EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 291
Offentligt

REDEGØRELSE FOR

ELFORSYNINGS-

SIKKERHED

2018

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé ........................................................................................................................4

1. Elforsyningssikkerhed

.......................................................................................8

1.1 Hvad er elforsyningssikkerhed? .................................................................................. 8

1.2 Rammerne for elforsyningssikkerheden bliver mere internationale ............. 8

1.3 Niveau af elforsyningssikkerhed .............................................................................. 10

2. Historisk elforsyningssikkerhed

....................................................................12

2.1 Afbrudsstatistik .............................................................................................................. 12

2.2 Hændelser i elsystemet 2017 .................................................................................... 14

2.3 Systemydelser ................................................................................................................ 18

3. Fremadrettet risikovurdering

.........................................................................20

3.1 Forventninger til fremtidens elsystem ...................................................................20

3.2 Effekttilstrækkelighed..................................................................................................21

3.3 Nettilstrækkelighed ......................................................................................................23

3.4 Robusthed ........................................................................................................................27

3.5 IT-sikkerhed .....................................................................................................................31

3.6 Drifts- og markedsudvikling ......................................................................................32

Forsidebillede: Vedligeholdelsesarbejde af elforbindelsen mellem

Kassø, ved den dansk-tyske grænse, og Tjele ved Viborg.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

RESUME

Danmarks elforsyningssik-

kerhed er blandt de bedste

i Europa, og 2017 var ingen

undtagelse. Danskerne var

sikret strøm i stikkontakten

i 99,995 pct. af tiden. Det

svarer til knap 25 minutters

afbrud for en gennemsnits-

forbruger. Det er lidt højere

end 2016, men stadig meget

lavt. Årsagen til den høje

elforsyningssikkerhed i

Danmark er primært kabel-

lægninger i distributions-

nettene.

Det viser Energinets Redegørelse for

elforsyningssikkerhed 2018. Redegø-

relsen giver med udvalgte nøgletal og

analyser en status for elforsynings-

sikkerheden i 2017 og indeholder

en fremadrettet risikovurdering for

elforsyningssikkerheden.

Energinets målsætning er, at dansker-

ne ikke må opleve at være afbrudt i

mere end 60 sekunder i et normalt år

grundet fejl i Energinets elnet.

Af de 25 minutters afbrud i 2017 var de

92 sekunders afbrud grundet hændel-

ser i eltransmissionsnettet. Fejlen på

eltransmissionsnettet, der påvirkede

flest forbrugere, skete på station

Svanemøllen i København i oktober.

Fejlen var en procedurefejl under et

planlagt vedligehold på stationen.

At minimere fejl er afgørende for

Energinet, da en enkelt fejl på eltrans-

missionsnettet kan eskalere og føre til

omfattende afbrud danske elforbruge-

re. Energinet forsøger at undgå fejlene

ved løbende optimering af arbejdsgan-

ge og vedligehold af komponenter.

Væsentlige udfordringer for

høj dansk elforsyningssikkerhed

De danske og europæiske elsystemer

er under stor forandring. Store mæng-

der vind- og solenergi bliver indpasset

i elsystemet, mens mange traditionelle

termiske kraftværker bliver udfaset.

Flere elforbindelser over landegræn-

ser kobler landenes elnet sammen, og

elforsyningssikkerhed bliver i stigende

grad et regionalt og ikke bare nationalt

anliggende. Samtidig harmoniseres

elmarkederne og driftssamarbejdet

på tværs af Europa via ny europæisk

regulering, fx netregler. Disse forhold

har stor indflydelse på, hvordan

Energinet fremover sikrer danskernes

elforsyningssikkerhed.

I Redegørelse for elforsyningssik-

kerhed 2018 beskriver Energinet de

væsentligste udfordringer for elforsy-

ningssikkerheden. Eksempler på disse

udfordringer fremgår i de fire følgende

punkter.

Risiko for manglende el

øst for Storebælt

Det danske elnet er delt op mellem

det vestlige og det østlige Danmark

med Storebælt som skillelinje. I den

østlige del af Danmark stiger risikoen

for, at udbuddet af el ikke kan møde

efterspørgslen i de kommende år. Men

selvom Energinets analyser viser, at

der er en forhøjet sandsynlighed for

enkelte situationer med brownouts

– altså kontrollerede afkoblinger af

elforbrugere i begrænsede områder –

over de næste 10 år, forventes sådanne

situationer at være meget sjældne

hændelser.

Energinet udarbejder konkrete

tiltag til at imødegå den østdanske

udfordring. Blandt andet arbejder

Energinet på at udnytte den eksiste-

rende infrastruktur bedre, fx vil en

opgradering af det interne elnet op til

Øresundsforbindelse øge kapaciteten

her. Derudover undersøger Energinet

muligheden for at opnå en godkendelse

af en tidsbegrænset indførelse af en

strategisk reserve. Samtidig arbejder

Energinet målrettet på at realisere de

igangværende elmarkedsreformer, der

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

sammen med andre nye initiativer skal sikre øget fleksibilitet

af både elproduktion og -forbrug og dermed nye markeds-

løsninger til at sikre elforsyningssikkerhed.

Fornyelse af elnettet i København

I disse år forandres driften af elnettet som følge af stigende

mængder vedvarende elproduktion, stigende elforbrug,

særligt fra datacentrer og et aldrende elnet. Dette kræver

udbygninger og reinvesteringer i det interne elnet. Dette

gælder blandt andet i København.

I København og i området omkring København er elforsy-

ningssikkerheden udfordret af et aldrende elnet, som har

stigende udetider som følge af løbende vedligehold. Dertil

kommer dels et stigende elforbrug, dels en fortsat afvikling

af elproduktion fra termiske kraftværker i København.

Energinet er derfor i gang med at etablere nye kabler ind til

København, som forventes at blive sat i drift i begyndelsen

af 2019. Energinet vurderer, at risikoen for forbrugsafkobling

i anlægsfasen er uacceptabelt høj. Inden kablet er sat i drift,

har Energinet derfor beordret et termisk kraftværk i drift for

at fastholde den høje elforsyningssikkerhed i København.

Ændringer af behovet for systembærende egenskaber

Systembærende egenskaber er vigtige for at sikre elsyste-

mets robusthed, da disse egenskaber er med til at sikre

stabilitet i elnettet ved fejl eller udfald.

Energinets nyeste og meget omfattende analyser af behovet

for systembærende egenskaber, viser, at elsystemet er mere

robust end tidligere antaget. Det skyldes blandt andet, at

nye moderne vindmøller er med til at sikre stabiliteten, og at

Energinet ved hjælp af automation kan drive elnettet tættere

på kanten.

Det betyder, at Energinet i højere grad kan drive elnettet

stabilt, selv om kraftværker ikke er i drift. Den bedre udnyt-

telse af elsystemets enheder er med til at sikre indpasning

af vedvarende energikilder og samtidig

fastholde den høje elforsyningssikker-

hed.

Et stigende fokus på IT-sikkerhed

En stigende afhængighed af IT i elsy-

stemet kræver høj oppetid på kritiske

IT-systemer. Dette medfører også et

fokus på eksterne trusler samt national

og international beredskabssamar-

bejde. Der bliver blandt andet lavet en

beredskabsøvelse i nordisk regi.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

AFBRUDSMINUTTER

I ALT

2016, min.:

2017, min.:

AFBRUDSMINUTTER PGA.

TRANSMISSIONSNETTET

2016, sek.:

2017, sek.:

Mål, sek.:

Antallet af afbrudsminutter for en

gennemsnitsforbruger i det samlede

danske elsystem.

Afbrud i gennemsnit grundet drifts-

forstyrrelser i transmissionsnettet

(over 100 kV).

SKÆRPET DRIFT

2017, antal gange:

2016, antal gange:

Årsagen hertil i 2017 var en fejl

på et kabel ind mod København.

IT-SIKKERHED

2016, antal hændelser:

2017, antal hændelser:

Nul hændelser med tab af kritiske

IT-værktøjer i 2017.

BEREDSKAB

2017, antal hændelser:

2016, antal hændelser:

Hændelsen i 2017 skyldes

brand i en station.

SYSTEMYDELSER

2017, mio. kr.:

2016 mio. kr.:

620

757

Omkostninger til indkøb af

systemydelser.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

EFFEKTTILSTRÆKKE-

LIGHED 2025

Flere datacentre.

Færre kraftværker.

Flere udlandsforbindelser.

Mere vedvarende energi.

Påvirker elforsyningssikkerhed

i Danmark.

EFFEKTTILSTRÆKKE-

LIGHED 2025

Østdanmark, min.:

Vestdanmark, min.:

Udfordret effekttilstrækkelighed i

Østdanmark. Meget sjældne hændelser.

NETTILSTRÆKKELIGHED

Aldrende elnet og flere

reinvesteringsopgaver,

fx i København.

Kan udfordre elforsyningssikkerheden.

ROBUSTHED

Elnettets systembærende

enheder og stigende grad af

automation

Bidrager til robustheden i elsystemet.

IT-SIKKERHED

En stigende afhængighed af IT

i elsystemet

Kræver høj oppetid på kritiske

IT-systemer.

DRIFT- OG

MARKEDSUDVIKLING

Projekter på tværs af Europa

Har til formål at sikre elforsyningssik-

kerheden på effektiv vis.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

1. ELFORSYNINGSSIKKERHED

Sikring af en høj elfor-

syningssikkerhed er et

komplekst samspil i hele

værdikæden mellem det

fysiske elnet, elmarkeder,

-producenter og -forbru-

gere. Det gælder ikke kun i

Danmark, men hele Europa.

Det kræver harmonisering

og samarbejde på tværs af

landegrænser.

1.1 Hvad er elforsyningssikkerhed?

Niveauet af elforsyningssikkerhed

afhænger af, i hvor høj grad elforbrug

og -produktion kan balanceres, og at

elnettet kan overføre den elektriske

energi og håndtere fejl. Risikovurderin-

ger for elsystemet opdeles derfor i to

kategorier: systemtilstrækkelighed og

systemsikkerhed, som i praksis er to

delvist overlappende begreber.

Vurdering af systemtilstrækkelighed

er en vurdering af elsystemets evne

til at dække elforbrugernes samlede

efterspørgsel og kan underopdeles i

effekttilstrækkelighed og nettilstræk-

kelighed.

Effekttilstrækkelighed er elsystemets

evne til at dække elforbrugernes

samlede efterspørgsel. Effekttilstræk-

kelighed er tæt koblet til elmarkedet,

hvor situationer med manglende

effekttilstrækkelighed afspejles i høje

elpriser.

Nettilstrækkelighed er eltransmissions-

og -distributionssystemets evne til at

transportere tilstrækkelig elektricitet

fra elproduktionssted til elforbrugssted.

Konsekvensen af manglende sy-

stemtilstrækkelighed vil typisk være

varslede afkoblinger af elforbrugere i

begrænsede områder. Dette kaldes en

kontrolleret afkobling eller brownout.

Brownout er et værn mod blackout i et

større område. Brownout er en alvorlig

hændelse, men dog mindre alvorlig

end et blackout.

Vurdering af systemsikkerhed er en

vurdering af elsystemets robusthed

overfor fejl og IT-hændelser, og dette

underopdeles i robusthed og IT-sikker-

hed.

Robusthed er elsystemets evne til at

håndtere pludselige driftsforstyrrelser,

forårsaget af fx elektriske kortslutnin-

ger eller udfald af et kraftværk eller

en eltransmissionsforbindelse, uden

at disse påvirker elforsyningen eller

medfører strømafbrud.

IT-sikkerhed er elsystemets evne til

at opretholde høj oppetid på kritiske

IT-systemer, og at modstå cyberan-

greb, uden elsystemet og dets aktører

påvirkes.

Konsekvensen af manglende system-

sikkerhed er i værste fald et blackout i

Vest- og/eller Østdanmark. Blackout er

et fuldstændigt nedbrud af elsystemet.

Dette kan medføre omfattende anlægs-

skader og lange reetableringstider for

elforsyningen. Systemsikkerhed udgør

derfor den største udfordring for det

danske elsystem.

1.2 Rammerne for elforsyningssikker-

heden bliver mere internationale

I takt med udbygningen af vedvarende

energi og ændringen af elprodukti-

onssammensætningen på tværs af

landegrænser bliver effekttilstrække-

ligheden mere og mere et regionalt og

internationalt anliggende.

For at løse fremtidens udfordringer

med elforsyningssikkerheden er der på

tværs af Europa igangsat en lang ræk-

ke initiativer. Energinet oplever også

flere lokale udfordringer med nettil-

strækkelighed og systemsikkerhed

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

ELFORSYNINGSSIKKERHED

SYSTEMTILSTRÆKKELIGHED

SYSTEMSIKKERHED

EFFEKT-

TILSTRÆKKELIGHED

Evnen til at dække den

samlede efterspørgsel

NETTILSTRÆKKE-

LIGHED

Evnen til at levere strøm

til forbrugerne

ROBUSTHED

Evnen til at modstå pludselige

forstyrrelser eller udfald

IT-SIKKERHED

Evnen til at opretholde en

sikker drift af systemet

Figur 1: Illustration af elforsyningssikkerhed, som består af systemtilstrækkelighed og systemsikkerhed.

som følge af den stigende elproduktion

fra vedvarende energi og reduktion i

driften af termiske kraftværker.

Initiativerne gælder både implemen-

tering af ny EU-regulering i form af

europæisk lovgivning og netregler, som

har til formål at fremme europæisk

og regionalt samarbejde om elforsy-

ningssikkerheden for at sikre optimal

udnyttelse af kapaciteten på tværs af

landegrænser.

Særligt væsentlig er implementerin-

gen af netreglen System Operation.

Netreglen fastsætter rammerne for

Energinets muligheder for at opret-

holde elforsyningssikkerheden. Dette

gælder blandt andet:

• Krav til indhold af revisionsplanen

samt til øget regional koordinering

• Krav til kommunikation mellem

Energinet, balanceansvarlige,

eldistributionsselskaber og anlæg

• Principper for aktivering af

handlemuligheder til sikring af

elforsyningssikkerheden

Vedtagelsen af netreglen System

Operation medfører, at Lov om elfor-

syning opdateres, således at der ikke

foregår dobbeltregulering. Derudover

implementerer loven Elregulerings-

udvalgets anbefalinger vedrørende

elforsyningssikkerhed og Forsyning

for fremtidens målsætninger om

øget markedsgørelse af de ydelser,

som Energinet efterspørger til vareta-

gelse af elforsyningssikkerheden.

Lovforslaget lægger også op til, at

Energi-, forsynings- og klimaministe-

ren fremadrettet har det overordnede

ansvar for elforsyningssikkerheden

CLEAN ENERGY

FOR ALL EUROPEANS

EU Kommissionen lancerede den 30. november 2016 et udkast til en

større lovgivningspakke kaldet "Clean Energy for all Europeans". Denne

forventes implementeret i løbet af 2018. Pakken har til formål at fremme

europæisk og regionalt samarbejde om elforsyningssikkerheden for at

sikre optimal udnyttelse af kapaciteten på tværs af landegrænser. Det

forventes ydermere, at pakken stiller krav til, at niveauet af elforsy-

ningssikkerhed skal vurderes på baggrund af Value of Lost Load.

Value of lost load, forkortet VoLL, er en økonomisk indikator, der

udtrykker omkostningerne ved afbrudt forsyning. VoLL opgøres oftest i

DKK/kWh.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

samt niveauet herfor. Energinet vil forsat have ansvaret for

at opretholde og overvåge det fastsatte niveau for elforsy-

ningssikkerheden.

Ydermere forventes Energinets årlige Redegørelse for

elforsyningssikkerhed at blive lovpligtig.

1.3 Niveau af elforsyningssikkerhed

Energinets strategi 2018-2020 angiver ikke et eksplicit mål

MULIG OPHÆVELSE AF

KRAFTVARMEKRAVET

Det har politisk været diskuteret, om kraftvarme-

kravet til termiske kraftværker skal bortfalde.

Kraftvarmekravets bortfald kan have forskellig

indflydelse på elforsyningssikkerheden, alt efter

om der ses på kort eller langt sigt. Energinet

forventer dog, at niveauet for elforsyningssikker-

hed ikke forringes markant.

På kort sigt er elsystemet afhængig af centrale

termiske kraftværker til at levere flere forskellige

ydelser. Særligt i situationer, hvor fx en central

netkomponent er ude af drift grundet revision eller

havari.

Der kan ydermere opstå et behov for lokal

netudbygning som følge af lukning af bestemte

kraftværker, da de historisk set har været ind-

regnet i planlægning af elnettet. Dette vil føre til

øgede omkostninger til investeringer i elnettet.

En ophævelse af kraftvarmebindingen kan

samtidig være den samfundsøkonomisk billigste

løsning, hvis de samfundsøkonomiske besparelser

for anlæggene er større end de øgede samfunds-

økonomiske omkostninger for elsystemet.

På sigt vil behovet for tekniske egenskaber ændre

sig i takt med elsystemets udvikling. De egenska-

ber, de centrale kraftværker leverer i dag, kan på

sigt erstattes af anden teknologi.

for elforsyningssikkerheden. Men

Energinet arbejder for at fastholde det

danske elforsyningssikkerhedsniveau i

den europæiske top. Med opdateringen

af Lov om elforsyning kan målsæt-

ningen for elforsyningssikkerheden

ændres af Energi-, forsynings- og

klimaministeren.

Den danske elforsyningssikkerhed

har historisk været meget høj, og den

forventes også at være meget høj i de

kommende år, omend ikke nødvendig-

vis på helt samme niveau.

Udviklingen i elforsyningssikkerheden

påvirkes af en lang række elementer.

Stigende afhængighed af udlandet,

flere vindmøller og mindre termisk el-

produktionskapacitet udfordrer i visse

situationer effekttilstrækkeligheden.

Energinet følger udviklingen og over-

vejer løbende, om der skal iværksæt-

tes tiltag for at opretholde niveauet for

elforsyningssikkerhed.

Energinet arbejder løbende med imple-

LOV OM ELFORSYNING

I Lov om elforsyning er der

forskellige bestemmelser, der

adresserer rammerne for en

høj elforsyningssikkerhed, og

forskellige myndigheder er tillagt

opgaver og kompetencer i relation

hertil. Energinet har det over-

ordnede ansvar for elforsynings-

sikkerheden i Danmark. Denne

forpligtelse danner fundamentet

for Energinets kerneopgaver i

forbindelse med understøttelse af

en høj elforsyningssikkerhed. Det

forventes, at Lov om elforsyning

revideres i 2018.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

mentering af nye markedsreformer, herunder incitamenter

til elforbrugsfleksibilitet sammen med øget transparens og

markedsgørelse af ydelser til at opretholde elforsyningssik-

kerheden.

Samtidig gør nye komponenter i elnettet det muligt at sikre

robustheden i systemet - også på dage, hvor der ingen

central elproduktionskapacitet er.

En omkostningseffektiv elforsyningssikkerhed handler om at

sikre, at elsystemet fungerer, så aktørerne i hele værdikæ-

den kan levere til kunderne, når der er brug for energien.

En høj elforsyningssikkerhed har stor samfundsmæssig

værdi, og det danske elsystem er indrettet herefter. Hvorvidt

der skal investeres mere i at højne elforsyningssikkerheden,

afhænger af, om der findes omkostningseffektive værktøjer

til at minimere risici for afbrud. Det er derfor en vurdering

af, hvorvidt der skal iværksættes ekstra tiltag mod potentielt

manglende elforsyning. Dermed bliver omkostninger et

spørgsmål om at vurdere forskellige tiltag op imod hinanden

set i forhold til den reduktion i risiko, de kan levere.

Analyser af effekttilstrækkeligheden i Danmark frem mod

2025 viser fortsat, at det er Østdanmark, som har størst

risiko for effektmangel. Selvom resultaterne er forbundet

med usikkerheder, viser de, at der er en forhøjet sandsyn-

lighed for enkelte situationer med brownouts over de næste

10 år. Brownouts vil særligt kunne forekomme i situationer

med flere samtidige revisioner i elnettet, udfald på udlands-

forbindelser og/eller termiske kraftværker samt lav vind.

Effektmangelsituationer vil således være meget sjældne

hændelser.

Et højere niveau af effekttilstrækkelighed vil kræve igang-

sættelse af initiativer til at understøtte energy only-marke-

det ved hjælp af fx incitamentsfremmende elmarkedsrefor-

mer, nye udlandsforbindelser eller en kapacitetsmekanisme

i form af en strategisk reserve.

Energinet ønsker derfor at indlede en dialog med EU

Kommissionen og danske myndigheder angående mulig-

hederne for at opnå en godkendelse af en tidsbegrænset

indførelse af en strategisk reserve for at fastholde effekttil-

strækkeligheden i Østdanmark. Energinet vil i dialogen tage

udgangspunkt i perioden 2025-2029 og muligheden for evt.

at forlænge i yderligere fem år.

Energinet arbejder samtidig målrettet på at realisere de

igangværende elmarkedsreformer, ligesom nye initiativer

for at sikre øget fleksibilitet både fra elproduktions- og

elforbrugssiden samt fra nye lagrings-

teknologier vil blive igangsat over de

kommende år.

STRATEGISK

RESERVE

I perioden 2014-2017 god-

kendte EU-Kommissionen

med udgangspunkt i nye

regler en række kapaci-

tetsmekanismer i blandt

andet England, Frankrig og

Tyskland, og i februar 2018

blev strategiske reserver

for første gang godkendt i

Tyskland og Belgien.

I begge lande er der tale

om midlertidige strategiske

reserver. Formålet med

de strategiske reserver er

at sikre national effekttil-

strækkelighed i det tilfælde,

at der forekommer en

række uventede ændringer

i elsystemet med potentielt

store konsekvenser for el-

forsyningssikkerheden. Med

andre ord skal reserverne i

de to tilfælde betragtes som

tiltag til sikring af elforsy-

ningssikkerheden under

de to landes igangværende

omstilling af elsystemet.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

2. HISTORISK ELFORSYNINGS-

SIKKERHED

De danske elforbrugere har

i mange år haft en meget

høj sikkerhed for levering af

el. Det er også gældende for

2017, hvor der har været et

meget lavt antal afbrudsmi-

nutter pr. elforbruger samt

et lavt antal hændelser med

betydning for forsyningssik-

kerheden i elsystemet.

2.1 Afbrudsstatistik

Fejl og afbrud i det danske elnet

opgøres for eltransmissions- og

eldistributionsnettene i Elselskabernes

Fejl- og Afbrudsstatistik (ELFAS).

Afbrudsstatistikken viser, hvor ofte den

gennemsnitlige elforbruger har oplevet

afbrud. Det betyder, at nogle elforbru-

gere har oplevet flere afbrud, mens

andre ingen afbrud har oplevet.

I 2017 var antallet af afbrudsminutter

stadig meget lavt. Der var knap 25

afbrudsminutter, hvilket dog er højere

end 2016. Danskerne havde således

i gennemsnit strøm i 99,995 pct. af

tiden. 2017 var derfor endnu et år,

hvor danske elforbrugere har haft en

af Europas højeste sikkerheder for

levering af el.

Frem til 2011 er afbrudsstatikken

opdelt på spændingsniveauerne 1-24

kV og 25-99 kV, hvor afbrud på eltrans-

missionsnettet indgår i statistikken for

25-99 kV. Efter 2011 fremgår afbrud på

eltransmissionsnettet selvstændigt i

kategorien >100 kV.

Bortset fra enkeltstående hændelser,

som en fejl i det vestdanske eltrans-

FIGUR 2: AFBRUDSSTATISTIK FOR

DANMARK, 1998-2017.

Kilde: Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik, Dansk

Energi.

Figuren illustrerer den gennemsnitlige varighed af

afbrydelser i elforsyningen i minutter pr. elforbruger pr.

år (opgjort på leveringspunkter) i Danmark. Effektman-

gel har historisk ikke været årsag til afbrud af elforbru-

gere i Danmark og indgår derfor ikke i figuren.

Afbrudsminutter pr. år (leveringspunkter)

150

120

2001

>100 kV

25-99 kV

1-24 kV

Kilde: Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik,

Dansk Energi.

TABEL 1: GENNEMSNITLIGT ANTAL

AFBRUDSMINUTTER OVER DE SENE-

STE 5, 10, 15 OG 20 ÅR.

(Min./år)

2005

2009

2013

2017

5 år

10 år 15 år 20 år

1-24 kV

25-99 kV

20 års gennemsnit

10 års gennemsnit

>100 kV

Total

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

missionsnet i 2002 og en fejl i det svenske elnet i 2003, er

det generelle billede, at langt størstedelen af afbrudsminut-

terne skyldes fejl i eldistributionsnettet.

Der er omkring 20-30 afbrudsminutter pr. gennemsnitselfor-

bruger pr. år på afbrud på eldistributionsniveauet. Grundet

kabellægning af eldistributionsnettet har antallet af afbruds-

minutter ved fejl i eldistributionsnettet været faldende.

De bagvedliggende årsager til høje antal afbrudsminutter i

1999 og 2005 var henholdsvis orkan og storm.

Det gennemsnitlige afbrudsniveau bør derfor ses over en

længere årrække.

Afbrud grundet eltransmissionsnettet

Ud af de 25 minutters samlet afbrud i 2017, oplevede

TABEL 2: DRIFTSFORSTYRRELSER I ELTRANSMISSIONS-

NETTET MED AFBRUD AF ELFORBRUGERE I DET DANSKE

ELSYSTEM I 2017.

Dato

Fejltype

Procedurefejl

i Energinets

Kontrolcenter

Procedurefejl på

station

Procedurefejl på

station

Ikke-leveret

energi (MWh)

Afbruds-

minutter (sek.)

6/2

4/10

11/10

1 min. 32 sek.

29/10 Komponentfejl

Total

k g in ©¨ f§¦ ¥ 2 ¤ s l£r ¢¡ e

o y

018

FEJL PÅ STATION SVANE-

MØLLEN

Fejlen, der påvirkede flest elfor-

brugere, skete på station Svane-

møllen den 4. oktober 2017. Fejlen

var en procedurefejl i forbindelse

med en kobling under et planlagt

vedligehold på stationen.

En manuel fejlkobling af en sam-

leskinne, som var i drift, medførte

udkobling af hele stationen. Dette

medførte ydermere en automa-

tisk utilsigtet udkobling af linjen

mellem Amagerværket og station

Bellahøj.

Knap 92.000 elforbrugere blev

afbrudt, og der gik ca. 25 minut-

ter, inden elforsyningen igen var

sikret gennem omlægning af det

underliggende eldistributionsnet.

DRIFTSFORSTYRRELSER,

AFBRUD, HÆNDELSER

OG FEJL

Typiske hændelser dækker blandt

andet over driftsforstyrrelser,

nærved-hændelser, IT-hændelser,

og N-1 overskridelser.

Udtrykket driftsforstyrrelse

dækker over, at fejl i elnettet får

mindst én komponent til at falde

ud og derved påvirker driften af

elsystemet. Driftsforstyrrelser

fører ikke nødvendigvis til afbrud

af elforbrugere.

Afbrud dækker derfor over

situationer, hvor elforbrugere ikke

får den strøm, de efterspørger.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

elforbrugerne i gennemsnit samlet 92 sekunders (1 minut og

32 sek.) afbrud grundet fire driftsforstyrrelser i eltransmis-

sionsnettet.

Fejlene skyldes overvejende procedurefejl, som Energinet

forsøger at undgå ved blandt andet at implementere nye

arbejdsgange i kontrolcenteret og etablere bedre samarbej-

de med entreprenører.

Af afbrudssekunderne i eltransmissionsnettet skyldes

15 sekunder procedurefejl i kontrolcenteret, 42 sekunder

skyldes procedurefejl på stationer, og 35 sekunder skyldes

komponentfejl.

2.2 Hændelser i elsystemet 2017

Hændelser med betydning for elfor-

syningssikkerheden sker på både

elmarkeds-, system-, IT- og kompo-

nentniveau.

Effekttilstrækkelighed

I 2017 var der ingen hændelser rela-

teret til manglende effekttilstrække-

lighed i det danske elsystem. Som det

har været tendensen historisk set, var

der således ingen elmarkedsrelaterede

mangelsituationer i 2017, som førte til

manglende priskryds.

KØBENHAVN

I Københavnsområdet er elforsyningssikkerheden udfordret.

Dette skyldes et aldrende elnet, som præges af stigende

udetider, et stigende elforbrug og en fortsat afvikling af

termisk elproduktionskapacitet i området. Derved kan udfald

af de to 400 kV-forbindelser mellem elnettet i København og

resten af Sjælland medføre utilladelige overbelastninger i el-

nettet. Der er dermed risiko for, at elforbrugere i København

må afkobles mere eller mindre permanent, indtil skader fra

eventuelle overbelastninger er udbedret.

Energinets business case

Forsyning af København

fra 2017

viste, at den samfundsøkonomisk bedste løsning er at

investere i nyt elnet ind til København. Energi-, forsynings-

og klimaministeren har godkendt etableringen af et nyt 132

kV-kabel til området, som løser den nuværende udfordring i

København. Kablet forventes idriftsat primo 2019.

Indtil kablet er på plads, er ekstraordinære tiltag dog

nødvendige, eftersom risikoen for elforbrugsafkobling

vurderes uacceptabelt høj. Som ekstraordinært tiltag har

Energinet valgt at beordre Amagerværket Blok 3 i kontinuert

drift, indtil kablet idriftsættes. Beslutningen er baseret på en

vurdering af, hvordan udfordringen kan løses med de lavest

mulige samfundsøkonomiske omkostninger.

Alternativt kan Energinet præventivt

aflaste elforbrug i området for at

undgå overbelastninger i situationer

med udfald af én af de to 400 kV-for-

bindelser.

I slutningen af 2017 og starten af

2018 har der været to større fejl i

Københavnsområdet, som førte til

nærved-hændelser:

• En fejl i en måler førte til udkobling

af den ene 400 kV-forbindelse. Hvis

ikke Amagerværket Blok 3 havde

været i drift, ville konsekvensen have

været afkobling af elforbrug

• En olielækage førte til udkobling af

en af 132 kV-forbindelserne i Køben-

havn. Her var Amagerværket Blok

3 ude af drift. Havde de resterende

kraftværker ikke kunnet skrue op for

elproduktionen, ville konsekvensen

have været afkobling af elforbrug.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

Brug af brownout

Der har ikke været behov for kontrolleret afkobling af elfor-

brugere (såkaldt brownout) i 2017, for at håndtere pressede

driftssituationer.

Der har dog været enkelte driftssituationer, hvor tab af den

største enhed (N-1) i systemet kunne have medført mangel

på effekt grundet revisioner og havarier i elsystemet. Hvis

en sådan hændelse var indtruffet, kunne det have været

nødvendigt at udkoble elforbrugere.

Driftsstatus

Energinets kontrolcenter opererer med tre forskellige

driftsstatus: normal drift, skærpet drift og nøddrift.

Langt det meste af tiden opereres elsystemet i normaldrift.

I 2017 er der registreret skærpet drift én gang i november.

Årsagen hertil var fejlen på 400 kV-kablet, som udfordrede

elforsyningssikkerheden i København. Problemet blev løst

på kort tid, og blandt andet opregulering af Amagerværket

Blok 3 samt en hurtigt fejlfinding sikrede, at der ikke skete

afbrud af elforbrugere i den mellemliggende periode.

DRIFTS-

STATUS-

TYPER

normaldrift

er driften af

elsystemet karakteriseret

ved at følge de almindelige

driftsbetingelser, herunder

at elsystemet kan klare et

udfald af den største enhed

(N-1 princippet).

Hvis hændelser i elsyste-

met betyder, at normaldrif-

ten trues, og der er risiko

for usikker drift, overgår

driftssituationen til

skærpet

drift.

I skærpet drift kan

elmarkedet suspenderes,

og Energinet kan tage alle

handlemuligheder i brug for

at sikre elforsyningen.

Ved ustabil drift og

samtidige lokale/regio-

nale afbrydelser ændres

driftssituationen til

nøddrift.

I nøddrift tilkalder Energinet

ekstra mandskab for

bemanding af krisestab,

og der skal gøres klar til at

håndtere længerevarende

driftsforstyrrelser.

TABEL 3: OVERSIGT OVER INDBERETTEDE DANSKE HÆN-

DELSER TIL ICS-STATISTIKKEN FOR 2016 OG 2017. TAB

AF IT-VÆRKTØJER REGISTRERES UDELUKKENDE FOR

SKALA 1 OG SKALA 2 I ICS-STATISTIKKEN.

Hændelserne klassificeres i indberetningen på en skala fra 0-3, hvor 3 er de mest

alvorlige hændelser:

• Skala 0 Lokale afvigelser med lav påvirkning af driftssikkerheden

• Skala 1 Mere alvorlige hændelser og hændelser, der påvirker mere end én TSO

• Skala 2 Omfattende hændelser i et større område (fx nabo-TSO'er)

• Skala 3 Større hændelser, der ender i blackout.

KRITERIER

Hændelser på

elementer i

eltransmissionsnet

Overtrædelse af

spændings-

standarder

Tab af IT-værktøjer

Skala

2016: 1

2017: 1

2016: 0

2017: 0

2016: 0

2017: 0

Skala

2016: 13

2017: 10

2016: 0

2017: 0

2016: 3

2017: 0

Skala

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

Nøddrift meldes yderst sjældent, og der har ikke været

meldt nøddrift i 2017.

Europæisk hændelsesindberetning

De europæiske elsystemer er tæt forbundet, og driftsfor-

styrrelser i ét land kan påvirke nabolande eller i værste fald

hele Europa. Derfor samarbejder de europæiske TSO'er for

at fastholde sikker drift af det fælles elsystem.

ENTSO-E har udviklet Incidents Classification Scale (ICS). ICS

sigter mod at give overblik over hændelser i det europæiske

elsystem gennem én fælles indberetningsmetode. ICS-sta-

tistikken omfatter alene hændelser på 220 kV-niveau eller

derover.

Antallet af hændelser i eltransmissionsnettet endte i 2017 på

10 mod 13 året forinden. Hændelserne i 2017 fordelte sig med

fire på Konti-Skan, fire på Skagerrak og to på Øresundsfor-

bindelsen.

I 2017 blev der registreret nul hændelser med tab af kritiske

IT-værktøjer mod tre i 2016.

