres. Det foreslås således at

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

give adgang til fastsættelse af sanktioner som fx straf for overtrædelse af forordningen og de relevante

delegerede retsakter udstedt i medfør af denne. Dette gælder ligeledes for markedsovervågningsforord-

ningen og delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10 i energimærkningsdirektivet og direktiv

96/60/EU, som fortsat gælder, indtil de ophæves af en delegeret retsakt, der omhandler den relevante

produktgruppe.

Det følger af præambel 33 i energimærkningsforordningen, at de sanktioner, der skal anvendes ved over-

trædelse af bestemmelserne i denne forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold hertil, bør

være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Strafbestemmelserne i §§ 22-24 i gældende lov er sammenskrevet i den foreslåede § 12. Udformningen af

bestemmelserne om straf er tilpasset forordningen, mens det materielle indhold af bestemmelserne er

uændret i forhold til gældende strafbestemmelser.

Som noget nyt foreslås med § 12, stk. 1, nr. 2, at leverandørens kan ifalde straf i form af bøde, hvis forplig-

telserne efter loven til at indlæse de nødvendige oplysninger i produktdatabasen tilsidesættes. Bestemmel-

sen er indsat som en konsekvens af forordningens indførelse af en produktdatabase og tilhørende forplig-

telser pr. 1. januar 2019, se hertil de specielle bemærkninger til § 5, stk. 5.

Det foreslås, at de principper for fastsættelse af straf og bødeniveauer m.v., der følger af energimærknings-

loven, videreføres i forslaget. Se herom de specielle bemærkninger til lovforslagets § 12.

Se nærmere i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 12.

3.4. Videreførelse af energimærkningslovens regler om transportmidler i færdselsloven

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Lov om energimærkning af energirelaterede produkter

Energimærkningsloven indeholder i lovens kapitel 5 (§§ 17-20) reglerne for energimærkning af transport-

midler. Energimærkningslovens bestemmelser om energimærkning af transportmidler er karakteriseret ved

at være hjemmelsbestemmelser, der giver transport-, bygnings- og boligministeren hjemmel til at udstede

regler om energimærkning af transportmidler. Hjemmelsbestemmelserne i energimærkningslovens § 17,

stk. 1 og § 25, stk. 1, er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 655 af 20. juni 2012 om energimærkning

m.v. af nye person- og varebiler og bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinformation hos mo-

torkøretøjsforhandlere om alternative brændstoffer.

I medfør af energimærkningslovens § 17, stk. 1, kan transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte reg-

ler om, at motordrevne køretøjer ved mærkning og på anden standardiseret måde skal være forsynet med

oplysninger om forbrug af energi og andre oplysninger af betydning for slutbrugerne.

I energimærkningslovens § 2, nr. 13, defineres slutbrugeren som en fysisk eller juridisk person, der ibrugta-

ger et energirelateret produkt.

I medfør af energimærkningslovens § 17, stk. 2, kan transport-, bygnings- og boligministeren efter reglerne i

stk. 1 fastsætte, hvorledes de forskrevne oplysninger skal meddeles til forbrugerne ved salg eller leje af

køretøjet, herunder at et udstillet køretøj på nærmere angivet måde skal forsynes med mærkning og ledsa-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

ges af andre standardiserede oplysninger (stk. 2, nr. 1), og transport-, bygnings- og boligministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at der ved fjernsalg af køretøjet eller reklamering for køretøjet skal medde-

les nærmere angivne standardiserede oplysninger (stk. 2, nr. 2).

Af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side

16) fremgår, at det påhviler forhandleren at sørge for, at udstillede motordrevne køretøjer skiltes tydeligt

med korrekt mærkning m.v. Bestemmelsen omfatter motordrevne køretøjer, som udstilles for forbrugerne

i forretningslokaler, salgsudstillinger og lign.

I energimærkningslovens § 2, nr. 8, defineres forhandleren som en detailhandler eller anden fysisk eller

juridisk person, som udstiller, sælger, herunder på afbetaling, eller udlejer produkter, der er bestemt til

slutbrugere.

Det fremgår desuden af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L

140 som fremsat, side 16), at fjernsalg skal forstås som en aftale om salg eller leje, ifølge hvilken et motor-

drevet køretøj skal leveres til køberen, når sælgeren i katalog, brochure, annoncer eller andet læsbart me-

die har tilbudt at levere det motordrevne køretøj efter bestilling pr. telefon, brev eller andet læsbart medie,

og køberen har afgivet bestilling på denne måde, jf. bestemmelserne om fjernsalg i lov om forbrugeraftaler.

Reklamer omfatter annoncering og reklamering for køb eller leje af det motordrevne køretøj i trykte og

andre læsbare medier i andre tilfælde end ved fjernsalg. Andre læsbare medier vil bl.a. omfatte meddelel-

ser via internettet.

I medfør af energimærkningslovens § 17, stk. 3, kan transport-, bygnings- og boligministeren endvidere

fastsætte regler om, at der som dokumentation for rigtigheden af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal

foreligge et nærmere angivet teknisk dokumentationsmateriale på grundlag af metoder og standarder efter

transport-, bygnings- og boligministerens bestemmelse. Bestemmelserne i § 17, stk. 1-3 omfatter ikke brug-

te motorkøretøjer, jf. § 17, stk. 4.

Af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side

16) fremgår, at forpligtelserne vil påhvile leverandøren af det motordrevne køretøj. Regler om mærkning

forudsætter, at der er fastlagt et objektivt grundlag for måling og prøvning af oplysningerne om energifor-

brug m.v. De mærkningsregler, som er gennemført som opfølgning af EU-direktiver, hviler således på fæl-

leseuropæiske eller internationale godkendte standarder.

Det fremgår af energimærkningslovens § 17, stk. 5, at motordrevne køretøjer, som er omfattet af reglerne i

stk. 1, ikke må forsynes med anden mærkning el. lign., der kan virke vildledende eller misvisende for slut-

brugerne. Mærkning må kun anvendes på motordrevne køretøjer, der er omfattet af loven eller regler fast-

sat i medfør heraf. Bestemmelsen i § 17, stk. 5, skal sikre, at mærkningsordningen og dens troværdighed

ikke modarbejdes.

Det følger af energimærkningslovens § 18, stk. 1, at transport-, bygnings- og boligministeren eller den, som

ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 17.

Det følger endvidere af energimærkningslovens § 18, stk. 2, at tilsynsmyndigheden efter stk. 1, hvis det er

nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til leverandørens eller

forhandlerens erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage motordrevne køretøjer til måling og kontrol

af, om forskrevne oplysninger om energiforbrug m.v. er korrekte.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Leverandøren defineres i henhold til energimærkningslovens § 2, nr. 11, som producenten eller dennes

repræse ta t i EU/EØS, der ri ger et e ergirelateret produkt i o sæt i g eller i rugtager det på EU/EØS’

marked, eller importøren. Hvis der ikke findes en producent, repræsentant eller importør, anses som leve-

randør enhver fysisk eller juridisk person, der bringer et produkt i omsætning eller ibrugtager produkter,

som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt for produktet.

Importøren defineres i energimærkningslovens § 2, nr. 10, som enhver fysisk eller juridisk person i EU/EØS,

der som led i sin erhvervsudøvelse bringer et energirelateret produkt fra et tredjeland i omsætning i et

EU/EØS-land.

Det fremgår af forarbejderne til energimærkningsloven § 18, stk. 2 (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L

140 som fremsat, side 16), at energimærkningen af transportmidler som udgangspunkt baseres på fabri-

kantens egenkontrol, men tilsynsmyndigheden kan kontrollere, at mærkningen er korrekt. Hermed sigtes til

oplysninger om energiforbrug og andre forhold af betydning for forbrugerne, som er foreskrevet i regler i

henhold til § 17. Tillige vil der kunne udtages stikprøver til kontrol af udformningen af mærkningen m.v.

Udtagningen af prøveeksemplarer sker efter tilsynsmyndighedens valg.

Kravet om adgang i energimærkningslovens § 18, stk. 2, er begrænset til erhvervslokaler, dvs. lokaler til

lager-, udstillingsbrug m.v., hvortil det skønnes nødvendigt at kræve adgang. Adgang skal som regel aftales

med virksomheden på forhånd, og der kan således alene kræves uanmeldt adgang, hvis det er nødvendigt

for en effektiv gennemførelse af kontrol.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L

140 som fremsat, side 16-17), at adgang til erhvervslokaler for at udtage motordrevne køretøjer uden rets-

kendelse vurderes at være den eneste effektive måde at gennemføre en stikprøvevis kontrol. Bestemmel-

serne om adgang finder anvendelse til kontrolformål, dvs. rutinemæssig stikprøvekontrol. Bestemmelserne

giver ikke hjemmel til ved adgang til erhvervslokaler at foretage efterforskning af strafbare forhold. Sådan

efterforskning skal i overensstemmelse med almindelige principper overlades til politiet.

Ifølge energimærkningslovens § 18, stk. 3, yder politiet om nødvendigt tilsynsmyndigheden bistand til gen-

nemførelsen af bestemmelserne om adgang i § 18, stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med

transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte regler herom.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan i medfør af energimærkningslovens § 18, stk. 4, fastsætte

regler om, at leverandøren skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol.

Det følger af energimærkningslovens § 18, stk. 5, at tilsynsmyndigheden efter § 18, stk. 1, endvidere kan

påbyde forhandleren eller leverandøren af køretøjet at berigtige forholdene inden for en angivet frist, når

det er sandsynliggjort, at oplysninger, som skal gives efter regler fastsat i medfør af § 17 er ukorrekte, eller

at mærkning eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke er udformet i overensstemmelse med

forskrifterne.

Det fremgår af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som

fremsat, side 17), at transport-, bygnings- og boligministerens påbud bl.a. indebærer, at leverandøren skal

udarbejde og distribuere korrekte mærkninger og standardiserede oplysninger, korrigere det tekniske do-

kumentationsmateriale og fremsende korrekte energietiketter m.v. til forhandlere af det motordrevne kø-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

retøj med underretning om, at disse energietiketter skal anvendes ved skiltning af udstillede motordrevne

køretøj etc.

Et påbud om ændring af foreskrevne oplysninger er betinget af, at det kan anses for sandsynliggjort, at

oplysningerne er ukorrekte. Det forudsættes, at der er gennemført en forskriftsmæssig måling og kontrol af

udtagne eksemplarer i overensstemmelse med gældende standarder, jf. bemærkningerne til § 17, stk. 3, og

at den institution, som tilsynsmyndigheden udpeger til at foretage målingen og kontrollen, er godkendt

hertil efter gældende fælles regler om akkreditering. Ved fælles EU-energimærkningsbestemmelser kan

resultatet af tilsvarende procedurer i andre medlemslande lægges til grund.

I medfør af energimærkningslovens § 19, stk. 1, kan transport-, bygnings- og boligministeren bemyndige en

under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i energimærk-

ningsloven er tillagt ministeren. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere i medfør af § 19,

stk. 2, bemyndige en sagkyndig institution, en organisation eller en virksomhed til at udøve nærmere an-

givne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, udtagning, måling og afprøvning af motordrevne køretøjer, som

er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven, akkrediteret certificering samt sekretariatsbistand

til ministeren. Institutionen m.v. kan ikke træffe afgørelse eller træffe bestemmelse om adgang som nævnt

i § 18, stk. 2.

Af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side

17), fremgår, at bestemmelserne om udbud af offentlige tjenesteydelser vil finde anvendelse på området.

Transport-, bygnings- og boligministeren fører i medfør af energimærkningslovens § 19, stk. 3, tilsyn med

varetagelsen af opgaver, som er henlagt til en institution m.v.

I medfør af energimærkningslovens § 20, stk. 1, kan transport-, bygnings- og boligministeren pålægge de i §

19, stk. 2, nævnte virksomheder, institutioner eller organisationer samt leverandører og forhandlere at

udarbejde og meddele alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.

Det fremgår af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som

fremsat, side 17), at oplysningspligten bl.a. omfatter regnskaber, tekniske specifikationer, kontrakter m.v.,

uanset om de findes som dokumenter eller elektronisk lagrede data. Pligten omfatter tillige udarbejdelse af

materiale, f.eks. statistikker eller indberetninger om salg af produkter m.v. af betydning for energibesparel-

ser. Eksempelvis omfatter bestemmelsen energietiketter, oversigter over produkttyper m.v. til brug for

tilsynet med energimærkningen.

Energimærkningslovens kapitel 6 (§ 21) fastsætter klagebestemmelser vedrørende afgørelser, der er truffet

i medfør af energimærkningsloven.

I medfør af energimærkningslovens § 21, stk. 1, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet

af energi-, forsynings- og klimaministeren eller transport-, bygnings- og boligministeren efter energimærk-

ningsloven og efter regler fastsat i medfør af loven. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenæv-

net, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt, jf. § 21, stk. 2.

Af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som fremsat, side

17) fremgår, at klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem. Klagen skal være

kommet frem inden udløbet af klagefristen. Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som medde-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

lelsen er nået frem. Når klagefristens sidste dag falder på en lørdag eller helligdag, anses fristen først at

udløbe på den påfølgende hverdag.

Det følger af energimærkningslovens § 21, stk. 3, at afgørelser som nævnt i stk. 1 ikke kan indbringes for

domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Energi-, forsynings- og klimaministeren

eller transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage til Energiklage-

nævnet, herunder om opsættende virkning af klage og afskæring af klageadgang, jf. § 21, stk. 4.

Det fremgår af forarbejderne til energimærkningsloven (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 140 som

fremsat, side 17), at der vil kunne fastsættes regler om afskæring af klager i afgørelser af mindre væsentlig

betydning, fx sager, der har en mindre økonomisk betydning. Endelig kan der fastsættes regler om klage-

procedurer (klagefrist, opsættende virkning m.v.). Der vil således som alt overskyggende hovedregel bestå

et to instans princip, der kun vil være afskåret i få sager, der er uden væsentlig betydning.

Energi-, forsynings- og klimaministeren eller transport-, bygnings- og boligministeren kan endelig i medfør

af energimærkningslovens § 21, stk. 5, fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under

vedkommende ministerium, hvortil ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven, ikke kan indbringes

for vedkommende minister.

Energimærkningslovens kapitel 7 (§§ 22-25) fastsætter regler om straf for overtrædelse af forbud og påbud

udstedt i medfør af energimærkningsloven.

Det følger af energimærkningslovens § 22, stk. 1, nr. 7, at leverandøren af energirelaterede produkter straf-

fes med bøde ved undladelse af at efterkomme påbud efter § 18, stk. 5.

Det følger endvidere af § 24, nr. 2, at den, der hindrer adgang til udtagelse af produkter som nævnt i § 18,

stk. 2, straffes med bøde.

I medfør af energimærkningslovens § 25, stk. 1, kan klima- og energiministeren og transport-, bygnings- og

boligministeren i regler, der fastsættes i medfør af energimærkningsloven, fastsætte bødestraf for over-

trædelse af disse regler.

I medfør af energimærkningslovens § 25, stk. 2, kan en økonomisk fordel opnået ved en overtrædelse kon-

fiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn

hertil ved strafudmåling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Der kan i medfør af energimærkningslovens § 25, stk. 3, pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-

ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Af forarbejderne til energimærkningslovens straffebestemmelser (Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L

140 som fremsat, side 17) fremgår, at de fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning samt tage højde for omfanget af manglende

overensstemmelse og antallet af produktenheder med manglende overensstemmelse, som er bragt i om-

sætning eller ibrugtaget.

3.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

E ergi ærk i gslove i ple e terer EU’s direktiv

/ /EU af 9. aj

o a givelse af e ergire-

laterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplys-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

ninger (energimærkningsdirektivet) og delegerede retsakter, der indeholder regler om energimærkning af

energirelaterede produkter. Motordrevne køretøjer er ligeledes omfattet af energimærkningsloven, der i

kapitel 5 (§§17-20) indeholder hjemmelsbestemmelser til at energimærke transportmidler.

Idet e ergi ærk i gsdirektivet ophæves og erstattes af EU’s forord i g r.

9 af . juli

opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU, foreslås det med dette

lovforslag at ophæve den gældende energimærkningslov og i stedet indføre den forslåede lov med supple-

rende bestemmelser til den nye forordning. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.

Energimærkningsforordningen regulerer ikke energimærkning af transportmidler, og de bestemmelser i

energimærkningsloven, der omhandler transportmidler, skal derfor videreføres i en anden reguleringsmæs-

sig sammenhæng.

Den gældende færdselslov indeholder allerede i §§ 68 a-c bestemmelser om produktkrav på det køretøjs-

tekniske område og for personligt sikkerhedsudstyr, herunder regler om mærkning af produkter og vareta-

gelse af tilsyn med produktkravene. På den baggrund foreslås det, at energimærkningslovens regler om

energimærkning af transportmidler videreføres i færdselsloven. Der foreslås ikke med overførslen af reg-

lerne materielle ændringer i forhold til de gældende bestemmelser i energimærkningsloven, og den hidtil

gældende retstilstand foreslås således videreført uændret.

Transport-, bygnings- og boligministeriet finder det ikke nødvendigt at gentage de bestemmelser i energi-

mærkningsloven, der allerede gælder i medfør af færdselsloven, fordi der i færdselsloven er fastsat ensly-

dende bestemmelser. De bestemmelser i energimærkningsloven, der ikke findes nødvendige at gentage,

findes i energimærkningslovens § 19, stk. 1, der har samme ordlyd som færdselslovens § 134 a, stk. 1, ener-

gimærkningslovens § 21, stk. 5, der har samme ordlyd som færdselslovens § 134, stk. 2, energimærknings-

lovens § 25, stk. 1, der har samme ordlyd som færdselslovens § 118, stk. 9 og energimærkningslovens § 25,

stk. 3, der har samme ordlyd som færdselslovens § 118, stk. 11.

Overførelse af energimærkningslovens bestemmelser om transportmidler til færdselsloven medfører, at

færdselslovens generelle bestemmelser om straf vil finde anvendelse for overtrædelser af reglerne om

energimærkning af transportmidler. Det betyder, at færdselslovens regler om bødeniveau, gentagelsesvirk-

ning og kumulation af straf i færdselslovens §§ 118 a-b, efter den foreslåede overførsel vil finde anvendel-

se. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 16, nr. 2.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv vil medføre økonomiske og administrative konsekvenser for sta-

ten.

Energimærkningsforordningen påvirker ikke kommunernes eller regionernes økonomi, og lovforslaget vur-

deres i det hele taget ikke at have nogen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere

enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger.

Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper, som er vurderet. Da lov-

forslagets primære formål er at fastsætte supplerende bestemmelser om håndhævelse og sanktioner, er

yderligere digitalisering ikke fundet ikke relevant.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Det bemærkes, at Kommissionen i medfør af energimærkningsforordningen etablerer en ny digital løsning i

form af en database med et produktregister (se afsnit 2.1.2). Databasen skal indeholde de oplysninger, som

producenterne iht. gældende regler om energimærkning af energirelaterede produkter allerede er forplig-

tede til at oplyse overfor forbrugerne eller overfor de nationale tilsynsmyndigheder. Producenterne vil

fremadrettet være forpligtede til at inddatere oplysningerne i databasen. Kommissionen er ansvarlig for

databasen, og etableringen heraf medfører derfor ikke nogen implementeringskonsekvenser for det offent-

lige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv vil medføre erhvervsøkonomiske eller administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

Det bemærkes, at administrative nettoomkostninger i forbindelse med producenters registrering af pro-

dukter i produktregistret (se afsnit 2.1.2) samt administrative omkostninger for forhandlere i forbindelse

med overgang til nyt energimærke fremgår af energimærkningsforordningen, og således ikke er en konse-

kvens af lovforslaget. Disse forordningskrav vurderes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for

dansk erhvervsliv på under 200.000 kr. årligt i de første 5 år og derefter under 100.000 kr. pr. år i de efter-

følgende år.

Da danske producenter af energirelaterede produkter generelt markedsfører produkter med en høj energi-

effektivitet, forventes en mere effektiv energimærkningsordning at medføre øget efterspørgsel efter dan-

ske produkter på det europæiske marked. Forordningen om energimærkning af produkter vil derfor alt

andet lige have en generel positiv erhvervsøkonomisk effekt i Danmark. Samlet set vurderes de erhvervs-

økonomiske fordele at blive større end de tilsvarende omkostninger.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgere.

8. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at gennemførelsesforanstaltninger, som udstedes i medfør af forordningen, vil have positi-

ve energi- og klimamæssige konsekvenser gennem en reduktion af energiforbruget.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget tilpasser dansk ret og gennemfører supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2017/1369 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direk-

tiv 2010/30/EU, herunder skabes grundlag for at kunne håndhæve og sanktionere for overtrædelse af for-

ordningen og af de delegerede retsakter og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gen-

nemføres.

Lovforslaget skal sikre, at Danmark lever op til de gældende EU-krav på området, herunder, at Danmark vil

kunne håndhæve og sanktionere overtrædelser af delegerede retsakter, der udstedes i medfør af energi-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

mærkningsforordningen, og de relevante delegerede retsakter, der er udstedt i medfør af direktiv

2010/30/EU.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juni 2018 til den 6. august 2018 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F- Fagligt Fælles Forbund, Akademisk Arkitektforening, Aalborg Universitet, Advokatrådet-

Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autoriserede Kølefirmaers

Brancheforening, Branchen ForbrugerElektronik, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for

Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter, Boligselskabernes

Landsforening, Byggecentrum, DANAK, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,

Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening, Dansk Erhverv, Dansk

Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Standard, Dansk Varefakta Nævn, Datatilsynet, Danish

Energy Group (DEG), DELTA, Det Økologiske Råd, Dansk Gasteknisk Center (DGC), DONG Energy, DS Hånd-

værk og Industri, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energi & Olieforum.dk, Energitilsynet, Energi-

tjenesten, Forbrugerrådet, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer

(FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af

Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Slutforbrugere af Ener-

gi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frie Elfor-

brugere, Greenpeace Danmark, Godkendt Teknologiske Service (GTS), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen

i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), IT-Branchen, ITEK, Landbrugsrådet, LCA center, Nordisk

Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationerne for Vedvarende Energi, Rigsrevisionen, Risø DTU,

Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, Stålcentrum, TEKNIQ Installatørernes organisation, Teknologisk

Institut, Varmepumpeordningen, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, VELTAK - VVS- og El-

Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vindmølleindustrien, Vinduesindustrien og WWF

Verdensnaturfonden.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

Ingen

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget tilpasser dansk ret og gennemfører supplerende

bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2017/1369 om opstilling af rammer for energimærkning og

om ophævelse af direktiv 2010/30/EU, herunder skabes grund-

lag for at kunne håndhæve og sanktionere for overtrædelse af

forordningen og af de delegerede retsakter og træffe alle nød-

vendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres.

Lovforslaget skal sikre, at Danmark lever op til de gældende EU-

krav på området, herunder, at Danmark vil kunne håndhæve og

sanktionere overtrædelser af delegerede retsakter, der udste-

des i medfør af energimærkningsforordningen, og de relevante

delegerede retsakter, der er udstedt i medfør af direktiv

2010/30/EU.

Overholdelse af de fem prin-

cipper for implementering af

erhvervsrettet regulering

(sæt X)

Nej

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede § 1 er en ændring af den gældende lovs (energimærkningslovens) formål og anvendelsesområde.

Ifølge energimærkningslovens § 1 er lovens formål at fremme energibesparelser og at udbrede energieffektive pro-

dukter ved at informere slutbrugeren om energirelaterede produkters forbrug af energi. Loven finder anvendelse på

energirelaterede produkter, dog ikke brugte produkter. Loven finder endvidere anvendelse på motordrevne køretøjer,

i det omfang det fremgår af loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Det fremgår af det foreslåede i

stk. 1,

at loven supplerer og gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU

(Energimærkningsforordningen). Det indebærer, at bestemmelserne i forordningen og i de relevante delegerede rets-

akter fortsat kan håndhæves og sanktioneres.

Samtidig er information af slutbrugeren om energirelaterede produkters forbrug af energi ikke længere en del af lo-

vens formål. Baggrunden for denne ændring er, at kravene herom nu fremgår af energimærkningsforordningen.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 2,

at anvendelsesområdet for loven vil være energirelaterede produkter, der brin-

ges i omsætning på markedet eller tages i brug, og som er omfattet af energimærkningsforordningen eller de relevan-

te delegerede

retsakter. Begre er e ”e ergirelaterede produkter”, ” ri ges i o sæt i g” og ”tages i rug” skal for-

stås i overensstemmelse med energimærkningsforordningens definition af disse begreber i artikel 2.

Ved ”releva te delegerede retsakter” forstås retsakter

vedtaget i henhold til energimærkningsforordningen. Endvi-

dere er delegerede retsakter vedtaget i henhold til direktiv 2010/30/EU (energimærkningsdirektivet) omfattet af be-

grebet ind til de ophæves af delegerede retsakter vedtaget i henhold til energimærkningsforordningen. Derved sikrer

loven fortsat tilsyn og kontrol med overholdelse af eksisterende og kommende delegerede retsakter om energimærk-

ning af produkter.

Bestemmelsen i energimærkningslovens § 1, stk. 4, om at loven ikke finder anvendelse på brugte produkter er ikke

videreført, idet det fremgår at forordningens artikel 1, stk. 2, litra b, at forordningen ikke finder anvendelse på brugte

produkter med undtagelse af produkter importeret fra tredjelande.

Loven vil endvidere ikke længere finde anvendelse på motordrevne køretøjer, idet regler herom overføres til færd-

selsloven, jf. § 16 og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Den foreslåede § 2 er en videreførelse af bestemmelserne i § 12 og § 13, stk. 5, i energimærkningsloven. Disse be-

stemmelser omhandler energi-, forsynings- og klimaministerens (tilsynsmyndighedens) tilsyn med, om energirelatere-

de produkter er mærket korrekt, og om den øvrige lovgivning på området overholdes. Som konsekvens af ophævelsen

af direktiv 2010/30/EU (energimærkningsdirektivet) og vedtagelse af energimærkningsforordningen, vil tilsynet i den

foreslåede bestemmelse vedrøre tilsyn med de krav, der er fastsat i energimærkningsforordningen og i de relevante

deleregerede retsakter.

Det fremgår af energimærkningsforordningens artikel 8, at artikel 16 til 29 i markedsovervågningsforordningen fin-

der anvendelse på produkter, der er omfattet af energimærkningsforordningen og relevante delegerede retsakter. De

nævnte bestemmelser vedrører tilsynsmyndighedernes kontrol med produkter, tilsynsmyndighedernes krav på doku-

mentation og oplysninger, krav om at tilsynsmyndighedernes foranstaltninger med henblik på at begrænse tilgænge-

liggørelse af produkter er proportionale mv.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Den foreslåede

stk. 1

viderefører energimærkningslovens § 12, stk. 1. Ifølge den foreslåede bestemmelse skal

ner-

gi-, forsynings- og klimaministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, føre tilsyn med, at energirelaterede pro-

dukter er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i energimærkningsforordningen, relevante delegerede rets-

akter og regler fastsat i medfør af denne lov.

Som udgangspunkt skal tilsynsmyndigheden anse et produkt, for hvilket der foreligger et (energi) mærke, et pro-

duktdatablad og teknisk dokumentation, for at være i overensstemmelse med de fastsatte krav. Tilsynsmyndigheden

kan dog iværksætte en stikprøvekontrol af, om kravene er opfyldt. Kontrollen kan iværksættes i forbindelse med, at

det pågældende produkt bringes i omsætning eller senere. Beslutningen om at foretage en kontrol kan træffes på

grundlag af myndighedens egen vurdering, meddelelser fra Europa-Kommissionen eller fra andre medlemsstater.

Den foreslåede bestemmelse i stk.

er en videreførelse af energimærkningslovens § 12, stk. 2. Bestemmelsen rela-

terer sig til markedsovervågningsforordningens artikel 21, stk. 2 og 3. Ifølge forordningen skal foranstaltninger med

det formål at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt, eller trække det tilbage fra markedet, medde-

les den relevante erhvervsdrivende straks, og den erhvervsdrivende skal som udgangspunkt høres inden foranstalt-

ningen iværksættes.

Stk. 2 omhandler den situation, at tilsynsmyndigheden i forbindelse med en kontrol af et energirelateret produkt

vurderer at have fået tilstrækkeligt belæg for, at et produkt ikke er i overensstemmelse med krav i regler i en delege-

ret retsakt eller fastsat medfør af loven. Tilstrækkeligt belæg kan bero på resultater fra kontrol af det tekniske doku-

mentationsmateriale udarbejdet af leverandøren eller butikskontrol hos forhandleren, kontrolmåling af energieffekti-

vitet, oplysninger fra andre nationale eller internationale myndigheder, m.v.

Det følger af bestemmelsen, at tilsynsmyndigheden hurtigst muligt skal underrette leverandøren eller forhandleren.

Formålet er at sikre, at den erhvervsdrivende så tidligt som muligt bliver orienteret om at korrigere eventuelle over-

trædelser af de stillede krav. Om det er leverandøren eller forhandleren, der skal underrettes, afhænger at hvilket

krav, der ikke er overholdt. Hvis der er f.eks. er fejl i mærkningen eller databladet, der er videregivet til forhandleren,

vil underretningen henvende sig til leverandøren. Hvis der derimod mangler mærkning af et produkt på forhandlerens

hjemmeside, vil det være forhandlere, der skal underrettes. I praksis underrettes den erhvervsdrivende som udgangs-

punkt skriftligt.

Underretningen ledsages af oplysninger, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse udgør det tilstrækkelige belæg

for, at kravene på området ikke er overholdt. Leverandøren skal have mulighed for at udtale sig om, hvorvidt leveran-

døren mener, at reglerne om energimærkning er overholdt, og hvorledes konstaterede mangler i givet fald kan blive

rettet op.

Hvis leverandøren eller forhandleren ikke på tilfredsstillende vis får rettet op på manglerne i henhold til underret-

ningen, eventuelt efter yderligere kontrolmålinger, vil tilsynsmyndigheden kunne udstede forbud eller påbyde leve-

randøren at trække produktet tilbage fra markedet, jf. bestemmelsen i § 5, stk. 3. Forhandleren vil efter et opfølgende

butikskontrolbesøg kunne blive pålagt bødestraf i henhold til strafbestemmelserne, jf. §§ 12-13.

Det foreslåede

stk.

3, er en sammenskrivning af energimærkningslovens § 5, stk. 4, 2. pkt. og § 12, stk. 3. Bestem-

melsen relaterer sig til tilsynsmyndighedernes krav på oplysninger efter markedsovervågningsforordningens artikel 19,

stk. 1, 3. pkt. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at den leverandør, som bringer et produkt i omsætning eller

ibrugtager det i EU/EØS, efter anmodning fra tilsynsmyndigheden skal give myndigheden alle oplysninger, som er

nødvendige for varetagelsen af dennes opgaver efter stk. 1. Herunder kan tilsynsmyndigheden kræve indsendt doku-

mentation i form af mærker, datablade og salgs- eller reklamemateriale. Oplysningerne kan endvidere blandt andet

omfatte hvor mange eksemplarer af et produkt, der er bragt i omsætning på det danske marked. Oplysningerne skal

indsendes elektronisk inden for en nærmere fastsat frist.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

I stk. 3,

2. pkt.,

er det angivet, at leverandøren skal stille en elektronisk udgave af den tekniske dokumentation til rå-

dighed inden for 10 dage efter anmodningen herom fra tilsynsmyndigheden. Den tekniske dokumentation indeholder

testrapporter, der dokumenterer, at de angivne værdier, som fremgår af produktets mærke, er korrekte. Den tekniske

dokumentation bruges at tilsynsmyndigheden i forbindelse med dokumentkontrol, hvor det kontrolleres, at produktet

er testet i overensstemmelse gældende standarder for test af energirelaterede produkter.

Oplysningerne efter stk. 3 skal gives inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om rets-

sikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.

Ifølge det foreslåede

stk. 4

skal forhandlere efter anmodning give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra den-

ne har erhvervet et energirelateret produkt. Derved får tilsynsmyndigheden mulighed for at fastslå, hvem der er leve-

randør eller importør af produktet.

Ifølge det foreslåede

stk. 5

gælder samme forpligtelse som nævnt i stk. 4 for en kunde, der ikke er en fysisk person.

Med bestemmelsen er det således ikke hensigten, at tilsynsmyndigheden kan afkræve en kunde, der er en fysisk per-

son, informationer om hvorfra den pågældende har erhvervet det energirelaterede produkt. Ved en kunde forstås en

fysisk eller juridisk person, der køber, lejer eller modtager et produkt til eget brug uanset om denne handler som led i

sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession, jf. energimærkningsforordningens artikel 2, nr. 16. I ener-

gimærkni

gslove er ku de e æv t ”slut rugere ”.

Det foreslåede

stk. 6

er en videreførelse af energimærkningslovens § 13, stk. 5, hvorefter resultater af tilsyn udført i

andre EU/EØS medlemslande kan lægges til grund ved tilsynet. En forudsætning herfor vil som udgangspunkt være, at

det pågældende tilsyn er udført på baggrund af målemetoder og standarder i henhold til den for produktet delegere-

de retsakt. Med den foreslåede bestemmelse varetages fortsat dels hensynet til beskyttelse af slutbrugerne, dels hen-

synet til at spare ressourcer for staten. Den foreslåede bestemmelse hænger sammen med energimærkningsforord-

ningens artikel 9, stk. 3, hvorefter tilsynsmyndigheden skal underrette de øvrige medlemsstater om resultatet af en

evaluering, hvis manglende overholdelse også finder sted i andre medlemsstater.

Ved den foreslåede stk. 6 gives der udelukkende mulighed for at bruge resultater af tilsyn udført i andre EU/EØS

medlemsstater. Der gives således ikke mulighed for, at andre medlemsstaters myndigheder kan føre tilsyn på dansk

territorium.

Til § 3

I den foreslåede § 3 videreføres energimærkningslovens §§ 7 og 9 om kravene til leverandøren om efter anmodning

fra tilsynsmyndigheden at udføre målinger og afprøvninger, at lade produkter udtage til måling og kontrol, at indleve-

re produkter til et anvist prøvested og at afholde udgifter til ved udtagelse, måling og kontrol. Ifølge energimærknings-

lovens § 9, stk. 5, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler herom. Ifølge § 7 kan ministe-

ren fastsætte regler om butikskontrol og kontrol af produkter, der sælges ved fjernsalg.

stk. 1

foreslås, at tilsynsmyndigheden kan kræve, at leverandøren efter anmodning fra tilsynsmyndigheden selv skal

udføre måling og produktprøvning af, om det energirelaterede produkt overholder de fastsatte krav.

stk. 2

foreslås, at tilsynsmyndigheden kan kræve, at leverandøren skal lade sine produkter udtage til måling og kon-

trol af en sagkyndig virksomhed eller godkendt institution som nævnt i § 7, stk. 2.

stk. 3

fastslås, at tilsynsmyndigheden kan kræve, at de omhandlede produkter efter tilsynsmyndighedens anmod-

ning skal indleveres til et bestemt prøvningssted, eller at produkterne afprøves på et hensigtsmæssigt sted, f.eks.

fremstillings-, installations- eller salgsstedet. Fleksibiliteten med hensyn til prøvningsstedet er begrundet i ønsket om

at begrænse de omkostninger, der er forbundet med produktprøvningen for både leverandøren og tilsynsmyndighe-

den, se bemærkningerne til det foreslåede stk. 4.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Kontrolforanstaltningerne som nævnt i stk. 1-3 skal iværksættes, når den, der fører tilsyn med overholdelsen af reg-

lerne, anmoder herom. Bestemmelsen finder således anvendelse, hvis tilsynsmyndigheden finder grund til at betvivle

rigtigheden af mærkningen eller den tekniske dokumentation, og den allerede foreliggende dokumentation fra leve-

randøren ikke anses for tilstrækkeligt til at bringe en afklaring.

Det foreslåede

stk. 4

vedrører energimærkningslovens § 10, der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren

til at fastsætte regler om, at forhandleren skal afholde udgifterne ved kontrol. I den foreslåede bestemmelse fremgår

det nu direkte af loven, at tilsynsmyndigheden i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne om energimærkning

har ret til at pålægge leverandøren af dække omkostningerne til dokumentkontrol og fysisk produktprøvning. Det

følger af energimærkningsforordningens artikel 8, stk. 5, at ministeren skal have hjemmel til at pålægge forhandlerne

at afholde disse udgifter.

Udtager tilsynsmyndigheden eksemplarer hos forhandlere med henblik på måling og kontrol, skal leverandøren af

det pågældende produkt afholde alle udgifter herved. Ved opgørelse af udgifterne medtages det tidsforbrug, der er

medgået til den udførte kontrol, samt det administrative arbejde i forbindelse med kontrollen. Forpligtelsen til at

dække udgifterne gælder dog ikke, hvis den udførte måling og kontrol af de pågældende produkter viser, at den an-

svarliges oplysninger er korrekte. I disse tilfælde afholder tilsynsmyndigheden kontrolomkostningerne. Leverandøren

skal dog i alle tilfælde uden betaling stille eksemplarer af produkter til rådighed for tilsynsmyndigheden med henblik

på måling og kontrol samt dække transportudgifter, der er forbundet herved.

Baggrunden for stk. 4 er, at erfaringerne viser, at enkelte forhandlere undlader at mærke udstillede produkter i

overensstemmelse med loven.

Lovforslagets

stk. 5

er en videreførelse af energimærkningslovens § 9, stk. 5, hvorefter energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke målemetoder og standarder der skal anvendes ved måling og

kontrol, såfremt disse ikke allerede fremgår af en delegeret retsakt eller ikke fremgår med tilstrækkelig klarhed. Så-

da e regler vil så vidt uligt live udar ejdet i overe sste

else ed i ter atio ale eller EU/EØS’s ålesta darder

eller andre anviste standarder.

Den foreslåede

stk. 6,

viderefører energimærkningslovens § 7, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om butikskontrol og kontrol af energimærkning af energirelaterede produkter, som

sælges ved fjernsalg. Hjemlen i energimærkningslovens § 7 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1026 af 4. november

2011 om energimærkning af energirelaterede produkter.

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger energi- forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler for, hvordan

kontrollen hos forhandlerne skal gennemføres. Bestemmelsen bemyndiger desuden ministeren til at fastsætte regler

for kontrollen af annoncer og af salgsmateriale, som anvendes ved salg over internettet. Dokumentationen af en for-

handlers overholdelse eller manglende overholdelse af de krav, som påhviler denne, kan være vanskeligere at doku-

mentere, bl.a. ved salg over internettet. Der kan derfor vise sig at være behov for at fastsætte regler, som fastlægger,

hvordan overtrædelse af forhandlerens forpligtelser dokumenteres.

Til § 4

Bestemmelsen er en videreførelse af energimærkningslovens § 12, stk. 5 og 6, om tilsynsmyndighedens adgang til

leverandørers og forhandleres erhvervslokaler med henblik på kontrol af energirelaterede produkters overholdelse af

reglerne om energimærkning. Bestemmelsen relaterer sig til markedsovervågningsforordningens artikel 19 stk. 1, 2.

afsnit, hvorefter tilsynsmyndigheden om nødvendigt kan forlange at få adgang til de erhvervsdrivendes lokaliteter og

til at tage de nødvendige stikprøver af produkterne. Ind til videre har det i praksis ikke været nødvendigt at bede poli-

tiet om bistand til adgang til de erhvervsdrivendes lokaler.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Som udgangspunkt baseres tilsynet med mærkning og datablade på den ansvarliges egenkontrol, men tilsynsmyn-

digheden kan ifølge den foreslåede

stk. 1,

hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid, imod behørig legitimation og

uden retskendelse kræve adgang til lokaler, der benyttes af forhandlere og leverandører.

Det følger af bestemmelsen, at adgangen kun gælder erhvervslokaler og ikke bygninger eller dele af bygninger, der

udelukkende anvendes til privat beboelse. Tilsynsmyndigheden har adgang til erhvervslokaler, uanset om de er ejede

eller lejede. Det vil sige lokaler til lager- og udstillingsbrug m.v., hvor det skønnes nødvendigt at kræve adgang med

henblik på udvælgelse af produkter til kontrol.

Det forudsættes, at adgang som regel aftales med virksomheden på forhånd. Hvis virksomheden ikke vil medvirke til

et sådan kontrolbesøg, eller hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at formålet med tilsynsbesøget forspildes, hvis det

forhåndsanmeldes, kan tilsynsmyndigheden kræve adgang til erhvervslokaler for at udtage produkter uden retsken-

delse. En sådan adgang uden forhåndsanmeldelse er relevant, hvis dette vurderes at være den eneste reelle mulighed

for at gennemføre en effektiv kontrol. Det vil i givet fald kun være en myndighed, der kan træffe afgørelse om at an-

vende bestemmelserne i stk. 1. Sagkyndige virksomheder m.v., som udfører måling etc. på myndighedens vegne, kan

således ikke påberåbe sig bestemmelsen.

Bestemmelserne om adgang finder anvendelse til kontrolformål, dvs. rutinemæssig stikprøvekontrol uden for straf-

feretsplejen. Kontrolundersøgelserne vil være omfattet af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligt.

Stk. 2

sikrer, at politiet om nødvendigt kan yde tilsynsmyndigheden bistand til gennemførelsen af bestemmelserne

om adgang i stk. 1.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af energimærkningslovens § 14 om påbud og forbud.

Efter energimærkningslovens § 14, stk. 1-4, kan energi- forsynings- og klimaministeren påbyde, at forhold, der stri-

der mod loven og regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt, bringes i orden inden for en angivet frist.

Ministeren kan herudover udstede forbud mod, at et energirelateret produkt bringes i omsætning eller ibrugtages,

hvis et sådant påbud ikke efterkommes. Ministeren kan tillige påbyde, at den leverandør, der har bragt produktet i

omsætning eller har ibrugtaget det, skal tage de fornødne skridt til at trække produktet tilbage fra markedet. Herud-

over kan ministeren forbyde udstilling, salg eller udlejning af de produkter, der er omfattet af de nævnte forbud og

påbud.

Ifølge energimærkningslovens § 14, stk. 5, kan der udstedes forbud mod, at et produkt bringes i omsætning, hvis le-

verandøren ikke opbevarer teknisk dokumentationsmateriale eller ikke stiller det til rådighed for efter anmodning fra

tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med energimærkningslovens § 5, stk. 4. Ifølge stk. 6 kan produktet i tilfælde

som nævnt i stk. 5 endvidere kræves trukket tilbage fra markedet. Ifølge § 14, stk. 7, skal Europa-Kommissionen og de

øvrige EU/EØS medlemsstater underrettes om de nævnte afgørelser om påbud og forbud.

Med den foreslåede bestemmelse i § 5,

stk. 1,

gives tilsynsmyndighedens muligheder for at udstede påbud om at

bringe ulovlige forhold i orden inden for en angivet frist. Bestemmelsen finder anvendelse, når tilsynsmyndigheden

finder det godtgjort, at produktet ikke opfylder de krav, der er stillet til produktet i regler fastsat i medfør af loven

eller den delegerede retsakt for produktet. Det kan for eksempel være manglende (energi)mærker på de udstillede

produkter i butikkerne, hvor forhandleren vil blive påbudt at foretage den krævede mærkning af produkterne, eller

manglende henvisninger til produktets energieffektivitetsklasse ved reklamer på internettet. Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan endvidere påbyde leverandøren af produktet eksempelvis at udarbejde og distribuere korrekte

mærker og datablade og korrigere det tekniske dokumentationsmateriale.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Den foreslåede stk. 1 er skærpet i forhold til den gældende § 14, stk. 1, idet tilsynsmyndigheden som noget nyt kan

påbyde, at forholdene bringes i orden straks og ikke blot inden for en angivet frist. Skærpelsen er begrundet i energi-

mærkningsforordningens artikel 9, stk. 2, hvorefter tilsynsmyndigheden straks anmoder leverandøren eller forhandle-

ren om at træffe alle fornødne afhjælpende foranstaltninger for at bringe produktet i overensstemmelse med kravene

eller om nødvendigt at trække produktet tilbage fra markedet inden for en rimelig tidsfrist, som tilsynsmyndigheden

fastsætter i forhold til risikoens art.

Hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at et energirelateret produkt ikke er i overensstemmelse med en

delegeret retsakt eller regler fastsat i medfør af loven, kan tilsynsmyndigheden i medfør af det foreslåede

stk. 2

ud-

stede forbud mod at produktet bringes i omsætning eller ibrugtages. Tilstrækkelig dokumentation vil typisk foreligge,

når et akkrediteret laboratorium har testet produktet i overensstemmelse med gældende standarder for test af den

pågældende produkttype og fundet, at de relevante regler ikke er overholdt.

Bestemmelsen gælder for enhver, som bringer energirelaterede produkter i omsætning, dvs. alle omsætningsled og

enhver, der ibrugtager produktet. Forbuddet vil være gældende indtil, det er dokumenteret over for tilsynsmyndighe-

den, at produktet er bragt i overensstemmelse med den for produktet gældende delegerede retsakt og regler fastsat i

medfør af loven.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

kan tilsynsmyndigheden påbyde, at produktet trækkes tilbage fra marke-

det. Det vil sige, at leverandøren påbydes at sikre, at de produkter, der er tilgængelige for - men endnu ikke er erhver-

vet af - slutbrugerne, returneres til leverandøren. Ved et sådant indgreb kan det sikres, at et markedsføringsforbud

bliver gennemført effektivt.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

kan tilsynsmyndigheden forbyde salg, leje eller afbetalingssalg m.v. i de

tilfælde, hvor der er udstedt et forbud eller påbud efter stk. 2 og 3. Bestemmelsen henvender sig hovedsagligt til for-

handlere, der lagerfører produkter, der har fejlet i test m.v. Tilsynsmyndigheden kan forbyde, at disse produkter sæl-

ges, indtil leverandøren har ændret produktet eller mærket og databladet og fremsendt nye mærker og datablade,

eller indtil leverandøren har trukket produktet tilbage.

Det foreslåede

stk. 5

er en videreførelse af energimærkningsloven § 14, stk. 5, hvorefter tilsynsmyndigheden kan

udstede forbud over for leverandøren mod, at et energirelateret produkt bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis

leverandøren ikke opbevarer teknisk dokumentationsmateriale i mindst 5 år efter at det sidste eksemplar af det rele-

vante produkt er fremstillet. Ligeledes hvis leverandøren ikke stiller en elektronisk udgave af det tekniske dokumenta-

tionsmateriale til rådighed for tilsynsmyndigheden senest 10 dage efter modtagelse tilsynsmyndighedens anmodning

herom, jf. energimærkningslovens § 5, stk. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 kan tilsynsmyndigheden udstede et forbud mod, at et energirelateret pro-

dukt bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis leverandøren undlader at indlæse og opbevare oplysningerne i den

såkaldte produktdatabase i overensstemmelse med forordningens bestemmelser i artikel 4, stk. 1-2 og 6, og artikel 12,

stk. 5, bilag I, pkt. 1 og 3. Det samme gælder, hvis oplysninger ikke stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne i over-

ensstemmelse med artikel 12, stk. 6 og artikel 20, stk. 3, se nærmere om produktdatabasen i afsnit 2.2.5 i de alminde-

lige bemærkninger.

Det betyder, at den gældende § 14, stk. 5, tilpasses reglerne i energimærkningsforordningen om produktdatabasen.

Et forbud mod at bringe et produkt i omsætning vil således blandt andet kunne udstedes, hvis leverandøren undlader

at opbevare den tekniske dokumentation for en model af et produkt i produktdatabasen i 15 år efter, at sidste enhed

af denne model er bragt i omsætning, jf. energimærkningsforordningen artikel 4, stk. 6. Ligeledes kan forbud gives,

hvis leverandøren undlader at stille oplysninger, som ikke er tilgængelige i produktdatabasens offentlige del, til rådig-

hed for tilsynsmyndigheden eller Europa-Kommissionen, jf. forordningens artikel 12, stk. 6.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Det foreslåede

stk. 6

er en videreførelse af energimærkningslovens § 14, stk. 6. Efter den foreslåede bestemmelse

kan tilsynsmyndigheden udstede påbud om, at en virksomhed skal tage fornødne skridt til at trække et produkt tilbage

fra markedet. Påbuddet kan udstedes i de tilfælde, energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af stk. 5 har ud-

stedt forbud mod, at et produkt bringes i omsætning.

Det er hensigten, at myndighederne anvender de mindre indgribende foranstaltninger i stk. 4 og 5 i form af forbud

mod markedsføring mv., førend der kan udstedes et påbud om tilbagetrækning fra markedet.

Det foreslåede

stk. 7

er en videreførelse af energimærkningslovens § 14, stk. 7, hvorefter tilsynsmyndigheden under-

retter Europa-Kommissionen og de øvrige EU/EØS-medlemslande om enhver afgørelse om påbud og forbud. Formule-

ringen i energimærkningsloven er videreført uændret i lovforsaget. Bestemmelsen relaterer sig til energimærknings-

forordningens artikel 9, stk. 6, hvorefter tilsynsmyndighederne straks underretter Europa-Kommissionen og de øvrige

medlemsstater om trufne foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeligheden af produktet, for at trække

produktet tilbage fra markedet eller for at tilbagekalde det.

Til § 6

Den foreslåede § 6 er en uændret videreførelse af § 11 i energimærkningsloven. Bestemmelsen bemyndiger energi-,

forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske

specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter m.v. ikke indføres i Lovtidende.

Der findes en enslydende bestemmelse i bl.a. § 8 a i eco-designloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 15. septem-

ber 2010, og en række andre love på klima- og energiområdet.

Med det foreslåede stk.

bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om, at nærmere

angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger

og produkter m.v., der henvises til i regler fastsat i medfør af loven, ikke indføres i Lovtidende.

De internationale vedtagelser vedrører typisk test eller målestandarder som specificerer, hvordan et konkret pro-

dukts energiforbrug fastlægges.

De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet

af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechni-

cal Commission (IEC), European Committee for Standardization (CENELEC) og European Committee for Standardi-

zation (CEN). Det må påregnes, at der i forbindelse med den kommende EU-regulering for energirelaterede produkter

kan blive henvist til en række af disse standarder.

Det foreslås i

stk. 2,

at energi, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes op-

lysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Hjemlen i gældende lov er udnyttet i bekendtgørelse om energimærkning af energirelaterede produkter, § 8, stk. 4.

Til § 7

Bestemmelsen er en videreførelse af energimærkningslovens § 13, stk. 2, 3 og 4, om energi-, forsynings- og klimami-

nisterens mulighed for at bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i loven

er tillagt ministeren. Endvidere kan ministeren bemyndige en sagkyndig institution, en organisation eller en virksom-

hed til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol af energirelaterede produkter og sekretariats-

bistand til ministeren.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

kan energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndige andre statslige

myndigheder uden for ressortområdet til at udføre nærmere angivne beføjelser, som ved loven er tillagt ministeren

eller den ministeren bemyndiger hertil. Det vil ske efter forhandling med pågældende ressortminister. Delegationen

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

vil efter omstændighederne omfatte sagsbehandling eller kompetence til at træffe afgørelser i nærmere bestemt

omfang.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

kan energi-, forsynings- og klimaministeren delegere opgaver til en sag-

kyndig institution, en organisation eller en virksomhed. Formålet er at kunne inddrage sagkyndig kompetence ved

administrationen af regler fastsat i medfør af loven, etablere en fleksibel og enkel administration, få udført kontrolop-

gaver af teknisk art og at få tilrettelagt og udført informationsopgaver m.v.

Opgaver omfattet af stk. 2 vil omfatte praktiske opgaver i forbindelse med tilsyn og kontrol af energirelaterede pro-

dukter, som omfattes af regler i lovforslaget eller i delegerede retsakter, samt sekretariatsbistand til tilsynsmyndighe-

den. Pr. 1. januar 2011 blev oprettet et eksternt sekretariat til varetagelse af en væsentlig del af de nævnte opgaver

sammen med tilsvarende opgaver i medfør af eco-designloven.

Udførelsen af opgaver vedrørende måling og prøvning vil blive udført af sagkyndige virksomheder på disse områder.

Udførelsen af tilsynsaktiviteterne over for leverandører m.fl. vil i så vid udstrækning som muligt blive koordineret med

tilsvarende tilsynsaktiviteter efter eco-designloven.

Alle virksomheder, der opfylder en række objektive krav, vil kunne opnå energi-, forsynings- og klimaministerens

godkendelse til at udøve henholdsvis kontrolmålinger og kontrol- og tilsynsopgaver. De objektive krav opstilles af

ministeren for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet, når opgaven sendes i offentligt udbud.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

fører energi-, forsynings- og klimaministeren tilsyn med varetagelsen af

opgaver, som henlægges til en sagkyndig institution m.v. som nævnt i stk. 2. Ved indgåelse af aftalen med den pågæl-

dende institution vil dens opgaver og forholdet til tilsynsmyndigheden blive fastlagt.

Til § 8

De foreslåede bestemmelser i § 8 er en videreførelse af energimærkningslovens § 15 om offentliggørelse af resulta-

ter af tilsyn og afgørelser. Energimærkningslovens § 15 er udmøntet i bekendtgørelse om energimærkning af energire-

laterede produkter, §§ 12-15.

En lignende bestemmelse findes også i eco-designlovens § 12, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1274 af 19.

november 2010 om miljøvenligt design af energirelaterede produkter.

Formålet med offentliggørelsen af tilsynsresultater er at sikre, at forbrugeren får mulighed for at træffe et oplyst

valg, når denne indkøber energirelaterede produkter. Det er derfor essentielt for forbrugeren, at denne kan stole på

de oplysninger, der er påsat de energirelaterede produkter, og at forbrugeren kan stole på, at forhandleren overhol-

der gældende lovgivning på området. Bestemmelsen medvirker til at sikre, at der stilles korrekt information til rådig-

hed for forbrugeren og vil på denne måde beskytte forbrugeren mod at træffe forkerte valg på baggrund af en forkert

mærkning af de energirelaterede produkter.

Endvidere er formålet med den foreslåede bestemmelse at beskytte selve mærket mod, at dets integritet formind-

skes ved misbrug, ligesom der ligger et beskyttelseshensyn i forhold til de virksomheder, der overholder lovgivningen.

På den anden side er det også klart, at forhandleren eller leverandøren har en beskyttelsesinteresse i forhold til sin

virksomhed eller person. Offentliggørelse af oplysninger om virksomhedens forhold vil kunne have betydning for virk-

somhedens drift. Virksomheden har dog en mulighed for at selv at regulere sin beskyttelsesinteresse, da det kun er

overtrædelse af lovgivningen, der har indflydelse på beskyttelsesinteressen i forhold til energimærkningen. Om for-

holdet til persondatabeskyttelsesloven, se de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Efter det foreslåede

stk. 2

kan tilsynsmyndigheden videregive oplysninger om resultater af tilsyn til andre offentlige

danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner, organisationer eller virksomheder. Videregivelse

af oplysninger vil ske for at sikre håndhævelse af lovforslaget, forordningen og de delegerede retsakter. Bestemmel-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

sen omfatter tilsvarende oplysninger som den danske tilsynsmyndighed modtager fra andre offentlige danske eller

udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forordningens

artikel 9, stk. 3, hvoraf fremgår, at hvis tilsynsmyndigheden konstaterer, at et tilfælde af manglende overholdelse af

kravene om energimærkning mv., ikke er begrænset til deres nationale område, skal tilsynsmyndigheden underrette

Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen. Videregivelse af oplysninger vil således

kunne ske mellem internationale og nationale myndigheder.

Efter det foreslåede

stk. 3

kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om at offentliggøre resultater

af tilsynet og afgørelser, der er truffet efter § 5, stk. 1-6. Offentliggørelsen forventes at ske på Energistyrelsens hjem-

meside.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at offentliggørelsen skal indehol-

de oplysninger om:

Navn og adresse på producenten eller repræsentanten.

En beskrivelse af modellen, således at denne kan identificeres entydigt.

Tidspunkt og stedet for kontrollen.

Resultatet af kontrollen.

Oplysning om, hvorvidt der er meddelt forbud eller påbud samt begrundelsen herfor.

Navne på de fysiske og juridiske personer, som forbuddet eller påbuddet er rettet til.

Det fremgår af energimærkningsforordningen og markedsovervågningsforordningen, at målene for den pågælden-

de forordning skal opnås i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Der skal således ske en afvejning ud fra

proportionalitetshensyn af, hvor omfattende en offentliggørelse bør være i det enkelte tilfælde.

Det konkrete arbejde vedrørende offentliggørelse og videregivelse af oplysninger vil blive tilrettelagt under hensyn-

tagen til Datatilsynets vejledninger herom. Der vil blive draget omsorg for, at urigtige eller vildledende oplysninger

snarest muligt slettes eller berigtiges.

Efter

stk. 4

kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggø-

relse. Offentliggørelse vil f.eks. kunne foregå ved udsendelse af en pressemeddelelse eller elektronisk på en relevant

hjemmeside.

Til § 9

Den foreslåede § 9 er en videreførelse af energimærkningslovens § 16, med undtagelse af § 16, stk. 1, som foreslås

ophævet. § 16, stk. 2 og 3, bemyndiger energi-, forsynings og klimaministeren til at sikre, at offentlige incitamenter

rettes mod bestemte energieffektivitetsklasser, når disse incitamenter ydes i forbindelse med et produkt, der er nær-

mere specificeret i en delegeret retsakt. Offentlige incitamenter skal forstås meget bredt og kan således eksempelvis

være støtteordninger, rabatordninger eller eksempelvis kampagner til promovering af specielle produkter. Ministeren

har ind til videre ikke udnyttet den beskrevne hjemmel i gældende lov.

Den gældende § 16, stk. 1 er en implementering af artikel 9, stk. 1 i direktiv 2010/30/EF, hvorefter ordregivende

myndigheder ved offentlige indkøb skulle bestræbe sig på kun at købe produkter, der hørte til den højeste energief-

fektivitetsklasse. Artiklen blev ophævet ved EU's energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012. EU-

bestemmelserne om energieffektive indkøb følger herefter af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, der er gennem-

ført i lov om fremme af besparelser i energiforbruget ved ændringslov nr. 345 af 8. april 2014. På den baggrund fore-

slås den gældende § 16, stk. 1, ophævet.

Det foreslåede

stk. 1

er en følge af artikel 7, stk. 2, i energimærkningsforordningen, hvorefter medlemsstaterne har

en forpligtelse til, når de skaber incitamenter i forbindelse med et produkt, der er nærmere specificeret i en delegeret

retsakt, at rette disse incitamenter mod de to bedste af de energieffektivitetsklasser, der omfatter et væsentligt antal

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

produkter, eller bedre klasser, som er fastsat i den relevante delegerede retsakt. Det følger af forordningens betragt-

ning nr. 34, at det står medlemsstaterne frit for at beslutte, af hvilken art sådanne incitamenter skal være. Det fremgår

herunder, at incitamenterne bør være i overensstemmelse med EU- statsstøtteregler og, at de ikke bør skabe urimeli-

ge hindringer for markedsadgang.

Efter en foreslåede

stk. 2

bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler om, at

der ved offentlige incitamenter efter stk. 1 kan fastsættes en højere ydeevne end grænseværdien for den højeste

energieffektivitetsklasse. Det giver mulighed for kun at yde incitamenter til de allerbedste produkter og til at stimulere

udviklingen af nye teknologiske løsninger. Herved sikres også muligheden for at fremme de mest energieffektive tek-

nologier i tilfælde, hvor den teknologiske udvikling og markedet har overhalet reguleringen.

Til § 10

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af energimærkningslovens § 3, som bemyndiger energi-, forsy-

nings- og klimaministeren til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-

retten inden for lovens område.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 10 bemyndiges energi, forsynings- og klimaministeren til fastsætte regler eller

træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov,

herunder forordninger, direktiver og beslutninger om energimærkning af energirelaterede produkter. Bemyndigelsen

tænkes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af energimærkningsforordningen, markedsovervågningsfor-

ordningen eller gennemførelse af andre retsakter, der overvejende er af teknisk karakter.

Til § 11

Den foreslåede § 11 viderefører energimærkningslovens § 21 om klageadgang.

Efter det foreslåede

stk. 1

er det Energiklagenævnet, der behandler klager over afgørelser truffet af tilsynsmyndig-

heden efter loven og efter regler fastsat i medfør af loven. Energiklagenævnet er uafhængigt af energi-, forsynings- og

klimaministeren.

Efter

stk. 2

er der en frist for klager til Energiklagenævnet på 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klagefristen reg-

nes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem. Klagen skal være kommet frem inden udløbet af klagefri-

sten. Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som afgørelsen er nået frem. Når klagefristens sidste dag falder

på en lørdag eller helligdag, anses fristen først at udløbe på den efterfølgende hverdag.

Ifølge

stk. 3

kan en afgørelse, som er indbragt for Energiklagenævnet, ikke indbringes for domstolene, før Energi-

klagenævnets afgørelse foreligger.

Efter det foreslåede stk.

bemyndiger energi, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om adgangen til

at klage til Energiklagenævnet, herunder om opsættende virkning af klage og afskæring af klageadgang. Der vil kunne

fastsættes regler om afskæring af klager i afgørelser af mindre væsentlig betydning, fx sager, der har en mindre øko-

nomisk betydning. Der vil dog som hovedregel skulle bestå et to instans princip, der kun vil være afskåret i få sager,

der af mindre væsentlig betydning.

Ifølge

stk. 5

kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, at afgørelser ikke kan påklages til mini-

steren, hvis afgørelserne er delegeret til anden myndighed som nævnt i § 7, stk. 1, men den almindelige klageadgang

til Energiklagenævnet vil fortsat bestå.

Til § 12

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Den foreslåede § 12 er en videreførelse af energimærkningslovens §§ 22-24 om straf. Den foreslåede bestemmelse

udvider dog området for straf, da den også gælder straf for blandt andet undladelse af at indlæse de nødvendige op-

lysninger i produktdatabasen. For nærmere om produktdatabasen se afsnit 2.2.5 i de almindelige bemærkninger.

Energimærkningslovens § 22 vedrører straf af leverandøren. Således straffes leverandøren med bøde for undladelse

af at levere mærke og datablad, undladelse af udarbejdelse af teknisk dokumentation, afgivelse af urigtige eller vildle-

dende oplysninger i teknisk dokumentation, undladelse af at opbevare teknisk dokumentation, vildledende mærkning,

undladelse af at afgive oplysninger til brug for tilsyn, hindring af adgang til udtagelse af produkter til måling og kontrol

eller manglende overholdelse af påbud eller forbud udstedt efter gældende lov.

Energimærkningslovens § 23 vedrører straf af forhandleren. Således straffes forhandleren med bøde for undladelse

af at forsyne et produkt med mærke eller datablad, undladelse af at give kunden mulighed for at gøre sig bekendt

med databladet eller undladelse af at give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra forhandleren har erhvervet et

energirelateret produkt.

Ifølge energimærkningslovens § 24 straffes med bøde enhver, der foretager vildledende mærkning, hindrer adgang

til udtagelse af produkter til måling og kontrol eller ikke overholder påbud eller forbud udstedt efter gældende lov.

Med den foreslåede § 12 deles bestemmelserne om bødestraf op i straf for manglende overholdelse af forpligtelser,

jf.

stk. 1,

og straf for undladelser, jf.

stk. 2.

I de enkelte bestemmelser nævnes de specifikke forordningsbestemmelser,

som straffes ved overtrædelse.

Stk. 1,

nr. 1,

viderefører straffebestemmelserne i forbindelse med pligten til at levere mærke og datablad (energi-

mærkningsforordningens artikel 3, stk. 1, 1., og 3. pkt., og stk. 2) og pligten til at udarbejde korrekt og nøjagtig teknisk

dokumentation (artikel 3, stk. 3,). Endvidere straffes overtrædelse af pligten til at indhente samtykke fra kunden til

ændringer, som vil forringe parametrene for energieffektivitetsmærket (artikel 3, stk. 4). Desuden straffes den leve-

randør, der sælger produkter, som ændrer ydelsen, når det bliver testet (artikel 3, stk. 5.)

I den foreslåede stk. 1,

nr. 2,

straffes som noget nyt overtrædelse af forpligtelserne i forbindelse med leverandørers

forpligtelser til at indlæse og opbevare oplysninger i produktdatabasen, jf. artikel 4, stk. 1-2, stk. 4, 2. pkt., stk. 6, 1.

pkt. og artikel 12, stk. 5, og bilag I, stk. 1 og stk. 3.

I den foreslåede stk. 1,

nr. 3,

videreføres bestemmelserne om straf for manglende overholdelse af pligten til at for-

syne et produkt med mærke eller datablad og pligten til at give kunden mulighed for at gøre sig bekendt med databla-

det.

I den foreslåede stk. 1,

nr. 4,

videreføres straf for vildledende mærkning. Endvidere straffes manglende henvisning til

produktets energieffektivitetsklasse i reklamer eller teknisk salgsmateriale.

Ifølge den foreslåedes stk. 2,

nr. 1,

straffes med henvisning til energimærkningsforordningens artikel 9, stk. 2 og 4,

den, som undlader af efterkommetilsynsmyndighedens anmodning om at bringe et produkt i overensstemmelse med

de gældende krav eller om at trække produktet tilbage.

I den foreslåede stk. 2,

nr. 2,

videreføres energimærkningslovens § 22,

nr. 6,

om straf for undladelse af at afgive op-

lysninger til brug for tilsyn eller afgivelse af urigtige oplysninger. I

nr. 3,

videreføres energimærkningslovens § 22,

nr. 7,

om straf for hindring af adgang til tilsynsmyndighedens udtagelse af produkter til måling og kontrol. I

nr. 4,

videreføres

energimærkningslovens § 23, nr. 3, om straf for undladelse af at afgive oplysninger om, hvorfra forhandleren har er-

hvervet produktet.

Den foreslåede stk. 2,

nr. 5,

er en ny strafbestemmelse, som indføres i forbindelse med indførelsen af produktdata-

basen, jf. energimærkningsforordningens artikel 12. Ifølge den foreslåede bestemmelse straffes den leverandør, som

undlader at efterkomme tilsynsmyndighedens eller Kommissionens anmodning om andre data end de obligatoriske

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

specifikke dele af den tekniske dokumentation i produktdatabasen eller data, som ikke er tilgængelige i databasens

offentlige del.

Den foreslåede stk. 2,

nr. 6,

er en følge af energimærkningsforordningens artikel 20, stk. 3, hvoraf det fremgår, at for

produkter bragt i omsætning inden 1. august 2017, skal leverandøren i fem år efter, at den sidste enhed blev fremstil-

let, stille en elektronisk udgave af den tekniske dokumentation til rådighed inden for 10 dage efter anmodningen fra

tilsynsmyndigheden eller kommissionen.

I den foreslåede stk. 2,

nr.

7, er en videreførelse af energimærkningslovens § 22, nr. 8. Efter den foreslåede bestem-

melse kan manglende overholdelse af tilsynsmyndighedens påbud eller forbud, jf. den foreslåedes § 5, straffes med

bøde.

Det forventes, at gældende praksis, hvorefter der idømmes bøder i størrelsesordenen 15.000 kr. til 25.000 kr., vide-

reføres.

Til § 13

Den foreslåede § 13 er en videreførelse af energimærkningslovens § 25, hvorefter energi-, forsynings- og klimamini-

steren bemyndiges til at fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler fastsat i medfør af loven samt muligheden for

at konfiskere en økonomisk fordel opnået ved overtrædelse af reglerne på området. Bemyndigelsen i energimærk-

ningsloven er udnyttet i § 17 i bekendtgørelse om energimærkning af energirelaterede produkter.

Efter den foreslåedes § 13,

stk. 1,

bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte bestemmelser

om bødestraf for overtrædelse af regler udstedt med hjemmel i loven.

