EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 243
Offentligt

Maj 2018

Biomassens betydning

for grøn omstilling

Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af

fast biomasse til energiformål

klimaraadet.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Maj 2018

Biomassens betydning

for grøn omstilling

Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af

fast biomasse til energiformål

Peter Birch Sørensen

Jørgen Elmeskov

Pia Frederiksen

Jette Bredahl Jacobsen

Niels Buus Kristensen

Poul Erik Morthorst

Katherine Richardson

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Biomassens betydning for grøn omstilling

Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast

biomasse til energiformål

Udgivet i maj 2018 af

Klimarådet

Frederiksholms Kanal 4B, 5. sal

DK-1220 København K

+45 22 68 85 88

[email protected]

klimaraadet.dk

ISBN

Design

Tryk

978-87-998744-7-7

B14

GP-Tryk A/S

5041 0661 Svanemærket tryksag GP-Tryk A/S

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Indhold

Forord

Hovedkonklusioner og anbefalinger

Klimarådets anbefalinger i hovedrapport 2018

Skovenes betydning for klimaet

2.1

2.2

2.3

2.4

Skovenes optag af CO

fra atmosfæren

Biomasse som begrænset ressource

-aftryk fra afbrænding af biomasse til energiformål

Konklusioner

Inddragelse af skovene i klimamålene

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Opgørelse af ændringer i skovenes kulstofpuljer

Inddragelse af LULUCF i landenes klimamål

Principper for inddragelsen af LULUCF i EU’s klimamål

Ofte medregnes CO

-udledning fra bioenergi ikke i klimamålene

Konklusioner og anbefalinger

Bæredygtighedskriterier for biomasse

4.1

4.2

4.3

4.4

Nuværende bæredygtighedskriterier for fast biomasse

Kommende bæredygtighedskriterier på EU-niveau

Bedre inddragelse af klimaeffekterne ved biomasse

Konklusioner og anbefalinger

102

108

120

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Biomasse i det danske energisystem

5.1

5.2

5.3

Biomasseforbrug og -anvendelser i dag

Forventninger til fremtidigt biomasseforbrug

Konklusioner

122

128

136

143

Rammevilkår for biomasse

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Biomasse i det nuværende afgifts- og tilskudssystem

Et forbedret afgifts- og tilskudssystem

Nuværende regler for biomasse i varmeforsyningen

Forbedret regulering af varmeforsyningen

Konklusioner og anbefalinger

144

150

153

167

174

178

Noter

180

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Forord

Biomasse har i mange tusinde år været menneskets dominerende energiform.

Overalt på kloden har mennesker benyttet træ, halm og andre former for bio-

masse til fx opvarmning og tilberedning af mad. Men med industrialiseringen i

løbet af 1800-tallet skete der i store dele af verden en markant overgang til en ny

energiform. Fossile brændsler – hovedsageligt i form af kul, olie og gas – blev de

bærende energikilder i den nye tidsepoke, der skabte massive teknologiske og kul-

turelle omvæltninger samtidig med, at en betydelig befolkningsvækst fandt sted.

Sammenhængen mellem udledningen af drivhusgasser fra afbrænding af fossile

brændsler og forandringer i det globale klima er velkendt. Netop derfor har en

stor del af verdens lande i de seneste årtier bestræbt sig på at erstatte fossile

energikilder med vedvarende energi fra fx vindmøller og solceller. Bestræbel-

serne på at finde erstatninger for kul og olie i vores varme- og elproduktion har

samtidig medført øget anvendelse af biomasse. Dette er ikke uproblematisk.

Biomasse optager CO

fra atmosfæren under tilvækst, men udleder samtidig

i forbindelse med afbrænding, og derfor er balancen mellem de to dimen-

sioner afgørende.

Med hovedrapporten for 2018 om

Biomassens betydning for grøn omstilling –

Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse til energiformål

tager Klimarådet fat på et emne, som i stigende grad giver anledning til debat.

Diskussionen om biomasse er særlig markant her i landet, fordi en stor del af

Danmarks grønne omstilling har været drevet af biomasse. Som det ser ud nu, er

der ikke noget, der tyder på, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det

skyldes blandt andet, at biomassen i Danmark har specielt fordelagtige ramme-

vilkår i form af tilskud og fritagelse for afgifter samtidig med, at konkurrerende

teknologier hæmmes af reguleringen.

Spørgsmålet er, om det ud fra et klimaperspektiv er på tide at ændre kurs og der-

med også justere på de fordelagtige rammevilkår, som biomassen er underlagt.

Fortalere ser biomasse som en omkostningseffektiv måde at erstatte fossil energi

med et vedvarende alternativ. Modstandere peger derimod ofte på, at biomasse

også udleder CO

fra skorstenen, at biomassen langt fra altid genplantes, og at

selv hvis den gør, kan det tage mange år, før al den udledte CO

igen er ude af

atmosfæren.

Danmarks forbrug af biomasse er i høj grad et internationalt anliggende. Det

skyldes, at en stor del af vores biomasse importeres fra udlandet. Et afgørende

spørgsmål er, om vi kan være sikre på, at den biomasse, vi anvender, produceres

på en måde, som er bæredygtig for klimaet. I princippet burde Parisaftalen og de

internationale regler for opgørelse af kulstofpuljen i klodens skove sikre, at man

som forbruger af biomasse automatisk kan gå ud fra, at biomassen ikke belaster

klimaet. Men dette er i praksis langt fra altid tilfældet. Det taler for, at Danmark

på egen hånd sørger for, at den biomasse vi anvender, ikke skader klimaet, hvil-

ket kan ske ved at indføre bæredygtighedskriterier, der har et målrettet fokus

på klima. Det gælder især, hvis vi ønsker, at vores model for grøn omstilling skal

være et forbillede for andre.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

På anbefalingssiden har Klimarådet i denne rapport særligt fokus på de danske

rammevilkår for biomasse. Her er det vigtigt for rådet, at rammevilkår som

afgifter, tilskud og øvrige regler ligestiller de forskellige vedvarende energi-

kilder. Biomasse vil også have en rolle at spille i fremtidens energisystem, men

det skal ske på vilkår, der tager hensyn til biomassens samfundsøkonomi og

klimaaftryk.

Det bør præciseres, at biobaseret energi er mange ting, og at denne rapport

primært har fokus på den faste biomasse fra skovdrift såsom træpiller, træflis,

brænde og forskellige former for affaldstræ. På anvendelsessiden fokuserer

rapporten på biomasse anvendt til produktion af el og varme og i industrien,

hvorimod biobrændsler i transporten kun behandles perifert.

Klimarådet er nedsat i medfør af Klimaloven, der blev vedtaget af Folketinget i

2014 og har til formål at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks

klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050. Udover

at give anbefalinger af mulige omstillingsveje til regeringen i form af årlige

hovedrapporter og enkeltstående analyser af udvalgte klimapolitiske problem-

stillinger er Klimarådet også nedsat for at vurdere status for Danmarks opfyl-

delse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser.

I tidligere hovedrapporter har Klimarådet analyseret status og fremgang i opfyl-

delsen af de danske klimamål i et særskilt kapitel. Fra og med i år vil denne status

i stedet fremgå af en selvstændig publikation, der offentliggøres på Klimarådets

hjemmeside, når de officielle fremskrivninger fra Energistyrelsen foreligger, og

Klimarådet har haft lejlighed til at kigge nærmere på de udviklingstendenser,

tallene beskriver.

København, maj 2018

Klimarådet består af:

•

Peter Birch Sørensen (formand), professor i økonomi ved Københavns

Universitet

Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker i Danmarks Statistik

Pia Frederiksen, sektionsleder og seniorforsker ved Institut for

Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet

Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi

og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet

•

Niels Buus Kristensen, transportforsker og forskningsleder ved

Transportøkonomisk Institutt i Oslo

Poul Erik Morthorst, professor i energiøkonomi og afdelingsleder ved DTU

Management Engineering

Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af

Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Hovedkonklusioner og

anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Fossile brændsler som kul, olie og naturgas skal udfases.

Det er nødvendigt, hvis verden skal indfri Parisaftalens

mål om at holde den globale temperaturstigning under

2 grader, og hvis Danmark skal nå målsætningen om at

blive et lavemissionssamfund i 2050. Biomasse er ét af

flere vedvarende alternativer til de fossile energikilder.

I hovedrapporten for 2018 om

Biomassens betydning

for grøn omstilling – Klimaperspektiver og anbefalinger

til regulering af fast biomasse til energiformål

ser Kli-

marådet nærmere på biomassens egenskaber i forhold

til udfordringerne med global opvarmning. Der er to

afgørende grunde til at kigge nærmere på dette emne:

Der stilles fra mange sider spørgsmålstegn ved, om

biomasse har så lavt et CO

-aftryk, som vi normalt

går ud fra.

Danmark har et relativt stort forbrug af fast bio-

masse til energiformål, som ventes at stige yderli-

gere fremover.

Biomasse til energiformål er mange ting. Det kan være

alt fra træ, halm og gylle til bionedbrydeligt affald og

alger, og biomassen kan komme fra forskellige steder

som skovbrug, landbrug, affaldsindsamling og havene.

Denne rapport fokuserer særligt på den træbaserede

biomasse fra skovene. Det skyldes for det første, at det

i høj grad er træ, der i dag brændes af i danske biomas-

seanlæg, og for det andet, at skovene spiller en vigtig

rolle i klimasystemet som kulstoflager, som det har taget

lang tid at bygge op.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Biomasse udleder CO

, når det brændes af. Godt nok

optages der CO

igen, hvis biomassen genplantes,

men det sker ikke altid, og selvom der genplantes, kan

der gå mange år mellem udledning og optag, hvilket

kan påvirke klimaet negativt. Af den grund bør Danmark

regulere afbrændingen af biomasse, så vi er sikre på, at

den ikke udgør et problem for klimaet.

Over halvdelen af det danske endelige forbrug af ved-

varende energi kommer fra fast biomasse i form af

træpiller, flis, brænde og halm. Dermed dækkes 16 pct.

af det samlede danske energiforbrug af fast biomasse,

og det er den femte højeste andel blandt EU’s 28 med-

lemslande. Men hvor de andre lande i toppen af listen

især brænder biomasse fra egne skove af, er Danmark

unik ved, at hele 43 pct. af vores biomasseforbrug er

importeret.

Det store forbrug og den store import gør det essen-

tielt at vurdere, hvilke rammevilkår der fremover kan

sikre, at biomassen kommer til at bidrage til den grønne

omstilling på en måde, der er så klimavenlig og så

omkostningseffektiv som muligt.

I denne rapport forsøger Klimarådet at give velunder-

byggede svar på en række af de spørgsmål, der disku-

teres på biomasseområdet.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Hvordan bør vi ændre biomassens nuværende

rammevilkår i Danmark?

Den hastigt voksende anvendelse af biomasse i Dan-

mark skyldes i høj grad begunstigelser i afgifts- og til-

skudssystemet, men også reglerne i varmeforsyningen.

Biomasse bør ikke gives særlige fordele, men i stedet

ligestilles med andre former for vedvarende energi i

det omfang, biomassen er klimavenlig. Klimarådet fore-

slår, at afgifter og tilskud på energiområdet målrettes

-reduktioner, så afgifterne lægges på de energi-

kilder, der øger indholdet af CO

i atmosfæren. Der-

med vil den andel af biomassen, der kan siges at være

klimavenlig, fortsat være fritaget for afgift. Omvendt

bør biomasse afgiftsbelægges, hvis det ikke kan doku-

menteres, at den pågældende biomasse er klimavenlig.

Endvidere lægger Klimarådet op til, at reglerne for den

danske varmeforsyning lempes, så fx eldrevne varme-

pumper kan konkurrere på lige vilkår med biomassen

om at levere klimavenlig varme.

Hvordan kan danske forbrugere af biomasse få sikker-

hed for, at deres biomasse er klimavenlig?

Hvis Danmarks omfattende biomasseforbrug ikke skal

skade klimaet, kan vi kun benytte klimavenlig biomasse.

Fordi Danmark i høj grad er et importland, er det ikke

tilstrækkeligt blot at stille krav til vores egen skovdrift.

Vi må også sikre os, at vi kun køber biomasse, som er

produceret med et lille klimaaftryk, når vi køber bio-

masse fra andre lande. Til dette formål har den danske

energibranche på eget initiativ allerede udarbejdet

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

bæredygtighedskriterier, og EU er på vej med regler på

området. Det er en god start, men Klimarådet vurderer,

at der er behov for at styrke kriterierne på klimaområdet

med henblik på, at de skal indgå i den danske regulering

af biomasse.

Hvornår er biomasse klimavenlig?

Afbrænding af biomasse udleder CO

, og derfor er bio-

masse i Klimarådets optik ikke CO

-neutral på linje med

sol- og vindenergi. Det udelukker dog ikke, at brug af

biomasse som alternativ til fossile brændsler kan gavne

klimaet. Er der tale om dedikeret hugst til bioenergi, er

det først og fremmest afgørende, at skoven genplantes.

Dernæst er det vigtigt at prioritere biomasse med hur-

tig genvoksningstid, da brugen af biomasse midlertidigt

øger indholdet af CO

i atmosfæren, indtil de nye træer

har optaget en mængde CO

fra atmosfæren svarende

til den, som blev udledt ved biomasseafbrændingen.

Alternativt skal der bruges restprodukter fra skovdrift

og træindustri. Endelig kan produktion af biomasse

gavne klimaet, hvis det fx sker i forbindelse med rejs-

ning af ny skov, som binder CO

fra atmosfæren.

Hvorfor sikrer de internationale klimamål og

-opgørelser ikke, at Danmark reelt kan anse biomassen

for CO

-neutral?

Afbrænding af biomasse regnes for CO

-neutralt ved

opgørelsen af de danske drivhusgasudledninger. Det

kan synes paradoksalt, når nu der kommer CO

ud af

skorstenen, når biomassen brændes af. Men årsagen

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

er, at udledningen ifølge de internationale regler skal

konteres i det land, der udtager biomassen fra sine

skove. Udtager et land biomasse, så kulstofpuljen i dets

skove reduceres, skal det ifølge de internationale regler

tælles med som en udledning i landets klimaopgørelse.

På den måde tilskyndes landet til at bevare eller øge

kulstofpuljen i skovene eller alternativt sænke CO

-ud-

ledningen i andre sektorer, forudsat at landet har et

tilstrækkeligt stramt klimamål. Problemet med dette

konteringsprincip er dog især, at mange landes klima

mål reelt er så slappe, at hugst i deres skove kan ske

uden at komme i konflikt med deres målopfyldelse, og

uden at de dermed behøver at skærpe klimaindsatsen

andetsteds i samfundet. Samtidig er det ikke al udtag af

biomasse, der i sidste ende regnes med i klimamålene.

Danmark kan derfor ikke automatisk gå ud fra, at vores

udledning af CO

fra importeret biomasse modsvares

af CO

-optag i skov eller anden klimaindsats i det land,

hvor biomassen kommer fra.

Er der grænser for forbruget af biomasse i et globalt

perspektiv?

Skovenes optag og lagring af CO

er afgørende for at

bremse de globale klimaforandringer. Skal tempera-

turstigningen i henhold til Parisaftalen holdes under 2

grader, spiller skovene en vigtig rolle som kulstoflager.

Det sætter grænser for, hvor meget biomasse der kan

udnyttes til energiformål, og Danmark bruger allerede

langt mere biomasse pr. indbygger, end hvad der for-

modentlig kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan.

Dermed kan Danmark ikke blive et foregangsland for

resten af verden.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Biomasse bør ikke gives særlige

fordele, men i stedet ligestilles med

andre former for vedvarende energi i det

omfang, biomassen er klimavenlig.

”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Klimarådets anbefalinger i hovedrapport 2018

På baggrund af denne rapports analyser af

biomassens

rammevilkår

anbefaler Klimarådet følgende tiltag:

→

Med udgangspunkt i forslaget fra Klimarådets analyse

Fremtidens grønne

afgifter på energiområdet

bør der gennemføres en reform af afgifts- og

tilskudssystemet på energiområdet, hvor biomasse ikke gives særlige

undtagelser. Afgifter og tilskud bør udformes primært med henblik på at

reducere CO

-udledningen.

→

Biomasse bør reguleres med udgangspunkt i bæredygtighedskriterier.

Biomasse, der dokumenteret lever op til de krav i kriterierne, der vedrører

klima, bør reguleringsmæssigt regnes som CO

-neutral. Biomasse, der ikke

lever op til kravene, bør regnes som et fossilt brændsel, der pålægges

-afgift ud fra et administrativt fastsat CO

-indhold og ikke kan modtage

tilskud.

→

I forlængelse af afgiftsreformen, der blandt andet eliminerer biomassens

afgiftsfavorisering, bør reguleringen af fjernvarmeforsyningen ændres, så de

vedvarende energiteknologier får lige indbyrdes konkurrenceforhold. Det

omfatter:

Udfasning af kraftvarmekravet.

Udfasning af brændselsbindingerne.

Opblødning af hvile-i-sig-selv-princippet, så varmeproducenterne

kan få gevinst af at investere i varmepumper, ligesom det i dag er

muligt ved konvertering til biomasse via nettofordelsmodellen.

Justering af eltarifferne, så de i højere grad svarer til strukturen i de

omkostninger, som netselskaberne har, og dermed ikke udgør en

barriere for varmepumper.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

De foreslåede rammevilkår er baseret på

bæredygtighedskriterier

for biomasse, om hvilke

Klimarådet anbefaler:

→

Regeringen bør igangsætte et arbejde med at udvikle retvisende

og dokumenterbare indikatorer, som kan indgå i de eksisterende

bæredygtighedskriterier for biomasse. De nye indikatorer skal være målrettet

effekterne på kulstofkredsløbet og kulstoflagring i skove, når der anvendes

biomasse til energi. Indikatorerne bør adressere aspekter som blandt

andet tidsperspektivet i genoptaget af CO

, producentlandenes klimamål

og -regulering samt indirekte effekter på arealanvendelsen. Relevante

aktører med ekspertise på området kan med fordel inddrages i arbejdet, fx

energibranchen, skovbranchen, grønne organisationer samt uafhængige

forskere med ekspertise i blandt andet Jordens kulstofkredsløb.

→

Danmark bør implementere bæredygtighedskriterier for fast biomasse i

den nationale regulering. Disse bæredygtighedskriterier skal indeholde de

målrettede kriterier og indikatorer vedrørende effekter på kulstofkredsløbet

og kulstoflagringen. Hvis EU’s kommende regelsæt ikke tillader, at

medlemslande fastsætter yderligere nationale bæredygtighedskriterier, bør

regeringen opfordre energibranchen til at indarbejde de målrettede kriterier

og indikatorer i en frivillig aftale.

→

Danmark bør arbejde for, at der også i EU’s bæredygtighedskriterier kommer

til at være retvisende kriterier og indikatorer, som er rettet mod effekterne

på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skove, når der anvendes biomasse

til energi.

I et bredere

internationalt perspektiv

er reguleringen

af skov og biomasse afgørende. Her anbefaler Klimarå-

det følgende:

→

Skal verden nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale

temperaturstigning, er det nødvendigt med øget optag af kulstof særligt i

skov. Danmark bør derfor i EU og FN – når aftalens lande skal forhandle om

at øge deres klimamål – arbejde for, at klimamål og klimaregulering udformes

på en måde, som tilskynder landene til at øge skovenes kulstofpuljer

udover, hvad der ville være sket uden klimatiltag. Det er derfor vigtigt, at

klimamålenes størrelse fastsættes med udgangspunkt i de bogføringsregler,

der skal gælde for LULUCF-sektoren for at sikre, at den potentielle mængde

af LULUCF-kreditter ikke udhuler klimamålene.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

I det følgende opsummeres rapportens kapitler ét for

ét, og de vigtigste konklusioner trækkes frem. Introduk-

tionen til dette kapitel fokuserer på biomassens rolle i

en dansk kontekst, men i selve rapporten og opsum-

meringen nedenfor lægges der ud med en analyse af

biomassens rolle i et globalt perspektiv, hvorefter fokus

snævres ind til Danmark og til Klimarådets anbefalinger

om ændrede danske rammevilkår.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Skovenes betydning for klimaet

Rapporten indleder med en beskrivelse af det globale klimasystem, hvordan

klodens skove indgår, og hvordan forbrug af biomasse påvirker atmosfæren. Det

er et vigtigt fundament for at forstå, hvor stor en rolle biomasse kan spille, når

verden skal indfri Parisaftalens klimamål.

-optag i blandt andet klodens skove skal mindske klimaforandringerne

Jord, skov og andre planter udøver et nettooptag af CO

fra atmosfæren

svarende til omkring en femtedel af den samlede, årlige udledning af CO

på

verdensplan. Skovenes og den øvrige plantevæksts voksende kulstofpuljer

bidrager dermed til at begrænse den globale opvarmning. Uden dette optag ville

de globale klimaforandringer som følge af afbrændingen af fossile brændsler

være betydeligt større.

Planter i almindelighed og skovene i særdeleshed har stor betydning for det

-budget, der er til rådighed, hvis vi skal begrænse temperaturstigningen til

2 grader. Budgettet regner med et fortsat stort fremtidigt nettooptag af CO

i jorde, skove og andre planter. Der vil sandsynligvis blive behov for negative

udledninger af CO

fra omkring 2075, hvilket vil sige, at der skal fjernes mere

fra atmosfæren, end der udledes. Det kan fx ske ved forøgelse af eksiste-

rende skoves kulstofpuljer, ved ny skovrejsning eller ved BECCS, hvor biomasse

brændes af til energiformål, mens den resulterende CO

indsamles og nedpum-

pes i undergrunden. BECCS-teknologien er dog endnu ikke en realistisk mulig-

hed og bliver det måske aldrig.

Biomasse bør ses som en begrænset ressource

Jorden har meget store mængder biomasse til rådighed. Men på grund af

skovenes rolle som lager for CO

, er der grænser for, hvor store dele af denne

biomasse, der kan udnyttes, hvis udnyttelsen skal være bæredygtig i et klimaper-

spektiv. Lige nu tyder de grundigste studier på, at der er et bæredygtigt biomas-

sepotentiale på omkring 100 EJ til rådighed årligt, hvilket ikke er meget mere

end det nuværende globale forbrug på 63 EJ om året, når man tager den globale

befolkningstilvækst i betragtning. De 63 EJ kan omregnes til et gennemsnitligt

forbrug pr. indbygger på kloden i dag på ca. 8 GJ, som skal sammenlignes med et

bæredygtigt skønnet potentiale på ca. 10 GJ pr. indbygger i 2050.

Det begrænsede biomassepotentiale står i modsætning til behovet for at erstatte

fossile brændsler med vedvarende energi som fx biomasse. Det viser, at brugen

af biomasse bør overvejes nøje i fremtidens globale energisystem.

Vi bør prioritere biomasse med lille CO

-aftryk

Afbrænding af biomasse udleder CO

, og derfor kan praktisk taget intet bio-

masse karakteriseres som CO

-neutralt på linje med udledningsfrie energikilder

som vind og sol. Det, som adskiller biomasse fra de fossile brændsler, er, at den

udledte CO

fra afbrænding af biomasse optages igen over tid, hvis ellers træ-

erne genplantes. Uden tilstrækkelig genplantning giver biomasse ikke klimage-

vinster sammenlignet med fossile brændsler.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Selv hvis der bruges biomasse fra træer, der genplantes, eller fra restproduk-

ter fra skovdrift eller træindustri, forøges atmosfærens CO

-koncentration

midlertidigt. Jo længere tid, træerne er om at vokse op igen efter at være blevet

fældet, eller jo længere tid restprodukterne alternativt ville være om at forrådne,

jo større vil dette CO

-aftryk være. Aftrykket varierer betydeligt på tværs af

biomassetyper, og det er fra et klimaperspektiv vigtigt at prioritere typer med

mindst muligt CO

-aftryk.

→ Læs mere om skovenes betydning for klimaet i kapitel 2.

Inddragelse af skovene i klimamålene

Da skovene spiller en essentiel rolle for klodens klima – både som lager af

kulstof og som leverandør af biomasse – er det afgørende, at verdenssamfundet

inddrager skov i den internationale klimaregulering. Det er netop hensigten i

Parisaftalen, men inddragelse af skov i landenes klimamål er i praksis vanskelig.

Det er yderst vanskeligt at opgøre skovenes kulstofpuljer

En ændring i skovenes kulstofpuljer modsvares i det store hele af en ændring i

atmosfærens indhold af CO

. Derfor er det fra et reguleringssynspunkt vigtigt at

kunne opgøre ændringer i kulstofpuljerne.

Det er dog yderst vanskeligt at opgøre disse ændringer med præcision. Det

skyldes, at de årlige ændringer i kulstofpuljerne er små sammenlignet med stør-

relsen af puljerne. Dermed vil en lille usikkerhed i opgørelsen af kulstofpuljens

størrelse resultere i stor usikkerhed i opgørelsen af den årlige ændring.

Hertil kommer, at det er vanskeligt at adskille de ændringer, der skyldes natur-

lige forhold, fra ændringer, der er menneskeskabte. Denne adskillelse er vigtig,

da det er sidstnævnte, som klimareguleringen søger at påvirke.

Inddragelsen af skove og LULUCF risikerer at udvande mange landes klimamål

Med Parisaftalen skal landene inddrage den såkaldte LULUCF-sektor i deres

klimamål. LULUCF omfatter arealudnyttelse som fx skovbrug, og hvis et land

reducerer kulstofpuljen i dets skove, skal det opgøres som en LULUCF-udled-

ning. Parisaftalen giver dog stor valgfrihed til, hvordan LULUCF mere præcist

inddrages, herunder hvordan ændringer i skovens kulstofpuljer opgøres. Det

giver anledning til tre problemer. For det første tyder meget på, at mange lande

vælger en tilgang, der giver dem flest mulige LULUCF-kreditter, som kan

bruges til at mindske klimaindsatsen andre steder i økonomien. Det risikerer

at udvande disse landes klimamål betragteligt. For det andet kan mange landes

klimamål vise sig så slappe, at de kan nås uden ekstra indsats, og dermed vil

landene ikke have et incitament til at fastholde og øge deres skoves kulstofpul-

jer. For det tredje kan inddragelsen af LULUCF gøre drivhusgasopgørelser og

klimamål så uigennemsigtige, at det svækker kontrollen med, at landene over-

holder deres klimaløfter. På den baggrund anbefaler Klimarådet, at Danmark

i internationale fora arbejder for, at reglerne for at inddrage LULUCF i klima-

målene strammes op, så inddragelsen sker på en transparent måde, der ikke

udvander landenes klimamål.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EU forsøger at skabe gennemsigtige retningslinjer for, hvordan medlemslan-

dene skal opgøre LULUCF i deres drivhusgasopgørelser. Det skal efter hensig-

ten sikre, at der ikke skabes for mange LULUCF-kreditter, og det skal tilskynde

medlemslandene til at bruge øget kulstoflagring i skove som et muligt klimavir-

kemiddel. Det er dog endnu for tidligt at vurdere, om retningslinjerne vil virke

i praksis, da de hidtidige erfaringer med at opstille de referenceniveauer, som

skovenes kulstofpuljer skal måles ud fra, ikke har været gode.

Det er usikkert, om udledninger fra bioenergi reflekteres i producentlandet

fra afbrænding af biomasse tælles ikke med i drivhusgasopgørelsen i det

land, der står for udledningen. I stedet skal udledningen konteres som en

LULUCF-udledning i det land, der producerer biomassen. Det er dog som

nævnt særdeles usikkert, om de nuværende regler sikrer, at producentlan-

dene i tilstrækkelig grad opgør udledningerne i deres LULUCF-regnskab, og

om ændringer i dette regnskab vil påvirke landenes klimaindsats. Bundlinjen

er, at en forbruger af biomasse, fx Danmark, ikke automatisk kan gå ud fra, at

udledningen af CO

fra skorstenen opvejes af optag af kulstof i producentlandets

skove eller CO

-reduktioner i andre dele af producentlandets økonomi.

→ Læs mere om inddragelse af skovene i klimamålene i kapitel 3.

Bæredygtighedskriterier for biomasse

Huller i det internationale regelværk og de ikke ubetydelige forskelle i CO

-af-

tryk på tværs af forskellige typer biomasse gør det nødvendigt, at Danmark på

egen hånd yder en indsats for at kontrollere, om den biomasse, vi benytter, gør

skade på klimaet eller ej. Her peger Klimarådet på bæredygtighedskriterier som

en praktisk anvendelig ramme til dette formål.

Der findes i dag bæredygtighedskriterier for biomasse i Danmark og

andre lande

Danmark har allerede bæredygtighedskriterier for biomasse. De findes i regi af en

frivillig brancheaftale, hvor energiselskaberne forpligter sig til at leve op til otte

kriterier for bæredygtig biomasse, som udover klima også adresserer hensyn som

biodiversitet og nærmiljø. Brancheaftalen er udviklet i 2014 af organisationerne

Dansk Energi og Dansk Fjernvarme på opfordring fra den daværende regering.

Der findes også bæredygtighedskriterier i Storbritannien, Holland og Belgien,

men i modsætning til de danske er disse en del af den nationale regulering og

dermed ikke frivillige. Der er en række lighedspunkter mellem bæredygtigheds-

kriterierne landene imellem, hvilket især ses i kriterierne for bæredygtig skov-

drift samt i kravet om reduktion af drivhusgasser fra biomassens forsyningskæde.

Der er dog også forskelle, som især gælder kravene til effekter på kulstofkredslø-

bet og skovenes kulstofpuljer.

I EU forhandles i skrivende stund om fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier

for biomasse. Planen er, at de skal træde i kraft fra 2021. Det er endnu uvist, om

EU vil kræve fuld harmonisering på området, eller om medlemslandene kan gå

videre og indføre egne, skærpede krav til biomassens bæredygtighed.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

De nuværende bæredygtighedskriterier bør have øget fokus på klimaet

Den danske brancheaftale tager i et vist omfang hensyn til klimaet. Det samme

gør sig gældende for EU-kommissionens forslag til europæiske bæredygtigheds-

kriterier. Men hverken de danske eller de europæiske kriterier tager tilstrække-

ligt hensyn til, i hvilken grad biomassen fører til reduktion i skovenes kulstof-

puljer. Bæredygtighedskriterierne indeholder ikke tilstrækkeligt operationelle

indikatorer for, om biomassen påvirker skovenes kulstofpuljer negativt, og

biomassens CO

-aftryk skal ikke dokumenteres.

Der findes forskellige muligheder for at tage højde for klimaaspektet i bæredyg-

tighedskriterier. Klimarådet peger på den såkaldte risikobaserede tilgang som

en fornuftig og praktisk anvendelig model. Her identificeres risici for klimaet

ved at benytte biomasse fra et bestemt område, og biomassen betragtes kun som

bæredygtig, hvis risiciene er små. Modellen kræver dog udvikling af mere opera-

tionelle og retvisende indikatorer for klimaeffekterne ved forskellige typer bio-

masse, herunder især effekterne på kulstofkredsløb og kulstoflagring i skovene.

Danmark bør gå forrest i arbejdet med bedre bæredygtighedskriterier

Danmark har som væsentlig forbruger og importør af biomasse en interesse i at

udvikle bæredygtighedskriterier, der tager bedre hånd om biomassens klimapå-

virkning. Derfor anbefaler Klimarådet, at den danske regering i samarbejde med

relevante interessenter tager initiativ til at udvikle nye målrettede klimaindika-

torer, der kan indgå i bæredygtighedskriterierne. Indikatorerne bør adressere

effekter på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skovene, herunder aspekter

som blandt andet genplantning, tidsperspektivet i genoptaget af CO

, producent-

landenes klimamål og -regulering samt indirekte effekter på arealanvendelsen.

Efterfølgende bør bæredygtighedskriterier for fast biomasse, som indeholder

de nye målrettede indikatorer, implementeres i dansk regulering. Hvis EU’s

kommende regelsæt ikke tillader, at medlemslande fastsætter egne, strammere

nationale bæredygtighedskriterier, bør regeringen i stedet opfordre energibran-

chen til at medtage de nye indikatorer i en frivillig aftale. Samtidig bør Danmark i

EU arbejde for, at de fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier får tilstrækkeligt

fokus på biomassens klimarelaterede effekter på kulstofkredsløb og kulstoflagring.

→ Læs mere om bæredygtighedskriterier for biomasse i kapitel 4.

Biomasse i det danske energisystem

Bæredygtighedskriterierne skal danne grundlag for en hensigtsmæssig indret-

ning af rammevilkårene for brugen af biomasse i Danmark. Som baggrund for en

diskussion af disse vilkår giver rapporten et overblik over, hvilken rolle biomas-

sen spiller i det danske energisystem både i dag og i fremtiden.

Fast biomasse står for over halvdelen af den vedvarende energi i Danmark

Danmark har de seneste år omstillet en stor del af energiforbruget til vedva-

rende energi. Vindmøller på land og til havs ses ofte som billedet på denne

omstilling, men faktisk er det øget brug af biomasse, der har stået for den største

del af omstillingen til vedvarende energi. I 2016 udgjorde vedvarende energi 31

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

pct. af det endelige energiforbrug i Danmark, og heraf stod den faste biomasse

for de 16 pct.-point – de resterende 15 pct.-point udgjordes især af vind- og

solenergi og affaldsforbrænding. Biomasseforbruget forventes at stige endnu

mere de kommende år, idet der fx er planer om yderligere konvertering af flere

centrale kraftvarmeværker til biomasse.

Biomassen bruges hovedsageligt til el- og fjernvarmeproduktion og til opvarm-

ning i de individuelle husstande. I el- og fjernvarmeforsyningen bruges i

stigende grad træpiller og træflis, mens det private forbrug udgøres af træpiller

og især brænde. Mens brændet kommer fra danske skove, er træpillerne næsten

udelukkende importerede.

Danmark er exceptionel i EU med et stort forbrug af importeret biomasse

Danmark bruger sammen med en håndfuld andre lande ganske meget fast

biomasse til energiformål. Ud af EU’s 28 medlemslande ligger Danmark på

femtepladsen målt på biomassens andel af det samlede energiforbrug. Men hvor

de øvrige lande i toppen af listen er skovlande, skiller Danmark sig ud ved at

importere store dele af biomassen. Hele 43 pct. af det danske biomasseforbrug

kommer fra udlandet. Det stiller Danmark over for en speciel udfordring i for-

hold til at sikre biomassens klimavenlighed.

Set i et globalt perspektiv er det danske forbrug af bioenergi målt pr. indbygger

væsentligt over det globale gennemsnit. Det danske forbrug er næsten tre gange

så stort pr. indbygger som potentialet for, hvor meget biomasse kloden kan

levere på bæredygtig vis. Dette indikerer, at vi kan være sårbare, såfremt den

internationale efterspørgsel og pris på biomasse stiger i fremtiden. Samtidig kan

Danmark vanskeligt fungere som et foregangsland på dette område.

Rammevilkår bliver vigtige for den fremtidige udbredelse af biomasse

Regeringen har et mål om, at vedvarende energi i 2030 skal udgøre mindst 50

pct. af Danmarks energiforbrug. I 2016 var tallet som nævnt 31 pct. Biomasse

kan potentielt spille en stor rolle i at nå dette mål, hvilket blandt andet skal ses i

lyset af, at flere kraftvarmeværker, der i dag fyrer med kul, inden 2030 skal finde

klimavenlige alternativer.

Men der findes vedvarende alternativer til biomasse. Her tænkes især på elek-

tricitet fra vindmøller og solceller, der hele tiden falder i pris, og som ved hjælp

af en varmepumpe kan omdannes til varme. Klimarådet dokumenterer på bag-

grund af kørsler i en model af det danske energisystem, at de elektriske alterna-

tiver vil vinde betydelig indpas på bekostning af biomasse, hvis rammevilkårene

tilpasses i retning af lige vilkår i valget mellem de vedvarende energikilder. Der

findes således andre muligheder end biomasse i el- og varmeforsyningen, og det

kan blive aktuelt i fremtiden, når den begrænsede mængde biomasse i højere

grad skal bruges andre steder, fx til at lave brændstof til transport.

→ Læs mere om biomasse i det danske energisystem i kapitel 5.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Rammevilkår for biomasse

Udbredelsen af biomasse i Danmark har i høj grad været drevet af favorable ram-

mevilkår. Biomasse bør indgå som en del af fremtidens energisystem, men det

skal ske i lige konkurrence med andre grønne energikilder, og kun i det omfang,

at biomassen kan siges at være klimavenlig. Rapportens sidste kapitel fremlæg-

ger forslag til, hvordan rammevilkårene bedst kan sikre dette.

Biomasse reguleres af afgifter, tilskud, krav og regler

Forbrug af energi er som hovedregel afgiftsbelagt i Danmark. Det gælder i dag

kul, olieprodukter, naturgas og elektricitet, men ikke biomasse. Afgiftsfrita-

gelsen gælder uanset, om der er tale om biomasse brugt i kraftvarmeværker,

virksomheder eller private husholdninger.

Biomasse regnes for vedvarende energi uanset oprindelse. Det betyder, at

biomassebaseret elproduktion modtager tilskud, som det også er tilfældet for el

fra fx vindmøller og solceller. Biomassebaseret varmeproduktion modtager der-

imod ikke direkte støtte, men støttes indirekte gennem fritagelsen fra afgifter.

Endelig er biomasse i fjernvarme underlagt den generelle regulering, der gælder

her. Det gælder fx kraftvarmekravet, der i visse tilfælde forhindrer ren varme-

produktion, brændselsbindingen, der fastholder naturgas som brændsel i nogle

fjernvarmeområder, og nettofordelsmodellen, der giver centrale værker, som

konverterer til biomasse, mulighed for at tjene penge udover, hvad det såkaldte

hvile-i-sig-selv-princip tillader.

Rammevilkårene bør tage udgangspunkt i bæredygtighedskriterier

Der er store forskelle på biomasse. Nogle typer vil have et lille CO

-aftryk, mens

andre vil have et stort. Det afhænger af forhold som trætype, oprindelsesland,

skovdrift, og om der er tale om restprodukter eller ej. Som kapitel 4 beskriver,

kan bæredygtighedskriterier bruges til at identificere biomasse, der med rimelig

sikkerhed har et lille CO

-aftryk.

Klimarådet foreslår, at de danske rammevilkår tager udgangspunkt i bæredyg-

tighedskriterier. Biomasse, der kan dokumenteres at leve op til disse kriteriers

krav på klimaområdet – her kaldet klimabæredygtig biomasse – vil fortsat blive

opfattet som CO

-neutral vedvarende energi, selv om det skal understreges, at

biomassen sjældent i praksis vil være fuldt CO

-neutral. Dermed får klimabæ-

redygtig biomasse de samme fordele i rammevilkårene som andre former for

vedvarende energi. Den resterende biomasse bør omvendt behandles som fossil

energi på baggrund af et gennemsnitligt CO

-indhold til brug for udregning af

afgifter. Skønnet for CO

-indholdet skal i princippet tage højde for forhold som

skovforvaltning og klimaregulering i oprindelseslandet, men i praksis må det

administrativt fastsættes ensartet for alle typer biomasse, der ikke kan doku-

menteres at være klimabæredygtige, da det næppe er muligt at skelne mellem de

enkelte typer.

Det vil være naturligt at indføre bagatelgrænser i reguleringen. De skal fx sikre, at

private, som henter træ fra egne haver og skove, og som de ikke sælger videre, und-

tages fra at skulle dokumentere, at træet lever op til bæredygtighedskriterierne.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Et reformeret afgiftssystem kan fjerne biomassens nuværende favorisering

Biomasse har en ubegrundet fortrinsstilling i det nuværende afgifts- og tilskuds-

system på energiområdet. Det ses fx ved, at afgiftsbesparelsen, ved at udskifte

kul med biomasse i fjernvarmen målt pr. fortrængt ton CO

, er større end den

gevinst i form af tilskud og sparet CO

-kvotepris, man opnår ved at udskifte kul

med vedvarende energi i elproduktionen. Et andet eksempel er, at hvor bio-

massevarme er helt afgiftsfritaget, betaler en varmepumpe i dag en elafgift, der

overstiger det tilskud, som produktionen af den forbrugte el modtager, hvis den

er baseret på vedvarende energikilder.

De to eksempler viser, at der er behov for at reformere afgifts- og tilskudssy-

stemet, så biomasse ikke opnår ubegrundede fordele. Et reformeret system bør

fokusere på at tilskynde til CO

-reduktion gennem en ensartet afgift på CO

-ud-

ledning og – hvor der er forhold, der gør en høj afgift uhensigtsmæssig – et

tilskud, der giver en ensartet tilskyndelse til CO

-reduktion. Sådanne forhold

er til stede, hvis en høj dansk afgift betyder, at udledningerne i stedet flyttes

til udlandet, og ønsket om at reducere CO

-udledningerne ikke blot omfatter

udledninger fra dansk jord.

Klimarådets forslag til et forbedret afgifts- og tilskudssystem, som første gang

præsenteredes i analysen

Fremtidens grønne afgifter på energiområdet

fra april

2018, samler den nuværende energi- og CO

-afgift i én samlet CO

-afgift,

hvis størrelse udtrykker det politiske ambitionsniveau for CO

-reduktion.

Dansk elproduktion får et nedslag i CO

-afgiften, der afspejler CO

-indholdet i

importeret el, så import af el fra fossile kilder ikke fremmes unødigt. Til gengæld

pålægges alt indenlandsk elforbrug en afgift svarende til afgiftsnedslaget i elpro-

duktionen, så danskproduceret og importeret el beskattes helt ensartet i forhold

til deres fossilindhold. Elproduktion baseret på vedvarende energi får et tilskud,

der svarer til afgiften på elforbruget, så nettoafgiften på grøn strøm bliver nul.

Kun biomasse, der ikke er klimabæredygtigt, skal pålægges CO

-afgift

Klimabæredygtig biomasse bør fortsat være undtaget CO

-afgift. Ligeledes bør

el produceret med brug af denne type biomasse kunne opnå elproduktionstil-

skud på linje med el fra andre vedvarende kilder. Derimod skal biomasse, der

ikke lever op til bæredygtighedskriterierne på klimaområdet, behandles på

samme måde som et fossilt brændsel. Det betyder, at denne type biomasse ikke

er berettiget til tilskud og skal betale CO

-afgift svarende til det administrativt

fastsatte CO

-indhold.

Afgifter kan også bruges til at fremme virksomhedernes og forbrugernes energi-

effektiviseringsindsats. En sådan energieffektiviseringsafgift bør principielt læg-

ges på alle energikilder, herunder også klimabæredygtig biomasse. Det bør dog

undersøges nærmere, om afgifter er det rette instrument til at sikre en effektiv

energispareindsats, eller om andre politiske virkemidler er mere effektfulde.

Den øvrige regulering bør sikre, at alle vedvarende energiteknologier stilles lige

Reguleringen bør grundlæggende stræbe efter at sikre en omkostningseffektiv

grøn omstilling. Det gøres blandet andet ved at stille alle vedvarende energitek-

nologier lige, så man fx undgår overinvestering i biomasse. Det kræver, at dele af

den nuværende regulering på fjernvarmeområdet blødes op.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Der foreligger allerede i dag en del forslag om deregulering af fjernvarmen.

Klimarådet foreslår i det lys, at kraftvarmekravet gradvist udfases, så varme-

pumper ikke hæmmes i konkurrencen med brændselsbaserede teknologier

som biomasse-kraftvarme, ligesom også brændselsbindingerne med fordel kan

udfases for at skabe lige vilkår for alle vedvarende energiteknologier. Yderli-

gere bør principperne i nettofordelsmodellen udvides til også at omfatte andre

vedvarende energikilder end kun biomasse. Endelig bør eltarifferne revideres,

så varmepumper ikke bremses af et for højt tarifniveau.

→ Læs mere om biomassens rammevilkår i kapitel 6.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Vindmøller på land og til havs ses ofte

som billedet på den grønne omstilling,

men faktisk er det øget brug af

biomasse, der har stået for den største

del af omstillingen til vedvarende energi.

”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Skovenes betydning

for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Skove udgør en vigtig brik i Jordens kulstofcyklus, da de

optager CO

fra atmosfæren og dermed bidrager til at

begrænse den globale opvarmning. Den optagne CO

bliver lagret i skovenes kulstofpuljer. Imidlertid spiller

skovene også en anden vigtig rolle i forhold til klimaind-

satsen mod den menneskeskabte, globale opvarmning.

Skovene er nemlig leverandør af træprodukter, som kan

erstatte byggematerialer som stål, mursten og beton,

hvis fremstilling er forbundet med store udledninger af

, og af biomasse, som kan erstatte fossile brænd-

sler i energisektoren. Derved undgår man, at yderligere

fossilt kulstof udledes til atmosfæren ved afbrænding

af kul, olie og naturgas. Denne dobbeltrolle udgør en

potentiel konflikt, og derfor bør brugen af biomasse

overvejes nøje i fremtidens globale energisystem.

Mange af de scenarier, der beskriver den mulige udvik-

ling i det globale energisystem i fremtiden, forudser,

at bioenergi fra biomasse globalt vil komme til at spille

en større rolle fremover. Bioenergi kan erstatte brug af

fossile brændsler i energisektoren, i tung transport og

i procesindustri og på den måde være med til at redu-

cere udledningen af CO

fra afbrændingen af fossile

brændsler i disse sektorer.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

For at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale

temperaturstigning skal det globale samfund i anden

halvdel af dette århundrede opnå en nettoudledning

af CO

på nul. Det betyder, at man ikke vil kunne udlede

mere CO

, end der optages. Da det gælder alle områder

– ikke kun energi – må det forventes, at der vil opstå en

stigende efterspørgsel efter biomasse til erstatning af

produkter som fx plastik, stål og cement. Der er dog et

loft for, hvor meget man kan øge forbruget af biomasse

fra skovene, uden at det går ud over skovens vigtige

rolle som kulstoflager i Jordens naturlige kulstofkreds-

løb. Med andre ord er mængden af biomasse, der på

bæredygtig vis kan anvendes i indsatsen mod menne-

skeskabte klimaforandringer, i sidste ende begrænset.

Afbrænding af biomasse til energiformål afgiver CO

ligesom afbrænding af fossile brændsler. I modsætning

til afbrænding af fossile brændsler kan tilvækst af nye

træer og andre planter dog kompensere for og mod-

svare den CO

, der udledes, når biomasse afbrændes.

Blandt andet derfor er brug af biomasse meget interes-

sant i et fremtidigt energisystem. Man er dog nødt til at

holde sig for øje, at der findes forskellige typer af skove

og forskellige måder at drive dem på.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Hovedparten af Danmarks og EU’s skove er forvaltede,

og de er i fokus i dette kapitel. I disse skove efterfølges

fældning af genetablering af skoven, og det tilstræbes,

at hugsten ikke overstiger den årlige tilvækst. Sådanne

skove kan i mange tilfælde levere biomasse, der kan

anses for klimamæssigt bæredygtigt med et begrænset

-aftryk, og som kan anvendes til energi og andre for-

mål. Der vil dog altid være et tidsrum, inden de nyplan-

tede træer har optaget den samme mængde CO

, som

blev udledt ved hugst og efterfølgende afbrænding af

træerne. Træernes vækstrate er afgørende for længden

af det tidsrum og dermed biomassens CO

-aftryk.

Der er i dag øget global efterspørgsel på biomasse.

Efterspørgslen kan dækkes gennem skovrejsning,

intensivering af eksisterende drift og også gennem

øget hugst i eksisterende skove. Sidstnævnte giver den

hurtigste mulighed for at reagere på den øgede efter-

spørgsel, men som dette kapitel demonstrerer, giver

det anledning til betydelige udfordringer for klimaet.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

2.1

Skovenes optag af CO

fra atmosfæren

I det seneste årti har jord, skov og planter årligt opta-

get omkring en femtedel af den samlede årlige globale

menneskeskabte udledning af CO

. Skovene, som er et

hovedfokus i denne rapport, er dermed medvirkende til

at afbøde klimaeffekten ved udledning af CO

fra fossile

brændsler. Hvis Parisaftalens målsætning om at holde

den globale temperaturstigning under 2 grader skal

overholdes, må verdens lande kraftigt reducere brugen

af fossile brændsler i de kommende årtier, og netto-

udledningen af CO

fra alle sektorer skal ned på nul i

anden halvdel af dette århundrede. Desuden kan der på

længere sigt blive behov for negative udledninger, hvor

fjernes fra atmosfæren. Her kan skovene potentielt

spille en vigtig rolle i kraft af deres kulstoflagring.

Forøgelse af skovenes kulstofpuljer er vigtigt for klimaet

På globalt plan er meget store puljer af kulstof lagret i fossile energireserver som

kul, olie og gas. Disse fossile kulstoflagre er dannet gennem millioner af år, og de

udledes til atmosfæren i form af CO

primært som følge af menneskelige aktivi-

teter, når de fossile brændsler brændes af til energiformål. Så længe den udledte

befinder sig i atmosfæren, bidrager den til den globale opvarmning.

Store mængder CO

er gennem tiden blevet optaget i oceanerne. Her skønnes

kulstoflageret at svare til ca. 139.000 mia. ton CO

. I landplanterne, herunder

skove, og i de øvre jordlag er lagret kulstof svarende til ca. 15.000 mia. ton CO

Der foregår konstant en udveksling af kulstof frem og tilbage mellem atmosfæ-

ren, oceanerne, jorde og planter.

Træer i skove og alle andre planter optager CO

, når de vokser, ligesom der udle-

des CO

, når den biomasse, der ophobes i træer og planter, afbrændes eller går i

forrådnelse. Gennem årtusinder er ca. halvdelen af det globale skovareal blevet

fældet for blandt andet at skaffe landbrugsjord, og det kulstof, der var bundet

i skovenes levende biomasse og skovjord, er blevet udledt til atmosfæren.

Man kan sætte afskovningens omfang i perspektiv ved at forestille sig, at man

kunne fordoble jordens skovareal og dermed gendanne al den skov, der gennem

årtusinder er blevet ryddet af mennesker. Så ville man kunne fjerne i størrelses-

ordenen 400 mia. ton CO

fra atmosfæren, hvilket er knap en femtedel af den

udledning, der har fundet sted siden industrialiseringen.

Siden industrialiseringen omkring år 1870 er mennesket i stor stil begyndt at

afbrænde fossile brændsler som kul, olie og gas til energiformål, og de årlige

-udledninger er steget kraftigt. Samtidig sker der fortsat afskovning,

blandt andet som led i at skaffe landbrugsjord.

Ifølge

Global Carbon Project

der siden 1870 udledt ca. 2.100 mia. ton CO

til atmosfæren fra afbrænding af

fossile brændsler, fra industrielle processer ved især cementfremstilling, fra

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

arealanvendelse i form af fx dyrkning af landbrugsjord og træhugst samt fra

ændret arealanvendelse. Sidstnævnte kommer primært fra afskovning, når skov

afbrændes og omlægges til landbrugsjord. Ca. 860 mia. af de 2.100 mia. ton CO

befinder sig i atmosfæren. Det er denne CO

, som bidrager til den menneske-

skabte globale opvarmning. Den resterende mængde er absorberet i oceaner,

jord, skov og andre planter.

