EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 285
Offentligt

Anvendelse af data i kommuner

og regioner til fremme af

energieffektivisering af

bygninger

Analyse og anbefalinger

ENERGISTYRELSEN &

STYRELSEN FOR DATAFORYSNING OG EFFEKTIVISERING

9. MARTS 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Indhold

1.1

1.2

1.3

1.4

3.1

3.1.1

3.2

3.2.1

3.2.1.1

3.2.1.2

3.3

3.3.1

3.4

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.2

4.2.1

4.2.1.1

4.2.2

4.2.3

4.2.3.1

4.2.4

4.3

Indledning

Rapportens indhold

Formål og fokus for casestudier

Datagrundlag

Rapportens struktur

Hovedresultater

Ejendomsdrift. Bygninger, data og organisering

En varieret bygningsmasse i stadig forandring

Det vanskelige overblik

Data på ejendomsområdet

Udnyttelse og produktion af data

Produktion af data kræver ressourcer

Selvforstærkende dynamikker

Organisering på ejendomsområdet

Mod øget centralisering

Opsamling

Datakilder. Anvendelse, barrierer og behov

Forsyningsdata

Databeskyttelsesforordningen

Eldata fra DataHub

Barrierer og behov i forhold forsyningsdata

Selvproducerede data

Egne forbrugsdata (målere, CTS, energistyringssystemer mv.)

Barrierer og behov i forhold til data fra egne målere mv.

Egne bygningsdata

Brugsdata

Barrierer og behov i forhold til brugsdata

Erfaringsdata

Registerdata

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

4.3.1

4.3.1.1

4.3.2

4.3.2.1

4.3.3

4.3.3.1

4.4

5.1

5.1.1

5.2

5.2.1

5.2.2

5.3

5.3.1

5.4

5.4.1

5.4.2

5.4.3

5.4.4

5.5

6.1

6.2

6.3

6.4

6.4.1

6.4.2

6.4.3

7.1

BBR-data

Barrierer og behov i forhold til BBR

Energimærkningsdata

Barrierer og behov i forhold til energimærker

Nøgletal og benchmarking

Barrierer og behov i forhold til nøgletal og benchmarking

Opsamling

Energieffektivisering. Indsatser og databehov

Arealoptimering

Databehov ifm. arealoptimering

Driftsoptimering

Energistyring

Databehov ifm. driftsoptimering

Energirenovering

Databehov ifm. energirenovering

Kampagner

Energirådgivning til boligejere

Energisamarbejder

Innovations- og forskningsprojekter

Databehov ift. kampagner

Opsamling

Anbefalinger

Anbefalinger til udnyttelse af forsyningsdata

Anbefalinger til produktion af egne data

Anbefalinger til udnyttelse af registerdata

Tværgående anbefalinger til udnyttelse af data

Organisering og kompetencer

Ensartede datastandarder

Nøgletal

Om casestudierne

Metode

Litteratur

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

1 Indledning

Regeringen har igangsat initiativet ”Energieffektive og Intelligente Bygninger”,

som blandt andet har til formål at understøtte anvendelse af data og digitalisering

til fremme af energieffektivisering af bygninger. I regi heraf har Energistyrelsen og

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) efterspurgt en analyse om

anvendelsen af data i forbindelse med energieffektivisering af bygninger i

kommuner og regioner. Denne rapport indeholder resultaterne fra denne analyse,

som NIRAS har udført fra oktober 2017 til marts 2018.

De 98 danske kommuner ejer tilsammen 31 millioner kvadratmeter bygninger og

de fem regioner 5,2 millioner kvadratmeter

. Energieffektivisering af denne

bygningsmasse rummer således et betydeligt energibesparelsespotentiale.

Analysen omhandler både bygninger, som ejes af kommuner og regioner samt

private bygninger, der er genstand for kommunale eller regionale indsatser til

fremme af energieffektivitet.

Formålet med analysen er at styrke grundlaget for udvikling af den fremtidige

indsats for energieffektivisering af bygninger, herunder udpege tiltag, der kan

fremme og understøtte kommuners og regioners anvendelse af data til dette

formål.

1.1 Rapportens indhold

Rapporten præsenterer resultaterne fra en række casestudier af udvalgte

kommuners og regioners erfaringer med brug af data i forbindelse med

energieffektivisering

På grundlag af en tværgående analyse af data fra casestudierne beskriver

rapporten de muligheder, barrierer og behov, der knytter sig til indhentning og

anvendelse af data til energieffektivisering i kommuner og regioner. Rapporten

præsenterer endvidere eksempler på innovative erfaringer med data samt en

række anbefalinger til tiltag, der kan igangsættes med henblik på at understøtte

kommuners og regioners mulighed for at anvende data til energieffektivisering.

1.2 Formål og fokus for casestudier

Formålet med casestudierne er at skabe et robust, empirisk grundlag for at

vurdere de udfordringer og muligheder, som kommuner og regioner oplever i

forhold til brug af data til energieffektivisering, og på det grundlag udvikle

anbefalinger til tiltag, der kan understøtte kommuners og regioners brug af data til

energieffektiviseringer af egne og private ejendomme.

Casestudierne har undersøgt de organisatoriske, tekniske og praktiske aspekter af

arbejdet med data og energieffektiviseringer. Kombinationen af disse tre aspekter

sikrer en helhedsorienteret og erfaringsnær forståelse af kommuners og regioners

praksis på området og af de barrierer og behov, de oplever.

Analysen tager udgangspunkt i kvalitativ data fra interview med ejendoms- og

energimedarbejdere i kommuner og regioner. Analysen fokuserer på

Foreningen for Rådgivende Ingeniører, 2016, side 67.

Casestudierne er udvalgt på baggrund af en screening af energieffektiviserende

indsatser i kommuner og regioner. Se bilag 1 for nærmere detaljer om screeningen.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

medarbejdernes praksis, erfaringer og oplevelser i relation til brug af data på

ejendomsområdet. Der fokuseres i rapporten både på

objektive

oplevede

barrierer for brug af data, da begge typer af barrierer hæmmer brugen af data. Et

eksempel på den første kategori kan være konkrete fejl i BBR-data, mens et

eksempel på den anden kategori kan være manglende tillid til BBR-data. Begge

barrierer hæmmer brugen af BBR-data og er derfor relevante at adressere

indenfor rammerne af den stillede opgave.

1.3 Datagrundlag

Metodisk bygger casestudierne på en kombination af besøg med dybdegående

semi-strukturerede interview, observation af arbejdsgange og telefoninterview.

Interview er afholdt som enkelt- eller gruppeinterview. I alt er der interviewet 22

medarbejdere fra 9 kommuner og 3 regioner, herunder ledere, energikonsulenter,

bygnings- og driftsmedarbejdere, projektledere og serviceledere. I kapitel

‎

(side

59) findes en nærmere beskrivelse af metoden, herunder hvilke kommuner og

regioner, der har bidraget til undersøgelsen.

1.4 Rapportens struktur

Rapporten er disponeret som følger:

Kapitel 2

beskriver undersøgelsens hovedresultater. I

kapitel

3 beskrives

kommunernes og regionernes ejendomsdrift med særligt fokus på bygningstyper,

datatyper og organisering.

Kapitel

4 beskriver kommunernes og regionernes

anvendelse af forskellige datakilder til energieffektivisering og de barrierer og

behov i den forbindelse.

Kapitel 5

beskriver kommuners og regioners erfaringer

med de forskellige typer af energieffektiviserede indsatser, herunder gode

eksempler på brug af data. I

kapitel 6

præsenteres 12 konkrete anbefalinger til

tiltag, der kan igangsættes med henblik på at understøtte kommuners og

regioners udnyttelse af data til energieffektivisering på ejendomsområdet. Og

endelig beskrives i

kapitel 7

undersøgelsens metodiske grundlag.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

2 Hovedresultater

Kommuners og regioners indsats for at energieffektivisere foregår ad fire

sideløbende spor. Disse indbefatter

arealoptimering, driftsoptimering

energirenovering

af den kommunale/regionale bygningsmasse samt

kampagner

rettet mod den private bygningsmasse fx i form af energirådgivning og

partnerskaber. Undersøgelsen viser, at data allerede i dag udgør et vigtigt

grundlag for kommuners og regioners arbejde med energieffektivisering af

bygningsmassen. Men samtidigt viser undersøgelsen også, at data langt fra

udnyttes til fulde ligesom langt fra alle kommuner og regioner har adgang til alle

de data, de har brug for. Der er med andre ord et betydeligt potentiale for i langt

højere grad at udnytte data som grundlag energieffektivisering.

Undersøgelsens hovedresultater er som følger:

Gryende erkendelse af, at data er investeringen værd

Det kræver økonomiske, organisatoriske og tidsmæssige ressourcer for kommuner

og regioner at etablere tekniske rammer, der gør det muligt at producere,

indsamle og udnytte data til energieffektivisering. Først i det øjeblik, hvor

databehovet opstår, opleves data som relevante nok til at være investeringen

værd. I praksis er det ofte driftsmedarbejdernes erfaringer og vurderinger, snarere

end analyser af objektive forbrugs- og bygningsdata, der udgør grundlaget for

energieffektivisering. Mange kommuner og regioner er opdelt i decentrale

driftsenheder underlagt en central ejendomsadministration. Typisk har kun de

decentrale driftsenheder fuld adgang til alle forbrugs- og bygningsdata. Mange af

case-kommunerne og -regioner bevæger sig mod øget centralisering af

ejendomsdriften, blandt andet for at få bedre energistyring, mere central adgang

til driftsdata, styrke de faglige kompetencer og give

energieffektiviseringsindsatsen en bedre organisatorisk forankring.

Jo mere data bruges, jo større databehov og jo bedre datakvalitet

Kvaliteten af data, der sjældent bruges, forringes gradvist, mens kvaliteten af

data, der bruges hyppigt, gradvist forbedres. Incitamentet for at opdatere data og

sandsynligheden for at finde og rette fejl i data er proportionalt afhængigt af, hvor

meget eller lidt data anvendes. Denne forstærkende proces kan henholdsvis

fremme og hæmme brug af data. Erfaringer fra kommuner og regioner, der er

nået langt i brugen af data, viser, at værdien af og motivationen for at bruge data

stiger gradvist i takt med, at der opbygges systemer, arbejdsgange og metoder til

at håndtere og omsætte data til konkrete besparelser. Det indledende databehov

knytter sig ofte til overordnede forbrugs- og bygningsdata på ejendomsniveau, og

gradvist stiger behovet for mere præcise og detaljerede data, som fx

timebaserede forbrugsdata og brugsdata (antal brugere) fra de enkelte

bygningsdele. Ved at forstå og bruge mekanismerne bag de selvforstærkende

processer kan incitamentet til at udnytte data øges.

Bedre forbrugs- og bygningsdata er afgørende for energieffektivisering

Kommuner og regioner har behov for bedre forbrugs- og bygningsdata som

grundlag for effektiv energieffektivisering gennem arealoptimering,

driftsoptimering, energirenovering af kommunale/regionale bygninger samt for

kampagner rettet mod private bygningsejere. De har behov for lettilgængelige,

hyppigt opdaterede og præcise forbrugsdata for især varme og el på hoved- eller

bimålerniveau (alt efter bygningsstørrelse) i et åbent, standardiseret format. Der

er desuden behov for opdaterede bygningsdata med angivelse af præcise arealer,

varmekilder, mv. Men disse data er vanskelige og ressourcekrævende at få

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

adgang til, da de enten kræver store investeringer i installation af egen

målerinfrastruktur, eller at forsyningsselskaberne stiller de ønskede data til

rådighed, hvilket ofte ikke er tilfældet. Mange udtrykker endvidere ønske om, at

private forbrugsdata gøres offentligt tilgængelige med henblik på at kunne

målrette deres kampagneindsats med de private bygningsejere, der har størst

potentiale for energibesparelser.

Præcise nøgletal giver værdi

Nøgletal, der beregnes og bruges rigtigt, kan skabe stor værdi. Beregning af

præcise nøgletal forudsætter korrekte bygnings- og forbrugsdata. Flere påpeger,

at de nationale standardnøgletal er for generelle og kun giver begrænset værdi, da

de ikke tager højde for lokale forhold. Derimod oplever flere, at det giver stor

værdi, når de beregner egne nøgletal og bruger disse som grundlag for

overvågning, screening og sammenligninger internt i kommunen eller med

nabokommuner. Flere efterlyser gode metoder til opgørelse af brugsdata for de

enkelte bygninger. Brugsdata ville give mulighed for at korrigere nøgletal for de

ændringer i brugsintensitet og brugsmønstre som arealoptimering mv. bevirker.

Anvendelse af nøgletal og benchmarking kan give anledning til bekymring for øget

ekstern kontrol og kritik blandt driftsenhederne. Det er derfor vigtigt at informere

om, hvad nøgletal skal bruges til, og hvilken konkret værdi de kan skabe.

Data fra BBR og energimærker udnyttes kun i begrænset omfang

Data fra BBR og energimærkningsrapporter bruges kun i begrænset omfang i

kommuners og regioners energieffektiviseringsindsats. Kommuners og regioners

egne bygningslister er ofte mere opdaterede end BBR og bruges derfor i stedet.

Kendskab til

–

og historier om

–

fejl skaber en lav tillid til validiteten af BBR-data.

Den begrænsede brug af BBR bevirker, at mange kun har et begrænset kendskab

til de data, der findes i registret, hvilket sammen med den manglende tillid til

datakvaliteten hæmmer brugen en negativ, selvforstærkende cyklus. Kun få

bruger energimærkerne i deres arbejde med driftsoptimering og energirenovering,

da data ikke har den nødvendige detaljeringsgrad, præcision og kvalitet. Flere har

dog gode erfaringer med at få udarbejdet skræddersyede og mere detaljerede

energimærker, og udtrykker ønske om at kunne udvælge visse bygninger til en

grundig mærkning og fravælge mærkning af andre.

Anbefalinger

På grundlag af analysen er der udarbejdet anbefalinger til konkrete tiltag, der kan

igangsættes for at understøtte kommuner og regioners udnyttelse af data til

energieffektivisering. Undersøgelsen viser, at hvis udnyttelsen af data skal øges,

er der brug for en bredspektret og helhedsorienteret indsats. Der er således behov

for at lette adgangen til og højne kvaliteten af forsyningsdata, kommuners og

regioners selvproducerede data samt registerdata. Men der er også behov for at

sætte værdien af data på dagsordenen, understøtte datafaglig opkvalificering og

give gode råd til organisering af og omstilling til datadreven drift i de regionale og

kommunale ejendomsafdelinger. De enkelte anbefalinger bekrives uddybende i

kapitel

‎

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

3 Ejendomsdrift. Bygninger, data og

organisering

Kommuner og regioner administrerer store ejendomsporteføljer, bestående af

meget varierede bygningstyper og af bygninger i konstant forandring. Det giver

særlige vilkår for og stiller særlige krav til drift og vedligeholdelse, herunder

tilrettelæggelse og gennemførsel af energieffektiviserende indsatser.

Casestudierne viser, at omfanget af den enkelte kommunes eller regions

anvendelse data i forbindelse med energieffektiviserende indsatser i høj grad

afhænger af organiseringen i den pågældende kommunale eller regionale

ejendomsafdeling. Strukturen, arbejdsgangene og de tilgængelige kompetencer og

ressourcer sætter, sammen med det politiske og ledelsesmæssige fokus,

rammerne for, hvordan og hvor datadrevet der arbejdes med energieffektivisering

i den enkelte kommune eller region.

Dette kapitel beskriver hvilken betydning bygningsmasse og organiseringsform har

for kommuners og regioners mulighed for at udnytte forskellige datatyper som

grundlag for energieffektivisering.

3.1 En varieret bygningsmasse i stadig forandring

Regionale, kommunale og private ejendomme har hver især en række særlige

karakteristika, der har betydning for, hvorvidt og hvordan data kan tilgås og

anvendes som grundlag for energieffektivisering. Tabel 1 herunder giver et

overblik over de primære bygningstyper i kommuner og regioner samt deres

karakteristika.

BYGNINGSTYPE KARAKTERISTIKA

Skoler

Dominerende kommunale bygningstype (40%)

Relativt store bygninger med stort optimeringspotentiale

Renoveringsmæssigt efterslæb og indeklimaudfordringer

Øget kapacitetsudnyttelse, fx gennem brug af skoler i til kultur-

og fritidsaktiviteter.

En af de største ejendomstyper i kommuner og regioner

Relativt store bygninger med et vist optimeringspotentiale

Øget kapacitetsudnyttelse, fx gennem storrumskontorer og

flexpladser

Dominerende regionale bygningstype (77 %)

Energitunge bygninger

Der investeres i disse år massivt i nye hospitaler

Meget store bygninger, behov for mange bimålere for vand,

varme og el som grundlag for energieffektivisering

Varieret bygningsgruppe hvad angår størrelse, stand og brug, fx

børnehaver, vuggestuer, plejehjem og sociale institutioner

Mange mindre bygninger med stort optimeringspotentiale

For institutioner med faste beboere gælder særlige forhold ift.

adgang til forsyningsdata og mulighed for at påvirke

forbrugsmønstre

Mangfoldig gruppe af store og små bygninger, som kulturhuse,

foreningslokaler, biblioteker, idrætsfaciliteter, mv.

Stor variation i stand, størrelse, energiforbrug og brugergrupper

Stor variation i bygningstyper, størrelser og stand

Gode erfaringer med partnerskaber med store private

ejendomsadministratorer, fx boligselskaber og virksomheder

Rådgivning til private kræver en betydelig, målrettet indsats for

at have effekt

Administration

Hospitaler

Institutioner

Kultur og fritid

Private boliger

og erhverv

Tabel 1: Primære bygningstyper i kommuner og regioner

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Fælles for regioners og kommuners bygningsmasser er, at de er varierede og i

stadig forandring, hvad angår selve bygningsenhederne såvel som brugen af dem.

Der bliver løbende optimeret på kvadratmetrene, ændret i brugsmønstre og

anvendelsesgrader, bygget om, bygget til og solgt fra, samt foretaget

installationer, som den centrale ejendomsadministration ikke nødvendigvis er

bekendt med.

”Vi laver om på cirka % af bygningsmassen om året”

(ejendomsmedarbejder, region)

”Så snart du vender ryggen til en bygningsejer, begynder han at bygge til”

(ejendomsmedarbejder, kommune)

”Det er umuligt at styre [adfærden i bygningerne].

Jeg ved ikke, om de har

sat en elradiator

op kælderen” ejendomsmedarbejder, kommune

Den største bygningstype i regionerne er hospitaler. Kendetegnende for

hospitalerne er, at de er meget store bygningsenheder. Hospitalsenhederne har

derfor ofte egne servicechefer og energikonsulenter tilknyttet, mens de kan

trække på fagpersoner i regionens centrale ejendomsafdeling.

Kendetegnende for de kommunale ejendomsporteføljer er mangfoldigheden. De

kommunale bygninger repræsenterer en stor spændvidde, hvad angår størrelse,

stand, anvendelser, belægningsgrader, brugergrupper mv. Den største kommunale

bygningstype er skoler, og på skoleområdet foregår der i mange kommuner en

betydelig renoveringsindsats rettet mod bedre indeklima, lavere energiforbrug og

generel modernisering.

”De kommunale bygninger er ukristeligt forskellige” projektleder

Den private bygningsmasse i kommunerne dækker over en varieret blanding af

boliger (etageejendomme, enfamilieshuse mv) og erhverv (industri, detail, kontor

mv.). Bygningsejerne spænder fra enkeltpersoner (ejerboliger og småerhverv) til

store, professionelle ejendomsforvaltere (boligselskaber og store virksomheder).

3.1.1

Det vanskelige overblik

Når bygningsmassen er i stadig forandring, er der behov for løbende opdatering af

kommunernes og regionernes bygnings-, brugs- og forbrugsdata, hvis data skal

være valide. En stor del af de

–

især større

–

kommuner og regioner, der indgår i

casestudierne, giver udtryk for, at det er svært at etablere og vedligeholde et

samlet, opdateret overblik over bygningsstørrelser, anvendelse, installationer mv.

”Vi har ikke haft godt nok styr på bygningsarealerne. Hver gang et nyt

projekt startes op, skal vi finde det faktiske areal, så vi får de korrekte

nøgletal. Vi har først lige fået styr på at kvalificere vores interne

[bygnings]data” ejendomsmedarbejder,

kommune)

Jo større organisation, jo vanskeligere er det fra et centralt sted at holde sig

opdateret med brugen af, adfærden i og standen på de enkelte bygninger. Flere

understreger, at selv hvis ejendomsdriften er centraliseret, og bygningernes

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

indeklima og forbrug kan overvåges og styres centralt, er der behov for at komme

ud og besigtige bygningerne med jævne mellemrum for at sikre sig, at data passer

med virkeligheden.

”Den eneste måde, du ved, hvad der er virkeligt på, det er ved at gå derud”

(ejendomsmedarbejder, kommune)

3.2 Data på ejendomsområdet

Kommuner og regioner kan anvende en række forskellige datatyper i

ejendomsdriften. Disse kan groft opdeles i tre datakategorier, herunder 1)

Forsyningsdata

(fra forbrugsdata fra forsyningsselskaber), 2)

Selvproducerede

data

(forbrugs- og bygningsdata som kommuner/regioner selv producerer) og 3)

Registerdata

(forskellige former for offentligt tilgængelige data).

Tabel 2 herunder giver et skematisk overblik over de primære datakilder, der i

varierende omfang indgår i kommuner og regioners arbejde med drift, vedligehold

og energieffektivisering.

DATATYPE

DATAKILDE

Elselskaber /

DataHub

Varme-

forsynings-

selskaber

Vand-

selskaber

Egne (bi-)

målere

CTS-anlæg

og energi-

styring

Kommunen/

regionen selv

Kommunen/

regionen selv

Kommunen/

regionen selv

Med-

arbejdere

BESKRIVELSE

- Tilgås via DataHub eller de enkelte elforsynings-

selskaber (forskellige vilkår for dataadgang)

- Forbrug af fjernvarme, olie, gas mv.

- Tilgås via de forskellige varmeforsyningsselskaber

(forskellige vilkår for dataadgang)

- Tilgås via de forskellige vandforsyningsselskaber

(forskellige vilkår for dataadgang)

- Kræver opsætning af egne, fjernaflæste målere

- Grundlag for detaljeret, live overvågning af forbrug

- Mulighed for data om forbrug, lysforhold,

indeklima, temperaturer, brugstidspunkter, mv

- Grundlag for intelligent styring og drift

- Energiforbrug fx pr. bygning, elev, m

, ansat mv.

- Forudsætter valide forbrugs- og bygningsdata

- Grundlag for overvågning af drift og energiforbrug

- Opgørelser over bygningers stamdata og driftsdata

- Formalt: Ringbind, Excel-ark, FM-systemer, mv.

- Opgørelser over brug af enkelte bygninger, fx antal

patienter, elever, fritidsbrugere mv.

- Lokalt kendskab og know how, ofte ikke nedskrevet

- Stammer fra kenskab til bygninger, besigtigelser

dialog med brugerne mv.

- Data om opførelsesår, ejerforhold, bygningstype,

areal, anvendelse, energikilder, forbrugsdata mv.

- Bygningsejere har ansvar for korrekt registrering af

bygningsforhold og forsyninger for forbrugsdata

- Data om bygningers energimæssige tilstand

(varmekilder, forbrug, klimaskærm, mv)

- Krav for offentlige bygninger over 250 m2 og for

private bygninger ved salg. 10 års gyldighed

Forsynings-

data

Selvproducerede data

Elforbrugs-

data

Varme-

forbrugsdata

Vand-

forbrugsdata

Forbrugs-

data mv.

Egne nøgletal

Bygnings-

data

Brugsdata

Erfaringsdata

Registerdata

Bygnings-

data

BBR

Bygnings- og

energidata

Standard-

nøgletal

Energi-

mærknings-

rapporter

ENS og SBI

- Energiforbrug for forskellige bygningstyper

- Grundlag for sammenligning og benchmarking

Tabel 2: Primære datatyper og

–kilder

Energistyrelsen har tidligere udarbejdet standardnøgletal (Energistyrelsen 2016, bilag A og B) og

SBI udarbejder fx

energibenchmark

for boliger samt

grønt regnskab

for skoler (se

https://sbi.dk/it-

vaerktoejer/Pages/Groent-regnskab-for-boliger.aspx#s=n%C3%B8gletal

https://sbi.dk/it-

vaerktoejer/Pages/Groent-regnskab-for-skoler.aspx)

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Kommunernes og regionernes anvendelse af og erfaringer med de enkelte

datatyper, herunder barrierer og behov for øget brug af data, beskrives i detaljer i

kapitel

‎

(side 16‎ ).

3.2.1

Udnyttelse og produktion af data

Overordnet set udnyttes data på to forskellige, men komplementere måder, når

det gælder energieffektivisering i kommuner og regioner. Data anvendes dels som

grundlag for at dokumentere og evaluere det samlede energiforbrug i

kommunen/regionen som helhed og dels som grundlag for at optimere driften,

udpege og gennemføre konkrete energieffektiviserende handlinger (se Figur 1

herunder).

FORMÅL

Dokumentation

og evaluering

DATABEHOV

Samlet energi- /

forbrug i

kommunen/

regionen

Detaljeret forbrug

for enkelte

bygninger/

bygningsdele

AKTØR

Central miljø-,

klima eller -

energiafdeling

Handling og

optimering

Central eller

decentral

ejendomsdriftsafdel

ing

Figur 1: Overordnede anvendelser af data

De to måder at bruge data på varetages af forskellige afdelinger i kommuner og

regioner. Typisk har klimaafdelingen ansvar for at dokumentere det samlede

energiforbrug som led i udarbejdelsen af klima-, energi- og CO2-regnskab.

Ejendomsafdelingen derimod har ansvar for effektiv drift af kommunale/regionale

ejendomme, herunder at anvende tilgængelige data som grundlag for at foretage

de nødvendige energieffektiviseringer. De to opgaver stiller vidt forskellige krav til

datakvalitet, fx i forhold til detaljeringsgrad, periodisering og hastighed

Dokumentation af det samlede energiforbrug kræver valide data på årsbasis, mens

optimering af ejendomsdriften kræver mere detaljerede og hyppigere opdaterede

data.

3.2.1.1

Produktion af data kræver ressourcer

Casestudierne viser, at data de fleste steder langt fra udnyttes til fulde. Det

skyldes især, at det kræver investering af betydelige ressourcer for kommuner og

regioner at blive i stand til at udnytte data. Præcise data

–

uanset om det drejer

sig om forsyningsdata, selvproducerede data eller registerdata

– er ikke en ’gratis’

ressource, som kommuner og regioner kan tilgå og bruge efter behov. Data skal

produceres,

inden de kan anvendes, og denne dataproduktion er ofte

ressourcekrævende. Produktionen kræver blandt andet:



Dialog og forhandling med forsyningsselskaberne om hjemtagelse af data



Investering i og vedligeholdelse af egne fjernaflæste målere



Opdatering af bygningslister med relevante bygningsdata (egne og BBR)



Fejlfinding og rensning af data

Med ’hastighed’ menes,

hvor stor/lille forsinkelse der er på data. I de tilfælde, hvor

data hentes fra forsyningsselskaber, er der ofte en vis forsinkelse, idet selskaberne først

skal verificere og kvalitetssikre data.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Det kræver med andre ord en betydelig arbejdsindsats og investering at etablere

det nødvendige grundlag for dataproduktion. De rette faglige kompetencer (fx IT,

teknik, drift) og de rette tidsmæssige og økonomiske ressourcer skal være til

stede. Kommuner og regioner oplever det derfor kun som økonomisk forsvarligt at

investere i dataproduktion i det omfang, de har tillid til, at data kan føre til sikre

besparelser. Hvis ikke, fravælges investeringen ofte.

3.2.1.2

Selvforstærkende dynamikker

Casestudierne viser, at behovet og motivationen for at bruge data stiger gradvist i

takt med at organisationen opbygger systemer, kompetencer og strukturer til at

håndtere og omsætte data til værdi.

Det indledende behov er ofte præcise stamdata på bygningsniveau og præcise

forbrugsdata på kvartals- eller månedsbasis. Efterfølgende opstår ofte behov for

præcise forbrugsdata på dags- og timebasis og ønske om at kunne se forbruget for

de enkelte dele af bygningerne. Herefter opstår behov for brugsdata, der

dokumenterer brugsintensitet og -mønstre i bygningerne. Og så videre. Først i det

øjeblik, hvor data kan udnyttes i praksis, opleves data som relevante og besværet

(og investeringen) værd.

Det gradvist stigende databehov bevirker, at anvendelsen af data ofte bliver

selvforstærkende. Data forbedres i takt med, at de bruges, fordi de opdateres og

fejl opdages og rettes. Forbedrede data giver større værdi og styrker tilliden til, at

data kan skabe værdi, hvilket ansporer til yderligere udnyttelse af data. Figur 2

herunder illustrerer denne selvforstærkende proces, der kan fremme

–

men også

hæmme

–

god udnyttelse af data.

Figur 2: Selvforstærkende processer ved anvendelse af data

3.3 Organisering på ejendomsområdet

Der er stor forskel fra kommune til kommune og fra region til region på, hvordan

der arbejdes med energieffektivisering, og hvordan indsatsen er organiseret og

forankret. Organiseringen afgør, hvordan de forskellige strømme af bygnings- og

energidata flyder i organisationen. Figur 3 på næste side skitserer de mest gængse

organisationsniveauer og datastrømme i en kommune. Figuren illustrerer den

vigtige pointe, at alle data ikke nødvendigvis samles et sted i organisationen. Ofte

bruges data på forskellige niveauer, med forskellige detaljeringsbehov og med

forskellige formål og interesser for øje.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Figur 3: Gængse organisationsniveauer og datastrømme i en kommune

De fleste kommuner og regioner har en fælles, tværgående centralt placeret

ejendomsafdeling samt klima- eller energiafdeling. Ejerskabet til kommunens

bygninger kan være samlet centralt eller ligge i de forskellige forvaltninger. I nogle

kommuner varetager den centrale ejendomsadministration al drift og vedligehold

af bygningsmassen, mens den i andre varetages af decentrale driftsenheder, der

servicerer mindre grupper af bygninger. Flere steder deles ejendomsopgaverne

mellem den centrale og de decentrale ejendomsenheder. Organiseringen afgør i

hvilken grad, der er adgang til de forskellige typer af interne og eksterne

datastrømme på de forskellige niveauer i organisationen.

3.3.1

Mod øget centralisering

Casestudierne viser, at graden af centralisering i ejendomsdriften varierer

markant, men også at der i mange kommuner og regioner er forandringer på vej i

retning af en større grad af centralisering af ejendomsdriften.

”Dataen bliver ikke bedre

end de mennesker, der bruger den. Så alle skal med

på vognen. Vi er der ikke helt endnu, men er ved at få folk med”

(ejendomsmedarbejder, region)

Den største gruppe af de kommuner og regioner, der indgår i casestudierne,

opererer med en blanding af central og decentral styring af ejendomsområdet. Her

er ansvaret for den daglige drift, driftsoptimeringer, indvendig renovering og

detailkendskabet til de enkelte bygninger placeret decentralt. Den centrale

ejendomsservice er derimod ansvarlig for udvendigt vedligehold og screening,

udvælgelse og udformning af større energirenoveringsprojekter. Denne blanding af

decentral og central administration kan gøre det vanskeligt at skabe et samlet

overblik over bygningsmassens anvendelse, størrelse og forbrug, fx idet

detailkendskabet til bygninger ligger decentralt.

En mindre gruppe af de kommuner og regioner, der indgår i casestudierne, er

kendetegnet ved en høj grad af centralisering på ejendomsområdet. Her kan

energiforbrug, temperaturer, indeklima mv. både overvåges og styres fra centralt

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

hold, ligesom beslutninger om renoveringer og energieffektiviseringer også træffes

centralt. I disse kommuner er de faglige ressourcer og kendskabet til de enkelte

bygninger samlet i en central ejendomsenhed, der servicerer, drifter og

vedligeholder den samlede bygningsportefølje. Denne organiseringsform er kun

realiseret fuldt ud i få kommuner/regioner, men casestudierne vidner om, at flere

af organisationerne arbejder på at bevæge sig i den retning.

Flere steder er energieffektiviseringsindsatsen blevet båret frem af ildsjæle, det vil

sige af engagerede fagpersoner med stor interesse for netop energiområdet.

Ildsjælene gør en positiv forskel, fordi de sætter fokus på energibesparelser. De

har den nødvendige tekniske indsigt og har samtidig ofte flair for at synliggøre,

dokumentere og kommunikere de resultater, der opnås. Hvis ildsjælenes indsats

ikke er organisatorisk forankret, er den dog personafhængig og dermed sårbar.

”[Interviewer: Har I indtryk af hvilken tilgang, der er lokalt i forhold til

energieffektivisering og specielt i forhold til brug data?] […] På det sociale

[(botilbuds]område er det meget personafhængigt, fordi det er nogle små

bygninger på sådan noget som 1000 m

. Der tager man bare ud og kigger på

bygningen. Det er personafhængigt, om de er ildsjæle, eller bare skal have det

til at køre” energi og ejendomsmedarbejder, region

Erfaringerne fra casestudierne viser, at det af flere grunde er en krævende opgave

at samle og centralisere ejendomsdriften. Dels skal bygninger, der kan have været

drevet ud fra forskellige principper og haft vidt forskellige drifts- og CTS-systemer,

integreres i et fælles system. Dels skal der gennemføres organisatoriske

ændringer, der kræver nye vaner, arbejdspraksisser og en mindre grad af frihed

og uafhængighed for de decentrale driftsenheder.

”Det er sårbart [at dele data], det handler om tillid. Folk skal være villige til

at dele. Vi skal være troværdige” bygningsmedarbejder, region

Det er noget af det, vi har arbejdet med

–

[bekymringen for] om man vil pille

en enhed ud og sige [de] kører bare med klatten, hvorfor gør I ikke det?

(bygningsmedarbejder, region)

Centralisering af ejendomsadministration forudsætter, at driftspersonalet har tillid

til den centrale administration og dennes hensigter. Herunder at data skal bruges

til at driftsoptimere fremfor at kontrollere og overvåge medarbejdernes indsats.

3.4 Opsamling

Analysen viser, at de organisatoriske strukturer i den enkelte kommune eller

region har afgørende betydning for, hvordan der arbejdes med

energieffektiviseringer, og hvilke rolle data spiller i den forbindelse. De

organisatoriske strukturerer rammesætter i ligeså høj grad som de tekniske, hvilke

data der indhentes, produceres og anvendes

–

og ikke mindst, hvad de anvendes

til.

Mange af kommunerne og regionerne opererer med en blanding af central og

decentral ejendomsadministration, hvor detailkendskab til de enkelte bygninger,

herunder til data, primært er placeret decentralt. Det betyder, at der ofte ikke er

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

ét oplagt sted, hvor data føder ind i organisationen, men mange steder. At der

tilmed ikke nødvendigvis udveksles data mellem disse steder hæmmer udnyttelsen

af data yderligere. Casestudierne indikerer dog, at flere kommuner og regioner

bevæger sig i retning af øget centralisering af ejendomsdriften, hvilket giver øget

mulighed for tværgående udnyttelse af data.

Bygningsmassen i case-kommunerne og case-regionerne er dynamisk og varieret,

hvilket gør produktionen af bygnings- og forbrugsdata mere kompleks.

Produktionen af data af en tilstrækkelig kvalitet, og detaljeringsgrad er

ressourcekrævende, hvilket bevirker, at der ofte kun investeres i data, der

umiddelbart kan realisere energibesparelser. Dette er problematisk, da værdien af

data ofte først viser sig på sigt. Omvendt motiverer brug af data ofte til øget brug

af data i takt med at data forbedres og bruges på nye, værdiskabende måder. Det

betyder, at brug og manglende brug af data skaber en selvforstærkende dynamik,

der henholdsvis fremmer og hæmmer udnyttelsen af data.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

4 Datakilder. Anvendelse, barrierer og behov

Detailkendskab til el-, vand- og varmeforbrug på bygningsniveau samt præcist

kendskab til bygningernes størrelse, stand og brug udgør de afgørende

forudsætninger for energieffektivisering af bygningsmassen. Uanset om dette sker

via arealoptimeringer, driftsoptimeringer eller energirenoveringer. Som illustreret i

Figur 4 herunder kan de nødvendige typer af data skaffes ad tre forskellige veje i

form af 1) Forsyningsdata, 2) Selvproducerede og 3) Registerdata.

FORSYNINGSDATA

Forbrugsdata fra

forsyningsselskaber/

DataHub

SELVPRODUCEREDE

DATA

Forbrugsdata fra egne

målere og systemer,

bygningsdata, brugsdata,

erfaringsdata mv.

REGISTERDATA

BBR, EMO, standard

nøgletal mv.

Figur 4:Primære datakategorier og -typer

I dette kapitel beskrives de datatyper og datakilder, som bruges eller kunne

bruges af kommuner og regioner i forbindelse med energieffektivisering. Kapitlet

bygger på data fra casebesøg og interview i kommuner og regioner og sætter

fokus på de databarrierer og databehov, som kommuner og regioner oplever i

forhold til forskellige datakategorier og -typer.

4.1 Forsyningsdata

Flere af case-kommunerne og -regionerne har valgt at basere (hele eller dele) af

deres driftsovervågning og energistyring på data fra forsyningsselskaberne. Dette

valg bunder ofte i en vurdering af, at det ville være for dyrt og ressourcekrævende

at installere egne målere i samtlige bygninger.