Disturbance Statistics and Classifica-

tion (DISTAC)

I ENTSO-E-regi udarbejder de nordiske

og baltiske lande en årlig rapport

kaldet DISTAC. Rapporten indeholder

beskrivelser af de driftsforstyrrelser

og fejl, der har været i HVAC-nettet

over 100 kV samt en beskrivelse af

udnyttelsen af HVDC-forbindelser i

forhold til udetid og begrænsninger.

Rapportering for

vekselstrømsnettet (HVAC)

For HVAC-nettet udarbejdes en teknisk

hændelsesrapportering, der giver

indblik i fejlhyppigheder, årsager,

leveringssikkerhed og komponenter

med mange fejl.

I 2017 var der 53 driftsforstyrrelser i

det danske elnet på spændingsniveauet

FIGUR 3: ILLUSTRATION AF ANTAL FEJL I VEKSEL-

STRØMSNETTET (HVAC).

Kilde: DISTAC, Nordic and Baltic Grid Disturbance Statistics 2015.

FIGUR 4: BEGRÆNSINGER I IMPORT-

RETNINGEN PÅ DANSKE HVAC-

FORBINDELSER.

Kilde: Energi Data Service, www.energidataservice.dk

Antal fejl

Lyn-

nedslag

Andre Eksterne Drift og Teknisk

miljø- påvirk- vedlige- udstyr

mæssige ninger

hold

årsager

2017

Andre Ikke kendt

2016

AC Tyskland

2016

Øresundsforbindelsen

2017

100

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

over 100 kV, og til sammenligning var der 51 driftsforstyrrel-

ser i 2016. 10 års-gennemsnittet fra 2008 til 2017 var på 55

fejl. Antallet af driftsforstyrrelser, der forårsagede afbrud af

elforbrugere, var på fire i 2017. Til sammenligning var der 13

i 2016.

Begrænsninger på AC-forbindelserne

Energinet overvåger udvekslingskapaciteten på AC-forbin-

delserne i Øst- og Vestdanmark. Importkapacitet er relevant

at se på i forhold til elforsyningssikkerhed.

I 2017 var AC-forbindelsen fra Tyskland (importkapacitet)

begrænset med 8 pct. i gennemsnit, hvilket var lavere end i

2016. Øresundsforbindelsen (importkapacitet) var begræn-

set med 9 pct. i gennemsnit.

Rapportering for jævnstrømsforbindelserne (HVDC)

For de nordiske HVDC-forbindelser udarbejdes statistik

omkring, hvordan de påvirkes af begrænsninger i elnettet

som følge af tekniske årsager eller af fejl og vedligehold. De

”Elsystemets robusthed

sikrer, at Energinets kon-

trolcenter kan håndtere de

fleste driftsforstyrrelser,

uden at disse eskalerer til

beredskabshændelser”

FIGUR 5: NUVÆRENDE RESULTATER FOR ÅRSAGER TIL

UDETID OG BEGRÆNSNINGER PÅ IMPORTKAPACITETEN

FOR DANSKE HVDC-FORBINDELSER.

Kilde: DISTAC, Nordic and Baltic HVDC Utilisation and Unavailability Statistics 2016.

danske HVDC-udlandsforbindelser og

Storebælt er indeholdt i denne statistik.

I 2016 var der 24 fejl på forbindelser

til/fra Danmark, og i 2017 var der 18.

Der var én langvarig fejl i 2017, en 102-

dage lang kabelfejl på Skagerrak 2.

Rådighed på centrale kraftværker

Den gennemsnitlige rådighed på den

centrale elproduktionskapacitet i

Danmark læner sig op ad tidligere års

niveauer. Rådigheden var i 2017 på

gennemsnitlig 82 pct. Til sammenlig-

ning var den på 73 pct. i 2016 og 79

pct. i 2015. Når rådigheden ikke er på

100 pct., skyldes det hovedsageligt

revisioner og havarier.

Beredskabshændelser

Beredskabshændelser i det danske

elsystem er sjældne. Elsystemets

robusthed sikrer, at Energinets

kontrolcenter kan håndtere de fleste

driftsforstyrrelser, uden at disse eska-

lerer til beredskabshændelser. I 2017

var én hændelse af en sådan størrelse,

at det var nødvendigt at udarbejde én

hændelsesrapport til Energistyrelsen.

Hændelsen var en fejl i et 10 kV-anlæg,

der forårsagede en brand i en stations-

bygning. Bygningen var delt mellem et

eldistributionsselskab og Energinet,

hvilket bevirkede, at branden hurtigt

spredte sig til Energinets 132 kV-an-

læg. Skaderne fra branden var så

omfattende, at stationen var ude af

drift i ca. to måneder herefter.

Pct. af teknisk kapacitet

100

2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017

Kontek

Konti-

Skan 1

Konti-

Skan 2

Skager-

rak 1

Skager-

rak 2

Skager-

rak 3

Skager-

rak 4

Store-

bælt

Udetid grundet vedligehold

Udetid grundet driftsforstyrrelser

Begrænsninger grundet tekniske årsager

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energinets Kontrolcenter El i Erritsø.

For at sikre stabiliteten i nettet

etablerede Energinet allerede samme

dag en forbindelse uden om den

beskadigede station, således at nettet

stadig var intakt. Dette gav entrepre-

nørerne arbejdsro til at reetablere

stationen. Stationen blev idriftsat i trin

efter kritikalitet; første del allerede en

måned efter hændelsen og sidste del

godt to måneder efter.

For at sikre sig mod lignende hændel-

ser har Energinet igangsat en undersø-

gelse med det formål at klarlægge, om

der er andre stationer, hvor lignende

situationer kan opstå.

2.3 Systemydelser

Systemydelser er et samlet begreb for

de elproduktions- og elforbrugsres-

sourcer, som anvendes til at opretholde

balancen og stabiliteten i elsystemet.

Energinet indkøber systemydelser,

som kan aktiveres automatisk eller

manuelt i driftstimen. Systemydelser-

ne består af reserver, regulerkraft,

systembærende egenskaber og øvrige

systemydelser som fx nødstart.

Energinet har i årene 2013 til 2017

årligt købt systemydelser for mellem

600 og 800 mio. kr. Samlet set er der

sket et fald i omkostningerne på ca.

130 mio. kr. fra 2016 til 2017.

Den største ændring fra 2016 til 2017

er, at omkostningerne til manuelle

reserver er faldet betragteligt. Om-

kostningerne i 2016 var usædvanligt

høje, fordi der i efteråret 2016 opstod

en speciel situation på markedet for

manuelle reserver. Dette skyldtes en

revision af Kyndbyværket, der normalt

er hovedleverandør af manuelle

reserver på Sjælland.

I 2017 er omkostningerne til øvrige

systemydelser steget fra 30 til 112

mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt

den enkeltstående og længerevarende

situation omkring København, hvor

Energinet betaler Amagerværket Blok 3

Q PIh HGFED CB A@98 y7 65 43 1 0o) ( '&% $ #"!

018

for at være i kontinuert drift. Med

værket i drift reduceres risikoen for

overbelastninger og afkobling af elfor-

brugere. Øvrige systemydelser dækker

desuden over sikring af nødstart og

effekttilstrækkelighed.

Omkostningerne til indkøb af system-

bærende egenskaber er faldet fra 48

mio. kr. i 2016 til 10 mio. kr. i 2017. Det

skal ses i forlængelse af et fald fra

2015 til 2016 på ca. 130 mio. kr. Over

to år er omkostningerne til system-

bærende egenskaber altså faldet med

mere end 160 mio. kr. Faldet skyldes

primært, at det generiske behov for

systembærende egenskaber er blevet

mindre de seneste år, samtidig med

at Energinet har udbygget nettet med

synkronkompensatorer og imple-

menteret automatik i eksisterende

komponenter i elnettet.

Det lokale behov for systembærende

egenskaber ved udfald og revisioner

anses for uændret, fordi der lokalt

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

ofte kun er én mulig leverandør. Derfor udgør beordringer

en større andel af de samlede udgifter til systembærende

egenskaber, men af et langt mindre totalbeløb. Ikke-plan-

lagte beordringer, hvor Energinet med meget kort varsel må

gøre brug af Elforsyningslovens mulighed for beordring, har

ikke været foretaget i 2017. For yderligere information, læs

Energinets publikation ”Energinets anvendelse af beordrin-

ger til sikring af elforsyningssikkerheden 2016-2017”.

Ønsker om afvikling af værker

og aflyste revisionsansøgninger

Energinet koordinerer og udarbejder årligt en revisionsplan.

Revisionsplanen sikrer, at udetid koordineres på tværs af

aktører. Revisionsplanen bliver lagt for centrale kraftværker,

udlandsforbindelser og Energinets interne projekter på

baggrund af deres indmeldinger. Når revisionsplanen er god-

kendt, kan Energinet ikke afvige herfra uden at kompensere

de berørte aktører. I 2017 har Energinet ikke aflyst revisioner

planlagt i revisionsplanen.

FIGUR 6: OMKOSTNINGER TIL

SYSTEMYDELSER.

Note: Før 2015 opgøres dødstart som en del af de

manuelle reserver.

Mio. kr.

800

600

400

200

2013

2014

2015

2016

2017

Manuelle reserver (mFRR)

Automatiske reserver (aFRR og FCR)

Systembærende egenskaber

Øvrige systemydelser

TABEL 4: OMKOSTNINGER TIL

SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER.

Note: 1: Beløbet til synkronkompensatorer omfatter drift og vedligehold, elforbrug,

afskrivning og finansiering.

OMKOSTNINGER TIL SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER

Mio. kr.

Planlagt

• Markedskontrakter

• Beordret efter

Elforsyningsloven

Ikke-planlagt

• Beordret efter

Elforsyningsloven

Omkostninger til egne

synkronkompen-

satorer1:

Samlede omkostnin-

ger til systembærende

egenskaber

164

171

2014

2015

2016

2017

255

231

102

Energinet vurderer alle ønskede

revisionsperioder fra aktørerne i

henhold til den gældende tekniske

forskrift, effektbalancen i Vest- og

Østdanmark og områderne samlet.

Hvis det vurderes nødvendigt, må

aktørernes revisionsplaner justeres.

Flere af aktørernes ønskede revisi-

onsperioder har Energinet ikke kunnet

imødekomme.

Der har i 2017 været flere ansøgninger

om ændringer af driftstilstanden for de

centrale kraftværker. Disse omfatter

blandt andet lukninger og forlængede

startvarsler. I hver enkelt situation har

Energinet vurderet de elforsyningssik-

kerhedsmæssige konsekvenser.

I få tilfælde har Energinet vurderet, at

ændringen ville betyde en uacceptabel

forringelse af elforsyningssikkerheden

og har derfor ikke kunne givet tilladel-

se til ændringen.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

3. FREMADRETTET

RISIKOVURDERING

Den fremadrettede risiko-

vurdering bygger på den

forventede udvikling og

udfordringer i elsystemet.

Overordnet set baseres

den fremadrettede risiko-

vurdering på udviklingen

i systemtilstrækkelighed,

som kan opdeles i effekt-

og nettilstrækkelighed,

og systemsikkerhed, som

kan opdeles i robusthed og

IT-sikkerhed.

• Analyser af effekttilstrækkeligheden

i Danmark frem mod 2025 viser

fortsat, at Østdanmark har størst

risiko for effektmangel.

• Nettilstrækkeligheden kan blive

udfordret af den voksende mængde

reinvesterings- og tilslutningsopga-

ver i eltransmissionsnettet.

• På den anden side bidrager elnettets

systembærende enheder og stigende

grad af automation til, at elsystemet

bliver mere robust.

• En stigende afhængighed af IT i

elsystemet kræver høj oppetid på

kritiske IT-systemer.

3.1 Forventninger til

fremtidens elsystem

Vurderingen af fremtidens elforsy-

ningssikkerhed er foretaget på bag-

grund af Energinets Analyseforudsæt-

ninger 2017. Analyseforudsætningerne

indeholder Energinets bedste bud på

udviklingen i centrale parametre inden

for el- og gassektoren frem mod 2040.

I Energinets vurdering af effekt- og

nettilstrækkeligheden er udviklingen

i elforbruget, elproduktions- og

udvekslingskapaciteten de vigtigste

parametre. Denne udvikling er i sagens

natur forbundet med usikkerheder på

både kort og langt sigt. Det handler

særligt om, i hvor høj grad andre

sektorer elektrificeres, og elforbruget

stiger, samt hvor hurtigt den grønne

omstilling kommer.

Elforbrug

Det samlede danske elforbrug har

ligget på nogenlunde samme niveau i

en årrække, og er faktisk faldet over

de sidste 10 år. I fremtiden forventes

elforbruget at stige. Dette skyldes, at

både varme- og transportsektoren

forventes elektrificeret i højere grad,

end tilfældet er i dag.

Derudover kan etableringen af flere

store datacentre føre til en betydelig

forøgelse af elforbruget. Stigningen

i elforbruget forventes at føre til en

stigning i spidsbelastningen, også

kaldet effektforbruget.

Elproduktions- og

udvekslingskapacitet

Den grønne omstilling har medført en

stigning i vind- og solbaseret elproduk-

FIGUR 7: MAKSIMALT EFFEKTFOR-

BRUG SAMT ELPRODUKTIONS- OG

UDVEKSLINGSKAPACITET.

KILDE: ENERGINETS ANALYSEFORUDSÆTNINGER 2017

2017

2020

2025

Termisk elproduktionskapacitet

VE-kapacitet

Udvekslingskapacitet

Maksimalt e ektforbrug

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

tionskapacitet. Samtidig er den termiske elproduktionskapa-

citet faldet over de seneste år. Denne udvikling forventes at

fortsætte.

Derudover har Danmark i dag en betydelig udvekslingskapa-

citet, som udbygges over de kommende år.

FSI-MODELLEN

Modellen Forsyningssikkerhedsindeks (FSI) er

Energinets værktøj til at belyse effekttilstrækkelig-

heden i Danmark. Modellen er stokastisk, og

simulerer på timebasis hændelser i elsystemet,

som kan føre til mangel på effekt.

Hvert år analyseres elforsyningssikkerheden ved

et stort antal simuleringer for at repræsentere

mulige kombinationer af hændelser. Modellens

resultater beskriver dermed et gennemsnit på

tværs af alle beregningerne for et enkelt år.

FSI-modellen bygger på historiske tidsserier for

elforbrug og fluktuerende elproduktion (vind og

sol). Elproduktion fra termiske anlæg og import via

udlandsforbindelser er stokastisk. Det stokastiske

element repræsenteres med sandsynligheder for

havari. Derfor vil termiske elproduktionsanlæg og

udlandsforbindelser ikke kunne levere energi til at

dække elforbruget et antal timer i hver simulering.

Revisioner på Danmarks centrale kraftværker og

samhandelsforbindelser er placeret determini-

stisk i modellerne ud fra en planlagt optimering af

disses placering i forhold til hinanden.

Modellen estimerer risikoen for afbrydelser i det

danske system grundet effektmangel. FSI-mo-

dellen er bedst til at regne på forudsætninger, der

minder om i dag, fordi modellen er baseret på

historiske tidsserier og uden afledte effekter af

mangelsituationer som fx fleksibelt elforbrug.

FSI-modellen vil have tendens til at overvurdere

risikoen for effektmangel i et fremtidigt elsystem,

der er væsentligt anderledes fra i dag i forhold til

både fysik, marked og internationalt driftssamar-

bejde (fx år 2025).

3.2 Effekttilstrækkelighed

Effekttilstrækkelighed er elsystemets

evne til at dække elforbrugernes

samlede efterspørgsel. Effekttilstræk-

kelighed er tæt koblet til elmarkedet,

hvor situationer med manglende

effekttilstrækkelighed afspejles i høje

elpriser.

De fremtidige risikovurderinger af

effekttilstrækkeligheden vurderes i

dette års redegørelse med modellen

Forsyningssikkerhedsindeks (FSI).

Måden, hvorpå Energinet foretager

effekttilstrækkelighedsanalyser, er

blevet opdateret væsentligt sammen-

lignet med tidligere års redegørelser

for elforsyningssikkerhed.

Metoden som Energinets kontrolcenter

benytter til at fastsætte kapaciteten

på Øresundsforbindelsen i tilfælde

af havari eller revision, er delvist

indarbejdet i modellen. Modellens

begrænsninger gør det ikke muligt

at indarbejde metoden i sin helhed i

modellen. Metoden har stor indflydelse

på den tilgængelige kapacitet i mo-

dellen, da udfald af en af de fire linjer

på Øresundsforbindelsen påvirker

udvekslingskapaciteten på resten.

Metoden opdateres hvert år ud fra

ændringer i nettet. Derfor vil der være

mere udvekslingskapacitet til rådighed

ved revision eller havari på Øre-

sundsforbindelsen i simuleringsåret

2025. Dette gør, at der vil være mere

tilgængelig kapacitet på forbindelsen

i 2025 end i tidligere analyser af

effekttilstrækkelighed.

Den øgede tilgængelighed i simule-

ringsåret 2025 skyldes en forventet

opgradering af en intern forbindelse

mellem Øresundsforbindelsen og det

resterende sjællandske elnet. Opgra-

deringen forventes foretaget efter

2020 og inden 2025.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

Derudover er revisioner på centrale kraftværker og udlands-

forbindelser modelleret deterministisk mod tidligere at have

været stokastiske.

Vurdering af effekttilstrækkeligheden

Analyser af effekttilstrækkeligheden i Danmark frem

mod 2025 viser fortsat, at Østdanmark har størst risiko

for effektmangel. Det hænger blandt andet sammen med

mindre indenlandsk elproduktionskapacitet samt mindre

udvekslingskapacitet i Østdanmark end i Vestdanmark. Alle

analyseresultaterne for Vestdanmark viser en risiko på

mindre end ét effektminut pr. år. Derfor præsenteres i det

følgende udelukkende resultater for Østdanmark.

Risikoen for effektmangel i Østdanmark vurderes generelt at

være stigende over tid. Dette hænger primært sammen med

den forventede reducerede termiske elproduktionskapacitet

samt højere el- og effektforbrug.

Derfor indleder Energinet en dialog med EU Kommissionen

og danske myndigheder angående mulighederne for at

opnå en godkendelse af en tidsbegrænset indførelse af en

strategisk reserve for at fastholde effekttilstrækkeligheden

i Østdanmark. Energinet vil i dialogen tage udgangspunkt

i perioden 2025-2029 og muligheden for evt. at forlænge i

yderligere fem år.

Energinet arbejder målrettet på at realisere de igangværen-

de elmarkedsreformer ligesom nye initiativer for at sikre

øget fleksibilitet både fra elproduktions- og elforbrugssiden

samt fra nye lagringsteknologier vil blive igangsat over de

kommende år.

Østdanmark er tæt forbundet med Sydsverige, og effekttil-

strækkeligheden i Østdanmark påvirkes i høj grad af Øre-

INDIKATORER FOR EFFEKT-

TILSTRÆKKELIGHED

Effektminutter

er forbrugs-

vægtede afbrudsminutter, som

er bestemt ved ikke-leveret

energi (EUE) divideret med det

gennemsnitlige timeforbrug for

hhv. Øst- og Vestdanmark i det

simulerede år.

EUE (Expected Unserved Energy)

angiver ikke-leveret energi i

simuleringerne. Det vil sige

det samlede elforbrug, som

forventeligt ikke kan dækkes af

elproduktion og import.

LOLE (Loss Of Load Expectation)

angiver antallet af timer med

effektunderskud uanset under-

skuddets størrelse.

sundsforbindelsen. I 2020 forventes en

udskiftning af Øresundsforbindelsens

400 kV-kabler at reducere kapaciteten

markant i en til to måneder. Når den

præcise periode for udskiftningen

kendes, vil Energinet vurdere, om der

er behov for ekstraordinære tiltag i peri-

oden, fx langtidsrevisionsplanlægning

eller et udbud for midlertidig ekstra

elforbrug eller –produktionskapacitet.

Ved udetid på en del af Øresunds-

forbindelsen afhænger kapaciteten

på forbindelsen af det interne elnet

i Østdanmark. Energinet forventer

mellem 2020 og 2025 at kunne lave

opgraderinger i det interne elnet,

således kapaciteten ved udetid vil være

højere i 2025 end i dag. I FSI-modellen

halveres antallet af effektminutter i

2025 med opgraderingerne.

De 11 effektminutter i 2025 i FSI svarer

til, at en gennemsnitlig elforbruger

TABEL 5 – FSI-RESULTATER 2019-2025.

NOTE: FORVENTNINGEN TIL 2025 UDEN OPGRADERINGER I DET INTERNE ELNET ER

22 EFFEKTMINUTTER OG LEVERINGSSIKKERHED 99,9957 PCT.

Effekt-

minutter

(min./år)

2019

2025

EUE

(MWh/år)

340

LOLE

(berørte

timer/år)

0,1

0,6

Leverings-

sikkerhed

(pct.)

99,9996

99,9979

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

Her ilandtrækkes søkablet til det EU-støttede Kriegers Flak-projekt, der skal forbinde tyske havvindmølleparker med en kommende dansk hav-

vindmøllepark i Østersøen.

forventes at få leveret 99,9979 pct. af

den ønskede energi.

Bemærk, at det forventede antal timer

med effektunderskud (LOLE) i modelsi-

muleringerne er lavt. Effektmangelsi-

tuationer er altså sjældne hændelser i

simuleringerne.

Metodeskift til beregning

af effekttilstrækkelighed

Energinet har hidtil benyttet FSI-mo-

dellen, men forventer fremadrettet at

benytte modellen Better Investment

Decisions (BID). BID-modellens resul-

tater vises ikke i årets Redegørelse for

elforsyningssikkerhed, da modellens

modul til at regne effekttilstrækkelig-

hed endnu ikke er fuldt implementeret i

en dansk kontekst.

BID benyttes i de øvrige Nordiske TSO’er

samt i ENTSO-E’s Midterm Adequacy

Forecast, hvilket giver Energinet bedre

mulighed for at kunne bruge resultater-

ne både nationalt og internationalt.

To af hovedforskellene mellem FSI og

BID er, at BID medtager modellering

af effektsituationen i hele Europa og

kraftværkernes varmebinding. FSI

modellerer kun udvalgte naboområder.

Bedre modellering af udlandet kan be-

tyde både mere og mindre tilgængelig

effekt sammenlignet med FSI. Derimod

må inkluderingen af kraftværkernes

varmebinding forventes at forværre

effektsituationen.

Begge modeller benytter derudover

grundlæggende den samme metode til

at vurdere risikoen for effektmangel i

elsystemet.

BID-modellen

Modellen Better Investment Deci-

sions (BID) er en elmarkedsmodel,

der blandt andet kan anvendes til

at vurdere effekttilstrækkelighe-

den. Modellen foretager simulering

af elmarkedet på tværs af Europa

og afspejler således den danske

tilknytning til omverdenen.