Figur 2.1 illustrerer

Global Carbon Projects

estimater af de årlige CO

-udlednin-

ger til atmosfæren og de årlige optag af CO

fordelt på oceaner samt jord, skov

og andre planter siden 1959. Figuren viser, at de årlige, menneskeskabte udled-

ninger fra fossile brændsler, cementproduktion, arealanvendelse og ændret

arealanvendelse i form af primært afskovning, samlet set er steget fra ca. 14 mia.

ton i 1959 til ca. 41 mia. ton i 2015. Figuren viser også, at der er meget store

årlige udsving i de estimerede CO

-optag i jord, skov og planter. Udsvingene kan

blandt andet forklares med klimavariationer fra år til år, blandt andet forårsaget

af klimafænomenet El Nino, en tilbagevendende ændring af havstrømme, som

blandt andet forårsager perioder med ændringer i nedbørsmønstre.

Der er dog meget stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af det globale

kulstofkredsløb. Hvor mængden af CO

i atmosfæren kan måles direkte, må

havenes årlige CO

-optag estimeres ud fra en kombination af målinger og

beregningsantagelser. Herefter kan optaget i jord, skov og planter udregnes som

de samlede udledninger fratrukket stigningen i atmosfærens CO

-indhold og

optaget i havene. Det årlige bruttooptag i jord, skov og planter benævnes derfor

’the residual sink’, altså det resterende CO

-optag. Men uanset usikkerhederne

forbundet med at estimere det præcise årlige optag af CO

i klodens forskellige

kulstoflagre viser figur 2.1, at lagring af CO

i jord, skov og planter har en stør-

relsesorden, der gør lagringen vigtig for at afbøde klimaeffekten ved udledning

af CO

fra fossile brændsler. Da skove udgør en stor procentdel af det samlede

landbaserede plantemateriale, følger det, at skove spiller en vigtig rolle i denne

afbødning.

I det seneste årti har det årlige bruttooptag i jord, skov og planter, som vises i

figur 2.1, været omkring 11,5 mia. ton CO

i gennemsnit. I samme periode har

de menneskeskabte udledninger fra arealanvendelse på fx landbrugsjord og

ændret arealanvendelse primært i form af afskovning ligget på ca. 3,5 mia. ton

årligt, således at nettooptaget i jord, skov og planter samlet set har været

ca. 8 mia. ton CO

årligt. Jord, skov og planter optager dermed netto omkring en

femtedel af den samlede årlige globale udledning af CO

. En del af nettooptaget

skyldes, at skovenes kulstofpuljer øges på globalt plan og særligt på den nordlige

halvkugle.

Uden nettooptaget ville de globale klimaforandringer som følge af

udledningen af fossile brændsler være større.

Tilvæksten i skovenes kulstofpuljer skyldes en række faktorer såsom skovtil-

vækst i eksisterende skovområder og skovrejsning på arealer, hvor der ikke

tidligere har været skov. Men som det ses af figur 2.1 medfører skovfældning i

skovforvaltede områder og afskovning for at skaffe landbrugsjord omvendt en

stor udledning.

Der sker dog samtidig et endnu større optag i jord, skove og

planter, hvoraf en stor del formentlig sker i uforvaltede skove uden menneskelig

indgriben.

Den accelererende tilvækst i eksisterende skovområders kulstofpul-

Ændret arealanvendelse

IPCC opererer med flere typer af ændret

arealanvendelse, hvor én type omhand-

ler fældning af skov, hvorefter arealet

omlægges til en anden type arealanven-

delse som fx landbrugsjord. Dette kaldes

afskovning. Ved afskovning vil den fælde-

de eller afbrændte skovs kulstofindhold

blive udledt til atmosfæren. Det gælder

både kulstof i den levende biomasse

og noget af det kulstof, der er bundet i

jorden i fx tørv. Dette sker ofte med det

samme, fordi skoven afbrændes.

Udledning af CO

er ikke den eneste

klimaeffekt fra skove og forbrug af

biomasse. Drivhusgassen metan udledes

ved forrådnelse af træ, ligesom af-

brænding af træ udleder sod, som også

påvirker klimaet.

Nettooptag i jord, skov og planter

Dette optag kan beregnes som det re-

siduale CO

-optag i jord, skov og planter

fratrukket estimatet for udledninger fra

arealanvendelse og ændret arealanven-

delse. Estimatet for nettoudledningerne

fra ændret arealanvendelse er estimeret

ud fra observationer og modelberegnin-

ger af globale ændringer i arealanven-

delse primært i form af skovafbrænding,

der fører til afskovning.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Mia. ton

Fossile brændsler og cement

Udledninger fra arealanvendelse

og afskovning

Optag af CO

i jord, skov og planter

Optag af CO

i oceanerne

Vækst i atmosfærens CO

-indhold

-10

-20

-30

-40

-50

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Figur 2.1 Globale, årlige udledninger og optag fordelt på kategori

Anm.:

-udledning fra fossile brændsler, cement, arealanvendelse og afskovning samt den årlige

forøgelse af atmosfærens CO

-indhold er vist som positive værdier. Årlige forøgelser af kulstof-

puljerne i henholdsvis oceaner samt jord og skov er vist som negative værdier.

Kilde:

Le Quéré et al.,

Global Carbon Budget 2016,

Earth System Science Data.

jer formodes blandt mange andre faktorer at være relateret til afbrændingen af

fossile brændsler, som dels øger temperaturen, hvilket forøger plantetilvæksten,

og samtidig medfører gødskning af skoven med CO

og NO

I troperne afbrændes store regnskovsarealer for at skaffe ekstra landbrugsareal,

om end afskovning også ses i andre klimazoner. Afskovning er isoleret set en

meget stor kilde til CO

-udledning.

En mindre del af afskovningen kan være

forårsaget af, at man anvender landbrugsjord andetsteds på kloden til plantning

af fx skov eller energiafgrøder, hvormed der kan opstå yderligere efterspørgsel

efter landbrugsarealer. Sådanne indirekte inducerede ændringer i arealanven-

delse kaldes for ILUC.

På globalt plan ser man omvendt også eksempler på

store skovrejsningsprojekter, som bidrager til at øge skovenes kulstoflager. Kina

er et eksempel herpå.

I EU er skovenes indhold af levende biomasse steget med gennemsnitligt 1,3

pct. om året siden 1990 ifølge den paneuropæiske politiske skovsamarbejds-

organisation, Forest Europe. Det skyldes, at træfældningen kun har udgjort

ca. tre fjerdedele af den årlige biomassetilvækst, og man har således ladet ca.

en fjerdedel af biomassetilvæksten forblive i skovene. EU’s skove har dermed

lagret ca. 10 mia. ton CO

siden 1990 svarende til ca. 400 mio. ton CO

årligt.

Til sammenligning ligger EU’s samlede årlige udledning af drivhusgasser på ca.

4,5 mia. ton CO

Med andre ord leverer EU’s skove et nettooptag af CO

, der

modsvarer næsten 10 pct. af EU’s samlede udledning.

Også i Danmark er skovarealet steget igennem en årrække, og der er gradvist

opbygget et større kulstoflager i skoven. Siden 1990 er skovarealet vokset

ILUC

Denne engelske forkortelse står for

indirect land use change,

altså indirekte

ændringer i arealanvendelsen.

Fx kan brug af landbrugsareal til ener-

giafgrøder medføre øget efterspørgsel

efter landbrugsareal og i sidste ende

give afskovning andetsteds i verden.

Effekten kan være vanskelig at doku-

mentere.

Det er en forkortelse for CO

-ækvivalent,

som er en omregningsfaktor til sam-

menligning af forskellige drivhusgassers

indvirkning på drivhuseffekten. IPCC har

således beregnet, hvor mange ton CO

der skal til for at skabe den samme effekt

som ét ton af en anden gas. Dette tal er

gassens CO

-ækvivalent.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

med ca. 3.000 hektar årligt. I alt har skovene siden 1990 øget lageret af kulstof

i træernes levende biomasse med 10 mio. tons, hvilket svarer til at fjerne 36

mio. tons CO

fra atmosfæren.

Regeringen har for nylig sendt et udkast til et

nyt skovprogram i høring, som skal sætte kursen for dansk skovforvaltning. Et

langsigtet mål heri er, at arealer med skovlandskaber skal udvides og dække

20-25 pct. af Danmarks areal inden udgangen af dette århundrede, ligesom der

er mere kortsigtede mål om at øge andelen af urørt skov og anden skov med høj

biodiversitet.

Biomasse vil ikke kunne høstes fra den del af skovarealet, der er

udlagt til urørt skov.

En del af de globale skoves optag og udledninger foregår i uforvaltede skove,

som ikke er påvirkede af menneskelige aktiviteter. Disse optag og udledninger

kan være svære at ændre. Men en stor del af de globale skove forvaltes og her

spiller ændringer i skovforvaltningen en rolle i forhold til, hvor meget kulstof

der lagres i skovene. I fremtiden vil der forventeligt komme større fokus på, at

verdens forvaltede skove fortsat skal levere kulstoflagring, da der, ifølge mange

af de scenarier FN’s klimapanel, IPCC, har refereret i panelets femte hovedrap-

port fra 2014, vil være behov for at fjerne CO

fra atmosfæren for at mindske

den globale temperaturstigning som følge af udledningen af CO

fra afbræn-

dingen af fossile brændsler.

Ét af FN’s verdensmål er da også rettet mod at

beskytte, genoprette og støtte bæredygtig udnyttelse af økosystemer og skove,

bekæmpe ørkendannelse samt standse jordforringelser og tab af biodiversitet.

Det understreger, at det langt fra er alle skove, der vil kunne bruges til at levere

biomasse til energi.

Vi har et meget begrænset CO

-budget til rådighed

Forvaltede skove

Disse skove forvaltes fx med henblik

på at producere træprodukter, papir

og bioenergi. Der benyttes forskellige

definitioner ved inddeling af skove i

kategorier. I lande som Canada, Rusland

og Brasilien er store dele af skovare-

alerne klassificeret som uforvaltede,

fordi de ikke antages at være påvirkede

af menneskelige aktiviteter, fx fordi de

ligger langt fra infrastruktur.

IPPC har i sin femte hovedrapport regnet på det globale CO

-budget. Rap-

porten estimerer, at de globale CO

-udledninger til atmosfæren fra afbræn-

dingen af fossile brændsler, cementproduktion, arealanvendelse og ændret

arealanvendelse fremadrettet bør begrænses til i størrelsesordenen yderligere

ca. 800 mia. ton, hvis temperaturstigningen med to tredjedeles sandsynlighed

skal holdes under 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

Hvis den

globale CO

-udledning fortsætter på 2016-niveauet på ca. 41 mia. ton CO

vil CO

-budgettet være opbrugt allerede i 2037. Når vi har opbrugt budgettet,

fordrer målet om at holde temperaturstigningen under 2 grader, at alle udled-

ninger fra menneskelige aktiviteter modsvares af optag eller såkaldte negative

udledninger, så man opnår en nettoudledning på nul. Boks 2.1 giver eksempler

på negative udledninger.

Skovene har stor betydning for CO

-budgettet. IPCC har i opstillingen af

budgettet indregnet et stort fremtidigt, men gradvist faldende nettooptag af

i såvel oceaner som i jord, skov og planter. Det betyder, at hvis CO

-opta-

get i fx skovene bliver større end indregnet, øges CO

-indholdet i atmosfæren

mindre ved den givne udledning. Omvendt, hvis optaget bliver mindre, øges

-indholdet i atmosfæren mere.

Optaget kan øges ved at stoppe afskovning,

ved at øge kulstofpuljerne i de eksisterende skovområder og ved at gennemføre

storstilet global skovrejsning på andre arealer under hensyntagen til arealernes

potentielle anden anvendelse til fx produktion af foder og fødevarer.

-budget

IPCC har opgjort det samlede CO

-bud-

get fra og med år 1870 til 3.670 mia. ton

. Frem til 2016 er udledt 2.072 mia.

ton CO

fra fossile brændsler og ændret

arealanvendelse. IPCC reserverer

desuden 770 mia. ton CO

e til udledning

af andre drivhusgasser end CO

såsom

metan, lattergas og F-gasser. Det reste-

rende CO

-budget fra 2017 og frem er

således 828 mia. ton.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Boks 2.1

Negative udledninger opnås ved at fjerne

fra atmosfæren

Ifølge en rapport fra EASAC, sammenslutningen af europæiske videnskabelige

akademier,

er der teoretisk set en række forskellige muligheder for at opnå

negative CO

-udledninger, altså fjernelse af CO

fra atmosfæren. Det drejer sig

fx om følgende:

Forøgelse af eksisterende skoves kulstofpuljer og ny skovrejsning.

gødning og kompost eller nedpløjning af trækul, såkaldt biochar.

3. Nedpumpning og permanent indfangning i undergrunden af CO

-udledning

fra afbrænding af bioenergi (BECCS), hvor den afbrændte biomasse

erstattes af ny biomasse fx i form af genplantning af skovområder,

skovrejsning osv.

4. Forøget optag af CO

i mineralske stoffer som kalk og silikat ved en kemisk

reaktion.

5. Direkte opfangning af CO

fra luften og nedpumpning til permanent lagring i

undergrunden.

6. Gødskning af oceanerne med fx jern. Det kan øge planktonvækstens optag af

, og en del af det kulstof, der optages i plankton, kan ende med at synke

ned i dybhavet og blive lagret der.

2. Forøgelse af jordenes kulstofpuljer fx ved øget tilplantning og tilsætning af

Bemærk, at skovrejsning i punkt 1 vil kunne bruges til at fjerne CO

fra atmosfæ-

ren. Ingen af de andre teoretiske muligheder for fjernelse af CO

fra atmosfæren

i stor skala er blevet demonstreret i nævneværdig skala endnu. Derfor er poten-

tialet for at fjerne CO

fra atmosfæren meget usikkert. Rapporten anbefaler der-

for, at klimaindsatsen først og fremmest bør rettes mod at reducere udledningen

af CO

fra afbrændingen af fossile brændsler.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Figur 2.2 viser, hvad der skal til for at opnå Parisaftalens målsætning om at

begrænse opvarmningen til under 2 grader. Figuren illustrerer det såkaldte

RCP2.6-scenarie,

som er gengivet i IPCC’s femte hovedrapport,

hvori

opvarmningen begrænses til i størrelsesordenen 1,7 grader i 2100. Dette

scenarie viser et fremtidsbillede, hvor den globale CO

-udledning eksklusive

udledningen fra arealanvendelse topper allerede i 2015, er halveret i 2040 og

vendes til negative CO

-udledninger fra omkring 2075. RCP2.6-scenariet opnår

negative udledninger ved, at energisektoren eller industrien nedpumper CO

fra

afbrænding af bioenergi i undergrunden, såkaldt BECCS, samtidig med at skove

og øvrig afbrændt plantevækst genetableres og optager CO

fra atmosfæren,

hvorved der samlet set fjernes CO

fra atmosfæren.

Figur 2.2 viser tillige, at RCP2.6-scenariet indregner gradvist faldende årlige

nettooptag i oceanerne samt jord, skov og andre planter på land. Sidstnævnte

bliver til en nettoudleder i slutningen af århundredet. Det skyldes en række fak-

torer, herunder at CO

-indholdet i atmosfæren mindskes, hvorved der sker en

mindre gødskning med CO

. Dette vurderes at reducere de årlige optag af CO

jord, skov og andre planter, hvorved der opstår en ny balance mellem CO

-ind-

holdet i atmosfæren og skovenes kulstofpuljer.

IPCC’s femte hovedrapport gør opmærksom på, at der er meget stor variation i

forskellige scenariers antagelser om det fremtidige optag.

Optaget i jord, skov

og andre planter vil afhænge af en lang række faktorer såsom ændringer i det til-

plantede areal, planternes, herunder skovenes, tilvækst- og hugstrater, diverse

klimavariationer samt efterspørgslen efter landbrugsareal til fødevareproduk-

tion og deraf følgende CO

-udledninger fra arealanvendelsen. Fx indregner

RCP2.6-scenariet en halvering af den årlige menneskeskabte netto-CO

-ud-

ledning fra arealanvendelse og ændret arealanvendelse i form af fx afskovning i

2100 set i forhold til i dag.

I RCP2.6-scenariet indgår både store reduktioner af CO

-udledningen og på

langt sigt negative CO

-udledninger fra energisektoren og industrien for at

sænke atmosfærens CO

-indhold. Figur 2.2 illustrerer således, at det er en uhyre

stor udfordring at nå Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstig-

ningen til et stykke under 2 grader, og at der er behov for at igangsætte klimatil-

tag og udvikle teknologier, som nævnt i boks 2.1, der kan bidrage til at reducere

udledningen og øge optaget suppleret med permanent lagring af CO

IPCC vil i efteråret 2018 udgive en specialrapport, der skal vurdere muligheden

for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, hvilket kan kræve større

reduktioner af CO

-udledningen, større optag af CO

eller større nedpumpning

af CO

-udledninger til permanent lagring end i det førnævnte RCP2.6-scenarie.

Kritikere påpeger, at det kan vise sig vanskeligt eller måske umuligt at lagre de

store mængder CO

, som mange scenarier forudsætter. Fx er BECCS-teknolo-

gien stadig dyr, umoden og meget lidt udbredt,

og ligeledes kan det være en

udfordring at øge skovenes kulstoflagre betydeligt ved fx skovrejsning.

Disse

kritikere peger derfor på, at klimaindsatsen først og fremmest bør rettes mod at

reducere udledningen af CO

fra afbrændingen af fossile brændsler. Men stort

set alle scenarier peger på, at der med stor sandsynlighed vil blive udledt for

RCP2.6-scenarie

I dette repræsentative scenarie topper

ændringen i strålingspåvirkningen som

følge af ændringen i drivhusgasser i

atmosfæren på 2,6 W pr. m

og falder

derefter. IPCC’s femte hovedrapport

refererer også til tre andre repræsenta-

tive scenarier, hvor strålingspåvirkningen

stiger til henholdsvis 4,5 W, 6 W og 8,5

W pr. m

i 2100. I disse tre scenarier

vurderer IPCC, at temperaturstigningen

kan nå op på 3-5 grader.

BECCS

Denne engelske forkortelse står for

Bio

Energy Carbon Capture and Storage,

hvilket vil sige bioenergi med nedpump-

ning og permanent indfangning af CO

i undergrunden. Teknologien kan fjerne

fra atmosfæren, forudsat at den

afbrændte biomasse på et tidspunkt

erstattes af ny biomasse fx i form af gen-

plantning af skovområder, skovrejsning

osv. Teknologien er dog energikrævende

og indtil videre ikke økonomisk rentabel.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Mia. ton

Netto-CO

-udledning fra fossile

brændsler og cement fratrukket

BECCS

Nettooptag i jord, skov og planter

efter fratræk af udledninger fra

arealanvendelse og afskovning

Nettooptag i oceaner

-10

-20

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2080

2090

2100

Figur 2.2 Illustration af RCP2.6-scenariet, hvor CO

-udledningen reduceres hurtigt,

og hvor de årlige nettooptag af CO

i oceaner samt jord, skov og andre

planter reduceres gradvist

Anm. 1:

Tallet for netto-CO

-udledning omfatter udledningen fra fossile brændsler og industriens proces-

udledninger fratrukket CO

fra afbrændingen af bioenergi, der nedpumpes til permanent lagring i

undergrunden, såkaldt BECCS.

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

I tallet for netto-CO

-optag i jord, skov og andre planter er indregnet en reduktion i blandt andet

afskovning i forhold til i dag.

Figuren viser ikke udledningen af andre drivhusgasser end CO

IPCC,

Fifth Assessment Report, Annex II: Climate System Scenario Tables,

2013, tabel AII.2.1.a og

tabel AII.3.1.a.

meget CO

fra fossile brændsler.

For at indfri Parisaftalens målsætning er der

således behov for meget betydelige optag af CO

i jord, skov og øvrig plante-

vækst, og derfor er det vigtigt, at skovenes kulstoflagre optræder i landenes

klimamålsætninger eller klimaregulering. Kapitel 3 beskriver derfor, hvordan

skovene inddrages i landenes klimamål.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

2.2

Biomasse som begrænset ressource

Mange scenarier peger på, at forskellige former for bio-

masse vil spille en central rolle i fremtidens energisy-

stem, både som erstatning for fossile brændsler og ved

at CO

fra afbrænding af biomasse lagres permanent i

undergrunden. Hertil kommer, at der vil blive behov for

at anvende biobaserede produkter som erstatning for

produkter som fx plastik, der i dag produceres af olie,

og for byggematerialer som fx mursten, stål og be-

ton, hvis produktion ofte er baseret på et stort fossilt

energiforbrug. På den baggrund må der forventes at

opstå større efterspørgsel efter alle typer af biomasse

i fremtiden, end vi ser i dag. Men biomasse er en be-

grænset ressource, hvorfor anvendelsen af biomasse

på længere sigt formentlig først og fremmest skal dedi-

keres til anvendelsesområder, hvor der ikke kan findes

bedre og billigere alternativer til de fossile energikil-

der, såsom procesenergi til industrien og brændstof

til luft- og skibsfart. Derudover ser særligt træbaseret

biomasse ud til at kunne blive en begrænset ressource

i fremtiden, blandt andet fordi skovene udover at levere

træprodukter og bioenergi samtidig skal fungere som

kulstoflager. Derfor er der grænser for, hvor meget træ

der kan hugges i skovene.

Bioenergi udgør en mindre, men stigende del af den globale energiforsyning

Der anvendes i dag ca. 63 EJ biomasse til energiformål om året på globalt plan

ud af et samlet primært energiforbrug på ca. 600 EJ. Tallet omfatter al biomasse,

der anvendes til energiformål, herunder træ, bionedbrydeligt affald samt rest-

produkter fra landbrugsproduktionen.

Træ i forskellige former udgør langt

størstedelen af de 63 EJ, men tallene for forbruget af træbaseret bioenergi er

meget usikre, da meget træ ikke handles.

Figur 2.3 viser, at bioenergi leverer ca. 14 pct. af det globale endelige energi-

forbrug. I det endelige energiforbrug indgår ikke energitabet ved konvertering

af det primære energiindhold i biomassen i forbindelse med produktionen af

varme, elektricitet og flydende biobrændsler. Næsten to tredjedele af forbruget

af bioenergi anvendes til boligopvarmning og madlavning ved simple komfurer

og ovne, mens en tredjedel går til såkaldt moderne bioenergianvendelser. Tre

fjerdedele af den moderne bioenergianvendelse anvendes til varmeproduktion,

herunder i papirindustrien og en mindre del til fjernvarme, mens elektricitet og

flydende biobrændsler udgør den sidste fjerdedel.

Lidt over halvdelen af det totale bioenergiforbrug sker i form af afbrænding af

fast biomasse i udviklingslandene til madlavning og belysning, hvor 2,5 milliar-

EJ er en forkortelse for exajoule, som er

et mål for energiforbrug. Det samlede

globale årlige energiforbrug i form af fos-

sile brændsler og vedvarende energi er

på ca. 600 EJ, heraf ca. 0,7 EJ i Danmark.

Danmarks bioenergianvendelse svarer til

ca. 0,14 EJ årligt.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

9 pct.

Traditionel biomasse

Biobrændsler

Elektricitet

Varme

Andre energikilder end biomasse

86 pct.

1 pct.

0 pct.

4 pct.

Figur 2.3 Bioenergiens andel af det globale endelige energiforbrug i 2015

Kilde:

Renewable Energy Policy for the 21st century,

Renewables 2017 Global Status Report.

der mennesker ikke har adgang til elektricitet. Dette forbrug vil reduceres i det

omfang, udviklingslandene i højere grad får udbygget infrastrukturen til elektri-

citet, og befolkningen begynder at anvende elkomfurer og elpærer.

Den moderne bioenergianvendelse forventes at blive øget kraftigt i fremtiden,

når verdens lande skal udfase brugen af fossile brændsler. Nogle scenarier for

fremtidens globale energisystem forudser en mulig forøgelse af forbruget af

moderne bioenergi helt op til ca. 200 EJ frem mod 2050, altså en mangedobling i

forhold til det nuværende forbrug på 18 EJ.

Til sammenligning udgør energiind-

holdet i det samlede menneskelige forbrug af fødevarer, træ og andre produkter

fra land- og skovbrug i dag ca. 320 EJ, hvoraf ca. 100 EJ er restprodukter.

Biomasse er en begrænset ressource, og størrelsen af potentialet er usikkert

Der foregår i dag en debat om, hvor stort potentialet er for at øge den menne-

skelige anvendelse af biomasse ud fra ressource-, miljø- og bæredygtighedsbe-

tragtninger. Det vil fra et klimaperspektiv være problematisk at lade biomasse-

anvendelsen gå ud over naturens evne til at optage og lagre CO

fra atmosfæren

ved fx at anvende træ fra uforvaltede naturskove. Biomasse, der kan siges at

være klimamæssigt bæredygtig, er kendetegnet ved ikke permanent at forringe

jord og planters evne til at fastholde og fortsat optage og lagre CO

. For skove-

nes vedkommende vil denne biomasse udgøres af restprodukter eller dedikeret

hugst fulgt op af genplantning, der sikrer, at den udledte CO

bliver optaget i ny

biomasse inden for en relevant tidshorisont, som beskrevet i afsnit 2.3.

Restprodukter er en afgørende kilde til klimavenlig bioenergi både i dag og i

fremtiden, om end det kan være vanskeligt at definere præcist, hvad der er et

restprodukt, hvilket boks 2.3 senere i kapitlet beskriver. Tilgængeligheden af

restprodukter kan stige fremover, og fx kan der komme flere restprodukter fra

træproduktionen, hvis efterspørgslen efter træprodukter stiger for at udskifte

byggematerialer som fx stål og beton med træ. FAO, FN’s organisation for

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Boks 2.2 Forbruget af bioenergi stiger i EU

EU er langt fremme i forhold til indsatsen for at reducere udledningen fra fossile

brændsler, og andelen af vedvarende energi i EU er nu oppe på 17 pct. af det

endelige energiforbrug. Forbruget af bioenergi er steget til ca. 5,4 EJ i 2015, heraf

ca. 3,6 EJ træ. Brugen af bioenergi er fordoblet siden 1990 og udgør ca. 61 pct.

af EU’s endelige forbrug af vedvarende energi. EU er nettoimportør af fast bio-

masse, herunder fx træpiller, men importen udgør indtil videre kun ca. 3 pct. af

forbruget af fast biomasse i EU mod 43 pct. i Danmark som beskrevet i kapitel 5.

På linje med den globale trend forventes forbruget af bioenergi i EU også at stige

fremover. Det skyldes blandt andet, at EU’s medlemslande og Europa-Parla-

mentet aktuelt forhandler om, hvorvidt EU i 2030 skal øge andelen af vedva-

rende energi til 27 pct. eller 35 pct. En rapport bestilt af EU-Kommissionen

vurderer, at anvendelsen af bioenergi i EU kan stige til ca. 8,2 EJ i 2030, heraf

ca. 4,3 EJ træ.

Størstedelen af EU’s potentiale for at øge forbruget med egne

biomasseressourcer udgøres ifølge rapporten af restprodukter fra landbruget.

Rapporten forventer tillige en tre- til seksdobling af EU’s import af træ til bio-

energianvendelse i 2030. Rapporten illustrerer dermed, at træbaseret bioenergi

kan blive en mere knap ressource i EU i fremtiden.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Kaskadeanvendelse

Med dette begreb menes, at biomassen

anvendes til et eller flere formål inden

anvendelse til energiudnyttelse. Det kan

fx være til byggematerialer, møbler eller

emballage.

fødevarer og landbrug, forudser, at efterspørgslen efter træ- og tømmerproduk-

ter kan blive tredoblet i 2050.

FAO forudser en kraftig vækst i anvendelsen af

biomasse til fremstilling af fx byggematerialer, bioplast, kemikalier og kompo-

sitmaterialer. Dette kan øge de tilgængelige mængder af affald, som kan udnyt-

tes til energiformål i afskaffelsesfasen. Men samtidig kan en øget efterspørgsel

efter træ reducere skovenes kulstoflager eller tilvæksten i kulstoflageret, da det

alt andet lige vil føre til øget hugst eller til hugst på et tidligere tidspunkt. Blandt

andet derfor argumenterer en række studier for, at en stor del af biomassen bør

anvendes flere gange, inden den brændes af til energiformål, såkaldt kaskadean-

vendelse. Dog sker kaskadeanvendelse kun i ringe grad på globalt plan med de

nuværende rammebetingelser.

Forskellige studier er kommet med vidt forskellige vurderinger af, hvor stort

potentialet for bæredygtig bioenergi er globalt. Det skyldes blandt andet, at

opfattelsen af, hvilke kriterier biomassen skal leve op til for at være bæredygtig,

varierer fra studie til studie.

Det er på den baggrund vanskeligt ud fra eksiste-

rende studier at konkludere entydigt, hvor stort potentialet er for at øge den

bæredygtige anvendelse af biomasse til energi på globalt plan. Men der synes at

være relativt stor enighed om, at den globale anvendelse af biomasse vil kunne

øges fra det nuværende niveau på 63 EJ til mindst 100 EJ i 2050. Restproduk-

ter fra træproduktionen vil ifølge de nævnte studier kun kunne levere op til 35

EJ, og derfor synes det nødvendigt i højere grad at udnytte restprodukter fra fx

landbruget samt at øge de forvaltede skoves produktivitet, såfremt potentialet

på 100 EJ skal udnyttes.

Potentialet for biomasseanvendelse i 2050 kan øges til over 100 EJ årligt, hvis

der fx gennemføres mere intensiv skovdrift, eller hvis der afsættes arealer til

energiafgrøder eller skovrejsning. Men beslaglæggelse af meget store arealer

medfører risiko for ILUC, altså afskovning andetsteds i verden for at skaffe mere

landbrugsareal. Potentialet for klimatiltag som skovrejsning og energiafgrøder

er derfor reelt begrænset til jorder, der ikke er velegnede til fødevareproduk-

tion, medmindre det bliver muligt at beslaglægge landbrugsjord uden at skabe

ILUC. Det kan for eksempel ske, hvis det lykkes at øge produktiviteten på

landbrugsjorderne hurtigere, end den globale befolkning stiger, eller såfremt

man globalt overgår til at spise mere plantebaseret kost fremfor kød, hvormed

behovet for at producere dyrefoder falder.

De begrænsede biomasseressourcer har betydning for, hvordan klimamålene

kan opfyldes. På baggrund af debatten om de begrænsede biomasseressourcer

har IEA, Det Internationale Energiagentur, i de senere år i deres mange forskel-

lige scenarier for fremtidens globale energiforbrug sat brugen af bioenergi til

under 100 EJ eller tilføjet BECCS, hvis forbruget af biomasse til energiformål

overstiger 100 EJ.

Fx udgav IEA i 2017 en teknologisk køreplan om bæredyg-

tig bioenergi, hvor brugen af primær bioenergi øges til maksimalt 145 EJ i 2060.

Det sker i et scenarie, der sigter mod at nedbringe nettoudledningen af CO

til

nul i 2060 med henblik på at begrænse den globale temperaturstigning til et

stykke under 2 grader.

I scenariet indgår blandt andet en meget kraftig energi-

effektiviseringsindsats ved brug af mere effektive teknologier, som sikrer, at det

totale primære energiforbrug kun stiger meget lidt i forhold til det nuværende

forbrug på ca. 600 EJ trods en betydelig global befolkningstilvækst. Dermed

Nettoudledning på nul

En nettoudledning af drivhusgasser til

atmosfæren på nul opnås i IEA’s scenarie

ved permanent nedpumpning i under-

grunden af over 9 mia. ton CO

årligt i

2060, heraf op til 5 mia. ton CO

fra BE-

CCS fra anlæg, der producerer flydende

biobrændsler og elektricitet, samt fra

industriproduktion. Det betyder, at der

fortsat udledes 5 mia. ton CO

årligt fra

fossile brændsler til atmosfæren. I andre

scenarier beskrevet af IEA indgår store

mængder af CCS tidligere med op til 8

mia. ton CO

årligt allerede i 2040, heraf

halvdelen fra BECCS.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

fordobles bioenergiens andel af det samlede globale energiforbrug i 2060, hvor

bioenergien blandt andet anvendes til at producere flydende biobrændsler, som

fx kan anvendes i tung transport som fly og skibe.

Alt i alt peger IEA’s scenarier på en stigende global efterspørgsel efter biomasse

til energiformål, når landene skal udfase brugen af fossile brændsler for at indfri

Parisaftalens klimamålsætninger. Det vil derfor blive en stigende udfordring at

fremskaffe bæredygtig biomasse til energiformål. En mindre forøgelse af den

mængde biomasse, der kan afsættes til energiformål, vil dog kunne tilvejebrin-

ges ved i højere grad at udnytte restprodukter fra land- og skovbrug, ved at øge

skovenes areal og produktivitet samt ved plantning af energiafgrøder, hvis dette

kan ske uden at reducere skovenes kulstofpuljer og uden at skabe yderligere

skovrydning i form af ILUC.

Behov for at finde den rette balance

Skovene spiller en vigtig rolle, hvis det skal lykkes at holde temperaturstigningen

under 2 grader. På den ene side skal skovenes kulstofpuljer øges ved at optage

fra atmosfæren. På den anden side skal skovene være med til at levere bio-

masse, der kan erstatte fossile brændsler. Men da biomasse og særligt restproduk-

ter er en begrænset ressource, er der grænser for, hvor store mængder bioenergi

skovene kan levere, uden at der gøres indhug i kulstofpuljerne. Det betyder, at

brugen af biomasse bør overvejes nøje i fremtidens globale energisystem.

Biomasse spiller også en afgørende rolle, hvis det skal lykkes at opnå negative

nettoudledninger i sidste halvdel af dette århundrede. Her er BECCS-tekno-

logien essentiel, da den kan sikre øget fremtidigt optag i skovene samtidig med

energiproduktion, der ikke medfører udledning af CO

fra skorstenen. Teknolo-

gien er dog meget energikrævende, hvilket vil øge brugen af biomasse, og den er

stadig på udviklingsstadiet. Hvis ikke teknologien bliver modnet, billiggjort og

derigennem udbredt, vil det sætte endnu større begrænsninger for, hvor meget

bioenergi kan fylde i fremtiden.

Skovens vigtige rolle som kulstoflager betyder, at biomasse med et lavt CO

-af-

tryk, der bedst muligt bevarer dette lager, skal prioriteres. Hvad dette vil sige,

undersøger næste afsnit.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

2.3 CO

-aftryk fra afbrænding af biomasse til energi-

formål

Afbrænding af biomasse udleder CO

til atmosfæren

og bidrager dermed til klimaforandringerne. Udlednin-

gen af CO

kan optages igen over årene, hvis skoven

genetableres, og forbruget ophører. Den midlertidige

ophobning af CO

i atmosfæren betyder, at afbrænding

af biomasse ikke kan siges at være CO

-neutral på linje

med fx vindenergi. Dette gælder også restprodukter,

hvor afbrænding frem for forrådnelse i skovbunden

fremskynder udledningen af CO

. Biomassens CO

-af-

tryk varierer betydeligt på tværs af trætype, klimazone

og skovforvaltningspraksis og afhænger i særlig grad

af, om skoven genetableres eller ej. Uden genplantning

giver biomasse ingen klimagevinst sammenlignet med

fossile brændsler. Med genplantning vil CO

-aftrykket

typisk være mindre end fossile brændslers på tilstræk-

kelig langt sigt. Og inddrages skovrejsning i regnestyk-

ket, kan biomassens CO

-aftryk ligefrem være negativt.

Skovenes dobbeltrolle som både lager af kulstof og leverandør af alternativer

til fossile brændsler har ført til diskussion af, om brug af biomasse er godt eller

skidt for klimaet. Spørgsmålet har fyldt meget i medierne og fremprovokerer

ofte stærke følelser. Fortalere ser biomasse som en billig og fleksibel måde

at komme af med de fossile brændsler på i en fart, mens kritikere påpeger, at

afbrænding af biomasse nedbringer skovenes kulstoflager og sender CO

ud i

atmosfæren, som det, selv hvis skoven genetableres, kan tage mange år at optage

igen. Centralt i den diskussion er, hvad biomassens reelle CO

-aftryk er, og det

kaster dette afsnit lys over.

Genplantning og tidsperspektiv er afgørende for klimavenlig biomasse

-aftryk

Dette er ikke et klart defineret begreb.

Her i kapitlet bruges det som et løst

udtryk for graden af CO

-belastning af

atmosfæren ved biomasseforbrug.

Afbrænding af biomasse udleder CO

fra skorstenen ligesom alle andre kulstof-

baserede brændsler. I det lys kan det synes selvmodsigende, at biomasse de fleste

steder opfattes som en CO

-neutral energiform. Argumentet bag opfattelsen

er todelt. For det første argumenteres det, at rigtig meget af den biomasse, der

bruges i dag, er restprodukter, og derfor vil kulstoffet i disse produkter ende i

atmosfæren, uanset om energien i træet udnyttes eller ej. For det andet vil fæld-

ning af træer til energiformål give mulighed for genplantning, hvorved de nye

træer over tid vil genoptage den udledte CO

. Set fra klimaets side er spørgsmå-

let om genplantning og tidsperspektivet altafgørende.

Hvis de træer, der fældes til energiformål, ikke genplantes, adskiller biomasse

sig ikke synderligt fra kul. Faktisk vil biomasse i mange tilfælde udlede mere CO

pr. produceret energienhed end kul på grund af en lidt lavere virkningsgrad.

Decideret afskovning er et stort problem særligt i mange ulande, men afskov-

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

ningen er typisk drevet af efterspørgsel efter landbrugsjord og ikke biomasse.

Ønsket om udvidelse af landbrugsarealet vurderes at være årsag til ca. tre

fjerdele af al afskovning.

Og selv i tilfælde af genplantning, vil det i sig selv give

anledning til udledning af CO

, hvis en urørt skov overgår til forvaltet planta-

gedrift. Det skyldes, at en urørt skov i gennemsnit lagrer mere kulstof end en

forvaltet skov. Ikke desto mindre er genplantning en helt afgørende nødvendig

betingelse, hvis biomasse fra dedikeret hugst skal kunne siges at være et klima-

venligt alternativ til fossile brændsler. Men genplantning er som nævnt ikke en

tilstrækkelig betingelse, og her kommer også tidsperspektivet ind i billedet.

Genplantes det træ, den bevoksning eller den skov, som er fældet til energifor-

mål, vil atmosfærens CO

-indhold efter tilstrækkeligt lang tid være upåvirket.

Optaget ved genplantningen vil kompensere for den udledning, som afbrænding

af biomassen har givet anledning til. Men denne kompensation kan tage mange

årtier, og i mellemtiden vil den ekstra CO

i atmosfæren bidrage til klimaforan-

dringerne. Hvor stort dette CO

-aftryk er, varierer på tværs af forskellige typer

biomasse, og én af denne rapports konklusioner er netop, at man bør prioritere

biomasse med lavt CO

-aftryk.

Tankegangen ovenfor kan siges at beskrive et træ, der fældes, brændes af, og

efterfølgende vokser op igen. I processen er atmosfæren blevet belastet med lidt

ekstra CO

i en periode. Men hvis man i stedet tager udgangspunkt i den bare

jord, hvor der plantes et træ, som efterfølgende fældes og brændes af, er der

undervejs ikke udledt mere CO

end i udgangspunktet. I stedet har træet funge-

ret som et midlertidigt CO

-lager, hvilket som afsnit 2.1 beskriver, er afgørende,

hvis vi skal have en chance for at bremse klimaforandringerne. Eksemplet viser,

at biomasse kan ses som både CO

-positiv eller CO

-negativ afhængigt af øjnene,

der ser, hvilket blandt andet er én af grundene til den store diskussion på dette

felt. Men skal biomassen kunne betegnes som CO

-negativ er det afgørende, at

den indledende skovrejsning netop er drevet af efterspørgsel efter biomasse,

og det er nok tvivlsomt, i hvor høj grad de trods alt moderate, nuværende

biomassepriser kan tilskynde til at anvende areal til skovdrift.

Endelig er det værd at huske, at restprodukter adskiller sig fra dedikeret hugst

til biomasse. Her er genplantning ikke relevant, men det er tidsperspektivet til

gengæld. Selv hvis biomasse i form af et restprodukt efterlades til forrådnelse i

skovbunden, vil udnyttelse af biomassen til energi fremskynde udledningen af

– i nogle tilfælde ubetydeligt, men i andre tilfælde i mange år. Sidstnævnte

situation giver derfor også øget koncentration af CO

i atmosfæren i en årrække.

Derfor kan man ikke bare skære restprodukter over én kam som klimamæssigt

uskadeligt. Dertil kommer, som afsnit 2.2 påpeger, at mængden af reelle rest-

produkter, som Jorden bæredygtigt kan producere, er begrænset. Derfor kan

øget udnyttelse af restprodukter fra fx dansk side potentielt presse andre lande

til at bruge mindre klimavenlige biomassekategorier.

Øget biomasseforbrug giver et pust af CO

til atmosfæren

Dedikeret hugst

Hermed forstås, at træerne fældes

specifikt med henblik på udnyttelse til

energi. Modsat taler man om restproduk-

ter, hvor træerne fældes med henblik på

udnyttelse til fx byggematerialer, og hvor

træresterne udnyttes til energi. Der er

dog, som boks 2.3 forklarer, en glidende

overgang mellem de to kategorier.

-positiv eller CO

-negativ

Biomasseforbrug er CO

-positivt, hvis

det midlertidigt eller permanent øger

-indholdet i atmosfæren. Omvendt

er det CO

-negativt, hvis det tilskynder

til skovrejsning, som midlertidigt eller

permanent lagrer CO

Fokus på det enkelte træ er velegnet til at forstå behovet for genplantning, men

det er ikke illustrativt for den måde, en forvaltet skov som oftest drives på,

og som størstedelen af den danske biomasse kommer fra. En forvaltet skov er

typisk opdelt i et antal parceller, som fældes i takt med, at træerne når en ønsket

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

størrelse. Det betyder, at skovens parceller på et givet tidspunkt er i forskellige

udviklingsstadier. Nogle vil være modne og klar til fældning, andre vil være

nyfældede og klar til genplantning, mens endnu andre vil være i en intensiv

vækstfase med et stort optag af CO

til følge. Dermed vil hugst og udledning fra

én del af skoven ske samtidig med optag fra en anden del af skoven. Hvis udled-

ninger og optag er lige store, siges skoven at være i balance.

De færreste skove er i balance hele tiden. I stedet vil skovens kulstofpulje i nogle

perioder vokse og andre perioder skrumpe. Ikke desto mindre kan det være

illustrativt at betragte en skov i balance som en analytisk ramme til at analysere

-effekterne ved biomasse fra dedikeret hugst. Dette sker på stiliseret vis i

figur 2.4.

Figur 2.4 viser en forvaltet skov, hvor der løbende tages biomasse ud til energi-

formål gennem dedikeret hugst. De blå linjer angiver et referencescenarie, hvor

skovens hugst og optag balancerer, mens de grønne linjer viser en situation, hvor

forbruget af biomasse og dermed hugsten i skoven øges permanent. Som vist i

figur (a) stiger udledningerne fra biomassekraftværkernes skorstene til et per-

manent højere niveau. Den øgede hugst i skoven giver over tid mulighed for, at

skoven kan optage mere CO

, fordi skovens træer nu i gennemsnit er yngre, og

da yngre træer i en periode vil have større vækst og dermed et større optag. Det

er vist i figur (b). Trækkes optag fra udledninger, fås nettoudledningen i figur (c).

Nettoudledningen er nul i referencescenariet og afspejler, at i en skov i ligevægt

vil den biomasse, som tages ud og brændes af, blive optaget med det samme,

hvis man betragter hele skovens areal. Der er altså ingen tidsmæssig forskyd-

ning mellem udledning og optag. Men øget hugst til energiformål giver derimod

anledning til en umiddelbar positiv nettoudledning, der klinger af i takt med, at

skovens kulstofoptag tiltager. Her er dermed en tidsmæssig forskydning, hvor

udledninger i en periode kommer før optag. Nettoudledningen er et udtryk for

en reduktion af skovens kulstofpulje, hvilket figur (d) viser. Denne pulje er kon-

stant i referencen, hvor udledninger og optag balancerer. Med øget hugst stabi-

liseres kulstofpuljen over tid på et nyt og lavere ligevægtsniveau, hvor udlednin-

ger og optag igen balancerer. Figur (e) viser forskellen i kulstofpuljen mellem de

to scenarier. Denne forskel udtrykker den akkumulerede merudledning ved den

øgede hugst og dermed påvirkningen af atmosfærens CO

-koncentration. Figu-

ren viser, at den akkumulerede merudledning vokser med aftagende hastighed

for til sidst at nå et stabilt niveau.

Permanent øget hugst til energiformål øger således CO

-indholdet i atmosfæ-

ren, men forøgelsen klinger af og ophører på et tidspunkt. Man kan betegne

effekten som et CO

-pust, idet et pust er midlertidigt i modsætning til den varige

-strøm, som permanent øget forbrug af fossile brændsler eller biomasse

uden genplantning vil give. CO

-pustet er i figur (c) angivet med det stiplede

areal, hvilket er identisk med den maksimale højde af kurven i figur (e).

Undertiden argumenteres der for, at biomasse fra skove i vækst er klimamæssigt

uproblematisk, blot noget af tilvæksten ikke fældes. Havde figur 2.4 vist en skov

i vækst frem for en skov i balance, ville figur (e) ikke ændres. Igen ville budska-

bet være, at øget hugst vil reducere skovens kulstofpulje sammenlignet med en

situation med uændret hugst. Den generelle pointe med figur 2.4 er derfor, at

Nettoudledning fra skov

En skovs nettoudledning defineres her

som CO

-udledningen fra afbrænding af

den biomasse, der tages ud af skoven,

fratrukket skovens optag af kulstof,

opgjort som CO

Skov i vækst

Visse analyser bruger skovens kulstof-

pulje i udgangsåret som reference.

Så fremstår hugst fra skove i vækst

-mæssigt uproblematisk, hvis man

blot lader noget af tilvæksten stå. Men

denne tilgang tager ikke højde for, hvor

meget skoven ville have vokset uden

øget hugst.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Udledning fra

skorsten

Figur (a)

Optag i skov

Figur (b)

Referencescenarie

Scenarie med øget

biomasseforbrug

Forskel i scenarier

-pust

Tid

Netto-

udledning

Figur (c)

Skovens

kulstofpulje

Figur (d)

Tid

Akk. merudledning ift.

reference*

Figur (e)

*Svarer til forskellen i

kulstofpuljer i ﬁgur (d)

Måler også CO

-pustet

Tid

Figur 2.4 Stiliseret illustration af effekten af øget biomasseforbrug sammenlignet

med en referenceskov i ligevægt

Anm. 1:

Figuren forudsætter dedikeret hugst til energiformål, hvilket vil sige, at hugsten afbrændes med

det samme. Benyttes restprodukter i stedet for dedikeret hugst giver det samme kvalitative resul-

tat, hvilket figur 2.5 nedenfor viser.

Anm. 2:

Kilde:

Skalaerne på figurernes lodrette akser varierer af illustrative grunde.

Klimarådet.

permanent øget hugst i eksisterende skove, med det formål at øge forbruget af

biomasse, praktisk taget altid vil medføre et CO

-pust. Dermed belastes klimaet

også ved at øge hugsten fra en skov i vækst.

Skove eller hele landskaber i balance udleder samlet set ikke CO

til atmosfæren.

Det kan i praksis være umuligt at afgøre, om en skov balancerer, men balance

er en teoretisk ligevægtstilstand, man som skovejer kan efterstræbe. Dermed

belaster udtag af biomasse fra skove i tilstræbt balance ikke atmosfæren i afgø-

rende grad. Alligevel kan man dog ikke konkludere, at det er helt klimamæssigt

uproblematisk at anvende biomasse fra en sådan balanceret skov. Det skyldes, at

hvis man afstår fra hugst og udtag af biomasse, vil skovens kulstofpulje vokse til

et højere niveau, og noget af det oprindelige CO

-pust vil blive optaget igen. Det

er dog en alt andet lige-betragtning, idet mindre biomasseefterspørgsel poten-

tielt kan betyde, at skovens areal vil blive brugt til noget helt andet, som vil lagre

mindre CO

, end når arealet er beplantet med skov.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Udledningsfrie energikilder

Denne betegnelse omfatter blandt andet

teknologier som vindmøller, solceller,

geotermi, atomkraft og varmepumper.

Betegnelsen inkluderer ikke eventu-

elle udledninger fra opførelsen af de

forskellige energianlæg. På lignende vis

fører fældning og transport af biomasse

til udledninger, som heller ikke indgår

i overvejelserne om CO

-aftryk i dette

kapitel.

Figur 2.4 viser konsekvenserne, når biomassehugsten til energiformål øges

permanent i en forvaltet skov. Er den øgede hugst kun midlertidig og ophører

igen, vil CO

-pustet blive opsuget igen af skovens genvækst. Derfor vil brug af

biomassen kunne betragtes som værende CO

-neutral på tilstrækkeligt langt

sigt. Men indtil den udledte CO

er genoptaget, vil atmosfærens indhold af CO

alt andet lige være større som følge af biomasseafbrændingen. Og jo mere CO

atmosfæren, jo varmere bliver kloden. Derfor vil biomasse aldrig kunne siges at

være CO

-neutral på linje med udledningsfrie energikilder som vindmøller og

solceller, heller ikke selv om den kommer fra forvaltede skove, der genetableres.

Forskellige biomassefraktioner har forskellige CO

-aftryk

Størrelsen af CO

-pustet som vist i figur 2.4(c) og 2.4(e) er afgørende for CO

-af-

trykket ved biomasse. Pustet vil dog variere for forskellige biomassefraktioner

alt afhængigt af faktorer som trætype, jordbundsforhold, klimazone, skovdrifts-

praksis herunder genplantning, og om der er tale om restprodukter eller ej.

Størrelsen af CO

-pustet er omtrentligt proportionalt med den tid, det tager for

en fældet bevoksning at vokse til sin oprindelige størrelse, så jo hurtigere skoven

vokser, jo mindre er CO

-pustet.

Figur 2.5 er en udvidelse af figur 2.4(e) og illustrerer størrelsen af CO

-pustet

for forskellige biomassefraktioner. Er der tale om egentlige restprodukter uden

anden anvendelse end til energi, vil CO

-pustet være begrænset, og påvirknin-

gen af atmosfæren skyldes kun, at restprodukters indhold af kulstof ender hurti-

gere i atmosfæren, når det brændes af, end når det alternativt fx får lov at rådne i

skoven. Boks 2.3 uddyber begrebet restprodukter. I den anden ende af spektret

findes forbrug af biomasse, hvor der ikke genplantes, altså afskovning. I det til-

fælde er biomassen CO

-mæssigt at regne for et fossilt brændsel, og CO

-pustet

er reelt uendeligt stort svarende til en CO

-strøm. Figuren viser også eksempler

på de akkumulerede udledninger fra dedikeret hugst til energiformål fra skov i

henholdsvis tempererede og boreale områder. Forskellen på de to er hastighe-

den med hvilken, skoven vokser.

Boreale områder

Disse kaldes også subpolare områder og

består af store skovområder i Rusland,

Canada, Alaska og de nordiske lande.

Biomasse uden genplantning

Dedikeret hugst i boreal skov

Dedikeret hugst i tempereret skov

Restprodukter

Akkumuleret

udledning

Tid

Figur 2.5 Stiliseret illustration af udledningerne fra forskellige biomassefraktioner

Kilde:

Klimarådet.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Boks 2.3 Hvad er et restprodukt?

Der findes ikke en klar og bredt accepteret definition af, hvilke typer af biomasse

der kan betegnes som restprodukter. Det giver en risiko for, at visse typer bio-

masse klassificeres som restprodukter uden reelt at være det.

