EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 250
Offentligt

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

RESULTATER OG

UDFORDRINGER

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET |

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

INDHOLD

PROFIL AF ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS MISSION OG VISION

FORORD

ENERGIPRISER OG FORBRUGERPRISINDEKSET 2017

UDVIKLINGEN I FORBRUGERPRISEN PÅ EL

UDVIKLINGEN I FORBRUGERPRISEN PÅ NATURGAS

UDVIKLINGEN I FORBRUGERPRISEN PÅ FJERNVARME

HUSHOLDNINGERNES ENERGIUDGIFT

UDVIKLINGEN I ENGROSPRISERNE PÅ

EL OG NATURGAS I PERIODEN 2009 TIL 2017

ENERGITILSYNETS EFFEKTIVITETSKRAV TIL ELNETVIRKSOMHEDERNE

ENERGITILSYNETS EFFEKTIVITETSKRAV TIL NATURGASDISTRIBUTIONEN

SKÆRPET TILSYN MED ENERGISPAREORDNINGEN

NY DANSK-POLSK GASFORBINDELSE I STØBESKEEN

ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS MEDLEMMER

SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

OM ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER FOR ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER I DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE

SAGSBEHANDLINGSTID

ENERGIKLAGENÆVNET

ØKONOMI

NY LOVGIVNING

ANDRE MYNDIGHEDER PÅ ENERGIOMRÅDET

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

PROFIL AF

ENERGITILSYNET

Energitilsynet er en myndighed,

der er uafhængig af regeringen.

Energitilsynets opgaver er fastlagt i

el-, naturgas- og varmeforsyningslo-

vene, og i kraft af dem skal Energi-

tilsynet:

GODKENDE

FORTOLKE ENERGILOVENE

Energitilsynet godkender f.eks. metoder, som netselska-

berne på el- og naturgasmarkedet bruger til at fastsæt-

te priser og adgangsvilkår for kunderne, om prisen på

varme fra et fjernvarmeværk er rimelig, og om indberet-

ninger fra kommunerne om modtagelse af vederlag fra

energivirksomheder er korrekte.

Energilovene er i stort omfang

rammelovgivning, og det betyder, at

Energitilsynet i mange tilfælde har

et vidt skøn ved udmøntning af de

dele af energilovene, hvor Energitil-

synet er myndighed.

OVERVÅGE

BESTEMME/FASTLÆGGE

Energitilsynet fastlægger bestem-

te niveauer på en række områder,

f.eks. effektivitetskrav til netselska-

berne inden for el og naturgas, pris-

loft for affaldsforbrændingsværker,

forrentning af indskudskapital i

fjernvarmeværker mv.

Energitilsynet overvåger og fører tilsyn med en række

områder på engrosmarkedet og detailmarkedet for el,

naturgas og fjernvarme, håndteringen af lagerkapacite-

ten på naturgasmarkedet, priser på elektricitet, natur-

gas og fjernvarme, omkostninger til energibesparelser,

branchevejledninger og at de naturlige monopoler ikke

begunstiger bestemte virksomheder, herunder koncern-

forbundne virksomheder. Energitilsynet gennemfører

desuden analyser af de regulerede virksomheders

opgavevaretagelse.

SKABE GENNEMSIGTIGHED

Energitilsynet arbejder for gennemsigtighed for kunder-

ne på energimarkedet, f.eks. ved at offentliggøre priser

på el, naturgas og fjernvarme, fastsætte regler om

oplysninger som skal fremgå af forbrugernes energireg-

ninger, drive elprisguiden Elpris.dk mv.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS

MISSION OG VISION

MISSION

Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer

inden for el, gas og varme.

Det indebærer:

−

Rimelige vilkår for kunder og virksomheder

−

Effektiv løsning af opgaver i infrastrukturen

−

Bedst mulige rammevilkår.

VISION

At være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet,

handlekraft og mod til nytænkning.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

FORORD

Regeringen har sammen med et

flertal af partier i Folketinget i

2017 indgået en aftale om at ændre

organiseringen af tilsynet med el-,

gas- og varmesektorerne. Aftalen

indebærer en nedlæggelse af

Energitilsynet i sin nuværende form

samtidig med, at navnet ændres til

Forsyningstilsynet. Ifølge aftalen

skal Forsyningstilsynet ledes af en

uafhængig direktør med beslut-

ningskompetence i alle sager.

Den politiske aftale om Forsynings-

tilsynet indeholder flere andre

elementer. Den ”klassiske” tilsyns-

opgave med at medvirke til løbende

effektivisering af de facto monopo-

lerne i el-, gas- og fjernvarmesekto-

rerne bibeholdes. Men Forsynings-

tilsynet vil i større grad end Tilsynet

i dag skulle monitorere og analysere

de tre sektorer og mere direkte

involveres i udviklingen af regler og

bestemmelser i de tre sektorlove

for el-, gas- og fjernvarmeområdet.

Energitilsynet blev etableret

som selvstændig myndighed ved

årtusindskiftet, men med sekreta-

riat i den daværende Konkurrencestyrelse. I 2011 blev

Energitilsynets sekretariat skilt ud fra Konkurrencesty-

relsen, og Energitilsynet fungerede fra det tidspunkt

med eget sekretariat og med en direktør, der refererede

til formandsskabet for Energitilsynet.

De regulatoriske opgaver er forandret og udvidet

gradvist fra årtusindskiftet og frem til nu. Der er tale om

en ændring fra en regulering, der i overvejende grad var

baseret på national lovgivning, var reaktiv og fastsatte

bestemte niveauer f.eks. for energipriser til i dag, hvor

reguleringen er baseret på både national og europæisk

lovgivning. Nu er en væsentlig del af reguleringen pro-

aktiv og drejer sig om at undersøge, om spillereglerne

på en lang række områder er hensigtsmæssige og bliver

overholdt. Prisreguleringen er for størstedelens ved-

kommende afløst af en overvågning, og Energitilsynet

fastlægger nu visse betingelser for import og eksport

af el og gas. Energitilsynet har gennemført forskellige

større analyser for at afdække, om reguleringen virker

efter hensigten.

Energitilsynets regulering har været baseret på en

grundlæggende mission om at medvirke til at skabe

velfungerende el-, gas- og fjernvarmesektorer, og hvor

vilkårene for kunder og energivirksomheder er blevet

afvejet for at skabe rimelig balance mellem mange

hensyn, herunder konkurrenceforhold og stabilitet i

forsyningen. Samlet indebærer det, at vi som uafhæn-

gige eksperter og med den unikke kompetence, der er

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

opbygget i Energitilsynets organisation, gennem vores

afgørelser har udmøntet lovgivningens brede rammer til

konkret regulering. Endvidere har vi, når det var hen-

sigtsmæssigt, gjort ministeren på området opmærksom

på forhold eller regler, der efter Energitilsynets opfattel-

se burde justeres.

Energitilsynet er løbende blevet pålagt nye opgaver

som f.eks. senest det forstærkede og påkrævede tilsyn

med energispareomkostningerne i netvirksomhederne

på el-, gas- og fjernvarmeområdet. Energitilsynet har

set denne udvikling som en konsekvens af den særlige

ekspertise, der er opbygget gennem årene, og Energitil-

synets uafhængighed af både politiske og sektormæssi-

ge interesser.

Set på tværs af de tre sektorer så står kunderne i dag

med en forsynings- og leveringssikkerhed, der er høj,

også sammenlignet med situationen generelt i Europa.

Elsektoren er den mest liberaliserede af de tre forsy-

ningsområder, som Energitilsynet regulerer. Største-

delen af handelen på engrosmarkedet sker åbent og

transparent på børsen. Der er et stort antal leverandører

og mange produkter for kunderne at vælge imellem.

Det er understøttet af Energitilsynet, der har forenklet

elregningen og åbnet en velfungerende online elpris-

guide, der kan hjælpe kunderne på vej. Samtidig har

Energitilsynet gennem effektivitetspresset på net-

virksomhederne sænket loftet over virksomhedernes

maksimalt tilladte opkrævningsmu-

ligheder hos kunderne med i alt lige

i underkanten af en mia. kr., uden

at der er indikatorer, der peger på

reguleringen har svækket vedlige-

holdelse og nyinvesteringer i den

vitale el-infrastruktur.

En af udfordringerne for Forsy-

ningstilsynet bliver blandt andet

at videreudvikle incitamenter, der

fremmer effektiviteten i infrastruk-

turvirksomhederne, bidrager til at

nødvendige investeringer gennem-

føres og har fokus på konkurrencen

på detail- og engrosmarkedet.

Gassektoren er markedsmæssigt

ikke på niveau med elmarkedet.

Den er endvidere præget af den

overordnede politiske ambition om,

at Danmark på sigt skal være fri af

fossile energikilder. En større del

af handelen på engrosmarkedet er

flyttet fra bilaterale aftaler til børs-

handel, og kunderne har et svagt sti-

gende antal leverandører at vælge

imellem. Energitilsynet har lagt et

effektivitetspres på de få netvirk-

somheder på gasområdet efter

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

samme mønster som på elområdet.

Energitilsynet har således sænket

loftet over netvirksomhedernes

maksimalt tilladte opkrævningsmu-

ligheder hos kunderne med i alt lige i

underkanten af 200 mio. kr.

En af udfordringerne for Forsy-

ningstilsynet bliver blandt andet at

bevare og udvikle et konkurrence-

præget gasmarked, selv om marke-

det bliver mindre i de kommende år.

Energitilsynet har senest med en

række afgørelser bidraget til mulig-

heden for, at det danske gasmarked

kan få tilført nye indtægter fra

transport af gas fra Norge til Polen.

Indtægter, der kan bidrage afgøren-

de til, at de tilbageværende danske

gas-kunder ikke bliver økonomisk

urimeligt ramt af den ventede tilba-

gegang i detail-salget. Det er endnu

uvist om denne nye transportkor-

ridor, Baltic Pipe, bliver en realitet.

Men Energitilsynet har bidraget til

klarhed om de regulatoriske ram-

mer forud for en anlægsbeslutning.

Fjernvarmesektoren adskiller sig betydeligt fra el- og

gassektorerne, da den grundlæggende økonomi er

baseret på ”hvile i sig selv”-princippet. Fjernvarmevirk-

somhedernes placering i den samlede energisektor er

central, blandt andet fordi prisen på fjernvarme udgør en

væsentlig del af energiregningen for hen ved to tredje-

dele af husstandene i Danmark. Regeringen har blandt

andet på den baggrund indgået en aftale med et flertal

af partier i Folketinget om, at der skal indføres et øget

effektivitetspres på sektoren, et pres der i vid udstræk-

ning skal svare til reguleringen af netvirksomhederne på

el- og gasområdet.

En af de kommende års store udfordringer bliver derfor

at rulle en ny økonomisk regulering ud i sektoren og i

den forbindelse få et mere præcis billede af effektivise-

ringspotentialet i fjernvarmevirksomhederne.

På varmeområdet har Energitilsynet gennem sine afgø-

relser fastlagt rammevilkårene for sektoren, herunder

også vilkårene for virksomhedernes integration i den

samlede forsyningskæde. Energitilsynet har således

fastlagt princippet for, hvad varme fra affaldsfyrede

kraftvarmeværker maksimalt må koste. Med en princi-

piel afgørelse har Energitilsynet banet vejen for, at cen-

trale kraftvarmeværker landet over har kunnet omlægge

el- og fjernvarmeproduktionen fra kul til biomasse på

et grundlag, der sikrer fjernvarmeforbrugerne rimelige

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

priser. Og Energitilsynet har truffet en række principiel-

le afgørelser om forrentning af indskudskapitalen i ca.

60 fjernvarmevirksomheder. Det skaber en afklaring

på dette område forud for indførelsen af ny økonomisk

regulering af sektoren.

Energitilsynet står nu overfor at skulle overdrage

stafetten til det kommende Forsyningstilsyn. Gennem

de mange år Energitilsynet har virket, er der udviklet

både en tradition og respekt for vores uafhængighed fra

både politisk og fra sektorens side. Det vil være vigtigt,

at denne tradition og respekt bæres videre overfor den

kommende direktør for Forsyningstilsynet, således at

direktøren, ud over den lovfæstede uafhængighed, også

i praksis får klare rammer for at agere tilstrækkeligt

uafhængigt. Erfaringen har vist, at der er behov for en

regulator, der uafhængigt af politiske og sektormæssi-

ge interesser afvejer hensyn til samfund, virksomheder

og kunder på et sagligt grundlag.

Uffe Bundgaard-Jørgensen

Formand for Energitilsynet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

ENERGIPRISER OG

FORBRUGERPRIS

INDEKSET 2017

Den gennemsnitlige forbru-

gerpris på el faldt i 2017 for

første gang i en årrække.

De gennemsnitlige forbru-

gerpriser på naturgas og

fjernvarme steg til gengæld

Den gennemsnitlige forbrugerpris på el faldt i 2017,

mens den gennemsnitlige forbrugerpris på naturgas og

fjernvarme steg i det forløbne år.

I forhold til 2016 var udviklingen i de gennemsnitlige

forbrugerpriser på el, naturgas og fjernvarme

følgende:

−

Elprisen

er faldet med 2,5 pct.

−

Naturgasprisen

er steget med 7,2 pct.

−

Fjernvarmeprisen er steget med 0,5 pct.

Forbrugerpriserne generelt steg med 1,2 pct. i 2017 i

forhold til 2016.

Faldet i den gennemsnitlige elpris må blandt andet ses i

sammenhæng med, at forbrugerne har betalt mindre til di-

stribution af el i 2017 og et mindre fald i afgiftsbetalingen.

Sekretariatet for Energitilsynet, egne beregninger baseret på egne

prisstatistikker og Danmarks Statistik.

2 Med elprisen menes den gennemsnitlige, månedlige forbrugerpris. Der

skal tages forbehold for, at data indtil 31. marts 2016 stammer fra Dansk

Energi, som tidligere meddelte priserne til Danmarks Statistik og Euro-

stat, inkl. transportbetaling og afgifter. Prisen var en gennemsnitspris,

som ”passive” forbrugere betalte. Fra 1. april 2016 er prisen beregnet med

udgangspunkt i data af et vægtet gennemsnit af de mest solgte produk-

ter. En elforbruger er her defineret ved et årligt elforbrug på 4000 kWh.

3 Med gasprisen menes elementet Gaspris fra Energitilsynets kvartalsvise

gasprisstatistikker. Dette element er en kunde- og volumenvægtet liste-

pris af forsyningspligtpriser og priser på de ikke-regulerede produkter

fra Ørsted, HMN og NGF Nature Energy. Energitilsynet holder øje med, at

priserne på forsyningspligtig naturgas følger engrosprisen på naturgas

med et tillæg, der dækker gasleverandørens øvrige omkostninger til

distribution og transmission samt dækningsbidrag.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

Den stigende pris på naturgas må

primært ses i sammenhæng med, at

engrosprisen

har været opadgåen-

de i perioder i 2017.

Efter en årrække med prisfald har

der det seneste år været en mindre

stigning i prisen på fjernvarme.

betaling til offentlige forpligtelser/PSO, der bruges til

at støtte vedvarende energi og energiforskning, øgede

udgifter til energisparerådgivning og nyinvesteringer i

blandt andet kabellægning af luftledninger.

Den gennemsnitlige prisudvikling har formet sig noget

anderledes for naturgas og fjernvarme i perioden (figur 1).

Den gennemsnitlige forbrugerpris på naturgas er

således faldet med ca. 21,4 pct. fra 2013 til 2017. Prisfal-

det skal blandt andet ses i sammenhæng med relativt

vigende priser på engrosmarkedet.

Den gennemsnitlige fjernvarmepris er faldet med ca.

8,5 pct. i perioden fra 2013-2017. En væsentlig årsag

til de faldende priser på fjernvarme vurderes at være

faldende produktionsomkostninger, især lavere brænd-

selspriser.

ENERGIPRISER OG FORBRUGER-

PRISINDEKS FRA 2013 TIL 2017

Set over en femårig periode fra

2013-2017 er den gennemsnitlige el-

pris for forbrugerne steget med ca.

1,7 pct. – i samme periode steg for-

brugerprisindekset med knapt 2,4

pct. (figur 1). Stigningen i elprisen i

perioden har blandt andet baggrund

i øgede afgifter, især forbrugernes

4 Udviklingen i engrospriserne på naturgas og

el er uddybet i afsnittet ”Historisk udvikling i

engrospriserne på el og naturgas”.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FIGUR 1 |

Forbrugerpriser på el, naturgas og fjernvarme i sammenligning

med forbrugerprisindekset, 2013-2017 (indeks: 2013=100)

110

100

2013

2014

2015

2016

2017

Elektricitet

Fjernvarme

Gas

Prisindeks

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynets prisstatistikker og Danmarks Statistik.

Note 1:

Fjernvarmepriserne er forsyningernes gennemsnitspriser for en standardbolig på 130

kvm. med et varmeforbrug på 18,1 MWh vægtet med forsyningernes størrelse målt som

forventet årssalg i MWh. De vægtede gennemsnitspriser er som regel mest relevante,

da de bedst beskriver de varmepriser, som forbrugerne i gennemsnit oplever, fordi der

tages højde for forsyningernes meget forskellige størrelse.

Note 2:

Fjernvarmepriserne er beregnet på priser gældende pr. december for de pågældende

år. El- og naturgaspriserne er gennemsnitlige priser for det pågældende år.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

UDVIKLINGEN I

FORBRUGERPRISEN

PÅ EL

I perioden 2011-2016 har

den gennemsnitlige for-

brugerpris på el i løbende

priser været nogenlunde

uændret

Den gennemsnitlige forbrugerpris på el er steget med

lige godt 15 pct. over de seneste ni år (figur 2). Det

hænger især sammen med stigende PSO-afgift, flere

omkostninger til energisparerådgivning og nyinvesterin-

ger i kabellægning af luftledninger mv.

Fra 2011-2016 har den gennemsnitlige forbrugerpris i

løbende priser været nogenlunde uændret. I 2017 faldt

forbrugerprisen med 2,5 pct. i forhold til 2016. Prisfal-

det må blandt andet ses i sammenhæng med en lavere

netbetaling.

Prisen på energidelen er i perioden 2009 til 2017 faldet

relativt med ca. 18 pct.

UDVIKLING I EL-DISTRIBUTIONSOMKOSTNINGER

De gennemsnitlige forbrugerudgifter til distribution i

elnettene, et område som Energitilsynet fører tilsyn med

gennem effektivitetsreguleringen af elnetvirksomheder-

ne, er steget i løbende priser fra i 2009 at udgøre 28,7 øre

pr. kWh til i 2017 at udgøre 32,5 øre pr. kWh (figur 3).

I 2017 faldt de gennemsnitlig omkostninger til distributi-

on imidlertid med ca. 7 pct. eller 2,5 øre/kWh i forhold til

2016. Prisfaldet kan henføres til en lavere netbetaling.

ELPRISENS SAMMENSÆTNING

Forbrugerprisen på elektricitet er sammensat af flere

forskellige komponenter (figur 4). Afgifter udgør stør-

stedelen af den samlede elpris.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FIGUR 2 |

Gennemsnitlige forbrugerpriser på elektricitet, fordelt på

priselementer, øre pr. kWh/år, løbende priser

250

200

150

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

■

Energi

Kilde:

Note:

■

Netbetaling

■

Afgi er og PSO

■

Moms

Energitilsynets elprisstatistik til og med 31. marts 2016. Fra og med 1. april 2016 er priser

hentet fra www.elpris.dk.

Rød streg markerer ny beregningsmetode. Til og med 31. marts 2016 er den gennemsnitlige

forbrugerpris beregnet med udgangspunkt i Energitilsynets elprisstatistik for forsynings-

pligtig el.

Fra og med 1. april 2016 er beregning baseret på pris og produktoplysninger for 30 af de

mest solgte produkter udbudt på www.elpris.dk, målt på salgsvolumen (vægtet gennemsnit).