Er der ved en overtrædelse af loven opnået en økonomisk fordel, enten i form af et udbytte eller i form af en bespa-

relse, er det fortsat udgangspunktet, at denne økonomiske fordel skal konfiskeres, jf. det foreslåede

stk. 2.

Reglerne

om konfiskation findes i straffelovens kapitel 9. Det skal ved strafudmålingen altid

–

også hvor der foretages konfiska-

tion

–

tillægges vægt, om overtrædelsen er sket med økonomisk vinding eller besparelse for øje, uanset om den øko-

nomiske fordel er opnået eller alene tilsigtet, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Ifølge

stk. 3

kan der efter reglerne i straffelovens kapitel 5 pålægges juridiske personer strafansvar.

Til § 14

Efter den foreslåede

stk. 1,

træder loven i kraft den 1. januar 2019.

Det fremgår af energimærkningslovens § 26, stk. 3, at loven alene finder anvendelse på energirelaterede produkter,

der er bragt i omsætning eller ibrugtaget den 20. juli 2011 eller senere. Baggrunden er, at indtil den 20. juli 2011 fin-

der de hidtil gældende regler i lov om fremme af besparelser i energiforbruget anvendelse. Det videreføres derfor i

forslaget til § 14,

stk. 2,

at den foreslåede lov ikke finder anvendelse på produkter bragt i omsætning eller taget i brug

før den 20. juli 2011.

Gældende lov indeholder i § 29 ændringer til eco-designloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 15. september 2010.

Det fremgår derfor af det foreslåede

stk. 4,

at energimærkningslovens § 29 forbliver i kraft, ind til bestemmelserne

heri erstattes eller ophæves i anden lovgivning.

Ifølge det foreslåede

stk. 5

forbliver regler fastsat i henhold til gældende lov i kraft, ind til de ophæves eller erstattes

af regler fastsat efter den foreslåede lov eller afløses af delegerede retsakter.

For så vidt angår

stk. 6

bemærkes, at energimærkningslovens § 17, stk. 1, giver transport-, bygnings- og boligministe-

ren hjemmel til at fastsætte regler om energimærkning af motorkøretøjer. Transport-, bygnings- og boligministeren

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

kan i medfør af energimærkningslovens § 25, stk. 1, fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af regler fastsat i

medfør af energimærkningsloven.

Idet energimærkningsdirektivet ophæves og erstattes af en forordning, foreslås det med dette lovforslag, som

nævnt ovenfor, at ophæve den gældende energimærkningslov og i stedet indføre den forslåede lov med supplerende

bestemmelser til den nye forordning. Energimærkningslovens regler om energimærkning af transportmidler viderefø-

res med den forslåede ordning i færdselsloven. Der henvises til lovforslagets afsnit 3.4.2.

Ifølge det foreslåede stk. 6, forbliver regler fastsat i medfør af energimærkningslovens §§ 17, stk. 1, og 25, stk. 1, jf.

lov nr. 455 af 18. maj 2011, i kraft indtil de ophæves eller erstattes af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 16,

nr. 1 og 3. Det betyder, at de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i energimærkningslovens §§ 17, stk. 1, og

25, stk. 1, forbliver i kraft efter energimærkningslovens ophævelse indtil de erstattes eller ophæves.

Til § 15

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Det bemærkes for så vidt angår overførslen af energimærkningslovens regler om transportmidler til færdselsloven,

at det følger af færdselslovens § 143, at færdselsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og færdselsloven inde-

holder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Ændringer af

færdselsloven kan således heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Til § 16

Til nr. 1

Reglerne om energimærkning af transportmidler fremgår efter gældende ret af energimærkningslovens kapitel 5 (§§

17-20). Disse regler videreføres med lovforslaget i færdselsloven, der ikke i øvrigt indeholder bestemmelser om ener-

gimærkning af transportmidler. Bestemmelserne i lovforslagets § 16, nr. 1, er en videreførelse af reglerne om energi-

mærkning af transportmidler i energimærkningslovens kapitel 5 (§§ 17-20) til færdselsloven.

§ 68 f

Energimærkningslovens § 17, indeholder hjemmel for transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler

om energimærkning af køretøjer. I henhold til § 17, stk. 2, kan transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte reg-

ler om, hvordan oplysningerne om energimærkning skal gives, når et køretøj er udstillet, og når et køretøj sælges ved

fjernsalg.

Energimærkningslovens § 17, stk. 3, fastsætter regler om, at transport-, bygnings- og boligministeren kan kræve do-

kumentation for rigtigheden af de i energimærkningslovens § 17, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger. Reglerne om ener-

gimærkning omfatter ikke brugte køretøjer, jf. energimærkningslovens § 17, stk. 4. De køretøjer, der skal mærkes i

henhold til energilovens regler, må ikke forsynes med anden mærkning, jf. energimærkningslovens § 5.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.1.1.

Ifølge den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, stk. 1, kan transport-, bygnings- og boligministeren fast-

sætte regler om, at motordrevne køretøjer ved mærkning og på anden standardiseret måde skal være forsynet med

oplysninger om energiforbrug og andre oplysninger af betydning for slutforbrugerne. Bestemmelsen omfatter ikke

brugte motordrevne køretøjer, jf. den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, stk. 4.

Definitionsbestemmelsen i energimærkningslovens § 2, stk. 13, er ikke overført til færdselsloven. Begrebet

slutbru-

ger

skal dog med den forslåede bestemmelse forstås i overensstemmelse med definitionen i energimærkningslovens §

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

2, nr. 13, hvoraf det fremgår, at slutbrugeren er en fysisk eller juridisk person, der ibrugtager et energirelateret pro-

dukt.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, stk. 2, kan transport-, bygnings- og boligministeren som

et led i regler om mærkning fastsætte, hvorledes de foreskrevne oplysninger skal meddeles til forbrugerne ved salg

eller leje af produktet. Der kan således efter den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, stk. 2, nr. 1, fastsæt-

tes regler om, at udstillede produkter på nærmere angivet måde skal forsynes med mærkning og ledsages af andre

standardiserede oplysninger, hvor disse er foreskrevet. Ifølge den forslåede bestemmelse påhviler det forhandleren at

sørge for, at udstillede motordrevne køretøjer skiltes tydeligt med korrekt mærkning m.v. Den forslåede bestemmelse

omfatter motordrevne køretøjer, som udstilles for forbrugerne i forretningslokaler, salgsudstillinger og lign.

Definitionsbestemmelsen i energimærkningslovens § 2, nr. 8, er ikke overført til færdselsloven. Begrebet

forhandler

skal dog med den forslåede bestemmelse forstås i overensstemmelse med definitionen i energimærkningslovens § 2,

nr. 8, hvoraf det fremgår, at forhandleren skal forstås som en detailhandler eller anden fysisk eller juridisk person,

som udstiller, sælger, herunder på afbetaling, eller udlejer produkter, der er bestemt til slutbrugere.

Efter den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, stk. 2, nr. 2, kan transport-, bygnings- og boligministeren

fastsætte regler om, at der skal gives nærmere angivne standardiserede oplysninger om energiforbrug m.v. ved fjern-

salg af motordrevne køretøjer eller i reklamer for motordrevne køretøjer. Fjernsalg skal med den forslåede bestem-

melse forstås i overensstemmelse med bestemmelserne om fjernsalg i lov om forbrugeraftaler.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, stk. 3, fast-

sætte regler om, at der skal tilvejebringes nærmere angivet teknisk dokumentationsmateriale for rigtigheden af de

oplysninger, som er foreskrevet i den forslåede færdselslovs § 68 f, stk. 1 og 2, på grundlag af metoder og standarder

efter transport-, bygnings- og boligministerens bestemmelse. Forpligtelserne påhviler efter den forslåede bestemmel-

se leverandøren af det motordrevne køretøj.

Definitionsbestemmelsen i energimærkningslovens § 2, nr. 11, er ikke overført til færdselsloven. Begrebet

leveran-

dør

skal dog forstås i overensstemmelse med definitionen i energimærkningslovens § 2, nr. 11, hvoraf det fremgår, at

leverandøren defineres som producenten eller dennes repræsentant i EU/EØS, der bringer et energirelateret produkt i

o sæt i g eller i rugtager det på EU/EØS’ arked, eller i portøre . Hvis der ikke fi des e produ e t, repræse ta t

eller importør, anses som leverandør enhver fysisk eller juridisk person, der bringer et produkt i omsætning eller

ibrugtager produkter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt for pro-

duktet.

Regler om mærkning forudsætter, at der er fastlagt et objektivt grundlag for måling og prøvning af oplysningerne om

energiforbrug m.v. De mærkningsregler, som er gennemført som opfølgning af EU-direktiver, hviler således på fælles-

europæiske eller internationale godkendte standarder.

Ifølge den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, stk. 5, må motordrevne køretøjer, der omfattes af mærk-

ningsordningen, ikke forsynes med anden mærkning eller lignende, der kan virke vildledende. Endvidere må energieti-

ketter, der anvendes i mærkningsordningen ikke anvendes på andre produkter, som ikke er omfattet af mærknings-

ordningen. Bestemmelsen skal sikre, at mærkningsordningen og dens troværdighed ikke bliver modarbejdet.

Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, er en uændret videreførelse af energimærkningslovens § 17.

Der foreslås ikke materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse, og den hidtil gældende retstilstand

foreslås videreført uændret.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Til § 68 g

Energimærkningslovens § 18, angår kontrol af oplysningerne i energimærkningen. Transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelse af energimærkningslovens regler, jf.

energimærkningslovens § 18, stk. 1.

Efter reglerne i energimærkningslovens § 18, stk. 2, kan tilsynsmyndigheden efter nærmere betingelser kræve ad-

gang til en leverandør eller forhandlers erhvervslokaler. I medfør af bestemmelsens stk. 3, yder politiet bistand. Be-

stemmelsens stk. 5, indeholder regler om tilsynsmyndighedens mulighed for påbud om berigtigelse af ukorrekte op-

lysninger.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.1.1.

Ifølge den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, stk. 1, fører transport-, bygnings- og boligministeren eller

den, som vedkommende bemyndiger hertil, tilsyn med, at bestemmelserne om energimærkning overholdes. Med

hjemmel i den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 f, kan tilsynsmyndigheden tillige indhente fornødne op-

lysninger fra leverandører og forhandlere.

Efter den forslåede ordning baseres energimærkningen som udgangspunkt på fabrikantens egenkontrol, men til-

synsmyndigheden kan kontrollere, at mærkningen er korrekt. Tilsynsmyndigheden har således ifølge den forslåede

bestemmelse i færdselslovens § 68 g, stk. 2, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation ad-

gang til leverandørers eller forhandleres erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage motordrevne køretøjer til

måling og kontrol af, om foreskrevne oplysninger om energiforbrug m.v. er korrekte. Hermed sigtes til oplysninger om

energiforbrug og andre forhold af betydning for forbrugerne, som er foreskrevet i regler i henhold til § 68 f. Med den

forslåede ordning kan tilsynsmyndigheden tillige udtage stikprøver til kontrol af udformningen af mærkningen m.v.

Udtagningen af prøveeksemplarer sker efter tilsynsmyndighedens valg.

Kravet om adgang efter den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, stk. 2, er begrænset til erhvervslokaler,

dvs. lokaler til lager-, udstillingsbrug m.v., hvor det skønnes nødvendigt at kræve adgang. Det forudsættes, at adgang

som regel aftales med virksomheden på forhånd, og uanmeldt adgang kan således alene kræves, hvis det er nødven-

digt for en effektiv gennemførelse af kontrol. Adgang til erhvervslokaler for at udtage motordrevne køretøjer uden

retskendelse vurderes at være den eneste effektive måde at gennemføre en stikprøvevis kontrol. Bestemmelserne om

adgang finder anvendelse til kontrolformål, dvs. rutinemæssig stikprøvekontrol. Bestemmelserne giver ikke hjemmel

til ved adgang til erhvervslokaler at foretage efterforskning af strafbare forhold. Sådan efterforskning skal i overens-

stemmelse med almindelige principper overlades til politiet.

Den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, stk. 3, vedrører adgangen til at anmode om bistand fra politiet.

Justitsministeren kan efter forhandling med transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte regler om politiets

bistand.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan ifølge den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, stk. 4, fast-

sætte regler om, at leverandøren skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol.

Den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, stk. 5, finder anvendelse, når det påvises, at oplysninger efter

regler fastsat i medfør af § 68 f, er ukorrekte, eller at mærkning eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke

er udformet i overensstemmelse med forskrifterne (f.eks. energietiketter i for lille størrelse). I så fald kan transport-,

bygnings- og boligministeren påbyde forhandleren eller leverandøren af produktet m.v. at berigtige forholdene, hvor-

af bl.a. følger, at leverandøren skal udarbejde og distribuere korrekte mærkninger og standardiserede oplysninger,

korrigere det tekniske dokumentationsmateriale og fremsende korrekte energietiketter m.v. til forhandlere af det

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

motordrevne køretøj med underretning om, at disse energietiketter skal anvendes ved skiltning af udstillede motor-

drevne køretøj etc.

Et påbud om ændring af foreskrevne oplysninger er betinget af, at det kan anses for sandsynliggjort, at oplysninger-

ne er ukorrekte. Det forudsættes, at der er gennemført en forskriftsmæssig måling og kontrol af udtagne eksemplarer

i overensstemmelse med gældende standarder, og den institution, som tilsynsmyndigheden udpeger til at foretage

målingen og kontrollen, skal være godkendt hertil efter gældende fælles regler om akkreditering. Ved fælles EU-

energimærkningsbestemmelser vil resultatet af tilsvarende procedurer i andre medlemslande kunne lægges til grund.

Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 g, er en uændret videreførelse af energimærkningslovens § 18.

Der foreslås ikke materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse, og den hidtil gældende retstilstand

foreslås videreført uændret.

Til § 68 h

Energimærkningsloven § 19, giver transport-, bygnings- og boligministeren mulighed for at delegere sine beføjelser i

henhold til energimærkningsloven til en underordnet myndighed, jf. § 19, stk. 1. Efter energimærkningslovens § 19,

stk. 2, kan transport-, bygnings- og boligministeren endvidere delegere sine beføjelser om bl.a. tilsyn og kontrol af

energimærkningen til en virksomhed eller anden sagkyndig institution.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.1.1.

Den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 h, stk. 1, giver transport-, bygnings- og boligministeren adgang til

at bemyndige en institution under Transportministeriet eller en anden myndighed til at udøve ministerens beføjelser

efter loven.

Ifølge den forslåede bestemmelse i færdselsloven § 68 h, stk. 2, kan transport-, bygnings- og boligministeren endvi-

dere bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne beføjel-

ser vedrørende tilsyn, kontrol og måling m.v. i henhold til loven. Formålet med bestemmelsen er at inddrage sagkyn-

dig kompetence og etablere en fleksibel og enkel administration. Bestemmelserne om udbud af offentlige tjeneste-

ydelser finder med den forslåede bestemmelse anvendelse på området.

Transport-, bygnings- og boligministeren fører i medfør af den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 h, stk. 3,

tilsyn med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til en institution m.v.

Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 h, er en uændret videreførelse af energimærkningslovens § 19,

stk. 2 og 3. Der foreslås ikke materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse, og den hidtil gældende

retstilstand foreslås videreført uændret.

I færdselslovens § 134 a, stk. 1, findes en bestemmelse med samme indhold som energimærkningslovens § 19, stk.

1. Bestemmelsen i energimærkningslovens § 19, stk. 1, gentages derfor ikke, idet det allerede følger af færdselslovens

§ 134 a, at transport-, bygnings- og boligministeren kan bemyndige Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, eller en anden

under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser,

der i færdselsloven er tillagt transport-, bygnings- og boligministeren.

Til § 68 i

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

Efter energimærkningslovens § 20, kan transport-, bygnings- og boligministeren kræve, at de i energimærkningslo-

vens § 19, stk. 2, nævnte personer, virksomheder, myndigheder m.v. udarbejder og meddeler alle oplysninger, som er

nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.1.1.

Ifølge den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 i, kan transport-, bygnings- og boligministeren kræve, at de i

den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 h, stk. 2, nævnte personer, virksomheder, myndigheder m.v. udar-

bejder og meddeler alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at varetage deres opgaver efter loven, herunder

også oplysninger til brug ved afgørelsen af, om et forhold er omfattet af loven.

Oplysningspligten omfatter bl.a. regnskaber, tekniske specifikationer, kontrakter m.v., uanset om de findes som do-

kumenter eller elektronisk lagrede data. Pligten omfatter tillige udarbejdelse af materiale, f.eks. statistikker eller ind-

beretninger om salg af produkter m.v. af betydning for energibesparelser. Eksempelvis omfatter bestemmelsen ener-

gietiketter, oversigter over produkttyper m.v. til brug for tilsynet med energimærkningen.

Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 68 i, er en uændret videreførelse af energimærkningslovens § 20.

Der foreslås ikke materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse, og den hidtil gældende retstilstand

foreslås videreført uændret.

Til nr. 2

Det følger af energimærkningslovens § 22, nr. 7, at leverandøren af energirelaterede produkter straffes med bøde

ved undladelse af at efterkomme påbud efter § 18, stk. 5.

Ifølge energimærkningslovens § 24, nr. 2, straffes med bøde endvidere den, der hindrer adgang til udtagelse af pro-

dukter som nævnt i § 18, stk. 2.

I medfør af energimærkningslovens § 25, stk. 1, kan klima- og energiministeren og transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren i regler, der fastsættes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler. Det følger

endvidere af § 25, stk. 2, at der kan ske konfiskation efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, hvis der ved en overtræ-

delse er opnået en økonomisk fordel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved strafud-

måling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Ifølge energimærkningslovens § 25, stk. 3, kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reg-

lerne i straffelovens 5. kapitel.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.1.1.

Efter den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 4, straffes med bøde den, der som leverandør af

motordrevne køretøjer undlader at efterkomme påbud efter § 68 g, stk. 5. Med bøde straffes endvidere den, der hin-

drer adgang til udtagelse af motordrevne køretøjer som nævnt i § 68 g, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 4, er en videreførelse af energimærkningslovens § 22,

nr. 7, og § 24, nr. 2. Ordlyden i den forslåede bestemmelse i færdselsloven § 118, stk. 1, nr. 4, er ændret således, at

den forslåede bestemmelse alene omfatter motordrevne køretøjer og ikke andre energirelaterede produkter. Der

foreslås ikke i øvrigt materielle ændringer i forhold til de gældende bestemmelser, og den hidtil gældende retstilstand

foreslås videreført uændret.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

En overførelse af energimærkningslovens bestemmelser om transportmidler til færdselsloven medfører dog, at

færdselslovens generelle bestemmelser om straf vil finde anvendelse ved overtrædelse af reglerne om energimærk-

ning af transportmidler. Det betyder, at overtrædelser vil blive omfattet af færdselslovens § 118 a, stk. 1, der bl.a.

fastsætter et minimums bødeniveau på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser. Endvidere vil

overtrædelser blive omfattet af færdselslovens § 118 a, stk. 2 og 3, der fastsætter regler om absolut kumulation, her-

under for bøder for overtrædelse af færdselslovens regler. Endelig vil overtrædelser blive omfattet af færdselslovens §

118 b, der fastsætter regler om forhøjet straf i gentagelsestilfælde i en periode på 5 år.

I færdselslovens § 118, stk. 9, findes en bestemmelse med samme indhold som energimærkningslovens § 25, stk. 1.

Bestemmelsen i energimærkningslovens § 25, stk. 1, gentages derfor ikke i færdselsloven, da det allerede følger af

færdselslovens § 118, stk. 9, 1. pkt, at

der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Endvidere gentages energimærkningslovens § 25, stk. 2, ikke i færdselsloven, idet reglerne om bødefastsættelse al-

lerede gælder i medfør af straffelovens regler om udmåling af bøder i henhold til straffelovens 6. kapitel. Det findes

således unødvendigt at gentage straffelovens bestemmelser i færdselslovens regler.

I færdselslovens § 118, stk. 11, findes en bestemmelse med samme ordlyd som energimærkningslovens § 25, stk. 3.

Bestemmelsen i energimærkningslovens § 25, stk. 3, gentages derfor ikke, idet det allerede følger af færdselslovens §

118, stk. 11, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapi-

tel.

Til nr. 3

Energimærkningslovens kapitel 6 (§ 21) omhandler klage over afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i energi-

mærkningsloven eller delegerede retsakter. Udgangspunktet i energimærkningslovens § 21, stk. 1, er, at afgørelser

kan påklages til Energimærkningsnævnet. Energimærkningslovens § 21, stk. 4 indeholder en bemyndigelse til at fast-

sætte regler om afskæring af klageadgang.

Ifølge energimærkningslovens § 21, stk. 5 kan klima- og energiministeren og transport-, bygnings- og boligministeren

fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under vedkommende ministerium, ikke kan påklages til

ministeren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.1.1.

Udgangspunktet i den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 3, 1. pkt., er, at afgørelser kan påklages

til Energiklagenævnet, der er uafhængigt af transport-, bygnings- og boligministeren.

Der er i den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 3, 2. pkt., fastsat en klagefrist på 4 uger til Energi-

klagenævnet efter, at afgørelsen er meddelt. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem.

Klagen skal være kommet frem inden udløbet af klagefristen. Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som

meddelelsen er nået frem. Når klagefristens sidste dag falder på en lørdag eller helligdag, anses fristen først at udløbe

på den påfølgende hverdag. I medfør af den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 3, 3. pkt., kan afgø-

relser som nævnt i stk. 3, 1. pkt. ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Den forslåede bestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 3, 4. pkt., indeholder en bemyndigelse til transport-, byg-

nings- og boligministeren til at fastsætte regler om afskæring af klageadgang i sager, som efter stk. 3, 1. pkt. kan på-

klages til Energiklagenævnet. Der kan i medfør af den forslåede bestemmelse fastsættes regler om afskæring af klager

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 296: Lovudkast: Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven)

i afgørelser af mindre væsentlig betydning, f.eks. sager, der har en mindre økonomisk betydning. Endelig kan der fast-

sættes regler om klageprocedurer (klagefrist, opsættende virkning m.v.).

Den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 134 a, stk. 3, er en uændret videreførelse af energimærkningslovens

§ 21, stk. 1-4. Der foreslås ikke materielle ændringer i forhold til de gældende bestemmelser, og den hidtil gældende

retstilstand foreslås videreført uændret.

I færdselslovens

§ 134, stk. 2,

findes en bestemmelse med samme indhold som energimærkningslovens § 21, stk. 5.

Bestemmelsen i energimærkningslovens § 21, stk. 5, gentages derfor ikke, da det allerede følger af færdselslovens §

134, stk. 2, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der

er truffet af en underordnet myndighed, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.