Tanken om restprodukter bygger på en skovdrift, der producerer gavntræ til fx

møbler og byggematerialer, mens grene og toppe kan bruges til energiformål.

Førstnævnte produkt udgør i de fleste tilfælde skovdriftens mest værdifulde

indtægtskilde og kan derfor betegnes som skovdriftens hovedprodukt, mens

biomassen til energi så er biproduktet.

Set fra et økonomisk synspunkt er biproduktet et decideret restprodukt, hvis det

ikke giver skovejeren en indtægt, altså hvis salgsprisen ikke overstiger omkost-

ningerne ved at indsamle og eventuelt omdanne grene og toppe til flis. I dette

tilfælde påvirker efterspørgslen efter biomasse ikke skovejerens beslutning om,

hvornår og hvor mange træer, der skal fældes, og derfor afhænger biomassens

-aftryk kun af, hvor lang tid det alternativt ville tage for træet at rådne op.

Hvis biomassen derimod bidrager med en indtægt til skovdriften, vil denne ind-

tægt tilskynde skovejeren til at øge skovens produktion af både hoved- og bipro-

dukt og fx fælde flere træer, end vedkommende ellers ville have gjort. Dermed

kan biomassen ikke betegnes som et reelt restprodukt i økonomisk forstand.

Der er reelt tale om et spektrum fra det rene restprodukt, der slet ikke påvirker

hovedproduktionen, til dedikeret biomassehugst, hvor træfældningen udeluk-

kende er motiveret af salg til energiformål, og man har derfor i skovbruget heller

ikke traditionelt haft en kraftig skelnen mellem hoved- og biprodukt.

Et eksempel på et muligt restprodukt er savspåner fra opskæring af tømmer på

savværket, mens et andet er ovennævnte grene og toppe fra de træer, der fældes,

og som efterlades i skoven. Sådanne rester vil ofte blive efterladt til forrådnelse

eller blive afbrændt på stedet, hvis de ikke bliver indsamlet og anvendt til bio-

energi. Døde træer i skoven, meget små tyndingstræer, der i en normal skovfor-

valtningspraksis efterlades til forrådnelse i skoven, eller levende træer af dårlig

kvalitet, er meget tæt på at være rene restprodukter.

EU-Kommissionens forskningscenter har peget på, at resttræ fra skoven kan

have andre anvendelsesmuligheder end energi.

Fx er der eksempler fra træva-

reindustrien på, at træ, der anvendes til træflis, alternativt kunne have været

anvendt til træplader. Hvis der er sådanne alternative anvendelser, er det mere

sandsynligt, at prisen på resttræet er så høj, at det ikke længere kan karakteriseres

som et restprodukt i økonomisk forstand. Den danske brancheaftale for bæredyg-

tig biomasse sigter mod at udvikle metoder til at dokumentere, at de benyttede

såkaldte restprodukter ikke har højværdianvendelser som alternativ til energi.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Tilbagebetalingstid

Begrebet tilbagebetalingstid defineres

forskelligt i litteraturen. Definitionen

brugt her svarer til, hvad der ofte beteg-

nes

carbon sequestration parity time.

I den faglige litteratur på området bruges ofte begrebet tilbagebetalingstid til at

sætte tal på CO

-aftrykket fra forskellige biomassefraktioner. Tilbagebetalings-

tiden defineres som den tid, det tager, før de akkumulerede nettoudledninger

ved biomasse– altså som vist i figur 2.4(e) – er lavere end de akkumulerede

nettoudledninger fra et fossilt alternativ. I starten vil biomasseforbruget i mange

tilfælde give anledning til en større belastning af atmosfæren, da biomasse er et

mindre energitæt produkt end fx kul, men over tid vil det øgede optag i skoven

gøre, at udledningerne fra det fossile alternativ bliver størst. Bemærk, at tilbage-

betalingstiden i denne definition er et relativt begreb, mens CO

-pustet som vist

i figur 2.4 er et absolut begreb, idet der ikke skeles til, hvordan energien kunne

være blevet produceret som alternativ til biomasse.

Beregningen af tilbagebetalingstider afhænger af den specifikke kontekst,

herunder biomassefraktionens karakteristika og det fossile alternativ. Tabel 2.1

viser et eksempel på et studie, der angiver minimums- og maksimumsestimater

for forskellige biomassefraktioner.

Tabel 2.1 udviser store spænd mellem minimums- og maksimumsestimaterne.

Det understreger, at det i høj grad er kontekstspecifikt, hvad tilbagebetalingsti-

derne reelt er, idet detaljerne og beregningsmetoderne i det konkrete studie er

af afgørende betydning.

Tabellen giver dog anledning til fire overordnede kon-

klusioner. For det første er tilbagebetalingstiden ved restprodukter væsentligt

lavere end ved dedikeret hugst til biomasse. For det andet kan tilbagebetalings-

tiden ved restprodukter i visse tilfælde komme helt ned under ét år, når kul er

alternativet. For det tredje er det muligt, at tilbagebetalingstiden ved dedikeret

hugst kan være mere end 100 år selv med et fossilt alternativ. For det fjerde viser

de store forskelle i tilbagebetalingstid, at det ikke er uvæsentligt for klimaet, at

biomasse med lave tilbagebetalingstider og et lille CO

-aftryk prioriteres.

Restprodukters CO

-aftryk og tilbagebetalingstid er især givet ud fra, hvor hur-

tigt træet alternativt ville have rådnet i skovbunden eller et andet deponerings-

sted. Rådnetiden varierer meget alt afhængigt af typen af restprodukt, og for visse

restfraktioner vil indsamling og afbrænding til energiformål medføre, at udled-

ningerne til atmosfæren fremskyndes betydeligt, hvilket potentielt er skadeligt

Rådnetid

Et studie har estimeret forrådnelsen til

40 pct. om året for blade og nåle, 11,5

pct. om året for grene og 2 pct. om året

for større træstykker. Det betyder, at

halvdelen af biomassen vil være rådnet

efter henholdsvis knap 2 år, lidt over 6

år og næsten 35 år. 90 pct. er væk efter

henholdsvis 6, 20 og 115 år.

Klimazone

Borealt

Tempereret

Borealt

Produkt

Restprodukt

Dedikeret hugst

Fossilt alternativ

Kul

Naturgas

Fossilt miks

Kul

Naturgas

Minimum (år)

300

Maksimum (år)

114

400

Tabel 2.1 Tilbagebetalingstid for forskellige biomassefraktioner, alternativt fossilt

brændsel og klimazone

Anm.:

Kilde:

Tabellen er et uddrag af en tabel i nedenstående kilde.

Lamers og Junginger,

The ’debt’ is in the detail: A synthesis of recent temporal forest carbon

analyses on woody biomass for energy,

Biofuels, Bioproducts and Biorefining, 2013.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

for klimaet. Yderligere kan indsamling af restprodukter forhindre, at rødder og

stubbe formuldes, hvorved kulstoffet ender i atmosfæren fremfor at blive optaget

i jorden. Det kan også udpine skovbunden og dermed forhindre en bæredygtig

skovdrift, ligesom det kan have skadelig virkning for skovens biodiversitet.

Efterspørgsel efter biomasse påvirker skovejernes adfærd

Dette afsnit har indtil videre anlagt en alt andet lige-tilgang til spørgsmålet om

biomassens CO

-aftryk. Det vil sige, at øget hugst i skoven eller øget indsamling

af restprodukter til energiformål sammenlignes med en situation, hvor man lader

de ekstra træer stå eller de ekstra restprodukter ligge, mens al anden adfærd

antages uændret. Denne afgrænsede tilgang er hensigtsmæssig, når man vil

undersøge de rent fysiske konsekvenser af biomasseforbrug, men tilgangen ude-

lader en række afledte effekter, som også kan være relevante at tage i betragtning.

En forvaltet skovs kulstofpulje bestemmes i høj grad af, hvordan skovejeren dri-

ver skoven. Øget efterspørgsel efter biomasse vil hæve prisen på biomasse, og det

kan tilskynde skovejeren til at ændre sin drift. Bedre økonomi i biomasseproduk-

tion kan gøre det fordelagtigt for skovejeren at foretage investeringer, der øger

skovens produktivitet, og disse investeringer kan potentielt kompensere for den

øgede hugst, så skovens kulstofpulje faktisk øges.

Et eksempel herpå er brug

af ammetræer. Hvis ammetræerne ikke kan give et afkast i sig selv, er det ofte et

dyrt tiltag, men muligheden for at sælge dem til bioenergi kan gøre det rentabelt.

Øget forbrug af biomasse baseret på ammetræer har stadig isoleret set et CO

-af-

tryk, men ser man på produktionen som helhed, og inkluderer man tiltag som fx

ammetræer, er CO

-neutralitet eller sågar CO

-negativitet en mulighed.

Skovrejsning udgør et lignende eksempel. Stigende biomassepriser kan

tilskynde jordejere til at plante ny skov med henblik på biomasseproduktion,

og selv om denne skov senere skulle blive helt eller delvist fældet, er der ikke

på noget tidspunkt udledt mere CO

til atmosfæren end i en situation uden

skovrejsning. I stedet er der over tid opbygget et midlertidigt eller permanent

-lager. Dermed kan skovrejsning og hugst til biomasse i kombination

anses som CO

-neutralt eller sågar CO

-negativt, som vist med den grønne

linje i figur 2.6, der viser de akkumulerede udledninger på samme måde som

figur 2.4(e). Skiller man skovrejsning og hugst ad, er skovrejsningen i sig selv

-optagende, som vist med den blå linje, mens hugsten vist med rød giver

anledning til et CO

-pust. Selve afbrændingen af biomasse har altså isoleret set

stadig et CO

-aftryk, da man hypotetisk kunne have ladet den nyrejste skov stå

i stedet for at hugge i den til energiformål. Men hvis hugsten er motivationen

for, at skoven overhovedet bliver rejst, vil det ikke være tilfældet. For at vurdere

-aftrykket er man derfor nødt til at se på, hvordan arealet alternativt ville

være blevet anvendt.

Et tredje eksempel er udskiftning af træarter. Hvis priserne på bioenergi er

høje som følge af øget efterspørgsel, vil det tilskynde skovejeren til at etablere

bevoksninger med det ene formål at producere bioenergi, som fx kan være pop-

pel under danske forhold. De vokser hurtigere end træarter, som traditionelt

bruges til træ- og møbelindustri, og optager derfor hurtigere CO

fra atmosfæ-

ren. Til gengæld er der risiko for, at fx møblerne i stedet bliver produceret af

andre materialer, som potentielt er mere udledningsintensive. Det er dog kun et

Ammetræer

Her er tale om hurtigvoksende træer, der

plantes ved en bevoksnings begyndelse

for at beskytte de små træer, og som

fældes i takt med, at de blivende træer

kan udnytte hele vækstrummet.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Hugst til biomasse

Skovrejsning + hugst

Skovrejsning

Tid

Akkumuleret

udledning

Figur 2.6 Stiliseret illustration af effekten på de akkumulerede udledninger af skov-

rejsning til biomasseproduktion

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Figuren viser de akkumulerede udledninger af, at en ny skov plantes, hvorefter der efter noget tid

begyndes udtag af biomasse til energiformål. Udtaget genetableres.

Negative udledninger svarer i figuren til et optag.

Klimarådet.

klimaproblem i det omfang, der ikke tages tilstrækkeligt hånd om disse udled-

ninger i klimaopgørelser og klimamål. Yderligere kan der være andre hensyn til

skovdriften som påvirkes herved – fx naturbeskyttelse og friluftsliv.

Øget efterspørgsel efter biomasse giver således helt generelt anledning til et

væld af afledte effekter. Her kan også nævnes ILUC-effekten, hvor skovrejsning

på landbrugsjord kan føre til afskovning andetsteds i verden for at skaffe mere

landbrugsjord, så fødeproduktionen kan opretholdes. På den måde risikerer

skovrejsning, som umiddelbart gavner klimaet, samlet set at øge indholdet af

i atmosfæren, hvis der er en afledt effekt i form af øget pres på arealer og

derved afskovning andetsteds. Dette eksempel viser, at det ofte er detaljerne i

det enkelte projekt, der afgør, om biomasse øger eller begrænser indholdet af

til atmosfæren.

fra biomasse hæver (også) den globale temperatur

Afsnittet har hidtil fokuseret på biomassens CO

-aftryk. Det er dog de afledte

konsekvenser af høj koncentration af CO

i atmosfæren, som betyder noget for

Jordens indbyggere, og derfor er det relevant kort at perspektivere til, hvordan

fra biomasse påvirker klimaforandringerne udtrykt ved fx den globale

temperatur.

Afsnittet har illustreret, at et større forbrug af biomasse giver et CO

-pust, som

øger koncentrationen af CO

i atmosfæren, sammenlignet med en situation med

uændret forbrug. Klimavidenskaben har med solid evidens slået fast, at det vil

give anledning til højere global temperatur og andre skadelige klimaforandrin-

ger. Størrelsen af disse forandringer afhænger for dedikeret hugsts vedkom-

mende især af, hvor hurtigt de fældede træer vokser op igen, og for restproduk-

ters vedkommende af, hvor hurtigt biomassen kulstof vil ende i atmosfæren,

hvis den ikke anvendes til energi.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Ophører forbruget, genoptages den udledte CO

over tid fra atmosfæren. Men

temperatureffekten af den midlertidigt udledte CO

kan vare ved længe efter,

at atmosfærens CO

-indhold er bragt tilbage på det niveau, det ville have været

uden det konkrete merforbrug af biomasse. Denne såkaldte persistens skyldes

trægheder i klimasystemet og kan vare flere årtier. Det betyder, at CO

ikke blot

anretter skade på klimaet, når den er i atmosfæren, men også længe efter.

Midlertidig ophobning af CO

som følge af biomasseafbrænding kan endda have

endnu længerevarende effekter. Det skyldes, at Jordens klimasystem ikke er line-

ært, men indeholder såkaldte ’tipping points’, som, hvis de overskrides, kan føre

til irreversible klimaforandringer. Her er pointen helt generelt, at selv om udled-

ning af CO

senere måtte blive opsuget, genoptaget eller på anden vis fjernet fra

atmosfæren, risikerer fx Grønlands indlandsis at være smeltet i mellemtiden, og

den fryser ikke til igen inden for overskuelige tid, selv om CO

-koncentration og

senere temperatur måtte vende tilbage til udgangspunktet. Der er bred enighed

i forskerkredse om eksistensen og vigtigheden af ’tipping points’, men det disku-

teres ved hvilken CO

-koncentration og temperatur, de befinder sig.

’Tipping points’

Eksempler på ’tipping points’ er tab af

havis i Arktis og omkring Antarktis, for-

andring af monsunvindene og optøning

af permafrost med udledning af metan

til følge.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

2.4 Konklusioner

Dette kapitel diskuterer skovenes og biomassens

betydning for klimaet og potentialet for et bæredygtigt

forbrug af biomasse på globalt plan. På denne baggrund

konkluderes følgende:

→

Skovenes kulstofpuljer spiller en vigtig rolle for det globale kulstofkredsløb

og bidrager til at begrænse den globale opvarmning ved at optage store

mængder CO

fra atmosfæren. Samtidig er skove og andre plantekilder

leverandør af biomasse. Dette er en potentiel konflikt, hvorfor brugen af

biomasse bør overvejes nøje i fremtidens globale energisystem.

→

Skovenes biomasse er en begrænset ressource. Der er grænser for, hvor

meget træ der vil kunne anvendes til bioenergi uden at det medfører en

reduktion af skovenes kulstofpuljer, evt. i form af permanent afskovning.

Det er derfor vigtigt, at anvendelse af biomasse rettet mod at modvirke

klimaforandringerne ikke mindsker skovenes evne til at optage og lagre CO

→

Afbrænding af biomasse, herunder træ, udleder CO

til atmosfæren. Derfor

kan biomasse ikke siges at være CO

-neutral på linje med udledningsfrie

energikilder som fx vindmøller eller solceller. Men hvis biomassen fra fx skov

genetableres, vil den udledte CO

over tid vende tilbage fra atmosfæren til

skovens og planternes kulstofpulje, hvis biomasseforbruget reduceres igen.

Det står i stærk kontrast til fossile brændsler og betyder, at et gennemtænkt

forbrug af biomasse, i bestræbelserne på at gøre samfundet uafhængig af

fossile brændsler, kan være et vigtigt redskab til at indfri Parisaftalen.

→

Der er store forskelle på CO

-aftrykket fra forskellige typer af træbaseret

biomasse brugt til energiformål. Fx har resttræ fra produktion af

træprodukter et lille CO

-aftryk, mens fx biomasse fra skove, der overgår

til anden arealanvendelse efter skovfældning, og hvor der derfor ikke

genplantes, har et stort CO

-aftryk. Biomasse fra tilplantede skove, som ikke

var blevet plantet, hvis der ikke var efterspørgsel efter biomasse, eller fra

intensivering af skovdriften kan ligefrem have et negativt CO

-aftryk. Disse

forskelle gør det vigtigt at prioritere biomasse med et begrænset CO

-aftryk.

2 Skovenes betydning for klimaet

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Da biomasse og særligt restprodukter

er en begrænset ressource, er der

grænser for, hvor store mængder

bioenergi skovene kan levere, uden at

der gøres indhug i kulstofpuljerne.

”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Inddragelse af skovene i

klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Som beskrevet i kapitel 2 er en fortsat forøgelse af

landenes kulstofpuljer i jord, skove og planter af stor

betydning for klimaet. Da denne rapport fokuserer

på brugen af træ primært fra skove til energiformål,

zoomer dette kapitel ind på, hvordan landene mest

hensigtsmæssigt kan inddrage udledninger og optag i

relation til træbaseret biomasse i klimamålene, så lan-

dene tilskyndes til at øge skovenes optag af CO

Skal verden nå Parisaftalens mål om at begrænse den

globale temperaturstigning, er det blandt andet nød-

vendigt med øget optag af kulstof i skov. De fleste lande

har hidtil ikke inkluderet skovene i deres klimamål, men

dette ændres med Parisaftalen, ifølge hvilken landene

skal gøre en indsats for at fastholde og øge kulstofpul-

jerne i jord, skove og planter.

Reguleringen bør derfor fremover udformes således, at

landene gives incitamenter til at øge skovenes kulstof-

puljer. Det er samtidig afgørende, at reguleringen af lan-

denes kulstofpuljer ses i sammenhæng med landenes

klimamål. De hidtil indmeldte klimamål er ikke tilstrække-

ligt ambitiøse til at indfri Parisaftalens klimamålsætninger.

Skovenes kulstofpuljer vil fremover på forskellig vis

blive inddraget i mange landes klimamål. Det er vigtigt,

da biomasse fra skovene ser ud til at skulle spille en

stadigt større rolle i fremtidens energiforsyning.

Indtil nu har skovenes kulstofpuljer i de fleste tilfælde

ikke været inkluderet i landenes klimamål. Det er pro-

blematisk, blandt andet fordi udledningen af CO

fra

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

afbrænding af træ ikke tælles med der, hvor træet

brændes af, men efter reglerne skal bogføres i klima-

regnskabet i det land, der producerer biomassen.

Konsekvensen af dette er, at det er tvivlsomt, om

-udledningen fra biomasse og den deraf følgende

potentielle reduktion af skovenes kulstofpuljer får

betydning for producentlandenes klimamål. Det bety-

der, at de lande der importerer og afbrænder biomas-

sen, ikke nødvendigvis kan være sikre på, at brugen af

biomasse medfører reelle gevinster for klimaet. Dette er

endnu en årsag til, at det er vigtigt at inddrage skove-

nes kulstofpuljer i landenes klimamål.

Det er dog ikke uproblematisk at inddrage skovene i

landenes klimamål, og i nogle tilfælde kan det have den

modsatte effekt af hensigten. Der er flere årsager til

problemerne:

Det er vanskeligt at opgøre udledninger og optag

fra skovenes store kulstofpuljer med præcision.

Landenes forskelligheder vanskeliggør en fælles

tilgang, og landene planlægger at benytte vidt for-

skellige metoder til at inddrage skovenes kulstof-

puljer i klimamålene.

Det er usikkert, om inddragelsen af skovene i klima-

målene vil ske på en måde, der tilskynder til at øge

skovenes kulstofpuljer, og hvis reglerne udformes

med henblik på at generere kreditter, kan de i vær-

ste fald svække landenes klimamål.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Ifølge Parisaftalen skal landene gøre en indsats for at

bevare og øge kulstoflagrene i blandt andet skove, og

det bliver derfor nødvendigt at finde en løsning på de

ovennævnte problemer.

For at begrænse ophobningen af CO

i atmosfæren,

bør landene udforme klimamål og klimaregulering på en

måde, som tilskynder landene til at øge skovenes kul-

stofpuljer udover, hvad der ville være sket uden klima-

tiltag. Det er derfor vigtigt, at klimamålenes størrelse

fastsættes med udgangspunkt i de bogføringsregler,

der skal gælde for skovsektoren. Hvis reglerne for bog-

føring først fastlægges efter fastsættelsen af klimamå-

lene, er der risiko for, at skovsektoren kan generere en

stor mængde kreditter, som kan udhule klimamålene og

gøre det sværere at indfri Parisaftalens målsætninger.

Desuden forventes skovene heller ikke altid inddraget i

landenes klimamål på en måde, der tilskynder landene

til at øge eller bevare skovenes kulstofpuljer. Det bety-

der, at producentlandenes klimamål ikke i sig selv sikrer,

at Danmark kan regne med, at den biomasse der impor-

teres har en gavnlig klimaeffekt. Der er derfor behov for

at indarbejde klimakriterier i bæredygtighedskriterierne

for fast biomasse, som kan sikre, at der anvendes bio-

masse med et lavt CO

-aftryk.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

3.1

Opgørelse af ændringer i skovenes kulstofpuljer

UNFCCC

Forkortelse for

United Nations Fra-

mework Convention on Climate Change

- FN’s rammekonvention om klimaæn-

dringer – som sigter mod at stabilisere

atmosfærens indhold af drivhusgasser

på et niveau, der forhindrer farlige men-

neskeskabte klimaændringer.

LULUCF

Forkortelsen står for

Land Use, Land

Use Change and Forestry.

Landenes LU-

LUCF-opgørelser skal estimere de årlige

menneskeskabte ændringer i kulstoflag-

rene i jord, skove og planter som følge

af arealanvendelse som fx dyrkning af

jorden, ændret arealanvendelse som fx

afskovning ved omlægning af arealer fra

skov til landbrug og desuden ændringer i

skovenes kulstofpuljer.

For at sikre en hensigtsmæssig regulering af CO

-ud-

ledningerne med udgangspunkt i klimamålsætninger

kræver det præcise opgørelser af udledningerne fra de

forskellige sektorer. Det er vanskeligt at opgøre udled-

ninger og optag fra skovenes kulstofpuljer med præcisi-

on, fordi de årlige ændringer er relativt små set i forhold

til skovenes meget store kulstofpuljer. Hertil kommer, at

det kan være vanskeligt at adskille naturlig udvikling fra

menneskeskabte aktiviteter, idet landene kun er forplig-

tet til at rapportere om menneskeskabte ændringer i

kulstofpuljerne. Derfor er det svært at opgøre skovenes

samlede bidrag til klimaindsatsen.

Ilandene har længe i medfør af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen været

forpligtet til årligt at rapportere menneskeskabte ændringer i kulstoflagrene i

jord, skove og planter til UNFCCC. Udviklingslandene er først for nylig begyndt

at rapportere hvert andet år. Indtil videre har landene således kun været

forpligtet til at rapportere deres LULUCF-udledninger og -optag til FN, men

LULUCF har med få undtagelser reelt ikke indgået i ret mange landes klimamål.

Det skyldes blandt andet, at der er en række vanskeligheder forbundet med at

opgøre ændringer i landenes kulstofpuljer. Nogle af årsagerne hertil beskrives i

dette afsnit.

Skovenes kulstofpuljer er enorme og små udsving har stor betydning

Opgørelse af udledninger og optag fra jord, skov og planter er i mange lande

behæftet med meget stor usikkerhed. Der er enorme mængder af kulstof bundet

i jord, skove og planter, og det er svært at opgøre kulstofpuljerne med præcision.

Det betyder, at selv i tilfælde hvor usikkerheden om den totale kulstofpulje ikke

er stor, er usikkerheden i opgørelsen af selv små årlige ændringer betydelig.

Selvom ændringerne i kulstofpuljerne er relativt små, kan de være store set i

forhold til den klimaindsats, der følger af landenes klimamål. Derfor kan det

være en udfordring at planlægge klimaindsatsen, såfremt LULUCF-sekto-

ren inkluderes i klimamålene. Desuden justeres estimaterne for de historiske

udledninger og optag hyppigt, hvilket pludseligt kan ændre LULUCF-sektorens

betydning for muligheden for at opfylde klimamålene betydeligt. Usikkerhe-

derne er beskrevet nærmere i boks 3.1.

Ikke alle ændringer i kulstoflagrene skyldes menneskelige aktiviteter

Der sker hele tiden ændringer i kulstoflagrene, men landene skal ifølge Klima-

konventionen kun rapportere menneskeskabte ændringer i skovenes kulstof-

puljer. De fleste lande rapporterer derfor om forvaltede skovområder, mens

uforvaltede skove ikke er omfattet, fordi de antages at være upåvirket af menne-

skelige aktiviteter, fx fordi de ligger langt væk fra infrastruktur.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Der er vanskeligheder forbundet med at adskille naturlige udviklinger i kulstof-

puljerne fra menneskelige aktiviteter. Det er fx omdiskuteret, i hvor høj grad

-optag i forvaltede skove er menneskeskabte eller ej. En del af skovenes

tilvækst er direkte relateret til afbrændingen af fossile brændsler, som øger tem-

peraturen og samtidig medfører en gødskning af skoven med CO

og NO

, som

udledes ved forbrændingsprocessen.

Nogle lande ønsker at kunne få kredit for

hele skovtilvæksten uanset årsagerne til væksten. Denne kredit vil de anvende

til at opfylde deres samlede klimamål og dermed reelt mindske klimamålets

effekt på klimaindsatsen i de øvrige sektorer. Andre lande forsøger at udforme

klimamålene således, at de kun får kredit for såkaldte additionelle tiltag, som

dog kan være svære at definere og måle.

LULUCF adskiller sig fra andre sektorer ved både at repræsentere udledninger

og optag. Samtidig har optagene ikke nødvendigvis permanent karakter, da

planternes, skovenes og jordens kulstof i mange tilfælde kan blive genudledt

til atmosfæren. Et yderligere aspekt heraf er, at naturlige forstyrrelser i form af

fx stormfald, skovbrande eller insektangreb kan dræbe træerne i store skov-

områder, hvorved kulstofpuljen på kort tid kan blive reduceret betydeligt.

Dette ønsker mange lande at ekskludere fra opgørelserne med henvisning til, at

sådanne naturlige forstyrrelser ikke er en følge af menneskelige aktiviteter og

derfor ikke er omfattet af Klimakonventionens bestemmelser.

Der mangler viden om skovenes samlede bidrag til klimaindsatsen

Det er vanskeligt at overvåge, i hvor høj grad de enkelte lande bidrager til det

samlede globale optag af CO

i jord og skov.

Det skyldes, at det ikke er muligt at

sammenligne landenes LULUCF-opgørelser med de opgørelser, IPCC refererer

i sin femte hovedrapport, som fx

Global Carbon Projects

opgørelse af de esti-

merede globale optag af CO

i jord og skov.

Global Carbon Projects

opgørelser

omfatter nemlig alle udledninger og optag og ikke blot de menneskeskabte.

Kapitel 2 beskriver

Global Carbon Projects

skøn for det residuale, årlige optag af

i jord og skove. Ifølge et nyere studie er dette residuale CO

-optag mange

gange større end det optag, der registreres i landenes LULUCF-opgørelser.

Forskellene på

Global Carbon Budgets

og landenes opgørelser efterlader spørgs-

målet om, hvorhenne i verden de store residuale CO

-optag reelt finder sted.

Studiet viser tillige, at CO

-udledninger fra arealanvendelse og ændret arealan-

vendelse samlet set kan være mere end dobbelt så høje som landenes opgørelser.

Et andet studie indikerer tilsvarende, at der kan være stor usikkerhed om ver-

dens otte største skovlandes LULUCF-opgørelser.

Satellitmålinger kan måske

fremover bidrage til at øge præcisionen af opgørelserne af skovenes kulstofind-

hold, idet satellitbaserede studier har peget på, at skovenes levende biomasse

kan indeholde mere kulstof end hidtil antaget.

Alt i alt mangler der dog viden

om de residuale optag af CO

. Derfor kan der være behov for mere forskning i

den globale kulstofcyklus, blandt andet af hvordan optag og udledninger af CO

fordeler sig hos forvaltede og uforvaltede skove samt fordelingen mellem optag i

levende biomasse og i jord.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Boks 3.1

Usikkerheder forbundet med forskellige

måder at opgøre ændringer i kulstoflageret

Regler for landenes LULUCF-opgørelser fremgår af retningslinjer fra IPCC.

Landene kan vælge forskellige metoder og grader af detaljering til at opgøre

ændringerne i kulstofpuljerne i en lang række arealkategorier, herunder græs-

arealer, landbrugsjord, skovrejsning, skovrydning og forvaltede skovområder

(eksisterende skov). Hver af disse kategorier er inddelt i underkategorier. Fx

skal der for forvaltede skovområder estimeres ændringer i kulstofpuljerne i

skovenes levende biomasse, i dødt ved og i skovjorden. Der kan særligt være stor

usikkerhed forbundet med at estimere skovjordenes kulstofpulje. Desuden skal

-indholdet i træprodukter, der anvendes i producentlandet, først medreg-

nes som udledninger efter en længere årrække. Dette gælder dog ikke eksporte-

rede trævarer.

Nogle lande som fx Danmark har for skove valgt en metode, hvor kulstofpuljen i

skovens biomasse beregnes på baggrund af stikprøveflader i skovene, hvor træ-

erne tælles, træernes størrelse vurderes, og kulstofpuljen i levende ved opgøres

på baggrund af antagelser om kulstofindholdet i forskellige trætyper. Herudover

opgøres kulstofindholdet i skovjorde, dødt ved og biomasse ud fra forskellige

målinger og beregningsantagelser. Denne metode kaldes

stock change-metoden.

Andre lande anvender en anden metode, der kaldes

increment and harvest.

Denne metode er modelbaseret og ofte mere generaliseret. Metoden anvender

statistik for og beregninger af skovenes tilvækst- og fældningsrater.

Indtil videre synes der at være særligt stor usikkerhed om ulandenes

LULUCF-opgørelser, blandt andet fordi disse lande først for nylig er begyndt at

foretage jævnlige rapporteringer. Men der kan også i mange tilfælde være stor

usikkerhed forbundet med ilandenes LULUCF-opgørelser.

I Danmark opgøres ændringer i skovenes kulstoflager af forskere fra Køben-

havns Universitet. Gennem årene er estimaterne blevet forbedret, siden man i

2002 startede med at foretage stikprøvebaserede trætællinger. Blandt andet har

man fundet ud af, at kulstofindholdet pr. hektar er højere end tidligere antaget,

ligesom satellitmålinger har vist, at skovarealet er større. Der er dog fortsat

en estimeret usikkerhed på ca. 1,7 pct. i opgørelsen af kulstofpuljen i levende

biomasse. Da der er tale om en stor kulstofpulje svarende til ca. 147 mio. ton

, bliver usikkerheden omkring de årlige ændringer i kulstofpuljen meget

høj. Dette er en af forklaringerne på de store udsving fra år til år i estimaterne

for de årlige ændringer. Usikkerheden kan reduceres ved at anvende data for en

flerårig periode, hvilket man overgår til i EU fra 2021.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

3.2 Inddragelse af LULUCF i landenes klimamål

Parisaftalen giver mulighed for valgfrihed i forhold til,

hvordan landene kan inddrage optag og udledninger

af CO

fra skov og planter, arealanvendelse og ændret

arealanvendelse (LULUCF) i deres klimamål. Effekten

af klimamålene på reduktioner i udledningen af driv-

husgasser bliver dermed sværere at fastslå, og det

gør landenes klimamål vanskelige at sammenligne. Af

den grund er det usikkert, om inddragelsen af LULUCF i

klimamålene vil ske på en måde, der tilskynder til at øge

eller blot fastholde skovenes kulstofpuljer. Inddragelsen

af LULUCF kan i værste fald udvande landenes samlede

klimaindsats, hvis klimamålene og bogføringsmetoder-

ne for LULUCF udformes med henblik på at generere

LULUCF-kreditter i stedet for at tilskynde til øget kul-

stofoptag. Ideelt set bør landenes klimamål revideres

på baggrund af de valgte LULUCF-bogføringsmetoder,

hvilket der bør fokuseres på, når landene skal stramme

deres klimamål under Parisaftalen i 2020.

Med Parisaftalen fra 2015 forpligtes alle lande til at opstille klimamål, og aftalen

henviser specifikt til, at landene skal gøre en indsats for at fastholde og øge

jordenes og skovenes kulstofpuljer. Inkludering af LULUCF i landenes klima-

mål har gennem årene været genstand for megen debat, idet det i praksis har

vist sig umuligt at opnå politisk enighed om et fælles globalt regelsæt og fælles

bogføringsregler. Nogle lande har relativt meget skov, mens andre landes skov

kun udgør en beskeden del af deres landområde. I nogle lande vokser skovens

kulstofpulje naturligt, mens kulstofpuljerne i andre lande reduceres enten som

følge af naturlige forstyrrelser, eller fordi der foregår afskovning for at skaffe

landbrugsjord. Medregning af LULUCF kan derfor have meget forskellig

indvirkning i forhold til opfyldelsen af de enkelte landes klimamål, særligt hvis

alle lande skulle inddrage LULUCF efter samme bogføringsmetode. Det har

medført, at landene anvender meget forskellige bogføringsmetoder.

Uanset vanskelighederne forbundet med at opgøre LULUCF med præcision, er

det væsentligt, at landene fastsætter klimamålsætninger og indretter klimare-

guleringen på en måde, som vil sikre, at skovenes kulstofpuljer fortsat øges. Det

er som beskrevet i kapitel 2 nødvendigt for, at skovene fortsat kan bidrage til

at dæmpe den stigning i mængden af CO

i atmosfæren, der opstår som følge af

udledning af CO

ved afbrænding af fossile brændsler.

LULUCF-reglerne udformes ofte med henblik på at generere kreditter

LULUCF-kreditter

Disse kreditter blev tilladt i Kyotopro-

tokollen. Kreditterne kan i begrænset

omfang anvendes til at øge landenes

udledningsret uden for LULUCF-sektoren

som fx i transportsektoren. Ideen er, at

landene kan få kredit for enten at øge

optaget eller mindske udledningen fra

LULUCF-sektorerne.

I de fleste tilfælde har landene hidtil udformet deres klimamål på en måde, hvor

LULUCF-sektorerne potentielt kan generere LULUCF-kreditter. Kreditter

kan anvendes til at kompensere for udledning i øvrige sektorer og dermed øge

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Debets

Debets er det modsatte af LULUCF-kre-

ditter. Debets opstår, hvis landene ikke

når de målsætninger, der stilles for

LULUCF. Hvis målet eksempelvis er, at

LULUCF-udledningen skal falde og udled-

ningen i stedet stiger, opstår der debets.

den mængde af udledningsrettigheder for øvrige sektorer, der fastlægges med

klimamålene. Derved udvandes effekten af klimamålene. Dog er adgangen til

at anvende kreditter til at kompensere for udledninger i andre sektorer i mange

tilfælde begrænset af lofter. Der har hidtil ikke været mange eksempler på lande,

der samlet set har inddraget LULUCF-sektorerne på en måde, hvor reduktion af

jordenes og skovenes kulstofpuljer medfører debets, altså fratræk af udlednings-

rettigheder i andre sektorer, hvilket ville kræve en større reduktionsindsats i

øvrige sektorer for at indfri de opstillede drivhusgasreduktionsmål.

Tabel 3.1 giver et overblik over, hvordan landene planlægger at inddrage skov-

sektoren i klimamålene, og hvordan de planlægger at anvende forskellige bog-

føringsmetoder, når de inddrager LULUCF i klimamålene. Tabellen beskriver

også, hvordan disse metoder kan virke, og oplister problemstillinger i forhold til,

om man kan forvente en reel klimaeffekt som følge af inddragelsen af LULUCF

i klimamålene. Tabellen viser, at man i nogle tilfælde nærmere kan forvente, at

inddragelsen af LULUCF vil svække landenes klimamål.

Figur 3.1 illustrerer et teoretisk regneeksempel for den mulige effekt af to af

de bogføringsregler, som anvendes ved inddragelse af LULUCF i landenes

klimamål. Regneeksemplet tager udgangspunkt i Rusland, som er verdens mest

skovrige land og som har udtrykt ønske om at medregne flest mulige kredit-

ter fra skovenes vækst i sit klimamål. Ruslands skoves kulstofpulje vokser, og

såfremt skovenes kulstofpulje frem mod 2030 fortsætter med at vokse i samme

takt som i dag, vil Rusland få et betydeligt antal LULUCF-kreditter ved anven-

delse af både net-net- eller gross-net-metoden.

Den øvre del af figur 3.1 viser, at net-net-metoden i Ruslands tilfælde vil give

flere kreditter end gross-net-metoden. Det skyldes, at Rusland havde en netto-

udledning fra LULUCF i det valgte basisår 1990, som i 2030 forventes vendt til

et nettooptag. Hvis Rusland vælger at gøre brug af disse LULUCF-kreditter, vil

landet, som det ses i den nedre del af figuren, kunne øge udledningen af driv-

husgasser fra andre sektorer med ca. 44-50 pct. i 2030 i forhold til udledningen

i 2013. Dette skyldes for det første, at Ruslands klimamål er fastsat i relation

til en meget højere udledning i 1990 inden det økonomiske sammenbrud i

Østeuropa, hvorfor det reduktionsmål Rusland har fastsat, faktisk tillader

udledningen at stige en lille smule, som det ses af den blå del af søjlen. For det

andet skyldes det, at Rusland kan vælge at anvende LULUCF-kreditter til at øge

udledningsretten i andre sektorer, og dermed vil LULUCF-kreditter anvendes

til at kompensere for CO

-udledning fra fossile brændsler.

Andre lande som, i modsætning til eksemplet med Rusland, rent faktisk har en

nettoudledning fra LULUCF, fx som følge af dyrkning af landbrugsjord eller på

grund af afskovning, vil ved anvendelse af gross-net metoden få debets. Hvis lan-

dene i stedet anvender net-net-metoden, vil landene kunne modtage kreditter,

såfremt udledningen i målåret er lavere end i basisåret.

For lande som Canada, hvor skovenes årlige nettooptag er faldet, vil net-net-

metoden give debets, mens gross-net-metoden kan give kreditter, så længe der

fortsat er tale om nettooptag. For lande som USA og EU, der havde nettooptag

i skove både i basisåret og målåret, vil net-net-metoden give betydeligt færre

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Nr.

Metode

Udledninger fra skovrydning

pålægges ligesom andre

sektorer et reduktionsmål

Hvordan virker det?

Skovens udledninger og optag af CO

indregnes

i den drivhusgasudledning, landet har fastsat

reduktionsmål for. Dermed fastsættes fx et

reduktionsmål for udledningen fra skovens

kulstoflager som følge af afskovning. Hermed giver

reduktioner kun kredit, hvis udledningen reduceres

mere end det fastsatte reduktionsmål.

Eksempler på problemstillinger

I praksis kan valg af basisår dog gøre, at

reduktionsmålet ikke nødvendigvis får så stor en

betydning for den fremtidige klimaindsats. Fx er

-udledningen fra afskovning i Brasilien allerede

reduceret meget betydeligt i forhold til det valgte

basisår 2005. Brasiliens mål sikrer derfor ikke

nødvendigvis en yderligere reduktion, men sikrer, at

udledningen ikke stiger til 2005-niveauet.

Kreditmekanisme i forhold til

reducerede udledninger fra

ulandes afskovning, såkaldt

REDD+-kreditmekanisme

Ulandene forpligter sig typisk til at opnå en vis

reduktion af CO

-udledningen fra afskovning

i forhold til en basisfremskrivning. Yderligere

reduktioner herudover kræver medfinansiering fra

andre lande, sektorer eller selskaber. Donorerne

modtager kreditter, som de evt. kan anvende til at

kompensere egne udledninger.

Det er vanskeligt at sikre, at reduktionerne vil være

permanente. Derudover er det vanskeligt at opgøre

udledninger fra afskovning præcist. Endelig er det

omdiskuteret, om basisscenariet for fremtidige

udledninger kan defineres på en måde, der sikrer,

at landet reelt foretager en additionel indsats, som

ikke ville være opstået af sig selv. Hvis dette er

tilfældet, og donorlandene anvender kreditterne

til at kompensere for egne udledninger, kan

nettoudledningen derfor samlet set stige.

Mål for skovrejsning som

integreret del af klimamålet

En række lande har opstillet mål for fx skovrejsning

eller et vist minimumsniveau for skovenes

kulstofpuljer som en integreret del af deres

klimamål, men i visse tilfælde uden planer om

udstedelse af kreditter.

Det kan fx være uklart, hvor meget CO

-optag

skovrejsningen vil bidrage med, hvis fx målet er

defineret som et vist areal, der skal tilplantes i løbet

af en årrække.

Gross-net-kreditmekanisme

Det samlede årlige nettooptag af CO

i skov

medregnes fuldt ud i form af LULUCF-kreditter.

Nettoudledninger medregnes som debets.

Rusland forventes at kunne medregne et stort

antal LULUCF-kreditter, fordi skovenes kulstoflager

øges. Dermed kan Rusland øge den udledningsret,

der følger af Ruslands 2025-klimamål betydeligt.

Det vides endnu ikke, om Rusland vil anvende

gross-net- eller net-net-metoden. EU anvender

også gross-net-kreditmekanismen, men kun for

skovrydning og -rejsning.

Net-net-kreditmekanisme

Meroptag i forhold til nettooptaget i et basisår

medregnes som kreditter. Mindre optag i forhold

til basisåret medregnes som debets. Til forskel

fra gross-net-mekanismen kan lande med

nettoudledninger fra kulstoflageret godt generere

LULUCF-kreditter, blot udledningen er mindsket i

forhold til basisåret.

USA forventes at øge den udledningsret, der følger

af USA’s 2025-klimamål ved at kreditere meroptag

i skov i forhold til det valgte basisår 2005. Skift af

basisåret fra 1990 til 2005 giver USA en fordel, fordi

drivhusgasudledningen var meget højere i 2005,

mens LULUCF-optaget samtidig var mindre end i

dag. EU anvender også net-net-kreditmekanismen,

men kun for ager- og græsjord.

Kreditmekanisme i forhold

til basisfremskrivning eller

referenceniveau

Meroptag eller merudledning i forhold til et

referenceniveau for den forventede udvikling i

skovens kulstofpulje medregnes som henholdsvis

kreditter eller debets. Ideen er, at landet ikke kan få

kredit, med mindre kulstofpuljen øges i forhold til

en forventet referenceudvikling. Forskellen i forhold

til gross-net-mekanismen er, at landet ikke får kredit

for CO

-optag, som forventes at ske under alle

omstændigheder.

Anvendes fx af EU for forvaltede skovområder.

Metoden er tiltænkt at give incitament til at

fastholde eller forbedre skovenes kulstofpulje og

illustreres i figur 3.2. Men det kan være vanskeligt at

fastsætte referenceniveauet for skovens fremtidige

optag således, at det undgås, at der udstedes

kreditter uden en additionel klimaindsats. Ligeledes

diskuteres det, hvorvidt referenceniveauet bør

medregne CO

-udledningen ved træfældning til

bioenergi, når CO

-udledningen fra bioenergi ikke

medregnes i drivhusgasopgørelsen.

Tabel 3.1 Forskellige metoder til at inddrage og bogføre optag og udledninger af

fra skov i landenes klimamål.

Kilde:

Klimarådet.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Mio. ton

300

200

100

Net-net ift. 1990

Gross-net

-100

-200

-300

-400

-500

1990

2030

Mio. ton

LULUCF

LULUCF-kredit

Drivhusgasudledning fra

øvrige sektorer

5.000

4.000

Gross-net

Net-net

ift. 1990

3.000

2.000

1.000

-1.000

1990

2013

2030

Figur 3.1 Illustration af LULUCF-kreditmetoderne gross-net og net-net med Rus-

land som eksempel

Anm.:

Kilde:

Figuren er et regneeksempel, som antager, at Ruslands årlige optag af CO

i LULUCF-sektoren

forbliver på 2013-niveauet, hvilket ikke er sikkert.

Klimarådet.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

kreditter fra skovsektoren end gross-net-metoden. For EU’s vedkommende,

kan brug af den valgte kreditmekanisme i forhold til en basisfremskrivning eller

et referenceniveau ende med at give debets, hvis EU opnår et mindre nettooptag

i skovforvaltede områder end forventet.

Disse eksempler viser, at forskellige metoder til at inddrage LULUCF i lande-

nes klimamål kan have vidt forskellige konsekvenser for landenes klimamål og

klimaindsats i øvrige sektorer. Herudover har det stor betydning, om landene fx

har punktmål, der kun gælder for ét enkelt målår, eller om der er tale om årlige

drivhusgasreduktionsmål, som øges gradvist, og om systemet udformes således,

at overskydende LULUCF-kreditter kan opspares og anvendes i fremtidige

målår. Herudover har det betydning, om landene fastsætter lofter for, hvor

mange LULUCF-kreditter der maksimalt kan anvendes til at indfri deres reduk-

tionsmål for den samlede drivhusgasudledning.

Inddragelsen af LULUCF risikerer at udhule landenes klimamål

Punktmål

Hvis et land har sat sig et klimamål, der

skal nås i et givent år ude i fremtiden,

taler man om et punktmål. Alternativet er

et mål, der sætter loft over udledninger-

ne inden for fx en tiårig periode.

Det meget store antal LULUCF-kreditter, som mange lande potentielt vil

kunne generere, udgør et problem. Med kreditterne udvandes landenes klima-

mål, som i mange tilfælde er fastsat, før bogføringsmetoden for LULUCF i det

enkelte land er bestemt. Ideelt set bør landenes klimamål revideres på baggrund

af de valgte LULUCF-bogføringsmetoder, men det er uvist, om det vil komme

til at ske. Samtidig er LULUCF-reglerne så komplicerede, at det bliver svært for

verdenssamfundet at få en fornemmelse af, i hvilken grad de klimaløfter, som

landene giver i FN reelt er noget værd, ligesom det er svært at overvåge, om

løfterne holdes. Derfor er der som opfølgning på Parisaftalen brug for, at reg-

lerne omkring LULUCF strammes, og at klimamål og LULUCF-regler tænkes

sammen.

Man kan overveje indtil videre – i fravær af tilstrækkeligt stramme klimamål

– at regulere LULUCF-sektorerne separat fra de øvrige sektorer i en såkaldt

LULUCF-søjle. Det faktum, at der er stor usikkerhed knyttet til opgørelsen

af LULUCF, og at der er tale om meget betydelige kulstoflagre, hvor de årlige

ændringer kan være meget store set i forhold til de relativt beskedne redukti-

onsforpligtelser, taler for dette. Det kan man fx gøre ved at opstille reference-

niveauer eller mål for forøgelse af skovenes kulstofpulje. Det er denne tilgang,

som blandt andet EU har valgt, dog kombineret med en begrænset adgang til at

anvende LULUCF-kreditter fra denne LULUCF-søjle til at reducere driv-

husgasreduktionsmålsætningerne i de øvrige sektorer. EU’s fremgangsmåde

beskrives i afsnit 3.3.

Landenes klimamål bør strammes

UNFCCC’s klimasekretariat har i en rapport fra 2016 sammenlignet alle de

nationale klimamål, som hidtidigt er meldt ind til Parisaftalen, og konkluderer,

at klimamålene er utilstrækkelige til at indfri Parisaftalens målsætninger, hvor-

for de bør strammes.

I Parisaftalen er der lagt op til en løbende dialog om, hvorvidt landene vil være

villige til at øge klimamålene, således at Parisaftalens målsætninger kan indfris.

I den forbindelse kan det blive en udfordring at finde en måde at udforme

klimamålene eller fastsætte andre politikker, som i højere grad lægger op til, at

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

landene skal øge skovenes kulstofpuljer. Det kan fx ske ved skovrejsning, som

kan bidrage til at øge skovenes CO

-optag.

Samlet set er der risiko for, at landene hver især kan opstille deres klimamål-

sætninger på en sådan måde, at der genereres et potentielt meget stort

antal LULUCF-kreditter, hvorved fx indregning af naturlige udviklinger i

LULUCF-sektoren i nogle tilfælde kan udvande landenes klimamål, som det også

er beskrevet i tabel 3.1. I nogle tilfælde vil der kunne stilles spørgsmålstegn ved,

om landene foretager en egentlig klimaindsats, som bidrager til at øge kulstoflag-

renes størrelse udover det niveau, man kunne forvente uden en klimaindsats.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

3.3 Principper for inddragelsen af LULUCF i

EU’s klimamål

I forlængelse af Parisaftalen har EU besluttet en proces

for inddragelse af LULUCF i EU’s klimamål fra 2021. Sy-

stemet udformes på en måde, så skovene fremover skal

levere et fortsat optag af CO

, samtidig med at mæng-

den af kreditter, der kan anvendes til at opfylde lande-

nes reduktionsmålsætninger for de ikke-kvotebelagte

sektorer, begrænses. Medlemslandene skal fastsætte

referenceniveauer for, hvordan skovenes kulstofpuljer

forventes at udvikle sig i perioden 2021-2030, hvorefter

dette niveau skal opnås eller opretholdes. Der er en risi-

ko for, at medlemslandenes referenceniveauer for sko-

venes fremtidige CO

-optag samlet set fastsættes på et

niveau, der vil medføre udstedelse af et betydeligt antal

kreditter. Dertil kommer, at systemet udformes på en

måde, der ikke nødvendigvis vil give landene incitament

til at øge skovenes kulstofpuljer ved fx skovrejsning. Det

er dog for tidligt at vurdere præcis, hvordan systemet vil

virke i praksis.

Dette afsnit zoomer ind på, hvordan EU vil inkludere LULUCF i sit klimamål.

Det er relevant for Danmark som medlem af EU, men også fordi størstedelen

af den danske import af træpiller i dag kommer fra EU-lande som fx Estland og

Letland. Endelig er der i visse EU-kredse et håb om, at den europæiske model

kan tjene som eksempel for resten af verden.

EU skal fra 2021 sikre, at LULUCF-sektoren bidrager positivt til klimaindsatsen

LULUCF er i dag ikke omfattet af EU’s klimamål, men omfattes fra 2021.

har opsplittet sit klimamål i kvote- og ikke-kvotesektoren. Førstnævnte regule-

res på EU-niveau, mens målet for ikke-kvotesektoren er fordelt ud på medlems-

landene. EU har besluttet at oprette en særskilt LULUCF-søjle, idet landene

dog kan anvende en mindre del af deres nettoposition i LULUCF-sektoren til at

opfylde reduktionsmålet i ikke-kvotesektoren.