Kommunernes og regionernes erfaringer med at hjemtage data fra

forsyningsselskaberne er meget blandede. For enkelte fungerer hjemtagelsen af

data godt og uproblematisk, mens en del kommuner og regioner oplever

forskellige former for udfordringer med data. Udfordringerne drejer sig blandt

andet om, at forsyningsselskaberne skal have installeret fjernaflæste målere og

være villige til at dele data, hvilket langt fra altid er tilfældet.

”Det har krævet en kæmpe infrastrukturel investering

i [fjernaflæste] målere

fra [forsyningsselskabets] side” ejendomsmedarbejder, kommune

Yderligere udfordringer drejer sig blandt andet om forsinkelser i data, svingende

kvalitet på grund af fejl eller udfald i måleraflæsningen samt dårlig periodisering i

data.

”Har vi rørsprængning på vand kunne vi bruge det og sætte en alarm op i

systemet. [Men] vi mangler hastigheden på dataen” energi-

ejendomsmedarbejder, region)

Udfordringerne forstærkes af, at mange kommuner og regioner skal hjemtage

data fra flere forskellige vand- og varmeforsyningsselskaber, der ofte bruger

forskellige datasystemer for at få et samlet overblik over forbruget.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

[Interviewer: Hvordan har det været at indhente den data?] ”Tungt ad

pommern til. Vi har én hovedleverandør

af fjernvarme […], så har vi to el-

selskaber, fordi to blev lagt sammen under projektet, og så en myriade af

vandselskaber, som vi har skulle hente data fra” ejendomsmedarbejder,

kommune)

Flere kommuner oplever, at forsyningsselskaberne ikke har den store interesse i at

udlevere forsyningsdata til kunderne i den ønskede kvalitet og detaljeringsgrad.

Flere kommuner er i tvivl om, hvilke krav de kan gøre gældende overfor

forsyningsselskaberne i forhold til udlevering af deres egne forsyningsdata, og

efterlyser klare retningslinjer for, hvilke data og hvilken datakvalitet de kan kræve

at få fra forsyningsselskaberne. På EU’s officielle hjemmeside ’Dit Europa’

beskrives forbrugerens rettigheder i forhold til adgang til egne forbrugsdata som

angivet i Figur 5 herunder.

Præcise oplysninger om dit forbrug

Du har ret til at have

adgang til dine forbrugsdata uden ekstra

omkostninger.

Du kan bede selskabets dataafdeling (f.eks.

energileverandøren eller netoperatøren) om at give andre el- eller

gasleverandører dine data, og det må ikke koste dig noget.

Du har ret til en

nøjagtig, individuel måler til el og/eller gas

(samt til

fjernvarme og fjernkøling og varmt vand) til en konkurrencedygtig pris, når der

installeres en ny tilslutning i en bygning (f.eks. når der sker en større

renovering af en ejendom). I andre tilfælde gælder retten til en nøjagtig,

individuel måler til en konkurrencedygtig pris, medmindre der er konstateret

tekniske eller finansielle hindringer på nationalt plan.

Hvis du har en

intelligent måler,

har du på grundlag af din nuværende

forsyningsaftale ret til let og gratis adgang til detaljerede historiske oplysninger

om dit eget energiforbrug i minimum de to seneste år. Du har også ret til

adgang til oplysninger om dit forbrug i minimum de tre seneste år eller under

hele din nuværende forsyningsaftales løbetid, hvis denne aftale har løbet i

under tre år.

Figur 5: Faktaboks om rettigheder i forhold til forsyningsdata. Kilde: Dit Europa

Teksten i Figur 5 giver dog ikke noget entydigt svar på, hvor detaljerede data og

hvor øjeblikkelige data forbrugerne kan kræve at få adgang til. Der er således

brug for tydeligere vejledning herom.

Ovenstående udfordringer knytter sig primært til hjemtagelse af data vedrørende

egne bygninger. Når det gælder adgang til private forbrugsdata gælder andre

udfordringer, som det beskrives herunder.

4.1.1

Databeskyttelsesforordningen

(ofte omtalt som persondataforordningen), er en

EU-forordning, som finder anvendelse den 25. maj 2018, og som har til formål at

https://europa.eu/youreurope/citizens/consumers/energy-supply/contracts-energy-

consumption/index_da.htm

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

styrke og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i EU. Den afløser

databeskyttelsesdirektivet, der er gennemført via Persondataloven, og

forordningen får direkte virkning i medlemslandene.

Adgangen til og brugen af energidata er omfattet af persondatalovgivningen. Da

energiforbrugsdata er personhenførbare, må datadistributører kun videregive disse

data til ejendommens ejer og myndigheder. Brugen af individuelle forbrugsdata

kræver en tredjeparts tilladelse for hvert enkelt slutbruger. Energiforbrugsdata

kan dog videregives i anonymiseret, fx aggregeret form af datadistributørerne ved

at samle energiforbruget for ca. 50 enheder

Energi- og ejendomsmedarbejderne i kommuner og regioner oplever, at

persondatalovgivningen

– eller det de beskriver som ”strikse fortolkninger” af

lovgivningen fra forsyningsselskabernes eller deres egne juristers side

–

hæmmer

adgangen til og muligheden for at bruge private forbrugsdata til

energieffektiviserende indsatser i form af fx rådgivning. Casestudierne indikerer,

at kommuner og forsyningsselskaber dels er bekymrede for at gå for langt i

forhold til lovgivningen og dels reelt er i tvivl om, hvor grænserne går.

”Man er bange for at gå for langt i forhold til lovgivningen. Der er mange,

der går med livrem og seler” klima-

og energimedarbejder, kommune)

Flere interviewpersoner undrer sig over, at forbrugsdata betragtes som

personfølsomme, mens fx privatøkonomiske forhold omkring låntagning ikke gør

det.

”Det er sjovt, at el-data

er så personligt, men jeg kan gå ind og se, hvad Lars

Lilholt har taget af lån i sit hus. Men det er meget hemmeligt, hvad han

bruger i varme” klima-

og energimedarbejder, kommune)

Flere kommuner udtrykker ønske om, at private forbrugsdata bliver offentligt

tilgængelige. Kommunerne vurderer, at dette ville kunne medføre betydelige

energibesparelser, fordi kommuner og andre aktører på energiområdet ville kunne

målrette deres indsats mod forbrugere og boligområder med særligt højt forbrug

og besparelsespotentialer.

”Jeg sidder lige og læser op på persondataforordningen. Jeg tror, Staten har

mulighed for at definere, hvad man kan gøre [i forhold til forbrugsdata]”

(klima- og energimedarbejder, kommune)

Flere kommuner er i tvivl om, hvilket aggregeringsniveau private forbrugsdata

kræver, for at anonymiteten er opretholdt, og om hvorvidt forsyningsselskaberne

selv må bruge deres kunders data til at rådgive kunder med særligt stort forbrug

om optimal udnyttelse af fx fjernvarme. Der efterspørges derfor klare udmeldinger

fra Statens side om, hvordan lovgivningen skal tolkes, og hvor langt man som

kommune eller region må gå, hvis man ønsker at bruge private forbrugsdata som

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=EN

Rambøll, 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

grundlag for planlægning og målretning af energieffektiviserende indsatser fx i

form af rådgivning og partnerskaber.

4.1.2

Eldata fra DataHub

En stor del af case-kommunerne og -regionerne har erfaringer med brug af

energinets DataHub for el. Erfaringerne er ganske blandede, hvad angår adgang,

brugervenlighed, datakvalitet og hastighed. Enkelte oplever, at systemet fungerer

og tilfredsstiller deres behov.

”Det er okay, men jeg kunne godt tænke mig, at det var øjebliksdata. Men det

er okay” ejendomsmedarbejder, kommune)

Men flere oplever, at det er omstændigt at få adgang til målerdata i DataHub, og

at data ikke opfylder deres behov. Der skal logges ind med kundens CVR-nummer,

hvorefter målerne skal oprettes. Særligt for regionerne og de store aktører kan

dette være omfattende. Hvis kommunens forvaltninger er bygningsejere, kræver

dette, at de giver den centrale ejendomsadministration fuldmagt

(tredjepartsadgang ) til at tilgå deres el-data.

”De har lavet det her med, at man skal give adgang til det med NemID.

Det

er lidt op ad bakke. El-mæssigt har jeg data indtil september måned, men ikke

videre frem. Og det kan jeg ikke svare på hvorfor Jeg har lige været inde og

give adgang. Det kan være det hænger lidt ved dem?” energi-

ejendomsmedarbejder, region)

Flere kommuner påpeger, at det er problematisk, at tællerstanden i DataHub er

”fiktiv” i den forstand, at den er en løbende sammentælling af de data, der gøres

tilgængelige i DataHub, men ikke en afspejling af den reelle tællerstand for

elforbruget i den pågældende. Dette er særligt et problem, fordi kommunerne

oplever,

at der hyppigt er udfald (”huller”) i datastrømmen, hvilket svækker

datavaliditeten.

”De tal, vi får [fra DataHub], er forbrugsmålinger. Alle de andre

[forbrugs]tal er bare løbende forbrug. Er der noget, der glipper, så er der et

hul, så ser det ud til, at vi ikke har brugt noget [strøm] i 24 timer. Og vi kan

ikke genskabe data ved at ekstrapolere.” ejendomsmedarbejder, kommune

”El er helt håbløst, fordi man har besluttet, man ikke vil have den faktiske

målstand. […]. Det er en fiktiv elstand, der godt kan være noget andet ude på

måleren […] [Interviewer: Er der mange huller?] Lige så meget som i en ost.

Det er helt pinligt. Det

kører ikke” ejendomsmedarbejder, kommune

Flere kommuner fortæller, at de oplever meget store forsinkelser på el-data fra

DataHub.

”Energinet er meget tungt, og vi har ikke data siden

5. Og i

5 har vi

har kun fået ét samlet tal for hele kommunen”

klima- og energimedarbejder

kommune)

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Samlet set vidner casestudierne om, at kommuner og regioner oplever DataHub

som en god ide. Konceptet med at samle forbrugsregistreringer centralt og give

kunderne adgang til data om deres totale forbrug er noget, som kommuner og

regioner også kunne ønske sig for vand og varme. Men samtidigt er det tydeligt,

at kommuner og regioner oplever en række udfordringer med DataHubs aktuelle

udformning, brugerflade og datakvalitet (i forhold til periodisering og validitet).

4.1.3

Barrierer og behov i forhold forsyningsdata

Nem adgang til præcise, valide og hurtigt opdaterede forbrugsdata er en

afgørende brik i kommuners og regioners indsats om energieffektivisering.

Herunder beskrives i punktform de barrierer og behov, som casestudierne har

afdækket vedrørende forbrugsdata fra forsyningsselskaberne.

Barriere ift.

forsyningsdata

•Tvivl

om rettigheder og krav ift.

adgang til adgang til egne data

•Det

kræver tid og ressourcer at få

adgang til egne forsyningsdata og

kan være vanskeligt at få dem i en

passende kvalitet

•Databeskyttelsesforordningen

(og

evt. striks fortolkning af den af

forsyningsselskaber og kommuner)

hæmmer muligheden for at tilgå og

udnytte private forbrugsdata

•Store

forsinkelser på data hæmmer

muligheden for at evaluere

energiforbruget

•Manglende

hastighed og

periodisering på data hæmmer

muligheden for at bruge data til

overvågning mv.

•Manglende

tillid til validiteten

Behov ift.

forsyningsdata

•Nem

og enkel adgang til data

•Data

med en passende

periodisering (gerne på timebasis)

•Klare

afgørelser vedr. ejerskab til

data, der tydeliggør, at data

tilhører kunden og ikke

forsyningsselskabet

•Velfungerende

DataHub for vand,

varme og el, eller andre former for

nem online adgang til egne

forbrugsdata

•Adgang

til private forbrugsdata

som grundlag for målrettet

energirådgivning (helst på

husstandsniveau, alternativt og

aggregeret så lidt som muligt og

anonymiseret)

•Fritage

forbrugsdata fra kravene i

persondatalovgivningen eller

alternativ:

•Positive

bekræftelser af, hvor langt

man må gå i brugen af private

forbrugsdata i forhold til

persondataforordningen.

Barriere ift. DataHub

•Adgang

til egne forsyningsdata

opleves som kompleks og bøvlet

(NemID login på CVR nummer og

oprettelse af målere)

•Svært

at komme i dialog med

energinet.dk

•Forsinkelser

i data (opleves af

nogle, ikke alle)

•Hyppige

huller i data. Da forbruget

opgøres via en fiktiv målerstand,

kan man ikke regne sig frem til det

manglende forbrug

Behov ift. DataHub

•Forbrugsdata

baseret på reel

fremfor fiktiv målerstand

•Øget

brugervenlighed og mulighed

for dialog

•Mere

stabile data (færre huller)

•Færre

udfald og forsinkelser

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

4.2 Selvproducerede data

Kommuner og regioner producerer selv en stor del af de data, de anvender i

ejendomsdriften. Det særligt egne forbrugsdata og bygningsdata, men også

brugsdata og erfaringsdata for de forskellige bygninger.

4.2.1

Egne forbrugsdata (målere, CTS, energistyringssystemer mv.)

Flere kommuner/regioner har valgt at installere egne målere til registrering af

forbruget i bygningerne. Målerne placeres typisk på hovedmålerniveau, men

særligt i store bygninger eller bygninger med flere institutioner kan der være

behov for installering af bimålere.

Den overordnede erfaring er, at målerne kan give endog meget stor værdi, men

også at det er komplekst og omkostningstungt at installere målerne.

”Målere er en meget mere kompleks ting end man skulle tro. Det kræver

mindst fire målerpunkter pr bygning, to [målepunkter] for varme

–

flow og

volumen

– og et for el og vand” ejendomsmedarbejder, kommune

En af case-kommunerne fortæller, at de for mange år siden begyndte udrulningen

af et målerprojekt, der indbefattede installering af målere på hovedmålerniveau i

samtlige bygninger. Projektet skulle have været afsluttet inden, de skulle

påbegynde et større renoveringsprojekt, men det lykkedes ikke. I dag mangler

kommunen stadig at installere ca. 30 % af målerne. Samtidig erfarer kommunerne

og regionerne, at også driften af målerne efter installering kræver en løbende,

ressourcekrævende indsats. Skal målerne generere valide data, der kan give værdi

i dagligdagen, er der brug for løbende vedligehold og kontrol af målernes tilstand.

”Vi kan godt have problemer

med de måleapparater vi har sat op. Måske er

måleapparatet gået i stykker eller et kabel er blevet klippet over. Vi har

konstateret, at der er nogle der er nødt til at drifte dem, fordi der kan ske alt

muligt. Det kan ikke bare passe sig selv” ejendomsmedarbejder,

kommune)

Langtfra alle kommuner og regioner har et fuldstændigt overblik over deres

målere. En af case-kommunerne

står overfor at igangsætte en ”målerkortlægning”

for at få et opdateret overblik over, hvilke målere, de har, og hvad de dækker

over.

”En leverandør […} skal hjælpe os med at kortlægge målere. Mange

hovedmålere kan godt være konstrueret. Jeg troede vi havde 90, men jeg fandt

ud af, at det godt kan dække over flere, der er summeret sammen til én. Jeg

ved ikke, om det er elselskaberne eller virksomhederne [der har gjort det]. Vi

har adgang til 9 målere, og hvad det så dækker over finder vi snart ud af”

(energi- og ejendomsmedarbejder, region)

Kommunens egne målere kan registrere forbruget på en af to måder. Enten kan

de kobles på forsyningsselskabets hovedmåler, som de tapper data fra, eller de

kan registrere forbruget selv (via puls, flow mv.). I det tilfælde, hvor måleren

kobles på forsyningsselskabets måler, er det en udfordring for kommuner og

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

regioner, at de ikke ved, hvornår selskaberne skifter målere og dermed heller ikke

ved, hvornår kommunens målere mister deres signal.

CTS-systemer

CTS-anlæg anvendes til central og decentral styring af mange forskellige

driftsforhold i bygninger. CTS-anlæg indsamler data fra bygningsinstallationerne,

fx om lys, aktiviteter, elforbrug, indeklima og temperatur. Data kan dels bruges til

intelligent og fleksibel styring af energiforbruget og dels til dokumentation af

forbrugsmønstre over tid.

Enkelte kommuner/regioner er lykkedes med at få deres eksisterende CTS–

systemer til at indrapportere forbrugsdata til deres energistyringssystem. Dog har

de fleste kommuner og regioner givet udtryk for, at de har oplevet udfordringer

med at importere forbrugsdata fra deres CTS-systemer til deres centrale

energistyringssystem, hvorfor de har fravalgt den løsning.

”Så kan man gøre det, at man transformerer dataen

fra CTS til

[energistyringssystemet], og den proces er nærmest umulig. Man skal ikke

forvente at man kan lave noget på baggrund af CTS. Den oversættelse er så

svær at få ud af [fabrikanten]” ejendomsmedarbejder, region

Udfordringerne bunder i forskellige forhold. Nogle, som regionen citeret ovenfor,

oplever, at CTS-systemleverandøren ikke er interesseret i at hjælpe med

dataudvekslingen til andre systemer, hvilket hæmmer integration. Andre oplever

dog, at CTS-leverandørerne er blevet mere samarbejdsvillige og systemerne mere

integrationsparate på det seneste, givetvis i erkendelse af, at fremtidens marked

kræver en mere åben og fleksibel tilgang til data.

En udfordring, som mange kommuner og regioner oplever i forhold til at kunne

samle og bruge CTS-data i forbindelse med central (og ikke kun decentral/lokal)

overvågning og energistyring, er, at kommunens/regionens bygningerne har

mange forskellige typer, generationer og fabrikater af CTS-systemer. Dette

hæmmer integration og central brug af CTS-data fra de mange forskellige

bygninger. Regioner og de større kommuner oplever, at udbudsreglerne gør det

vanskeligt at vælge og bruge den samme CTS-leverandør i alle bygninger, da de

skal lave udbud, hver gang de skal installere et nyt eller udskifte et gammelt CTS-

anlæg. Det betyder, at det meget vel kan være forskellige leverandører, der vinder

de forskellige udbud og dermed forskellige systemer, der installeres i de forskellige

bygninger.

4.2.1.1

Barrierer og behov i forhold til data fra egne målere mv.

Samlet set viser casestudierne, at kommuner og regioner oplever en række

barrierer og har en række behov i forhold til installation af egne målere. I

punktform ser disse således ud:

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Barriere ift. egne målere

og systemer

•Det

er komplekst at etablere

målere, især i store varierede

bygningsmasser

•Det

er ressourcekrævende at

etablere, drifte og vedligeholde

målere

•Forsyningsselskaber

informerer

ikke altid om målerskift, hvilket

giver falske nul-målinger

•Installation

af mange forskellige

typer, generationer og fabrikater af

CTS-systemer hæmmer central

integration og udnyttelse af data

Behov ift. egne målere og

systemer

•Valide

og hyppigt opdaterede

forbrugsdata (helst øjeblikkelige)

•Passende

detaljeringsniveau i

aflæsninger i forhold til hoved- og

bimålere (helst på de enkelte

bygningsdele)

•Enklere,

billigere og mindre

ressourcekrævende installation og

vedligehold af målere

•Bedre

information fra

forsyningsselskaberne i forhold til

målerskift

•Åbne

og standardiserede data

•Bedre

mulighed for integration og

sammenkobling af data (fx fra

forskellige CTS-systemer)

4.2.2

Egne bygningsdata

Udover de ovennævnte forbrugsdata og kollektive bygningsdata er der mange af

case-kommuner og case-regionerne, der bruger supplerende data i deres indsats

for at energieffektivisere bygningsmassen. Det drejer sig fx om data i de

forskellige former for Facility Management systemer (FM-systemer), som mange

kommuner og regioner anvender. Et eksempel er brug af rengøringskort i de

kommuner, hvor ejendomsafdelingen også står for driftsopgaver.

Et andet eksempel er indhentning af eksterne data gennem målrettede analyser.

Det kan fx være i form af efterslæbsanalyser over renoveringsbehovet for den

samlede bygningsmasse, målerkortlægninger for at danne overblik over

eksisterende forbrugsmålere, samt forskellige former for energi- og

renoveringsanalyser af specifikke ejendomme.

Der er stor varians i kommunerne og regionernes erfaringer på dette område, og

der er derfor ikke udarbejdet en liste over specifikke barrierer eller behov for

området.

4.2.3

Brugsdata

Bygningsmassen i kommuner og regioner er som nævnt dynamisk og under stadig

forandring. Ændringer i adfærd og anvendelse betyder også ændringer i

energiforbrug, ligesom realiseringen af de beregnede effekter af en given

energieffektiviseringsindsats i høj grad afhænger af brugeradfærden i

bygningerne. Flere case-kommuner og case-regioner oplever, at de har et uopfyldt

behov for adfærdsdata, der ville gøre det muligt for ejendomsdriften at tage højde

for, påvirke og tilpasse energisystemet til brugernes adfærd. Herunder beskrives i

flere detaljer de erfaringer, udfordringer og behov, som kommuner og regioner

oplever i forhold til adfærdsdata.

Mange kommuner/regioner efterlyser ’produktionstal’ eller andre former for data,

der kan sige noget om aktivitetsgraden og belastningsgraden i de forskellige

bygninger. Flere steder arbejdes der målrettet på at sammenlægge institutioner

og aktiviteter for at opnå øget kapacitetsudnyttelse, hvilket alt andet lige medfører

et stigende energiforbrug pr. kvadratmeter, fordi hver kvadratmeter bruges af

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

flere, i et længere tidsrum eller på andre måder udnyttes mere effektivt. Hvis ikke

disse ændringer afspejler sig i produktions- eller brugsdata, der kan bruges til at

korrigeres for den ændrede anvendelse af bygningerne, vil det ofte se ud, som om

bygningerne er blevet mindre energieffektive, på trods af at driften faktisk er

blevet mere effektiv.

Men både kommuner og regioner oplever, at de ønskede produktionsdata er svære

at skaffe, fordi de er komplicerede og ressourcekrævende at producere.

”Man kommer også ind til scanninger om aftenen og i weekenden.

Produktionstiden er udvidet. Antallet af sengedage er nedadgående. Så

energiforbruget skal holdes op mod, at du producerer raske mennesker. Det

vil vi måle på, men det er svært” ejendomsmedarbejder, region

”Hvor mange, der bruger bygningen, er noget helt andet. De data har vi ikke,

men det kunne give rigtig meget mening fx på kontorbygninger eller kultur

og fritidstilbud. Vi diskuterer det en del, men de tal er næsten umulige at få

fat i” kommune

Der er flere udfordringer knyttet til at producere brugbare produktions- og

brugsdata. På sundhedsområdet har man tidligere opgjort på antal sengedata,

men da patienter sendes hurtigere hjem end tidligere, oplever

interviewpersonerne, at den opgørelsesmetode ikke længere giver et retvisende

billede. Alternativt kan man kigge på antal behandlede patienter, men det

beskrives også som problematisk, da forskellige typer af patienter har meget

forskellige energiforbrug (en brækket arm kræver færre ressourcer end en

kræftbehandling).

”Vi savner de tal. Vi kan nå omkring vores produktivitet og patienter, der

kommer igennem. Men ikke hvilket energiaftryk der er for hver enkelt patient.

Der er forskellige energiaftryk. Vi har forsøgt, men det er en af de ting vi har

arbejdet med de sidste par år. At måle energiforbruget op mod noget der er

meningsgivende. Det er mere meningsgivende at måle det op mod hvilken

slags patienter, det er. Nogle skal have en mere energitung behandling”

(ejendomsmedarbejder, region)

Et andet sted, hvor flere kommuner og regioner savner data på brug og adfærd, er

i relation til ESCO-projekter. Flere har oplevet, at i de tilfælde, hvor den

garanterede energibesparelse ikke er blevet indfriet, så har ESCO-leverandøren

forsøgt at fralægge sig sit ansvar med henvisning til, at de manglende besparelser

skyldes ændringer i brugeradfærden. I de tilfælde ville brugsdata kunne medvirke

til at afgøre, hvorvidt dette er tilfældet eller ej.

4.2.3.1

Barrierer og behov i forhold til brugsdata

Casestudierne viser, at kommuner og regioner efterspørger forskellige former for

produktions- og brugsdata over deres bygninger. Det vil dels give mulighed for at

forstå udviklingen i energiforbruget bedre, dels udvikle mere præcise nøgletal og

dels have et bedre grundlag at udpege energieffektiviserende indsatser på. De

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

barrierer og behov, som casestudierne har afdækket i forhold til produktions- og

brugsdata, ser i punktform ud som følger:

Barriere ift.

produktions- og

brugsdata

•Data

findes ikke

•Der er ikke tradition for at ’måle’

på brugs- og udnyttelsesgrader af

bygninger

•Data

kan være vanskeligt og

ressourcekrævende producere

Behov ift. produktions- og

brugsdatab

•Enkle

metoder til opgørelse af

produktionsdata (fx antal

behandlede patienter, antal

brugere eller aktive åbningstider på

en given adresse)

•Tilgængelige

produktionstal, ville

gøre det muligt at korrigere

forbruget i forhold til adfærds- og

brugsmønstre

•Grundlag

for valid sammenligning

af forbrug fra år til år

4.2.4

Erfaringsdata

Som det er blevet nævnt flere steder i rapporten, viser casestudierne, at den form

for ’hårde data’, der opgøres i tal og forsøger at beskrive bygningsmassens stand,

performance mv. via objektive indikatorer i praksis, ofte kun udgør en begrænset

del af grundlaget for udvælgelsen, prioriteringen og udformningen af kommuners

og regioners energieffektiviserende indsatser. I praksis har lokale, politiske

prioriteringer, med hensyn til brugernes behov og driftsmedarbejdernes erfaringer

og vurderinger, ofte større betydning end stringente analyser af mere objektive

bygnings- og energidata. Lokalt kendskab til bygninger, tekniske installationer og

brugernes adfærd har stor betydning for driften.

Adspurgt om, hvilken rolle data spiller i forbindelse med udpegningen og

prioriteringen af indsatser,

fortæller flere ejendomsmedarbejdere, at ”de jo kender

bygningerne”, og derfor godt ved, hvad der er behov for at lave. I den forbindelse

giver flere udtryk for, at deres primære fokus er på nødvendige vedligeholdelses-

og renoveringsopgaver, og disse typisk kan identificeres ud fra visuelle

besigtigelser.

”Jeg kommer i bygningerne rigtigt meget […] Jeg kender hvert evigt eneste

hjørne. Regner det ind og strømmen går så ved jeg, hvor skoen trykker. Går

man i dem til daglig, det har jeg gjort i 18 år i mange af dem [så ved man

det]” ejendomsmedarbejder, kommune

Generelt gives der udtryk for en oplevelse af, at data kan fungere som et vigtigt

supplerende fundament for arbejdet med energieffektiviserende indsatser, men at

data ikke kan erstatte den erfaring og knowhow, der opbygges via lokalt kendskab

til bygningernes historik, brug og drift.

”Det bør være målinger, der er grundlag [for prioriteringer],

men det er bare

ikke sådan, det er […] Der kommer altså nogle andre behov og dagsordener

[på bordet], når renoveringerne skal besluttes i virkeligheden […] Pointen er,

at man kan bruge data til at beregne energibesparelser. Men man er nødt til

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

specifikt

at vide noget om bygningens brug” ejendomsmedarbejder,

kommune)

Ligeledes har energi- og driftsmedarbejdere flere gange undervejs i casestudierne

på forskellige måder pointeret, at data ikke kan forstås løsrevet fra den

driftsmæssige kontekst, de produceres i og afspejler. Vil man forstå et

usædvanligt udsving i forbrugsmønstret, skal man kende historikken for den

enkelte bygning.

”Der følger en historie med [data]. Du skal have fortalt om vandskaden,

beboeren der brændte bygningen ned

–

historien skal med. Det er utroligt

vigtigt” energi-

og ejendomsmedarbejder, region)

Diskussionen af forholdet mellem objektive data og erfaringsdata handler dels om,

hvad forskellige typer af data kan og ikke kan bruges til i praksis. Men den handler

om de forskellige interesser, der kan være på spil i relationen mellem de

decentrale og den centrale ejendomsadministration i kommunen/regionen.

Casestudierne indikerer, at der kan være stor værdi forbundet med at skabe

rammer, der gør det muligt at basere indsatsen for energieffektiviseringer på en

afbalanceret kombination af erfaringsnære data/viden om de lokale forhold og

analyser af de objektive bygnings- og energidata, der er tilgængelige.

4.3 Registerdata

Kommuner og regioner har adgang til en række registerdata og offentligt

tilgængelige data, der kan indgå som grundlag for at energieffektivisere

ejendomsdriften. BBR og energimærkningsdata udgør de vigtigste af disse, men

også standard nøgletal og sammenlignelige benchmark udgør en form for

registerdata, der kan bruges til energieffektiviseringer.

4.3.1

BBR-data

Flere interviewpersoner påpeger, at BBR er en unik og potentielt værdifuld

datakilde, der giver muligheder for at tilgå og bruge ejendomsdata, som ikke

findes tilsvarende i andre lande.

”Man kan komme langt med de data, vi

allerede har. Vi ved, at der er fejl i

BBR, men vi bruger det alligevel. Arbejder med pligten til at vedligeholde

BBR. […]. Vi har en ret unik chance på samfundsniveau ved at bruge disse

data” klimamedarbejder, kommune

Dog viser casestudierne samtidig, at kommuner og regioner kun i yderst

begrænset omfang bruger BBR i arbejdet med at energieffektivisere deres

bygninger. Det tyder på, at den manglende brug af BBR primært skyldes, at

kommunerne på grund af kendskab til

–

og historier om

–

fejl i data har lav tillid til

datakvaliteten.

”Man skal ikke kigge dybt i BBR før man finder ud af, at noget af dataen er

år gamle” ejendomsmedarbejder, region

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

”BBR er ikke opdateret nok eller måske ikke korrekt opdateret”

(klimamedarbejder, kommune)

Tilliden til BBR-data svækkes yderligere af, at registreret lider af et dårligt

omdømme. Flere interviewpersoner anser pr. definition BBR-data for at være

upålidelige, uden at dette bundede i konkret viden eller nærmere kendskab til den

faktuelle datakvalitet. Dette tyder på, at der er behov for at informere mere om

den faktiske datakvalitet, ligesom der er behov for at give brugerne af BBR-data

bedre mulighed for at vurdere datakvaliteten. Det kan fx ske ved at gøre

metadata, der viser, hvad data bygger på, lettilgængelige.

Flere fortæller, at deres motivation for at bruge BBR-data er lille, da det er mere

oplagt at bruge deres egne lister, Excel-filer eller FM-system

til at finde

bygningsdata. Det er de redskaber, de bruger til daglig, og de ved, at disse

redskaber rummer opdaterede data.

”Det er vel en omvej at få den data gennem BBR […] Der er ikke noget

[data], der er nyere gennem BBR” ejendomsmedarbejder, region

Casestudierne viser, at der flere steder er uklarhed om, hvem der har ansvar for

at holde BBR-data opdaterede. Det tyder på, at opdateringen af BBR-data for

kommunale og regionale bygninger ofte ikke prioriteres højt.

”BBR ligger ikke hos os, det ligger i planafdelingen

i miljøafdelingen i

kommunen. Jeg kan ikke se, at det har nogen værdi for mig. Data falder rigtig

hurtigt imellem to stole” ejendomsmedarbejder, kommune

”Vi har stillet spørgsmål til Energistyrelsen om, hvem der har ansvar for at

opdatere den BBR-data. Ansvaret ligger reelt hos den enkelte husejer.

Ansvaret burde ligge hos professionelle folk. Der skal være større sikkerhed

for de data” klima-

og energimedarbejder, kommune)

Casestudierne vidner desuden om, at mange ikke kender alle de typer data, der

rent faktisk er tilgængelige via registeret, hvilket også kan være en del af

forklaringen på den lave anvendelse af BBR. Meget få af de kommunale og

regionale medarbejdere, der er blevet interviewet, vidste, at forbrugsdata (i det

omfang forsyningsselskaberne overholder deres indberetningspligt) også fremgår

af BBR.

”Når man snakker energidata, er der aldrig nogen, der nævner BBR som en

kilde til forbrugsdata” energi-

og ejendomsmedarbejder, region)

Mange kommuner og regioner ved af erfaring, at deres egne bygningsdata i BBR

langtfra er opdaterede eller fejlfri. Blandt andet derfor forventer de heller ikke, at

data for private bygninger er korrekte.

Facility Management (FM) systemer bruges til struktureret styring af drifts- og

vedligeholdelsesopgaver i ejendomsporteføljer. Der findes en række forskellige systemer på

markedet.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Vi tager det data, der ligger i BBR som værende opdaterede. Det er måske lidt

for optimistisk. […] Jeg er

ikke sikker på, at alle folk [indberetter ændringer].

Men det er det mest pålidelige datagrundlag, vi har i dette land, når vi

snakker boliger” klima-

og energimedarbejder, kommune)

Flere oplever de fejlagtige eller uopdaterede BBR-data som et problem, blandt

andet fordi valide BBR-data er en afgørende forudsætning for at kunne beregne

præcise nøgletal samt valide beregninger forud for energirenoveringer.

Og [forsyningsselskabet] forsøger at kvalitetssikre dét, der står i BBR med

måleren. Måleren og varmecentralen skal kobles med km2. Der skal være en

præcis kobling, og det er en udfordring. […] Dét er basis, for ellers kan vi

ikke sige om ejendommen er grøn, gul eller rød. Det er den måde, vi vil

benchmarke på” klima-

og energimedarbejder, kommune)

Flere kommuner og regioner ser behov for at skabe den fornødne motivation til, at

bygningsejere opdaterer deres BBR-data.

”Vi skal finde en måde, hvor BBR-data

skal være mere opdateret, for det er

grundlaget for vores analyser” kommune

Ud fra erfaringer med, at det er meget vanskeligt at motivere private boligejere til

at opdatere BBR-oplysninger, foreslår en af case-kommuner, at professionelle

aktører (som håndværkere eller energirådgivere) burde have pligt til at indberette

opdateringer til BBR for private boligejere.

4.3.1.1

Barrierer og behov i forhold til BBR

Samlet set viser casestudierne, at der er lav tillid til validiteten af BBR-data, og at

BBRs negative omdømme hæmmer brugen af de data, som registret indeholder. I

punktform ser de barrierer og behov i forhold til BBR, der er blevet afdækket i

forbindelse med casestudierne, således ud:

Barriere ift. BBR

•Kendskab

til fejlagtige og

uopdaterede data (gælder både

private og offentlige bygninger) har

givet lav tillid til datavaliditet

•Manglende

kendskab til de

datatyper BBR indeholder

•Private

forbrugsdata er ikke

tilgængelige

•Manglende

motivation for

opdatering af egne BBR data

Behov ift. BBR

•Opdaterede

og valide data, som

grundlag for øget tillid til data

•Adgang

til metadata, der gør det

muligt at vurdere kvaliteten og

validiteten af data. Dette kan

mindske manglende tillid til data.

•Øget

kendskab til og information

om BBR-data og den reelle kvalitet

af disse

•Indsats

for at motivere offentlige

og private bygningsejere til at

opdatere BBR

•Giv

håndværkere og myndigheder

pligt til at opdatere BBR for private

bygningsejere, når de støder på fejl

•Gør

private forbrugsdata for vand,

varme og el offentligt tilgængelige

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

4.3.2

Energimærkningsdata

Samlet set viser casestudierne, at der kun er lille tilfredshed med kvaliteten og

værdien af de nuværende energimærker. Kommuner og regioner fortæller, at

energimærkningsrapporterne kun bruges i meget begrænset omfang i forbindelse

med deres drift og energieffektivisering af bygningsmassen.

Et genkommende kritikpunkt af energimærkningsrapporterne er, at de er for

overordnede og generelle i deres bygningsbeskrivelser og beregninger til at kunne

danne afsæt for konkrete handlinger.

”Data for energimærker er så generelt, så generelt. Skal der ske en handling,

er vi nødt til at være meget mere konkrete, altså gennemgå boligen fra A til Z

og komme med forslag

til energiforbedringer” ejendomsmedarbejder,

kommune)

”Vi bruger ingenting fra energimærkninger. […] Udfordringen er, at

beregningerne ikke er særligt hensigtsmæssige. De er ikke detaljerede nok, og

der er meget energiforbrug, de ikke tager med. Vi tager fx også al belysning

og hårde hvidevarer med […] Hvis du virkelig skal bruge det, så skal de være

meget mere detaljeret end energimærkningen” ejendomsmedarbejder,

kommune)

Et andet kritikpunkt handler om kvaliteten af energimærkningskonsulenternes

arbejde, der beskrives som svingende. Enkelte kommuner og regioner fortæller, at

de i forbindelse med energirenoveringsprojekter har opdaget, at der stort set ikke

var noget sammenfald mellem de tiltag, der på baggrund af grundige screeninger

blev gennemført, og de tiltag, energimærkningsrapporterne anbefalede.

Flere fortæller, at energimærkerne ”lever deres eget liv”. Det skyldes dels, at der

ikke er stor tiltro til værdien af rapporterne, men også at de ofte overdrages og

opbevares som separate filer i pdf-form, det vil sige

som ”dumme data”, der ikke

umiddelbart integreres med kommunernes og regionernes øvrige drifts- eller FM-

systemer. Skal energimærkningsdata give værdi, skal rapporterne, inklusive alle

baggrundsberegninger, overleveres i et lettilgængeligt digitalt format.

Samlet set vurderer mange, at de ville kunne få mere værdi og opnå større

energibesparelser ved at bruge midler på andre tiltag end energimærker og føler

ikke, at værdien af energimærkningsrapporternes indhold står mål med udgiften.

”Hvis jeg skulle lave en businesscase på energimærkningen, ville jeg få et

problem” ejendomsmedarbejder, kommune

Enkelte kommuner har bevidst valgt ikke opdatere udløbne energimærker, da de

står overfor at renovere større dele af bygningsmassen. De vurderer, at det vil

være uansvarligt og spild af penge at få udarbejdet energimærker for bygninger,

der inden for en årrække alligevel vil blive gennemgribende renovereret.

Flere kommuner og regioner har valgt at få udarbejdet mere detaljerede

energimærker eller andre former for mere dybdegående energikortlægninger af

udvalgte bygninger, hvor der blandt andet fokuseres på det totale, faktiske

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

energiforbrug i bygningerne. Disse kommuner og regioner fortæller, at den større

detaljeringsgrad giver værdi, selvom den koster mere. Ved at skræddersy

rapporternes fokus og dataindhold, så det passer præcist til deres vidensbehov, får

de et solidt og detaljeret grundlag for udarbejdelsen af konkrete

energieffektiviseringstiltag, hvilket, de ikke oplever, er tilfældet med de

konventionelle energimærker. På den baggrund udtrykkes et ønske om en mere

fleksibel energimærkningsordning, der fx giver mulighed for at gå i dybden med

udvalgte bygninger og udelade andre.

Et punkt, hvor det nævnes, at energimærkerne skaber værdi, er, at de er med til

at synliggøre behovet for fortsat politisk prioritering af midler til

energieffektivisering af bygningsmassen. Her kan mærkerne have værdi som

politisk løftestang for at sikre midler til området.

”Rent politisk kan jeg smide et papir på bordet, der siger ”vi har stadig brug

for energirenoveringer i kommunen” […] Energimærkerne er mest for at vise

politikerne, at der er stadig er behov.” ejendomsmedarbejder, kommune

Flere har kendskab til det igangværende arbejde med justering af reglerne for

energimærkning af offentlige bygninger. De udtrykker forhåbning om, at dette

arbejde vil resultere i energimærkningsrapporterne, der er bedre tilpasset deres

arbejdsvirkelighed.

4.3.2.1

Barrierer og behov i forhold til energimærker

Samlet set tegner der sig en række barrierer, der hæmmer brugen af data fra

energimærkerne i kommuner og regioners arbejde med energieffektiviseringer,

samt en række behov, der kunne øge værdien af mærket. I punktform ser

barrierer og behov således ud:

Barriere ift. energimærker

•Manglende

detaljeringsgrad og for

overordnede beregninger

•Fejl

og svingende kvalitet i

udpegningen af

energibesparelsestiltag

•Beregningerne

baseres på beregnet

fremfor faktisk forbrug

•Beregningerne

tager ikke højde for

alt energiforbrug (fx procesenergi)

•Energimærkerne

overdrages ofte

som “dumme data”, dvs. i pdf-

format

Behov ift. energimærker

•Højere

detaljeringsgrad og kvalitet

•Faktisk

forbrug som supplement til

beregnet forbrug

•Inkludering

af alt energiforbrug i

bygningerne

•Mulighed

for at kunne vælge at gå i

dybden med udvalgte mærkninger

og udelade andre

•Krav

om at rådgiverne skal

overdrage energimærkerne i

digitalt format samt med samtlige

med baggrunds- og

beregningsdata.

4.3.3

Nøgletal og benchmarking

Casestudierne viser, at mange af case-kommuner og -regioner opfatter nøgletal

som et potentielt værdifuldt redskab i forbindelse med energieffektivisering af

ejendomsdriften

–

vel at mærke såfremt nøgletallene har den rette

præcisionsgrad. Mange anvender nøgletal i ejendomsdriften, men det varierer

betragteligt, hvor systematisk nøgletallene anvendes, og hvilke der anvendes.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Flere giver udtryk for, at især de decentrale ejendomsmedarbejdere ofte har et

ambivalent forhold til nøgletal. Nøgletal kan bruges på mange forskellige måder,

herunder danne grundlag for intern og ekstern sammenligning, benchmarking og

performancemåling. Af samme grund betragter flere nøgletal som midler til øget

ekstern kontrol og kritik fremfor som midler til løbende monitorering og optimering

af driften. Dette peger på, at det i arbejdet med nøgletal er af afgørende

betydning at kommunikere klart om formålet med og værdien af bruge nøgletal

som styrings- og optimeringsværktøj.

Flere oplever, at de tilgængelige, nationale standardnøgletal for energiforbrug i

forskellige bygningstyper

er for overordnede og generelle til at være brugbare i

praksis. De påpeger, at der er meget stor forskel på bygningers kvalitet, stand og

værdi fra kommune til kommune, fx på grund af forskelle i opførelsesår,

anvendelsesgrader, beliggenhed mv. Flere giver desuden udtryk for, at

benchmarking-analyser, der er for generaliserede og ikke tager højde for de lokale

forudsætninger, virker demotiverende for driftsmedarbejderne og kan være

politisk problematiske.

”[Interviewer: Bruger I nøgletal til sammenligning på tværs kommuner og

regioner?] Det er vi lidt gået bort fra. Hvis man har en bygning fra 1970 vil

den aldrig kunne blive lige så god som en

bygning […] Benchmark ville

ikke kunne holde. Det er for svært at kommunikere. Der vil politikerne have

forskellige prioriteringer ” ejendomsmedarbejder, region

De bedste erfaringer stammer fra de kommuner og regioner, der producerer,

deres egne nøgletal. Nøgletal, der er produceret til formålet, kan fx danne

grundlag for sammenligning af egne bygningers energimæssige performance med

henblik på at finde lækager eller optimeringsmuligheder. Eller til at lave præcise

businesscases for energirenoveringer.

”Hvis jeg har to bygninger, der er ens alder,

byggeskærm) kan jeg

sammenligne de to bygninger. Så kan jeg danne nøgletal! Og så kan man gå

ud med et termokamera og se hvor der er lækager osv.”

ejendomsansvarlig)

”Vi beregner bygningernes nøgletal. Og vi sidder så og sammenligner med

vores egne bygninger fordi vi har så mange. Vi har lavet erfaringsnøgletal. Vi

har efterhånden fået bygget en database op med data på, hvor meget vi plejer

at spare på fx isolering af vægge [osv.]” ansvarlig for ejendomsrenoveringer,

kommune)

For at kunne udarbejde valide nøgletal, er der brug for præcise opgørelser over

det faktiske energiforbrug i bygningen samt præcise stamdata for bygningen

(areal, varmekilde, mv.). Valide nøgletal bygger således på andre former for data,

fx stamdata fra BBR eller forbrugsdata fra forsyningsselskaberne. Som nævnt

Fx fra Energistyrelsen eller SBI. Se Energistyrelsen 2016, bilag A og B og

https://sbi.dk/it-

vaerktoejer/Pages/Groent-regnskab-for-boliger.aspx#s=n%C3%B8gletal

https://sbi.dk/it-

vaerktoejer/Pages/Groent-regnskab-for-skoler.aspx

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

oplever flere kommuner og regioner problemer med kvaliteten af deres BBR-data

samt problemer med at få præcise forbrugsdata for de enkelte bygninger. Dette

hæmmer følgelig deres mulighed for at beregne og anvende nøgletal.

Flere af de kommuner og regioner, der er godt i gang med at anvende nøgletal,

udtrykker ønske om at kunne korriggere deres nøgletal for ændringer i

anvendelsesformer, brugeradfærd og udnyttelsesgrad. Som nævnt arbejder

kommuner og regioner løbende med at arealoptimere og øge

kapacitetsudnyttelsen i deres bygninger, og dette vil

–

upåagtet at der

gennemføres betydelige energieffektiviseringer

–

ofte give sig udtryk i øget

forbrug af vand, varme og el i bygningen som helhed. Dermed vil man

–

hvis ikke

der korrigeres for ændringer i brugsintensitet

–

kunne se en stigning i nøgletal for

energiforbrug pr. kvadratmeter på trods af, at der måtte være gennemført

betydelige energibesparelser.

”I forhold til energiforbruget har man før målt det pr. kvadratmeter. Men det

har vi prøvet at gøre op med. Vi optimerer på kvadratmeterne, så vi

effektiviserer. Vi har færre kvadratmeter men flere patienter der går i gennem

over tid” ejendomsmedarbejder, region

Som det beskrives nærmere i afsnit

‎

.2.3 (side 23) efterlyser mange derfor

’produktionsdata’ eller ’brugsdata’ for de enkelte bygninger.

Det kan fx være i

form af registrering af antal elever, antal behandlede patienter, antal

medarbejdere i administrationsbygningen, antal fritidsbrugere mv. Dette vil gøre

det muligt at korrigere nøgletallene for ændringer i brugsmønstre og dermed give

et mere reelt billede af bygningernes energimæssige performance.

4.3.3.1

Barrierer og behov i forhold til nøgletal og benchmarking

Samlet set viser casestudierne, at nøgletal bruges i et vist omfang, og det opleves

at have et godt potentiale for at understøtte energieffektiviseringer, såfremt

nøgletallene er detaljerede nok til at kunne tage højde for lokale forhold og

forudsætninger. De barrierer og behov, som casestudierne har afdækket i forhold

til brug af nøgletal er oplistet herunder i punktform.

Barriere ift. nøgletal

•Bygninger,

kommuner og regioner

er for forskellige til at det er

meningsfuld at sammenligne på

tværs

•De

tilgængelige nøgletal er

generelle til at give mening lokalt

•Uopdaterede

BBR-data eller

manglende forbrugsdata er en

barrierer for udarbejdelse af valide

nøgletal for bygninger

•Mangel

på produktionsdata, gør det

umuligt at korrigere nøgletallene

for ændringer i brugsmønstre og

brugsintensitet

•Modvilje

mod nøgletal pga.

bekymring for at benchmarking vil

medføre øget ekstern kontrol og

kritik

Behov ift. nøgletal

•Inspiration

til udvikling og brug af

egne nøgletal

•Mere

differentierede og mere

opdaterede standardnøgletal

•Opdaterede

BBR-data

•Let

adgang til præcise forbrugsdata

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

4.4 Opsamling

Fælles for kommuner og regioner gælder, at de har behov for præcise, detaljerede

og hyppigt opdaterede forbrugsdata og bygningsdata. De har behov for et fælles

datasprog, så data er tilgængelige i et åbent, standardiseret format, ligesom de

har brug for let adgang til data. Men casestudierne viser, at mange kommuner og

regioner oplever udfordringer med at producere og hjemtage data i en

tilfredsstillende kvalitet med en passende periodisering og hastighed.

Figur 6 herunder opsummerer de primære barrierer, der hæmmer udnyttelsen af

data til energieffektivisering inden for hver datakategori samt de tværgående

barrierer, der hæmmer udnyttelsen af data.

FORSYNINGSDATA

- Vanskeligt dataadgang

- Utilstrækkelig datakvalitet

(detaljering, hyppighed…)

- Manglende adgang til

private forbrugsdata

SELVPRODUCEREDE

DATA

- Manglende målere

- Manglende koordinering

ved målerskift

- Uopdaterede bygningsdata

- Dårlig integration af CTS-

data

- Manglende brugsdata

REGISTERDATA

BBR

- Lav tillid til data

- Lavt kendskab til data

- Lav motivation for

opdatering

EMO

- Lav tillid til data

- Manglende detaljering

TVÆRGÅENDE

Organisering understøtter ikke udnyttelse af data

Manglende fokus på data

Manglende kompetencer

Uklarhed om persondatalovgivningen

Figur 6: Primære barrierer for udnyttelse af data

Tilsammen fordyrer og besværliggør disse barrierer udnyttelsen af data. Det

betyder, at data kun betragtes som relevante og investeringen værd i det omfang,

de umiddelbart kan omsættes til konkrete besparelser.

Undersøgelsen viser dog samtidigt, at når kommuner og regioner overkommer de

indledende barrierer og begynder at udnytte data, så øges datakvaliteten og

tilliden til data gradvist. I bedste fald igangsættes en selvforstærkende proces, der

motiverer til øget udnyttelse af både eksisterende og nye data og dermed øger

værdien af data.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

5 Energieffektivisering. Indsatser og

databehov

Casestudierne viser, at kommuner og regioner overordnet set søger at realisere

energibesparelser i bygningsmassen gennem fire forskellige typer af

energieffektiviserende indsatser. Som illustreret i Figur 7 tæller disse

arealoptimering, driftsoptimering, energirenovering

kampagner.

Figur 7: Fire typer af energieffektiverende indsatser i kommuner og regioner

Til hver af indsatstyperne knytter der sig, jf. Tabel 3, en række potentielle

databehov og muligheder for øget udnyttelse af data. På de følgende sider

beskrives disse i nærmere detaljer, ligesom der præsenteres en række cases med

gode eksempler på brug af data i forbindelse med de forskellige typer af indsatser.

DATAUDNYTTELSE

AREALOPTIMERING

Screening og

beslutningsgrundlag

DATATYPE OG DATABEHOV

Brugsdata

Brugsintensitet og

–mønstre

for bygninger

Bygningsdata

Samlet opdateret overblik over bygningsmassen

Bygningsdata

Præcist kendskab til enkelte bygninger

Forbrugsdata

Præcise, detaljerede forbrugsdata

Nøgletal

Præcise bygnings- og forbrugsdata

DATAKILDE

Egne data

Egne bygningslister,

BBR, EMO, CTS-data

Egne bygningslister,

BBR, EMO, CTS-data

Forsyninger, DataHub

og egne målere

Standardnøgletal og

egne nøgletal

Egne data

Driftsmedarbejdere

Egne bygningslister,

BBR, EMO, CTS-data

Forsyningsselskaber

og egne målere

Nationale, standard-

nøgletal samt egne

Driftsmedarbejdere

BBR

BBR, forsynings-

selskaber

DRIFTSOPTIMERING

Overvågning,

optimering samt

evaluering af drift

Brugsdata

Brugsintensitet og

–mønstre

for bygninger

Erfaringsdata

Personligt kendskab til bygninger

Bygningsdata

Samlet, opdateret overblik over bygningsmassen

ENERGIRENOVERING Forbrugsdata

Præcise, årlige forbrugstal

Screening,

budgettering og

Nøgletal

evaluering

Præcise bygnings-/forbrugsdata

Erfaringsdata

Personligt kendskab til bygninger

KAMPAGNER

Målretning og

evaluering

Private bygningsdata

Præcise, opdaterede data for private bygninger

Private forbrugsdata

Data på så lav aggregeringsniveau som muligt

Tabel 3: Potentielt databehov ved forskellige typer af energieffektiviserende indsatser

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

5.1 Arealoptimering

Ifølge de interviewede medarbejdere i kommuner og regioner, knytter det største

potentiale for energieffektivisering sig til arealoptimering. Gennem øget

kapacitetsudnyttelse og reduktion af den eksisterende bygningsmasse kan der

opnås betragtelige energibesparelser. Derfor arbejder de fleste af de interviewede

kommuner/regioner mere eller mindre strategisk med arealoptimering som en vej

til bedre udnyttelse af eller direkte reduktion af bygningsmassen.

Der arealoptimeres typisk gennem sammenlægning af aktiviteter og institutioner,

udvidelse af åbningstider og intensivering af brugen af enkelte bygninger. Det sker

fx ved, at skolerne danner rammer om kultur- og fritidsaktiviteter uden for

skoletiden eller ved, at der opereres i et udvidet tidsrum på hospitalerne, så der

kan behandles flere patienter pr. dag end tidligere.

Sammenlægningen af aktiviteter og institutioner spiller godt sammen med den

centralisering af ejendomsdriften der, som beskrevet i afsnit

‎

.3 (side 12), pågår i

flere kommuner/regioner.

5.1.1

Databehov ifm. arealoptimering

Arealoptimering involverer politiske forhandlinger og beslutninger om lukninger og

nedlægninger af foreningsfaciliteter, skoler, sygehuse med videre, dvs. forhold

som de interviewede ejendoms- og energimedarbejdere kun indirekte er i berøring

med. Undersøgelsen giver derfor kun et begrænset indblik i, hvilke former for data

–

om nogen

–

der i praksis danner grundlag for beslutninger om arealoptimering.

Samtidigt kan sammenlægningerne også skabe nye databehov, fx hvad angår

detaljeringsniveauet for opgørelsen af energidata. Når forskellige institutioner og

aktiviteter sammenlægges og bruger de samme bygninger eller lokaler, kan der

opstå behov for at kunne opgøre og fordele forbrugsregninger mere detaljeret, så

hver brugergruppe kun betaler for deres egen andel af vand-, varme- og

elforbrug.

Gode opgørelser over brugsintensitet og brugsmønstre i de kommunale/regionale

bygninger samt et samlet overblik over bygningernes stand og fremtidige

renoveringsbehov, ville udgøre et værdifuldt grundlag i forbindelse med

beslutninger om arealoptimering og lignende ejendomsstrategiske valg.

5.2 Driftsoptimering

Kommuner og regioner ved, at der kan høstes betydeligt besparelser på

driftsoptimering. Finjustering af varme- og ventilationsanlæg, intelligent styring af

bygninger, løbende forbrugsovervågning og etablering af arbejdsgange, der sikrer,

at lækager og andre former for utilsigtet forbrug hurtigt opdages og stoppes, er

alle tiltag med store energibesparelsespotentialer. Fælles for disse tiltag er, at de

forudsætter detailovervågning af vand-, varme- og elforbruget

–

og jo hyppigere

og mere finmaskede data, jo bedre.

Kommunernes Landsforening

søger med projektet ’Kloge

Kommunale Kvadratmeter’

understøtte strategisk ejendomsadministration i kommunerne, hvor blandt andet

arealoptimering udgør et central greb. Se

www.kkm2.dk.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

”

Data er alfa og omega [for driften]. Du skal ikke kunne stille tvivl om det.

Det skal passe” ejendomsmedarbejder, kommune

Mange af de interviewede drifts- og energimedarbejdere påpeger, at overvågning

af vand-, varme- og elforbrug er det område, hvor de får allermest ud af data.

Automatisk overvågning af forbruget og opsætning af alarmer, der sender mails og

sms’er, når der registreres afvigelser fra de normale forbrugsmønstre,

giver

konkrete besparelser og øget tryghed i driften. Det gør det muligt at opdage og

udbedre små og store lækager

–

fra brud på fjernvarmerør til toiletter, der løber

–

som ellers kunne have fortsat i månedsvis.

