Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 267
Offentligt
1902464_0001.png
Notat om høringssvar til Europa-Kommissionens offentlige hø-
ring om krav til miljøvenligt design med hensyn til strømforbrug
i standby tilstand, netværksforbundet standby tilstand og sluk-
ket tilstand
Dato
21. maj 2018
J nr.
xxx
/
Baggrund
Europa-Kommissionen har iværksat en offentlig høring vedrørende krav til miljø-
venligt design med hensyn til strømforbrug i standby tilstand, netværksforbundet
standby tilstand og slukket tilstand. Høringsresultaterne vil indgå i Kommissionens
evaluering og konsekvensanalyse i forbindelse med udarbejdelsen af gennemførel-
sesforordningen.
Høringssvar
Regeringen har i sit høringssvar lagt vægt på at sikre minimumskrav til miljøvenligt
design (eco-design), som afspejler teknologiens udvikling og potentialer, som påfø-
rer erhvervslivet færrest mulige omkostninger og som kan medvirke til en ambitiøs
og fortsat forbedring i produkternes energieffektivitet.
Fra dansk side støttes en udvidelse af reguleringen til at omfatte alle relevante
produktgrupper med standby og netværksstandby-funktion og energisparepotentia-
le. I den aktuelle revision af reguleringen for standby, netværksstandby og slukket
strømforbrug udvides anvendelsesområdet med justerbare møbler og produkter
med motorstyring.
Desuden foreslås det fra dansk side, at den reviderede forordning skal angive, at
lave strømtilstande ikke må kaldes standby eller netværksstandby, hvis de ikke
overholder reguleringen, da Energistyrelsens markedsovervågning har set en ræk-
ke eksempler på lave strømtilstande, som betegnes som standby-tilstande, men
som ikke overholder grænseværdierne for standby i reguleringen.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk