Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 280
Offentligt
1907400_0001.png
DE ØKONOMISKE KONSULENTER
FAKTAARK
Grønt nationalregnskab og grønt BNP
Peter Birch Sørensen (Professor, Økonomisk institut, KU og tidligere overvismand),
Jens Hoff (Professor, Institut for Statskundskab, KU) og Danmarks statistik skal med
støtte fra KR-Fonden videreudvikle det grønne nationalregnskab, som Danmarks
Statistik tidligere har udviklet. Det grønne nationalregnskab skal danne grundlag for
beregning af et grønt BNP for Danmark.
Formålet med projektet er at udvide grundlaget for politiske beslutninger, så det bliver
muligt systematisk at indregne miljømæssige konsekvenser i den politiske planlægning.
6. juni 2018
Ref.:
Her
elektranummer
trækkes
Kontaktperson
Økonomisk konsulent
Det grønne nationalregnskab dækker udviklingen i miljøet
Det grønne nationalregnskab er en fælles betegnelse for et system af delregnskaber for
økonomi og miljø, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. I det
grønne nationalregnskab angives data i fysiske enheder og i nogle tilfælde økonomiske
enheder. Det supplerer det traditionelle nationalregnskab og giver et mere dækkende
billede af forbindelsen mellem økonomi og miljø.
Det grønne nationalregnskab samler en lang række data om miljø- og naturressourcer
i tre hovedområder: Økonomiens afhængighed af og påvirkning af miljø- og
naturressourcer, beholdninger af naturressourcer og ændringer i dem samt aspekter af
”grøn økonomi”.
I figur 1 er komponenterne i det grønne nationalregnskab illustreret.
Figur 1. Komponenter i det grønne nationalregnskab
Kilde: Danmarks Statistik
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 280: Faktaark om grønt nationalregnskab og grønt BNP
1907400_0002.png
Det grønne nationalregnskab skal angive sammenhængene mellem økonomi og miljø
på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter.
Derved bidrager det grønne nationalregnskab til at belyse områder som grøn økonomi
og grøn vækst, samt illustrere samfundets indsats for at beskytte og bevare miljøet og
naturressourcerne.
Det grønne nationalregnskab blev oprindelig udviklet af Danmarks Statistik på baggrund
af en treårig finanslovsbevilling fra 2015-2017. Det første grønne årsregnskab blev
præsenteret i marts 2017, men der blev ikke efterfølgende afsat penge på finansloven
til driften af det grønne nationalregnskab, hvorfor store dele af den grønne databank
ikke opdateres, ifølge Danmarks Statistik.
Det grønne nationalregnskab er baseret på retningslinjer udarbejdet af FN,
Verdensbanken, IMF, OECD, FAO og EU. Retningslinjerne sikrer, at landene måler de
samme ting, og på samme måde, så resultaterne kan sammenlignes internationalt og
over tid. Indikatorer afledt fra det grønne nationalregnskab vil samtidig kunne danne
udgangspunkt for en del af
FN’s bæredygtighedsmål,
ifølge Danmarks Statistik.
Et grønt BNP udvikles på baggrund af data fra det grønne nationalregnskab
Det nye projekt med Peter Birch Sørensen i spidsen skal bygge videre på det
eksisterende grønne nationalregnskab med en udvidelse, som er væsentligt i en mere
omfattende vurdering af danske miljøpåvirkninger og de bagvedliggende økonomiske
aktiviteter. På baggrund af data fra det grønne nationalregnskab skal der beregnes et
grønt BNP. Det skal medregne de økonomiske omkostninger ved ressource- og
miljøpåvirkninger og ikke kun produktionsværdi, varekøb, løn mv., som BNP ellers gør.
Det grønne BNP skal indregne omkostningerne ved forbrug af ikke-markedsomsatte
miljøgoder og værdien af en eventuel forbedring af naturkapitalen. Det kan f.eks. være
værdien af nye rekreative arealer eller en forbedring af luft- og vandkvaliteten. Formålet
er at skabe en bedre indikator for, om vi som samfund anvender vores knappe
ressourcer fornuftigt. I modsætning til det grønne nationalregnskab sigter det grønne
BNP på at sammenfatte den økonomiske og miljømæssige udvikling i et enkelt tal. Det
kan bl.a. bruges til at vurdere, om væksten i produktionen og miljøbelastningen følges
ad, eller om vi bliver bedre til at producere på måder, der belaster naturen mindre og
sparer på vores naturressourcer.
Ved en vurdering af anvendelsesmulighederne for det grønne BNP, er der
imidlertid en række forhold, man skal være opmærksom på
Usikkerheden ved beregning af et grønt BNP kan være stor, da beregningen vil variere
afhængig af valg, antagelser og værdisætningsmetoder.
1
Dertil kommer udfordringen i
at værdisætte eksempelvis bevaring af en rig natur, hvilket er nødvendigt når effekter
af tiltag, der påvirker miljøet skal beregnes.
2
DST (2013), ’Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP’
Berlingske Business,
https://www.business.dk/green/groent-dansk-bnp-er-paa-
trapperne
1
2
2/2