Havarier på kraftværker og

udlandsforbindelser er stokastiske

elementer. Modellen vurderer

effekttilstrækkeligheden i alle

de modellerede prisområder og

tager dermed højde for, hvordan

udlandets effekttilstrækkelighed

påvirker den danske. Modellen

kan i modsætning til FSI håndtere

fleksibelt elforbrug direkte.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

Trods de overordnede metodeligheder mellem FSI og BID er

der også modelspecifikke forhold, som gør, at modellerne

ikke vil give præcis samme vurdering af effekttilstrækkelig-

hedsniveauet i Danmark. De modeltekniske forskelligheder

og opdateringer i forudsætningerne vil betyde, at næste års re-

degørelse ikke kan forventes at vise nøjagtigt samme resultat.

Følsomheder for fremtidigt effekttilstrækkelighedsniveau

Risikovurderingerne af effekttilstrækkeligheden i fremtiden

påvirkes i høj grad af inputdata. Dette illustreres i de

følgende følsomhedsanalyser, som er udført i FSI-modellen

i simuleringsåret 2025. De forskellige parametervariationer

er illustrative eksempler og er ikke udtryk for Energinets

vurdering af inputparametrenes usikkerheder.

Følsomhederne viser en risiko for effektmangel i Vestdanmark

på højst et effektminut per år grundet idriftsættelse af COBRA-

cable til Holland og Viking Link til England. Derfor præsenteres

i det følgende udelukkende resultater for Østdanmark.

Øget elforbrugsfleksibilitet

Der arbejdes i disse år på at give elforbrugerne bedre

muligheder for at deltage i elmarkedet. Det kan føre til en

stigning i elforbrugernes incitament til at flytte elforbruget

til timer med lavere elpriser.

I analysen antages 100 MW i både Vest- og Østdanmark at

kunne flyttes. Dette vil ske for en elpris over 100 €/MWh.

”Da datacentre er store

energiforbrugere, vil

deres elforbrug i høj grad

kunne påvirke den gene-

relle effekttilstrækkelig-

hed i det danske elsystem”

Resultatet viser, som forventet, at øget

elforbrugsfleksibilitet vil forbedre

effekttilstrækkeligheden.

Hurtigere udfasning af

termisk elproduktionskapacitet

Termisk elproduktionskapacitet er

væsentlig for risikovurderinger af

effektsituationen. Derfor undersøges,

i hvor høj grad en hurtigere udfasning

af elproduktionskapaciteten påvirker

effektsituationen.

TABEL 6: RESULTATER FOR FØLSOMHEDSANALYSERNE I ØSTDANMARK I 2025.

FØLSOMHEDSANALYSER FOR 2025 I ØSTDANMARK

Effekt-

minutter

(min./år)

”Base case”

Elforbrugsfleksibilitet

Termisk elproduktionskapacitet

Øget datacenterudbygning

Øget datacenterudbygning og udfasning af

termisk elproduktionskapacitet

EUE

(MWh/år)

340

195

1.943

610

2.720

LOLE

(berørte

timer/år)

0,6

0,4

3,6

1,1

Leverings-

sikkerhed

(pct.)

99,9979

99,9988

99,9878

99,9964

99,9841

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

TABEL 7: MAF 2017-RESULTATER (”BASE SCENARIO”)

FOR ØSTDANMARK.

MID-TERM ADEQUACY FORECAST ØSTDANMARK

Effekt-

minutter

(min./år)

2020

2025

EUE

(MWh/år)

300

LOLE

(berørte

timer/år)

0,4

0,9

Leverings-

sikkerhed

(pct.)

99,9997

99,9981

I følsomheden antages en total reduktion i elproduktionska-

pacitet i det danske elsystem på 1,5 GW sammenlignet med

Analyseforudsætninger 2017. Reduktionen fordeles med 1 GW

i Vestdanmark og 500 MW i Østdanmark, fordelt nogenlunde

lige mellem central og decentral elproduktionskapacitet.

Reduktionen har en negativ påvirkning på effekttilstræk-

keligheden. Resultaterne viser en markant højere risiko for

effektmangel i Østdanmark, end elforbrugerne har i dag.

Øget datacenterudbygning

Interessen for placering af datacentre i Danmark har været

høj de seneste år. Da datacentre er store energiforbrugere,

vil deres elforbrug i høj grad kunne påvirke den generelle

effekttilstrækkelighed i det danske elsystem.

Der antages et kontinuert effekttræk på samlet 667 MW. Det-

te svarer til forløbet ”Eksponentiel vækst” i COWI's rapport

Temaanalyse om store datacentre,

udgivet af Energistyrelsen

13. april 2018. Dette er en stigning på 257 MW ligeligt fordelt

mellem Vest- og Østdanmark i forhold til Analyseforudsæt-

ninger 2017.

Stigningen i effekttræk fra datacen-

trene fører til en stigning i risikoen for

effektmangel i Østdanmark.

Øget datacenterudbygning og udfas-

ning af termisk elproduktionskapacitet

En samtidig stigning i udbygningen

af datacentre og hurtigere udfasning

af termisk elproduktionskapacitet

kan forekomme. Derfor vurderes, i

hvilken grad begge parametre påvirker

effekttilstrækkeligheden.

Datacentrenes effekttræk antages

også kontinuert på 667 MW i denne

følsomhed. Elproduktionskapaciteten

antages reduceret med 600 og 400 MW

for henholdsvis Vest- og Østdanmark.

Kombinationen af en større udfasning

af termisk elproduktionskapacitet

og øget effekttræk fra datacentre

vil medføre en meget høj risiko for

effektmangel i Østdanmark. Det ses, at

kombinationen giver en samlet højere

risiko for effektmangel, end følsomhe-

derne for de enkelte parametre viste.

ENTSO-E’s Mid-term Adequacy

Forecast 2017

I ENTSO-E-regi udføres en omfattende

risikovurdering af effekttilstrækkelig-

heden på europæisk plan. Resultaterne

rapporteres årligt i udgivelsen Mid-

term Adequacy Forecast (MAF).

Metoden er grundlæggende den

samme, som benyttes i Energinet.

Analyserne foretages i fire forskellige

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

simuleringsværktøjer (herunder BID) i 2020 og 2025.

Modellerne i studiet medtager ikke en række landespe-

cifikke forhold, fx metoden for kapacitetsfastsættelse på

Øresundsforbindelsen ved havari. Derfor kan de europæiske

vurderinger af effekttilstrækkeligheden adskille sig fra de

enkelte landes egne vurderinger.

MAF viser, lige som Energinets egne vurderinger, at risikoen

for effektmangel er stigende frem mod 2025 i Østdanmark,

mens der ikke ses nogen udfordringer i Vestdanmark. Derfor

er resultaterne kun vist for Østdanmark.

Nordiske perspektiver på Mid-Term Adequacy Forecast 2017

Som et supplement til MAF 2017 har de fire nordiske TSO'er

Fingrid, Svenska kraftnät, Statnett og Energinet udarbejdet

en rapport kaldet "Nordic perspectives on Mid-Term

Adequacy Forecast 2017". Rapporten indeholder en række

følsomheder med særlig nordisk relevans.

Følsomhederne er udvalgt på baggrund af en vurdering af,

hvilke ændringer i elsystemet der vil have størst indflydelse

på effekttilstrækkeligheden i det nordiske område. Analyser-

ne dækker over:

• Hurtigere udfasning af termisk elproduktionskapacitet i de

nordiske lande

• Ingen udvekslingskapacitet mellem Finland og Rusland

• Ekstreme klimaforhold

• Placering af vind i de norske og svenske prisområder

• Begrænsninger på udvekslingskapaciteten mellem

Danmark og Tyskland.

Resultaterne fra de nordiske perspektiver er i tråd med kon-

klusionerne fra MAF 2017 for de nordiske områder. Største-

"Der foretages reinveste-

ringer i eltransmissions-

nettet, og det udbygges og

saneres til at understøtte

opretholdelsen af det

nuværende niveau af

nettilstrækkelighed"

Samarbejde med

eldistributionsselskaberne

Energinet og eldistributionsselskaberne sam-

arbejder i en række fora for at sikre optimal

anvendelse af eldistributions- og eltransmissi-

onsnettet. Dette samarbejde gælder både for

drift og marked. Samarbejdet er formaliseret i et

Netsamarbejdsudvalg og et Markedssamarbejds-

udvalg.

delen af følsomhederne påvirker den

danske effekttilstrækkelighed negativt.

3.3 Nettilstrækkelighed

Nettilstrækkelighed er eltransmis-

sions- og eldistributionssystemets

evne til at transportere tilstrækkelig

elektricitet fra elproduktionssted til

elforbrugssted.

Udviklingen af eltransmissionsnettet

er bestemt af de forventninger, der

er til fremtidigt effektforbrug, ved-

varende elproduktionskapacitet og

udlandsforbindelser samt den tilstand,

som det eksisterende eltransmissi-

onsnet er i. Eltransmissionsnettet

påvirkes ydermere af udbygningen af

vedvarende elproduktionskapacitet

i eldistributionsnettet, og dette giver

lokale udfordringer.

Der foretages reinvesteringer i

eltransmissionsnettet, og det udbygges

og saneres til at understøtte opret-

holdelsen af det nuværende niveau af

nettilstrækkelighed.

Udbygninger i eltransmissionsnettet

koordineres med reinvesteringsopgaver

samt saneringer som følge af forskøn-

nelser og andre nødvendige omlæg-

ninger. Dette planlægningsarbejde er

beskrevet i Energinets årlige Reinveste-

rings-, Udbygnings- og Saneringsplan,

der beskriver planerne 10 år frem.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

Reinvesteringsopgaverne i eltransmissionsnettet er voksen-

de. Størstedelen af det eksisterende 132 kV- og 150 kV-net

blev etableret i perioden fra 1960 til 1980. Da flere anlæg

har en levetid på ca. 40-50 år, står store dele over for at

skulle reinvesteres inden for de kommende år. Reinveste-

ringsarbejder kræver ofte længerevarende udetider, og der

kan være begrænsede muligheder for hurtig reetablering af

anlæggene.

Udbygninger i eltransmissionsnettet fortsætter som følge

af den grønne omstilling, faldende termisk elproduktions-

kapacitet, voksende udvekslingskapacitet og udviklingen i

elforbruget. RUS-planen beskriver, at der forventes behov

for yderligere ca. 750 km nye kabler og luftledninger over de

næste 10 år, foruden de projekter Energinet i øjeblikket har

under etablering og detailplanlægning.

Saneringer i eltransmissionsnettet gennemføres blandt

andet ved kabellægning af udvalgte luftledninger gennem

naturområder og bymæssig bebyggelse. Ved etablering af

nye 400 kV-luftledninger kan eksisterende luftledninger

på lavere spændingsniveauer blive kabellagt. De konkrete

rammer for, hvor der kan kabellægges, er ved at blive

klarlagt af myndighederne.

I de kommende år skal der gennemføres adskillige opgaver

i eltransmissionsnettet, der omfatter både reinvesteringer,

udbygninger og saneringer. Energinet arbejder med optime-

ring og koordinering af alle projekterne for at opretholde det

nuværende niveau af nettilstrækkelighed.

Revisionsplanlægning

Revisionsplanlægningen har en vigtig rolle i forhold til

sikring af elforsyningssikkerheden. Som følge af mængden

af reinvesteringer forventer Energinet en stigende mængde

udetider i elnettet. Revisioner i elnettet og på kraftværker

skal sammentænkes for at undgå perioder med manglende

robusthed, net- eller effekttilstrækkelighed.

3.4 Robusthed

Robusthed er elsystemets evne til at håndtere pludselige

driftsforstyrrelser. Elsystemet skal være robust overfor

udfald af komponenter, elproduktionskapacitet og udlands-

forbindelser, således at hændelser ikke påvirker stabiliteten

af systemet. Robusthed handler om dynamikken i systemet,

lige når fejlen sker og i minutterne derefter.

Risikovurdering af hændelser, som kan påvirke robustheden

Risikovurderingen er baseret på tværgående analyser og

tager udgangspunkt i udvalgte kritiske situationer. Der

findes uendeligt mange kritiske situationer, som kan lede til

Lokale

udfordringer

på Vestlolland

Den stigende udbygning af

elproduktion fra vedvarende

energi på eldistributions-

nettet fører flere steder i

Danmark til lokale udfor-

dringer med overbelastning

af eltransmissionsnettet.

Dette gælder blandt andet

transformeren på station

Vestlolland.

Den langsigtede løsning er

en udbygning af transfor-

merstationen, men indtil

udbygningen er gennemført,

anvendes alternative

løsninger.

Der er etableret et samar-

bejde mellem Energinet,

Dansk Energi og eldistributi-

onsselskaberne om at finde

løsninger på udfordringerne.

Eldistributionsselskaberne

har adgang til at nedregulere

vindmøllerne på eldistribu-

tionsnettet. Vindmøllerne

har været nedreguleret flere

gange siden september 2017.

Samtidig udarbejdes der en

kompensationsmodel for

Energinet til tabt elprodukti-

on for vindmølleejerne.

Der samarbejdes ydermere

om en langsigtet løsning

med markedsbaseret

afregning for lokal fleksibi-

litet for Energinet, eldistri-

butionsselskaberne og de

balanceansvarlige.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

Etablering af COBRAcable på station Endrup i Vestjylland.

strømafbrud. Derfor er det i praksis

ikke muligt at sandsynliggøre alle risici

for afbrud. Vurdering og sikring af

robusthed baseres på tekniske krav til

systemet og opfølgende analyser.

For at sikre robustheden på langt sigt

er det vigtigt at definere tekniske krav

til komponenterne i nettet. Energinet

udarbejder nettilslutningskrav til

elproduktions- og elforbrugsanlæg,

således at nettilslutning af nye anlæg

ikke udfordrer elforsyningssikkerhe-

den i det danske elsystem.

Energinet har i flere år arbejdet på

en gradvis harmonisering af nettil-

slutningskrav på tværs af teknologier

og spændingsniveauer. Energinet vil

fortsætte denne udvikling, således at

fx vedvarende energiteknologier som

vind og sol i stigende grad bidrager

til eller i hvert fald ikke forværrer

elsystemets robusthed. Et eksempel

er krav til Fault-Ride-Through, hvor

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

nyere vindmøller skal blive på nettet i tilfælde af fejl, mens

vindmøller tidligere havde lov til at koble sig selv af i tilfælde

af fejl for at beskytte sig selv.

Negativ påvirkning af robustheden fra elproduktionsenheder

påvirker ikke kun det danske system, men også de omkring-

liggende lande. Derfor er der behov for fælles tekniske krav

for nettilslutning på tværs af Europa, og dette sikres blandt

andet ved gennemførelsen af netreglen Requirements for

Generators (RfG).

Da systemet hele tiden ændrer sig, er det vigtigt at lave op-

følgende analyser. Analyserne skal vise graden af robusthed

i systemet i kritiske situationer og sikre løbende forbedring

af de eksisterende rammer for driften. Særligt relevant er

analyser af behovet for systembærende egenskaber.

I takt med nye krav til elproducerende enheder og Energi-

nets egne komponenter er der behov for en øget audit. Hvis

ikke enhederne lever op til kravene ved fejlsituationer, vil det

ikke være muligt for Energinet at drive elsystemet ”tættere

på grænsen”.

Behov for systembærende egenskaber

Energinet har i perioden 2015-2017 analyseret behovet for

systembærende egenskaber i forhold til at kunne drive

elsystemet sikkert i tilfælde af fejl. Analyserne har afdækket

en lang række scenarier og viser,

at elsystemet er mere robust end

tidligere analyseret. For yderligere

information, læs Energinets publikation

”Behov for systembærende egenska-

ber i Danmark”.

Behovet for systembærende egenska-

ber opgøres samlet, da analyserne

er udarbejdet med henblik på at vise

elsystemets samlede behov. Behovet

vurderes nationalt og lokalt.

De nationale analyser viser, at elsyste-

mets enheder selv dækker behovet for

systembærende egenskaber ved intakt

net, dvs. rådighed på alle komponenter

med væsentlig betydning for system-

bærende egenskaber.

Der udarbejdes analyser, der foku-

serer på de lokale udfordringer, som

revisioner i elnettet medfører. Grundet

revisioner kan der opstå et behov for

bestemte systembærende enheder

i nettet. Behovet kan fx opstå ved

revision af en linje i et område med få

Systembærende egenskaber

Ved systembærende egenskaber forstås de

ydelser, der er nødvendige for at opretholde

en sikker og stabil drift af elsystemet:

•

Frekvensstabilitet:

Opretholdelse af stabil

frekvens, udover hvad balanceringen i de

aktive effektmarkeder formår. Inerti er den

relevante egenskab.

•

Spændingsstabilitet:

Opretholdelse

af stabil spænding med mindst mulig

transport af reaktiv effekt og maksimering

af den aktive effekttransport. Dynamisk

spændingsregulering er den relevante

egenskab.

•

Kortslutningseffekt:

Opretholdelse af et

passende kortslutningseffektniveau, som

muliggør drift af klassiske jævnstrøms-

forbindelser og sikrer, at relæbeskyttelse

fungerer korrekt.

Systembærende egenskaber leveres blandt

andet af termiske anlæg i drift og synkron-

kompensatorer, og effekten reduceres over

længere afstande.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

centrale værker, hvorved robustheden kun kan sikres af en

specifik systembærende enhed. Energinet har løbende fokus

på at optimere driften og udbygningen af elnettet, således at

lokale afhængigheder til bestemte systembærende enheder

reduceres.

Det er ikke muligt helt at undvære systembærende enheder

grundet behov for spændingsregulering under fejl. Behovet

drives blandt andet af mængden af ældre vindmøller, som

påvirker stabiliteten af elsystemet negativt ved fejlsituati-

oner. Men med nye komponenter i elnettet som fx COBRA-

cable og ved at udnytte andre komponenter bedre, fx nye

vindmøllers egenskaber og automation, vil behovet for de

nuværende systembærende enheder kunne reduceres.

Styring og automation

Energinet arbejder i disse år meget med automation i

elsystemet, dvs. automatisk anvendelse af komponenter i

elsystemet. Automation øger robustheden ved at bidrage til,

at elsystemet drives optimalt og sikkert i normale situatio-

ner, og at hændelser ikke eskalerer.

Automation sænker risikoen for menneskelige fejl, da auto-

mationen kan reagere hurtigere på ændringer i elsystemet

og håndtere elsystemet ”tættere på grænsen”, end det ellers

ville være praktisk muligt.

Automation er også med til at mindske mængden af investe-

ringer i elnettet, da nettet udnyttes bedre.

Automation er nødvendig i disse år af tre grunde:

• Kompleksiteten af elsystemet stiger blandt andet

som følge af flere HVDC-forbindelser og komplekse

AC-kabelanlæg fx til ilandføring af elproduktion fra

havvindmølleparker.

• Elproduktionen bliver mere fluktuerende. Dette betyder

hyppigere og hurtigere ændringer i flow på både interne

og udlandsforbindelser.

• Energinet ønsker at drive elnettet ”tættere på grænsen”.

"Automation øger robust-

heden ved at bidrage til, at

elsystemet drives optimalt

og sikkert i normale

situationer, og at hændel-

ser ikke eskalerer"

Et af de tiltag, som Energinet arbejder

med, er såkaldte reactive power

controllers (RPC). RPC’er hjælper til, at

elsystemet kan fungere korrekt ved at

ind- og udkoble reaktive komponenter.

Dette hjælper til at opretholde en

optimal reaktiv balance og sikrer mod

overspændinger i elnettet. Yderligere

øges anvendelsen af spændingsregule-

ring fra nye vindmølleparker, hvorved

de bidrager til at opretholde en stabil

spænding.

Et andet tiltag er de såkaldte system-

værn, som hurtigt kan tilpasse flows,

hvis der opstår fejl i nettet. Det gør det

også muligt at drive elnettet ved ”tæt-

tere på grænsen” i normale situationer.

Automationen udfører ind- og udkob-

linger af komponenter og ændringer af

setpunkter, som ellers skulle være sket

i Energinets kontrolcenter. Uden auto-

mation ville der kræves en væsentligt

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

tættere overvågning af mange lokale områder.

Implementeringen af automation er for nuværende kun sket

lokalt for at løse lokale udfordringer.

Energinets ambition er på sigt at implementere automatisk

optimering af flows og spændingsregulering ved hjælp af

centrale beregninger på det samlede elnet. Dette vil ikke

være en erstatning for de decentrale reguleringer, men fun-

gere som et supplement. Dette forventes at føre til mindre

tab af energi i nettet samt øget stabilitet og sikkerhed.

3.5 IT-sikkerhed

IT-systemer anvendes i stigende grad til at overvåge og

styre komponenter i elsystemet. Øget digitalisering og nye

teknologiske løsninger giver ikke blot elselskaberne og

elforbrugerne nye muligheder. Den større afhængighed af

IT betyder også, at elsystemet bliver mere sårbart, hvis

IT-systemer i perioder ikke er tilgængelige, eller der er fejl

i disse. Der er derfor fokus på både høj oppetid af intern IT

og eksterne trusler mod IT-sikkerheden. Den større afhæn-

gighed af IT gælder ikke kun Energinets systemer, men også

eldistributionsselskabernes, elproduktionsselskabernes og

de balanceansvarliges.

Få nedbrud og enkelte datafejl har typisk ingen effekt på

elforsyningssikkerheden, da der er sikret redundans i

systemerne. Omfattende og samtidige nedbrud kan derimod

påvirke elforsyningssikkerheden.

Trusselsvurdering

I den seneste trusselvurdering fra Center For Cybersikker-

hed (CFCS) vurderes en stigende sandsynlighed for organi-

serede destruktive cyberangreb mod danske virksomheder

eller myndigheder. CFCS vurderer det mindre sandsynligt, at

organiserede destruktive cyberangreb målrettet vil ramme

kritisk infrastruktur i Danmark.

Derimod er sandsynligheden for, at en aktør i elsystemet

bliver ramt af ”ikke-målrettede” angreb stigende. Afhængig

af aktørens ansvarsområde vil et udfald hos en enkelt aktør

ikke have stor påvirkning. Såfremt en række aktører er

udsat for et cyberangreb på samme tid, kan det have stor

betydning for elforsyningssikkerheden.

På trods af, at målrettede angreb vurderes som mindre

sandsynlige, så betyder den brede anvendelse af samme

type IT-systemer i elsystemet, at ”ikke-målrettede” angreb

kan ramme flere aktører i sektoren samtidig.

Internationalt samarbejde

IT-hændelser

Historisk set har brister i

informationssikkerheden

eller nedbrud af IT-systemer

ikke haft alvorlige konse-

kvenser for den danske

elforsyningssikkerhed. Men

over de senere år har fejl i

IT-systemer ført til situati-

oner med skærpet drift. Fx

skyldes den eneste registre-

rede situation med skærpet

drift i 2016 en IT-hændelse,

der midlertidigt påvirkede

kontrolcenterets over-

vågning af elsystemet og

suspenderede elmarkedet i

en kort periode.

