Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
11. maj 2018
jnr.
2018-10632
Høring af udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på
forsøgsvindmøller på land
Energistyrelsen sender hermed ny bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet frem-
stillet på forsøgsvindmøller på land i høring.
Formålet med ordningen er at understøtte og bidrage til at styrke forholdene for
forsøgsmøller i Danmark og fastholde Danmarks position som et globalt foregangs-
land på test og udvikling af vindmøller, der kan sikre den danske vindbranches
konkurrencedygtighed til gavn for danske arbejdspladser, eksport og klimaet. Med
ordningen undtages forsøgsmøller fra udbud.
Baggrund og indhold
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti indgik den 26. september 2017 stemmeaftale om ny støttemodel for vind
og sol i 2018-2019, herunder en særordning for forsøgsmøller på land.
I februar 2018 besluttede parterne at ændre stemmeaftalen med tilføjelse af en
særordning for forsøgsmøller uden for de to nationale testcentre for store vindmøl-
ler. Dermed er der aftalt to særordninger for forsøgsmøller på land.
Energistyrelsen har vurderet, at ordningen for forsøgsmøller uden for testcentre
skal anmeldes til Europa-Kommissionen efter statsstøtteretningslinjerne, mens
ordningen for forsøgsmøller inden for de to nationale testcentre er forenelig med
Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning og derfor kan anmeldes efter
denne. Sidstnævnte proces giver mulighed for en hurtigere ikrafttrædelse, og udka-
stet til bekendtgørelse regulerer derfor kun forsøgsmøller
inden for
de to nationale
testcentre. Regler om pristillæg til forsøgsmøller uden for centrene forventes at
træde i kraft snarest muligt efter Europa-Kommissionens godkendelse. Godkendel-
sen forventes tidligst at kunne foreligge efteråret 2018.
Til særordningen for forsøgsmøller inden for de nationale testcentre ved Østerild og
Høvsøre er der afsat 102 mio. kr. for tilsagn meddelt i perioden 2018-2019. Midler-
ne søges efter først-til-mølle-princippet. Der gives støtte i en treårig periode, hvor
forsøgsmøller, der opnår tilsagn i 2018, modtager 13 øre/kWh, og forsøgsmøller,
der opnår tilsagn i 2019, modtager et pristillæg svarende til det højeste vindende
bud i det teknologineutrale udbud for 2018.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2