FIGUR 3 |

Forbrugerudgift til distribution 2009-2017, øre pr. kWh i løbende

priser

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Distribution omfatter abonnement og forbrugernes betaling for distribution i nettet for

en forbruger med et årligt forbrug på 4.000 kWh.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

FAKTA |

Energitilsynet og elpriserne

Detailmarkedet:

Energitilsynet overvåger, om elpriserne på detailmarkedet

er rimelige, sammenlignelige og ikke-diskriminerende.

Engrosmarkedet:

Energitilsynet overvåger priserne på engrosmarkedet for el.

Energiprisen, dvs. elprisen uden af-

gifter, transport og levering, udgjor-

de i 2017 33,1 øre/kWh eller 15 pct. af

den gennemsnitlige forbrugerpris.

Afgifter og moms udgjorde ca. 151

øre/kWh, hvilket svarer til 67 pct. af

den samlede elpris. De resterende

41 øre/kWh eller ca. 18 pct. gik til

netbetaling og abonnement. Af de

41 øre/kWh er ca. 33 øre til betaling

for distribution, mens ca. 8 øre/kWh

er til betaling for transmission.

DETAIL- OG ENGROSPRIS PÅ EL

Energiprisen består af et engros- og et detailelement

(figur 5).

Ca. 70 pct. af energiprisen går til engrosleddet, hvor

prisen fastsættes på den nordiske elbørs, Nord Pool. De

resterende 30 pct. går til detailledet. Det er den del af

elregningen, som elleverandørvirksomhederne reelt kan

konkurrere på.

Den gennemsnitlige energipris var i 2017 på 33,1 øre/

kWh. Detailleddet konkurrerede i gennemsnit på ca. 9

øre/kWh ud af den samlede gennemsnitlige forbruger-

pris på el, der var på ca. 225 øre/kWh i 2017.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FIGUR 4 |

Elprisens sammensætning 2017, øre pr. kWh

Moms

45,1

Energi

33,1

Netbetaling

40,8

Afgi er

106,4

Afgi er

Moms

Netbetaling

Energi

Kilde:

Beregning er baseret på et volumenvægtet gennemsnit af de 30 mest solgte markeds-

produkter.

Note:

PSO, også kaldet offentlige forpligtelser, er inkluderet i afgifter.

FIGUR 5 |

Elprisens sammensætning i detail 2017, pct. pr. kWh

20%

18%

14%

10%

47%

Afgi er

Moms

Netbetaling

Energi - Engros

Energi - Detail

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet, egne beregninger.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

UDVIKLINGEN I

FORBRUGERPRISEN

PÅ NATURGAS

Den gennemsnitlige forbru-

gerpris på naturgas steg i

løbende priser i 2017 efter

et 2016 med den hidtil

laveste pris siden 2009

Den gennemsnitlige pris for forbrugerne har bevæget

sig op og ned siden 2009. Prisen toppede i 2011, hvoref-

ter prisen faldt relativt frem til det laveste niveau i 2016

i perioden. I 2017 steg den gennemsnitlige gaspris til

forbrugerne imidlertid 0,5 kr. pr. kbm.

En direkte sammenligning af prisen i 2009 med prisen i

2017 viser, at den gennemsnitlige gaspris er faldet med

ca. 7 pct. Denne udvikling kan ses som en spejling af

prisudviklingen på engrosmarkedet.

UDVIKLING I GAS-

DISTRIBUTIONSOMKOSTNINGER

Den gennemsnitlige forbrugerudgift til distribution i

nettene, et område som Energitilsynet fører tilsyn med

gennem effektivitetsreguleringen af netdistributions-

selskaberne, har svinget de seneste ni år. Forbrugernes

udgift til distribution toppede i 2011 for så at falde de

efterfølgende 3 år. Siden 2014 har der været en tendens

til stigende distributionsudgifter målt i løbende priser

(figur 7).

5 Udviklingen i engrospriserne på naturgas er uddybet i afsnittet ”Historisk

udvikling i engrospriserne på el og naturgas”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FIGUR 6 |

Gennemsnitlig forbrugerpris på naturgas, fordelt på

priselementer, kr. pr. kbm./år i løbende priser

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Gaspris

Distribution

Naturgasafgi

CO2, NOx og nødforsyningstarif

Moms

Kilde:

Prisstatistik, Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Med gasprisen menes elementet gaspris fra Energitilsynets kvartalsvise gasprisstati-

stikker. Dette element er en kunde- og volumenvægtet listepris af forsyningspligtpriser

og priser på de ikke-regulerede produkter fra Ørsted, HMN og NGF Nature Energy.

FIGUR 7 |

Forbrugerudgifter til distribution af naturgas, kr. pr. kbm./år,

i løbende priser

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

Note:

Fra 2010 er udgifter til abonnement indregnet i distributionsbetalingen

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

FAKTA |

Energitilsynet og naturgaspriserne

Energitilsynet fører tilsyn med priserne på forsyningspligt- og tilbagefalds-

produkter for naturgas.

Forsyningspligtprodukt:

De kunder, der ikke aktivt har valgt naturgasleve-

randør, får automatisk leveret naturgas fra et forsyningspligtselskab, som

Energistyrelsen har udpeget efter en udbuds-runde. Energitilsynet holder

øje med, at prisen følger engrosprisen på naturgas med et tillæg, der dæk-

ker gasleverandørens øvrige omkostninger (diverse distributionsomkost-

ninger, dækningsbidrag og omkostninger til transmission i Danmark).

Tilbagefaldsprodukt:

I forbindelse med udbuddet af forsyningspligtbevil-

lingerne i 2013 blev kunderne informeret om, at de aktivt kunne vælge et

bestemt produkt. Hvis kunderne ikke traf et aktivt valg og i forvejen købte

et forsyningspligtprodukt, blev kunderne automatisk overført til et tilbage-

faldsprodukt, der blev udbudt af kundens daværende gasselskab. Energi-

tilsynet holder øje med, at prisen på dette produkt ikke overstiger den pris,

som forsyningspligtproduktet ville have haft, hvis der ikke havde været et

udbud.

Overvågning:

Energitilsynet overvåger generelt priserne på det frie kom-

mercielle detailmarked og på engrosmarkedet.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

2016

ENERGITILSYNET |

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

UDVIKLINGEN I

FORBRUGERPRISEN

PÅ FJERNVARME

Den gennemsnitlige forbru-

gerpris på fjernvarme steg

ganske lidt i 2017 efter et

par år med faldende priser

Den gennemsnitlige forbrugerpris på fjernvarme steg

med 0,5 pct. fra december 2016 til december 2017 i

løbende priser. Dette efter et par år hvor den gennem-

snitlige forbrugerpris har været faldende (figur 8).

Prisen for at opvarme et typisk hus toppede i 2014 med

en gennemsnitspris på knapt 14.000 kr. Siden faldt

prisen i 2015 og 2016 for så at stige i 2017, hvor den gen-

nemsnitlige årlige udgift til fjernvarme i et standardhus

udgjorde 12.700 kr. Svingningerne i den gennemsnitlige

fjernvarmepris må formentlig ses i sammenhæng med

udviklingen i brændselspriserne.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FIGUR 8 |

Gennemsnitlig forbrugerpris på fjernvarme, kr./år, 2013-2017,

løbende priser

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2013

2014

2015

2016

2017

Moms

Vægtet gennemsnitspris (ekskl. moms)

Kilde:

Energitilsynets prisstatistikker fra december 2013-2016 er baserede på fjernvarmevirk-

somhedernes pris-anmeldelser til Energitilsynet.

Note:

Gennemsnitpriserne er vægtet med varmeforsyningernes forventede årssalg, jf. deres

indberettede budgetter. Priserne er årlige for et standardhus på 130 kvm. og et varme-

forbrug på 18,1 MWh om året. I fjernvarmeprisen indgår afgifter på det brændsel, som

fjernvarmen produceres med.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

FAKTA |

Energitilsynet og fjernvarmepriserne

Energitilsynet fører tilsyn med fjernvarmeværkernes priser, der reguleres

på grundlag af et hvile-i-sig-selv princip. Princippet indebærer, at fjernvar-

mepriserne som udgangspunkt ikke må være højere end de nødvendige

produktions-, distributions- og administrationsomkostninger.

Den gennemsnitlige pris til forbru-

gerne dækker dog over, at der er

store forskelle i priserne hos de

enkelte fjernvarmevirksomheder

(figur 9).

Der er mange årsager til de store forskelle i forbruger-

nes fjernvarmepriser. Energitilsynets varmprisanalyse

fra 2013 viste, at størrelse, primærbrændsel, bymæssig

beliggenhed og ejerskabstype tilsammen kan forklare

ca. to tredjedele af prisforskellene. Den sidste tredjedel

kan skyldes andre faktorer som f.eks. forsyningernes

alder, afskrivningspolitik, effektivitet mv.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FIGUR 9 |

Højeste, gennemsnitlige og laveste forbrugerpris, opdelt på

brændselstype for fjernvarme, kr. pr. år for standardhus

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Biobrændsel

Aﬀald

Naturgas

Kul

Industriel

overskudsvarme

Andet

■

Højeste

■

Vægtet gennemsnit

■

Laveste

Kilde:

Energitilsynets fjernvarmestatistik 2017, som er baseret på fjernvarmevirksomheder-

nes pris-anmeldelser til Energitilsynet.

Note:

Priserne er vægtede årlige gennemsnitpriser for et standardhus på 130 kvm. og et var-

meforbrug på 18,1 MWh vægtet med forsyningernes indberettede forventede årssalg.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

HUSHOLDNINGERNES

ENERGIUDGIFT

Husholdninger med el og

fjernvarme har haft en sam-

let energiregning, der var

en anelse lavere i 2017 end i

2016. Derimod har hushold-

ninger med el og naturgas

haft en mindre stigning i

den årlige energibetalingen

Energitilsynet fører tilsyn med el-, naturgas- og fjern-

varmeområderne, og netop el, naturgas og fjernvarme

udgør langt størstedelen af den samlede energiregning i

danskernes boliger.

Der er ca. 2,7 mio. boliger

i Danmark. Tæt på 100 pct.

benytter el på den ene eller anden måde – til belysning,

madlavning, vask, køl, frys, opvarmning, underholdning mv.

Ca. 1,7 mio. boliger

bliver opvarmet med fjernvarme. Ca.

410.000 bliver opvarmet med naturgasfyr. Ca. 240.000

bliver opvarmet med oliefyr. Ca. 122.000 bruger elvarme

og ca. 64.000 har varmepumpe. De resterende boliger

bruger andre opvarmningsformer som brænde, halm mv.,

eller også er opvarmningsformen ikke oplyst. Dermed

har Energitilsynets tilsyn en væsentlig indflydelse på

størstedelen af husholdningernes energiregning.

UDGIFTER TIL ELEKTRICITET OG FJERNVARME

Den samlede el- og fjernvarmeregning for en typisk hus-

stand var en anelse lavere i 2017 end i 2016 (figur 10).

I løbende priser faldt de gennemsnitlige årlige udgifter

i en husstand, der bruger elektricitet og fjernvarme, fra

ca. 21.900 kr. i 2016 til ca. 21.700 kr. i 2017. Heraf udgjorde

udgiften til fjernvarme 12.700 kr. og udgiften til el 9.000 kr.

6 Danmarks Statistik, Statistikbanken/BOL105. En bolig er her defineret

som en bolig med CPR-tilmeldte personer.

7 Alle oplysninger om opvarmningsform er angivet med kilde i Statistik-

banken/BOL15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FIGUR 10 |

Udgifter til el og fjernvarme for standardbolig, kr./år, løbende

priser

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2013

2014

2015

2016

2017

■

Elektricitet

■

Fjernvarme

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

Note:

Figuren viser priserne for en husstand i et standardhus på 130 kvm, har et elforbrug på

4000 kWh og et varmeforbrug på 18,1 MWh. Alle priser er vægtede årlige gennemsnits-

priser.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

Den samlede el- og fjernvarmereg-

ningen toppede i 2014 og er siden

faldet år for år set over en femårig

periode.

UDGIFTER TIL ELEKTRICITET OG

NATURGAS

i forhold til 2016 (figur 11). I løbende priser steg denne

husstands årlige regning i gennemsnit med ca. 600 kr.

fra 20.500 kr. til ca. 21.100 kr. Denne stigning skal ses i

lyset af, at udgiften til elektricitet faldt ca. 200 kr., mens

udgiften til naturgas steg med ca. 800 kr.

Set over hele perioden toppede gennemsnitsfamiliens

udgift til el og naturgas i 2011. Herefter har hovedtenden-

sen været et relativt fald i den samlede udgift.

Den samlede el- og naturgasregning

for en typisk husstand steg i 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FIGUR 11 |

Udgifter til el og naturgas for typisk familie, kr./år,

løbende priser

30000

20000

10000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

■

Elektricitet

■

Naturgas

Kilde:

Prisstatistik på el og naturgas, Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Typisk familie der bor i et standardhus på 130 kvm., har et elforbrug på 4000 kWh

og et varmeforbrug på 18,1 MWh eller 1709 kbm. naturgas.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

UDVIKLINGEN I

ENGROSPRISERNE PÅ

EL OG NATURGAS I PE

RIODEN 2009 TIL 2017

Den gennemsnitlige

engrospris på el har

været svingende i 2017,

men sluttede året på et

lavere niveau end ved året

start. Den gennemsnitlige

engrospris på naturgas

faldt en del i starten af

2017, men sluttede året på

nogenlunde samme niveau

som ved årets start

Den gennemsnitlige engrospris på el har svinget i 2017.

Største udsving var i andet halvår, hvor prisen nåede op

på ca. 27 øre/kWh.

Prisen sluttede året i 21,2 øre/kWh, hvilket er et fald på 2

øre/kWh i forhold til starten af 2017 (figur 12).

Blandt mulige årsager til udviklingen og faldet i engros-

prisen i 2017 kan nævnes, at der blandt andet har været

gode produktions- og vindforhold for vindmøllerne, der

har relativt lave marginale produktionsomkostninger.

Produktionsforholdene på de nordiske vandkraftværker

har desuden været rimelige, fordi nedbørsmængderne

var tæt på middel.

Set over den ni-årige periode har der været store

udsving i den gennemsnitlige engrospris. Prisen toppede

ved årsskiftet 2010/2011 og faldt i midten af 2015 til det

hidtil laveste niveau i perioden.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FIGUR 12 |

Udviklingen i den gennemsnitlige engrospris på el,

2009-2017, øre/kWh

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde:

Energinet.dk

Note:

Data er månedlige gennemsnit, som viser gennemsnitsprisen for Vest- og Østdanmark.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

NATURGAS

Den gennemsnitlige engrospris på

naturgasmarkedet steg i starten af

2017 frem til begyndelsen af febru-

ar, hvorefter priserne var faldende.

Engrosprisen faldt således fra 1,9 kr.

pr. kbm. i februar til 1,2 kr. pr. kbm.

i august. Herefter var der en sti-

gende tendens, og prisen sluttede

på et niveau omkring 1,7 kr. pr. kbm

i december (figur 13). Naturgaspri-

serne har dermed fulgt det typiske

sæsonmønster for efterspørgslen,

hvor priserne er relativt stigende

i vintermåneder og relativt faldende

i sommermåneder.

Prisudviklingen i foråret 2013 er bemærkelsesværdig

for perioden 2012 til 2017, da engrosprisen foretager et

historisk prishop (figur 13). Dette var forårsaget af rela-

tivt koldt vejr og en forsyningssituation i Danmark, som

var relativt knap pga. reducerede leverancer af naturgas

fra Nordsøen til Danmark og lavere fyldningsgrad i de

danske gaslagre end forventet.

Den danske engrospris for naturgas er påvirket af flere

faktorer, hvoraf især de nordvesteuropæiske engrospri-

ser, sæsonvariationer i forbruget, strenge vintre, lager-

beholdninger og i nogen grad geopolitik synes at have

væsentlig indflydelse. En andel af naturgassen bliver

stadig handlet på bilaterale kontrakter, hvor gasprisen

er knyttet til udviklingen i olieprisen, om end det sker

i mindre og mindre omfang.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FIGUR 13 |

Udviklingen i engrosprisen på naturgas 2009-2016, kr./kbm.

pr. år

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde:

Gas Point Nordic

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS

EFFEKTIVITETSKRAV

TIL ELNETVIRKSOM

HEDERNE

Den økonomiske regulering

af netvirksomhederne er

i forandring, og derfor har

Energitilsynets regulering

i 2017 alene omfattet net-

virksomhedernes kvalitet

i leverancen af el

Netvirksomhederne er naturlige monopoler, der ikke er

udsat for de samme incitamenter til økonomisk effek-

tivitet som virksomheder på et konkurrencemarked.

På den baggrund har Energitilsynet over en årrække

benchmarket netvirksomhedernes økonomiske effekti-

vitet og kvalitet i el-leverancen årligt for at kunne stille

effektivitets- og kvalitetskrav til virksomheder med lav

omkostningseffektivitet og utilfredsstillende kvalitet i

leverancen. Krav, der afspejler de vilkår, som ville gælde

for virksomheder på et konkurrenceudsat marked.

Effektivitetsregulering står over for en forandring, og

dermed kan der gøres status for reguleringen fra 2008

og frem til 2017.

Status for Energitilsynets regulering af virksomheder-

nes økonomiske effektivitet er, at netvirksomhederne i

perioden 2008 til 2017 har fået reduceret deres mak-

simalt tilladte opkrævningsmuligheder hos kunderne,

også kaldet indtægtsrammerne, med ca. 900 mio. kr. Der

er her tale om en permanent reduktion i indtægtsram-

merne. Og i perioden fra 2009 til 2018 har virksomheder-

ne fået pålagt et-årige effektivitetskrav på ca. 40 mio.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

kr. for manglende kvalitet i leveran-

cen af el til kunderne. Disse redukti-

oner er alene en ét-årig midlertidig

reduktion i indtægtsrammen.

Den økonomiske regulering af net-

virksomhederne er imidlertid i en

overgangsfase. Folketinget vedtog

i juni 2017 en ændring til elforsy-

ningsloven, der omfatter overgang

til en ny økonomisk regulering af

netvirksomhederne. Energitilsynets

benchmarking og udmelding af ef-

fektiviseringskrav for 2018 afviger

derfor fra tidligere år, da året er et

overgangsår mellem to regulerings-

regimer.

Det er baggrunden for, at Energi-

tilsynet i 2017 alene har foretaget

en benchmarking af netvirksomhe-

dernes kvalitet i leverancen af el og

på det grundlagt udmeldt et ét-årig

effektivitetskrav. Benchmarkingen

af virksomhedernes økonomiske

effektivitet er i overgangsfasen er-

stattet af et forhøjet generelt effek-

tiviseringskrav til virksomhederne

på 0,4 pct. af de påvirkelige omkost-

ninger som løn, administration og

vedligeholdelse. Kravet på de 0,4

pct. er fastsat i den nye økonomiske

regulering af virksomhederne.

KVALITET I ELLEVERANCEN

Elnetselskaberne har generelt en høj kvalitet i leve-

rancen af el til kunderne i sammenligning med andre

lande. Der er imidlertid forskelle mellem de forskellige

netvirksomheder. Energitilsynet har i sit tilsyn fastlagt

bestemte tærskelværdier for omfanget af

afbruds-

hyppigheden

og for

varigheden

af afbruddene. Hvis en

netvirksomhed overskrider disse tærskelværdier, bliver

den pågældende virksomhed pålagt en midlertidig ét-

årig reduktion af virksomhedens indtægtsramme; altså

en reduktion i virksomhedens mulighed for at opkræve

pengene hos kunderne.

Benchmarkingen i 2017 viste, at otte af de 49 netvirk-

somheder overskred tærsklen for hyppighed i afbry-

delser, mens ni virksomheder overskred tærsklen for

afbrydelsernes varighed for den enkelte kunde.

På den baggrund har Energitilsynet i 2017 pålagt net-

virksomhederne et samlet ét-årigt krav, der udmøntes

gennem en reduktion af de maksimalt tilladte indtægter,

indtægtsrammen, på ca. 3,1 millioner kroner gældende

for 2018 (tabel 1). Kravet svarer til ca. 0,17 procent af

netvirksomhedernes påvirkelige omkostninger – løn,

administration og vedligeholdelse.

STATUS

Siden tærskelværdierne for såvel hyppighed som varig-

hed af afbrydelserne blev lagt fast i 2013, har afbruds-

hyppighed og afbrudsvarighed været på et nogenlunde

stabilt niveau (tabel 2).

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

TABEL 1 |

Effektiviseringskrav til leveringskvalitet

2013

Effektiviseringskrav til

leveringskvalitet (mio. kr.)

4,9

2014

2,4

2015

0,2

2016

2,8

2017

2,3

2018

3,1

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Resultaterne er baseret på indberettede data for reguleringsåret 2016.

TABEL 2 |

Gennemsnitlig afbrudshyppighed og -varighed per kunde

i benchmarkingperioden 2013-2017

Spændings-

niveau

Hyppighed (antal)

0,4-1 kV

1-24 kV

0,4-1 kV

1-24 kV

2013

0,02

0,26

2,90

10,38

2014

0,02

0,20

3,00

7,61

2015

0,02

0,20

3,06

8,40

2016

0,02

0,22

3,20

9,73

2017

0,02

0,23

3,12

10,78

Gns.

2013-2017

0,02

0,22

3,06

9,38

Tærskel-

værdi

0,04

0,31

5,66

15,85

Varighed (minutter)

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

Note:

Resultaterne er beregnet på baggrund af benchmarking i perioden 2013-2017, dvs. data

for perioden 2012-2016. Antallet af afbrud og afbruddenes varighed måles også på

spændingsniveauet 24-99 kV, men er ikke medtaget i nærværende tabel, da en alminde-

lig forbruger eller virksomhed ikke vil være tilknyttet dette spændingsniveau.

Note:

Til beregninger af afbrudshyppigheder og -varigheder er der anvendt et vægtet

gennemsnit af netvirksomhedernes individuelle afbrudshyppigheder og -varigheder,

hvor antallet af kunder er anvendt som vægte. De individuelle afbrudshyppigheder og

-varigheder er opgjort per kunde og baserer sig på en sammenvægtning af afbrud efter

årsag. Det vil sige, at hvert uvarslet afbrud vurderes som et fuldt afbrud, imens et

varslet afbrud anses som et halvt afbrud og et afbrud som følge af 3. part beregnes

som et 0,1 afbrud i beregningerne.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

Hyppigheden:

Netvirksomhederne

har i perioden 2013-2017 i gennem-

snit haft 0,02 afbrud per kunde på

spændingsniveauet 0,4-1 kV, som

er det spændingsniveau, de fleste

forbrugere modtager deres el på.

Tallene i tabel 2 er afrundet, så

konkret svarer det til, at én ud af 44

kunder årligt har oplevet, at der ikke

er el i stikkontakten.

I samme periode har netvirksomhe-

derne i gennemsnit haft 0,22 afbrud

per kunde på spændingsniveauet

1-24 kV, som er det spændingsni-

veau, mellemstore og store virk-

somheder typisk modtager el på.

Varigheden:

Netvirksomhederne

har i perioden 2013-2017 i gennem-

snit haft 3,06 afbrudsminutter

per kunde på spændingsniveauet

0,4-1 kV og 9,38 afbrudsminutter

per kunde på spændingsniveauet

1-24 kV. Den almindelige forbruger

har således i gennemsnit oplevet

at være uden el i 3,06 minutter om

året.

om økonomisk regulering af netvirksomhederne skelner

mellem tre typer af effektiviseringskrav:

−

Individuelle effektiviseringskrav baseret på økono-

misk effektivitet målt ved en ny benchmarkingmodel

−

Generelle effektiviseringskrav fastsat ved produkti-

vitetsudviklingen i relevante sektorer i Danmark

−

Krav ved utilstrækkelig leveringskvalitet.

Energitilsynet har fået til opgave at udvikle en ny

benchmarkingmodel, så den kan finde anvendelse på den

økonomiske regulering i 2017 og udmøntes som effekti-

vitetskrav til indtægtsrammen 2019.

I februar 2017 afleverede en ekspertgruppe, nedsat

af regeringen, sine anbefalinger til Energitilsynet.

Ekspertgruppens afrapportering indeholdt et konkret

forslag til benchmarkingmodel baseret på tilgængelige

data for 2014 samt anvisninger til procedurer for den

fremadrettede genberegning af benchmarkingmodel-

len. Ekspertgruppen identificerede desuden en række

særlige fokusområder og analyser, som kan styrke

datagrundlaget fremadrettet. Herudover udarbejdede

ekspertgruppen en række guidelines for udmøntning af

effektiviseringskrav.

Tabel 3 opsummerer metoden for udmelding af krav til

økonomisk effektivitet og leveringskvalitet før og efter

ny regulering.

EFFEKTIVISERINGSKRAV EFTER

1. JANUAR 2018

Folketingets vedtagelse i juni 2017

af ændringer til elforsyningsloven

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

TABEL 3 |

Oversigt over krav til økonomisk effektivitet

og leveringskvalitet før og efter ny regulering

Indtil 2017

Individuelle

Baseret på net-

effektiviseringskrav

volumenmodellen

Generelle

Eksisterer ikke generelle

effektiviseringskrav

2018

Beregnes som 0,4 pct.

af netvirksomhedens

omkostningsramme

På baggrund af

produktivitetsudviklingen

i relevante sektorer i

Danmark

2019 og frem

Baseret på den nye

benchmarkingmodel

På baggrund af

produktivitetsudviklingen i

relevante sektorer i Danmark

Krav til

leveringskvalitet

Krav til afbrudshyppighed

og afbrudsvarighed baseret

på fastlagte tærskelværdier

for 2010-2012

Krav til afbrudshyppighed

Ny metode til beregning

og afbrudsvarighed baseret af afbrudshyppighed og

på fastlagte tærskelværdier afbrudsvarighed

for 2010-2012

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Oversigten er for året, hvor netvirksomhederne får reduceret deres indtægtsrammer,

og effektiviseringskravet således udmøntes.

Note:

For krav til leveringskvalitet skal Energitilsynet fortsat anvende faste tærskelværdier

for indtægtsrammen i 2019. Det er således først fra og med indtægtsrammen i 2020,

at sanktionerne for utilstrækkelig leveringskvalitet baseres på nye tærskelværdier.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS

EFFEKTIVITETSKRAV

TIL NATURGAS

DISTRIBUTIONEN

Energitilsynet har i 2017

sænket loftet over de mak-

simalt tilladte indtægter i

landets tre største netvirk-

somheder, der distribuerer

naturgas til kunderne. De

tre naturgasdistributions-

selskaber får beskåret den

samlede indtægtsramme

og dermed muligheden for

at hente indtægter over

naturgasregningen med

et millionbeløb fra 2018

til 2021

Naturgasdistributionsselskaberne har naturligt mono-

pol på distribution af naturgas og er derfor ikke under-

lagt et pres fra konkurrencen som kommercielle virk-

somheder. For at give naturgasdistributionsselskaberne

incitamenter til økonomisk effektivitet - incitamenter

der flugter med det pres, som konkurrenceudsatte virk-

somheder er underlagt – fastsætter Energitilsynet krav

til effektiviteten i selskaberne. Effektivitetskravene

fastsættes for fire år ad gangen.

Energitilsynet har i 2017 for fjerde gang fastlagt et loft

over de indtægter, også kaldet indtægtsrammer, som

de tre selskaber maksimalt kan opkræve hos kunderne.

Den nye afgørelse drejer sig om perioden fra 2018 til

2021, hvor det samlede loft over indtægterne i de tre

selskaber er reduceret med 20 mio. kr. I den forbindelse

har Energitilsynet fastsat effektiviseringskrav, som

hvert selskab skal realisere i den fireårige periode, som

reguleringen strækker sig over.

De indtægtsrammer, som naturgasdistributionsselska-

berne nu skal indrette sig efter, er foreløbige indtægts-

rammer. Det skyldes, at beregningen af rammerne er

baseret på budgettal. De foreløbige indtægtsrammer

bliver først endelige, når virksomhederne er klar med

regnskabstal for året.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

INDIVIDUELLE

EFFEKTIVISERINGSKRAV

Effektiviseringskravet er fastsat

individuelt for det enkelte selskab

i form af både et generelt og et sel-

skabsspecifikt effektiviseringskrav.

Det generelle effektiviseringskrav

er fastsat med udgangspunkt i den

gennemsnitlige produktivitets-

udvikling i den markedsmæssige

økonomi som helhed i Danmark.

Det selskabsspecifikke effektivi-

seringskrav er derimod fastsat ved

sammenligning af selskabernes

gennemsnitlige driftsomkostninger

for perioden 2013-2016 fordelt på

konkrete netkomponenter. Bench-

markinganalysen foretages ved

hjælp af netvolumenmodellen, som

sammenligner størrelsen af selska-

bernes driftsomkostninger målt i

forhold til størrelsen på den fysiske

opbygning af nettet.

Energitilsynets effektiviserings-

krav afspejler således ikke alene

udviklingen i effektiviteten i andre

brancher i det danske samfund, men

også udviklingen i omkostningerne i

det enkelte selskab sat i forhold til de øvrige naturgasdi-

stributionsselskaber.

SAMLEDE KRAV

Naturgasdistributionsselskaberne blev underlagt ind-

tægtsrammeregulering i 2005, og på den baggrund har

Energitilsynet nu fire gange pålagt de tre naturgasvirk-

somheder krav om at blive mere effektive for en fireårig

periode ad gangen.

De årlige effektiviseringskrav til naturgasdistributi-

onsselskaberne har fra 2006 og frem til 2021 ligget i

intervallet 0,6 pct. til 3,59 pct., målt på selskabernes

samlede omkostningsramme, der består af driftsom-

kostninger og afskrivninger på investeringer foretaget

efter 1. januar 2005. Krav, der samlet set har resulteret

i, at Energitilsynet har pålagt naturgasdistributionssel-

skaberne et effektivitetskrav på 198 mio. kr. fra 2006 til

2021 (tabel 4).

Kravene i de fireårige reguleringsperioder er udmøntet

på følgende måde (2018-priser):

−

Fra 2006 til 2009 blev naturgasdistributionsselskab-

erne samlet pålagt at effektivisere for 72 mio. kr.

−

Fra 2010 til 2013 blev selskaberne samlet pålagt at

effektivisere for 28 mio. kr.

−

Fra 2014 til 2017 blev selskaberne samlet pålagt at

effektivisere for 50 mio. kr.

−

Fra 2018 til 2021 er selskaberne samlet pålagt at

effektivisere for 47 mio. kr. (tabel 4).

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

TABEL 4 |

Effektiviseringskrav i perioden 2006-2021

Årlige effektiviseringskrav,

pct. af selskabernes

omkostningsrammer

2006-2009

2010-2013

2014-2017

2018-2021

1,5-2,5

0,60-1,20

0,60-2,05

0,72-3,59

Samlede pålagte

effektiviseringskrav, mio. kr.

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

Note:

Beløbene er angivet i 2018-priser. De samlede pålagte effektivitetskrav for 2006-2013

er beregnet på baggrund af selskabernes korrigerede indtægtsrammer, mens de samle-

de pålagte effektiviseringskrav for 2014-2021 er beregnet på baggrund af selskabernes

foreløbige indtægtsrammer.

FAKTA |

Energitilsynet og reguleringen af naturgasdistributionsselskaber

Den økonomiske regulering af naturgasdistributionsselskaberne indebærer

både fastsættelse af indtægtsrammer og effektiviseringskrav:

Indtægtsrammer

fastsætter det maksimale loft over selskabernes

driftsmæssige indtægter. Indtægtsrammen består af fem elementer:

omkostningsramme til dækning af driftsomkostninger og omkostninger til

afskrivning af materielle anlægsaktiver anskaffet fra og med den 1. janu-

ar 2005,

et beløb til forrentning og afdrag af nettogæld,

et beløb til

forrentning af aktiver idriftsat fra og med den 1. januar 2005,

et beløb til

dækning af de faktiske omkostninger ved omkostninger knyttet til myndig-

hedskrav og kvalitetssikring og

et beløb til dækning af omkostninger til

energibesparende aktiviteter.

Effektiviseringskravet

skal sikre, at forbrugerne ikke betaler mere for

distributionsselskabernes ydelser, end de ville have gjort, hvis selskaberne

var udsat for konkurrence. Jo højere selskabets driftsmæssige omkostninger

er, relativt til det mest effektive selskab, des større effektiviseringskrav

pålægges selskabet. Effektiviseringskravet reducerer omkostningsrammen,

inden den indregnes i indtægtsrammen.

Selskaber:

Energitilsynet fastsætter på nuværende tidspunkt indtægts-

rammer og effektiviseringskrav for tre naturgasdistributionsselskaber i

Danmark hhv. Dansk Gas Distribution A/S, HMN GasNet P/S og NGF Nature

Energi Distribution A/S.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

SKÆRPET TILSYN

MED ENERGISPARE

ORDNINGEN

Net- og distributionsvirk-

somhederne på el-, natur-

gas- og fjernvarmeområdet

har en forpligtelse til at få

kunderne til at spare på

energien. Energitilsynet

har i 2017 fået en ny opgave

med at føre tilsyn med virk-

somhedernes omkostninger

til energisparearbejdet

Der er gennemført en skærpelse af myndighedernes

tilsyn med energispareordningen. Myndighedernes

roller er tydeligere defineret, og energisparemålene for

net- og distributionsvirksomhederne på el-, naturgas- og

fjernvarmeområderne er også blevet revideret.

Første skridt på vejen til skærpelse var en ny energispa-

reaftale, som energi-, forsynings- og klimaministeren

indgik med energiselskaberne tilbage i 2016. Aftalen

fastsætter et årligt mål for, hvor mange energibespa-

relser selskaberne skal opnå fra 2016 til 2020. Andet

skridt var en forøgelse af de økonomiske midler til

tilsynsindsatsen og en ny bekendtgørelse i juni 2017,

en bekendtgørelse der blev justeret i december 2017.

Dermed var der lagt en økonomisk og juridisk ramme for

en ny tid med mere tilsyn og kontrol med ordningen fra

myndighedernes side.

Ændringerne er en udløber af, at ordningen og tilsynet

med den har været udsat for kritik. Rigsrevisionen

afgav således i september 2017 en beretning om ener-

gispareordningen, og da statsrevisorerne behandlede

beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at der ikke

var skabt sikkerhed for, at selskabernes indberettede

energibesparelser levede op til ordningens regler. Stats-

revisorerne fandt det desuden utilfredsstillende, at der

manglede sikkerhed for, at net- og distributionsselska-

berne havde realiseret energibesparelserne til færrest

mulige omkostninger.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

FORSTÆRKEDE TILSYN

Det forstærkede tilsyn med ener-

gispareordningen er delt mellem to

myndigheder; nemlig Energistyrel-

sen og Energitilsynet.

Overordnet skal Energistyrelsen i

sit tilsyn have fokus på at tilveje-

bringe og opgøre de konkrete ener-

gibesparelser, mens Energitilsynet

med sit tilsyn skal fokusere på, at

virksomhedernes omkostninger

på området er retvisende. I praksis

indebærer det, at Energitilsynet

både varetager et konkret om-

kostningstilsyn. Men også vejleder

og rådgiver net- og distributions-

virksomhederne om reglerne, og

hvordan de kan sikre sig, at bestem-

melserne bliver overholdt.

For at sikre en tæt koordination af

de to myndigheders tilsyn er der

indgået en samarbejdsaftale mel-

lem Energitilsynet og Energistyrel-

sen. Aftalen fastlægger, hvordan de

to myndigheder vil samarbejde for

at kunne varetage tilsynsopgaven

bedst muligt.

NYT CENTER

Den nye tilsynsopgave har ført til, at Energitilsynet har

oprettet et nyt center, Center for Energibesparelser.

Centeret blev etableret i august 2017 under ledelse af

kontorchef Christian Parbøl, og hen over sensomme-

ren og efteråret blev der rekrutteret medarbejdere til

centeret.

Energitilsynet har fra begyndelsen lagt vægt på, at

tilsynet på energispareområdet skal være et synligt

tilsyn, og blandt andet derfor har medarbejdere i cente-

ret været på flere virksomhedsbesøg i efteråret 2017.

Dels for at få et billede af, hvordan energispareopgaven

bliver grebet an i en række virksomheder. Dels for at

understrege over for virksomhederne, at tilsynet med

ordningen har to sider, nemlig en kontrolopgave og en

vejledningsopgave. Og dels for at signalere at begrebet

”synligt tilsyn” ikke alene gør sig gældende i den indle-

dende etableringsfase; men også kommer til at indgå

som del af det løbende tilsyn, hvor medarbejdere fra

Energitilsynet også frem over vil aflægge tilsynsbesøg i

udvalgte virksomheder.

UDMØNTNING AF TILSYNSOPGAVEN

Energitilsynets arbejde med at udmønte tilsynsopgaven

på energispareområdet har passeret to milepæle.

Den første var i december 2017, hvor Energitilsynet

besluttede at udvælge et repræsentativt udsnit af net-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

og distributionsvirksomheder for

at kontrollere, om virksomheder-

nes energispareaftaler har været

indgået på markedsvilkår fra 2012

til 2017. Energitilsynet besluttede

samtidig, at det skulle undersøges,

om der er hold i en nogle konkrete

mistanker, som Energitilsynet har

fået henvendelse om.

Net- og distributionsvirksomhe-

derne lever typisk op til energispa-

reforpligtelsen ved at samarbejde

med andre virksomheder, herunder

koncernforbundne virksomhe-

der, om at gennemføre konkrete

energispareprojekter hos kunderne.

Disse aftaler skal være indgået på

markedsvilkår.

Med beslutningen fulgte Energitil-

synet op på et element i den kritik,

som statsrevisorerne tidligere har

fremført af kontrollen med ener-

gispareordningen.

Den anden milepæl var i februar

2018, hvor Energitilsynet i et admi-

nistrationsgrundlag lagde linien for

tilsynet med virksomhedernes omkostninger og aftaler

på energispareområdet. Administrationsgrundlaget er

den administrative ramme for Energitilsynets forstær-

kede tilsyn på området.

Administrationsgrundlaget fastlægger, hvordan det

løbende tilsyn skal sikre, at net- og distributions-

virksomhederne ikke uberettiget opnår dækning for

omkostninger, som enten ikke er omkostninger til

energibesparelser, eller som ikke er fremkommet på

markedsvilkår.

Tilsynsindsatsen bliver delt i to områder, og det vil

foregå på en måde, så Energitilsynet får mest tilsyn for

pengene:

−

Tilsyn med om omkostninger og regnskaber for virk-

somhedernes energispareindsats er retvisende

−

Tilsyn med om aftaler med andre virksomheder,

herunder aftaler med koncernforbunde virksom-

heder, er indgået på markedsvilkår.

Endelig vil Energitilsynets indsats som hidtil omfatte

opfølgning på konkrete anmeldelser eller mistanker,

som måtte blive indgivet til Energitilsynet.

Energitilsynet vil desuden én gang om året udarbejde

en statistik, der kortlægger omkostningsniveauet til

energispareindsatsen i samtlige virksomheder.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

NY DANSKPOLSK

GASFORBINDELSE

I STØBESKEEN

En ny gasforbindelse, Baltic

Pipe, der skal forbinde det

norske, danske og polske

gassystem, er på tegne-

brættet. Energitilsynet er

involveret på myndigheds-

siden og har truffet flere

afgørelser af betydning for

projektet. Danske Energi-

net og polske Gaz-System

ventes at tage endelig stil-

ling til projektet i løbet af

2018

I et par årtier har der i flere omgange været talt og

skrevet om at bygge en ny gasforbindelse fra det norske

gassystem i Nordsøen over Danmark og Østersøen til

Polen. Overvejelserne om en mulig forbindelse har imid-

lertid hidtil forblevet ved overvejelser. Men i de seneste

par år har overvejelserne fået ny aktualitet.

EU-Kommissionen satte i november 2015 den mulige

dansk-polske gasforbindelse på den særlige PCI-liste

med projekter af energi-strategisk betydning for det

europæiske fællesskab. Blandt andet fordi det er

vurderingen, at projektet, der fik navnet Baltic Pipe,

kan medvirke til at understøtte den fælles europæiske

ambition om at skabe større uafhængighed af energi

udefra, sprede forsyningskilderne og øge markedsinte-

grationen.

I marts 2016 gik overvejelserne ind i en ny fase, da gas-

transmissionsvirksomhederne for Danmark og Polen,

Energinet og Gaz-System, annoncerede, at de sammen

med et konsortium af konsulentvirksomheder ville indle-

de en forundersøgelse af muligheden for at etablere en

forbindelse fra norsk territorium over Danmark til Polen.

Forundersøgelsen blev sat i gang med økonomisk støtte

fra EU-Kommissionen, og den satte gasforbindelsen

Baltic Pipe under lup – teknisk, samfundsmæssigt og

økonomisk.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

BALTIC PIPE

Baltic Pipe-projektet er i flere henseender et stort

strategisk gasprojekt.

Projektet undersøges og planlægges i et samarbejde

mellem den danske transmissionsvirksomhed Energinet

og den polske transmissionsvirksomhed Gaz-System og

kan skabe en gasforbindelse, der gør det muligt at trans-

portere gas fra Norge til de danske og polske markeder

og til slutbrugerne i de omkringliggende nabolande.

Baltic Pipe vil samtidig gøre det muligt at transportere

gas fra Polen til det danske og svenske marked.

Baltic Pipe planlægges til at kunne transportere op til 10

mia. kbm. gas om året fra Norge til Polen via Danmark og

3 mia. kbm. gas fra Polen til Danmark. Til sammenligning

var gasforbruget i 2016 2,5 mia. kbm. i Danmark og 16

mia. kbm. i Polen

De samlede investeringsomkostninger til Baltic Pi-

pe-projektet skønnes at beløbe sig til 12-16 mia. kroner.

Danske Energinet skal i givet fald finansiere ca. halvde-

len af investeringen, mens polske Gaz-System i givet

fald skal finansiere den anden halvdel. Tidspunktet for

idriftsættelsen er planlagt til oktober 2022.

Projektet planlægges til at bestå

af fem tekniske hovedelementer

(illustration 1).

FORUNDERSØGELSE

I maj 2017 kunne Energinet og

Gaz-System fremlægge resulta-

terne af forundersøgelsen, som

gennemgår forskellige økonomiske

og tekniske scenarier for projektet.

De overordnede konklusioner var,

at der tegnede sig et billede af stor

polsk efterspørgsel efter gas på

ruten Norge-Danmark-Polen, og

at Polen og Danmark kunne hente

store socioøkonomiske gevinster.

Gevinsterne for Danmark udgøres

hovedsageligt af en forventet

væsentlig reduktion af de tarif-

fer, som brugerne af det danske

gastransmissionssystem – og

dermed danske gaskunder – betaler.

Tarifferne ventes at falde som følge

af indtægter fra transitgassen, der

transporteres til Polen.

8 Kilde: Energinet og Gaz-System, https://www.baltic-pipe.eu/dk/

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

Transmissionstarifferne forventes

således at stige i de kommende år

uden Baltic Pipe-projektet, fordi

transmissionssystemet vil blive

brugt mindre i takt med et faldende

gasforbrug i Danmark og færre

transitmængder til eksport fra

Nordsøen over Danmark til Tysk-

land.

På den baggrund valgte parterne

i projektet – og med godkendel-

se i den danske regering – at gå

videre med projektet og afholde en

udbudsrunde, kaldet Open Season

2017, hvor selskaber i gasmarkedet

kunne byde ind og binde sig til at

købe transportkapacitet i gasfor-

bindelsens første 15 leveår.

Open Season-processen i somme-

ren og efteråret 2017 resulterede

i, at selskaber i markedet med

bindende bud tegnede sig for at

transportere knapt 8 mia. kbm. om

året i 15 år på den længst mulige

transportrute fra Norge til Polen.

Med afsæt i resultat af Open

Season gik Energinet og Gaz-

System i gang med at forberede de

endelige kapacitetskontrakter med

budgiverne, som blev underskrevet

i januar 2018.

I december 2017 blev tekniske og

miljømæssige undersøgelser igang-

sat af Miljøstyrelsen og Energistyrelsen med høring

af de relevante parter. De endelig undersøgelser og en

række myndighedsgodkendelser udestår fortsat.

ENERGITILSYNETS ROLLE

Energitilsynet har – og har haft – en række myndig-

hedsopgaver i forbindelse med projektet – med afsæt

i europæisk lovgivning og har desuden valgt at deltage

proaktivt i blandt andet forløbet om Open Season 2017.

Beslutning om at gå i gang med Baltic Pipe-projektet

træffes af de projektansvarlige transmissionsvirksom-

heder, Energinet og Gaz-System. Investeringsbeslutnin-

gen om den danske del af projektet skal godkendes af

energi-, forsynings-, og klimaministeren.

Energitilsynets godkendelser af f.eks. reservation af

kapacitet og parametre til test af projektets økono-

miske levedygtighed har været forudsætninger for, at

projektet har kunnet fortsætte frem mod den endelige

investeringsbeslutning, som forventes at blive truffet i

løbet af 2018.

I januar 2017 tilkendegav Energitilsynet således i en

udtalelse, hvordan tilsynet ville stille sig i spørgsmålet

om nye principper for en fælles markedszone og tariffer

i forbindelse med projektet. Energinet havde i et princip-

notat foreslået, at kunderne skulle have mulighed for at

købe transportkapacitet for hele ruten fra entry-punktet

i Nordsøen til exit-punktet ved Baltic Pipe-ledningen til

Polen som ét produkt for én fælles markedszone. Des-

uden foreslog Energinet at indføre et tarifprincip med

uniforme tariffer i alle entry/exit-punkter i det danske

transmissionssystem.

Principnotatet og tilsynets udtalelse havde til formål

at give markedet så meget klarhed og sikkerhed som

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

ILLUSTRATION 1 |

Planlagte tekniske hovedelementer i Baltic Pipe

Danmark

Sverige

Nordsøen

Østersøen

Polen

Tyskland

Nye gasledninger

Eksisterende gasledninger

Kompressorstation

1. NORDSØEN OFFSHORE

En ny gasledning i Nordsøen, der forbinder de norske og danske gasledningsnet.

Forbindelsen til den norske forsyningskilde bliver realiseret ved hjælp af en gasledning,

der forbindes til den allerede eksisterende Nord-Syd infrastruktur i Nordsøen, som på

nuværende tidspunkt forbinder Norge og Tyskland. Planen er, at gasledningen i Nordsøen

føres i land på Jyllands vestkyst ved Nybro nær Blåbjerg.

2. DANMARK ONSHORE

Udvidelse af det eksisterende gasledningsnet tværs over Danmark. De nuværende

gasledninger mellem Nybro og Egtved og under Storebælt er store nok til at transportere

den øgede mængde gas, men det er nødvendigt at udbygge infrastrukturen til lands andre

steder. Ca. 200 km nye gasledninger i Danmark og under Lillebælt er derfor planlagt.

3. KOMPRESSORSTATION I DANMARK

Kompressorstation på den østlige del af Sjælland. Kompressorstationen kan øge

trykket i gasledningen, så gassen kan transporteres til Polen. Af tekniske årsager skal

kompressorstationen bygges i Danmark.

4. ØSTERSØEN OFFSHORE

En ny gasledning i Østersøen mellem Danmark og Polen. Der er to mulige ruter under

overvejelse.

5. POLEN ONSHORE

Udvidelse af gasledningsnettet i Polen. Import af naturgas via gasledningen i Østersøen

og den efterfølgende transport til slutbrugerne kræver en række udbygningsprojekter

i Polen.

Kilde:

Energinet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

muligt forud for Open Season i 2017

om de vilkår og tarifprincipper, der

forventes at gælde, når Baltic Pipe

idriftsættes.

Energitilsynet udtalte sig grund-

læggende positivt om princippet

om én fælles markedszone, hvor

opstrømsledninger i havet og trans-

missionsledninger på land bliver

behandlet som én markedszone.

Energitilsynet bemærkede blandt

andet, at flere forskellige tariffer

for opstrøm og transmission på

Baltic Pipe-ruten risikerer at skabe

en uigennemsigtig og administrativt

besværlig tarifstruktur, hvilket kan

skade rutens konkurrencedygtig-

hed i forhold til alternative ruter.

Tilsynet udtalte dog også, at der i

dag gælder forskellige reguleringer

for opstrøm (forhandlet adgang) og

transmission (reguleret adgang), og

at det skal respekteres i en ny løs-

ning – og at det især skal sikres, at

der ikke kan ske krydssubsidiering

mellem de to områder.

I tilsynsudtalelsen udtalte Energitil-

synet sig desuden grundlæggende

positivt i forhold til tanken om at

indføre et tarifprincip med unifor-

me tariffer i alle entry/exit-punkter

i det danske transmissionssystem.

Et tarifprincip med uniforme

tariffer er enkelt og transparent,

og det kan tilrettelægges, så der

på én gang opnås en større sikker-

hed for projektets gennemførelse og mulighed for, at

eksisterende transportkunder kan få en gevinst i form af

markant lavere transmissionstariffer.

Tilsynet udtalte endeligt, at en fælles markedszonemo-

del og en ændring af tarifmetoden skal godkendes af til-

synet, før principperne kan træde i kraft. Energitilsynet

betonede, at en kommende tarifmetode skal overholde

– og vil blive vurderet efter – en række principper og lov-

bestemmelser. Specielt fremhævede Energitilsynet den

nye europæiske netregel for harmoniserede tarifstruk-

turer for gas (NC TAR), som blandt andet fastslår, at en

national tarifmetode skal sigte mod at sikre, at betyde-

lig volumenrisiko – navnlig ved transit – ikke pålægges

slutkunderne i transitlandet, som vil være Danmark.

Energitilsynet imødeser Energinets anmeldelse af en ny

tarifmetode og finder, at det vil være hensigtsmæssigt,

at tarifmetoden så vidt muligt dækker alle tarifmæssi-

ge aspekter af Baltic Pipe-projektet og samtidig tager

højde for anvendelse og udvikling af det samlede danske

transmissionssystem. Energitilsynet skal under alle

omstændigheder foretage en godkendelse af en ny

tarifmetode, som følger national lovgivning og netreglen

for harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas

inden udgangen af maj 2019.

Open Season-processen blev på den baggrund baseret

på en tarifmodel med uniforme tariffer og en markeds-

model med kun én zone.

FORDELING AF KAPACITET

Energitilsynet har i juni 2017 truffet afgørelse om

fordeling af kapacitet mellem korte og lange kontrakter

i Baltic Pipe-projektet. 10 pct. af transportkapaciteten

skulle reserveres til korte kontrakter med en løbetid

på ét år eller derunder. Dermed kunne op til 90 pct. af

kapaciteten udbydes i Open Season 2017. Godkendelsen

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

blev givet med baggrund i den europæiske netregel

om kapacitetstildeling i gastransmissionssystemer.

Netreglen har et minimumskrav om, at 10 pct. af trans-

portkapaciteten i en ny forbindelse som Baltic Pipe skal

reserveres til korte kontrakter.

Energitilsynets afgørelse er kun gældende for den

danske del af udbudsrunden Open Season 2017, men

blev afstemt med den polske regulator, URE, som har

offentliggjort en godkendelse med et identisk indhold

for den polske del af Open Season 2017.

FORDELING AF

INVESTERINGSOMKOSTNINGER

I februar 2018 traf Energitilsynet

på ny en afgørelse af betydning for

Baltic Pipe-projektet.

TEST AF ØKONOMISK LEVEDYGTIGHED

Energitilsynet har desuden i en afgørelse i november

2017 fastlagt og godkendt de parametre, som skulle

indgå i en økonomisk test af Baltic Pipe-projektet.

I afgørelsen peger Energitilsynet blandt andet på, at

det kan blive relevant at justere den nationale tarifme-

tode, hvis netbrugerne mod forventning ikke anvender

den nye kapacitet i projektet, således at fordelingen af

omkostninger bliver mere rimelig og bedre afspejler, at

der er foretaget store investeringer i Danmark for at

imødekomme en efterspørgsel efter gastransport fra

Norge til Polen.

Godkendelsen af testens parametre er et krav i den

europæiske netregel for kapacitetstildeling og skal

desuden sikre, at de nuværende transportkunder i

det danske gassystem ikke udsættes for risikofyldte

investeringer. På den baggrund har den polske regulator

ligeledes fastlagt de parametre, som skal indgå i den

økonomiske test af den polske del af Baltic Pipe.

Den økonomiske test blev gennemført af Energinet for

Danmark og Gaz-System for Polen i november 2017. Testen

viste, at projektets omkostninger i tilstrækkelig grad dæk-

kes af de transportkunder, som efterspørger projektet.

Baltic Pipe er et projekt af fælles

europæisk interesse, PCI-projekt,

og projektet er dermed omfattet af

den europæiske infrastrukturfor-

ordning. Forordningen har blandt

andet bestemmelser, der skal sikre

en smidigere myndighedsbehand-

ling og gøre det muligt at fordele

projektomkostningerne mellem to

eller flere lande – hvis projektet

krydser en eller flere fysiske græn-

ser eller har grænseoverskridende

effekter.

På den baggrund havde de to

projektansvarlige transmissions-

virksomheder i Danmark og Polen

fremsendt en ”investeringsanmod-

ning” med et ”begrundet forslag” til,

hvordan investeringsomkostninger

til Baltic Pipe-projektet kan forde-

les mellem Energinet og Gaz-Sy-

stem. Energitilsynet godkendte

forslaget fra de to projektansvar-

lige virksomheder, Energinet og

Gaz-System, og dermed er der regu-

latorisk klarhed om fordelingen af

projektets omkostninger forud for

en eventuelt kommende beslutning

om at igangsætte Baltic Pipe.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

Energitilsynet er en selvstændig og

uafhængig myndighed, der træffer

afgørelser i alle principielle sager

på de områder, som Energitilsynet

regulerer på el-, naturgas- og fjern-

varmeområderne. Energitilsynet

består af formand og næstformand

samt fem medlemmer og to supple-

anter, der alle er udnævnt af energi-,

forsynings- og klimaministeren.

Energitilsynets medlemmer repræ-

senterer ekspertise og kompetence

inden for jura, økonomi, teknik og

miljø samt erhvervs- og forbruger-

forhold. Energitilsynets medlemmer

er uafhængige af erhvervsinteresser, lige som den til

enhver tid siddende minister ikke har instruktionsbefø-

jelser over for Energitilsynets medlemmer.

Til sin rådighed har Energitilsynet et sekretariat, Sekre-

tariatet for Energitilsynet, der blandt andet forbereder

de sager, som Energitilsynet træffer afgørelse i. Sekre-

tariatet for Energitilsynet er samtidig en myndighed,

der træffer afgørelser på grundlag af de principper og

retningslinier, som Energitilsynet fastlægger.

Et medlem af Energitilsynet er udtrådt efter eget ønske.

Det skete ved årsskiftet 2017/18 med henvisning til, at

der kunne herske tvivl om medlemmets uafhængighed

som følge af medlemmets bestyrelsesrolle i et uden-

landsk energiselskab.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

Overordnet organisationsplan

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

ENERGITILSYNET

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS

MEDLEMMER

ENERGITILSYNETS MØDER OG ARRANGEMENTER

Energitilsynet afholdt otte møder og har truffet afgørel-

se i 19 principielle sager i 2017.

Energitilsynet har afholdt et seminar, hvor Energitilsy-

net var på besøg i og afholdt møder med flere virksom-

heder i elsektoren.

Energitilsynet har desuden været vært for et udadvendt

informations- og dialogmøde. I september blev der

afholdt et ”Energiting” for interessenterne, og temaet

var forbrugerforhold på elmarkedet. Formålet var at

debattere og gøre status for udviklingen på elmarkedet,

efter at engrosmodellen blev indført i april 2016. Engros-

modellen sigter blandt andet på at fremme konkurren-

cen og gøre det nemmere at være elforbruger.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

Direktør, cand.polit., ph.d.

Uffe Bundgaard-Jørgensen

FORMAND

Udpeget for perioden

17/1 2017 – 31/12 2021.

Suppleant fra 2001 til 2003.

Formand fra 2004.

Cand. polit.

Peter Skak-Iversen

NÆSTFORMAND

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31/12 2019.

Suppleant i 2012. Medlem fra

2013. Næstformand fra 2015.

Fhv. præsident, cand. scient.

Ella Maria Bisschop-Larsen

MEDLEM

Udpeget for perioden

17/1 2017 – 31/12 2021.

Medlem af Energitilsynet

fra 2010.

Lektor i energiret, cand. jur.

Anita Rønne

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31/12 2019.

Medlem af Energitilsynet

fra 2012.

Direktør, cand. scient. pol.

Jørgen G. Jørgensen

MEDLEM

Udpeget for perioden

17/1 2017 – 31/12 2021.

Medlem af Energitilsynet

siden 2012.

Direktør, cand. oecon.

Holger Blok

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/4 2015 – 31/12 2019. Medlem

af Energitilsynet fra 2015.

Civilingeniør, lic. techn.

Niels Erik Andersen

SUPPLEANT

Udpeget for perioden

17/1 2017 – 31/12 2021.

Suppleant fra 2012.

Professor, cand. polit, ph.d.

Birgitte Sloth

SUPPLEANT

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31/12 2019.

Suppleant fra 2015.

Direktør, BA, MSc.,

Economics

Bjarke Pålsson

UDTRÅDT

Medlem af Energitilsynet fra

2015 indtil udgangen af 2017.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Sekretariatet for Energitilsynet forbereder sager til

behandling og afgørelse i Energitilsynet og træffer selv

afgørelser efter den praksis og de retningslinjer, som

Energitilsynet har fastlagt.

Ledelsen af sekretariatet varetages af direktør Finn

Dehlbæk og kontorcheferne Pia Rønager, Ret og Ad-

ministration, Thorbjørn Nejsum, Detail og Distribution,

Martin Windelin, Varme, Mads Lyndrup, Engros og Trans-

mission, og Christian Parbøl, Energibesparelser.

NYT CENTER

Sekretariatet for Energitilsynet har etableret et nyt

center i august 2017. Det nye center, Center for Energi-

besparelser, skal som en ny opgave for Energitilsynet

føre tilsyn med omkostningerne i energispareindsatsen

i net- og distributionsvirksomhederne på el-, naturgas-

og fjernvarmemarkederne. Centeret varetager desuden

andre opgaver som f.eks. at føre tilsyn med netvirksom-

hedernes interne overvågningsprogrammer, særskilt

identitet og markedsmæssighed af koncerninterne

aftaler.

Center for Energibesparelser ledes af kontorchef

Christian Parbøl. Centeret består af 11 medarbejdere.

Etableringen af Center for Energibesparelser skal ses

i lyset af et politisk ønske om et forstærket tilsyn med

energispareindsatsen i net- og distributionsvirksom-

hederne. Det forstærkede tilsyn er delt mellem Energi-

tilsynet og Energistyrelsen. Energitilsynets tilsynsar-

bejde fokuserer på økonomi og omkostninger, mens

Energistyrelsens tilsyn fokuserer på de realiserede

energibesparelser.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

Energitilsynet og Sekretariatet for Energitilsynet

ENERGITILSYNET

SEKRETA RIATET

FOR ENERGITILSYNET

DIREKTION

RET OG

ADMINISTRATION

CENTER FOR

DETAIL OG DISTRIBUTION

CENTER

FOR VARME

CENTER FOR ENGROS

OG TRANSMISSION

CENTER FOR

ENERGIBESPARELSER

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

OM ENERGITILSYNET

Energitilsynets hovedopgaver er fastlagt i de tre energi-

forsyningslove (elforsyningsloven, varmeforsyningsloven

og naturgasforsyningsloven) og loven om Energinet.dk.

Energitilsynet blev etableret i 2000 som et tilsyn, der

fungerer uden instruktionsbeføjelse fra ministeren og

uafhængigt af sektorinteresser og andre myndigheder.

Energitilsynet er en uafhængig tilsynsmyndighed, hvis

medlemmer udnævnes af energi-, forsynings- og klima-

ministeren. Energitilsynet træffer afgørelser i principiel-

le sager på de områder på el-, naturgas- og fjernvarme-

området, hvor Tilsynet er første myndighedsinstans.

Sekretariatet for Energitilsynet er en selvstændig

statslig myndighed, der sekretariatsbetjener Ener-

gitilsynet og fører tilsyn i el-, naturgas- og fjernvar-

mesektorerne, og – som noget nyt – et tilsyn med

net- og distributionsvirksomhedernes omkostninger til

energispareaktiviteter. Sekretariatet for Energitilsynet

træffer afgørelser på grundlag af de retningslinier og

principper, som Energitilsynet fastlægger.

Energitilsynets opgaver er fastlagt i lovgivningen, men

Tilsynet kan desuden tage spørgsmål og sager op af

egen drift eller på baggrund af f.eks. henvendelser fra

virksomheder og kunder mv. Det vil ske på baggrund af

en vurdering af, om en henvendelse giver en begrundet

mistanke om, at et forhold er i strid med loven. Er det

tilfældet, behandles sagen, uanset om den er udformet

som en klage eller andet.

Energitilsynets afgørelser offentliggøres løbende på

tilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

Energitilsynets afgørelser kan indbringes for Energikla-

genævnet af de interessenter, der har en væsentlig og

individuel interesse i afgørelsen.

ENERGITILSYNETS OPGAVER – KORT FORTALT:

−

Fører tilsyn med priser og kundevilkår hos de ”naturli-

ge monopoler”, net- og distributionsvirksomheder på

el-, naturgas- og fjernvarmemarkederne

−

Fører tilsyn med at fjernvarmeselskaberne alene

indregner nødvendige omkostninger i priserne

−

Fastsætter krav til elnet- og naturgasdistributions-

selskabernes effektivitet

−

Fører tilsyn med at el- og gasnetvirksomheder ikke

begunstiger koncernforbundne virksomheder

−

Fører tilsyn med de omkostninger, som el- og natur-

gasselskaber og fjernvarmevirksomheder anvender

til energispareaktiviteter

−

Fører tilsyn med at net- og distributionsvirksomhe-

derne på el-, naturgas- og fjernvarmemarkederne

gennemfører energispareprojekter på markedsvilkår

−

Fører tilsyn med og regulerer, at Energinet alene ind-

regner nødvendige omkostninger i selskabets priser

−

Overvåger prisudviklingen på detail- og engrosmar-

kederne for el og naturgas og medvirker til at skabe

gennemsigtighed for kunderne

−

Deltager i internationalt samarbejde om et velfunge-

rende europæisk marked for el og naturgas

−

Gennemfører specialanalyser på områder, hvor der er

brug for kortlægning og nytænkning

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER FOR

ENERGITILSYNET

ENERGISPAREOMRÅDET

Lille fald i forbrugernes udgifter

Der har været et mindre gennemsnitligt fald i net- og

distributionsvirksomhedernes udgifter til energibe-

sparelser fra 2015 til 2016 og dermed har forbrugerne

også i gennemsnit betalt en smule mindre til denne

opgave over regningen på el, naturgas og fjernvarme.

Det viser en benchmarkanalyse, som Energitilsynet har

gennemført af omkostningerne til energispareprojekter

i fjernvarme-, naturgas- og elsektorerne.

Analysen viser, at de gennemsnitlige omkostninger pr.

sparet kWh var 49,1 øre i 2016. I 2015 lå omkostningerne

i gennemsnit på 49,6 øre pr. sparet kilowatt-time. Der-

med er omkostningerne faldet med 0,5 øre eller 1 pct. i

forhold til 2015.

Net- og distributionsvirksomhederne på fjernvarme-,

naturgas- og elområderne har en forpligtelse til at gen-

nemføre energibesparelser hos kunderne. Udgifterne

til ordningen finansieres fuldt ud over forbrugernes og

virksomhedernes energiregning.

Net- og distributionsvirksomhederne på de tre ener-

giområder har i alt realiseret energibesparelser på 2,95

mio. MWh hos kunderne i 2016. De samlede omkostnin-

ger beløb sig til 1,45 mia. kr. Til sammenligning blev der

realiseret energibesparelser på 3,31 mio. MWh i 2015,

hvor de samlede omkostninger beløb sig til 1,55 mia. kr.

Ét er de gennemsnitlige omkostninger på tværs af de

tre energiområder. Noget andet er de områdespeci-

fikke omkostninger, og her har elnetvirksomhederne

de højeste gennemsnitsomkostninger pr. sparet kWh i

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

2016, mens naturgasdistributionsvirksomhederne har

de laveste gennemsnitlige omkostninger pr. sparet kWh.

De gennemsnitlige omkostninger fordeler sig sådan på

de tre områder:

−

Elnetvirksomhedernes gennemsnitsomkostninger pr.

sparet kWh var 51,7 øre.

−

Fjernvarmevirksomhedernes gennemsnitsomkost-

ninger pr. sparet kWh var 48,5 øre.

−

Naturgasdistributionsvirksomhederne gennemsnit-

lige omkostninger pr. sparet kWh var 45,7 øre.

Energitilsynet undersøger energispareaftaler

Energitilsynet har besluttet at gennemføre en under-

søgelse af, om energiselskaberne siden 2012 har fulgt

reglerne og brugt forbrugernes penge effektivt til at få

danskerne til at spare på energien.

Beslutningen indebærer, at Energitilsynet udvælger

et antal net- og distributionsvirksomheder i el-, natur-

gas- og fjernvarmesektorerne og kontrollerer deres

energispareaftaler fra 2012 til 2017. Kontrollen vil bestå

i stikprøver i et repræsentativt udsnit af virksomheder,

hvor Energitilsynet vil kontrollere, om energiselskaber-

nes energispareaftaler har været baseret på markeds-

vilkår. Energitilsynet vil desuden undersøge, om der er

hold i nogle konkrete mistanker, som Energitilsynet har

fået henvendelse om.

Net- og distributionsvirksomhederne på el-, naturgas-

og fjernvarmeområderne gennemfører typisk ener-

gibesparelser hos kunderne ved at indgå aftaler med

andre virksomheder om at gennemføre og realisere

konkrete energispare-projekter, f.eks. med koncern-

forbundne selskaber. Disse aftaler

skal efter reglerne være indgået på

markedsvilkår og dermed afspejle

de omkostninger, der måtte være

gældende på markedet.

Baggrunden for Energitilsynets

beslutning er blandt andet, at Stats-

revisorerne tidligere på efteråret

efterlyste en bagudrettet kontrol

af og opfølgning på mistanker om

misbrug af økonomiske midler, her-

under manglende markedsmæssig-

hed, under energispareordningen.

ELOMRÅDET

Bagudrettede indtægtsrammer

Energitilsynet har i 2017 afsluttet

og truffet afgørelse om de endelige

og bagudrettede indtægtsrammer

for samtlige elnetvirksomheder.

Afgørelserne omfatter perioden fra

2005 til 2015. Indtægtsrammerne

fastlægger loftet over de indtæg-

ter, som netvirksomhederne må

opkræve år for år hos kunderne.

Elnetvirksomhederne har løbende

modtaget foreløbige indtægts-

rammer fra Energitilsynet, fore-

løbige indtægtsrammer som

virksomhederne har kunnet indrette

deres reguleringspriser og dermed

indtægter efter i det forestående

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

år. De bagudrettede indtægtsram-

mesager har vist sig vanskelige at

afgøre. Regelgrundlaget er blevet

ændret flere gange siden regulerin-

gens indførelse, og der er undervejs

opstået et behov for at afklare en

række principielle og tværgående

problemstillinger. Dertil kommer, at

der ikke i regelgrundlaget er fastsat

en frist for netvirksomheders ind-

bringelse af forhold, der vedrører

tidligere års indtægtsrammer.

Den økonomiske regulering af

netvirksomhederne har hidtil været

udformet således fra lovgivers side,

at netvirksomhederne har kunnet

søge om forhøjelse af de maksimalt

tilladte driftsindtægter – eller

indtægtsrammer – når virksomhe-

derne havde foretaget bestemte

typer af nyinvesteringer som f.eks.

forsyning af nye udstykninger, væ-

sentlige forstærkninger af nettet,

kabellægning af luftledninger mv.,

også kaldet nødvendige nyinveste-

ringer. Frem til 2015 har der ikke væ-

ret nogen frist for, hvornår netvirk-

somhederne har kunnet indsende

ansøgninger til Energitilsynet om

forhøjelse af indtægtsrammen med

henvisning til en nødvendig nyinve-

stering. I praksis har det betydet,

at virksomhederne har kunnet søge om forhøjelser helt

tilbage til 2005, hvor reglerne blev indført, hvilket kunne

ændre indtægtsrammen fra det pågældende år.

Energitilsynet tilkendegav imidlertid i maj 2015, at Ener-

gitilsynet ville overgå til en praksis, hvor ansøgninger

om forhøjelser som udløb af en nødvendig nyinvestering

idriftsat 2005 til 2014 skulle indsendes til Energitilsynet

senest ved udgangen af 2015. Samtidig fastlagde Energi-

tilsynet en praksis, hvorefter netvirksomhederne fik

en fremtidig årlig deadline for, hvornår ansøgninger om

forhøjelser af indtægtsrammen skulle være fremsendt

til Energitilsynet.

I kølvandet på denne tilkendegivelse søgte netvirksom-

hederne i stort tal om forhøjelser af indtægtsrammerne

med henblik på at få ”ryddet op” bagud i tid. Energitil-

synet modtog således flere end 200 ansøgninger fra

netvirksomhederne og godkendelse af nødvendige

nyinvesteringer.

Energitilsynet igangsatte i januar 2016 et projekt, der

havde til formål at afgøre indtægtsrammer for samtlige

netvirksomheder tilbage til 2005. Dette projekt blev

afsluttet i maj 2017, hvor de sidste af de i alt 61 elnetvirk-

som¬heder fik afgørelser om de endelige og bagudret-

tede indtægtsrammer for perioden 2005-2015.

Nødvendige nyinvesteringer

Energitilsynet har i 2017 truffet afgørelser i 55 sager,

hvor elnetvirksomheder havde søgt om forhøjelse af

indtægtsrammen med henvisning til, at virksomheden

havde foretaget ”nødvendige nyinvesteringer”.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

Lovgivningen er udformet således, at netvirksomheder-

ne kan ansøge Energitilsynet om forhøjelse af indtægts-

rammen, når netvirksomhederne har foretaget bestem-

te typer af nyinvesteringer som f.eks. forsyning til nye

udstykninger, væsentlige forstærkninger af elnettet,

kabellægning af luftledninger og samarbejde med Ener-

ginet.dk; investeringer der betegnes som ”nødvendige

nyinvesteringer”.

Indtil 2015 var der ikke nogen frist for, hvornår netvirk-

somhederne kunne søge om tilladelse til indtægtsram-

meforhøjelser som følge af idriftsættelse af nødvendige

nyinvesteringer. I praksis har det betydet, at netvirk-

somhederne har kunnet søge om forhøjelse af indtægts-

rammen i alle årene tilbage til 2005, hvor reglerne trådte

i kraft. Energitilsynet tilkendegav imidlertid i maj 2015,

at man ville overgå til en praksis, hvor ansøgninger for

2005 til 2014 skulle indsendes senest ved udgangen

af 2015. I de efterfølgende år fra 2014 og frem blev der

fastsat en frist, der er senest den 31. maj for anlægsinve-

steringer foretaget året før.

Ved indgangen til 2016 viste en optælling, at elnetvirk-

somhederne havde indgivet 213 ansøgninger om godken-

delse af nødvendige nyinvesteringer. Mange ansøgnin-

ger drejede sig om kabellægning af luftledninger, der er

idriftsat flere år tilbage i tiden.

I 2016 afsluttede Energitilsynet 115 sager om nødvendige

nyinvesteringer, mens der i 2017 blev afsluttet 55 sager.

Anden uafhængige elprisundersøgelse

Energitilsynet har gennemført endnu en undersøgelse

af de danske elpriser. Det er anden

gang på lige så mange år, at Energi-

tilsynet kortlægger elpriserne for

elkunder med et årligt forbrug på op

til 100.000 kWh.

2017-undersøgelsen sætter elpri-

serne i 2016 under lup, og den viser,

at en lejlighedskunde med et årligt

forbrug på 1800 kWh kunne have

sparet fra 70 til 190 kr. på at vælge

et billigere elprodukt på markedet.

Parcelhuskunden med et forbrug

på 4.900 kWh kunne have sparet

fra 100 til 270 kr., mens parcel-

huskunden med elvarme og et årligt

forbrug på 15.000 kWh kunne have

hentet en besparelse på 80 til 640

kr. Den mindre virksomhed med et

forbrug 50.000 kWh kunne have

fået en besparelse på 350 til 1100 kr.

på den årlige elregning.

Undersøgelsen er en udløber af,

at Energitilsynet ikke længere

gennemfører en egentlig regulering

af priserne på el, som følge af at den

såkaldte forsyningspligtregulering

er afskaffet og udfaset. I stedet hol-

der Energitilsynet blandt andet gen-

nem den årlige elprisundersøgelse

øje med, om priserne er rimelige og

let og klart sammenlignelige.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

Energitilsynet medvirker i øvrigt til,

at forbrugerne løbende har mulig-

hed at følge de aktuelle priser og

produkter på elmarkedet gennem

driften af elprisguiden, elpris.dk.

Status for elprisguide

Energitilsynet åbnede 1. april 2016

den første uafhængige elprisguide

i Danmark. Elprisguiden, elpris.

dk, henvender sig til forbrugere og

virksomheder med et forbrug på op

til 100.000 kWh om året.

Alle elleverandører har pligt til at

offentliggøre deres elprodukter og

priser på elpris.dk, og ved udgangen

af 2017 havde elleverandørerne sat

139 produkter til forbrugerne til salg

på prisguiden, mens 73 elprodukter

var rettet til erhvervskunderne.

Størstedelen af elprodukterne på

elpris.dk var produkter med variable

priser. Således havde 73 produkter

variable priser. Samme forhold

gjorde sig gældende for erhvervs-

produkterne, hvor 44 havde variable

priser.

En umiddelbar sammenligning

mellem årsskiftet 2016/17 med

årsskiftet 2017/18 viser, at antallet

af udbudte produkter på elpris.dk er

faldet en smule – fra 243 til 212.

Antallet af klimaprodukter er til

gengæld svagt stigende. Af de i alt

212 produkter på elpris.dk udgør ca.

40 pct. klimavenlige produkter, fordelt med 62 produk-

ter til forbrugerne og 22 produkter til erhvervskunderne.

Som noget nyt er elleverandørerne også begyndt at

introducere flexprodukter på elpris.dk fra december

2017, men antallet er endnu relativt beskedent med kun

7 produkter. Flexafregning indebærer, at forbrugere

med en fjernaflæst måler kan vælge produkter med en

forbrugsprofil, der ikke er fastsat efter en på forhånd

fastlagt skabelon.

Der findes i øjeblikket cirka 50 elleverandører i

Danmark. Heraf er ca. 15 leverandører ikke koncernfor-

bundne med et netselskab.

Elpris.dk er alt i alt blevet besøgt af flere end 170.000

brugere, siden prisguiden åbnede i april 2016 indtil

udgangen af 2017. Det svarer til, at ca. 500 brugere har

været inde på hjemmesiden om dagen.

Tilsyn med elleverandørernes priser og kundevilkår

Energitilsynet fører blandt andet tilsyn med, om elleve-

randørerne indberetter priser, rabatter og vilkår om de-

res produkter til elpris.dk, og om de samme oplysninger

er tilgængelige på virksomhedernes egne hjemmesider.

Der er som led i tilsynet gennemført to stikprøver i 2017.

I foråret 2017 blev vilkår og priser fra seks elleverandø-

rer gået efter, og undersøgelsen viste, at der er udfor-

dringer – hovedsageligt i relation til prisoplysninger. Det

gælder både på elpris.dk som på elleverandørernes egne

hjemmesider. Undersøgelse viste blandt andet:

−

Fem elleverandører udbød produkter, hvor der ikke

var overensstemmelse mellem kWh-priserne på

elpris.dk og på virksomhedernes egne hjemmesider

−

Fem elleverandører havde ikke opdaterede prisoplys-

ninger – både kWh-priser og abonnementspriser – på

virksomhedernes egne hjemmesider. For alle fem

virksomheders vedkommende drejede det sig om

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

prisoplysninger på produkter til erhvervskunder

−

Tre elleverandører havde ikke sikret sig, at der var

fyldestgørende oplysninger om gebyrer på egne

hjemmesider

−

To elleverandører havde ikke oplysninger om gæl-

dende tariffer, afgifter m.v. på egne hjemmesider.

Sekretariatet for Energitilsynet tog på baggrund

af resultaterne af stikprøven kontakt til de enkelte

elleverandører og fik gennem dialog løst de konkrete

problemstillinger.

I den anden stikprøveundersøgelse, foretaget i efteråret

2017, var der fokus på, om forbrugerne bliver faktureret

i overensstemmelse med deres kontrakter, om elhan-

delsvirksomhederne indberetter de korrekte priser til

elpris.dk og om faktureringsbekendtgørelsen og elle-

veringsbekendtgørelsen bliver overholdt. Igen var seks

elleverandører udvalgt til stikprøven. Undersøgelsen

viste blandt andet:

−

Ingen elleverandører overholdt alle de indholdsmæs-

sige krav til fakturaer som fastsat i faktureringsbe-

kendtgørelsen

−

Fem elleverandører havde ikke de påkrævede pris-

oplysninger i kontrakterne med kunderne

−

Halvdelen af elleverandørerne havde ikke umiddel-

bart sikret sig, at der er overensstemmelse mellem

deres egne prisoplysninger på elpris.dk og priserne i

fakturaerne til kunderne. Undersøgelsen pegede på,

at der er en tendens til, at priserne på elpris.dk var

lavere end den, som forbrugerne rent faktisk blev

faktureret til.

Energitilsynet vil på baggrund af resultaterne indlede

en dialog med de pågældende elhandelsvirksomheder

med henblik på at få løst problemstillingerne. Der er et

arbejde, der fortsætter ind i 2018.

Tilsyn med leveringspligten

Energitilsynet fører tilsyn med,

om elleverandørerne overholder

leveringspligten. Leveringspligten

betyder, at elleverandørerne skal

levere elektricitet til forbrugerne

på anmodning om levering og mod

betaling.

Tilsynet med bestemmelserne om

leveringspligten indebærer, at Ener-

gitilsynet holder øje med, om:

−

Elleverandørerne overholder

leveringspligten, og om de i strid

med bestemmelsen nægter

ellevering til en bestemt gruppe

kunder

−

Elleverandørernes krav om sik-

kerhedsstillelse og ophævelse af

kontrakter følger reglerne

−

Elleverandørerne fordeler de

omkostninger, der er forbundet

med en forsyningsafbrydelse,

som de skal.

Tilsynet med leveringspligten blev

udmøntet i stikprøver i fem elleve-

randørvirksomheder. Stikprøverne

viste, at én af de udvalgte virksom-

heder ikke levede op til reglerne

om, hvordan elleverandører skal

håndtere kravene om sikkerheds-

stillelse og ophævelse af leverings-

kontrakten over for kunden.

Undersøgelsen viste desuden, at

der var stor forskel på, hvordan

elleverandørerne opkræver gebyrer

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

ved afbrydelse af forsyningen.

To virksomheder opkrævede et

forholdsvis højt gebyr, og disse

sager blev overdraget til Forbruger-

ombudsmanden. En enkelt elle-

verandør opkrævede til gengæld

et forholdsvis lavt gebyr, mens to

virksomheder overhovedet ikke

opkrævede gebyr i forbindelse med

afbrydelse af forsyningen.

Det fremgår af lovgivningen, at en

forbruger skal bære de omkostnin-

ger, som en forsyningsafbrydelse

giver anledning til, hvis afbrydelsen

skyldes forbrugerens forhold.

Sekretariatet for Energitilsynet gik

derfor i dialog med de elleverandø-

rer, der ikke opkrævede et særskilt

gebyr ved forsyningsafbrydelser.

Mangler i elnetselskabernes

administration af regler

Energitilsynet fandt i en ny stik-

prøve blandt elnetvirksomheder

mangler i virksomhedernes admini-

stration af regler, der skal sikre fri

konkurrence. Reglerne fremgår af

det program for intern overvågning,

som netvirksomhederne er forplig-

tet til at følge.

Den seneste stikprøve blev foreta-

get i fem elnetvirksomheder, og den

viste, at kun en enkelt virksomhed

fulgte reglerne til punkt og prikke

på undersøgelsestidspunktet. De

fire øvrige virksomheder er gjort til genstand for yderli-

gere undersøgelser og opfølgning.

Elnetselskaberne må som naturlige monopoler ikke give

bestemte og konkurrenceudsatte virksomheder fordele.

Hverken hvis de er koncernforbundne med elnetselska-

bet eller har en eller anden form for samarbejde med

netselskabet. Derfor skal netvirksomhederne udarbejde

et program med en række initiativer, f.eks. uddannelses-

programmer eller skriftlige procedurer, der skal sikre

ligebehandling.

Den seneste stikprøve havde fokus på to forhold:

−

Om elnetvirksomhederne har sørget for tiltag, f.eks.

uddannelsesprogrammer og/eller skriftlige proce-

durer for, hvordan virksomheden og medarbejderne

ved kundekontakt sikrer ligebehandling af konkurren-

ceudsatte virksomheder,

−

Om elnetvirksomhedernes aftaler med koncernfor-

bundne virksomheder er indgået på markedsvilkår.

Tilsynet har fokuseret på administrative ydelser som

HR, regnskab, IT- og kantinedrift mv., som elnetvirk-

somhederne har købt i koncernforbundne selskaber.

Ifølge reglerne skal der foreligge en skriftlig aftale

om ydelsen samt dokumentation for, at aftalerne er

indgået på markedsmæssige vilkår.

Stikprøveundersøgelsen afdækkede, at der er mangler

og/eller uklarheder i administrationen af reglerne på dis-

se to områder i fire af de fem undersøgte virksomheder.

Statistik om afbrydelse af elforsyningen

Energitilsynet offentliggjorde for første gang i 2017 en

statistik, der viser, hvor mange husholdningskunder og

øvrige forbrugere, der har fået afbrudt elforsyningen.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

Statistikken dækker perioden fra 1. april 2016 til 31.

december 2016 og er baseret på tal og oplysninger fra

landets elleverandører.

Tallene viser, at størstedelen af afbrydelserne er sket

hos husholdningsforbrugerne, i alt ca. 8000 forbrugere.

Afbrydelserne skyldtes primært, at forbrugerne ikke

havde været i stand til at stille sikkerhed for betaling af

elforbruget.

I kategorien ”øvrige forbrugere” oplevede ca. 1300

kunder at få afbrudt elforsyningen, primært på grund af

manglende betaling.

Det er en ny opgave for Energitilsynet at indsamle

oplysninger til statistikken, og derfor er der endnu ikke

mulighed for direkte sammenligninger med foregående

perioder.

Formålet med statistikken er at skabe åbenhed om

omfanget af forsyningsafbrydelser og kunne vurdere,

om der er behov for at sætte ind over for den gruppe af

økonomisk svage forbrugere, som afbrydes fra forsy-

ning med el som følge af manglende betaling.

Nyt administrationsgrundlag for tilsyn med

særskilt identitet

Energitilsynet har lagt sig fast på, hvordan Tilsynet vil

holde øje med, at elnetvirksomhederne sørger for at

holde koncernforbundne monopol- og konkurrenceakti-

viteter adskilt med hver sin identitet. Det er sket med et

nyt administrationsgrundlag, som fastlægger, hvordan

Energitilsynet griber tilsynet med opgaven an.

Det nye administrationsgrundlag er en udløber af, at Fol-

ketinget har skærpet reglerne på området og forlanger,

at netselskaberne klart og tydeligt adskiller monopolak-

tiviteter fra konkurrenceaktiviteter.

De nye regler træder i kraft den 1.

juli 2018 og hænger sammen med,

at et større antal netvirksomheder

er en del af koncerner, der – ud over

monopolaktiviteten – også driver

konkurrenceudsatte aktiviteter,

f.eks. elhandelsvirksomhed.

De nye regler indebærer, at

netvirksomhederne i endnu højere

grad end tidligere skal sørge for, at

kommunikation og visuel identitet

for netvirksomheden ikke kan

forbindes med koncernforbundne

konkurrenceaktiviteter, f.eks. via

navn, logo, hjemmeside, telefon-

nummer og e-mailadresse. Reglerne

foreskriver også, at virksomheder,

der udfører serviceopgaver for

netselskabet, skal optræde med en

identitet på biler, medarbejdertøj

mv., der er adskilt fra netselskabets

koncernforbundne aktiviteter.

Tilsynet med, at reglerne bliver ef-

terlevet, kommer blandt andet til at

bestå i, at Energitilsynet henvender

sig til branchen med en orientering

om og vejledning i de krav, som

virksomhederne skal leve op til.

Frem til selskabernes implemente-

ringsfrist gennemgår Energitilsynet

alle vertikalt integrerede netvirk-

somheder i forhold til kravet om

selvstændigt navn og logo.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

Endvidere vil Energitilsynet rette

fokus på netvirksomhedernes

serviceaftaler og kommunikati-

on. I stikprøver vil Energitilsynet

kontrollere, om aftaler med andre

virksomheder om udførelse af ser-

viceopgaver, indeholder nødvendige

beskrivelse af tiltag og instrukser

om efterlevelse af reglerne om

særskilt identitet. I stikprøverne vil

Energitilsynet ligeledes kontrollere,

om elnetselskabets kommunikation

opfylder kravene.

Energitilsynet ophæver

reservation på el-forbindelse

Energitilsynet har ophævet den

fem-årige reservation på 100 MW i

elforbindelsen Skagerrak 4 mellem

Danmark og Norge.

Energitilsynet har tilbage i 2010

givet en betinget godkendelse til at

reservere 100 MW til at udveksle

automatiske sekundærreserver

– det er reserver, der bruges til at

opretholde driften ved pludselige

fejl eller ændringer i elsystemet.

Reservationen lever imidlertid ikke

op til forudsætningerne i den be-

tingede godkendelse, som Energi-

tilsynet gav i 2010 eller til Energi-

tilsynets praksis for behandling af

reservationer i eltransmissionsnet-

tet. En praksis, der indebærer, at en

reservation kun kan opretholdes,

hvis der er en meget betydelig

samfundsnytte henset til ulemperne ved en reservation

for det danske marked.

Energinet har udarbejdet en evaluering af samfundsnyt-

ten efter det første driftsår. Evalueringen viser blandt

andet, at den danske samfundsøkonomiske gevinst ved

reservationen er faldet markant i forhold til det forven-

tede, og at der ikke er en væsentlig dansk, samfunds-

økonomisk gevinst.

Samtidig er det ikke, som det blev forventet i 2010, lyk-

kedes at etablere et marked for reserver for de danske

producenter mod Tyskland. Det betyder, at reservatio-

nens negative følger for den langsigtede konkurrence på

det vestdanske marked er blevet større end forventet.

Energitilsynet opfordrede i den nye afgørelse de to

systemansvarlige transmissionsselskaber i Danmark og

Norge (Energinet og Statnett) til at udvikle og anmelde en

ny og mere dynamisk reservation, der muliggør en bedre

samfundsøkonomisk anvendelse af den norsk-danske

elforbindelse, og som umiddelbart muliggør konkurrence

mellem danske og norske aktører i Vestdanmark.

Energitilsynets afgørelse om ophævelse af reservati-

onen er indbragt for Energiklagenævnet, der har givet

klagen opsættende virkning.

Aftale om at åbne dansk-tysk grænse

for handel med el

Der har i de senere år været begrænsninger i transmis-

sionsforbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland,

også kaldet DK1-DE. Energi-, Forsynings- og Klimamini-

steriet indgik i 2017 en aftale med det tyske Økonomi- og

Energiministerium om, at der skal stilles et minimumsni-

veau af kapacitet til rådighed for handel med strøm på

elforbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

Den tyske tilsynsmyndighed Bundesnetzagentur og

Energitilsynet har medvirket i aftalens indgåelse.

Aftalen udspringer af, at de seneste års begrænsnin-

ger af handelen med strøm på DK1-DE forbindelsen.

Begrænsninger, der må ses i sammenhæng med, at

udbygning af el-nettet på tysk side ikke har kunnet holde

trit med den tyske udbygning med vedvarende energi.

Med aftalen er der en ”køreplan” for, hvordan situationen

skal håndteres, indtil den tyske netudbygning muliggør

en fuld åbning af forbindelsen, der har en kapacitet på

1780 MW.

I 2016 nåede den gennemsnitlige handelskapacitet ned

på omkring 200 MW. Med aftalens implementering fra 1.

december 2017 skal den minimale tilgængelige kapacitet

stige til 400 MW. Derefter vil minimumskapaciteten

stige til 700 MW i 2018, 900 MW i de første tre måneder

af 2019, 1000 MW fra 1. april 2019 og 1100 MW fra 2020.

Det er den danske transmissionsvirksomhed, Energi-

net, og den tyske søsterorganisation, TenneT, der skal

udmønte aftalen.

Energinet har i efteråret 2017 foretaget en vurdering af

fordele og ulemper ved forskellige markedsmodeller,

som Energinet kan anvende som led i gennemførelsen

af aftalen. Vurderingen skal lede frem til en anmeldelse

af markedsmodel til Energitilsynet i 2018, hvor Energi-

tilsynet skal vurdere, om Energinets markedsmodel i

tilstrækkelig grad er omkostningseffektiv og sikrer, at

systemsikkerheden opretholdes.

Som led i Energitilsynets vurdering af den konkrete

markedsmodel, vil Energitilsynet foretage offentlige

høringer.

Godkendelse af Energinets års-

rapport

Energitilsynet skal godkende

Energinets årsrapport som led i

Tilsynets økonomiske regulering af

selskabet. Energitilsynet har ikke

regnskabsmæssige eller revisions-

mæssige opgaver og forpligtelser

i forbindelse med behandlingen af

årsrapporten, men Energitilsynet

kan fastsætte korrektioner til

rapporten.

Energitilsynet skal som led i sin

regulering af Energinet dels god-

kende opgørelser og afvikling af

differencer (over-/underdækning)

på de enkelte segmenter (elnet,

systemydelser, PSO og gastrans-

mission), dels fastsætte forrentning

af Energinets grundkapital.

Energinet reguleres ved en ”hvi-

le-i-sig-selv” regulering, der giver

Energinet dækning for nødvendige

omkostninger ved en effektiv drift

samt en forrentning, der sikrer real-

værdien af selskabets grundkapital

ved etableringen i 2005. Selskabet

kan i 2016 indregne en pristalsregu-

lering af grundkapitalen på 0,7 pct.

Den samlede akkumulerede under-

dækning var på 910 mio. kr. primo

2016. Ultimo 2016 var der en over-

dækning på 1.201 mio. kr., således

at den akkumulerede overdækning

ultimo 2016 var 291 mio. kr.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

Energitilsynet har i juni 2017 med-

delt Energinet, at Energitilsynet

ikke har korrektioner til selskabets

årsrapport 2016 for så vidt angår

differencer mellem realiserede

indtægter og nødvendige omkost-

ninger og forrentning.

EU-forordningen om integritet og gennemsigtighed

på engrosmarkederne for el og naturgas, også kaldet

REMIT-forordningen.

REMIT-forordningens formål er at fremme åben og fair

konkurrence på engrosmarkederne til gavn for markeds-

deltagere og slutbrugere. Forordningen indeholder et

forbud mod markedsmanipulation og insiderhandel på

engrosmarkederne, og den forpligter markedsaktørerne

til at offentliggøre intern viden. Forordningen indeholder

endvidere visse registrerings- og rapporteringsforplig-

telser for markedsaktører.

Energitilsynet skal som national tilsynsmyndighed sikre,

at de priser, der fastsættes på engrosmarkederne for el

og naturgas, afspejler et rimeligt og konkurrencepræget

samspil mellem udbud og efterspørgsel, og at der ikke

kan opnås fortjenester ved overtrædelse af REMIT-for-

ordningen.

Energitilsynet har også i 2017 haft et tæt samarbejde

med ACER, energitilsynsmyndighederne i de andre EU/

EØS-lande samt med andre danske myndigheder, bl.a.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som led i arbej-

det med at sikre en effektiv og målrettet overvågning,

efterforskning af mulige overtrædelser og vejledning af

markedsaktørerne.

I 2017 har Sekretariatet for Energitilsynet modtaget

seks underretninger om mulig overtrædelse af

REMIT-forordningen. Sekretariatet for Energitilsynet

har imidlertid ikke fundet grundlag for at overgive

sagerne til politimæssig efterforskning.

NATURGAS

Gaskunder går på det frie marked

94 pct. af de ca. 410.000 natur-

gaskunder i Danmark fik i 2016 leve-

ret deres naturgas som et produkt,

der er handlet frit på det danske

marked for naturgas. Det er en stig-

ning på godt og vel 70 procentpoint i

forhold til 2013.

Det viser en analyse, som Energitil-

synet har foretaget af detailmar-

kedet for naturgas i 2016. Dermed

tyder alt på, at færre og færre

kunder køber produkter, der på den

ene eller anden måde overvåges

eller reguleres af myndighederne.

Det er også de ikke-regulerede

gasprodukter, der dominerer det

samlede salgsvolumen. Analysen

viser, at 98 pct. af det samlede

salgsvolumen er solgt som handels-

produkter.

Antallet af gaskunder har været

nogenlunde konstant på ca. 410.000

fra 2012 til 2016.

FJERNVARME

ENGROSMARKEDERNE FOR EL

OG NATURGAS

REMIT

Energitilsynet er national til-

synsmyndighed i henhold til

Forrentning af indskudskapital

Energitilsynet har tilkendegivet, hvordan indskuds-

kapitalen skal opgøres, fastlægges og indregnes, når

en varmevirksomhed har ansøgt om forrentning af

indskudskapital og har flere værker i samme virksom-

hed. Tilkendegivelsen indebar blandt andet, at varme-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

virksomheder med flere værker som udgangspunkt skal

opgøre en indskudskapital for hvert værk i virksomhe-

den, medmindre virksomheden ved starten af bereg-

ningsåret har harmoniserede priser.

Tilkendegivelsen indeholdt også en stillingtagen til,

hvordan virksomhedens risikoprofil vurderes, fastlæg-

gelse af forrentningsbeløbet samt problemstillinger ved

indregning af forrentning i varmepriserne.

Ved udgangen af 2017 var der ca. 10 sager om forrentning

af indskudskapital for flere værker i samme virksomhed

til behandling i Sekretariatet for Energitilsynet.

Dispensation fra revisorerklæring for overskudsvar-

meleverandører

Energitilsynet har lagt sig fast på hvilke kriterier, der kan

indgå i vurderingen af, om en leverandør af overskuds-

varme kan opnå dispensation fra kravet om revisorer-

klæring på de priseftervisninger, der skal anmeldes til

Energitilsynet efter regnskabsårets afslutning. Der er

tale om et administrationsgrundlag til brug for sekreta-

riatets konkrete og individuelle behandling af dispensa-

tionsanmodninger.

Energitilsynet har konkret taget stilling til fire forhold,

der enten taler for eller imod dispensation. Det drejer

sig navnligt om den leverede mængde overskudsvarme,

hvor Energitilsynet fandt, at en årlig leverance på mindre

end 2.350 MWh taler for dispensation, når leverancen

samtidig ikke har nær tilknytning til virksomhedens

hovedaktivitet.

For dispensation taler endvidere andre forhold, blandt an-

det at der ikke er en verserende tvist mellem overskuds-

varmeleverandør og varmekøber om varmeprisen og/

eller leveringsbetingelser, at overskudsvarmevirksomhe-

den leverer til en varmevirksomhed, der kan påberåbe sig

en substitutionspris, og/eller når varmekøberen vurderer,

at der ikke er behov for en revisorerklæring. Der er ikke

tale om, at alle kriterier nødvendigvis skal være opfyldt,

ligesom opremsningen ikke er udtømmende.

Prisdifferentiering med prisgaranti

Energitilsynet har taget stilling til

forudsætningerne for, at virksomhe-

der kan foretage prisdifferentiering

med rabat efter en ændring af var-

meforsyningslovens prisdifferente-

ringsbestemmelse i 2015. Energitil-

synet fandt, at en prisdifferentiering

skal være omkostningsbestemt, og

at udækkede omkostninger fra en

kundegruppe ikke kan indregnes i en

anden kundegruppes varmepriser.

En prisdifferentiering med rabat til

nye kunder må foretages i en peri-

ode på maksimalt 5 år og således,

at fordelene for de nye kunder i alt

ikke overstiger den besparelse, som

udvidelsen af kundegrundlaget med-

fører for samtlige kunder.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER I DET

INTERNATIONALE

SAMARBEJDE

I EU-regi er det gennemførelsen og udviklingen af det

indre energimarked, der har været i fokus for Sekreta-

riatet for Energitilsynet i 2017. Det drejer sig især om

arbejdet med udformning og udmøntning af en række

EU-forordninger om fælles guidelines og netregler, der

er bindende for medlemslandene. Endvidere har Sekre-

tariatet for Energitilsynet sammen med de europæiske

energiregulatorer fulgt og bidraget med forslag til

forhandlingerne om gennemførelsen af Kommissionens

seneste energipolitiske udspil, Clean Energy for All

Europeans.

Netreglerne og guidelines kan opdeles i tre hovedgrup-

per: Markedsforhold, nettilslutning og systemdrift.

Arbejdet med gennemførelse af guidelines og netregler

om systemdrift og markedsforhold har også været

blandt de punkter, der har præget dagsordenen for

NordREG, de nordiske energiregulatorers samarbejds-

organisation.

NORDREG

NordREG danner rammen om et samarbejde, som

NordREGs bestyrelse har organiseret i fire arbejdsgrup-

per: Retail Market, Wholesale & Transmission, Network

Regulation og Demand Flexibility.

I 2017 har NordREG blandt andet udarbejdet to rappor-

ter med anbefalinger om ”Local Intraday Markets” og

”NordREGs Perspective on the Development of Compe-

tition among NEMOs”.

Rapporterne er fremlagt for EU-Kommissionen som led

i udviklingen af EU-reguleringen. Herudover er der også

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

forberedt regionale beslutninger i henhold til netregler-

ne, afgivet et nordisk svar på EU-Kommissionens ener-

giudspil ”Clean Energy for all Europeans” og udgivet en

statusrapport om arbejdet med etablering af et fælles,

nordisk detailmarked for el, ”Electricity Customer in the

Nordic Countries”.

De nordiske regulatorer har i en årrække været engage-

ret i et arbejde med at skabe forudsætningerne for et

fælles, nordisk detailmarked. Som en udløber af dette

arbejde har regulatorerne besluttet, at NordREG skal

udarbejde en undersøgelse af forbrugernes holdning til

detailmarkedet i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Undersøgelsen er planlagt gennemført i 2018.

De europæiske netregler og guidelines giver regulato-

rerne en række nye opgaver med at godkende vilkår,

betingelser og metoder for børser, transmissionsvirk-

somheder og øvrige markedsaktører. Her spiller Nord-

REG en stigende rolle, fordi hovedparten af regulatorer-

nes afgørelser er grænseoverskridende og ikke alene

kan træffes nationalt, men i samarbejde med øvrige

regulatorer i Central- og Sydeuropa eller i Norden. Dette

gør sig gældende for de fælles guidelines og netreg-

ler om systemdrift og markedsforhold som Capacity

Allocation & Congestion Management Guideline (CACM

GL), Forward Capacity Allocation Network Code (FCA

NC), Electricity Balancing Guideline (EB GL) og System

Operation Guideline (SO GL). Men også for de tekniske

forordninger om nettilslutning som Requirements for

Generators (RfG), Demand Connection (DCC) og High

Voltage Direct Current Systems and DC-connection

Power Park Modules (HVDC).

EUROPÆISKE NETREGLER OM

MARKED

I 2015 trådte EU-Kommissionens

forordning Guideline on Capacity

Allocation and Congestion Manage-

ment, CACM, i kraft, og i 2016 kom

forordningen Guideline on Forward

Capacity Allocation, FCA, til.

Energitilsynet har i 2017 truffet en

række afgørelser om godkendelse

af vilkår og betingelser eller me-

toder i henhold til forordningerne.

Energitilsynet samarbejder med

de øvrige europæiske regulerende

myndigheder om at nå til enighed

om at godkende de fælles europæ-

iske forslag til vilkår og betingelser

eller metoder. Energitilsynet

foretager offentlige høringer af de

anmeldte forslag, og disse høringer

på CACM- og FCA-området adskil-

ler sig fra normal praksis.

Normal praksis er, at Energitilsy-

net foretager høring af såvel det

anmeldte forslag samt udkast til

Energitilsynets afgørelse. Markeds-

aktørerne skal dog være opmærk-

somme på, at samarbejdet med de

øvrige europæiske regulerende

myndigheder om de to markedsreg-

ler kun muliggør, at Energitilsynet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

foretager én høring af markedsak-

tørerne. Dette skyldes, at arbejdet

med at nå til enighed blandt de

regulerende myndigheder kræver,

at hver regulerende myndighed

forholdsvis tidligt i godkendelses-

processen har en fast position.

Energitilsynet foretager på den

baggrund én høring af det anmeldte

forslag, når Energitilsynet modta-

ger dette fra Energinet eller fra de

relevante el-børser, Nord Pool eller

EPEX Spot.

Energinet, Nord Pool og EPEX Spot

er på sin side forpligtet til også at

foretage markedshøring forud for

anmeldelse af forslagene til Energi-

tilsynet. Høringer og afgørelser fra

Energitilsynet bliver offentliggjort

på Energitilsynets hjemmeside.

CACM

Energitilsynet har truffet en række

afgørelser med hjemmel i forordnin-

gen Guideline on Capacity Alloca-

tion and Congestion Management,

CACM, med baggrund i forslag,

der er anmeldt til Energitilsynet af

transmissionsvirksomheder og/

eller elbørser.

CACM-forordningen etablerer

harmoniserede regler for kapaci-

tetsberegning, håndtering af kapacitetsbegrænsninger

og handelen med elektricitet på tværs af EU-landene i

day-ahead- og intraday-markederne.

Energitilsynet har truffet afgørelse om, hvilke data

om produktion og forbrug, som markedsaktører skal

fremsende til Energinet. Energinet skal bruge disse data

i den fælles netmodel, der repræsenterer det sam-

menkoblede europæiske el-net, og som er godkendt af

Energitilsynet.

Energitilsynet har endvidere godkendt det tidspunkt,

hvorefter markedsaktører kan være sikre på, at tildelin-

gen af overførselskapacitet i elnettet mellem EU-lan-

dende er bindende.

Desuden har Energitilsynet godkendt, hvordan elbørser-

ne (NEMO’erne) skal samarbejde om den såkaldte mar-

kedskoblingsfunktion, dvs. den funktion, der muliggør

handelen af el på tværs af landegrænserne i EU.

Gennemførelsen af CACM GL er som udgangspunkt

et paneuropæisk projekt, men dele af projektet bliver

harmoniseret gradvist, eftersom der er væsentlig

forskel på handelen med elektricitet samt transmissi-

onsnettets fysiske struktur på tværs af EU-landene. I

2016 blev de såkaldte kapacitetsberegningsregioner

fastsat, hvor dele af det paneuropæiske projekt i første

omgang skal harmoniseres på regionalt niveau. Kapaci-

tetsberegningsregionerne består af budzonegrænser.

Energitilsynet har i 2017 godkendt en ændring af en

beslutning, der blev vedtaget i 2016 om kapacitetsbe-

regningsregionerne. Ændringen medfører, at budzone-

grænsen mellem Belgien og England er blevet inkluderet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

i kapacitetsberegningsregionen ”Channel”. De danske

budzonegrænser er inkluderet i henholdsvis ”Hansa”- og

”Nordic”-regionerne.

Energitilsynet har desuden godkendt de ordninger, som

fastsætter, hvordan Energinet skal tildele den tilgæn-

gelige overførselskapacitet mellem de el-børser, der

tilbyder services i de danske budområder. Princippet er,

at der ikke må diskrimineres mellem el-børserne, så den

ene el-børs får mere kapacitet at kunne tilbyde til sine

medlemmer end den anden el-børs.

Energitilsynet har ligeledes truffet afgørelse om, hvor-

dan de el-børser, der tilbyder services i de danske bud-

områder, skal cleare og afvikle el-handlen. Derudover

er der truffet afgørelse om, hvordan transmissionsvirk-

somhederne skal fordele indtægten fra kapacitetstilde-

lingen imellem sig.

Endelig er der i medfør af CACM GL fastsat maksimums-

og minimumspriser for at styrke investeringsbetingel-

serne med henblik på sikker kapacitet og forsynings-

sikkerhed på langt sigt – såvel inden for det enkelte

medlemsland som mellem medlemslandene.

FCA

Energitilsynet har truffet en række afgørelser med

hjemmel i forordningen Guideline on Forward Capacity

Allocation, FCA.

Forordningen fastsætter detaljerede regler for tildeling

af overførselskapacitet på forwardmarkederne samt

regler for udvikling af effektive risikoafdækningsmulig-

heder for producenter, forbrugere og detailhandlende

for at afhjælpe den fremtidige pris-

risiko inden for det område, hvor de

opererer, herunder harmonisering

af de nuværende auktionsregler for

langsigtet kapacitetstildeling.

Energitilsynet har truffet afgørelse

om, hvilke data om produktion og

forbrug for langsigtede tidsram-

mer, som markedsaktører skal

fremsende til Energinet. Energinet

skal bruge disse data i en fælles

netmodel, der repræsenterer det

sammenkoblede europæiske el-net,

og som også skal godkendes af

Energitilsynet.

Desuden har Energitilsynet truffet

afgørelse om harmoniserede tilde-

lingsregler, som er bestemmende

for de kontraktlige ordninger for

langsigtede transmissionsrettig-

heder, herunder de fysiske og de fi-

nansielle transmissionsrettigheder.

I denne forbindelse er der indført

få regionale undtagelser til de

harmoniserede tildelingsregler, som

Energitilsynet også har godkendt.

Harmoniserede regler for tildeling

af langsigtet overførselskapacitet

kræver etablering og drift af en fæl-

les tildelingsplatform på europæisk

niveau. Energitilsynet har sammen

med de øvrige europæiske regule-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

rende myndigheder truffet afgørel-

se om kravene til denne fælles til-

delingsplatform samt om metoden

vedrørende fordeling af udgifter til

oprettelse, udvikling og drift af den

fælles tildelingsplatform.

Endelig har Energitilsynet foretaget

en vurdering af forwardmarkedet

for el i de danske budområder, hvor

Energitilsynet har konstateret, at

disse budområder ikke rummer til-

strækkelige afdækningsmuligheder.

Energitilsynet har derfor anmodet

Energinet om at sikre, at der er

langsigtede afdækningsprodukter

vedrørende overførselskapacitet til

rådighed til at understøtte engros-

markedernes funktion. Energinet

har ved udgangen af 2017 anmeldt

et forslag på området. Forslaget

bliver behandlet i starten af 2018.

De tre forordninger er Requirements for Generators

(RfG), Demand Connection (DCC) og High Voltage Direct

Current Systems and DC-connected Power Park Modu-

les (HVDC).

Energitilsynet har en myndighedsopgave i relation

til forordningerne. Energitilsynet har i løbet af 2017

udstedt såkaldte kriterier for undtagelse for samtlige

tre tilslutningsforordninger. Kriterierne skal ses som

en række grundkriterier, der bliver lagt til grund for

vurderingen af, om anlæg kan undtages fra kravene i de

tre forordninger.

Energitilsynet vil i 2018 modtage anmeldelser fra

Energinet og netvirksomheder i henhold til både RfG-,

DCC- og HVDC-forordningen. De afgørelser, som Energi-

tilsynet skal træffe på området, vil i vidt omfang ske på

nationalt niveau.

RfG

Forordningen fastsætter regler om nettilslutning for

produktionsanlæg. Forordningen foreskriver, at system-

operatører – transmissions- og lokale netvirksomheder

– skal udforme de tekniske krav, som produktionsanlæg

skal opfylde for blive tilsluttet nettet.

Energitilsynet traf i maj 2017 en afgørelse i henhold til

RfG, hvor en virksomhed fik tildelt kvalifikation som ny

teknologi for to mikrokraftvarmeanlæg.

DCC

Forordningen fastsætter regler for tilslutning af

forbrugs- og distributionssystemer (DCC) til nettet.

Forordningen foreskriver, at de relevante systemope-

ratører skal udforme de tekniske krav til transmissi-

EUROPÆISKE NETREGLER OM

NETTILSLUTNING

I 2016 trådte tre tekniske regelsæt

om nettilslutning i kraft. Reglerne,

der er fastsat i EU-forordninger,

sætter en ramme om den tekniske

regulering på elområdet i EU. De tre

forordninger har primært betydning

for nye anlæg, der skal tilsluttes

elnettet. I udgangspunktet kommer

de således ikke til at berøre allerede

tilsluttede tekniske installationer.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

onstilsluttede forbrugs- og distributionsanlæg, lukkede

distributionssystemer og forbrugsenheder, der skal

tilsluttes nettet.

HVDC

Forordningen fastsætter regler for tilslutning af trans-

missionssystemer med højspændingsjævnstrøm og

jævnstrømsforbundne elproducerende anlæg, HVDC.

Forordningen foreskriver, at de relevante systemopera-

tører fastsætter de tekniske krav til HVDC-systemerne,

der tilsluttes elnettet.

SO GL’s anvendelsesområde er

meget omfangsrigt. Energitilsynets

opgaver som regulerende myndig-

hed efter SO GL består i at godken-

de en række anmeldelser og forslag

fra transmissionsselskaber om fast-

sættelse af metoder, betingelser og

vilkår på en række af ovenstående

områder. De første anmeldelser på

området forventes i begyndelsen

af 2018.

SO GL lægger de tekniske rammer

for udviklingen af det grænseover-

skridende balancemarked, som

forordningen om balancering (EB

GL) er udarbejdet med henblik på

at opnå.

NC ER

Forordningen fastsætter regler for

nødsituationer og systemgenopret-

telse i transmissionsnettet. Formå-

let er at beskytte driftssikkerheden,

hindre udbredelse og/eller forvær-

ring af kritiske hændelser og sikre

en effektiv og hurtig genoprettelse

af driften af elsystemet efter nød-

eller blackout-tilstande.

NC ER fastsætter et fælles sæt af

minimumskrav og principper for

de procedurer og handlinger, som

transmissionsselskaberne skal ud-

føre, når der er tale om nød-, black-

EUROPÆISKE NETREGLER OM DRIFT

EU-Kommissionen har i 2017 udstedt to forordninger,

der skal regulere driften af transmissionsnettet.

Der er tale om System Operation Guideline (SO GL) og

Network Code on Electricity Emergency and Restorati-

on (NC ER).

Både SO GL og NC ER hænger tæt sammen med

tilslutningsreglerne, da metoder fastsat i netreglerne

anvendes som grundlag for flere af de test og krav, der

skal anvendes efter SO GL og NC ER.

SO GL

Forordningen fastsætter retningslinier for drift af

eltransmissionssystemer, og formålet er at harmonisere

reglerne for driften af det sammenkoblede eltransmis-

sionsnet i EU. SO GL fastlægger et sæt minimumskrav,

der blandt andet omhandler driftssikkerhed, koordine-

ring af afbrydelser, dataudveksling mellem systemope-

ratører og anlæg med hensyn til driftsplanlægning.

Forordningen lægger også en ramme for last-frekvens-

regulering og reserver.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

out- og genoprettelsestilstande i

transmissionsnettet. Minimumskra-

vene omfatter også simulationer og

test af beredskab.

Energitilsynets opgave som

regulerende myndighed efter NC

ER består i at godkende transmissi-

onsselskabernes forslag om vilkår

og regler, herunder blandt andet

vilkår og betingelser for at fungere

som leverandør af forsvars- og

genoprettelsesydelser på kontrakt-

basis. De første forslag på området

forventes anmeldt til Energitilsynet

i 2019.

Klagemyndighed

Energitilsynet skal desuden fungere

som klagemyndighed, der skal

bilægge eventuelle tvister om

såvel nettilslutningsreglerne som

driftsreglerne.

Energy for all Europeans. Udspillet har været forhandlet

i Europa-Parlamentet og Ministerrådet i 2017, og for-

handlingerne fortsætter 2018.

Den samlede pakke indeholder overordnet otte lovfor-

slag, som behandles efter EU’s almindelige lovgivnings-

procedure – det vil sige, at både Europa-Parlamentet og

Ministerrådet skal være enige om forslagene.

Af særlig interesse for Energitilsynet er blandt andet

Kommissionens forslag om at styrke ACER, Agency for

the Cooperation of Energy Regulators. Kommissionen

ser gerne, at ACER får udvidet kompetence på en række

områder som f.eks. tilsyn med NEMO´er, engrosmar-

kederne og handelen på grænseoverskridende infra-

struktur. Kommissionen foreslår også, at ACER skal

have tilsynskompetence med kommende regionale

driftscentre, der ifølge Kommissionen er tiltænkt en

koordinerende rolle i driften af elsystemerne på tværs

af landegrænser. Og endelig ser Kommissionen gerne, at

ACER får en større rolle for udvikling og anmeldelse af

netregler.

Energitilsynet følger i almindelighed behandlingen af

energiudspillet og i særdeleshed forslaget om at udvide

ACERs kompetence, fordi det vil sætte den juridiske

ramme for Energitilsynets samarbejde på europæisk

plan, herunder samarbejdet med agenturet og med

andre regulerende myndigheder.

KOMMISSIONEN: CLEAN ENER-

GY FOR ALL EUROPEANS

EU-kommissionen fremlagde i

november 2016 et større energi-

politisk udspil under navnet Clean

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

SAGSBEHANDLINGS

TID

Energitilsynets hovedopgave

er først og fremmest at træffe

afgørelse i de større, principielle

sager, der fastlægger en praksis på

de dele af el-, naturgas- og fjernvar-

meområderne, som Energitilsynet

regulerer.

Sekretariatet for Energitilsynet

behandler og afgør konkrete sager

på baggrund af den praksis, som

Energitilsynet har fastlagt.

Sagsbehandlingstiden varierer fra år til år, afhængigt af

sagerne kompleksitet, høringer og dialog med relevante

virksomheder undervejs i sagsbehandlingen. Sekreta-

riatet for Energitilsynet har generelt indført en række

initiativer til bedre styring af sagsbehandlingen i de

senere år, men det er fortsat tilfældet, at nogle kompli-

cerede og omfattende sager kan have en relativt lang

sagsbehandlingstid.

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Energitilsynet behandlede 19

beslutningssager og 17 oriente-

ringssager i 2017 (tabel 5). Det er

for beslutningssager på niveau med

året før. For orienteringssager er

det noget over niveauet fra året før.

Energitilsynet har haft en gen-

nemsnitlig sagsbehandlingstid på

tilsynssager på 8,8 måneder i 2017,

idet der alene måles sagsbehand-

lingstid på beslutningssagerne

(tabel 6). Det er en stigning i sags-

behandlingstiden på ca. en måned;

et forhold der blandt andet må ses

i sammenhæng med behandlingen

af en større, kompleks sag om

forrentning af indskudskapitalen i

en fjernvarmevirksomhed. Sagens

behandling og afgørelse afventede

en udredning fra et ekspertudvalg.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgjorte

sekretariatssager var 6 måneder i 2017. I 2016 var den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid 4,5 måneder. Stigningen i

sagsbehandlingstiden må blandt andet ses i sammenhæng

med, at en række sager har afventet principiel afklaring.

Det har medvirket til at forlænge den samlede sagsbe-

handlingstid.

Det samlede antal sager i sekretariatet steg betydeligt

og var i alt på 1942 sager i 2017 mod 1590 i 2016. Også

antallet af afgjorte sager var højere i 2017 end året før

(tabel 7).

I opgørelsen af antallet af sager indgår alene sager, hvor

der er truffet en afgørelse. Dermed er sager, der om-

handler telefonisk vejledning af og oplysning til borgere,

virksomheder, andre myndigheder, presse, indlæg på

konferencer mv., ikke omfattet af statistikken. Det sam-

me gælder energivirksomheders indberetning af priser

og data, sekretariatets dialog med andre myndigheder,

brancheforeninger og internationale samarbejdspartne-

re og lignende.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

TABEL 5 |

Sager behandlet på Energitilsynets møder

2016

beslutning

Elektricitet

Naturgas

Fjernvarme

Tværgående

I alt

2016

orientering

2017

beslutning

2017

orientering

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

TABEL 6 |

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for tilsynssager, 2012 til

2017, mdr.

2013

Energitilsynet

(beslutningssager)

2014

2015

2016

7,4

2017

8,8

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

TABEL 7 |

Sager i Sekretariatet for Energitilsynet

2013

Antal sager i alt

Afgjorte sager*

1831

1200

2014

1559

793

2015

1494

784

2016

1590

729

2017

1942

756

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note *:

Opgørelsesmetoden for afgjorte sager i 2013 omfatter afgørelser i en mere bred for-

stand og indeholder også tilkendegivelser, vejledninger og høringssvar til andre myn-

digheder etc. Fra og med kalenderåret 2014 (markeret med rød) omfatter opgørelsen

af afgjorte sager alene sager, der fremstår som afgørelser i snæver forstand, dvs. en

udtalelse, hvorved myndigheden i forhold til en bestemt adressat eller afgrænset kreds

af adressater ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et konkret forelig-

gende tilfælde. Dette er baggrunden for, at det fremstår som om, der er sket et fald i

antallet af afgørelsessager fra 2014 og fremefter.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

ENERGIKLAGE

NÆVNET

Energiklagenævnet behandler blandt andet klager over

afgørelser truffet i Energitilsynet, og opgørelsen for

2017 viser, at Energiklagenævnet har truffet afgørelse i

10 sager med udspring i afgørelser i Energitilsynet eller

Sekretariatet for Energitilsynet, heraf er halvdelen

blevet stadfæstet i Energiklagenævnet (tabel 8).

Omstødelsesprocenten varierer fra år til år. Der kan

være flere forklaringer på variationerne. Energitilsynet

har som første myndighedsinstans sager, hvor det er

første gang, at lovgivning skal fortolkes og omsættes i

en praksis. Antallet af klagesager over sådanne ”nytolk-

ningssager” kan have indflydelse på opgørelsen. Det

bør desuden bemærkes, at Energitilsynet i visse sager

træffer afgørelser, der har økonomisk indvirkning på

virksomheder og kunder og derfor ønskes prøvet ved

ankeinstans.

I lyset af at Energitilsynet og Sekretariatet for Energi-

tilsynet træffer afgørelse i 700 til 800 sager om året,

er det en beskeden del, der bliver hjemvist til fornyet

behandling af Energiklagenævnet.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

TABEL 8 |

Sager i Energiklagenævnet med udspring i Energitilsynet

2013

Antal sager afgjort af

klagenævnet. Heraf:

- Stadfæstet

- Ophævet/delvist ændret,

delvist hjemvist

- Afsluttet uden afgørelse

- Afvist af klagenævnet

Omstødelsesprocent

Note:

2014

2015

2016

2017

Omstødelsesprocenten er opgjort som antal sager, der er ophævet/delvist ændret/

delvist hjemvist divideret med antal afsluttede sager minus sager, der er afvist eller

afsluttet uden afgørelse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

ØKONOMI

Omkostningerne til Energitilsynets

arbejde finansieres i henhold til

lovgivningen af gebyrer fra de virk-

somheder, som Energitilsynet fører

tilsyn med. De nærmere regler for

virksomhedernes gebyrer fremgår

af betalingsbekendtgørelser

for de

enkelte områder.

Energitilsynets samlede omkost-

ninger er steget med 1,4 mio. kr. fra

2016 til 2017 (tabel 9).

Årsagen er primært, at Energitil-

synet har fået tilført en ny opgave

med at føre tilsyn med dele af

energispareordningen i net- og

distributionsvirksomheder på el-,

naturgas- og fjernvarmeområderne.

Til dette formål er der oprettet et

nyt center med en række medar-

bejdere pr. 1. august 2017. Blandt

andet som følge heraf er omkost-

ningerne til løn steget med 3,2 mio.

kr. Øvrige driftsomkostningerne er

til gengæld faldet med 1,8 mio., kr.,

som følge af blandt andet et mindre

brug af eksterne konsulenter i 2017

end i 2016.

Energitilsynets omkostninger er si-

den etableringen som selvstændig

myndighed med egen organisation

i 2011 steget fra godt 36 mio. kr. til

9 Bekendtgørelse nr. 748 af 9. juni 2017 om

betaling for myndighedsbehandling efter lov

om elforsyning, lov om fremme af vedvarende

energi og lov om naturgasforsyning; bekendt-

gørelse nr. 1358 af 30. november 2015 om

betaling for myndighedsbehandling efter lov

om varmeforsyning samt bekendtgørelse nr.

840 af 28. juni 2017 om energispareydelser i

net- og distributionsvirksomheder.

59 mio. kr. i 2017. Stigningen må ses i sammenhæng med,

at Energitilsynet løbende har fået tilført nye tilsyns-

opgaver, hvoraf nogle har krævet personalemæssige

udvidelser. Lønomkostningerne udgjorde således ca. 25

mio. kr. i 2011 mod ca. 38 mio. kr. i 2017.

Energitilsynet lønomkostninger kan ses i relation til

indtægtsforholdene i de tre sektorer, som Energitilsy-

net regulerer.

Fjernvarmedistributionsvirksomhedernes indtægter fra

forbrugsafregning var i 2016/2017 i størrelsesordenen 17

mia. kr. Elnetvirksomhedernes indtægter fra forbrugerne

beløb sig til godt og vel 7 mia. kr. inklusive energispare-

omkostninger i 2015, og gasnetvirksomhedernes indtæg-

ter fra forbrugerne beløb sig til godt 1,5 mia. kr. inklusive

energispareomkostninger for 2018.

REGNSKAB FOR GEBYRER

Regnskabsresultatet for 2017 udviser et samlet over-

skud på 19,7 mio. kr. (tabel 10).

Overskuddet fordeler sig med 1,7 mio. kr. på elområdet,

12,6 mio. kr. på gasområdet, 0,8 mio. kr. på fjernvarme-

området og 4,6 mio. kr. på energispareområdet.

I de kommende år vil Energitilsynet kunne anvende

gebyrbeholdningen til nye opgaver på tilsynsområdet.

Ellers vil beholdningen blive tilbageført til de gebyrplig-

tige virksomheder.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

TABEL 9 |

Energitilsynets omkostninger, 2016 - 2017, mio. kr.

2016

Lønomkostninger

Driftsomkostninger

Omkostninger i alt

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

2017

38,3

20,7

59,0

35,1

22,5

57,6

TABEL 10 |

Gebyrregnskab 2017, mio. kr

Beholdning ultimo 2016

Gebyrindtægter 2017

Omkostninger 2017

Regnskabsresultat 2017

Beholdning ultimo 2017

8,8

35,6

33,9

1,7

10,5

Gas

-2,3

19,3

6,7

12,6

10,3

Varme

13,7

15,6

14,8

0,8

14,5

Energi-

besparelser

8,2

3,6

4,6

I alt

20,3

78,7

59,0

19,7

40,0

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

NY LOVGIVNING

ENERGISPAREOMRÅDET

Bekendtgørelse om energispare-

ydelser i net- og distributions-

virksomheder (BEK. nr. 840 af

28/06/2017)

Energistyrelsen har 28. juni 2017

udstedt en ny energisparebekendt-

gørelse. Bekendtgørelsen fastlæg-

ger nye opgaver for Energitilsynet

og trådte i kraft d. 30. juni 2017.

Bekendtgørelsen har til formål at

fremme net- og distributionsvirk-

somhedernes realisering af omkost-

ningseffektive energibesparelser.

Bekendtgørelsen fastlægger blandt

andet nye og mere detaljerede krav

til virksomhedernes opgørelse af

omkostninger i forbindelse med

realisering af energibesparelser og

regnskabsførelsen i sammenhæng

hermed. Bekendtgørelsen fastlæg-

ger, at Energitilsynet fører kontrol

med virksomhedernes overholdelse

af reglerne om opgørelse af om-

kostninger og regnskabsførelse.

Bekendtgørelsen blev revideret

med bekendtgørelse nr. 1622 af

18/12/2017 som trådte i kraft 1. janu-

ar 2018. Bekendtgørelsen medfører

mindre justeringer i forhold til den

hidtil gældende bekendtgørelse og

fastlægger enkelte nye regler om

elnetvirksomheders afvikling af

energisparedifferencer.

ELOMRÅDET

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om

fremme af vedvarende energi, lov om naturgas-

forsyning og lov om vandsektorens organisering og

økonomiske forhold (Lov nr. 662 af 8/6/2017)

Folketinget har ved lov nr. 662 af 8. juni 2017 fastsat nye

regler på en række områder:

−

Fastlæggelse af de overordnede rammer for en ny

økonomisk regulering af netvirksomhederne. Ram-

merne skal blandt andet sikre en effektiv eldistri-

butionssektor med rimelige priser og en fortsat høj

forsyningssikkerhed. Den mere detaljerede regule-

ring på området er siden blevet udmøntet ved en ny

indtægtsrammebekendtgørelse (bekendtgørelse nr.

1594 af 18/12/2017)

−

Skærpelse af kravet om, at netvirksomheder skal

sikre, at der ikke skabes uklarhed om virksomhe-

dernes særskilte identitet, og at netvirksomheder,

der er vertikalt integrerede, er identitetsmæssigt

adskilt fra vertikalt integrerede konkurrenceudsatte

virksomheder, herunder elhandelsvirksomheder

−

Fastsættelse af regler om at Energinet.dk skal betale

et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

til dækning af omkostninger til løsning af opgaver

i henholdsvis Energistyrelsen, Energitilsynet og

Ankenævnet på Energiområdet indtil udgangen af

2017 m.v.

−

Bestemmelser som ophævelse af reglen om udligning

af energisparedifferencer, ophævelse af to støtte-

ordninger for elektricitet fra særlige elproduktions-

anlæg mv.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2017.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirk-

somheder (BEK. nr. 1594 af 18/12/2017).

Bekendtgørelsen om indtægtsrammer er revideret

som led i den nye økonomiske regulering af netvirksom-

hederne ved lov nr. 662 af 8. juni 2017. Den indebærer

blandt andet en overgang til 5-årige reguleringsperioder,

hvor den enkelte netvirksomhed har en årlig indtægts-

ramme bestående af en omkostnings- og forrentnings-

ramme, og hvor der fastsættes effektiviseringskrav.

Bekendtgørelsen giver endvidere mulighed for, at

indtægtsrammerne på en række punkter kan justeres

ved ændringer i en reguleringsperiode.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2018.

VARMEOMRÅDET

Lov om varmeforsyning (LBK nr.

523 af 22/5/2017, som ændret

ved lov nr. 663 af 8/7/2017, lov

nr. 1399 af 5/12/2017 og lov nr.

1677 af 26/12 2017)

Lov om varmeforsyning er ændret

tre gange i 2017. Ved ændringslov nr.

663 af 8. juni 2017 blev lovens mod-

regningsregler ændret i forbindelse

med, at der i udligningsloven blev

indført 100 pct. modregning i kom-

munernes bloktilskud af midler, der

hidrører fra forrentning af indskuds-

kapital. Det betyder, at kommuner

fremover skal registrere midler fra

forrentning af indskudskapital på

en særskilt konto. Dette gælder

for alle varmevirksomheder, som

kommunen direkte eller indirekte

ejer eller har ejet andele i efter 3.

maj 2017.

Det blev desuden indført, at der

ikke skal ske registrering, såfremt

midlerne inden for en kommunal kon-

cernstruktur anvendes til investering

i materielle anlægsaktiver, der er

omfattet af lov om varmeforsyning,

lov om elforsyning, lov om fjernkøling

og lov om naturgasforsyning.

Ved ændringslov nr. 1677 af 26.

december 2017 om standardi-

sering af regnskabsføring og

dataindberetning m.v. for varme-

Bekendtgørelse om IT-beredskab for el- og natur-

gassektoren (BEK. nr. 515 af 23/05/2017)

Bekendtgørelse om IT-beredskab for el- og naturgas-

sektoren er udstedt som led i udmøntning af ændring af

elforsyningsloven.

Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje regule-

ringsprisen midlertidigt for netvirksomheder, der har

dokumenterede meromkostninger som følge af krav om

tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste.

Bekendtgørelsen er efterfølgende ved BEK.nr. 1609

af 18/12/2017 ændret som følge af den nye indtægts-

rammebekendtgørelse om økonomisk regulering af

elnetvirksomhederne. Der er dog ikke ændret i, hvilke

omkostninger virksomhederne kan få dækket ved en

forhøjelse af indtægtsrammen.

Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2017.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

forsyningsvirksomheder til brug

for en ny økonomisk regulering på

varmeområdet blev bestemmelsen

om indtægtsrammer erstattet af

nye regler. Formålet er at skabe

datagrundlaget for, at en ny økono-

misk regulering af fjernvarmesek-

toren kan udvikles på baggrund af

stemmeaftalerne af 7. april 2016

og 2. juni 2017 mellem et flertal i

Folketinget. Herved gennemføres

aftalernes punkter om standardise-

rede omkostninger og indberetning

af data til Energitilsynet. Og med

ændringen har Energitilsynet fået

hjemmel til at fastsætte regler om

varmeforsyningsvirksomhedernes

regnskabsføring og budgettering,

herunder at regnskabsåret skal føl-

ge kalenderåret, samt udarbejdelse

af en standardkontoplan og pris- og

levetidskatalog.

Den nye regulering gælder i første

omgang varmeforsyningsvirksom-

heder, der er omfattet af varme-

forsyningslovens prisregulering,

og som i to ud af tre år i årene

2014-2016 har solgt mindst 50 TJ

opvarmet vand eller damp pr. år.

Undtaget er industrivirksomheder,

der leverer overskudsvarme og

virksomheder, der leverer biogas

eller andre brændbare gasarter til

varmeproduktion.

Energitilsynet har den 31. oktober 2017 som led i første

udmøntning af ændringslovens bemyndigelser be-

handlet et udkast til ændring af Energitilsynets anmel-

delsesbekendtgørelse, som skal sikre, at de relevante

varmeforsyningsvirksomheder lægger deres varme-

regnskabsår om til kalenderår.

Bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand

eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg (BEK. nr.

817 af 21. juni 2017)

Energistyrelsens prisloftbekendtgørelse er ændret,

hvilket blandt andet indebærer, at Energitilsynet ved

fastsættelsen af prisloftet for opvarmet vand eller

damp fra affaldsforbrændingsanlæg, dels skal medtage

et tillæg for investeringer i centrale kraftvarmeanlæg,

der ikke indgår i gennemsnitsprisen for opvarmet vand

fra disse anlæg, dels skal lægge de centrale kraftvar-

meanlægs faktiske brændselsanvendelse til grund ved

tillæg eller fradrag for ændringer i energiafgifter.

Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2017.

Bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkost-

ningsfordeling på anlæg med forenet produktion

og andre betingelser for levering af fjernvarme

samt varmeproduktionsomkostninger til brug for

fastsættelse af prisloft (BEK. nr. 816 af 21. juni 2017)

Energitilsynet har ændret anmeldelsesbekendtgørelsen

på varmeområdet, hvilket blandt andet indebærer, at

ejerne af de centrale kraftvarmeværker skal anmelde

yderligere oplysninger til Energitilsynet til brug for

fastsættelsen af affaldsvarmeprisloftet.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

Baggrunden for at ændre anmeldelsesbekendtgørelsen

var nye regler i Energistyrelsens bekendtgørelse om

et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsfor-

brændingsanlæg, som er omtalt ovenfor.

Desuden skal alle anmeldelser til Energitilsynet frem

over som udgangspunkt ske via Energitilsynets elektro-

niske anmeldelsessystem, ENAO. Fra og med 1. januar

2015 har elektronisk anmeldelse været obligatorisk,

men visse anmeldelser til Energitilsynet på varmeom-

rådet har kunnet foretages pr. e-mail. Fra og med 1. juli

2017, hvor den nye anmeldelsesbekendtgørelse trådte i

kraft, skal alle anmeldelser ske i ENAO.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2017.

Energistyrelsen har ved ændringen

af afskrivningsbekendtgørel-

sen erstattet begrebet ”rimelig”

forrentning med en ”markedsmæs-

sig, systematisk risikojusteret”

forrentning af indskudskapital.

Der er tale om en kodificering af

Energitilsynets praksis, som bl.a. er

fastsat ved Energitilsynets notat

af 31. januar 2017 om WACC på

varmeområdet og Energitilsynets

to notater henholdsvis fra 2015 og

2016 om principperne for opgørel-

sen af indskudskapitalen.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den

7. juli 2017

Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige

afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer

og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af

indskudskapital (BEK. nr. 941 af 04/07/2017)

Bekendtgørelsen om afskrivninger er ændret, hvilket

blandt andet indebærer, at forrentning alene kan indreg-

nes for den del af indskudskapitalen, der anvendes til

virksomhedens drift eller til investeringer i anlæg, og at

den tilladte forrentning kan bortfalde, såfremt forrent-

ningen ikke er indregnet inden for en fastsat periode.

Baggrunden for at ændre bekendtgørelsen er dels at

præcisere og begrænse virksomhedernes muligheder

for at få godkendt forrentning af indskudskapitalen, dels

at begrænse prisstigninger som følge af indregning af

forrentning ved at sætte et loft over det årlige forrent-

ningsbeløb, der kan indregnes i varmepriserne.

FINANSIERING AF ENERGI-

TILSYNET

Bekendtgørelser om betaling for

myndighedsbehandling efter lov

om elforsyning, lov om fremme af

vedvarende energi, lov om naturgas-

forsyning og lov om varmeforsyning

(BEK. nr. 1619 af 15/12/2017 og BEK.

nr. 1620 af 15/12/2017 samt BEK. nr.

1715 af 26/12/2017 og BEK. nr. 1716 af

26/12/2017).

Energistyrelsen blev i 2016 op-

mærksom på, at der var uoverens-

stemmelser mellem lovhjemlerne til

gebyropkrævning og udmøntningen

af hjemlerne i bekendtgørelserne

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

om gebyropkrævning. Gebyropkrævningen for el- og

gasområdet til finansiering af Energistyrelsen, Energi-

tilsynet og Ankenævnet på Energiområdet blev derfor

suspenderet med virkning fra den 1. oktober 2016.

En midlertidig finansiering fra 1. oktober 2016 til 1. januar

2018 blev etableret med ved lov nr. 622 af 8. juni 2017

om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af

vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om

vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Hjemmel til permanent gebyrbetaling for myndigheds-

opgaver i Energistyrelsen og Energitilsynet fra den 1. ja-

nuar 2018 blev etableret med lov nr. 1399 af 5. december

2017. Denne lov blev endvidere præciseret med lov nr.

1667 af 26. december 2017. Lovene foreskriver, at Ener-

gitilsynet får beføjelser til selv at fastsætte de nærmere

regler om fordeling af betalingen til Energitilsynet fra

energivirksomhederne, dog bortset fra energispareom-

rådet, hvor kompetencen forbliver hos ministeren.

På den baggrund har Energitilsynet udstedt egne

bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling

efter henholdsvis elforsyningsloven, lov om fremme af

vedvarende energi, naturgasforsyningsloven og varme-

forsyningsloven.

Bekendtgørelserne fastsætter dels

timeafregnede gebyrer og gebyrer

baseret på grundbeløb. Timeafreg-

nede gebyrer bliver opkrævet, hvor

der er direkte modydelser, som

f.eks. behandling af tilladelser, god-

kendelser, ansøgninger m.v. Gebyrer

baseret på generelle grundbeløb

opkræves, hvor opgaver omfatter

modydelser i bredere forstand, som

f.eks. tilsyn, markedsovervågning

og bredere analyseopgaver. De fire

bekendtgørelser trådte i kraft

1. januar 2018.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

ENERGITILSYNET

ANDRE

MYNDIGHEDER PÅ

ENERGIOMRÅDET

Energitilsynets opgaver har

mange berøringsflader til

andre myndigheder, som

også har kompetence på

energiområdet. Det drejer

sig om energi-, forsynings-

og klimaministeren, der er

den øverste ansvarlige på

energiområdet, Energisty-

relsen, Energiklagenævnet,

Ankenævnet på Energiom-

rådet, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, Energinet.

dk, der er en selvstændig

offentlig virksomhed med

en række opgaver i el- og

naturgassektoren samt

Forbrugerombudsmanden

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets

departe-

ment varetager kontakten til Folketinget, herunder til

det Energipolitiske Udvalg og har ansvar for lovgivnin-

gen på området mv.

Energistyrelsens

opgave er at etablere de rette rammer

og virkemidler for energiområdet, sikre forsyningssik-

kerheden og sørge for, at udviklingen sker på en såvel

samfundsøkonomisk som miljømæssig og sikkerheds-

mæssig forsvarlig måde.

Energinet

ejer transmissionsnettene for el og naturgas,

men selskabet har også en række andre opgaver, bl.a.

at opretholde den overordnede forsyningssikkerhed

på el- og gasområdet på kort og langt sigt, udbygge

den overordnede danske infrastruktur på el- og gasom-

rådet, skabe objektive og gennemsigtige betingelser

for konkurrence på energimarkederne og at overvåge,

at konkurrencen fungerer og at gennemføre en sam-

menhængende og helhedsorienteret planlægning, som

omfatter fremtidige behov for transmissionskapacitet

og den langsigtede forsyningssikkerhed m.m.

Energiklagenævnet

behandler klager over myndigheds-

afgørelser i enkeltsager og over eventuelle fejlfortolk-

ninger af lovgivningen.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

Ankenævnet på Energiområdet

behandler privates

klager om køb og levering af ydelser fra energiforsy-

ningsvirksomheder. Ankenævnet blev oprettet den 1.

november 2004, som et privat ankenævn efter forbru-

gerklagenævnsloven. Sekretariatsbetjeningen vareta-

ges af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

holder øje med, at

de liberaliserede virksomheder overholder konkurrence-

lovgivningen.

Forbrugerombudsmanden

fører tilsyn med, at bl.a.

energiselskaberne overholder markedsføringsloven og

anden forbrugerbeskyttende lovgivning.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2017

| ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 41 71 54 00

[email protected]

www.energitilsynet.dk

ISBN: 978-87-999813-1-1

Opsætning: MONTAGEbureauet ApS

Tryk: Kailow Graphics A/S

April 2018

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om Energitilsynets årsrapport "Resultater og Udfordringer 2017"

Opsætning: MONTAGEbureauet ApS · Tryk: Kailow Graphics A/S · April 2018 · ISBN: 978-87-999813-1-1

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400

[email protected]

energitilsynet.dk