EU vil anvende forskellige bogføringsmetoder for forskellige kategorier af

LULUCF. For forvaltede skovområder, som særligt er i fokus i denne rapport,

har EU fravalgt at anvende gross-net- og net-net-metoderne. Dette er sket for

at begrænse mængden af LULUCF-kreditter. I stedet har EU valgt en metode

med et referenceniveau, således at der kun gives kredit, hvis skovens kulstofop-

tag vokser mere end forventet, hvorved det samtidig er intentionen at tilskynde

til at øge CO

-optaget i skovene. Men gross-net og net-net benyttes for andre

LULUCF-kategorier som skovrejsning og -rydning samt ager- og græsjorder,

hvilket fremgår af tabel 3.2.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EU’s nye LULUCF-lovgivning lægger op til, at medlemslandene hver især i

perioden 2021-2030 skal bidrage til at sikre, at kulstofbalancen i jord og skov

ikke forringes med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge.

Reglerne betyder i praksis, at hvis et lands samlede kulstofregnskab efter nær-

mere specificerede regneregler udvikler sig positivt, kan landet modregne et

landespecifikt fastsat antal LULUCF-kreditter fra kategorierne skovforvaltning,

skovrejsning, skovrydning, landbrugsjord og græsarealer i deres målopfyldelse

i ikke-kvotesektoren. Disse LULUCF-kreditter kan enten anvendes til at indfri

en del af landenes reduktionsmål i de ikke-kvotebelagte sektorer eller sælges til

andre lande, som kan dække debets i deres LULUCF-sektorer.

Det enkelte medlemsland har dog kun mulighed for at anvende LULUCF-kredit-

ter i de ikke-kvotebelagte sektorer, såfremt landets eget individuelle kulstofregn-

skab for alle LULUCF-sektorerne samlet set er positivt. Det er den såkaldte

no-de-

bit-regel.

Tabel 3.2 giver et overblik over EU’s kommende LULUCF-regneregler.

LULUCF-kategori

Ager- og græsjord

Regneregler

Net-net i forhold til 2005-2009.

Konsekvens

Hvis udledningen – som det forventes – reduceres i forhold

til 2005-2009, udstedes kreditter. Hvis udledningen derimod

skulle blive højere, medfører det debets.

Skovrydning

Gross-net.

Reduktionen af skovens kulstofpulje indgår i LULUCF-

regnskabet som debets.

Skovrejsning

Gross-net i 20-årig (eller

evt. 30-årig) periode, men

fratrukket kulstofindholdet i den

vegetation, der var på arealet

inden skovplantningen.

Forøgelsen af skovens kulstofpulje indgår i LULUCF-regnskabet

som kreditter.

Skovforvaltning

Sammenligning med fastsat

fremtidigt referenceniveau,

hvilket beskrives i figur 3.2.

Hvis nettooptaget i forvaltede skovområder bliver højere

end det fastsatte referenceniveau, giver det kreditter. Bliver

nettooptaget lavere end forventet, giver det debets.

Hvis der samlet set genereres kreditter, er LULUCF-

regnskabet positivt. I så fald kan landet anvende en begrænset

landespecifikt fastsat mængde til at opfylde reduktionsmålet i

de ikke-kvotebelagte sektorer.

Er regnskabet negativt, kan primært lande med et

stort skovareal få andre landes LULUCF-krediter via en

kompensationsmekanisme, mens ikke-skovrige lande

primært skal købe andre landes eventuelle overskydende

udledningsrettigheder samt LULUCF-kreditter eller øge

reduktionsindsatsen i ikke-kvotebelagte sektorer.

Samlet LULUCF-regnskab

Kreditter fra ovennævnte

kategorier fratrækkes debets.

Tabel 3.2 EU’s nye LULUCF-regneregler for, om medlemslandene efterlever ’no-de-

bit-reglen’ i perioden 2021-2030

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Kulstofindholdet i træprodukter fra landets skove, der anvendes inden for landets grænser, skal

betragtes som lagret i en længere årrække.

Udledninger fra ikke-kontrollerbare naturlige forstyrrelser i form af fx skovbrande, skadedyrsinva-

sion eller ekstreme vejrbegivenheder kan ekskluderes fra opgørelsen af kulstofbalancen.

EU-Kommissionens forslag til EU’s nye LULUCF-forordning, www.ec.europa.eu/clima/policies/

effort/proposal_en.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EU’s samlede LULUCF-kreditanvendelse i de ikke-kvotebelagte sektorer

begrænses til maksimalt 28 mio. LULUCF-kreditter årligt i perioden 2021-

2030. Inden for dette loft kan kreditter anvendes til at øge udledningsretten i

de ikke-kvotebelagte sektorer. Til sammenligning svarer EU’s samlede årlige

netto-kulstofoptag i jorde og skove til et optag af ca. 310 mio. ton CO

EU-Kommissionen begrunder denne begrænsning som et forsøg på at mindske

LULUCF-kreditternes potentiale for at udvande EU’s klimamål ved at tillade

anvendelse af LULUCF-kreditterne til at kompensere for udledninger i de

ikke-kvotebelagte sektorer, som beskrevet i afsnit 3.2. Rettigheden på de i alt

280 mio. kreditter over den tiårige periode er fordelt på EU’s medlemslande, og

Danmark kan fx bruge op til 14,6 mio. kreditter.

Begrænsningen kan dog også have den uheldige effekt, at medlemslandene ikke

får incitament til at øge kulstofoptaget i skove eller mindske CO

-udledningen

fra de dyrkede jorde. Det kan ske, hvis landene genererer flere kreditter end de

fastsatte lofter. I det tilfælde vil der være kreditter i overskud, som kan sælges til

andre lande, som skal dække LULUCF-debets. Hvis der opstår kreditoverskud på

europæisk plan, må kreditterne formodes at blive gratis. Dermed vil der ikke for

noget medlemsland være en fordel ved at forbedre sit kulstofoptag, idet de ekstra

kreditter hverken kan bruges i ikke-kvotesektoren eller sælges til andre lande

med fortjeneste. På samme måde vil det være uden omkostninger – i forhold til

målopfyldelse eller salg af kreditter – at forværre kulstofoptaget en smule.

EU inddrager skovsektoren i klimamålet via referenceniveauer

EU’s samlede årlige netto-kulstofoptag

Dette optag i LULUCF-sektorerne er

opgjort som summen af udledninger fra

ager- og græsjorde samt skovrydning

fratrukket optag ved skovrejsning og i

forvaltede skovområder.

Medlemslandenes individuelle mål for skovsektoren skal fastsættes i 2018 og

igen i 2023 i form af referenceniveauer. Disse niveauer angiver, hvor meget CO

der som minimum skal optages årligt i skovene i femårsperioderne 2021-2025

og 2026-30. Principperne beskrives i tabel 3.2. Metoden, som er beskrevet i

tabel 3.1, gør, at der kun udstedes kreditter, hvis CO

-optaget i skovens kulstof-

pulje i fremtiden forbedres i forhold til en referencefremskrivning for skovens

kulstofpuljes forventede årlige tilvækst.

Figur 3.2 illustrerer referenceniveaumetoden, som EU vil benytte. Det skal

bemærkes, at selve referenceniveauet endnu ikke er fastsat, hvorfor der i figuren

anvendes et teoretisk eksempel, hvor referenceniveauet for årene 2021-2030

fastsættes på niveau med det gennemsnitlige årlige optag i perioden 2000-2009.

Figur 3.2 viser, at hvis EU-landenes forvaltede skovområder i perioden 2021-

2030 årligt optager præcis den mængde CO

, der er forudsat ved fastsættelsen

af medlemslandenes referenceniveauer, vil landene hverken få udstedt kre-

ditter eller debets. Hvis optaget bliver større end referenceniveauet, udstedes

kreditter, og hvis optaget bliver mindre, medfører det debets. Det afgørende

element er, hvilket niveau referencen fastsættes på, idet referenceniveauet fak-

tisk kan siges at svare til at fastsætte en målsætning for, hvor meget CO

der som

minimum skal optages og lagres i kulstofpuljen i EU’s forvaltede skovområder i

perioden 2021-2030.

De hidtidige erfaringer med at fastsætte referenceniveauer for skovens fremti-

dige CO

-optag er ikke gode. Medlemslandene fastlagde i 2011 deres referenceni-

veauer for det forventede årlige CO

-optag i perioden 2013-2020 på et meget lavt

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Mio. ton

Optag i skovforvaltning

Fremtidigt optag i skovforvaltning

Referenceniveau i skovforvaltning

Debets

Kreditter

-200

-100

-300

-400

-500

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Figur 3.2 Illustration af EU’s LULUCF-kreditmetode med en referencefremskrivning

for skovforvaltning

Anm. 1:

Der er tale om et regneeksempel, hvor referenceniveauet i perioden 2021-30 fastsættes på

niveau med det gennemsnitlige CO

-optag i perioden 2000-2009 på arealer, der i dag er kategori-

seret som skovforvaltede områder.

Anm. 2:

Optaget i forvaltede skovarealer på ca. 372 mio. ton CO

i 2015 suppleres af binding af CO

i træpro-

dukter, der produceres og anvendes i producentlandene på ca. 29 mio. ton CO

. Herudover udledes

der ca. 40 mio. ton CO

fra arealer, hvor der sker afskovning, og der optages ca. 53 mio. ton CO

nye skovarealer rejst efter 1990. Fra 2021 skal skovrejsningsarealer, der er ældre end 20 år, overgå

til kategorien skovforvaltning. Det er uklart, hvor meget det vil øge optaget i de skovforvaltede

arealer og samtidig reducere optaget i skovrejsningskategorien.

Anm. 3:

Når det samlede LULUCF-regnskab gøres op, skal reduktionen i udledningerne fra ager- og

græsjord indregnes som kreditter. Denne udledning var i 2015 på EU-niveau reduceret til 65 mio.

ton CO

e, en reduktion på ca. 20 mio. ton CO

e årligt set i forhold til basisårsperioden 2005-09,

hvor udledningen gennemsnitligt lå på 85 mio. ton CO

e årligt.

Kilde:

Historisk CO

-optag og -udledning er fra European Environment Agency’s

GHG Data Viewer.

-udledningen fra skovrydning er oplyst af European Environment Agency.

optagsniveau svarende til 261 mio. ton CO

hvilket ifølge EU-Kommissionen

blandt andet skyldtes, at landene overestimerede den fremtidige skovfældning.

Det har sidenhen vist sig, at skovenes CO

-optag er forblevet på nogenlunde

samme niveau, som det har været tilfældet historisk, svarende til ca. 372 mio. ton

i 2015. Det ville altså potentielt have givet EU-landene adgang til at anvende

i størrelsesordenen 100 mio. kreditter årligt fra kategorien skovforvaltning,

såfremt LULUCF havde været en del af EU’s klimamål i perioden 2013-2020,

hvilket i givet fald ville have medført en alvorlig svækkelse af EU’s klimamål.

I perioden 2021-2030 ændres reglerne derfor, så skovreferenceniveauet skal

reflektere en business-as-usual-udvikling i skovens kulstofoptag. Det gøres ved

at antage, at skovhugsten pr. træart og aldersklasse i perioden 2021-2030 vil

svare til forvaltningspraksis i perioden 2000-2009. Grunden til, at basisårspe-

rioden slutter i 2009, er, at EU i 2009 vedtog EU’s mål om at øge andelen af

vedvarende energi til 20 pct. i 2020. Ved at tage udgangspunkt i perioden før

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

2009 tilstræber man at undgå, at medlemslandene på forhånd indregner øget

hugst til bioenergi i referencefremskrivningen. Hvis denne metode viser sig at

virke efter hensigten, kan man sige, at EU har fundet en god måde at inkludere

LULUCF i klimamålet, hvor en del af CO

-udledningen fra bioenergi medregnes

i klimamålene, såfremt øget træhugst fører til udstedelse af debets, som følge af

et lavere CO

-optag end forventet.

Da de konkrete referenceniveauer for skovens CO

-optag først skal fastlægges i

2018 og igen i 2023, er det et åbent spørgsmål, hvor stramme referenceniveau-

erne vil blive i perioden 2021-2030. Det er også uvist, om et eventuelt merudtag

af biomasse til bioenergi rent faktisk vil medføre et lavere CO

-optag i skovene

end forventet og dermed debets i klimaregnskabet. Hvis referenceniveauet

bliver fastsat tilstrækkeligt stramt, kan CO

-udledninger fra merudtag af bio-

masse til bioenergi i EU dermed give incitament til at øge optaget i skov ved fx

skovrejsning eller alternativt få direkte indflydelse på opfyldelsen af medlems-

landenes reduktionsforpligtelser uden for kvotesektoren.

Dog kan der være mange usikkerheder forbundet med at fastsætte reference-

niveauet. Studier af erfaringer fra USA viser fx, at man i USA’s skovfremskriv-

ninger i årtier konsekvent har undervurderet skovenes fremtidige produktivi-

tet.

Hvis man på forhånd undervurderer tilvæksten, fx hvis modellerne ikke

indregner ændret vækst på grund af stigende temperatur og CO

-gødskning, vil

referenceniveauet blive fastsat på et lavere optagsniveau end det niveau, vi rent

faktisk vil komme til at se. Hertil kommer, at fastsættelse af referenceniveauet

kan blive influeret af politiske ønsker, og at det måske kan være vanskeligt for

EU-Kommissionen at sikre, at medlemslandene fastsætter retvisende reference-

niveauer, og at optag og udledninger fra skovene opgøres korrekt.

En endelig vurdering af konceptet må afvente fastsættelsen af medlemslandenes

referenceniveauer i 2018 samt udviklingen i skovenes tilvækst i de kommende

år. Det er derfor endnu for tidligt at vurdere, hvordan systemet vil virke i prak-

sis. Men der er en risiko for, at medlemslandenes referenceniveauer for skove-

nes fremtidige optag samlet set fastsættes på et niveau, der vil medføre udste-

delse af kreditter. Dette er søgt imødegået ved at sætte et loft over, hvor mange

kreditter, der kan bruges i andre sektorer, men konsekvensen er, at systemet så

ikke nødvendigvis tilskynder landene til at øge skovenes kulstofpuljer ved fx at

foretage mindre fældning eller ny skovrejsning.

Såfremt EU’s nye LULUCF-regulering kommer til at virke efter hensigten, øges

til gengæld incitamentet til at importere biomasse til energiformål fra lande uden-

for EU, såfremt disse lande ikke indfører tilsvarende LULUCF-reguleringer.

Europa-Parlamentet og medlemslandene efterspørger 2050-reduktionsmål i EU

Parisaftalen lægger op til fortsat international dialog om villigheden til at

øge landenes klimamål. Europa-Parlamentet har efterspurgt en analyse fra

EU-Kommissionen om, hvordan EU kan blive netto-kulstofneutral i 2050.

Også Det Europæiske Råd har i marts 2018 inviteret Kommissionen til at præ-

sentere en langsigtet drivhusgasreduktionsstrategi, som lever op til Parisafta-

len.

Denne vil formentlig indeholde overvejelser om, hvordan fx kulstofoptag

i skove, fx i kombination med BECCS, vil kunne bidrage til at kompensere for

Netto-kulstofneutral

Hermed menes formentlig, at nettoud-

ledningen af samtlige drivhusgasser

reduceres til nul. Det kan fx ske ved at re-

ducere de årlige drivhusgasudledninger

meget kraftigt og samtidig hvert år lagre

en mængde af CO

i fx jord og skov, der

modsvarer den resterende udledning.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

drivhusgasudledninger fra sektorer, hvor der fortsat vil være en vis drivhusgas-

udledning, selv hvis det lykkes at udfase fossile brændsler.

Som omtalt i Klimarådets hovedrapport fra 2017 må det forventes, at EU på

et tidspunkt vil hæve sit ambitionsniveau på klimaområdet. Det vil formentlig

ske som led i de øgede reduktionsbidrag fra verdens lande, der vurderes at være

nødvendige, ifølge rapporten

The Emissions Gap Report 2017

fra FN’s miljøpro-

gram, for at indfri Parisaftalens målsætning om at holde den globale tempera-

turstigning i forhold til det førindustrielle niveau ’et stykke’ under 2 grader med

sigte på at begrænse stigningen til 1,5 grader. Det er således sandsynligt, at der

i de kommende år vil komme en ny debat om, hvorvidt EU’s klimamålsætnin-

ger skal skærpes, samt hvordan LULUCF-sektoren kan bidrage til at indfri de

langsigtede mål. I den forbindelse bør det overvejes, om der vil være behov for

at fortsætte med den LULUCF-bogføringsmetode, der er vedtaget for perioden

2021-2030, eller om EU eventuelt skal overgå til at anvende en anden slags opgø-

relse som fx gross-net-metoden. Denne metode vil sikre det rette incitament

ved at alle udledninger og optag tælles fuldt ud med i klimamålet, men metoden

kræver fastsættelse af et meget højt reduktionsmål på grund af det store antal

LULUCF-kreditter, EU potentielt kan generere med denne bogføringsmetode.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

3.4 Ofte medregnes CO

-udledning fra bioenergi ikke

i klimamålene

I nogle tilfælde har de lande, som anvender eller sælger

biomasse fra skove, ikke tilstrækkeligt stramme klimamål

til, at fældning af træer og den deraf følgende redukti-

on af skovens kulstoflager har reel indflydelse på disse

landes klimaindsats i andre sektorer. Dette gælder fx for

lande som Rusland og USA, som indtil videre ikke kan

siges at medregne skovenes kulstofpuljer i klimamålene.

Det betyder, at de lande, der importerer og afbrænder

biomassen, ikke nødvendigvis kan være sikre på, at

brugen af biomasse medfører reelle gevinster for klima-

et. Det er derfor vigtigt, at klimamål og klimaregulering

fremover udformes på en måde, så producentlandene

medregner effekten på skovenes kulstofpulje, når de

fælder træer med henblik på at fremskaffe biomasse til

energiformål. Men så længe dette ikke er tilfældet, bør

der fastsættes bæredygtighedskriterier for biomasse,

som sikrer, at tilvæksten i skovenes kulstoflagre i pro-

ducentlandene ikke reduceres unødigt som følge af

brugen af bioenergi. Bæredygtighedskriterier beskrives

i kapitel 4.

Ifølge IPCC’s regler skal CO

-udledninger fra bioenergi ikke medregnes der,

hvor biomassen afbrændes. Det skyldes, at udledningerne skal medregnes i

producentlandenes LULUCF-regnskaber. Men som beskrevet i afsnit 3.2 er

LULUCF-sektoren på nuværende tidspunkt reelt ikke inddraget i landenes

klimamål, og selv om sektoren skal inddrages i alle lande frem mod 2030, er der

meget stor forskel på, hvordan LULUCF kan og vil blive inddraget i landenes

klimamål. Den forskelligartede og i mange tilfælde tvivlsomme medregning af

LULUCF i landenes klimamål rejser spørgsmålet, hvorvidt et eventuelt lavere

-optag i skovenes kulstofpuljer og øgede CO

-udledninger fra bioenergi vil

blive bogført nogetsteds. Den manglende bogføring er problematisk, særligt

fordi de direkte CO

-udledninger fra afbrænding bioenergi i EU er steget kraf-

tigt i de seneste årtier, som illustreret i boks 3.2.

-udledningen fra bioenergi medregnes ikke altid i landenes klimamål

Skovenes kulstofpuljer øges løbende i mange af de lande, hvor der produceres

biomasse til energiformål, med Canada som en mulig undtagelse i nær fremtid.

De internationale regneregler tager for givet, at CO

-udledninger fra biomasse

til energiformål bogføres i landenes LULUCF-regnskaber som et mindre optag,

end der ellers kunne have været. Men måden LULUCF inddrages i klimamålene

kan have betydning for, om CO

-udledningen relateret til træpiller og træflis,

der importeres til blandt andet Danmark, kan siges at blive medregnet i produ-

centlandenes klimamål.

Det kan skyldes fire faktorer:

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Boks 3.2 CO

-udledningen fra bioenergi i EU er

stigende

Den årlige CO

-udledning fra anvendelsen af bioenergi i EU var i 2015 steget til

ca. 534 mio. ton CO

. Det er en stigning i de årlige udledninger på ca. 331 mio. ton

i forhold til 1990. Til sammenligning er EU’s samlede årlige CO

-udledning

fra anvendelsen af fossile brændsler samt procesudledninger fra industrien på ca.

3.641 mio. ton. Der er altså tale om en betydelig CO

-udledning fra bioenergi.

Den årlige udledning af CO

fra afbrændingen af fast biomasse i EU, som er vist

med det grønne areal i figuren nedenfor, er skønsmæssigt steget med ca. 68 mio.

ton CO

siden 2009, hvor EU vedtog målet om at øge andelen af vedvarende

energi til 20 pct. i 2020. Heraf skyldes ca. 9 mio. ton CO

en stigning i importen

af fast biomasse fra lande uden for EU.

Den del af CO

-udledningen, der relaterer sig til brug af biomasse produceret i

EU, skal medregnes i EU’s LULUCF-regnskab. Regnskabet viser, at det årlige

optag af CO

i forvaltede skove i 2015 var ca. 34 mio. ton lavere end i 2009, hvor

EU vedtog målet om at øge andelen af vedvarende energi til 20 pct. i 2020. Det

er dog vanskeligt at vurdere, om en del af dette fald kan være relateret til den

stigende anvendelse af træ til bioenergi.

Mio. ton

Udledninger fra al bioenergi

Heraf udledninger fra fast biomasse

(estimat)

Heraf udledninger fra importeret

fast biomasse (estimat)

600

500

400

300

200

100

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Udvikling i CO

-udledningen fra afbrænding af bioenergi i EU

Anm.:

Kilde:

De samlede udledninger fra bioenergi fremgår af Det Europæiske Miljøagenturs opgørelser, mens

udledninger fra fast biomasse er beregnet ud fra Eurostats opgørelse af bioenergiforbruget.

European Environment Agency,

GHG Data Viewer

og Eurostat,

Supply, transformation and con-

sumption of renewable energies - annual data.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Fordi producentlandet ikke på tilstrækkelig vis medregner det ekstra udtag

af bioenergi i deres LULUCF-opgørelse.

2. Fordi LULUCF ikke medregnes i det udledningstal, som producentlandet har

sat mål for, men inddrages på en måde, der kan give kreditter.

3. Fordi producentlandets mål er for slapt (ikke-bindende), så et forringet

LULUCF-kulstofregnskab ikke behøver lede til en forbedret klimaindsats

andre steder.

4. Fordi der er fastsat lofter for landenes anvendelse af LULUCF-kreditter, som

gør, at det ikke har betydning for landene, hvor meget skovens CO

-optag

overstiger loftet.

Første punkt kan gælde for de fleste lande. Men selv hvis det er muligt at opgøre

ændringer i kulstoflageret præcist, og hvis LULUCF samtidig inkluderes i

klimamålet, kan man ikke nødvendigvis være sikker på, at en reduktion af skove-

nes kulstoflager, som følge af eksport af bioenergi, betyder noget for producent-

landenes klimaindsats. Dette kan illustreres ved følgende tre eksempler:

•

Rusland har verdens største skovareal og forventes frem mod 2030 at

medregne LULUCF-kreditter svarende til den årlige nettotilvækst i skovenes

kulstofpulje i opfyldelsen af landets klimamål. Rusland forventes at benytte

enten gross-net- eller net-net-metoden. I øjeblikket ligger nettooptaget

ifølge Ruslands LULUCF-opgørelser på ca. 0,5 mia. ton CO

årligt, idet der

dog er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen. Samtidig er Ruslands

klimamål, som det illustreres i figur 3.1, ikke blandt de mest ambitiøse,

idet klimamålet tillader udledningen fra øvrige sektorer at stige frem mod

2030, og landet har derfor formentlig ikke behov for at udstede 0,5 mia.

LULUCF-kreditter årligt. Hvis man køber biomasse i Rusland, betyder en

potentiel reduktion i tilvæksten i Ruslands skoves kulstofpulje, som følge af

skovfældning til bioenergi, derfor reelt ikke noget for Ruslands klimaindsats,

simpelthen fordi LULUCF-optaget er meget stort set i forhold til den

drivhusgasreduktionsindsats, som Ruslands klimamål lægger op til.

•

USA har verdens fjerdestørste skovareal, og kulstofpuljen vokser. Men da USA

har annonceret, at landet vil trække sig ud af Parisaftalen, og der dermed er

usikkerhed om, hvorvidt USA har et internationalt klimamål, vil biomasse fra USA

med det forventede kommende nye EU-regelsæt for bæredygtighedskriterier

for fast biomasse, som beskrives i kapitel 4, formentlig fra 2021 ikke kunne

medregnes som vedvarende energi i fx Danmark.

•

EU-landene har fra 2021 fået tildelt lofter for, hvor mange LULUCF-

kreditter de maksimalt vil kunne anvende. Konsekvensen er, at hvis et

land øger skovens CO

-optag udover det fastsatte referenceniveau og

dermed genererer flere LULUCF-kreditter end loftet, vil mindre ændringer

i skovenes kulstofpulje ikke have betydning for, om landet får lettere eller

sværere ved at opfylde sit klimamål. I det tilfælde vil klimareguleringen ikke

give producentlandet af biomasse noget incitament til at øge skovens

kulstofpulje yderligere. Det betyder, at udledningslandet ikke automatisk

kan gå ud fra, at ekstra skovhugst til biomasseproduktion vil få betydning

for producentlandets klimaindsats. Det kan fx have betydning i forhold til

Danmarks import af biomasse fra de baltiske lande.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Derudover kan det nævnes, at Canada, som har verdens tredjestørste skovareal,

endnu ikke har besluttet, hvilken metode man vil anvende, når LULUCF skal

indregnes i Canadas klimamål.

Disse eksempler fra markante eksportører af biomasse er ikke enestående, og

det betyder, at der er generel usikkerhed om, hvorvidt CO

-udledningen fra

biomasse, der importeres til fx Danmark, reelt vil blive modregnet i producent-

landenes klimamål og dermed få betydning for producentlandenes fremtidige

klimaindsats.

Import af biomasse fra problematiske lande nødvendiggør bæredygtigheds-

kriterier

I 2015 udledte EU ca. 18 mio. ton CO

ved afbrænding af importeret fast

biomasse, som figuren i boks 3.2 viser. En del heraf kom fra USA og Rusland.

Danmark importerede i 2016 ca. 17 pct. af sin samlede import af træpiller fra

Rusland og USA svarende til ca. 400.000 ton med en relateret CO

-udledning

på ca. 0,8 mio. ton.

-udledningen fra disse importerede træpiller er ikke

umiddelbart omfattet af producentlandenes klimamål, men indgår indtil videre

blot i en rapporteringsforpligtelse. Hertil kommer, at Danmark importerer

biomasse fra de baltiske lande og en række andre lande, hvor vores import heller

ikke nødvendigvis vil få indflydelse på disse landes klimaindsats. For de baltiske

lande vil det blandt andet afhænge af, om referenceniveauerne for skovenes

forventede fremtidige optag fra 2021 fastsættes retvisende, samt om disse lande

ved det fastsatte referenceniveau vil generere flere LULUCF-kreditter, end de

har behov for for at opfylde deres klimamål i de ikke-kvotebelagte sektorer.

Selvom udledningen fra importeret bioenergi ikke får betydning for producent-

landenes klimaindsats, kan det godt være fornuftigt at benytte denne biomasse

til bioenergi. Det kræver dog, at der fastsættes bæredygtighedskriterier for bio-

masse, som sikrer, at tilvæksten i skovenes kulstoflagre i producentlandene ikke

reduceres unødigt som følge af brugen af bioenergi, hvilket beskrives nærmere i

kapitel 2. Behovet for bæredygtighedskriterier beskrives i kapitel 4.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Der er generel usikkerhed om,

hvorvidt CO

-udledningen fra biomasse,

der importeres til fx Danmark, reelt vil

blive modregnet i producentlandenes

klimamål og dermed få betydning

for producentlandenes fremtidige

klimaindsats.

”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

3.5 Konklusioner og anbefalinger

Dette kapitel har redegjort for de internationale bog-

føringsregler for LULUCF og manglerne heri. Kapitlets

konklusioner er som følger:

→

Der er stor metodefrihed i forhold til, hvordan LULUCF inddrages i

klimamålene af landene under Parisaftalen. Det giver en risiko for, at landene

hver især inddrager LULUCF-sektoren på en måde, hvor der genereres

store mængder af LULUCF-kreditter. Disse kreditter kan potentielt udhule

de klimamål, parterne har fastsat, hvorved det kan blive vanskeligt at indfri

Parisaftalens mål.

→

LULUCF inddrages ikke altid i landenes klimamål på en måde, der tilskynder

landene til at øge eller bevare skovenes kulstofpuljer. Hvis ikke denne

tilskyndelse er til stede, er det tvivlsomt, om CO

-udledningen fra biomasse

og den deraf følgende potentielle reduktion af skovenes kulstofpuljer har

betydning for landenes klimamål. Dette kan have betydning i forhold til

biomasse, der importeres fra andre EU-lande eller fra lande uden for EU. Fx

er der tvivl om, hvordan skovenes kulstofpuljer vil indgå i USA’s, Canadas og

Ruslands klimamål. Det betyder, at de lande, der importerer og afbrænder

biomasse fra disse lande, ikke nødvendigvis kan være sikre på, at brugen af

biomasse medfører reelle gevinster for klimaet.

→

EU’s inddragelse af skovenes kulstofpuljer i klimalovgivningen fra 2021

kræver, at der skal fastsættes referenceniveauer for, hvor meget CO

EU-landenes skove som minimum skal optage i perioden 2021-2030. I

princippet kan det betyde, at potentiel ekstra skovfældning til bioenergi i

perioden vil blive indregnet i landenes drivhusgasreduktionsmål. Men det er

endnu for tidligt at vurdere, hvordan systemet vil virke i praksis, blandt andet

fordi det kan være vanskeligt at fastsætte retvisende referenceniveauer, og

fordi systemet ikke nødvendigvis vil tilskynde til reduceret skovfældning eller

ny skovrejsning. Det betyder, at der heller ikke er vished om, hvorvidt de nye

EU-regler vil sikre, at den biomasse, Danmark importerer fra andre EU-lande,

vil medføre reelle gevinster for klimaet.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

På den baggrund anbefaler Klimarådet:

→

Skal verden nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale

temperaturstigning, er det nødvendigt med øget optag af kulstof særligt i

skov. Danmark bør derfor i EU og FN – når aftalens lande skal forhandle om

at øge deres klimamål – arbejde for, at klimamål og klimaregulering udformes

på en måde, som tilskynder landene til at øge skovenes kulstofpuljer

udover, hvad der ville være sket uden klimatiltag. Det er derfor vigtigt, at

klimamålenes størrelse fastsættes med hensyntagen til de bogføringsregler,

landene vil anvende for LULUCF-sektoren for at sikre, at den potentielle

mængde af LULUCF-kreditter ikke udhuler landenes klimamål.

3 Inddragelse af skovene i klimamålene

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Bæredygtighedskriterier for

biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Klima- og energimålsætningerne i EU har ført til, at en

række medlemslande, herunder Danmark, har øget

anvendelsen af fast biomasse til produktion af el og

varme. Med den tiltagende internationale handel med

biomassebrændsler er der kommet fokus på behovet

for at kunne dokumentere, at biomassen produceres og

anvendes miljø- og klimamæssigt bæredygtigt. Bære-

dygtighedskriterier skaber en ramme for dokumenta-

tion af, at den anvendte biomasse produceres lovligt

og efter principper for bæredygtig skovdrift, samt at

udledningen af drivhusgasser reduceres sammenlignet

med anvendelse af fossile brændsler.

Som beskrevet i tidligere kapitler spiller en forøgelse af

kulstofpuljerne i verdens skove en vigtig rolle i forhold til

at bremse ophobningen af CO

i atmosfæren. Brugen af

biomasse til energi kan potentielt medføre en nettoud-

ledning af CO

til atmosfæren, som i mange tilfælde ikke

tælles med i landenes nationale drivhusgasregnskaber.

Ved at indføre bæredygtighedskriterier for biomasse kan

det sikres, at den biomasse, der anvendes i energisek-

toren, har et lavt CO

-aftryk, men det gør det nødvendigt

at inddrage alle relevante klimaeffekter, herunder effek-

ter på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skove.

I Danmark er der udviklet bæredygtighedskriterier for

træpiller og træflis, som indgår i en frivillig brancheaf-

tale. I Holland, Storbritannien og Belgien er der etable-

ret national lovgivning på området. Der er en række lig-

hedspunkter mellem de bæredygtighedskriterier, som

findes i Danmark, Holland og Storbritannien, især hvad

angår kriterierne for bæredygtig skovdrift og kravet om

reduktion af drivhusgasser fra biomassens forsynings-

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

kæde. Der er dog også forskelle, som især går på krav

i forhold til effekter på kulstofkredsløbet og skovenes

kulstofpuljer.

Inspireret af de nationale bæredygtighedskriterier har

EU-Kommissionen fremsat forslag til nye EU-regler, som

skal gælde efter 2020. Forslaget forhandles i skrivende

stund mellem EU’s ministerråd, Europa-Parlamentet og

EU-Kommissionen. Hvis forslaget vedtages, skal der

indføres bæredygtighedskriterier på EU-niveau for alle

typer af bioenergi. Et centralt punkt i forhandlingerne

er, om der skal være fuldt harmoniserede EU-regler,

eller om medlemslandene skal have ret til at fastsætte

yderligere bæredygtighedskriterier på nationalt niveau

for fast biomasse, der kommer fra skove.

Det er Klimarådets vurdering, at såvel de frivillige dan-

ske bæredygtighedskriterier som udkastet til det kom-

mende EU-regelsæt udgør et fornuftigt udgangspunkt

for regulering, men at der findes betydelige mangler i

forhold til at tage højde for potentielle klimaeffekter ved

afbrænding af biomasse, herunder reduktion af sko-

venes kulstofpuljer. Derfor er der behov for at udvikle

mere målrettede indikatorer for, om der er lav risiko

for, at den anvendte biomasse medfører forøgelse af

atmosfærens indhold af CO

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Klimarådet anbefaler at stramme bæredygtighedskrite-

rierne i Danmark samt at omsætte dem til lov. Der skal

igangsættes en proces med udvikling af operationelle

og retvisende indikatorer, der er målrettet mod at mini-

mere biomassens effekter på kulstoflagringen. Det kan

fx ske i forbindelse med den planlagte evaluering af den

danske brancheaftale om bæredygtig biomasse i 2018.

Udviklingen af nye indikatorer kan ske på baggrund af

eksisterende studier, som peger på, hvordan forskellige

biomassefraktioner kan inddeles i risikogrupper afhæn-

gig af produktions- og markedsforhold i den region,

hvor biomassen kommer fra.

Formålet med at udvikle nye målrettede bæredygtig-

hedskriterier og indikatorer er at anvende dem som

udgangspunkt for regulering. Dette behandles i kapitel

6 om rammevilkår.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

4.1

Nuværende bæredygtighedskriterier for fast

biomasse

Fire medlemslande i EU har indført nationale bære-

dygtighedskriterier for fast biomasse, der anvendes til

produktion af el og varme. Ét af dem er Danmark, hvor

energibranchen har lavet en frivillig aftale, som dækker

forbruget af træpiller og træflis på større kraftvarme-

værker. I Storbritannien, Holland og Belgien er bæ-

redygtighedskriterierne fastsat ved lov. I dette afsnit

sammenlignes bæredygtighedskriterierne i den danske

brancheaftale med reguleringen i de andre lande. De

fire lande inddrager klimaeffekterne ved biomasse i for-

skelligt omfang i deres bæredygtighedskriterier.

Spørgsmålet om biomassens bæredygtighed er blevet et helt centralt tema i

debatten om brugen af biomasse i energisektoren. Det gælder både i Danmark

og på EU-niveau, hvor der i en årrække har været en diskussion af, hvilke forud-

sætninger, der skal opfyldes, for at anvendelsen af biomasse til energi bidrager

med klimagevinster og bevarer skovenes biodiversitet. I EU’s nuværende

direktiv om fremme af vedvarende energi, det såkaldte VE-direktiv,

indgår ikke

bæredygtighedskriterier for fast biomasse til el og varme, og derfor har en række

medlemslande med stort biomasseforbrug valgt at indføre nationale initiativer

på området.

Overordnet set findes tre forskellige kategorier af drivhusgasudledninger, som

kan være relevante i relation til bæredygtighedskriterier for biomasse. Den før-

ste kategori er udledninger skabt ved afbrænding af biomasse samt genoptaget af

i ny biomasse. Klimaeffekten heraf kan kaldes for effekten på kulstoflagrin-

gen i skoven. Den anden kategori er udledninger forbundet med tilvejebringelse

af biomasse, det vil sige plantning, høst, forarbejdning, transport og energikon-

vertering. Dette kaldes også for udledninger fra biomassens forsyningskæde.

Den tredje kategori er udledninger forbundet med indirekte effekter, fx ILUC

(indirect land use changes) og IWUC (indirect wood use changes).

Et yderligere klimamæssigt relevant aspekt handler om opgørelse af udlednin-

ger fra biomasse i LULUCF-sektoren, når der importeres biomasse fra andre

lande. Hvis ikke klimareguleringen i producentlandene giver tilskyndelse til at

bevare skovenes kulstofpuljer, kan det potentielt betyde, at CO

-udledningerne

fra anvendelse af biomasse ikke får betydning for disse landes klimamål. Dette

står nærmere beskrevet i kapitel 3.

I Danmark indgår bæredygtighedskriterierne i en frivillig brancheaftale

Indirekte effekter

Indirekte effekter beskriver ændrin-

ger i fx markedet for træprodukter

eller i arealanvendelsen, som skyldes

øget efterspørgsel på biomasse til

energi. Indirekte effekter kan medføre

- udledninger, hvis der fx sker øget

biomassehugst.

Den frivillige danske brancheaftale er udviklet med henblik på at sikre, at der

anvendes biomasse til energiproduktion i Danmark, som lever op til en række

bæredygtighedskrav. Brancheaftalen er indgået i 2014 af organisationerne Dansk

Energi og Dansk Fjernvarme på opfordring fra den daværende regering. Afsættet

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

var en analyse fra Energistyrelsen om anvendelsen af bioenergi i Danmark,

som

blandt andet konkluderede, at en stigende anvendelse af biomasse til energi vil

øge behovet for at sikre biomassens miljø- og klimamæssige bæredygtighed.

Brancheaftalen indeholder otte konkrete bæredygtighedskriterier, som alle har

underliggende kvalitative eller kvantitative indikatorer. Brancheaftalens krav

omfatter kun træpiller og træflis, så anvendelse af halm, bioaffald og energipil er

ikke med. Ifølge aftalen er alle biomasseværker i Danmark principielt underlagt

bæredygtighedskriterierne, men det er alene større værker over 20 MW indfy-

ret effekt, som skal dokumentere, at deres forbrug af biomasse lever op til krite-

rierne. Selve dokumentationen sker i årlige rapporter, som skal offentliggøres på

selskabernes hjemmesider. Fra 2016 til 2019 skal en gradvist stigende andel af

den anvendte biomasse leve op til alle bæredygtighedskriterierne. Efterlevelse

af bæredygtighedskriterierne er ikke underlagt kontrol fra myndighederne,

og brancheaftalen bygger derfor på tillid til, at energiselskaberne fremlægger

troværdig og fyldestgørende dokumentation. I brancheaftalen er der ikke lagt

op til, at der skal være sanktioner for energiselskaber, som måtte vælge ikke at

opfylde bæredygtighedskriterierne.

Boks 4.1 opsummerer brancheaftalens otte bæredygtighedskriterier, der gælder

for biomasse fra skove anvendt til til el- og fjernvarmeproduktion. Som det ses,

er der et bredt fokus på mange forskellige aspekter af bæredygtighed, og i nogle

tilfælde kan der være delvist overlap mellem de forskellige indikatorer. Indikato-

rerne spiller en central rolle, da de anvendes til at operationalisere de mere gene-

relle kriterier. Indikatorerne spiller en central rolle, da de anvendes til at operatio-

nalisere de mere generelle kriterier, og en god indikator skal sikre, at det er muligt

at måle eller verificere, om det pågældende kriterium opfyldes. Når der anvendes

certificering til at eftervise bæredygtigheden af den anvendte biomasse, skal indi-

katorerne i certificeringsordningen overlappe med indikatorerne i brancheaftalen.

Brancheaftalens bæredygtighedskriterier og indikatorer skal kunne anvendes i

forskellige sammenhænge lige fra produktion af træflis i Danmark til produktion

af træpiller i det sydøstlige USA. Nogle indikatorer er derfor formuleret relativt

bredt, og det betyder, at det i enkelte tilfælde kan være svært at bestemme, om

de helt er opfyldt eller ej. Det gælder fx indikatoren i kriterium 2 om planlæg-

ning i forhold til at sikre minimal påvirkning af økosystem og biodiversitet samt

indikatoren i kriterium 8 om at undgå påvirkning af kvaliteten og kvantiteten af

skovens ressourcer på mellemlang og lang sigt. Det kan siges at være en svaghed,

at det ikke i alle tilfælde kan bekræftes med sikkerhed, om kriterierne er opfyldt,

herunder om der er iværksat tilstrækkeligt effektive tiltag for at sikre, at den pro-

ducerede biomasse opfylder en given indikator. Der kan dog være gode grunde

til at inkludere kvalitative indikatorer, hvis de er relevante og retvisende, men

i så fald er det vigtigt, at der er høj gennemsigtighed i den dokumentation, som

fremlægges for offentligheden.

Brancheaftalen flugter med international bæredygtighedscertificering

Indikatorer

Bæredygtighedskriterier har typisk

kvantitative eller kvalitative indikatorer,

som kan anvendes til at vurdere, om der

leves op til det pågældende kriterium. En

kvantitativ indikator kan fx være, at re-

duktion af CO

-udledning fra biomassens

forsyningskæde skal opfylde en fastsat

minimumsværdi. En kvalitativ indikator

kan fx være, at medarbejderne skal have

ret til at organisere sig.

Bæredygtighedskriterierne i den danske brancheaftale, som oplistes i boks

4.1, ligger i forlængelse af en række nationale og internationale initiativer på

biomasseområdet, som også har til formål at identificere træ og træprodukter fra

bæredygtig skovdrift. Det kan blandt andet ses ved, at kriterium 1 om lovlighed

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Boks 4.1

Resumé af bæredygtighedskriterierne i den

danske brancheaftale

Brancheaftalen indeholder otte bæredygtighedskriterier med underliggende

indikatorer, som her er gengivet i forkortet version:

Kriterium 1

Legalitet af skovforvaltningen:

•

Skovning skal ske i lovligt udpegede områder.

Relevante skatter og afgifter relateret til skovsektoren skal betales.

Skovning skal overholde miljø- og skovlovgivning.

Oprindelige folks rettigheder skal respekteres.

Handel og toldlovgivning skal overholdes.

Kriterium 2

Beskyttelse af skovenes økosystemer:

•

Miljøpåvirkning ved udtag af træmateriale skal vurderes.

Konsekvensvurdering af forvaltningens betydning for økosystem og

biodiversitet.

Planlægning skal sikre minimal negativ påvirkning af økosystem og

biodiversitet.

Kriterium 3

Skovenes produktivitet og bidrag til den globale kulstofcyklus opretholdes:

•

Fastholdelse af skovenes evne til at producere træ.

Afbalancering af hugst og tilvækstrater.

Etablering af et målesystem for skovenes produktivitet.

Uddannelse og træning af producenter og underleverandører.

Undlade at anvende af træ fra skove, der ikke genplantes eller forynges.

Undlade at konvertere arealer væk fra skovstatus.

Undlade at konvertere skove med højt kulstofindhold.

Kriterium 4

Forvaltningen skal sikre sunde og velfungerende skove:

•

Fastholdelse og forbedring af skovenes sundhed.

Forvaltning skal minimere skovbrande, skadedyr og sygdomme.

Beskyttelse mod ulovlig hugst og minedrift.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Kriterium 5

Beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områder:

•

Identifikation af udsatte eller bevaringsværdige områder.

Beskyttelse af udpegede områder via forvaltning.

Kriterium 6

Sociale og arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres:

•

Identifikation og dokumentation af oprindelige folks rettigheder.

Etablering af klagemekanismer vedrørende brugs- og arbejdsrelaterede

rettigheder.

Medarbejdere skal have ret til at organisere sig.

Værn mod børnearbejde, tvunget arbejde samt diskrimination.

Kriterium 7

Reduktion af CO

-udledningen fra biomassens forsyningskæde skal leve op til

minimumsværdier, som skærpes over tid:

•

Der anvendes kun biomasse, hvor udledningen af CO

fra forsyningskæden

ikke overstiger de fastsatte grænseværdier sammenlignet med fossile

brændsler.

Kriterium 8

Yderligere krav målrettet kulstofkredsløb, herunder fastholdelse af skovens

kulstoflager samt indirekte effekter, som skal tilstræbes, men ikke dokumenteres:

•

Undgå at anvende biomasse med alternativ regional efterspørgsel.

Undgå biomasse fra skove, der er konverteret fra frugtbar landbrugsjord.

Undgå biomasse, der er skyld i afskovning.

Undgå påvirkning af kvaliteten og kvantiteten af skovens ressourcer på

mellemlang og lang sigt.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Forest Europe

Det er et frivilligt samarbejde om skov-

politikker i Europa, hvor der er udviklet

retningslinjer, kriterier og indikatorer

for bæredygtig skovdrift, som er bredt

anerkendte.

kan genfindes i EU’s tømmerregulativ, som handler om international handel

med trævarer, herunder import fra lande uden for EU. Samtidig er kriterierne

2 til 6 om bæredygtig skovdrift helt eller delvist baseret på retningslinjer og

principper, der er udviklet i regi af Forest Europe, og som også danner grundlag

for anden bæredygtighedsregulering, fx det danske cirkulære om bæredygtigt

indkøb af træ i statens aftaler om vareindkøb.

På verdensplan findes flere certificeringsordninger, som kan anvendes til at

dokumentere, at biomassen kommer fra skove, der lever op til krav om bære-

dygtig skovdrift. Nogle af de mest kendte certificeringsordninger på skovom-

rådet er

Forest Stewardship Council

(FSC) og

Programme for the Endorsement

of Forest Certification

(PEFC), der har en relativt stor udbredelse i visse euro-

pæiske lande. Skovcertificeringsordningerne har i en årrække været den mest

anvendte metode til at dokumentere, at træmaterialer og træprodukter lever

op til principperne for bæredygtig skovdrift, og ordningerne anvendes også på

energiområdet til at certificere træbaserede brændsler. En mangel i flere af de

traditionelle skovcertificeringsordninger er dog, at de ikke har målrettet fokus

på klimaeffekterne, når biomassen anvendes til energiformål.

Der gøres i stigende grad brug af en såkaldt risikobaseret tilgang, når biomassens

bæredygtighed skal vurderes. Det gælder især certificeringsprogrammet

Sustai-

nable Biomass Program

(SBP) som er oprettet af en række danske og europæiske

energiselskaber, hvor der i modsætning til de traditionelle certificeringsord-

ninger for skove ikke anvendes en arealbaseret udpegning af skove, der drives

bæredygtigt, men i stedet evalueres risici forbundet med at anvende biomasse

fra en specifik geografisk region. I den risikobaserede certificering screenes love,

regler og praksis, og det danner baggrund for en klassificering af, om biomasse

fra forskellige produktionssystemer har enten lav, medium eller høj risiko for, at

de relevante bæredygtighedskriterier og indikatorer ikke opfyldes. Hvis risikoen

er medium eller høj, betyder det, at der er behov for at iværksætte yderligere

tiltag, som fjerner den identificerede risiko, eller alternativt helt at undlade

at anvende den pågældende biomassefraktion, hvis den kommer fra en given

region. Foruden risikovurderingen har SBP udviklet en metode til at bestemme

drivhusgasudledninger, som skabes ved produktion, hugst, forarbejdning og

lagring af biomassebrændslerne. På baggrund af disse data er det muligt for

energiselskaberne at beregne biomassens drivhusgasudledninger fra en given

forsyningskæde. Effekterne på kulstoflagring og kulstofkredsløbet er dog ikke

med i denne beregning.

Andre lande har indført bæredygtighedskriterier for fast biomasse ved lov

Risikobaseret tilgang

Den risikobaserede tilgang er i denne

sammenhæng en metode til at doku-

mentere bæredygtig skovdrift. Den

anvendes til at evaluere eksisterende

love og håndhævelsen af regler i forhold

til skovforvaltning i et område, herunder

om der er risiko for, at der ikke leves op

til kriterier og indikatorer for bæredygtig

skovdrift.

Sammenlignet med andre lande adskiller den danske brancheaftale sig i den for-

stand, at den er frivillig. De nationale bæredygtighedskriterier for fast biomasse

i Holland, Storbritannien og Belgien er alle indført i den nationale lovgivning.

Det betyder blandt andet, at det er myndighederne, som står for at kontrollere,

om selskaberne opfylder bæredygtighedskriterierne. Både i Holland, Storbri-

tannien og Belgien er bæredygtighedskriterierne knyttet til udbetalingen af

støtte til elproduktion med fast biomasse. Selskaberne kan vælge at anvende

biomasse, der ikke lever op til bæredygtighedskriterierne, men de vil i så fald

ikke kunne modtage fuldt tilskud til den producerede elektricitet.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Boks 4.2 Hvor kommer bæredygtighedsbegrebet fra?

Begrebet bæredygtighed udspringer af FN-rapporten

Vores fælles fremtid,

også

kaldet Brundtlandrapporten

fra 1987, hvor idéen om bæredygtig udvikling

for første gang blev lanceret i en FN-kontekst. Rapporten satte fokus på, at

udvikling ikke alene skulle måles ud fra økonomiske parametre, men også ud fra

miljømæssige og sociale parametre. Bæredygtig udvikling blev defineret som en

proces, hvor menneskeheden skal sikre, at også fremtidige generationer kan få

opfyldt deres behov. I rapporten tales ikke om en endegyldig tilstand, men om

en løbende ændringsproces, hvor udnyttelse af ressourcer, retningen for den

teknologiske udvikling og institutionelle ændringer balancerer nutidige såvel

som fremtidige behov.

Bæredygtighed operationaliseres oftest i afbalanceringen mellem tre dimen-

sioner: miljø, det sociale og økonomi. Senest er bæredygtighed og bæredygtig

udvikling yderligere formaliseret i FN’s 17 Bæredygtighedsmål,

som blev ved-

taget i Rio de Janeiro i 2015. Disse er også kendt som

Sustainable Development

Goals

eller SDGs.

Det sociale

Tåleligt

Retfærdigt

Bæredygtig

Miljø

Levedygtigt

Økonomi

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

100

Der er flere lighedspunkter mellem de bæredygtighedskriterier for skovbio-

masse, som findes i landene. I Danmark, Storbritannien og Holland skal det

dokumenteres, at biomassen er lovligt produceret og kommer fra skove, der

forvaltes efter internationale principper for bæredygtig skovdrift, mens alle

de fire lande stiller krav rettet mod de CO

-udledninger, der er forbundet med

produktion, hugst, transport og energikonvertering af biomassen. Disse kaldes

samlet set for CO

-udledninger fra biomassens forsyningskæde, og de beregnes

efter en metode, som fremgår af EU’s VE-direktiv. Det er samme beregningsme-

tode, der anvendes til at fastsætte CO

-udledninger fra anvendelsen af flydende

biobrændstoffer. De væsentligste forskelle mellem landene er, hvordan og i

hvilket omfang bæredygtighedskriterierne inddrager effekterne på kulstof-

kredsløbet og kulstoflagring.

