Høringsnotat vedrørende høring om udkast til bekendtgørelse om energispa-
reydelser i net- og distributionsvirksomheder
Kontor/afdeling
Center for Systemanalyse,
Energieffektivitet og Global
Rådgivning
Dato
14. maj 2018
J nr.
2018-1643
PLJ/MBR/ETE/MAW
Energistyrelsen har afholdt høring om udkast til bekendtgørelse om energispare-
ydelser i net- og distributionsvirksomheder. Høringen blev afholdt fra den 4. til 24.
april 2018 og har været offentliggjort på høringsportalen.
Høringen vedrørte primært udmøntning af regler om samkøring af oplysninger om
realiserede energibesparelser i lovforslag L165, som blev fremsat den 28. februar
2018. Desuden var der foretaget mindre rettelser af ikke-væsentlig karakter og
sproglige præciseringer.
Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra:
Dansk Energi (DE), Dansk Gas Distribution (DGD), NGF Nature Energy (NGF),
Dansk Fjernvarme (DFJ), Datatilsynet, Energitilsynet (SET) HMN Naturgas A/S
(HMN) og Erhvervsministeriet.
Energistyrelsen har modtaget høringssvar uden kommentarer fra:
CO-Industri, Dansk Byggeri, Dansk Industri (DI), Danske Regioner, Fiskeristyrel-
sen, Kommunernes Landsforening, Justitsministeriet, Styrelsen for Forskning og
Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA) og FSR Danske Revisorer.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til bekendt-
gørelsesudkastet. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen i rele-
vant omfang og vil ikke blive kommenteret i høringsnotatet. Bekendtgørelsen vil
herudover indeholde en række mindre ændringer af lovteknisk karakter. Kommen-
tarer af generel politisk karakter indgår ikke i høringsnotatet.
Nedenfor redegøres for høringssvar om ændringer i bekendtgørelsen. Derefter
redegøres for øvrige centrale kommentarer. Der henvises i øvrigt til indholdet i de
fremsendte høringssvar, som kan findes på høringsportalen.
Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv i nedenståen-
de.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/8