Indflydelsen af IT-systemer

på et lands elforsynings-

sikkerhed blev yderligere

understreget i december

2016, hvor Ukraine oplevede

et cyberangreb, som efterlod

dele af landet uden elektrici-

tet i flere timer.

Truslerne mod IT-sikkerheden spredes

momentant igennem netværk. Dette

medfører, at en trussel eller opdagel-

sen af en ny sårbarhed i et program er

global i det øjeblik, at systemerne for-

bindes med internettet. For at beskytte

sine systemer mod truslerne skal

Energinet kunne finde sårbarhederne

før de udnyttes. Energinet skal have

adgang til viden fra andre og kunne

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

dele den for effektivt at kunne beskytte IT-systemer. Der er

derfor behov for samarbejde internationalt og nationalt.

Internationalt arbejder såvel EU som NATO for, at medlemssta-

ter kan dele informationer om cyberangreb og –trusler hurtigt.

Beredskabet i elsektoren har til formål at sikre, at elfor-

syning kan fortsættes eller genoprettes med minimale

konsekvenser for elforsyningen. I bekendtgørelsen om

IT-beredskab i el- og naturgassektorerne er Energinet pålagt

at bevare et overblik over IT-systemer og IT-informationer,

der deles mellem flere aktører i elsystemet.

I det nordiske beredskab samarbejder Energinet og

Energistyrelsen med nordiske kollegaer for at dele viden

om trusler, risici og sårbarheder. De nordiske TSO’er har

også etableret et samarbejde omkring håndtering af større

cyberangreb og –trusler. Blandt andet planlægges en større

nordisk øvelse i 2018.

3.6 Drifts- og markedsudvikling

Elsystemerne integreres i højere og højere grad på tværs

af landegrænser, og behovet for overblik over regionale

udfordringer og løsningsmuligheder øges. Derfor arbejdes

der på tværs af Europa med en lang række projekter inden

for drifts- og markedsudvikling, som i sidste ende har til

formål at sikre elforsyningssikkerheden på effektiv vis.

Nye markedsplatforme for systemydelser

I netreglen Balancing Guideline stilles krav om oprettelse

af fælles elmarkedsplatforme for aktivering af automatiske

reserver, aFRR, og manuelle reserver, mFRR. Senest i

2021 skal alle TSO’er aktivere reserver til håndtering af

ubalancer fra disse platforme. Der skal på europæisk niveau

udarbejdes fælles betingelser for reserverne, så disse kan

handles på de respektive elmarkedsplatforme i form af

standardprodukter.

Elmarkedsplatformene vil betyde, at de danske aktører får

mulighed for at konkurrere med andre aktører på tværs af

landegrænser - i princippet ligesom på day-ahead-marke-

det. Stigende konkurrence forventes at give øget likviditet og

generelt lavere balanceringspriser. Dog kan enkelte områder

opleve højere priser grundet øget eksport.

Elmarkedsplatformene har til formål at opnå en samfunds-

økonomisk optimal udnyttelse af reserverne på tværs af

Europa. Det vil også kunne give Energinet en øget tilgang til

balanceringsressourcer i fx situationer med presset dansk

effekttilstrækkelighed.

OVERVÅGNING AF

IT-SIKKERHED

Energinet har afsat dedikerede

ressourcer til kontinuerlig

overvågning af IT-sikkerheden,

således at Energinet proaktivt kan

reagere på hændelser, trusler og

abnorme mønstre i datastrømme.

Med den viden, der opbygges her,

kan Energinet ikke kun forbedre

egen IT-sikkerhed, men også

bidrage til det samarbejde, som

Energinet har med sektorens

virksomheder, myndigheder og

nabo TSO’er.

Udvikling af nordisk

balanceringskoncept

Som et led i udviklingen af det nye

nordiske balanceringskoncept har de

fem nordiske TSO’er indgået en ny

samarbejdsaftale. Aftalen redefinerer

TSO’ernes roller og ansvar i det

nordiske område.

Samtidig fastsættes rammerne for

udvikling af nye elmarkedsplatforme

som grundlag for de fælles balance-

markeder i det nye balanceringskon-

cept. Norden vil i tillæg til de europæi-

ske platforme udvikle fælles nordiske

platforme for indkøb af reservekapaci-

tet. Det nye balanceringskoncept er en

moderniseret udgave af ACE-princip-

pet (Area Control Error), som kendes

fra det øvrige Europa og Vestdanmark.

Konceptet giver mulighed for, at det

nordiske system bedre kan tilsluttes

de europæiske elmarkedsplatforme

for aktivering af reserver.

Ifølge netreglen System Operation er

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

Jens Møller birkebæk i Nordic RSC kontoret i københavn

første skridt i samarbejdet at oprette

et fælles nordisk balanceringsområde

(en LFC-blok) inddelt i mindre områder

svarende til prisområderne (LFC-om-

råder). Denne inddeling giver TSO’erne

et bedre overblik og mulighed for

balancing, hvor i elsystemet ubalan-

cerne opstår.

Oprettelse af en nordisk LFC-blok er

et vigtigt element i forhold til gennem-

førelse af System Operation. Denne

netregel specificerer de overordnede

krav til reservedimensionering. De

endelige krav skal fastsættes inden for

LFC-blokken.

Regionalt samarbejde – etablering af

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

Nordic Regional Security Coordinator (Nordic RSC)

De europæiske TSO’er har besluttet at etablere regionale

enheder for at samarbejde om regionale udfordringer. Dette

er efterfølgende også blevet lovpligtigt ved vedtagelsen af

netreglerne System Operation og Capacity Allocation and

Congestion Management.

Etableringen af det fælles, nordiske kontor, Nordic RSC, vil

medføre en væsentlig styrkelse af den nordiske koordine-

ring og bidrage til et ensartet regionalt billede af elsystemet.

På samme måde er RSC’er etableret eller på vej i de øvrige

regioner i EU. Det forventes, at den regionale koordinering vil

bidrage til at sikre elforsyningssikkerheden.

Nordic RSC blev etableret i København i 2016 og har i løbet

af 2017 arbejdet på at kunne levere blandt andet koordinere-

de kapacitetsberegninger og udetidsplanlægning.

RSC’ens produkter er blevet udviklet og testet i løbet af 2017.

De forventes endeligt implementeret i løbet af 2018. En ud-

fordring i 2017 har været at dele data som konsekvens af de

enkelte landes lovgivning på informationssikkerhedsområdet.

Nye metoder for udvekslingskapacitet

De europæiske regulatorer forventes i løbet af 2018 at

godkende nye metoder for fastsættelse af udvekslingska-

paciteten. Disse metoder forventes at blive implementeret

i daglig drift i midten af 2020, men ikke før de opfylder

fastsatte kvalitetskrav. Metoderne er et led i gennemførelsen

af netreglen Capacity Allocation and Congestion Manage-

ment. De nye metoder har til formål bedst muligt at udnytte

udvekslingskapaciteten mellem prisområder.

I den nordiske region forventes metoden Flow-Based at blive

implementeret. Flow-Based beskriver AC-forbindelserne og

tager derfor mere eksplicit hensyn til de fysiske love, der

gælder i elsystemet ved fastsættelse af udvekslingskapaci-

teten. Elmarkedet vurderer gennem prisalgoritmen, hvilke

flows der har størst samfundsøkonomisk værdi givet de

fysiske begrænsninger i elnettet.

På HVDC-forbindelser ud af Norden forventes metoden

Coordinated Net Transmission Capacity (CNTC) at blive

implementeret. Der vil være en tæt kobling til Flow-

Based-metoden.

Fælles beregningsmetoder på tværs af lande forventes

samlet set at give en bedre samfundsøkonomi via mere

optimal udnyttelse af de eksisterende udlandsforbindelser

på tværs af Europa.

NETREGLEN EMERGENCY

AND RESTORATION

Netreglen stiller krav til, at

Energinet skal udarbejde en

beskrivelse af genopretning af sy-

stemet og en systemforsvarsplan.

Rammerne er i vid udstrækning

enslydende med dem, som er

gældende i dag.

Ny metode til optimering

og vedligehold af kabler

Energinet er i høj grad afhængig af sine

komponenter i eltransmissionsnettet

til at kunne overføre den elektriske

energi fra elproduktionssted til

elforbrugssted. Med et aldrende elnet

består en stor del af arbejdet med at

opretholde en høj nettilstrækkelighed

derfor i at optimere og vedligeholde

eksisterende komponenter som kabler

og transformere.

En del af optimeringen af anlæggenes

brug går på at analysere fejl og

nedbringe perioder med udetid. I et

tværgående projekt har Energinet fx

nedbragt tiden for fejlsøgning på olie-

kabler ved hjælp af machine learning.

Historisk set har processen med at

identificere lækager ved fejlsøgning

taget lang tid. Tidligere har det taget

et halvt til et helt år, inden en eventuel

fejl blev udbedret, med en tilhørende

udetid på omkring 3 måneder. Med den

nye metode forventes udetiden at være

omkring 14 dage, fra kablet afbrydes,

til fejlen er udbedret.

At nedbringe tiden til identificering

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018

af olielækager har flere fordele. Elforsyningssikkerheden

styrkes, da kablernes udetid reduceres markant. Omkost-

ningerne forventes at blive halveret. Desuden forventes

miljøbelastningen at være væsentligt mindre, da lækagen

hurtigere bliver identificeret og oliespildet derfor mindre.

Energinet arbejder med at fremme elforbrugsfleksibilitet

på markedssiden på flere fronter

Udviklingen inden for digitalisering og nye teknologier

betyder, at det er blevet muligt at udnytte potentialet for

fleksibilitet fra elforbrugerne. Energinet har også sammen

med eksterne aktører testet, hvorvidt blandt andet batterier

i elbiler kan levere systemydelser. Erfaringerne forventes at

resultere i tilpasning af krav og andre rammebetingelser for

at fremme anvendelsen af elforbrugsfleksibilitet.

Frem mod 2021 udrulles timeaflæste elmålere, hvilket

giver alle danske elforbrugere mulighed for timeafregning

og dermed større incitament til at reagere på udsving i

elprisen. I forlængelse heraf arbejder Energinet sammen

med branchen for at implementere rollen som aggregator

Derved kan nye forretningsmodeller opstå. Implementering

af aggregatorrollen forventes at være gennemført samtidig

med implementering af de timeaflæste elmålere og timeaf-

regning.

En øget tilgængelighed af fleksibelt elforbrug kan være med

til at afhjælpe fremtidige lokale og nationale udfordringer

med effekt- og nettilstrækkeligheden. Fx forventes det på

sigt, at eldistributionsselskaberne også får incitament til at

aktivere fleksible enheder til løsning af udfordringer i deres

lokale net.

De lokale udfordringer er ikke altid de samme som på

eltransmissionsnettet. Derfor kan der godt opstå situatio-

ner, hvor Energinet har et behov for opregulering i nettet,

samtidig med at et eldistributionsselskab er overbelastet og

har behov for nedregulering. Der skal derfor findes mar-

Asset

Management

I rollen som anlægsejer

for eltransmissionsnettet

foretager Energinet løbende

risikovurderinger af nettets

komponenter med henblik

på at drive anlæggene

med den højest mulige

oppetid og de mindst mulige

omkostninger. I vurderingen

af anlæggene indgår blandt

andet:

• Tilstand

• Kritikalitet

• Oppetid

• Økonomi

kedsløsninger, som skaber incitament

til at stille fleksibilitet til rådighed, og

løsninger, hvor det sikres, at de samme

ressourcer ikke aktiveres med modsa-

trettet effekt.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 291: Orientering om Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2018, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

[email protected]