”Vi ville kunne spare meget mere på sikker drift. At der ikke står

og siver

fjernvarme direkte ud af en bygning i en hel weekend. De penge, der kan

spares her er meget større, end det vi kan spare på el. Fra et driftsmæssigt

synspunkt ville det give rigtig meget at få automatiseret målingerne [som

grundlag for overvågning]”

ejendomsmedarbejder, kommune

Overvågningen kan foregå på bygningsniveau, hvor den enkelte driftsmedarbejder

kan holde øje med forbruget i bygningen enten manuelt via periodiske (daglige,

ugentlige eller månedlige) måleraflæsninger eller via fjernaflæste målinger (evt.

koblet op med CTS-systemer). Eller overvågningen kan foregå via et tværgående

energistyringssystem, der via fjernaflæste målinger kan overvåge forbruget i den

samlede bygningsmasse. I mange af de kommuner og regioner, der indgår i

casestudierne, er manuelle forbrugsaflæsninger afløst af fjernaflæste målinger.

Men der er fortsat stor variation i, hvor systematisk, hvor ofte og hvor nøje de

aflæste energiforbrugsdata overvåges.

5.2.1

Energistyring

En del af de kommuner og regioner, der i casestudierne, har implementeret

tværgående energistyring af hele eller store dele af bygningsmassen

–

og flere er

på vej. Til energistyringen bruges forskellige systemer, der giver mulighed for at

overvåge forbruget og kontrollere driften af enkelte bygninger fra centralt hold.

Flere brugte blot systemerne som envejs-systemer til opsamling af

energiforbrugsdata, mens enkelte brugte dem til central detailstyring og kontrol af

forbrug, indeklima mv. i bygningerne. Flere kommuner befandt sig i en

overgangsfase, hvor de var ved at finde ud af, hvad systemerne kan, og hvordan

de ville bruge dem.

Forsyningsselskaber og it-virksomheder tilbyder forskellige energistyringsløsninger. En

række af case-kommunerne anvendte SE Energi & Klimas

EnergyKey,

OK’s

MinEnergi,

Vitanis

Omega EMS

samt Hofors

ForsynOmeter.

https://www.se.dk/se-energi-og-klima/erhverv/raadgivning/energiraadgivning/energykey

http://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/spar-med-energistyring-

forsynometer/forsynometer-er-energoptimering-af-boliger-og-virksomheder/

http://vitanigroup.com/vitani-energy-systems/?lang=da

http://minenergi.dk/

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

”Vi er i gang med en overgangsperiode. Før var det lavpraktisk, hvor

enhederne var ude og måle [manuelt] og meldte det til os. Fremadrettet skal

det være gennem [energistyringssystemet].

Vi er lige ved en skillelinje nu”

(energi- og ejendomsmedarbejder, region)

Især de regioner og store kommuner, der indgår i casestudierne, oplever, at

implementeringen af nye systemer og digitale arbejdsgange er udfordrende. Det

kræver en stor indsats at få alle i såvel den centrale som decentrale

driftsorganisation med på vognen

–

og det forlænger omstillingsprocesserne. Det

opleves her som afgørende for et godt resultat, at de medarbejdere, der drifter og

vedligeholder de decentrale bygningsenheder, får ejerskab til de nye systemer.

”Det handler om, hvilket ejerskab man har over det [energistyringssystemet].

Vi har arbejdet rigtig meget med medejerskab. Det går ikke, hvis man ligger

et digitalt system ned over nogen, der ikke er helt klar til det eller ikke har

medejerskab” energi-

og ejendomsmedarbejder, region)

Ejerskabet skabes ved at gå langsomt frem, informere grundigt, holde

netværksmøder, undgå for kraftig styring fra centralt hold, og ved at uddanne

driftsteknikere til at bruge de nye systemer.

Central energi-

overvågning giver store besparelser

En større kommune har i samarbejde med forsyningsselskabet etableret

central overvågning af vand- og varmeforbruget i samtlige af kommunens større

bygninger. Timedata for vand- og varmeforbrug og beregning af vejrkorrigerede nøgletal på

bygningsniveau ligger til grund for overvågningen. Forudsætningerne for at få disse data er,

at forsyningsselskabet har installeret fjernaflæste, digitale målere i kommunens bygninger,

og at kommunens ejendomsafdeling har implementeret et centralt energistyringssystem.

Kommunen har desuden ansat IT- og systemteknikere, der har ansvar for at vedligeholde og

implementere systemet i organisationen, herunder uddanne de decentrale driftsmedarbejdere

i systemet.

Systemet indsamler, bearbejder og visualiserer forbrugsdata på bygningsniveau. Et digitalt

kort over kommunens bygninger angiver med farvekoder om de enkelte bygningers forbrug

ligger indenfor for eller overskrider normalforbruget. Det gør det let og hurtigt for

driftsmedarbejderne at overskue bygningsmassen og rykke ud, når der er behov for det.

Udover energibesparelser i bygningerne er systemet grundlag for effektiv tilrettelæggelse af

arbejdsdagen og god udnyttelse af medarbejderressourcerne.

”Med

det her system kan vi se, hvor har det største spild [af vand og varme] været i nat, vi

kan se det på 2 sekunder”

(ejendomsmedarbejder)

Besparelserne betyder, at energistyringssystemet, ifølge kommunens beregninger, har en

tilbagebetalingstid på 7 år. Kommunen håber at inspirere andre kommuner og store

bygningsejere til at tage lignende skridt og har derfor udarbejdet en metodebeskrivelse for

beregning af nøgletal for varmeforbrug i bygninger (se bilag 2).

Case 1: Central energiovervågning i kommunen

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

5.2.2

Databehov ifm. driftsoptimering

Løbende overvågning af bygningsdriften giver mulighed for hurtig aktion og

reduktion af spild og dårlig energiudnyttelse og andre former for driftsoptimering.

Men driftsoptimering forudsætter præcise bygningsdata og præcise, timebaserede

forbrugsdata for vand, varme og el, hvilket mange kommuner og regioner pt. ikke

har. Centrale energistyringssystemer letter overvågning og driftsoptimering og

giver mulighed for at opsætte alarmer og visualisere forbrugsmønstre, der gør det

enkelt og hurtigt at få overblik over selv store bygningsmasser.

Effektive arbejdsgange og gode metoder til opdatering af bygningsdata,

indhentning af timebaserede forbrugsdata samt beregning af præcise nøgletal til

brug for benchmark og overvågning ville udgøre et værdifuldt grundlag for

driftsoptimering af bygningsmassen.

5.3 Energirenovering

Kommunernes og regionernes indsats for at energirenovere deres ejendomme

spænder fra mindre renoveringsindgreb, hvor der fx udskiftes

belysningsarmaturer, til gennemgribende energirenoveringer, hvor klimaskærmen

fx efterisoleres eller hele varmesystemet udskiftes. Renoveringstiltagene kan

enten tilrettelægges, udbydes og finansieres af kommunen eller regionen selv eller

gennemføres som ESCO-projekter, hvor en ekstern samarbejdsvirksomhed

tilrettelægger, finansierer og udfører tiltagene til gengæld for en vis andel af den

realiserede energibesparelse. Et andet fællestræk er, at projekterne har oplevet

udfordringer med at etablere et validt indledende datagrundlag til at udvælge og

tilrettelægge projekterne på.

Tværgående energirenovering

giver besparelser og værdifulde dataerfaringer

I en større kommune har man valgt at energirenovere størstedelen af bygningsmassen. Projektet

omfattede i udgangspunktet alle kommunale bygninger fra skoler til lokalcentre, stationsbygninger

mv. samt alle slags energirenoveringer, der kunne tilbagebetales inden for 15 år. Målsætningen var

25 procents reduktion af energiforbruget i bygningerne. Projektet ledes og drives af en central

energirenoveringsenhed i tæt samarbejde med brugerne i de enkelte bygninger.

Det har krævet et stort arbejde at skabe det fornødne datagrundlag til at tilrettelægge og

udearbejde valide businesscases for de enkelte renoveringer. Tidligt i projektet blev det tydeligt, at

kommunens egne bygningsdata ikke var opdaterede. En medarbejder fortæller:

”Vi har ikke haft

godt nok styr på bygningsarealerne. Hver gang et nyt projekt startes op skal vi

finde det faktiske areal, så vi får de korrekte nøgletal. Vi har først lige fået styr på at kvalificere

vores interne data”

Ved projektstart havde kommunen ikke installeret egne forbrugsmålere i alle bygninger. Det var

derfor nødvendigt at indhente forbrugsdata fra forsyningsselskaberne. Det viste sig at være ganske

ressourcekrævende, da kommunen betjenes af en række forskellige forsyningsselskaber. Løsningen

blev, at projektmedarbejderne fik et login, så de selv kunne hente data fra de største af

forsyningsselskaberne.

Projektet har igangsat en positiv, selvforstærkende udnyttelse af data. Kommunens egne

bygningsdata er blevet opdaterede og forbedrede; der er skabt arbejdsgange, der gør det

enklere at indhente forbrugsdata for forsyningsselskaberne; og på baggrund af gennemførte

renoveringer, er der opbygget en værdifuld opgørelse over præcise nøgletal for de omkostninger

og energibesparelser, der knytter sig til forskellige typer af renoveringstiltag.

Case 2: Tværgående energirenovering i kommunen kickstarter brug af data

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Screening og udvælgelse af indsatser

Udvælgelsen af bygninger til renovering og fokus for energieffektiviseringstiltag

bygger ofte på en blanding af lokale prioriteringer og driftsmedarbejdernes viden

og vurderinger (’sund fornuft’) snarere end på stringente analyser af bygnings-

energidata.

”Det er langt fra alle energitiltag, der er [udarbejdet] fra data. Snarere [fra]

visuelle data og erfaringer, de [driftsmedarbejderne] melder ind”

(ejendomsmedarbejder, kommune)

”Vi er langt fra at sidde og analysere på data i forhold til energi-

effektiviseringer, langtfra. Vi er slet ikke nede i det målerdetaljeringsniveau i

forhold til at sige, hvor vi skal optimere. Vi er på vej, men det er overordnet

analyse på bygningsniveau [vi lave]. Så må man grave sig ned [derfra]”

(ejendomsmedarbejder, kommune)

Enkelte kommuner/regioner har i forbindelse med større

energirenoveringsprojekter taget udgangspunkt i data fra energimærkerne og

BBR. Dog erfarerede de, at energimærkernes kvalitet var så svingende og

detaljeringsgraden så lav, at disse ikke var brugbare som datagrundlag. Ligeledes

har mange kommuner og regioner

–

som kommune i Case 2

–

erfaret, at deres

egne BBR-data ikke var opdaterede nok til at udgøre et brugbart datagrundlag.

Kommuner og regioner har således et stort behov for valide, præcise og

lettilgængelige bygnings- og forbrugsdata som grundlag for screening og

udarbejdelse af businesscases for energirenoveringer.

Finansiering og økonomi

Centralt for kommunernes og regionernes energieffektiviseringsindsats står

spørgsmålet om finansiering og tilbagebetalingstider. Jo lavere tilbagebetalingstid,

jo lettere er det at få politisk opbakning og midler til et givent initiativ. Flere

kommuner har god erfaring med at pulje projekter med kort og lang

tilbagebetalingshorisont, fordi den samlede afbetalingshorisont dermed bliver

lettere at få igennem det politiske system.

Mange kommunale og regionale bygningerne har et betydeligt renoveringsbehov,

og interviewpersonerne fortæller, at det derfor ofte giver god praktisk og

økonomisk mening at sammentænke energitiltag og almen vedligeholdelse. Det

gør det muligt at gennemføre dybe renoveringer med relativ lange

tilbagebetalingstider, fordi de har kunnet puljes med projekter med kort

tilbagebetalingstid. På den måde er det fx muligt at foretage efterisolering af

loftet, når taget alligevel bliver skiftet.

Flere påpeger, at det er problematisk, at de daglige vedligeholdelses- og

energioptimeringsopgaver finansieres via de årligt bevilligede driftsmidler. Det

betyder nemlig, at de ikke kan spare op over en årrække til indkøb af fx nye CTS-

systemer.

En generel kommunal udfordring er, at det daglige vedligehold kommer

gennem driftsmidler. Vi får årlige bevillinger, som vi får 1. januar og de skal

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

være brugt . december […] Private virksomheder […] kan spare op på

kistebunden og renovere deres CTS-system efter 10-15 år. Det kan vi ikke

spare sammen til. Vi kører på nøddrift på CTS-anlæg. Vi kan sagtens have

CTS-anlæg, hvor store dele er 20-

5 år gamle og sagtens kan bryde sammen”

(ejendomsmedarbejder, kommune)

Økonomiske begrænsninger hæmmer flere steder udnyttelsen af data. Det kan

være vanskeligt at komme igennem med budgetønsker om nye CTS-anlæg eller

detaljeret målerinfrastruktur, der er forudsætning for produktion af data, når der

er mere akutte finansieringsbehov såsom utætte tage, dårligt indeklima mv.

Blandede erfaringer med ESCO-samarbejder

ESCO-projekter repræsenterer et alternativ til kommunal eller regional

egenfinansiering af energieffektivisering, som knap halvdelen af kommunerne og

regionerne i casestudierne har erfaring med

Erfaringerne med ESCO er blandede. Nogle kommuner og regioner oplever ESCO

som en god mulighed for at realisere en større mængde energieffektiviseringstiltag

inden for en kort tidshorisont uden egenfinansiering. Det er særligt attraktivt for

mindre kommuner, der ikke har de fornødne ressourcer (kompetencer og

økonomi) til selv at tilrettelægge og finansiere energieffektiviseringstiltag i større

skala på egen hånd. Andre vurderer, at de ville have fået meget større værdi, hvis

de selv havde varetaget projektet. Flere fortæller, at det var svært at skaffe de

fornødne data til at fastsætte den rette baseline forud for projektet. Det kan i

sidste ende gøre det vanskeligt at holde ESCO-aktøren ansvarlig, såfremt hvis de

garanterede besparelser ikke indfries.

5.3.1

Databehov ifm. energirenovering

Præcise, lettilgængelige bygnings- og forbrugsdata er forudsætning for effektiv

screening og udarbejdelse af korrekte businesscases forud for energirenoveringer.

Men mange kommuner og regioner oplever, at det er vanskeligt at etablere det

fornødne datagrundlag forud for energirenoveringer.

Effektive metoder og arbejdsgange for løbende opdatering af bygningsdata i BBR

og i kommuners og regioners egne systemer samt ditto procedurer for indhentning

af aktuelle forbrugsdata for vand, varme og el, ville udgøre et værdifuldt grundlag

for screeninger forud for energirenoveringer.

5.4 Kampagner

Kommunerne har forskellige indsatser rettet mod private bygningsejere.

Indsatserne varierer fra tilbud om rådgivning til målrettede kampagner, etablering

af partnerskaber og deltagelse i innovations- og forskningsprojekter. Mange

kommuner fokuserer i stigende grad deres indsats mod de større bygningsejere

(fx boligselskaber, ejer- og andelsforeninger, ejendomsforvaltere og

virksomheder) frem for private boligejere.

Der er forskellige varianter af ESCO-samarbejder. Den gængse form fungerer ved, at

en ESCO-virksomhed garanterer bygningsejeren en på forhånd faststat

energibesparelse. Ved samarbejdets start fastlægges en baseline for energiforbruget i

de berørte bygninger, og på baggrund heraf fastlægges en given energibesparelse.

ESCO-virksomheden finansierer ee-tiltagene og får del i energibesparelsen.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

5.4.1

Energirådgivning til boligejere

Kommunerne tilbyder forskellige former for energirådgivning til interesserede

bygningsejere. Generelt er kommunernes erfaring er, at det er vanskeligt og

ressourcekrævende at motivere boligejere til energirenoveringer.

”[Indsats rettet mod boligejere], det koster meget, og vi kan ikke få folk til at

gøre ret meget. Vi har dårlige erfaringer med at få almindelige borgere til at

renovere, det økonomiske incitament er for lille” klimamedarbejder,

kommune)

Flere kommuner vurderer, at det ville have stor effekt, hvis de havde de

nødvendige data til at målrette deres indsats mod boligejere og

–områder

med

særligt højt forbrug. Få kommuner har forsøgt at målrette deres

rådgivningsindsats. Det skyldes dels, at flere har svært ved at få adgang til

forbrugsdata fra forsyningsselskaberne, selv på et aggregeret, anonymiseret

niveau, dels bekymring for at bryde persondatalovgivningen, og dels at mange har

erfaret, at BBR-data for private boliger ikke er opdaterede, og derfor

problematiske at tage udgangspunkt i.

”Vi kæmper med BBR. Der er ikke nogen, der følger op i private boliger og

erhverv. Der

er ikke noget incitament” klimamedarbejder, kommune

Hvis kommuner havde præcise bygningsarealer fra BBR og præcise forbrugsdata

for de enkelte husstande ville det være muligt at målrette indsatsen mod de

boligområder og boliger, hvor der er flest besparelser at finde. Flere case-

kommuner, oplever uklarhed om, hvordan Databeskyttelsesforordningen skal

tolkes, og bekymring for at bryde lovgivningen, der hæmmer adgang til og dermed

brug af data. Energimedarbejderne mener, at forsyningsselskabernes og

kommunernes jurister fortolker lovgivningen unødvendigt rigidt

–

at de går med

”livrem og seler”.

”95 % af borgerne indberetter deres varmedata til os, [der er et] kæmpe

potentiale på optimering af driften. Men lovgivningen i forhold til ejerskab

[af data] er rigid. Vi kan ikke få lov at bruge det aktivt, i forhold til at få

borgerne til at spare på energien” klima-

og energimedarbejder, kommune)

Kommunerne efterlyser klare vejledninger, der beskriver, hvad man må, og hvad

man ikke må i forhold til persondatalovgivningen. De håber, dette ville kunne gøre

forsyningsselskaberne mindre rigide i deres tolkning, og dermed give mulighed for

en målrettet energibesparelsesindsats overfor private boligejere.

”[Vi har behov for at] få nogle positive udmeldinger i forhold til, hvor langt

man kan strække sig i forhold

til at bruge data” klima-

energimedarbejder, kommune)

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

5.4.2

Energisamarbejder

Flere case-kommuner vurderer, at der kan opnås større udbytte af deres indsats,

hvis den fokuserer på at understøtte energieffektivisering blandt større, mere

professionelle aktører på ejendomsmarkedet, som fx boligselskaber, end ved at

fokusere på private boligejere.

Energipartnerskab med private

bygningsejere sætter data på dagsordenen

En større kommune har sammen med det lokale forsyningsselskab taget initiativ til at

facilitere et energipartnerskab for større, private bygningsejere i kommunen.

Partnerskabet giver bygningsejerne adgang til et godt fagligt netværk med inspiration og

ny viden om energibesparelse, driftsoptimering, energirenovering i ejendomsdriften.

