Ministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
29. maj 2018
J nr.
2018-7943
Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelse
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssvare-
ne, som er modtaget i forbindelse med høring af udkast til ændring af bekendtgø-
relse om energimærkning af bygninger.
Udkast til bekendtgørelse var i høring fra den 11. april 2018 til den 9. maj 2018.
Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
I forbindelse med offentliggørelsen af Energistyrelsens kvalitetskontrol af
energimærkninger fra 2016 meddelte Energistyrelsen, at kravene til energimærk-
ningsfirmaerne vil blive skærpet yderligere.
Formålet med bekendtgørelsen er at give Energistyrelsen enkelte nye
sanktionsmuligheder overfor energimærkningsfirmaerne, når der konstateres fejl
eller mangler i en energimærkning.
Energistyrelsen gives mulighed for i forbindelse med fejl eller mangler i en energi-
mærkning, og når særlige omstændigheder taler for det, at påbyde et energimærk-
ningsfirma en ekstraordinær efterprøvning af energimærkningsfirmaets certificere-
de kvalitetsledelsessystem inden for en af Energistyrelsen fastsat frist.
Herudover kan Energistyrelsen i andre sager end klagesager, når særlige omstæn-
digheder taler for det, påbyde det certificerede energimærkningsfirma at tilbagebe-
tale honoraret for energimærkningen til den, der har ladet energimærkningen udar-
bejde, eller at betale omkostningerne ved at lade et andet certificeret energimærk-
ningsfirma udarbejde en ny energimærkning til bygningsejeren eller en anden be-
rettiget.
Høringen har ikke givet anledning til ændringer i udkast til bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
www.efkm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt