EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 248
Offentligt

Samlenotat

Dato

8. maj 2018

Telekommunikation

Dagsorden

Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Revideret forhandlingsoplæg

Side

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/22

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

1. Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunika-

tion

KOM (2016) 590

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 14. september 2016 fremsat forslag om at revidere de fire

centrale direktiver på telekommunikationsområdet og samle dem i ét nyt. Hoved-

formålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af højha-

stighedsbredbånd overalt i EU.

Med forslaget foreslår Kommissionen særligt at fokusere på øget konkurrence og

forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur, en mere harmoniseret for-

valtning af frekvenser, en stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt

online sikkerhed og mere ensartede regler for traditionelle telekommunikationstje-

nester og kommunikationstjenester, der leveres over internettet og er sammenlig-

nelige. Forslaget indebærer endvidere, at der fastlægges et minimumssæt af opga-

ver, som de nationale tilsynsmyndigheder skal varetage, samt at der skal være

forsyningspligt på en basal bredbåndstjeneste. Forsyningspligten vil betyde, at alle

slutbrugere vil få ret til at få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris

på en fysisk adresse. Europa-Parlamentet er i forhandlingerne kommet med forslag

om to nye emner; mobilvarsling og detailprisregulering af udlandstelefoni inden for

EU, såkaldt intra-EU kommunikation.

Forslaget vil kræve en revision af den danske lovgivning på teleområdet samt mu-

ligvis på radio- og tv-området. Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekven-

ser, hvis staten skal indføre forsyningspligt på basalt bredbånd. Forslaget vurderes

ligeledes potentielt at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet forslaget om

præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på udbydere kan på-

virke udbyderes incitament til at foretage investeringer i ny infrastruktur, samt idet

udbyderne af internetbaserede kommunikationstjenester pålægges en række nye

sikkerhedskrav. Forslaget vurderes at ville få positive konsekvenser for samfunds-

økonomien i det omfang, at målet om udbredelse af højhastighedsnet kan nås med

omkostningseffektive virkemidler.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende digitalt indre

marked er af afgørende betydning for hele den europæiske økonomi, og regeringen

er enig med Kommissionen i, at reguleringen på teleområdet bør understøtte ud-

bredelsen af højhastighedsnet. Overordnet lægger regeringen vægt på, at dette

følger princippet om markedsbaseret udrulning. Regeringen lægger samtidig vægt

på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på telemarkedet.

Trilogforhandlingerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er

påbegyndt, og det bulgarske EU-formandskab går efter at afslutte forhandlingerne i

1. halvår 2018.

Side 2/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 590 af den 14. september 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 13. ok-

tober 2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure.

Der blev i EU gennemført en liberalisering af telesektoren i 1990’erne. Som opfølg-

ning herpå blev rammerne for telereguleringen i EU fastsat i en række direktiver,

der blev vedtaget i 2002 og efterfølgende revideret i 2009. Teledirektiverne inde-

holder et sæt af fælles regler, som implementeres af uafhængige, nationale til-

synsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere telemarkederne i de enkelte

medlemsstater. Tilsynsmyndighederne på teleområderne samarbejder i Sammen-

slutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation

(BEREC) for at sikre en ensartet anvendelse af EU-regelsættet. Herudover foregår

der på EU-niveau et samarbejde mellem myndighederne med ansvar for frekvens-

området i den såkaldte Frekvenspolitikgruppe (RSPG).

Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen i for-

året 2015, at man ville fremsætte forslag til revision af reglerne. Kommissionen

gennemførte i slutningen af 2015 en offentlig høring om evaluering af de gældende

regler på teleområdet samt forslag til ændringer af reglerne. Parallelt hermed gen-

nemførtes en høring om forventningerne til fremtidens behov for bredbånd.

På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere teledirekti-

verne og samle dem i ét direktiv. Samtidig har Kommissionen fremsat to forslag om

hhv. en ny forordning om Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder

inden for Elektronisk Kommunikation og om en ændring af forordningen om Con-

necting Europe-faciliteten med henblik på fremme af internetkonnektivitet i lokal-

samfund. Kommissionen har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholds-

vis konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked og en

handlingsplan for 5G til Europa.

3. Formål og indhold

Kommissionen foreslår at revidere og samle de fire centrale teledirektiver (ramme-

direktivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet og forsyningspligtdirektivet) i ét nyt

direktiv. Hovedformålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af

højhastighedsbredbånd overalt i EU.

Kommissionen foreslår særligt at fokusere på følgende:



Øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur:

Kommissionen ønsker at fremme den langsigtede investeringssikkerhed ved at

skabe stabile lovgivningsmæssige rammer og reducere forskellene mellem den

måde, hvorpå der reguleres i de enkelte medlemsstater. Med de nye regler øn-

Side 3/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

sker Kommissionen at sikre, at markederne kun reguleres, hvor der er konkur-

renceproblemer på detailmarkedet, og hvor saminvestering eller kommercielle

aftaler mellem teleselskaberne ikke leverer den ønskede konkurrence. Med

forslaget reduceres reguleringen, når konkurrerende teleselskaber sammen in-

vesterer i højhastighedsnet. Dette skal gøre det lettere for mindre teleselskaber

at være en del af investeringsprojekter.



Mere harmoniseret forvaltning af frekvenser: For at fremme en mere konsistent

forvaltning af frekvenser på tværs af EU foreslår Kommissionen, at den får

kompetence til at harmonisere principper og rammer for, hvordan medlemssta-

terne kan fastsætte dækningskrav. Endvidere foreslår Kommissionen, at kom-

petencen til ved tildeling af frekvenstilladelser at vurdere konkurrencemæssige

forhold, som har betydning for markedssituationen på frekvensområdet, samt

kompetencen til at fastsætte konkrete vilkår i frekvenstilladelser af konkurren-

cemæssige hensyn, overføres til de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder.

Disse myndigheder skal koordinere deres administration af reglerne med de

øvrige medlemsstaters uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og Kommis-

sionen i regi af BEREC.

Stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse: Med forslaget gøres det lette-

re at skifte leverandør, når en forbruger abonnerer på en pakke, som kombine-

rer flere tjenester såsom internet, telefoni, TV m.v. Som udgangspunkt bliver

det desuden ikke tilladt for de enkelte medlemsstater at fastsætte andre forbru-

gerbeskyttelsesregler, end direktivet fastlægger. Endvidere sikres det, at alle

kan få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris gennem nye reg-

ler om forsyningspligt.

Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige

tjenester: De eksisterende regler, som skal beskytte sikkerheden i nettene, vi-

dereføres med en række præciseringer. Endvidere udvides reglerne til også at

gælde kommunikationstjenester, som leveres over internettet. Tilsvarende ud-

vides kravet om adgang til det fælles alarmnummer 112 til også at gælde nogle

af disse tjenester.



Regler på det institutionelle område

På det institutionelle område foreslår Kommissionen, at BEREC tillægges nye

kompetencer, herunder kompetencer omkring frekvens- og nummerregulering, som

sammenslutningen ikke tidligere har beskæftiget sig med. Kommissionen foreslår

endvidere, at BEREC omdannes til et egentligt agentur, jf. særskilt grund- og nær-

hedsnotat herom. Hver medlemsstat vil som i dag alene kunne deltage i BEREC

med én national tilsynsmyndighed, og Kommissionen foreslår på denne baggrund,

at alle de sagsområder, hvor BEREC har kompetencer, samles i én enkelt national

tilsynsmyndighed i hver medlemsstat. Kommissionen foreslår at udvide den natio-

nale tilsynsmyndigheds uafhængighed til alle de sagsområder, som skal være pla-

ceret i denne myndighed. Myndigheden skal have et separat budget, ledelsen skal

udpeges for en 4-årig periode og kan maksimalt genudpeges for én yderligere peri-

Side 4/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

ode, og ledelsen må kun afskediges i utide på baggrund af på forhånd i lovgivnin-

gen fastsatte kriterier.

Konkurrence

På konkurrenceområdet foreslår Kommissionen en revideret adgangsregulering.

Udgangspunktet vil fortsat være at udpege udbydere med stærk markedsposition

og pålægge dem adgangsforpligtelser, men fremover vil reguleringen fokusere på

højhastighedsnet og på såvel konkurrence som at øge incitamentet til at investere i

sådanne net. Kommissionen foreslår bl.a. at begrænse muligheden for at pålægge

udbydere med en stærk markedsposition forpligtelser om adgang på nybyggede

højhastighedsnet, hvis der f.eks. er givet rimelig mulighed for saminvestering i det

nye net.

Til støtte for markedsundersøgelserne foreslår Kommissionen, at den nationale

tilsynsmyndighed skal gennemføre en geografisk kortlægning af teleinfrastruktur,

der er tilstrækkelig detaljeret til, at der kan identificeres lokale og regionale marke-

der, såfremt dette er relevant. Kortlægningen skal endvidere indeholde udbydernes

udrulningsplaner for de kommende tre år, så områder med begrænset udrulning

kan identificeres.

Kommissionen foreslår endvidere at præcisere mulighederne for, at den nationale

tilsynsmyndighed kan pålægge adgangsforpligtelser på udbydere, der ikke af til-

synsmyndigheden er udpeget til at have en stærk markedsposition, men som kon-

trollerer en infrastruktur, som det vil være økonomisk ineffektivt at replikere. Forsla-

get er målrettet de yderste dele af nettet tættest på slutbrugeren, hvor det er dyrest

at etablere teleinfrastruktur. Forslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre mu-

lighed for tjenestebaseret konkurrence og dermed mere valgfrihed for forbrugerne i

disse områder.

Herudover indeholder forslaget en kodificering af en række allerede gældende

principper, der tidligere fremgik af praksis og henstillinger, herunder f.eks. princip-

per for beregning af termineringsomkostninger, principper for netadgang til passiv

infrastruktur og ikke-diskrimination.

Forslaget indeholder endvidere en ny mulighed for den nationale tilsynsmyndighed

til at pålægge krav om national roaming på mobilnet i områder, hvor en parallel

etablering af mobilnet er økonomisk ineffektivt eller fysisk umuligt, og hvor dette har

væsentlig betydning for forbrugernes valgmuligheder og tjenesternes kvalitet. Nati-

onal roaming betyder, at én udbyder kan benytte en anden udbyders mobilnet i

områder, hvor udbyderens eget net ikke har dækning. Dette er en kommerciel mu-

lighed under det nuværende regelsæt, men kan ikke pålægges som en forpligtelse.

Frekvenser

På frekvensområdet foreslår Kommissionen, at de uafhængige nationale tilsyns-

myndigheder skal have kompetence til at træffe afgørelse om de elementer af med-

lemsstaternes procedurer for tildeling af frekvenstilladelser, som har betydning for

markedssituationen, herunder de konkurrencemæssige forhold på markedet. De

Side 5/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

uafhængige nationale tilsynsmyndigheder skal bl.a. træffe beslutning om udvælgel-

sesproceduren og den økonomiske værdiansættelse af frekvenser i forbindelse

med auktioner, vilkår om varighed og fornyelse af tilladelser, overdragelse af fre-

kvenstilladelser, delt anvendelse af frekvenser og trådløs infrastruktur samt den

konkrete udmøntning af dækningskrav i overensstemmelse med principper og

rammer, som fastsættes af Kommissionen via gennemførelsesretsakter. Kommis-

sionen foreslås på samme vis at kunne beslutte, om medlemsstaterne skal udstede

tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvensbånd, eller om fre-

kvenserne kan anvendes uden tilladelse. Der vil stadig være muligt at benytte sær-

lige procedurer og kriterier ved tildeling af frekvenser til broadcast af radio og tv.

Det foreslås endelig, at tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frek-

vensbånd skal have en varighed på minimum 25 år, og at frekvensmyndigheden

senest tre år inden tilladelsernes udløb skal vurdere efterspørgslen efter frekven-

serne med henblik på at beslutte, om disse kan fornys i yderligere 25 år eller for

eksempel skal udbydes ved auktion. For at sikre rettidig ibrugtagning af nye fre-

kvenser og fremme trådløs dækning i hele EU foreslås Kommissionen endelig be-

myndiget til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af frister for ud-

stedelse af tilladelser til at anvende harmoniserede frekvenser.

Forbrugerbeskyttelse

Med henblik på at reducere forskellene i de nationale forbrugerbeskyttelsesregler

foreslår Kommissionen at totalharmonisere bestemmelserne på forbrugerbeskyttel-

sesområdet, så medlemsstaterne ikke må indføre regler, der afviger fra de i direkti-

vet fastsatte, medmindre direktivet eksplicit tillader dette. Bestemmelserne om for-

brugernes ret til en kontrakt opdateres, så de i højere grad svarer til den almindeli-

ge EU-forbrugerbeskyttelsesregulering. Den maksimale bindingsperiode på EU-

plan på 24 måneder bibeholdes, men det vil fortsat være muligt at have en kortere

national maksimal bindingsperiode som den danske på seks måneder.

Bestemmelserne om gennemsigtighed foreslås strammet, så de nationale tilsyns-

myndigheder fremover har pligt til at sikre, at slutbrugere har gratis adgang til

mindst én uafhængig sammenligningstjeneste, der gør det muligt at sammenligne

og vurdere priser og kvaliteten af forskellige tjenester, f.eks. priser for mobilabon-

nementer eller hastigheden af internetforbindelser. De nationale tilsynsmyndighe-

der forpligtes desuden til at certificere sammenligningstjenester, der opfylder en

række nærmere angivne kriterier. Forbrugerbeskyttelsesreglerne om kontrakter,

kontraktlængde, opsigelse, gennemsigtighed og skift af udbyder udstrækkes desu-

den til at omfatte pakker af tjenester, hvori der indgår en elektronisk kommunikati-

onstjeneste.

Forsyningspligt

På forsyningspligtområdet foreslår Kommissionen at sikre alle adgang til basale

bredbåndstjenester til en rimelig pris. Basalt bredbånd defineres som en forbindel-

se, der understøtter en række tjenester som eksempelvis netbank, køb på internet-

tet, brug af offentlige myndigheders hjemmesider og videotelefoni. Forsyningsplig-

ten på taletelefoni foreslås opretholdt, mens forsyningspligten på nummeroplys-

Side 6/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

ningstjenester og mønttelefoner ophæves på EU-niveau. Medlemsstaterne kan dog

fortsætte med at have forsyningspligt på disse og andre ydelser, i det omfang der

er forsyningspligt på disse ved forslagets ikrafttræden. På handicapområdet æn-

dres pligten til at sikre personer med handicap adgang til taletelefoni og nummerop-

lysning til en forpligtelse til om nødvendigt at sikre rimelige priser for udstyr eller

tjenester med henblik på handicappedes lige adgang til elektroniske kommunikati-

onstjenester.

Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige tjenester

Hvad angår online sikkerhed og mere ensartede regler for sammenlignelige tjene-

ster

foreslås det, at begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” udvides. Begre-

bet vil således som noget nyt ikke kun dække traditionelt udbud af elektronisk

kommunikation som telefoni og bredbånd, men også kommunikationstjenester, der

leveres via internettet såsom email og instant messaging services, og dermed også

tjenester, der ikke er afhængige af et telefonnummer (de nummeruafhængige tje-

nester). Det vil betyde, at de sikkerhedskrav, som i dag gælder for traditionelle

teleudbydere, også i nogen grad vil finde anvendelse for udbydere af de nævnte

kommunikationstjenester.Udbyderne af disse tjenester kan desuden blive forpligtet

til at sikre slutbrugerne alarmopkald (112) til den mest hensigtsmæssige alarmcen-

tral.

Nummeradministration

Med forslaget øges fleksibiliteten på nummerområdet, så den nationale tilsynsmyn-

dighed får mulighed for at tildele numre fra den nationale nummerplan til andre end

teleselskaber, ligesom der lægges op til en begrænset mulighed for brug af natio-

nale numre ekstraterritorialt, dvs. uden for en medlemsstats grænser. Det foreslås

således, at medlemslandene skal allokere særlige nummerserier i deres nationale

nummerplan til tjenester, som kan bruges i hele EU, og som ikke anvendes til per-

son-til-person kommunikation, f.eks. i biler. Endelig strammes reglerne om num-

merportering, det vil sige retten til at tage sit nummer med fra én udbyder til en

anden, ligesom der som noget nyt fastsættes regler for skift af internetudbyder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

art. 294 medlovgiver. Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Enegi

(ITRE) har behandlet forslaget.

ITRE-udvalget godkendte den 2. oktober 2017 mandat til at indgå i trilog-

forhandlinger om forslaget (dokument nr. A8-0318/2017). I sin betænkning udtryk-

ker udvalget sin støtte til Kommissionens ønske om at fremme udbredelsen af høj-

hastighedsbredbånd overalt i EU. ITRE-udvalget foreslår at samle alle bestemmel-

serne om højhastighedsnet i et nyt kapitel i kodeks og at ændre definitionen på

sådanne net for at øge den teknologiske neutralitet og fokusere på nettets evne til

dynamisk at imødekomme efterspørgslen. Udvalget ønsker, at de nuværende mål i

teledirektiverne om fremme af konkurrencen m.v. gøres til midler til at nå det over-

ordnede mål om udbredelse af højhastighedsnet. På konkurrenceområdet ønsker

udvalget at sikre, at der kun indføres regulering, hvis markedet ikke i sig selv er i

Side 7/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

stand til at sikre konkurrencen. På frekvensområdet støtter udvalget Kommissio-

nens forslag om at sikre rettidig frigivelse af frekvenser, forenklet regulering og

større konsistens og forudsigelighed i frekvensadministrationen.

Europa-Parlamentet har foreslået, at medlemslandene skal sikre, at der indføres

såkaldte ”mobilvarslingssystemer”

i medlemslandene. Formålet er, at myndighe-

derne skal kunne advare civilbefolkningen i et afgrænset geografisk område direkte

på mobiltelefonen om igangværende eller nært forestående nødsituationer eller

katastrofer, f.eks. terror og naturkatastrofer. Europa-Parlamentet lægger op til, at

der i forbindelse med indførelsen af mobilvarslingssystemerne i medlemslandene

skal kunne tages højde for eksisterende nationale eller regionale systemer. Euro-

pa-Parlamentet angiver, at mobilvarslingssystemerne skal baseres på elektroniske

kommunikationsnet og

–tjenester,

men angiver ikke, hvornår systemerne skal være

indført.

Europa-Parlamentet foreslår desuden at regulere detailprisen for opkald og be-

skedtjenester inden for EU, såkaldt intra-EU kommunikation (udlandstelefoni inden

for EU). Europa-Parlamentet forslår, at teleudbydere ikke må opkræve slutbrugerne

højere takster for kommunikation mellem medlemslandene end taksterne for tjene-

ster inden for det samme land, medmindre dette kan begrundes med forskellen på

termineringstaksterne. Termineringstakster er de priser, som teleselskaberne op-

kræver af hinanden for at forbinde et opkald

–

både inden for landets grænser og

på tværs af nationale grænser.

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en opdatering af allerede gældende EU-regler, fokuserer Kom-

missionen i sin vurdering af nærhedsprincippet på den nye målsætning om konnek-

tivitet for højhastighedsbredbånd, harmoniseringen af tilsynsmyndighedernes kom-

petence, harmoniseringen af frekvensforvaltningen og de nye regler for elektroni-

ske tjenester.

Hvad angår målet om udbredelsen af højhastighedsbredbånd anfører Kommissio-

nen, at der er væsentlige forskelle i udrulningen mellem medlemsstaterne, som

ikke kan forklares ud fra faktorer som økonomi, befolkningssammensætning eller

geografi, men i stedet bunder i forskelle i den førte politik. Hvis der ikke handles på

fællesskabsniveau, vil disse forskelle fortsætte med negative konsekvenser for det

indre marked og for forbrugerne.

Kommissionen anfører om tilsynsmyndighedernes kompetencer, at det eksisteren-

de system giver de nationale tilsynsmyndigheder en høj grad af fleksibilitet til at

tilpasse reguleringen til særlige nationale eller lokale forhold. Systemet har dog en

svaghed på områder, hvor en ensartet regulering er væsentlig og fremmer fælles

europæiske interesser. Noget regulering kræver således en mere koordineret eller

harmoniseret tilgang på EU-plan. Dette kan opnås ved at sikre, at opgaverne ligger

hos de nationale tilsynsmyndigheder, som deltager i BEREC-samarbejdet.

Side 8/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

På frekvensområdet anfører Kommissionen, at ensartede regler på EU-plan er

nødvendige bl.a. for at gøre det muligt for udbydere at udvide deres tjenester til

andre medlemsstater for at sikre, at nye, trådløse tjenester rulles hurtigt ud og der-

ved understøtte fordelene ved den digitale økonomi og for at behandle alle fre-

kvensbrugere på en ensartet måde i hele EU.

Hvad angår de nye regler for tjenester anfører Kommissionen, at der er behov for

at handle på fællesskabsniveau for at sikre ensartede konkurrencebetingelser, idet

udbyderne af tjenester, der leveres over internettet, ofte er globale aktører.

På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr.

128 af 7. februar 2014 med senere ændringer (teleloven)

Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016 (fre-

kvensloven)

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 (masteloven)

Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juni 2003 (graveloven)

Lov om net- og informationssikkerhed, jf. lov nr. 1567 af 15. december 2015

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder særligt:



Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-

tionsnet og -tjenester

Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske rammemandat

Bekendtgørelse nr. 758 af 1. juni 2015 om anvendelse af radiofrekvenser uden

tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1420 af 3. december 2015 om tilladelser til at anvende

radiofrekvenser

Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser

Bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016 om oplysnings- og underretningspligter

vedrørende net- og informationssikkerhed

Bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og beredskab

i net og tjenester

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag vil medføre en omfattende revision af den danske lovgiv-

ning på teleområdet med tilhørende bekendtgørelser.

Side 9/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Særligt kan nævnes, at en udvidelse af den nationale tilsynsmyndigheds uaf-

hængighed vil kræve en justering af flere af de gældende love. En samling af de i

forslaget opregnede opgaver i én national telemyndighed vil kræve, at de pågæl-

dende opgaver samles under ét ressort. Opgaver om sikkerhed i net og tjenester er

ikke omfattet af opregningen. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed vil skulle

tilføres en række nye kompetencer, som i dag ligger hos energi-, forsynings- og

klimaministeren og Energistyrelsen samt hos erhvervs- og vækstministeren og

Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om varetagelse af væsentlige samfunds-

mæssige hensyn, herunder fastsættelse af dækningskrav, i forbindelse med aukti-

oner og udbud over frekvenser. Der kan endvidere være behov for at fastsætte

yderlige regler om tilsynsmyndighedens uafhængighed, herunder ledelsens ansæt-

telsesforhold.

Den foreslåede kortlægning af teleinfrastrukturen vil kræve hjemmel for den natio-

nale tilsynsmyndighed til at indsamle oplysninger herom. Der vil herunder navnlig

skulle skabes klar hjemmel til en bindende indsamling af oplysninger om udbyder-

nes fremtidige udrulningsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vedrørende forsy-

ningspligt vil kunne medføre udgifter, idet nettoomkostninger ved udbud af basalt

bredbånd skal dækkes af staten. Det vurderes dog, at stort set alle boliger allerede

i dag enten via fastnettet eller via mobilnettet kan få en forbindelse, der er tilstræk-

kelig til at muliggøre det beskrevne minimumssæt af tjenester. Grundet usikkerhe-

den i kortlægningerne kan det dog ikke udelukkes, at der kan være enkelte boliger,

som ikke er dækket. Ligeledes kan kravene til den nationale tilsynsmyndighed

medføre udgifter til omorganisering af opgaverne. På sigt vil der dog ikke være

mérudgifter forbundet hermed, idet der overordnet set ikke er tale om nye admini-

strative opgaver.

Forslaget om at udvide begrebet ”elektronisk kommunikationstje-

neste” vil bl.a. have som konsekvens, at staten som noget nyt vil skulle regulere og

føre tilsyn med sikkerheden i kommunikationstjenester, der er nummeruafhængige

og leveres over internettet. Dette må forventes at medføre statsfinansielle konse-

kvenser. Evt. statsfinansielle konsekvenser afholdes, jf. budgetvejledningens ret-

ningslinjer, inden for ressortministeriets egne rammer.

Europa-Parlamentets forslag om mobilvarsling fastlægger ikke i detaljer, hvilket

mobilvarslingssystem medlemslandene skal indføre, eller hvornår dette skal ske.

Samtidig har Rådets Juridiske Tjeneste vurderet, at civilbeskyttelse er en eksklusiv

kompetence for medlemslandene, og at medlemslandene dermed ikke kan forplig-

tes til at indføre nationale varslingssystemer. Forslaget om mobilvarsling vurderes

dermed ikke i sig selv at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Europa-Parlamentets forslag om regulering af detailprisen på udlandstelefoni inden

for EU vurderes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Side 10/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

En række af Kommissionens forslag vurderes at kunne få positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, særligt hvis målet om at udbrede højhastighedsnet kan nås

med omkostningseffektive virkemidler. Således er det vurderingen, at de øgede

incitamenter til at investere i højhastighedsnet samlet set vil have en positiv effekt

på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne. Dette

skyldes, at en øget udbredelse af net med meget høj hastighed er en afgørende

forudsætning for digitaliseringen.

Forslagene om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på

andre end udbydere med stærk markedsposition og om kortlægning af infrastruktur

vil på samfundsniveau kunne sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen og bedre

konkurrence, hvilket potentielt kan have positive effekter for samfundsøkonomien.

Dette kan dog også have negative konsekvenser for udbydernes incitament til at

foretage investeringer i ny infrastruktur.

På frekvensområdet vurderer Kommissionen, at der vil være samfundsøkonomiske

gevinster som følge af en konsolidering på markedet. Hertil kan det dog bemærkes,

at det hidtil ofte har været de mindre selskaber, som har medvirket til at konkurrere

priserne ned til gavn for virksomheder og forbrugere.

Europa-Parlamentets forslag om mobilvarsling fastlægger ikke i detaljer, hvilket

mobilvarslingssystem medlemslandene skal indføre, eller hvornår dette skal ske.

Samtidig har Rådets Juridiske Tjeneste vurderet, at civilbeskyttelse er en eksklusiv

kompetence for medlemslandene, og at medlemslandene dermed ikke kan forplig-

tes til at indføre nationale varslingssystemer. Forslaget om mobilvarsling vurderes

dermed ikke i sig selv at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.

Europa-Parlamentets forslag om regulering af detailprisen på udlandstelefoni inden

for EU vurderes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på an-

dre end udbydere med stærk markedsposition kan for visse selskaber skabe en

økonomisk usikkerhed omkring forretningsgrundlaget for fremtidige investeringer.

Dette risikerer at mindske disse selskabers investeringslyst. Det vurderes imidlertid,

at forslaget indeholder muligheder for at tage højde for disse risici i forbindelse med

implementeringen, eksempelvis idet nye net kan undtages, hvis adgangforpligtelser

kompromitterer nettets økonomiske levedygtighed. Forslaget om kortlægning af

infrastruktur kan ligeledes medføre øgede administrative omkostninger for udbyde-

re, der skal levere data.

Endelig vil en udvidelse af begrebet ”elektronisk kommuni-

kationstjeneste” til

også at omfatte kommunikationstjenester, der leveres over in-

ternettet betyde, at virksomheder, der udbyder sådanne tjenester bliver pålagt en

række nye forpligtelser.

Europa-Parlamentets forslag om mobilvarsling er ikke ledsaget af en egentlig kon-

sekvensanalyse, og forslaget fastlægger ikke i detaljer, hvilket mobilvarslingssy-

stem medlemslandene skal indføre, eller hvornår dette skal ske. Samtidig har Rå-

Side 11/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

dets Juridiske Tjeneste vurderet, at civilbeskyttelse er en eksklusiv kompetence for

medlemslandene, og at medlemslandene dermed ikke kan forpligtes til at indføre

nationale varslingssystemer. Forslaget om mobilvarsling vurderes dermed ikke i sig

selv at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Europa-Parlamentets forslag om regulering af detailprisen på udlandstelefoni inden

for EU er ikke ledsaget af en konsekvensanalyse. Forslaget vurderes dog som

udgangspunkt at medføre reduceret indtjening for telebranchen, men det er ikke på

det foreliggende grundlag muligt at kvantificere omfanget heraf. Forslaget vurderes

desuden at kunne medføre besparelser for det øvrige erhvervsliv, herunder særligt

eksporterhvervene, i form af lavere takster for udlandstelefoni. I det omfang at tele-

branchens indtjening reduceres væsentligt som følge af forslaget, kan det dog ikke

udelukkes, at nogle teleselskaber vil hæve visse af deres abonnementspriser, idet

det dog bemærkes, at det danske mobilmarked er kendetegnet ved en høj grad af

konkurrence.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det forventes, at forslagets bestemmelser på forbrugerbeskyttelsesområdet, her-

under hvad angår pakker af tjenester, vil bidrage til den retlige sikkerhed på områ-

det til gavn for både forbrugere og virksomheder. Udvidelse af reguleringen til i et

vist omfang at gælde andre kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester

vil ligeledes styrke forbrugerbeskyttelsen.

Europa-Parlamentets forslag om mobilvarsling er ikke ledsaget af en egentlig kon-

sekvensanalyse, men indførelsen af et mobilvarslingssytem vurderes at kunne

bidrage positivt til civilbefolkningens beskyttelsesniveau i medlemslandene.

Europa-Parlamentets forslag om regulering af detailprisen på udlandstelefoni inden

for EU vurderes ikke at medføre øvrige konsekvenser eller konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet

følgende høringssvar fra Dansk Energi, SE/Stofa, Teleindustrien, DI, TDC og DR:

Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-

kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de

seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet

–

både i byer og i man-

ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede

konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile

og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-

steringer i fibernet frem mod 2025.

Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-

tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til

at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-

Side 12/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-

rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-

tur-baseret konkurrence i Danmark.

Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende

drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med

Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-

kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det

kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette

for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det

sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-

ring og udbygning af teleinfrastruktur.

Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-

vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-

ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-

ligt at anlægge en parallel og konkurrerende infrastruktur. Dansk Energi finder, at

Kommissionens forslag om endvidere at give nationale telemyndigheder mulighed

for at pålægge netoperatører i de mere tyndt befolkede landområder en adgangs-

forpligtelse kan åbne op for en betydelig økonomisk usikkerhed omkring forret-

ningsgrundlaget for langsigtede fiberinvesteringer i de mere tyndt befolkede land-

områder. Usikkerheden vil potentielt kunne mindske de regionale energiselskabers

incitament til at investere i fibernet og derved mindske den infrastruktur-baserede

konkurrence i Danmark. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der

bringes overensstemmelse med de allerede vedtagne regler og beskyttelsesværn i

infrastrukturdirektivet og den nye teledirektivpakke.

Dansk Energi vurderer, at Kommissionens ønske om at pålægge netoperatører i de

mere tyndt befolkede landområder en adgangsforpligtelse kan få den konsekvens,

at investeringsincitamenter for nye og alternative teleoperatører i Danmark reduce-

res, og at hensigten om at skabe mere infrastruktur-baseret konkurrence dermed

modvirkes. Dansk Energi skal derfor opfordre regeringen til at tage behørigt hensyn

til disse bekymringer i de kommende forhandlinger om teledirektivpakken. Endelig

opfordrer Dansk Energi regeringen til at gå aktivt ind i Kommissionens arbejde med

statsstøttereglerne, så reglerne bliver langt mindre byrdefulde for bredbåndsaktø-

rerne og i højere grad fremmer den infrastrukturbaserede konkurrence på marke-

det, herunder udbygning af infrastruktur med meget høj kapacitet.

Dansk Energi står uforstående overfor, at de lokale og regionale energiselskabers

fiberudrulning i samlenotatet adresseres som en konkurrencemæssig udfordring,

idet Dansk Energi mener, at energiselskabernes fibernet baner vej for en tiltrængt

konkurrence i forhold til det tidligere statsmonopol, samt at den tidligere monopol-

udbyder for mange år siden har fravalgt at investere i hurtigere bredbåndsinfra-

struktur til husstande og erhverv i landområder. Dansk Energi glæder sig over, at

Kommissionen har lagt op til en replikationstest for at undgå, at de tidligere mono-

poludbydere blot kan læne sig tilbage og fæste lid til en reguleret adgang til nye

lokale/regionale højhastighedsnet i landområder.

Side 13/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Dansk Energi anfører, at der i Tyskland er stor modstand i Forbundsrådet imod

Kommissionens forslag om øget brug af symmetrisk regulering. Forbundsrådet

finder fsva. symmetrisk regulering, at indførelse af yderligere symmetriske forplig-

telser vil udgøre et uacceptabelt paradigmeskifte i forhold til de hidtil gældende

bestemmelser, som funger på forudsætning om, at regulering i det væsentligste

kun kræves for udbydere med stærk markedsposition. Efter Forbundsrådet opfat-

telse vil den foreslåede tilgang fra EU-Kommissionen føre til mere regulering, min-

dre konkurrence og færre investeringer. Dansk Energi anfører også, at EU-

direktivet 2014/61 om reducering af omkostninger ved etablering af bredbånd alle-

rede indført yderligere symmetriske forpligtelser, og at Forbundsrådet derfor er

imod indførelsen af yderligere symmetriske forpligtelser.

SE/Stofa er generelt positiv over for telepakkens formål om at fremme overgangen

til gigabitsamfundet og herunder fremme investeringer i bredbånd. Man finder dog

ikke, at de af Kommissionen foreslåede konkrete initiativer er tilstrækkelige til at nå

målet. SE/Stofa foreslår, at man fra dansk side ønsker endnu mere fokus på kon-

krete initiativer, der kan løfte investeringerne.

Iflg. SE/Stofa går Kommissionens forslag om udvidelsen af symmetrisk regulering

direkte imod målsætningen om at øge investeringerne. SE/Stofa har investeret i

tillid til de gældende regler om asymmetrisk regulering. Med denne nye type regule-

ring vil SE/Stofa genoverveje sin investeringsstrategi. Incitamentet til at investere

forringes med forslaget, idet infrastrukturejer tvinges til at give adgang på regulere-

de vilkår. Incitamentet til at investere forringes også fra andre teleoperatører, som

nu kan lade være med selv at investere i tillid til, at den symmetriske regulering vil

åbne andre net i relevante områder.

SE/Stofa peger i stedet på infrastrukturbaseret konkurrence som virkemiddel. I

konkurrenceudsatte områder, hvor der nu dereguleres, skabes der incitament til at

åbne nettene for andre operatører, idet der ikke længere er en reguleret engrospris

til at danne et prispunkt i markedet. Med kommercielt forhandlede engrospriser

bliver det attraktivt for alle infrastrukturejere at tilbyde engrosadgang for 3. parter.

SE/Stofa forventer derfor, at regeringen afviser udvidelsen af den symmetriske

regulering med henvisning til, at infrastrukturbaseret konkurrence skal være den

relevante metode i områder, hvor der er konkurrence.

SE/Stofa ser positivt på, at man fra Kommissionens side vil skabe konkurrence-

mæssig ligestilling mellem OTT-tjenester og traditionelle tjenester. Hertil bemærker

SE/Stofa, at der på tv-området mangler en klar ligestilling mellem tv leveret over

internettet og tv over andre infrastrukturer. Således opkræves retransmissionsafgif-

ten forskelligt alt efter hvilken teknologi, der benyttes.

Teleindustrien deler Kommissionens ambitioner om at fremme investeringer i den

digitale infrastruktur i EU. Man finder dog ikke, at der er sammenhæng mellem

ambitionerne og de tiltag, der lægges op til. Ifølge Teleindustrien anerkender

Side 14/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Kommissionen, at ambitionerne er underfinansieret, og det er vanskeligt at se,

hvordan de fremlagte initiativer vil medføre øgede investeringer. Teleindustrien

mener, at der er tiltag på den europæiske dagsorden, som vil have den modsatret-

tede effekt, herunder den kommende roamingregulering og offentlig finansiering af

gratis internetadgang via wifi i byer.

Teleindustrien opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for et primært fokus i

reguleringen på at stimulere investeringer i den digitale infrastruktur, for øget for-

enkling af regelsættet og for lettelse af byrder for branchen. Endvidere opfordrer

man til at støtte tiltag, der skaber ”level playing field” mellem teleselskaber og ud-

bydere af OTT tjenester og støtte til tiltag, der fremmer udviklingen af 5G. Endelig

ønsker Teleindustrien klare rammer for anvendelse af offentlig finansiering til digital

infrastruktur, så private investeringer ikke fortrænges fra markedet.

Teleindustrien anfører, at branchen ønsker varigheden af frekvenstilladelser til at

være så lang som mulig op til 25 år for at understøtte selskabernes investeringer i

infrastrukturen. Teleindustrien opfordrer derfor regeringen til at arbejde for længere

varighed af frekvenstilladelser

–

og ikke som anført 15-20 år. Teleindustrien anfører

desuden, at det ikke er ikke nogle erfaringer fra det danske marked, der på nogen

måde legitimerer den foreslåede varighed på 15-20 år.

Teleindustrien undrer sig over, at regeringen vil ”acceptere forslaget om forsy-

ningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved forsyningspligten kan finan-

sieres af telebranchen”. Dette vil kunne medføre betydelige byrder og omkostninger

for branchen og have negativ indflydelse på incitamenterne til at investere i infra-

strukturen.

DI støtter Kommissionens ambitiøse vision for et europæisk gigabit samfund i

2025, det politiske fokus på behovet for bedre vilkår for private investeringer i digital

infrastruktur samt hensigten om at styrke medlemsstaternes koordinering af fre-

kvensallokering og udrulning af 5G-internet i EU.

DI kan derimod ikke støtte Kommissionens stærke fokus på offentligt finansieret

internet, (f.eks. gratis wifi i europæiske byer). Etableringen af et europæisk gigabit

samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen, bl.a. ved

større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabeskyttelse

og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering, der un-

derstøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa. Flere

offentlige midler til udrulning af internet risikerer derimod at fortrænge de private

investeringer, der, som Kommissionen selv påpeger, er helt afgørende for at opnå

EU’s strategiske målsætninger i 2025.

DI anfører, at direkte offentlig støtte skal

begrænses til områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og

mobildækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår. Helt grundlæggende skal

EU’s teleregulering derfor opdateres og forenkles, og den skal prioritere private

investeringer, tjenesteudvikling og konkurrencefremme.

Side 15/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

DI finder, at der er behov for bedre europæisk koordinering af timing, licensperioder

og vilkår for nationale frekvensauktioner, ligesom en koordineret frigivelse af fre-

kvenser til 5G er afgørende for nye digitale løsninger som selvkørende biler, smarte

energiløsninger, telemedicin og fuldautomatiske fabrikker. Længere licensperioder

og krav om effektiv udnyttelse vil iflg. DI understøtte det sekundære marked for

frekvenser og sikre en mere optimal udnyttelse af en knap ressource.

DI mener, at det er unødvendigt at indføre forsyningspligt på bredbånd og mobilte-

lefoni. Såfremt en forsyningspligt på bredbånd gennemføres, bør det finansieres af

det offentlige budget, da det ellers vil fungere som en ekstra økonomisk belastning

på telebranchen. Enhver form for priskontrol i detailmarkedet skal undgås.

DI mener, at den forældede sektorregulering af telebranchen skal moderniseres, så

televirksomhederne bedre kan tilpasse sig den digitale udvikling. Særkrav til per-

sondatabeskyttelse og forbrugerrettigheder, som televirksomheder i dag er under-

lagt, skal reduceres mest muligt. Grundlæggende skal der gælde ’ensartede regler

for ensartede tjenester’, men med udgangspunkt i deregulering, frem for at udvide

forældet sektorregulering til også at omfatte internettjenester. Såfremt internettje-

nester underlægges dele af den eksisterende teleregulering, bør kravene tilpasses

tjenesternes tekniske karakteristika og brugernes anvendelse heraf, så innovatio-

nen i markedet ikke hæmmes.

DI anfører, at den europæiske teleregulering skal understøtte nye private investe-

ringer i udvidelse og modernisering af den digitale infrastruktur. Hvor der kan kon-

stateres konkurrence i markedet for tele- og internetadgang, bør vilkårene for net-

værksadgang overlades til markedet og virksomhedernes aftalefrihed. Derfor bør

redskaber for regulatorisk indgriben i markedet, som f.eks. symmetrisk regulering,

kun anvendes, såfremt det ikke underminerer investeringsniveauet for ny digital

infrastruktur, særligt i tyndt befolkede områder, hvor markedsvilkårene ikke tillader

samme investeringsafkast, som i tætbefolkede områder.

DI finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en mere målrettet regulering af

markedet for tele- og internetadgang, fremme af co-investeringer i ny infrastruktur

og engrossalg af netværksadgang. DI mener, at varigheden af markedsanalyser

bør forlænges på markeder, der har en statisk natur (terminering), mens den bør

fastholdes på markeder med en mere dynamisk natur (access).

DI mener ikke, at krav om kortlægning af operatørernes udbygningsplaner bør på-

lægge operatørerne unødige administrative byrder eller kompromittere virksomhe-

dernes konkurrencemæssige interesser. DI finder det grundlæggende afgørende,

at incitamentet for private investeringer i digital infrastruktur øges, da det udgør en

forudsætning for en digital omstilling i Europa.

TDC finder, at et af de vigtigste elementer i forslaget m.h.t. at sikre et bæredygtigt

og fair konkurrenceudbud for alle forbrugere på telemarkedet er, at der i forslaget

tilnærmelsesvis gives nationale telemyndigheder fleksibilitet til at pålægge ad-

gangsforpligtigelser til access linier under bestemte forudsætninger, men uden

Side 16/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

forudgående markedsanalyse og udpegning af en udbyder med dominerende mar-

kedsposition. Forslaget har taget et vigtigt skridt i denne retning, men har ledsaget

denne mulighed af nogle begrænsninger, der dels ikke er begrundede og dels vil

kunne forsinke processen og skabe usikkerhed om de reelle muligheder. Forsla-

gets indskrænkning af fleksibiliteten for telemyndigheder til at pålægge adgangs-

forpligtelser, som ikke er baseret på dominerende markedsposition, til kun at omfat-

te tyndtbefolkede områder er en unødig indskrænkning af de nationale telemyndig-

heders beføjelser. Det forhindrer telemyndighederne i at agere netop med sigte på

at sikre alle slutkunder konkurrencemuligheder. Faktisk anvendelse af bestemmel-

serne vil være essentiel for at imødekomme behovet for at sikre konkurrencebase-

ret adgang til lokale monopolnet og dermed konkurrence på slutbrugermarkedet.

Dette behov kan optræde i et givet område uanset befolkningstæthed, idet det i et

sådant område stadig ikke vil være økonomisk meningsfuldt at duplikere f.eks. et

fibernet.

TDC finder på linje med Kommissionen, at regulatorisk stabilitet og forudsigelighed

er vigtigt, men m.h.t. varighed af markedsanalyser vil en generel forlængelse til fem

år betyde, at markedsanalysens resultater ikke vil være i stand til at afspejle den

dynamiske udvikling i markedet. Der kan i stedet med fordel skelnes mellem mar-

kederne for hhv. terminering, hvor markedsforhold per definition vil forblive uæn-

drede, og markederne for access (3-4) og evt. andre markeder, hvor udviklingen er

dynamisk med nye aktører, løbende netudbygning og skiftende markedsandele.

Her betyder den afledte uforudsigelighed, at den nuværende treårstakt for revision

bør fastholdes.

TDC finder, at omfanget af forslagets forpligtelser mht. bredbåndsdækning og ud-

bygningsplaner samt sanktioner i tilfælde af, at udbygningsplaner ikke overholdes,

er uklare. Forslaget er specielt m.h.t. udbygningsplaner potentielt konkurrencefor-

vridende og kan være en yderligere byrde for industrien. Bestemmelsen bør derfor

indskrænkes til at sikre kortlægning af eksisterende net svarende til eksempelvis

bredbåndskortlægningen, mens krav om udbygningsplaner kun bør aktiveres i for-

bindelse med offentlig støtte.

TDC finder som udgangspunkt, at det principielt ikke er begrundet at indføre forsy-

ningspligt på bredbånd i lyset af de muligheder, der i øvrigt ligger for bredbåndsud-

rulning med offentlig støtte til områder, hvor markedsmekanismer ikke sikrer dæk-

ning. Det vil for at mindske de mulige skadevirkninger af en sådan forpligtelse være

vigtigt, at det fra dansk side i det fremadrettede forhandlingsforløb fastholdes, at

det drejer sig om en basal bredbåndstjeneste, der skal defineres funktionelt i for-

hold til at kunne tilgå grundlæggende, offentlige digitale tjenester og ikke ud fra

gennemsnitsværdier af national internetadgang. Forslagets mulighed for regulato-

risk at fastlægge detailpriser for bredbånd er særligt problematisk, idet det potenti-

elt kan undergrave priskonkurrencen.

TDC finder det positivt at regeringen støtter EU Kommissionens intention om at

give nationale tilsynsmyndigheder mulighed for at pålægge adgangsforpligtelser på

Side 17/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

regionale og lokale udbydere med dominerende markedspositioner, uanset om

disse er påført SMP-status på nationalt plan.

TDC finder det stærkt bekymrende at regeringen kan ”acceptere forslaget om for-

syningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved forsyningspligten kan

finansieres af telebranchen”. Forslaget står i åbenlys modstrid med Kodeksets mål-

sætninger om at stimulere private investeringer i digital infrastruktur, samt regerin-

gens egne kommentarer om reducerede reguleringsbyrder på teleområdet. TDC

anfører, at i Energistyrelsens rapport ’Forsyningspligt på teletjenester’ påpeger

styrelsen ”risiko for konkurrenceforvridning” og ”betydelige omkostninger” ved at

indføre forsyningspligt på basalt bredbånd, som ville

være ”byrdefuldt for alle bred-

båndsudbydere og i sidste instans også for slutbrugere”. TDC anfører desuden, at

Energistyrelsen konkluderer, at det ikke er anbefalelsesværdigt at indføre forsy-

ningspligt på bredbånd. I forlængelse af samlenotatets erklæring

om at ”Regerin-

gen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på

telemarkedet” burde en sådan forsyningsforpligtelse, finansieret af telesektoren,

således ikke komme på tale.

DR anfører, at de nuværende regler giver de nationale myndigheder mulighed for

at stille krav til netværksleverandører om at distribuere specifikke radio- og tv-

kanaler samt tillægstjenester som f.eks. synstolkning (must carry), hvis deres tje-

nester dækker et betydeligt antal slutbrugere, som er afhængige af dette netværk

for at kunne modtage radio- og tv-indhold. Reglerne er dog afgrænset til kun at

gælde lineær radio og tv. I en verden, hvor en større og større del af medieforbru-

get flyttes til streaming og on demand, finder DR det vigtigt, at reguleringen moder-

niseres og anbefaler derfor, at medlemsstaterne får mulighed for at sikre fremtræ-

dende og synligt indhold af samfundsmæssig og kulturel værdi på tværs af alle

platforme og tjenester i fremtiden.

DR har noteret sig, at der i forslaget er en række tiltag, som skal forsøge at fremme

udbredelsen af infrastruktur til mobilt bredbånd og i særdeleshed 5G. Dette skal

bl.a. ske ved indførelse af regler for tilladelsers løbetid og fornyelse, fleksibilitet til at

handle, lease eller dele frekvenstilladelser samt at stille krav til dækning. DR gør

opmærksom på, at frekvensanvendelsen imellem forskellige tjenester og brugere er

meget alsidig, og det er vigtigt, at reguleringen tager højde for dette. Reguleringen

af spektrum til broadcast er bygget op om et regelsæt (distribution- og programtilla-

delser) og en lovgivning, der er med til at sikre mediepluralisme, ytringsfrihed, kul-

turel og sproglig diversitet samt social inklusion. DR er af den holdning, at det er

medlemsstaterne, der bedst varetager disse aspekter. Det er derfor vigtigt for DR,

at medlemsstaterne fortsat har kompetencerne til at formulere og udfærdige be-

slutninger vedrørende regulering og administration af spektrum.

Telia anfører, at det er Telia Danmarks klare holdning, at frekvenstilladelser skal

have så lang en varighed som muligt af hensyn til investeringsmiljøet. Regeringen

bør derfor understøtte en varighed på 25 år - særligt hvis der skal tænkes fremad i

forhold til de ønsker, regeringen har til digitalisering og 5G i Danmark, som forud-

sætter massive investeringer i infrastruktur.

Side 18/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Dansk Erhverv støtter, at regeringens udgangspunkt for at opnå effektiv konkurren-

ce og give incitament til investeringer fortsat er en markedsbaseret og teknologi-

neutral tilgang. Samtidig er det positivt, at regeringen vil forfølge mulighederne for

at forenkle og modernisere reguleringen og reducere administrative byrder.

Specifikt lægger Dansk Erhverv stor vægt på regeringens tilkendegivelse af, at den

vil arbejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i tilstrækkeligt omfang

at adressere de konkurrencemæssige udfordringer, der er opstået i forbindelse

med udbygning af regionale eller lokale fibernet.

Dansk Erhverv er enig med regeringen i, at forsyningspligten ikke er det rette værk-

tøj til at løse dækningsproblematikken. Men det er ikke hensigtsmæssigt at lade

udgifter ved forsyningspligten finansiere af telebranchen. Det går imod målet og for

Dansk Erhverv et grundprincip om at fremme investeringer ved at fjerne byrder.

Dansk Erhverv finder i øvrigt, at en varighed på 25 år i stedet for som foreslået af

regeringen på maksimalt 15-20 år er mere passende for frekvenstilladelser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I andet halvår af 2017 under estisk formandskab nåede Rådet til enighed om et

mandat til at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet. Trilogforhandlin-

gerne blev indledt under estisk formandskab og er fortsat under bulgarsk formand-

skab i første halvår af 2018. Rådet og Parlamentet er nået til foreløbig enighed om

frekvensdelen af forslaget, mens de øvrige dele stadig er under forhandling. Rådet

og Europa-Parlamentet stræber efter at afslutte forhandlingerne inden udgangen af

første halvår 2018.

Medlemslandene har generelt udtrykt ønske om, at eventuelle bestemmelser om

mobilvarsling skal give medlemslandene fleksibilitet til at vælge det mobilvarslings-

sytem, som passer bedst til det enkelte land.

Et flertal af medlemslandene har givet udtryk for betænkeligheder ved Europa-

Parlamentets forslag om detailprisregulering af udlandstelefoni inden for EU. Lan-

dene finder overordnet, at forbrugerne har gode alternativer til dyr udlandstelefoni,

enten i form af selskaber, som specialiserer sig i at levere billig udlandstelefoni eller

i form af internettjenester, som eksempelvis Skype, Facetime og WhatsApp. Idet

detailprisregulering af udlandstelefoni generelt vurderes at kunne være både byrde-

fuldt og indgribende for teleselskaberne, er landene desuden betænkelige ved, at

der ikke foreligger en konsekvensanalyse. Samtidig har der været kritik af, at for-

slaget vil reducere teleselskabernes indtjening og dermed potentielt vil kunne med-

føre færre investeringer, hvilket man finder strider mod et af de væsentlige formål

med forslaget, som er at fremme investeringer i teleinfrastruktur. Enkelte lande har

udtrykt støtte til Europa-Parlamentets forslag om udlandstelefoni med henvisning til

de generelt høje priser for udlandstelefoni. Det kan på den baggrund dog ikke ude-

lukkes, at der kan samles et flertal for forslaget som led i en samlet aftale med Eu-

ropa-Parlamentet om kodeksforslaget.

Side 19/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

10. Regeringens generelle holdning

Kommissionens forslag har overordnet til formål at understøtte realiseringen af et

digitalt indre marked. Regeringen støtter dette formål. Regeringen mener endvide-

re, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for

digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave

adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske

tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervsli-

vet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale

indre marked.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er et vigtigt mål for reguleringen på

teleområdet at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen lægger

vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på telemarkedet.

Realiseringen af det digitale indre marked skal bl.a. ske ved at sikre lige konkurren-

cemuligheder for selskaberne samt sikre incitament til investering og innovation.

Regeringen mener, at udgangspunktet fortsat bør være at opnå effektiv konkurren-

ce ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang. Regeringen vil arbejde for,

at der tages behørigt hensyn til en effektiv konkurrence i de tiltag, der skal styrke

investeringsincitamenterne. Regeringen arbejder for, at mulighederne for at forenk-

le og modernisere reguleringen skal forfølges for at skabe lige vilkår for alle virk-

somheder og reducere administrative byrder, hvor det er muligt.

Regeringen støtter, at regulering af udbydere med en stærk markedsposition fortsat

skal være udgangspunktet for den sektorspecifikke konkurrenceregulering. Rege-

ringen vil derudover arbejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i til-

strækkeligt omfang at adressere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan

opstå i takt med udbygningen af regionale eller lokale fibernet. Regeringen støtter

dermed Kommissionens intention om at skabe en bedre sammenhæng mellem de

adgangsforpligtelser, der kan pålægges udbydere med stærk markedsposition, og

de adgangsforpligtelser, der kan pålægges en bredere kreds af udbydere.

Regeringen er enig i, at fastsættelse af fælles frister for, hvornår der i medlemssta-

terne skal udstedes tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvens-

bånd, kan fremme rettidig ibrugtagning af nye frekvenser og fremme trådløs dæk-

ning på tværs af EU og dermed det digitale indre marked. Regeringen kan støtte

reglerne om mere ensartet varighed for tilladelser til at anvende frekvenser i har-

moniserede frekvensbånd, men finder, at en varighed på maksimalt 20 år vil være

passende. En varighed af denne længde vil efter regeringens opfattelse give en

passende balance mellem forudsigelighed, en rimelig investeringshorisont, effektiv

anvendelse af frekvenser og dynamik på markedet samt konkurrence.

Regeringen ønsker, at der skal fastsættes ambitiøse dækningskrav i de kommende

frekvensauktioner i Danmark. I lyset af betydningen af fortsat bl.a. at kunne fast-

sætte nationale dækningskrav i kommende frekvensauktioner, lægger regeringen

vægt på at kunne fastholde den nuværende kompetencefordeling mellem Kommis-

sionen og medlemsstaterne på frekvensområdet.

Side 20/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Det er regeringens vurdering, at en mere ensrettet auktionstilrettelæggelse og tilla-

delser med mere ens vilkår, som foreslået af Kommissionen, mere vil gavne de

store end de små aktører på det europæiske telemarked og potentielt kan føre til

mindre konkurrence i de enkelte medlemsstater. Kommissionens forslag kan med-

føre færre udbydere på det danske marked med risiko for stigende priser og mindre

attraktive produkter for virksomhederne og forbrugerne. Regeringen er derfor skep-

tisk over for denne del af Kommissionens forslag.

Regeringen støtter ambitionen om at skabe lige konkurrencevilkår for sammenlig-

nelige tjenester, men er skeptisk over for forslaget om at pålægge udbydere af

internetbaserede, nummeruafhængigekommunikationstjenester en række nye sik-

kerhedskrav, der svarer til, hvad der gælder for traditionelle teleudbydere. Regerin-

gen arbejder i den forbindelse for at sikre, at forslaget ikke pålægger erhvervslivet

og det offentlige unødige byrder.

Regeringen kan generelt støtte, at der på forbrugerbeskyttelsesområdet tilstræbes

totalharmonisering, så danske virksomheder kan konkurrere på lige fod med andre

virksomheder i Europa. Regeringen støtter tillige, at der er øget fokus på gennem-

sigtighed for forbrugerne med henblik på at skabe et rationelt og gennemsigtigt

marked. Regeringen er tilfreds med, at de danske regler om maksimalt seks måne-

ders binding med Kommissionens forslag vil kunne bevares.

Forslaget om forsyningspligt på basalt bredbånd ventes ikke at få den store betyd-

ning i Danmark, hvor der generelt ikke efterspørges adgang til bredbånd med lave

hastigheder, men til højhastighedsbredbånd. Regeringen finder, at forsyningsplig-

ten ikke er det rette værktøj til at løse dækningsproblematikken, men kan dog ac-

ceptere forslaget om forsyningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved

forsyningspligten kan finansieres af telebranchen i lighed med resten af tjenesterne

under forsyningspligten på teleområdet.

Regeringen anerkender behovet for at tilpasse den institutionelle struktur, så den

afspejler de nye regler på teleområdet, som bliver resultatet af forhandlingerne om

Kommissionens forslag. Regeringen lægger dog i den forbindelse vægt på, at med-

lemsstaterne også fremadrettet selv kan fastlægge arbejdsopgavernes fordeling

internt i de enkelte medlemsstater.

Regeringen deler Rådets Juridiske Tjenestes vurdering af, at civilbeskyttelse er en

eksklusiv kompetence for medlemslandene, og at medlemslandene dermed ikke

kan forpligtes til at indføre nationale varslingssystemer. Regeringen hilser dog Eu-

ropa-Parlamentets fokus på mobilvarsling velkommen og arbejder for, hvis mobil-

varsling skal indgå i forslaget, at medlemslandenes eksklusive kompetence ikke

tilsidesættes, og at medlemslandene sikres mest mulig fleksibilitet i forhold til tek-

nologivalg.

Regeringen finder som udgangspunkt ikke, at udlandstelefoni inden for EU bør

prisreguleres på detailniveau. Slutbrugerne har i dag en række muligheder for at

Side 21/22

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 248: Samlenotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

opnå billig udlandstelefoni, og det vurderes, at faldende indtjening for teleselska-

berne, som følge af forslaget, vil kunne have en negativ indvirkning på teleselska-

bernes investeringsniveau og potentielt medføre, at nogle teleselskaber vil hæve

visse af deres abonnementspriser. I stedet for at indføre detailprisregulering bør

andre muligheder som f.eks. forbedret forbrugeroplysning afsøges, og regeringen

vil opfordre Kommissionen til at analysere området nærmere. Hvis forhandlingerne

om det samlede kodeksforslag alligevel skulle udvikle sig i retning af prisregulering,

vil regeringen arbejde for, at dette sker på en måde, der ikke pålægger teleudby-

derne unødige byrder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

6. oktober 2017.

Side 22/22