-”[Partnerskabet

handler bl.a. om] at dele viden. Byggeri er meget komplekst og driften

er kompleks. Og de har brug for at dele viden. Der laver vi workshops på tværs. Fx har vi

snart én om performancetests. Der kan de dele viden og tage noget med hjem. De

kommer til workshops. De får viden og netværk” (klimamedarbejder, kommune)

Partnerskabet sætter også fokus på værdien af data i bygningsdriften. Et vigtigt element

i partnerskabet består nemlig af, at deltagerne forpligter sig på at dele deres bygnings-

og forbrugsdata. På baggrund af de data, som deltagerne i partnerskabet udveksler

udarbejdes der nøgletal, som parterne kan benchmarke deres egne bygninger op i mod.

”Bygningsejerne giver [forsyningsselskabet] lov til at lave en benchmark. De er

baseret

på præcis varmeforbrugsdata. Man har [data for] ejendommen, arealet, opførelsesår,

afkøling, hvordan man har præsteret i forhold til sidste år, man kan se udviklingen […]

det er ledelsesinformation” (klimamedarbejder, kommune)

De store bygningsejere har været meget interesserede i at deltage, og det er

kommunens erfaring, at nøgletallene og den interne benchmarking har stor værdi. Det

skyldes blandt andet, at den synliggør og sætter energiforbrug og

–

besparelsespotentialer på dagsorden også blandt ledelsen.

På grundlag af erfaringerne med, hvor stor værdi udveksling af data giver, vurderer

kommunen, at det ville understøtte energieffektivisering, hvis forbrugsdata blev gjort

offentligt tilgængelige.

Case 3: Energipartnerskab sætter data på dagsordenen

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

5.4.3

Innovations- og forskningsprojekter

Flere af case-kommunerne har deltaget i forskellige former for innovations- og

forskningsprojekter, som har skabt vigtig viden om de muligheder og udfordringer,

der er forbundet med øget produktion og brug af bygnings- og energidata.

Fælles for de kommuner, der har deltaget i innovations- og forskningsprojekter,

er, at de understreger vigtigheden af fortløbende at gøre sig erfaringer og øve sig

på at bruge data på nye værdiskabende måder. På den måde kan de forberede sig

bedst muligt på en mere datadrevet ejendomsdrift.

Innovationsprojekt inspirerer til

øget udnyttelse af data

En kommune har i samarbejde med fonde og forskningsinstitutioner deltaget

i et stort forsøgsprojekt med fokus på mulighederne for udnyttelse af

energidata fra private hjem.

Som del af projekter blev der installeret fjernaflæste målere og central

styring af varmen i knap 200 parcelhuse. Erfaringen fra dette projekter viser,

at detaljerede forbrugsdata og intelligent styring af varmeforbruget kan give

energibesparelser, men også at det kræver betydeligt ressourcer at

producere data og finde effektive måder at anvende den på.

Case 4: Innovationsprojekter giver dataerfaringer

5.4.4

Databehov ift. kampagner

Kommuner og regioner kan påvirke energieffektiviseringen i den private

bygningsmasse gennem information og rådgivning, facilitering af

energipartnerskab og deltagelse i innovationsprojekter.

Adgang til og udnyttelse af private forbrugsdata kan udgøre et værdifuldt grundlag

for målretning af rådgivningen til boligejere. Kommuner og regioner kan desuden

udnytte deres erfaringer som store ejendomsadministratorer til at facilitere

netværk og energisamarbejder med private ejendomsadministratorer

(virksomheder, boligselskaber, mv.) og ad den vej inspirere og motivere til

intelligent udnyttelse af data til energieffektivisering i den private bygningsmasse.

Deltagelse i innovationsprojekter giver ny viden om og viser nye veje til, hvordan

data kan omsættes og udnyttes til energibesparelser.

Fælles for disse typer af kampagnetiltag er behovet for adgang til opdaterede

bygningsdata for den private bygningsmasse, hvilket særligt handler om

forbedring af kvaliteten af BBR-data, samt behovet for så let adgang til detaljerede

private forbrugsdata (dvs. på så lavt aggregeringsniveau som lovgivningen giver

mulighed for).

5.5 Opsamling

Når kommuner og regioner udnytter data til energieffektivisering af private og

offentlige bygninger, sker det gennem fire sideløbende spor, herunder

arealoptimering, driftsoptimering, energirenovering

kampagner.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

I dag indgår data i varierende omfang i disse processer, og der er et betragteligt

potentiale for øget udnyttelse af data. De primære data, der anvendes er

forbrugsdata (for el, vand og varme) og bygningsdata (for arealer, varmekilder

mv). Der knytter sig specifikke datamuligheder og -behov til hvert af de fire

energieffektiviserende spor.

Arealoptimering kan styrkes gennem systematisk registrering og analyse af

brugsdata for de enkelte bygninger. Dette sker sjældent i dag.

Driftsoptimering kan styrkes gennem adgang til detaljerede, præcise forbrugsdata

som grundlag for overvågning og optimering.

Energirenovering kan styrkes gennem et bedre samlet overblik over

bygningsmasse, herunder opdaterede bygnings- og forbrugsdata, som grundlag

for screening og tilrettelæggelse.

Kampagner kan styrkes ved at bruge private forbrugsdata til at målrette indsatsen

mod husstande med særligt højt forbrug.

Der findes i dag allerede gode eksempler på, hvordan data kan udnyttes til at

optimere ejendomsdriften og tilrettelægge effektive renoveringsprojekter. Der er

dog behov for at dele de inspirerende historier, de gode erfaringer og de

nytænkende ideer for at motivere andre til påbegynde omstillingen til datadreven

drift.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

6 Anbefalinger

I dette kapitel præsenteres tolv konkrete anbefalinger til, hvordan udnyttelsen af

data til energieffektivisering i kommuner og regioner kan understøttes.

Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af screening, casestudier og en

workshop med deltagelse af fagpersoner med ekspertise i energi, indeklima, data,

GIS, systemudvikling, samfundsøkonomi, adfærd og organisationskultur.

Anbefalingerne sigter på at reducere de barrierer, der hæmmer anvendelse af data

til energieffektivisering. Disse barrierer vedrører i særlig grad følgende tre forhold:

Adgang til data.

Det opleves ofte som tids- og ressourcekrævende at få

adgang til egne forbrugsdata i en passende kvalitet fra forsyningsselskaberne,

hvilket hæmmer dataanvendelsen. Der er derfor behov for at igangsætte

initiativer for at lette dataadgangen.

Produktion af data.

Bedre målerinfrastruktur og produktion af mere

detaljerede data er grundlag for driftsoptimeringer og præcise screeninger

forud for energirenoveringer. Men etablering af den fornødne

målerinfrastruktur kræver investeringer, der ofte er vanskelige at få bevilliget

midler til. Der er derfor behov for at dokumentere værdien af data og

understøtte udviklingen af nye forretningsmodeller for målerydelser.

Fokus på data.

Manglende fokus på data, manglende erkendelse af værdien af

data og manglende datafaglige kompetencer hæmmer ofte anvendelse af data.

Der er derfor behov for at dokumentere og sprede kendskabet til, at data er

investeringen værd. Øget kendskab til værdien af data kan blandt andet ske

gennem kampagner, faglig opkvalificering, formidling af gode cases og

vejledninger.

Som illustreret i Figur 8 herunder kan de tolv anbefalinger grupperes i initiativer,

der knytter sig til henholdsvis forsyningsdata, selvproducerede, registerdata og

tværgående forhold.

A) FORSYNINGSDATA

1. Standardaftale om adgang til

data

2. Forbedret IT-løsning for

adgang til data

3. Enklere adgang til data i

DataHub

4. Procedurer og vejledninger

for personfølsomme data

B) SELVPRODUCEREDE

DATA

5. Businesscase for installation

af målerinfrastruktur

6. Udviklingsstøtte til nye

forretningsmodeller for

målerydelser

C) REGISTERDATA

7. BBR-kampagner

D) TVÆRGÅENDE

8. Faglig opkvalificering

9. Inspirerende datahistorier

10. Guide til datadreven drift

11. Vejledning om ensartet datastandard

12. Metoder og inspiration til nøgletal

Figur 8: Tolv anbefalinger til øget udnyttelse af data

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

For at give en overordnet indikation af, hvilke forudsætninger og potentialer der

knytter sig til realiseringen af de enkelte anbefalinger, er der for hver anbefaling

foretaget et estimat over det forventede ressourceforbrug og den forventede effekt

ved en eventuel realisering af anbefalingen. På en indikativ tredeling angives, om

ressourceforbruget og effekten forventes at være lav, middel eller høj.

lavt ressourceforbrug

indikerer, at anbefalingen kan realiseres inden for de

eksisterende rammevilkår og tekniske muligheder og således primært kræver

investering af ressourcer i form af arbejdstimer. Et

middel ressourceforbrug

indikerer, at anbefalingen kan realiseres med moderate ændringer af de

eksisterende rammevilkår eller med moderat fornyelse af de tekniske løsninger. Et

højt ressourceforbrug

indikerer, at realiseringen af anbefalingen kræver betydelige

ændringer af rammevilkår (fx lovgivning) eller udvikling af nye teknologiske

løsninger.

lav effekt

indikerer, at realiseringen af anbefalingen forventes at føre til en

begrænset øget udnyttelse af data i forbindelse med energieffektivisering. En

middel effekt

indikerer, at realiseringen af anbefalingen forventes at føre til en

moderat øget udnyttelse af data i forbindelse med energieffektivisering. En

høj

effekt

indikerer, at realiseringen af anbefalingen forventes at føre til en markant

øget udnyttelse af data i forbindelse med energieffektivisering.

Hovedparten af anbefalingerne vurderes at have en lav eller middel effekt på

udnyttelsen af data. Dette skal ikke ses som udtryk for, at der ikke er behov eller

mulighed for at øge dataudnyttelsen, men som et udtryk for, at der er brug for at

gøre en sideløbende indsats på flere fronter, hvis de centrale barrierer i forhold til

dataadgang, dataproduktion og datafokus skal reduceres, og dataudnyttelsen for

alvor øges.

I forbindelse med en eventuel realisering kan det derfor med fordel overvejes at

sammentænke flere anbefalinger i samme projekt. Eksempelvis vil der, hvis der

ydes støtte til et demonstrationsprojekt, med fordel både kunne indsamles

erfaringer og data, der muliggør udarbejdelse af en businesscase (anbefaling 5),

inspirerende datahistorier (anbefaling 8) og en guide til omstilling til datadreven

drift (anbefaling 10).

Der er ikke udarbejdet anbefalinger vedrørende energimærkningsordningen, da

der aktuelt pågår andre projekter med særligt fokus på dette område.

På de følgende sider beskrives de enkelte anbefalinger i flere detaljer.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

6.1 Anbefalinger til udnyttelse af forsyningsdata

Der er behov for at understøtte kommuners og regioners mulighed for at få

nemmere og enklere adgang til forbrugsdata fra forsyningsselskaberne. Det er i

den forbindelse afgørende at understøtte dialogen og samarbejdet om

forbrugsdata mellem forsyningsselskaberne og kommunerne/regionerne. Flere

kommuner og regioner har valgt at basere hele eller dele af deres

driftsovervågning og energistyring på forbrugsdata fra forsyningsselskaberne

/DataHub. Kommunernes og regionernes erfaringer med at hjemtage data er

meget blandede. Flere oplever, at det er arbejdskrævende at få adgang til data,

idet der ofte skal hjemtages data fra flere forskellige forsyningsselskaber. En del

kommuner og regioner har desuden problemer med at få data i en passende

kvalitet, særligt hvad angår periodisering og opdateringshyppighed. I den

forbindelse oplever flere, at det er besværligt at få adgang til målerdata i

DataHub, at opbygningen er kompleks, at data er forsinkede eller af andre årsager

ikke tilgængelige, og at udfald i data giver forkerte forbrugstal.

Forbrugsdata betragtes i henhold til persondatalovgivningen som personfølsomme,

og dataadgangen kræver derfor særlige forholdsregler. Det skaber en række

barrierer for adgang til kommunale/regionale såvel som private forbrugsdata.

Implementeringen af Persondataforordningen har øget disse barrierer, fordi det

har skabt ekstra bekymring for overtrædelse af reglerne. Kommuner og regioner

vurderer, at det ville fremme energieffektivisering, hvis alle forsyningsdata

–

både

kommuners/regioners egne og borgernes

–

var lettere tilgængelige.

1. Standardaftale om adgang til egne forsyningsdata

Anbefaling

Der udarbejdes en skabelon og vejledning til en standardaftale

om adgang til egne forbrugsdata. Aftalen beskriver vilkårene for

dataadgang, herunder minimumskrav til format, hyppighed og

periodisering. Formatet skal gøre det let og enkelt at importere

data til energistyrings- og FM-systemer, fx CVS. Data bør som

minimum periodiseres på timebasis. En fælles aftale vil gøre det

lettere for kommuner og regioner at samarbejde om at få indfriet

imødekommet

deres

datakrav

databehov

forsyningsselskaberne.

ENS, SDFE, KL, Danske Regioner, brancheorganisationer for de

respektive forsyningsgrene (DANVA, Dansk Energi, Dansk

Fjernvarme, m.fl.)

lav

Aktører

Ressourcer

At udarbejde en aftaleskabelon kræver inddragelse af

kommuner,

regioner

samt

forsyningsbranchen.

Selve

udarbejdelsen af aftaleskabelonen kræver kun få ressourcer,

men forarbejdet til og implementering af aftalen vil kræve lidt

flere tidsmæssige ressourcer fra styrelsernes side.

Effekt

middel

Adgang til timedata for bygningsmassen er afgørende for

optimering af driften. Flere kommuner og regioner mangler i dag

disse data, og en dataaftale vurderes derfor at kunne have en

middel effekt på anvendelsen af data til energieffektivisering.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

2. Udvikling af standard IT-løsning for adgang til egne forsyningsdata

Anbefaling

Der udvikles og implementeres en IT-løsning (webløsning,

grænseflade og program), som forsyningsselskaberne kan bruge

til at give deres kunder adgang til egne forsyningsdata.

Løsningen kunne være en digital grænseflade, som forbrugeren

kan tilgå via forsyningens hjemmeside. Forbrugerne kan herefter

tilgå egne målerdata via platformen via login (fx ved anvendelse

af NemID). Forsyningernes opgave er at implementere

programmet, således at forbrugsdata fra forsyningernes egne

registre kan tilgås

–

via IT-løsningen

–

på deres hjemmeside.

Download af data bør følge standarder og minimumskrav for

dataadgang, dataeksport og filformater mv., således at både

forsyningerne og forbrugerne nemt kan tilgå og arbejde med

forbrugsdata.

Løsningen skal designes så den imødekommer de særlige behov

som kommuner, regioner og lignende kunder med store,

forskelligartede ejendomsporteføljer har. Det drejer sig især om

at gøre det enkelt at få adgang til aktuelle målerdata for

forbruget i de enkelte bygninger og at få et overblik over

forbruget i den samlede bygningsmasse.

IT-løsningen er særligt målrettet varme og vand, da el allerede

er omfattet af Energinets DataHub.

Udviklingsarbejdet kan understøttes på flere niveauer, herunder

ved at:

Aktører

Facilitere udviklingsprocessen og inddrage kommuner,

regioner og forsyningssektoren

Skabe det nødvendige vidensgrundlag ift. brugerbehov,

systemintegration mv.

Give udviklingsstøtte til systemudvikling

ENS, SDFE, KL, Danske Regioner samt brancheorganisationer for

de respektive forsyningsgrene (DANVA, Dansk Energi, Dansk

Fjernvarme, m. fl.).

Ressourcer

middel

Udvikling og implementering af en simpel IT løsning kræver et

middel ressourceforbrug til projektledelse og systemudvikling.

Effekt

middel

En standard IT-løsning vil gøre det enkelt for kommuner og

regioner

få

adgang

til

egne

forbrugsdata

på

hovedmålerniveau, hvilket vurderes at have en middel til høj

effekt, særligt for de kommuner regioner, der endnu ikke har

tilfredsstillende adgang til data.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

3. Enklere adgang til egne forsyningsdata i DataHub

Anbefaling

Brugervenligheden forbedres og adgangen til elforbrugsdata i

Energinets DataHub forenkles.

Proceduren for adgang til egne målerdata i DataHub indbefatter,

at der logges ind med kundens CVR-nummer (som ikke

nødvendigvis er forbrugerens CVR), hvorefter målerne skal

registreres, hvis de ikke er det i forvejen. Særligt regioner og

store kommuner oplever dette som omfattende. Samtidigt

kræves det, at der oprettes en tredjepartsaftale mellem

slutbrugeren

(fx

skole)

kommunens

centrale

ejendomsadministration, såfremt disse ikke har samme CVR-

nummer, inden sidstnævnte kan tilgå og bruge el-forbrugsdata

for den pågældende bygning. I nogle tilfælde skal der oprettes et

dataadgangs-CVR.

Særligt for kommuner, regioner og lignende kunder med store,

forskelligartede ejendomsporteføljer kan dette være en kompleks

og ressourcekrævende opgave.

Forbedring af brugervenligheden og forenkling af dataadgangen

kan gøres ved at:

Tilbyde mere og bedre vejledning til, hvordan målere

registreres og data tilgås. Undersøg udfordringer og behov i

konkrete kommuner og brug dette som grundlag for

vejledningerne.

Udarbejde skræddersyede vejledninger og manualer for

forbrugere med mange målere placeret på flere lokaliteter fx

ved hjælp af casebeskrivelser. Det være sig særligt

kommuner, regioner, staten og store virksomheder.

Aktører

Energinet, ENS samt udvalgte kommuner og regioner.

Ressourcer

lav

Anbefalingen kan gennemføres med et lavt ressourceforbrug.

Effekt

lav

Anbefalingen vil gøre det mindre ressourcekrævende at få

adgang til eldata og vurderes at have en lav positiv effekt på

udnyttelsen af eldata til energieffektivisering.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

4. Klare procedurer og vejledninger for brug af personfølsomme data

Anbefaling

Der udvikles klare, letforståelige procedurer og vejledninger

for adgang til og brug af private bygningsejeres

forsyningsdata med henblik på energieffektivisering.

Dette kan blandt andet indbefatte, at der:

Udarbejdes skabeloner til standardaftaler, der gør det

enkelt for kommuner at indhente fuldmagt fra borgere, til

at kommunen må bruge deres forsyningsdata til

energieffektiviserende formål (fx energirådgivning).

Udarbejdes præcise vejledninger i, hvordan, hvor

detaljeret og under hvilke forudsætninger kommuner/

regioner

må

anvende privates

forsyningsdata til

energieffektiviserende formål.

Danske

regioner

samt

relevante

Aktører

ENS,

SDFE,

KL,

brancheforeninger.

Ressourcer

lav

Anbefalingen kan realiseres med et lavt ressourceforbrug og

inden for de eksisterende rammevilkår.

Effekt

middel

Anbefalingen vurderes at have en middel effekt på

udnyttelsen af privates forsyningsdata til energieffektivisering.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

6.2 Anbefalinger til produktion af egne data

Flere kommuner/regioner har valgt at installere egne målere til registrering,

overvågning og styring af el-, vand- og varmeforbrug i de enkelte bygninger.

Målerne placeres typisk på hovedmålerniveau, men særligt i store bygninger eller i

bygninger med flere funktioner/brugere kan der være behov for installation af

bimålere. Detaljerede forbrugsdata fra egne målerne kombineret med et centralt

energistyringssystem giver grundlag for store driftsoptimeringer. Men det er

komplekst og omkostningstungt at installere og vedligeholde den fornødne

målerinfrastruktur. Kommuner og regioner har behov for enklere og billigere at

kunne få adgang til forbrugsdata fra egen målerinfrastruktur.

5. Businesscases for installation af målerinfrastruktur

Anbefaling

A) Der udarbejdes businesscases eller andre projekter, der

dokumenterer effekt og tilbagebetalingstider for gennemførte

målerprojekter i udvalgte kommunale/regionale ejendomme. De

udarbejdede businesscases bruges som afsæt for formidling og

inspirationsmateriale til kommuner og regioner.

For at få afsat midler til investering i den nødvendige

målerinfrastruktur er der brug for konkrete eksempler, der

dokumenterer hvilke besparelser detaljerede målerdata giver.

B) Hvis det er vanskeligt at finde relevante projekter, der kan

danne grundlag for udarbejdelsen af gode cases, anbefales det

at give tilskud til enkelte demonstrationsprojekter, hvor

målerinfrastruktur udrulles og effekten dokumenteres som

grundlag

for

udarbejdelse

businesscases

inspirationsmateriale.

Aktører

ENS, SDFE, udvalgte regioner og/eller kommuner.

Ressourcer

lav, for A)

middel, for B)

Anbefalingen A) kan gennemføres med lavt forbrug af

ressourcer. Anbefaling B) kan gennemføres med et middel

forbrug af ressourcer.

Effekt

middel

Anbefalingen vil inspirere til og gøre det lettere at få finansieret

udrulning af egen målerinfrastruktur i kommuner og regioner.

Det vurderes at have middel positiv effekt på udnyttelsen af data

til energieffektivisering.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

6. Fremme af nye forretningsmodeller for målerydelser

Anbefaling

Udviklingen af nye

forretningsmodeller for målerydelser

understøttes med henblik på at fremme udrulningen af detaljeret

målerinfrastruktur hos kommuner, regioner og andre store

bygningsejere

Mange kommuner og regioner peger på, at tilkøb af egen

målerinfrastruktur (hoved- og bimålere) giver mulighed for

energibesparelser via bedre drift og styring.

Udviklingen kan fx understøttes gennem en udviklingspulje eller

et demonstrationsprojekt med fokus på nye forretningsmodeller

for målerydelser, herunder udrulning, drift og vedligehold af

målerinfrastruktur. Eksempelvis kan det testes om leasing-

baserede, ESCO-inspirerede eller andre forretningsmodeller er

attraktive

for

kommuner,

regioner

større

ejendomsadministratorer.

Aktører

ENS, SDFE, markedsaktører og udvalgte kommuner/regioner.

Ressourcer

middel

Anbefalingen vurderes at kunne realiseres med et middel

ressourceforbrug.

Effekt

middel

En mere detaljeret målerinfrastruktur hos forbrugerne, vurderes

at kunne have betydelig effekt for kommuners/ regioners

udnyttelse af data til energieffektivisering, omend gevinsterne

først forventes at vise sig på sigt.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

6.3 Anbefalinger til udnyttelse af registerdata

Samlet set bruges BBR kun i begrænset omfang, og der er behov for at øge

kendskabet og tilliden til BBR-data samt sikre løbende opdatering af data.

Ejendoms- og energimedarbejderne i kommuner og regioner er af den opfattelse,

at datakvaliteten i BBR ikke er tilstrækkelig god. Dette skyldes dels, at de har

kendskab til konkrete fejl og manglende opdateringer af data, og dels at BBR har

–

måske uberettiget

–

dårligt omdømme. Dette medfører lav tillid til og

anvendelse af BBR-data. Yderst få kender fx de forbrugsdata som findes i BBR.

Ofte bruger kommuner og regioner data fra egne bygningslister frem for BBR, da

de har mere tillid til disse. Ofte er der uklarhed om, hvem i kommunen/regionen

der har ansvar for opdatering af BBR-data.

7. BBR kampagne

Anbefaling

Der igangsættes en målrettet kampagne med fokus på at styrke

kendskabet og tilliden til BBR-data samt motivere ejendoms- og

energimedarbejdere i kommuner og regioner til at opdatere

data. Kampagnen skal give information og vejledning om:

Datatyper i BBR, herunder forbrugsdata

Datakvalitet i BBR, herunder tilgængelige metadata

Indberetningspligt,

herunder

inspiration

til

gode

arbejdsgange for opdatering af egne data samt til indsatser

rettet mod motivation af private bygningsejere

Gode eksempler på værdifuld udnyttelse af data, fx ifm.

arealoptimering og energirenovering

Der er pt. andre projekter i gang med fokus på BBR (fx vedr.

SKATS ejendomsvurdering). Det er oplagt at bruge dette

momentum som afsæt for at forbedre registrets omdømme,

inspirere til gode arbejdsgange og motivere til øget udnyttelse af

BBR-data i kommuner og regioner.

Aktører

SKAT, KL og Kombit, ENS og SDFE.

Ressourcer

lav

Anbefalingen kan realiseres indenfor de eksisterende rammer

vurderes at kunne realiseres for et lavt til middel

ressourceforbrug.

Effekt

middel

En kampagne, der øger kendskabet og tilliden til samt kvaliteten

af BBR-data, vurderes at have en middel effekt i forhold til

energieffektivisering i kommuner og regioner. Større anvendelse

af BBR vurderes også at kunne anvendes i forhold til

arealoptimering.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

6.4 Tværgående anbefalinger til udnyttelse af data

6.4.1

Organisering og kompetencer

Regioners og kommuners evne til og mulighed for at udnytte data til

energieffektivisering afhænger i høj grad af organiseringen af og data-

kompetencerne i ejendomsdriften. Men fordi data er ressourcekrævende at

producere, hjemtage og bearbejde, opleves data kun som investeringen værd,

hvis de kan skabe umiddelbar værdi i driften. Værdien af data viser sig dog ofte

først i takt med, at organisationen bliver gearet til at udnytte data. For at

overkomme dette dilemma, der hæmmer brugen af data, er der brug for at sætte

værdien af data på dagsordenen, understøtte faglig opkvalificering af

datakompetencer og tilbyde trin-for-trin-vejledning i omstilling til datadreven drift

i de kommunale og regionale ejendomsafdelinger.

8. Faglig opkvalificering

Anbefaling

Der igangsættes en målrettet faglig opkvalificering med særligt

fokus på at øge datakompetencerne i ejendomsdriften. En faglig

opkvalificering kan eksempelvis understøttes ved at:

Aktører

Efter- og videreuddanne ledere og medarbejdere, så de er

klædt på til datadreven drift

Facilitere faglige netværk med fokus på datadreven drift på

tværs af kommuner og regioner

Tilbyde vejledning i udarbejdelsen af kravspecifikationsvider,

der modsvarer kommuners og regioners databehov

Understøtte rekruttering af medarbejdere med de rette data-

tekniske kompetencer

KL, Danske Regioner, faglige organisationer, ENS/SDFE.

Ressourcer

høj

Efter- og videreuddannelse kræver en vedholdende indsats og

vurderes at kræve et højt ressourceforbrug.

Effekt

høj

Faglig opkvalificering af ledere og medarbejdere vurderes at

have høj effekt på udnyttelsen af data til energieffektivisering.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

9. Inspirerende historier om værdien af data

Anbefaling

Værdien af data i ejendomsdriften sættes på dagsordenen ved at

udarbejde og formidle relevante, inspirerende historier om

værdiskabende brug af data til energieffektivisering til ledere og

medarbejdere i de kommunale og regionale ejendomsafdelinger.

Inspirerende historier om, hvordan data skaber værdi i driften

indsamles, formidles og bruges til at dele erfaringer om:

Innovativ, værdiskabende brug af data

Datasystemer og arbejdsgange

Omstilling til datadreven drift

Kampagner rettet mod borgere

relevante

for

Historierne vinkles og formidles, så de er

medarbejdere i både små og store kommuner.

Aktører

ENS, SDFE, KL, Danske Regioner, relevante fagblade og faglige

netværk og fora, som fx Viden på Tværs:

www.vpt.dk.

Ressourcer

lav

Produktion/formidling af historier kræver relativt få ressourcer.

Effekt

middel

Fortløbende formidling af historier vil sætte data på dagsordenen

og give driftsledere inspiration til at overkomme de indledende

databarrierer. Dette vurderes at have en middel effekt på

anvendelsen af data til energieffektivisering.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

10. Trin-for-trin guide til omstilling til datadreven drift

Anbefaling

Der udvikles en motiverende trin-for-trin guide, der giver

inspiration og vejledning i omstilling til datadreven drift.

Guiden skal virke motiverende og handlingsanvisende og klæde

ledelsen på til at igangsætte, implementere og lede

forandringsprocesser i driftsorganisationen i retning af

datadreven drift og øget digitalisering og udnyttelse af data.

Guiden målrettes lederne og mellemledere i de kommunale og

regionale ejendomsenheder.

Aktører

ENS, SDFE, KL, Danske Regioner.

Ressourcer

lav

En guide kan udarbejdes med et lavt ressourceforbrug.

Effekt

middel

En guide vurderes at ville have en middel, positiv effekt på

udnyttelsen af data til energieffektivisering i kommuner og

regioner.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

6.4.2

Ensartede datastandarder

Forskellige datastandarder og formater hæmmer mange steder integration og

udnyttelse af data fra forskellige kilder, systemer og anlæg. Eksempelvis har

mange kommuner/regioner en række forskellige typer, generationer og fabrikater

af CTS-systemer i deres bygninger, hvilket hæmmer integration og central brug af

data fra de mange forskellige bygninger. Der er derfor behov for at udarbejde en

fælles standard for, hvilket format data som minimum skal kunne udveksles og

bearbejdes i.

11. Vejledende datastandard ifm. indkøb og udbud

Anbefaling

Der udarbejdes en skabelon til en vejledende datastandard, som

kommuner og regioner kan anvende i forbindelse med indkøb og

udbud. Den vejledende datastandard beskriver en række

minimumskrav til format, periodisering mv. som modsvarer

kommuners og regioners behov på området.

Den vejledende standard kan anvendes af kommuner og

regioner som grundlag for udarbejdelsen af kravspecifikationer

mv. ved indkøb, udbud og i konkrete forhandlinger med

leverandører af forsyningsydelser, CTS-anlæg, energistyrings-

systemer mv.

Standarden bør som minimum stille krav til at:

Alle målerregistreringer kan rapporteres og udtrækkes i et

ensartet format, fx CSV.

Datahistorik kan eksporteres og integreres med andre

systemer på en enkel og hurtig måde.

Som supplement til den vejledende standard kan kommuner og

regioner tilbydes sparring og vejledning i udarbejdelse af

kravspecifikationer mv., så det sikres, at de indkøbte ydelser

modsvarer kommunens/regionens databehov.

Aktører

ENS,

SDFE,

KL,

Danske

Regioner

brancheorganisationer, herunder IT-Branchen.

relevante

Ressourcer

lav

Udarbejdelsen af en vejledende datastandard kræver en grundig

undersøgelse af behov og muligheder, men kan udarbejdes med

brug af relativt få ressourcer og inde for de eksisterende

rammevilkår.

Effekt

middel

En ensartet datastandard vil gøre data mere tilgængelig samt

lette integration af CTS-anlæg og energistyringssystemer. Dette

vurderes at have en middel effekt på udnyttelse af data til

energieffektivisering.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

6.4.3

Nøgletal

Brugen af nøgletal i ejendomsdriften varierer betragteligt fra kommune til

kommune. Mange kommuner og regioner opfatter dog nøgletal som et potentielt

værdifuldt redskab til energieffektivisering af ejendomsdriften, men kun hvis

nøgletallene har den rette præcisions- og detaljeringsgrad. Dette forudsætter

forbrugs- og bygningsdata af høj kvalitet samt optimalt set også brugsdata fra de

enkelte bygninger. En barriere for brugen af nøgletal kan være bekymring blandt

driftsmedarbejderne for, om benchmarking skal bruges til kontrol af deres indsats

fremfor til udpegning af driftsoptimering. Der er derfor brug for god

kommunikation om, hvordan nøgletal skal bruges, gode metoder til beregning af

nøgletal samt gode eksempler på, hvilken værdi nøgletal giver i driften.

12. Metoder og inspiration til egne nøgletal

Anbefaling

Der udarbejdes standardiserede metoder til beregning af de

mest relevante nøgletal og indsamles inspirerende eksempler på,

hvordan nøgletal bruges af kommuner og regioner. Bilag 2 giver

et eksempel på, hvordan en sådan metode kan se ud.

Derudover udarbejdes enkle metoder til registrering

opgørelse af brugsdata, det vil sige data for brugsintensitet

brugsmønstre i de enkelte bygninger. Disse data udgør

vigtigt,

men

ofte

manglende

beslutningsgrundlag

beslutninger om arealoptimering.

for

Metoder og gode eksempler formidles til kommuner og regioner

med henblik på at understøtte brugen af nøgletal i driften.

Aktører

KL, Danske Regioner, ENS og SDFE.

Ressourcer

lav

Nøgletalsmetoder og

–eksempler

kan udarbejdes med relativt få

ressourcer.

Effekt

middel

Anbefalingen vurderes at skabe grundlag for en moderat øget

udnyttelse af nøgletalsdata. Skabes grundlag for øget udnyttelse

af nøgletal som grundlag for beslutninger om arealoptimering,

vurderes anbefalingen at kunne få en middel positiv effekt på

energieffektiviseringen i regioner og kommuner.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

7 Om casestudierne

Denne rapport bygger på kvalitative data indsamlet i november og december

2017. Baggrunden for udvælgelsen af kommuner og regioner til casestudierne er

beskrevet i Delrapport 1. Casestudierne har været opdelt i to dele, henholdsvis

casebesøg og telefoninterview.

Der har generelt været stor interesse for projektet og velvillighed til at deltage fra

kommunernes og regionernes side. De kommuner, der har givet afslag på

deltagelse, begrunder dette med travlhed og ikke med manglende interesse eller

lyst til at deltage. Det vidner om, at brug af data i forbindelse med

energieffektiviseringer opleves som et relevant emne, som der er interesse for at

prioritere.

Tabellen nedenfor viser hvilke kommuner og regionre, der har deltaget i

casestudierne, og hvordan de er blevet inddraget.

Nr.

Kommune / Region

Københavns Kommune

Albertslund Kommune

Casebesøg

Middelfart Kommune

Region Hovedstaden

Brønderslev Kommune

Aarhus Kommune

Samsø Kommune

Telefoninterview

Odense Kommune

Region Nordjylland

Sønderborg Kommune

Frederikshavn Kommune

Region Syddanmark

Suppl.

interview

Kommunernes Landsforening

Energiforum

Vi har været i kontakt med de 17 regioner og kommuner, der på grundlag af

screeningen var udvalgt til bruttolisten. Heraf er der gennemført interview og

besøg med i alt 12 kommuner og regioner. Der var aftalt interview med yderligere

tre kommuner, men disse blev aflyst på grund af sygdom og akut travlhed blandt

kommunens medarbejdere.

Det har i forbindelse med rekrutteringen af kommuner og regioner været

prioriteret at foretage interview med flere medarbejdere i samme kommune eller

Brønderslev Kommune var ikke udvalgt til casebesøg, men på grundlag af rekrutteringssamtalen

vurderede vi, at deres erfaringer var relevante at inddrage gennem besøg i stedet for tlf. interview.

Aarhus kommune havde ikke tid til casebesøg før i 2018, så det blev valgt at lave to

dybdegående telefoninterview med relevante medarbejdere i kommunen i stedet.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

region, såfremt det viste sig nødvendigt for at få belyst emnet, fremfor at få flere

kommuner og regioner til at deltage. Casestudierne er desuden blevet suppleret

med telefoninterview med Kommunernes Landsforening og Energiforum om deres

erfaringer med muligheder og barrierer i krydsfeltet mellem data og

energieffektiviseringer.

Samlet set vurderes det, at casestudierne repræsenterer et godt udsnit af

kommuners og regioners erfaringer med brug af data i forbindelse med

energieffektiviserende indsatser. Det kvalitative datagrundlaget udgør således et

godt fundament for at forstå muligheder, udfordringer og behov i forhold til

kommuners og regioners arbejde på dette område.

7.1 Metode

Gennem casestudierne er der indsamlet kvalitative data via interview og

observationer. Som nævnt i det foregående afsnit har casestudierne dels været

gennemført via casebesøg med interview og observationer og dels via

telefoninterview. Dette har givet mulighed for at inddrage de forskellige

kommuner og regioner ud fra, hvor omfattende energieffektiviseringsindsatser og

erfaringer med brug af data, de har.

Casebesøg

Casebesøgene har bestået af en kombination af dybdegående interview med

medarbejdere med forskellige ansvarsområder og erfaringer fx dataansvarlige,

afdelingsledere mv. samt observationer af deres arbejdsgange og procedurer.

Besøgene har givet et indgående kendskab til kommunerne og regionernes

organisering, arbejdsforhold og databrug samt kendskab til, hvordan de mere

konkret arbejder med data og datasystemer i hverdagen. Besøgene har varet

mellem 2,5 og 4 timer.

Telefoninterview

Telefoninterview er udført med relevante medarbejdere fra de forskellige

kommuner og regioner, der har haft hands-on erfaring med databrug eller erfaring

på ledelsesniveau. Interviewene har fokuseret på de organisatoriske, praktiske og

tekniske aspekter af indsatsen og databrugen i den enkelte kommune eller region.

Telefoninterviewene har været mellem 40 og 90 minutter.

Samlet status

Nedenstående tabel giver et mere detaljeret overblik over de anvendte metoder og

interviewpersoner.

Status på casestudier og rekruttering

Kontakt i forbindelse med rekruttering (antal

medarbejdere)

Case-kommuner / case-regioner

Telefoninterview

Antal interview i forbindelse med casebesøg

Antal interview med medarbejdere i ejendomsafdeling

Antal interview med medarbejdere i energi-/klimaafdeling

Antal interview i alt

Antal interviewede personer i alt

Antal

9/3

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

8 Litteratur

Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI)

2016

State of the Nation 2016

Energistyrelsen

2016

Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Korlægning og

nøgletal.

Rambøll

2017

Data til fremme af energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i

bygninger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 285: Orientering om udmøntning af initiativet energieffektive og intelligente bygninger

Energistyrelsen

9. marts 2018

www.niras.dk

Bilag 1: Screeningsrapport

Bilag 2: Eksempel på ensartet metode til

benchmark af varmeforbrug