Inddragelse af effekter på kulstofkredsløbet er forskellig i de fire lande

De væsentligste forskelle på bæredygtighedskriterierne i Danmark, Holland og

Storbritannien er, hvordan effekterne på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i

skove indgår. I Belgien er der slet ikke stillet krav på dette område.

I den danske brancheaftale indgår et kriterium, som er rettet mod effekter på

kulstofkredsløbet, samt risikoen for indirekte effekter som ILUC og IWUC.

Dette kriterium er nr. 8 i boks 4.1. Overordnet har brancheaftalen nogle mere

vidtgående krav sammenlignet med de andre lande. Dog stilles der ikke krav om

dokumentation for, hvordan de opstillede krav efterleves, og derfor er det alene

kriterier, som energiselskaberne skal tilstræbe at efterleve, når de køber biomasse,

uden at de skal redegøre for, hvordan de gør det. Klimarådet finder, at det er en

mangel ved brancheaftalen, at der ikke stilles krav om dokumentation af noget så

vigtigt som effekter på kulstofkredsløbet. Dette beskrives nærmere i afsnit 4.3.

I bæredygtighedskriterierne i Storbritannien indgår der ikke et målrettet kri-

terium, der har fokus på effekterne på kulstofkredsløbet. Der er dog en omfat-

tende klassificering af biomassebrændsler, som har til formål at sondre mellem

primær biomasse, biprodukter og restprodukter . De biomassefraktioner, som

falder i kategorien restprodukt, er generelt undtaget fra at skulle leve op til

bæredygtighedskriterierne, da risikoen for, at biomassen har et højt CO

-aftryk,

generelt anses for at være lille. Biomassefraktioner, som ikke anses for at være

restprodukter, skal leve op til alle de fastsatte bæredygtighedskriterier, som

også i Storbritannien bygger på en risikobaseret tilgang.

Holland har som det eneste land valgt at indføre målrettede kriterier for effekter

på kulstofkredsløbet for biomasse underlagt et dokumentationskrav. Kriterierne

gælder for biomasse anvendt til elproduktion ved samfyring med kul på store

anlæg over 100 MW samt for træpiller anvendt til varmeproduktion på anlæg

over 5 MW. Efterlevelse af disse kulstofkriterier skal dokumenteres af energisel-

skaberne sammen med de øvrige krav og har fokus på at minimere risikoen for,

at biomassebrugen medfører opbygning af en langvarig kulstofgæld samt nega-

tive ILUC-effekter. Hovedtrækkene i de hollandske kulstofkriterier er gengivet

i det følgende.

Biomassefraktioner

Hermed menes inddeling af biomassen

i grupper baseret på karakteristika. Det

kan være en sondring mellem fx grene,

toppe, bark, rødder og stammer samt

træsort, geografisk oprindelse, skovfor-

valtning og om der på anvendelsessiden

er tale om et restprodukt eller ej.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

101

Kriteriet vedrørende risiko for langvarig kulstofgæld har følgende indikatorer:

•

Kulstoflageret i skovene, i det område biomassen kommer fra, skal være

enten stabilt eller stigende, og der kan ikke anvendes træstubbe, som ellers

ikke ville have været fjernet fra det pågældende område.

•

Højst halvdelen af høsten af hele stammer fra et skovområde må anvendes

direkte til bioenergi. Dog er tyndingstræ og biomasse fra skove med en

rotationstid under 40 år undtaget.

Tyndingstræ

Tyndingstræ er træer, der udtages i en

ung alder for at skabe plads til produkti-

on af tømmer og gavntræ fra træer, der

opnår fuld størrelse.

Kriteriet vedrørende ILUC-risiko:

•

Biomasse fra produktionssystemer, som er etableret efter 2008, skal

demonstrere lav risiko for indirekte forskydninger i arealanvendelsen (ILUC).

Dog er biomasse fra forvaltningsenheder på mindre end 500 hektar undtaget.

I de hollandske bæredygtighedskriterier er der henvisninger til blandt andet

regneværktøjer og databaser, som kan anvendes til at understøtte den nødven-

dige dokumentation af kriterierne for kulstofgæld og ILUC. Der er igangsat

en proces i Holland, som skal skabe et grundlag for at opfylde kriterierne på

baggrund af en risikobaseret tilgang i regi af det ovenfor omtalte

Sustainable

Biomass Program.

Tabel 4.1 nedenfor opsummerer de væsentligste elementer i de nationale bære-

dygtighedskriterier for fast biomasse i de fire lande med vægt på de forhold, som

skal dokumenteres. Det ses, at der er forskellige tilgange i de fire lande i forhold

til, hvordan og i hvilket omfang klimaeffekterne ved brug af biomasse til energi

inddrages i de nationale bæredygtighedskriterier. De fire lande har alle inddra-

get drivhusgasser fra biomassens forsyningskæde. Det er dog kun Holland, som

har indført kriterier for kulstofgæld og ILUC, som er bindende i den forstand, at

de skal dokumenteres. I Danmark er der indført nogle retningslinjer i bran-

cheaftalen, som energiselskaberne skal tilstræbe at efterleve, når de indkøber

biomasse, men opfyldelsen af kravene skal ikke dokumenteres.

Bæredygtighedskriterier

Lovlighed

Bæredygtig skovforvaltning

Drivhusgasser fra forsyningskæde

Kulstoflagring

Indirekte effekter

Myndighedskontrol

Ikrafttrædelse

Danmark

Nej

2016

Holland

Ja (kulstofgæld)

Ja (ILUC)

2016

Storbritannien

Nej

2015

Belgien

Nej

2001

Tabel 4.1 Opsummering af bæredygtighedskriterierne for fast biomasse i hhv.

Danmark, Holland, Storbritannien og Belgien.

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

Der vises kun kriterier, som er omfattet af et dokumentationskrav.

Bæredygtig skovdrift dækker i denne sammenhæng over sikring af skovenes produktivitet, biodi-

versitet og beskyttelse af sårbare økosystemer mv.

Reduktion af drivhusgasser fra forsyningskæden er baseret på metoden i VE-direktivet..

Baseret på Mai-Moulin et al., 2017 samt egen analyse.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

102

4.2 Kommende bæredygtighedskriterier på

EU-niveau

Som en del af den såkaldte Vinterpakke fra 2016 kom

EU-Kommissionen med forslag til et nyt VE-direktiv, der

indeholder EU-bæredygtighedskriterier, som skal gælde

for alle typer bioenergi efter 2020. Med forslaget læg-

ges der op til, at de nuværende bæredygtighedskrite-

rier for flydende biobrændstoffer, der primært har haft

fokus på landbrugsbiomasse, skal udvides og suppleres

med risikobaserede bæredygtighedskriterier for bio-

masse fra skove. Kommissionens forslag forhandles sta-

dig, og derfor er rammerne fortsat uafklarede, herunder

om det vil blive tilladt at have mere ambitiøse nationale

bæredygtighedskrav for fast biomasse end de generel-

le EU-regler.

EU-Kommissionens forslag til nyt VE-direktiv lægger op til, at alle anvendelser

af bioenergi efter 2020 skal omfattes af bæredygtighedskriterier.

I dette afsnit

beskrives indholdet i Kommissionens udspil, og forslaget til de nye EU-bære-

dygtighedskriterier vurderes i forhold til brancheaftalen, og om reglerne vil

passe ind i en dansk kontekst. Der ses desuden på, hvordan forslaget håndterer

klimaeffekterne ved biomasse, herunder om der er målrettede kriterier vedrø-

rende effekter på kulstofkredsløbet.

EU-Kommissionens forslag til bæredygtighedskriterier for bioenergi bygger

videre på de eksisterende regler for flydende biobrændstoffer. Boks 4.3 beskri-

ver hovedelementerne i de bæredygtighedskriterier, som findes i det gældende

VE-direktiv.

Kommissionen foreslår risikobaserede kriterier for skovbiomasse

Med forslaget til et nyt VE-direktiv er der lagt op til, at skovbiomasse fremover

skal omfattes af risikobaserede bæredygtighedskriterier. Boks 4.4 nedenfor

opsummerer de væsentligste nye elementer.

Der findes overordnet set to forskellige måder, hvorpå man kan påvise efterle-

velse af EU-Kommissionens foreslåede bæredygtighedskriterier. I første omgang

bør det vurderes, om der er nationale eller regionale love og regler, som automa-

tisk vil sikre, at skovene forvaltes på en måde, så bæredygtighedskriterierne er

opfyldt. Hvis det er tilfældet, vil et land kunne producere biomasse fra forvaltede

skove og afsætte den uden yderligere tiltag, idet risikoen for at kravene ikke

opfyldes, vil blive anset for at være lav. Den anden måde bliver aktuel, hvis ikke

alle bæredygtighedskriterierne er dækket af reguleringsforhold i den eksiste-

rende lovgivning. I så fald vil selskaberne, der anvender biomasse, have behov

for at fremvise en anden type dokumentation. Det vil især være certificering af

bæredygtig skovdrift, som dækker det skovområde, hvor biomassen kommer fra.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

103

Boks 4.3 Bæredygtighedskriterier for flydende bio-

brændstoffer i det gældende VE-direktiv

EU’s gældende direktiv for vedvarende energi indeholder obligatoriske bære-

dygtighedskriterier for flydende biobrændstoffer, der anvendes til transport.

Disse kriterier omfatter desuden bioolie, der anvendes til el og varme.

Bæredygtighedskriterierne har til formål at sikre en minimering af negative

effekter på klima, biodiversitet og miljø. Der er blandt andet tale om kvalitative

kriterier, som har fokus på beskyttelse af biodiversitet og beskyttelse af kulstof-

puljer, især tørvejorde og naturområder med højt kulstofindhold. Desuden er

der fastsat en metode til beregning af drivhusgasreduktioner fra produktion,

transport og anvendelse af biobrændstofferne. EU’s bæredygtighedskriterier for

flydende biobrændstoffer er fuldt harmoniserede, så medlemslandene hverken

kan fastsætte mere restriktive eller mere lempelige bæredygtighedskrav på nati-

onalt niveau. Hvis anvendelsen af biobrændstoffer skal kunne modtage støtte

og tælle med i landenes mål for vedvarende energi, skal det dokumenteres, at

de lever op til bæredygtighedskriterierne. Det kan ske ved at anvende certifice-

ringsordninger, som er godkendt af EU-Kommissionen.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

104

Boks 4.4 Opsummering af de nye elementer i Kom-

missionens forslag til EU-bæredygtigheds-

kriterier, der skal gælde efter 2020

•

Risikobaseret tilgang til skovbiomasse, som enten kan tage udgangspunkt i

regler på lande- eller regionsniveau eller dokumentation på skovniveau.

•

Krav om, at biomassen skal være lovligt fældet, at områder med høj

biodiversitet skal beskyttes, samt at sensitive økosystemer skal beskyttes.

•

Krav om genplantning af skovområder samt opretholdelse af skovenes

langsigtede produktionskapacitet.

•

Krav om drivhusgasreduktioner fra biomassens forsyningskæde, det vil sige

fældning, forarbejdning, transport og energikonvertering. Kravet skal gælde

biomasseanlæg, som sættes i drift efter 2021.

•

Krav om, at anlæg skal have højeffektiv kraftvarmeproduktion med biomasse.

Støtte til ren elproduktion er ikke længere muligt på nye anlæg efter 2023.

•

Restbiomasse undtages generelt for bæredygtighedskriterier.

Kun anlæg med indfyret effekt over 20 MW er omfattet af dokumentationskrav.

Krav om, at der findes en national LULUCF-opgørelse i det land, hvor

biomassen kommer fra, og at landet har et klimamål i henhold til Parisaftalen.

•

Kun biomasse, der lever op til bæredygtighedskriterierne, kan bruges til at

opfylde mål for vedvarende energi.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

105

Kommissionen forventer at skulle lave yderligere gennemførelsesretsakter,

det vil sige mere detaljerede regler og retningslinjer, som skal anvendes til at

udmønte bæredygtighedskriterierne. Derfor er det endnu usikkert, hvordan

samspillet mellem den nationale lovgivning og EU-bæredygtighedskriterierne

kommer til at fungere i praksis. Det er muligt, at nogle biomasseeksporterende

lande vil vælge at revidere deres nationale skovlovgivning, så det vil være nem-

mere at leve op til bæredygtighedskriterierne, uden at der skal laves yderligere

dokumentation.

Bæredygtighedskriterierne i brancheaftalen kan blive udvandet af nye

EU-regler

Forslaget til bæredygtighedskriterier i EU-regi vil på mange måder være et

skridt i den rigtige retning, men kun hvis kriterierne er tilstrækkeligt retvisende

og ambitiøse. Regulering på EU-niveau af biomassens bæredygtighed har flere

fordele, blandt andet at der så vil gælde ens regler på tværs af lande, hvilket gør

det mere gennemskueligt og mindre administrativt tungt at sikre dokumenta-

tion for biomassens bæredygtighed. Det skyldes ikke mindst, at producenterne

i så fald kun vil have et enkelt regelsæt at forholde sig til, og at handel med bio-

masse på tværs af landegrænser derfor kan forventes at blive nemmere på grund

af ens standarder for bæredygtighed.

Set i forhold til de danske bæredygtighedskriterier er de primære ulemper ved

EU-forslaget, at de nuværende bæredygtighedskriterier i den danske branche-

aftale bliver svækket, hvis de erstattes fuldt ud af nye EU-regler. Det gælder fx

det forhold, at det kun er biomasseanlæg, som idriftsættes efter 2021, der skal

påvise, at de lever op til grænseværdier for reduktion af CO

-udledninger fra

biomassens forsyningskæde. Dermed vil langt størstedelen af de danske anlæg

være undtaget, da de allerede er idriftsat.

EU-forslaget lider desuden af den mangel, at effekterne på kulstoflagringen og

kulstofkredsløbet kun er dækket meget overordnet – dels via sammenhængen til

LULUCF-regulering og dels via krav om genplantning, og at skovenes produk-

tivitet skal opretholdes. Det er tvivlsomt om sammenhængen til LULUCF-re-

gulering vil have reel effekt, idet dette afhænger af, om eksportlandene har

tilstrækkeligt bindende klimamål, som inddrager LULUCF-sektoren, jf. kapitel

3. Så længe der er usikkerhed om, hvorvidt producentlandenes klimamål sikrer

incitamenter til at opretholde og øge skovenes kulstofpuljer, er der behov for

bæredygtighedskriterier, som sikrer, at der anvendes klimavenlig biomasse.

Forslaget har ikke egentlige kriterier eller indikatorer, som målrettet skal sikre,

at der er minimal og kortvarig effekt på kulstoflagringen og på kulstofkreds-

løbet, når der anvendes biomasse til energi. Dermed mangler Kommissionens

forslag de elementer, der indgår i den danske brancheaftales kriterium 8 om

kulstofkredsløb og fastholdelse af skovens kulstoflager, og som indgår i de hol-

landske bæredygtighedskriterier for kulstofgæld og ILUC. For at de kommende

bæredygtighedskriterier fra EU reelt skal kunne anvendes til at sondre mellem

klimavenlig og ikke-klimavenlig biomasse, vil der være behov for at indarbejde

mere retvisende kriterier og indikatorer, som er målrettet effekter på kulstof-

kredsløbet og kulstoflagringen i skove, herunder tidsperspektivet for genoptag

af CO

og indirekte effekter.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

106

Forslaget til EU-bæredygtighedskriterier dækker ikke alle klimaeffekter

Kommissionens forslag til EU-bæredygtighedskriterier bygger fortsat på den

præmis, at CO

-udledninger fra biomasse er medregnet i producentlandenes

LULUCF-opgørelser. Som beskrevet i kapitel 3, er antagelsen om, at udlednin-

ger fra biomasse medregnes i landenes klimamål, i mange tilfælde tvivlsom. Det

gør det så meget desto vigtigere, at bæredygtighedskriterierne tager tilstrække-

ligt hånd om klimaeffekterne ved biomasse.

Overordnet set er der tre forskellige kategorier af drivhusgasudledninger, som

er relevante at tage i betragtning i relation til bæredygtighedskriterier:

Udledninger fra afbrænding samt genoptag af CO

i ny biomasse:

Samlet set kan dette betegnes som nettoeffekten på kulstoflagringen i de

produktionssystemer, som biomassen kommer fra. Udledninger fra biomasse

tælles ikke med i energisektoren, men opgøres ideelt set i LULUCF-sektoren.

Den tidsmæssige forskydning mellem udledninger og optag af CO

giver

anledning til tilbagebetalingstid og CO

-pust, som beskrevet i kapitel 2.

Dette forhold er primært relevant, fordi CO

-udledningen fra bioenergi og

den deraf reducerede kulstofpulje i skovene i mange tilfælde ikke bliver

medregnet i landenes klimamål.

Udledninger fra biomassens forsyningskæde:

Disse udledninger stammer fra produktion, transport og energikonvertering

af biomassen og beregnes efter metoden i VE-direktivet. I mange tilfælde

er de dækket af eksisterende klimaregulering, det vil sige, at de opgøres og

medregnes i de nationale klimaregnskaber. En undtagelse er udledningen

fra international skibsfart, som er relevant for importeret biomasse, der

transporteres med skibe. Udledninger fra biomassens forsyningskæde

inddrager ikke effekter på kulstofkredsløbet, medmindre der sker afskovning.

Udledninger forårsaget af indirekte effekter:

Disse udledninger fra fx ILUC eller IWUC kan som udgangspunkt ikke

observeres direkte, men kvantificeres i økonomiske modeller. Indirekte

effekter kan ske, hvis øget efterspørgsel på biomasse til energi medfører

substitution i markedet for træprodukter eller i arealanvendelsen. En

indirekte effekt kan fx påvirke kulstofbalancen, hvis biomasseressourcerne

i højere grad udnyttes til energi frem for til produkter, som kan erstatte

energiintensive materialer som beton eller stål.

Kommissionens forslag til bæredygtighedskriterier sigter mod at stille krav til

udledninger, der falder under punkterne 1 og 2 ovenfor. Punkt 3 er ikke forsøgt

dækket.

Præmissen om, at afbrænding af biomasse til energi er CO

-neutralt, hviler på

den antagelse, at der sker opgørelse af ændringerne i skovenes kulstoflager i

LULUCF-sektoren. Dette er langtfra altid tilfældet, og derfor er det relevant

at sikre, at der sker et genoptag af den udledte CO

, når der anvendes biomasse

til energi, især hvis biomasse til energi støttes som et klimavirkemiddel. Et af

formålene med EU-Kommissionens forslag er, at der skal ske genplantning, og

at der på lang sigt sker en genskabelse af skovenes kulstoflagre. Dette er dog

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

107

på ingen måde tilstrækkeligt til at sikre, at den anvendte biomasse bidrager til

-reduktioner, og i forslaget sondres der heller ikke mellem biomasse, som

kan forventes at levere klimagevinster på henholdsvis kort og lang sigt.

Usikkert om EU's regler bliver harmoniserede

Der foregår i øjeblikket politiske forhandlinger om forslaget fra EU-Kommissio-

nen, og derfor er det fortsat uafklaret, om det skal være muligt at fastsætte mere

ambitiøse nationale kriterier. Europa-Parlamentet bakker op om en tilgang,

hvor medlemslande kan gå længere end EU’s minimumsregler, når det gælder

krav til fast biomasse og biogas. Ministerrådets holdning forventes derimod at

være, at der skal gælde ens regler i alle medlemslande. Spørgsmålet om, hvorvidt

medlemsstaterne skal kunne fastsætte yderligere nationale bæredygtighedskrav,

bliver sandsynligvis afgjort inden udgangen af 2018.

Hvis der ikke kommer fuldt harmoniserede EU-regler, vil det være muligt for

et land som Holland at fastholde sine mere ambitiøse nationale bæredygtig-

hedskriterier, og Danmark vil kunne fastholde dele af brancheaftalens bære-

dygtighedskriterier, når der skal laves lovgivning på området. Dermed kan det

sikres, at ny EU-regulering ikke sænker ambitionsniveauet sammenlignet med

de nuværende bæredygtighedskriterier, og det vil være muligt for lande som

Danmark at gå foran og vise nye løsninger, fx i forhold til at inkludere mere ret-

visende kriterier og indikatorer for biomassens effekter på kulstofkredsløbet.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

108

4.3 Bedre inddragelse af klimaeffekterne ved

biomasse

Som beskrevet i de to foregående afsnit vil der være

behov for at indarbejde mere retvisende indikatorer

for effekter på kulstoflagring og kulstofkredsløbet i

bæredygtighedskriterierne, hvis det skal kunne do-

kumenteres, at den anvendte biomasse leverer reelle

reduktioner. I dette afsnit anvises fire forskellige

muligheder for, hvordan det kan sikres, at udledningen

af drivhusgasser til atmosfæren reduceres, når der

anvendes biomasse til energi sammenlignet med fossile

brændsler. Klimarådet peger på, at kvalitative risikoindi-

katorer vil være den mest oplagte mulighed. Tilgangen

kræver dog, at der igangsættes en proces med udvik-

ling af de nye indikatorer for biomassens klimapåvirk-

ning, herunder især effekterne på kulstofkredsløbet.

Klimarådet anbefaler, at indikatorerne inddrages i dansk

regulering, og at Danmark arbejder for, at de også indar-

bejdes i EU’s regelsæt.

Der udledes CO

, når der afbrændes biomasse til energiformål, men klima-

effekten kan i de fleste tilfælde blive reduceret over tid i takt med, at nye træer

genoptager CO

’en og lagrer den i ny biomasse. Kulstofdynamikken i de skove,

hvor biomassen kommer fra, spiller derfor en vigtig rolle i at sikre, at anven-

delse af biomasse som erstatning for fossile brændsler bidrager til at reducere

-indholdet i atmosfæren.

Der er således behov for, at bæredygtighedskriterierne for biomasse sikrer en

hensigtsmæssig håndtering af effekterne på kulstoflagringen i skove og kulstof-

kredsløbet. I det følgende ses der nærmere på, hvordan disse kulstofeffekter kan

inddrages i bæredygtighedskriterierne.

Tidsperspektivet og spørgsmålet om restprodukter er vigtige for

klimavurdering

Den danske brancheaftale om bæredygtig biomasse indeholder på nuværende

tidspunkt ikke dokumentationskrav for kriteriet om effekterne på kulstoflag-

ringen i de skove, som biomassen stammer fra. Det er en væsentlig svaghed, da

netop effekterne på kulstofbalancen og den tidsmæssige forskydning mellem

udledning og optag af CO

har betydning for, om biomassen bidrager til klima-

indsatsen inden for en tidshorisont, som er relevant i en klimapolitisk sam-

menhæng. Som beskrevet i det foregående afsnit har Kommissionens forslag til

EU-bæredygtighedskriterier heller ikke tilstrækkeligt målrettede krav i forhold

til effekterne på kulstofkredsløbet og kulstoflagring.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

109

Tidsperspektivet for udledning og genoptag af CO

spiller en central rolle i

forbindelse med vurdering af klimaeffekten ved afbrænding af biomasse. Der

findes dog også andre vigtige faktorer, som bør inddrages, når klimaeffekten

skal vurderes. Det er fx vigtigt, om den pågældende biomasseressource er et

restprodukt i den forstand, at der ikke findes en alternativ efterspørgsel eller

anvendelse, som påvirkes markant. Hvis en øget efterspørgsel efter biomasse til

energi medfører øget hugst, vil det som beskrevet i kapitel 2 ofte have kon-

sekvenser for kulstofbalancen i form af en reduktion af skovens kulstofpulje.

Effekten kan være en kortvarig, langvarig eller endda permanent reduktion af

kulstoflagringen, hvilket især afhænger af skovtypen, forvaltningen samt klima-

og jordbundsforhold.

Figur 4.1 viser en skitse af et skovsystem, der optager og lagrer CO

fra atmosfæ-

ren. Skoven leverer ressourcer, som kan anvendes til træprodukter og bioenergi.

Nogle træprodukter kan genbruges, indtil de til sidst udnyttes til energiformål.

Hvis hugsten af biomasse til energi øges, kan det have betydning for skovens

kulstoflagring, og der kan desuden ske forskydninger mellem forskellig anven-

delse af biomasseressourcerne. Skovejeren vil i nogle tilfælde ændre sin forvalt-

ningspraksis for at tilpasse sig nye markeder, og det vil også have betydning for

dynamikken i kulstofkredsløbet. Når biomassens klimaeffekter skal vurderes,

er det vigtigt at se på, hvordan kulstoflagringen i skoven og kulstofkredsløbet

påvirkes af, at anvendelsen af biomasse til energi øges. Dette kan med fordel ske

i en specifik regional kontekst.

Bioenergi

Genbrug

Træprodukter

Skov

Figur 4.1 Illustration af kulstofkredsløb med en skov, der leverer ressourcer til

træprodukter og bioenergi

Kilde:

Egen illustration

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

110

Fire mulige modeller for inddragelse af klima- og kulstofeffekter

Dette underafsnit præsenterer fire modeller for bæredygtighedskriterier, der

søger at tage hånd om biomassens klimapåvirkning. Den første model er en

kvantitativ vurdering af biomassefraktionernes klimaeffekt, som kan ske ved

en livscyklusvurdering. Her beregnes forskellige biomassefraktioners samlede

-aftryk sammenlignet med en reference. Den anden model er en kvalitativ

og risikobaseret vurdering, der baserer sig på en række indikatorer for effek-

terne på kulstoflagring og kulstofkredsløbet, som skal vurderes i en specifik

geografisk kontekst. Den tredje er en mere simpel model, som består af en gene-

rel mængdebegrænsning for udvalgte biomassefraktioner med forventet højt

-aftryk. Endelig er den fjerde og mest simple model en mængdebegrænsning

af den samlede støtte til energi baseret på biomasse. Det kan være enten globalt,

på EU-niveau eller landeniveau.

Model 1: Kvantitativ livscyklusvurdering

Denne mulighed for at styrke bæredygtighedskriterierne bygger på, at der skal

ske en beregning af udledningen af drivhusgasser ved brug af en fuld konse-

kvensbaseret livscyklusvurdering. I denne type analyse skal alle relevante udled-

ninger i forbindelse med brug af biomasse til energiformål principielt medtages,

herunder også effekter på kulstoflagring og indirekte effekter på kulstofkreds-

løbet. På den måde kan forskellige biomassefraktioner rangeres og klassificeres

efter, hvordan de bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser inden for

en nærmere fastsat tidsperiode, hvis de anvendes til energiformål. Denne tilgang

er veludviklet, og flere videnskabelige studier er gennemført, fx som grundlag for

Energistyrelsens bioenergianalyse

fra 2014 og for EU-Kommissionens konse-

kvensvurdering fra 2016 vedrørende forslaget til EU-bæredygtighedskriterier.

Livscyklusvurderinger kan anvendes til at analysere de samlede klimaeffekter

ved politiske tiltag, fx øget støtte til biomasse, der anvendes til energi. Flere af

de anvendte modeller kan beskrive komplekse sammenhænge mellem kulstof-

puljer samt produktionsøkonomiske og markedsmæssige forhold, herunder de

såkaldte indirekte effekter, altså påvirkninger af priser og efterspørgsel på fx

træprodukter eller landbrugsland, som er afledt af, at anvendelsen af biomasse

til energiformål øges.

En væsentlig svaghed ved livscyklusanalyser er dog, at de er datatunge og beror

på en række antagelser om fremtiden.

Der er fx behov for at opstille et detal-

jeret alternativt referencescenarie, hvor der gættes på, hvad der vil ske uden

anvendelse af biomasse til energi. Når referencescenariet og politikscenariet

opstilles, vil der være store usikkerheder forbundet med de bagvedliggende

antagelser, og de antagelser kan i mange tilfælde have helt afgørende betydning

for resultatet, især hvis der laves analyser med lang tidshorisont. Usikkerhederne

i analysernes resultater kan i mange tilfælde være så store, at det ikke vil være ret-

visende at anvende beregningerne til at sondre meget detaljeret mellem forskel-

lige fraktioner af biomasse. Denne svaghed ved livscyklusvurderinger betyder

ikke, at analyserne ikke kan være relevante, men at man skal være varsom med at

basere de politiske rammevilkår direkte på analysernes resultater.

Model 2: Indikatorer for direkte og indirekte effekter på kulstoflagring

En anden mulighed er at udvikle forbedrede kvalitative indikatorer, som er

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

111

målrettet effekterne på kulstoflagring i de skove, som biomassen kommer fra.

Hensigten med at lave disse nye målrettede indikatorer er, at de eksisterende

indikatorer i fx brancheaftalen og i forslaget til EU-regulering ikke er tilstræk-

keligt operationelle og præcise til at vurdere, om anvendelsen af biomasse kan

forventes at levere en nettoreduktion i udledningen af drivhusgasser til atmos-

færen inden for en relevant tidshorisont. Rationalet for de nye indikatorer er, at

der skal skabes en robust og retvisende analytisk ramme, som baserer sig på de

erkendelser, der er skabt med livscyklusvurderinger af biomasse. Metoden skal

dog være mere operationel, så den kan anvendes til reguleringsformål. Derfor

skal der skabes balance mellem præcision og kompleksitet i forbindelse med

udvikling af indikatorerne. På den ene side skal der kunne laves en simpel og

transparent vurdering af de relevante biomassefraktioner, og på den anden side

skal alle væsentlige parametre indgå.

Der findes allerede et studie fra Forest Research,

som indeholder et forslag til,

hvordan der kan laves en risikoklassificering af biomassefraktioner baseret på,

om der er tale om bark, grene, toppe eller stammer, samt hvilket skovsystem og

hvilken forarbejdning træet eventuelt har gennemgået. Klassificering sker på

baggrund af biomassens type og oprindelse, men også ud fra en række spørgs-

mål, som forholder sig til den specifikke kontekst, det vil sige skovforvaltningen

og den forventede alternative arealanvendelse og brug af biomasseressourcerne.

Studiet er foreløbigt, og der vil være behov for videreudvikling af metoden, hvis

den skal anvendes i praksis, men hvis det sker, er der potentiale for at anvende

tilgangen i forbindelse med risikovurderinger af biomassefraktioner, der produ-

ceres i forskellige regioner. På baggrund af klassificeringen af biomassefraktio-

ner i risikogrupper vil det være muligt at sondre mellem effekterne på kulstof-

kredsløbet og tidsperspektivet i forhold til ændringer i skovens kulstoflagring.

Der er dog som nævnt behov for yderligere udvikling og konsolidering af tilgan-

gen med kvalitativ risikoklassificering af biomasse. En styrke ved tilgangen er, at

den vil kunne indgå i en risikobaseret vurdering af biomassebaserede brænd-

sler, hvis den udformes målrettet med henblik på dette. Dermed vil den kunne

implementeres som en del af en eksisterende fremgangsmåde, der anvendes af

energiselskaberne, når de skal dokumentere andre bæredygtighedskriterier,

som knytter sig til skovdriften.

Model 3: Mængdebegrænsning for udvalgte biomassefraktioner

En tredje mulig model er en mere simpel tilgang, hvor der indføres et forbud

mod eller en begrænsning af mængderne af de typiske biomassefraktioner, der

kan have et stort CO

-aftryk, når de anvendes til energiformål. Mange studier

peger på, at anvendelse af rødder og hele stammer, der kommer fra områder

med langsom genvækst, fx boreale områder, kan have meget lang CO

-tilbage-

betalingstid.

Denne model vil være en simpel måde at afskære nogle af de bio-

massefraktioner, der generelt set ikke leverer klimagevinster inden for en kort

og mellemlang tidshorisont. Det vil formentligt være muligt at administrere

modellen ved hjælp af fx certificering, som omfatter en klassifikation af biomas-

sebrændsler. Modellen minder om fremgangsmåden i Holland.

Der er dog også betydelige svagheder ved tilgangen. Blandt andet fanges de indi-

rekte effekter på kulstofkredsløbet ikke nødvendigvis af denne metode, og det

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

112

Model

Fordele

Muliggør målrettet regulering baseret

Ulemper

Stor usikkerhed forbundet med data og

bagvedliggende antagelser, som har stor

betydning for livscyklusanalysens resultat.

Kan være vanskeligt at udvikle præcise

indikatorer, som muliggør vurdering af risici

ved anvendelse af biomasse fra et specifikt

geografisk område.

Metoden er ikke tilstrækkeligt målrettet

mod biomassens CO

-aftryk og sikrer

ikke vurderinger af risici på det specifikke

geografiske niveau.

Metoden er ikke målrettet og sikrer dermed

ikke anvendelse af biomassefraktioner med

lavt CO

-aftryk.

1: Kvantitativ livscyklusanalyse

på kvantificering af forskellige

biomassefraktioners CO

-aftryk.

Muliggør at risikobaseret vurdering af

2: Nye kvalitative indikatorer

inkluderes i risikovurdering

biomasse indgår i bæredygtighedskriterierne.

Energiselskaberne skal dokumentere, at

der anvendes biomasse med forventet lavt

-aftryk.

Muliggør forbud mod nogle af de

biomassefraktioner, der ikke leverer

klimagevinster.

Kræver en politisk fastsættelse af, hvor meget

3: Mængdebegrænsning for

udvalgte fraktioner af biomasse

4: Mængdebegrænsning for

anvendelse af træ til bioenergi

biomasse, der maksimalt skal kunne modtage

støtte og tælle med som vedvarende energi.

Kan kombineres med andre modeller.

Tabel 4.2 Opsummering af de fire løsningsmodeller

kan ikke med sikkerhed udelukkes, at der i flere tilfælde kan være gode grunde til

at anvende hele stammer, hvis der ikke er andre anvendelsesmuligheder. Det kan

fx være i tilfælde, hvor stammen er meget skæv, eller der er billeangreb, sygdom

eller svamp i træet. Det kan også være, at hugsten af stammer er et forvaltnings-

tiltag, hvor en skovplantage går fra ekstensiv drift til en mere intensivt forvaltet

skov på grund af efterspørgsel på tømmer. Da klimagevinsten især afhænger af

den fremtidige forvaltning af skoven, vil en meget simpel tilgang, som alene er

baseret på mængdebegrænsning, ikke skabe grundlag for en præcis klassificering

af biomassebrændsler, idet den ikke inddrager praksis for skovforvaltningen

samt de kontekstspecifikke produktions- og markedsforhold, der findes.

Model 4: Overordnet mængdebegrænsning for støtte til bioenergi

En fjerde mulig model er at fastsætte en begrænsning for, hvor meget træbaseret

biomasse, der kan støttes på EU- eller landeniveau. Det kunne svare til modellen

for flydende biobrændsler, hvor der er lagt op til, at der fra 2021 fastsættes en

maksimal grænse for mængden af førstegenerationsbiobrændsler, der kan med-

regnes i opfyldelsen af iblandingskravene i transportsektoren. Men denne meget

simple tilgang tager ikke hensyn til de forskellige biomassefraktioners CO

-af-

tryk. Begrænsningen på det samlede forbrug vil dog medføre en begrænsning i

omfanget af indirekte effekter ved øget anvendelse af træbaseret biomasse.

Fordele og ulemper ved de fire løsningsmodeller opsummeres i tabel 4.2.

Det er Klimarådets vurdering, at model 1 principielt set vil være bedst, da denne

tilgang er den mest målrettede metode til at vurdere CO

-aftrykket fra forskel-

lige biomassefraktioner. Dog findes der en række praktiske udfordringer med

at gennemføre omfattende og tilstrækkeligt præcise livscyklusvurderinger.

Det skyldes blandt andet, at livscyklusmetoden beror på usikre antagelser om

fremtidige udviklingsscenarier, som har stor indflydelse på analyseresultaterne.

Model 3 og 4 er omvendt for grove og upræcise til at sikre en retvisende sondring

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

113

mellem kulstofeffekterne ved forskellige biomassefraktioner. Derfor peger

Klimarådet på model 2 som den mest lovende løsning, der bør videreudvikles, og

som bør indarbejdes i fremtidige bæredygtighedskriterier for fast biomasse.

Nye kvalitative indikatorer for kulstoflagring kan indgå i en risikovurdering

Der findes allerede et vurderingssystem for biomassebrændsler i form af det tid-

ligere omtalte certificeringssystem SBP,

der bygger på en risikobaseret tilgang.

I dette system er det producenten af biomassebrændslet, der er ansvarlig for at

sikre, at der er troværdige oplysninger om bæredygtigheden af de biomasseres-

sourcer, som anvendes til energiformål.

Den risikobaserede tilgang adskiller sig fra traditionel skovcertificering, hvor

det er det enkelte skovområde, der certificeres. Traditionel skovcertificering kan

ske med kendte ordninger som FSC og PEFC, som dog typisk kræver en mere

konkret vurdering af et afgrænset skovområde. Derfor er der administrative

fordele ved at anvende risikotilgangen, idet der i flere tilfælde vil være mindre

administration forbundet med den løbende kontrol, hvis der allerede findes

regler på området, som gør, at der kun er lav risiko for, at et bæredygtighedskri-

terium ikke bliver opfyldt.

Når energiselskaberne køber biomasse fra producenterne, vil de få adgang til

oplysninger om blandt andet produktionsforhold, biomassens oprindelse og

hvilken risikoklassificering, der er knyttet til brændslet. Oplysningerne anven-

des som grundlag for den dokumentation, der leveres i dokumentationsrappor-

terne. Figur 4.2 skitserer den risikobaserede tilgang.

I SBP-systemet er det træpilleproducenten markeret med blåt i figur 4.2, som

er ansvarlig for at sikre dokumentation for opfyldelsen af bæredygtighedskri-

terierne. Det sker ved at lave en risikovurdering af de biomasseressourcer, som

findes i det pågældende område markeret med grønt. Risikovurderingen baseres

Biomasse

fra skoven

Restbiomasse

fx fra savværk

Opsamlings-

punkt

Lager

Transport

Energi-

konvertering

Biomasseaffald

Figur 4.2 Illustration af den risikobaserede tilgang

Kilde:

Egen figur baseret på illustration fra SBP.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

114

først og fremmest på de love, regler og forvaltningssystemer, som findes i områ-

det, og der laves en risiovurdering for hver indikator. Biomassefraktioner med

lav risiko for ikke at opfylde bæredygtighedskriterierne kan uden videre anven-

des, men fraktioner med medium eller høj risiko kan ikke anvendes, medmindre

der tilvejebringes yderligere dokumentation. Dette kan fx være skovcertifice-

ring, som gælder for det område, hvor biomassen kommer fra.

I SBP-systemet er det kun certificerede aktører, der kan håndtere transporten

og lagringen af biomassen frem til slutbrugeren, som i de fleste tilfælde er et

kraftværk, der i figur 4.2 er markeret med stiplet blå. Kraftværksejeren skal

anvende de oplysninger, som følger med biomassen, til at dokumentere bære-

dygtigheden af brændslet. Det sker dels ved at fremvise dokumentation for, at

de kvalitative bæredygtighedskriterier har lav risiko for at være overtrådt, og

dels ved at anvende data for drivhusgasbelastningen fra forsyningskæden, det vil

sige udledninger forbundet med plantning, dyrkning, transport og konvertering

af biomassen til el og varme.

Hvis der udvikles nye kvalitative indikatorer for effekter på kulstoflagring

og kulstofkredsløbet, vil det være oplagt, at disse også kan indarbejdes i den

risikobaserede tilgang. Det vil gøre det muligt at lave en specifik vurdering af

biomasseproduktion i et geografisk område, hvor de konkrete produktions- og

markedsforhold tages i betragtning. Dette vil sikre, at der sker en vurdering

af den kontekst, som biomasseproduktionen finder sted i, og det vil dermed

være muligt at tage højde for de risikofaktorer, som er vigtige i det pågældende

område.

Der er flere vigtige risikofaktorer i relation til effekterne på kulstoflagring

Der vil være behov for at udvikle nye indikatorer, som på en retvisende måde

afspejler effekterne på kulstoflagring og kulstofkredsløbet, når der anvendes

biomasse til energi. Hvis det skal ske tilstrækkeligt præcist, bør der tages højde

for den specifikke regionale kontekst, når der gennemføres en risikovurdering af

et geografisk område. Når indikatorerne er udviklet, skal det sikres, at der kun

anvendes biomasse, som har lav risiko for at have et højt CO

-aftryk.

Nogle af de væsentlige forhold, som nye indikatorer skal afspejle, er:

•

Hvilken type biomasse er der tale om – det vil sige sort og kvalitet, herunder

om det er affaldstræ, resttræ, tyndingstræ eller træ med en alternativ

anvendelsesværdi?

•

Hvilken oprindelse har biomassen – fx eksisterende forvaltede skove eller

skove uden aktiv forvaltning, og hvilken klimazone ligger skovene i?

Hvilken forvaltningspraksis er gældende – kan den forventes at medføre

negativ eller positiv effekt på kulstofbalancen i skovene?

I den danske brancheaftale har man forsøgt at angive en række retningsgivende

indikatorer for, hvilke produktions- og markedsforhold der skal være gældende,

hvis biomassen skal have lav påvirkning af kulstofkredsløbet, som det ses i

kriterium 8 i boks 4.1. De anførte indikatorer skal dog ikke dokumenteres af

energiselskaberne, og derfor bør der påbegyndes et arbejde med at udvikle mere

målrettede kvalitative risikoindikatorer, som gør det muligt at vurdere, om for-

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

115

skellige biomassefraktioner kan levere CO

-reduktioner eller ej. En god indikator

skal indrettes sådan, at det er klart, om den opfyldes eller ej, hvilket ikke entydigt

er muligt i brancheaftalens kriterium 8.

Når de konkrete indikatorer er udviklet, skal de indgå i den risikobaserede til-

gang, som dermed skal sikre, at det kun er klimavenlige biomassefraktioner, der

anses for bæredygtige i forhold til at blive anvendt direkte til energiformål. Det vil

være oplagt, at der tages højde for de geografiske og tidsmæssige dimensioner i én

samlet kontekst, hvor skoven anses som et produktionssystem, og hvor det ikke er

det enkelte træ, men produktion af biomasse i en region, som skal risikovurderes.

En rapport til EU-Kommissionen fra Forest Research om effekter på kulstof-

balancen ved øget anvendelse af biomasse i EU skitserer en mulig tilgang til at

udvikle en kvalitativ risikogruppering af biomasse. Tilgangen bygger på et såkaldt

beslutningstræ, hvor der i forbindelse med evaluering af biomasseefterspørgslen

ses på, hvordan forskellige biomassefraktioner kan have effekt på kulstofkredslø-

bet og kulstoflagringen i skove – enten direkte på grund af øget udtag af vedmasse

eller indirekte ved at biomasseefterspørgslen påvirker markedet for træpro-

dukter. Andre studier har også set på denne mulighed.

I boks 4.5 er tilgangen

beskrevet nærmere.

Det er vigtigt med kontrol af de aktører, der certificerer og verificerer

biomassen

I Danmark indgår bæredygtighedskriterierne i en frivillig brancheaftale, og doku-

mentationen af biomassens bæredygtighed påhviler i mange tilfælde producenter

i andre lande, der ikke som udgangspunkt har et tilstrækkeligt incitament til at

sikre, at kravene opfyldes. Det er samme princip, som Kommissionen lægger op

til at anvende på EU-niveau.

Hvis bæredygtighedskriterier skal baseres på lovgivning og anvendes som grund-

lag for at styre tilskud og afgifter til biomasse, vil der være behov for kontrol af

de aktører, der er ansvarlige for at sikre og dokumentere biomasseressourcernes

bæredygtighed. Det gælder både skovejerne, operatørerne, der står for fældning

og forarbejdning, energiselskaberne, der anvender biomasse, og de virksomheder,

der skal fungere som uafhængige kontrolinstanser.

I brancheaftalen, som er et frivilligt initiativ, er der ikke myndighedskontrol af de

oplysninger, som findes i dokumentationsrapporterne. Der sker dog en verifice-

ring af oplysningerne ved en uafhængig tredjepart, der typisk er en akkrediteret

virksomhed med kompetence til at foretage bæredygtighedscertificering af skove.

Dette system er hensigtsmæssigt, så længe der er tale om en frivillig aftale.

I et kommende system med bæredygtighedskriterier, der skal implementeres via

lovgivning, er der behov for, at myndighederne gennemfører løbende tilsyn med

aktørerne, og at der laves stikprøvekontroller af de virksomheder, der administre-

rer certificeringsordningerne. Det vil samtidig også være nødvendigt at foretage

disse stikprøver i andre lande, hvor biomassen bliver importeret fra. Erfaringer

fra certificering af bæredygtige biobrændstoffer har vist, at der er risiko for snyd,

hvis ikke der er tilstrækkeligt robuste auditerings- og tilsynssystemer på plads.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

116

Boks 4.5 Eksempel på tilgang med risikovurdering af

kulstofeffekter ved forskellige biomassefrak-

tioner baseret på et beslutningstræ

I en rapport fra Forest Research, som er udarbejdet for EU-Kommissionen, skit-

serer forfatterne en mulig tilgang til at vurdere, i hvilket omfang forskellige bio-

massefraktioner forventes at påvirke atmosfærens indhold af CO

. Ved hjælp af et

beslutningstræ etableres en trinvis klassificering af forskellige biomassefraktioner

ud fra simple spørgsmål om biomassens oprindelse, alternative anvendelser samt

øvrige forhold, som har betydning for den regionale kontekst. Figuren i boks 4.5

viser, hvordan et beslutningstræ er opbygget, og hvilke spørgsmål det stiller.

Ifølge forfatterne er én af de væsentlige fordele ved denne tilgang samtidig den

største svaghed. Det skyldes, at processen med at gennemgå spørgsmål i beslut-

ningstræet i høj graf beror på subjektive vurderinger, og dermed har metoden

en meget kvalitativ karakter, som er baseret på en evaluering af de forhold,

som er gældende i den specifikke kontekst. Hvis tilgangen skal anvendes i en

politisk kontekst, vil der kunne anvendes et forsigtighedsprincip i den forstand,

at manglende eller ufuldstændige oplysninger automatisk vil medføre, at den

pågældende biomassefraktion vil blive anset for at have høj risiko og dermed

være uegnet som klimavenligt biomassebrændsel. Der er behov for en betyde-

lig videreudvikling af metoden foreslået af Forest Research, før den vil kunne

anvendes som grundlag for offentlig regulering af biomasseforbrug.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

117

Start

Nej

1. Er der tale om

genbrugstræ?

3. Vil mængden af

fældet træ overstige det

langsigtede produk-

tionspotentiale for

skoven?

Nej

2. Er der bevis for, at

træressourcen har en

alternativ

anvendelse som

produkt?

5. Har biomassehugst til

energi været en del af

skovarealets oprindelige

forvaltning?

Nej

4. Er der andre årsager

til, at der sker ændringer

i arealanvendelsen (ville

ændringerne ske uden

efterspørgsel på

biomasse til energi)?

Nej

Lav

Høj

5. Er mængderne af bio-

massehugst svarende til

den oprindelige

forvaltning af skoven?

Nej

6. Er produktions-

potentialet for skoven

meget lavt?

Høj

Lav

Nej

7. Er skovrejsningen sket

på jorde med højt

organisk indhold?

7. Er skovarealet etableret

som et skovrejsnings-

tiltag efter år 2000?

Høj

Nej

7. Er der bevis for, at

skovrejsning kan medføre

ILUC?

Høj

8. Vil biomassehugsten

til energi blive efterfulgt

af tiltag, som øger

væksten og kulstofpuljen

i skovområdet?

Lav

Nej

Høj

Lav

Beslutningstræet

fortsættes

Eksempel på et udsnit af et beslutningstræ, som kan anvendes til vurdering af

biomassefraktioners klimapåvirkning

Kilde:

Baseret på Mathews et al.,

Carbon impacts of biomass consumed in the EU,

2015.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

118

Hvis der indføres bæredygtighedskriterier på EU-niveau, vil det være mest

oplagt, at Kommissionen påtager sig rollen som tilsynsmyndighed i forhold til de

certificeringsordninger, som skal kunne anvendes til dokumentation. De natio-

nale myndigheder skal stå for kontrollen af de virksomheder, der udmønter cer-

tificeringsordningerne. De nationale myndigheder har også en central opgave

i at fungere som kontrolinstans i forhold til de energiselskaber, der anvender

biomasse. Dermed skal de sikre, at der hvert år fremlægges fyldestgørende

dokumentation for, at der leves op til de fastsatte bæredygtighedskriterier.

Det er vigtigt, at de vurderinger og data, der kommer fra virksomhederne, som

producerer og certificerer biomasse, er både præcise, uafhængige og troværdige.

Hvis der er snyd, skal det være muligt at udelukke og om nødvendigt straffe de

pågældende virksomheder økonomisk.

Kapitel 6 ser nærmere på, hvordan bæredygtighedskriterier kan anvendes som

del af et fremtidigt tilskuds- og afgiftssystem for biomasse.

Der bør nedsættes en arbejdsgruppe med eksperter

Det er ikke simpelt at udvikle nye målrettede bæredygtighedskriterier og indi-

katorer, som omfatter alle de klimarelevante aspekter. Derfor bør der igangsæt-

tes en inddragende proces med udvikling af nye målrettede indikatorer, som

beskriver effekter på kulstoflagringen og kulstofkredsløbet, når der anvendes

biomasse til energi.

Klimarådet vurderer, at Danmark har en vigtig rolle at spille som foregangsland

i udvikling af bæredygtighedskriterier på biomasseområdet. Det skyldes, at

Danmark har et stort importbaseret forbrug af biomasse sammenlignet med

andre lande. Derudover har danske aktører gjort sig en række erfaringer i forbin-

delse med udvikling og anvendelse af den frivillige brancheaftale. Det er planen,

at brancheaftalen skal evalueres i 2018, og det er en god anledning til at opsamle

erfaringer.

Der bør nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal stå for at udvikle

et samlet forslag til nye målrettede bæredygtighedskriterier og indikatorer, som

på en retvisende måde inddrager effekter på kulstoflagring og kulstofkredsløbet.

Arbejdsgruppen kan inddrage de relevante aktører, der har ekspertise på biomas-

seområdet, fx energibranchen, skovbranchen, grønne organisationer samt uaf-

hængige forskere. Arbejdsgruppen kan med fordel se nærmere på erfaringer fra

andre EU-lande, herunder Storbritannien, Holland og Belgien, samt følge med i

og tage højde for udviklingen af EU’s kommende regler på biomasseområdet.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Klimarådet vurderer, at Danmark har en

vigtig rolle at spille som foregangsland i

udvikling af bæredygtighedskriterier på

biomasseområdet.

”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

120

4.4 Konklusioner og anbefalinger

Dette kapitel har belyst bæredygtighedskriterierne

for fast biomasse i Danmark og i andre EU-lande og

har set nærmere på Europa-Kommissionens forslag til

EU-bæredygtighedskriterier for fast biomasse, som skal

gælde for alle medlemslande efter 2020. Kapitlet peger

på, at både brancheaftalen i Danmark og forslaget fra

EU-Kommissionen mangler tilstrækkeligt operationelle

og retvisende bæredygtighedskriterier og indikatorer,

som afspejler klimapåvirkningen, herunder især effek-

terne på kulstofkredsløbet og kulstoflagring i skovene.

Derfor er der behov for at udvikle nye målrettede krite-

rier og indikatorer, som kan sikre, at alle relevante klima-

effekter kommer til at indgå i vurderingen af biomassens

bæredygtighed. Det giver anledning til følgende hoved-

konklusioner:

→

Der findes i dag bæredygtighedskriterier for fast biomasse i Danmark

og i tre andre europæiske lande. I Danmark er kriterierne en del af en

frivillig brancheaftale, mens de i de andre lande er en del af den nationale

regulering. De fire lande har forskellige tilgange til at inddrage effekter på

kulstoflagring og kulstofkredsløbet. Det er kun Holland, som har valgt at have

kriterier for kulstofgæld og ILUC, der skal dokumenteres.

→

EU-Kommissionen har fremsat forslag til EU-bæredygtighedskriterier for

alle typer bioenergi, herunder også fast biomasse fra skove. Det er endnu

uvist, om EU-reglerne vil tillade, at medlemslande kan gå videre og indføre

skærpede nationale krav til biomassens bæredygtighed. EU’s kommende

regler ser ud til at blive mindre ambitiøse end bæredygtighedskriterierne

i den danske brancheaftale, blandt andet i forhold til minimumskrav for

reduktion af CO

fra biomassens forsyningskæde.

→

Bæredygtighedskriterierne i brancheaftalen og i forslaget til det kommende

EU-regelsæt tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til, hvordan øget brug

af biomasse påvirker kulstofkredsløbet og skovenes kulstofpuljer. Hvis

der skal tages tilstrækkeligt højde for alle klimaeffekterne ved brug af

biomasse til energi, kræver det udvikling af mere operationelle og retvisende

bæredygtighedskriterier og indikatorer, der blandt andet adresserer

aspekter som tidsperspektivet i genoptaget af CO

samt indirekte effekter.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

121

→

Der er forskellige muligheder for at styrke de nuværende

bæredygtighedskriterier for træbaseret biomasse, så kriterierne tager bedre

hensyn til effekter på skovens kulstoflagring og indirekte effekter. Den mest

oplagte tilgang er at indarbejde kvalitative indikatorer, som kan indgå i en

risikobaseret tilgang, der fx kan bygge på certificering og verificering af

biomassen. Denne løsningsmodel vil passe ind i den eksisterende proces,

som energiselskaberne gør brug af, når de skal fremlægge dokumentation

for bæredygtig skovdrift.

På den baggrund anbefaler Klimarådet:

→

Regeringen bør igangsætte et arbejde med at udvikle retvisende

og dokumenterbare indikatorer, som kan indgå i de eksisterende

bæredygtighedskriterier for biomasse. De nye indikatorer skal være målrettet

effekterne på kulstofkredsløbet og kulstoflagring i skove, når der anvendes

biomasse til energi. Indikatorerne bør adressere aspekter som blandt

andet tidsperspektivet i genoptaget af CO

, producentlandenes klimamål

og -regulering samt indirekte effekter på arealanvendelsen. Relevante

aktører med ekspertise på området kan med fordel inddrages i arbejdet, fx

energibranchen, skovbranchen, grønne organisationer samt uafhængige

forskere med ekspertise i blandt andet Jordens kulstofkredsløb.

→

Danmark bør implementere bæredygtighedskriterier for fast biomasse i

den nationale regulering. Disse bæredygtighedskriterier skal indeholde de

målrettede kriterier og indikatorer vedrørende effekter på kulstofkredsløbet

og kulstoflagringen. Hvis EU’s kommende regelsæt ikke tillader, at

medlemslande fastsætter yderligere nationale bæredygtighedskriterier, bør

regeringen opfordre energibranchen til at indarbejde de målrettede kriterier

og indikatorer i en frivillig aftale.

→

Danmark bør arbejde for, at der også i EU’s bæredygtighedskriterier kommer

til at være retvisende kriterier og indikatorer, som er rettet mod effekterne

på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skove, når der anvendes biomasse

til energi.

4 Bæredygtighedskriterier for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Biomasse i det danske

energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

124

Omstillingen af Danmarks energiforsyning til vedva-

rende energi har de seneste år primært været præget

af en stor konvertering fra fossile brændsler til fast

biomasse. Vindmøller, solceller og varmepumper fyl-

der ofte meget i debatten om vedvarende energi, men

udgør relativt til biomasse kun en mindre del af Dan-

marks forbrug af vedvarende energi.

Den store omstilling til fast biomasse har betydet, at

Danmark i dag er blandt de lande i EU, hvor fast bio-

masse dækker den største andel af det samlede ener-

giforbrug. Danmark er yderligere det eneste land, der

både har en høj andel af biomasse i energiforbruget og

samtidig importerer en stor mængde af den benyttede

biomasse. I 2016 var 43 pct. af den anvendte biomasse

importeret.

Den faste biomasse anvendes altovervejende i el- og

fjernvarmeforsyningen og i de private husholdninger.

I kraftvarme- og varmeværkerne baseres energipro-

duktionen i stigende grad på træpiller og træflis, mens

træpiller og i høj grad brænde dominerer forbruget af

biomasse i de danske boliger.

Fast biomasse vil med stor sandsynlighed udgøre en

væsentlig del af Danmarks energiforbrug, også i 2030,

og dermed spille en central rolle i Danmarks opfyldelse

af vores klimamålsætninger. Det gælder målsætningerne

om forøgelse af andelen af vedvarende energi og om

reduktion af drivhusgasudledninger i ikke-kvotesektoren.

En stor del af forbruget i 2030 skyldes allerede fore-

tagne og planlagte biomassekonverteringer af værker,

der vil være funktionsdygtige et stykke tid efter 2030.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

125

Klimarådets analyser af mulige udviklingsveje for det

danske energisystem viser dog, at forbruget af fast

biomasse i el- og fjernvarmeforsyningen på sigt kan

reduceres, hvis rammevilkårene justeres, så biomasse

favoriseres i mindre grad, end det er tilfældet i dag. Ved

en sådan justering af afgifts- og tilskudssystemet samt

øvrig regulering vil især vindmøller, solceller og varme-

pumper kunne erstatte fast biomasse.

Fast biomasse kan fremadrettet blive nødvendig i

omstillingen af sektorer, der i dag kun i begrænset

omfang anvender biomasse. Det gælder fx produkti-

onserhvervene og transporten. Dette vil på globalt plan

kunne bidrage med et øget pres på biomasseressour-

cer og priser og derved underbygge relevansen af at

minimere forbruget af fast biomasse i el- og fjernvarme-

sektoren i Danmark, hvor der eksisterer gode alterna-

tiver til biomassen.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

128

5.1

Biomasseforbrug og -anvendelser i dag

Biomasse udgør i dag en stor del af Danmarks ener-

giforbrug. Langt størstedelen anvendes til el- og var-

meproduktion i den kollektive forsyning og i hushold-

ninger. En stigende andel af biomassen importeres fra

udlandet, hvilket blandt andet er et resultat af, at flere

store centrale værker er eller bliver omstillet til træpiller

og træflis de næste par år. Selvom omstillingen i den

kollektive forsyning og i husholdninger har taget fart,

findes der stadig mange fossile anlæg og individuelle

fyr i Danmark.

Fast biomasse

Betegnelsen fast biomasse anvendes i

denne rapport som en fællesbetegnelse

for halm, træflis, træpiller, brænde og

træaffald.

Størstedelen af den vedvarende energi i Danmark kommer fra fast biomasse

Produktionserhvervene

Fremstillingsvirksomheder, landbruget

og bygge- og anlægsvirksomheder

opgøres ofte samlet under kategorien

produktionserhverv. To tredjedele af

produktionserhvervenes energiforbrug

anvendes af fremstillingsvirksomheder,

mens en fjerdedel af energiforbruget an-

vendes af landbruget. Resten anvendes i

bygge- og anlægsvirksomheder.

Energiforbruget i Danmark udgøres overvejende af fossile brændsler og fast bio-

masse. Størstedelen af det fossile energiforbrug består af olieforbrug i transport-

sektoren og kul- og naturgasforbrug i el- og varmesektoren og i produktions-

erhvervene. Den faste biomasse anvendes derimod næsten udelukkende til

el- og varmeproduktion.

Andelen af energi fra brændselsfrie teknologier som vindmøller og solceller er

steget betydeligt de seneste årtier, men udgør stadig kun en mindre del af ener-

giforbruget i Danmark. I 2016 udgjorde energi fra brændselsfrie teknologier 28

pct. af det samlede forbrug af vedvarende energi.

Figur 5.1 viser fordelingen på anvendte energikilder i det danske energiforbrug

i 2016. Andelen af vedvarende energi i det udvidede energiforbrug udgjorde i

2016 31,3 pct., hvoraf ca. 16 pct.-point blev dækket af fast biomasse. Samlet set

udgjorde bioenergi i form af fast biomasse, biogas, biobrændsler og bionedbry-

deligt affald ca. 22 pct.

Den danske energiforsyning har ændret sig meget de seneste år, og tallene viser,

at fast biomasse allerede i dag udgør en stor andel af Danmarks vedvarende

energi. I de kommende år vil særligt fortsat omstilling af store kraftvarmevær-

ker til træpiller og træflis medføre en betydelig vækst i andelen af vedvarende

energi, idet forbruget af fast biomasse forventes at stige betydeligt.

Danmarks forbrug af bioenergi pr. indbygger overstiger det gennemsnitlige

bæredygtige globale ressourcepotentiale

Andelen af vedvarende energi

Andelen af vedvarende energi i

energiforbruget kan opgøres på flere

forskellige måder afhængigt af, hvilke

energianvendelser der medtages, og

hvilke der udelades. Opgøres andelen af

vedvarende energi i forhold til det fakti-

ske energiforbrug, udgjorde vedvarende

energi i 2016 29,2 pct.

Bioenergi

Bioenergi bruges ofte som en fælles-

betegnelse for alle faste, flydende og

gasformige ikke-fossile brændsler af bio-

logisk oprindelse. Ud over fast biomasse

kan fx bionedbrydeligt affald, biodiesel,

bioethanol og biogas alle kategoriseres

som bioenergi.

Der er betydelig usikkerhed om, hvor stort potentialet er for at øge den bæredyg-

tige anvendelse af bioenergi globalt. Som beskrevet i kapitel 2 er der dog nogen-

lunde bred enighed om, at det nuværende globale forbrug af biomasse til energi-

formål på ca. 63 EJ, svarende til 8 GJ pr. indbygger, vil kunne øges til mindst 100

EJ i 2050. Med et forventet globalt befolkningstal på omkring 9,8 mia. i 2050

svarer 100 EJ til et gennemsnitligt forbrug pr. indbygger på ca. 10 GJ.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

129

5 pct.

7 pct.

Olie

Naturgas

erg

Kul

40 pct.

Affald, ikke bionedbrydeligt

Netto elimport

Affald, bionedbrydeligt

Fast biomasse

Vindkraft

Anden vedvarende energi

3 pct.

2 pct.

9 pct.

14 pct.

Figur 5.1 Energiforbruget i 2016 fordelt på energikilder

Anm. 1:

Figuren viser fordelingen af energikilder i forhold til det udvidede endelige energiforbrug, herun-

der energikilderne til produktion af den el og fjernvarme, der indgår i det udvidede endelige

energiforbrug.

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

Kategorien

Anden vedvarende energi

dækker over biobrændsler, biogas, omgivelsesvarme,

solenergi, geotermi og vandkraft.

Grundet afrunding summerer tallene ikke præcist til 100 pct.

Egne beregninger baseret på data fra Energistyrelsens

Energistatistik 2016.

Danmarks nuværende forbrug af bioenergi pr. indbygger er væsentligt højere

end det gennemsnitlige forbrug både i EU og globalt, hvilket fremgår af figur

5.2. Af figuren ses det også, at den forventede stigning i bioenergiforbruget i

Danmark frem mod 2020 betyder, at Danmarks forbrug pr. indbygger oversti-

ger et globalt potentiale på 10 GJ med mere end en faktor tre.

Danmarks brug af bioenergi vil således i de kommende år nå op på et så bety-

deligt niveau, at Danmark vanskeligt kan fungere som foregangsland på dette

område. Verdens øvrige lande vil ikke kunne benytte lige så store mængder af

bioenergi pr. indbygger, som vi gør i Danmark, medmindre tiltag for at øge den

globale tilgængelige mængde af bæredygtig biomasse til energiformål betydeligt

ud over 100 EJ tages i brug. Anvendelse af mere end 100 EJ biomasse kan, som

beskrevet i kapitel 2, indebære betydelige ændringer i måden, hvorpå verdens

arealer forvaltes, ligesom lav befolkningsvækst eller et skift til vegetarisk diæt

kan være nødvendigt. Et stort forbrug af fast biomasse i Danmark vil desuden

betyde, at Danmark vil være sårbar over for stigninger i den internationale efter-

spørgsel og pris på biomasse.

En stigende del af biomassen importeres

Forbruget af fast biomasse i Danmark er omtrent tredoblet fra 2000 til 2016. I

samme periode er forbruget skiftet fra overvejende at bestå af halm og brænde

til i dag at være baseret på flere produkttyper, herunder særligt træpiller. Figur

5.3 viser forbruget af fast biomasse i årene 2000, 2010 og 2016 fordelt på

produkttype og på, om biomassen kommer fra Danmark eller er importeret. I

figuren er også vist det fremskrevne forbrug af fast biomasse i 2020 fra

Basis-

fremskrivning 2018.

5 Biomasse i det danske energisystem

are

16 pct.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

130

GJ bioenergi

pr. indbygger

Faktisk forbrug

Fremskrevet forbrug

Estimat for minimum global

bæredygtig ressource på 100 EJ

(2050)

Danmark

2016

Globalt

2016

Danmark

2020

Figur 5.2 Faktisk og fremskrevet brug af bioenergi pr. indbygger i Danmark, EU og

globalt samt estimat for ressourcepotentiale for bioenergi i 2050

Anm. 1:

Der er betydelig usikkerhed om størrelsesordenerne for både forbrug af og potentialerne for

bioenergi globalt såvel som på mere lokalt niveau. For uddybning af det illustrerede globale

ressourcepotentiale henvises til beskrivelsen af potentialet for bioenergi i kapitel 2.

Anm. 2:

Kilde:

Tallet for det globale potentiale er vist som primær energi i biomasse. Bidraget herfra til det

endelige energiforbrug vil være lavere på grund af konverteringstab.

Egne beregninger baseret på data fra Eurostat,

Forenede Nationer,

REN21,

Energistyrelsen

og Slade et al.

Halm, træaffald og næsten al brænde kom i 2016 fra dansk landbrug, skove og

industri. Derimod blev næsten hele forbruget af træpiller og omkring en tred-

jedel af forbruget af træflis importeret. Omtrent halvdelen af træpillerne blev i

2016 importeret fra Estland og Letland, mens omkring en fjerdedel sammenlagt

stammede fra Sverige og Rusland. Den resterende del af træpillerne blev over-

vejende importeret fra de øvrige østersølande, Portugal og USA.

Opgørelser

over import af træflis er noget mere usikre, men træflisen vurderes at komme

overvejende fra de samme områder som træpillerne.

I 2000 udgjorde importens andel af forbruget af fast biomasse omkring 6 pct.

Den tilsvarende procentsats var i 2016 ca. 43 pct., hvoraf træpiller udgjorde 35

pct.-point. Forøgelsen i forbruget af træpiller fra 2000 til 2016 skyldes primært

konverteringer af flere af de centrale kraftvarmeværker såsom Avedøreværket,

Amagerværket og Studstrupværket, men også et stigende antal træpillefyr i

husholdningerne har bidraget til den kraftige stigning.

Siden 2016 er yderligere en række centrale og decentrale værker blevet omstil-

let til biomasse, og flere igangværende ombygninger ventes færdige inden 2020.

Som det fremgår af figur 5.3, forventes det, at brugen af fast biomasse øges

betydeligt. Særligt den afsluttede konvertering af Skærbækværket og opførelsen

af Amagerværkets nye kraftvarmeblok BIO4 vil bidrage til en kraftig forøgelse af

forbruget af træflis. Alene på disse to værker forventes et forbrug på omkring 1,7

mio. ton træflis årligt

svarende til et energiindhold på omkring 16 PJ.

Kraftvarmeblok

Store kraftvarmeværker består ofte af

flere energiproducerende anlæg, der

kaldes blokke. Et eksempel er Amager-

værket, der i dag har to aktive blokke;

Blok 1, hvor der fyres med træpiller, og

Blok 3, hvor der fyres med kul. På værket

er opførelsen af en ny træflisfyret blok

i gang. Når den nye BIO4 står færdig,

udfases Blok 3, og hele Amagerværkets

el- og varmeproduktion kan derefter

baseres på biomasse.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

131

Danske ressourcer og genbrug

Import

Fremskrevet forbrug

Halm

2000

2010

2016

2020

Træﬂis

2000

2010

2016

2020

Træpiller

2000

2010

2016

2020

Brænde

2000

2010

2016

2020

Træaffald

2000

2010

2016

2020

Figur 5.3 Forbrug af fast biomasse i 2000, 2010, 2016 og fremskrevet til 2020 for-

delt på produkttype

Anm.:

I basisfremskrivningen er den faste biomasse opdelt i halm, træflis, træpiller og øvrigt træ. Sidst-

nævnte kategori udgøres primært af brænde og i mindre grad af træaffald. I figuren er øvrigt træ

fordelt på brænde og træffald efter samme procentfordeling, som forbruget i 2016.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Energistyrelsens

Energistatistik 2016

Basisfremskrivning

2018.

Da Skærbækværket og Amagerværket har begrænsede muligheder for leverance

af træflis fra landsiden, vil størstedelen af træflisen skulle sejles ind. Det vil

betyde, at en stor del af træflisen vil blive importeret.

Størrelsen på biomasseforbruget i Danmark er ikke unikt, men importen er stor

Danmark er blandt de lande i EU, hvor fast biomasse udgør den største andel

af energiforbruget. Letland, Finland, Sverige og Litauen har en højere andel af

fast biomasse i det samlede energiforbrug end Danmark, men disse fire lande

udmærker sig, modsat Danmark, ved at være meget skovrige og have et større

landareal pr. indbygger. Andelen af skovareal i forhold til det samlede landareal

var i Finland 71 pct. og i Sverige 67 pct. i 2015, hvilket var over fire gange så

højt som i Danmark, hvor andelen var 16 pct.

I Letland og Litauen var andelen

henholdsvis 56 pct. og 38 pct.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

132

I figur 5.4 er vist forbruget af fast biomasse som andel af det totale indenlandske

energiforbrug i EU’s medlemslande i 2016. Figuren viser også nettoimporten af

fast biomasse i forhold til det totale biomasseforbrug. Data for forbrug, import

og eksport af fast biomasse er for visse lande ikke tilgængelige eller er forbun-

det med en vis usikkerhed, og konklusioner på baggrund af figur 5.4 skal derfor

drages med forsigtighed. Derudover kan forbrug, import og eksport af fast

biomasse ændre sig meget på blot få år.

Som det fremgår af figuren, er Danmark det eneste EU-land, der både har en høj

andel af fast biomasse i det samlede energiforbrug og samtidig importerer en

stor del af den anvendte biomasse. Danmark er dermed på en klar førsteplads i

EU målt på nettoimport af fast biomasse i forhold til det samlede energiforbrug.

Danmarks relativt store import af fast biomasse udgør ikke nødvendigvis i sig

selv et problem. Biomasse er en internationalt handlet vare, og eksempelvis

begrænsninger i aftagemuligheder på store værker kan som nævnt indebære, at

biomassen lettest importeres via skib. Men som følge af, at Danmark forbruger

relativt store mængder biomasse, og at en stor andel af denne importeres, er det

vigtigt, at Danmark har kontrol med den biomasse, der anvendes, og at biomas-

sen lever op til de krav, som kan begrunde vores anvendelse af den, nemlig at den

er vedvarende og har et begrænset CO

-aftryk.

Den faste biomasse anvendes primært til el- og varmeproduktion

Fast biomasse anvendes til flere formål både i og uden for energisektoren. I

Danmark bruges langt størstedelen til el- og varmeproduktion i kraftvarme- og

varmeværker og i husholdninger, men også produktionserhvervene bruger

biomasse til forskellige procesformål. I figur 5.5 er vist anvendelsesstederne for

fast biomasse i 2016.

De seneste års konverteringer af blandt andet kulfyrede kraftvarmeværker har

betydet, at en stor andel af den faste biomasse i dag anvendes på store centrale

værker. På værkerne bruges primært træpiller, men igangværende konverte-

ringer vil som nævnt betyde, at forbruget af træflis på centrale værker vil stige

betydeligt frem mod 2020.

Forbruget af brænde og træpiller i de private husholdninger er steget med en

faktor tre siden slutningen af 1990’erne og udgør i dag en betydelig andel af

forbruget af fast biomasse i Danmark.

Træpillefyr, brændeovne og i begrænset

omfang halmfyr på landejendomme udgør sammen med individuelle varme-

pumper og direkte elvarme alternativerne til oliefyr i områder, der ikke forsynes

med fjernvarme eller naturgas. I de seneste årtier er mange oliefyr blevet udskif-

tet med træpillefyr, varmepumper og fjernvarmetilslutning.

I produktionserhverv spiller fast biomasse stadig en begrænset rolle. Ud af et

endeligt energiforbrug her på ca. 125 PJ i 2016 udgjorde kul, naturgas og olie 57

pct., el 29 pct. og fast biomasse 6 pct. De resterende 8 pct. af energiforbruget var

overvejende fra fjernvarme, biogas og varme fra varmepumper.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

133

Pct.

-10

-20

-30

-40

Letland

Finland

Sverige

Litauen

Danmark

Kroatien

Estland

Østrig

Rumænien

Portugal

Ungarn

Slovenien

Tjekkiet

Polen

Bulgarien

Italien

Slovakiet

Frankrig

Spanien

Tyskland

Belgien

Grækenland

Storbritanien

Irland

Luxembourg

Holland

Cypern

Malta

Pct.

100

-20

-40

-60

-80

Forbrug af fast biomasse som andel

af det totale indenlandske energi-

forbrug (venstre akse)

Nettoimport af fast biomasse som

andel af forbruget af fast biomasse

(højre akse)

Figur 5.4 Forbrug af fast biomasse i forhold til det indenlandske energiforbrug og

nettoimport af fast biomasse i forhold til det totale forbrug af fast bio-

masse i 2016

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Anm. 4:

Kilde:

Bemærk, at højre akse er i faktor to i forhold til venstre akse.

Fast biomasse inkluderer i figuren foruden halm, træflis, træpiller, brænde og træaffald også en

række tørre rester af anden bioenergi fra forskellige produktionsprocesser.

En negativ nettoimport betyder, at det givne land har en nettoeksport.

For lande, hvor der mangler data for import og eksport af fast biomasse, er nettoimporten sat til

nul og angivet med rød. Danmark er fremhævet med grøn farve.

Egne beregninger baseret på data fra Eurostat.

Halm

Træﬂis

Træpiller

Træaffald

Brænde

Centrale

kraftvarmeanlæg

Decentrale

kraftvarmeanlæg

Fjernvarmeanlæg

og sekundære

producenter

Produktions- og

serviceerhverv

Husholdninger

Figur 5.5 Forbrug af fast biomasse i 2016 fordelt på anvendelsessted

Anm.:

Kilde:

Kategorien

sekundære producenter

udgøres af producenter, hvis hovedformål ikke er produktion

af el og fjernvarme, såsom affaldsforbrændingsanlæg og industrivirksomheder.

Egne beregninger baseret på Energistyrelsens

Energistatistik 2016.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

134

Der eksisterer stadig mange fossile anlæg og individuelle fyr i Danmark

Til trods for at der er gennemført en omstilling til anvendelse af vedvarende

energi, er der stadig mange varmeanlæg i husstandene samt anlæg i el- og varme-

sektoren, som anvender fossile brændsler. Flere af de store centrale kraftvarme-

anlæg fyrer i dag med kul og i mindre grad naturgas, og mange af de decentrale

kraftvarme- og fjernvarmeværker anvender naturgas som primært brændsel.

Figur 5.6 viser forbruget af olie, kul og naturgas på el- og varmeproducerende

anlæg, i produktions- og serviceerhverv og i husholdningerne i 2016.

Følgende aktive centrale kraftvarmeværker anvender fossile brændsler:

•

Konserveret eller betinget driftsklar

Hvis et anlæg ikke har produceret

i længere tid og kun kan bringes i

produktion efter væsentlige eller

længerevarende reparationer eller

ombygninger, defineres anlægget som

konserveret. Anlæg, der ikke umiddelbart

er driftsklare på grund af begrænsninger

som lange opstartstider, anlægsdefekter

og brændselsforhold, defineres som

betinget driftsklare.

Nordjyllandsværket i Aalborg (kul)

Fynsværket i Odense (kul)

H. C. Ørstedværket i København (naturgas)

Svanemølleværket i København (naturgas)

Amagerværket i København (kul)

Asnæsværket i Kalundborg (kul)

Esbjergværket i Esbjerg (kul)

•

Ud over disse er der en række fossilbaserede centrale værker, der står som

reserveanlæg eller har status som konserveret eller betinget driftsklar.

I 2017 meldte regeringen Danmark ind i en koalition af lande, der vil udfase bru-

gen af kul i elforsyningen inden 2030.

Dermed sætter man en endelig slutdato

for brugen af kul på de centrale værker. Ørsted, der ejer de kulfyrede værker

Olie

Kul

Naturgas

Fast biomasse

Centrale

kraftvarmeanlæg

Decentrale

kraftvarmeanlæg

Fjernvarmeanlæg

og sekundære

producenter

Produktions- og

serviceerhverv

Husholdninger

140

120

100

Figur 5.6 Forbrug af olie, kul, naturgas og fast biomasse i el- og fjernvarme-produk-

tion, produktions- og serviceerhverv og i husholdninger i 2016

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Kategorien

sekundære producenter

udgøres af producenter, hvis hovedformål ikke er produktion

af el og fjernvarme, såsom affaldsforbrændingsanlæg og industrivirksomheder.

En stor andel af olieforbruget i produktions- og serviceerhverv anvendes til arbejdskørsel og

anden transport.

Egne beregninger baseret på Energistyrelsens

Energistatistik 2016.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

135

Esbjergværket og Asnæsværket, har tidligere annonceret, at selskabet stopper

al brug af kul på deres værker fra 2023,

og lignende målsætninger har været

udmeldt for slutningen af 2020’erne for Nordjyllandsværket og Fynsværket, der

begge er kommunalt ejede.

På Asnæsværket er første skridt i udfasningen af kul taget med den igangværende

opførelse af et nyt biomassefyret anlæg, der overvejende vil anvende træflis.

Også på Amagerværket bygges som nævnt en ny træflisfyret kraftvarmeblok, der

ved den forventede idriftsættelse i 2019 kommer til at erstatte værkets eneste

tilbageværende kulfyrede blok. Som et resultat af blandt andet disse konverte-

ringer fremskrives i

Basisfremskrivning 2018

forbruget af kul på centrale værker

til 46 PJ i 2020, hvilket er ca. 37 PJ lavere end i 2016, som vist i figur 5.6.

Mange af de konverterede værker vil være funktionsdygtige et godt stykke efter

2030. Der vil dog komme et tidspunkt, hvor værkejerne igen skal tage stilling til

enten yderligere levetidsforlængelse eller erstatning med ny kapacitet baseret

på enten biomasse eller andre energikilder. Energistyrelsen anslår, at ombyg-

ning af et kulfyret kraftvarmeværk forlænger dets levetid med omkring 15 år fra

ombygningstidspunktet.

Tidspunktet for nye investeringsbeslutninger kan for

nogle anlæg derfor opstå omkring 2030.

I de private husstande eksisterer et betydeligt antal individuelle fyr baseret på

olie og naturgas. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse udført af Ea Energia-

nalyse og Danmarks Statistik i 2016 anslås antallet af oliefyr, der fungerede som

boligens primære opvarmningsanlæg, at være ca. 110.000. Tilsvarende anslås,

at omkring 410.000 naturgasfyr i 2016 fungerede som boligens primære varme-

anlæg.

Antallet af oliefyr i danske husholdninger er behæftet med usikkerhed,

og opgørelser heraf varierer forholdsvis meget. Variationerne kan blandt andet

skyldes, at mange oliefyr ikke længere er den primære opvarmningsform eller

ikke er aktive, men stadig står i husholdningerne og derfor indgår i forskellige

opgørelser og registre. En anden mulighed er, at oliefyr, der afinstalleres, ikke

afmeldes registrene. Ifølge Danmarks Statistik har omkring 250.000 boliger et

oliefyr,

men ifølge Energi- og olieforum blev der i 2016 kun leveret fyringsolie

til omkring 80.000 private boliger.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

136

5.2 Forventninger til fremtidigt biomasseforbrug

Forbruget af fast biomasse i 2030 vil for en stor dels

vedkommende være et resultat af den omstilling til bio-

masse, der allerede er foretaget i dag. Forbruget af fast

biomasse i el- og fjernvarmesektoren kan dog redu-

ceres betydeligt i forhold til i dag, hvis rammevilkårene

justeres. Det kan være fordelagtigt, da andre sektorer

som transporten og produktionserhvervene fremover

må forventes også at efterspørge en betydelig del af

biomasseressourcerne.

Fast biomasse vil sandsynligvis udgøre en stor del af Danmarks målopfyldelse

i 2030

Forbruget af fast biomasse vil udgøre en betydelig del af Danmarks energiforbrug

de næste årtier. Den nøjagtige andel er naturligvis afhængig af, hvilke investe-

ringer og driftsbeslutninger der foretages de næste godt 10 år, men meget af det

forventede forbrug i 2030 er et resultat af allerede foretagne investeringer, der

afspejler, at vi de seneste årtier har haft favorable rammevilkår for omstilling til

biomasse. Da biomasse i nationale såvel som internationale målsætninger opgøres

som vedvarende energi og som en CO

-neutral energikilde, vil Danmarks bidrag til

opfyldelse af EU-målsætninger for andelen af vedvarende energi og reduktion af

drivhusgasudledninger i høj grad være præget af brugen af fast biomasse.

Klimarådet opstillede i analysen

Fremtidens vedvarende energi

fra 2017 i samar-

bejde med Ea Energianalyse en række scenarier, der opfylder både regeringens

målsætning om, at mindst 50 pct. af energibehovet dækkes af vedvarende energi

i 2030, og Danmarks EU-fastsatte reduktionsmål for drivhusgasudledninger i

ikke-kvotesektoren frem mod 2030.

I analysen er blandt andet beregnet et selskabsøkonomisk optimeret scenarie,

hvor investeringer i og drift af produktionsanlæg optimeres i forhold til afgifter,

tilskud og regulering, der i store træk minder om rammevilkårene, som de ser ud i

energisystemet i dag. En væsentlig fremadrettet forskel på de anvendte forudsæt-

ninger i scenariet og de nuværende rammevilkår er dog, at elvarmeafgiften antages

at fortsætte på 2017-niveau indtil 2020, hvorefter afgiften halveres. Dette svarer

nogenlunde til, hvad de nuværende politiske signaler indikerer, kan blive aktuelt

efter 2020. Til sammenligning med dette selskabsøkonomisk optimerede scenarie

analyseres også et scenarie, hvor investeringer og drift optimeres i forhold til, hvad

der er samfundsøkonomisk optimalt.

I det selskabsøkonomisk optimerede scenarie kan en andel af vedvarende energi

på 50 pct. nås med et forbrug af fast biomasse omtrent tilsvarende forbruget i

2016. En af de centrale årsager til, at biomasseforbruget ikke bliver større i scena-

riet, er den forudsatte reduktion af elvarmeafgiften, der resulterer i en betydelig

investering i store varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Fordelingen i anvendte

energikilder i scenariet er vist i figur 5.7.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

137

8 pct.

5 pct.

4 pct.

36 pct.

Olie

Andre fossile

Fast biomasse

Vind

Sol

Omgivelsesvarme

Anden vedvarende energi

15 pct.

18 pct.

14 pct.

Figur 5.7 Fordeling af energiforbrug i Klimarådets selskabsøkonomisk optimerede

scenarie, der opfylder de danske målsætninger for vedvarende energi og

udledninger i ikke-kvotesektoren i 2030

Anm. 1:

Figuren viser fordelingen af energikilder i forhold til det udvidede endelige energiforbrug, herun-

der energikilderne til produktion af den el og fjernvarme, der indgår i det udvidede endelige

energiforbrug.

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

Kategorien

Andre fossile

dækker over primært naturgas og kul og en mindre del ikke- bionedbry-

deligt affald og netto elimport.

Kategorien

Anden vedvarende energi

udgøres altovervejende af biogas, biobrændsler og bio-

nedbrydeligt affald.

Egne beregninger baseret på data fra Ea Energianalyse.

I scenariet udgør fast biomasse i 2030 35 pct. af det samlede forbrug af vedva-

rende energi og dermed omkring 18 pct. af det endelige udvidede energiforbrug.

Den faste biomasse udgør således over en tredjedel af den vedvarende energi,

der skal opfylde 50 pct.-målsætningen. Selvom scenariets forbrug af fast bio-

masse målt i GJ er omtrent tilsvarende forbruget i 2016, som vist i figur 5.1, er

procentdelen af fast biomasse i forhold til det endelige energiforbrug en smule

højere, da energiforbruget samlet set er lavere i scenariet i 2030 end i 2016.

Dette skyldes blandt andet, at der i scenariet er antaget en energieffektivise-

ringsindsats i bygninger, produktionserhverv og transport.

El- og fjernvarmesektorens biomasseforbrug kan reduceres frem mod 2030

Klimarådets analyse af scenarier for udviklingen i energiproduktion frem mod

2030 indikerer, at forbruget af fast biomasse kan reduceres i el- og fjernvarmepro-

duktionen, hvis afgifter, tilskud og reguleringen af fjernvarmesektoren justeres.

Som en del af analysen beregnes som nævnt også et scenarie, hvor udbygningen

med vedvarende energi og driften af el- og fjernvarmeforsyningen optimeres

ud fra samfundsøkonomiske priser og omkostninger. Herved indgår afgifter og

tilskud såvel som begrænsninger fra eksempelvis kraftvarmekrav og brændsels-

bindinger ikke i optimeringen.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

138

Scenariet er, som de øvrige scenarier, modelleret til og med 2030, og den

forventede udvikling i vigtige faktorer som brændsels- og elpriser efter 2030

er dermed ikke medtaget i modelkørslerne. Såfremt prisen for fast biomasse

eksempelvis stiger i forhold til elprisen eller i forhold til andre vedvarende

brændsler efter 2030, er det ikke sikkert, at de foretagne investeringer i scena-

riet udgør de mest samfundsøkonomisk optimale. Scenariet skal derfor ses som

et samfundsøkonomisk optimalt scenarie under dette forbehold.

Scenariet finder, at forbruget af fast biomasse i el- og fjernvarmeforsyningen kan

reduceres med ca. 30 PJ i forhold til det selskabsøkonomiske scenarie. Samlet

set udgør biomasseforbruget i scenariet ca. 83 PJ, hvilket er 33 PJ lavere end det

samlede forbrug i 2016. Fordelingen i anvendte energikilder i scenariet er vist i

figur 5.8.

Som det fremgår af figuren, udgør den faste biomasse 13 pct. af det udvidede

endelige energiforbrug, modsat de 18 pct. i det selskabsøkonomiske scena-

rie. Det reducerede forbrug af biomasse erstattes overvejende af en betydelig

investering i store varmepumper, der forsynes med strøm fra vindmøller og

solceller, hvis andele også øges i forhold til det selskabsøkonomiske scenarie.

9 pct.

Olie

Andre fossile

Fast biomasse

Vind

Sol

Omgivelsesvarme

Anden vedvarende energi

17 pct.

8 pct.

3 pct.

36 pct.

13 pct.

15 pct.

Figur 5.8 Fordeling af energiforbrug i Klimarådets samfundsøkonomisk optimerede

scenarie, der opfylder de danske målsætninger for vedvarende energi og

udledninger i ikke-kvotesektoren i 2030

Anm. 1:

Figuren viser fordelingen af energikilder i forhold til det udvidede endelige energiforbrug, herun-

der energikilderne til produktion af den el og fjernvarme, der indgår i det udvidede endelige

energiforbrug.

Anm. 2:

Anm. 3:

Anm. 4:

Kilde:

Kategorien

Andre fossile

dækker over primært naturgas og kul og en mindre del ikke- bionedbry-

deligt affald og netto elimport.

Kategorien

Anden vedvarende energi

udgøres altovervejende af biogas, biobrændsler og bio-

nedbrydeligt affald.

Grundet afrunding summerer tallene ikke præcist til 100 pct.

Egne beregninger baseret på data fra Ea Energianalyse.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

139

En sammenligning af det selskabsøkonomisk og det samfundsøkonomisk opti-

merede scenarie illustrerer, at der eksisterer en række alternativer til biomasse,

som er samfundsøkonomisk billigere under de anvendte forudsætninger, men

som ikke nødvendigvis vil indgå i et optimalt omfang i energisystemet i 2030,

hvis ikke biomassens fordele i rammevilkårene elimineres.

I begge scenarier nås en andel af vedvarende energi i el- og fjernvarmesektoren

på ca. 8o pct. Langt størstedelen af det fossile energiforbrug, som ses i figur 5.7

og 5.8, ligger derfor uden for el- og fjernvarmesektoren, primært i transportsek-

toren og i produktionserhverv.

I kapitel 6 præsenteres et forslag til en reform af afgifts- og tilskudssystemet på

energiområdet. Reformen vurderes sammen med de øvrige foreslåede ændrin-

ger i reguleringen at resultere i tilnærmelsesvis den udvikling i energiforsynin-

gen, der sker i det samfundsøkonomisk optimerede scenarie.

Biomasse kan blive nødvendig i omstillingen af andre sektorer end el- og

varmeforsyningen

Biomasseforbruget sker i dag altovervejende i el- og varmeforsyningen, men

fremover kan biomasse også vise sig nødvendig i andre sektorer.

Der er mange bud på, i hvilken grad og til hvilke formål, biomasse kan indgå i

en fossilfri energiforsyning, der kan understøtte omstillingen til et lavemissi-

onssamfund i 2050. Blandt andre har Energistyrelsen,

Ingeniørforeningen

IDA

og Klimakomissionen

alle lavet scenarier for, hvordan et energisystem

baseret på vedvarende energi kan se ud i 2050. Scenarierne viser, at der er flere

måder at omstille det nuværende energisystem til et system uafhængig af fossile

brændsler. Fælles for scenarierne er, at biomasse indgår som central energikilde

i energiforsyningen. Hvor biomasse som nævnt primært anvendes til el- og var-

meproduktion i dag, belyser flere af scenarierne, at biomasse og anden bioenergi

også vil kunne have en afgørende rolle i blandt andet transportsektoren og i

produktionserhverv.

Vindscenarie

I Energistyrelsens vindscenarie anvendes fast biomasse primært som input til

produktion af biobrændstoffer, der kan bruges som brændsel i transportsekto-

ren, og i mindre grad som brændsel i fjernvarmen og i produktionserhvervene.

I vindscenariet antages, at produktionen af biobrændstoffer sker i Danmark,

hvormed den overskudsvarme, der kommer fra produktionen, kan anvendes i

fjernvarmen. Biomassen indgår derved indirekte som energikilde til fjernvar-

meforsyningen. I vindscenariet øges energiudbyttet fra biomassen ved at bruge

brint i produktionen af biobrændstoffer. På denne måde rækker biomassen

populært sagt længere. Brinten kan produceres ved elektrolyse med brug af

elektricitet fra vindmøller og solceller. Den anvendte faste biomasse i scena-

riet udgøres overvejende af halm og træflis, der vurderes at kunne produceres

i Danmark. Dette er væsentlig anderledes end det nuværende forbrug af fast

biomasse, der for en betydelig del importeres.

I Energistyrelsens vindscenarie antages

en massiv elektrificering af transport- og

varmesektoren, og forbruget af bioener-

gi begrænses til omkring 250 PJ pr. år,

svarende omtrent til den mængde, der

vurderes at kunne produceres i Danmark.

Ved et forventet indbyggertal

i Danmark

i 2050 på 6,3 mio. svarer 250 PJ til ca. 40

GJ pr. indbygger.

Elektrolyse

I en elektrolyseproces kan elektricitet

anvendes til at spalte vand til brint og

ilt. En del af energien fra den anvendte

elektricitet lagres på denne måde i

brinten, som derefter blandt andet kan

anvendes direkte i brændselsceller

i fx brintbiler eller til opgradering af

biobrændstoffer.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

140

Boks 5.1

Alternativer til fast biomasse i el- og varme-

forsyningen

Erstatning af fossile brændsler med fast biomasse er blot én blandt flere mulighe-

der for at øge andelen af vedvarende energi og reducere udledningen af drivhus-

gasser. Der eksisterer en række alternativer til biomasse i mange af energisyste-

mets sektorer. Flere af disse alternativer er baseret på velkendte og velafprøvede

teknologier og energikilder som vindkraft, mens potentialerne ved andre

alternativer stadig er forbundet med en vis usikkerhed. Det gælder fx geotermi.

Klimarådets analyse af scenarier for udviklingen i energiforsyning frem mod

2030 viser, at særligt en øget udbygning med vindmøller og solceller kan erstatte

en del af biomasseforbruget i elproduktionen. Tilsvarende vil særligt varme-

pumper og solvarme kunne erstatte og supplere biomasse i varmesektoren frem

mod 2030.

I Klimarådets scenarier indgår varmepumper som en central teknologi i både

den individuelle opvarmning og i fjernvarmen. Over en halv million danske boli-

ger vurderes som nævnt at være opvarmet primært via olie og naturgas i indi-

viduelle fyr i dag. Klimarådets analyse fra rapporten

Omstilling frem mod 2030

viser, at op mod 45 pct. af de eksisterende oliefyr og 20 pct. af de eksisterende

naturgasfyr omkostningseffektivt kan erstattes af individuelle varmepumper. I

boliger, hvor en varmepumpe ikke er ideel enten teknisk eller økonomisk, kan

træpillefyr være et nødvendigt alternativ.

Hvor mindre varmepumper i dag anvendes i betydeligt omfang i husholdninger,

er udbredelsen af store varmepumper i fjernvarmen væsentligt mere begrænset

og erfaringer hermed også færre. Store varmepumper er afhængige af tilgænge-

lige varmekilder med høj energitæthed for at få en tilstrækkelig virkningsgrad.

Det kan blandt andet være overskudsvarme fra industri og datacentre, spilde-

vand, geotermisk varme i undergrunden, havvand eller røggas fra afbrænding af

brændsler på fx et kraftvarmeanlæg. Energikilderne kan have meget forskellige

karakteristika med hensyn til faktorer som temperatur, sæsonvariation og geo-

grafisk tilgængelighed. De forskellige usikkerheder ved hver af energikilderne

sammen med manglende erfaringer med energikildernes samspil med varme-

pumperne betyder, at potentialer og omkostninger for store varmepumper

er forbundet med usikkerhed i væsentligt højere grad end for mange andre

vedvarende energikilder. For geotermisk varme er høje omkostninger til borin-

ger sammen med usikkerheder om boringernes ydelser to af de centrale risici i

vurderingen af potentiale og omkostninger.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

141

Der hersker altså en vis usikkerhed om potentialer og omkostninger ved flere

af de centrale teknologier og energikilder, der kan udgøre alternativer eller

supplementer til biomasse. Så længe der eksisterer alternativer, der teknisk kan

levere blot en delmængde af de ønskede ydelser, er det vigtigt, at det er tekniske

forhold og de samfundsøkonomiske omkostninger, der er styrende for, hvorvidt

og i hvilket omfang øvrige teknologier bør erstatte og supplere biomasse. Det er

derfor vigtigt at sikre, at afgifts- og tilskudssystemet og den øvrige regulering

ikke favoriserer biomasse i forhold til alternative energikilder. I det omfang

øvrige teknologier og energikilder kan erstatte eller supplere biomassebaseret

el- og varmeproduktion, bør rammebetingelserne sikre, at de samfundsøkono-

misk billigste teknologier vælges.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

142

I Ingeniørforeningens scenarie for 2050 indgår fast biomasse primært som input

til produktion af brændsler til transportsektoren og til kraftvarmeproduktion.

Ligesom i Energistyrelsens vindscenarie anvendes i dette scenarie biomassety-

per, der vurderes at kunne produceres indenlandsk. I scenariet forgasses en stor

del af den faste biomasse, hvormed biomassens anvendelsesområder udvides.

Den forgassede biomasse anvendes til produktion af brændsler til de dele af

transportsektoren, der ikke kan elektrificeres, samt i kraftvarmeværker og i pro-

duktionserhverv. Direkte anvendelse af fast biomasse sker derimod til formål,

hvor andre vedvarende energikilder ikke kan anvendes, herunder mindre dele af

energiforbruget i individuel opvarmning, fjernvarme og produktionserhverv.

Energinet illustrerer i deres analyse

Systemperspektiv 2035

også mulighederne i

at anvende biomasse sammen med brint til produktion af forskellige produkter,

fx brændstoffer til transportsektoren. I analysen påpeges, at Danmark har en

række styrkepositioner i forhold til at huse de anlæg, der kan udføre denne pro-

duktion. Det skyldes blandt andet, at det veludbyggede danske fjernvarmesy-

stem kan aftage overskudsvarmen fra konverteringsprocesserne, at gassystemet

har gode lagerkapaciteter, og at Danmark, som følge af sin placering tæt på gode

vindressourcer og store vandkraftkapaciteter i Norden, har relativt konkurren-

cedygtige priser på grøn strøm samt en høj forsyningssikkerhed.

Brugen af biomasse som erstatning for fossile brændsler begrænser sig dog ikke

kun til energiformål. Biomasse kan blandt andet bruges til produkter som plast,

der i dag produceres af olie, naturgas og kul, eller erstatte produkter og materi-

aler, der i produktionen udleder meget CO

eller er meget energitunge, som fx

cement. Olieforbruget alene til plastfremstilling udgør omkring 5 pct. af det glo-

bale olieforbrug,

og potentialerne ved fremstilling af plast baseret på biomasse

er dermed ikke uden betydning for biomasseforbruget.

Potentialerne ved nye anvendelser af biomasse både i og uden for energisek-

toren er mange. Et større forbrug af fast biomasse i sektorer som transporten

og produktionserhvervene, hvor biomasse ikke fylder meget i dag, vil kunne

medføre et væsentligt øget pres på biomasseressourcerne. Dette fordrer ikke

nødvendigvis en reduktion i anvendelsen af biomasse i el- og varmeforsynin-

gen, også selvom Danmarks forbrug af visse biomassetyper skulle overstige de

forventede indenlandske ressourcer. Biomasse er som tidligere beskrevet en

internationalt handlet vare, og import af biomasse fra udlandet er ikke i sig selv

et problem, hvis biomassen er bæredygtig. Det er dog vigtigt at have for øje, at

biomasse er en begrænset ressource, og at priserne herpå må forventes at stige,

hvis øvrige lande ligesom Danmark øger deres forbrug. Hvis prisen på biomasse

stiger meget, kan investeringer i biomassebaserede anlæg og infrastruktur

med lange levetider risikere at blive urentable og dermed strandede aktiver.

Dette kan tale for, at biomasse prioriteres, hvor der ikke nødvendigvis er andre

alternativer, eller hvor alternativerne er væsentligt dyrere end biomasse. Med

en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig regulering vil markedskræfterne kunne

understøtte en sådan prioritering af biomasseanvendelsen.

Strandede aktiver

Betegnelsen strandede aktiver kan

blandt andet bruges om værker, som

stadig er funktionsdygtige, men ikke

længere kan svare sig økonomisk, fordi

markedet eller betydende rammevilkår

er ændret som led i fx forfølgelsen af

klimamål.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

143

5.3 Konklusioner

Dette kapitel har fokuseret på udviklingen i forbruget

af fast biomasse i Danmark historisk og fremadrettet.

Hovedkonklusionerne er som følger:

→

Danmarks forbrug af alle typer af bioenergi forventes i 2020 at være 33 GJ

pr. indbygger, hvilket er tre gange højere end gennemsnittet i EU og fire

gange højere end det globale forbrug. Danmarks brug af bioenergi vil i de

kommende år nå op på et så højt niveau, at der ikke er tale om en model, som

vil kunne anvendes af alle verdens lande.

→

Danmarks forbrug af fast biomasse relativt til det samlede energiforbrug er

blandt de højeste i EU, og Danmark er det eneste land, der både har en høj

andel af fast biomasse i energiforbruget og samtidig importerer en stor del

af biomassen.

→

En stor del af de danske kraftvarme- og varmeværker er eller vil blive

omstillet til fast biomasse de næste år, men der eksisterer stadig mange

værker, der anvender fossile brændsler.

→

Forbruget af brænde og træpiller i husholdninger udgør en stor andel

af Danmarks samlede biomasseforbrug, men over en halv mio. boliger

opvarmes stadig med olie og naturgas som den primære varmekilde.

→

Fast biomasse vil udgøre en stor del af Danmarks opfyldelse af

målsætninger for reduktion af drivhusgasudledninger og forøgelse

af andelen af vedvarende energi, men forbruget af biomasse i el-

og fjernvarmeforsyningen vil blive reduceret frem mod 2030, hvis

rammevilkårene justeres, så den nuværende favorisering af biomasse

mindskes eller helt elimineres.

→

Der eksisterer alternative teknologier, der kan supplere eller erstatte

biomassefyrede anlæg i omstillingen af tilbageværende fossile værker og

individuelle fyr, men potentialer og omkostninger ved de enkelte teknologier

er stadig usikre.

→

Fast biomasse kan fremover blive nødvendig i omstillingen af sektorer som

transporten og produktionserhvervene. Dette vil medføre et øget pres på

biomasseressourcer- og priser og underbygge relevansen af at mindske

forbruget af fast biomasse i el- og fjernvarmesektoren, hvor der eksisterer

en række gode alternativer og supplementer.

5 Biomasse i det danske energisystem

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

146

Udbredelsen af biomasse i energisektoren er i høj

grad drevet af rammevilkårene. Biomasse er undtaget

energi- og CO

-afgift, og biomassebaseret elproduktion

modtager tilskud. Dertil kommer, at reguleringen i fjern-

varmen mange steder giver biomasse en fordel, men

også i nogle tilfælde ulemper i forhold til andre tek-

nologier. Favorisering af biomasse kan ikke alle steder

begrundes samfundsøkonomisk. Det er vigtigt for en

omkostningseffektiv grøn omstilling, at ingen former for

vedvarende energi favoriseres uretmæssigt i forhold til

andre. Derfor anbefaler Klimarådet, at biomasse regule-

ringsmæssigt ligestilles med andre vedvarende energi-

kilder.

Som vist i denne rapport er ikke al biomasse lige godt

for klimaet. Derfor er det vigtigt, at rammevilkårene til-

skynder til brug af biomasse, der er så klimavenlig som

mulig. Det kan i praksis ske ved kun at fremme den bio-

masse, som lever op til bæredygtighedskriterier på

klimaområdet. Biomasse, der dokumenteret lever op til

disse kriterier, bør behandles som CO

-neutral, vedva-

rende energi, mens biomasse, som ikke gør, bør omfat-

tes af de samme rammevilkår som fossile brændsler. På

den måde vil Danmarks omstilling til biomasse i højere

grad bidrage til den globale klimaindsats.

Biomassens favorisering i afgiftssystemet kan elimine-

res via en konsekvent reform af afgifts- og tilskudssy-

stemet som foreslået i Klimarådets analyse

Fremtidens

grønne afgifter på energiområdet

fra april 2018. I Kli-

marådets reformforslag erstattes energiafgiften af en

forhøjet, ensartet CO

-afgift, og reformen medfører en

betydeligt lavere afgift på el end i dag. Den forhøjede

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

147

afgift bliver det bærende incitament i den grønne

omstilling og sikrer en ensartet tilskyndelse til at for-

trænge CO

overalt i energisystemet.

Den foreslåede reform vil have konsekvenser for bru-

gen af biomasse. Den biomasse, der kan dokumenteres

at leve op til de krav i bæredygtighedskriterierne, der

vedrører klima, vil som i dag være fritaget for CO

-afgift

og modtage tilskud til elproduktion. Biomasse, der ikke

lever op til kriterierne, vil derimod blive pålagt CO

-afgift

på samme måde som fossil energi og vil ikke være til-

skudsberettiget.

Regler i varmeforsyningen, der indirekte favoriserer

biomasse som fx kraftvarmekravet og nettofordelsmo-

dellen, bør ændres. Kraftvarmekravet, der favoriserer

brændselsbaserede teknologier, kan med fordel udfa-

ses, og principperne i nettofordelsmodellen, der tillader

centrale kraftvarmeværker at tjene penge på biomas-

sebaseret varmeproduktion, bør udvides til alle vedva-

rende energikilder i varmeforsyningen, så der skabes

ens vilkår for de forskellige teknologier. På sigt bør også

brændselsbindingerne udfases, da de hæmmer varme-

værkernes frie valg af den samfundsøkonomisk mest

fordelagtige varmeløsning. Derudover er der behov for

at sikre, at eltarifferne ikke er højere, end netselskaber-

nes omkostninger kan retfærdiggøre, så eldrevne var-

meteknologier ikke stilles uretmæssigt dårligt.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

150

6.1

Biomasse i det nuværende afgifts- og

tilskudssystem

Afgifter og tilskud er en afgørende faktor for, hvor og

hvornår det er rentabelt at anvende biomasse til at pro-

ducere energi. Her er det især relevant, at biomasseba-

seret varme er fritaget for både CO

-afgift og energiaf-

gift, og at biomasse modtager tilskud til elproduktion,

fordi biomasse karakteriseres som vedvarende energi.

Konkurrerende teknologier på varmeområdet som fx var-

mepumper eller elkedler betaler derimod energiafgifter.

Biomassens rammevilkår kan opdeles i to dele. Den første del omfatter afgifter og

tilskud til biomasse og konkurrerende energikilder, mens den anden del dækker

over regler og love for varmeforsyningen til husstande og virksomheder. De to

typer af regulering spiller sammen, men behandles hver for sig i kapitlet. I det

følgende beskrives afgifter og tilskud, mens reglerne behandles i afsnit 6.3.

Energiafgifter spiller en stor rolle for biomassens konkurrenceevne

Energi er i dag pålagt en række forskellige afgifter. De vigtigste afgifter i det nuvæ-

rende afgiftssystem er energiafgifterne på brændsler og på el og CO

-afgiften,

men derudover betales også miljøafgifter og PSO-tarif, hvoraf sidstnævnte dog er

under udfasning frem mod 2022.

Der lægges som udgangspunkt energiafgift på brændsler brugt til energiproduk-

tion, med undtagelse af brændsler anvendt til produktion af el. Afgiftens stør-

relse afhænger af brændselstype og anvendelse. Fx betaler brændsler anvendt til

procesenergi en meget lav energiafgift, mens kul brugt til fjernvarme betaler en

høj energiafgift. Satserne er vist i tabel 6.1. Biomasse er fritaget for energiafgift.

Brændsler brugt til elproduktion pålægges ikke energiafgift, men i stedet betaler

elforbrugerne energiafgift af den el, der forbruges. I daglig tale kaldes denne

energiafgift for elafgiften. Ved at lægge afgiften på elektricitet i stedet for brænd-

sler til dens produktion beskatter man både den importerede el og den danskpro-

ducerede el. Elafgiften er ca. 4,5 gange højere end energiafgiften på brændsler til

varmeproduktion, hvilket til dels skyldes, at elafgiften lægges på energi efter et

eventuelt konverteringstab i produktionen af energien, mens de øvrige energiaf-

gifter lægges på selve brændslet inden konverteringstab. Forskellen i satserne

forudsætter implicit et konverteringstab på ca. 70-75 pct., hvilket er væsentligt

højere end konverteringstabet i dagens kraftværker, og det viser, at elafgiften må

karakteriseres som relativ høj. El brugt til opvarmning får dog godtgjort en stor

del af elafgiften, og den resulterende nettoafgift kaldes ofte elvarmeafgiften. Der

er vedtaget en midlertidig nedsættelse af elvarmeafgiften med 15 øre pr. kWh fra

1. maj 2018 og fra 2020 med 20 øre pr. kWh. Fra 2021 og fremefter vil nedsæt-

telsen være på 10 øre.

Elafgiften til procesenergi er minimal.

Fjernvarmeselskaberne kan få godtgjort dele af energiafgifterne og CO

-afgiften

over et givent loft. Overstiger den samlede afgift på brændslet eller elektricite-

Procesenergi

Procesenergi omfatter energiforbrug i

produktion, hvor en vare forandres med

henblik på salg. Det kan fx være energi til

drift af maskiner.

Konverteringstab

Når et kraftværk konverterer energi i fx

kul til elektricitet, vil noget af energien gå

tabt i processen. Dette kaldes konver-

teringstab.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

151

ten ca. 60 kr. pr. GJ produceret varme, tilbagebetales den overskydende afgift.

Afgiftsloftet blev indført, fordi den høje elafgift forhindrede fjernvarmeproduk-

tion baseret på el, også selvom elprisen var meget lav. Godtgørelsen, som følger

af elpatronordningen, sænker afgiftsbelastningen på el i fjernvarmen, så det

bliver muligt at udnytte billig elektricitet til fjernvarme i stedet for at eksportere

den til udlandet til en lav pris. Godtgørelsen kan kun modtages, hvis et værk har

kapacitet til at producere både el og varme, såkaldt kraftvarmekapacitet, men

alene producerer varme i en periode.

-afgiften spiller en mindre rolle for biomassens konkurrenceevne

Elpatronordningen

Elpatronordningen vedrører alle varme-

teknologier, både brændselsbaserede

og eldrevne. Ordningen er dermed ikke

begrænset til elpatroner.

Udover energiafgifter lægges afgift på udledning af en række forurenende gas-

ser. Det gælder fx NO

, SO

og drivhusgasser, hovedsageligt CO

-udledninger reguleres enten via CO

-afgiften eller via EU's CO

-kvote-

system. Der lægges CO

-afgift på alle fossile brændsler brugt til vejtransport,

rumopvarmning og procesformål. CO

-afgiften varierer fra brændsel til brænd-

sel opgjort pr. energienhed, men svarer alle steder til ca. 170 kr. pr. ton CO

-afgiften er væsentligt lavere end energiafgiften. Omregnet til afgift pr. GJ

brændsel, er fx CO

-afgiften på kul 70 pct. lavere end energiafgiften. Biomasse

betaler ikke CO

-afgift, da al biomasse behandles som vedvarende energi, hvil-

ket betyder, at det antages ikke at medføre CO

-udledninger. Derimod betaler

biomasse afbrændt på større biomasseanlæg NO

- og SO

-afgift.

Det meste af elproduktionen samt større varmeværker og energiintensive

industrivirksomheder betaler for CO

-udledninger via EU's CO

-kvotesystem. I

dette system skal virksomhederne købe en kvote for hvert ton CO

, de udle-

der. CO

-kvoteprisen har generelt ligget en del under niveauet for den danske

-afgift.

Som udgangspunkt er kvoteomfattede virksomheder fritaget for

-afgift, men fjernvarmeværker i kvotesektoren skal både betale CO

-afgift

og for CO

-kvoter af de brændsler, der går til varme. De modtager dog en vis

mængde kvoter gratis.

Der gives tilskud til elproduktion, men ikke til varmeproduktion

EU’s CO

-kvotesystem

Systemet gælder kun store anlæg.

Anlæg, der har en indfyret effekt på 20

MW eller mindre, er ikke omfattet af EU’s

kvotesystem.

Tilskud spiller også en væsentlig rolle for det danske energisystem. Der gives

således tilskud til elproduktion baseret på vedvarende energi, men som hoved-

regel ikke til varmeproduktion. Tilskuddene varierer afhængig af teknologi og

andre omstændigheder. Der findes flere forskellige tilskudsordninger for el

produceret på biomasse afhængig af anlægstype, men langt de fleste biomasse-

værker får et pristillæg på 15 øre pr. kWh. Hvis man samfyrer kul og biomasse,

modtager man kun tillæg for den del af elektriciteten, der produceres på bio-

masse. Derudover findes en række andre støtteordninger.

EU's statsstøttegod-

kendelse af støtte til biomasse udløber 1. april 2019. Der skal derefter træffes

beslutning om, hvordan både ny og eksisterende elproduktion skal støttes

fremover. Biomasse vil stadig blive støttet indirekte i varmeforsyningen gennem

fritagelsen for energiafgift og CO

-afgift.

Derudover gives støtte til decentrale kraftvarmeværker, der enten anvender

eller har anvendt naturgas, i form af et grundbeløb, som er uafhængigt af pro-

duktionsomfanget. Grundbeløbet bortfalder i 2018 og 2019.

Figur 6.1 viser

den overordnede struktur for det nuværende afgifts- og tilskudssystem.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

152

kr./GJ

Naturgas

Fyringsolie

Kul

Biomasse

El til opvarmning

Energiafgift

55,5

0,0

253,9

71,4

-afgift

9,9

13,5

16,4

0,0

-afgift

0,2

0,7

0,5

0,0

-afgift

0,0

2,3

1,8

0,0

Total

65,5

69,7

74,7

2,3

253,9

71,4

Tabel 6.1 Udvalgte afgifter i el- og varmesektoren, 2018-satser

Anm. 1:

Anm. 2:

Procesenergi betaler generelt meget lave energi- og CO

-afgifter. Disse er ikke vist her.

Elpatronordningen sætter et loft på afgifterne i fjernvarmen: Energiafgift over 46,3 kr. pr GJ,

-afgift over 13,8 kr. pr GJ og elafgift over 60 kr. pr. GJ produceret varme betales tilbage til

fjernvarmeværket, såfremt værket opfylder ordningens betingelser.

Anm. 3:

Anm. 4:

Anm. 5:

Kilde:

Elafgiften til opvarmning er angivet inklusive den afgiftsnedsættelse, der er trådt i kraft 1. maj 2018.

El betaler desuden også PSO-tarif, indtil den er helt udfaset i 2022. Tariffen er ikke medtaget i tabellen.

Fossilt brændselsforbrug i større anlæg betaler også for CO

-kvoter. Kvoteprisen er ikke medta-

get i tabellen.

Skatteministeriet, Energistyrelsen og PriceWaterhouseCoopers.

-afgift

-kvote

Tilskud

Energiafgift

Afgiftsloft

Elproduktion

Fossilt brændsel

Biomasse

Fjernvarme

Kul/gas

Biomasse

Varmepumper

Fjernvarme-

produktion

Kul/gas

Biomasse

Vind/sol

Fossilt brændsel

Biomasse

Anvendelse

Udland

Figur 6.1 Illustration af strukturen for afgifter og tilskud på energiområdet

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Anm. 4:

Kilde:

Energiafgiften til opvarmning med el er lavere end den generelle afgift på el.

Afgiftsloftet (krydset i figuren) følger af elpatronordningen, som er beskrevet ovenfor.

Procesenergi betaler meget lavere afgifter end andet energiforbrug.

Grundbeløb, der gives til en række decentrale kraftvarmeværker, er ikke vist i figuren, da beløbet

er uafhængigt af produktionen.

Klimarådet.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

153

6.2 Et forbedret afgifts- og tilskudssystem

Biomasse til varme favoriseres i dagens afgifts- og

tilskudssystem, hvilket kan gøre den grønne omstilling

unødigt dyr for samfundet. Favoriseringen af biomasse

kan fjernes delvist ved at lappe på det eksisterende

afgiftssystem, men man kan med fordel lave en grund-

læggende reform af systemet med henblik på helt at

fjerne skævvridningerne. Klimarådet har foreslået en

sådan reform i analysen

Fremtidens grønne afgifter på

energiområdet.

Et reformeret system bør have fokus på

at beskatte CO

i modsætning til i dag, hvor det ikke altid

er klart, hvad formålet med afgifterne er. For at sikre,

at Danmarks biomasseforbrug faktisk medfører klima-

gevinster, bør man i afgifts- og tilskudssystemet dele

biomasse op i to dele; én som opfylder de bæredyg-

tighedskriterier, der vedrører klima, og én som ikke gør.

Med denne opdeling kan biomasse behandles som alle

andre energikilder, hvor den klimabæredygtige biomas-

se regnes som CO

-neutral og derfor ikke pålægges

-afgift, mens ikke-klimabæredygtig biomasse til gen-

gæld pålægges CO

-afgift.

Kapitel 5 viser, at det danske forbrug af biomasse er steget kraftigt de seneste

år. Stigningen er blandt andet et resultat af, at biomasse er fritaget for energi- og

-afgifter, og det illustrerer, at afgifter har stor betydning for, om biomasse

vil vinde yderligere indpas i det danske energisystem.

Dette afsnit påpeger en række uhensigtsmæssigheder i det nuværende afgifts-

og tilskudssystem, som favoriserer biomasse, og fremlægger forslag til, hvordan

systemet kan indrettes bedre. Forslaget er tidligere beskrevet i Klimarådets

analyse

Fremtidens grønne afgifter på energiområdet

fra april 2018. Klimarådet

foreslår, at favoriseringen af biomasse elimineres via en større reform af afgifts-

og tilskudssystemet, der målretter systemet mod at sikre en omkostningseffek-

tiv reduktion af CO

-udledningerne. I det reformerede system vil behandlingen

af biomasse bygge på klimakriterierne i det sæt af bæredygtighedskriterier, som

kapitel 4 beskriver. Selv om denne rapport har biomasse som fokuspunkt, er det

nødvendigt at tage et samlet blik på hele afgifts- og tilskudssystemet for at undgå

uhensigtsmæssige afgiftsforskelle på tværs af energiprodukter og -anvendelser.

Biomasse favoriseres i afgifts- og tilskudssystemet

Som beskrevet i afsnit 6.1 pålægges fossile brændsler til produktion af varme

energiafgift og CO

-afgift både i fjernvarmen og i den individuelle opvarmning.

Derimod betaler biomasse ingen afgift udover afgifter på udledning af SO

. I det omfang biomasse rent faktisk har et lavt CO

-aftryk, er det logisk, at

biomasse ikke pålægges CO

-afgift. Det er derimod mere uklart, om fritagelsen

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

154

Kr. pr.

ton CO

Sparet CO

-afgift

Sparet energiafgift

Sparet CO

-kvote

Tilskud til vedvarende energi

600

800

1.000

400

200

Fjernvarmeproduktion

(fra kul til biomasse)

Elproduktion

(fra kul til havvind)

Figur 6.2 Nettoafgiftsbesparelse pr. fortrængt ton CO

ved at udskifte fossil med

vedvarende energi i henholdsvis fjernvarmen og elproduktionen,

2018-satser

Anm. 1:

Anm. 2:

Søjlen for elproduktion tager udgangspunkt i støtten til havvindmølleparken Kriegers Flak, når man

kigger på hele parkens levetid.

Figuren antager noget forsimplet, at produktion af el og varme kan betragtes særskilt, selv om der

er tale om et kraftvarmeværk. Reelt vil beslutningen om fx at konvertere fra kul til biomasse også

være bestemt af rammevilkårene på elsiden, hvor biomasse gives 15 øre pr. kWh i tilskud.

Kilde:

Klimarådet.

for energiafgift er rimelig, da der ikke ligger et entydigt formål til grund for ener-

giafgifterne.

Uanset hvad afgifterne kaldes, bør de fra et klimasynspunkt sikre, at netto-

afgiftsbelastningen, inklusive CO

-kvoteprisen, ved at udlede ét ton CO

den samme på tværs af sektorer. Det er dog langt fra tilfældet alle steder i dag,

hvilket figur 6.2 giver et eksempel på. Figuren viser den sparede nettoafgift –

altså sparet afgift plus opnået tilskud – ved at skifte kul ud med vedvarende

energi i produktionen af henholdsvis fjernvarme og el. I fjernvarmen antages kul

erstattet med biomasse, hvorved varmeværket sparer energiafgift, CO

-afgift

og udgifter til CO

-kvoter. I elproduktionen antages kul udskiftet med havvind,

hvilket udløser et tilskud og sparede udgifter til CO

-kvoter.

Figur 6.2 viser, at de sparede afgifter på varmesiden overstiger tilskuddet plus

sparet kvotepris på elsiden. Det er i modstrid med princippet om ens nettoaf-

giftsbelastning af CO

på tværs af sektorer. Med andre ord betaler Danmark

væsentligt mere for CO

-reduktion i opvarmningen, end vi med de nuværende

tilskud gør i det meste af elproduktionen. Da det især er biomasse, der på varme-

siden udgør det vedvarende alternativ til de fossile brændsler, er der reelt tale

om en favorisering af biomasse på bekostning af grønne teknologier til produk-

tion af el som havvind, landvind og store solcelleanlæg.

Tilskud

De nuværende tilskud til el baseret på

vedvarende energi varierer på tværs

af teknologier. Dette afsnit bruger som

reference tilskuddet til havvindmølle-

parken Kriegers Flak, der i alt kommer

op på ca. 17 øre pr. kWh over parkens

levetid. Tilskuddet til fx biogas er dog

langt større.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

155

Kr. pr. GJ

100

-20

-40

-60

-80

-100

Varmepumpe på grøn strøm

Biomasse

PSO

Tilskud til vedvarende elproduktion

Elvarmegodtgørelse

Elafgift

I alt

Figur 6.3 Nettoafgift pr. produceret GJ varme fra varmepumpe og biomasse,

2018-satser

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Størrelsen af tilskuddet til vedvarende elproduktion tager udgangspunkt i støtten over levetiden

for havvindmølleparken Kriegers Flak.

Figuren tager udgangspunkt i 2018-afgiftssatser, inklusive sænkningen af elvarmeafgiften på 15

øre pr. kWh fra 1. maj.

Klimarådet.

Der er også forskellig tilskyndelse til anvendelse af forskellige vedvarende ener-

giteknologier inden for produktionen af varme. Det gælder både i dag og med

de vedtagne ændringer i elvarmegodtgørelsen og afskaffelsen af PSO-afgiften

fra 2022. Figur 6.3 viser et eksempel på, hvordan biomasse og varmepumper

på grøn strøm stilles forskelligt i afgiftssystemet. Mens biomasse ikke betaler

afgifter, skal en varmepumpe betale elafgift af den el, pumpen bruger, om end

der gives en godtgørelse, fordi der er tale om elvarme. Derudover skal der

indtil videre også betales PSO-afgift af den brugte el. Hvis varmepumpen som

et hypotetisk eksempel antages kun at bruge el fra vedvarende energikilder og

dermed kan siges at være baseret fuldt ud på vedvarende energi, nyder den godt

af, at produktionen af strømmen modtager tilskud, hvilket kan opfattes som en

negativ afgift. Samlet set står varmepumpen dog over for en positiv nettoafgift,

både med de nuværende satser og med de satser der med den i dag vedtagne

regulering vil gælde efter afskaffelsen af PSO-afgiften fra 2022. Her er således

tale om endnu et eksempel på favorisering af biomasse.

Figur 6.3 viser dermed, at varmepumper i dag er stillet dårligere end biomasse,

og det vil også gælde med de vedtagne afgiftsændringer frem mod 2022. Par-

tierne bag erhvervspakken fra november 2017 udtrykker dog en hensigt om at

sænke elvarmeafgiften fra 2021 yderligere til i alt 25 øre i forhold til niveauet i

2017, og Klimarådets beregninger tyder på, at det vil kunne eliminere varme-

pumpens nettoafgift, når også PSO-afgiften bortfalder. Om dette præcist vil

være tilfældet afhænger dog af antagelser om varmepumpens effektivitet og

PSO-afgift

PSO-afgiften betales af alle elforbrugere

og finansierer blandt andet tilskud til

vedvarende energi. PSO-afgiften er

under udfasning og er helt fjernet fra

elregningen i 2022. I stedet skal tilskud-

dene finansieres over finansloven.

Erhvervspakken

Regeringen indgik i november 2017 en

aftale med Dansk Folkeparti og Radikale

Venstre om en række erhvervs- og

iværksætterinitiativer. Heri indgik en

sænkning af afgiften på el til opvarmning.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

156

størrelsen på det tilskud til vedvarende el, der lægges til grund for beregningen.

Under alle omstændigheder er afgiftsstrukturen ikke ensartet, hvilket kan skabe

ulige vilkår, hvis varmepumpeteknologien udvikler sig.

Strukturen i det danske afgiftssystem på energiområdet er skabt, før biomasse

blev en afgørende del af energiforsyningen. Biomassens afgiftsfritagelse giver

anledning til en række uhensigtsmæssigheder, som man kan forsøge at lappe på,

hvilket elvarmegodtgørelsen er et eksempel på. Klimarådet finder dog, at det

fremfor lappeløsninger vil være bedre at reformere afgiftssystemet i dybden, så

valget af energiteknologier helt generelt ikke forvrides. I det følgende skitseres

en afgifts- og tilskudsreform, som stiller de forskellige vedvarende energikilder

lige og dermed eliminerer biomassens nuværende særstatus.

Reduktion af drivhusgasser bør styre afgifter og tilskud på energiområdet

Klimarådet foreslår en større reform af afgifts- og tilskudssystemet, som rådet

første gang præsenterede i april 2018 i analysen

Fremtidens grønne afgifter på

energiområdet.

Et forbedret afgifts- og tilskudssystem bør have fokus på at

reducere CO

-udledningen. Regeringen har sat et mål om, at mindst 50 pct. af

det danske energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende energi. Klimarådet

har tidligere vurderet, at en sådan type mål kan være et godt politisk pejle-

mærke,

men målet er uhensigtsmæssigt som grundlag for udformningen af

afgifter og tilskud. Som regeringens afgifts-og tilskudsanalyse fra 2017 viser,

tilsiger målet om 50 pct. vedvarende energi en afgift på alt energiforbrug kombi-

neret med et dobbelt så stort tilskud til al vedvarende energi.

Konsekvensen er,

at tilskuddet til at erstatte én GJ fossil energi med vedvarende energi er dobbelt

så stort som den afgift, man sparer ved i stedet at eliminere den fossile energi

gennem energieffektivisering – uagtet at begge tiltag reducerer CO

-udlednin-

gen lige meget. Målet, hvis det forfølges stringent, favoriserer altså vedvarende

energi på bekostning af energieffektivisering, hvilket gør den grønne omstilling

dyrere end nødvendigt.

Klimarådet opfatter regeringens mål for andelen af vedvarende energi som

et politisk pejlemærke, der skal hjælpe til at nå det egentlige mål om at redu-

cere CO

fra energiforbruget. Derfor bør afgifter og tilskud indrettes med den

egentlige målsætning for øje. Det betyder, at afgifter og tilskud skal målrettes

reduktion af CO

. Med udgangspunkt i dette princip viser figur 6.4 Klimarådets

bud på en forbedret afgifts- og tilskudsstruktur.

Hovedelementet i et forbedret afgifts- og tilskudssystem er en generel CO

-af-

gift, der betales af elværker, fjernvarmeværker, husholdninger, virksomheder og

i transporten. For kvoteomfattede anlæg gives en godtgørelse svarende til den

gældende kvotepris, så den nuværende dobbeltregulering i fjernvarmen fjernes.

Dette har samme effekt som et CO

-prisgulv i kvotesektoren, som det kendes

fra Storbritannien. Den nuværende energiafgift, hvis præcise formål er uklart,

fjernes. I stedet bliver det CO

-afgiftens opgave at bidrage til at sikre, at Dan-

mark opnår sit mål om at blive et lavemissionssamfund med en energiforsyning

baseret på vedvarende energi. Det betyder, at CO

-afgiften skal være markant

højere end i dag.

Dobbeltregulering

Fjernvarmeværker over 20 MW er

-kvoteomfattede, men skal samtidig

betale fuld CO

-afgift. Dette betegnes

ofte dobbeltregulering.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

157

-afgift

-kvote

Fossilt

brændsel

Ikke-klima-

bæredygtig

biomasse

Klima-

bæredygtig

biomasse

Elafgift

Tilskud

Evt. energieffektiviseringsafgift

Elproduktion

Fjernvarme-

produktion

Kul/gas

Biomasse

Varmepumper

Biomasse

Vind/sol

Fossilt brændsel

Biomasse

Fjernvarme

Anvendelse

Udland

Figur 6.4 Illustration af strukturen for et forbedret afgifts- og tilskudssystem base-

ret på CO

-reduktion

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

Biomasse er delt op i klimabæredygtig og ikke-klimabæredygtig. Denne sondring forklares senere

i kapitlet.

Kvoteomfattede anlæg får nedslag i CO

-afgiften svarende til prisen på CO

-kvoter.

Miljøafgifter på fx NO

og SO

er ikke medtaget i figuren.

Klimarådet.

I produktionen af elektricitet vil fossile brændsler blive pålagt CO

-afgift udover

kvoteprisen, hvilket ikke er tilfældet i dag. Det kan betyde, at importen af el vil

stige, hvilket klimamæssigt er uheldigt, hvis den importerede el er produceret

ved hjælp af fossile brændsler. For at modvirke dette bør der gives et fradrag

i elsektorens CO

-afgift, mens der samtidig bør gives tilskud til produktion

baseret på vedvarende energi, som det allerede sker i dag. På den måde bliver

danskproduceret el i stand til at konkurrere med el fra udlandet. For at sikre,

at den tilstræbte CO

-pris er fuldt afspejlet i forbrugerprisen på el, skal der

som modvægt til fradrag og tilskud lægges en afgift på al forbrug af el. Den nye

elafgift vil dog være væsentligt lavere end den nuværende elafgift, som hushold-

ningerne betaler. Boks 6.1 giver en nærmere beskrivelse af, hvordan tilskud

og afgifter skal udformes, når formålet er at sænke CO

-udledningerne på en

omkostningseffektiv måde.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

158

Boks 6.1

Et forbedret afgifts- og tilskudssystem

baseret på CO

-reduktion

Denne boks beskriver Klimarådets forslag til et afgifts- og tilskudssystem, der er

målrettet CO

-reduktion. Et lignende system er omtalt i ministeriernes afgifts-

og tilskudsanalyse, som dog har fokus på fortrængning af fossile brændsler og

ikke decideret CO

-reduktion. Det foreslåede afgifts- og tilskudssystem løser

problemet med favorisering af biomasse samt andre uhensigtsmæssigheder i det

nuværende system.

Systemet sikrer en omkostningseffektiv reduktion af CO

-udledningen fra

Danmark under hensyntagen til udlandets udledninger ved import og eksport af

el. Konkret er systemet konstrueret ud fra en præmis om, at størrelsen

∙

skal holdes under en politisk fastsat målsætning, hvor

er udledningen af CO

fra dansk jord,

er nettoimporten af el, mens

er en udenrigshandelskorrek-

tion, som afspejler det skønnede indhold af CO

i den udenlandske elproduktion.

En korrektion på

ton CO

pr. MWh betyder, at el fra udlandet antages at have

dette CO

-indhold. Det vil sige, at import af én MWh øger den samlede dansk

forårsagede CO

-udledning med

ton CO

, mens eksport af én MWh fortræn-

ger

ton CO

i udlandet.

Med en udenrigshandelskorrektion sørger afgiftssystemet for, at der tages

hensyn til udenlandske CO

-udledninger forårsaget af dansk elforbrug. En

lignende korrektion kan ses i Energistyrelsens udenrigshandelskorrigerede

-opgørelse. Det er dog ikke denne opgørelse, som benyttes i forhold til

at sikre Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser, men Klimarådet

lægger til grund for udenrigshandelskorrektionen, at der er et politisk ønske om,

at Danmarks klimaindsats skal bidrage til at reducere de globale udledninger, og

derfor er det nødvendigt at inkludere et hensyn til udlandets forbrug af fossile

brændsler i elproduktionen.

Et afgifts- og tilskudssystem, der opfylder ovenstående mål, har følgende

elementer:

•

En generel CO

-afgift på

pr. udledt ton CO

. Størrelsen af

afhænger af,

hvor ambitiøs den politiske CO

-målsætning er. I kvoteomfattet produktion

reduceres afgiften med CO

-kvoteprisen for at undgå dobbeltbeskatning.

•

Et fradrag i CO

-afgiften i den fossile elproduktion på

pr. produceret

MWh svarende til det skønnede CO

-indhold i udenlandsk produceret el.

Det skal sikre, at indenlandsk fossil elproduktion ikke blot fortrænges af

importeret fossil el.

•

En generel elafgift på alt indenlandsk elforbrug på

pr. MWh. Det sikrer

sammen med afgiften på (1-k)

i produktionsleddet, at forbrug af fossil el

fra indenlandske kilder pålægges den fulde CO

-afgift på

på linje med alt

andet fossilt energiforbrug, og at CO

-indholdet i elimporten beskattes med

samme sats som indenlandsk fossil elproduktion.

•

Et tilskud til al vedvarende elproduktion på

pr. produceret MWh. Det

opvejer forbrugsafgiften på grøn strøm og sikrer dermed, at nettoafgiften på

el, produceret med vedvarende energikilder, er nul.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

159

Gennem tilskuddet til vedvarende energi og fradraget i CO

-afgiften belønnes

dansk eksport af el for at fortrænge CO

-udledninger i udlandet, og gennem

forbrugsafgiften på el pålægges elimport en CO

-baseret afgift, der afspejler

det skønnede CO

-indhold i elimporten. Forbrug af danskproduceret, fossilt el

betaler alt i alt en CO

-afgift svarende til standardsatsen, mens tilskud og afgift

for forbrug af danskproduceret, vedvarende el udligner hinanden.

Niveauet for CO

-afgiften og de andre afgifter i systemet afhænger af, hvor stor

tilskyndelse til at reducere CO

, man ønsker fra politisk side. Tabellen senere i

denne boks viser et eksempel, hvor satserne i det foreslåede system er sammen-

lignet med summen af satserne i 2018 for energiafgift, CO

-afgift, PSO-afgift og

-kvotepris. Niveauet for den nye CO

-afgift

er sat, så den samlede afgiftsbe-

lastning for kul til varme er opretholdt. Dermed er tilskyndelsen til at skifte fra

kul til biomasse uændret. Strukturen i de nye satser pr. GJ forbrugt energi sikrer,

at alle fossile brændsler betaler samme afgift pr. ton CO

, de udleder. Uden-

rigshandelskorrektionen

er sat, så den svarer til antagelsen i ministeriernes

afgifts-og tilskudsanalyse om, at én GJ el fra udlandet i alt indeholder produktion

baseret på 1,0 GJ fossile brændsler, hvilket i tabellen er forudsat ligeligt fordelt

mellem kul og naturgas. Det giver en afgift på 857 kr. pr. ton CO

, hvilket svarer

til højden af venstre søjle i figur 6.2, og det indebærer, at udenlandsk produceret

el skønnes at have et fossilt indhold på ca. 0,27 ton CO

pr. MWh. De resulte-

rende afgifts- og tilskudssatser på de forskellige former for energi er angivet i

tabellen.

Tabellen viser, at med det forudsatte niveau for CO

-afgiften

og udenrigshan-

delskorrektionen

skal afgifterne på elektricitet og naturgas i varmeprodukti-

onen sænkes i forhold til i dag, mens tilskuddet til vedvarende elektricitet gene-

relt skal øges, så det matcher tilskyndelsen til at fortrænge CO

i opvarmningen.

Omvendt skal afgiften på kul og naturgas i elproduktionen hæves. Forskellen

mellem 2018-satserne og Klimarådets forslag viser, at dagens system i modsæt-

ning til forslaget ikke giver en ensartet tilskyndelse til at fortrænge CO

. Tabel-

len er et regneeksempel, der afhænger af det valgte niveau for CO

-beskatningen

og de forudsatte virkningsgrader, men den giver en idé om, hvordan afgifter og

tilskud vil ændre sig med Klimarådets bud på et forbedret afgiftssystem.

Udgangspunktet for regneeksemplet er en CO

-afgift på 857 kr. pr. ton, som er

den nuværende effektive CO

-beskatning af kul til opvarmning. Afgiften kan

sammenlignes med, hvilken CO

-pris, der vurderes at være nødvendig for at

opfylde Parisaftalen. Forskellige analyser skønner, at prisen for at udlede CO

bør ligge mellem 90 og 2.100 kr. pr. ton i 2030, og efterfølgende skal prisen

stige til mellem 800 og 50.000 kr. pr. ton i 2100. Det meget store spænd mellem

disse skøn skyldes især forskelle i beregningsmodeller, forskellige antagelser om

teknologi- og samfundsudviklingen, samt at der er forskellige veje til at opfylde

Parisaftalen.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

160

2018

Nettoafgift (kr. pr. GJ forbrugt energi)

Kul til varme

Kul til elektricitet

Naturgas til varme

Naturgas til elektricitet

Klimabæredygtig biomasse til varme

Klimabæredygtig biomasse til elektricitet

Elektricitet til varme

Elektricitet til andre formål

81,0

9,1

70,8

5,5

0,0

108,1

290,6

Tilskud (kr. pr. GJ produceret el)

El fra vedvarende energi (ikke biomasse)

El fra klimabæredygtig biomasse

28,7 til 302,9

41,7

Foreslået struktur

81,0

51,8

49,0

13,2

0,0

65,0

Nettoafgiftsbelastning i det foreslåede system sammenlignet med satserne i dag

Anm. 1:

Anm. 2:

Tabellens 2018-afgifter for el gælder ikke procesformål, der i dag betaler betydeligt lavere afgift.

PSO-afgiften er medtaget i 2018-afgiften på el, men den udfases frem mod 2022. Derudover er

-kvoteprisen også medregnet i tabellens tal. En CO

-kvote handledes til 12,96 EUR pr. ton den

9. april 2018, og denne værdi er benyttet i beregningerne.

Anm. 3:

Anm. 4:

Der er modsat afgifts- og tilskudsanalysen ikke medregnet nettab i elnettet, hvilket kan påvirke

satserne en lille smule.

Tabellen viser afgiften på såkaldt klimabæredygtig biomasse eftersom afgiftssystemet behandler

klimabæredygtig og ikke-klimabæredygtig biomasse forskelligt. Dette er nærmere beskrevet

senere i kapitlet.

Kilde:

Egne beregninger.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

161

Biomasse opdeles i to kategorier i det nye afgiftssystem

Biomasse kan opdeles i to separate kategorier på baggrund af de risikobaserede

bæredygtighedskriterier, der diskuteres i kapitel 4. På den måde opnås to grup-

per af biomasse:

•

Biomasse, der dokumenterbart opfylder de dele af bæredygtigheds-

kriterierne, der vedrører klima. Denne kategori vil i dette kapitel blive

betegnet klimabæredygtig biomasse.

•

Biomasse, der ikke kan dokumenteres at opfylde de dele af bæredygtigheds-

kriterierne, der vedrører klima. Denne kategori kaldes i dette kapitel for ikke-

klimabæredygtig biomasse.

Den ikke-klimabæredygtige biomasse bør i reguleringen behandles som et

fossilt brændsel. Denne biomasse skal så betale CO

-afgift lige som andre fossile

brændsler. Optimalt burde den ikke-klimabæredygtige biomasse opdeles i flere

forskellige fraktioner alt efter den specifikke fraktions CO

-aftryk, som omtalt

i kapitel 2. Administrativt er det dog kompliceret at sondre mellem CO

-af-

trykket fra de enkelte biomassefraktioner, og derfor bør der til at begynde med

administrativt fastsættes et fælles CO

-indhold for al ikke-klimabæredygtig

biomasse, som CO

-afgiften kan beregnes ud fra. Når man får mere erfaring, kan

man med fordel differentiere afgiften for de forskellige fraktioner af biomasse.

Så længe man ikke differentierer mellem forskellige biomassefraktioner, bør

det fastsatte CO

-indhold tage højde for det skønnede gennemsnitlige kulstof-

indhold i den afbrændte ikke-klimabæredygtige biomasse og for det skønnede

gennemsnitlige kulstofoptag som følge af den genplantning, der trods alt vurde-

res at finde sted i forbindelse med forbruget af ikke-klimabæredygtig biomasse.

Hvis det gennemsnitlige CO

-indhold i den ikke-klimabæredygtige biomasse,

der brændes af i Danmark, vurderes at ændre sig, bør det administrativt fast-

satte CO

-indhold justeres.

Ikke-klimabæredygtig biomasse bør ikke regnes som vedvarende energi eller som

-neutral i opgørelsen af, om Danmark lever op til sine klimamålsætninger.

Når Danmark eller EU sætter mål for vedvarende energi eller CO

-reduktioner,

er det for at udstikke en retning mod et energisystem uden CO

-udledninger, men

når der er høj risiko for, at afbrænding af ikke-klimabæredygtig biomasse belaster

klimaet, bør ikke-klimabæredygtig biomasse ikke behandles som CO

-neutral

vedvarende energi og dermed som en løsning på klimaproblemet. Derfor bør

Danmark afstå fra at tælle ikke-klimabæredygtig biomasse med i regeringens

mål om at opnå mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030, eller når Danmark skal

planlægge sin opfyldelse af forpligtelsen i ikke-kvotesektoren i 2030.

Da CO

-afgiften er motiveret af klimahensyn, er det som udgangspunkt kun de

kriterier og indikatorer, som vedrører klima, der behøver at være opfyldt, for at

biomassen fritages for CO

-afgift. I EU-Kommissionens forslag til nyt direktiv

for vedvarende energi skal samtlige bæredygtighedskriterier opfyldes, for at

biomassen kan betegnes som vedvarende energi og dermed have mulighed for

at modtage støtte. Det vil dog ikke være konsistent med principperne i Klima-

rådets foreslåede afgiftssystem, hvis CO

-afgiften pålægges biomasse, som lever

op til kriterierne på klimaområdet, men som ikke lever op til andre af bæredyg-

Forpligtelsen i ikke-kvotesektoren

Når EU-Kommissionen opgør opfyldelse

af målet i ikke-kvotesektoren, benyttes

de officielle CO

-opgørelsesmetoder.

Det betyder, at ikke-klimabæredyg-

tig biomasse opgøres til at have nul

-udledninger. Juridisk kan Danmark

derfor ikke forpligtige sig til kun at

tælle klimabæredygtig biomasse med i

målopfyldelsen.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

162

tighedskriterierne, fx de sociale kriterier. Alligevel kan det af administrative og

EU-retslige grunde blive nødvendigt at kræve, at alle bæredygtighedskriterier

skal være opfyldt for at udløse afgiftsfritagelse.

Biomasse, der opfylder bæredygtighedskriterierne for klima, kan med rimelig-

hed betragtes som CO

-neutral, vedvarende energi i forhold til målopfyldelse.

Denne kategori af biomasse bør fortsat fritages for CO

-afgift og have adgang til

tilskud ligesom anden vedvarende energi.

Al biomasse bør være dækket af bæredygtighedskriterierne

Som udgangspunkt bør alt biomasseforbrug opfylde bæredygtighedskriterierne

på klimaområdet for at slippe for CO

-afgift. EU-Kommissionen lægger i sit

udspil til et nyt direktiv for vedvarende energi op til, at bæredygtighedskriterier

for fast biomasse kun skal gælde for nye anlæg med mere end 20 MW indfyret

kapacitet. Med de regler vil en stor del af biomasseforbruget i Danmark være

undtaget af følgende to grunde:

•

En betydelig del af Danmarks varmeforbrug stammer fra små kollektive

værker eller individuel forsyning. Ifølge Energistyrelsen produceres

14 pct. af fjernvarmen på anlæg under 20 MW.

Derudover forsynes

ca. 1 mio. husstande af individuel opvarmning. Der er dermed

potentielt et stort biomasseforbrug, som ikke skal være underlagt EU's

bæredygtighedskriterier.

•

En betydelig del af Danmarks energiforbrug er allerede omstillet til biomasse.

I 2016 var ca. en fjerdel af al varmekapacitet i fjernvarmeforsyningen

og ca. en tredjedel af al kraftværksbaseret elkapacitet helt eller delvist

biomassefyret.

I den individuelle opvarmning har ca. 100.000 husstande

et træpillefyr. Derudover er der et væsentligt forbrug af biomasse i

brændeovne.

Man kan med fordel anvende en anden form for bagatelgrænse end anlægs-

størrelse i forhold til, hvilken biomasse, der skal dokumentere, at bæredyg-

tighedskriterier er opfyldt for at blive fritaget for CO

-afgift. Det vil mindske

den administrative byrde for både myndigheder, borgere og virksomheder.

Biomasse under bagatelgrænsen vil dermed pr. automatik blive opfattet som

klimabæredygtig. En relevant bagatelgrænse kan være, at kun handlet træ skal

dokumentere, at det lever op til bæredygtighedskriterierne for at undgå CO

-af-

gift. På den måde bliver biomasse, som private henter fra deres egne haver og

skove, og som de ikke sælger videre, automatisk undtaget afgift. Man kan også

undtage handlet biomasse under en given værdi eller mængde. Fx kan sælgere,

hvis de årligt sælger biomasse for mindre end en given beløbsgrænse, fritages

for CO

-afgift. I forbindelse med den foreslåede forsyningssikkerhedsafgift, som

boks 6.2 beskriver, planlagde man lignende bagatelgrænser.

Negative eksternaliteter

En negativ eksternalitet, som også

kaldes en negativ ekstern skadesom-

kostning, opstår, når en husholdning

eller virksomhed udfører en aktivitet, der

påfører andre aktører et tab af velfærd

eller indtjeningsmuligheder, uden at de

kompenseres for det.

Andre hensyn end drivhusgasser kan også begrunde afgifter

Det skitserede afgift- og tilskudssystem fokuserer på at reducere CO

-udlednin-

gerne. Det er dog ikke det eneste aspekt, som et afgiftssystem for energi skal tage

hensyn til. Energiforbruget kan også medføre andre negative eksternaliteter, der

kan begrunde en afgift. Det gælder blandt andet luftforurening i form af udled-

ning af NO

, SO

og partikler. NO

og SO

er afgiftsbelagt i dag, mens partikler

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

163

(PM2,5) ikke er. Partikler stammer blandt andet fra afbrænding af træ i bræn-

deovne. Det Miljøøkonomiske Råd vurderer, at der kan opnås en samfundsøko-

nomisk gevinst på mellem 1 og 3 mia. kr. ved at regulere brugen af brændeovne,

og Det Økologiske Råd, Det Miljøøkonomiske Råd og ministeriernes afgifts- og

tilskudsanalyse foreslår forskellige former for øget regulering af brændeovne

for at mindske partikelforureningen, herunder afgifter. Klimarådet har i denne

rapport ikke analyseret, hvilken regulering der er mest hensigtsmæssig.

I transporten søger energiafgifterne i dag at adressere eksternaliteter som

trængsel, luftforurening, støj og uheld. Hvis energiafgiften omlægges til en

-afgift på benzin og diesel, er det vigtigt at indføre en afgift, der kan tage

højde for de ovennævnte eksternaliteter. I vejtransporten er eksternalite-

terne ofte forbundet med kørslen uanset bilens drivmiddel, og derfor er det

især kørselsomfanget, der bør beskattes. Det kan gøres ved at indføre en afgift

pr. kørt kilometer, hvilket rammer eksternaliteterne mere direkte end ved at

beskatte drivmidlet.

En kørselsafgift, der skal imødegå eksternaliteterne og

især trængselsproblemer, bør ideelt differentieres efter tid og sted for kørslen,

så der betales en højere afgift, hvis man kører på de tider og veje, hvor trængs-

len er størst. En mindre målrettet, men lettere administrérbar, kørselsafgift vil

være en ensartet afgift pr. kørt kilometer. Kørselsafgifter har dog vist sig svære

at gennemføre på grund af tekniske og politiske forhindringer, og derfor kan det

være nødvendigt at lægge fx trængselsafgiften på drivmidlet i form af benzin,

diesel eller el til elbiler. Her bør man dog være opmærksom på risikoen for øget

grænsehandel, som kan opstå hvis det samlede afgiftsniveau på benzin og diesel

gør forbrugerprisen højere end i landene omkring os.

Afgifter kan også bruges til at tilskynde forbrugere og virksomheder til at effek-

tivisere energiforbruget. Denne mulighed er vist i figur 6.4 som en energieffek-

tiviseringsafgift. Energieffektivisering skal spille en central rolle i opfyldelsen

af klimamål. Alle scenarier for den danske omstilling frem mod 2050 peger på,

at øget energieffektivisering er et afgørende element i en omkostningseffektiv

omstilling. I EU tillægges energieffektivisering også en vigtig rolle i klima-

politikken, og der forhandles i EU om et mål for energibesparelser for 2030.

Samtidig har forskningen vist, at der underinvesteres i energieffektiviseringer.

Underinvestering kan skyldes begrænset rationalitet i form af fx nutidsskæv-

hed, manglende information om energieffektiviseringsmuligheder, begrænset

adgang til finansiering eller lignende.

Hvis der indføres en generel energieffektiviseringsafgift, skal en sådan afgift

også pålægges biomasseforbruget i husholdninger og virksomheder. Det gælder

både den klimabæredygtige og den ikke-klimabæredygtige biomasse.

Afgifter er én måde at tilskynde til øget energieffektivisering. Der er dog også

andre mulige instrumenter, som fx informationskampagner, finansieringsstøtte,

investeringstilskud, bygningsreglement samt energispareordning og bolig-job-

ordning, som vi har i dag. Valget af instrument afhænger i høj grad af, hvad der

er årsagen til energieffektiviseringsparadokset. Klimarådet vurderer, at der er

behov for grundigt at analysere potentialet for omkostningseffektive energief-

fektiviseringer, herunder hvor potentialet særligt er, og hvilke instrumenter der

bedst indfrier potentialet.

Nutidsskævhed

Dette begreb indebærer, at en beslut-

ningstager lægger uforholdsmæssigt

stor vægt på velfærd her og nu i forhold

til fremtidig velfærd, hvilket kan forhindre

investeringer i energieffektivisering, der

giver et højt afkast til samfundet.

Energispareordning

Denne ordning kaldes også

Energi-

selskabernes Energispareindsats

løber foreløbigt indtil 2020. Ordningen

pålægger energiselskaberne at realisere

en vis mængde energibesparelser hos

deres kunder.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

164

Et yderligere motiv til at lægge afgifter på energiprodukter kan være et ønske

om at inddrive provenu til staten. Afgifterne på energi yder i dag et væsentligt

bidrag til statskassen. Klimarådets forslag til et nyt afgiftssystem med fokus

på CO

-reduktion forventes ikke at medføre et fald i provenu på kort sigt. En

beregning af provenueffekten med uændret energiforbrug og -sammensætning

peger tværtimod på, at provenuet fra energibeskatningen vil stige med ca. 4 mia.

kr. årligt sammenlignet med det provenu, der opnås med dagens afgiftssatser.

Provenugevinsten ved reformen vil dog være lavere, såfremt man vælger at

give konkurrenceudsatte erhverv fradrag i CO

-afgiften, som der diskuteres

nedenfor. Energiforbruget vil over tid tilpasse sig det nye afgiftssystem og blive

omlagt i retning af mindre udledende energikilder, hvilket også er hensigten

med systemet. Det betyder, at provenuet langsomt vil udhules i takt med, at den

grønne omstilling udfaser brugen af fossile brændsler. Dagens afgiftssystem er i

højere grad sikret mod denne provenuudhuling på grund af den høje elafgift, der

også lægges på grøn strøm.

Hvis der er et politisk ønske om at fastholde et vist provenu fra energiafgifterne

uden at forvride erhvervenes valg af input i produktionen, kan dette opnås

gennem en provenuafgift på husholdningernes endelige energiforbrug. En

sådan afgift bør lægges på alle energikilder, både de fossile og de vedvarende, og

dermed også på al biomasse. Det skal dog understreges, at det som hovedregel

vil være mindre forvridende at hente provenuet fra bredere skattebaser i form af

fx indkomstskat eller moms.

Det skitserede afgiftssystem skal ses som vejledende principper

Afgifts- og tilskudssystemet i figur 6.4 og overvejelserne i dette afsnit anviser

generelle principper for, hvordan afgifter og tilskud kan indrettes mere hen-

sigtsmæssigt end i dag. Principperne fjerner biomassens favorisering, hvorved

alle vedvarende energiteknologier stilles lige. I praksis kan der dog være grunde

til at fravige principperne på udvalgte områder, hvilket der her gives to eksem-

pler på.

For det første lægger Klimarådets forslag til et forbedret afgifts- og tilskudssy-

stem op til et ensartet tilskud til al elproduktion baseret på vedvarende energi. I

praksis vil støtten som følge af EU-reglerne skulle uddeles via udbud, og derfor

medfører Klimarådets forslag implicit, at disse udbud skal være teknologineu-

trale. Klimarådet har dog tidligere peget på gode grunde til, at man på visse

områder bør afvige fra princippet om teknologineutralitet.

Det gælder fx for

biomasse og skyldes, at biomasse ofte bruges til kraftvarmeproduktion, hvilket

med de nuværende regler skaber risiko for krydssubsidiering. Det kan ske, hvis

et biomasseanlæg byder lavt ind i et udbud af el og dækker et eventuelt under-

skud fra elproduktionen ved at sætte varmeprisen op.

For det andet medfører det skitserede afgiftssystem, at den massive afgiftsra-

bat, som mange virksomheder får i dag via ordningen for processtrøm, fjernes.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

165

Boks 6.2 Forsyningssikkerhedsafgiften

Forsyningssikkerhedsafgiften indgik som en del af

Energiaftale 2012.

Afgiften

skulle efter planen pålægges såkaldte vedvarende energibrændsler, der omfatter

biomasse i form af fx træpiller og brænde. Samtidigt skulle afgiften på fossile

brændsler sættes op for at opretholde en vis forskel til de vedvarende energi-

brændsler.

Det angivne formål med afgiften var at beskytte den danske energiforsyning

mod fremtidige prisstigninger på importeret biomasse. Dertil kom et ønske om

at beskytte statens afgiftsprovenu fra energiområdet mod den grønne omstilling

gennem øget beskatning af vedvarende energi.

Forsyningssikkerhedsafgiften blev i 2014 taget af bordet med den begrundelse,

at den ville medføre for store administrative omkostninger for borgere og

virksomheder. I pressen nævntes eksempler som bøvlet ved at betale afgift af

spejderes rafter, træpiller til brug som underlag i hestestalde og mindre partier

brænde indsamlet i skoven.

På trods af forsyningssikkerhedsafgiftens dårlige ry tyder meget dog på, at det

rent praktisk ville have været muligt at administrere afgiften. Lovforslaget

lagde op til afgiftsfritagelse for biomasseforbrug under en bagatelgrænse og for

sankebrænde, hvis visse kriterier var overholdt. Skatteministeriet vurderede,

at op mod 3.000 virksomheder, der omsætter vedvarende energibrændsler til

energiformål, ville skulle registreres efter loven om forsyningssikkerhedsafgift,

hvilket ikke er administrativt uoverkommeligt.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

166

Kulstoflækage

Kulstoflækage sker, når et land énsidigt

indfører eller skærper en klimapolitik,

der øger udgifterne for virksomheder

i landet med det resultat, at dele af

produktionen og de tilhørende CO

-ud-

ledninger flyttes ud af landet. Det vil

dog kun øge de globale udledninger,

hvis produktionen flytter til et land, der

ikke har en bindende målsætning om

-reduktion.

Hovedprincippet i det foreslåede system er, at alle udledninger beskattes ens,

uanset hvem der står for udledningen. For energitunge virksomheder, der er

udsat for international konkurrence, kan den forhøjede afgift på CO

dog føre

til udflytning af produktionen og dermed også CO

-udledningen til andre lande,

såkaldt kulstoflækage. For at mindske risikoen for kulstoflækage kan man give

særligt udsatte virksomheder et fradrag i CO

-afgiften, der afspejler risikoen for

denne lækage.

En mindre afgiftsreform kan eliminere en stor del af favoriseringen af

biomasse

En gennemgribende afgiftsreform, som skitseret ovenfor, kan give betydelige

økonomiske effektivitetsgevinster, men kan også føre til mærkbare omfordelin-

ger mellem skatteyderne. Hvis man politisk viger tilbage herfor, er det vigtigt

for den fortsatte grønne omstilling, at man som minimum gennemfører en

afgiftsreform, der bør indeholde to elementer:

•

En reform bør afgiftsbelægge ikke-klimabæredygtig biomasse eller på anden

vis begrænse brugen heraf.

En reform bør fjerne den favorisering af biomassen sammenlignet med

fx varmepumper, som figur 6.3 viser. Det kan ske ved at gennemføre

den sænkning af elvarmeafgiften på 25 øre, som aftaleparterne bag

erhvervspakken af 2017 vil søge at finde råderum for fra 2021. Det vil betyde,

at varmepumper bliver et konkurrencedygtigt alternativ til biomasse i

opvarmningen.

Hvad enten man vælger en stor eller en lille afgiftsreform, bør afgiftsændrin-

gerne spille sammen med en reform af andre rammebetingelser i fjernvarme og i

tarifstrukturen i elnettet. Det ser afsnit 6.3 og 6.4 nærmere på.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

167

6.3 Nuværende regler for biomasse i

varmeforsyningen

Det er ikke kun afgifter og tilskud, der afgør valg af ener-

gikilde i el- og varmesektoren. Regler og love regulerer,

hvordan biomassen og konkurrerende energikilder kan

benyttes i især varmeforsyningen. Nogle regler favo-

riserer biomasse i forhold til brændselsfri alternativer,

mens andre regler begrænser udbredelsen af biomas-

se i varmeforsyningen. Dette afsnit beskriver reglerne,

som de er i dag.

Biomassens rammevilkår udgøres ikke kun af afgifter og tilskud. Regler og love

for forsyningen med varme til husstande og erhverv har stor indflydelse på,

hvilken energikilde varmen må produceres med, og hvem der må producere den.

Disse regler påvirker også, i hvor høj grad forskellige aktører kan agere på de

incitamenter, som afgifts- og tilskudssystemet giver.

De væsentligste regler med relevans for biomasse er:

•

Hvile-i-sig-selv-princippet

Krav om positiv samfundsøkonomi

Kraftvarmekravet

Brændselsbindinger

Nettofordelsmodel

Regler for individuel opvarmning

Eltariffer.

I det følgende beskrives reglerne, som de er i dag, men regeringen har i sin

forsyningsstrategi lagt op til at ændre nogle af disse regler, hvilket er beskrevet i

boks 6.3.

Hvile-i-sig-selv-princippet og kravet om positiv samfundsøkonomi er hjørne-

sten i reguleringen af fjernvarmen

Reguleringen af fjernvarmeforsyningen bygger på hvile-i-sig-selv-princippet.

Det betyder i hovedtræk, at fjernvarmeselskaberne kun må kræve en varme-

pris, som dækker omkostningerne ved produktionen af fjernvarmen inklusive

en rimelig forrentning af indskudskapitalen. Selskaberne må altså ikke udnytte

deres monopolstatus til at skabe uforholdsmæssig stor indtjening ved at sætte

meget høje varmepriser.

Forrentning af indskudskapitalen kræver godken-

delse af Energitilsynet. Der er dog mulighed for at indregne et overskud i varme-

priserne, hvis et værk benytter biomasse, geotermi, solvarme eller biogas, eller

hvis en virksomhed leverer overskudsvarme.

Mens hvile-i-sig-selv-princippet regulerer fjernvarmeselskabernes prisfast-

sættelse, regulerer kravet om positiv samfundsøkonomi investeringsbeslut-

ningerne. Kommunen skal godkende investeringer i ny produktionskapacitet

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

168

Samfundsøkonomi

En samfundsøkonomisk kalkule af et

investeringsprojekt udregner værdien

af projektet for hele samfundet.

Dermed tages der i modsætning til en

selskabsøkonomisk kalkule ikke hensyn

til afgifter og tilskud, der blot opfattes

som omfordeling fra én part i samfundet

til en anden.

eller ændring af den eksisterende kapacitet, og kun projektet med den bedste

samfundsøkonomi kan godkendes og dermed gennemføres.

Kravet om positiv samfundsøkonomi er umiddelbart fornuftigt, men har en

afgørende svaghed. Der er ikke krav til, hvilke alternative projekter selskaberne

skal regne på udover et scenarie med individuel opvarmning. Det betyder, at sel-

skaberne i princippet kan vælge at regne på visse scenarier og ikke andre. Selska-

berne har et incitament til at regne på biomassekedler, som med de nuværende

afgifter giver de privatøkonomisk laveste varmepriser i mange tilfælde, mens de

ikke har incitament til at regne på et scenarie med varmepumper, da disse ofte

giver højere varmeomkostninger med gældende afgifter, men potentielt lavere

samfundsøkonomiske omkostninger. Selskaberne kan altså undlade at regne på

en varmeforsyning baseret på varmepumper, og reglerne sikrer derfor ikke, at

der vælges den samfundsøkonomisk bedste teknologi.

Kraftvarmekrav og brændselsbindinger begrænser selskabernes muligheder

Kravet om bedste samfundsøkonomi er ikke det eneste krav i varmeregulerin-

gen, der begrænser fjernvarmeselskabernes investeringsmuligheder. Et andet

vigtigt krav er kraftvarmekravet, som pålægger producenter af varme med en

kapacitet på over 1 MW også at producere elektricitet. Dette tvinger selska-

berne til at vælge teknologier, der både kan producere varme og elektricitet.

Centrale og decentrale områder

En række store kraftværker er udnævnt

til centrale kraftværker i Danmark. De

områder, som forsynes af et centralt

værk, kaldes et centralt område. De øvri-

ge områder kaldes decentrale områder.

Kraftvarmekravet fungerer forskelligt i centrale og decentrale områder. I

centrale områder er alle værker underlagt kraftvarmekrav, og kun ved dispen-

sation kan dette fraviges. Det betyder, at det kræver dispensation at sætte en

varmepumpe op. For decentrale områder kan kraftvarmekravet fraviges, hvis

det kan påvises, at ren varmeproduktion er bedre samfundsøkonomisk. Der kan

i begge typer af områder godkendes værker, der kun producerer varme, hvis der

tilknyttes nye husstande til fjernvarmenettet.

Der er også regler for, hvilke brændsler værkerne må benytte. Det er de såkaldte

brændselsbindinger. Decentrale anlæg, der leverer varme til et område med

naturgasforsyning, skal bruge naturgas som brændsel. Brændselsfrie teknologier

som solvarme og varmepumper kan dog anvendes, ligesom biomassebaseret

kraftvarmeproduktion er undtaget. Det betyder, at brændselsbindingerne hoved-

sageligt forbyder brug af biomasse til ren varmeproduktion. Hvis produktionen

skal udvides for at dække et udvidet varmebehov, kan der dispenseres fra natur-

gasbindingen, hvorved værket får lov til at installere varmekapacitet på biomasse.

Nettofordelsmodellen lader kraftvarmeværkerne tjene ekstra profit

Et varmeværk er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet og kan derfor ikke skabe

ekstraordinær profit. Den såkaldte nettofordelsmodel modererer dog dette

princip ved at lade de centrale kraftvarmeværker beholde en del af den afgiftsbe-

sparelse, der kan opnås ved at skifte fra kul til biomasse.

Figur 6.5 viser varmeomkostningerne ved at anvende henholdsvis kul og

biomasse. Et værk, der omstiller fra kul til biomasse, vil få større udgifter til

brændsel og faste omkostninger, men den totale omkostning vil blive lavere

end for kul, da værket sparer udgifter til energiafgift, CO

-afgift og CO

-kvoter.

Denne besparelse vil ifølge hvile-i-sig-selv-princippet skulle gives videre til

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

169

Kr. pr.

120

-afgift

-kvoter

Energiafgift

Brændsel

Faste omkostninger

100

Kul

Biomasse (træﬂis)

Nettofordel

Figur 6.5 Illustrativt eksempel på nettofordelsmodellen

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Nettofordelen er forskellen mellem omkostningerne ved varmeproduktion på kul og varmeproduk-

tion på biomasse. Denne forskel er vist som det skraverede areal i søjlen længst til højre.

Figuren er blot et eksempel. Størrelsen på nettofordelen kan variere på tværs af kraftvarme-

værkerne.

Klimarådets illustration på baggrund af tal fra Energistyrelsen, PriceWaterhouseCoopers, Skatte-

ministeriet og EEX.

varmeforbrugerne i form af lavere priser, men for at øge værkernes tilskyndelse

til at konvertere til biomasse kan værkerne beholde noget af nettofordelen.

Nettofordelsmodellen er baseret på forhandling. Modellen fungerer ved, at det

centrale kraftvarmeværk forhandler med det kollektive varmeforsyningsselskab

om, hvor stor del af nettofordelen kraftvarmeværket skal have, og hvor stor del

der skal gå til forbrugerne i form af lavere varmepriser. Nettofordelsmodellen

har medvirket til, at mange centrale kraftvarmeværker er omstillet eller plan-

lægger at omstille fra kul til biomasse.

Regler begrænser mulighederne for individuelle varmeløsninger

Også den individuelle opvarmning er underlagt en række regler. Reglerne

skelner mellem fjernvarmeforsynede områder, naturgasforsynede områder og

områder uden hverken fjernvarme eller naturgas. Kun i områder uden fjern-

varme og naturgas er det tilladt at opsætte nye oliefyr. I naturgasområder må

der opsættes naturgasfyr eller anlæg baseret på vedvarende energi, som fx et

træpillefyr eller en varmepumpe. I fjernvarmeområder må der kun opsættes

individuelle løsninger i det omfang, de er baseret på vedvarende energi.

Tilslutningsafgift og en årlig fast afgift

Nogle husstande i fjernvarmeområder kan dog reelt ikke selv vælge, om de vil

have fjernvarme eller selv stå for opvarmningen. Det skyldes, at kommunen

kan pålægge nye og eksisterende husstande tilslutningspligt til fjernvarmen.

Husstande, der er underlagt tilslutningspligt, skal betale tilslutningsafgift og

en fast årlig afgift, også selv om de ikke modtager fjernvarme. Husstande, som

Tilslutningspligten og forblivelsespligten

indebærer ikke, at man skal være fysisk

tilsluttet eller købe fjernvarme fra den

kollektive forsyning. Det er kun et krav, at

man skal betale til de årlige faste udgifter

i fjernvarmen samt en tilslutningsafgift.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

170

frivilligt har tilsluttet sig et fjernvarmenet eller naturgasnet, kan af kommunen

blive pålagt forblivelsespligt, hvorved de ikke kan slippe for at betale de årlige

faste afgifter til den kollektive varmeforsyning, selvom de på et tidspunkt måtte

vælge en individuel varmeløsning. De årlige faste afgifter udgør omkring en

tredjedel af varmeomkostningerne for en husholdning.

Tilslutnings- og for-

blivelsespligt er ganske udbredt, og ca. 50 pct. af alle matrikler i områder med

fjernvarme har en form for tilslutningspligt.

Tariffer på elektricitet giver ekstra omkostninger til varmepumper

Elforbrugere betaler for transport af elektricitet via tariffer. Tarifferne kan

opdeles i variable og faste tariffer. De variable tariffer afhænger af størrelsen

af elforbruget, mens de faste tariffer er uafhængige af forbruget. I alt betales i

landsgennemsnit 31,82 øre pr. kWh i variable tariffer, mens de faste betalinger

udgør 10,38 øre pr. kWh, hvis de fordeles ud på et forbrug på 4.000 kWh om

året, som ofte bruges som sammenligningsgrundlag.

For virksomheder med et

meget højt elforbrug fylder de faste betalinger mindre, eftersom de faste udgif-

ter spredes ud på flere kWh. Nogle steder gives yderligere en mængderabat i

tarifferne ved et stort elforbrug.

Eltarifferne er samfundsøkonomisk problema-

tiske, hvis deres størrelse eller struktur ikke er begrundet i reelle omkostninger

for netselskabet. Det er ofte tilfældet, hvilket bidrager til at favorisere biomasse

og andre brændselsbaserede teknologier i forhold til eldrevne varmepumper,

som nærmere beskrevet i afsnit 6.4.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

171

Boks 6.3 Regeringens forsyningsstrategi og andre

syn på varmesektoren

I 2016 lancerede regeringen sin forsyningsstrategi,

Forsyning for fremtiden.

Strategien skal skabe grundlaget for en større reform af forsyningssektoren, som

kan gøre sektoren mere markedsbaseret og effektiv. Målet er, at forsyningssek-

toren skal effektiviseres med 5,9 mia. kr. fra 2025, hvilket er 2,6 mia. kr. mere

end effektiviseringsmålet for 2020. På fjernvarmeområdet lægger strategien op

til flere forskellige ændringer i reguleringen, som er relevante for biomasse:

•

Kraftvarmekravet og brændselsbindinger skal udfases for værker uden for

kvotesektoren.

Tilslutningspligten skal i nogen grad udfases.

Investeringer skal i højere grad være drevet af selskabsøkonomi.

Derudover er der også andre forslag, som omhandler muligheden for at tjene

penge på varmeforsyningen.

Det skønnede potentiale for effektiviseringer i forsyningssektoren bygger på en

rapport af McKinsey & Company og Struensee & Co.

Rapporten vurderer de

forskellige forsyningssektorers potentiale for effektiviseringer, mulighed for kon-

kurrenceudsættelse og mulighed for konsolidering. Rapporten er blevet kritiseret

af eksperter og forsyningssektoren for at overvurdere effektiviseringspotentialet.

Regeringens forsyningsstrategi er ikke den eneste rapport om, hvordan fremti-

dens fjernvarmesektor skal indrettes. En tværministeriel arbejdsgruppe skrev i

2015 en rapport om fjernvarmereguleringen, den såkaldte Ib Larsen-rapport.

Rapporten konkluderer, at presset på fjernvarmeselskaberne for at effektivisere

er begrænset, og at der derfor er behov for ændret regulering i form af en årlig

benchmarking af effektiviteten i fjernvarmeselskaberne, som kan anvendes til at

pålægge de mindre effektive selskaber et effektiviseringskrav.

I december 2017 udkom en rapport om konkurrencen i fjernvarmen udarbejdet

af Deloitte, Konveks og Ea Energianalyse.

Rapporten konkluderer, at konkur-

rencen i varmeforsyningen er svag, og at den kan forbedres ved at deregulere

sektoren. Fx anbefales at tilslutnings- og forblivelsespligten, kraftvarmekravet

og brændselsbindingerne udfases, at elvarmeafgiften sættes ned, og at forbru-

gerbeskyttelsen øges. Tilsammen vil det ifølge rapporten give lavere fjernvar-

mepriser og bedre samfundsøkonomi. Rapporten fremlægger en tidsplan for,

hvornår de forskellige reguleringsændringer bør ske, så fjernvarmeselskaberne

kan nå at omstille sig, og så man undgår regulering, der har tilbagevirkende kraft

i forhold til investeringer, der allerede er foretaget.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

Et reformeret afgiftssystem bør have

fokus på at beskatte CO

i modsætning

til i dag, hvor det ikke altid er klart, hvad

formålet med afgifterne er.

”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

174

6.4 Forbedret regulering af varmeforsyningen

Den nuværende regulering af varmeforsyningen be-

grænser udbredelsen af varmepumper. Biomasse har

ofte ubegrundede fordele i forhold til varmepumper

på grund af kraftvarmekravet og nettofordelsmodellen.

Derfor er der udover en reform af afgift- og tilskudssy-

stemet behov for at ændre reguleringen af varmeforsy-

ningen. Kraftvarmekravet og brændselsbindingerne bør

udfases, og der skal sikres ensartede incitamenter til

at skifte til vedvarende energi. Derudover skal struktu-

ren for eltariffer gøres kostægte for ikke at diskrimine-

re mod varmepumper i forhold til varmekilder, der ikke

benytter elektricitet.

Dette afsnit diskuterer, hvordan man kan ændre reglerne i varmeforsyningen

for at skabe de rigtige incitamenter til at vælge den billigste form for vedvarende

energi, hvad enten det er biomasse, varmepumper eller noget tredje.

Kraftvarmekravet bør udfases

Kraftvarmekravet favoriserer teknologier, der kan producere både varme og

elektricitet. Dermed begunstiges biomasse på bekostning af brændselsfrie tek-

nologier som varmepumper og solvarme. Analyser har vist, at varme fra varme-

pumper i mange tilfælde er samfundsøkonomisk billigere end varme produceret

med biomasse, og derfor er krav som fx kraftvarmekravet med til at fordyre den

grønne omstilling.

Kraftvarmekravet har forskellig betydning i henholdsvis centrale og decentrale

områder. I centrale områder skal energiforsyningen være baseret på kraftvar-

meproduktion, og derfor må der i udgangspunktet ikke benyttes brændselsfrie

teknologier som fx varmepumper. Der kan dog gives dispensation i forbindelse

med demonstrationsprojekter og lignende. Der er derfor behov for at udfase

kraftvarmekravet i centrale områder frem mod 2030, hvis varmepumper skal

være et reelt alternativ til biomassebaseret kraftvarme.

I de decentrale områder er kraftvarmekravet svagere formuleret. Kravet om

kraftvarme afhænger af, om kraftvarme er den samfundsøkonomisk billigste

måde at producere varme på. Det vil sige, at kraftvarmekravet kun i få tilfælde

vil stå i vejen for, at decentrale anlæg omstiller til varmepumper, da analyser som

nævnt viser, at varmepumper ofte er den samfundsøkonomisk billigste varme-

teknologi. Kraftvarmekravet er heller ikke en stor forhindring for ren biomasse-

baseret varmeproduktion i modsætning til brændselsbindingerne.

En grund til at fastholde kraftvarmekravet er, at man derved sikrer en vis regu-

lerbar elproduktion i Danmark. Spørgsmålet er dog, om kraftvarmekravet er

den bedste måde at sikre elforsyningssikkerheden på. Som udgangspunkt bør

elmarkedet og markedet for systemydelser indrettes, så der er tilstrækkeligt

Markedet for systemydelser

Hvis elforbruget ikke er identisk med

elproduktionen på et givent tidspunkt,

kan der opstå ustabilitet i elnettet. Derfor

køber Energinet forskellige ydelser, der

balancerer elproduktion med elforbrug

og sikrer stabiliteten i elnettet. Syste-

mydelserne kan være reservekapacitet,

som kan starte med kort varsel. Ofte

kompenseres anlæg både med en rådig-

hedsbetaling og en aktiveringsbetaling.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

175

tilskyndelse til at opretholde og investere i regulerbar elkapacitet på markedsvil-

kår. Hvis det ikke er tilfældet, kan der blive behov for virkemidler, der retter sig

direkte mod fastholdelse af elkapaciteten.

Klimarådet vurderer, at man med fordel kan udfase kraftvarmekravet både i

decentrale og centrale områder, så værkerne får bedre muligheder for at vælge

de energiteknologier, der kan sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Vigtigst er dog kraftvarmekravet i de centrale områder, som er en forhindring

for udbredelse af varmepumper.

Udfasning af kraftvarmekravet skal tænkes sammen med øvrige ændringer

af rammevilkårene. Det er først og fremmest vigtigt at have afgiftssystemet

på plads, så en ophævelse af kraftvarmekravet ikke fører til uhensigtsmæssig

udbygning med biomassekedler i områder, hvor varmepumper er en samfunds-

økonomisk bedre løsning. En analyse fra tænketanken Grøn Energi viser, at

hvis man ophæver kraftvarmekravet og brændselsbindingerne uden at fjerne

biomassens afgiftsfavorisering, vil værkerne næsten udelukkende investere i

biomassekedler. Hvis afgifts- og tilskudssystemet stiller teknologierne lige, vil

en væsentlig del af investeringerne i ny kapacitet derimod tage form af eldrevne

varmepumper.

Nye rammevilkår bør også sikre fair behandling af investeringer i eksisterende

kraftvarmeværker. Disse investeringer er foretaget under den nuværende

regulering, og pludselige ændringer af rammevilkår kan føre til store tab for

investorerne, hvilket kan gå ud over investeringsmiljøet i Danmark, så den

grønne omstilling potentielt fordyres. Der er derfor behov for en varselsperiode,

hvor eksisterende kraftvarmeværker kan omstille sig til en tid uden kraftvarme-

krav og dermed større konkurrence fra rene varmeteknologier. En stor del af de

danske kraftvarmeværker skal levetidsforlænges, ombygges eller udskiftes med

nye anlæg i årene omkring 2030, og derfor vil det være hensigtsmæssigt at have

udfaset kraftvarmekravet inden 2030. Kraftvarmekravet kan dog med fordel

lempes tidligere i områder, hvor værkerne er afskrevet, eller hvor der skal inve-

steres i ny kapacitet. Kraftvarmekravets udfasning skal ske i sammenhæng med

en tilpasning af det generelle regelsystem i varmeforsyningen, så der ikke opstår

uhensigtsmæssigheder, når kraftvarmekravet er afskaffet.

Brændselsbindingerne forhindrer vedvarende energi i at fortrænge naturgas

Brændselsbindingerne er med til at bestemme, hvilke brændsler der kan bruges

i forskellige områder. Værker skal benytte naturgas, hvis de ligger i et decentralt

område, der allerede forsynes af et naturgasfyret værk. Brændselsfrie tekno-

logier, som varmepumper eller solvarme, er dog undtaget brændselsbindin-

gerne. Men brændselsbindingerne udgør en hindring for at producere varme

på biomasse. Værker, der er underlagt brændselsbindingerne, må kun benytte

biomasse, hvis de producerer kraftvarme. For mange mindre værker er det svært

at få økonomi i biomassekraftvarme, og derfor umuliggør brændselsbindingerne

i realiteten brug af fast biomasse til varmeproduktion. Hvis brændselsbindin-

gerne udfases, vil klimabæredygtig biomasse få bedre mulighed for at konkur-

rere i områder med naturgas og dermed få mulighed for at fortrænge fossile

brændsler. Klimarådet anbefaler derfor, at brændselsbindingerne udfases.

Biomasse til varmeproduktion

85 kraftvarmeværker har fået dispensa-

tion til at installere en 1 MW biomasseke-

del, der kun producerer varme. Denne

dispensation blev givet i energiaftalen

fra 2012 til 35 værker og udvidet i 2014

med 50 værker.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

176

Ligesom med kraftvarmekravet bør brændselsbindingerne først afskaffes, når

biomassens afgiftsfavorisering er fuldt ud elimineret. Udfasning af brændsels-

bindingerne uden en eliminering af biomassens favorisering vil føre til uhen-

sigtsmæssige investeringer i biomassekedler.

Ved en udfasning af brændsels-

bindingerne bør der endvidere tages hensyn til allerede foretagne investeringer

i naturgasfyret kraftvarme ud fra samme principper som ved udfasning af

kraftvarmekravet.

Begrundelsen for brændselsbindingerne er, at der skal være en vis afsætning af

naturgas i Danmark for at sikre betaling for naturgasnettet. Hvis naturgasforbru-

get falder drastisk som følge af en ophævelse af brændselsbindingerne, kan det

blive dyrere at bruge og vedligeholde naturgasnettet. Klimarådet vurderer i tråd

med mange andre, at grønne gasser og dermed også gasnettet skal spille en vigtig

rolle i fremtidens lavemissionssamfund, men brændselsbindingerne er ikke et

hensigtsmæssigt værktøj at finansiere gasnettet med. Man bør holde øje med

udviklingen i økonomien i gasnettet og, hvis det viser sig nødvendigt, bruge vir-

kemidler direkte rettet mod gasnettets opretholdelse, som fx kapacitetsbetaling.

Princippet i nettofordelsmodellen bør udvides til alle former for vedvarende

energi

Nettofordelsmodellen gælder i dag kun for biomasse. Formålet med modellen er

at tilskynde ejerne af de centrale kraftvarmeværker til at omstille til vedvarende

energi. Under det nuværende afgiftssystem består tilskyndelsen i, at afgiftsfor-

delen ved at skifte fra kul til biomasse kan deles mellem værkejeren og varmefor-

brugerne.

Med den gældende afgiftsstruktur, der favoriserer biomasse, kan nettofor-

delsmodellen bidrage til en uhensigtsmæssig overinvestering i biomasse. I et

reformeret afgifts- og tilskudssystem, der ikke forvrider valget mellem forskel-

lige energikilder, er det fordelagtigt at lade nettofordelsmodellen gælde for

omstilling til alle vedvarende energikilder for at tilskynde til en omkostnings-

effektiv grøn omstilling. For eksempel bør gevinsten, der eventuelt kan opnås

ved omstilling til varmepumper, kunne fordeles mellem varmeproducent og

varmeaftager. På grund af kraftvarmekravet har det indtil videre ikke været

relevant at lade varmepumper være en del af nettofordelsmodellen, men i

fremtiden bør princippet bag nettofordelsmodellen udbredes til at gælde for

alle vedvarende energiteknologier. Alternativt kan man udvide muligheden for

at indregne overskud i varmeprisen til også at gælde for varmepumper og andre

vedvarende energiteknologier, som indtil nu ikke er inkluderet. Muligheden for

at trække profit ud af selskabet er mest relevant for privatejede varmeværker,

men kan potentielt også være relevant for selskaber, der er ejet af det offentlige

eller af varmekunderne.

Eltariffer bør indrettes kostægte

Kostægte

En betaling for en ydelse eller vare

er kostægte, hvis den svarer til de

ekstra omkostninger, ydelsen eller varen

forårsager.

Eltariffer er med til at skævvride konkurrencen mellem biomasse og varmepum-

per. Det skyldes, at eltarifferne ikke er kostægte og på den måde fungerer som en

ekstra afgift på varmepumper, som biomasse ikke skal betale.

Problemet med strukturen for eltariffer er, at betalingerne ikke svarer til de mar-

ginale omkostninger, som netselskaberne har. Netselskabernes omkostninger til

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

177

netudbygning er i høj grad bundet op på, hvor stort det maksimale elforbrug er,

og kun i lille omfang bundet op på transport af den enkelte kWh. I stedet for pri-

mært at betale for elforbruget i timer, hvor elforbruget er højt, og nettet derfor

er tæt på fuldt udnyttet, betaler forbrugerne omtrent den samme pris pr. kWh

uanset, om elnettet er tæt på fuld kapacitet eller ej.

I stedet bør man betale for den belastning, man påfører nettet, når nettets kapa-

citet udnyttes mest. Det er de såkaldte spidsbelastninger. Dermed skal elfor-

brugerne ikke betale så høje variable tariffer for transport af kWh, men i stedet

skal de betale for elforbruget i spidsbelastningen, da det er dette forbrug, der

kan nødvendiggøre en udbygning af nettet. Hvis elforbruget fx stiger uden for

spidsbelastningen på grund af en ny eldreven varmepumpe, kan elnettet hånd-

tere transport af el stort set uden meromkostning. Men hvis varmepumpen øger

elforbruget i spidsbelastningen, kan netselskabet blive nødt til at udvide kapa-

citeten i elnettet. På samme måde kan også elproducenter belaste nettet. Fx kan

opførelsen af vindmøllepark nødvendiggøre, at nettet forstærkes for at kunne

håndtere den strøm, der skal transporteres fra vindmøllerne til forbrugerne.

For at give de rigtige incitamenter bør tarifferne indrettes, så elkunderne betaler

for de marginale omkostninger, de påfører nettet, såkaldte kostægte tariffer.

Det kræver en moderne, fjernaflæst elmåler at indføre tariffer, der er forskellig

afhængig af tidspunktet. Disse indfases gradvist i alle husholdninger frem mod

2020.

Kostægte tariffer vil betyde, at især varmepumper i fjernvarmen kan

komme til at betale mindre i eltarif, da disse varmepumper kan designes til at

kunne afbrydes, hvis presset på nettet er stort. En omlægning af tarifstrukturen

vil derfor gøre den grønne omstilling i varmeforsyningen billigere.

Maksimale elforbrug

Elledningerne dimensioneres efter det

tidspunkt, hvor der skal transporteres

mest strøm. Det er dette forbrug, der

afgør, hvilken størrelse ledninger, der

skal bruges.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

178

6.5 Konklusioner og anbefalinger

Dette kapitel har undersøgt biomassens rammevilkår i

fjernvarmen, i den individuelle opvarmning og i elpro-

duktionen. Hensigtsmæssige rammevilkår er afgørende

for at undgå et overforbrug af biomasse i fremtidens

danske energisystem. Kapitlet konkluderer følgende:

→

Biomassens konkurrencesituation i forhold til alternative energikilder er i høj

grad bestemt af afgifter, tilskud og især i fjernvarmen af anden regulering

som kraftvarmekrav, nettofordelsmodel og tariffer.

→

Den nuværende regulering sondrer ikke mellem forskellige typer biomasse.

Med udgangspunkt i bæredygtighedskriterier på klimaområdet er det muligt

at skelne biomasse, der er tilnærmelsesvis CO

-neutral, fra klimabelastende

biomasse. De to typer biomasse kan med denne sondring reguleres

forskelligt.

→

Det nuværende afgifts- og tilskudssystem sikrer ikke en omkostningseffektiv

reduktion af CO

-udledningerne, og særligt biomasse favoriseres ud over,

hvad der kan begrundes samfundsøkonomisk.

→

I dag betaler biomasse hverken energi- eller CO

-afgift, men afgift på ikke-

klimabæredygtig biomasse kan begrundes med, at den type biomasse rent

faktisk belaster klimaet. En afgift på alt energiforbrug hos husholdninger

og virksomheder – og dermed også på klimabæredygtig biomasse – kan

begrundes som et middel til at fremme energieffektivisering.

→

Biomasse favoriseres i de centrale fjernvarmeområder af kraftvarmekrav

og af den såkaldte nettofordelsmodel. I de decentrale områder giver

brændselsbindingerne omvendt biomasse en ulempe, hvis der ikke

kan opnås dispensation. Deregulering vil kunne skabe mere lige

konkurrencevilkår for de grønne varmeteknologier.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

179

Klimarådets analyse har vist, at rammevilkårene er

afgørende for, hvor stor en rolle biomasse kommer til

at spille i fremtidens energisystem. Biomasse er det

rigtige valg, når det er den samfundsøkonomisk billig-

ste løsning, og når biomasse ikke belaster det globale

klima. Rammevilkårene bør sikre dette. På den baggrund

anbefaler Klimarådet følgende:

→

Med udgangspunkt i forslaget fra Klimarådets analyse

Fremtidens grønne

afgifter på energiområdet

bør der gennemføres en reform af afgifts- og

tilskudssystemet på energiområdet, hvor biomasse ikke gives særlige

undtagelser. Afgifter og tilskud bør udformes primært med henblik på at

reducere CO

-udledningen.

→

Biomasse bør reguleres med udgangspunkt i bæredygtighedskriterier.

Biomasse, der dokumenteret lever op til de krav i kriterierne, der vedrører

klima, bør reguleringsmæssigt regnes som CO

-neutral. Biomasse, der ikke

lever op til kravene, bør regnes som et fossilt brændsel, der pålægges

-afgift ud fra et administrativt fastsat CO

-indhold og ikke kan modtage

tilskud.

→

I forlængelse af afgiftsreformen, der blandt andet eliminerer biomassens

afgiftsfavorisering, bør reguleringen af fjernvarmeforsyningen ændres, så

de vedvarende energiteknologier får lige indbyrdes konkurrenceforhold. Det

omfatter:

Udfasning af kraftvarmekravet.

Udfasning af brændselsbindingerne.

Opblødning af hvile-i-sig-selv-princippet, så varmeproducenterne

kan få gevinst af at investere i varmepumper, ligesom det i dag er

muligt ved konvertering til biomasse via nettofordelsmodellen.

Justering af eltarifferne, så de i højere grad svarer til strukturen i de

omkostninger, som netselskaberne har, og dermed ikke udgør en

barriere for varmepumper.

6 Rammevilkår for biomasse

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

180

Noter

Skovenes betydning for klimaet

2.1

Skovenes optag af CO

fra atmosfæren

Se side 471 i Ciais et al.,

Carbon and other biogeochemical cycles,

kapitel 6 i IPCC,

AR5 WG1, 2013.

Mackey et al.,

Untangling the confusion around land carbon science and climate

change mitigation policy,

Nature Climate Change, 2013.

Mackey et al.,

Untangling the confusion around land carbon science and climate

change mitigation policy,

Nature Climate Change, 2013.

LeQuéré et al.,

Global Carbon Budget 2016,

Earth System Science Data.

Grassi et al.,

The key role of forests in meeting climae targets requires science for

credible mitigation,

Nature Climate Change, 2017.

Houghton et al.,

Global and regional fluxes of carbon from land use and land cover

change 1850-2015,

Global Biogeochemical Cycles, 2017.

Federici et al.,

GHG fluxes from forests,

2017.

Ciais et al.,

Carbon and other biogeochemical cycles,

kapitel 6 i IPCC, AR5 WG1,

2013, LeQuéré et al.,

Global Carbon Budget 2016,

Earth System Science Data og

Houghton et al.,

Global and regional fluxes of carbon from land use and land cover

change 1850-2015,

Global Biogeochemical Cycles, 2017.

Houghton et al.,

Global and regional fluxes of carbon from land use and land cover

change 1850-2015,

Global Biogeochemical Cycles, 2017.

www.transportenvironment.org/what-we-do/what-science-says-0.

FAO’s skovstatistik dokumenterer dette (www.fao.org/forestry/country/18316/en/

chn/).

Forest Europe,

State of Europe’s forests 2015.

Københavns Universitet,

Skove og plantager 2016.

www.mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2018/feb/danmark-skal-have-et-nyt-na-

tionalt-skovprogram/.

IPCC,

Climate Change 2014 Synthesis Report.

www.un.dk/da/om-fn/verdensmaalene.

IPCC,

Climate Change 2014 Synthesis Report.

EASAC – the European Academies' Science Advisory Council,

Negative emission

technologies: What role in meeting Paris Agreement targets?,

2018.

Dette fremgår af et bilag til IPPC’s 5. hovedrapport: IPCC, AR5, Annex II:

Climate

System Scenario Tables,

tabel AII.3.1.a.

FAO,

Forestry for a low carbon future,

2016.

Scenariet beskrives fx i Van Vuuren et al.,

The representative concentration

pathways: an overview,

Climatic Change, 2011.

Ciais et al.,

Carbon and other biogeochemical cycles,

kapitel 6 i IPCC, AR5 WG1, 2013

og IPCC, AR5, Annex II:

Climate System Scenario Tables,

tabel AII.2.1.a.

Dette fremgår af et bilag til IPPC’s 5. hovedrapport: IPCC, AR5, Annex II:

Climate

System Scenario Tables,

tabel AII.3.1.a.

Ciais et al.,

Carbon and other biogeochemical cycles,

kapitel 6 i IPCC AR5 WG1, 2013.

Noter

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

181

Anderson et al.,

The trouble with negative emissions,

Science, 2016 og EASAC,

Ne-

gative emission technologies: What role in meeting Paris Agreement targets?,

2018.

Mackey et al.,

Untangling the confusion around land carbon science and climate

change mitigation policy,

Nature Climate Change, 2013 og Canadell et al.,

Global

potential of biospheric carbon management for climate mitigation,

Nature commu-

nications, 2014.

IPCC,

Climate Change 2014 Mitigation of Climate Change,

kapitel 6.

2.2

Biomasse som begrænset ressource

Renewable Energy Policy for the 21st century,

Renewables 2017 Global Status Report.

IPCC,

Special Report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation,

kapitel 2, 2012.

Renewable Energy Policy for the 21st century,

Renewables 2017 Global Status

Report.

IEA,

World Energy Outlook 2017.

Rose et al.,

Bioenergy in energy transformation and climate management,

Climatic

Change, 2014.

Slade et al.,

Global bioenergy resources,

Nature Climate Change, 2014.

PriceWaterhouseCoopers for EU-Kommissionen,

Sustainable and optimal use of

biomass for energy in the EU beyond 2020, 2017.

FAO,

Forestry for a low carbon future,

2016.

Stockholm Environment Institute,

Cascading of woody biomass: The tricky path

from principle to policy to practice,

2017.

Slade et al.,

Global bioenergy resources,

Nature Climate Change, 2014 og Creuzig et

al.,

Bioenergy and climate change mitigation: an assessment,

Bioenergy, 2015.

Slade et al.,

Global bioenergy resources, Nature Climate Change,

2014.

Slade et al.,

Global bioenergy resources, Nature Climate Change,

2014.

IEA,

World Energy Outlook 2016,

side 345.

IEA,

Technology Roadmap Delivering Sustainable Bioenergy,

2017; IEA,

Energy

Technology Perspectives 2017;

IEA,

World Energy Outlook 2017;

IEA,

20 years of

carbon capture and storage,

2016 og IEA,

Energy and climate change,

2015.

Noter

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

182

2.3

-aftryk fra afbrænding af biomasse til energiformål

Hosonuma et al.,

An assessment of deforestation and forest degradation drivers

in developing countries,

Environmental Research Letters, 2012 og Geist og Lambin,

Proximate Causes and Underlying Driving Forces of Tropical Deforestation,

Bioscience, 2002.

Ter-Mikaelian, Colombo og Chen,

The Burning Question: Does Forest Bioenergy

Reduce Carbon Emissions? A Review of Common Misconceptions about Forest

Carbon Accounting,

Journal of Forestry, 2015.

Matthews et al.,

Review of literature on biogenic carbon and life cycle assessment

of forest bioenergy,

Forest Research, 2014.

Joint Research Center,

Carbon accounting of forest bioenergy,

2014.

Dansk Energi og Dansk Fjernvarme,

Brancheaftale om sikring af bæredygtig bio-

masse,

2014.

Bentsen,

Carbon debt and payback time – Lost in the forest?,

Renewable and

Sustainable Energy Reviews, 2017.

Guintoli et al.,

Climate change impacts of power generation from residual biomass,

Biomass and Bioenergy,

2016.

Cowie, Berndes og Smith,

On the Timing of Greenhouse Gas Mitigation Benefits of

Forest-Based Bioenergy,

IEA Bioenergy, 2013.

Richardson, Steffen og Levermann,

Climate Change: Global Risks, Challenges and

Decisions,

kapitel 7, 2011.

Inddragelse af skovene i klimamålene

3.1

Opgørelse af ændringer i skovenes kulstofpuljer

Ciais et. al.,

Carbon and other biogeochemical cycles,

kapitel 6 i IPCC AR5 WG1, 2013.

Federici et al.,

GHG fluxes from forests,

2017 og Federici et al.,

Case studies

analyzing national greenhouse gas inventories of forest fluxes and independent

estimates in the world’s top eight forest countries,

2017.

Grassi et al.,

The key role of forests in meeting climate targets requires science for

credible mitigation,

Nature Climate Change, 2017.

Federici et al.,

GHG fluxes from forests,

2017 og Federici et al.,

Case studies

analyzing national greenhouse gas inventories of forest fluxes and independent

estimates in the world’s top eight forest countries,

2017.

Houghton et al.,

Global and regional fluxes of carbon from land use and land cover

change 1850–2015,

Global Biogeochemical Cycles, 2017.

Federici et al.,

Case studies analyzing national greenhouse gas inventories of forest

fluxes and independent estimates in the world’s top eight forest countries,

2017.

Københavns Universitet,

Identifying potential uncertainties associated with

forecasting and monitoring carbon sequestration in forests and harvested wood

products,

2017.

Noter

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

183

3.2

Inddragelse af LULUCF i landenes klimamål

UNFCCC Secretariat,

Aggregate effect of the intended nationally determined con-

tributions: an update – Technical Annex,

2016.

3.3

Principper for inddragelsen af LULUCF i EU’s klimamål

www.ec.europa.eu/clima/policies/effort/proposal_en.

European Environment Agency,

GHG Data Viewer.

Submission by Hungary and the European Commission on behalf of the European

Union and its Member States on forest management reference levels to UNFCCC,

2011.

European Commission,

Impact assessment,

SWD 2016 249 final.

Buchholz et al.,

Uncertainty in projecting GHG emissions from bioenergy,

Nature

Climate Change, 2014.

www.euractiv.com/section/climate-environment/news/parliament-backs-net-ze-

ro-carbon-emissions-by-2050/.

www.consilium.europa.eu/media/33457/22-euco-final-conclusions-en.pdf.

3.4

Ofte medregnes CO

-udledning fra bioenergi ikke i klimamålene

Grassi et al.,

The key role of forests in meeting climate targets requires science for

credible mitigation,

Nature Climate Change, 2017 og www.climateactiontracker.org.

EA Energianalyse,

Det danske træpillemarked 2016,

2017.

Bæredygtighedskriterier for biomasse

4.1

Nuværende bæredygtighedskriterier for fast biomasse

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af vedvarende energikilder

2009/28/EF.

Energistyrelsen,

Analyse af bioenergi i Danmark,

2014.

The World Commission on Environment and Development,

Our Common Future,

1987.

FN’s 17 bæredygtighedsmål: www.un.org/sustainabledevelopment/.

Mai-Moulin et al.,

Toward a harmonization of national sustainability requirements

and criteria for solid biomass,

2017.

OFGEM,

Renewables Obligation – Sustainability Criteria,

2016: www.ofgem.gov.uk/

environmental-programmes/ro/applicants/biomass-sustainability.

Netherlands Enterprise Agency,

Verification Protocol for Sustainable Solid Biomass

for Energy Applications,

2017.

Noter

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

184

4.2

Kommende bæredygtighedskriterier på EU-niveau

EU-Kommissionen, forslag til nyt VE-direktiv for perioden efter 2020, 2016 -

COM(2016) 767.

4.3

Bedre inddragelse af klimaeffekterne ved biomasse

Energistyrelsen,

Analyse af bioenergi i Danmark,

2014.

EU-Kommissionen,

Impact Assessment - Sustainability of Bioenergy,

2016 -

SWD(2016) 418.

Matthews et al.,

Review of literature on biogenic carbon and life cycle assessment

of forest bioenergy,

Forest Research 2014.

Matthews et al.,

Carbon impacts of biomass consumed in the EU,

Forest Research,

2015.

Lamers og Junginger:

The ‘debt’ is in the detail: A synthesis of recent temporal

forest carbon analyses on woody biomass for energy,

2013.

Sustainable Biomass Program: www.sbp-cert.org/.

Allen et al.,

Ensuring the sustainability of bioenergy and minimising the risk of

carbon debt,

Institute for European Environmental Policy, 2016.

Biomasse i det danske energisystem

5.1

Biomasseforbrug og -anvendelser i dag

Eurostat,

Supply, transformation and consumption of renewable energies - annual

data,

2018.

Forenede Nationer,

World Population Prospects: The 2017 Revision, 2017.

Det

anvendte estimat er “Medium-Variant Projection”.

REN21,

Renewables 2017 Global Status Report,

2017.

Energistyrelsen,

Basisfremskrivning 2018,

2018.

Slade et al.,

Global bioenergy resources,

Nature Climate Change, 2014.

Ea Energianalyse,

Det danske træpillemarked 2016,

2017.

Energistyrelsen,

Biomassepotentialer i Danmark, EU og globalt,

2015.

HOFOR,

Om Amagerværket

(www.hofor.dk/baeredygtige-byer/amagervaerket/

om-amagervaerket/).

Miljøstyrelsen,

Miljøgodkendelse og tilladelse til direkte udledning af spildevand

for: HOFOR Energiproduktion A/S – Amagerværket,

2016 og Miljøstyrelsen,

VVM

redegørelse for etablering af biomassefyrede kedler på Skærbækværket,

2014.

Miljøstyrelsen,

Sammenfattede redegørelse af VVM for etablering af et biomas-

sefyret anlæg på Amagerværket, AMV4,

2016;

HedeDanmark, HedeDanmark

indgår strategisk aftale om flis-leverancer fra Norge,

2017 (www.hededanmark.dk/

Nyheder-og-presse.8294/HedeDanmark-indg%C3%A5r-strategisk-aftale-om-flis-le-

verancer-fra-Norge.791.aspx) og TVIS,

Bæredygtig biomasse

(www.tvis.net/biomas-

se/b%C3%A6redygtig-biomasse).

Eurostat,

Share of forest area,

2018.

Energistyrelsen,

Energistatistik 2016,

2017.

Noter

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

185

Energinet,

Analyseforudsætninger 2017,

2017.

Energinet,

Definition af anlægsstatus for termiske kraftværker tilsluttet trans-

missionsnettet,

2015.

Regeringen,

Regeringen vil sende kullene på pension i 2030,

2017. (www.regerin-

gen.dk/nyheder/regeringen-vil-sende-kullene-paa-pension-i-2030/).

Ørsted,

DONG Energy to stop all use of coal by 2023,

2017. (www.orsted.com/en/

Media/Newsroom/News/2017/02/DONG-Energy-to-stop-all-use-of-coal-by-2023).

Berlingske Business,

Danmark bliver kulfrit i 2030,

2017 (www.business.dk/energi/

danmark-bliver-kulfrit-i-2030).

Ørsted,

Milliardombygning i Kalundborg sættes i gang,

2017 (www.orsted.com/da/

Media/Newsroom/News/2017/10/Huge-conversion-project-in-Kalundborg-initiated).

Energistyrelsen,

Technology Data for Energy Plants – August 2016,

2017.

Ea Energianalyse,

Brændeforbrug i Danmark 2015,

2016.

Danmarks Statistik,

BOL102,

2017.

Energi- og olieforum,

Energistatistik 2017,

2017.

5.2

Forventninger til fremtidigt biomasseforbrug

Energistyrelsen,

Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050,

2014.

Ingeniørforeningen IDA og Aalborg Universitet,

IDA's Energy Vision 2050: A Smart

Energy System strategy for 100% renewable Denmark,

2015.

Klimakommissionen,

Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile

brændsler,

2010.

Energinet,

Baggrundsrapport Systemperspektiv 2035,

2018.

Plastindustrien,

Hvordan laver man plast? Fremstilling af plastik er en kompliceret

proces.

(www.plast.dk/hvordan-laver-man-plast/).

Noter

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

186

Rammevilkår for biomasse

6.1

Biomasse i det nuværende afgifts- og tilskudssystem

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,

Ny aftale med klare grønne aftryk,

2018.

PriceWaterhouseCoopers,

Overblik over afgiftssatser I 2017 og 2018 – oversigt er

ikke udtømmende,

2017.

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet,

Afgift- og tilskudsanaly-

sen på energiområdet – Delanalyse 1: Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlag,

2016.

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet,

Afgift- og tilskudsanaly-

sen på energiområdet – Delanalyse 1: Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlag,

2016.

Klimarådet,

Det oppustede CO

-kvotesystem - Konsekvenser for dansk klimapolitik

af kvotesystemet og overskuddet af kvoter,

2016.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,

Lov om fremme af vedvarende energi,

2016.

Grøn Energi,

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases,

2017 og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,

Bedre ramme for investeringer i

fjernvarmesektoren,

2016.

6.2

Et forbedret afgifts- og tilskudssystem

Energikommissionen,

Energikommissionens anbefalinger til fremtidens energipolitik,

2017.

Klimarådet,

Fremtidens grønne afgifter på energiområdet,

2018.

Klimarådet,

Fremtidens vedvarende energi,

2017.

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet,

Afgifts- og

tilskudsanalysen på energiområdet: Delanalyse 4 – Afgifts- og tilskudssystemets

virkninger på indpasning af grøn energi,

2017.

Guivarch og Rogelj,

Carbon price variations in 2°C scenarios explored,

2017.

Se Klimarådet,

Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere

drivhusgasudledninger,

2017 og Klimarådet,

Fremtidens vedvarende energi,

2017.

Energistyrelsen,

Energiproducenttællingen,

2017.

Energistyrelsen,

Energiproducenttællingen,

2017.

Ea Energianalyse,

Brændeforbrug i Danmark 2015,

2016; Energistyrelsen,

Energi-

statistik 2016,

2017 og Ea Energianalyse,

Brændeforbrug i Danmark 2015,

2016.

Skatteministeriet,

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften,

Notat J. nr.

13-0076486, 2013.

Det Miljøøkonomiske Råd,

Økonomi og Miljø 2016,

2016; Det Økologiske Råd,

Forurening fra Brændefyring,

2016; Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på

energiområdet,

Afgift- og tilskudsanalysen på energiområdet – Delanalyse 3 Om-

fanget af ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug,

2016 og Sekretariatet

for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet,

Afgift- og tilskudsanalysen på

energiområdet – Delanalyse 4: Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på indpas-

ning af grøn energi,

2017.

Se fx Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016 eller De Økonomiske Råd,

Økonomi og

Miljø 2018,

2018.

Noter

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling

187

Se fx Allcott og Greenstone,

Is There an Energy Efficiency Gap?,

Journal of Econo-

mic Perspectives, 2012 og Gillingham og Palmer,

Bridging the Energy Efficiency Gap:

Policy Insights from Economic Theory and Empirical Evidence,

Review of Environ-

mental Economics and Policy , 2014.

Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016 og De Økonomiske Råd,

Økonomi og Miljø

2017,

2017.

Klimarådet,

Fremtidens vedvarende energi,

2017.

6.3

Nuværende regler for biomasse i varmeforsyningen

Energistyrelsen,

Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren,

2015 og Deloitte,

Konveks, Ea Energianalyse,

Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren,

2017.

Deloitte, Konveks, Ea Energianalyse,

Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren,

2017.

Deloitte, Konveks, Ea Energianalyse,

Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren,

2017.

Se fx Dansk Energi,

Elforsyningens nettariffer & priser - Pr. 1. januar 2017,

2017,

eller Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet,

Afgifts- og

tilskudsanalysen på energiområdet: Delanalyse 4 – Afgifts- og tilskudssystemets

virkninger på indpasning af grøn energi,

2017.

Dansk Energi,

Elforsyningens nettariffer & priser - Pr. 1. januar 2017,

2017.

Regeringen,

Forsyning for fremtiden - En forsyningssektor for borgere og virksom-

heder,

2016.

McKinsey & Co. og Struensee & Co.,

Forsyningssektorens effektiviseringspotentiale,

2016.

Energistyrelsen,

Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren,

2015.

Deloitte, Konveks, Ea Energianalyse,

Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren,

2017.

6.4

Forbedret regulering af varmeforsyningen

Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016 og Dansk Energi,

Lad energisektoren løfte

Danmarks klimaindsats

– Analyse nr. 28, 2017.

Se Energinet,

Introduktion til systemydelser,

2017.

Grøn Energi,

Investeringer uden for kvotesektoren,

2017.

Grøn Energi,

Investeringer uden for kvotesektoren,

2017.

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet,

Afgift- og tilskuds-

analysen på energiområdet – Delanalyse 4: Afgifts- og tilskudssystemets virknin-

ger på indpasning af grøn energi,

2017.

Dansk Energi,

5 skarpe om fleksafregning,

2017 (www.danskenergi.dk/nyhe-

der/5-skarpe-om-fleksafregning).

Noter

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 243: Klimarådets 4. hovedrapport (2018) - Biomassens betydning for Danmarks grønne omstilling